Danmarks Blindehistoriske Selskab

Nyhedsbrev nr. 3, november 2007

Indholdsfortegnelse:

1. Redaktionelt 1

2. Bestyrelsen 1

3. Generalforsamling i Blindehistorisk Selskab 2

4. Blindehistorisk arrangement 21. september 2007 2

5. “Dansen om Birgitte” af Stine Lyndgaard 5

6. Efterlysning. Ved Kjeld Andersen 13

7. Finale 14

Ad 1. Redaktionelt.

Velkommen til den nye udgave af Nyhedsbrevet.

Denne gang bringer vi blandt andet en fortælling, som et af vore medlemmer, Kjeld Andersen har udarbejdet sammen med en af sine venner, Stine Lyndgaard. Det er en meget fin fortælling om Kjelds liv, og det vil fremgå, at den rigtige betegnelse er en levnedsbeskrivelse med romantiske toner.

Læg også mærke til indkaldelsen til selskabets ordinære generalforsamling den 30. marts med tilhørende arrangement 29. marts 2008.

Mange af vore medlemmer har benyttet sig af muligheden for at få sendt nyhedsbrevet som mail. Det gør hele processen meget nemmere og billigere, så vi vil opfordre endnu flere til at handle således. Meld jer til Hans Olsen eller Karsten Ahrens. Adresserne findes lige efter dette afsnit.

God læsning – og da der ikke udkommer flere Nyhedsbreve inden nytår, vil bestyrelsen hermed ønske alle medlemmer og andre læsere en rigtig god jul og et godt nytår.

Ad 2. Bestyrelsen

Hans Erik Olsen, formand, Holmebækhuse 14, 4681 Herfølge.

Tlf. 56 21 75 86

mail: heo@mail.dk

Arne Krogh, kasserer, Abildgårdsvej 16, 2. th. 2830 Virum.

Mail: abkrogh@mail.dk

Kurt Nielsen, næstformand, Bakkedraget 29, 3460 Birkerød.

Mail: kurt.nielsen@pc.dk

Karsten Ahrens, redaktør af nyhedsbrevet,

Højvangen 15, 4470 Svebølle.

Mail: karsten.ahrens@webspeed.dk

Elin Andreasen, sekretær, Spøttrupvej 5, st. tv. 2720 Vanløse.

René Ruby: 1. suppleant.

Mail: rene.ruby@mail.dk

Lars Bang Andersen, 2. suppleant.

Mail: larsbangand@hotmail.com

Ad 3. Generalforsamling i Blindehistorisk Selskab

Vi gør allerede nu opmærksom på, at generalforsamlingen i Danmarks Blindehistoriske Selskab finder sted på Fuglsangcentret søndag, den 30. marts 2008.

Vi starter kl. 10.00 og generalforsamlingen forventes afsluttet ca. kl. 12.

Men vanen tro, har vi også noget på programmet lørdag aften.

Vi har truffet aftale med Willy Egmose, der kommer og causerer om organistuddannelsen.

Så sæt kryds i kalenderen denne weekend.

Endelig indkaldelse med tilmeldingsfrist, program og dagsorden vil komme i februarudgaven af nyhedsbrevet.

På bestyrelsens vegne

Hans Olsen, formand.

Ad 4. Blindehistorisk arrangement 21. september 2007

Af Hans Erik Olsen.

17 af selskabets medlemmer havde valgt at bruge en del af fredag, den 21. september 2007 på at besøge Blindeinstituttet i Hellerup.

Selskabets bestyrelse havde i samarbejde med Blindehistorisk Museums leder Mogens Bang og hans assistent Henning Eriksen, og Hans Rasmussen, der er programmør og underviser i EDB ved instituttet fået arrangeret en rundvisning i museet, og et indlæg om blindes brug af computer.

Vi mødtes kl. 15, hvor vi startede med kaffe/the og kage i et lokale i Hallen. Et traktement, instituttet var vært ved.

Efter velkomst og præsentationsrunde fik museets leder Mogens Bang ordet og i en kort redegørelse orienterede han om museets situation.

Mogens Bang sagde: ”Museet har haft 25-års jubilæum, som ikke er blevet fejret, og det skyldes den usikre situation, museet befinder sig i. Situationen er stadig uafklaret. I december 2006 afholdtes et møde mellem instituttet, Dansk Blindesamfund, Synscenter Refsnæs og det tidligere Vestsjællands Amt, for at se, om der kunne oprettes en fundats, så samlingerne på Refsnæs og instituttet kunne blive slået sammen. Alle har viljen, men den juridiske enhed mangler.

Medicinhistorisk Museum kan muligvis godt tænke sig at overtage det administrativt, sådan at samlingen bliver på instituttet. Det vil være rigtig godt, for så er museet lovformelig, og så kan man ikke bare nedlægge og stille samlingen væk.

Der har været forsøgt at få oprettet et handicaphistorisk museum, men disse forhandlinger har indtil videre ikke ført til noget resultat.

Som situationen er lige nu, hænger museet på et par personer, og det er ikke holdbart.

Det er fint, at Henning er den varme linie til Dansk Blindesamfund, så der ad den vej kan blive skabt forhandling med de relevante politikere og myndigheder.

Til næste år fylder instituttet 150 år, og da ville det være rart, hvis vi til jubilæet kunne præsentere renoverede lokaler.

Der er over 5.000 genstande, og de er alle klar til at pakke i syrefri papir og kasser. Alle genstandene er nummererede, men endnu ikke registreret på EDB. Kulturvarvstyrelsen har indført nyt system, men man skal være statsanerkendt for at blive lukket ind i varmen.

Nationalmuseets konservatorer har været ude at kigge på samlingen, og det, de så efter, var, om genstandene var forsvarligt opbevarede, om der var fugt osv. Vi har modtaget en meget fin rapport, hvori der stod, at tingene var meget fint opbevaret. Men der er genstande, der efter deres skøn, ville koste 450.000 kroner at restaurere for langtidssikring. Jeg har rettet henvendelse til Jens Bromann, så vi kan få undersøgt, om der er mulighed for at søge nogle fonde. Hvis Nationalmuseet engang skal overtage samlingen, vil de plukke de bedste ting ud, og hvad der skal ske med resten, vides ikke”.

Inden vi deltes op i 2 hold, hvoraf halvdelen først gik i museet, og de andre skulle høre et indlæg holdt af Hans Rasmussen med titlen: ”Fra programmøruddannelse til allemands PC”. Han indledte med at sige, at han har det største kontor på Instituttet, men at belysningen er så dårlig, at ingen seende tør vove sig derop. Der står 3-4 moduler, der har stået der siden instituttets start i august 1968. Hans var den første, der startede på programmøruddannelsen hos IBM i juli 1967. Han har arbejdet med EDB siden, og har været med til at sætte sit store præg på udviklingen af tale til computer og andre elektroniske hjælpemidler.

Det var spændene både at høre indlægget fra Hans og få lov at se og mærke hjælpemidlerne, og ikke mindst fornemme udviklingen fra, da de var tunge, store og klodsede, og så til dem, vi kender i dag.

Også besøget i museet med Mogens og Henning som et par engagerede og dygtige guider, var meget interessant, og selskabets bestyrelse vil herigennem opfordre alle medlemmer, gerne med andre, til at besøge museet, der har åbent alle tirsdage mellem kl. 13-15, og eller efter aftale på tlf. 39 45 25 45.

Vi fik nemlig under rundturen i kælderen oplyst, at der årligt var ca. 400-600 besøgende, og ikke ret mange af dem var blinde og svagsynede.

Efter et par meget hyggelige og informative timer på instituttet, gik vi på Esthers i Hellerup og afsluttede dagen med en fællesspisning, for deltagernes egen regning og risiko.

Bestyrelsen vil gerne takke Mogens Bang, Henning Eriksen og Hans Rasmussen for, at de beredvilligt brugte en eftermiddag på os, og samtidig skal der også lyde en tak, til de, der deltog.

Ad 5. “Dansen om Birgitte” af Stine Lyndgaard

Kjeld og Birgitte er begge født med fysiske handicap. I mange af livets forhold må de leve på anderledes vis. Men deres kærlighed kan både drikke snaps og danse en brudevals.

Stedet var Osted Kro for 13 år siden. Sensommersolen brændte, og det stærke lys gjorde det kun sværere for de synshandicappede at se noget. Birgitte husker datoen. Den 21. august 1993. Anledningen var den årlige skovtur for medlemmerne i Dansk Blindesamfund. Hun håbede, at Kjeld ville være der. Det var allerede længe siden, hun første gang havde lagt mærke til ham. Det var til en generalforsamling i kredsen. Hun havde siddet så langt tilbage i lokalet, at hun ikke kunne se ham. Men hans stemme – den bemærkede hun med det samme. Han lød begavet og charmerende. Denne sensommerdag havde Birgitte endnu ikke talt med Kjeld, selvom de havde været til flere af de samme arrangementer siden generalforsamlingen. For det var svært for Birgitte at bevæge sig hen til Kjeld med sin rollator.

Misdannelserne i Kjelds ansigt betød ikke noget for Birgitte. Hun var meget opsat på at lære ham at kende, og da de denne dag tilfældigt kom til at sidde ved samme bord, tænkte hun, at det var en chance, hun ikke måtte lade passere.

Birgitte drak rødvin til maden, og efterhånden som aftenen skred frem, gjorde den hende mere og mere modig. Hun fik ham i tale. På snedig vis fik hun endda skaffet hans telefonnummer. Birgitte så sit snit til at skrive nummeret ned, da hendes veninde Lene fik nummer til sin søn.

Det blev en god aften. Birgitte og Lene var i rigtig godt humør, og de tog sig en svingom på dansegulvet. Det var ikke så tit, Birgitte dansede, for det var svært for hende at stå oprejst. Lene måtte da også holde godt fat om hende, for at sikre at hun ikke væltede. Kjeld var overrasket over at se Birgitte danse. Det havde han ikke troet, hun var i stand til. Sikke en festlig dame, tænkte han og bevægede sig nærmere på dansegulvet. De dansede alle tre, og Kjeld tog fat om Birgitte, så hun bedre kunne holde sig på benene.

I sin barndom var det en lille rød barnevogn, Birgitte støttede sig til. Hendes far havde fyldt den med mursten, for når blot vognen var tung, kunne hun støtte sig til den og gå rundt med sin dukke som alle andre små piger. Det skete alligevel, at hun faldt. Hun husker især, da hun som tiårig faldt på vejen. Musklerne i hendes knæ var helt bløde.

“Du skal selv”, havde hendes far sagt og nægtet at hjælpe hende op. Hun bad ham indgående, men han ville ikke hjælpe, og Birgitte måtte bruge alle sine kræfter på at vinde kontrollen over sine muskler i knæene. Det lykkedes hende at komme på benene, men det lykkedes aldrig for hendes far at acceptere sin handicappede datter. Måske han følte sig skyldig, har hun siden tænkt.

Spisetid

Det banker på døren. “Så er der mad”, lyder det fra entréen. Klokken er 12.15. Det er den 13. maj 2005, og Kjeld får leveret to store stålbeholdere med varmt mad af en mand i en blå trøje. Kjelds førerhund Buller rejser sig fra sit tæppe på gulvet. Han vil klappes af den nye gæst. Birgitte sidder i sin kørestol ved vinduet og læser i et ugeblad. Rollatoren bruger hun ikke længere. Kun kørestolen. Benene er blevet for svage. Om halsen har hun en lille elektronisk klokke. Den bruger hun til at tilkalde personalet, når hun er hjemme hos sig selv på plejehjemmet. Birgitte er 49 år, førtidspensionist og beboer på institutionen Solgaven. Her bor hun på et 16 kvadratmeter stort værelse. Der var ikke plads til alle hendes møbler, da hun flyttede ind, og da slet ikke når hendes kørestol, gangvogn og stålift fylder så meget. Ståliften tages i brug, hver gang Birgittes hjælpere skal dreje hende, og personalet hjælper hende mange gange om dagen. Birgitte skal hjælpes hver gang, hun skal på toilettet, i bad, når hendes ble skal skiftes, og når hun skal i seng. Når hun besøger Kjeld, er det hjemmehjælpen, der sørger for, hun kommer på toilettet. Kjeld bor i et rækkehus i Ganløse, og Birgitte besøger ham næsten hver weekend.

For Kjeld er hverdagen også blevet sværere de sidste 13 år. Hans syn er blevet dårligere, men når han er hjemme i sine kendte omgivelser, så går det godt. Han tager fat om håndtagene på Birgittes kørestol og kører hende hen til spisebordet. Der er stadig låg på stålbeholderne med mad, som står på bordet, men Birgitte ved, hvad der er i. Sprængt kam med spidskål og kartofler. Til dessert er der budding med rød saftsovs. Hver måned får Birgitte en kopi af Kjelds madseddel, så hun ved, hvad de får at spise, når hun besøger ham. Hun glæder sig til i morgen, der skal de have flæskesteg. Kjeld føler sig frem i Birgittes taske og finder hendes hagesmæk. Han lægger den på hendes bryst og knapper den i hendes nakke. Han har allerede taget bestik frem til sig selv og fundet Birgittes specielle ske. Birgitte kan ikke selv skære sit mad i mindre stykker. Derfor er kødet i hendes stålbeholder allerede skåret i tern. Ved siden af Birgittes tallerken ligger et grønt etui med fire rum. I hvert rum er der piller – piller til morgen, middag, aften og nat. 12 piller i forskellige farver og størrelser til morgenstunden, 5 til middagsmaden, 7 til aftensmaden og 5 piller til nattetimerne. Pillerne virker afslappende på Birgittes spastiske bevægelser. Hvis hun ikke tager pillerne, bliver hendes arme stive af kramper i albuerne. Birgittes spastiske lammelse skyldes en skade i hjernen, der opstod inden fødslen. “Med alle de piller hvad skal du så overhovedet have mad for”, driller Kjeld. “Så ville du også blive slankere”, smiler han. Birgitte har taget på i vægt de sidste år. Hun prøver at spise så lidt som muligt, men det er svært for hende at holde vægten, når hun sidder så meget ned. De ansatte på plejehjemmet er også efter hende. Som barn var det hendes far, der prikkede til hende og kaldte hende tykke.

“Du får ikke mad nu”, siger Kjeld til Buller. “Du har fået”, er kommentaren fra Birgitte. Buller lister rundt om bordet i håbet om at en af dem skulle have tabt et stykke kød på gulvet.

“Min levende støvsuger”, bemærker Kjeld. Og det er ikke kun rengøringen, Buller hjælper til med. Buller er Kjelds øjne i trafikken. Takket være ham kan Kjeld gå ture og tage på udflugter.

Crouzon syndrom

I Kjelds barndomshjem blev der aldrig rigtig talt om Kjelds dårlige syn og hans anderledes udseende. Kjeld ved ikke, hvad hans mor tænkte, første gang hun fik ham i sine arme efter fødslen. Han har aldrig spurgt, og hun har aldrig sagt noget om det. Han mener nu heller ikke, hans liv har været så meget anderledes end andres. Da hans forældre blev opmærksomme på hans nedsatte syn, fik han besked på, at han ikke måtte løbe over på den anden side af Jernbanegade som de andre børn. Men han gjorde det alligevel. Flere gange var han da også ved at blive kørt over af en cykel. Når Kjelds bror og de andre børn spillede rundbold, var Kjeld med på holdet. Han var fritaget for at ramme bolden med battet – i stedet kastede han bolden ud i marken med hænderne. Han var ikke den første, der blev valgt, når holdet skulle sættes. Men hvad gjorde det.

Som 9-årig blev Kjeld sendt på blindeskole langt fra sine forældre i Næstved.

Han kom kun hjem i sommerferien og til jul. Mange af de andre drenge på skolen græd sig selv i søvne, og Kjeld syntes bestemt heller ikke, det var lige sjovt at være væk hjemmefra. Men det kunne være meget værre, tænkte han, og han vidste jo ikke, hvordan han ville have haft det, hvis han havde været derhjemme. Der var altså ikke nogen grund til at være ked af det, mente Kjeld.

Først efter at begge Kjelds forældre døde, fik han lyst til at vide noget mere om den skæbne, der som den eneste i familien havde ramt ham. Kjeld har aldrig fået stillet en sikker diagnose, men meget tyder på, at Kjeld er født med det meget sjældne Crouzon syndrom, som medfører et misdannet ansigt og kranie. Øjnene er større og mere fremstående end hos almindelige mennesker. Det er også årsagen til Kjelds stærkt nedsatte syn. Knoglerne i hans kranie er stivnet forkert, og det har skadet de nervebaner, der styrer synet.

I dag er Kjeld 76 år. Én gang om ugen får han hjemmehjælp, og hver tirsdag får han besøg af sin kontaktperson, Maya.

“Sammen ordner vi verdenssituationen”, svarer Kjeld, når man spørger ham, hvad de laver. Maya tager Kjeld med på museum og hjælper ham med at finde den rigtige skjortestørrelse, når de er på bytur. Der er jo grænser for, hvad Buller kan, og modsat så mange mænd holder Kjeld af at ose i butikker. Med Maya ved sin side får han forklaret hvilket tøj, pigerne synes er moderne, og hvordan skoene i vinduet ser ud.

Hver aften ringer han til Birgitte. De taler helst sammen et par gange i løbet af dagen. Hun må ikke tro, han holder mindre af hende nu end tidligere, selvom hun er blevet dårligere. Hvis nogen spørger, hvordan det går med Birgitte, plejer Kjeld at sige, at hun bliver frækkere og frækkere, jo dårligere hun bliver. Birgitte er den eneste kæreste, Kjeld har haft. Måske fordi han altid har været tilbageholdende. Det var heller ikke ham, men Birgitte, som tog det første initiativ efter deres første møde på Osted Kro.

Aftenstævnemøde

Hun havde ringet først på aftenen.

“Danmark er lige ved at vinde, du må ringe senere”, havde Kjeld sagt. Birgitte gjorde sig klar til at gå i seng. Hun lagde sig under dynen. Klokken var ni om aftenen, og det var begyndt at blive mørkt. Det var den 25. august 1995. For fire dage siden dansede Birgitte med Kjeld på Osted Kro, og hun havde tænkt på ham hver dag siden. Fra sin seng greb hun ud efter telefonen, og ringede til Kjeld endnu en gang. Nu måtte den fodboldkamp være færdig. Han tog den. “Du kan tage en taxa herud – jeg skal nok betale”, hørte Birgitte pludselig sig selv sige. Kjeld var ikke vant til at blive inviteret ud af fremmede damer så sent om aftenen. Han syntes, det var lidt tosset. Han havde også planer for den følgende dag. Alligevel var det en oplevelse, han ikke ville gå glip af. Han ringede efter en taxa, og blev kørt hen til Birgitte, som på det tidspunkt boede i en beskyttet bolig 20 minutters kørsel derfra. Birgitte stod ud af sengen. Dengang kunne hun selv tage sit tøj på – med undtagelse af sine sko og strømper. Så da Kjeld ankom, stod hun med bare tæer på stuegulvet. Hun havde en flaske vin i hånden.

Kjeld kan ikke huske, hvad de talte om den aften, men han kan huske, at klokken blev et, inden han tog derfra igen.

Mange kommende nætter blev tilbragt i Kjelds lejlighed i København. Kjeld havde ingen gæsteseng, så når Birgitte var på besøg, lagde han sine reolmoduler ned ved siden af sin egen seng. Oven på dem lagde han sine sofahynder og derpå en madras. På den måde blev de to senge lige høje.

“Det var altså fuldstændig vanvittigt”, har Kjeld ofte sagt til Birgitte, når han tænkte tilbage på den første tid, inden han anskaffede en drømmeseng.

I dag har Kjeld og Birgitte ikke længere mulighed for at sove sammen om natten.

Birgitte har brug for den hjælp, hun får på plejehjemmet. Derfor bliver hun hentet hver aften kl. 21, når hun besøger Kjeld. Inden hun tager hjem, bukker Kjeld sig ned for at give hende et kys. Han rammer for det meste hendes næse først. Han har svært ved at se hendes mund.

Forlovelsen

Da Kjeld og Birgitte havde kendt hinanden i et år, besluttede de sig for at blive ringforlovet. Det var ikke noget, de havde talt længe om. Det var et naturligt skridt, følte de. Birgitte bestilte et dobbeltværelse på Hotel Søfryd i Jyllinge. Og der ventede champagne på værelset, da de ankom til hotellet. Men de åbne trapper fra foyeren til første sal var svære for Birgitte at komme op ad. Det var let at komme til at sætte fødderne forkert, men det lykkedes. Oppe på værelset skulle de hver især give hinanden ring på, men Birgitte var så nervøs, at hun fik nogle meget pludselige spastiske bevægelser. Hun tabte Kjelds ring, så Kjeld måtte kravle rundt på gulvet, for at finde den igen. Også det lykkedes i sidste ende, og Kjeld og Birgitte fik hver deres ring på. De skålede i champagne.

“Nu har jeg fået min lille pus”, udbrød Birgitte i glæde. Nu kunne hendes far ikke komme og sige, at Kjeld blot var endnu en løs forbindelse.

Birgitte havde haft et par andre bekendtskaber. Den ene havde taget hende med til både Mallorca og Ibiza, men det var aldrig blevet seriøst. Det havde hendes far altid understreget.

Birgitte havde bestilt bord i restauranten. Hun vidste, at Kjeld ikke kunne fordrage ris, og derfor kunne hun ikke dy sig for at drille ham. “Vi skal have ris til middag. Hvide ris til forret, gule ris som hovedret og brune ris til dessert”, sagde hun. Hun havde fået tjenerne i restauranten til at hoppe med på spøgen, men Kjeld vidste, at det blot var endnu et af hendes små numre. Middagen bestod af lammepaté, engelsk bøf og is til dessert.

Efter forlovelsen begyndte Birgitte at sende Kjeld roser. Hver den 21. i måneden modtog Kjeld én rose for hver måned, de havde kendt hinanden. Blomsterhandleren havde undrende spurgt, hvor længe Birgitte ville blive ved med det. Hun fortsatte indtil Kjeld fyldte 60. Til hans fødselsdag købte hun en hvid gulvspand og bandt et rødt silkebånd om den. Hun fyldte den med 60 røde roser. Kjeld har spanden endnu.

Den runde fødselsdag fejrede Kjeld med en større fest, og Birgitte fik lejlighed til at møde Kjelds familie. Efter desserten blev brudevalsen sat på anlægget. Kjeld og Birgitte havde aftalt, at de skulle danse den på netop denne aften. Kjeld holdt godt fast om Birgitte, mens de dansede til Niels W. Gades toner.

Dagen efter fortalte Kjeld Birgittes far om festen.

“Jeg dansede med Birgitte”, havde Kjeld fortalt.

“Birgitte, hun danser ikke, hun hopper bare som en krage”, havde faderen sagt. Det var noget af det ondeste, Kjeld nogensinde havde hørt et menneske sige. Man skal ikke grave i, at ens barn er handicappet, synes Kjeld.

50 år

Buller har lagt sig under sofabordet. Birgitte sidder ved spisebordet. Kjeld finder en hundekiks i et af køkkenskabene og rækker den til Birgitte.

“Kom Buller”, råber hun, og med logrende hale løber han hen mod hende.

“Sit”, siger Birgitte, og da Buller sidder helt roligt, rækker hun hånden frem med hundekiksen. Han spiser den straks, og Birgitte trækker hånden til sig igen. Det er svært at se på hende, at hun snart fylder 50. Hun har ingen rynker endnu. De er nu også så flinke til at pleje hendes ansigt på plejehjemmet, synes hun.

Kjeld åbner køleskabet. Han føler på flaskerne, der står på den nederste hylde. Det er snapseflasken, han leder efter. Han spekulerer på, hvordan han kan overraske Birgitte på hendes fødselsdag. Han kan godt lide, at Birgitte altid finder på tossestreger. Nu vil han finde på noget, der virkelig kan overraske hende, når hun fylder 50 år. Han ved bare ikke hvad det skal være endnu.

For nyligt besøgte de Lynge Kro, hvor de havde planlagt, at holde Birgittes fødselsdagsfest. Receptionisten havde sagt i telefonen, at der var gode faciliteter for handicappede. Men da de ankom til kroen for at få syn for sagen, kunne Birgitte ikke få sin kørestol gennem hoveddøren. De måtte tage hjem igen. Nu har de besluttet sig for at holde festen i Birgittes venindes beboerhus. Der kan ikke komme helt så mange mennesker med, som Birgitte havde håbet på.

“Hvis hun havde råd, ville hun nok have inviteret os alle sammen ind i KB-hallen”, griner Kjeld. Han er dog bekymret for, at hun bliver stresset af at tænke så meget på festen, for når Birgitte får for meget at tænke på, kan hun godt begynde at spjætte. Det samme sker, når hun bliver ked af det. Så bliver hendes spastiske bevægelser voldsommere.

Birgitte tager tingene meget tungere end Kjeld. Kjeld skøjter henover de dårlige oplevelser. “Det kunne være meget værre”, siger han, hvis Birgitte beklager sig.

Men Birgitte er heller ikke altid blevet behandlet så pænt, det ved han godt.

Da Birgittes farmor døde for ti år siden, så hendes far helst, at hun blev væk fra bisættelsen. Han mente, det var alt for besværlig. Birgitte vil aldrig glemme, at Kjeld ringede til hendes far. Kjeld var rasende. “Jeg er også handicappet, og jeg ville være ked af det, hvis jeg ikke måtte komme med til min farmors begravelse”, havde han sagt i telefonen.

Birgitte var ofte blevet gemt væk af sin familie. Som barn fik hun heller ikke lov til at deltage i de huslige gøremål. Det tog for lang tid, hvis hun selv skulle skære sin mad ud eller dække et bord. Derfor lader Kjeld altid Birgitte gøre alt det, hun vil. Hun smører sin egen og hans mad så ofte, hun har lyst. Også selvom det går meget hurtigere, når han selv gør det. Hun skal gøre det, hun kan. Det nytter ikke noget at fortælle hende, hvad hun ikke kan.

Kjeld sætter snapseflasken på bordet. Han finder to glas. Han læner sig ned mod flasken, så han har sine øjne helt tæt på. Han føler sig frem og skruer låget af. Birgitte kan ikke åbne en snapseflaske. Hendes hænder er ikke stærke nok. Til gengæld kan hun se at hælde snapsen i glassene. Det er Kjelds syn for dårligt til. Han spilder altid.

“Det er, hvad jeg kalder samarbejde”, lyder det fra Kjeld.

Parret skåler og tømmer hver deres lille glas.

Ad 6. Efterlysning. Ved Kjeld Andersen

Gennem de senere år har jeg samlet på årgangslister over elever, som har gået på Refsnæsskolen. Det drejer sig primært om konfirmationshold, så der er nok personer, som jeg ikke har fået med. Det er ikke fordi, jeg vil forsøge at opsøge de pågældende, men når jeg ser navnene, vækker det minder – gode såvel som mindre gode. Imidlertid mangler jeg nogle lister. Det drejer sig om årgang 1944 og årgang 1945.

På grund af krigen er der gået kludder i årgang 1945, men er der nogen af jer læsere, der kan hjælpe mig med at få orden i denne sag. Desuden mangler jeg årgang 1952. Jeg har årgang 1953, det er den sidste, jeg har. Hvis der er nogle af bladets læsere, der kan hjælpe mig videre i min indsamling, vil jeg være glad herfor.

Jeg bor på adressen, Teglværksparken 40, Ganløse. 3660 Stenløse.

Hvis I skriver, kan jeg klare såvel sortskrift som punkskrift.

Min e-mailadresse er: kjeldogbuller@andersen.mail.dk

Mit telefonnummer er 48 18 15 07.

Med venlig hilsen

Kjeld Andersen

Ad 7. Finale.

Dette var, hvad vi valgte at bringe denne gang.

Næste udgave vil efter planen udkomme i februar 2008.

Medlemmer, der har emner og stof til bladet, bedes sende det senest 14. januar 2008.

Med venlig hilsen

Karsten Ahrens, bestyrelsesmedlem og redaktør.

Danmarks Blindehistoriske Selskab

Nyhedsbrev nr. 2, juni 2007

Indholdsfortegnelse:

1. Redaktionelt. 3

2. Nyt fra bestyrelsen 3

3. Fra selskabets formand 4

4. Blindehistorisk arrangement 4

5. Referat af den ordinære generalforsamling i Danmarks Blindehistoriske Selskab søndag, den 18. marts 2007 5

6. Vedtægter for Danmarks Blindehistoriske Selskab (DBHS) 15

7. Dansk Blindesamfunds første år 20

8. Finale 21

Ad 1. Redaktionelt.

Velkommen til den nye udgave af Nyhedsbrevet. Denne gang handler det næsten kun om generalforsamlingen mv., men bemærk også det spændende arrangement, bestyrelsen inviterer til den 21.september.

Mange af vore medlemmer har benyttet sig af muligheden for at få sendt nyhedsbrevet som mail. Det gør hele processen meget nemmere og billigere, så vi vil opfordre endnu flere til at handle således. Meld jer til Hans Olsen eller Karsten Ahrens. Adresserne findes lige under dette afsnit.

God læsning.

Ad 2. Nyt fra bestyrelsen

Efter vores ordinære generalforsamling den 18. marts 2007 på

Fuglsangcentret, har bestyrelsen den 7. maj afholdt sit første møde og her konstitueret sig på følgende måde:

Hans Erik Olsen, formand,

Holmebækhuse 14,

4681 Herfølge.

Tlf. 56 21 75 86.

Mail: heo@mail.dk

Arne Krogh, kasserer,

Abildgårdsvej 16, 2. th.

2830 Virum.

Mail: abkrogh@mail.dk

Kurt Nielsen, næstformand,

Bakkedraget 29,

3460 Birkerød.

Mail: kurt.nielsen@pc.dk

Karsten Ahrens, redaktør af nyhedsbrevet,

Højvangen 15,

4470 Svebølle.

Mail: karsten.ahrens@webspeed.dk

Elin Andreasen, sekretær,

Spøttrupvej 5, st. tv.

2720 Vanløse.

René Ruby: 1. suppleant.

Lars Bang Andersen, 2. suppleant.

Ad 3. Fra selskabets formand

Kære medlemmer.

På den ordinære generalforsamling i Danmarks Blindehistoriske Selskab blev jeg valgt som ny formand, og vil i denne forbindelse sige jer tak for tilliden.

Men jeg vil samtidig benytte lejligheden til at fortælle lidt om mig selv, da det jo ikke er alle, der kender giraffen.

Jeg er blindfødt og er en årgang 60.

Jeg kom på Refsnæsskolen den 2. marts 1961, og udgik derfra den 19. juni

1976, så man kan roligt sige, at jeg har trådt mine barnesko der, og jeg ser tilbage på den tid med den største glæde. Men herom i et senere nummer af nyhedsbrevet.

Efter endt skolegang på Refsnæs kom jeg så på instituttet i Hellerup.

Siden blev jeg uddannet som telefonist.

Jeg har været medlem af foreningen siden starten, men kom med i arbejdet i forbindelse med digitaliseringen af en større båndsamling, hvilket jeg nu er i fuld gang med.

Blindes egen historie har altid interesseret mig, og sidste år blev jeg så suppleant i bestyrelsen, og er nu glad for at stå i spidsen for vores forening.

Jeg er også glad for samarbejdet med bestyrelsen, der virkelig fungerer

godt.

Disse var ordene fra mig i denne lille præsentation.

De venligste hilsner fra Hans Erik Olsen, formand.

Ad 4. Blindehistorisk arrangement

Kære venner.

Bestyrelsen i Danmarks Blindehistoriske Selskab har nu fornøjelsen at kunne indbyde jer til at deltage i et virkeligt spændende arrangement.

Fredag, den 21. september 2007 mødes vi på Blindeinstituttet kl. 15.00, hvor der er besøg i Blindehistorisk Museum, hvor Mogens Bang og Henning Eriksen vil fortælle om blindes historie, og vise os spændende effekter.

Da der ikke kan være så mange i museet ad gangen, vil vi blive delt op i to hold.

Mens det første hold er nede i museet, vil Hans Rasmussen, der har arbejdet med computer i over 40 år, holde et indlæg med titlen: “Synshandicappede og edb/it fra start til slut”.

Efter ca. 1 time bytter vi rundt, så det bliver helt sikkert en spændende

dag, som afsluttes med, at vi går ud og spiser, for egen regning.

Tilmelding til dette arrangement kan ske senest den 10. september til

formand Hans Olsen,

tlf. 56 21 75 86,

E-mail: heo@mail.dk

Vel mødt til et virkelig spændende arrangement den 21. september.

På bestyrelsens vegne, Hans Erik Olsen, formand.

Ad 5. Referat af den ordinære generalforsamling i Danmarks Blindehistoriske Selskab søndag, den 18. marts 2007

Generalforsamlingen afholdtes på Fuglsangcentret, Søndermarksvej 150, Fredericia, og startede kl. 9.30.

Formanden Elin Andreasen startede med at byde velkommen, og hun foreslog en præsentationsrunde, som blev gennemført.

Der var 32 stemmeberettigede medlemmer.

Herefter blev følgende dagsorden godkendt.

1) Mødet åbnes og godkendelse af dagsorden.

2) Valg af stemmetællere og dirigent.

3) Godkendelse af referat fra generalforsamlingen 2006.

4) Årsberetning.

5) Fremlæggelse af det reviderede regnskab.

5 A) Fastsættelse af kontingent.

6) Valg.

A: Formand for 1 år.

B: Valg af kasserer for 2 år.

C: Valg af 1 bestyrelsesmedlem for 2 år.

D: 2 suppleanter.

E: 2 revisorer og 1 revisorsuppleant.

7) Forslag til vedtægtsændringer.

8) Indkomne forslag.

9) Eventuelt.

Ad 2: Valg af stemmetællere og dirigent.

Som stemmetællere valgtes Inge Gibskov og Allan Fohlmann.

Bestyrelsen foreslog Haakon Fløe Jensen som dirigent, hvilket generalforsamlingen enstemmigt tiltrådte.

Dirigenten startede med at konstatere, at generalforsamlingen var lovligt indvarslet, at forslag til vedtægtsændringer og selskabets regnskab var udsendt sammen med indkaldelsen. .

Ad 3: Godkendelse af referat fra den ordinære generalforsamling 2006.

Kurt Nielsen bemærkede, at vi i bestyrelsen var blevet opmærksomme på, at der var indsneget sig en fejl i forbindelse med refereringen af valget til formand. I referatet står der, at René Ruby trak sig i utide, hvilket ikke var tilfældet. René trådte tilbage efter den ordinære valgperiode. I samme referat står at der var valg til kassererposten, hvilket der ikke var.

Efter disse kommentarer accepterede generalforsamlingen med bifald, at referatet godkendtes med ovennævnte ændringer.

Ad 4: Årsberetning.

Bestyrelsens årsberetning blev udsendt i nyhedsbrevet februar 2007, men formand Elin Andreasen knyttede nogle kommentarer til beretningen.

Hun oplyste, at der pr. 16. januar 2007 var 154 medlemmer af selskabet.

Endvidere fortalte hun, at Aage Michelsen ikke ønskede at genopstille til bestyrelsen.

På generalforsamlingen 2006, var der 41 stemmeberettigede medlemmer.

Der var problemer med at få valgt en formand, så Elin stillede velvilligt op til posten, og blev valgt uden modkandidater.

Om bestyrelsens konstituering nævnte hun, at Arne Krogh er kasserer, Kurt Nielsen er næstformand, Karsten Ahrens er redaktør af nyhedsbrevet, og at Hans Olsen blev valgt som sekretær. Jørgen Svendsen deltog i møderne som suppleant.

Der er afholdt 6 bestyrelsesmøder og 1 telefonmøde.

Møderne har været afholdt i en positiv og konstruktiv form.

Af aktiviteter selskabet har arrangeret nævnte hun fløjtekoncerten i Kjæden den 24. oktober 2006, hvor Rune Most og Frode Steengaard spillede værker af den blinde komponist Niels-Peter Jensen, men der deltog desværre ikke så mange af selskabets medlemmer, og det er ærgerligt, når der sættes et så stort arrangement på benene. Dansk Blindesamfund gav et tilskud på 10.000 kr.

Der har været afholdt et møde mellem bestyrelsen og Dansk Blindesamfunds forretningsudvalg, repræsenteret ved landsformand Jens Bromann, om museumssagen. Der skal arbejdes videre med at få etableret en enhed, der tager sig af de blindehistoriske samlinger, både på Synscenter Refsnæs og instituttet i København.

Om nyhedsbrevet kunne hun fortælle, at der i årets løb er udkommet 3, med meget interessante artikler. Der har været lidt problemer med punktprinteren på Refsnæs, og nyhedsbrevet skal udkomme på punkt, sort, bånd og E-mail, samtidig.

Elin rettede en tak til Refsnæs for trykningen af nyhedsbrevet, og hun håbede, at dette positive samarbejde kan fortsætte.

Med hensyn til digitalisering af lydsamlinger oplyste Elin, at Hans Olsen og Børge Pedersen fra Præstø har gjort et stykke arbejde for at få materialet på cd.

Bestyrelsen har gennem nyhedsbrevet forsøgt at motivere medlemmerne til enten at skrive eller lade sig interviewe som opfølgning på arrangementet Erindringsværkstedet, som afholdtes på Fuglsangcentret dagen før generalforsamlingen 2006.

Sidste år blev der på generalforsamlingen efterlyst en adressefortegnelse, og gennem nyhedsbrevet blev medlemmerne opfordret til at melde sig på listen, men vi fik meget få henvendelser, så vi skønnede, at der ikke skulle arbejdes videre med sagen.

I forbindelse med udgivelsen af skriftet om Særforsorgens udlægning i 1980, havde Elin et telefonmøde med René Ruby og Thorkild Olesen. Der er kommet nogle indlæg, men der mangler stadig et par stykker, så det er beklageligvis forsinket, men bestyrelsen vil rykke for de manglende indlæg.

Som afsluttende bemærkning ønskede Elin René Ruby tillykke med det flotte resultat han har opnået, ved at få et stipendium ved universitetet. Hun takkede den øvrige bestyrelse for et godt samarbejde.

Thorvald Kølle nævnte, at han ikke havde fået mulighed for at få læst årsberetningen, da han ikke havde fået nyhedsbrevet.

Karsten Ahrens beklagede dette.

Kurt Nielsen knyttede nogle bemærkninger til museumssagen. Det har hele tiden været tanken at få oprettet en selvejende institution, hvor der mellem de implicerede parter, Dansk Blindesamfund, Synscenter Refsnæs, Blindeinstituttet i Hellerup og Danmarks Blindehistoriske Selskab, har været holdt en række møder, men der er endnu ikke opnået et resultat. De blindehistoriske samlinger ejes af henholdsvis Københavns Kommune, som er driftsherre på Blindeinstituttet, og det nu nedlagte Vestsjællands Amt driftsherre for Synscenter Refsnæs, hvor sagen nu er overgået til Region Sjælland. Vi håbede at kunne få etableret en selvejende institution inden Vestsjællands Amt lukkede ned den 31. december 2006. Forretningsudvalget i Dansk Blindesamfund har gjort en stor indsats for at få samlet de parter som kunne disponere i denne her sag. Midt i december afholdtes et møde hvor parterne i sagen mødtes, og der havde vi fået tilsagn om, at alle parter ville deltage i mødet. Vestsjællands Amt var repræsenteret ved amtsdirektør Fritz Kaarup, Synscenter Refsnæs ved forstander Dan Spanggaard, Blindehistorisk Museum ved Mogens Bang, Dansk Blindesamfund ved Jens Bromann og Kurt Nielsen og René Ruby fra Danmarks Blindehistoriske Selskab. Det lykkedes ikke ved den lejlighed at nå til enighed om etableringen af bestyrelsen for en selvejende institution. Nu er sagen blevet åbnet på en ny måde, for nu er Region Sjælland part i sagen, og med de mange opgaver, de nye regioner har fået, står en sådan sag måske ikke lige øverst på listen. For selskabet har sagen højeste prioritet, og Dansk Blindesamfunds Forretningsudvalg er fortsat optaget af sagen, og sagen vil også blive behandlet i udvalg i Dansk Blindesamfund. Udsigten til at vi opnår et positivt resultat lige med det første, er noget tåget. Men det er vejen frem, for at sikre de værdifulde samlinger, dels at de bliver registrerede, og blive opbevaret på museumsmæssig forsvarlig måde, og også blive stillet til rådighed så vi kan se, hvad det drejer sig om. På instituttet kan samlingen ses, mens den på Refsnæs midlertidigt er pakket ned.

Herefter godkendtes årsberetningen med akklamation.

Ad 5: Fremlæggelse af det reviderede regnskab.

Regnskabet er blevet udsendt sammen med nyhedsbrevet februar 2007, men kasserer Arne Krogh nævnte, at medlemstallet var 154 i 2006, hvilket er det højeste antal vi nogensinde har været. Det er dejligt med den fremgang, og der er mange unge, der har meldt sig ind.

Der er i Dansk Blindesamfund søgt tilskud for 120 medlemmer, idet det kun er medlemmer af DBS, vi kan få tilskud til.

Der har været indtægter for 61.826,74 kr.

Der har været udgifter på 50597,0.8 kr.

Årets overskud 11.229,66 kr.

Egenkapital 1. januar 2006 46.139,66 kr.

Egenkapital 31. december 2006 57.369,32 kr.

Status på beholdningen viste, at der på girokontoen den 31. december stod 52.245,12 kr. Bank: 5.129,20 kr., hvilket giver egenkapitalen nævnt ovenfor.

Af større udgifter nævnte Arne arrangementet i Kjæden, og Dansk Blindesamfunds Amatørteaters 60-års jubilæumsforestilling den 18. januar 2006. Der blev selskabets medlemmer inviteret, og 43 tog imod tilbuddet.

Allan Fohlmann spurgte om bestyrelsen havde forslag om kontingentforhøjelse, hvilket Arne svarede, at vi ikke havde.

Bente Krogh nævnte at koncerten fra Kjæden blev optaget af Danmarks Radio, og dirigenten opfordrede til, at man holder øje med, hvornår denne koncert bliver udsendt.

Regnskabet blev herefter godkendt uden yderligere kommentarer.

Ad 5 A: Fastsættelse af kontingent.

Bestyrelsen foreslog uændret kontingent, hvilket generalforsamlingen tilsluttede sig med applaus.

Ad 6: Valg.

6 A: Valg af formand for 1 år.

Kurt redegjorde for valg af ny formand for 1 år på følgende måde: Med baggrund i den vanskelige situation generalforsamlingen kom i sidste år, hvor det viste sig at der var vanskeligheder ved at få opstillet en kandidat til formandsposten, og det resulterede i, at Elin velvilligt modtog valget. Hun har fungeret som foreningens formand i det forløbne år, og Hans Olsen, som har været sekretær, og desuden været inddraget meget i bestyrelsesarbejdet, har tilkendegivet, at han godt kunne tænke sig at kandidere til formandsposten. Dette har naturligvis været drøftet i fuld åbenhed i bestyrelsen, og de 2 formandskandidater er i fuld fordragelighed enedes om at Hans stiller op til formandsvalget, og Elin har tilkendegivet, at hun gerne vil fortsætte som bestyrelsesmedlem. En enig bestyrelse foreslår derfor Hans Olsen.

Arne Krogh bemærkede hertil, at Hans har gjort et stort arbejde i bestyrelsen med skrivning af referater og med digitaliseringen af materiale fra gamle bånd.

Elin bakkede Arne fuldt op, og sagde, at det havde været et meget lærerigt år.

Dirigenten spurgte herefter om der var andre, der ønskede at kandidere, men Hans Olsen blev med klapsalver valgt som selskabets nye formand for 1 år.

6 B: Valg af kasserer for 2 år.

Dirigenten spurgte Arne om han havde mod på at genopstille, hvilket Arne svarede ja til. Også han blev valgt med bifald.

Karsten Ahrens udtrykte med ord, at Arne er en pålidelig og meget dygtig kasserer, og takkede ham for godt arbejde.

Kurt kunne oplyse, at bestyrelsesmedlemmerne til hvert møde får udleveret en regnskabsoversigt, også i punkt.

Arne takkede for valget.

6 C: Valg af 1 bestyrelsesmedlem for 2 år.

Elin stillede op, og blev valgt med akklamation.

6 D: Valg af 2 suppleanter.

Som kandidater blev foreslået René Ruby, Bente Krogh og Lars Bang Andersen.

Dirigenten gennemgik stemmeproceduren, og stemmetallene kom herefter til at se således ud: Lars 22, Bente 16 og René 23 stemmer. 1 var ugyldig. Lars og René var herefter valgt som suppleanter.

6 E: Valg af 2 revisorer og 1 revisorsuppleant.

Svend Thougaard og Edith Nygaard blev genvalgt som revisorer, og Henning Eriksen som revisorsuppleant.

Ad 7: Forslag til vedtægtsændringer.

Forslaget til vedtægtsændringerne er udsendt sammen med nyhedsbrevet. Dirigenten oplæste det samlede vedtægtsforslag.

Kurt Nielsen kom først med en generel bemærkning om lovændringsforslaget. Vi har i selskabet ønsket at åbne mulighed for at medlemmer, der ikke er medlem af Dansk Blindesamfund, også får mulighed for at modtage valg til formandsposten. Det er en udvikling, som vi har set i vedtægter i en lang række sammenhænge i Dansk Blindesamfund, hvor der tidligere har været krav om, at formanden skulle vælges blandt Dansk Blindesamfunds medlemmer, men nu har man løsnet på kravet, således, at et flertal af bestyrelsen, som er medlem af Dansk Blindesamfund, har vetoret i sager, som har interesse for Dansk Blindesamfund. Det er den samme tendens der har gjort sig gældende i standardvedtægterne for blindeidrætten. Vi har haft dette udkast til vedtægtsændringer til godkendelse i Dansk Blindesamfund, fordi vi ikke ville ulejlige jer med et sådant forslag, hvis de ikke kunne godkendes i Dansk Blindesamfund. Når det er vigtigt for os, at de godkender vores vedtægter, skyldes det, at de yder os økonomisk støtte.

Men ved nærmere gennemlæsning af vedtægtsforslaget er vi i bestyrelsen blevet opmærksomme på nogle formuleringer, der kan give anledning til overvejelser, så vi er i bestyrelsen kommet med tre redaktionelle ændringer. Vi foreslår derfor, at de redaktionelle ændringer nu bliver læst op, og det samlede vedtægtsforslag sættes til afstemning under et.

I § 6, selskabets bestyrelse. stk. 2: Teksten i det udsendte forslag lød: Ved afstemning har et mindretal af bestyrelsens medlemmer, når disse er medlem af Dansk Blindesamfund, vetoret i alle anliggender, af interesse for Dansk Blindesamfund.

Nyt stk. 2. Ved afstemning har et flertal af bestyrelsens medlemmer, der er medlem af Dansk Blindesamfund, til enhver tid vetoret i alle anliggender af interesse for Dansk Blindesamfund.

Begrundelse for denne ændring er, at hvis vi bevarede formuleringen et mindretal af bestyrelsen,, kunne et enkelt medlem blokere for beslutninger. Derfor foreslår vi et flertal.

Der var ingen bemærkninger fra salen til denne ændring.

§ 7, ordinær generalforsamling, stk. 8, Teksten i det udsendte forslag lød: Afstemninger kan foretages ved håndsoprækning, men hvis det ønskes, skal afstemning gennemføres, når 1/3 af de tilstedeværende ønsker dette. Personvalg skal dog altid ske ved skriftlig afstemning.

Bestyrelsen foreslår det ændret således, at kravet til skriftlig afstemning bliver blødgjort med teksten:

Stk. 8. Afstemninger kan foretages ved håndsoprækning, men hvis det ønskes, skal skriftlig afstemning gennemføres, når 1/3 af de tilstedeværende ønsker dette. Personvalg skal såfremt blot 1 deltager anmoder om det, ske ved skriftlig afstemning.

Også her tiltrådte generalforsamlingen denne redaktionelle ændring.

§ 7, ordinær generalforsamling, stk. 9, lød teksten i det udsendte forslag:

Ved stemmelighed foretages omvalg. Giver afstemningen samme resultat, bortfalder forslaget.

Bestyrelsen foreslog følgende formulering:

Stk. 9. Ved stemmelighed ved afstemninger om forslag foretages omvalg. Giver afstemningen samme resultat, bortfalder forslaget.

Vi præciserer med denne formulering, at det er forslag, der stemmes om, og ikke personvalg.

Generalforsamlingen vedtog også denne ændring. bestyrelsen får rettet vedtægterne til, som de nu er blevet vedtaget på generalforsamlingen.

Lis Birk foreslog, at der som nyt stk. 9 i § 7 kom til at stå: Ved stemmelighed ved personvalg, foretages lodtrækning.

Dette blev ligeledes tiltrådt af en enig forsamling.

Forslaget blev vedtaget med 31 stemmer for, ingen var imod, mens 1 undlod at stemme.

Bestyrelsen får rettet vedtægterne til, som de nu er blevet vedtaget på generalforsamlingen.

Ad 8: Indkomne forslag.

Der var ikke indkommet nogle.

Ad 9: Eventuelt.

Dirigenten gjorde opmærksom på, at ordet var frit, men intet kan besluttes under dette punkt.

Hans Olsen takkede forsamlingen for valget som selskabets nye formand, og takkede den afgåede formand Elin for særdeles godt samarbejde.

Anne Hollænder opfordrede bestyrelsen til at komme videre med museumssagen, såfremt den kan løses. Det kunne eventuelt ske ved direkte henvendelse til politikerne i kommuner eller regioner.

Kurt svarede hvis vi ser på bevarelsen af de blindehistoriske samlinger, er det efterhånden en lang historie. Problemet er ikke ligefrem til at løse. Men vi mener at være kommet så langt, så der er ved at være tilslutning til at der skal etableres en selvejende institution med egen bestyrelse, som fungerer som det man i juraen kalder en juridisk person, og det vil sige at den selvejende institution kan træffe beslutninger, der er bindende, herunder også søge økonomiske midler til at gennemføre de ting, der er nødvendige, eksempelvis registrering af samlingen, og opmagasinering af effekterne. Det vil koste rigtig mange penge. Vi tror, at vi skal nå frem til at oprette en selvejende institution. På mødet den 11. december 2006 blev det tilkendegivet, at man på nuværende tidspunkt ikke var parat til at træffe denne beslutning, men der blev ikke tilkendegivet, at man var uenig i måden at gøre det på. Så nu er bestyrelsens opgave, at få kridtet banen op i samarbejde med Dansk Blindesamfunds forretningsudvalg, så vi får den selvejende institution.

Karsten Ahrens oplyste, at Jens Bromann både på mødet den 28. november og den 11. december 2006, var meget positivt indstillet på, at vi får en løsning på problemet. Hvor det kommer til at ligge vides ikke, og det er heller ikke sikkert, at samlingerne flyttes fra de lokaliteter, men det skal understreges, at vi skal have en juridisk person til at kunne disponere i disse spørgsmål.

Karsten fortalte endvidere, at der i nyhedsbrevet 2 gange er blevet opfordret til at man via mail kan få tilsendt nyhedsbrevet, og det er der rigtig mange, der har reflekteret på. Dags dato er tallet 28 medlemmer. Det sparer materialelaboratoriet på Synscenter Refsnæs for meget arbejde. Der er indtil nu fremstillet ca. 90 eksemplarer i punktskrift og ca. 60 i sort. Punktproduktionen tager ca. 1 døgn pr. nyhedsbrev.

Hans Olsen kunne endvidere oplyse, at næsten alle nyhedsbreve nu er tilgængelige på Dansk Blindesamfunds hjemmeside, og samtidig med, at fremtidige nyhedsbreve udsendes, lægges de op på hjemmesiden.

Bitten Nielsen spurgte om der var taget højde for, at der på et tidspunkt ikke længere kan fås bånd, så nyhedsbrevene skal udsendes på CD.

Arne Krogh svarede, at så vil nyhedsbrevene blive udsendt som MP3-filer.

Bent O. Kristensen spurgte om der var nogle arrangementer på bedding.

Kurt Nielsen svarede, at vi ikke havde nogle, men vi er meget lydhøre for forslag og idéer. Men Kurt kunne så løfte sløret for, at der er ved at blive indspillet en CD med musik af en tidligere, nu desværre afdød musiklærer ved Blindeinstituttet, Ernst Bruun Hansen. Han komponerede musik. Det meste er indspillet og mixet, og det skal markeres på en måde så der bliver meget musik, og så har det historisk aspekt, fordi det er komponeret af en blind musiklærer, ansat både på Kastelsvej og Rymarksvej.

Lis Birk spurgte hvordan museet på instituttet bliver drevet på nuværende tidspunkt.

Til dette svarede Henning Eriksen, at museet drives af Instituttet. Lærer Mogens Bang er frikøbt i 4 timer om ugen, og i 2001 begyndte Henning så at arbejde frivilligt, og han bruges meget som omviser, og det betyder, at museet nu kan tage grupper. Der er åbent hver tirsdag mellem 13 og 15. Der kommer ca. 400-600 gæster årligt. I 2004 ansattes en langtidsledig til registrering af samlingen. Han ophører den 16. april. Der er pr. 1. marts ansat ny forstander ved instituttet, så de er spændte på hans holdning til museet. I øjeblikket er Henning i færd med at afskrive medlemsbladene fra Dansk Blindesamfund 1911-1920, der kun findes i punktskrift. Han har stillet forslag til Dansk Blindesamfund om, at alle medlemsblade, der findes i sort, indscannes og lægges på en cd. Dansk Blindesamfund har svaret, at det er overgivet til jubilæumsudvalget. Så han opfordrede bestyrelsen til, at bakke ham op i sagen, da det er en unik samling, der virkelig er historie. Sluttelig opfordrede han til, at vi fik opsporet punktbladene fra 1961-1968, og at der blev en dialog mellem museet og Blindehistorisk Selskab om, hvad vi skal med blindes historie.

Bente Krogh foreslog at et kommende arrangement kunne være besøg på Musikhistorisk Museum.

Kurt nævnte at vi i årsberetningen kom ind på den mobile museumssamling, som vi ikke har fået effektueret endnu, men vi vil godt indgå en drøftelse med museet om vi kan få etableret en repræsentativ samling. Og så skal vi være opmærksomme på at Louis Braille har 200 års fødselsdag i 2009, og det skal selvfølgelig markeres.

Anne Hollænder tilkendegav, at Louis Braille Selskabet og Danmarks Blindehistoriske Selskab skulle gå sammen om markeringen på selve dagen den 4. januar.

Dirigenten takkede herefter for god ro og orden, og gav ordet til Elin.

Hun takkede hele bestyrelsen for det gode samarbejde, og for valg til denne.

Kurt takkede Elin for formandskabet med at sige, at vi har haft nogle rigtig gode bestyrelsesmøder, og at hun trådte ind på posten i en meget vanskelig situation, og du har frelst selskabet for meget organisatorisk ubehag, og hun fik et par flasker vin.

Referent: sekretær Hans Olsen.

Ad 6. Vedtægter for Danmarks Blindehistoriske Selskab (DBHS)

§ 1. Selskabets navn og hjemsted.

Stk. 1. Danmarks Blindehistoriske Selskab. (DBHS).

Stk. 2. Danmarks Blindehistoriske Selskab er et landsdækkende selskab med eget budget og egne vedtægter.

Stk. 3. Selskabets hjemsted er den kommune, hvor den til enhver tid valgte formand har folkeregisteradresse.

§ 2. Selskabets formål.

Stk. 1. At udbrede kendskabet til blindes historie.

Stk. 2. At udbrede kendskabet til og anvendelsen af eksisterende blindehistoriske samlinger og arkivalier.

Stk. 3. At støtte og medvirke til udbygningen og bevarelsen af blindehistoriske samlinger med henblik på en senere egentlig museumsdannelse til gavn for forskning og formidling.

§ 3. Nyhedsbrev.

Selskabet udsender et nyhedsbrev så ofte det er praktisk og økonomisk muligt, dog mindst 2 gange årligt.

§ 4. Optagelseskriterium.

Stk. 1. Som medlem kan optages enhver, der kan støtte selskabets formål. Dog skal alle medlemmer være indstillet på, at selskabets aktiviteter foregår på synshandicappedes præmisser.

Stk. 2. Alle, der har indbetalt deres kontingent er medlemmer af selskabet.

§ 5. Selskabets Økonomi.

Stk. 1. Selskabets økonomi baserer sig på medlemmernes kontingentindbetalinger og økonomisk støtte fra Dansk Blindesamfund, eller andre eksterne donatorer.

Stk. 2. Bevilling af økonomisk støtte fra Dansk Blindesamfund og ansøgning om økonomisk støtte til eksterne donatorer i selskabets navn forudsætter, at de herved opnåede økonomiske midler anvendes i overensstemmelse med selskabets formål.

Stk. 3. Selskabet skal angive størrelsen af ethvert tilskud det modtager, fra for eksempel legater, fonde og offentlige/private myndigheder, samt fra andre foreninger eller enkeltpersoner i årsregnskabet.

Stk. 4. Selskabet skal underrette Dansk Blindesamfunds forretningsudvalg, såfremt selskabet står som modtager af arv.

Stk. 5. Selskabet foretager ikke indsamlinger. Indsamlingsvirksomhed kan dog godt finde sted, såfremt det sker i samråd med Dansk Blindesamfunds forretningsudvalg.

§ 6. Selskabets bestyrelse.

Stk. 1. Bestyrelsen udøver, når generalforsamlingen ikke er samlet, dennes myndighed, med ansvar overfor denne.

Stk. 2. Ved afstemning har et flertal af bestyrelsens medlemmer, der er medlem af Dansk Blindesamfund, til enhver tid vetoret i alle anliggender af interesse for Dansk Blindesamfund.

Stk. 3. Formanden indkalder til bestyrelsesmøder ved udsendelse af en dagsorden i et tilgængeligt medie, så ofte det skønnes nødvendigt, dog mindst 4 gange årligt.

Stk. 4. Formanden repræsenterer selskabet udadtil og leder og fordeler det daglige arbejde.

Stk. 5. Ved stemmelighed på bestyrelsesmøderne er formandens stemme den afgørende.

Stk. 6. Selskabet tegnes af formand og kasserer i forening. Disse er bemyndiget til at kvittere for beløb, der indgår til selskabet.

Stk. 7. Kassereren fører det daglige regnskab, holder bestyrelsen løbende orienteret om dette, og aflægger det på generalforsamlingen i revideret stand.

Stk. 8. Regnskabet udsendes skriftligt til medlemmerne i et tilgængeligt medie, sammen med indkaldelsen til generalforsamlingen.

§ 7. Ordinær generalforsamling.

Stk. 1. Den ordinære generalforsamling er selskabets højeste myndighed.

Stk. 2. Generalforsamlingen afholdes hvert år i 1. kvartal.

Stk. 3. Kun medlemmer med betalt kontingent har stemmeret og er valgbare.

Stk. 4. Indkaldelse til den ordinære generalforsamling skal ske skriftligt med angivelse af dagsordenen. Indkaldelsen skal være medlemmerne, i et tilgængeligt medie, i hænde senest 4 uger før generalforsamlingens afholdelse. Indkaldelse kan ske gennem selskabets nyhedsbrev og annoncering i Dansk Blindesamfunds medlemsblad.

Stk. 5. Dagsordenen for den ordinære generalforsamling skal som minimum indeholde følgende punkter:

1. Valg af dirigent og stemmetællere.

2. Godkendelse af dagsorden.

3. Godkendelse af referatet fra den sidst afholdte ordinære generalforsamling.

4. Formanden fremlægger bestyrelsens beretning til godkendelse.

5. Kassereren fremlægger det reviderede regnskab til godkendelse.

6. Fastsættelse af kontingent.

7. Indkomne forslag. (Forslag, der ønskes behandlet på generalforsamlingen, skal være formanden i hænde, i et tilgængeligt medie, senest 14 dage før generalforsamlingens afholdelse).

8. Valg af bestyrelse, suppleanter, revisorer og revisorsuppleant.

9. Eventuelt.

Stk. 6. Generalforsamlingen er, medmindre andet er aftalt, beslutningsdygtig uanset de fremmødtes antal. Formanden sørger for, at materiale til skriftlig afstemning er til stede.

Stk. 7. Afstemninger på generalforsamlingen sker ved almindeligt flertal. (Bortset fra vedtægtsændringer).

Stk. 8. Afstemninger kan foretages ved håndsoprækning, men hvis det ønskes, skal skriftlig afstemning gennemføres, når 1/3 af de tilstedeværende ønsker dette. Personvalg skal såfremt blot 1 deltager anmoder om det, ske ved skriftlig afstemning.

Stk. 9. Ved stemmelighed ved personvalg, foretages lodtrækning.

Stk. 10. Ved stemmelighed ved afstemninger om forslag foretages omvalg. Giver afstemningen samme resultat, bortfalder forslaget.

Stk. 11. Generalforsamlingen vælger en bestyrelse på 5 medlemmer. Formand og kasserer vælges ved særskilt valg.

Stk. 12. Formand og 2 bestyrelsesmedlemmer vælges i lige år. Kasserer og 1 bestyrelsesmedlem vælges i ulige år.

Stk. 13. Endvidere vælges hvert år 2 suppleanter, 2 revisorer og 1 revisorsuppleant.

Stk. 14. Et medlem kan skriftligt, over for selskabets formand eller et andet medlem af bestyrelsen, tilkendegive, at vedkommende er villig til at kandidere til et valg med angivelse af, hvilke poster vedkommende kandiderer til. Der kan ikke stemmes ved fuldmagt.

Stk. 15. Bestyrelsen konstituerer sig på førstkommende bestyrelsesmøde efter generalforsamlingen. Bestyrelsen konstituerer sig med næstformand, redaktør af nyhedsbrevet samt sekretær.

§ 8. Regnskab og Kontingent.

Stk. 1. Selskabets regnskabsår følger kalenderåret.

Stk. 2. Kontingentet er forfalden til betaling den 1. januar, og skal være betalt inden generalforsamlingens afholdelse.

Stk. 3. Bestyrelsen har ret til at slette eventuelle restanter af medlemslisten, efter at der er blevet fremsendt en påmindelse.

§ 9. Revision.

Stk. 1. Revisionen foretages af de på generalforsamlingen valgte revisorer.

Stk. 2. Selskabets valgte revisorer kan ikke samtidigt vælges som medlemmer af bestyrelsen.

Stk. 3. Ved revisionen gennemgås bøger, bilag og kassebeholdning, og der foretages en almindelig regnskabsbedømmelse.

§ 10. Ekstraordinær generalforsamling.

Stk. 1. Indkaldelse til ekstraordinær generalforsamling skal ske skriftligt med en kort beskrivelse af den problemstilling, der ønskes behandlet. Indkaldelsen skal være medlemmerne, i et tilgængeligt medie, i hænde senest 2 uger før den ekstraordinære generalforsamling ønskes afholdt. Indkaldelse kan ske gennem selskabets nyhedsbrev og annoncering i Dansk Blindesamfunds medlemsblad.

Stk. 2. Der skal afholdes ekstraordinær generalforsamling, hvis et flertal af bestyrelsens medlemmer eller mindst 10 procent af selskabets medlemmer skriftligt har fremsat ønske herom overfor formanden.

Stk. 3. Den ekstraordinære generalforsamling skal afholdes senest 4 uger efter at skriftlig begæring herom er fremsat.

Stk. 4. Den ekstraordinære generalforsamling er, medmindre andet er aftalt, beslutningsdygtig uanset de fremmødtes antal.

Stk. 5. Afstemninger på den ekstraordinære generalforsamling kan foretages ved håndsoprækning, men hvis det ønskes, skal skriftlig afstemning gennemføres, når 1/3 af de tilstedeværende ønsker dette.

§ 11. Vedtægtsændringer.

Stk. 1. Forslag til vedtægtsændringer til behandling på den ordinære generalforsamling sendes til bestyrelsen inden 1. januar.

Stk. 2. Forslag til vedtægtsændringer skal skriftligt fremsættes og udsendes til medlemmerne i et tilgængeligt medie, sammen med indkaldelsen til generalforsamlingen.

Stk. 3. Vedtægtsændringer skal vedtages med mindst 2/3 af de fremmødte stemmeberettigede medlemmer.

Stk. 4. Vedtægtsændringer, der vedtages på generalforsamlingen, fremsendes til Dansk Blindesamfunds forretningsudvalg til godkendelse.

§ 12. Opløsning.

Opløsning af selskabet kan kun ske, når forslag herom er udsendt til medlemmerne i et tilgængeligt medie, og vedtaget på 2 på hinanden følgende generalforsamlinger med mindst 14 dages mellemrum og her vedtaget med mindst 5/6 af de fremmødte stemmeberettigede medlemmer.

§ 13. Selskabets aktiver.

Stk. 1. Opløses selskabet tilfalder aktiver og formue Dansk Blindesamfund, som drager omsorg for, at midlerne anvendes i henhold til selskabets formål.

Stk. 2. Det er Dansk Blindesamfunds forretningsudvalg, der fører eventuelle forhandlinger på vegne af selskabet.

Således vedtaget på den stiftende generalforsamling fredag den 18. november 1994.

Ændret på den ordinære generalforsamling søndag den 16. marts 2003.

Ændret på den ordinære generalforsamling søndag den 18. marts 2007.

Godkendt af Dansk Blindesamfunds Idrætsudvalg tirsdag, den 3. april 2007.

Ad 7. Dansk Blindesamfunds første år.

Ved Bendt Nygaard Jensen.

I bogsamlingen på Blindehistorisk Museum har jeg fundet en udmærket beretning om Dansk Blindesamfunds første tid fra perioden omkring stiftelsen og frem til 1940. Bogens forfatter er Peter Ommerbo, som var med i stiftelsesprocessen og var landsformand fra 1913 til 1915.

På baggrund af sin viden som medstifter af DBS og via foreningens protokoller og blade gennemgår Ommerbo systematisk perioden op til stiftelsen samt formandsperioderne frem til 1940.

Bogen er udgivet i 1944 af Dansk Blindesamfund og er på 140 sider. Bogen er i sorttryk. Findes så vidt vides ikke på punktskrift.

Så hvis der skal skrives mere foreningshistorie om DBS er perioden fra 1940 og frem til i dag ledig!

Bogsamlingen på Blindehistorisk Museum er for øvrigt tilgængelig for søgning på følgende websted: http://www.visinfo.dk/litteratur/bmussim.htm

Bogsamlingen er i de senere år blevet registreret i en database på Videncenter for Synshandicap.

Bendt Nygaard Jensen

Centerleder

Videncenter for Synshandicap

e-post: bnj@visinfo.dk

Tlf.: 39 46 01 01

Ad 8. Finale.

Dette var, hvad vi valgte at bringe denne gang. Der var meget såkaldt faktuelt stof, men det er jo på grundlag af generalforsamlingens drøftelser og vedtagelser, selskabet skal arbejde og virke.

Næste udgave vil efter planen udkomme til efteråret.

Medlemmer, der har emner og stof til bladet, bedes sende det senest 15. september.

Med venlig hilsen

Karsten Ahrens, bestyrelsesmedlem og redaktør.

Nyhedsbrev februar 2007, Danmarks Blindehistoriske Selskab

Indholdsfortegnelse:

1. Velkommen til Nyhedsbrev nr. 1 i 2007 1

2. Bestyrelsens sammensætning 1

3. Indbydelse til ordinær generalforsamling m.v. i Danmarks blindehistoriske selskab 2

4. Bestyrelsens beretning for 2006 3

5. Bestyrelsens forslag til nye vedtægter for 8

Danmarks Blindehistoriske Selskab (DBHS) 8

6. Nyhedsbrevet som elektronisk post? (En opfordring) 13

7. Koncerten i Kjæden 14

8. Komponisten og organisten 15

Niels Peter Jensen 15

9. ”Krig fra dag ét” 16

1. Velkommen til Nyhedsbrev nr. 1 i 2007

Når dette skrives, er det nye år 2007 allerede kommet i gang, men selvom det måske er lidt sent, ønsker bestyrelsen alligevel at sende medlemmerne vores bedste ønsker for året.

Det var bestyrelsens plan at udsende et Nyhedsbrev i december sidste år, men af flere – nu historiske begivenheder – lykkedes det ikke.

Hovedårsagen var et nedbrud på punktprintermaskinen på Synscenter Refsnæs, og da vi har et naturligt princip om samtidighed for udsendelsen på de respektive medier (punkt, bånd og sort) måtte vi udskyde hele udsendelsen.

Af indholdsfortegnelsen kan du se, at der er mange og forskelligartede emner at læse om denne gang, så vi ønsker dig god læsning.

I Nyhedsbrev nr. 3 bragte vi et uddrag fra bogen ”Being leaves from diary af a blind traveler”. Vi oplyste, at vi ikke kendte forfatterens navn. Det gør vi nu, idet Bendt Nygaard Jensen fra Videncentret for synshandicap i Hellerup har skrevet følgende:

Forfatteren hedder James Emilius William Gascoyn Cranborne.

Udgiveren er J. Mitchell, og udgivelsesår anføres i optegnelserne som værende både 1856 og 1857. Bogen er på 52 sider og er udgivet i Algeriet.

Bemærk venligst, at vi har vedlagt et giroindbetalingskort, som du bedes indbetale senest 1. marts 2007. Beløbet er kr. 150,00.

2. Bestyrelsens sammensætning.

Formand: Elin Andreasen, Spøttrupvej, 5, st. tv. 2720 Vanløse.

Tlf. 38 71 87 89. Mobil: 23 31 82 89.

Næstformand: Kurt Nielsen, Bakkedraget 29, 3460 Birkerød.

Tlf.: 45 81 40 36.

Kasserer: Arne Krogh, Abildgårdsvej 16, 2. th. 2830 Virum.

Tlf. 45 85 94 19.

Bestyrelsesmedlem og redaktør af Nyhedsbrevet, Karsten Ahrens, Højvangen 15, 4470 Svebølle.

Tlf. 59 29 32 92 og e-mailadresse: karsten.ahrens@webspeed.dk.

Bestyrelsesmedlem og sekretær: Hans Olsen

Suppleant: Jørgen Svendsen.

3. Indbydelse til ordinær generalforsamling m.v. i Danmarks blindehistoriske selskab

Hermed indkaldes til ordinær generalforsamling søndag den 18. marts 2007 på Fuglsangcentret i Fredericia.

Generalforsamlingen starter kl. 09.30 og forventes afsluttet ca. kl. 12.30.

Bestyrelsen foreslår følgende dagsorden.

1. Mødet åbnes og godkendelse af dagsorden.

2. Valg af stemmetællere og dirigent.

3. Godkendelse af referat fra generalforsamlingen 2006.

4. Årsberetning.

5. Fremlæggelse af det reviderede regnskab.

6. Valg af:

A. Formand, (for 1 år).

B. Valg af Kasserer. (2 år).

C. Valg af 1 bestyrelsesmedlem (2 år).

D. 2 suppleanter,

E. 2 revisorer samt 1 revisor suppleant.

7. Forslag til vedtægtsændringer.

8. Forslag. Eventuelle forslag skal være bestyrelsen i hænde, senest 8 dage før mødet.

9. Eventuelt.

Arrangementet starter dog allerede lørdag den 17. marts med følgende program.

Kl. 17.00: Ankomst og indkvartering.

Kl. 18.00: Festmiddag.

Kl. 20.00-22.00: Blindehistorisk arrangement, efterfulgt af socialt samvær.

Søndag den 18. marts:

Kl. 07.30-09.00: Morgenmad.

Kl. 09.30-12.30: Afvikling af generalforsamlingen.

Kl. 12.30: Frokost.

Kl. 13.30: Afrejse.

Hele arrangementet vil koste 350 kr. inkl. Festmiddag. (Drikkevarer er for egen regning).

Hvis du kun ønsker at deltage i generalforsamlingen søndag, koster det 55,00 kr. for formiddagskaffe og frokost.

For at du har stemmeret skal årskontingentet, der udgør 150 kr., være betalt inden generalforsamlingen starter.

Vi råder over 29 værelser og 40 pladser, så hvis vi bliver mange, kan det blive nødvendigt, at dele værelse med en anden.

Tilmelding, der er bindende, skal ske senest den 4. marts

til enten:

Hans Olsen, tlf. 56 21 75 86

e-mail: hans.e.olsen@blindsigtmail.dk, eller

Jørgen Svendsen, tlf. 86 78 23 76. – Mobil: 22 21 02 73.

Ved tilmeldingen bedes du af hensyn til Fuglsangcentret oplyse navn, adresse, cpr-nr., om du ønsker allergiværelse, medlem af DBS, ryger, diabetiker, vegetar, spiser diætkost eller medbringer førerhund.

Der ydes ikke refusion af rejseudgifter.

Vel mødt den 17.-18. marts.

På bestyrelsens vegne

Elin Andreasen

4. Bestyrelsens beretning for 2006

1. Indledning

Nærværende årsberetning fra bestyrelsen i DBHS omhandler selskabets aktiviteter og initiativer i perioden fra den ordinære generalforsamling i DBHS 2006 og frem til afholdelse af bestyrelsesmøde D. 16. januar 2007. Supplerende oplysninger og kommentarer vil blive givet mundtligt under behandlingen af beretningen på generalforsamlingen, marts 2007. Årsberetningen er behandlet på bestyrelsesmødet d. 16. januar 2007 og er bragt i nyhedsbrevet nr. 1, 2007.

2. Medlemsoplysninger

Medlemstallet er pr. 16. januar 2007 opgjort til 154. Et meget smukt resultat, der betyder, at DBHS, hvad medlemstal angår, er blandt de største foreninger og klubber tilknyttet DBS.

3. Nøgletal om økonomien

Indtægter i alt: 61.826,35 kr.

Udgifter i alt: 50.597,08 kr.

Overskud i alt: 11.229,27 kr.

Samlede beholdninger: 57.398,93 kr.

Vi kan således glæde os over, at DBHS fortsat har en sådan økonomi, der sikrer en betryggende baggrund for selskabets drift, og at de samlede beholdninger kan sikre dækning af eventuelt kommende uforudsete udgifter.

4. Generalforsamlingen 2006

Generalforsamlingen fandt sted den 26. marts på Fuglsangcentret. Der var fremmødt i alt 41 stemmeberettigede medlemmer.

Jf.: referat blev drøftelserne domineret af problemer med at opstille en kandidat til valg til formandsposten. Denne situation var opstået derved, at René Ruby havde meddelt, at han ønskede at fratræde som formand begrundet i stort arbejdspres i jobbet. Problemet fandt imidlertid sin løsning ved, at Elin Andreasen tilbød sit kandidatur og blev valgt i enstemmighed til selskabets formand. En meget påskønnelsesværdig gestus. Om resultatet af valget kan endvidere oplyses følgende: Kasserer, Arne Krogh. Ordinære bestyrelsesmedlemmer for 2 år, Karsten Ahrens og Kurt Nielsen. 1. suppleant, Hans Olsen. 2. suppleant, Jørgen Svendsen. Revisorer, Svend Thougaard og Edith Nygaard. Revisorsuppleant, Henning Eriksen.

5. Bestyrelsens arbejde og samarbejde

Efter valget på generalforsamlingen blev bestyrelsens sammensætning og konstituering således: Formand, Elin Andreasen. Næstformand, Kurt Nielsen. Kasserer, Arne Krogh. Bestyrelsesmedlem og redaktør af nyhedsbrevet, Karsten Ahrens. Bestyrelsesmedlem, Aage Michelsen. 1. suppleant og sekretær, Hans Olsen. 2. suppleant, Jørgen Svendsen.

Bestyrelsen har afholdt i alt 6 møder. Afvikling af mødernes dagsorden har været konstruktiv og har været optaget af de aktiviteter, som DBHS har igangsat og afviklet. Der henvises til uddybende bemærkninger under pkt. 7.

Der har været en enkelt sag, som har beslaglagt meget tid og rejst vanskelige drøftelser gennem flere bestyrelsesmøder. Det viste sig, at der var en dyb uenighed i opfattelsen af selskabets refusionsregler, og uenigheden skabte en så stor uoverensstemmelse mellem Aage Michelsen og bestyrelsens øvrige medlemmer, at Aage Michelsen besluttede at meddele bestyrelsen, at han ikke ønskede at fortsætte samarbejdet i bestyrelsen, som han valgte at forlade ved årsskiftet 2006 – 2007. En trist udgang på en ærgerlig sag.

6. Nyhedsbrevet

Nyhedsbrevet er udkommet 3 gange i år. Der har i en periode været problemer med punktskriftprinteren på Synscenter Refsnæs, og i DBHS følger vi fortsat det princip, at udgivelsen skal udkomme samtidig på de forskellige medier herunder punktskrift. Hvilket altså har skabt vanskeligheder for udsendelsen af nyhedsbrevet. Endelig skal vi minde om, at Synscenter Refsnæs vederlagsfrit har produceret nyhedsbrevet gennem mange år. Det siger vi tak for og håber, at det kan fortsætte fremover.

7. Aktiviteter og initiativer

A. Bevarelse af de blindehistoriske samlinger. Møderækken i bestræbelserne på at skabe en varig løsning på bevarelsen af de blindehistoriske samlinger fortsætter, og helt uforståeligt og meget beklageligt uden positivt resultat. DBHS har holdt møde med DBS ved Jens Bromann om status på muligheden for at etablere en selvejende institution, som en juridisk instans, der kunne påtage sig ansvaret for samlingernes registrering, sikre en forsvarlig placering og medvirke til formidling af kendskabet til samlingernes blindehistorisk meget værdifulde indhold.

DBS var af den opfattelse, at der var tilvejebragt enighed om formelt at etablere en sådan selvejende institution. Ved et senere afholdt møde med alle sagens implicerede parter blev det dog gjort klart, at dette ikke var tilfældet. Synscenter Refsnæs kunne ikke tilslutte sig planen om nu at etablere en selvejende institution. Status quo: Intet er opnået, og intet kan ske pt. I mødet deltog Vestsjællands amt ved amtsdirektør Frits Kaarup. Forstander, Synscenter Refsnæs, Dan Spanggaard. Blindehistorisk museum ved Mogens Bang. DBS. Ved Jens Bromann. DBHS ved René Ruby og Kurt Nielsen.

B. Digitalisering af lydsamlingerne. Det er glædeligt at kunne konstatere, at bevarelsen af mange blindehistorisk værdifulde lydoptagelser nu er sikret og konverteret til digitalt format. Hans Olsen er primus motor i løsningen af denne opgave. Det skal her også nævnes, at Børge Pedersen, Præstø, har påtaget sig at finde relevante optagelser frem af sin private samling og har tilbudt at digitalisere disse optagelser. En stor indsats af Hans Olsen og Børge Pedersen, som DBHS skylder Hans Olsen og Børge Pedersen en stor tak for.

C. Opfølgning på erindringsværkstedet. I forbindelse med generalforsamlingen 2006 afholdt DBHS et erindringsværksted. Arrangementet i sig selv var for deltagerne meget vellykket, og DBHS besluttede at følge arrangementet op ved at opfordre deltagerne til at skrive artikler eller lade sig interviewe med personlige erindringer, som derved kunne formidles og bevares.

Efter efterlysning i nyhedsbrevet 2 gange uden respons har bestyrelsen besluttet at henlægge sagen.

Opsamling på forslag fra generalforsamlingen 2006.

D. Adressefortegnelsen. Bestyrelsen blev fra flere sider opfordret til at udarbejde en adressefortegnelse over selskabets medlemmer med oplysning om: Navn, CPR.nummer, adresse, postnummer, telefonnummer (fastnet og mobil) og e. mailadresse. Som bekendt har der været opfordring til at tilmelde sig adressefortegnelsen i nyhedsbrevet og i DBS.s medlemsblad. Reaktionen var imidlertid så svag, at bestyrelsen ikke havde mulighed for at oprette en liste på det foreliggende grundlag.

E. Ændring af vedtægterne for DBHS. Som bemærket har bestyrelsen udarbejdet forslag til ændring af vedtægterne og fremlægger forslaget til behandling på generalforsamlingen. Forslaget indebærer bl.a. ændring af kriteriet for valg af formand. Forslaget er afstemt med standardvedtægterne for foreninger og klubber i blindeidrætten.

F. En mobil museumssamling. Bestyrelsen har meget sympati for muligheden for at kunne råde over en mobil museumssamling. Efter gentagende henvendelser til lederen af Blindehistorisk museum, Mogens Bang, mener bestyrelsen ikke, at der er opnået forståelse for at medvirke til at etablere en mobil museumssamling. Sagen skal fortsat følges op.

G. Festligholdelse af 25-års jubilæum for Blindehistorisk museum. DBHS har rettet henvendelse til Blindehistorisk museum med forespørgsel om, hvilke ideer og evt. planer, der forelå for fejringen af jubilæet. DBHS har imidlertid ikke fået svar på, hvilke overvejelser, man har i Blindehistorisk museum i denne anledning. Bestyrelsen finder det ærgerligt, at begivenheden ikke tillægges nogen større betydning. DBHS ville naturligvis gerne have deltaget og medvirket, men havde ikke ønske om at påtage sig ansvaret for et jubilæumsarrangement.

H. Koncerten i Kjæden. DBHS havde indgået aftale med Rune Most, solofløjtespiller i Odense symfoniorkester, om at opføre Niels Peter Jensens fløjtekoncert med klaverakkompagnement. Koncerten havde endvidere det formål at markere udgivelsen af endnu en CD. Med indspilning af værker af Niels Peter Jensen. Koncerten fandt sted d. 24. oktober 2006 i Kjædens hus Klerkegade 10 København K. Det blev en rigtig flot musikalsk oplevelse med et noget beskedent fremmøde af publikum. DR.2-klassisk optog koncerten til senere udsendelse. DBHS havde søgt DBS om økonomisk støtte til dækning af udgifterne i forbindelse med koncerten – honorar på i alt 10.000 kr. til de optrædende musikere. DBS har velvilligt stillet beløbet til rådighed ved en legatbevilling fra Erik Rostrup Bøjesens legat. DBHS takker hermed for den udviste imødekommenhed.

I. Temaudgivelsen. DBHS har planlagt at udsende en temaudgivelse i anledning af særforsorgens udlægning i 1980. Det er endnu ikke lykkedes for alle bidragyderne at afslutte skrivearbejdet, så udgivelsen bliver beklageligvis forsinket. Der foreligger imidlertid færdiggjorte artikler af en sådan faglig kvalitet, at DBHS fortsat ønsker at gøre udgivelsen klar til udsendelse.

8. Afsluttende bemærkninger

Selv om det på ingen måde er DBHS.s fortjeneste, finder bestyrelsen anledning til her at nævne, at René Ruby har modtaget et 3-årigt Ph.D-stipendium fra Saxoinstituttet, Historisk afdeling, Københavns Universitet. Vi siger et stort tillykke og ønsker held og lykke til. Det er en succeshistorie og et blindehistorisk meget lovende projekt, hvor blindes og DBS.s forhold i det 20. århundrede vil blive videnskabeligt analyseret og beskrevet.

Vel mødt til generalforsamlingen D. 18. marts 2007 på Fuglsangcentret.

Bestyrelsen

5. Bestyrelsens forslag til nye vedtægter for

Danmarks Blindehistoriske Selskab (DBHS)

§ 1. Selskabets navn og hjemsted.

Stk. 1. Danmarks Blindehistoriske Selskab. (DBHS).

Stk. 2. Danmarks Blindehistoriske Selskab er et landsdækkende selskab med eget budget og egne vedtægter.

Stk. 3. Selskabets hjemsted er den kommune, hvor den til enhver tid valgte formand har folkeregisteradresse.

§ 2. Selskabets formål.

Stk. 1. At udbrede kendskabet til blindes historie.

Stk. 2. At udbrede kendskabet til og anvendelsen af eksisterende blindehistoriske samlinger og arkivalier.

Stk. 3. At støtte og medvirke til udbygningen og bevarelsen af blindehistoriske samlinger med henblik på en senere egentlig museumsdannelse til gavn for forskning og formidling.

§ 3. Nyhedsbrev

Selskabet udsender et nyhedsbrev så ofte det er praktisk og økonomisk muligt, dog mindst 2 gange årligt.

§ 4. Optagelseskriterium

Stk. 1. Som medlem kan optages enhver, der kan støtte selskabets formål. Dog skal alle medlemmer være indstillet på, at selskabets aktiviteter foregår på synshandicappedes præmisser.

Stk. 2. Alle, der har indbetalt deres kontingent er medlemmer af selskabet.

§ 5. Selskabets Økonomi

Stk. 1. Selskabets økonomi baserer sig på medlemmernes kontingentindbetalinger og økonomisk støtte fra Dansk Blindesamfund, eller andre eksterne donatorer.

Stk. 2. Bevilling af økonomisk støtte fra Dansk Blindesamfund og ansøgning om økonomisk støtte til eksterne donatorer i selskabets navn forudsætter, at de herved opnåede økonomiske midler anvendes i overensstemmelse med selskabets formål.

Stk. 3. Selskabet skal angive størrelsen af ethvert tilskud det modtager, fra for eksempel legater, fonde og offentlige/private myndigheder, samt fra andre foreninger eller enkeltpersoner i årsregnskabet.

Stk. 4. Selskabet skal underrette Dansk Blindesamfunds forretningsudvalg, såfremt selskabet står som modtager af arv.

Stk. 5. Selskabet foretager ikke indsamlinger. Indsamlingsvirksomhed kan dog godt finde sted, såfremt det sker i samråd med Dansk Blindesamfunds forretningsudvalg.

§ 6. Selskabets bestyrelse

Stk. 1. Bestyrelsen udøver, når generalforsamlingen ikke er samlet, dennes myndighed, med ansvar overfor denne.

Stk. 2. Ved afstemning har et mindretal af bestyrelsens medlemmer, når disse er medlem af Dansk Blindesamfund, vetoret i alle anliggender af interesse for Dansk Blindesamfund.

Stk. 3. Formanden indkalder til bestyrelsesmøder ved udsendelse af en dagsorden i et tilgængeligt medie, så ofte det skønnes nødvendigt, dog mindst 4 gange årligt.

Stk. 4. Formanden repræsenterer selskabet udadtil og leder og fordeler det daglige arbejde.

Stk. 5. Ved stemmelighed på bestyrelsesmøderne er formandens stemme den afgørende.

Stk. 6. Selskabet tegnes af formand og kasserer i forening. Disse er bemyndiget til at kvittere for beløb, der indgår til selskabet.

Stk. 7. Kassereren fører det daglige regnskab, holder bestyrelsen løbende orienteret om dette, og aflægger det på generalforsamlingen i revideret stand.

Stk. 8. Regnskabet udsendes skriftligt til medlemmerne i et tilgængeligt medie, sammen med indkaldelsen til generalforsamlingen.

§ 7. Ordinær generalforsamling

Stk. 1. Den ordinære generalforsamling er selskabets højeste myndighed.

Stk. 2. Generalforsamlingen afholdes hvert år i 1. kvartal.

Stk. 3. Kun medlemmer med betalt kontingent har stemmeret og er valgbare.

Stk. 4. Indkaldelse til den ordinære generalforsamling skal ske skriftligt med angivelse af dagsordenen. Indkaldelsen skal være medlemmerne, i et tilgængeligt medie, i hænde senest 4 uger før generalforsamlingens afholdelse. Indkaldelse kan ske gennem selskabets nyhedsbrev og annoncering i Dansk Blindesamfunds medlemsblad.

Stk. 5. Dagsordenen for den ordinære generalforsamling skal som minimum indeholde følgende punkter:

1. Valg af dirigent og stemmetællere.

2. Godkendelse af dagsorden.

3. Godkendelse af referatet fra den sidst afholdte ordinære generalforsamling.

4. Formanden fremlægger bestyrelsens beretning til godkendelse.

5. Kassereren fremlægger det reviderede regnskab til godkendelse.

6. Fastsættelse af kontingent.

7. Indkomne forslag. (Forslag, der ønskes behandlet på generalforsamlingen, skal være formanden i hænde, i et tilgængeligt medie, senest 14 dage før generalforsamlingens afholdelse).

8. Valg af bestyrelse, suppleanter, revisorer og revisorsuppleant.

9. Eventuelt.

Stk. 6. Generalforsamlingen er, medmindre andet er aftalt, beslutningsdygtig uanset de fremmødtes antal. Formanden sørger for, at materiale til skriftlig afstemning er til stede.

Stk. 7. Afstemninger på generalforsamlingen sker ved almindeligt flertal. (Bortset fra vedtægtsændringer).

Stk. 8. Afstemninger kan foretages ved håndsoprækning, men hvis det ønskes, skal skriftlig afstemning gennemføres, når 1/3 af de tilstedeværende ønsker dette. Personvalg skal dog altid ske ved skriftlig afstemning.

Stk. 9. Ved stemmelighed foretages omvalg. Giver afstemningen samme resultat, bortfalder forslaget.

Stk. 10. Generalforsamlingen vælger en bestyrelse på 5 medlemmer. Formand og kasserer vælges ved særskilt valg.

Stk. 11. Formand og 2 bestyrelsesmedlemmer vælges i lige år. Kasserer og 1 bestyrelsesmedlem vælges i ulige år.

Stk. 12. Endvidere vælges hvert år 2 suppleanter, 2 revisorer og 1 revisorsuppleant.

Stk. 13. Et medlem kan skriftligt, over for selskabets formand eller et andet medlem af bestyrelsen, tilkendegive, at vedkommende er villig til at kandidere til et valg med angivelse af, hvilke poster vedkommende kandiderer til. Der kan ikke stemmes ved fuldmagt.

Stk. 14. Bestyrelsen konstituerer sig på førstkommende bestyrelsesmøde efter generalforsamlingen. Bestyrelsen konstituerer sig med næstformand, redaktør af nyhedsbrevet samt sekretær.

§ 8. Regnskab og Kontingent

Stk. 1. Selskabets regnskabsår følger kalenderåret.

Stk. 2. Kontingentet er forfalden til betaling den 1. januar, og skal være betalt inden generalforsamlingens afholdelse.

Stk. 3. Bestyrelsen har ret til at slette eventuelle restanter af medlemslisten, efter at der er blevet fremsendt en påmindelse.

§ 9. Revision

Stk. 1. Revisionen foretages af de på generalforsamlingen valgte revisorer.

Stk. 2. Selskabets valgte revisorer kan ikke samtidigt vælges som medlemmer af bestyrelsen.

Stk. 3. Ved revisionen gennemgås bøger, bilag og kassebeholdning, og der foretages en almindelig regnskabsbedømmelse.

§ 10. Ekstraordinær generalforsamling

Stk. 1. Indkaldelse til ekstraordinær generalforsamling skal ske skriftligt med en kort beskrivelse af den problemstilling, der ønskes behandlet. Indkaldelsen skal være medlemmerne, i et tilgængeligt medie, i hænde senest 2 uger før den ekstraordinære generalforsamling ønskes afholdt. Indkaldelse kan ske gennem selskabets nyhedsbrev og annoncering i Dansk Blindesamfunds medlemsblad.

Stk. 2. Der skal afholdes ekstraordinær generalforsamling, hvis et flertal af bestyrelsens medlemmer eller mindst 10 procent af selskabets medlemmer skriftligt har fremsat ønske herom overfor formanden.

Stk. 3. Den ekstraordinære generalforsamling skal afholdes senest 4 uger efter at skriftlig begæring herom er fremsat.

Stk. 4. Den ekstraordinære generalforsamling er, medmindre andet er aftalt, beslutningsdygtig uanset de fremmødtes antal.

Stk. 5. Afstemninger på den ekstraordinære generalforsamling kan foretages ved håndsoprækning, men hvis det ønskes, skal skriftlig afstemning gennemføres, når 1/3 af de tilstedeværende ønsker dette.

§ 11. Vedtægtsændringer

Stk. 1. Forslag til vedtægtsændringer til behandling på den ordinære generalforsamling sendes til bestyrelsen inden 1. januar.

Stk. 2. Forslag til vedtægtsændringer skal skriftligt fremsættes og udsendes til medlemmerne i et tilgængeligt medie, sammen med indkaldelsen til generalforsamlingen.

Stk. 3. Vedtægtsændringer skal vedtages med mindst 2/3 af de fremmødte stemmeberettigede medlemmer.

Stk. 4. Vedtægtsændringer, der vedtages på generalforsamlingen, fremsendes til Dansk Blindesamfunds forretningsudvalg til godkendelse.

§ 12. Opløsning

Opløsning af selskabet kan kun ske, når forslag herom er udsendt til medlemmerne i et tilgængeligt medie, og vedtaget på 2 på hinanden følgende generalforsamlinger med mindst 14 dages mellemrum og her vedtaget med mindst 5/6 af de fremmødte stemmeberettigede medlemmer.

§ 13. Selskabets aktiver

Stk. 1. Opløses selskabet tilfalder aktiver og formue Dansk Blindesamfund, som drager omsorg for, at midlerne anvendes i henhold til selskabets formål.

Stk. 2. Det er Dansk Blindesamfunds forretningsudvalg, der fører eventuelle forhandlinger på vegne af selskabet.

Således vedtaget på den stiftende generalforsamling fredag den 18. november 1994.

Ændret på den ordinære generalforsamling søndag den 16. marts 2003.

Ændret på den ordinære generalforsamling søndag den 18. marts 2007.

6. Nyhedsbrevet som elektronisk post? (En opfordring)

Kære venner

I sidste nummer af Nyhedsbrevet opfordrede vi i bestyrelsen til, at brevet nu kan fremsendes elektronisk.

Det betyder, at du både kan modtage det på mail og diskette.

At producere og udsende nyhedsbrevet i dets nuværende form, er meget tidskrævende, så derfor: Fat tastaturet, og send en mail til:

Hans Olsen,

Hans.e.olsen@blindsigtmail.dk eller

Karsten Ahrens,

E-mail: karsten.ahrens@webspeed.dk,

Og vi sørger for, at du fremtidigt modtager nyhedsbrevet elektronisk.

Vi vil lige oplyse, at ca. 12 medlemmer allerede har svaret positivt.

Venlig hilsen og på bestyrelsens vegne,

Hans Olsen, sekretær

7. Koncerten i Kjæden

af Karsten Ahrens

Den 24. oktober afholdt Danmarks Blindehistoriske Selskab og Blindehistorisk Museums Venner i samarbejde med logen Kjæden en koncert i de smukke lokaler i Klerkegade i København.

Anledningen var, at Rune Most, der er solofløjtenist ved Odense Symfoniorkester og lærer ved Det fynske Musikkonservatorium, i 2005 udgav en cd med musik af Niels Peter Jensen, og at han er ved at udgive en ny.

Vi blev modtaget af medlemmer af logen, der ligeledes viste os ind i salen, og vi var klar til aftenens begivenhed.

Vi kendte naturligvis lidt til aftenens program på forhånd, nemlig musik især komponeret af den blinde organist og komponist, Niels Peter Jensen, men også af et par andre. Da vi fik programmet i hænderne, kunne vi konstatere, at der også ville være musik, komponeret af J.P.E. Hartmann og N.W. Gade. De tre komponister var samtidige og kendte hinanden godt, fik vi oplyst.

Koncerten begyndte og musikken blev fremført af Rune Most på fløjte og Frode Stengaard på flygel. Frode Stengaard er docent ved Det jyske Musikkonservatorium i Århus.

Koncerten blev i øvrigt optaget af Danmarks Radio, mens vi var der.

Vi kom til at høre, ”Sonate for fløjte og klaver op. 1 i B-dur”, af J.P.E. Hartmann, ”Fire karakterstykker for fløjte og klaver op.19 og no. 4” af N.W. Gade, ”Six rondeaux faciles pour le Pianoforte op. 13” af N. P. Jensen og ”Sonate pour la flute principale avec accompagnement de pioanforte op. 6 i F-mol også af N.P. Jensen.

Fremførelsen fra de to musikere og lyden i salen fra instrumenterne var helt i top. Flere af logemedlemmerne gav udtryk for, at de ikke var klar over, at deres gamle flygel kunne lyde så godt i salen, som det gjorde. Men nu var flyglet også lige blevet stemt af et af selskabets medlemmer, nemlig Henrik Olsen.

Vore store forventninger til musikken og koncerten blev så absolut indfriet. Det blev en dejlig aften.

8. Komponisten og organisten

Niels Peter Jensen

Vi bragte i Nyhedsbrevet november 2000 en artikel om Niels Peter Jensen skrevet af afdøde lærer og inspektør på Blindeinstituttet i København, Folke Johansen, og her under bringes en artikel om Niels Peter Jensen, jeg (redaktøren) har fundet på nettet.

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi

Niels Peter Jensen (23. juli 1802 – 19. oktober 1846) Dansk komponist, fløjtenist og organist. Søn af smedemester Nicolai Jensen i København.

Niels Peter Jensen mistede som barn synet og var dermed udset til et liv i elendighed og fattigdom. Fik en smule undervisning af sin mor, men i 1811 blev der ved det private selskab Kjædens virksomhed oprettet en undervisningsanstalt for blinde og Niels Peter Jensen blev optaget på skolen. Da man bemærkede hans anlæg for musik, blev han blandt andet af kapelmusikerne Seydler og Bruun uddannet til en fortrinlig fløjtespiller.

Fr. Kuhlau, der interesserede sig meget for ham, gav ham en grundig undervisning i musikteori, og A. W. Hartmann (J.P.E. Hartmanns far) lærte ham at spille orgel.

Det var imidlertid den gang noget uhørt, at en blind kunne varetage et embede, og der rejste sig derfor en stærk modstand, da Niels Peter Jensen søgte ansættelse som organist. Med gode anbefalinger fra ansete mænd som Kuhlau, Weyse og Claus Schall lykkedes det ham dog i 1828 efter flere forgæves forsøg at få ansættelse som organist ved Sankt Petri Kirke i København.

Selv om det var et dårligt lønnet job, fik han dog en position i byens musikliv, og blev efterhånden en søgt lærer. Samtidig komponerede han flittigt; allerede som 15-årig havde han komponeret en trio for fløjte, klarinet og cello, og ved en forestilling d. 16. april 1820 på Det Kongelige Teater til fordel for Blindeinstituttet udførtes en kantate af ham. Oehlenschläger, der satte megen pris på ham, overdrog ham i 1827 at skrive ouverturen og en del af musikken til Væringerne i Miklagård, ligesom han også skrev musik til flere af Oehlenschlägers kantater.

Værker

Forskellige lejlighedskantater

Robinson, et syngestykke, som blev opført på Det Kongelige Teater

En del musik for fløjte.

Kilde

Denne artikel er en bearbejdelse af artiklen i Dansk bibliografisk Leksikon 1905. Hentet fra ”http://da.wikipedia.org/wiki/Niels_Peter_Jensen, Kategorier: Danske komponister / Fløjtenister / Romantikkens komponister | Født i 1802 | Død i 1846 | Blinde musikere

9. ”Krig fra dag ét”

af Johanne Refer

Niende april 1940. Hvem husker ikke den dato og begivenhederne omkring den enten ved selvoplevelse eller ved at have læst om tildragelserne. Det var et dybt sår i Danmarks historie, som det tog mange år at få lægt.— Det var en kold, lys dag den dag.— Hvis blæsten går frisk over Limfjordens vande, så går den ikke mindre frisk gennem Kalundborg fjord.— Eleverne på Refsnæssskolen skulle være ude en halv time om morgenen og en time om middagen. Jeg havde det ikke godt med det, hvis det var rigtig koldt. Jeg skuttede mig, — gemte mig på lune steder. Den 9. april havde solen allerede fået megen magt, så jeg fandt mig et sted med læ, hvor jeg kunne stå og undre mig over alle de flyvemaskiner, der dog kom hen over skolen. I første time rakte jeg hånden op og spurgte til alle de larmende maskiner. Lærerinden sagde, at vi alle skulle i gymnastiksalen i det store frokostfrikvarter, hvor forstanderen ville tale til os. Så sad man der på sin runde bag og var spændt i 2 timer. Så fik vi historien om, at tyskerne havde besat Danmark, de var bare trængt herind med deres hære. De pokkers tyskere. Vi havde haft så meget bøvl med dem så tit, og nu var det så galt igen.

Vi brugte legestuerne til skolestuer om formiddagen, mens vi ventede på den nye skolebygning. Vi sad ved bordet og blev enige om, at nu måtte det være krig. Jenny havde et skibsværft. Jeg blev meddirektør, og vi producerede skibe. Små bitte skibe, der kun var en til halvanden cm lange. Store flotte skibe, som vi lavede af punktskriftpapir, blankt papir, der endnu ikke var skrevet på. De store, flotte gemte vi for de voksne, for det var jo klart, at vi ikke måtte bruge det uskrevne papir til skibsproduktionen. Vi fik en stor kampdygtig flåde, så vi kunne hjælpe englænderne i Nordsøen. Den lille admiral var en lærer, der blev kaldt Jenny. Jeg var generalen, og jeg skulle bruge de store af skibene til troppetransport. De gamle skoleborde var nok taget fra seende skoler. Ved kanten, der vendte væk fra eleverne, var der fordybninger, hvor man kunne lægge penne og blyanter. Vi brugte den til baser for skibene, før de skulle i kamp. Midt mellem fordybningerne var der et rundt hul med låg over. Det var nok til blækhuset, men det var vores kommandocentral.

Vi kendte endnu ikke til undervandsbåde og torpedoer, men vi vidste da, at hvis et skib blev ramt under vandlinien, så ville det synke. De små, hurtige skibe blev brugt til at fyre kuglerne af under vandlinien.

Vi havde en blind lærerinde frk. Melchior til historie og religion.

Og flåden kom i Nordsøen i hendes timer. Det måtte jo være en kamp uden larm og kanontorden, for nok kunne hun ikke se, men hørelsen fejlede ikke noget. Der blev skudt mange skibe i sænk, og der blev ført mange soldater over Nordsøen for at hjælpe englænderne.

Vi fik også stablet en flyvemaskinefabrik på benene. Der var moskitoer, hollicains, speedfires. Maskinerne var flotte, strømlinede, spidse fortil, så de kunne spidde luften og brede vifteformede bagtil, så luften kunne bære dem oppe. Men ingen flyvemaskiner i luften i frk. Melchiors timer. Hun ville straks kunne høre, når de landede. Vi kunne navnene på alle de høje herrer, der førte krigen. Jeg vidste jo nok, at Chamberlain var sat fra bestillingen som statsminister i England og at Churchill var leder nu. Jeg vidste besked om Mussolini Italien og Hitler, Göring og Goebbels i Tyskland. Somme tider satte vi Hitler op i en af vore maskiner, og så skød vi ham selvfølgelig ned.

Vi legede, men vi hørte da også efter i timerne.

Det var spændende med Odin, der var leder hos aserne. Han havde kun et øje. Det andet havde han kastet i Mimers brønd, visdommens brønd. Han havde efterretningstjenesten på skuldrene, de to ravne, Hugin og Munin, som fløj ud i verden og kom tilbage med nyhederne, som han jo fik på første hånd. Hans krigsminister Thor var rigtig kampdygtig. Han havde et træfsikkert kast med hammeren Mjølner, og genbrugsteknikken var fint udviklet i gudernes gård. Hver eneste gang efter et kast, kom Mjølner tilbage i Thors hånd. Rigtig spændende historier var det. Israelerne var krigsgale dengang som nu. Kong David sendte sin feltherre Urias på en farlig post, så han kunne blive fældet, for kongen var jo blevet lun på hans kone. Det gamle ord om, at i krig og kærlighed gælder alle kneb, det står til alle tider til troende.

Vi havde det herligt med al vor sprudlende fantasi. Men i tredie klasse, i den fine ny skolebygning, var det slut med skolebordet som krigsskueplads. Vi fik enmandsborde, sad ensomme på en ø midt i havet.

60 år efter krigen skyder Anders Fogh med skarpt 60 år bagud for at fortælle danskerne, at vi slet ikke gjorde det godt nok under besættelsen.

Jenny og jeg vil gerne stå i militær retstilling for ham og sige:

”Vi var med fra dag et”.

10. Finale

Dette var alt, hvad der var plads til denne gang. Vi håber, at I blev oplyst og underholdt.

Det er bestyrelsens mål, at næste Nyhedsbrev skal udkomme i maj 2007. Derfor skal materiale til dette nummer meget gerne være redaktøren i hænde senest 1. april 2007.

Karsten Ahrens

karsten.ahrens@webspeed.dk

Bestyrelsesmedlem og redaktør.

Danmarks Blindehistoriske Selskab

Nyhedsbrev nr. 4   December 2006.

 

Indholdsfortegnelse:

1.  Redaktionelt. Indledende bemærkninger.

2.  Bestyrelsens sammensætning.

3.  Indkaldelse til selskabets ordinære generalforsamling m.v. den 17. og 18. marts 2007.

4.  Nyhedsbrevet som elektronisk post?

5.  Koncerten  i “Kjæden”. v. Karsten Ahrens.

6.  Jens Peter Jensen. Komponist og organist.

7.  Krig fra dag ét.  Artikel af Johanne Refer.

8.  Erindringsværkstedet.     v. Jørgen Svendsen

9.  Vedtægter.

10. Finale.

ad 1    Velkommen til Nyhedsbrev nr. 4 i 2006.

Nu er slutningen på året 2006 ved at nærme sig med jul og nytår, og bestyrelsen vil hermed ønske alle læserne en rigtig god jul og et godt nytår.

Af indholdsfortegnelsen kan du se, at der er mange og forskelligartede emner at læse om denne gang, så vi ønsker dig god læsning.

ad 2    Bestyrelsens sammensætning.

Formand: Elin Andreasen, Spøttrupvej, 5, st. tv. 2720 Vanløse. Tlf. 38 71 87 89. Mobil: 23 31 82 89. Næstformand: Kurt Nielsen, Bakkedraget 29, 3460 Birkerød. Tlf.: 45 81 40 36. Kasserer: Arne Krogh, Abildsgårdsvej 16, 2. th. 2830 Virum. Tlf. 45 85 94 19. Bestyrelsesmedlem og redaktør af Nyhedsbrevet, Karsten Ahrens, Højvangen 15, 4470 Svebølle. Tlf. 59 29 32 92 og e-mailadresse: karsten.ahrens@webspeed.dk .  Bestyrelsesmedlem Aage Michelsen, Stationsmestervej 49 G, 9200 Ålborg SV. Tlf. 98 18 52 88. 1. suppleant og sekretær: Hans Olsen. 2. suppleant: Jørgen Svendsen.

ad 3     Indkaldelse til selskabets ordinære generalforsamling m.v.

Der indkaldes til generalforsamling den 17. og 18. marts 2007 på Fuglsangcentret i Fredericia.

Som det ses, er der afsat to datoer, og det skyldes, som de fleste ved, at bestyrelsen som tidligere planlægger et program med andre ting udover selve generalforsamlingen. Selve indholdet og programmet er i støbeskeen, som man siger, men vil blive fremsendt som et nyhedsbrev i god tid inden da.

 

ad 4    Nyhedsbrevet som elektronisk post?

Da en del medlemmer har spurgt, om det vil være muligt at modtage Nyhedsbrevet udelukkende som elektronisk post, således at de fremover ikke ville modtage Nyhedsbrevet på papir, svarede vi i sidste blad, at det nemt kan lade sig gøre. En del medlemmer har svaret positivt på spørgsmålet, og de er vil fremover modtage Nyhedsbrevet som e-mail. Vi er sikre på, at der er endnu flere interesserede. Så send bare jeres e-mailadresse til:  karsten.ahrens@webspeed.dk. 

 

ad 5    Koncerten i Kjæden.     af  Karsten Ahrens

Den 24. oktober afholdt Danmarks Blindehistoriske Selskab og Blindehistorisk Museums Venner i samarbejde med logen Kjæden en koncert i de smukke lokaler i Klerkegade i København.

Anledningen var, at Rune Most, der er solofløjtenist ved Odense Symfoniorkester og lærer ved Det fynske Musikkonservatorium, i 2005 udgav en cd med musik af Niels Peter Jensen, og at han er ved at udgive en ny.

Vi blev modtaget af medlemmer af logen, der ligeledes viste os ind i salen, og vi var klar til aftenens begivenhed.

Vi kendte naturligvis lidt til aftenens program på forhånd, nemlig musik især komponeret af den blinde organist og komponist, Niels Peter Jensen, men også af et par andre. Da vi fik programmet i hænderne, kunne vi konstatere, at der også ville være musik, komponeret af J.P.E. Hartmann og N.W. Gade. De tre komponister var samtidige og kendte hinanden godt, fik vi oplyst.

Koncerten begyndte og musikken blev fremført af Rune Most på fløjte og Frode Stengaard på flygel. Frode Stengaard er docent ved Det jyske Musikkonservatorium i Århus.

Koncerten blev i øvrigt optaget af Danmarks Radio, mens vi var der.

Vi kom til at høre, “Sonate for fløjte og klaver op. 1 i B-dur”, af J.P.E. Hartmann, “Fire karakterstykker for fløjte og klaver op.19 og no. 4” af N.W. Gade, “Six rondeaux faciles pour le Pianoforte op. 13” af N. P. Jensen og “Sonate pour la flute principale avec accompagnement de pioanforte op. 6 i F-mol også af N.P. Jensen.

Fremførelsen fra de to musikere og lyden i salen fra instrumenterne var helt i top. Flere af logemedlemmerne gav udtryk for, at de ikke var klar over, at deres gamle flygel kunne lyde så godt i salen, som det gjorde. Men nu var flyglet også lige blevet stemt af et af selskabets medlemmer, nemlig Henrik Olsen.

Vore store forventninger til musikken og koncerten blev så absolut indfriet. Det blev en dejlig aften.

 

ad 6    Komponisten og organisten Jens Peter Jensen.

Vi bragte i Nyhedsbrevet november 2000 en artikel om Niels Peter Jensen skrevet af afdøde lærer og inspektør på Blindeinstituttet i København, Folke Johansen, og her under bringes en artikel om Niels Peter Jensen, jeg har fundet på nettet.

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi

Niels Peter Jensen (23. juli 1802 – 19. oktober 1846) Dansk komponist, fløjtenist og organist. Søn af smedemester Nicolai Jensen i København.

Niels Peter Jensen mistede som barn synet og var dermed udset til et liv i elendighed og fattigdom. Fik en smule undervisning af sin mor, men i 1811 blev der ved det private selskab Kjædens virksomhed oprettet en undervisningsanstalt for blinde og Niels Peter Jensen blev optaget på skolen. Da man bemærkede hans anlæg for musik, blev han bl.a. af kapelmusikerne Seydler og Bruun uddannet til en fortrinlig fløjtespiller.

Fr. Kuhlau, der interesserede sig meget for ham, gav ham en grundig undervisning i musikteori, og A. W. Hartmann (J.P.E. Hartmanns far) lærte ham at spille orgel.

Det var imidlertid den gang noget uhørt, at en blind kunne varetage et embede, og der rejste sig derfor en stærk modstand, da Niels Peter Jensen søgte ansættelse som organist. Med gode anbefalinger fra ansete Mænd som Kuhlau, Weyse og Claus Schall lykkedes det ham dog i 1828 efter flere forgæves forsøg at fa ansættelse som organist ved Sankt Petri Kirke i København.

Selv om det var et dårligt 1ønnet job, fik han dog en position i byens musikliv, og blev efterhånden en søgt Iærer. Samtidig komponerede han flittigt; allerede som 15-arig havde han komponeret en trio for f!øjte, klarinet og cello, og ved en forestilling d. 16. april 1820 på Det kgl. Teater til fordel for Blindeinstituttet udførtes en kantate af ham. Oehlenschläger, der satte megen pris på ham, overdrog ham i 1827 at skrive ouverturen og en del af musikken til Væringerne i Miklagård, ligesom han også skrev musik til flere af Oehlenschlägers kantater.

Værker

Forskellige lejlighedskantater

Robinson, et syngestykke, som blev opført på Det kgl. Teater

En del musik for fløjte.

Kilde

Denne artikel er en bearbejdelse af artiklen i Dansk bibliografisk Leksikon 1905. Hentet fra “http://da.wikipedia.org/wiki/Niels_Peter_Jensen”

Kategorier: Danske komponister / Fløjtenister / Romantikkens komponister | Født i 1802 | Død i 1846 | Blinde musikere

 

ad 7    “Krig fra dag ét.”    af  Johanne Refer.

Niende april 1940. Hvem husker ikke den dato og begivenhederne omkring den enten ved selvoplevelse eller ved at have læst om tildragelserne. Det var et dybt sår i Danmarks historie, som det tog mange år at få lægt.— Det var en kold, lys dag den dag.— Hvis blæsten går frisk over Limfjordens vande, så går den ikke mindre frisk gemmen Kalundborg fjord.— Eleverne på Refnæssskolen skulle være ude en halv time om morgenen og en time om middagen. Jeg havde det ikke godt med det, hvis det var rigtig koldt. Jeg skuttede mig, — gemte mig på lune steder. Den 9. april havde solen allerede fået megen magt, så jeg fandt mig et sted med læ, hvor jeg kunne stå og undre mig over alle de flyvemaskiner, der dog kom hen over skolen. I første time rakte jeg hånden op og spurgte til alle de larmende maskiner. Lærerinden sagde, at vi alle skulle i gymnastiksalen i det store frokostfrikvarter, hvor forstanderen ville tale til os. Så sad man der på sin runde bag og var spændt i 2 timer. Så fik vi historien om, at tyskerne havde besat Danmark, de var bare trængt herind med deres hære.. De pokkers tyskere. Vi havde haft så meget bøvl med dem så tit, og nu var det så galt igen.

Vi brugte legestuerne til skolestuer om formiddagen, mens vi ventede på den nye skolebygning. Vi sad ved bordet og blev enige am, at nu måtte det være krig. Jenny havde et skibsværft. Jeg blev meddirektør, og vi producerede skibe. Små bitte skibe, der kun var en til halvanden cm lange. Store flotte skibe, som vi lavede af punktskriftpapir, blankt papir, der endnu ikke var skrevet på. De store, flotte gemte vi for de voksne, for det var jo klart, at vi ikke måtte bruge det uskrevne papir til skibsproduktionen. Vi fik en stor kampdygtig flåde, så vi kunne hjælpe englænderne i Nordsøen. Den lille admiral var en lærer, der blev kaldt Jenny. Jeg var generalen, og jeg skulle bruge de store af skibene til troppetransport. De gamle skoleborde var nok taget fra seende skoler. Ved kanten, der vendte væk fra eleverne, var der fordybninger, hvor man kunne lægge penne og blyanter. Vi brugte den til baser for skibene, før de skulle i kamp. Midt mellem fordybningerne var der et rundt hul med låg over. Det var nok til blækhuset, men det var vores kommandocentral.

Vi kendte endnu ikke til undervandsbåde og torpedoer, men vi vidste da, at hvis et skib blev ramt under vandlinien, så ville det synke. De små, hurtige skibe blev brugt til at fyre kuglerne af under vandlinien.

Vi havde en blind lærerinde frk. Melchior til historie og religion.

Og flåden kom i Nordsøen i hendes timer. Det måtte jo være en kamp uden larm og kanontorden, for nok kunne hun ikke se, men hørelsen fejlede ikke noget. Der blev skudt mange skibe i sænk, og der blev ført mange soldater over Nordsøen for at hjælpe englænderne.

Vi fik også stablet en flyvemaskinefabrik på benene. Der var moskitoer, hollicains, speedfires. Maskinerne var flotte, strømlinede, spidse fortil, så de kunne spidde luften og brede vifteformede bagtil, så luften kunne bære dem oppe. Men ingen flyvemaskiner i luften i frk.. Melchiors timer. Hun ville straks kunne høre, når de landede. Vi kunne navnene på alle de høje herrer, der førte krigen. Jeg vidste jo nok, at Chamberlain var sat fra bestillingen som statsminister i England og at Churchill var leder nu. Jeg vidste besked om Mussolini Italien og Hitler, Göring og Goebbels i Tyskland. Somme tider satte vi Hitler op i en af vore maskiner, og så skød vi ham selvfø1gelig ned.

Vi legede, men vi hørte da også efter i timerne.

Det var spændende med Odin, der var leder hos aserne. Han havde kun et øje. Det andet havde han kastet i Mimers brønd, visdommens brønd. Han havde efterretningstjenesten på skuldrene, de to ravne, Hugin og Munin, som fløj ud i verden og kom tilbage med nyhederne, som han jo fik på første hånd. Hans krigsminister Thor var rigtig kampdygtig. Han havde et træfsikkert kast med hammeren Mjølner, og genbrugsteknikken var fint udviklet i gudernes gård. Hver eneste gang efter et kast, kom Mjølner tilbage i Thors hånd. Rigtig spændende historier var det. Israelerne var krigsgale dengang som nu. Kong David sendte sin feltherre Urias på en farlig post, så han kunne blive fældet, for kongen var jo blevet lun på hans kone. Det gamle ord om, at i krig og kærlighed gælder alle kneb, det står til alle tider til troende.

Vi havde det herligt med al vor sprudlende fantasi. Men i tredie klasse, i den fine ny skolebygning, var det slut med skolebordet som krigsskueplads. Vi fik enmandsborde, sad ensomme på en ø midt i havet.

60 år efter krigen skyder Anders Fogh med skarpt 60 år bagud for at fortælle danskerne, at vi slet ikke gjorde det godt nok under besættelsen.

Jenny og jeg vil gerne stå i militær retstilling for ham og sige:

“Vi var med fra dag et”.

 

ad 8     Erindringsværkstedet    v. Jørgen Svendsen.

Kære medlemmer af Danmarks Blindehistoriske Selskab:

Som mange af jer husker, var der i forbindelse med generalforsamlingen i år et erindringsværksted på Fuglsangcentret.

Hvis nogle af jer kunne tænke jer at fortælle om dette erindringsværksted og fortælle om, hvad der står klarest fra jeres barndom,

er I velkomne til dette, så vi kan få nogle spændende artikler her i bladet. I kan gøre det på to måder:

1: Enten kan I sende en selvstændig artikel til redaktøren eller:

2: I kan kontakte undertegnede, som så vil lave et telefoninterview med jer. Interviewet danner så baggrund for en artikel,

som jeg skriver til nyhedsbrevet.

Vi skal jo have gang i medlemmerne, så se at komme ud af starthullerne.

Med venlig hilsen

Jørgen Svendsen, tlf. 86 78 23 76.

PS: Jeg betaler telefonsamtalen. Når I har ringet op, ringer jeg tilbage.

 

ad 9    Vedtægter.

Flere har bedt om vedtægterne, så her er de:

 

Vedtægter for Danmarks Blindehistoriske Selskab.

§ 1. Foreningens navn er: Danmarks Blindehistoriske Selskab. § 2. Selskabets formål er:

1. At udbrede kendskabet til blindes historie.
2. At udbrede kendskabet til og anvendelsen af eksisterende blindehistoriske samlinger og
   
   arkivalier.
3. At støtte og medvirke til udbygningen og bevarelsen af blindehistoriske samlinger med
   
   henblik på en senere egentlig museumsdannelse til gavn for forskning og formidling.

§ 3. Selskabet udsender et nyhedsbrev så ofte det er praktisk og økonomisk muligt, dog mindst to gange årligt.”

§ 4: Som medlem kan optages enhver, der kan st0tte selskabets formal.

§ 5. Ordinær generalforsamling afholdes hvert år i januar kvartal. Den ordinære generalforsamling indkaldes med 4 ugers varsel.

Stk. 2. Generalforsamlingen, der er selskabets højeste myndighed, vælger en bestyrelse på 5 medlemmer. Formand og kasserer vælges ved særskilt valg.

Formand og 2 bestyrelsesmedlemmer vælges i lige år. Kasserer og 1 bestyrelsesmedlem vælges i ulige år.

Endvidere vælges hvert år 2 suppleanter, 2 revisorer og 1 suppleant for disse.

I øvrigt konstituerer bestyrelsen sig på førstkommende bestyrelsesmøde efter generalforsamlingen.

Formanden indkalder til bestyrelsesmøder ved udsendelse af en dagsorden så ofte han skønner det nødvendigt dog mindst 4 gange årligt.

Stk. 3. Formanden og mindst 2 bestyrelsesmedlemmer skal opfylde betingelserne for medlemskab af Dansk Blindesamfund.

Stk. 4. Kontingentets størrelse fastsættes på den ordinære generalforsamling.

§ 6: Selskabets regnskabsår følger kalenderåret.

§ 7: Selskabet tegnes af formand og kasserer i forening.

§ 8. Der skal afholdes ekstraordinær generalforsamling, hvis et flertal af bestyrelsens medlemmer eller mindst 10 % af medlemmerne anmoder herom.

Stk. 2. Anmodningen skal være skriftlig og indeholde en kort beskrivelse af den problemstilling, der ønskes behandlet.

Stk. 3. Den ekstraordinære generalforsamling skal indkaldes med mindst 4 ugers varsel.

§ 9. Forslag til vedtægtsændringer til behandling på den ordinære generalforsamling sendes til bestyrelsen inden 1. januar. Forslag til vedtægtsændringer udsendes til medlemmerne sammen med indkaldelsen til generalforsamlingen.

Stk. 2. Vedtægtsændringer skal vedtages med mindst 2/3 af de fremmødte stemmeberettigede medlemmer.

§ 10. Opløsning af selskabet kan kun ske, når forslag herom er udsendt til medlemmerne efter samme regler som nævnt i § 9, stk. 1 og vedtaget på 2 på hinanden følgende generalforsamlinger med mindst 5/6 af de fremmødte stemmeberettigede medlemmer.

Stk. 2. I tilfælde af opløsning tilfalder selskabets midler Dansk Blindesamfund til anvendelse inden for selskabets formål.

Således vedtaget på den stiftende generalforsamling fredag den 18. november 1994. Ændret på den ordinære generalforsamling søndag den 16. marts 2003.

ad 10     Finale.

Dette var alt, hvad der var plads til denne gang. Vi håber, at I blev oplyst og underholdt. Endnu en gang god jul og godt nytår.

Det er bestyrelsens mål, at næste Nyhedsbrev skal udkomme i  slutningen af  februar 2007. Derfor skal materiale til dette nummer meget gerne være redaktøren i hænde senest 1. februar 2007. Generalforsamlingen er som bekendt indvarslet ved dette nyhedsbrev.

Karsten Ahrens

karsten.ahrens@webspeed.dk

Bestyrelsesmedlem og redaktør.

Danmarks Blindehistoriske Selskab

Nyhedsbrev nr. 3. Efteråret 2006.

 

Indholdsfortegnelse:

1. Redaktionelt.  Indledende bemærkninger.

2. Meddelelser fra bestyrelsen.

3. Referat fra den ordinære generalforsamling.

4. Nyhedsbrevet som elektronisk post?

5. Adresseliste over medlemmerne?

6. Koncert i “Kjæden”.

7. Erindringsværkstedet marts 2006.

8. “Blade af en blind rejsendes dagbog”. Udgivet 1855.

9. Finale.

1. Velkommen til Nyhedsbrev nr. 3 i 2006.

Vi håber, at alle vore medlemmer (vi er nu ca.150) har haft en god sommer. Juli var som bekendt dejlig varm – for nogle alt for varm. August blev derefter en af de vådeste i mands minde, mens september indtil nu viser sig fra den smukkeste side.

Af indholdsfortegnelsen kan du se, at der er mange og forskelligartede emner at læse om denne gang, så vi ønsker dig god læsning.

2. Meddelelser fra bestyrelsen:

Som det vil fremgå af referatet fra  den ordinære generalforsamling 26. marts, blev Elin Andreasen valgt som formand som selskabet. Den nye bestyrelse samledes første gang den 1. maj og konstituerede sig således:

Formand: Elin Andreasen, Spøttrupvej, 5, st. tv. 2720 Vanløse. Tlf. 38 71 87 89. Mobil: 23 31 82 89. Næstformand: Kurt Nielsen, Bakkedraget 29, 3460 Birkerød. Tlf.: 45 81 40 36. Kasserer: Arne Krogh, Abildsgårdsvej 16, 2. th. 2830 Virum. Tlf. 45 85 94 19. Bestyrelsesmedlem og redaktør af Nyhedsbrevet, Karsten Ahrens, Højvangen 15, 4470 Svebølle. Tlf. 59 29 32 92 og e-mailadresse: karsten.ahrens@webspeed.dk .  Bestyrelsesmedlem Aage Michelsen, Stationsmestervej 49 G, 9200 Ålborg SV. Tlf. 98 18 52 88. 1. suppleant og sekretær: Hans Olsen. 2. suppleant: Jørgen Svendsen.

Som det fremgår af ovenstående, at der er blevet ændret på bestyrelsens sammensætning  og opgaver efter generalforsamlingen. Bl.a. valgte vores mangeårige redaktør at give opgaven videre til et andet medlem. Jeg påtog mig arbejdet, og jeg ønsker i det første Nyhedsbrev, jeg har ansvaret for, at sige Aage tak for et godt, grundigt og omhyggeligt arbejde.

 

3. Referat af generalforsamlingen, 26. marts 2006.

Fuglsangcentret, Fredericia.

Ved generalforsamlingens start blev antallet af stemmeberettigede deltagere opgjort til i alt 41.

Der forelå følgende forslag til dagsorden:

1. Mødet åbnes og godkendelse af dagsorden.

2. Valg af stemmetællere og dirigent.

3. Godkendelse af referat fra generalforsamlingen 2005.

4. Godkendelse af årsberetning

5. Forelæggelse af det reviderede regnskab.

5 A. Fastsættelse af kontingent.

6. Indkomne forslag.

7. Valg af:

A. Formand for 1 år.

B. Kasserer for 2 år.

C. 2 bestyrelsesmedlemmer for 2 år.

D. 2 suppleanter.

E. 2 revisorer samt 1 revisorsuppleant.

8. Eventuelt.

Ad. 1. Rene Ruby bød som formand velkommen til deltagerne i generalforsamlingen2006 i Danmarks Blindehistoriske Selskab og fik generalforsamlingens tilslutning til godkendelse af dagsordenen.

Ad. 2. Valg af stemmetællere og dirigent: Følgende blev valgt til stemmetællere: Gitte Michelsen, Ritta Varmby, Håkon Floe Jensen.

Valg af dirigent: På opfordring af bestyrelsen blev Poul Villadsen valgt til dirigent.

Dirigenten takkede for valget og kunne konstatere, at generalforsamlingen var lovligt indkaldt.

Ad. 3. Godkendelse af referatet fra generalforsamlingen 2005. Referatet blev godkendt.

Ad. 4.Godkendelse af årsberetningen. Rene Ruby ønskede af føje nogle bemærkninger til den foreliggende årsberetning.

Vedrørende arrangementer i selskabet. Således kunne det oplyses, at koncerten i Kjæden med opførelse af Niels Peder Jensens fløjtekoncert m.v. opført af Rune Most, solofløjtespiller i Odense symfoniorkester, er udsat til efteråret, fordi Rune Most ønsker at afvikle denne koncert, efter at en CD med andre af Niels Peder Jensens værker er udkommet.

Vedrørende museumssagen. Der har været afholdt møde mellem Jens Bromann, DBS., Ole Kristensen, forstander på Instituttet for Blinde og Svagsynede og Dan Spanggård, forstander Synscenter Refsnæs, i januar. På mødet blev forelagt forslag til vedtægter for en selvejende institution til bevarelse af de blindehistoriske samlinger.

Forslaget til disse vedtægter blev forelagt DBS.s hovedbestyrelse, som tog forslaget til efterretning.

Ole Kristensen og Dan Spanggård har imidlertid efterfølgende meddelt, at der til erstatning for et sæt vedtægter skal udarbejdes en hensigtserklæring vedrørende bevarelsen af de blindehistoriske samlinger. Det kunne således konstateres, at situationen vedr. de blindehistoriske samlinger er status quo som før mødeaktiviteten.

Karsten Ahrens kunne oplyse, at samlingen på Synscenter Refsnæs nu er pakket ned i i alt 170 flyttekasser og placeret i kælderen under bygningen, hvor det tidligere centralkøkken var beliggende. Der er ikke foretaget nogen registrering af samlingens mange genstande. Der er overvejelser om en eventuel indretning af museum i bygningens stueetage. Dan Spanggård, Hans Augustesen og Flemming Hansen, De tre forstandere på Synscenter Refsnæs, tilkendegiver, at dette kunne være en god ide. Den nødvendige registrering kan eventuelt foregå i et samarbejde med Kalundborg museum. Der er altså stadigvæk interesse for bevarelse under ordentlige forhold.

Vedrørende nyhedsbrevet. Det er muligt at udsende nyhedsbrevet i elektronisk format. I det kommende nyhedsbrev vil dette tilbud blive annonceret med angivelse af tilmeldingsprocedure.

Henning Eriksen komplementerede bestyrelsen for et fremragende arbejde vedr. bevarelse af samlingerne. DBHS skal fortsat medvirke til, at der bliver mulighed for at kunne se, hvad der findes i de blindehistoriske samlinger.

Bent O. Kristensen undrede sig over, at der mangler inscanning af 4 nyhedsbreve.

Karsten Ahrens kunne dertil oplyse, at de manglende nyhedsbreve vil blive inscannet.

Beretningen blev herefter godkendt.

Ad. 5. Fremlæggelse og godkendelse af det reviderede regnskab.

Arne Krogh fremlagde regnskabet og kunne oplyse, at der er i øjeblikket 149 medlemmer i DBHS. Regnskabet udviste et overskud på kr. 16.255,53. Egenkapitalen er kr. 46.139,66.

Leif Haal spurgte, om der skelnes mellem personlige medlemsskaber og institutionsmedlemsskaber, nu hvor Bredegård er blevet medlem. Hertil var svaret benægtende.

Kontingentet blev fastsat uændret.

Herefter blev regnskabet godkendt.

Ad. 6. Forslag. Bestyrelsen havde ikke modtaget forslag til behandling på generalforsamlingen.

Ad. 7. Valg.

A. Formand. Der var ekstraordinært valg til formandsposten, idet Rene Ruby havde meddelt bestyrelsen, at han ønskede at fratræde formandsposten ved generalforsamlingen grundet stort arbejdspres i forbindelse med sin ansættelse i en stilling i Egedal kommune. Bestyrelsen havde forinden generalforsamlingen undersøgt flere muligheder for at finde en kandidat, hvilket imidlertid ikke var lykkedes.

Der udspandt sig herefter en langvarig og ihærdig debat, hvor indkaldelse til en ekstraordinær generalforsamling evt. kunne blive udgangen på den meget vanskelige situation, som selskabet var kommet i. Under debatten blev der stillet forslag om mulige kommende ændring af vedtægterne, således at seende medlemmer skulle kunne vælges også som formand.

Den anspændte situation blev udløst derved, at Elin Andreasen stillede sig til rådighed for generalforsamlingen som kandidat til formandsposten. Elin blev valgt med akklamation.

B. Kasserer. Arne Krogh genopstillede og blev genvalgt med akklamation .

C. 2 bestyrelsesmedlemmer. Karsten Ahrens og Kurt Nielsen genopstillede og blev valgt for 2 år.

D. 2 suppleanter. Følgende blev foreslået: Bente Krogh. Annebente Rosenkilde. Jørgen Svendsen. Hans Olsen. Der blev ved dette valg afgivet 39 stemmer. 1 stemme var blank. Valget fik dette resultat. Bente Krogh 17, Annebente Rosenkilde 13, Jørgen Svendsen 18, Hans Olsen 26 stemmer. Således blev Hans Olsen valgt til 1. suppleant og Jørgen Svendsen 2. suppleant.

E. Valg af 2 revisorer samt 1 revisorsuppleant.

Svend Thougaard og Edith Nygaard blev genvalgt som revisorer. Henning Eriksen blev valgt som revisorsuppleant.

Ad. 8. Eventuelt.

Karsten Ahrens takkede Rene Ruby for det store arbejde, han har udført som formand. Takkede de 2 fratrådte suppleanter Else Ahrens og Bente Krogh. Suppleanterne har deltaget i bestyrelsesmøderne, og de har medvirket aktivt og været til stor hjælp i mange praktiske situationer.

Karsten Ahrens bød velkommen til den nye formand og de nye suppleanter.

Herefter fremkom kommentarer og forslag, som refereres kortfattet i det følgende.

Henning Eriksen orienterede om blindehistorisk museum, som kan fejre 25 års jubilæum i år. Arbejdet fortsætter stille og roligt. Per fortsætter med at registrere fortrinsvis bøger. Han fratræder til april. Per er i jobaktivering. Museet håber, at han kan tiltræde arbejdet igen efter sommerferien.

Henning har fortrinsvis været beskæftiget med registrering af punktskriftmaterialer. Der er bevaret ca. 300 bøger. Museet får ikke sjældent donationer. Således også i forbindelse med flytningen af væveskolen fra Kastelsvej til Instituttet på Rymarksvej. Museet er således blevet kontaktetaf en dame, som havde nogle bøger, som hun ville overdrage til museet. Der kom imidlertid 4 flyttekasser med i alt 141 ringbind. Det var tekster, som var skrevet af Verner Klemmensen.

Interview-båndene fra begyndelsen af 90’erne foretaget af DBS. Disse mange værdifulde bånd er emballeret med en komplet indholdsfortegnelse. Museet vil indgå i et samarbejde med Hans Olsen om digitalisering af denne analoge båndsamling.

Bjarne Bryde opfordrede den nye bestyrelse til at ændre fremgangsmåden ved godkendelse af referat fra sidste generalforsamling. Han vil også opfordre til at ændre vedtægterne ang. synskriteriet for formanden.

Ritta Varmby foreslår etablering af en mobil museumssamling.

Henning Eriksen oplyser, at han tager ud med foredrag i klubberne. Henning har en samling af museumsgenstande til illustration af foredraget. Det mobile museum er en færdigpakket rygsæk med et udvalg af repræsentative museumsgenstande.

Grethe Larsen. Hvem passer på punktskriftbøgerne på DBB.

Henning Eriksen går ud fra, at DBB passer på punktbøgerne. Han oplyser endvidere: Hvis man måler på, hvem der besøger museet, så er det overvejende seende besøgende.

Jørgen Svendsen. God ide med mobilt museum ud i kredsene. Jørgen har noget, han gerne vil overdrage til DBHS. Det drejer sig om Danmarksmesterudsendelserne, der handler om blinde.

Kaj Cramer. Historien bag formuleringen af vedtægterne. Formuleringen går tilbage til stiftelsen af foreningen Danmarks Blinde, der fremstillede bøger i punktskrift. I denne produktion havde man meget behov for seende hjælp. Det gik også godt i ca. 10 år. Danmarks Blinde var også en understøttelsesforening, som samlede penge ind. Det førte til, at man i foreningen overså de blinde medlemmer. Der optrådte nogle uregelmæssige forhold i regnskaberne. Det udløste behovet for stiftelsen af DBS. Belært af denne erfaring ønskede blinde at kunne træffe beslutninger om egne forhold udtrykt i vedtægter, som vi kender i dag.

Bjarne Bryde ønsker, at bestyrelsen vil undersøge, om vedtægterne kan ændres i overensstemmelse evt. med vedtægter i blindeidrætten.

Ritta Varmby har en del lydoptagelser. Nogle fra Blindes Arbejde. Også optagelser med musikindslag.

Poul Villadsen understreger, at det drejer sig om at få værdifulde ting samlet evt. på blindehistorisk museum.

Annebente Rosenkilde: Ang. adressefortegnelsen. Andre foreninger i DBS udsender adressefortegnelser. Det må DBHS også kunne gøre.

Karsten Ahrens henviser i denne sammenhæng til bestemmelser i Datatilsynet. Datatilsynet kræver samtykke for at kunne distribuere personoplysninger i bl.a. adressefortegnelser.

Henning Eriksen opfordrer til, at der bliver udarbejdet en adresseliste over de medlemmer, der har givet samtykke. Bestyrelsen opfordres til at udvise kreativitet på dette område.

Bente Christensen foreslår at lave en diskussionsliste og en selvstændig hjemmeside i DBHS.

Jørgen Svendsen foreslår, at der ringes rundt til alle medlemmer for på denne måde at opnå samtykke til at blive opført på en adressefortegnelse.

Karsten Ahrens overrækker herefter en flaske rødvin til Rene Ruby som tak fra bestyrelsen.

Rene Ruby takker for opmærksomheden og takker samtidig for det gode samarbejde i bestyrelsen. Han ønsker den nye formand tillykke med valget.

Elin Andreasen takker for valget og glæder sig til at komme i gang med arbejdet i DBHS.

Referent: Kurt Nielsen.

 

4. Nyhedsbrevet som elektronisk post?

En del medlemmer har spurgt om det vil være muligt at modtage Nyhedsbrevet udelukkende som elektronisk post, således at de fremover ikke ville modtage Nyhedsbrevet på papir. Det er kan nemt lade sig gøre. Vi beder derfor de medlemmer, der ønsker at modtage Nyhedsbrevet som e-mail, om at sende e-mailadressen til:  karsten.ahrens@webspeed.dk. 

 

5. Adresseliste for selskabets medlemmer:

På selskabets generalforsamling den 26. marts 2006, blev bestyrelsen opfordret til, at der bliver udarbejdet en adresseliste over medlemmerne, som indeholder, navn, adresse, postnummer, by, telefonnummer – (fastnet og mobil) og e-mailadresse.

Ifølge lovgivningen kan bestyrelsen ikke udarbejde en sådan liste uden medlemmernes personlige og aktive henvendelse. Derfor, hvis du ønsker at stå på en sådan liste, skal du kontakte Hans Olsen på tlf. 40267586. Træffes mandag, tirsdag og torsdag fra kl. 19.00 – 21.00. Du kan også sende en e-mail til: hans.e.olsen@blindsigtmail.dk .

 

6. Koncert i Kjæden

v. René Ruby.

Danmarks Blindehistoriske Selskab inviterer hermed sine medlemmer til koncert med musik af den blinde guldalder komponist Niels Peter Jensen. Niels Peter Jensen blev som den første blinde i Danmark ansat i et offentligt embede i 1838 som organist ved Sct. Petri kirken i København. Som komponist skrev Niels Peter Jensen først og fremmest værker til sit hovedinstrument fløjten, men det blev også til klaversonater, kantater, m.m.

Rune Most, solofløjtenist fra Odense Symfoniorkester og lærer ved Det fynske musikkonservatorium, indspillede i 2005 en cd med en fløjtekoncert af Niels Peter Jensen, som ikke tidligere har været indspillet. Nu udgiver Rune Most endnu en cd med musik af Niels Peter Jensen.

For at markere cd-udgivelsen og for at sætte fokus på blinde musikere og komponister er Danmarks Blindehistoriske Selskab, Kjæden og Blindehistorisk Museums Venner gået sammen om at arrangere en koncert den 24. oktober. Koncerten vil blive optaget af Danmarks Radio. Rune Most og pianist Frode Stengaard, docent ved Det jyske Musikkonservatorium i Århus vil fremføre musik af N. P. Jensen samt af bekendte og kollegaer af N. P. Jensen fra den danske guldalder. Herudover vil der være et indlæg om blinde musikere og komponister gennem tiden.

Koncerten finder sted i Kjæden: Klerkegade 10 på Østerbro den 24. oktober med ankomst mellem 19.30 og 20.00.

Da der er begrænset pladser er tilmelding nødvendig. Tilmelding skal ske senest tirsdag den 17. oktober til:

René Ruby

Telefon: 29 93 09 69 eller

E-mail: rene.ruby@mail.dk

Med venlig hilsen

René Ruby.

 

7.Erindringsværkstedet: v. Jørgen Svendsen.

Kære medlemmer af Danmarks Blindehistoriske Selskab:

Som mange af jer husker, var der i forbindelse med generalforsamlingen i år et erindringsværksted på Fuglsangcentret.

Hvis nogle af jer kunne tænke jer at fortælle om dette erindringsværksted og fortælle om, hvad der står klarest fra jeres barndom,

er I velkomne til dette, så vi kan få nogle spændende artikler her i bladet. I kan gøre det på to måder:

1: Enten kan I sende en selvstændig artikel til redaktøren eller:

2: I kan kontakte undertegnede, som så vil lave et telefoninterview med jer. Interviewet danner så baggrund for en artikel,

som jeg skriver til nyhedsbrevet.

Vi skal jo have gang i medlemmerne, så se at komme ud af starthullerne.

Med venlig hilsen

Jørgen Svendsen, tlf. 86 78 23 76.

PS: Jeg betaler telefonsamtalen. Når I har ringet op, ringer jeg tilbage.

 

 

8. Blade af en blind rejsendes dagbog:

     Gennem Danmark og Sverige.

Originaltitel: “Leaves from the diary of a blind traveler” The St. James’s medley London 1855.

I 1840’erne rejste en blind englænder, hvis navn vi desværre ikke kender, igennem det meste af middelhavsegnene og det

øvrige Europa ledsaget af, som han skriver: “Min gode ven Dr. G og min tro tjener”, der var af schweizisk herkomst. Hvilket

skulle vise sig at få en vis betydning for den rejse, som her skal gengives i uddrag: Rejsen til Rusland over Kiel,

København, Gøteborg, Stockholm, Helsingfors og Riga. At rejse var dengang ikke en helt let end sige ufarlig sag. For

at komme ind i de enkelte lande, måtte man opsøge rejsemålenes stedlige ambassadører for at få udstedt de nødvendige papirer.

Dernæst måtte man skaffe sig “introduktionsskrivelser” fra betydningsfulde personer i sit hjemland, der kort fortalte,

hvem man var, og hvilke fortræffeligheder, man besad, samt hvad man ville opnå med sit besøg i det fremmede land. Vor ukendte

blinde rejsende brugte en del tid på at få papirer i orden, bl.a. i den Russiske ambassade i London. Hvad der imidlertid

ikke var en enkel sag, idet tjeneren som schweizisk statsborger ikke kunne få indrejsetilladelse til Zarens Rusland. Her modtog

man ikke besøg af folk fra lande med republikansk styreform. Men denne hindring blev klaret med ægte engelsk stædighed og

humor: “En tjener tilhører sin herre. Ligesom bagagen er engelsk ejendom, lige så hans tjener”. Tjeneren udstyredes

derfor med engelsk pas. Den sidste hindring for en fælles rejse var fjernet.

Inden vi begiver os ud på rejsen, kunne det måske være værd at vide, at det var forholdsvis almindeligt, at datidens rejsende

førte dagbog. Dengang som nu, virkede det ukendte rejsemål med de mange oplevelser som noget nyt og spændende, man måtte

fortælle andre om. Men det er nok første gang, at en blind fortæller om sine rejser og med egne ord videregiver de

indtryk, han har fået, til et bredere publikum. Men lad ham nu selv berette om, hvad han selv oplevede på sin rejse til

Rusland, der begyndte i august 1845:

———–

Da alle hindringer således var fjernede, begyndte vi vores rejse mod Hamborg, til hvilken by vi ankom efter 50 timers

rolig overfart. Herfra rejste vi gennem Holsten på vej mod Kiel. Det landskab, vi passerede, mindede meget om det

Nordengelske. Da jeg nu var ivrig efter at fortsætte min rejse så hurtigt som muligt, skaffede jeg plads på dampskibet, der

gik direkte fra Kiel til København. Dog efter nogle dages  ophold i denne exelente by. Vi gik da ombord i det i øvrigt

udmærkede dampskib, og sejlede samme nat mod København.

Da jeg vågnede næste morgen, rullede skibet en smule. Men søen må have været næsten helt rolig om natten, idet vi ellers ville

have lidt af søsyge, dårlige søfarere som vi var. Efter at vi i al raskhed havde klædt os på, gik vi op på dækket ved

halv otte tiden.

Det var en smuk søndag morgen. Solen strålede os i møde, og da vinden blæste næsten frisk fra sydvest, hjalp den os hurtigt på

vej. Skibet sejlede på en parallelkurs mod øen Møn, der blev beskrevet for mig, som et friskt og klippefyldt højland, hvis

overflade var dækket af dyrkede dalstrøg. Øen tilhører den danske regering. På vores højre side så vi Østersøens umådelige

vandmasse kun afgrænset af horisonten. Omkring klokken tolv middag fik vi Sjællands kyst i sigte. Med sine flade områder strakte kysten sig langs vores venstre side i det fjerne, medens Sveriges sydligste punkt, kaldet Skåne, lidt efter viste sig for vor styrbords bov.

Ombord kom vi i selskab med en ung englænder, der havde nedsat sig som bomuldsspinder i det centrale Sverige. Han havde samlet en god del erfaring om de lokaliteter, som vi skulle gennemrejse. Han opvartede os med forskellige prøver på både danske og svenske nationale særheder, og forundrede mig med sin beskrivelse af danskernes betalingsmidler. Mønter er et næsten ukendt begreb på disse kanter, idet man næsten udelukkende betjener sig af sedler. Han viste os sedler, hvis værdi svarer til fireogenhalv penny. Hvilken jeg senere erfarede, var den mest almindelige gangbare mønt. Pengesystemet er både fremmedartet og noget besværligt at bruge for en rejsende. Den almindeligste kobbermønt, som er i omsætning, er femskillingstykket, der har kongens portræt på den ene side og rigsvåbnet på den anden. Rigsbankdalersedlen er, næst efter skillingsstykket, den mest almindelige valuta.

Mange andre passagerer gav sig i snak med os på vort modersmål. Således talte en ung svensker næsten konstant til mig, idet han forklarede vor position og den kurs, som vi fulgte. Han forklarede at det finske hovedland lå på vor venstre side og noget senere på dagen forsikrede han mig om vor snarlige ankomst til København. Af hans beskrivelse fandt jeg ikke byens beliggenhed indtagende. Den gav mig nærmest indtryk af et noget   marskagtigt landskab.

Ret ud fra København skyder sig et velbygget fort frem af søen, mens det engang så navnkundige fort Frederikshavn ligger på højre strandbred. Nu er dette omdannet til et anlæg for byens indbyggere. Til venstre ligger det udstrakte Amager med arsenal og skibsværft for den danske flåde. København er mere interessant for en militærmand end for en almindelig rejsende, da byen har fæstningsværker til overflod, og to gange har været bombarderet af englænderne – i 1801 og igen i 1807. Byen er beliggende på øen Sjælland, der kun er adskilt fra hovedlandet ved et smalt sund. Det gør byen såvel svær at nå som at angribe. Hvilket til fulde blev bevist under den sidste krig, hvor mange af de engelske skibe, der var engageret i Lord Nelsons ekspedition, gik tabt eller løb på grund.

Vi måtte helt rundt om søforterne, før vi kunne kaste anker. Da blev vi bordet af flere skibsladninger af folk, der på den mest uordentlige måde entrede vor damper. Der opstod så megen forvirring og kævleri, at jeg hvert øjeblik forventede at høre om en ulykke. Min frygt var ganske rigtig ikke ubegrundet, for hele den levende last fra en af disse både væltede i søen. Kun med stort besvær blev et halvt dusin danskeres liv reddet fra druknedøden. Vi ventede til denne faren omkring og forvirring havde lagt sig, før vi gik fra borde og langsomt vandrede gennem Københavns mørke og øde gader til hotel D’Angleterre. Et værdigt, men miserabelt udseende hus beliggende ved byens hovedgade. Da det regnede under det meste af mit ophold i København. fik jeg ikke noget særlig godt indtryk af stedet. Byen er temmelig snavset, kold, dårlig brolagt og bærer et forladthedens præg over sig. Gaderne er lange og kedelige. Her hænges skilte ud fra husmurene for at fortælle om de handlendes bestillinger. Rendestenene er brede med rindende vand og alskens snavs og affald, som af letsindighed kastes ud fra husene. Så store og brede er disse rendestene, at man sine steder har lagt store træbroer over dem, for at lade fodgængerne komme fra det ene fortov til det andet. Inde i byen er der mange interessante bygninger såsom: Børsen, Christiansborg slot og museet. Hvilke jeg alle besøgte, men naturligvis ikke vil trætte mine læsere med at beskrive, da de findes beskrevet i næsten alle skrifter om Danmark. Men jeg kan dog ikke undgå at nævne et enkelt bygningsværk, Rosenborg slot, bygget af den berømte kong Christian den 4. For enhver bygning, der bærer han monogram, er velforsynet med ting af største interesse for en historisk optaget person. Denne konge gjorde de første forsøg på at hjælpe de tyske protestanter under 30-årskrigen. Hans bestræbelser blev dog svækket som følge af den hårde modstand, der rejstes imod ham, af generalerne Wallenstein og Tilly. På Rosenborg slot findes mange kuriositeter, som sværdet, der bruges af kongen, til at slå folk til riddere. Sølvtronerne og møblerne fra tidligere residenser. Kroningskåberne og en stor samling af juvelbesatte drikkebægre og andre rariteter, der alle har en egen historisk betydning.

Under mit besøg i København var hovedsamtaleemnet imidlertid den højt hædrede Thorvaldsen, der var afgået ved døden kun nogle få uger før min ankomst til byen. Denne berømte mand, der nedstammede fra en islandsk familie, viste tidligt talent for at skære figurer i simple træstykker. Disse figurer tiltrak sig en velhavende og indflydelsesrig persons opmærksomhed, der tilbød at sende ham til København for her at lade ham arbejde hos en marmorstenshugger, hvor han kunne udvikle sit talent. Senere drog han til Rom, hvor han studerede de største mesterværker og samtidig gjorde hurtige fremskridt i sin profession. De første år i Rom bragte ham, trods hans uomtvisteligt store talent, kun fattigdom. Imidlertid fandt han en varm og rundhåndet velgører i Mr. Thomas Hope, der ikke alene forsynede ham med penge, men også skaffede ham stor offentlig omtale ved at købe ethvert værk, han kunne færdiggøre. Efter denne periode i sit liv fik Thorvaldsen de højeste æresbevisninger, som et levende menneske kan tildeles. Ja, han blev endog regnet for jævnbyrdig med antikkens største kunstnere. 

Efter et liv fuldt af slid udenfor sit hjemland vendte han i sit livs aften tilbage til København. Her blev han modtaget med den hyldest, som det var hans landsmænd mulig at tildele ham. De sidste år af sit liv tilbragte han i stille tilbagetrukkethed kun omgivet af sine største kunstværker. Før vi forlod København lagde jeg vejen om ad den berømte kirke, som rummer Thorvaldsens fejrede mesterværker, de tolv apostle og den kolossale statue af Jesus. Omgivet af disse vidunderlige prøver på hans geni lå Thorvaldsen på lit de parade. På den simple kiste, der indeholdt hans jordiske rester, hvilede en blomsterguirlande flettet af Kunstakademiets medlemmer, en sølvkrone fra dronningen og en statuette af kunstneren selv. Et storslået mausoleum er under opførelse ved Christiansborg slot, hvor Thorvaldsen med tiden vil komme til at hvile omgivet af sine mesterværker.

En overordentlig regnfuld dag i slutningen af august forlod vi den triste danske hovedstad og gav os mod vort næste rejsemål, Göteborg. Men snart måtte vi sande, at den kommende nat skulle blive, hvad søfolkene kaldte en “hunde-nat”, og gik derfor tidlig til køjs. Min ven doktoren vred og vendte sig, kunne ikke finde ro, dog uden at blive syg. Hvorimod undertegnede, der havde køjeplads under doktoren, var travlt optaget hele natten. Med andre ord: Jeg var aldeles elendig syg. Næste morgen havde vejret dog bedret sig, og det var befriende at høre, at vi nærmede os Göteborg, i hvilken havn vi skulle gå fra borde for siden at fortsætte op ad Götakanalen til Stockholm. Omkring middagstid nåede vi havnen og kom i land uden besværligheder i den tyskudseende by.

Man havde fortalt os, at på det gæstgiveri, som vi skulle bo på i Göteborg, forstod og talte hele personalet flydende engelsk. Hvilket jeg dog imidlertid fandt ganske overdrevet, idet gæstgiverens kone ikke blot svarede “ya” til vore forespørgsler om værelser, men også stædigt vedblev at give samme svar på alle andre spørgsmål. Selv da vi bestilte vor aftensmad, havde vi store vanskeligheder med at få hende til at begribe på hvilket klokkeslæt, denne skulle serveres. Vi morede os såre over tjeneren, der bragte maden op på vore værelser. Han var ude af stand til at give os andet svar end “ya, ya” på vore forskellige spørgsmål. Endelig anbragte han en slags plum-budding foran os, hvilken i øvrigt ikke var nogen ringe ret. På vore ytringer om, at det var et fortræffeligt måltid, og vi i den anledning gerne ville have navnet, fik vi det altid rede svar: “ya, ya”. Siden har jeg altid husket Göteborg som stedet, hvor vi spiste “ya-budding.

———-

Vor blinde rejsende og hans to ledsagere fortsatte rejsen fra Göteborg til Stockholm. Herfra gik turen til Riga og videre gennem det gammel-rusiske rige til Odessa, hvortil de ankom i begyndelsen af november 1845 efter utallige oplevelser. Der findes iøvrigt flere rejsebeskrivelser fra samme hånd. Så:

Måske kommer vi igen på rejse.

K E Gruno.

Studiesamlingen

 

9. Finale.

Dette var, hvad vi valgte at bringe denne gang. Vi håber, at I blev oplyst og underholdt.

Det er bestyrelsens mål, at næste Nyhedsbrev skal udkomme i slutningen 2006. Derfor skal stof til dette nummer meget gerne være redaktøren i hænde senest 1. december.

Med venlig hilsen

På bestyrelsens vegne Karsten Ahrens, redaktør

 

 

 

 

 

 

 

Danmarks Blindehistoriske Selskab

Nyhedsbrev nr. 2, februar 2006

INDHOLDSFORTEGNELSE

1. Redaktionelt

2. Meddelelser:

A. Indkaldelse til ordinær generalforsamling

B. Årsberetning

C. Årsregnskabet

D. Indbydelse til Erindringsværksted

E. Indbydelse til koncert i KJÆDEN

3. Blindehistorisk afskedstale

4. Den korte dag er lang nok. Teateranmeldelse

5. Finale

Redaktionelt

Velkommen til Nyhedsbrev nr. 2 i 2006. Nu går det rigtig stærkt med

hensyn til nyhedsbreve. Det er ikke mere end en måneds tid siden,

Nyhedsbrev nr. I var på gaden. Årsagen til de hyppige udsendelser er,

at nr. 1 egentlig skulle have været udsendt som et julenummer, altså i

december 2005. Af forskellige årsager, kunne det ikke lade sig gøre.

Vi har imidlertid noget stof, som skal bringes i forbindelse med generalforsamlingen

i marts, stof som også er interessant læsning for andre

end de medlemmer, som ønsker at deltage i generalforsamlingen. Det er

naturligvis bestyrelsens håb, at rigtig mange medlemmer vil komme til

Fuglsangcentret i weekenden 25.-26. marts. Ud over det stof, der relaterer

sig til generalforsamlingen er der invitationer til erindringsværksted

og en koncert. Der er også plads til, skal vi kalde det, en historisk

afskedstale, og en teateranmeldelse. God fornøjelse med læsningen af

Nyhedsbrevet og vel mødt til de annoncerede arrangementer.

Bemærk venligst, at årsregnskabet er vedlagt nyhedsbrevet, og at vi

også har vedlagt et giroindbetalingskort. Kontingentet er kr. 150,00 pr.

medlem

Meddelelser: A. B. C. D.

Indbydelse til ordinær generalforsamling i Danmarks blindehistoriske

selskab

Hermed indkaldes til ordinær generalforsamling søndag den 26. marts

2006 på Fuglsangcentret i Fredericia. Generalforsamlingen påbegyndes

kl. 14 og forventes afsluttet ca. kl. 17. Kl. 18 serveres middag som

selskabet er vært ved. Eventuelle drikkevarer samt rejseudgifter er for

egen regning.

Mødets dagsorden ser således ud

1. Mødet åbnes og godkendelse af dagsorden.

2. Valg af stemmetællere og dirigent.

3. Godkendelse af referat fra generalforsamlingen 2005.

4. Årsberetning.

5. Fremlæggelse af det reviderede regnskab.

6. Valg af:

A. Formand,

B. 2 bestyrelsesmedlemmer,

C. 2 suppleanter,

D. 2 revisorer samt 1 revisorsuppleant.

7. Forslag. Eventuelle forslag skal være bestyrelsen i hænde, senest 8

dage før mødet.

8. Eventuelt.

Tilmelding skal ske inden 15. marts til enten:

René Ruby

Telefon: 36 30 77 68

E-mail: rene.ruby@mail.dk

eller

Arne Krogh

Telefon: 45 85 94 19

E-mail: abkrogh@mail.dk

Vel mødt.

På bestyrelsens vegne

René Ruby.

Årsberetning 2005

for Danmarks

Blindehistoriske Selskab

Indledning

Bestyrelsen for Danmarks Blindehistoriske Selskab ønsker med denne

beretning at give et overblik over årets gang i selskabet og give grundlaget

for en god drøftelse af fremtiden på generalforsamlingen den 26.

marts 2006.

Beretningen vil blandt andet rumme en omtale af arrangementer i

foreningsåret, hvoraf der har været afviklet tre eller fire med erindringsværkstedet

25. til 26. marts. To arrangementer måtte udskydes til 2006.

I forhold til museumssagen er der sket nogle store fremskridt og udsigt

til en forbedring af situationen. Der er også sket et tilbageskridt i forhold

til Refsnæssamlingen, som måtte nedpakkes i november. I 2005

blev også digitaliseringen af de historiske båndsamlinger igangsat

Medlemsstatistik

Ved udgangen af 2004 havde selskabet 130 medlemmer. Ved udgangen

af 2005 var tallet steget til 150 medlemmer. Dette er det højeste antal

siden stiftelsen i 1994. Danmarks Blindehistoriske Selskab har hermed

vokset sig større end Interessegruppen med 149 medlemmer.

Bestyrelsen

Bestyrelsen har siden generalforsamlingen i februar 2005

bestået af følgende:

Formand: René Ruby,

Kasserer: Arne Krogh,

Bestyrelsesmedlemmer: Karsten Ahrens, Aage Michelsen

og Kurt Nielsen,,

Suppleanter: Bente Krogh og Else Ahrens

Bestyrelsen konstituerede sig med Karsten Ahrens som næstformand,

Kurt Nielsen som sekretær og Aage Michelsen som redaktør af nyhedsbrevet.

Bestyrelsen har, når generalforsamlingen afholdes, afholdt 5 møder.

Bestyrelsessamarbejdet har været meget velfungerende og det har været

en stærk sammensætning. Der har været en god stemning og alle har

bidraget til arbejdet med et godt engagement.

Udenfor har bestyrelsen flere medlemmer været tilknyttet i arbejdsgrupper.

Karen Marie Pedersen og Thorkild Olesen har således deltaget

i arbejdsgruppen omkring planlægningen af erindringsværkstedet.

Thorkild Olesen har tillige bidraget i arbejdet omkring temaudgivelsen.

Hans Olsen har været aktiv i arbejdsgruppen omkring digitaliseringen af

båndsamlinger og påtaget sig den praktiske overspilning.

Nyhedsbrevet

Med dette nyhedsbrev har selskabet udsendt 4 nyhedsbreve i foreningsåret.

Indholdet har været meget afvekslende. Styrkelsen af nyhedsbrevet

skyldes i særlig grad medlemmernes stigende bidrag. Selvom der

er kommet flere indlæg fra medlemmerne til nyhedsbrevet er der dog

stadig plads til flere.

Nyhedsbrevet trykkes stadig på sort og punkt på Synscenter Refsnæs,

mens båndudgaven indlæses af Dansk Blindesamfund. Fra flere medlemmers

side har der været udtrykt ønske om at modtage nyhedsbrevet

via e-mail. Det har dog foreløbigt ikke været muligt umiddelbart at

få den elektroniske udgave hurtigt efter udsendelsen af den trykte fra

Synscenter Refsnæs. Nyhedsbrevet produceres og udsendes gratis på

punkt og sort. Det betyder imidlertid også, at trykningen finder sted, når

det kan indpasses i den øvrige materialeproduktion. Herved bliver deadlines

afhængige af trykningskapaciteten på trykkeriet. Bestyrelsen har

tidligere lavet undersøgelser af omkostningerne ved at få nyhedsbrevet

produceret hos Dansk Blindesamfund og da ville udgifterne beløbe sig

til 11 .000 kr. Bestyrelsen har på baggrund heraf besluttet, at så længe

nyhedsbrevet kan produceres gratis på Synscenter Refsnæs vil der ikke

ske ændringer. Bestyrelsen arbejder dog fortsat på at få tilsendt den

elektroniske udgave samtidig med den trykte.

Hjemmesiden

Hjemmesiden er blevet omredigeret og ændret. Eksempelvis er links

uden indhold bag blevet fjernet og bag andre links er der blevet lagt indhold

ind. Bestyrelsesreferater bliver løbende lagt ind på siden så snart

disse er godkendt. Opdateringen af nyhedsbrevene på hjemmesiden har

derimod vist sig vanskeligere. Af de allerede omtalte produktionsforhold

har bestyrelsen hidtil modtaget den elektroniske form sporadisk.

Der mangler således 6 nyhedsbreve op til 2006 på hjemmesiden. Disse

er imidlertid nu blevet fremskaffet på sort og vil i nærmeste fremtid blive

indscannet og lagt op på hjemmesiden. Bestyrelsen arbejder fortsat

på at få en procedure hvorved den elektroniske udgave af nyhedsbrevet

umiddelbart vil kunne lægges op på hjemmesiden. Herudover arbejdes

også med andre udviklinger af hjemmesiden, blandt andet en lettere og

mere direkte indgang til siden.

Arrangementer

I forlængelse af generalforsamlingen på Fuglsangscentret i weekenden

den 26. til 27. februar 2005 havde selskabet taget initiativ til dels et

historisk genhør og dels en drøftelse af fremtidige aktiviteter. Lørdag aften

den 26. februar arrangeredes en blindehistorisk aftenunderholdning

med et genhør af amatørteaterets nytårsrevy fra 1964. Søndag formid

dag den 27. februar samledes man til en drøftelse af fremtidige aktiviteter.

Der fremkom en lang række spændende forslag til fremtidige

aktiviteter. Herunder drøftedes også hvorledes et erindringsværksted

kunne opbygges. Disse input har været grundlaget for planlægningen af

erindringsværkstedet til marts.

Den 16. juni deltog 34 medlemmer i et meget vellykket besøg på Bredegård

ved Fredensborg. Besøget omfattede indlæg af medarbejdere og

beboere, som fortalte om Bredegårds historie samt liv og aktiviteter i

dag. Herefter var der rundvisning i værksteder, beboerhuse og haven.

Arrangementet afsluttedes med spisning på en restaurant i Fredensborg.

Den 18. januar havde amatørteateret 60 års jubilæum. I anledning heraf

opførte amatørteateret Karl Bjarnhofs stykke ”Den korte dag er lang

nok”. For at markere begivenheden overfor amatørteatret betalte selskabet

medlemmernes entré. Som optakt til premiereaftenen deltog 24

medlemmer med ledsagere i spisning på restaurant Riviera på Strandvejen.

I efteråret 2005 var der planlagt yderligere to begivenheder. Som annonceret

i nyhedsbrev nr. 3 2005 har selskabet i samarbejde med

Kjædeordenen og Blindehistorisk Museums Venner taget initiativ til

afholdelse af en koncert med solofløjtenisten Rune Most. Rune Most

udgav i forsommeren 2005 en cd med værker blandt andet af den blinde

10

organist Niels Peter Jensen og i starten af 2006 udkommer endnu en cd

med værker udelukkende af samme kunstner. Niels Peter Jensen blev

som den første blinde i Danmark ansat i et offentligt embede i 1838. Af

hensyn til cd-udgivelse nummer 2 blev koncerten udskudt, men er nu

fastsat til den 3. maj 2006.

I efteråret 2005 var der også planlagt en reception i forbindelse med

temaudgivelsen om 25-året for udlægningen af særforsorgen. Som det

skal uddybes længere nede måtte udgivelsen udskydes og vil i stedet

ske i anden halvdel af 2006.

Som omtalt i nyhedsbrev nummer 3 2005 kan Blindehistorisk museum

fejre 25 års jubilæum den 18. februar 2006. I samarbejde med museets

leder Mogens Bang er vi nået frem til, at markeringen vil ske gennem to

arrangementer – ikke på dagen, som er midt i vinterferien, men derimod

i sensommeren og efteråret 2006. Det første arrangement udformes som

en historisk vandring i København til historiske lokaliteter indenfor

blindesagen. Det andet arrangement vil være et seminar på blindeinstituttet

med mulighed for besøg på museet og efterfølgende spisning.

Gennem forskellige indlæg er hensigten med seminaret at indplacere

den blindehistoriske samling i handicaphistorien og den danske kulturarv.

11

Temaudgivelsen

Arbejdet med temaudgivelsen om 25-året for udlægningen af særforsorgen

kom, af forskellige grunde, først i gang i februar 2005 og den

økonomiske finansiering var først helt på plads i juni. Med en så kort

deadline var det ikke bidragyderne muligt af få skrevet artiklerne, så

udgivelsen kunne ske inden udgangen af 2005. Udgivelsen måtte derfor

beklageligvis udskydes til 2006. I 2006 er det imidlertid 50-året for

Blindelovens ikrafttræden. Temaudgivelsen er blevet ændret således, at

den vil spænde fra særlovene/Blindeloven via udlægningen af særforsorgen

i 1980 til den yderligere udlægning af specialundervisningen til

kommunerne med den igangværende kommunalreform. Selv om det er

frustrerende, at tingene ikke lykkes som planlagt, så håber vi, at udgivelsen

hermed vil få større aktualitet – ikke mindst på baggrund af de

seneste tal som viser at over 40 % af handicappede ikke får en afsluttende

folkeskoleeksamen.

Digitaliseringen af båndsamlinger

I marts fik Blindehistorisk Selskab meget generøst overdraget afdøde

Tage Poulsens båndsamling af enken Hjørdis Poulsen. Samlingen består

af 129 spolebånd med blandt andet optagelser af historiske begivenheder

indenfor DBS, Blindeinstituttet, m.v. helt tilbage fra 1930’erne.

Hans Olsen har påtaget sig det store arbejde med overføringen fra

spolebånd til MP3-format. Dette er et tidskrævende arbejde, da eventuel

12

støj m.v. skal søges afhjulpet lige som pauser og oplysninger om spoleskift

skal fjernes. Endvidere har mange af båndene ligget i op til 50 år.

Nogle kan rettes med en opvarmning i ovnen, mens andre desværre ikke

er til at rede. Det er derfor på høje tid at dette arbejde er igangsat.

I efteråret resulterede en efterlysning i DBS’s medlemsblad i, at vi har

fået tilbud om overspilning af andre private båndsamlinger. Håbet er at

digitaliseringen af båndsamlinger med tiden vil kunne stykkes sammen

til en blindehistorisk mosaik af lydbilleder som gøres tilgængelig.

Vi har med henblik herpå fået tilladelse til at lægge optagelserne op som

lydfiler på vores hjemmeside, som befinder sig på DBS’s portal. Herved

vil optagelserne blive tilgængelige for alle med internetadgang. Foreløbigt

har vi en rammetilladelse på op til 200 timer. Der er endnu ikke

taget stilling til hvornår dette igangsættes, men antagelig i løbet af det

kommende år.

Museumssagen

I april måned afholdtes et møde mellem bestyrelsen og Blindehistorisk

Museum. Hensigten med mødet var en drøftelse af hvorledes Blindehistorisk

Selskab mere aktivt kan støtte op om museet i fremtiden. Mødet

13

var meget konstruktivt og tegner godt for et nærmere samarbejde. En af

de ting der blev drøftet var de to samlingers ejerforhold (Refsnæssamlingen

og samlingen på Blindeinstituttet) og disses situation i forhold til

den kommende kommunalreform. Samlingerne tilhører de pågældende

institutioner, hvilket reelt vil sige henholdsvis Københavns Kommune

og Vestsjællands amt. Samlingerne eksisterer imidlertid ikke juridisk

som samlinger. Det vil sige at der intet krav er om fortsat bevaring eller

om tålelige opbevaringsforhold. I forhold til den kommende kommunalreform

ændres institutionernes tilhørsforhold, hvilket giver denne

problematik yderligere aktualitet. Vores drøftelse udmundede i, at det

ville være ønskeligt, at de blindehistoriske samlinger etableres som en

selvejende institution med egen fundats og bestyrelse. Samlingernes fysiske

forbliven på de respektive institutioner skal der ikke nødvendigvis

ændres ved. Derimod er hensigten alene at samlingernes status juridisk

bliver fastslået som samlinger så de ikke blot figurerer på henholdsvis

Blindeinstituttets og Refsnæsskolens inventarlister.

Efter mødet med museet rettede bestyrelsen en henvendelse til landsformand

Jens Bromann og forelagde problematikken omkring samlingerne.

Jens Bromann reagerede meget positivt på idéen om etableringen

af en selvejende museumsinstitution. Henvendelsen resulterede også i

at Museumssagen blev sat på DBS’s handlingsplan for 2005 til 2006.

Under afsnit F, som omhandler kultur er punkt 1 etableringen af Blindehistorisk

Museum som selvstændig institution.

14

I forsommeren rettede Mogens Bang en forespørgsel til museumsdirektør

Jørgen Selmer, Københavns Bymuseum. Han er den øverste

museumsansvarlige i Københavns kommune, hvorunder Blindehistorisk

Museum sorterer som del af en institution i Københavns kommune.

Hensigten hermed var at få afklaret muligheden for økonomisk støtte ad

denne vej. Jørgen Selmer forelagde sagen på et møde i kulturforvaltningen

i København, men resultatet heraf var, at der ikke umiddelbart var

udsigt til noget sådant.

Hen over sommeren henvendte Jens Bromann sig til henholdsvis Blindeinstituttet

og Refsnæsskolen/Vestsjællands amt med henblik på at få

udarbejdet et notat om samlingernes situation. På et møde i september

blev sagen forelagt Kulturministeriet med henblik på at få samlingerne

tilført økonomiske midler. Sagen blev ikke afvist, men resulterede heller

ikke i en afklaring.

På Mogens Bangs og forstander Ole Kristensens initiativ blev der den

6. december derfor afholdt et koordineringsmøde på blindeinstituttet

mellem Dansk Blindesamfund, Danmarks Blindehistoriske Selskab,

Historisk selskab for handicap og samfund, Blindehistorisk museum,

Blindeinstituttets forstander Ole Kristensen, Svend Thougaard fra Refsnæsskolen,

Jørgen Selmer fra Københavns bymuseum og Landsarkivar

Erik Nørr. Mødet mundede ud i en beslutning om at arbejde på, at de

blindehistoriske samlinger etableres som selvejende institution med fun

15

dats og egen bestyrelse. Den 9. december blev sagen taget op i blindeinstituttets

bestyrelse, hvor Københavns kommunes repræsentant fik til

opgave at undersøge hvordan ejerforholdet samlingerne juridisk hænger

sammen. Resultatet heraf var at samlingerne tilhører de pågældende

institutioner som tilhører Københavns Kommune/Vestsjællands amt

men med dispositionsret hos institutionerne. Den 16. januar afholdtes et

nyt møde mellem Dansk Blindesamfund, Blindeinstituttets forstander

Ole Kristensen og Synscenter Refsnæs v. forstander Dan Spanggård.

Heri blev der givet grønt lys for at arbejde videre med sagen. Ved udfærdigelsen

af denne beretning er der ved at blive udarbejdet et udkast

til fundats på hovedkontoret med assistance fra leder af Københavns

Bymuseum Jørgen Selmer. Målet er at få fundatsen underskrevet inden

den 15. februar. Fra den 15. februar får kommunerne mulighed for at

byde ind på institutionerne hvorved situationen vil være helt uforudsigelig.

Bestyrelsen har sikret sig, at der i indstillingen til fundatsudkastet

henstilles til, at Blindehistorisk Selskab bliver repræsenteret i den kommende

bestyrelse for de blindehistoriske samlinger.

Løsningen der nu er i sigte er kommet i stand som et resultat af et positivt

samarbejde og en konstruktiv dialog mellem alle implicerede parter.

Særligt Jens Bromanns handlekraft bærer en væsentlig del af ansvaret

herfor.

16

Refsnæssamlingen

Situationen for Refsnæssamlingen har gjort en udvikling i museumssagen

yderligere presserende. I midten af november blev Refsnæssamlingen

i hast pakket ned efter påbud fra brandmyndighederne i Kalundborg.

Brandmyndighederne har tidligere påpeget, at loftsetagen i huset

Strandbo, hvor de historiske samlinger blev opbevaret oppe under loftet,

var en brandfælde. Ledelsen på Refsnæs havde håbet, at få dispensation

indtil august 2006, hvor der ville være mulighed for at få anbragt

samlingen i den tidligere forstanderbolig. I forbindelse med flytningen

til den tid var det aftalt med Kalundborg Museum, at de skulle være

behjælpelige med registrering af samlingen. Men i midten af november

var brandinspektøren altså igen på besøg og besluttede, at der ikke kunne

gives nogen form for dispensation. Loftsetagen skulle ryddes straks.

Rydningen blev gennemført og alt blev pakket ned i flyttekasser – uden

registrering af nogen slags – og er blevet anbragt i kælderen under det

gamle centralkøkken. Der er tale om masser af kasser, som dog står tørt

og sikkert. Refsnæssamlingen bør imidlertid have højeste prioritet i det

kommende år.

Afslutning

Hermed afsluttes så årsberetningen for 2005. Dette er min første årsberetning

men samtidig også foreløbigt den sidste. Den 1. november

begyndte jeg som akademisk medarbejder i den kommende Egedal

17

kommune hvor jeg arbejder med sammenlægningen af socialforvaltningerne.

Arbejdet i den igangværende sammenlægningsproces har vist sig

særdeles spændende, men samtidig også meget tidsrøvende. På baggrund

heraf har jeg besluttet ikke at genopstille som formand. Min beslutning

bunder alene heri. Det er således ikke fordi, at jeg ikke længere

finder bestyrelsesarbejdet vigtigt, men netop på grund heraf. Arbejdet

med museumssagen, m.v. er for vigtigt til at kunne udføres som venstrehåndsarbejde.

Jeg har derfor også valgt helt at udtræde af bestyrelsen

for at give plads for nye og friske kræfter.

På bestyrelsens vegne

Den 27. januar 2006 René Ruby, formand.

18

E. Indbydelse til koncert

Den 3. maj opføres en blindehistorisk koncert i KJÆDEN, Klerkegade

10 København K. Rune Most opfører værker af den blinde komponist

Niels Peter Jensen. Læs mere herom i DBS. medlemsblad.

En blindehistorisk afskedstale

Lidt erindringer efter 40 år på Refsnæs

Af økonoma Tove Block Hansen

Redaktionen har fået lov til at bringe økonoma Tove Block Hansens

tale efter 40 års ansættelse på det nuværende Synscenter Refsnæs. Talen

blev holdt i forbindelse med hendes afskedsreception den 15. september

2005.

Tak til alle fordi I er kommet her i dag, Det er helt overvældende,

Tak for de mange blomster, gaver og pæne ord. Tak: for dette arrangement.

Tak for samarbejdet i mange år.

Det er længe siden, det var den 1. maj 1965, hvor jeg første gang stiftede

bekendtskab med (dengang) Statens kostskole for blinde og svagsynede.

19

Og hvorfor så lige her??

Før jeg begyndte min uddannelse som økonoma, var jeg i huset hos en

familie, der havde en dreng som var blind og han var på det tidspunkt

lige flyttet her op. Jeg syntes det kunne være godt at følge efter ham, så

derfor søgte jeg stillingen som økonomaassistent og var så heldig at få

den.

Jeg flyttede ind på Værnehjemmet (nu Fjordhøj), hvor der dengang boede

nogle ældre damer. To af disse damer skrællede kartofler hver dag i

centralkøkkenet.

Hver morgen, når jeg gik over til køkkenet, gik jeg forbi børnehjemmet

(nu kantinen), hvor jeg hilste og snakkede med nogle af børnene igennem

vinduet. Bl.a. Harry som i dag er på Raklevgården.

Her ud over var der Østskolen, hvor pigerne boede og Vestskolen, hvor

drengene boede og i det nuværende værksted for teknisk afdeling, var

der vaskeri og oven over boede økonomaen. Denne lejlighed flyttede

jeg op i, efter også at have boet på Vest en kort overgang.

På Øst var der sygeafdeling. Der var spisestue for plejerne samt det øvrige

personale, der boede på stedet. Øverst oppe boede oldfruen, plejepersonalet,

de unge piger, økonomaeleverne og køkkenledereleverne.

På bondegården var der den gang grise, som blev slagtet og brugt i køkkenet,

samt opbevaring af de grønsager der blev dyrket på stedet. Vi var

20

næsten selvforsynet med de grove grønsager, indtil der i sidste halvdel

af 60’erne kom gang i byggeriet. I 1970 kom der byggestop frem til

1972, hvor byggeriet atter kom i gang. Den 23. januar 1976 var det nye

køkken klar, og vi begyndte at lave mad der. Det var noget af en festdag

for personalet.

Mange arrangementer er blevet holdt igennem tiderne. Første skoledag

efter sommerferien gik alle op på Fyrrebakken, hvor alle spiste frokost

og senere spiste man lagkager og drak kakao. Der blev leget og sunget,

inden turen atter gik hjemad. Der blev holdt konfirmationer, sommerfester

med revyer, fastelavnsfester og ikke mindst pebernøddedagen, hvor

alle eleverne kom over i køkkenet og sang pebernøddesangen og fik

derefter fyldt de medbragte kræmmerhuse med pebernødder.

Vi har også haft besøg af dronningen 2 gange. Ved skolens 75 års dag

og igen ved 100 års dagen.

Sommerskolen har altid været et kapitel for sig selv. Den startede i det

små i 1968 og er siden vokset til det, den er i dag. Jeg håber den fortsat

vil være der, til gavn for både børn og forældre.

I slutningen af 60’erne startede vi i køkkenet med at uddanne elever.

Først var det køkkenlederelever, så økonomaelever og i 1980 blev vi

godkendt som praktiksted for uddannelse af køkkenassistentelever, og

der er gået nogle stykker igennem køkkenet i de år, der er gået.

21

Da vi for snart 2 år siden blev præsenteret for planen om at køkkenfunktionen

skulle flyttes ud på afdelingerne, og at vi alle ville blive tilbudt

job, var det svært at forstå, hvordan man dog kunne finde på det. I dag

er det en realitet, og jeg håber det vil fungere rigtig godt fremover.

Vi bliver nu spredt for alle vinde, og jeg håber at alle får det godt i det

nye, enten det er et job videre frem eller det er på efterløn.

Den sidste tid har været en underlig størrelse. Den 31. juli blev den

sidste mad kørt ud fra køkkenet. Derefter er restlageret fordelt, og det

meste af inventaret er solgt. Jeg har været med til mine sidste møder,

jeg har sorteret alle mine mapper og i dag tager jeg afsked med alle. Jeg

har selv valgt at være med til det sidste, gøre arbejdet færdigt og lukke

og slukke efter mig, og det har jeg været glad for.

Mange hilsner

Tove Block Hansen

22

Den korte dag er lang nok

Anmeldelse af blindehistorisk teaterforestilling

Af Aage Michelsen

Onsdag den 18. januar 2006, kunne Dansk Blindesamfunds Amatørteater

fejre sit 60 års jubilæum. Begivenheden blev bl.a. markeret i festsalen

på Blindeinstituttet i Hellerup med en opførelse af Karl Bjarnhofs

skuespil: ”Den korte dag er lang nok”. Bjarnhof skrev stykket med

baggrund i en kritisk artikel, som han skrev i avisen, Socialdemokraten

i februar 1943. Artiklen gav dengang anledning til en del røre i offentligheden.

I 1958 kom så hans roman med samme navn, og i 1960 blev

den omskrevet til skuespillet, og opført på Det Kongelige Teater. I 1963

blev forestillingen vist i dansk fjernsyn.

Et talstærkt, feststemt publikum, skabte lang kø ved indgangen til salen,

hvilket medførte forsinkelse i tidsplanen. 40 medlemmer af Danmarks

blindehistoriske selskab, havde benyttet sig af selskabets tilbud om,

gratis billetter til forestillingen, ”en gave fra Danmarks Blindehistoriske

Selskab til amatørteateret”. 26 af disse havde forinden nydt en dejlig to

retters menu på en nærliggende italiensk restaurant.

Handlingen i stykket beskriver livet, sådan som det blev levet i midten

af tredverne i Kjædens hjem for blinde kvinder i Klerkegade 10 i København.

Det var helt klart en barsk oplevelse for publikum at leve med

gennem de 10 scenebilleder, der i al sin gru skildrede en enkelt dags

forløb i huset. Set i nutidens krystalklare lys, var det næsten umenneskelige

kår de levede under. De 13 medvirkende skuespillere, sled bravt

23

med deres roller, kun nogle enkelte nåede stjernepræstationer. Man fornemmede

dog, at alle skuespillerne befandt sig godt i truppen, og at der

var lagt et kæmpe arbejde før premieren.. Det kneb imidlertid for flere

af rolleindehaverne at få virkelig liv og kraft i figurerne. Det kneb også

med at få lyden ret meget længere, end til de forreste stolerækker, et

gammel kendt fænomen i den sal. De øvrige folk bag tæppet, instruktør,

belysning, scenefolk m. f. lagde mange gode kræfter i forestillingens

gennemførelse. I perioder havde suffløsen meget travlt, det var nok på

grund af premierefeberen.

Efter tæppefald samledes teaterfolkene og en del af publikum omkring

baren, og markerede jubilæet over et glas vin. Det kunne måske have

været løftet op i et lidt mere festligt plan, kun teaterets formand udtrykte

nogle tanker i forbindelse med jubilæet.

24

FINALE

Det var hvad vi kunne bringe i dette nyhedsbrev.

Stof til næste nummer, som forventes udsendt i maj 2006. skal være

redaktøren i hænde senest 1. april 2006.

Danmarks Blindehistoriske Selskab

Nyhedsbrev nr. 1, januar 2006

Side 2. Redaktionelt.

Side 2. Selskabets bestyrelse

Side 3. Meddelelser, herunder indkaldelse til generalforsamling

og indbydelse til erindringsværksted.

Side 4. Hvad man dog kan ønske sig? Erindringsartikel af Johanne Refer.

Side 6. Radio og TV i Danmark samt blindes licensbetaling i historisk

perspektiv. Artikel af Poul Lyneborg og Gudrun Bjerregård.

Side 16. Finale

Redaktionelt

Med dette første nummer af nyhedsbrevet i 2006, er det næppe for sent

at minde vore læsere om, at vi siden sidste nyhedsbrev, har passeret et

årsskifte. Bestyrelsen vil derfor gerne bringe et ønske om, et rigtig godt

nytår til alle vore læsere. Blindehistorisk set, vil 2006 bringe ganske

mange spændende arrangementer. Når dette nyhedsbrev udkommer, har

der allerede været afholdt et spændende arrangement. I januar fejrede

DBS’s amatørteater sit 60 års jubilæum. Det blev markeret den 18.

januar ved en festforestilling, med Bjarnhofs teaterstykke: „Den korte dag

er lang nok“. Arrangementet vil blive omtalt i næste nyhedsbrev.

I marts måned arrangeres et erindrings værksted og en generalforsamling,

begge dele på Fuglsangcentret. Der er også planer om en historisk koncert

i foråret. Efter sommerferien vil der blive endnu et jubilæum, nemlig

blindehistorisk museums 25 år. Det vil blive markeret over 2 omgange,

dels med en blindehistorisk vandretur i København, med indlagt spisning

på en historisk restaurant, og senere med en speciel rundvisning på

museet. De nøjagtige datoer vil blive meddelt senere. vi beder i øvrigt

vore læsere lægge mærke til annoncering af de enkelte arrangementer,

både her i nyhedsbrevene og i DBS’s medlemsblade. Velkommen til et nyt

blindehistorisk år og til dette nyhedsbrev.

BESTYRELSENS sammensætning:

Formand:

René Ruby, 36307768

Kasserer:

Arne Krogh, 45859419

Bestyrelsesmedlemmer:

Karsten Ahrens, Aage Michelsen og Kurt Nielsen.

Suppleanter:

Else Ahrens og Bente Krogh

Nyhedsbrev nr. 1, januar 2006

3 3

Nyhedsbrev nr. 1, januar 2006

Meddelelser

Indkaldelse til ordinær generalforsamling.

Søndag den 26. marts 2006 afholdes der ordinær generalforsamling på

Fuglsangcentret i Fredericia. Eventuelle forslag der ønskes behandlet,

bedes sendt til formanden senest 8 dage før. I næste nyhedsbrev følger

årsberetning, regnskab m.m. Læg venligst mærke til yderligere annoncering

med endelig dagsorden som bringes, både her i nyhedsbrevet og i

DBS’s medlemsblad.

Indbydelse til erindringsværksted. Allerede dagen før generalforsamlingen,

altså lørdag den 25. marts 2006, arrangeres et spændende erindringsværksted

også på Fuglsangcentret. Vi kan godt love nu, at det bliver et

rigtig spændende arrangement, som også vil strække sig over søndag

formiddag. Det endelige program, er ved redaktionens afslutning, endnu

ikke færdigudarbejdet. Se derfor også om dette arrangement i næste

nyhedsbrev og DBS’s medlemsblad.

4 4

„Hvad man dog kan ønske sig“.

Erindrings artikel af Johanne Refer.

Ja, der er mangt og meget, man kan ønske sig her i – Blindhedens verden.

Jeg har engang hørt en blind mand sige, at nej, han kunne ikke ønske sig

synet. Nu havde han sin verden i blindheden, og så var det altså sådan.

Jeg kan jo slet ikke følge ham. Jeg, så kun kort i mit liv, og synet var

meget svagt, men hvor jeg husker glæden ved at se. Et lille uheld tog synet

af mit øje. Jeg husker, hvordan jeg sad på mors skød og så, at hendes

ansigt gled ud i intetheden. Hun har vel grædt, men jeg kunne intet se for

mine egne tårer. 5 år var jeg, og jeg husker nok de voksnes ansigter som

noget lyst. Jeg så mundene, når de smilte, og læberne bredte sig ud. Jeg

så, hvordan ansigterne skiftede facon, når nogen græd, og en voldsom

mimik tog fat. Men blikke fik jeg aldrig lov at se. At se en dybt i øjnene,

holde et blik fast, og læse varme, vrede, sorg glæde eller løgn, det ville jeg

gerne have kunnet. Når min lille dreng lagde sine små arme om min hals og

sagde – „Jeg elsker dig i hele verden, mor.“, så ville jeg gerne have kunnet

se ind i de glade øjne. Når en anden af mine drenge fandt en død fugl på

vejen til børnehaven og sagde „Bare den fik andre øjne, så kunne den nok

have levet igen“. Han mødte det brustne blik. Jo, jeg ville gerne have haft

lov at kigge ind til sjælen, den lille tankemager, der ser gemmen sit spejl.

Den sommer, jeg mistede min lille rest syn, forsøgte jeg med Vorherre,

men det kom der ikke noget ud af. Jeg gik om bag vores vaskekedel i

bryggerset der hjemme. Man skulle gå i løndom, når man skulle bede, det

vidste jeg. Jeg knælede ned og bad, og jeg rejste mig i min fulde femårige

højde, og ud i middags stilheden mellem de svirrende fluer sagde jeg

resigneret – „Nej, jeg tænkte det nok“. „Alt hvad I beder om i mit navn,

det skal I få“. Jeg kunne nok, så lille jeg var, huske, at nogen havde læst

det i biblen. Men det var så ikke til at regne med. Nej, jeg må nok hellere

gå ind i eventyrland her lige før H. C. Andersens store fødselsdag. Jeg

møder så nok en god fe, som vil spørge mig om, hvad mit største ønske er

og efterfølgende opfylde det. Jeg vil se igen – og hvad ville jeg så gøre.

Nyhedsbrev nr. 1, januar 2006

5 5

Nyhedsbrev nr. 1, januar 2006

Jeg ville glæde mig over mine tre raske drenge, som jeg jo aldrig har set

og over en flok glade børnebørn. Jeg ville gå rundt og veksle blikke med

folk. Jeg ville gå på museer og se på alle de berømte malerier, som alle

snakker om, jeg ville gå på bibliotekerne, tage en bog ud, som mit øje

faldt på, sætte mig og lade øjnene glide over side efter side. Jeg ville gå

om i ukendte byer, i ukendte landskaber. Jeg kan gå på mine kendte veje.

Jeg kan klare mig ved det til mine daglige fornødenheder, men nu ville jeg

gå hvor alt var nyt, ukendt. Jeg ville tage min cykel, og så stærkt som mine

ben og min lungekapacitet tillod det, ville jeg tage km, efter km i besiddelse.

Ja, jeg ville selvfølgelig også sætte mig i min bil. Jeg ville give alle

idioterne fingeren, og efter hvad jeg forstår, så skulle der en del fingerfærdighed

til. Jeg ville nok træde på speederen, men naturligvis passe på, jeg

ikke blev indrulleret i førnævntes flok. Jeg ville prøve motorvejen med 130

km, ja, jeg tror sandelig, jeg ville over grænsen, og jeg ville prøve den frie

hastighed i Tyskland. Jo, hvor var der meget, jeg skulle nå, mens jeg var i

eventyrland. I hverdagen går jeg naturligvis ikke og ønsker noget, der

aldrig kan blive. Jeg har haft et godt liv uden synet. Jeg har oplevet meget.

Jeg har trådt kædedansen med en mængde mennesker. Jeg har mødt

dejlige, sjove, kloge mennesker, som har bragt tanker til mig, som jeg

måske aldrig selv var kommet på. Jeg har aldrig følt bitterhed over min

skæbne, bitterhed, som vil have forsuret livet for såvel mig som mine

omgivelser.

Men, men det er nu ligegodt ærgerligt, at vi ikke kan se det strålende spil –

farverne er mit tab.

Farverne, som blev berøvet mig, da jeg mistede mit 1/60-dels syn, eller

hvor meget det nu var. Ja, farverne, dem savner jeg, selvom det snart er

70 år siden,de forsvandt. Når man frejdigt snakker om noget, man ikke

har begreb om, så snakker man som den blinde om farverne. Det gør jeg

ikke. Jeg har dem helt præcist for mit indre øje, altså i erindringen. Solen,

når den er rød, når den er gul, skyerne når de er hvide som lammeuld eller

tordenblå i uvejret. De små bitte lysprikker, der kommer og går, når

stjernerne blinker på den natsorte himmel. Min sjæl er, med alt sit

tankemageri, glæden ved at være mit indre øje.

6 6

Nyhedsbrev nr. 1, januar 2006

Radio og tv i Danmark samt

blindes licensbetaling i historisk

perspektiv

Artikel af Poul LYNEBORG og Gudrun Bjerregård.

3. august 2001.

RADIOENS HISTORIE

Den 6. oktober 1922 kom radioen for alvor til Danmark.

Det var den danske ingeniør og opfinder Waldemar Poulsen (1869 – 42),

der stod bag den for os alle betydningsfulde opfindelse. Men ikke allermindst

har radioen været af overordentlig stor betydning for formidlingen

af viden til blinde og stærkt svagsynede og må siden midten af 20erne

anses for at være det væsentligste kulturelle medie for denne gruppe af

borgere.

I Dansk Blindesamfund vakte radioen da også overordentlig stor begejstring.

Således skrev Martinus Christiansen, der var Dansk Blindesamfunds

formand i perioden juli 1923 -marts 1928 følgende i Medlemsbladet

nr. 9 af 2. maj fra 1925 i et indlæg under overskriften „Radio til

blinde og dansk radiofond“:

“ Radiofonien er vel nok en af vor tids største opfindelser. Dette, at man

ad usynlig veje kan komme i forbindelse med omverden, lyder som et

eventyr, men er en virkelighed, som jo nu allerede et almindelig kendt og

benyttet“

Martinus Christiansen, som selv havde anskaffet sig en radio og derfor

kunne tale med om spørgsmålet af egen erfaring ilede da også med „at

sige det straks“, at han var“ overordentlig begejstret derfor. Det er ikke

7 7

Nyhedsbrev nr. 1, januar 2006

alene underholdning, der gør det betydningsfuldt, men i første række den

kulturelle betydning, det har at kunne høre foredrag om forskellige emner

og af de bedste foredragsholdere på bestemte områder, opera og anden

musik, såvel her hjemme fra som fra udlandet og på gode apparater, der

er så fuldkomment, at ingen del af tale eller musik går tabt“ Efter hans

mening burde, alle blinde derfor have radio. Havde Dansk Blindesamfund

nok økonomiske midler til rådighed, så ville det heller ikke have været så

vanskeligt, skrev han.

I 1936 da Dansk Blindesamfund fejrede sit 25-årsjubilæum den 9, juni

ville Martinussen sikkert med stolthed – hvis han havde været formand på

dette tidspunkt – have fremhævet, at foreningen nu fremstod så centralt i

offentlighedens bevidsthed, at begivenheden, der blev fejret ved et landsstævne

i København under deltagelse af 900 blinde med ledsagere, og

blev markeret ved en åbningshøjtidelighed, der fandt sted kl. 9, var blevet

radiofoneret.

AD . 1.1 RADIOENS DANSKE OPFINDERE

Waldemar Poulsen blev i 1893 ansat ved Københavns Telefon Aktieselskab

på baggrund af sit store kendskab til elektronik. Her blev han leder

af fejlafdelingen og her dyrkede han sin eksperimentelle interesser som

førte til opfindelsen af telegrafonen – et genialt elektromagnetisk apparatur

til optagelse og afspilning af lyd.

Omkring 1899 indledte han et livslangt samarbejde med fysikeren Peder

Oluf Pedersen (1874 – 1941), professor ved Polyteknisk Læreanstalt (det

nuværende Danmarks Tekniske Universitet) Hvor Poulsen var den kreative

opfinder var Peder Oluf Pedersen teoretikeren, der klarlagde de

dybere sammenhænge.

I 1902 eksperimenterede Waldemar Poulsen med den „syngende lysbue“,

som omdanner jævnstrøm til vekselstrøm. Hans eksperimenter førte til

udviklingen af en effektiv højfrekvensgenerator, der siden er blevet kendt

8 8

Nyhedsbrev nr. 1, januar 2006

som Poulsen-buen. Waldemar Poulsen gennemførte efter udviklingen af

den „syngende lysbue“ en række eksperimenter fra en sendestation i

Lyngby i de efterfølgende 10 år. Det er denne sendestation, som siden er

blevet til Lyngby Radio,

Det var imidlertid Peder Oluf Pedersen, der videreudviklede den elektriske

lysbue som svingningsgenerator, hvilket var en forudsætning for at

sende radiofoni vha. kontinuerte radiobølger.

Poulsens og Pedersens samarbejde fik stor betydning for udviklingen af

radioteknik, således at der over hele verden blev bygget radiotelegraf- og

telefonanlæg efter Poulsen-systemet. Men det var dog først efter den

9 9

italienske fysiker Guglielo Marconis (1874 – 1937) eksperimentelle

indsats med transmission af radiosignaler i 1894, at der kom rigtig gang i

udviklingen af radioen som formidler af information.

Marconi modtog i 1909 Nobelprisen for udviklingen af radiotelegrafen.

Waldemar Poulsen blev i 1929 udnævnt til æresdoktor ved Polyteknisk

læreranstalt ved dennes 100-årsjubilæum i 1929.

AD. 1.2. TILBLIVELSEN INDTIL STATSRADIOFONIENS

DANNELSE

Den 6. oktober 1922 var en skelsættende dag for radioen som et medie i

Danmark, idet Ikke mindre end 2 forskellige og konkurrerende radioklubber,

Dansk Radioklub og Dansk Radio-klub, blev dannet på samme

dag.

Før denne dato var radioen forbeholdt en lille skare uorganiserede radioamatører,

der med hjemmebyggede apparater forsøgte at opfange signaler

fra England og Tyskland.

De 2 radioklubber og andre interesserede grupper havde alle det samme

mål, at få etableret en radiofoni, der var i stand til at sende regelmæssige

udsendelser, men først fra efteråret 1924 kom der gradvist ordnede

forhold på radioområdet og den 1. april 1925 lykkedes det den socialdemokratiske

minister for offentlige arbejder, Friis-Skotte, at skaffe flertal

for et prøveår med delvis statslig finansiering. Den 13. marts 1926 blev

ordningen gjort permanent med „Lov om radiospredning“ , og fra 1. april

1926 var Statsradiofonien en realitet.

Nyhedsbrev nr. 1, januar 2006

10 10

Ad. 1.3. RADIOEN I KULTUR- OG SOCIALPOLITISK

BELYSNING

Den 25. marts 1926 resulterede den nye interesse for radioen i oprettelsen

af Arbejdernes Radioklub i København. Den 1. august 1926 blev klubben

landsdækkende og skiftede navn til Arbejdernes Radio Forbund (ARF)

Dannelsen af ARF indebar et radikalt skift i Socialdemokratiets holdning til

radioen. Fra 1926 sker der en eksplosiv stigning i antallet af teoretiske

analyser, avisartikler og kommentarer til radioen, dennes udvikling, fremtidige

benyttelse og placering i det socialdemokratiske verdensbillede.

Ledende socialdemokrater anså radioen for at være et væsentlig middel i

en kulturkamp, hvis mål det var at udjævne de kulturelle uligheder, der var

mellem arbejderklassen og borgerskabet. Sammen med Arbejdernes

Oplysningsforbund, der var dannet i 1924, Arbejdernes Teater fra 1925

og Dansk Arbejder Idræt fra 1929 arbejdede ARF på, at kulturen skulle

tilhøre folket.

Det at gøre mediet tilgængeligt for så mange som muligt havde 2 strenge:

– Den ene var den tekniske bistand.

At høre radio var nemlig en kompliceret affære i radioens barndom.

Derfor blev en indsats på det tekniske område en naturlig del af ARFs

arbejde.

Krystalapparater, der i begyndelsen var det mest udbredte apparat var

ganske vist billig i anskaffelse og brug. Det kunne fås for en tier og så

brugte det ikke strøm. Ulempen ved apparater var først og fremmest, at

det kun kunne bruges med hovedtelefoner, hvilket betød, at radiolytning

var en individuel foreteelse, som man ikke umiddelbart kunne dele med

andre.

Nyhedsbrev nr. 1, januar 2006

11 11

Efterhånden som krystalapparatet blev afløst af lamperadioen (radio med

rør og højtaler) blev radiolytning til en fælles aktivitet for hele familien.

De lokale klubber fik da også tilknyttet en tekniker, der kunne rådgive og

vejlede medlemmerne i de lokale klubber, når de fik problemer med deres

apparater og flere af de større klubber fik indrettet laboratorier til afprøvning

af materiel. Ud over den tekniske bistand sørgede ARF også for, at

medlemmerne kunne få en antenneforsikring og senere en billedrørsforsikring

på meget favorable vilkår.

– Den anden streng var den social- politiske indsats.

Forbundet havde allerede i 1920erne kæmpet for licensfritagelse for

pensionister og arbejdsledige, og det lykkedes ret hurtigt at få gennemført

fritagelsen for afgift for de svagest stillede. Det var et rent politisk spørgsmål.

Men for at sikre, at de også kunne få en radio måtte man tage andre

midler i brug. På kongressen i 1928 vedtog ARF at arbejde for oprettelsen

af en hjælpefond, som skulle skaffe radioapparater til enlige, gamle,

kronisk syge og andre, der ikke havde råd til at anskaffe et.

Op gennem 1950erne var der meget at gøre for hjælpefonden. Der var

flere ansøgninger end der var apparater til rådighed og derudover var der

opgaver forbundet med at reparere nedbrudte apparater og ombygge

ældre modtagere til vekselstrøm, så de fortsat kunne bruges

Produktionen blev udvidet og der åbnedes filialer i flere provinsbyer, men i

1953 begyndte det at gå tilbage for Arbejdernes Radio Kooperation

(ARAKO) , som ikke magtede at omstille sig til produktionen af fjernsynsapparater

og måtte stoppe i 1958.

Nyhedsbrev nr. 1, januar 2006

12 12

AD. 1.4 HJÆLPEFONDEN

I 1929 stiftedes Dansk Radiohjælpefond med det formål at indkøbe og

udlåne radioapparater og senere fjernsyn til enlige og ubemidlede ældre.

Fonden tjente penge ved i samarbejde med Statsradiofonien at afholde

velgørenhedskoncerter, der blev transmitteret i radioen og ved at sælge

hjælpefondsmærker til 25 øre.

Priserne på radiodele og færdigbyggede radioer var højere i 1920erne og

i bestræbelserne på at omgå grossisternes store avancer og sikre arbejderne

billige radioer af en god kvalitet, blev Arbejdernes Radio Kooperation(

ARAKO ) dannet i 1932 med egen butik og værksted i København.

Fonden voksede støt, men var kun i stand til at tilgodese 12-13% af

ansøgningerne. Det var imidlertid først, da flere af arbejdernes radioklubber

begyndte at samle penge ind til nye og brugte radioer, som blev

uddelt lokalt, at der kom rigtig gang i hjælpefondsarbejdet fra 1939.

Dette arbejde har haft stor betydning og der er gennem tiderne blevet

afholdt – og holdes fortsat – masser af lotterier, bankospil og lignende,

hvor overskuddet går til indkøb af radioer og tv. ARAKO var frem til

starten af 1950erne i fuld vækst.

I 1986 begyndte Dansk Radios Hjælpefond at leje tv-apparater frem for

at købe dem. Det viste sig imidlertid at være en meget dyr løsning og i

1996 var fondens pengekasse tom og måtte dreje nøglen om.

ARF prøvede dog uden succes at lave en ny fond, som skulle erstatte

Dansk radio Hjælpefond. I stedet blev hjælpefondsarbejdet fortsat på

lokalt plan og mange klubber og kredse er stadig engagerede i at skaffe

gratis tv-apparater til de lokale plejehjem, sygehuse mv.

Nyhedsbrev nr. 1, januar 2006

13 13

AD. 1.5 FONDEN TIL HJÆLP FOR BLINDE

I 1925, da Dansk Blindesamfund talte omkring 800 medlemmer ( i dag er

tallet ca. 12.000) overvejede forretningsudvalget muligheden for at skaffe

blinde radio og kom i den forbindelse i kontakt med Dansk Radioklub.

To af dennes repræsentanter, direktør Buschholm og ingeniør Gerald

havde taget initiativ til et møde med Dansk Blindesamfund, idet Dansk

Radioklub havde besluttet at søge et fond oprettet til anskaffelse af radio

til blinde – enten gratis eller for moderat betaling – for som det udtrykkes i

Medlemsbladet nr. 23 af 28. november 1925 så har man indenfor „Dansk

Radioklub allerede tidligt haft opmærksomheden henvendt på, at radiosagen

ikke har varmere tilhængere end blinde“

Fundatsen for Radiofondet for Blinde og Vanføre, som den benævntes er

optrykt i Medlemsblad nr. 7 af 4. april 1925. Fondets formål er „at hjælpe

blinde vanføre og andre, der kan stilles lige med disse, til anskaffelse af

radioapparater“, som det formuleres i paragraf 1 med datidens sprogbrug.

Fondens midler består af en kapital på 10.000 kr., som er indsamlet af

Dansk Radioklub „og af eventuelt senere forsørgelser ved gaver og

tilskud. „

I Medlemsbladet nr.9 fra 1925 udtrykker den daværende formand for

Dansk Blindesamfund, Martinus Christiansen, da også meget stor taknemmelighed

for den fond, som Dansk Radioklub har oprettet under navnet

„Dansk Radiofond.“

For at så mange blinde hurtigst muligt kunne få gavn af fondens midler

besluttedes det på et møde i april at indlægge radio i Hjemmet for

arbejdsføre blinde kvinder på Mariendalsvej på Frederiksberg og på

hvilehjemmet“ Elisabeth Staus blindehjem“ i Lyngby.

Nyhedsbrev nr. 1, januar 2006

14 14

Den 29. oktober viste fondens bestyrelse med berettiget stolthed resultaterne

frem for pressens repræsentanter og bad samtidig om hjælp til at

føre arbejdet videre, oplyses det i Medlemsbladet nr. 23 af 28. november

1925. Pressen var meget interesseret og „løsenet, som der står,“ er nu:

Hver blind sin radio.“

Med henblik herpå oprettede radio-blindefonden en postgiro-konto nr.

3204, hvorefter bidrag kunne indbetales på ethvert posthus samt på

fondens kontor i Haraldsgade 6.

Et apparat til provinsen, hvorpå alle danske stationer ville kunne høres,

som det udtrykkes med datidens sprogbrug og fremgår det af Medlemsbladet

nr.9 ville med alt tilbehør koste 150 a 175 kr. Et apparat i København

ville koste 40 á 50 kr. Men med datidens målestok var der tale om

et stort beløb, hvorfor forfatteren til artiklen da også opfordrede til „at det

ville være af stor betydning, om ansøgerne selv kunne afholde noget af

udgiften, så mange blinde vil få gavn af fonden.“ Derfor skulle det i ansøgningerne

bemærkes, hvor en stor del af udgiften, man selv ville kunne

afholde.

Af medlemsblad nr. 18 af 19. september 1925 fremgår imidlertid, at når

det drejer sig om eftersyn og vedligeholdelse af apparaterne skal blinde

ikke forvente, at sådant kan bekostes af Radiofonden. Begrundelsen er

den, at man går ud fra, at radiofonien nu er så udbredt, at der alle steder

vil være nogen, som foreningens medlemmer kan henvende sig til og få

den fornødne vejledning og hjælp. Dog vil det i særlige tilfælde kunne lade

sig gøre, at få Radiofonden til at foretage eftersyn af apparaterne, „men

der må forinden korresponderes med vort kontor“, som det meddeles.

Først i 1932 lykkedes det fonden at skaffe rabat på radiodele til foreningen

medlemmer, fremgår det af „Dansk Blindesamfunds historie“ ved

Peter Ommerbo. På et repræsentantskabsmøde i Dansk Blindesamfund

den 20. -21 juni 1933 besluttedes det af Dansk Blindesamfunds midler at

Nyhedsbrev nr. 1, januar 2006

15 15

bevilge 4000 kr. til radio, hvoraf de 2000 kr. bruges til indkøb og de 2000

hensættes til en særfond (Ommerbo s. 99). På repræsentantskabsmødet

den 9. december 1935 besluttede repræsentantskabet at hæve beløbet til

indkøb af radioapparater til 15.000kr. I 1936 afsattes der på mødet den

12.- 13. juni 4000 kr. til radio.

Dansk Blindesamfund stillede helt frem til 19 …? gratis radio til rådighed

for nye medlemmer. Derefter betragtedes radioen som et almindeligt

forbrugsgode, som de fleste selv havde mulighed for at erhverve.

Vanskeligt stillede medlemmer bliver dog fortsat tilbudt legatstøtte til

anskaffelse af et radioapparat, der er let at betjene for en blind.

Om den sidste problematik – som i dag er om end endnu mere aktuel med

de moderne designede apparater – skrev pensioneret lærer Hjalmar

Høgsbo og medlem af Dansk Blindesamfund følgende i Medlemsbladet nr.

17 af 5. september 1925: „Skulle vi ikke være enige om at opfordre vort

Forretningsudvalg til i højeste grad at virke for at få indrettet radio til

blindes brug – så særlige som muligt netop os blinde – Jeg har med stor

tak og glæde modtaget hjælp til en radio, men har gjort den erfaring til

dato, at den må kunne indrettes mere let brugelig for blinde end tilfældet er

og at endogså andre apparater til seende skal være lettere at betjene.

Dette er jo den omvendte verden. Der må kunne laves langt tydeligere

følelige mærker til indstilling, og så må der være plads til, at vore fingre

kan komme til at føle uden at måtte berøre andre skruer samtidigt…“

Radioen som det vigtigste informations- og nyhedsmediet er jo som

bekendt siden hen blevet afløst af fjernsynet omend radioen i dag stadig er

et langt vigtigere medie for blinde og svagtseende.

Nyhedsbrev nr. 1, januar 2006

16 16

Finale

Det var så alt hvad vi havde mulighed for at bringe i dette nyhedsbrev. Vi

glæder os til at se rigtig mange af vore medlemmer ved de kommende

arrangementer. Som det er fremgået af foranstående, er der i årets løb,

rigtig meget og forskelligt at samles om.

Næste nyhedsbrev er planlagt udsendt ultimo februar måned. Stof, der

skal med i det nummer, skal være redaktøren i hænde senest 1. februar

2006.

Nyhedsbrev nr. 1, januar 2006

Danmarks Blindehistoriske Selskab

Nyhedsbrev nr. 3, oktober 2005

Side 1/ forside

Indholdsfortegnelse:

Side 2: Redaktionelt

Side 3: Nyt fra bestyrelsen

Side 6: Digitalisering af båndsamlinger

Side 7: Temaudgivelsen

Side 7: Kommende arrangementer

Side 10: Set i bakspejlet

Side 13: Det gule armbind

Side 2

*Redaktionelt

Så fik vi lagt sommeren 2005 bag os. September måned hører jo til efterårets måneder. Ofte kan også september være ganske sommerlig, men alligevel, det er blevet køligere. Blindehistorisk set, bød sommeren på et særdeles spændende arrangement, nemlig besøget på Bredegård. Læs mere om dette besøg lidt senere i nyhedsbrevet.

I dette nummer bringer vi sidste halvdel af Svend Jensens artikel om det gule armbind. Det skulle have været bragt for længe siden, men af forskellige årsager, har det ikke været muligt.

Læg også mærke til punktet Kommende arrangementer. Velkommen til læsning af nyhedsbrev nr. 3 og god fornøjelse.

Side 3

*Nyt fra bestyrelsen

Af René Ruby

I en periode blev bestyrelsesreferaterne bragt her i nyhedsbrevet. Dette blev imidlertid opgivet på grund af omfanget og den ringe interesse disse måtte have. Nu har vi i stedet besluttet ved mellemrum at informere om bestyrelsens arbejde. Punktet vil ikke omhandle arrangementer, da såvel oplysninger om afviklede som kommende arrangementer omtales andet steds i nyhedsbrevet. Denne gang skal et par af de områder der har været taget fat på det forløbne halve år siden generalforsamlingen blive omtalt.

Museumssagen

I april måned afholdtes et Øde mellem bestyrelsen og Blindehistorisk Museum. Hensigten med Ødet var en drøftelse af hvorledes Blindehistorisk Selskab mere aktivt kan støtte op om museet i fremtiden. Mødet var meget konstruktivt og tegner godt for et nærmere samarbejde. En af de ting der blev drøftet var de to samlingers ejerforhold (Refsnæs samlingen og samlingen på Blindeinstituttet) og disses situation i forhold til den kommende kommunalreform. Samlingerne tilhører de pågældende institutioner, hvilket reelt vil sige henholdsvis Københavns amt og Vestsjællands amt. Samlingerne eksisterer imidlertid ikke juridisk som samlinger. Det vil sige at der intet krav er om fortsat bevaring eller om tålelige opbevaringsforhold. I forhold til den kommende kommunalreform ændres institutionernes tilhørsforhold, hvilket giver denne problematik yderligere aktualitet. Vores drøftelse mundede ud i, at det ville være ønskelig, at de blindehistoriske samlinger etableres som en selvejende institution med

Side 4

egen fundats og bestyrelse. Samlingernes fysiske forbliven på de respektive institutideer skal der ikke nødvendigvis ændres ved. Derimod er hensigten alene at samlingernes status juridisk bliver fastslået som samlinger så de ikke blot figurerer på henholdsvis Blindeinstituttets og Refsnæsskolens inventarlister. Herved vil ansøgninger om eksterne midler til samlingerne også blive lettere at argumentere for.

Efter mødet med museet rettede vi en henvendelse til landsformand Jens Broman og forelagde problematikken omkring samlingerne. Jens Broman reagerede meget positivt på ideen om etableringen af en selvejende museumsinstitution og ville forelægge sagen for Kulturministeriet med henblik på at få samlingerne tilført økonomiske midler. Efterfølgende henvendte Broman sig til henholdsvis Blindeinstituttet og RefsnæsskolenNestsjællands amt med henblik på at få udarbejdet et notat om samlingernes situation. Museumssagen vil blive behandlet på et møde med ministeriet i september. Henvendelsen til Jens Broman har også resulteret i at Museumssagen er sat på DBS’s handlingsplan for 2005 til 2006. Under afsnit F, som omhandler kultur er punkt 1 etableringen af Blindehistorisk Museum som selvstændig institution.

Herefter rettede vi en henvendelse til Historisk selskab for handicap og samfund (HSHS) ved formand Kirsten Jansbøl med forespørgsel om et samarbejde mellem HSHS, DBS og Blindehistorisk Selskab om afholdelse af en høring om etableringen af de blindehistoriske samlinger som selvejende institution når noget sådan var i udsigt. Svaret var meget positivt og samtidig oplyste Kirsten Jansbøl at HSHS netop havde rettet en formel henvendelse til den nye organisation Danske Museer med henblik på at denne vil tage spørgsmålet om de handicaphistoriske samlingers indplacering på danmarkskortet op overfor Kulturministeriet.

Side 5

Samtidig med disse henvendelser rettede Mogens Bang en forespørgsel til museumsdirektør Jørgen Selmer Københavns Bymuseum, som er den øverste museumsansvarlige i Københavns kommune hvorunder Blindehistorisk Museum sorterer som del af en institution i Københavns kommune. Hensigten hermed var at få afklaret muligheden for økonomisk støtte ad denne vej. Jørgen Selmer forelagde sagen på et møde i kulturforvaltningen i København, men resultatet heraf var at der ikke umiddelbart var udsigt til noget sådan. Jørgen Selmer er dog af den opfattelse at Blindehistorisk Museum afgjort er bevaringsværdigt. For at få koordineret den videre strategi for hvordan museet sikres for fremtiden forventes der at blive afholdt et møde i løbet af efteråret mellem Jørgen Selmer, Blindeinstituttet, Blindehistorisk Museum, Historisk selskab for handicap og samfund, Dansk Blindesamfund og Danmarks Blindehistoriske Selskab.

Som det fremgår af ovenstående er der bred interesse for museumssagen. Imidlertid forelægger der dog nok endnu et stykke arbejde før de gode intentioner også udmønter sig i en fremtidsrettet løsning af samlingsforholdene.

Side 6

*Digitaliseringen af båndsamlinger

I marts fik Blindehistorisk Selskab meget generøst overdraget afdøde Tage Poulsens båndsamling af enken Hjørdis Poulsen. På generalforsamlingen i februar tilbød Hans Olsen at stå for digitaliseringen af samlingen, hvilket naturligvis er blevet udnyttet. Samlingen består af 129 spolebånd med blandt andet optagelser af historiske begivenheder indenfor DBS, Blindeinstituttet, m.v. helt tilbage fra 1930.erne. Men her foruden rummer samlingen også optagelser fra Dansk Blindesamfunds Amatørteater og Teknisk Båndklub. Denne del vil blive tilbudt udlånt til overføring til de pågældende foreninger. Hans Olsen er nu i gang med overføring fra spolebånd til MP3-format. Dette er et tidskrævende arbejde, da eventuelt støj m.v. skal søges afhjulpet lige som pauser og oplysninger om spoleskift skal fjernes. Fra bestyrelsens side skal der derfor lyde et stort tak for Hans Olsens store arbejde, energi og entusiasme med overføringen.

Vi har fået tilladelse til at lægge optagelserne op som lydfiler på vores hjemmeside som befinder sig på DBS’s hjemmeside. Herved vil optagelserne blive tilgængelige for alle med internetadgang. Foreløbigt har vi en rammetilladelse på op til 200 timer. Dette vil der blive taget fat på i løbet af det kommende år. Digitaliseringen af udvalgte dele af Tage Poulsens båndsamling er imidlertid kun en begyndelse. Der findes flere andre båndsamlinger af blindehistorisk interesse, eksempelvis et stort interviewmateriale indsamlet af DBS’s informatører i starten af 90.erne, som også bør bevares og gøres tilgængeligt. Endvidere vil der blive indrykket en efterlysning i medlemsbladet med opfordring til medlemmer der måtte ligge inde med optagelser af blindehistorisk interesse til at kontakte os. Der er således arbejde til nogle år ud i fremtiden. Men det er en stor tilfredsstillelse at bevaringen gennem digitalisering og tilgængeliggørelse af disse unikke optagelser nu omsider er igangsat.

Side 7

*Temaudgivelsen

Udlægningen af særforsorgen

Afslutningsvis skal temaudgivelsen om 25 året efter udlægningen af særforsorgen også berøres. Arbejdet med udgivelsen kom først i gang i februar og herefter trak det lidt ud

med at få den økonomiske finansiering på plads. Udefra støttes udgivelsen økonomisk af DBS, DBSU, Blindeinstituttet, Synscenter Refsnæs, Videncenter for synshandicap og Selskabet Kjæden. Bidragsyderne er imidlertid nu i fuld gang med at skrive. Udgivelsen vil rumme artikler af aktører som var engageret i kampen for eller imod integreringen af synshandicappede børn i folkeskolen, hvilket udmundede i udlægningen af særforsorgen i 1980. Herudover vil der være interviews med såvel integrerede folkeskole – som Refsnæs-elever i dag samt en artikel som ser på de fremtidige perspektiver ikke mindst i forhold til kommunalreformen.

Temaudgivelsen eller temaudgivelse nr. 1, som den optimistisk vil blive nummereret, vil udkomme inden jul. Dette vil ske ved en reception, men da vi er lidt i tidsnød er denne endnu ikke datosat. Der vil derfor følge mere herom senere.

*Kommende arrangementer

I løbet af det kommende efterår og vinter er der foreløbigt planlagt 5 arrangementer. Flere af dem er dog endnu ikke datosat. Informationer om kommende arrangementer som ikke rettidigt kan bringes i nyhedsbrevet vil i stedet blive

Side 8

annonceret i DB – S -s medlemsblad. Medlemmer som ikke modtager medlemsbladet vil blive informeret om arrangementer pr. brev.

Udgivelsesreception

I forbindelse med temaudgivelsen om 25 året efter udlægningen af særforsorgen vil der blive afholdt en reception hvor udgivelsen vil blive fremlagt. Receptionen vil antagelig finde sted på DBS-s hovedkontor. Da arbejdet med udgivelsen er tidspresset er datoen for receptionen endnu ikke fastsat.

Dansk Blindesamfunds Amatørteater har 60 års jubilæum

Danmarks Blindehistoriske Selskab inviterer hermed interesserede medlemmer til at overvære festforestillingen, der finder sted på stiftelsesdagen den 18. januar 2006 kl. 20 i Blindeinstituttets festsal på Rymarksvej i Hellerup. Skuespillerne opfører „Den korte dag er lang nok”, af Karl Bjarnhof, og forestillingen varer ca. to timer. Som ved tidligere arrangementer vil Selskabet finde en restaurant, hvor man for egen regning vil kunne indtage en lille middag inden aftenens forestilling. Det vil selvsagt blive nødvendigt med en tilmelding til arrangementet. Bestyrelsen vil vende tilbage med konkrete oplysninger vedrørende alt det praktiske.

Blindehistorisk Museums 25 års jubilæum

Den 18. februar 2006 fylder Blindehistorisk Museum 25 år. Museets betydning for bevarelsen og formidlingen af blindes historie gør at denne begivenhed naturligvis må markeres. Men nærmere herom vil følge senere.

Side 9

Erindringsværkstedet 2006

I forlængelse af generalforsamlingen i februar drøftede vi indholdet af et erindringsværksted. Arbejdet med dette arrangement er nu i fuld gang og erindringsværkstedet vil finde sted i weekenden 25. og 26. marts 2006 på Fuglsangscentret. Program m.v. vil følge i næste nyhedsbrev. I forlængelse af erindringsværkstedet vil Blindehistorisk Selskabs generalforsamling blive afviklet søndag den 26. og det er naturligvis muligt at vælge kun at deltage i sidstnævnte.

Koncert i Kjæden

Rune Most, solofløjtenist og ansat ved Odense musikkonservatorium, har netop indspillet en cd med blandt andet en fløjtekoncert af komponist og organist Niels Peter Jensen. Niels Peter Jensen var elev på Kjædens blindeinstitut og blev som den første blinde i Danmark ansat i et offentligt embede i 1838 som organist ved Sct. Petri kirke i København. Niels Peter Jensen skrev ud over værker for fløjte også klaversonater, kantater m.m. I 2006 vil Rune Most udgive den første af to cd’er med musik kun af Niels Peter Jensen. Udgivelsen vil blive markeret med en koncert. Koncerten er kommet i stand gennem et samarbejde mellem Blindehistorisk Selskab, Kjæden og Blindehistorisk Museums Venner. Koncerten vil finde sted i Kjædeordenens hus i Klerkegade i København. Rune Most vil fremføre udvalgte værker af Niels Peter Jensen, men herforuden vil der blandt andet også være et foredrag om blinde musikere gennem tiden. Der er kontakt til Danmarks radio med henblik på optagelse. Koncerten skal markere udgivelsen af cd’en, men det nøjagtige udgivelsestidspunkt foreligger endnu ikke.

Side 10

*Set i bakspejlet:

Spændende besøg på Bredegård ved Fredensborg.

Af Aage Michelsen.

Ved middagstid torsdag den 16. juni 2005, var vi 34 medlemmer af selskabet samt nogle seende ledsagere, der mødtes på Hillerød station. Lidt senere fortsatte togrejsen frem til Fredensborg, hvor ledende ergoterapeut på Bredegård Jane Walther tog imod gruppen på stationen. Vejret var pragtfuldt, og Jane guidede os ad blomsterduftende villaveje, den nærmeste vej til Bredegård, en spadseretur på et kvarterstid. Straks efter ankomsten til Bredegård, blev vi budt velkommen i spisesalen, hvor en kop kaffe-te med to slags hjemmebagt kage stod på bordene, der var smukt arrangeret med blåternede duge. Efter kaffen bød forstander Peter Overmark velkommen til Bredegård, og fortalte i et spændende indlæg om institionens historie. Oprettelsen af Bredegård skete i 1933 bl.a. i et samarbejde med foreningen Blindes selvirksomhed. Der var dengang plads til 16 mandlige beboere, som spiste og boede på institutionen, som var oprettet i nogle tidligere landbrugsbygninger. Den første leder var forstander Kjeldgård, der sammen med sin kone og et par medhjælpere, udgjorde hele personalet. Beskæftigelsen af beboerne var fortrinsvis ved lettere landbrug, som dyrkning af grøntsager, kartofler samt bæravl. Der blev også dyrket pil, som anvendtes i kurvemagerriet, og der blev trukket børster. Produktionen var fortrinsvis til eget brug, men en eventuel overskudsproduktion blev solgt på egnen. Ud over kost og logi, fik beboerne en meget beskeden løn, nærmest det man vil betegne som en almisse. Kjeldgård ledede institutionen frem til 1961, hvor Erik Hansen tiltrådte som ny forstander. Omtrent samtidig begyndte man at tænke i nye beskæftigelses muligheder. Der blev ansat pædagoger og en ergoterapeut. Dette medførte bl.a. at man nu begyndte at fremstille samlearbejde til industrien m.m. og landbruget blev nedlagt.

Side 11

I 1970’erne gennemførtes en modernisering såvel af værksteder som beboelsesbygninger. Disse fremtræder faktisk stadig, som værende af meget høj standard. Idag er beboerne både kvinder og mænd. De bor i boligblokke med 8 beboere i hver. Der er et lille køkken i hver afdeling, hvor den daglige mad tilberedes. 11978 tiltrådte Peter Overmark som forstander, og moderniseringerne, især af værkstederne er fortsat op gennem årene. Idag bor der 36 beboere på Bredegård, hvoraf 6 er døvblinde. Der er idag ansat et personale på ialt 66 personer.

Efter Peter Overmarks spændende indlæg, fik Ole Hansen, søn af den tidligere forstander Erik Hansen ordet. Han fortalte om sin barndom og ungdom på Bredegård, om livet som det levedes sammen med beboerne op gennem 1960erne. Derpå fik Frank Thomsen, som er nuværende beboer på Bredegård, mulighed for at afspillle et par historiske optagelser, med nogle tidligere beboere. Derefter blev gruppen delt op i nogle mindre enheder, som med gode guider, medarbejdere på Bredegård, blev vist rundt i beboelser, værksteder, terapi samt i det smukke parkanlæg, der er indrettet som en sansehave. Der var også mulighed for, at købe nogle af de smukt forarbejde ting, som fremstilles på værksteder og i terapien, hvilket ganske mange benyttede sig af. Til slut samledes man ved glaspavilionen i parken, hvor der blev taget afsked med de mange, der havde været guider.

Selskabets formand René Ruby gav i sin takketale udtryk for stor taknemlighed over, den megen gæstfrihed, som alle på Bredegård havde udvist, overfor gæsterne fra Danmarks blindehistoriske selskab. Sluttelig overrakte han et gavebrev til institionen med pålydende tekst: — 1 års gratis medlems- skab af Danmarks blindehistoriske selskab, som Jane Walther med tak tog imod. Derefter spadserede hele gruppen gennem Slotsparken forbi slottet til Fredensborg centrum,

Side 12

hvor der var truffet aftale om en spisning på en kinesisk restaurant. Det var en rigtig god mad, som var med til at sætte punktum på en oplevelsesrig dag. Ved 21 tiden var de fleste klar til at tage toget tilbage mod Hillerød og videre til København.

Side 13

*Her fortsættes historien om

„Det gule armbind”

Fortsat fra nyhedsbrev nr. 3, oktober 2004

Et færdselsmærke indføres

Berlingske Tidende den 5. maj 1927 De blinde og trafikken

I et af rigsdagsværelserne præsenterede en komite os i går for det omtalte færdselsmærke, der skal yde blinde og svagelige mennesker beskyttelse på befærdede steder.

Det består af et metal skilt med påskriften „færdselshjælp”, og skiltet er sammenføjet med en slags lommelygte, ved hvis hjælp pladen kan belyses, når det er mørkt. Meningen er ikke, at den blinde eller svagelige – til stadighed skal gå med skiltet synligt, men at han skal kunne trække det frem, når han er i trængsel eller på anden måde føler sig usikker og enten vil have bistand eller blot vil sikre sig fri passage.

Ved mødet i går i rigsdagsbygningen lovede politiassistent Mellerup, at politiet skulle gøre alt muligt for at hjælpe de med færdselsmærket forsynede personer tilrette. Politiassistent Bach har for øvrigt været med i det forberedende arbejde. På de blindes vegne udtalte forstander Wüstenberg sin glæde over det resultat, man var kommet til, og hertil sluttede sig forretningsfører Christensen fra Dansk Blinde samfund og formanden for Landsforenignen for Vanføre og Lemlæstede, arkitekt Rasmussen. Også forhenværende krigsminister Laust Rasmussen og hr. Camillus Nyrop var tilstede ved det lille møde i går, hvor „færdselsmærket” blev knæsat.”

Side 14

„Medlemsblad for D.B.S.^°

udgivet af foreningen „Dansk Blindesamfund” nr. 10, 14. maj 1927

Færdselsmærket

Når dette blad kommer medlemmerne i hænde, er den reform, der har været under debat indenfor vore rammer, først på kredsmøderne og derefter på repræsentantskabsmødet sidste sommer, en kendsgerning.

Meningerne om det formålstjenlige ved indførelsen af et færdselsmærke har været delte. Medens den unge mand med god orienteringsevne ikke mener det nødvendigt, vil den ældre, hvis nervesystem lider under den tiltagende trafik, anse det for et gode.

Vi kan ikke prale af at være foregangsmænd på dette felt; adskillige steder i udlandet har man i flere år kendt til mærker, der tilkendegav, at dets bærer er blind – f.eks. i Tyskland ved et armbind. Denne metode har aldrig tiltalt os danske, og derfor har vi nu faet et færdselsmærke, som ikke pennanent skal anvendes, men kun i de situationer, hvor vi ønsker en hjælp fra vore seende medborgere, og sådanne tilfælde har vi sikkert alle været ude for.

Jeg skal nævne et eksempel blandt mange:

En pianostemmer er ude på en villavej i byens periferi, hvor der ikke er mange fodgængere og derfor kun ringe adgang til at spørge sig for; han hører en fodgænger på det modsatte fortov, men forhindres i at gå derover af en kommende bil, må derfor vente, og fodgængeren er passeret.

Side 15

I et sådant tilfælde ville vort færdselsmærke sikkert opfylde en mission ved at tilkalde den ønskede hjælp.

Det ville jo være meget lettere at indarbejde et permanent mærke i offentlighedens bevidsthed end vort, der kun anvendes ved de givne lejligheder, men herfor er der gjort et forarbejde.

Den stand, der i første række vil komme til at yde sin hjælp, er politiet, og da især i København; derfor har vi under hele sagens behandling haft forbindelse med dette og mødt den største forståelse af sagens betydning, såvel fra Københavns politidirektør som fra de herrer politiinspektør Mellerup og politiassistent Back, der har haft med den praktiske side af sagen at gøre og foranlediget, at samtlige københavnske politistationer er gjort bekendt med mærket, forinden det officielt toges i brug.

Det er ikke hensigten, at mærket udelukkende skal anvendes af blinde; men at der også gives andre mennesker, som af en eller anden årsag har vanskeligt ved at færdes på vore stærkt trafikerede gader, adgang til at benytte det; dog kan sådanne ikke købe mærket uden en læges erklæring eller politiets tilladelse, da der jo må våges over, at misbrug ikke finder sted.

Blinde kan uden nogen som helst rekvisition købe mærket hos fabrikant Camillus Nyrop, Købmagergade 43, København K, og prisen er som meddelt for mærket med elektrisk lys 4 kr. og uden lys 3. kr. 35 øre.

På et møde, der afholdtes onsdag den 4. maj i et af Rigsdagens lokaler på Christiansborg, blev færdselsmærket forevist pressen. Jeg redegjorde her for de forhåbninger, blinde

Side 16

nærer til dette mærke, som en hjælp i en af de mange vanskeligheder, der møder os i vor virksomhed: Færdslen på gader og veje. Men for at det kan blive, hvad vi har

håbet , må sagen omtales således, at den store offentlighed, der altid har vist en overordentlig hjælpsomhed mod os, bliver kendt med mærket og dets betydning.

Som sædvanlig stillede pressen sig imødekommende og lovede at bidrage sit til sagens belysning.

Nu har vi altså et dansk færdselsmærke uden forbillede andet steds fra. Dommen over det må vi vente med at afsige, til vi har erfaret dets betydning i det praktiske liv.

Sluttelig bringer jeg en hjertelig tak til alle, der har været os behjælpelige i denne sag.

Martinus Christiansen”

Det nye færdselsmærke skulle altså tjene som redskab for den blinde i situationer, hvor man havde brug for assistance, og det varet udgangspunkt for diskussionerne også udenfor Danmarks grænser. Det måtte derfor også være vigtigt, at den hjælp man efterspurgte blev ydet på den mest hensigtsmæssige og bedste måde. Det er det, vi i dag forsøger at sige noget om ved hjælp af brochuren “Når du møder en blind”.

Allerede i 1929 kunne man i vort medlemsblad læse efterfølgende artikel om dette emne. Det er interessant at se, at teksten udover at give en række praktiske anvisninger og råd, også klart udtrykker blindes krav om ligebehandling og ligestilling. Det er ikke meget nyt under solen.

Side 17

”Medlemsblad for D.B.S. udgivet af foreningen ”Dansk Blindesamfund” nr. 11, 25. maj 1929.

Et Dusin ting, som seende ikke bør gøre overfor blinde

Nedenstående artikel blev oprindelig offentliggjort i det engelske blindesags-propagandablad „The Beacon”. Vi gengiver opsatsen efter det store amerikanske blinde- tidsskrift „The Mathilde Ziegler Magazine for the Blind”, hvis redaktør Mr. Walter G. Holmes (seende), tilføjer nogle bemærkninger i parentes, skriver „Blindesaken”, hvorefter nærværende er aftrykt.

1. Se ikke på de blinde som abnorme. Snak aldrig til en blind som om han var døv. Det faktum, at han ikke ser, er ikke det samme som, at han ikke kan høre. Betragt aldrig den blinde som et barn, til hvem du må henvende dig gennem en anden.

1. Tal ikke om blindheden som et kors. Den er bare en hindring. Udtal aldrig medlidenhed med en blind, når han selv hører derpå.
2. Prøv ikke at løfte eller bære en blind, som skal stige op i en vogn, på et tog, krydse en gade eller gå op ad en trappe. Når det gælder trapper, er det nok, at hans hånd bliver lagt på rækværket. Skal du føre en blind til en stol, behøver du kun at vise ham stolryggen. Til anden hjælp trænger han ikke.

4. Kryds ikke hid og did, når du skal følge en blind over gaden. Gå lige over, hvis det er muligt. Ellers kommer den blinde ud af sine beregninger og har vanskeligt ved at finde sig til rette igen. Skub ham aldrig foran dig. Lad ham føre ved armen, så følger han dine bevægelser.

Side 18

1. Tro ikke, at en blind gest er en alvorlig og ansvarsfuld ting, at han vil forstyrre hjemmets hygge, og at han behøver nogen til at påklæde sig eller endogså til at made sig. Det er naturligvis overflødigt at vise ham hvor den elektriske lyskontakt eller spejlet er. (Jeg tror, det er godt for den blinde at få at vide, hvor lyskontakten er, for jeg har ofte set blinde tænde lyset, når seende er til stede eller kommer ind.)
2. Spørg ikke ledsageren, om en blind bruger sukker i teen. Henvend dig direkte til den blinde, og lad ham selv svare. En blind mand fortalte mig engang, at ingen ting sårede ham mere, end når værtinden spurgte hans datter: „Skal deres far have sukker i teen?”.
3. Anstreng dig ikke under samtale med en blind for at undgå at bruge ordet „se” og anvende „høre” i stedet. Betænk dig ikke på at bruge udtrykket „blind”, når du taler med folk, som har denne hindring. Men grib ikke til dette emne for at undgå at snakke om vejret.
4. Glem ikke at tale – om så kun et eneste ord – når du kommer ind i et værelse, hvor der er en blind. Det gør ham opmærksom på din tilstedeværelse, og han vil lettere kunne kende dig igen. Tag ham altid i hånden, når du møder eller skilles fra en blind ven, for et håndtryk kan fortælle lige så meget som et ansigt, og det erstatter venskabssmilet. (Og, vil jeg lægge til: Præsenter altid den blinde for alle i værelset, eller fortæl ham, hvem der er der, hvis han kender dem fra før.)
5. Udbryd ikke: Mærkværdigt! Vidunderligt! fordi den blinde kan udføre ganske almindelige ting, f.eks. at sige, hvor mange klokken er ved at rådføre sig med sit ur. Heller ikke er enhver blind mand, du støder på, musiker eller pianostemmer. Blinde kan også meget andet.
6. Snak aldrig om en egen sans eller en særlig erstatning og så holde hårdnakket fast på den vildfarelse. Det såkaldte mirakuløse er kun udvikling af slumrende, tidligere ubrugte evner.

Side 19

11. Begræns ikke dit kendskab til og din interesse for blinde til hovedsagelig at gælde gadesælgere og gademusikanterne, som ofte er samfundsparasitter efter eget valg.

12. Optræd ikke nådigt beskyttende overfor blinde. Vær altid ganske naturlig imod dem. Husk, at de blinde i alt væsentligt er lig dig selv. 19 å 10 tilfælde er de ikke født blinde.

Note. Lad aldrig en dør stå halvåben i et hjem eller på et kontor, hvor der er en blind. Hold den lukket eller slå den helt tilbage på væggen. En halvåben dør er det farligste, en blind kan tørne imod. Du, som har dit fulde syn, du, som i mørket har kollideret med en halvåben dør og slået panden mod den skarpe kant, du vil sikkert forstå nødvendigheden af denne henstilling. (Og, vil jeg tilføje: Efterlad aldrig for ham ukendte ting, der hvor en blind skal frem, eller i det hele taget på steder, hvor der færdes blinde).”

I Medlemsbladet for den 17. januar 1931 kunne man nu læse, at man i Sverige havde indført et færdselsmærke for blinde, nemlig det gule armbind med otte sorte prikker.

Der opstod imidlertid hurtigt diskussion om armbindet kontra en hvidmalet stok, og allerede i 1937 blev det besluttet på

De Blindas Foreningskongres at gå ind for en hvid stok som færdselsmærke.

I februar kunne man løse en lille notits fra S. Bokelund med følgende ordlyd:

“Nedenstående fremkommer på grund af et par artikler i dagspressen om to blinde, der var ved at blive kørt ned, fordi det var umuligt at observere, at de var blinde.

Jeg besidder selv en del erfaring angående færdsel her i byen, og jeg mener, at tidspunktet nu er kommet til alvorlig

Side 20

drøftelse af en nyanskaffelse af et færdselsmærke. Jeg foreslår et armbind hvidt med blå prikker”.

Der fandtes dengang en officiel færdselstavle, hvid med tre blå prikker stillet på spidsen i en trekant. Tavlen signalerede giv agt.

Da nu aviserne var så optaget af det nævnte færdselsuheld, nedsatte københavnskredsen et udvalg med børstenbinder- mester Vermund L. Mølfer som formand for at få problemerne omkring blindes færdsel drøftet grundigt igennem. Dette udvalg fik lejlighed til at aflægge beretning på foreningens repræsentantskabsmøde 29.06. – 01.07.1931, og repræsentantskabet bad herefter forretningsudvalget arbejde videre med sagen med henblik på at finde en endelig løsning.

Meget belejligt skulle færdselsloven til revision i Folketingssamlingen 1931/32, og man rettede derfor en henvendelse til politikerne i sagen. For at give henvendelsen mere slagkraft blev den udformet i samarbejde med tunghøreforeningen og døveforeningen.

Der blev herefter indsat en særlig bemyndigelse i færdselsloven, hvorefter justitsministeren kunne fastsætte særlige regler om et færdselsmærke for blinde m.v.

Denne bemyndigelse blev udmøntet i en bekendtgørelse som følger.

„Bekendtgørelse om færdselsmærke for personer, der mangler synet eller hørelsen eller har særlig svagt syn eller hørelse.

I medfør af den Justitsministeren ved § 2, i færdselslov nr. 129 af 14. april 1932 givne bemyndigelse fastsættes herved følgende:

Side 21

Som færdselsmærke for personer, der mangler synet eller hørelsen eller har særlig svagt syn eller hørelse, anvendes gult armbind af en bredde på mindst 8 cm. med 3 cirkelrunde sorte pletter, hvis diameter er mindst 2 cm., og som er anbragt i trekant. Mærket bæres på venstre arm, eventuelt tillige på højre arm.

Overfor personer, der bærer sådanne mærker, skal der, hvad enten de er til fods eller på cykel, udvises særlig agtpågivenhed og hensynsfuldhed.

Mærket må kun benyttes af de forannævnte personer. Uberettiget anvendelse af mærkerne straffes efter færdselslovens § 38 med bøde.

Justitsministeriet, den 30. juni 1932

Zahle”

Dansk Blindesamfund kunne herefter i Medlemsbladet af 17. juli 1931 meddele, at det nye nu godkendte gule armbind med tre sorte prikker kunne købes på foreningens kontor formedelst 75 øre pr. stk.

Som et – viste det sig – foreløbigt punktum for debatten om et færdselsmærke, skrev landsformand Ernst Jørgensen en lille artikel i Medlemsbladet af 27. august 1932, hvori han kraftigt argumenterer for at alle nu bruger armbindet. Ernst Jørgensen selv holdt trofast ved armbindet indtil sin død, da han var over 80 år gammel.

Medlemsblad for D.B.S.

Udgivet af foreningen „Dansk Blindesamfund” Nr. 17,27. august 1932, 17. årg.

Et par ord om færdselsmærket.

Selvom færdselsmærket nu er en kendsgerning, vil det dog sikkert interessere mange at høre lidt om det arbejde, der er

Side 22

gået forud, og navnlig agende de synspunkter, der har været bestemmende for mærkets endelige form.

Lige så længe færdselsmærket har stået på dagsordenen, har to grundprincipper vedrørende dets anvendelse delt de interesseredes opfattelse:

Det ene, at hensigten kun var at tilkalde hjælp, når denne af mærkets indehaver skønnedes påkrævet, har tidligere fået sin løsning i det lille skilt med lampe.

Det andet gik ud på, at mærket ved stadig at blive båret synligt ikke blot skulle betyde en større sikkerhed for bæreren, idet han i så tilfælde kan blive advaret mod uforudsete farer, såsom opgravninger, indkørsler og lignende, men også en advarsel til gavn for den øvrige færdsel.

Denne sidste betragtning, der har været så absolut herskende blandt medlemmerne i det til sagens løsning nedsatte udvalg, har nu fået sit udtryk i det af justitsministeren stadfæstede gule armbind med tre sorte prikker. Når man foretrak dette for f.eks. den hvide stok, skyldes det i første række, at vore nabolande, Tyskland og Sverige, allerede anvender et sådant armbind.

Om færdselsmærket skal blive til gavn for os selv og andre, afhænger selvfølgelig af den udstrækning, hvori og den måde, hvorpå det bruges, og jeg vil i denne forbindelse opfordre alle vore medlemmer til at anvende mærket. Husk, at det i vor tid med den store og stadig voksende trafik ikke gælder om blot at værne sig selv, men også om at advare andre! Selvom mærket ikke er obligatorisk, vil det dog med rette kunne bebrejdes den, der ved ikke at gøre brug af den givne mulighed for at gøre opmærksom på sin egen defekt, forårsager et uheld.

Side 23

Sikrest vil det være at bære et bind på hver arm, så man derved advarer færdslen fra begge sider; nøjes man derimod med at bære det på venstre arm, er det en nødvendighed at anbringe det på underarmen og, når man har passeret midten af kørebanen, da at strække armen frem for at advare den fra højre kommende færdsel.

Armbindet vil i den nærmeste fremtid blive fremstillet af lakeret voksdug, der har den fordel, at det kan holdes rent ved blot at blive vasket over med en fugtig klud.

Sluttelig ønsker jeg at erindre om, at enhver af vore medlemmer, der anvender armbindet, ved at vænne publikum til synet heraf gør sit til, at dette for vor sikkerhed så uvurderlige gode ikke forfejler sin hensigt.

Ernst Jørgensen

Efter 2. Verdenskrig fik den hvide stok så sit gennembrug. Herved opnåede man at få et færdselsmærke, der opfyldte flere formål. For det første kunne stokken, men den nødvendige undervisning og træning, anvendes som et egentlig hjælpemiddel i færdselen, den kunne signalere behov for bistand, og den kunne signalere behov for agtpågivenhed fra omgivelserne.

Hvad skulle man nu vælge, stokken eller armbindet. Ja, det snakkede man meget og længe om, men endelig i 1976 var der så megen enighed til stede, at justitsminister Orla Møller kunne udstede en ny bekendtgørelse til afløsning af bekendtgørelsen fra 1932.

Justitsministeriets bekendtgørelse nr. 93 af9. marts 1976.

Bekendtgørelse om et særligt mærke til handicappede trafikanter.

Side 24

I medfør af færdselslovens § 24, stk. 2,jfr.lovbekendtgørelse nr. 123 af9. marts 1973, fastsættes følgende:

1. Justitsministeriet godkender herved et gult armbind af en bredde på mindst 8 cm med 3 cirkelrunde sorte pletter som mærke for personer, der lider af en legemlig mangel eller sygdom, som er til ulempe for dem i færdslen. Bindet, der kan være reflekterende, bør bæres på begge arme.
2. Justitsministeriet godkender samtidig en hvid stok som kendetegn for, at bæreren lider af svækket syn.

§ 3. Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. april 1976

Stk. 2. Samtidig ophæves bekendtgørelse nr. 195 af 30. juni 1932 om færdselsmærke for personer, der mangler synet eller hørelsen eller har særlig svagt syn eller hørelse.

Justitsministeriet, den 9. marts 1976 Orla Møller I R Wiese

Det gule armbind lever altså videre, og det bruges stadig af blinde enten alene eller sammen med den hvide stok.

Udviklingen på området synes imidlertid ikke at standse, for nu har vi jo så fået vores nye emblem i forskellige udgaver, men alle visende manden med den hvide stok.

Finale

Det var alt, hvad der var plads til denne gang. Næste nummer af nyhedsbrevet vil udkomme i januar 2006. Stof til dette nummer skal være redaktøren i hænde senest 1. december 2005. Husk du altid er velkommen til at indsende indlæg med et eller andet blindehistorisk indhold.

2