Danmarks Blindehistoriske Selskab
Nyhedsbrev nr. 2, februar 2006
INDHOLDSFORTEGNELSE
1. Redaktionelt
2. Meddelelser:
A. Indkaldelse til ordinær generalforsamling
B. Årsberetning
C. Årsregnskabet
D. Indbydelse til Erindringsværksted
E. Indbydelse til koncert i KJÆDEN
3. Blindehistorisk afskedstale
4. Den korte dag er lang nok. Teateranmeldelse
5. Finale
Redaktionelt
Velkommen til Nyhedsbrev nr. 2 i 2006. Nu går det rigtig stærkt med
hensyn til nyhedsbreve. Det er ikke mere end en måneds tid siden,
Nyhedsbrev nr. I var på gaden. Årsagen til de hyppige udsendelser er,
at nr. 1 egentlig skulle have været udsendt som et julenummer, altså i
december 2005. Af forskellige årsager, kunne det ikke lade sig gøre.
Vi har imidlertid noget stof, som skal bringes i forbindelse med generalforsamlingen
i marts, stof som også er interessant læsning for andre
end de medlemmer, som ønsker at deltage i generalforsamlingen. Det er
naturligvis bestyrelsens håb, at rigtig mange medlemmer vil komme til
Fuglsangcentret i weekenden 25.-26. marts. Ud over det stof, der relaterer
sig til generalforsamlingen er der invitationer til erindringsværksted
og en koncert. Der er også plads til, skal vi kalde det, en historisk
afskedstale, og en teateranmeldelse. God fornøjelse med læsningen af
Nyhedsbrevet og vel mødt til de annoncerede arrangementer.
Bemærk venligst, at årsregnskabet er vedlagt nyhedsbrevet, og at vi
også har vedlagt et giroindbetalingskort. Kontingentet er kr. 150,00 pr.
medlem
Meddelelser: A. B. C. D.
Indbydelse til ordinær generalforsamling i Danmarks blindehistoriske
selskab
Hermed indkaldes til ordinær generalforsamling søndag den 26. marts
2006 på Fuglsangcentret i Fredericia. Generalforsamlingen påbegyndes
kl. 14 og forventes afsluttet ca. kl. 17. Kl. 18 serveres middag som
selskabet er vært ved. Eventuelle drikkevarer samt rejseudgifter er for
egen regning.
Mødets dagsorden ser således ud
1. Mødet åbnes og godkendelse af dagsorden.
2. Valg af stemmetællere og dirigent.
3. Godkendelse af referat fra generalforsamlingen 2005.
4. Årsberetning.
5. Fremlæggelse af det reviderede regnskab.
6. Valg af:
A. Formand,
B. 2 bestyrelsesmedlemmer,
C. 2 suppleanter,
D. 2 revisorer samt 1 revisorsuppleant.
7. Forslag. Eventuelle forslag skal være bestyrelsen i hænde, senest 8
dage før mødet.
8. Eventuelt.
Tilmelding skal ske inden 15. marts til enten:
René Ruby
Telefon: 36 30 77 68
E-mail: rene.ruby@mail.dk
eller
Arne Krogh
Telefon: 45 85 94 19
E-mail: abkrogh@mail.dk
Vel mødt.
På bestyrelsens vegne
René Ruby.
Årsberetning 2005
for Danmarks
Blindehistoriske Selskab
Indledning
Bestyrelsen for Danmarks Blindehistoriske Selskab ønsker med denne
beretning at give et overblik over årets gang i selskabet og give grundlaget
for en god drøftelse af fremtiden på generalforsamlingen den 26.
marts 2006.
Beretningen vil blandt andet rumme en omtale af arrangementer i
foreningsåret, hvoraf der har været afviklet tre eller fire med erindringsværkstedet
25. til 26. marts. To arrangementer måtte udskydes til 2006.
I forhold til museumssagen er der sket nogle store fremskridt og udsigt
til en forbedring af situationen. Der er også sket et tilbageskridt i forhold
til Refsnæssamlingen, som måtte nedpakkes i november. I 2005
blev også digitaliseringen af de historiske båndsamlinger igangsat
Medlemsstatistik
Ved udgangen af 2004 havde selskabet 130 medlemmer. Ved udgangen
af 2005 var tallet steget til 150 medlemmer. Dette er det højeste antal
siden stiftelsen i 1994. Danmarks Blindehistoriske Selskab har hermed
vokset sig større end Interessegruppen med 149 medlemmer.
Bestyrelsen
Bestyrelsen har siden generalforsamlingen i februar 2005
bestået af følgende:
Formand: René Ruby,
Kasserer: Arne Krogh,
Bestyrelsesmedlemmer: Karsten Ahrens, Aage Michelsen
og Kurt Nielsen,,
Suppleanter: Bente Krogh og Else Ahrens
Bestyrelsen konstituerede sig med Karsten Ahrens som næstformand,
Kurt Nielsen som sekretær og Aage Michelsen som redaktør af nyhedsbrevet.
Bestyrelsen har, når generalforsamlingen afholdes, afholdt 5 møder.
Bestyrelsessamarbejdet har været meget velfungerende og det har været
en stærk sammensætning. Der har været en god stemning og alle har
bidraget til arbejdet med et godt engagement.
Udenfor har bestyrelsen flere medlemmer været tilknyttet i arbejdsgrupper.
Karen Marie Pedersen og Thorkild Olesen har således deltaget
i arbejdsgruppen omkring planlægningen af erindringsværkstedet.
Thorkild Olesen har tillige bidraget i arbejdet omkring temaudgivelsen.
Hans Olsen har været aktiv i arbejdsgruppen omkring digitaliseringen af
båndsamlinger og påtaget sig den praktiske overspilning.
Nyhedsbrevet
Med dette nyhedsbrev har selskabet udsendt 4 nyhedsbreve i foreningsåret.
Indholdet har været meget afvekslende. Styrkelsen af nyhedsbrevet
skyldes i særlig grad medlemmernes stigende bidrag. Selvom der
er kommet flere indlæg fra medlemmerne til nyhedsbrevet er der dog
stadig plads til flere.
Nyhedsbrevet trykkes stadig på sort og punkt på Synscenter Refsnæs,
mens båndudgaven indlæses af Dansk Blindesamfund. Fra flere medlemmers
side har der været udtrykt ønske om at modtage nyhedsbrevet
via e-mail. Det har dog foreløbigt ikke været muligt umiddelbart at
få den elektroniske udgave hurtigt efter udsendelsen af den trykte fra
Synscenter Refsnæs. Nyhedsbrevet produceres og udsendes gratis på
punkt og sort. Det betyder imidlertid også, at trykningen finder sted, når
det kan indpasses i den øvrige materialeproduktion. Herved bliver deadlines
afhængige af trykningskapaciteten på trykkeriet. Bestyrelsen har
tidligere lavet undersøgelser af omkostningerne ved at få nyhedsbrevet
produceret hos Dansk Blindesamfund og da ville udgifterne beløbe sig
til 11 .000 kr. Bestyrelsen har på baggrund heraf besluttet, at så længe
nyhedsbrevet kan produceres gratis på Synscenter Refsnæs vil der ikke
ske ændringer. Bestyrelsen arbejder dog fortsat på at få tilsendt den
elektroniske udgave samtidig med den trykte.
Hjemmesiden
Hjemmesiden er blevet omredigeret og ændret. Eksempelvis er links
uden indhold bag blevet fjernet og bag andre links er der blevet lagt indhold
ind. Bestyrelsesreferater bliver løbende lagt ind på siden så snart
disse er godkendt. Opdateringen af nyhedsbrevene på hjemmesiden har
derimod vist sig vanskeligere. Af de allerede omtalte produktionsforhold
har bestyrelsen hidtil modtaget den elektroniske form sporadisk.
Der mangler således 6 nyhedsbreve op til 2006 på hjemmesiden. Disse
er imidlertid nu blevet fremskaffet på sort og vil i nærmeste fremtid blive
indscannet og lagt op på hjemmesiden. Bestyrelsen arbejder fortsat
på at få en procedure hvorved den elektroniske udgave af nyhedsbrevet
umiddelbart vil kunne lægges op på hjemmesiden. Herudover arbejdes
også med andre udviklinger af hjemmesiden, blandt andet en lettere og
mere direkte indgang til siden.
Arrangementer
I forlængelse af generalforsamlingen på Fuglsangscentret i weekenden
den 26. til 27. februar 2005 havde selskabet taget initiativ til dels et
historisk genhør og dels en drøftelse af fremtidige aktiviteter. Lørdag aften
den 26. februar arrangeredes en blindehistorisk aftenunderholdning
med et genhør af amatørteaterets nytårsrevy fra 1964. Søndag formid
dag den 27. februar samledes man til en drøftelse af fremtidige aktiviteter.
Der fremkom en lang række spændende forslag til fremtidige
aktiviteter. Herunder drøftedes også hvorledes et erindringsværksted
kunne opbygges. Disse input har været grundlaget for planlægningen af
erindringsværkstedet til marts.
Den 16. juni deltog 34 medlemmer i et meget vellykket besøg på Bredegård
ved Fredensborg. Besøget omfattede indlæg af medarbejdere og
beboere, som fortalte om Bredegårds historie samt liv og aktiviteter i
dag. Herefter var der rundvisning i værksteder, beboerhuse og haven.
Arrangementet afsluttedes med spisning på en restaurant i Fredensborg.
Den 18. januar havde amatørteateret 60 års jubilæum. I anledning heraf
opførte amatørteateret Karl Bjarnhofs stykke ”Den korte dag er lang
nok”. For at markere begivenheden overfor amatørteatret betalte selskabet
medlemmernes entré. Som optakt til premiereaftenen deltog 24
medlemmer med ledsagere i spisning på restaurant Riviera på Strandvejen.
I efteråret 2005 var der planlagt yderligere to begivenheder. Som annonceret
i nyhedsbrev nr. 3 2005 har selskabet i samarbejde med
Kjædeordenen og Blindehistorisk Museums Venner taget initiativ til
afholdelse af en koncert med solofløjtenisten Rune Most. Rune Most
udgav i forsommeren 2005 en cd med værker blandt andet af den blinde
10
organist Niels Peter Jensen og i starten af 2006 udkommer endnu en cd
med værker udelukkende af samme kunstner. Niels Peter Jensen blev
som den første blinde i Danmark ansat i et offentligt embede i 1838. Af
hensyn til cd-udgivelse nummer 2 blev koncerten udskudt, men er nu
fastsat til den 3. maj 2006.
I efteråret 2005 var der også planlagt en reception i forbindelse med
temaudgivelsen om 25-året for udlægningen af særforsorgen. Som det
skal uddybes længere nede måtte udgivelsen udskydes og vil i stedet
ske i anden halvdel af 2006.
Som omtalt i nyhedsbrev nummer 3 2005 kan Blindehistorisk museum
fejre 25 års jubilæum den 18. februar 2006. I samarbejde med museets
leder Mogens Bang er vi nået frem til, at markeringen vil ske gennem to
arrangementer – ikke på dagen, som er midt i vinterferien, men derimod
i sensommeren og efteråret 2006. Det første arrangement udformes som
en historisk vandring i København til historiske lokaliteter indenfor
blindesagen. Det andet arrangement vil være et seminar på blindeinstituttet
med mulighed for besøg på museet og efterfølgende spisning.
Gennem forskellige indlæg er hensigten med seminaret at indplacere
den blindehistoriske samling i handicaphistorien og den danske kulturarv.
11
Temaudgivelsen
Arbejdet med temaudgivelsen om 25-året for udlægningen af særforsorgen
kom, af forskellige grunde, først i gang i februar 2005 og den
økonomiske finansiering var først helt på plads i juni. Med en så kort
deadline var det ikke bidragyderne muligt af få skrevet artiklerne, så
udgivelsen kunne ske inden udgangen af 2005. Udgivelsen måtte derfor
beklageligvis udskydes til 2006. I 2006 er det imidlertid 50-året for
Blindelovens ikrafttræden. Temaudgivelsen er blevet ændret således, at
den vil spænde fra særlovene/Blindeloven via udlægningen af særforsorgen
i 1980 til den yderligere udlægning af specialundervisningen til
kommunerne med den igangværende kommunalreform. Selv om det er
frustrerende, at tingene ikke lykkes som planlagt, så håber vi, at udgivelsen
hermed vil få større aktualitet – ikke mindst på baggrund af de
seneste tal som viser at over 40 % af handicappede ikke får en afsluttende
folkeskoleeksamen.
Digitaliseringen af båndsamlinger
I marts fik Blindehistorisk Selskab meget generøst overdraget afdøde
Tage Poulsens båndsamling af enken Hjørdis Poulsen. Samlingen består
af 129 spolebånd med blandt andet optagelser af historiske begivenheder
indenfor DBS, Blindeinstituttet, m.v. helt tilbage fra 1930’erne.
Hans Olsen har påtaget sig det store arbejde med overføringen fra
spolebånd til MP3-format. Dette er et tidskrævende arbejde, da eventuel
12
støj m.v. skal søges afhjulpet lige som pauser og oplysninger om spoleskift
skal fjernes. Endvidere har mange af båndene ligget i op til 50 år.
Nogle kan rettes med en opvarmning i ovnen, mens andre desværre ikke
er til at rede. Det er derfor på høje tid at dette arbejde er igangsat.
I efteråret resulterede en efterlysning i DBS’s medlemsblad i, at vi har
fået tilbud om overspilning af andre private båndsamlinger. Håbet er at
digitaliseringen af båndsamlinger med tiden vil kunne stykkes sammen
til en blindehistorisk mosaik af lydbilleder som gøres tilgængelig.
Vi har med henblik herpå fået tilladelse til at lægge optagelserne op som
lydfiler på vores hjemmeside, som befinder sig på DBS’s portal. Herved
vil optagelserne blive tilgængelige for alle med internetadgang. Foreløbigt
har vi en rammetilladelse på op til 200 timer. Der er endnu ikke
taget stilling til hvornår dette igangsættes, men antagelig i løbet af det
kommende år.
Museumssagen
I april måned afholdtes et møde mellem bestyrelsen og Blindehistorisk
Museum. Hensigten med mødet var en drøftelse af hvorledes Blindehistorisk
Selskab mere aktivt kan støtte op om museet i fremtiden. Mødet
13
var meget konstruktivt og tegner godt for et nærmere samarbejde. En af
de ting der blev drøftet var de to samlingers ejerforhold (Refsnæssamlingen
og samlingen på Blindeinstituttet) og disses situation i forhold til
den kommende kommunalreform. Samlingerne tilhører de pågældende
institutioner, hvilket reelt vil sige henholdsvis Københavns Kommune
og Vestsjællands amt. Samlingerne eksisterer imidlertid ikke juridisk
som samlinger. Det vil sige at der intet krav er om fortsat bevaring eller
om tålelige opbevaringsforhold. I forhold til den kommende kommunalreform
ændres institutionernes tilhørsforhold, hvilket giver denne
problematik yderligere aktualitet. Vores drøftelse udmundede i, at det
ville være ønskeligt, at de blindehistoriske samlinger etableres som en
selvejende institution med egen fundats og bestyrelse. Samlingernes fysiske
forbliven på de respektive institutioner skal der ikke nødvendigvis
ændres ved. Derimod er hensigten alene at samlingernes status juridisk
bliver fastslået som samlinger så de ikke blot figurerer på henholdsvis
Blindeinstituttets og Refsnæsskolens inventarlister.
Efter mødet med museet rettede bestyrelsen en henvendelse til landsformand
Jens Bromann og forelagde problematikken omkring samlingerne.
Jens Bromann reagerede meget positivt på idéen om etableringen
af en selvejende museumsinstitution. Henvendelsen resulterede også i
at Museumssagen blev sat på DBS’s handlingsplan for 2005 til 2006.
Under afsnit F, som omhandler kultur er punkt 1 etableringen af Blindehistorisk
Museum som selvstændig institution.
14
I forsommeren rettede Mogens Bang en forespørgsel til museumsdirektør
Jørgen Selmer, Københavns Bymuseum. Han er den øverste
museumsansvarlige i Københavns kommune, hvorunder Blindehistorisk
Museum sorterer som del af en institution i Københavns kommune.
Hensigten hermed var at få afklaret muligheden for økonomisk støtte ad
denne vej. Jørgen Selmer forelagde sagen på et møde i kulturforvaltningen
i København, men resultatet heraf var, at der ikke umiddelbart var
udsigt til noget sådant.
Hen over sommeren henvendte Jens Bromann sig til henholdsvis Blindeinstituttet
og Refsnæsskolen/Vestsjællands amt med henblik på at få
udarbejdet et notat om samlingernes situation. På et møde i september
blev sagen forelagt Kulturministeriet med henblik på at få samlingerne
tilført økonomiske midler. Sagen blev ikke afvist, men resulterede heller
ikke i en afklaring.
På Mogens Bangs og forstander Ole Kristensens initiativ blev der den
6. december derfor afholdt et koordineringsmøde på blindeinstituttet
mellem Dansk Blindesamfund, Danmarks Blindehistoriske Selskab,
Historisk selskab for handicap og samfund, Blindehistorisk museum,
Blindeinstituttets forstander Ole Kristensen, Svend Thougaard fra Refsnæsskolen,
Jørgen Selmer fra Københavns bymuseum og Landsarkivar
Erik Nørr. Mødet mundede ud i en beslutning om at arbejde på, at de
blindehistoriske samlinger etableres som selvejende institution med fun
15
dats og egen bestyrelse. Den 9. december blev sagen taget op i blindeinstituttets
bestyrelse, hvor Københavns kommunes repræsentant fik til
opgave at undersøge hvordan ejerforholdet samlingerne juridisk hænger
sammen. Resultatet heraf var at samlingerne tilhører de pågældende
institutioner som tilhører Københavns Kommune/Vestsjællands amt
men med dispositionsret hos institutionerne. Den 16. januar afholdtes et
nyt møde mellem Dansk Blindesamfund, Blindeinstituttets forstander
Ole Kristensen og Synscenter Refsnæs v. forstander Dan Spanggård.
Heri blev der givet grønt lys for at arbejde videre med sagen. Ved udfærdigelsen
af denne beretning er der ved at blive udarbejdet et udkast
til fundats på hovedkontoret med assistance fra leder af Københavns
Bymuseum Jørgen Selmer. Målet er at få fundatsen underskrevet inden
den 15. februar. Fra den 15. februar får kommunerne mulighed for at
byde ind på institutionerne hvorved situationen vil være helt uforudsigelig.
Bestyrelsen har sikret sig, at der i indstillingen til fundatsudkastet
henstilles til, at Blindehistorisk Selskab bliver repræsenteret i den kommende
bestyrelse for de blindehistoriske samlinger.
Løsningen der nu er i sigte er kommet i stand som et resultat af et positivt
samarbejde og en konstruktiv dialog mellem alle implicerede parter.
Særligt Jens Bromanns handlekraft bærer en væsentlig del af ansvaret
herfor.
16
Refsnæssamlingen
Situationen for Refsnæssamlingen har gjort en udvikling i museumssagen
yderligere presserende. I midten af november blev Refsnæssamlingen
i hast pakket ned efter påbud fra brandmyndighederne i Kalundborg.
Brandmyndighederne har tidligere påpeget, at loftsetagen i huset
Strandbo, hvor de historiske samlinger blev opbevaret oppe under loftet,
var en brandfælde. Ledelsen på Refsnæs havde håbet, at få dispensation
indtil august 2006, hvor der ville være mulighed for at få anbragt
samlingen i den tidligere forstanderbolig. I forbindelse med flytningen
til den tid var det aftalt med Kalundborg Museum, at de skulle være
behjælpelige med registrering af samlingen. Men i midten af november
var brandinspektøren altså igen på besøg og besluttede, at der ikke kunne
gives nogen form for dispensation. Loftsetagen skulle ryddes straks.
Rydningen blev gennemført og alt blev pakket ned i flyttekasser – uden
registrering af nogen slags – og er blevet anbragt i kælderen under det
gamle centralkøkken. Der er tale om masser af kasser, som dog står tørt
og sikkert. Refsnæssamlingen bør imidlertid have højeste prioritet i det
kommende år.
Afslutning
Hermed afsluttes så årsberetningen for 2005. Dette er min første årsberetning
men samtidig også foreløbigt den sidste. Den 1. november
begyndte jeg som akademisk medarbejder i den kommende Egedal
17
kommune hvor jeg arbejder med sammenlægningen af socialforvaltningerne.
Arbejdet i den igangværende sammenlægningsproces har vist sig
særdeles spændende, men samtidig også meget tidsrøvende. På baggrund
heraf har jeg besluttet ikke at genopstille som formand. Min beslutning
bunder alene heri. Det er således ikke fordi, at jeg ikke længere
finder bestyrelsesarbejdet vigtigt, men netop på grund heraf. Arbejdet
med museumssagen, m.v. er for vigtigt til at kunne udføres som venstrehåndsarbejde.
Jeg har derfor også valgt helt at udtræde af bestyrelsen
for at give plads for nye og friske kræfter.
På bestyrelsens vegne
Den 27. januar 2006 René Ruby, formand.
18
E. Indbydelse til koncert
Den 3. maj opføres en blindehistorisk koncert i KJÆDEN, Klerkegade
10 København K. Rune Most opfører værker af den blinde komponist
Niels Peter Jensen. Læs mere herom i DBS. medlemsblad.
En blindehistorisk afskedstale
Lidt erindringer efter 40 år på Refsnæs
Af økonoma Tove Block Hansen
Redaktionen har fået lov til at bringe økonoma Tove Block Hansens
tale efter 40 års ansættelse på det nuværende Synscenter Refsnæs. Talen
blev holdt i forbindelse med hendes afskedsreception den 15. september
2005.
Tak til alle fordi I er kommet her i dag, Det er helt overvældende,
Tak for de mange blomster, gaver og pæne ord. Tak: for dette arrangement.
Tak for samarbejdet i mange år.
Det er længe siden, det var den 1. maj 1965, hvor jeg første gang stiftede
bekendtskab med (dengang) Statens kostskole for blinde og svagsynede.
19
Og hvorfor så lige her??
Før jeg begyndte min uddannelse som økonoma, var jeg i huset hos en
familie, der havde en dreng som var blind og han var på det tidspunkt
lige flyttet her op. Jeg syntes det kunne være godt at følge efter ham, så
derfor søgte jeg stillingen som økonomaassistent og var så heldig at få
den.
Jeg flyttede ind på Værnehjemmet (nu Fjordhøj), hvor der dengang boede
nogle ældre damer. To af disse damer skrællede kartofler hver dag i
centralkøkkenet.
Hver morgen, når jeg gik over til køkkenet, gik jeg forbi børnehjemmet
(nu kantinen), hvor jeg hilste og snakkede med nogle af børnene igennem
vinduet. Bl.a. Harry som i dag er på Raklevgården.
Her ud over var der Østskolen, hvor pigerne boede og Vestskolen, hvor
drengene boede og i det nuværende værksted for teknisk afdeling, var
der vaskeri og oven over boede økonomaen. Denne lejlighed flyttede
jeg op i, efter også at have boet på Vest en kort overgang.
På Øst var der sygeafdeling. Der var spisestue for plejerne samt det øvrige
personale, der boede på stedet. Øverst oppe boede oldfruen, plejepersonalet,
de unge piger, økonomaeleverne og køkkenledereleverne.
På bondegården var der den gang grise, som blev slagtet og brugt i køkkenet,
samt opbevaring af de grønsager der blev dyrket på stedet. Vi var
20
næsten selvforsynet med de grove grønsager, indtil der i sidste halvdel
af 60’erne kom gang i byggeriet. I 1970 kom der byggestop frem til
1972, hvor byggeriet atter kom i gang. Den 23. januar 1976 var det nye
køkken klar, og vi begyndte at lave mad der. Det var noget af en festdag
for personalet.
Mange arrangementer er blevet holdt igennem tiderne. Første skoledag
efter sommerferien gik alle op på Fyrrebakken, hvor alle spiste frokost
og senere spiste man lagkager og drak kakao. Der blev leget og sunget,
inden turen atter gik hjemad. Der blev holdt konfirmationer, sommerfester
med revyer, fastelavnsfester og ikke mindst pebernøddedagen, hvor
alle eleverne kom over i køkkenet og sang pebernøddesangen og fik
derefter fyldt de medbragte kræmmerhuse med pebernødder.
Vi har også haft besøg af dronningen 2 gange. Ved skolens 75 års dag
og igen ved 100 års dagen.
Sommerskolen har altid været et kapitel for sig selv. Den startede i det
små i 1968 og er siden vokset til det, den er i dag. Jeg håber den fortsat
vil være der, til gavn for både børn og forældre.
I slutningen af 60’erne startede vi i køkkenet med at uddanne elever.
Først var det køkkenlederelever, så økonomaelever og i 1980 blev vi
godkendt som praktiksted for uddannelse af køkkenassistentelever, og
der er gået nogle stykker igennem køkkenet i de år, der er gået.
21
Da vi for snart 2 år siden blev præsenteret for planen om at køkkenfunktionen
skulle flyttes ud på afdelingerne, og at vi alle ville blive tilbudt
job, var det svært at forstå, hvordan man dog kunne finde på det. I dag
er det en realitet, og jeg håber det vil fungere rigtig godt fremover.
Vi bliver nu spredt for alle vinde, og jeg håber at alle får det godt i det
nye, enten det er et job videre frem eller det er på efterløn.
Den sidste tid har været en underlig størrelse. Den 31. juli blev den
sidste mad kørt ud fra køkkenet. Derefter er restlageret fordelt, og det
meste af inventaret er solgt. Jeg har været med til mine sidste møder,
jeg har sorteret alle mine mapper og i dag tager jeg afsked med alle. Jeg
har selv valgt at være med til det sidste, gøre arbejdet færdigt og lukke
og slukke efter mig, og det har jeg været glad for.
Mange hilsner
Tove Block Hansen
22
Den korte dag er lang nok
Anmeldelse af blindehistorisk teaterforestilling
Af Aage Michelsen
Onsdag den 18. januar 2006, kunne Dansk Blindesamfunds Amatørteater
fejre sit 60 års jubilæum. Begivenheden blev bl.a. markeret i festsalen
på Blindeinstituttet i Hellerup med en opførelse af Karl Bjarnhofs
skuespil: ”Den korte dag er lang nok”. Bjarnhof skrev stykket med
baggrund i en kritisk artikel, som han skrev i avisen, Socialdemokraten
i februar 1943. Artiklen gav dengang anledning til en del røre i offentligheden.
I 1958 kom så hans roman med samme navn, og i 1960 blev
den omskrevet til skuespillet, og opført på Det Kongelige Teater. I 1963
blev forestillingen vist i dansk fjernsyn.
Et talstærkt, feststemt publikum, skabte lang kø ved indgangen til salen,
hvilket medførte forsinkelse i tidsplanen. 40 medlemmer af Danmarks
blindehistoriske selskab, havde benyttet sig af selskabets tilbud om,
gratis billetter til forestillingen, ”en gave fra Danmarks Blindehistoriske
Selskab til amatørteateret”. 26 af disse havde forinden nydt en dejlig to
retters menu på en nærliggende italiensk restaurant.
Handlingen i stykket beskriver livet, sådan som det blev levet i midten
af tredverne i Kjædens hjem for blinde kvinder i Klerkegade 10 i København.
Det var helt klart en barsk oplevelse for publikum at leve med
gennem de 10 scenebilleder, der i al sin gru skildrede en enkelt dags
forløb i huset. Set i nutidens krystalklare lys, var det næsten umenneskelige
kår de levede under. De 13 medvirkende skuespillere, sled bravt
23
med deres roller, kun nogle enkelte nåede stjernepræstationer. Man fornemmede
dog, at alle skuespillerne befandt sig godt i truppen, og at der
var lagt et kæmpe arbejde før premieren.. Det kneb imidlertid for flere
af rolleindehaverne at få virkelig liv og kraft i figurerne. Det kneb også
med at få lyden ret meget længere, end til de forreste stolerækker, et
gammel kendt fænomen i den sal. De øvrige folk bag tæppet, instruktør,
belysning, scenefolk m. f. lagde mange gode kræfter i forestillingens
gennemførelse. I perioder havde suffløsen meget travlt, det var nok på
grund af premierefeberen.
Efter tæppefald samledes teaterfolkene og en del af publikum omkring
baren, og markerede jubilæet over et glas vin. Det kunne måske have
været løftet op i et lidt mere festligt plan, kun teaterets formand udtrykte
nogle tanker i forbindelse med jubilæet.
24
FINALE
Det var hvad vi kunne bringe i dette nyhedsbrev.
Stof til næste nummer, som forventes udsendt i maj 2006. skal være
redaktøren i hænde senest 1. april 2006.