Kommende arrangementer

Farum den 9. oktober 2024.

Invitation

Kære medlemmer!

I anledning af Blindehistorisk Selskabs 30-års jubilæum inviteres alle medlemmer med ledsagere til et eftermiddagsarrangement, fredag den 15. november 2024. Markeringen af jubilæet foregår fra kl. 14.00 – 18.00 i mødelokale “København” i Handicaporganisationernes Hus, Blekinge Boulevard 2, 2630 Taastrup.

Program:

Kl. 14.00 – 14.30 Ankomst

Kl. 14.30 Velkomst ved selskabets formand Poul Lüneborg

Kl. 14.45 Arne Christensen, som også er medlem af selskabet, fortæller detaljeret og besvarer spørgsmål om den tur på ski til Sydpolen, han som den første blinde dansker gennemførte i begyndelsen af året. Denne meget flotte præstation kan man læse om i artiklen ”Blind pioner har nået Sydpolen på ski”, der blev bragt i Nyhedsbrev nr. 1 fra i år.

Kl. 15.30 – 17.30 Socialt samvær

Her vil der blive mulighed for at høre en fin optagelse af nogle af de numre fra den jazzkoncert med blinde musikere, der fandt sted på Fuglsangcentret i forbindelse med årets generalforsamling 9. marts. Denne koncert er nærmere omtalt i Nyhedsbrev nr. 1.

Kl. 17.30 – 17.45 Afslutning ved Poul Lüneborg, formand

Kl. 18.00 slutter markeringen af 30-års dagen.

Under hele arrangementet vil der være mulighed for forfriskninger i form af kaffe/te, øl, vin og vand samt snacks.

Det er ikke nødvendigt på forhånd at tilmelde sig, men hvis du er sikker på at dukke op, vil vi være glade for information herom, da det kan have betydning for bestilling af drikkevarer m.v.

Besked kan sendes til næstformand Lena Bang mobil 20 41 88 67 eller på mail lenabanglb@gmail.com

Bestyrelsen håber at mange vil tage imod opfordringen til at være med til at fejre selskabets fødselsdag.

På bestyrelsens vegne

Poul Lüneborg.