Nyhedsbrev nr. 2 april 2005

Danmarks Blindehistoriske Selskab

Nyhedsbrev nummer 2 april 2005

Indhold

1. Redaktionelt 1

2. Beretning 2004 for Danmarks Blindehistoriske Selskab. 2

Medlemsstatistik. 2

Bestyrelsen. 2

Aktiviteter. 3

Hjemmesiden. 3

Besøg hos Kjæde-Ordenen. 4

Blindehistorisk seminar 5.-9. juni 2004. 4

Jubilæumsreception 18. november 2004. 5

Tage Poulsens båndsamling. 5

Fremtidige aktiviteter. Erindringsværksted. 5

Udgivelse. 5

Opfordring! 6

Bevarelse af blindes historie. 6

Afslutning. 7

Referat af generalforsamling i Danmarks Blindehistoriske Selskab den 26. februar 2005 på Fuglsangcentret. 7

Spændende, fornøjelig og blindehistorisk aftenunderholdning på Fuglsangcentret. 11

Nyt om fremtidens aktiviteter. 12

Hvad kan en historieformidler, og hvem er de? 12

Finale. 13

NB: Vi har vedlagt et giroindbetalingskort. Pålydende 100 kr.

Hvis du allerede har betalt, skal du bare kassere det vedlagte.

Hvis du ikke ønsker at være medlem, bedes du rette henvendelse til Arne Krogh.


1. Redaktionelt.

Så kom vi godt over den ordinære generalforsamling. Mange af vore medlemmer oplevede indkaldelsen, og dagsordenen til generalforsamlingen, som noget ganske dramatisk. Det var også dramatisk dengang, den blev skrevet men, gassen gik imidlertid af ballonen, vi fik gennemført en god og saglig generalforsamling. Der skete ændringer i bestyrelsens sammensætning, men nu er vi klar til at trække i arbejdstøjet, og fortsætte de gode takter fra de seneste år. Læs mere detaljeret om generalforsamlingens forløb i dette nyhedsbrev. Der er også en omtale af en særdeles vellykket blindehistorisk aftenunderholdning, som fandt sted den samme weekend i generalforsamlingen. Vi løfter lidt af sløret om, hvilke aktiviteter der vil komme i den nærmeste fremtid.

Fortsættelsen og afslutningen af Svend Jensens artikel om det gule armbind bringes i det næste nummer.

Endelig finder man også svaret på, hvad en historieformidler er.

2. Beretning 2004 for Danmarks Blindehistoriske Selskab.

Året 2004 har som følge af selskabets 10 års jubilæum været et ganske aktivt år. Der er således afviklet et besøg hos Kjæde-Ordenen, og afholdt både et blindehistorisk seminar og et jubilæumsarrangement. Begge arrangementer, der trak medlemmer af huse.

Slutningen af foreningsåret har også været kendetegnet ved, at formanden for selskabet ikke har varetaget sine pligter som formand ordentligt. Dette medfører, at denne beretning er den sidste, som skrives af Thorkild Olesen, idet jeg – som konsekvens af denne kendsgerning – naturligvis trækker mig som formand for selskabet.

Som det vil fremgå senere, vil fremtiden for den kommende formand og bestyrelse byde på udfordringer, både på aktivitetssiden og den politiske front. Så selv om selskabet er blevet 10 år, kan man trygt begynde teenageårene med bevidstheden om, at der er brug for et Danmarks Blindehistoriske Selskab. God læselyst.

Medlemsstatistik.

Selskabet havde ved udgangen af 2004 130 medlemmer. Der er tale om en mindre stigning i forhold til sidste foreningsår, en stigning der formentlig kan skyldes de øgede aktiviteter og den deraf følgende øgede synlighed i blandt andet Dansk Blindesamfunds medlemsblad.

Bestyrelsen.

Bestyrelsens sammensætning efter generalforsamlingen.

Formand: René Ruby, tlf. 36 30 77 68

Kasserer: Arne Krogh, tlf: 45 85 94 19

Bestyrelsesmedlemmer: Karsten Ahrens, tlf. 59 29 32 92

Aage Michelsen, tlf. 98 18 52 88

Kurt Nielsen, tlf. 45 81 40 36

Suppleanter: Else Ahrens og Bente Krogh

Den endelige konstituering, vil følge i næste nyhedsbrev.

Efter sidste års generalforsamling konstituerede bestyrelsen sig med Karsten Ahrens som næstformand og René Ruby som sekretær. Aage Michelsen blev valgt som redaktør af selskabets nyhedsbrev.

Bestyrelsen har, når generalforsamlingen afholdes, afholdt 5 møder, hvoraf 2 har været afholdt som telefonmøder.

Samarbejdet i bestyrelsen har, når der ses bort fra de seneste måneder i foreningsåret, fungeret ganske godt.

Som det fremgår af et andet punkt på generalforsamlingens dagsorden måtte den resterende del af bestyrelsen tage over, da formanden ikke var til at få fat i mod slutningen af 2004.De øvrige bestyrelsesmedlemmer har herved vist ansvarlighed over for selskabet, og det er jeg meget taknemmelig for. Bestyrelsesmedlemmerne har modtaget min uforbeholdne undskyldning for min manglende indsats, der har været grunde til denne mangel på indsats, men det skal ikke bortforklare at jeg ikke har udført mit hverv.

Aktiviteter.

Selskabet har udgivet tre nyhedsbreve i løbet af foreningsåret. Indholdet har været meget afvekslende. Selvom der er kommet flere indlæg fra medlemmerne til nyhedsbrevet er der stadig plads til flere.

Nyhedsbrevet trykkes stadig på sort og punkt på Synscenter Refsnæs, mens båndudgaven dels er blevet indlæst af Gitte Michelsen og dels er blevet indlæst af Dansk Blindesamfund. Det koster ikke selskabet noget at få produceret brevet på sort og punkt, men båndudgaven koster lidt penge, når den indlæses af Dansk Blindesamfund.

Den kommende bestyrelse må nok til at overveje kraftigt, om selskabet kan være sikker på, at vi fortsat kan få trykt nyhedsbrevet gratis på Synscenter Refsnæs. Bestyrelsen har tidligere lavet undersøgelse angående omkostningerne ved trykning og distribution af sort og punkt hos Dansk Blindesamfund, og dengang var udgifterne på cirka 11.000 kroner, altså næsten et års kontingentindtægter. Det er derfor vanskeligt at forestille sig, at en flytning af trykningen fra Refsnæs vil kunne lade sig gøre uden en kontingentstigning, med mindre der findes andre muligheder.

Hjemmesiden.

Selskabets hjemmeside har lidt under, at den ikke er holdt opdateret. Det skyldes dels, at der stadig ikke er indarbejdet rutiner for at nyhedsbreve skal sendes til selskabets kontaktperson til hjemmesidens redaktør hos Dansk Blindesamfund, dels at der har været manglende ressourcer til at udfylde de manglende links.

Den kommende bestyrelse må få iværksat en procedure, der sikrer at nyhedsbrevene samt referaterne kommer på hjemmesiden så snart de er klar hertil.

Besøg hos Kjæde-Ordenen.

Den 26. marts 2004 deltog 35 af selskabets medlemmer i et meget vellykket besøg hos “Kjæden” i Klerkegade, København. Besøget omfattede en rundvisning samt en gennemgang af Kjædens historie.

Efterfølgende var der mulighed for de af medlemmerne der ønskede det, at mødes og spise sammen på en nærliggende restauration. Det var en meget stor succes, idet medlemmerne fandt det godt at mødes og snakke sammen om gamle minder.

Selskabet havde indforskrevet nogle ledsagere til arrangementet, for hvem selskabet betalte rejseudgifter og gav et tilskud til fortæringen. Det var en rigtig god idé at have disse ledsagere med, da Kjædens hus i Klerkegade har mange kringelkroge og der også skulle findes vej fra Klerkegade til restaurationen.

Alt i alt er der tale om et arrangement, der var en stor succes.

Blindehistorisk seminar 5.-9. juni 2004.

Selskabet forsøgte sig med dette blindehistoriske seminar for første gang i flere år med et weekendarrangement, og det var en succes. I alt var der omkring 25 medlemmer til stede, og de fik en spændende indføring i handicaphistorie og blindes historie samt mulighed for at diskutere temaer, der siden Dansk Blindesamfunds stiftelse har været aktuelle for blinde og svagsynede i Danmark.

Lørdag aften markerede selskabet sit jubilæum ved en festmiddag og efterfølgende var der underholdning. Henning Riiser spillede klaver og fortalte om musik og om mange blinde og svagsynede, han har kendt gennem et langt og virksomt liv. Det var yderst spændende for alle, måske især for os yngre medlemmer, der virkelig kan se den udvikling som vi er en del af, og som vi ikke kender ret meget til med den mere eller mindre historieløse opvækst vi har haft.

Det er tanken, at der skal udkomme en konferencerapport fra arrangementet. Rapporten er endnu ikke færdig, men der vil komme meddelelse om dette i nyhedsbrevet, og rapporten vil kunne hentes på hjemmesiden samt ved henvendelse, nærmere herom i nyhedsbrevet.

Bestyrelsen er i øvrigt af den opfattelse, der godt kan afholdes lignende arrangementer, i fremtiden.

Jubilæumsreception 18. november 2004.

På selve dagen for selskabets stiftelse blev der afholdt en jubilæumsreception på Dansk Blindesamfunds hovedkontor i København. Der deltog 25 medlemmer, der havde en hyggelig eftermiddag med taler og musik samt lidt godt til ganen.

Tage Poulsens båndsamling.

Efter Tage Poulsens død ønskede hans enke at overdrage selskabet i alt 139 spolebånd. Bestyrelsen har takket ja til denne donation, og vi har fået lov til at opbevare båndene hos Dansk Blindesamfund, naturligvis på et tørt sted.

Båndene er endnu ikke i skrivende stund, primo januar 2005, modtaget og arkiveret. Når det sker, vil bestyrelsen drage omsorg for at der findes ud af, hvordan båndsamlingen er registreret og hvordan den kan opbevares for eftertiden. Det er et stort arbejde at sikre bånd for eftertiden, idet de bør overspilles til et digitalt medie, men dette tager sin tid. Spolebånd er imidlertid ikke sikre opbevaringskilder, idet der sker nedbrydning af båndenes overflade der gør dem umulige at aflytte.

Den kommende bestyrelse vil arbejde videre med denne opgave. Vi er meget beærede over at have fået denne samling betroet, og vil sørge for at passe godt på den.

Fremtidige aktiviteter. Erindringsværksted.

Som det fremgår af indkaldelsen til generalforsamlingen er der planer om at afholde et erindringsværksted. Værkstedet skulle egentlig have været afholdt i forbindelse med generalforsamlingen, men grundet formandens inaktivitet bliver det ikke sådan, men værkstedet vil blive afholdt på et senere tidspunkt.

Udgivelse.

På generalforsamlingen 2004 blev det foreslået, at bestyrelsen tager initiativ til, at selskabet udgiver skrifter med temaer, som har med blindes historie at gøre. Bestyrelsen har drøftet dette, og igangsat et arbejde for at udgive et skrift om blindeforsorghens udlægning. Udgivelsen bør finde sted i 2005, da det så er 25 år siden, udlægningen fandt sted, og da vi samtidig står midt i en ny kommunalreform, som kan få betydning for støtte til blinde og og svagsynede i Danmark.

Opfordring!

Den kommende bestyrelse vil gerne have forslag til endnu flere aktiviteter. Det er ikke sikkert, at aktivitetsniveauet vil blive så højt som i jubilæumsåret, men det er godt at have en pulje af aktiviteter, som man kan vælge mellem. Generalforsamlingens deltagere opfordres derfor til at fremkomme med deres forslag.

Bevarelse af blindes historie.

Et af selskabets formål er at sikre de blindehistoriske samlinger der findes i Danmark. De to store samlinger findes henholdsvis på instituttet for blinde og svagsynede i Hellerup og på Synscenter Refsnæs, Kalundborg. Og der er grund til at være bekymret for disse samlingers fremtid.

Problemet for samlingerne er todelt. For det første opbevares de ikke på betryggende vis. Forholdene er bedst på Blindeinstituttet, hvor samlingen og udstillingen findes i en kælder, der dog er placeret ikke ret langt fra svømmehallen, mens samlingen på Refsnæs opbevares på et loft, hvor der ikke er tilgængeligt for andre end personalet.

For det andet ejes samlingerne af Københavns Kommune og Vestsjællands Amt, der er driftsherrer for institutionerne, også for de blindehistoriske samlinger. Hidtil har ingen af ejerne vist særlig interesse for samlingerne, bortset fra at der har været røster om at smide det hele ud i Vestsjællands Amt. Blindehistorisk Museum har opmærksomhed fra instituttets ledelse, og på Refsnæs afsættes der lidt tid, så Karsten Ahrens kan holde øje med samlingen.

Ingen ved imidlertid hvad der skal ske med samlingerne, når kommunalreformen medfører, at amterne nedlægges og der derfor skal findes andre driftsherrer for samlingerne. De kommende regioner får formentlig driftsansvaret, men de skal dække deres udgifter til institutionerne ved hjælp af takstfinansierede ydelser til kommunerne, og det er nok ikke særlig sandsynligt, at kommunerne vil finde det interessant at regionerne medregner udgifter til et par blindehistoriske samlinger i taksten. Dertil kommer, at Blindeinstituttet og Refsnæs skal konkurrere med kommunernes egne samt private institutioner, og så skal taksten jo ikke være for høj.

Det er med andre ord vigtigt, at der findes en løsning for de to samlingers fremtidige opbevaring og udstilling, og den løsning skal findes inden udgangen af 2006. Bestyrelsen har modtaget henvendelse fra Blindehistorisk Museum om at afholde et møde, og det vil den kommende bestyrelse gøre. Men foruden dette møde må der arbejdes med Dansk Blindesamfund og med dem, der ejer samlingerne for at sikre, at de ikke går til grunde eller bliver splittet yderligere op. Der kan sandsynligvis blive et samarbejde med Dansk Blindesamfund om problemet, hvad Dansk Blindesamfund vil gøre vides der mere om, når den nedsatte arbejdsgruppe fremkommer med sin rapport til hovedbestyrelsens martsmøde.

Afslutning.

Som nævnt andre steder samt her i beretningen er dette min sidste som formand for selskabet. Jeg har været glad for at prøve at være formand for selskabet, jeg har lært en masse af det, og jeg er ked af den måde, hvorpå jeg kommer fra hvervet på. Der er imidlertid ikke andre at takke herfor end mig selv.

Når det er sagt vil jeg også gerne sige, at jeg synes, at jeg, bortset fra de sidste måneder, har været med til at bringe selskabet videre. I min formandstid har selskabet fået styr på udgivelsen af nyhedsbrevene, der nu kommer regelmæssigt, og der er etableret en hjemmeside samt afholdt flere arrangementer, herunder også et weekendarrangement. Det er naturligvis ikke alene min fortjeneste, der står en arbejdsdygtig bestyrelse bag, som jeg også har været en del af.

Selskabet har mange opgaver at tage vare på. Først og fremmest må selskabet være med til at sikre de blindehistoriske samlingers overlevelse, og så må selskabet også i gang med en anden opgave, nemlig sikringen og samlingen af arkivalier i Dansk Blindesamfund. Der findes i Dansk Blindesamfund arkivalier tilbage fra 1911, og der er ikke ret meget styr på dem. Hvis ikke vi skal miste den del af historien skal der snart gøres noget, om ikke for andet så fordi Dansk Blindesamfund har jubilæum i 2011.

Jeg ønsker den kommende formand og bestyrelse alt godt. En af de ting, jeg har lært ved arbejdet i selskabet er, at man skal lære at planlægge sin tid, så man kan udføre sit arbejde ordentligt. Skulle selskabet få brug for min arbejdsindsats er bestyrelsen naturligvis stadig velkommen til at rette henvendelse, og fremover vil man få et klart svar om jeg kan udføre arbejdet eller ej.

Held og lykke.

Thorkild Olesen, formand.

Referat af generalforsamling i Danmarks Blindehistoriske Selskab den 26. februar 2005 på Fuglsangcentret.

1. Mødet åbnes og godkendelse af dagsordenen.

Thorkild Olesen bød velkommen og konstaterede at der var 37 stemmeberettigede til stede. Som følge af, at situationen i bestyrelsen var blevet afklaret efter udsendelsen af indkaldelse og dagsorden til generalforsamlingen bortfaldt den oprindelige dagsorden. Fremsættelse og godkendelse af en revideret dagsorden blev rykket til punkt 2 efter valg af dirigent.

2. Valg af stemmetællere og dirigent.

Som stemmetællere valgtes Edith Nygaard og Haakon Fløe uden modkandidater. Som dirigent valgtes Poul Villadsen uden modkandidater.

Poul Villadsen konstaterede herefter at generalforsamlingen var lovligt indvarslet og fremlagde følgende forslag til dagsordenens efterfølgende punkter som godkendtes.

3. Godkendelse af referat fra generalforsamling 2004.

4. Årsberetning.

5. Fremlæggelse af det reviderede regnskab.

5.A. Fastsættelse af kontingent.

6. Forslag.

7. Valg:

7.A. Valg af formand for et år.

7.B. Valg af kasserer.

7.C. Valg af et bestyrelsesmedlem.

7.D. Valg af to suppleanter.

7.E. Valg af to revisorer samt en revisorsuppleant.

8. Eventuelt.

Ad 3. Godkendelse af referat fra generalforsamlingen 2004.

Referatet fra generalforsamlingen 2004 oplæstes og godkendtes uden bemærkninger.

Ad 4. Årsberetning.

Thorkild Olesen ønskede fremlæggelsen opdelt i dels en redegørelse for den opståede situation i bestyrelsen og dels i en gennemgang af selve årsberetningen. Thorkild Olesen redegjorde for baggrunden for, at den situation var opstået, som havde resulteret i at de fire bestyrelsesmedlemmer havde stillet deres mandat til rådighed. Thorkild Olesen havde i nogle måneder ikke været til at få fat i og ikke taget kontakt til den øvrige bestyrelse. Thorkild Olesen har såvel i indlæg i medlemsbladet som i årsberetningen tilkendegivet at bestyrelsen har ret i de dispositioner og forholdsregler den har truffet og har som følge heraf besluttet at trække sig som formand. Thorkild Olesen beklager og undskylder meget det passerede. Herefter takkede Karsten Ahrens for Thorkild Olesens redegørelse og udtrykte forståelse i forhold til travlhed og en stor arbejdsbyrde. Aage Michelsen beklagede det passerede og redegjorde for baggrunden for bestyrelsens dispositioner. Årsagen hertil var dels at der ifølge vedtægterne skal være indkaldt og afholdt generalforsamling i første kvartal og dels var der reserveret 20 værelser på Fuglsangcentret 26. til 27. februar som selskabet hæftede for. Da bestyrelsen ikke kunne komme i kontakt med formanden hverken telefonisk, skriftligt eller via E-mail var den tvungen til at handle.

Herefter blev den egentlige årsberetning fremlagt. Da det af tidsmæssige grunde ikke havde været muligt at udsende denne, blev den i stedet oplæst og bringes tillige i nyhedsbrev nummer 2 2005.

Som tilføjelse til den oplæste beretning berørte Thorkild Olesen, at ejerforholdet til de blindehistoriske samlinger er meget usikker på grund af den kommende kommunalreform. Der er afsendt en afrapportering fra Dansk Blindesamfunds arbejdsgruppe til bevarelse af blindes historie til hovedbestyrelsen med en redegørelse for samlingernes situation og ejerforhold. Thorkild Olesen har endvidere talt med Frits Kårup, som er den øverste chef for Refsnæsskolen samt social- og kulturchef i Vestsjællands Amt. Denne har oplyst at der er planer om at flytte samlingen fra Refsnæs til den gamle åndssvageanstalt Andersvænge. Samlingen hører dog principielt ikke hjemme her, men bør sammenlægges med Blindehistorisk Museum hvilket Blindehistorisk Selskab bør presse på for.

På generalforsamlingen i 2004 blev det foreslået at Blindehistorisk Selskab skulle forestå temaudgivelser. Thorkild Olesen og René Ruby har efterfølgende udarbejdet et udkast til en temaudgivelse om 25 året efter udlægningen af Særforsorgen. Udgivelsen er planlagt til at få et omfang på 125 til 150 sider. Udgivelsen vil koste 30.000 kroner med en styk pris på 150 kroner, men 75 procent af finansieringen forventes at kunne ske via forhåndsafsættelse af eksemplarer til forskellige institutioner og organisationer. Såfremt finansieringen kommer på plads er planen at udgivelsen lanceres ved en reception den 18. november 2005.

Efter Thorkild Olesens tilføjelser til årsberetning blev ordet givet frit.

Henning Eriksen udtrykte glæde over det begyndende samarbejde med Blindehistorisk Museum, som har været ophørt i en årrække, og ser frem til et møde med museet. Henning Eriksen ønskede endvidere at Blindehistorisk Selskab må definere sig som interessegruppe i forhold til Dansk Blindesamfund. Hvis selskabet fremsætter velargumenterede forslag er det ikke umuligt at der kan opnås noget.

Hans Olsen tilbød at trykke nyhedsbrevene vederlagsfrit og tilbød at være behjælpelig med at kopiere Tage Poulsens båndsamling over på digitale medier. Karsten Ahrens omtalte et møde med ledelsen på Refsnæs i november 2004. Inden mødet havde Karsten Ahrens indtryk af, at der var ligegyldighed fra Refsnæsskolens side i forhold til samlingen, men på mødet havde de tre institutionsledere givet udtryk for stor interesse. Der er således drøftelser af at den akademiske medarbejder fra Blindehistorisk Museum tilknyttes samlingen med henblik på registrering. Der har været afholdt endnu et møde den 18. december med Historisk Selskab for Handicap og Samfund og og Refsnæs om registrering og bevarelse af samlingen. Der foreligger endnu ikke et referat fra dette møde og det er derfor uvist hvad der videre er sket.

Karsten Ahrens takkede Hans Olsen for tilbudene, men i forhold til nyhedsbrevene er der ikke på nuværende tidspunkt planer om at ændre distributionen da såvel trykning som forsendelse udføres gratis af Refsnæsskolen. På forespørgsel om samlingernes ejerforhold og en eventuel sammenlægning og flytning til Fuglsangcentret oplyste Thorkild Olesen at at Refsnæs samlingen tilhører Vestsjællands Amt og Blindehistorisk Museum tilhører Københavns Kommune.

Aage Michelsen omtalte Dansk Blindesamfunds initiativ med etableringen af et formidlerkorps bestående af seks historieformidlere. Korpset var blevet etableret i erkendelse af et behov herfor, men det var skuffende at der ikke havde vist sig større interesse for at gøre brug af formidlerne.

Herefter godkendtes beretningen.

Ad 5. Fremlæggelse af det reviderede regnskab.

Regnskabet var udsendt med indkaldelsen til generalforsamlingen. Arne Krogh redegjorde for regnskabet og oplyste at der i 2004 havde været udgifter for 58.658 kroner hvilket skyldtes det høje aktivitetsniveau. I 2004 havde der således været et underskud på 19.705 kroner, men herfra skal trækkes tilskudet fra Dansk Blindesamfund til seminaret på 13.500 kroner, som først er indkommet i januar og derfor først vil figurere på regnskabet for 2005. Regnskabet godkendtes uden bemærkninger.

Ad 5.A. Fastsættelse af kontingent.

På baggrund af, at kontingentet siden stiftelsen i 1994 uforandret har ligget på 100 kroner samt på baggrund af det forøgede aktivitetsniveau, den forestående temaudgivelse og underskuddet i 2004 foreslog bestyrelsen en kontingentstigning på 50 kroner til 150 kroner. Forslaget blev enstemmigt vedtaget. Kontingentet vil således fra 2006 vil således udgøre 150 kroner.

6. Forslag.

Der forelå ingen forslag.

7. Valg.

Ad 7.A. Valg af formand for et år.

Bestyrelsen foreslog René Ruby. Herudover blev Aage Michelsen foreslået, men denne afslog. René Ruby valgtes herefter til formand uden modkandidater.

Ad 7.B. Valg af kasserer.

Arne Krogh genopstillede og valgtes uden modkandidater.

Ad 7.C. Valg af et bestyrelsesmedlem.

Eftersom René Ruby var blevet valgt til formand skulle der vælges to bestyrelsesmedlemmer for henholdsvis et og to år. Aage Michelsen genopstillede og desuden foreslog bestyrelsen Kurt Nielsen.Endvidere blev Hans Olsen og Elin Andreasen foreslået men begge afslog. Aage Michelsen og Kurt Nielsen blev herefter valgt uden modkandidater. Ved indbyrdes overenskomst er Aage Michelsen valgt for to år og Kurt Nielsen for et år.

7.D. Valg af to suppleanter.

Else Ahrens og Bente Krogh genopstillede og valgtes uden modkandidater.

Som revisorer genvalgtes Edith Nygaard og Svend Thougaard uden modkandidater. Som revisorsuppleant genvalgtes Gitte Michelsen uden modkandidater.

8. Eventuelt.

Henning Eriksen berettede om situationen på Blindehistorisk Museum og det igangværende arbejde her. Poul Villadsen omtalte Dansk Blindesamfunds jubilæumsudvalg og de udgivelser, som der er planlagt i forbindelse med jubilæet i 2011.

Thorkild Olesen foreslog Poul Villadsen og jubilæumsudvalget at leje Det Kongelige Teater i forbindelse med jubilæet og afholde en koncert med musik af blinde musikere.

Endvidere takkede Thorkild Olesen for de forløbne år og beklagede endnu en gang at han havde svigtet. Thorkild Olesen udtrykte tillid til at den nye formand skulle løfte opgaven.

René Ruby takkede Thorkild Olesen for samarbejdet og for de resultater der var opnået. René Ruby takkede sluttelig dirigenten.

Afslutningsvis takkede Poul Villadsen for god ro og orden.

Dirigent Poul Villadsen og referent René Ruby.

Spændende, fornøjelig og blindehistorisk aftenunderholdning på Fuglsangcentret.

Af Aage Michelsen.

Efter en vel overstået generalforsamling og en god middag, samledes man til et genhør af Amatørteatrets nytårsrevy fra 1964. Lokalet var til den lejlighed omdannet til et hyggeligt serveringsteater, med duge og levende lys på bordene og dæmpet belysning. Der var en forventningsfuld stemning da revyorkestret, under ledelse af Willy E. Nielsen, i dag bedre kendt med efternavnet Egemose, fuldtonigt spillede ouverturen med de melodier, som blev anvendt i revyen.

med klar og tydelig røst, præsenterede Normann Nygaard de enkelte numre. Mange af skuespillerne er ikke længere iblandt os, men der var dog tre af de medvirkende, som ved denne lejlighed var blandt aftenens publikum. Her skal i flæng nævnes fra listen over rolleindehavere: Kresten Sørensen, Kirsten og Hans Olesen, Edith Nygaard, Niels Christensen og (Eskjær), Bente og Arne Krogh, Grethe og Holger Peetz, Jørgen Nikolaj Hansen, Gustav Ohlsson, Johannes Wahl, Lis Østergaard, Bent Ebbe og Paul Åved.

Der blev sandelig ikke lagt fingre imellem, når man dengang portrætterede Dansk Blindesamfunds toptillidsmænd og kvinder. Det skortede heller ikke på vovede indlæg, blandt andet om oplevelser på feriehjemmet i Hobro. Den dengang nystartede konsulenttjeneste fik heller ikke for lidt. Det var en forrygende oplevelse at lytte til de dygtige skuespillere. Fra listen over de lige så dygtige tekstforfattere skal nævnes: Ove Olsen, Helge Hampe, Verner Clemmensen og Poul Glygaard, som havde spidset deres penne ved den lejlighed.

Efter forestillingen, som ved den lejlighed varede lidt over et par timer, lød der taktfaste klapsalver fra det tilstedeværende publikum.

Det vil være rigtig flot, hvis vi til det kommende 100 års jubilæum i Dansk Blindesamfund i 2011, kan sætte noget lignende på plakaten.

Nyt om fremtidens aktiviteter.

Det var en begivenhedsrig weekend den 26.-27. februar. Søndag formiddag var afsat til en drøftelse af, hvordan man kunne skrue kommende aktiviteter sammen. Et erindringsværksted var bare en af de mange gode idéer. Det vil blive forsøgt afviklet i forbindelse med næste års generalforsamling, som i øvrigt blev fastsat til weekenden 25.-26. marts 2006. Der kom også en lang række spændende forslag, med emner, som bestyrelsen nu vil arbejde videre med hen over det kommende år. Læs mere om disse aktiviteter, når de bekendtgøres i nyhedsbrevet.

Hvad kan en historieformidler, og hvem er de?

Af Aage Michelsen.

For et par år siden, besluttede Dansk Blindesamfund at uddanne nogle historieformidlere, for blandt andet at åbne mulighed for, at give en kvalificeret information om blindes historie. Der blev til formålet uddannet seks historieformidlere, og der gik bud til kredsbestyrelserne om, at dette tilbud lå godt for medlemsmøder, hyggeklubber og lignende rundt om i kredsene. Nogle steder har man, benyttet sig af denne mulighed for, at få sådan en person på besøg. Det er imidlertid langt fra alle, der har taget imod tilbudet. Derfor skal der herfra henstilles til de af selskabets medlemmer, som jævnligt kommer i en af kredsenes hyggeklubber, om at påvirke sin klubledelse med ønsket om, at få en sådan historieformidler på besøg.Inden længe skal programmerne for den kommende klubaktivitet fastlægges, så prøv om du kan få indflydelse på planlægningen. Vi kan godt love dig, at det bliver en god og spændende oplevelse. De seks historieformidlere er: Kaj Cramer, Arne Krogh, Henning Eriksen, Erik Kiørbye, Bent O. Kristensen og Aage Michelsen. Historieformidlingen kan rekvireres ved, enten ved henvendelse til Dansk Blindesamfunds hovedkontor, eller til din kredsformand, der også kan oplyse om den nærmest boende. Historieformidlerne skal ikke have noget honorar, men eventuelle rejseudgifter skal godtgøres.

Finale.

Det var så alt for denne gang. Husk at bemærke bekendtgørelser om de kommende aktiviteter i selskabet, også hvis de bringes i Dansk Blindesamfunds medlemsblad. Stof til næste nummer af nyhedsbrevet, skal være redaktøren i hænde senest 1. juli 2005. Nyhedsbrev nummer tre forventes udsendt omkring 1. september 2005.

Referat af generalforsamling 26 02 2005

Referat af generalforsamling i Danmarks Blindehistoriske Selskab den 26. februar 2005 på Fuglsangscentret.

1. Mødet åbnes og godkendelse af dagsordenen:

Thorkild Olesen bød velkommen og konstaterede at der var 37 stemmeberettigede til stede.

Som følge af, at situationen i bestyrelsen var blevet afklaret efter udsendelsen af indkaldelse og dagsorden til generalforsamlingen bortfaldt den oprindelige dagsorden. Fremsættelse og godkendelse af en revideret dagsorden blev rykket til punkt 2 efter valg af dirigent.

2. Valg af stemmetællere og dirigent:

Som stemmetællere valgtes Edith Nygaard og Haakon Fløe uden modkandidater. Som dirigent valgtes Poul Villadsen uden modkandidater.

Poul Villadsen konstaterede herefter at generalforsamlingen var lovligt indvarslet og fremlagde følgende forslag til dagsordenens efterfølgende punkter som godkendtes:

3. Godkendelse af referat fra generalforsamling 2004.

4. Årsberetning.

5. Fremlæggelse af det reviderede regnskab.

5.A. fastsættelse af kontingent.

6. Forslag.

7. Valg:

7.A. Valg af formand for et år.

7.B. Valg af kasserer.

7.C. Valg af et bestyrelsesmedlem.

7.D. Valg af to suppleanter.

7.E. Valg af to revisorer samt en revisorsuppleant.

8. Eventuelt.

3. Godkendelse af referat fra generalforsamlingen 2004:

Referatet fra generalforsamlingen 2004 oplæstes og godkendtes uden bemærkninger.

4. årsberetning:

Thorkild Olesen ønskede fremlæggelsen opdelt i dels en redegørelse for den opståede situation i bestyrelsen og dels i en gennemgang af selve årsberetningen. Thorkild Olesen redegjorde herefter for baggrunden for, at den situation var opstået, som havde resulteret i at de fire bestyrelsesmedlemmer havde stillet deres mandat til rådighed. Thorkild Olesen havde i nogle måneder ikke været til at få fat i og ikketaget kontakt til den øvrige bestyrelse. Thorkild Olesen har såvel i indlæg i medlemsbladet som i årsberetningen tilkendegivet at bestyrelsen har ret i de dispositioner og forholdsregler den har truffet og har som følge heraf besluttet at trække sig som formand. Thorkild Olesen beklager og undskylder meget det passerede.

Herefter takkede Karsten Ahrens for Thorkild Olesens redegørelse og udtrykte forståelse i forhold til travlhed og en stor arbejdsbyrde. Aage Michelsen beklagede det passerede og redegjorde for baggrunden for bestyrelsens dispositioner. Årsagen hertil var dels at der i følge vedtægterne skal være indkaldt og afholdt generalforsamling i første kvartal og dels var der reserveret 20 værelser på Fuglsangscentret 26. til 27. februar som selskabet hæftede for. Da bestyrelsen ikke kunne komme i kontakt med formanden hverken telefonisk, skriftligt eller via e-mail var den tvungen til at handle.

Herefter blev den egentlige årsberetning fremlagt. Da det af tidsmæssige grunde ikke havde været muligt at udsende denne, blev den i stedet oplæst og bringes tillige i nyhedsbrev nr. 2 2005.

Som tilføjelse til den oplæste beretning berørte Thorkild Olesen, at ejerforholdet til de blindehistoriske samlinger er meget usikker på grund af den kommende kommunalreform. Der er afsendt en afrapportering fra Dansk Blindesamfunds arbejdsgruppe til bevarelse af blindes historie til hovedbestyrelsen med en redegørelse for samlingernes situation og ejerforhold. Thorkild Olesen har endvidere talt med Frits Kårup, som er den øverste chef for Refsnæsskolen samt social og kulturchef i Vestsjællands amt. Denne har oplyst at der er planer om at flytte samlingen fra Refsnæs til den gamle åndsvageanstalt Andersvænge. Samlingen hører dog principielt ikke hjemme her men bør sammenlægges med Blindehistorisk Museum hvilket Blindehistorisk Selskab bør presse på for.

På Generalforsamlingen i 2004 blev det foreslået at Blindehistorisk Selskab skulle forestå temaudgivelser. Thorkild Olesen og René Ruby har efterfølgende udarbejdet et udkast til en temaudgivelse om 25 året efter udlægningen af særforsorgen. Udgivelsen er planlagt til at få et omfang på 125 til 150 sider. Udgivelsen vil koste 30.000 kr. med en styk pris på 150 kr., men 75 % af finansieringen forventes at kunne ske via forhåndsafsættelse af eksemplarer til forskellige institutioner og organisationer. Såfremt finansieringen kommer på plads er planen at udgivelsen lanceres ved en reception den 18. november 2005.

Efter Thorkild Olesens tilføjelser til årsberetning blev ordet givet frit.

Henning Eriksen udtrykte glæde over det begyndende samarbejde med Blindehistorisk Museum, som har været ophørt i en årrække, og ser frem til et møde med museet. Henning Eriksen ønskede endvidere at Blindehistorisk Selskab må definere sig som interessegruppe i forhold til DBS. Hvis selskabet fremsætter velargumenterede forslag er det ikke umuligt at der kan opnåes noget.

Hans Olsen tilbød at trykke nyhedsbrevene vederlagsfrit og tilbød at være behjælpelig med at kopiere Tage Poulsens båndsamling over på digitale medier.

Karsten Ahrens omtalte et møde med ledelsen på Refsnæs i november 2004. Inden mødet havde Karsten Ahrens indtryk af, at der var ligegyldighed fra Refsnæsskolens side i forhold til samlingen, men på mødet havde de tre institutionsledere givet udtryk for stor interesse. Der er således drøftelser af at den akademiske medarbejder fra Blindehistorisk Museum tilknyttes samlingen med henblik på registrering. Der har været afholdt endnu et møde den 18. december med Historisk Selskab for Handicap og Samfund og Refsnæs om registrering og bevarelse af samlingen. Der foreligger endnu ikke et referat fra dette møde og det er derfor uvis hvad der videre er sket.

Karsten Ahrens takkede Hans Olsen for tilbudene, men i forhold til nyhedsbrevene er der ikke på nuværende tidspunkt planer om at ændre distributionen da såvel trykning som forsendelse udføres gratis af Refsnæsskolen.

På forespørgsel om samlingernes ejerforhold og en eventuel sammenlægning og flytning til Fuglsangscentret oplyste Thorkild Olesen at Refsnæs samlingen tilhøre Vestsjællands amt og Blindehistorisk Museum tilhøre Københavns kommune.

Aage Michelsen omtalte DBS’s initiativ med etableringen af et formidlerkorps bestående af 6 historieformidlere. Korpset var blevet etableret i erkendelse af et behov herfor, men det var skuffende at der ikke havde vist sig større interesse for at gøre brug af formidlerne.

Herefter godkendtes beretningen.

5. Fremlæggelse af det reviderede regnskab:

Regnskabet var udsendt med indkaldelsen til generalforsamlingen. Arne Krogh redegjorde for regnskabet og oplyste at der i 2004 havde været udgifter for 58.658 kr. hvilket skyldtes det høje aktivitetsniveau. I 2004 havde der således været et underskud på 19.705 kr. men herfra skal trækkes tilskudet fra DBS til seminaret på 13.500 kr., som først er indkommet i januar og derfor først vil figurerer på regnskabet for 2005. Regnskabet godkendtes uden bemærkninger.

5.A. Fastsættelse af kontingent:

På baggrund af, at kontingentet siden stiftelsen i 1994 uforandret har ligget på 100 kr. samt på baggrund af det forøgede aktivitetsniveau, den forestående temaudgivelse og underskuddet i 2004 foreslog bestyrelsen en kontingent stigning på 50 kr. til 150 kr. Forslaget blev enstemmigt vedtaget. Kontingentet fra 2006 vil således udgøre 150 kr.

6. Forslag:

Der forelå ingen forslag.

7. Valg:

7.A. Valg af formand for et år:

Bestyrelsen foreslog René Ruby. Herudover blev Aage Michelsen foreslået men denne afslog. René Ruby valgtes herefter til formand uden modkandidater.

7.B. Valg af kasserer:

Arne Krogh genopstillede og valgtes uden modkandidater.

7.C. Valg af et bestyrelsesmedlem:

Eftersom René Ruby var blevet valgt til formand skulle der vælges to bestyrelsesmedlemmer for henholdsvis et og to år. Aage Michelsen genopstillede og desuden foreslog bestyrelsen Kurt Nielsen. Endvidere blev Hans Olsen og Elin Andreasen foreslået men begge afslog. Aage Michelsen og Kurt Nielsen blev herefter valgt uden modkandidater. Ved indbyrdes overenskomst er Aage Michelsen valgt for to år og Kurt nielsen for et år.

7.D. Valg af to suppleanter:

ElseAhrens og Bente Krogh genopstillede og valgtes uden modkandidater.

7.E. Valg af to revisorer og en revisorsuppleant:

Som revisorer genvalgtes Edith Nygaard og Svend toggård uden modkandidater. Som revisorsuppleant genvalgtes Gitte Michelsen uden modkandidater.

8. Eventuelt:

Henning Eriksen berettede om situationen på Blindehistorisk Museum og det igangværende arbejde her.

Poul Villadsen omtalte DBS’s jubilæumsudvalg og de udgivelser, som der er planlagt i forbindelse med jubilæet i 2011.

Thorkild Olesen foreslog Poul Villadsen og jubilæumsudvalget at leje Det Kongelige Teater i forbindelse med jubilæet i 2011 og afholde en koncert med musik af blinde musikere.

Endvidere takkede Thorkild Olesen for de forløbne år og beklagede endnu en gang at han havde svigtet. Thorkild Olesen udtrykte tillid til at den nye formand skulle kunne løfte opgaven.

René Ruby takkede Thorkild Olesen for samarbejdet og for de resultater der var opnået. René Ruby takkede sluttelig dirigenten.

Afslutningsvis takkede Poul Villadsen for god ro og orden.

Dirigent Poul Villadsen og referent René Ruby.

Nyhedsbrev nr. 1 januar 2005

JANUAR 2005

Indhold

Redaktionelt

Set i bakspejlet: Festlig jubilæumsreception

Indkaldelse til ordinær generalforsamling

Finale.

Danmarks Blindehistoriske Selskab

Nyhedsbrev NR. 1

Bestyrelsen

Formand Thorkild Olesen, telefon 86 16 19 08

Næstformand Karsten Ahrens, telefon 59 29 32 92

Kasserer Arne Krogh, telefon 45 85 94 19

Sekretær Rene Ruby, telefon 36 30 77 68

Redaktør af Nyhedsbrevet Aage Michelsen, telefon 98 18 52 88

Suppleanter: Else Ahrens og Bente Krogh

Redaktionelt

De første linier i dette nyhedsbrev skal indeholde et ønske, et håb om, at alle vore læsere nu er kommet godt gennem julens mange glæder og måske også nogle genvordigheder. Måske har man spist alt for meget af den gode julemad, måske fik man slet ikke den gave, man havde sat næsen op efter. Dernæst vil jeg gerne, på bestyrelsens vegne, bringe de bedste ønsker om et godt og lykkebringende nytår .

Egentlig havde vi planlagt, at der skulle have været et nyhedsbrev udsendt i december 2004. Men af forskellige årsager, bl.a var redaktøren bortrejst, „til Nissernes ø“, en stor del af november og et stykke ind i december. Selve produktionen af nyhedsbrevene tager som bekendt også tid, derfor altså først et nyhedsbrev i januar. Velkommen til læsningen og velkommen til et nyt år i blindehistorisk sammenhæng .

3 SET I BAKSPEJLET BAKSPEJLET:: :: : Vellykket 10 års jubilæumsreception Af Aage Michelsen I anledning af selskabets 10 års jubilæum, arrangeredes der den 18 .

november 2004, nøjagtig på stiftelsesdatoen, en særdeles vellykket reception .

30 personer var, trods en lidt forsinket indbydelse i DBS.s medlemsblad og et særdeles dårligt vejr, mødt op til festlighederne i det store mødelokale, i Dansk blindesamfunds lokaler på Thoravej 35 i København .

Kl. 14 bød selskabets formand Thorkild Olesen velkommen. Han glædede sig over at så mange, trods det dårlige vejr, var mødt frem. Selvom 10 år, i historisk sammenhæng, ikke er mange år, mente han at der var mange gode grunde til at festligholde dagen. Det er vigtigt at vi i de kommende år, ikke mindst op til DBS.s 100 års jubilæum i 2011, er med til at fastholde og udbrede kendskabet til blindes historie. Derefter overlod Thorkild mikrofonen til Aage Michelsen med håbet om, at han kunne styre talerrækken. Efter et festligt musikalsk indslag, udført af Kurt Nielsen og Søren Høg, blev der budt på lækre pindemadder og lidt godt at drikke til. Den første taler var den tidligere formand og medstifter af selskabet Jørgen Eckmann, som i sin tale bl.a. nævnte, at man i blindehistorisk sammenhæng ikke kunne komme uden om at nævne Kjædeordenen, som i 1774 lagde grunden til den første egentlige danske blindeforsorg. Op gennem det 19. århundrede kunne man nævne forskellige årstal, som kom til at få stor betydning for blinde, f.eks opfindelsen af punktskriften i 1825, statens overtagelse af blindeforsorgen i 1858, og i 1890erne, hvor der var en stor paladsrevulution i det daværende Danmarks Blinde, som fik historiske konsekvenser, men lad det nu ligge ved denne lejlighed. Datoen 8. juni 1911 må fremhæves. Dansk Blindesamfund blev stiftet af og for blinde. Denne forening har haft stor betydning for blinde på så utrolig mange områder .

4 Den 18. november 1994 var ca. 100 mennesker, både blinde og seende, forsamlet på det gamle blindeinstitut på Kastelsvej, for at stifte Blindehistorisk selskab, og det er altså denne, begivenhed vi idag kan fejre .

Det var Jørgens håb og ønske, at dette selskab i fremtiden må være med til, at fremme bevarelsen af blindes historie. Eftertiden har krav på at få kendskab til blindes kulturelle baggrund. Jørgen nævnte sluttelig, at der i forbindelse med DBS’s kommende jubilæum er nogle planer om .

at der ved Fuglsangcentret i Fredericia skal foretages nogle byggerier, og det er hans håb, at der også i dette projekt kan skabes muligheder for, at de blindehistoriske samlinger kan få plads der. Der var ingen tvivl om, at hvis dette vil blive muligt, vil selskabet blive taget med på råd .

Derefter var tidligere hovedkasserer i DBS Kaj Chramer den næste taler. Kaj citerede i sin tale bl.a. den tidligere landsformand H. C. Seirup, som engang skulle have sagt ved et tillidsmandsmøde i DBS. „Den vor herre giver et embede, giver han nok også forstand til at bestride embedet“ .

Selskabet har med sine 10 år bevist, at de valgte tillidsmænd har haft evne til at bestride deres embeder. Det er vigtigt, at selskabet bl.a .

gennem historieformidlerne, får bragt DBS’s medlemmer i stand til at forstå, at blindes historie ikke kommer af ingenting. Fremhævede endvidere hvor vigtigt det er at erindre de mange gode kræfter der blev lagt for dagen, og nævnte i den forbindelse nogle af de landsformænd der har markeret sig gennem DBS.s mangeårige historie. Cohn Haste som var den første, så kom Peter Ommerbo, Martinus Christiansen, Carl Bjarnhof, Ernst Jørgensen og H. C. Seirup. Af politiske grunde ville Kaj ikke nævne flere ved denne lejlighed. Store personligheder var de alle, som var med til at skabe kontakten mellem DBS og det øvrige samfund. Kaj sluttede sin tale med at udbringe et leve for selskabet .

Efter endnu et dejligt musikalsk indslag, fik tidligere bestyrelsesmedlem i selskabet Henning Eriksen ordet. Han kunne indledningsvis bringe en hilsen fra Blindehistorisk museum, hvor han jævnligt har sin gang. Henning ville gerne opfordre til, at der blev et tættere samarbejde mellem selskabet og de historiske samlinger. Gav udtryk for et ønske om, at de 5 mange gode kræfter, der på forskellig vis udfolder sig omkring blindes historie, kan finde sammen og trække på fælles hammel .

Næste taler var Erling Madsen, der bl.a. i sin tale opfordrede de tilstedeværende til at foretage en indsamling af en pengegave til selskabet .

Kasserer Arne Krogh gik straks igang, og resultatet blev kr. 600, som han takkede for. Efter endnu et musikalsk indslag, kunne Aage overlade mikrofonen til den sidste taler, nemlig Elin Andreasen, der i sin tale bl.a. kunne meddele, at hun nu, efter moden overvejelse, ville overlade sin, i blindehistorisk sammenhæng meget speciele hamonika, til Blindehistorisk museum. Det drejer sig om Det kgl. blindeinstituts hamonikalærer Erik Rønnes gamle hamonika. Dér blev efterfølgende klappet meget af dette tilsagn. Ved 17 tiden sluttede ordstyreren med, på bestyrelsens vegne at takke for de mange smukke og velvalgte ord og for fremmødet .

6 _____________ Indbydelse til ordinær generalforsamling i Danmarks Blindehistoriske Selskab, samt efterfølgende weekend på Fuglsangcenteret .

Hermed indkaldes til ordinær generalforsamling lørdag den 26. februar 2005 på Fuglsangcenteret i Fredericia .

Generalforsamlingen begynder kl. 15.00. Der serveres eftermiddagskaffe under mødet, som forventes afsluttet ca. kl. 17.00 DAGSORDEN 1. Mødet åbnes og godkendelse af dagsorden .

2. Valg af stemmetællere .

3. Godkendelse af referat fra generalforsamlingen 2004 .

4. Fremlæggelse af det reviderede regnskab herunder fastsættelse af kontingent .

5. Årsberetning, herunder bestyrelsens redegørelse for den øjeblikkelige situation .

5. Valg: A: På grund af indtrufne omstændigheder i bestyrelsesarbejdet sætter de fire bestyrelsesmedlemmer deres mandater til rådighed .

B: Valg af 2 suppleanter .

C: Valg af 2 revisorer samt 1 revisorsuppleant .

7. Forslag Eventuelle forslag skal være bestyrelsen i hænde senest 8 dage før mødet .

8. Eventuelt 7 Efter en dejlig middag kl. 18.00, fortsætter vi kl. 20.00 med en blindehistorisk underholdning, nemlig en optagelse af Amatørteaterets revy om DBS fra 1964 .

Søndag den 27. februar kl. 10-12 .

Hvordan og hvornår kan vi afvikle et blindehistorisk erindringsværksted? Kl. 12.00 frokost og derefter afrejse .

Pris for hele arrangementet er fastsat til 200 kr .

Tilmelding skal ske snarest og senest den 15. februar kl. 16.00 til enten Arne Krogh, tlf. 45 85 94 19 eller til Aage Michelsen tlf. 98 18 52 88 Da vi kun råder over et begrænset antal værelser, vil disse blive tildelt efter princippet „først til mølle“. Vel mødt til – en blindehistorisk set – meget spændende weekend .

Med venlig hilsen Bestyrelsen 8 Finale Det var så alt for denne gang. Vi håber at se rigtig mange af vore medlemmer til de to arrangementer på Fuglsangcenteret i slutningen af februar .

Stof til næste nummer af nyhedsbrevet, skal være redaktøren i hænde senest 1. marts 2005 .

Endvidere vil jeg henlede opmærksomheden på, at du kan modtage nyhedsbrevene enten i en sorttrykt udgave, i punktskrift eller indtalt på bånd .

Ønsker du at ændre ved den måde du hidtil har fået nyhedsbrevene på, skal du henvende dig til Arne Krogh, som bestyrer både pengekassen og kartoteket

Nyhedsbrev nr. 1 januar 2005

JANUAR 2005

Indhold

Redaktionelt

Set i bakspejlet: Festlig jubilæumsreception

Indkaldelse til ordinær generalforsamling

Finale.

Danmarks Blindehistoriske Selskab

Nyhedsbrev NR. 1

Bestyrelsen

Formand Thorkild Olesen, telefon 86 16 19 08

Næstformand Karsten Ahrens, telefon 59 29 32 92

Kasserer Arne Krogh, telefon 45 85 94 19

Sekretær Rene Ruby, telefon 36 30 77 68

Redaktør af Nyhedsbrevet Aage Michelsen, telefon 98 18 52 88

Suppleanter: Else Ahrens og Bente Krogh

Redaktionelt

De første linier i dette nyhedsbrev skal indeholde et ønske, et håb om, at alle vore læsere nu er kommet godt gennem julens mange glæder og måske også nogle genvordigheder. Måske har man spist alt for meget af den gode julemad, måske fik man slet ikke den gave, man havde sat næsen op efter. Dernæst vil jeg gerne, på bestyrelsens vegne, bringe de bedste ønsker om et godt og lykkebringende nytår .

Egentlig havde vi planlagt, at der skulle have været et nyhedsbrev udsendt i december 2004. Men af forskellige årsager, bl.a var redaktøren bortrejst, „til Nissernes ø“, en stor del af november og et stykke ind i december. Selve produktionen af nyhedsbrevene tager som bekendt også tid, derfor altså først et nyhedsbrev i januar. Velkommen til læsningen og velkommen til et nyt år i blindehistorisk sammenhæng .

3 SET I BAKSPEJLET BAKSPEJLET:: :: : Vellykket 10 års jubilæumsreception Af Aage Michelsen I anledning af selskabets 10 års jubilæum, arrangeredes der den 18 .

november 2004, nøjagtig på stiftelsesdatoen, en særdeles vellykket reception .

30 personer var, trods en lidt forsinket indbydelse i DBS.s medlemsblad og et særdeles dårligt vejr, mødt op til festlighederne i det store mødelokale, i Dansk blindesamfunds lokaler på Thoravej 35 i København .

Kl. 14 bød selskabets formand Thorkild Olesen velkommen. Han glædede sig over at så mange, trods det dårlige vejr, var mødt frem. Selvom 10 år, i historisk sammenhæng, ikke er mange år, mente han at der var mange gode grunde til at festligholde dagen. Det er vigtigt at vi i de kommende år, ikke mindst op til DBS.s 100 års jubilæum i 2011, er med til at fastholde og udbrede kendskabet til blindes historie. Derefter overlod Thorkild mikrofonen til Aage Michelsen med håbet om, at han kunne styre talerrækken. Efter et festligt musikalsk indslag, udført af Kurt Nielsen og Søren Høg, blev der budt på lækre pindemadder og lidt godt at drikke til. Den første taler var den tidligere formand og medstifter af selskabet Jørgen Eckmann, som i sin tale bl.a. nævnte, at man i blindehistorisk sammenhæng ikke kunne komme uden om at nævne Kjædeordenen, som i 1774 lagde grunden til den første egentlige danske blindeforsorg. Op gennem det 19. århundrede kunne man nævne forskellige årstal, som kom til at få stor betydning for blinde, f.eks opfindelsen af punktskriften i 1825, statens overtagelse af blindeforsorgen i 1858, og i 1890erne, hvor der var en stor paladsrevulution i det daværende Danmarks Blinde, som fik historiske konsekvenser, men lad det nu ligge ved denne lejlighed. Datoen 8. juni 1911 må fremhæves. Dansk Blindesamfund blev stiftet af og for blinde. Denne forening har haft stor betydning for blinde på så utrolig mange områder .

4 Den 18. november 1994 var ca. 100 mennesker, både blinde og seende, forsamlet på det gamle blindeinstitut på Kastelsvej, for at stifte Blindehistorisk selskab, og det er altså denne, begivenhed vi idag kan fejre .

Det var Jørgens håb og ønske, at dette selskab i fremtiden må være med til, at fremme bevarelsen af blindes historie. Eftertiden har krav på at få kendskab til blindes kulturelle baggrund. Jørgen nævnte sluttelig, at der i forbindelse med DBS’s kommende jubilæum er nogle planer om .

at der ved Fuglsangcentret i Fredericia skal foretages nogle byggerier, og det er hans håb, at der også i dette projekt kan skabes muligheder for, at de blindehistoriske samlinger kan få plads der. Der var ingen tvivl om, at hvis dette vil blive muligt, vil selskabet blive taget med på råd .

Derefter var tidligere hovedkasserer i DBS Kaj Chramer den næste taler. Kaj citerede i sin tale bl.a. den tidligere landsformand H. C. Seirup, som engang skulle have sagt ved et tillidsmandsmøde i DBS. „Den vor herre giver et embede, giver han nok også forstand til at bestride embedet“ .

Selskabet har med sine 10 år bevist, at de valgte tillidsmænd har haft evne til at bestride deres embeder. Det er vigtigt, at selskabet bl.a .

gennem historieformidlerne, får bragt DBS’s medlemmer i stand til at forstå, at blindes historie ikke kommer af ingenting. Fremhævede endvidere hvor vigtigt det er at erindre de mange gode kræfter der blev lagt for dagen, og nævnte i den forbindelse nogle af de landsformænd der har markeret sig gennem DBS.s mangeårige historie. Cohn Haste som var den første, så kom Peter Ommerbo, Martinus Christiansen, Carl Bjarnhof, Ernst Jørgensen og H. C. Seirup. Af politiske grunde ville Kaj ikke nævne flere ved denne lejlighed. Store personligheder var de alle, som var med til at skabe kontakten mellem DBS og det øvrige samfund. Kaj sluttede sin tale med at udbringe et leve for selskabet .

Efter endnu et dejligt musikalsk indslag, fik tidligere bestyrelsesmedlem i selskabet Henning Eriksen ordet. Han kunne indledningsvis bringe en hilsen fra Blindehistorisk museum, hvor han jævnligt har sin gang. Henning ville gerne opfordre til, at der blev et tættere samarbejde mellem selskabet og de historiske samlinger. Gav udtryk for et ønske om, at de 5 mange gode kræfter, der på forskellig vis udfolder sig omkring blindes historie, kan finde sammen og trække på fælles hammel .

Næste taler var Erling Madsen, der bl.a. i sin tale opfordrede de tilstedeværende til at foretage en indsamling af en pengegave til selskabet .

Kasserer Arne Krogh gik straks igang, og resultatet blev kr. 600, som han takkede for. Efter endnu et musikalsk indslag, kunne Aage overlade mikrofonen til den sidste taler, nemlig Elin Andreasen, der i sin tale bl.a. kunne meddele, at hun nu, efter moden overvejelse, ville overlade sin, i blindehistorisk sammenhæng meget speciele hamonika, til Blindehistorisk museum. Det drejer sig om Det kgl. blindeinstituts hamonikalærer Erik Rønnes gamle hamonika. Dér blev efterfølgende klappet meget af dette tilsagn. Ved 17 tiden sluttede ordstyreren med, på bestyrelsens vegne at takke for de mange smukke og velvalgte ord og for fremmødet .

6 _____________ Indbydelse til ordinær generalforsamling i Danmarks Blindehistoriske Selskab, samt efterfølgende weekend på Fuglsangcenteret .

Hermed indkaldes til ordinær generalforsamling lørdag den 26. februar 2005 på Fuglsangcenteret i Fredericia .

Generalforsamlingen begynder kl. 15.00. Der serveres eftermiddagskaffe under mødet, som forventes afsluttet ca. kl. 17.00 DAGSORDEN 1. Mødet åbnes og godkendelse af dagsorden .

2. Valg af stemmetællere .

3. Godkendelse af referat fra generalforsamlingen 2004 .

4. Fremlæggelse af det reviderede regnskab herunder fastsættelse af kontingent .

5. Årsberetning, herunder bestyrelsens redegørelse for den øjeblikkelige situation .

5. Valg: A: På grund af indtrufne omstændigheder i bestyrelsesarbejdet sætter de fire bestyrelsesmedlemmer deres mandater til rådighed .

B: Valg af 2 suppleanter .

C: Valg af 2 revisorer samt 1 revisorsuppleant .

7. Forslag Eventuelle forslag skal være bestyrelsen i hænde senest 8 dage før mødet .

8. Eventuelt 7 Efter en dejlig middag kl. 18.00, fortsætter vi kl. 20.00 med en blindehistorisk underholdning, nemlig en optagelse af Amatørteaterets revy om DBS fra 1964 .

Søndag den 27. februar kl. 10-12 .

Hvordan og hvornår kan vi afvikle et blindehistorisk erindringsværksted? Kl. 12.00 frokost og derefter afrejse .

Pris for hele arrangementet er fastsat til 200 kr .

Tilmelding skal ske snarest og senest den 15. februar kl. 16.00 til enten Arne Krogh, tlf. 45 85 94 19 eller til Aage Michelsen tlf. 98 18 52 88 Da vi kun råder over et begrænset antal værelser, vil disse blive tildelt efter princippet „først til mølle“. Vel mødt til – en blindehistorisk set – meget spændende weekend .

Med venlig hilsen Bestyrelsen 8 Finale Det var så alt for denne gang. Vi håber at se rigtig mange af vore medlemmer til de to arrangementer på Fuglsangcenteret i slutningen af februar .

Stof til næste nummer af nyhedsbrevet, skal være redaktøren i hænde senest 1. marts 2005 .

Endvidere vil jeg henlede opmærksomheden på, at du kan modtage nyhedsbrevene enten i en sorttrykt udgave, i punktskrift eller indtalt på bånd .

Ønsker du at ændre ved den måde du hidtil har fået nyhedsbrevene på, skal du henvende dig til Arne Krogh, som bestyrer både pengekassen og kartoteket

Nyhedsbrev nr. 3 oktober 2004

Danmarks Blindehistoriske Selskab

OKTOBER 2004

Side 1/forside

Nyhedsbrev NR.3

Indhold

Redaktionelt

Set i bakspejlet: Vellykket blindehistorisk seminar på Fuglsangcenteret Historien bag blindes færdselsmærke.

Erindre De, — det var i Kongens have?

Indbydelse til 10 års jubilæums reception.

Side 2

Redaktionelt

Så gik den sommer, den vil ikke gå over i historien, som den bedste i mange år, snarere tværtimod.

Vi kan se tilbage på det første halvår af 2004, med hele 3 spændende og vellykkede arrangementer inden for selskabet. Der var først generalforsamlingen, så besøget i Kjædeordenens hus og endelig et særdeles vellykket blindehistorisk seminar på Fuglsangcentret. Derefter fladede aktiviteterne ud hen over sommeren. Det er ikke for ingenting, sommertiden kaldes’ agurketid. Seminaret gav anledning til, at vi fik en lille: håndfuld nye medlemmer i selskabet, rigtig hjertelig velkommen til jer. Vi kan kun påskønne, at flere og flere bliver opmærksomme på vores selskab og melder sig som interesserede medlemmer. .

Nu ser vi hen til jubilæumsreceptionen i november, læs mere herom senere i nyhedsbrevet.

Danmarks Blindehistoriske Selskab

Bestyrelsen

Formand Thorkild Olesen, telefon 86 16 19 08 Næstformand Karsten Ahrens, telefon 59 29 32 92 Kasserer Arne Krogh, telefon 45 85 94 19 Sekretær Rene Ruby, telefon 36 30 77 68

Redaktør af Nyhedsbrevet Aage Michelsen, telefon 98 18 52 88 Suppleanter: Else Ahrens og Bente Krogh

Side 3

SET I BAKSPEJLET:

Vellykket blindehistorisk seminar på Fuglsangcentret

Af Aage Michelsen

I tiden fra den 4. til 6. juni 2004, afviklede selskabet et særdeles vellykket seminar på Fuglsangcentret i Fredericia. Omkring et halvt hundrede medlemmer, havde taget imod indbydelsen og var mødt frem fredag den 4. juni til middag kl. 18.30.

Kl. 20.00 åbnedes seminaret af selskabets formand Thorkild Olesen. Derefter var der præsentation af program og deltagere. Kl. 20.30 foredrag ved Heidi Nielsen om synshandicap og identitet, som efterfølgende gav anledning til en god debat.

Lørdag d. 5. juni formiddag, var der 3 blændende gode foredrag. Først kom emnet Handicaphistore og handicaphistorisk forskning, ved etnolog PHD Edith Mandrup Rønn. Derefter bevægede vi os over i emnet Integration af handicappede, ved professor Lars Von der Lieth, og endelig som det tredje foredrag, lagde forfatteren Gerhard Kaimer op til en drabelig debat om, blindes kulturhistorie og blinde som kulturfænomen.

Efter frokost og resten af eftermiddagen, blev deltagerne opdelt i 4 workshops, med hver sine blindehistoriske emner, og det var ganske spændende hvad der skete i grupperne.

Kl. 18.00 var der festmiddag og efterfølgende underholdning ved komponist og organist Henning Ruser, som på blændende vis fortalte historier om blinde musikere og spillede deres musik. Søndag d. 6. juni formiddag, samledes alle i et forsøg på at finde nogle konklusioner og perspektiver i gårsdagens foredrag og workshops.

Efter endnu en herlig frokost, drog alle hjem med følelsen af, at være blevet beriget på mange måder.

Side 4

Indbydelse til

Jubilæumsreception

I år er det som bekendt 10 år siden, gode kvinder og mænd tog initiativet til, at stifte Blindehistorisk Selskab. Det er der naturligvis mange gode grunde til at fejre, og det har vi allerede gjort, eksempelvis i forbindelse med blindehistoriske seminar på Fuglsangcentret i sommer.

Stiftelsen af selskabet fandt sted den 18. november 1994, og på samme dato i 2004, vil der blive arrangeret en reception, Sæt derfor allerede nu kryds i din kalender. Altså torsdag den 18. november fra kl. 14.00-17.00.

Dansk Blindesamfund har været så venlig at låne os lokaler på Thoravej 35. Der vil blive serveret lidt let at spise, og lidt godt at drikke.

Vi glæder os til at hilse på rigtig mange af selskabets medlemmer med eventuelle ledsagere, og nogle særligt inviterede venner af selskabet. Rejseudgifter i forbindelse med receptionen, er helt for egen regning.

Bestyrelsen

Side 5

Historien om det gule armbind

Indledning

Da landsformand Poul Lüneborg for et par år siden bad mig skrive lidt om historien bag det gule armbind, sagde jeg straks ja, for jeg mente, at det ville være en nem lille sag at ordne.

Det har imidlertid vist sig, at blindeorganisationerne tilsyneladende enten har fået arkiverne ødelagt ved krigshandlinger eller måske ved skødesløshed.

Hans Kaltvasser fra den tyske blindeorganisation har fundet en hel del, blindehistorisk museum i Stockholm har også hjulpet. Videncenter for Synshandicap har været „på nettet og fundet noget, bl.a. en interessant oversættelse af et engelsk værk, en oversættelse foretaget af mobilyinstruktør Erik Østergaard.

Dansk Blindesamfunds medlemsblad er dog den mest givende kilde, en understregning af, at færdselsproblemer og færdselsmærker altid har haft medlemmernes store interesse.

Tak til alle, der „fulgte og bar”.

Januar 2001, Svend Jensen

I 1984 blev der holdt to generalforsamlinger i Riyadh, Saudi Arabiens hovedstad. De to generalforsamlinger blev holdt på samme tid – på samme sted og med stort set de samme deltagere. De to organisationer, der afholdt generalforsamlinger, varde to verdensorganisationer, der hver for sig forsøgte at varetage blindes interesser på verdensplan.

Årsagen til „sammenskudsgildet” var, at man ville forsøge at få de to organisationer til at smelte sammen til én stærk verdensorganisation. Projektet lykkedes, ved at man nedlagde begge de eksisterende organisationer, og op af asken steg så den nye organisation World Blind Union

Side 6

Den universelle eninghed, der lå bag denne skelsættende beslutning, kom også til udtryk på anden måde. Bl.a. besluttede man at gå ind for et særligt mærke, der kunne fortælle omgivelserne, at bæreren var stærkt synshandicappet. Mærket var en stiliseret mand med en hvid stok. Mærket skulle altså lanceres i alle lande, men som det så tit sker, kom det ikke til at gå hurtigt alle steder.

Som bekendt præsenterede Dansk Blindesamfund først det „nye” mærke i 1998. Så skete det til gengæld med en stor kampagne, og foreningen kunne glæde sig over, at manden med den hvide stok blev meget positivt modtaget i medlemskredsen.

Hvorfor skal vi have et mærke?

Når personer med et svært synstab færdes omkring på gader og veje, i offentlige bygninger, med offentlige befordringsmidler, er det vigtigt at blive synlig som en person med et synshandicap, fordi andre så bliver i stand til at vise nødvendige hensyn og eventuelt give en hjælpende hånd.

Mærket hjælper naturligvis også seende til at forstå, hvorfor en reaktion – for eksempel i trafikken – kan være helt anderledes end forventet. Sådanne uventede reaktioner kan i værste tilfælde medføre skader og ulykker, og der findes i øvrigt eksempler på, at blinde har fået pålagt ansvar helt eller delvist i forbindelse med ulykker.

Hvordan begyndte det så?

Ja, hvis man vil beskrive situationen fra „verdens skabelse”, kommer man til kort, for det må jo antages, at blinde altid har givet sig særligt til kende, for behovet herfor har naturligvis altid været til stede.

I parantes bemærket er den hvide stok helt fra middelalderen, dog ikke som færdselsmærke. I bogen „Gud Fader bevares – hvad er det dog vi siger”? skriver Judith Vogt: „Går vi fallit, bringes vi til tiggerstaven, jfr. tysk: „Mit dem weissen stabe zum Tore hinausgehen”. Den hvide stok var i ældre tid kendetegn for tiggere, for bandlyste og landsforviste, for alle de arme syndere, der var udelukket fra retsfællesskabet”.

Side 7

Nu er den hvide stok hvid, fordi det antages, at det gør den mere synlig, måske. De signalfarver, vi ser i trafikken i øvrigt, er først og fremmest gule og orange farver.

Nå, men tilbage til selve sagen.

Det er imidlertid en anden side af sagen, som også må med i billedet, nemlig blindes rent praktiske mulighed for at bevæge sig omkring på en rimelig sikker måde.

Her er det nærliggende først og fremmest at pege på den personlige bistand fra andre, ikke mindst ses mange billeder fra gamle dage, hvor blinde bliver ledt på vej af børn, men også hunden kommer tidligt ind som hjælper.

I vore dage er vi så nået til, at ønsket om at markere sig og ønsket om rent praktiske muligheder for at færdes kan kombineres i et og samme middel, nemlig en stok med særlige egenskaber og særligt udseende. Det er ofte antaget, at brugen af en stok som færdselshjælpemiddel er lanceret efter 2. Verdenskrig, og rigtigt er det jo, at begrebet mobility er af nyere dato.

Mobilityinstruktør Erik Østergaard har imidlertid oversat en engelsk tekst udgivet allerede i 1872, hvori er beskrevet en række forskellige teknikker ved brug af en stok som færdelshjælpemiddel.

Det drejer sig om en stor afhandling skrevet af W. Hanks Levy med titlen „Blindhed og blinde”.

Mr. levy har virkelig sat sig grundigt ind i sit stof Han skriver:

13. mosebog kapitel 19, vers 14 står følgende „Du skal ikke bande den døve, og ikke lægge stød for den blinde”.

Videre finder han i 5. Mosebog følgende:

„Forbandet være den, som kommer en blind til at fare vild på vejen”. Mr. Levy konkluderer herefter følgende, der stadig har fuld gyldighed:

Side 8

„Disse passager er en slående irettesættelse til disse åndsforladte filantropister, som ønsker at forhindre de blinde i at færdes alene, og derved afskærer dem fra personlig frihed, og således forværrer lidelsen ved tabet af synet”.

Ærindet er i dette kapitel at beskrive behovet for og muligheden for blinde at kunne færdes alene, og her følger en beskrivelse, der både indeholder teoretiske overvejelser og praktiske anvisninger ved brug af en stok som færdselshjælpemiddel. Mr. Levy var selv blind, og det er selvfølgelig forklaringen på den meget præcise beskrivelse af stokkens brug byggende på egne erfaringer.

I tiden efter udgivelsen af„Blindhed og Blinde” kunne man se en meget frugtbar international udvikling på blindeområdet med afholdelse af talrige konferencer og udstillinger. Daværende forstander Johannes Moldenhawer, Det kgl. Blindeinstitut i København spillede en særdelesfremtrædende rolle i denne udvikling, og han holdt en lang række foredrag både i Tyskland, Frankrig og England. Han må altså have kendt de fleste betydende personer på området, men i de kortfattede omtaler af begivenhederne, man kan læse i hans bog „Det kgl. Blindeinstituts historie”, udgivet i 1905, omtaler han hverken W. Hanks Levy eller hans „mobility-system”.

Den hvide stok

Mr. Levys stok var ikke hvid og behøvede principielt ikke at være det. Formålet med denne stok var nemlig ikke at gøre den blinde genkendelig i gadebilledet, men alene at tjene som hjælpemiddel.

Da ideen om den hvide stok opstod, var udgangspunktet derimod alene, at en sådan stok ville gøre den blinde synlig for andre trafikanter, og det er derfor klart, at denne idé kom frem i de år, hvor biltrafikken udviklede sig.

Ideen om en hvid stok er tilsyneladende opstået flere steder i verden, men noget tyder på, at amerikanerne kom først. Lions Club i Los Angeles

Side 9

forærede i 1921 en hvidmalet stok til en blind, tidligere fotograf med det formål, at han ved at signalere med stokken skulle kunne advisere bilister om, at han ønskede at krydse gaden.

Denne begivenhed skulle have fundet sted i 1921, og det var netop i 20 ‘erne, at man her i Europa tog fat på diskussionen om et særligt mærke for blinde i trafikken.

Det gule armbind

Medlemsbladet for blindeorganisationen i det tidligere DDR bragte i nr. 6/1977 en artikel om det gule armbind. Her anføres det bl.a. at armbindet skulle være opstået i Schweiz i 1916. Dette har imidlertid ikke kunnet bekræftes, hverken fra den schweiziske blindeorganisation eller fra det schweiziske trafikministerium.

Den nuværende tyske blindeorganisation har herefter med udgangspunkt i ovennævnte medlemsblad oplyst følgende:

Efter 1. Verdenskrig aktualiseredes spørgsmålet om et særligt „blinde- mærke” sig i Tyskland, for i 20’erne oplevede man en stadig stigende trafik. Mange krigsinvalider, blinde og gamle, blev ramt af trafikulykker. Både blindeorganisationerne og trafikeksperterne overvejede derfor, hvordan man kunne beskytte ikke mindst i trafikken ved hjælp af et særligt kendemærke.

Der fremkom de mest forskellige forslag. Nogen foreslog, at man i situationer, hvor man behøvede hjælp, skulle svinge med et lille flag. Flaget skulle udformes på en måde, der gjorde det muligt at have det i lommen. Andre foreslog et mærke, der kunne bæres som et emblem. Emblemet skulle vise et hvidt kors på rød bund. Et tredje forslag gik på at anvende et armbind med gul baggrund og tre sorte prikker. Dette tegn, sagde han, var allerede internationalt bekendt. Emblemet derimod viste jo i realiteten det schweiziske flag, og dette kunne skabe komplikationer. Dertil kom, at emblemet kun var synligt forfra, og det var derfor ikke til nogen hjælp, når man skulle krydse en gade.

Side 10

Det tyske blindeforbund afholdt sin 5. kongres i august 1924 i Stuttgart. Her var sagen på dagsordenen, og debatten blev afsluttet med afstemning. Resultatet blev 61 stemmer for armbindet, 46 stemmer for emblemet, mens 38 undlod at stemme. Der faldt altså — måske forståeligt nok — ingen stemmer på forslaget om et flag.

Det gule armbind blev herefter lanceret i offentligheden, og allerede i 1926 kom det med i færdselsloven. Armbindet blev imidlertid her godkendt til brug af både blinde, døve og fysisk handicappede.

De krigsblinde ville ikke samarbejde med de civilblinde, og var derfor modstander af det gule armbind. Krigsblinde havde imidlertid lige så meget brug for et færdselsmærke som de civilblinde, og man konstruerede derfor et armbind, hvor der midt mellem de tre sorte prikker blev vist omridset af jernkorset.

Udviklingen i Danmark

Selvom den teknologiske udvikling måske ikke forløb slet så hurtigt i Danmark som i de store industrilande, så var vi dog midt i 20′ erne nået op på at have indregistreret små 50.000 biler (i dag ligger tallet på omkring 1,7 mill.). Trafikken oplevedes dengang som særdeles voldsom, og i Dansk Blindesamfund drøftede man da også, hvordan man kunne skabe større sikkerhed for blinde.

I medlemsblad for DBS, nr. 2 og nr. 3, 1924, finder vi således to artikler, der beskæftiger sig med førerhunde. I den første fortæller redaktør Peter Ommerbo om tyske førerhunde, og i den anden giver organist Rosenqvist anvisninger på, hvorledes man selv kan afrette en hund.

Medlemsblad for DBS

Udgivet af foreningen „Dansk Blindesamfund”, nr. 2, 26. januar 1924

Side 11

Førerhunden

Allerede for mange år tilbage har blinde benyttet hunde som ledsagere, og forskellige racer har været anvendt; men under krigen begyndte man i Tyskland systematisk dressur af hunde til ledsagere for blinde, og at møde en blind, ledet af en hund, er nu ganske almindeligt der. Det er mest schæferhunde, man anvender i Tyskland til dette øjemed. St. Bernhardshunden er på grund af sin størrelse for kostbar for de fleste at holde. — Hundene opfødes og dresseres i særskilte anstalter, hvor de er under det nøjeste tilsyn og lærer at vise en blind vej. Hvis man ønsker at anskaffe sig en førerhund, må man besøge anstalten og tage undervisning i hundens pasning og pleje og samtidig gøre sig nøje kendt med den udvalgte hunds individuelle karakteregenskaber. Man må forblive ved anstalten et par uger eller også besøge den en time daglig i flere måneder, inden tiden er kommen, da man kan tage sin følgesvend i brug. Det er af stor vigtigthed, at hunden mødes med venlighed, da det bedste forhold må råde mellem dyret og dets herre, om denne skal kunne betro sig til sin firbenede Cicerone. Da en Nürnberger demonstrede sin hund for mig, fortælles der i „De blindas Veckoblad” førte den mig langs fortove og over gader efter mit ønske. Den var aldeles uanfægtet af trafikken og undgik nøje lygtepæle og andre forhindringer, samt gjorde holdt et øjeblik ved alle fortovskanter, for at man ikke skulle snuble. Hunden ville ikke ledsage nogen anden end sin herre, og denne, som havde dameselskab, måtte hele tiden holde sig tæt bag efter mig og hunden og nu og da bekræfte mine tilråb „Foran, Kasper!” for den skulle følge mig. Hundenes almindeligste opgave er at følge deres herrer til og fra arbejdspladsen, og ved de store fabrikker, hvor blinde er beskæftigede, findes særskilte hundestalde, hvor hver hund har sit aflukke, hvis dør er mærket med et punktskriftbogstav sort kendetegn for hundens ejer. Man må være godt lokaliseret, om man skal have nytte af

Side 12

hunden på tilfældige spadsereture, for så kan den selvfølgelig ikke vise vej, men bare advare mod hindringer. — Hundens sele består af to læderringe, af hvilke den ene går rundt om halsen, og den anden rundt om kroppen bag forbenene. Ringene er forenede ved hjælp af to tværremme, hvoraf den ene løber langs brystet og den anden langs ryggen. I den øverste del af den bagerste ring er fæstet en lang, bøjelig læderrem, hvis frie ende kan fastknappes i en ring bagved den anden, så tømmen bliver dobbelt. På en sådan dobbelt tømme kan man uden besvær mærke hundens bevægelser og rette sig efter dem. Selen er så bevægelig, at den ikke besværer hunden. Men det er som Sir Artur, den kendte engelske blindesagsforkæmper, har sagt: „Man må ikke glemme, at hunden ikke har samme værdi som et menneske”. Og som en tysker har tilføjet: „Man må altid erindre, at førerhunden bare ligesom låner os sine øjne”. — Man kan altså ikke gå ud med hunden og lade tankerne blive hjemme.

Medlemsblad for DBS

Udgivet af foreningen „Dansk Blindesamfund” Nr. 3, 9. februar 1924

Førerhunden

Hvorfor mon der er så få blinde, der benytter en hund som fører? Det er jo ikke noget nyt, at en blind bruger en hund som hjælper. Jeg husker f.eks. i min første engelske læsebog en historie om „The blind Begger” (Den blinde tigger). Der var også et billede af en mand med en stok i hånden, og en hund sad foran ham med en lille træskål i munden til at lægge penge i til dens herre. Mon det er den gamle fordom, at en blind, når han ledes af en hund, er en tigger, der virker lidt afskrækkende på blinde? Eller er det fordi man ikke rigtig har tro på, at en hund kan hjælpe en? For der er vel ikke dem, der mener, at en førerhund absolut skal være en tysk schæferhund, der er afrettet i en særlig anstalt? Hvis der er nogen, der tror dette, så kan jeg oplyse lidt om min erfaring med min hund som ledsager.

Side 13

En lille hund kan ikke så godt anvendes, og jeg tror, at man har mere gavn af hunden, jo større den er, for man mærker tydeligere en stor hunds bevægelser end en lilles. Jo højere hunden er, jo kortere snor behøver man, og jeg lader i reglen ikke min hund få længere snor, end at dens bagben er i linien med min tå, når jeg sætter foden frem. En stor hund æder jo en del, så af den grund kan man være nødt til at holde en mindre, men det er også det eneste, der kan være årsag til at foretrække den mindre hund for den større. Skatten på hunden er dobbelt så stor for de store hunde, men enhver blind hundeejer, der bruger sin hund som hjælper, vil efter ansøgning sikkert blive fritaget for hundeskat. (Denne skat tænker man for tiden på at forhøje til 30 og 60 kroner, så en ansøgning om fritagelse kan nok betale sig). Jeg har tidligere altid betalt hundeskat, og nu skulle han skrive en ansøgning til byrådet om fritagelse. Jeg fik kort tid efter meddelelsen om, at jeg var fritaget for skat af min hund. Min hund, Tryg, varen broholmer, også kaldet den gule danske hund. Den var et ualmindeligt klogt dyr, og j eg har haft megen nytte af den.

Her i byen må ingen hunde gå løse på gaden. Jeg vænnede derfor min hund til altid at gå på min venstre side lidt foran, og den valgte som regel at gå på den venstre flise, hvor der var to. Efterhånden som mit syn forsvandt, vænnede jeg hunden til at gå mere bestemt, hvor jeg ville have den. Når jeg var i nærheden af den gadedør eller butik, jeg ville ind i, så sagde jeg blot „her!” og rykkede lidt i snoren. Jeg plejer ikke at tage hunden med, når jeg kommer ud for at stemme klaver; man kan ikke vente, at folk holder af det; men et sted, lidt udenfor Esbjerg, ville man gerne se min hund, når jeg hvert halve år kom for at stemme. Hunden førte mig lige ind ad havelågen og op foran døren, og det gentog sig hvert halve år. Jeg kan fortælle bunker af små træk om min hunds intelligens, og om hvorledes den har hjulpet mig; men anskaf Dem selv en hund, så vil De erfare noget lignende. Da Tryg blev lam i sine bagben sidste sommer, måtte jeg desværre lade den kloroformere. Jeg har nu fået en Grand Danois (stor dansk) hund; men då den kun er et halvt år

Side 14

gammel, er den jo endnu ikke til så meget nytte. Jeg må dog sige, at jeg går meget tryggere med den end uden den. Hunden behøver ikke at være en racehund, men De skal dog sørge for at få nogenlunde „ren” hund. De skal ikke tage en langhåret hund, da de i regnvejr bliver så tilsølede af gadesnavs på hele bugen.

Der skal tålmodighed til ved opdragelsen af en hund, men det lønner sig, og jeg kan ikke forstå, at alle blinde, der er ene, ikke har en sådan firbenet ven, en ven, man kan stole helt på; dens kærlighed er ægte.

Hvis der er nogen, som ønsker råd ved køb af en hund eller vejledning ved dens dressur, så skal det være mig en fornøjelse at give oplysninger pr. brev. Skriv blot til mig.

Organist Rosenberg, Esbjerg

Indførelsen af et egentligt færdselsmærke blev også drøftet, men der synes ikke at have været særlig interesse for armbindet.

Som det ses af efterfølgende artikel, var det opfattelsen, at et færdselsmærke kun skulle vises ved behov for ikke at såre blindes følelser, og der var tilsyneladende ingen der tænkte på, at mærket også ville være til nytte for medtrafikanterne som signal om at udvise agtpågivenhed og hensyn.

Medlemsblad for DBS

udgivet af foreningen „Dansk Blindesamfund” nr. 8, 17. april 1926

Færdselsmærke for blinde

Spørgsmålet om indførelse af et sådant, bliver for blinde og andre, der på grund af invaliditet eller svagelighed har besvær med at færdes på gaderne, mere og mere aktuelt, efterhånden som trafikken bliver større. Sagen har ofte været drøftet, såvel herhjemme som i udlandet, og sine steder har man blandt blinde besluttet at bære et synligt mærke, der skulle angive, at man i vanskelige situationer kunne ønske lidt assistance.

Side 15

Tanken om, at blinde skulle bære et sådant, enten i hatten eller om armen, har også været fremme her i landet, men blandt blinde vakt absolut modstand ud fra den betragtning, at det varen skiltning med blindheden, som ville være generende.

Blinde er taknemmelige for hjælp, når forholdene gør det nødvendigt; et synligt mærke, der over for andre mennesker angav, at her kom en blind, ville imidlertid uværligt føre en hel del hjælpsomhed, hvor den ikke var nødvendig og derfor ikke ønskedes. Vi blinde har alle været ude for en sådan elskværdighed, men upåkrævet hjælpsomhed fra seende medborgere, og med den følsomhed vi er i besiddelse af overfor alt, hvad der sker omkring os, har vi ofte ønsket denne af et godt hjerte ydede hjælp foruden. Nu vil jeg bede vore seende venner, som læser dette, om ikke forarges derover; de vil sikkert forstå den tanke, der ligger til grund.

Den tiltagende trafik, særlig af cykler og biler, har bevirket, at blinde, som af hensyn til deres beskæftigelse må færdes på gaderne, far deres nerver ødelagte, selv om de er i besiddelse af god orienteringsevne, og for dem, der ikke færdes meget på gaderne, eller hvis orienteringsevne er mindre god, er færdsel uden ledsagelse snart umulig.

Derfor er det nu påkrævet, at vi søger en fornuftig og for blinde antagelig løsning af sagen. Jeg har bragt i erfaring, at hr. politiassistent Tvermoes, Nordre Frihavnsgades Politistation, der er ekspert i færdselsordningen her i Kobenhavn, har beskæftiget sig med spørgsmålet om et færdselsmærke for blinde og andre, der har besvær med at færdes på gaderne.

Mærket skulle ikke bæres synligt, men være nemt tilgængeligt for de pågældende, hvad enten det er kvinder eller mænd. Der har været tale om, at mærket formedes som en hånd og ved at vise det, skulle det angive, at man ønskede en håndsrækning i den givne situation; det kan være på gaden, ved sporvognsstoppestder, ved jernbanestationer og

Side 16

færger, kort sagt ved enhver lejlighed, hvor hjælp er nødvendig. Ved tilstrækkelig offentlig omtale af et sådan mærkes indførelse, kan det sikkert indarbejdes i offentlighedens bevidsthed.

Det forekommer mig, at Hr. Tvermoes tanker er værd at overveje, ja, ikke alene overveje, men også søge realiserede.

Det er muligt, at der er nogle af medlemmerne, som sidder inde med gode ideer til denne sags løsning; jeg henstiller da til disse om at fremkomme med sådanne ved de forestående kredsmøder, hvor spørgsmålet så kan drøftes, og forretningsudvalget blive gjort bekendt med de eventuelle beslutninger, og endelig stilling blive taget på repræsentantskabsmødet i sommer.

Martinus Christiansen

Opfordringen til at drøfte sagen på kredsmøderne blev fulgt, og repræsentantakabet bemyndigede på sit møde den 29.-30. juni 1926 forretningsudvalget til at søge tanken om et færdselsmærke realiseret.

Det blev nævnt, at det ville være en fordel, dersom mærket kunne blive internationalt, ligesom man pegede på, at mærket burde fremstilles i et materiale, der gjorde, det synligt om natten.

Forretningsudvalget gik så i gang med opgaven, og i blad nr. 6 af 19. marts 1927 præsenteredes resultatet af anstrengelserne.

Medlemsblad for DBS

udgivet af foreningen „Dansk Blindesamfund” nr. 6, 19. marts 1927

Færdselsmærket

Spørgsmålet om indførelse af et færdselsmærke for blinde blev som bekendt behandlet på kredsmøderne og på repræsentantskabsmødet i fjor, og der var overvejende stemning for at søge sagen realiseret

Nu står den umiddelbart foran sin løsning.

Side 17

Den første tanke var at lade mærket have form af en hånd; men jeg fik den ide, at man måske kunne anvende en Alladin Lampe, der jo på en måde er vort bomærke, som vi har anvendt ved vore landsindsamlinger.

Ved beredvillig og elskværdig imødekommenhed fra hr. billedskærer- mester Christensen, lærer på Skolen for Vanføre, forarbejdede han to kunstfærdige og smukke træmodeller, en hånd og en lampe, som ved et møde på vort kontor blev forelagt en komité, bestående af de herrer fhv. forsvarsminister L. Rasmussen, forstander O. Wüstenberg, stabslæge Norrie, arkitekt Rasmussen, formand for de vanføres forening, og politiassistent Bach, Københavns Politis 4. afdeling.

Denne sagkyndige forsamling drøftede nu sagen og til min skuffelse, det erkender jeg, kasserede man straks Alladin lampen, og dernæst den kunstfærdige hånd, idet man holdt for, at mærket skulle være så enkelt som muligt.

Resultatet af mødet blev, at man besluttede at holde sig til en mindre kunstfærdig hånd eller om muligt, ved den praktiske udformning af sagen, et endnu enklere mærke, og det er det, vi nu har fået frem, og trods min kærlighed til Alladin lampen er det sikkert det rigtige.

Det er hr. bandagist og fabrikant Camillus Nyrop, der har fremstillet mærket efter forhandling med os, og det består af en oval metalplade, der på den ene side er hvid, og hvorpå er malet: Færdselshjælp. Underneden står vor forenings signatur: DBS Pladen kan påsættes et rundt håndtag, der danner hylster for et lille tørelement af dem, der bruges i cykellygter. Ved at slutte en kontakt, der sidder på siden af håndtaget, tændes en lampe, som kaster lyset op på pladen, således at den tydeligt kan ses om aftenen.

Det hele kan man nemt have i en lomme eller dametaske.

Der står nu kun tilbage at få mærket indarbejdet i offentlighedens bevidsthed. Derfor vil der om få dage blive afholdt et møde med pressens repræsentanter for at få sagen omtalt i ladene. leg tror, vi har fået en

Side 18

god løsning af dette spørgsmål, og at mærket vil kunne udfylde sin mission: At påkalde færdselshjælp for blinde.

Med den stedse tiltagende trafik på gader og veje er der sikkert mange af medlemmerne, som vil benytte mærket og derved skaffe sig hjælp under en vanskelig situation, der meget nemt indtræffer, når blinde færdes ude uden ledsager.

Danmarks Blindehistoriske Selskabs hjemmeside: http://www.dkblind.dk/Om_foreningen/blindehistoriskselskab/

ISSN: 1398-0238. – Nøgletitel: Nyhedsbrev. – Blindehistorisk Selskab

Side 19

“Erindre De, — det var i Kongens have?”

AF AAGE MICHELSEN

Midt i en „KrØnnike tid`; — vi får jo heldigvis flere afsnit af den populære TV-serie, —

lØber tankerne somme tider af parallelle spor.

Det er forår og vi skriver 1948. Det er 3 år siden 2. verdenskrig sluttede. Jeg var elev på Det kongelige blindeinstitut på Kastelsvej i København. Jeg var 17 år og det var synd at sige, at jeg følte TUTTEN som et skønt sted befinde sig. Vi var da også nogle stykker, som forsøgte lidt oprør imod de voksnes tryk.

Piger og drenge måtte ikke mødes, i hvert fald kun under opsyn af voksne. Det kunne f.eks ske efter middagsmaden, hvor man kunne mødes i haven. Her var det tilladt, at piger og drenge måtte gå med hinanden under armen, altså kun dem der havde brug for en ledsager. Vi gik rundt i haven ad de flisebelagte gange. Man kunne vælge at gå den store runde, eller den lille runde.

Fra hoveddøren gik man mod højre, altså rundt i haven imod urets retning. I haven stod der, som et levn fra krigens tid, et stort tørveskur, der var opført således, at et gammelt gråpæretræ voksede op gennem taget. Ikke langt fra tørveskuret stod ringspillet. Det varen galgelignende genstand, hvor der hang en kæde, hvori der var anbragt 3 metalringe. Det gjaldt så om, for de deltagende spillere, at kaste kæden frem mod stolpen, hvor der var anbragt en krog, som det altså gjaldt om at få så mange af metalringene som muligt, til at blive hængene på. Den der først kunne nå til eksempelvis 50 eller 100 sammentalte ringe var vinder. Man havde hver gang 3 forsøg.

Der blev ofte spillet om enten øl, der kun kunne nydes i smug, eller „Maksere”. — Maks Hansen snitter. Det varen meget populær kage,

Nyhedsbrev nr. 2 april 2004

Nyhedsbrev april 04


Blindehistorisk Selskab

danmarks blindehistoriske selskab

nyhedsbrev nr. 2 April 2004

indhold

redaktionelt

ordinær generalforsamling

besøget i kjædeordenens hus

et år i paradis

invitation til blindehistorisk seminar

blindes arbejde fylder 75 år

medlemsblad fra 1929

finale


redaktionelt

nu er det forår i danmark. Vi er kommet godt igang med det nye foreningsår efter generalforsamlingen, som tydeligt bar præg af, at det også vokser og gror i selskabet. Læs mere om dette lidt længere henne i nyhedsbrevet.

Som det fremgår af indholdsfortegnelsen, er der også lidt organisationsstof fra tiden før generalforsamlingen. Endelig fik vi den 26. marts gjort alvor af, det længe ønskede besøg i

kjæden. Det bringes der her en omtale af. Blindes arbejde havde den 3. april 75 års jubilæum. Det er der absolut grund til, at vi også gør noget ved. Vi har fået tidligere hovedkasserer i dbs kaj kramer til, at finde lidt spændende stof i den anledning. Et år i paradis hurra, er overskriften på en artikel, der handler om tiden lige før og efter 2. verdenskrigs afslutning. Johanne refer har fulgt opfordringer om, at komme med relevant blindehistorisk stof. Endelig bedes vore læsere bemærke stoffet omkring de kommende aktiviteter i selskabet.

Denne gang er redaktørens nye adresse anført på forsiden. Det skulle den også have været i nyhedsbrev nr. 1. Beklageligt nok var man i trykningen ikke opmærksom på adresse ændringen. Vi beklager naturligvis fejlen. God fornøjelse med læsningen af nyhedsbrev nr. 2 2004.


Ordinær generalforsamling

referat af generalforsamling i danmarks blindehistoriske selskab den 7. marts 2004 på fuglsangscentret.

Dagsorden:

1. Mødet åbnes og godkendelse af dagsordenen.

2. Valg af stemmetællere og dirigent.

3. Godkendelse af referat fra generalforsamlingen 2003.

4. Bestyrelsens årsberetning.

5. Fremlæggelse af det reviderede regnskab.

6. Valg:

a. Formand,

b. To bestyrelsesmedlemmer,

c. To suppleanter,

d. To revisorer samt en revisorsuppleant.

7. Eventuelt.

Ad punkt 1. Formand thorkild olesen bød velkommen og konstaterede, at der var 34 stemmeberettigede deltagere til stede. Herefter oplæstes dagsordenen, som godkendtes uden bemærkninger.

Ad punkt 2. Gitte michelsen og anne sparre valgtes som stemmetællere. Karen marie pedersen valgtes til dirigent.

Ad punkt 3. Referatet fra generalforsamlingen 2003 oplæstes og godkendtes uden bemærkninger.

Ad punkt 4. Thorkild olesen trak hovedlinjerne i den udsendte beretning op. Det havde været et tilfredsstillende år i forhold til udsendelse af nyhedsbreve og arrangementer. Hjemmesiden er ikke fuldt færdig. Dbs’s arbejdsgruppe til bevarelse af blindes historie berørtes også. På initiativ af blindehistorisk selskab er der nu atter kommet gang i denne arbejdsgruppe. Thorkild olesen redegjorde endvidere for de planlagte arrangementer i forbindelse med blindehistorisk selskabs 10 års jubilæum.

Efter redegørelsen var der en længere debat.

Henning eriksen foreslog, at blindehistorisk selskab skulle iværksætte udgivelse af større publikationer. Nyhedsbrevet har selvsagt som nyhedsbrev et begrænset omfang.

Poul lyneborg støttede forslaget om udgivelse af større publikationer eksempelvis omkring blindes arbejde, som fylder 75 år i 2004, eller som optakt til dbs’s jubilæum i 2011 eller blindeinstituttets 150 års jubilæum i 2008. Poul lyneborg foreslog endvidere at igangsætte en indsats for at påvirke studerende og forskere på universitetsniveau til at beskæftige sig med blindes historie samt i det hele taget gøre en større indsats for at få fokus på blindes historie.

Thorkild olesen oplyste, at blindehistorisk selskab har presset på for, at der sættes gang i dbs’s jubilæumsforberedelser. På det kommende hb‑møde fremlægges således en indstilling, hvori der årligt afsættes midler frem til 2011, herunder til finansiering af et ph.D. projekt. Thorkild olesen udtrykte enighed i, at blindehistorisk selskab skal gøre en større indsats med henblik på initiativer i forhold til den videnskabelige verden. Vedrørende udgivelse af større publikationer er det en idé, der vil blive arbejdet videre med.

Hans olsen stillede forslag om et arrangement på refsnæsskolen, hvilket gav anledning til en række indlæg for og imod.

Det blev endvidere diskuteret, hvorvidt bestyrelsesreferater skal bringes i nyhedsbrevet. Referaterne vil fremtidigt blive forkortet og mere tilpasset til nyhedsbrevet.

Henning eriksen foreslog en opdeling med et nyhedsbrev med foreningsstof og udgivelse af emnebestemte publikationer.

Jørgen svendsen foreslog, af hensyn til distributionsudgifterne, at publikationer lægges op på hjemmesiden. Medlemmer uden inter‑netadgang vil herefter kunne få disse publikationer fra danmarks blindebibliotek.

Indsamling af erindringsstof eksempelvis via interview diskuteredes også. Karen marie pedersen nævnte, at foreningen med dens særlige medlemskreds har en stor erindringsskat, som bør bruges og bibeholdes. Dette kan eventuelt ske gennem et erindringsværksted over særlige temaer.

Henning eriksen opfordrede bestyrelsen til at annoncere i nyhedsbrevet efter frivillig arbejdskraft til at udføre de initiativer der ønskes. Herefter godkendtes bestyrelsens beretning. Ad punkt 5. Arne krogh gennemgik det reviderede regnskab, som var udsendt. Arne krogh oplyste endvidere, at foreningen har 133 medlemmer, hvilket er en fremgang på 10% fra 2003.

Regnskabet godkendtes herefter.

Ad punkt 6. Valg:

ad punkt 6 a: thorkild olesen genvalgtes som formand uden modkandidater.

Ad punkt 6 b: karsten ahrens og rené ruby genvalgtes som bestyrelsesmedlemmer uden modkandidater.

Ad punkt 6 c: else ahrens og bente krogh genvalgtes som suppleanter uden modkandidater.

Ad punkt 6 d: svend thougård og edith nygaard genvalgtes som revisorer, og gitte michelsen genvalgtes som revisorsuppleant.

Alle uden modkandidater.

Ad punkt 7. Henning eriksen berettede om situationen på blindehistorisk museum og de nye tiltag her.

Karen marie pedersen afsluttede generalforsamlingen ved at takke for god ro og orden.

Thorkild olesen rundede af og takkede for en meget konstruktiv generalforsamling. Dirigent karen marie pedersen og referent rené ruby.


Besøget i kjædeordenens hus i klerkegade

af aage michelsen

fredag den 26. marts lykkedes det langt om længe at få gennemført det længe ønskede besøg.

35 medlemmer med nogle få ledsagere havde tilmeldt sig arrangementet. Vi samledes lidt før kl. 14 foran den massive port til Klerkegade 10 med ganske store forventninger om, hvad der gemte sig bag porten. 4‑5 af deltagerne havde selv boet på institutionen for mange år siden.

Inden for porten blev vi budt velkommen af nogle tjenestegørende søstre og brødre af logen og fik vist vejen op ad trappen til 1. sal. Der stod stormester erik nygaard og bød velkommen endnu en gang. Han sørgede for, at damerne kom til én garderobe og herrerne til en anden. Denne tradition har man nemlig haft siden 1774, da kjæde‑ordenen blev oprettet, og det laver vi ikke om på, sagde stormeste‑ren. I mindre grupper på 7‑8 personer blev vi så vist rundt i det smukke gamle og meget spændende hus. Vel at mærke i den del, som kjædeordenen nu råder over. En stor del af huset, bl.a indeholden‑de de små værelser, som de blinde kvindelige beboere havde haft, er nu udlejet til andet formål. I de smukke rum og sale fik vi forklaret udsmykninger, prismelysekroner, malerier og anden form for kunst. Der var naturligvis også ting, som var ganske særligt knyttet til kjædeordenens forskellige formål, også ting vi ikke fik noget at vide om. I den meget smukke ordenssal stod f.eks det alter, som er omhængt med håndbroderede stoffer, og hvorom en del af ordenes ritualer udspiller sig. Rundvisningen sluttede i en ikke mindre smuk og spændende sal kaldet rejsestalden. Det høje loft er udformet som et bjælkeloft, og de høje vinduer er afblændede med malede træskodder, der endog stadig har den originale maling fra husets opførelse i 1869. De skal få tankerne over på porte, hvorigennem de rejsende i livet bevæger sig. Der var smukt dækket op til kaffebord, som bestod af kaffe med hjemmebagte boller, ost og hjemmelavet syltetøj og to forskellige hjemmelavede lagkager. Efter kaffen, og efter at stormesteren med hammerslag i bordet havde forkyndt, at nu måtte der ryges tobak, fortalte erik nygaard levende om kjædeordenens historie og formål. Der blev også plads til at stille spørgsmål fra de tilstedeværende gæster, som alle blev besvaret af stormesteren. Arrangementet i kjæden sluttede ved godt 17 tiden, hvorefter ca. 25 af deltagerne fulgtes til fods de små 2 km til restaurant langeliniebroen i østbanegade, hvor der blev serveret flot smørrebrød. Her gik snakken rigtig godt, både om de oplevelser eftermiddagen havde budt på, men også om gamle dages skole‑ og ungdomsminder.


Et år i “paradis”

af johanne refer

hurra, hurra! Sådan lød mit jubelskrig gennem huset i sommerferien 1944, da brevet kom fra refsnæsskolen, at vi ikke skulle møde i skolen 13. august som ellers bestemt. Krigen var nok ved at glide ind i en rigtig afgørende fase, og man var nok utrygge ved, at vi skulle være borte fra vore hjem. Senere inddrog tyskerne skolen til ophold for flygtninge. Der kom i krigens slutning mængder af udsultede og forvildede tyskere af civilbefolkningen herop, og den store skole var oplagt til indkvartering af dem. Jeg var ikke ked af min skole. Verden bliver lukket op for en, når man går i skole. Der var mange kammerater. Vi, der sov sammen, spiste sammen, legede sammen og sad på skolebænken sammen, ja, vi har sluttet et tæt venskab, som holder livet igennem. Skolen var god nok, men det kunne jo slet ikke holdes op imod det, at man skulle være hjemme i det lille husmandssted på nordfyn, det dejlige “paradis uden slanger.”

Som den blinde pige blev man ikke her på stedet sat hen i en krog, hvor man kunne høre radio og gå en lille tur, hvis nogen havde tid. Nej, man var med helt på lige fod i arbejdet. Så skulle der bælges ærter, lige til tommelfingerneglen var ganske øm. Så skulle der pluk‑kes ribs og solbær, så skulle der plukkes jordbær, og jeg så til beskæmmelse, at man næsten kunne se bunden af min skål, mens søsters var med top. Maven forklarede fænomenet. Jeg fik en solid trappestige, og så gik jeg i gang med blommerne. Jeg stod og hørte efter, hvad de snakkede om, de, der gik forbi ude på vejen. Blommetræerne indgik i hegnet om hønsegården, så hønsene snakkede også. Nogle havde fine frøkenstemmer. Jeg tænkte, at de nok var lidt bornerte. Nogle havde rigtig madammestemmer. De skød brystet frem og pralede nok af, at de altid lagde æg med dobbelte blommer. Det turde jo være løgn, for der er ikke mange af den slags æg. Jeg indsnuste grønheden fra træet, og jeg tænkte “himlen er blå, solen er gul og her er alt det grønne.” Jeg tænkte på de få år, jeg havde fået lov at se alt det dejlige.

Dyrene var en stor del af min verden ‑ i paradis. Jeg har levet i den gode tid før grise‑ og kofabrikkerne. Vi kunne klø grisen bag dens øre og koen mellem dens horn. Der kom en lille kalv. Den dinglede lidt på de tynde ben, men efter et par timer sprang den om i sit rummelige indelukke.

Tremmekalven, der står på et sted og bliver fodret helt forkert, så kødet kan få den farve, der passer nutidens tåbelige mennesker, den var fremtid. Nej, den lille kalv derhjemme i “paradis”, den sprang om i sin frihed. Den sagde noget, mens den hoppede af sted, så stemmen rystede lidt. Soen fik grise, så mange, at den ikke selv kunne amme dem. De små, der blev lukket ude fra maden, de skreg på hjælp. Om det så var om natten, så kom jeg på benene. Mor havde stillet et stort fad med mælk, hvori det var blandet, lidt citronsyre, så kunne de små tåle den gode komælk. Jeg fyldte en metal skål med mælk, jeg klatrede over rækværket, og de små kom hen til deres stedmor. De kravlede helt op i skødet og stak grådigt deres små butte snuder ned i maden. Jeg glædede mig over, at de også blev runde og fik krølle på halen. Jo, der var så dejligt derude på landet.

Der var køer, grise og høns, men det fremmeste af alt, det var nu tobakken. Tobakshungeren skulle jo stilles hos de elendige, der var fanget i afhængighedens snare. Når det ikke kunne komme udefra, så måtte det jo komme indefra det med tobakken. Min far var storleverandør. 20.000 planter havde han. Så der var arbejde til travle hænder. Først skulle planterne sættes side om side i mange og lange rækker, når der skulle være 20.000. Far og mor satte dem hen ved aften, når heden var væk, ned i jorden, klappede den blidt om dem og godt med vand om den. Det var jeg ikke med i, men min søster og jeg kunne så mageligt imens stene kirsebær. Lige den runde ende af en hårnål ned, hvor stilken havde været og ud med stenen. Det skulle bare øves et par gange, så sad det i fingrene. Hurtigt og fint trivedes tobakken i den gode fynske muld, og så var der flotte, gule blomster i planterne. Det kunne jo se nok så flot ud, men det skulle ikke være sådan. Snart gik jeg række op og række ned og klippede alle blomsterne af. Hvis de faldt ned på bladene, åd de hul i dem, og det skulle jo være hele og fine blade, når de skulle bruges som dæksblade på de fine “havannacigarer”. Efter føje tid blev bladene store nok til, at de skulle brækkes af. Min far kørte hele vognlæs ind i gården. Og så kom vi damer på banen. Det foregik i vognporten, hvor arbejdsvognene og den fine vogn til søndagskørsel stod. Der lugtede godt af vognsmørelse, og der var plads til fabriksarbejdet.

Over et par bukke blev lange brædder lagt. Mor stod på den ene side og sorterede, og vi piger sad på den anden og syede på. Vi havde en tobaksnål, nok 20 cm lang. Spids i den ene ende og med et par små huller og et lille hak i den anden, så der kunne sættes en stor i. Tobakken skulle jo tørres, og det var ikke lige meget, hvordan det blev gjort. På alle lofter og i et stort hus, min far havde bygget i hønsegården, skulle tobakken hænge, til den var tør. Han havde målt snore ud, der passede til, de steder, hvor de skulle anbringes. Vi fik at vide, hvor mange blade, der skulle på hver snor. Så var det bare med at komme i gang. Nålen skulle igennem lige midt i stilken, og det gik rapt. Der var jo 20.000 planter med mange blade på hver. Vi snakkede, fortalte historier, sang, og jeg tænker nok, der var en stemning som i blichers “a bin’stou”.

Jeg måtte nu lige ind 12:15 for at høre, hvordan fronterne stod, for de var jo på vej gennem frankrig og gennem rusland mod berlin.

Vi arbejdede sejt og godt. Hen under aften blev der hængt en petroleumslampe op, for dem, der havde brug for den. Klokken var tit halv ti, før vi kom til aftensmaden. Den lille kalv kom på græs sammen med køerne. Den fik en lille lædergrime på. Den gik med det lille hornløse hoved mod min hofte. Den har nok set op på mig med sine blide, brune øjne. Jeg har jo ikke gengældt dens blik, men et var sikkert, vi var venner. Når tobakken havde hængt sin tid, var den blevet lysebrun. Nogle af vore naboer hængte deres tobak under tagskægget og andre udendørs steder. Den tørrede jo nok, men den forblev grøn, og så var den lige til skrotkassen. Når vores brune tobak kom ned, skulle den pakkes. Ni blade i hånden og et snurret om nær roden af stilken. Det blev vi hurtigt ferme til. De små buketter blev lagt i kasser, hvor der var et stykke snor i bunden, så var de klar til salgsstederne ved forskellige stationer, hvor opkøberne tog imod. Jeg var somme tider med min far på opkøbsstederne. Opkøberen stod ved et langt bord, skar snorene over og kiggede. Det var jo rigtig spændende, hvor mange, der gik i første klasse. Klasse a til 18 kr./kg. Jeg må nok prale lidt af den dygtige lille husmand fra “paradiset”. Han havde rigtig mange i klasse a. Når han kom hjem, kunne han somme tider sidde med 5.000 kr. Det var jo næsten, hvad man tjente på de små husmandssteder dengang i et helt år. Han var helt stille. Han har nok følt sig næsten som i paradis.

Der var stadig noget at tage fat på, selv om tobakken var overstået. Jeg trak den gammeldags vaskemaskine i storvasken. Jeg hængte tøj op, tog det ned igen, lagde sammen efter strygningen. Jeg gik ture og tænkte på de sorte marker, hvor der før havde været så travlt. Nu sov de vintersøvn. Søster gjorde lørdagsrent. Jeg deltog ikke. Hun var storesøster, og hun syntes, jeg var for skødesløs, sikkert ganske rigtigt. Så satte jeg mig oppe på mit værelse og drømte om alle de bøger, jeg skulle skrive, om alle de helte, der skulle i dem, og hvordan jeg ville forelske mig i dem alle sammen. ‑ Jeg var jo ved at blive en stor pige.

Det blev forår. Nettet trak sig ubønhørligt sammen om berlin. Befrielsen kom, og mange læsere husker den jo. Dem, der ikke gør, de kan bare tænke på juni 92, hvor vi tævede tyskerne i fodbold, så har de stemningen. Året gik jo på hæld i “paradis”. Da man havde rengjort og repareret refsnæsskolen, så vendte vi tilbage til bøgerne. Det var dejligt at se kammeraterne igen, og vi bredte alt ud for hinanden, hvad vi havde oplevet. Det var et dejligt år, som jeg gemmer som et godt minde.


Invitation til blindehistorisk seminar

4. – 6. juni 2004 afholder Blindehistorisk selskab et seminar med

temaet: blinde og identitet i historisk belysning.

Udgangspunktet for seminaret er de forløbne 25 år efter udlægningen af særforsorgen. Dansk blindesamfund befinder sig i en brydningstid, hvor der stilles spørgsmål om, hvordan blinde skal organisere sig som blinde, hvad de politiske mål skal være og grundlæggende, hvad der er opnået de forløbne årtier. Det blindehistoriske seminar vil prøve at se fremad.

Det vil ske ved at se tilbage på blindes historie specifikt og handicaphistorie generelt. Vi vil forsøge at uddrage bæredygtige perspektiver af historien, som kan være pejlemærker for fremtiden.

Programmet vil blive som følger.

Fredag aften den 4. juni

Kl. 20.00 Seminaret åbnes med et indlæg om synshandicap og identitet, v/ heidi nielsen, medredaktør af bogen blinde vinkler og i flere år formand for dansk blindesamfunds ungdom.

Herefter præsentation af lørdagens workshops.

Lørdag den 5. juni

Kl. 09.00 Handicaphistorie og handicaphistorisk forskning.

Foredrag v/ etnolog ph.d. Edith mandrup rønn.

Kl. 10.00 Integration af handicappede.

Foredrag v/ ph.d. lektor ved Aalborg universitet

hanne kathrine krogstrup med udgangspunkt i hendes bog: det handicappede samfund.

Kl. 11.00 Blindes kulturhistorie og blinde som kulturfænomen.

Foredrag v/forfatter gerhard kaimer med udgangspunkt i hans bog:

blindhedens verden. Træk af blindes kulturhistorie.

Lørdag eftermiddag er afsat til en række workshops, som fordyber sig i den historiske udvikling inden for følgende fem temaer:

1. Uddannelse og beskæftigelse. v/ Aage michelsen og finn amby.

Referent: diana stentoft rhees.

Kampen for blindes muligheder for erhvervsbeskæftigelse har altid været en mærkesag for dansk blindesamfund. Retten til uddannelse hænger naturligt sammen med denne kamp. Hvor står vi i dag? Er det rummelige arbejdsmarked også rummeligt for os?

2. Forsørgelse og afhængighed. v/ Poul lüneborg. Referent: rené ruby.

Allerede 2 år efter stiftelsen lykkedes det for dansk blindesamfund at overbevise rigsdagen om, at blindhed er et så svært handicap, at det medfører behov for offentlig forsørgelse, uden at det er selvforskyldt. Foreningen har kunnet fastholde blindes ret til pension næsten indtil i dag. Det gav uafhængighed af familie og privat velgørenhed. Men har der

været en pris i form af afhængighed af det sociale system og manglende incitament til at klare sig selv?

3. Kvinder. Stilling og muligheder. v/ Dorte simon og susanne tarp.

Referent: karen marie pedersen.

I kampen for blindes stilling og rettigheder i samfundet har dansk blindesamfund ikke gjort forskel på kvinder og mænd. De forskelle, der alligevel har været, er betinget af forholdene i samfundet som helhed. I dag drejer blinde kvinders kamp for ligestilling sig først og fremmest om de organisatoriske muligheder, ‑ om ligestilling i foreningens politiske organer.

4. Kultur og kommunikation. v/ Kurt nielsen. Referent: heidi nielsen.

Punktskriften er, som blindes eget skriftsprog, en afgørende forudsætning for vort kulturelle liv. Er blindes deltagelse i kulturlivet kun et spørgsmål om tilgængelighed og formidling, eller findes der også særlige kulturelle udtryk, som afspejler vores identitet som blinde?

5. Tilgængelighed. v/ Jørgen bak. Referent: ikke afklaret.

Tilgængelighed er afgørende for deltagelse. Det har altid spillet en central rolle i dansk blindesamfunds politiske arbejde. Men hvad er tilgængelighed for blinde? Er det det samme i dag som i tidligere generationer?

Der er mulighed for at deltage i to af de fem workshops.

Lørdag aften er en festligholdelse af blindehistorisk selskabs 10 års jubilæum. Dette sker dels ved en festmiddag og dels ved musikalsk/historisk underholdning med organist og komponist henning riiser.

Søndag formiddag skal bruges til konklusioner og perspektivering på grundlag af hovedpunkterne fra de fem workshops. Her vil vi bl.a. forsøge at formulere os om hensigten med bevarelsen af og bevidstheden om blindes historie og om værdien af en selvforståelse som blinde. Vi vil søge at udlede fokuspunkter af seminarets historiske afdækning i relation til dansk blindesamfunds fremtidige holdninger og prioriteringer af arbejdsopgaver.

Formand jens bromann, dbs, vil blive inviteret.

Seminaret afholdes på fuglsangcentret, dansk blindesamfunds kursus‑ og feriecenter i fredericia. Deltagerprisen er 660 kr. eksklusiv rejseudgifter.

Da det kun har været muligt at reservere i alt 35 værelser, vil det være en stor fordel, hvis så mange som muligt er villige til at dele værelse med en anden deltager.

Oplys venligst ved tilmeldingen, om du kan dele værelse med en anden, og evt. med hvem, samt hvilke workshops du ønsker at deltage i.

Med venlig hilsen rené ruby

tilmelding skal ske så hurtigt som muligt og senest 17. maj til:

Karsten ahrens

højvangen 15

4470 svebølle

tlf.nr.: 59 29 32 92

E‑mail: karsten.ahrens@get2net.dk


Blindes arbejde fylder 75 år

den 3. april 1929 blev firmaet Blindes arbejde stiftet. Det er der virkelig grund til at fejre her 75 år senere.

Vi vil gerne være med til denne markering netop i det nyhedsbrev, som udkommer i april måned.

Tidligere hovedkasserer i dbs kaj kramer har været i nogle af de gamle arkiver, bl.a Dansk blindesamfunds medlemsblad, hvori der også forekommer nogle gamle spændende annoncer, som vi ikke kan lade være med også at bringe samtidig. Men inden vi kaster os ud i historiens måske lidt støvede oplevelser, vil vi gerne sige tak til kaj for hans initiativer på dette område.


Medlemsblad for dbs

udgivet af foreningen “dansk blindesamfund”

nr. 23 23. november 1929 14. årg.

Blindes arbejde a/s

aktieselskabet “blindes arbejde” havde den 8. November indbudt blindesagens venner til at bese virksomheden i de nye lokaler paa jagtvej 183, hvor selskabet har lejet sig ind for 10 aar i en fløj af det derværende nonneklosters store bygningskompleks.

“Blindes arbejde a/s”, som selskabets navn skrives, blev som tidligere meddelt her i bladet stiftet den 3. April i aar, og det er en sammenslutning af de tre virksomheder: “foreningen til at fremme blindes selvvirk‑somhed”s forretning i store kongensgade, “blindes erhvervsdepot” i raadhusstræde og “dansk blindesamfund”s forretning i aalborg.

Aktiekapitalen, der er tegnet af “foreningen til at fremme blindes selvvirksomhed” og “dansk blindesamfund”, er paa 5,000 kr., og Selskabet har et aarligt statstilskud paa 35,000 kr. Bestyrelsen for “blindes arbejde a/s” bestaar af ni medlemmer: tre valgt af socialministeriet, nemlig d. Hrr. Direktør øllgaard, forstander wustenberg og kontorchef weibüll; tre valgt af “foreningen til at fremme blindes selvvirksomhed”, nemlig d. Hrr. Højesteretsagfører stein, kontorchef louw og direktør grut, og tre valgt af “dansk blindesamfund”, nemlig d.Hrr. Ingvard nielsen, henry rasmussen og ernst jørgensen.

Selskabet er i løbet af oktober maaned flyttet ind i de nye lokaler paa jagtvejen, og her er plads, store, rummelige, lyse lokaler.

I stueetagen er der værksteder baade til børstenbinderne, kurvemagerne, sadelmagerne og tøffelmagerne; ja, for nu hører jo madrasser og kapsko med til blindes haandværk. I stueetagen er der ogsaa en spisestue, hvor arbejderne spiser deres medbragte frokost, og hvor selskabet giver kaffe til samme.

Paa 1. Sal findes selskabets kontorer samt gulvkludevævernes værksted med 15 væve, hvad der gør et meget imponerende indtryk, og hvor der tilvirkes en mængde gulvklude, et erhverv, der jo ogsaa er nyt, og som sikkert faar sit publikum, forretningsmæssig set.

I kælderen er der lager af materialer, og paa loftet lager af færdige varer, hvad der for resten ogsaa er enkelte andre steder i bygningen.

I kælderetagen findes desuden omklædningsrum for arbejderne, ja selv baderum mangler ikke.

Selskabets leder er kontorchef wustenberg, og dets varemærke er: b. A. (indeni en Cirkel).

Nu findes ikke mere depotet i raadhusstræde, værkstederne i store kongensgade og forretningen i lyngby. Hvad der findes, og som altsaa nu hører til “blindes arbejde a/s” er, foruden den lige beskrevne hovedafdeling paa jagtvejen: udsalget i store kongensgade 44, udsalget i nordre frihavnsgade 19, udsalget og værkstedet i aalborg.

Ved festligheden den 8. November redegjorde direktør øllgaard (bestyrelsens formand) for selskabet og dets virksomhed, hvorefter forretningsfører ernst jørgensen talte om kampen for at gøre blinde meddelagtige i arbejdets glæde (se disse to taler nedenfor), og til slut ønskede departementschef lassen fra socialministeriet ‑ lykke og held over foretagendet.

Virksomheden blev derefter beset med interesse, og dagen efter skrev pressen smukt og anbefalende om “blindes arbejde” p.Ommerbo.

Direktør øllgaards tale

selskabet blindes arbejde blev stiftet i april maaned d. A. efter forud‑gaaende Forhandling med det daværende sundhedsministerium, nu socialministeriet.

Selskabets formaal er at skaffe afsætning for danske blindes produktion. Det har imidlertid ikke været tanken med selskabets stiftelse at for‑øge antallet af de institutioner, der virker med dette formaal for øje, men tværtimod at søge at naa maalet ved at samle under een ledelse og i een institution de kræfter, der hidtil har været spredt i ikke mindre end 3 institutioner, der arbejdede herpaa enten saaledes, at det var deres eneste opgave eller en af de opgaver, de havde taget op, nemlig foreningen til at fremme blindes selvvirksomhed, dansk blindesamfund og blindes er‑hvervsdepot.

Selskabet blindes arbejde har overtaget de af de 3 institutioner hidtil drevne virksomheder med dette formaal. Selskabets aktiekapital, der er fuldt indbetalt, er tegnet af dansk blindesamfund og foreningen til at fremme blindes selvvirksomhed, og staten har bevilget selskabet et statstilskud svarende til det, der hidtil var ydet de overtagne institutioner, nemlig kr. 28,000, forøget med kr. 7,000 til Kr. 35,000. Bestyrelsen bestaar af 3 medlemmer valgt af staten, 3 valgt af blindes selvvirksomhed og 3 valgt af dansk blindesamfund.

Personalespørgsmaalet er ordnet dels ved overtagelse af personalet fra de overtagne virksomheder og dels ved nyansættelser.

Nye lokaler til kontor, lager og værksteder er lejet jagtvej 183, tilhørende det katolske kloster paa jagtvejen. Disse lokaler betyder et stort fremskridt baade i retning af rummelighed og velegnethed.

Det første halvaar er gaaet godt for selskabet, og omsætningen har været stigende. De varer, som selskabet foreløbig vil søge afsat, er børste‑ og kurvevarer, madrasser, kapsko og følgende haandvævede arbejder: gulv‑ og karklude, viskestykker, haandklæder samt møbel‑ og gardinstoffer. Senere vil forhaabentlig ogsaa andre varer kunne produceres. Selskabets varer er i vid omfang haandgjorte varer, stærkere end fabriksva‑rer og derfor ogsaa noget dyrere.

Enhver nærmere oplysning vil blive besvaret ved henvendelse til selskabets kontor, og selskabets varer er, hvor det kan ske, mærkede med vort indregistrerede varemærke: et b. A. i en Cirkel.

Hver eneste vare, der købes med dette mærke, betyder forøget arbejde for en dansk blind, betyder, at den blinde hjælper til selv ved sit arbejde at tjene sit brød i stedet for at ligge staten til byrde, betyder forøget arbejdsglæde, forøget livslyst og forøget selvtillid, og ingensteds falder vel arbejdsløshedens svøbe tungere end paa den blinde, der jo i forvejen har saa meget at kæmpe med.

Vi er taknemmelige for og stolte over, at danmark ‑ som et af de første lande ‑ er naaet til, at de blinde gennem invaliderenten faar en statshjælp, der ikke har fattighjælps karakter, men idealet ‑ men velsagtens et endnu uopnaaeligt ideal ‑ er, at det maa lykkes at skaffe de blinde saa meget arbejde, at de gennem deres arbejde kan forsørge sig selv.

Vi haaber derfor og tror, at naar først det danske folk ved pressens gode hjælp er blevet gjort bekendt med selskabets virksomhed og formaal, vil det være alle en glæde at støtte selskabet ved at købe dets varer og anbefale dem til andre.

For enhver hjælp, som ydes selskabet til at naa videre frem mod maalet, bringer vi paa forhaand vor varmeste tak.

Forretningsfører ernst jørgensens tale

naar jeg som formand for “dansk blindesamfund” skal tage ordet, vil jeg gerne søge af give udtryk for de tanker og følelser, som naturligt mel‑der sig hos os blinde paa denne dag, hvor vi skal gøre den store offentlighed bekendt med, ja, og jeg haaber dermed ogsaa delagtig i denne velsig‑nelsesrige gerning, som under navn af blindes erhvervssag indtager den vigtigste plads og beslaglægger saa mange af de bedste kræfter indenfor hele blindesagsarbejdet.

Først skal det siges, at de blindes erhvervssag kun er en tør og nøgtern betegnelse for den bestræbelse, den navngiver; i virkeligheden burde den hedde: kampen for at gøre blinde meddelagtig i arbejdsglæden. Den, der erkender, at arbejdsglæden er den eneste illusion, som aldrig brister, saalænge dens aarsag er til stede, vil forstaa, at mennesker, som nødes til at begynde livet med at give afkald paa mangt et haab og mangen en storhedsdrøm, ikke kan faa nogen bedre erstatning end arbejdsglæden. Og det kan, derfor heller ikke undre, at erhvervssagen er blevet blindesagens hjertebarn.

For faa dage siden stødte jeg paa en artikel i et amerikansk tidsskrift for blinde, som under titel af “de blindes guldalder” i skarpe linjer skil‑drer kontrasten mellem fortidens og nutidens syn paa den blindes ydeevne. Dens forfatter havde meget rigtigt knyttet denne for os saa gunstige forandring af dette syn sammen med den almindelige oplysning, som paa alle omraader er vokset haand i haand med det sidste aarhundredes fremskridt.

For at faa troen i hænde paa, at blinde baade kan og vil udrette et nyttigt arbejde, maa man gøre sig klart, at den ørkesløshed, som i gamle dage var den blindes naturlige lod, udelukkende skyldtes den til overtro grænsende overbevisning, at blinde var og blev uarbejdsdygtige, en overbevisning, som var saa almindelig anerkendt, at den sikkert deltes af dem, der led haardest derunder, nemlig de blinde selv. Den knugede dem og dødsdømte paa forhaand enhver tanke om at bryde med traditionen. Før man forstaar, at den lediggang, som fortiden henviste den blinde til at føre, ikke skyldtes evneløshed, men mismod og tvivl, for ikke at sige overtro, forstaar man heller ikke, at det nu er muligt at udnytte de kræfter, som dengang fik lov til haabløst at gaa til spilde.

Den store forskel paa datidens og nutidens opfattelse af vor arbejdsevne kan kortelig udtrykkes saaledes: fortidens overbevisning om, at den blinde intet kunne, er blevet forvandlet til nutidens tro paa, at der er ganske faa ting, som den blinde virkelig kan. Her kan man ikke noksom advare imod at lade denne vor tids opfattelse stivne i en ny overtro, som vil virke hæmmende paa de bestræbelser, der i øjeblikket gøres for at udvide de snævre rammer, som synets mangel endnu synes at sætte for vor virken; for disse maa kunne sprænges, og haabet herom har jo netop faaet ny vækst efter, at det af ministeriet er blevet overdraget lnvalideraadet paa dette punkt at komme invaliderne til undsætning. Men selvom den megen og endnu altfor sande talen om de stærkt begrænsede erhvervsmæssige arbejdsfelter for blinde, lyder noget trøstesløs i vore øren, maa man ikke undervurdere betydningen af, at vi virkelig, om end kun paa faa omraader, har faaet bevis for, at vi er i stand til at gøre fyldest, hvilket med andre ord vil sige, at vi er blevet ligestillet med andre mennesker, der ligesom os har deres begrænsning. Edison kunde ikke have skrevet “hamlet”, og shakespeare kunde ikke forventes at ville vinde slaget ved austerlitz. Det, det ganske vist i højere grad, men dog i lighed med andre mennesker, gælder om for os blinde, er saa hurtigt som muligt at gøre os klart, hvad vor begrænsning paa forhaand forbyder os at beskæftige os med, for straks at vende os mod de opgaver, vore kræfter kan magte. Selvom vi ogsaa her i “blindes arbejde” haaber at kunne for‑ny og udvide vore arbejdsfelter, er det dog her opgaven at beskæftige blinde ved de for dem særligt egnede fag.

Men for at komme tilbage til mit udgangspunkt: ligesom fortidens tvivl hindrede vore evners udfoldelse, saaledes er det ogsaa nutidens tro paa disses tilstedeværelse, der har gjort det muligt at nyttiggøre dem. Erhvervssagen er barn af denne lyse tro paa vor kunnen. Dette barn, for at blive i billedet, havde sin opvækst under “foreningen til at fremme blindes selvvirksomhed”s omhyggelige varetægt, og da a/s blindes arbejde blev stiftet sidste foraar, var det mere end en almindelig handelstransaktion, det var erhvervssagens konfirmation. Naar ministeriet udpegede 3 mænd til paa dets vegne at deltage i arbejdet, staar det for mig som om selve det danske samfund derved bekendte sig til den lyse tro paa erhvervssagens fremtidige vækst, ligesom “foreningen til at fremme blindes selvvirksomhed” ved sin indtræden i selskabet understregede sin tro paa, at erhvervssagen nu kunde paatage sig større og mere voksne opgaver; og endelig gav “dansk blindesamfund” ved ogsaa at indtræde som aktionær udtryk for, at vi blinde har viljen til at være med i arbejdet og troen paa, at det kan lykkes.

Stiftelse af aktieselskabet fik saaledes næsten symbolsk betydning, og jeg tillod mig at sige, at erhvervssagen hermed blev konfirmeret. Og det kunde maaske synes underligt, at en saadan begivenhed ikke dengang blev højtideligholdt, men det gik os, som det vel somme tider gaar de fattige forældre, naar de ikke kan faa raad til at købe stadstøjet til paaske, maa de udsætte konfirmationen til efteraaret; og det er det, vi ogsaa har maattet gøre. Men nu synes vi, at de gode, sunde og rummelige lokaler, vi har faaet her paa jagtvej 183, danner en passende ramme om er‑hvervsvirksomhedernes hovedsæde, og det er derfor vi har bedt dem alle komme herud i dag, for med os at dele glæden over, at vi nu er naaet saa vidt med dette for os saa betydningsfulde arbejde, og jeg sætter min lid til, at pressen, som altid saa varmt har taget sig af vor sag, vil gøre den store offentlighed bekendt med den gerning, som øves her, og dermed faa det store publikum til at tage del i denne gerning ved at købe de blindes solide, haandgjorte varer.

Dansk blindesamfund overtager

“verden og vi”

i følge en paa repræsentantskabsmødet truffet beslutning har forretningsudvalget i det forløbne halvaar arbejdet med planen om at starte et ugeblad, hvis indtægt skulde tilfalde dansk blindesamfund. Dette arbejde er nu resulteret i, at vi i stedet for at starte et nyt blad har overtaget tidsskriftet “verden og vi”, idet der torsdag den 14. November af hr. Direktør percy ipsen sammen med repræsentanter for dansk blindesamfundstiftedes et aktieselskab med det formaal ved overtagelsen og udgivelsen af tidsskriftet “verden og vi” at indtjene midler til dansk blindesamfunds filantropiske virksomhed. Nærmere omtale af sagen følger i næste nummer.

P. F. V. Ernst jørgensen.

Plads søges.

Ung pige søger ophold i et hjem, helst paa landet og om muligt til december. Tilbud bedes sendt til laura hansen, nørre‑gørding pr. Vemb, jylland.

Navneforandring.

Børstenbinder ole petersen, haslev, har gennem dansk genealogisk institut tilladelse til at føre familienavnet bennkilde.

Blindes sygekasse.

30. December afholder blindes sygekasse julefest med juletræ, blegdamsvej 26. Medlemmer, der ønsker at deltage. bedes melde sig i Tide, navnlig bedes børnene indmeldt senest 15. December paa kassens kontor. Medlemmerne opfordres kraftigt til at købe og sælge lodsedler til fordel for festen. Ligeledes bedes medlemmerne søge at skaffe bidragydere til vort hjælpefond, der snart er udtømt.

E. Nielsen, kasserer.

Blindes arbejde a/s

jagtvej 183, str. ‑ Telefon 15,986.

Børstevarer, gulvklude, kurvevarer, madrasser, træsko, vævede stoffer

(møbel‑ og gardinstoffer samt hvidevarer).

Alt haandarbejde og tilvirket af blinde.

Dansk arbejde.

Udsalg:

st. Kongensgade 44, telefon 3486.

Nordre frihavnsgade 19, telefon øbro 1911 x.

Aalborg (udsalg og værksted): nørregade 9, telefon 4257.

Dansk blindesamfunds kontor:

bogensegade 2, københavn ø. Telefon 11506.

Redaktion: p. Ommerbo, randersgade 68, københavn ø. Telefon: øbro 6598.

Annonceafdelingen: willemoesgade 4, københavn ø. Telefon: øbro 5746.

Indbydelse til 10 års jubilæums reception

i anledning af selskabets 10 års jubilæum, arrangeres der den 18 november en reception. Sæt allerede nu kryds i kalenderen. Gå ikke glip af denne festlige oplevelse. Læs mere detaljeret om tid og sted i næste nyhedsbrev.


Finale

det var, hvad vi kunne bringe i dette nyhedsbrev. Husk at kontakte redaktøren, hvis du har noget blindehistorisk at berette. Nyhedsbrevene fås i sorttryk, punktskrift eller indtalt på lydbånd.

Hvis du vil ændre ved den måde, du hidtil har modtaget nyhedsbrevene på, kontakt da kasserer arne krogh, telefon 44 54 85 19.

Stof til næste nummer af nyhedsbrevet sendes til redaktøren senest den 1. august 2004.

 

April 2004:Blindes Arbejde fylder 75 år

Lydmontage ved Rita Cicilie Varmby produceret i anledning af virksomhedens 75 års jubilæum den 1. april 2004. Montagen er sammensat af lydglimt fra følgende kilder:
– Udsendelse i anledning af Solgaveindsamlingen 1937, interview med direktør K. Wüstenberg.
– Uddrag af optagelserne fra selskabets 25 og 50 års jubilæer.
– I forbindelse med virksomhedens 50 års jubilæum interviewede Gunner Rasmussen Andreas Hartvig Nielsen kaldet Dres, Herman Hansen, Børge Lindum Nielsen og Sigfred Hansen,
– Børstenbindervalsen spillet af Rita Cicilie Varmby – (udeladt, ikke værkregistreret hos Coda).
– Ove Gibskov interviewer børstenbinder Ernst Wulff.
– Ove Gibskov interviewer Kresten Sørensen og forretningsfører Christian Villadsen.
– Artikel fra juni 1996 om situationen på Blindes Arbejde hentet fra en af de Københavnske Lydaviser.
– Uddrag af radioudsendelsen Indblik fra den 21. november 2001 med interview med børstenbinderne Rita Cicilie Varmby og Lis Hansen, værkfører Stein Petersen og selskabets leder Erik Vinding – (udeladt, ophavsretsbeskyttet af DR).
– Uddrag af radioudsendelse fra den 17 april 2001, hvori Rita Cicilie Varmby fortæller om arbejdet som børstenbinder i sit private værksted i Valby – (udeladt, ophavsretsbeskyttet af DR).
– Optagelse fra 2001 med gennemgang af resultatet af et feltarbejde med nogle antropologistuderende fra Københavns Universitet om blindes kommunikation med udgangspunkt i butikken “Vi ses”.
-Sangen “The rose” sang og guitar ved Leif med harmonikaakkompagnement ved Rita optaget december 1996 – (udeladt, ikke værkregistreret hos Coda).
– “Ungdomsbladet” udgivet af Dansk Blindesamfunds Ungdom var 2003 på besøg hos Blindes Arbejde og talte med Thomas, Stein og Frank.
– Rita Cicilie Varmby talte den 12. september 2003 med Jens Niclasen, der har været ansat siden 1. juli 1959. I samtalen gennemgås selskabets forskellige adresser, ledere og produktioner.
– Den 12. september 2003 var Blindehistorisk Selskab på besøg. Her fortalte selskabets leder siden 1995 Erik Vinding om virksomhedens indretning i lokalerne på Tomsgårdsvej 19 i København NV. samt om varesortiment og fremtidsudsigterne for selskabet.
Montagen afsluttes med en alternativ udgave af “Børstenbindervalsen” fremført på harmonika ved Rita Cicilie Varmby – (udeladt, ikke værkregistreret hos Coda).
Et eksemplar af den originale lydmontage beror i selskabets lydarkiv.
Produktionen er muliggjort ved bistand fra Henrik Olsen og Hans Peter Christiansen.

Afspilning af lydoptagelse.

Download lydoptagelse

Referat af generalforsamling 07 03 2004


Ordinær generalforsamling

referat af generalforsamling i danmarks blindehistoriske selskab den 7. marts 2004 på fuglsangscentret.

Dagsorden:

1. Mødet åbnes og godkendelse af dagsordenen.

2. Valg af stemmetællere og dirigent.

3. Godkendelse af referat fra generalforsamlingen 2003.

4. Bestyrelsens årsberetning.

5. Fremlæggelse af det reviderede regnskab.

6. Valg:

a. Formand,

b. To bestyrelsesmedlemmer,

c. To suppleanter,

d. To revisorer samt en revisorsuppleant.

7. Eventuelt.

Ad punkt 1. Formand thorkild olesen bød velkommen og konstaterede, at der var 34 stemmeberettigede deltagere til stede. Herefter oplæstes dagsordenen, som godkendtes uden bemærkninger.

Ad punkt 2. Gitte michelsen og anne sparre valgtes som stemmetællere. Karen marie pedersen valgtes til dirigent.

Ad punkt 3. Referatet fra generalforsamlingen 2003 oplæstes og godkendtes uden bemærkninger.

Ad punkt 4. Thorkild olesen trak hovedlinjerne i den udsendte beretning op. Det havde været et tilfredsstillende år i forhold til udsendelse af nyhedsbreve og arrangementer. Hjemmesiden er ikke fuldt færdig. Dbs’s arbejdsgruppe til bevarelse af blindes historie berørtes også. På initiativ af blindehistorisk selskab er der nu atter kommet gang i denne arbejdsgruppe. Thorkild olesen redegjorde endvidere for de planlagte arrangementer i forbindelse med blindehistorisk selskabs 10 års jubilæum.

Efter redegørelsen var der en længere debat.

Henning eriksen foreslog, at blindehistorisk selskab skulle iværksætte udgivelse af større publikationer. Nyhedsbrevet har selvsagt som nyhedsbrev et begrænset omfang.

Poul lyneborg støttede forslaget om udgivelse af større publikationer eksempelvis omkring blindes arbejde, som fylder 75 år i 2004, eller som optakt til dbs’s jubilæum i 2011 eller blindeinstituttets 150 års jubilæum i 2008. Poul lyneborg foreslog endvidere at igangsætte en indsats for at påvirke studerende og forskere på universitetsniveau til at beskæftige sig med blindes historie samt i det hele taget gøre en større indsats for at få fokus på blindes historie.

Thorkild olesen oplyste, at blindehistorisk selskab har presset på for, at der sættes gang i dbs’s jubilæumsforberedelser. På det kommende hb‑møde fremlægges således en indstilling, hvori der årligt afsættes midler frem til 2011, herunder til finansiering af et ph.D. projekt. Thorkild olesen udtrykte enighed i, at blindehistorisk selskab skal gøre en større indsats med henblik på initiativer i forhold til den videnskabelige verden. Vedrørende udgivelse af større publikationer er det en idé, der vil blive arbejdet videre med.

Hans olsen stillede forslag om et arrangement på refsnæsskolen, hvilket gav anledning til en række indlæg for og imod.

Det blev endvidere diskuteret, hvorvidt bestyrelsesreferater skal bringes i nyhedsbrevet. Referaterne vil fremtidigt blive forkortet og mere tilpasset til nyhedsbrevet.

Henning eriksen foreslog en opdeling med et nyhedsbrev med foreningsstof og udgivelse af emnebestemte publikationer.

Jørgen svendsen foreslog, af hensyn til distributionsudgifterne, at publikationer lægges op på hjemmesiden. Medlemmer uden inter‑netadgang vil herefter kunne få disse publikationer fra danmarks blindebibliotek.

Indsamling af erindringsstof eksempelvis via interview diskuteredes også. Karen marie pedersen nævnte, at foreningen med dens særlige medlemskreds har en stor erindringsskat, som bør bruges og bibeholdes. Dette kan eventuelt ske gennem et erindringsværksted over særlige temaer.

Henning eriksen opfordrede bestyrelsen til at annoncere i nyhedsbrevet efter frivillig arbejdskraft til at udføre de initiativer der ønskes. Herefter godkendtes bestyrelsens beretning. Ad punkt 5. Arne krogh gennemgik det reviderede regnskab, som var udsendt. Arne krogh oplyste endvidere, at foreningen har 133 medlemmer, hvilket er en fremgang på 10% fra 2003.

Regnskabet godkendtes herefter.

Ad punkt 6. Valg:

ad punkt 6 a: thorkild olesen genvalgtes som formand uden modkandidater.

Ad punkt 6 b: karsten ahrens og rené ruby genvalgtes som bestyrelsesmedlemmer uden modkandidater.

Ad punkt 6 c: else ahrens og bente krogh genvalgtes som suppleanter uden modkandidater.

Ad punkt 6 d: svend thougård og edith nygaard genvalgtes som revisorer, og gitte michelsen genvalgtes som revisorsuppleant.

Alle uden modkandidater.

Ad punkt 7. Henning eriksen berettede om situationen på blindehistorisk museum og de nye tiltag her.

Karen marie pedersen afsluttede generalforsamlingen ved at takke for god ro og orden.

Thorkild olesen rundede af og takkede for en meget konstruktiv generalforsamling. Dirigent karen marie pedersen og referent rené ruby.

Nyhedsbrev nr. 1 februar 2004

Nyhedsbrev februar 04


Blindehistorisk Selskab

Danmarks Blindehistoriske Selskab.

Nyhedsbrev nr.1

februar 2004

Forsidetegningen: Broen over Kystvejen ved Synscenter Refsnæs er netop blevet fjernet. Tegningen blev udført af John Christensen i 1997.

Indhold

Redaktionelt

Var historieformidlerne bare en gang varm luft?

Ordinær generalforsamling 7. marts 2004

Bestyrelsens årsberetning

Besøg i Kjædeordenens hus i Klerkegade 10, København K

Finale

Redaktør Aage Michelsen

Drastrup Skovvej 43 A. 9200 Aalborg SV. Telf. 98185288.

Ja, nu skriver vi 2004. Vi har taget hul på et nyt og endnu kun lidt brugt år. Forhåbentlig kom alle vore læsere godt ind i dette nye år. Det er skudår, og dermed har dette år en dag mere, end det år vi tog afsked med ved årsskiftet. Det bliver et år, hvor de erhvervsaktive bliver snydt for et par fridage p.gr.a. helligdagenes plads i ugerne. Til gengæld får vi alle sammen foræret en fridag den 14. maj. Blindehistorisk vil året bl.a. bringe nogle spændende tiltag. Først er der den ordinære generalforsamling 7. marts på Fuglsangcentret. Dernæst kommer det længe ventede besøg i Kjædeordenens hus 26. marts. Derefter følger et Blindehistorisk seminar og jubilæumsarrangement på Fuglsangcentret først i juni måned, og endelig arrangeres en 10 års jubilæumsreception i København i november måned. Læs mere om disse arrangementer, når de bekendtgøres her i Nyhedsbrevet eller i DBS’ medlemsblad. Opmærksomme læsere har sikkert allerede bemærket, at redaktøren har skiftet adresse, siden sidste udgivelse. Telefon og postnummer er imidlertid som hidtil.

Mit nytårsønske for i år er, at flere af selskabets medlemmer vil skrive en artikel eller en god historie til Nyhedsbrevet. Alle har en god historie at fortælle, lad os hjælpe hinanden med at få den fortalt til en lidt større kreds. Ring eller skriv til redaktøren, hvis du har noget at fortælle.

Aage Michelsen

Danmarks Blindehistoriske Selskab

Bestyrelsen

Formand Thorkild Olesen, telefon 86161908

Næstformand Karsten Ahrens, telefon 59293292

Kasserer Arne Krogh, telefon 45859419

Sekretær Rene Ruby, telefon 36307768

Redaktør af nyhedsbrevet Aage Michelsen, telefon 98185288

Suppleanter: Else Ahrens og Bente Krogh

Var historieformidlerne bare en gang varm luft?

Af Aage Michelsen

I 2002 besluttede Dansk Blindesamfund, at der i anledning af det forestående 100 års jubilæum i 2011, skulle uddannes et hold historieformidlere, som kunne bringe blindes historie ud til en større kreds af foreningens medlemmer. Der blev også udvalgt et korps på 5 6 personer, som gennem kurser etc. skulle “klædes på” til opgaven.

Da der begyndte at komme røde tal på bundlinien i DBS’ regnskab, blev projektet imidlertid sat i stå, og der står sagen stadig. Blindehistorisk Selskabs bestyrelse har gentagende gange henvendt sig til DBS, men helt uden nogen form for svar.

I tidligere nyhedsbreve er der annonceret, at fra årsskiftet 2004, ville det omtalte formidlerkorps stå klar til at komme i klubber og ved møder. Dette er imidlertid ikke muligt, da korpset ikke er gjort klar til opgaverne.

Der er nu kun 6 år til det store jubilæumsår, hvad mon DBS’ ledelse har tænkt sig i den anledning?

Ordinær generalforsamling

7. MARTS 2004

Som meddelt i Nyhedsbrev nr. 4 2003 afholdes ordinær generalforsamling søndag den 7. marts 2004 på Fuglsangcentret. Mødet påbegyndes kl. 13.30 med følgende dagsorden:

1. Mødet åbnes og godkendelse af dagsorden.

2. Valg af stemmetællere og dirigent.

3. Godkendelse af referat fra generalforsamlingen 2003.

4. Bestyrelsens årsberetning.

5. Fremlæggelse af det reviderede regnskab.

6. Valgene:

A. Valg af formand. Thorkild Olesen modtager genvalg.

B. Valg af to bestyrelsesmedlemmer. Aage Michelsen og Rene Ruby modtager begge genvalg.

C. Valg af to suppleanter.

D. Valg af to revisorer samt en revisorsuppleant.

7. Eventuelt.

I løbet af eftermiddagen serveres kaffe/te, og efter mødet kl. cirka 16 er der foredrag ved Hanne Lindau. Efter foredraget cirka kl. 17.15 vil der være mulighed for spørgsmål til Hanne Lindau.

Kl. 18 serveres der middag, som selskabet er vært ved. Drikkevarer er for egen regning.

Der arrangeres fælles buskørsel fra og til banegården. Fra Fredericia kl. 13.15 og mod banegården kl. 20.30. Husk at meddele, om du ønsker at være med i den fælles buskørsel.

Tilmelding sker til formand Thorkild Olesen, telefon 86 16 19 08, eller kasserer Arne Krogh, telefon 45 85 94 19, senest 29. februar, men gerne meget før.

Beretning 2003 for Danmarks blindehistoriske selskab

Bestyrelsen for Danmarks Blindehistoriske Selskab ønsker med denne beretning at give medlemmerne et overblik over årets gang i selskabet.

Aktivitetsniveauet har ikke været det højeste i selskabets historie, og det kommer da slet ikke til at være på højde med 2004, der jo er selskabets jubilæumsår.

2003 har været året, hvor selskabet har gjort mere ud af sin politiske side end vi havde forestillet os, da vi skrev om de lyse udsigter sidste år.

Vi håber med denne beretning at give grundlaget for en god drøftelse af fremtiden for selskabet på generalforsamlingen. 10 år er jo ingen alder, sådan historisk set, men hvis selskabet skal have en glorværdig fremtid på kort og langt sigt skal der være medlemmer, som har en holdning til, hvad selskabet skal lave. Mød derfor op og giv jeres mening til kende.

God læselyst.

Medlemsstatistik.

Ved udgangen af 2003 havde selskabet 127 medlemmer. Der er tale om en medlemsfremgang på 7 medlemmer.

Bestyrelsen.

Bestyrelsen har siden generalforsamlingen i marts 2003 bestået af følgende:

Formand Thorkild Olesen,

Kasserer Arne Krogh,

Karsten Ahrens, Aage Michelsen og René Ruby, bestyrelsesmedlemmer samt

Bente Krogh og Else Ahrens, suppleanter.

Bestyrelsen konstituerede sig med Karsten Ahrens som næstformand og René Ruby som sekretær. Aage Michelsen blev endvidere konstitueret som redaktør af nyhedsbrevet.

Bestyrelsen har, når generalforsamlingen afholdes, afholdt 4 møder, hvoraf 1 er afholdt som et telefonmøde. Normalt afholder bestyrelsen ikke telefonmøder, men da det er travle mennesker, der er aktive i bestyrelsen, har det været nødvendigt undtagelsesvis at klare forretningerne på denne måde.

Samarbejdet i bestyrelsen har fungeret meget godt. Der har været en god stemning, og alle har bidraget til arbejdet med et godt engagement.

Aktiviteter.

Nyhedsbrevet.

Selskabet har, når nærværende nyhedsbrev tælles med, udgivet 3 nyhedsbreve i det forgangne foreningsår. Indholdet har, som det efterhånden er ved at være glædelig kutyme, haft et varieret indhold. Der er dog stadig plads til, at medlemmerne bidrager yderligere med artikler af alle slags, derved vedbliver nyhedsbrevet med at være en interessant publikation, som man ser frem til at modtage hver gang.

Det er bestyrelsens opfattelse, at nyhedsbrev nr. 4/2003 var lidt for spændende. Der forekom meget divergerende oplysninger om datoer for aktiviteter, oplysninger der kun kan have været med til at gøre informationen yderst forvirrende.

Bestyrelsen har analyseret sagsgangen i forbindelse med nyhedsbrevenes tilblivelse, og det må konstateres, at en væsentlig grund til de forkerte informationer skal findes i, at redaktøren ikke har fået alle artikler til gennemsyn inden trykningen. Nogle artikler er sendt via redaktøren, andre er sendt direkte til synscenter Refsnæs, som står for trykningen. Dermed er der ikke sket den fejlfinding, som skulle have reddet medlemmerne fra de forkerte informationer.

Bestyrelsen har naturligvis taget konsekvenserne af dette og ændret proceduren, så redaktøren får alle artikler tilsendt direkte. Vi undskylder den forvirring, denne fejl har medført, de datoer der udmeldes i dette nyhedsbrev er de rigtige.

Af nyskabelser i nyhedsbrevet kan det i øvrigt fremhæves, at referater fra bestyrelsens møder fra og med mødet i september 2003 offentliggøres her. Dermed er det ikke kun de medlemmer, der har adgang til internettet, som kan læse referaterne på hjemmesiden, alle får lige adgang til informationerne i referaterne.

Hjemmesiden.

Selskabet har siden før generalforsamlingen i 2003 haft en mere eller mindre velfungerende hjemmeside. Det har været meningen, at alle referater fra bestyrelsens møder samt generalforsamlinger, nyhedsbreve etc. Skulle offentliggøres her.

Bestyrelsen har imidlertid ikke helt formået at holde hjemmesiden opdateret, ligesom det heller ikke er lykkedes at få fyldt alle tomme links ud med indhold. Problemerne med at holde hjemmesiden opdateret skyldes hovedsageligt, at der ikke er indarbejdet en ordentlig procedure for videresendelse af materialerne til web redaktøren hos Dansk Blindesamfund, hvor hjemmesiden jo har sit hjørne, mens problemerne med at få udfyldt de tomme links skyldes manglende ressourcer.

Bestyrelsen vil bestræbe sig på at forbedre procedurerne for opdatering af hjemmesiden og vi vil endvidere søge at få udfyldt de manglende informationer. Hjemmesiden skulle gerne være et sted, hvor alle it brugere kan få oplysninger om selskabet så hurtigt som det er praktisk muligt.

Arrangement om “Blindes Arbejde”.

Den 12. september 2003 afholdt selskabet et arrangement om denne hæderkronede institution. Der var mødt i alt 19 deltagere op til arrangementet.

Arrangementet omfattede oplæg fra medlemmer, der har haft deres daglige udkomme ved beskæftigelse hos “Blindes Arbejde” samt et oplæg om institutionens historie. Der blev udtrykt tilfredshed med arrangementet.

Fremtidige arrangementer.

Som nævnt er det den 18. november 2004, at selskabet har 10 års jubilæum. I den anledning har bestyrelsen planlagt visse festlige begivenheder.

Den 26. marts sker det endeligt. Det længe annoncerede besøg hos “kjæde ordenen” i Klerkegade, Købehavn, finder sted. “Kjæden” er jo stedet for fødslen af den danske blindeforsorg, og vi glæder os meget til at få en rundvisning og en snak med repræsentanter for “Kjæden” om ordenens historie.

Den 4. 6. juni afholder selskabet et blindehistorisk seminar på Fuglsangcentret i Fredericia. Formålet med seminaret er at sætte fokus på blindes historie og identitet, herunder de værdier, som har været bærende for blindesagsarbejdet gennem nu snart 93 år.

Lørdag den 5. juni om aftenen vil der blive afholdt festmiddag i anledning af jubilæet.

Vi håber, at rigtig mange medlemmer vil møde frem til seminaret. Det er efterhånden flere år siden, at selskabet har afholdt et weekendarrangement, og det giver ellers et godt grundlag for udveksling af erfaringer med sådanne arrangementer.

For de medlemmer, der ikke kommer til seminaret i juni bliver der endnu en chance for at fejre selskabets jubilæum, idet bestyrelsen planlægger at afholde en jubilæumsreception 18. november 2004, altså på selve dagen. Arrangementet er endnu ikke planlagt i detaljen, men vi regner med at det bliver i København.

Der er altså en del aktiviteter på bedding i det kommende foreningsår. Bestyrelsen ønsker imidlertid brændende, at medlemmerne fremkommer med forslag til kommende arrangementer. Vi håber derfor, at deltagerne på generalforsamlingen har notesblokken fyldt med forslag til arrangementer, til glæde for alle medlemmer.

Bevarelse af blindes historie.

Dansk Blindesamfunds hovedbestyrelse har nedsat en arbejdsgruppe, som skal arbejde med bevarelse af blindes historie. Arbejdsgruppen består af interesserede medlemmer, herunder 2 fra selskabets bestyrelse. Gruppen har udarbejdet en handlingsplan, som bl.a. omhandler bevarelse af samlingerne på blindeinstituttet og synscenter Refsnæs samt etablering af formidlerkorps, der skal udbrede kendskabet til blindes historie.

Selskabets bestyrelse så sig i november 2003 nødsaget til at skrive til Dansk Blindesamfunds forretningsudvalg, da arbejdsgruppen ikke havde haft møde siden maj 2003, og da man på daværende tidspunkt havde igangsat arbejdet med at få sammensat et formidlerkorps. Der er ikke ret meget mere dræbende for menneskers engagement end manglende opfølgning, og selskabets bestyrelse frygtede at formidlerkorpset ville gå i opløsning allerede inden det var gået i gang med opgaven.

Arbejdet i gruppen er nu genoptaget, og det ser ud til, at alt flasker sig, så formidlerkorpset kommer i gang med arbejdet i foråret 2004. Der er også initiativer for at finde ud af, hvordan samlingerne kan bevares, om end det er ganske vanskeligt at finde en løsning på disse problemer, da penge er en udbredt mangelvare. Så skulle et af selskabets medlemmer vide, hvor der findes en papkasse med et par millioner kroner til brug for bevarelse af blindes historie hører vi gerne fra vedkommende.

Bestyrelsen vil fortsætte med at holde et vågent øje med arbejdsgruppens fremskridt. Bevarelse af vores historie må have høj prioritet, især når Dansk Blindesamfunds 100 års jubilæum nærmer sig meget.

Afslutning.

Det er bestyrelsens håb, at denne beretning har givet et indtryk af det arbejde, bestyrelsen har udført i det forgangne foreningsår. Ikke alt er nået, og der kunne såmænd godt være afholdt flere aktiviteter, men overordnet set er bestyrelsen tilfreds med året.

Vi ser fra bestyrelsens side meget frem til jubilæumsåret. De planlagte aktiviteter kommer forhåbentlig til at give året et festligt præg, og vi håber også, at rigtig mange medlemmer vil være med til at fejre året.

Men efter jubilæumsåret er der jo atter et foreningsår, og også dette skulle gerne blive indholdsrigt. Derfor skal denne beretning afsluttes med endnu en opfordring til at fremkomme med forslag til aktiviteter, indlæg til nyhedsbrevet og andet, der kan bringe selskabets medlemmer frem mod nye opdagelser.

På bestyrelsens vegne

Thorkild Olesen, formand.

Indbydelse til besøg i Kjædeordenens Hus i Klærkegade 10, København K

Så lykkedes det endelig. Vi har gennem meget lang tid planlagt og forsøgt gennemført et besøg i dette gamle spændende hus. Der har været mange forskellige forhindringer, men nu er datoen endelig fastlagt.

Det er fredag den 26. marts, og vi mødes ved porten i Klærkegade 10 kl. 14. Derefter vil der blive en rundvisning i dele af huset, og der vil blive serveret eftermiddagskaffe. Efter kaffen vil der blive lejlighed til at stille spørgsmål til Kjædeordenens repræsentanter.

Arrangementet i Klærkegade forventes afsluttet kl. 17. Derefter kan vi samlet gå til et nærliggende spisested, hvor vi vil nyde en ret mad og få snakket hyg geligt sammen om de “gode gamle dage.”

Denne del af arrangementet er for egen regning. Du kan vælge kun at deltage ved besøget i Kjæden eller i begge arrangementer.

Dette meddeles ved tilmeldingen, som sker til kasserer Arne Krogh, telefon 45 85 94 19, senest den 19. marts kl. 12, men gerne meget før.

Finale

Det var, hvad vi havde mulighed for at bringe i dette nyhedsbrev nr. 1 2004.

Tilbage er kun at opfordre dig til at møde op ved selskabets generalforsamling 7. marts på Fuglsangcentret, hvor du kan gøre din indflydelse gældende.

Vi har brug for dig og din mening om selskabets videre arbejde. Naturligvis glæder vi os også til at se dig, enten ved arrangementet i Kjæden 26. marts, men også ved de næste arrangementer, som i høj grad vil være prægede af selskabets forestående 10 års jubilæum.

Du kan læse mere detaljeret om disse arrangementer i kommende numre af Nyhedsbrevet eller i DBS’ medlemsblad.

Næste nummer af nyhedsbrevet udkommer i april 2004. Har du stof, der skal med i det nummer, skal det være redaktøren i hænde senest 10. marts 2004.

Nyhedsbrev nr. 4 december 2003

Nyhedsbrev december 03


Blindehistorisk Selskab

Nyhedsbrev december 2003

Indhold:

Redaktionelt

Set i bakspejlet

Omtale af arrangementet om blindes arbejde den 12. september

Referat af bestyrelsesmøde

Indbydelse til besøg i Kjæden

Indbydelse til blindehistorisk seminar på Fuglsangcentret

Indkaldelse til ordinær generalforsamling

Finale

Redaktør Aage Michelsen

Drastrup Skovvej 43 A. 9200 Aalborg SV. Telf. 98 18 52 88.


REDAKTIONELT

Velkommen til læsning af det sidste Nyhedsbrev i 2003. Julen står for døren: — Det er rigtig ærgeligt, — så kan vi hverken komme ind eller ud. — Spøg til side, julen er en dejlig tid, det er der næppe nogen der vil betvivle. For nogen er forventningens glæde den største, for andre er glæden størst, når julen er vel overstået, og hverdagen igen vender tilbage. Efter julen kommer nytåret, som er en helt anden højtid. Det er ved nytårstide vi alle gør lidt status over året der gik, og kaster et forsigtigt blik ind i fremtiden. Hvad vil det nye år mon bringe?


Set i bakspejlet

Blindehistorisk kan vi se tilbage på året 2003 med en behersket tilfredshed. Vi kan glæde os over et stigende medlemstal. Vi havde

en god og saglig generalforsamling uden de helt store armbevægelser.

Et enkelt godt arrangement her i efteråret er det også blevet til.

Som noget helt nyt bringes her i Nyhedsbrevet foreløbig som et for¨søg referat af et bestyrelsesmøde. Vi vil gerne høre din mening om, hvorvidt det fremover skal bringes i Nyhedsbrevene. Ser vi lidt ind i det nye år, vil dette Nyhedsbrev bringe en indbydelse til et blindehistorisk seminar og indkaldelse til ordinær generalforsamling. God fornøjelse med læsningen. Aage Michelsen

Danmarks Blindehistoriske Selskab

Bestyrelsen

Formand Thorkild Olesen, telefon 86 16 19 08

Næstformand Karsten Ahrens, telefon 59 29 32 92

Kasserer Arne Krogh, telefon 45 85 94 19

Sekretær Rene Ruby, telefon 36 30 77 68

Redaktør af Nyhedsbrevet Aage Michelsen, telefon 98 18 52 88

Suppleanter: Else Ahrens og Bente Krogh


Omtale af arrangementet om blindes arbejde den 12. september

En snes medlemmer havde taget imod indbydelsen til at deltage i arrangementet. Under overskriften „Blindes arbejde før, nu og — –” mødtes man på Dansk Blindesamfunds hovedkontor Thoravej 35 kl. 13.30. Der kunne naturligvis godt have været mange flere deltagere i det store mødelokale. De, der var der, fik imidlertid en god og spændende oplevelse med hjem.

Kasserer Arne Krogh bød på bestyrelsens vegne velkommen. Gav herefter ordet til den første af tre foredragsholdere, tidligere hovedkasserer i DBS Kaj Cramer. Han redegjorde detaljeret om de blindehistoriske data, der førte os helt tilbage til begyndelsen af 1800-tallet. Det, at blinde havde ret til et arbejde, var tidligt en mærkesag for de politisk aktive blinde. Midt i 1850erne blev det ved lov slået fast, at blinde børn havde ret til undervisning.

Knapt så bogstaveligt har det set ud med hensyn til blindes ret til beskæftigelse. Mange tvivlede på, om blinde overhovedet kunne arbejde. Det blev dog med årene gang på gang både bevist og slået fast, at det kunne blinde godt.

Lovgivningsmæssigt manglede der imidlertid handling bag de mange gode ord og løfter. Derefter kom Kaj Cramer ind på tiden omkring Dansk Blindesamfunds start i 1911, og derpå tiden efter 1. verdenskrig, hvor man i slutningen af 1920rne for alvor tog fat om problemerne.

Det førte bl.a. frem til etableringen af Blindes Arbejde Aktieselskab, som blev stiftet den 3. april 1929. I sin storhedstid havde fir-maet ud over hovedsædet i København 13 udsalg rundt om i landet. I dag er firmaet beliggende på Tomsgårdsvej i København, og der er en butik i det indre København. Gennem årene har rigtig mange blinde-svagsynede haft beskæftigelse, enten på værkstederne eller som hjemmearbejdere.

Kaj Cramer sluttede sit lange spændende foredrag med at give udtryk for, at det havde glædet ham meget at konstatere, nu hvor han havde ledt i de gamle arkiver, at der faktisk findes langt flere arkivalier om blindes arbejde, end han havde troet.

Han sluttede med at opfordre til, at der virkelig bliver gjort noget for at bevare og registrere disse arkivalier for eftertiden. Det kan meget hurtigt blive for sent.

Derefter fik tidligere væver Jørgen Dall ordet. Han berettede om sin tid som gulvkludevæver i Blindes Arbejde, hvor han var beskæf-tiget dels på hovedsædet beliggende Jagtvejen på Østerbro, og senere på Strandlodsvej på Amager. Det var hårdt arbejde at sidde ved væven fra morgen til aften, men der kunne godt laves penge ved det. Den håndvævede produktion blev imidlertid overhalet af den industrielle produktion, og faget døde langsomt ud, og dermed døde også en mangeårig god beskæftigelse for blinde.

Som den sidste foredragsholder fik Aage Michelsen ordet. Han fortalte om sin tid som butikselev og senere ekspedient i Blindes Arbejdes udsalg. Han startede i 1947 ved udsalget i Store Kongensgade 46, kom senere til både Strandvejen 177 i Hellerup og i 1949 til Vestergade 91 i Odense, og i 1950 til udsalget i Nørregade 9 i Aalborg, hvor han sluttede som ekspedient i 1959. Aage Michelsen fortalte levende om de enkelte forretninger, og de mennesker han kom i forbindelse med, samt om det store og meget alsidige varesortiment, der blev forhandlet.

Arne Krogh takkede de tre foredragsholdere, der hver fik en flaske god rødvin. Så var det kaffetid, og derefter gik det samlede selskab de få hundrede meter til Blindes Arbejdes nuværende lokaler på Tomsgårdsvej. Her redegjorde direktør Erik Winding på en strålende måde, om firmaets nuværende situation, og de muligheder der i vore dage er for beskæftigelse. Der blev også tid til en rundvisning i de mange forskellige værksteder. Derefter bevægede selskabet sig tilbage til Thoravej, hvor arrangementet sluttede med smørrebrød.

Referat af bestyrelsesmøde den 19. september 2003 på Fuglsangscentret.

Til stede var:

Arne Krogh,

Bente Krogh,

Aage Michelsen,

Thorkild Olesen og

René Ruby.

Afbud fra:

Karsten Ahrens og

Else Ahrens.

Dagsorden:

1. Godkendelse af dagsordenen samt bemærkninger til referatet af bestyrelsesmødet den 7. maj 2003.

2. Økonomi og medlemmer:

A. Økonomisk status.

B. Medlemstallet.

3. Siden sidst:

    1. Arrangementet om “Blindes Arbejde”.
    2. Nyhedsbrevet.
    3. Hjemmesiden.

4. Blindehistorisk seminar 2004.

5. Andre kommende arrangementer:

    1. Kjæden.
    2. Generalforsamlingen den 7. marts 2004 på Fuglsangscentret.
    3. Arrangementer ifm. 10 års jubilæum.

6. Arbejdsgruppen omkring bevarelse af blindes historie.

7. Næste møde.

8. Eventuelt.

1. Godkendelse af dagsordenen samt bemærkninger til referatet af bestyrelsesmødet den 7. maj 2003:

Dagsordenen og referatet godkendtes uden tilføjelser eller bemærkninger.

2. Økonomi og Medlemmer:

A. Økonomisk Status: Arne Krogh uddelte regnskabet, som var ajourført den 17. august. Dette udviste en egenkapital på 53537,95 kr. mod 44956,80 kr. den 1. januar 2003. Arne Krogh redegjorde endvidere for, hvad der er kommet til efter denne dato.

B. Medlemstallet: Selskabet har for øjeblikket 124 medlemmer. Desuden er endnu 3 nye på vej.

3. Siden sidst:

    1. Arrangementet om “Blindes Arbejde” den 12. september: Der havde i alt været 19 deltagere til arrangementet. Der havde været plads til endnu flere, men på grund af, at arrangementet kun havde været annonceret i medlemsbladet, havde selskabets seende medlemmer ikke fået information om arrangementet. Dette havde i øvrigt været en stor succes med gode foredragsholdere.
    2. Nyhedsbrevet: Arbejdsgangen omkring udgivelsen af det seneste nyhedsbrev har ikke været tilfredsstillende. Aage Michelsen havde sendt manuskriptet til Karsten Ahrens og gjort opmærksom på, at dette skulle udsendes omkring 1. september af hensyn til arrangementet på “Blindes Arbejde”. Nyhedsbrevet var dog af forskellige omstændigheder ikke blevet udsendt før den 9. september og altså efter udløbet af tilmeldingsfristen. Fremover ønsker Aage Michelsen at have den direkte kontakt omkring trykningen med Svend Tougaard. Aage Michelsen tager kontakt til Svend Tougaard angående dette. Herudover drøftedes, hvorvidt bestyrelsens adresser skal bringes i hvert nyhedsbrev. På Thorkild Olesens forslag blev det besluttet, at adresselisten fremover skal bringes bagerst og kun med navn og telefonnummer. Deadline for næste nyhedsbrev er den 1. november, og dette udsendes i december. Aage Michelsen redegjorde for indholdet til dette nummer. Ove Gibsskov skal rykkes for den artikel, han tidligere har lovet at bidrage med. På Aage Michelsens forslag blev det desuden besluttet at bringe dette referat i nyhedsbrevet som et forsøg. Hensigten er at opnå en tættere kontakt med medlemmerne og informere om bestyrelsens arbejde. På generalforsamlingen skal der spørges til, om det er noget man ønsker bliver en fast del af nyhedsbrevet.
    3. Hjemmesiden: De nye vedtægter er indlagt på hjemmesiden, men herudover er der stadig mange mangler og fejl. Thorkild Olesen vil sørge for, at der rettes op herpå på baggrund af den liste med rettelser, René Ruby har udarbejdet.

4. Blindehistorisk seminar 2004:

Thorkild Olesen Karen Marie Pedersen og René Ruby havde afholdt et planlægningsmøde om seminaret i august, som var udmundet i en skitse for indholdet. Der er reserveret 40 dobbeltværelser på Fuglsangscentret 9. til 11. januar 2004. Det overordnede formål med seminaret er at sætte fokus og perspektiv på blindes historie og identitet. Seminaret vil dels komme til at bestå af tre overordnede oplæg om handicap og integration i historisk perspektiv og dels i gruppearbejde. Som oplægsholdere skal Birgit Kirkebæk, Edith Mandrup Rønn og Hanne Katrine Krogstrup søges engageret. Herudover vil der blive 5 forskellige workshop, hvoraf det er muligt at deltage i to. Workshops’ene vil have følgende temaer:

boligforhold og forsørgelse,

uddannelsesforhold,

blinde kvinder,

kultur og fritid

mobilitet og teknologi.

Seminaret åbnes fredag aften. Lørdag formiddag vil der være oplæg og lørdag eftermiddag workshops. Lørdag aften vil der være musikalsk underholdning, hvortil Henning Riiser og Mogens Kristensen skal søges engageret. Søndag formiddag vil der være opsamling og konklusion for at få sat disse ting i perspektiv ikke mindst med fremadrettet sigte.

Aage Michelsen foreslog, at FU skulle inviteres, eftersom der også er et politisk indhold i seminartemaet. Alle var i øvrigt enige om, at det givetvis vil tiltrække mange og også give nye medlemmer. Indholdet godkendtes derfor. Vedrørende budgettet havde Thorkild Olesen udarbejdet et udkast. Blindehistorisk Selskab vil komme til at bidrage med 8500 kr. Det besluttedes, at workshop-holderne ikke skal betale for opholdet. Udgiften vil derfor blive større. Det besluttedes, at DBS skal søges om et legattilskud på 10-12000 kr.

5. Andre kommende arrangementer:

    1. Kjæden: Dette arrangement er stadigt uafklaret. Thorkild Olesen vil tage fornyet kontakt til Kjæden. Det skal søges afviklet i oktober. Det kan ikke nå at blive annonceret i nyhedsbrevet, men vil blive det i medlemsbladet.

B. Generalforsamlingen den 7. marts 2004: Der er reserveret plads på fuglsangscentret den 7. marts. Generalforsamlingen åbnes kl. 13.30. Efter selve generalforsamlingen vil der være et foredrag, hvortil Hanne Lendau skal inviteres. Dagen afsluttes med spisning.

C. Arrangementer ifm. 10 års jubilæum: Aktivitetsudvalget vil sætte sig sammen og udarbejde et forslag til næste bestyrelsesmøde. Der skal desuden indrykkes et indlæg i nyhedsbrevet med hensyn til at efterspørge forslag til jubilæet.

6. Arbejdsgruppen om bevarelse af blindes historie:

Arbejdsgruppen har ikke afholdt møde siden den 7. maj på trods af flere henvendelser fra både Thorkild Olesen og René Ruby. Arbejdet med at forberede formidlerne af blindes historie er således ikke kommet videre. Det samme gælder arbejdet omkring bevarelsen af de blindehistoriske samlinger. Det blev drøftet, hvad selskabet skal foretage sig i denne anledning. Det blev besluttet, at der skrives et brev til FU, hvori det uacceptable i denne arbejdsgang udtrykkes. Endvidere skal der i brevet efterspørges, hvad DBS vil foretage sig i anledning af 100 års jubilæet, og hvilke forberedelser der allerede er og vil blive truffet i denne anledning. René Ruby udarbejder et brevudkast til Thorkild Olesen.

7. Næste møde.:

Bente Krogh foreslog, på baggrund af udskydelserne af dette møde, fremover at fastholdes den aftalte mødedato så vidt muligt.

Næste møde afholdes mandag den 1. december og denne gang øst for Storebælt.

8. Eventuelt:

Der var intet under dette punkt.

Den 19. september 2003 René Ruby referent.


Kommende arrangementer:


Besøg i kjædeordenen i januar

Dato meddeles senere.


7. marts 2004

Der indkaldes hermed til ordinær generalforsamling i Danmarks Blindehistoriske Selskab søndag den 7. marts 2004 på Fuglsangcentret i Fredericia. Generalforsamlingen starter kl. 13.30 og afsluttes med middag kl. 18.

Vedtægtsændringsforslag skal jf. vedtægterne fremsendes til bestyrelsen senest den 1. januar 2004. Evt. forslag offentliggøres i det nyhedsbrev, som udsendes primo 2004.

Nærmere oplysninger om program, samt hvorledes man skal tilmelde sig seancen, vil blive bragt i samme nyhedsbrev. Men sæt allerede nu kryds i kalenderen søndag den 7. marts 2004 og deltag i en konstruktiv, informativ og hyggelig generalforsamling.


Blindehistorisk seminar på Fuglsangcentret

Danmarks Blindehistoriske Selskab inviterer alle medlemmer til blindehistorisk seminar på Fuglsangcentret, 30. april til 2. maj 2004.

Vi befinder os på mange måder i en brydningstid. Den informationsteknologiske udvikling har efterhånden tordnet frem i 20 år, det politiske landkort har ændret sig en del gennem de seneste 50 år og velfærdssamfundet er under pres fra politikere og borgere. Meget tyder med andre ord på, at det samfund, vi kender i dag, vil forandres i de kommende år.

Også Dansk Blindesamfund befinder sig i en brydningstid. Der stilles spørgsmål om hvordan vi skal organisere os som blinde, hvad vores politiske mål skal være, og grundlæggende, hvad har vi opnået i de forløbne årtier?

Det blindehistoriske seminar vil prøve at se fremad. Det vil vi gøre ved at se tilbage på blindes historie specifikt, og ved at høre om handicaphistorisk forskning generelt.

Sæt derfor kryds i weekenden 4.-6. juni 2004. Nærmere oplysninger og program følger i næste nyhedsbrev.


Finale

Det var, hvad der var mulighed for at bringe i dette nyhedsbrev. Det første nyhedsbrev i 2004 udkommer i februar måned. Stof hertil skal være redaktøren i hænde senest 1. januar 2004. Husk du kan vælge mellem tre forskellige udgaver af nyhedsbrevet, nemlig trykt i almindelig skrift, i punktskrift eller en lydudgave.

Ønsker du at ændre ved din hidtidige måde at modtage nyhedsbrevene på, skal du meddele dette til kasserer Arne Krogh, som er ansvarlig for medlemskar-toteket.

Tilbage er kun at ønske alle vore medlemmer og deres familier en rigtig glædelig jul og et godt nytår. Vi håber at se rigtig mange af jer ved arrangementerne frem gennem det ny år.

Bemærk tilmeldingsfristerne til de to første arrangementer, nemlig blindehistorisk seminar og generalforsamlingen, som begge afvikles på Fuglsangcentret i Fredericia.