Nyhedsbrev nr. 3 september 2003

Nyhedsbrev September 02

Blindehistorisk Selskab

Nyhedsbrev

SEPTEMBER 2002

INDHOLD

Redaktionelt

Set i Bakspejlet

Formanden har ordet

Aktiviteter i den nærmeste fremtid

Forslag til ændring af selskabets love

Vinterbilleder fra Refsnæsskolen

Finale

Redaktionelt

Velkommen til læsning af endnu et nummer af selskabets nyhedsbreve. Det var så den sommer. Vi vil huske den som sommeren med nogle ekstremt varme perioder og sommeren med nogle lige så ekstreme perioder med mere end rigeligt vand. Desværre kan jeg ikke sige, at strømmen af indsendt stof til redaktionen også har været ekstrem stor. Dog har jeg modtaget et par indlæg, som må ligge over denne gang. I dette nummer har vi bl.a. noget organisatorisk stof, som af tidsmæssige årsager skal bringes. Det er mit håb, at netop dette stof vil give anledning til nogen debat i Nyhedsbrev nr. 4. Jeg skal endvidere erindre om, at du også kan modtage nyhedsbrevene indtalt på bånd. Ønsker du at skifte til dette medie, kontakt da redaktøren.

Blindehistorisk Selskab

Nyhedsbrev nr. 3 Udkommet primo september 2002

Redaktør Aage Michelsen Drastrup Skovvej 43 A. 9200 Aalborg SV. Telefon 98 18 52 88

Adresseliste over bestyrelsen i Blindehistorisk Selskab: Formand Thorkild Olesen, Bogfinkevej 23, st. tv., 8210 Århus V. Telf.nr.: 86 16 19 08. E-post: th.olesen@stofanet.dk Kasserer Arne Krogh, Abildgårdsvej 16,
2. th., 2830 Virum. Telf.nr. 45 85 94 19. E-post: abkrogh@mail.dk. Næstformand Karsten Ahrens, Højvangen 15, 4470 Svebølle. Telf.nr.: 59 29
32 92. E-post: karsten.ahrens@ get2net.dk. Sekretær René Ruby Larsen, Lyshøjgårdsvej 93, 2. l, 2500 Valby. Telf.nr.: 36 30 77 68. Suppleanter:

Bente Krogh og Else Ahrens.

Set i bakspejlet

Under denne overskrift vil der, når stof forefindes, blive bragt små artikler om relevante emner, der er foregået siden sidste udsendelse.

Historisk temadag

AF AAGE MICHELSEN

Torsdag den 23. maj 2002 havde Dansk Bndesamfund inviteret til en temadag om blindes historie. Mødet fandt sted på hovedkontoret Thorasvej 35.

Kl. 10.30 kunne næstformand i Dansk Blindesamfund Kurt Nielsen byde velkommen til 29 personer, der havde taget imod invitationen i medlemsbladet. Derefter redegjorde Jørgen Echmann for det hidtidige arbejde i den af Dansk Blindesamfund nedsatte arbejdsgruppe. Den efterfølgende debat gav yderligere stof til gruppens fortsatte arbejde. Efter frokost kørte deltagerne i bus til Blindeinstituttet på Rymarksvej, hvor Mogens Bang og Henning Eriksen viste rundt i det spændende blindehistoriske museum.

Det skortede ikke på opfordringer til, at enkeltpersoner eller lokalkredse arrangerer besøg i museet. Kl. 16 var den officielle del af arrangementet tilendebragt.

I anledning af offentliggørelsen afKjædeordenens arkiver og dermed muligheden for udgivelsen af Kristian Larsens bog havde ordenen inviteret til en såkaldt historisk middag kl. 19 i ordenens lokaler i Klærkegade 10 A. I alt 43 personer, hvoraf de fleste var ordenens søstre og brødre, deltog i det meget festlige arrangement,

hvor en lang række talere fremhævede det smukke initiativ, som Kjædeordenen havde vist ved dels i 1811 at starte undervisning af blinde længe før offentlige instanser tænkte i de baner, og dels ved at man nu havde taget initiativ til registrering af det meget omfattende arkivmateriale og derved åbnet mulighed for, at Kristian Larsen kunne skrive og udgive bogen „Til Gavn for Menneskeheden og Fædrenelandet.”

Det blev midnat, før man kunne sætte punktum for en spændende dag og aften.

Blindehistorisk Selskab har ydet støtte til udgivelsen af Kristian Larsens bog med 5.000 kr.

NB. Bogen „Til Gavn for Menneskeheden og Fædrenelandet” er indtalt og kan lånes på DBB.

Aktiviteter i den nærmeste fremtid

Når disse linier læses, har en stor gruppe medlemmer deltaget i Danmarks Blindebiblioteks (DBB) 50 års jubilæum 6. september.

Det planlagte besøg i Kjædeordenen i Klærkegade 10A i København har endnu ikke kunnet datosættes. Der pågår for tiden en renovering bl.a. af ordenssalen, som ikke er tilendebragt. Vi beder derfor vore læsere bemærke meddelelse om dette arrangement, når det bringes i Dansk Blindesamfunds medlemsblad.

Formanden har ordet

På generalforsamlingen i februar i år havde den daværende bestyrelse fremlagt forslag til vedtægtsændringer. Dette forslag blev imidlertid trukket tilbage, da formalia vedrørende udsendelse af vedtægtsændringsforslag ikke var overholdt, og da generalforsamlingen ønskede mulighed for at sammenligne forslaget med de nugældende vedtægter.

I det efterfølgende punkt i dette nyhedsbrev vil man finde et forslag til vedtægtsændringer, som både indeholder mulighed for at sammenligne med de nugældende vedtægter samt begrundelser for ændringsforslagene. Det er et større pædagogisk projekt at lave sådan en fremstilling, så den også bliver læselig for punktlæsere, men jeg håber, at det er lykkes for mig.

Jeg håber, at medlemmerne vil benytte muligheden for at komme med indlæg om dette vedtægtsændringsforslag til det næste nyhedsbrev. Bestyrelsen vil være meget lydhøre for sådanne indlæg, så der vil stadig være mulighed for at påvirke det endelige forslag. Næste nyhedsbrev har deadline den 15. november 2002. Se adressen på redaktøren andetsteds i brevet.

For en god ordens skyld skal jeg gøre opmærksom på, at bestyrelsen med det fremlagte forslag her i nyhedsbrevet har modtaget et vedtægtsændringsforslag jf. vedtægternes § 8, stk. l. Forslaget vil
– med eller uden rettelser som følge af indlæg fra medlemmerne blive udsendt sammen med indkaldelsen til den ordinære generalforsamling, som for øvrigt afholdes søndag den 16. marts 2003 på Fuglsangcentret i Fredericia. Mere om selve generalforsamlingen følger senere.

Vedtætsændrmsforsla

Af Thorkild Olesen

I det følgende skal jeg fremlægge bestyrelsens forslag til vedtægtsændringer. Forslaget er det samme, som generalforsamlingen behandlede i februar 2002, og som blev trukket tilbage af bestyrelsen.

Denne gennemgang vil være opbygget således, at der først vil være et afsnit med ordlyden i de nuværende vedtægter, herefter vil der være et afsnit med forslagets ordlyd, samt et afsnit med beskrivelse af de foreslåede ændringer. Til sidst vil der være et afsnit med en begrundelse for forslaget.

Jeg håber, at det vil være en overskuelig fremgangsmåde, samt at det vil give anledning til debat her i nyhedsbrevet.

Nedenfor følger gennemgangen af vedtægtsændringsfors laget.

l. Selskabets navn

Nuværende § l:

”§ l: Foreningens navn er Blindehistorisk Selskab.”

Forslag:

”§ l. Foreningens navn er: Danmarks Blindehistoriske Selskab.”

Beskrivelse af forslaget:

Forslaget indebærer, at selskabet får nyt navn, samt at selskabets initialer bliver de samme, som Dansk Blindesamfunds.

Begrundelse:

Bestyrelsen ønsker med navneændringen at understrege over for evt. udenlandske samarbejdspartnere, at dette er Danmarks Blindehistoriske Selskab.

Og så synes vi også, at det er lidt sjovt med sammenfaldet i forbogstaver med Dansk Blindesamfund.

2. Selskabets formål

Nuværende § 2:

”§ 2: Selskabets formål er:

a) At udbrede kendskabet til blindes historie.

b) At udbrede kendskabet til og anvendelsen afBlindehistorisk Museums samlinger.

c) At støtte og medvirke til udbygningen og bevarelsen af Blindehistorisk Museums samlinger.”

Forslag:

”§ 2. Selskabets formål er:

a) At udbrede kendskabet til blindes historie.

b) At udbrede kendskabet til og anvendelsen af eksisterende blindehistoriske samlinger og arkivalier.

c) At støtte og medvirke til udbygningen og bevarelsen af blindehistoriske samlinger med henblik på en senere egentlig museumsdannelse til gavn for forskning og formidling.”

Beskrivelse af forslaget:

Forslaget indebærer, at selskabet fremover skal arbejde for bevarelse og fremme af eksisterende blindehistoriske samlinger og arkivalier. Selskabets formål er altså udvidet til at dække alle samlinger i Danmark og endvidere omfattes arkivalier også af selskabets formål. Målet er stadig at få en enkelt blindehistorisk samling, som

kan sikre de forskellige remediers bevarelse, og som kan stå for forskning og formidling af vores historie.

Begrundelse:

De nuværende vedtægter omtaler udelukkende udbredelse af kend- ( skab til samt bevarelse og udbygning afBlindehistorisk museum. ( Der findes imidlertid også en studiesamling på Refsnæsskolen, som selskabet også bør arbejde for at bevare og udbygge, og der findes endvidere arkivalier både offentligt og privat (herunder i Dansk Blindesamfund), som vi også må interessere os for.

3. Nyhedsbrevet

Der findes ikke en selvstændig paragraf om nyhedsbrevet i de nugældende vedtægter.

Forslag:

”§3. Selskabet udsender et nyhedsbrev, så ofte det er praktisk og økonomisk muligt, dog mindst to gange årligt.”

Beskrivelse af forslaget:

Bestyrelsen foreslår, at nyhedsbrevet optages som en del af vedtægterne, så det bliver en forpligtelse for kommende bestyrelser at udsende mindst to nyhedsbreve om året.

Begrundelse:

Det er bestyrelsens opfattelse, at nyhedsbrevet er selskabets vigtigste funktion, idet den sikrer kommunikationen mellem bestyrelsen og medlemmerne og mellem medlemmerne internt. Med dette for- , slag mener vi i bestyrelsen at have sikret en mere kontinuerlig kom- • munikation, idet en indføjelse i vedtægterne forpligter fremtidige bestyrelser til at lave mindst to nyhedsbreve årligt.

Som en konsekvens af forslaget sker der ændringer i nummereringen af de efterfølgende paragraffer.

4. Selskabets generalforsamling og bestyrelse

Nuværende §4:

”§4:

Stk. l: Ordinær generalforsamling afholdes hvert år i januar kvartal. Den ordinære generalforsamling indkaldes med 4 ugers varsel. Stk. 2: Generalforsamlingen, der er selskabets højeste myndighed, vælger en bestyrelse på 5 medlemmer. Formand og kasserer vælges ved særskilte valg.

Formand og 2 bestyrelsesmedlemmer vælges i lige år. Kasserer og l bestyrelsesmedlem vælges i ulige år. Endvidere vælges 2 suppleanter, 2 revisorer og l revisorsuppleant. Suppleanter, revisorer og revisorsuppleant vælges for l år ad gangen.

Stk. 3: Formanden og mindst 2 bestyrelsesmedlemmer skal opfylde betingelserne for at være medlemmer af Dansk Blindesamfund. Stk. 4: Kontingentet fastsættes på den ordinære generalforsamling.”

Forslag:

”§ 5. Ordinær generalforsamling afholdes hvert år i januar kvartal. Den ordinære generalforsamling indkaldes med 4 ugers varsel. Stk. 2. Generalforsamlingen, der er selskabets højeste myndighed, vælger en bestyrelse på 5 medlemmer. Formand og kasserer vælges ved særskilte valg. Formand og 2 bestyrelsesmedlemmer vælges i lige år. Kasserer og

( l bestyrelsesmedlem vælges i ulige år.

[ Endvidere vælges hvert år 2 suppleanter, 2 bilagskontrollanter og l suppleant for disse.

I øvrigt konstituerer bestyrelsen sig på førstkommende bestyrelsesmøde efter generalforsamlingen.

Formanden indkalder til bestyrelsesmøder ved udsendelse af en dagsorden, så ofte han skønner det nødvendigt dog mindst 4 gange årligt.

Stk. 3. Formanden og mindst 2 bestyrelsesmedlemmer skal opfylde betingelserne for medlemskab af Dansk Blindesamfund. Stk. 4. Kontingentets størrelse fastsættes på den ordinære generalforsamling.”

Beskrivelse af forslaget:

Det nye forslag indeholder to ændringer, nemlig at revisorer ændrer betegnelse til bilagskontrollanter og at der fastsættes et minimum for bestyrelsesmøder pr. foreningsår samt formandens forpligtelse til at indkalde disse.

Begrundelse:

For så vidt angår ændrngen af betegnelse fra revisor til bilagskontrollanter er der ikke noget dramatisk idet. Selskabets økonomi er ikke den største, så at kalde dem, der skal påse kasserens transaktioner for revisorer er noget storladent. Der er altså udelukkende tale om en sproglig ændring.

Hvad angår tilføjelsen om antallet af bestyrelsesmøder og formandens forpligtelse til at indkalde til disse, er der tale om en præcisering i forhold til de nugældende vedtægter. Det er ganske normalt, at man fastsætter et antal bestyrelsesmøder i foreningers vedtægter, samt at det er formandens forpligtelse at sørge for overholdelse af denne regel.

10

5. Ekstraordinær generalforsamling

Nuværende § 7:

”§7:

Stk. l: Der skal afholdes ekstraordinær generalforsamling, hvis bestyrelsen eller l O % af medlemmerne anmoder herom. Stk. 2: Den ekstraordinære generalforsamling skal varsles med mindst 4 uger.”

Forslag:

”§ 8. Der skal afholdes ekstraordinær generalforsamling, hvis bestyrelsen eller mindst 10 pet. af medlemmerne anmoder herom. Stk. 2. Anmodningen skal være skriftlig og indeholde en kort beskrivelse af den problemstilling, der ønskes behandlet. Stk. 3. Den ekstraordinære generalforsamling skal indkaldes med mindst 4 ugers varsel.”

Beskrivelse af forslaget:

Forslaget indeholder en ændring i forhold til de nugældende vedtægter, nemlig at det i stk. 2 fastsættes, at der skal indsendes en kort, skriftlig anmodning om den ekstraordinære generalforsamling indeholdende en beskrivelse af problemstillingen, som ønskes drøftet.

Begrundelse:

Ændringen skal ses som et forsøg på at fa et godt grundlag for en ekstraordinær generalforsamling, såfremt en sådan måtte blive nødvendigt. Forslaget indebærer, at bestyrelsen ved indkaldelse til ekstraordinær generalforsamling kan oplyse medlemmerne om, hvad generalforsamlingen drejer sig om, hvilket vel må siges at være en fordel for medlemmerne.

11

6. Vedtægtsændringer

Nuværende § 8:

”§8:

Stk. l: Forslag til vedtægtsændringer til behandling på den ordinære generalforsamling sendes til bestyrelsen inden l .januar. Forslag til vedtægtsændringer udsendes til medlemmerne med indkaldelsen til generalforsamlingen.

Stk. 2: Vedtægtsændringer skal vedtages med mindst 2/3 af de fremmødte stemmer.”

Forslag:

”§ 9. Forslag til vedtægtsændringer til behandling på den ordinære generalforsamling sendes til bestyrelsen inden l .januar. Forslag til vedtægtsændringer udsendes til medlemmerne sammen med indkaldelsen til generalforsamlingen.

Stk. 2. Vedtægtsændringer skal vedtages med mindst 2/3 af de fremmødte stemmeberettigede medlemmer.”

Beskrivelse af forslaget:

Forslaget indeholder en sproglig forbedring i stk. 2 vedr. reglen om
2/3 for vedtagelse af vedtægtsændringer, og der er desuden sket en modernisering af paragraffens udseende.

Begrundelse:

Forslaget har ikke nogen betydningsmæssige konsekvenser. Forslaget skal derfor udelukkende ses som en modernisering af sprog og form.

12

7. Opløsning af selskabet

Nuværende § 9:

”§9:

Stk. l: Opløsning af selskabet kan kun ske, når forslag herom er udsendt til medlemmerne efter samme regler som ovenfor i § 8, stk. l, og vedtaget på 2 på hinanden følgende generalforsamlinger. Vedtagelse af opløsningen kræver, at 5/6 af de stemmeberettigede stemmer på begge generalforsamlinger stemmer for forslaget. Stk. 2: I tilfælde af opløsning tilfalder selskabets midler Dansk Blindesamfund til anvendelse inden for selskabets formål.”

Forslag:

”§ 10. Opløsning af selskabet kan kun ske, når forslag herom er er udsendt til medlemmerne efter samme regler som nævnt i § 9, stk. l og vedtaget på 2 på hinanden følgende generalforsamlinger med mindst 5/6 af de fremmødte stemmeberettigede medlemmer. Stk. 2. I tilfælde af opløsning tilfalder selskabets midler Dansk Blindesamfund til anvendelse inden for selskabets formål.”

Beskrivelse af forslaget:

Forslaget indeholder en sproglig præcisering vedr. reglen om 5/6 flertal for opløsning af selskabet. Desuden er der sket en modernisering af paragraffens udseende.

Begrundelse:

Forslaget indeholder ikke nogen betydningsmæssig ændring af opløsningsparagraffen. Forslaget skal derfor udelukkende ses som en modernisering af sprog og form.

13

Vinterbilleder fra Refsnæsskolen 1942-43

Af Aage Michelsen

Sneen lå metertyk over landskabet. Helt op til telefontrådene nåede den vel ikke, men godt på vej derop var den. Isen på Kalundborg Fjord var nok ikke helt så tyk, men isfladen lå udstrakt og var kun brudt op i sejlrenden midt mellem Refsnæs og Asnæs. Aarhusbådene måtte ofte have hjælp af isbryderne for at kunne komme gennem de meterhøje isskruninger.

For de store drenge på Vestskolen var vintereventyret i de to kolde krigsvintre en kærkommen lejlighed til at få noget spændende ud af de tvungne udetimer om eftermiddagen. Det var naturligvis ikke mindst kælkebakken, som var en del af den stejle klint lige vest for Vestskolens strandmark, der tiltrak sig stor opmærksomhed.

Der var ikke kælke nok til alle børnene, så kampen om, hvem der skulle kælke på de to populære rørkælke, en nymodens letvægtsmodel, var derfor stor. Også på Vestskolen gjaldt naturligvis den regel, at den stærkeste har magten og dermed retten til først at vælge. Hui, hvor det gik, når man fra toppen af bakken kastede sig på maven på kælken, og så bare der nedad. Pas på, dernede kommer en rødbede. Netop de før omtalte rørkælke kunnenår bakken var kørt godt til og helst også havde fået lidt overisning, nå helt ud på fjordens is. Lidt uhyggeligt var det at ende derude, hvor isen var sort og nærmest spejlblank, sæt den nu bristede.

Ved en enkelt lejlighed, jeg mener at kunne huske, det var sammen med lærerne Aage Ditmann og Erik Nergaard, var vi en søndag eftermiddag nogle drenge, der var helt ude ved den opbrudte sejlrende. Vi havde et langt tykt tov med, som vi alle var bundet fast

14

til. Ude ved sejlrenden tårnede mandshøje isskruninger sig op, som vi naturligvis ville kravle op på, men omgående fik ordre til at lade være med.

På Vestskolens grund i den nordligste side mellem frøken Kjelderups sommerhus og Kaninhuset, lå der dengang et område med nogle jernstativer kaldet hønsegårdene. Der var ikke noget net på jernstativeme længere. Vi fik fortalt, at der tidligere havde været elever, som passede disse hønsegårde og deres indvånere.

En vinterdag faldt der pludselig 20-30 cm sne, og umiddelbart derpå kom der tø og så hård frost. Den vejrsituation skabte en fantastisk snemasse, som vi kunne skære store blokke ud af. På slæder blev de transporteret over lange afstande til området ved de såkaldte hønsegårde.

Der opførte vi en veritabel sneborg. Vi havde set, hvordan de tyske soldater gravede sig ned og byggede skudskre volde, bl.a. oppe på Fyrrebakken, så vi kendte byggemetodee. Inden længe var der ikke én men hele to sneborge. Hvad var mere naturligt end at udkæmpe en gevaldig snekamp mellem de to borge. Det gik ganske hårdt til, idet kasteskytset også kunne bestå af isklumper. Flere måtte til behandling på medicinstuen hos sygeplejerske frøken Jacobsen, der bestemt ikke havde ondt af nogen med skrammer, uanset hvor grimme disse skrammer end var. Pev man lidt, kunne man nemt risikere at få en lussing oven i det hele. Raske drenge hyler ikke for sådan noget pjatteri, kunne hun iskoldt udtale.

Værst ved disse vintre var, at frosten bed så djævelsk i de bare knæ. Tøj var noget af en mangelvare, derfor var der kun mulighed for at udstyre os med korte bukser, sommer såvel som vinter. Godt at det var påbudt, at man skulle have kedeldragt på, når man legede ude, men megen varme var der ikke i den kedeldragt. Et middel mod de ru blåfrosne knæ og lår var glyserin, som også blev udleveret på medicinstuen hos den før omtalte frøken Jacobsen. Jeg husker også enkelte spændende vintersøndage, hvor hr. Øhr forbarmede sig over de store drenge på Vestskolen og gav lov til at

15

vi måtte opstille den modeljebane med tilhørende lokomotiver og vogne, som skolen havde arvet efter en drenge inde i Kalundborg, der var afgået ved døden.

Jeg mener at kunne huske, at der på låget af den kiste, hvori toget var pakket ned, stod malet Jørgen og så et efternavn, der begyndte med O, muligvis var det Olsen. Det var bestemt ikke noget, man sådan bare fik lov at lege med.

Det tog mange timer at udlægge skinnelegemet og få sat elektrisk strøm til. Når banen var udlagt i fuld længde, fyldte den hele gulvet i den store opholdsstue kaldet Børsen. Lige som legen gik allerbedst, måtte vi igen pakke banen sammen, der var ikke længe til aftensmaden, der blev slået på gongonen, vi måtte stille op på række uden for spisesalen.

Derefter var der ikke længe til, der skulle synges aftensang. Fred hviler over land og by, sang vi med lyse drengestemmer iblandet brummen fra dem, der allerede var gået i overgang. Uden for i verden rasede krigen videre på fuld styrke.

Finale

Det var så, hvad vi havde valgt at bringe i dette nummer af Nyhedsbrevet. Har stofet givet anledning til, at du har lyst til at udtrykke dig i det næste nummer, så kontakt redaktøren.

Nyhedsbrevet har deadline 15. november og vil udkomme primo januar 2003 (dermed blad nr. l).

ISSN: 1398-0238. – Nøgletitel: Nyhedsbrev. – Blindehistorisk Selskab

Nyhedsbrev September 03


Blindehistorisk Selskab

danmarks blindehistoriske selskab

nyhedsbrev nr. 3

september 2003

indhold:

Redaktionelt

Adresseænring

En venlig hilsen fra kassereren

Et godt tilbud

Toner fra mulmet

Kommende aktiviteter

finale

redaktør aage michelsen

drastrup skovvej 43 a. 9200 aalborg sv.

telefon 98185288.


redaktionelt

velkommen til læsningen af nyhedsbrev nr. 3 i 2003. nu er vi på vej mod efteråret og vinter. endnu kan vi vel opleve nogle dejlige septemberdage med høj himmel og strålende sol. forude venter vinterhalvårets kulde og mørke. men også det har jo sin charme og sine helt specielle aktiviteter, som vi kun beskæftiger os med i den mørke tid.

sommeren bød, blindehistorisk set, ikke på de store oplevelser. her i nyhedsbrevet bringes der en vigtig meddelelse fra selskabets formand, og kassereren sender os en venlig hilsen.

efteråret byder på et par spændende oplevelser, som ikke kan nå at blive refereret i dette nummer. i dbs er man så småt gået igang med forberedelserne til det forestående 100 års jubilæum. læs mere om dette spændende projekt under punktet „et godt tilbud.” en gammel beskrivelse af, hvordan en blind dreng opfattede verden for rigtig mange år siden, skildres i artiklen „toner fra mulmet.” der er lidt nyt om kommende aktiviteter i selskabet, læg mærke til begivenhederne, når de også annonceres i dbs’ medlemsblad og mød talstærkt frem. god fornøjelse med læsningen af nyhedsbrevet.

aage michelsen

danmarks blindehistoriske selskab — bestyrelsen: formand thorkild olesen, søskrænten 142, stavtrup, 8260 viby j. tlf.nr.: 86161908.

e-post: th.olesen@stofanet.dk. kasserer: arne krogh, abildgårdsvej 16, 2. th., 2830 virum. tlf.nr. 45859419. e-post: abkrogh@mail.dk næstformand karsten ahrens, højvangen 15, 4470 svebølle. tlf.nr.: 59293292. e-post: karsten.ahrens@get2net.dk sekretær: rené ruby larsen, lyshøjgårdsvej 93, 2. 1, 2500 valby. tlf.nr.: 36307768. redaktør: aage michelsen, drastrup skovvej 43 a, drastrup, 9200 aalborg sv. tlf.nr.: 98185288. suppleanter: bente krogh og else ahrens. 


adresseændring

i sommerens løb har selskabets formand rykket teltpælene op, og slået pløkkerne i et nyt sted. nej, — han er ikke blevet campist, — men er blot flyttet til ny adresse. thorkild olesen, søskrænten 142, stavtrup, 8260 viby j. telefon og e-post er som tidligere.


en venlig hilsen fra kassereren

girokortet til brug for indbetaling af kontingentet for 2003 er for længst udsendt. langt de fleste medlemmer har også indbetalt deres kontingent, og dermed sikret økonomien i selskabet endnu et år. der er tilsyneladende nogle få medlemmer, som enten har glemt at få kontingentet indbetalt, eller måske har de af uforklarlige grunde ikke modtaget et indbetalingskort, så kontakt mig snarest. jeg vil hurtigt kunne afgøre det. skulle du ikke have modtaget et indbetalingskort, vil jeg fremsende et nyt.

mange venlige hilsner

arne krogh, telf. 45859419


et godt tilbud

som bekendt vil dbs kunne fejre sit 100 års jubilæum i 2011. både i dbs’ og i selskabets ledelse, er man så småt gået i gang med at samle nogle af de mange brikker, der til sin tid skal udgøre det store billede i puslespillet, som skal handle om blindes egen historie.

i øjeblikket er et korps af historieformidlere ved at blive uddannet – klædt på til – at kunne formidle denne spændende historie. det er tanken, man skal nå ud til en større kreds af dbs’ medlemmer. først og fremmest vil man tilbyde denne historiske oplevelse til dbs’ lokalkredse, altså til medlemsmøder, klubeftermiddage eller aftener etc.

det er håbet, at rigtig mange af dbs’ medlemmer vil være interesserede i at høre om, hvordan blindes tilværelse har ændret sig fra en tid, hvor der herskede stor fattigdom og nød og frem til vore dages velfærd. vi vil derfor henstille til selskabets medlemmer, at i hver især gør noget for at skabe interesse for projektet, eksempelvis ved at tale for sagen i klubber og med jeres kredsbestyrelser.

det er vigtigt, at så mange medlemmer af dbs som muligt bliver gjort bevidste om den kamp, vore forfædre i blindeverdenen har kæmpet, for at vi i dag kan glæde os over, hvor langt vi nu er kommet. kun ved at være godt forberedte, kan vi virkelig få noget ud af det store jubilæum i 2011.

hvis du ikke kender dine rødder, kan du ikke forstå nutiden og være med til at kæmpe for fremtiden. men husk tilbudet om en historieformid-ler gælder først efter årsskiftet 2004.


toner fra mulmet

ja, mulmet lå omkring mig, men ikke i mig. lyset var stængt ude fra mig, men derfor var det, der blev tilbage, ikke mørke. i mulmet lød der toner, rislende kildevæld, der i mit sind fødte en række af oplevelser og billeder, der også gjorde min barndom til en køn og lykkelig tid. jeg vil prøve at lade dem lytte til nogle af tonerne fra mulmet og lade dem møde nogle af de kildevæld, der blev mit livs rige og stærke grundvold. jeg vil vise dem, at det mørke, der indhylder blinde, aldeles ikke behøver at være det passive og øde mulm.

en morgen i august for mange år siden tog min fader mig ved hånden og spadserede med mig til nårup station. en fjerdingvej, som det hed, fra mit hjem. der var gået mange forberedelser forud for dette opbrud. vi havde vandret mange ture fra doktor til sognerådsformand, fra degn til præst og mange flere steder endnu. der var blevet skrevet til københavn efter skema til ansøgning om min optagelse på blindeinstituttet. skemaet var i behørigt udfyldt stand tilbagesendt med påtegning om betaling fra amt og kommune. det reglementerede udstyr skulle fremskaffes, hvad der ikke var let i et nærmest fattigt hjem.

foruden hverdags- og søndagstøj samt to par sko skulle jeg medbringe 6 skjorter, 4 uldtrøjer, 4 par strømper og 6 lommetørklæder. men alt dette var altså nu bragt i orden, og øjeblikket var kommet, da afrejsen skulle foregå.

skønt der vel nok har fundet en rørende afsked sted med min mor og mine brødre, mindes jeg slet ikke noget om vemod eller den slags. jeg var blot optaget af, at jeg stod ved døren ind til noget helt nyt. noget stort, der ville fylde mig med spænding og betagelse. jeg tror, jeg nærmest var stolt og glad over, vi endelig var nået så vidt. som landboere, der ihvertfald dengang havde for skik, nåede vi stationen længe før togtid. toget var endnu ikke kørt fra assens, og det skulle passere tre pladser inden nårup. vi sad lidt i ventesalen, men så sagde far pludselig: vi har god tid, skal vi ikke gå over og købe os hver en seltser? over, var hos købmanden på den anden side af gaden. det var noget meget sjældent, at far var i spenderer-hjørnet. hans meget små indtægter som arbejdsmand tillod det ikke. når det nu kom over ham, var det sikkert blot for, at han ville vise sin godhed for mig, nu jeg skulle hjemmefra, derfor syntes jeg, det var så rørende.

en seltser var noget lignende en soda- eller citronvand. den smagte godt, og med det i maven, steg vi ind i toget, da det endelig langt om længe indfandt sig. i kupeen fik far snart tændt piben, og mens han passiarede med nogle medrejsende, døsede jeg hen og begyndte allerede halvdrømmende at tumle med problemet: københavn. jeg hørte i fantasien larmen fra hovedstadsgadernes myldrende lyde. jeg var på kongens slot og hørte de kongelige stemmer tale til mig. jeg hørte soldater spille og marchere. jeg følte hele den nye verdens forunderlighed og farvepragt omgive mig: cirkus, teatre, hoteller og lignende, som fynske hovedstadsrejsende efter hjemkomsten havde berettet om. alt, hvad der var blevet opsuget af hjernen, snurrede rundt i en kaotisk blanding for mig, mens toget med mange og lange standsninger træt sneglede sig afsted hen over min kære, kønne fødeø.

kun ved holdestederne vågnede jeg op og inddrak begærligt de der klingende lyde. først dampfløjtens kraftige vræl lidt før indkørslen, dernæst når vi holdt, en klokke med to toner: ding-ding-ding-ding. så lokomotivets hvæsen, når dampen lukkedes ud.

kupédørenes op- og ilukning, mennesker der hilste goddag eller farvel, småbørn der græder og så rangermaskinerne, der hvinede på sidesporene.

endelig lød et klingert slag på en ny klokke, konduktøren peb i sin fløjte en lang og en kort — gennemtrængende høje toner.

stationsforstanderens høns kunne blive bange ved lyden, baske med vingerne og skræppe op i mange klangvariationer. så satte maskinen i med et langt og et kort stød i fløjten, og under en imponerende stønnen flyttedes vi langsomt og velovervejet videre ad vejen mod næste holdeplads. jeg sank på ny hen i min døs, og der blev igen travlhed i hjernen.

når jeg nu tænker tilbage på min barndom og denne første københavnerrejse, slår det mig med forundring, hvor stor magt og vidtfavnende evne, drømme og fantasi kan have i et sind, der i virkeligheden er fuldstændig ukendt med det, tankerne bakser med, selv i et blindt barns hoved. tegning og farve kan vise sig på en sådan bestemt måde, at det ligefrem kan blive synligt selv for os, der i vågen tilstand ikke ejer et gran af syn. ting, hvis beståen vi ikke aner det mindste om, kan blive levende for indbildningen, at vi synes, det er noget, vi har kendt længe.

tit kan disse forestillinger måske have udspring i et eller andet, vi for lang tid siden har hørt, men oftest er det umuligt at påpege fænomenets vej tilbage, fordi den egentlige hukommelse for længst har kastet dets fremkomst udenbords. men så meget beviser det, at blinde, selv om deres ydre liv kan synes stillestående, er i besiddelse af anlæg og kræfter i deres indre tilværelse, der, hvis de får lov til at komme til virksom udfoldelse, kan gøre os til arbejdende og gangbare værdier i et arbejdende samfund.

det kan være, der må kloge og nænsomme gartnere til, for at få de skjulte spirer frem i vækst. men det kan lade sig gøre, hvad blindesagen herhjemme til fulde har vist. alt, hvad vi som børn har oplevet og erfaret navnlig gennem lyde eller berøring, lever og blomstrer i vor bevidsthed i samme grad, som vor ydre organisme styrkes og udvikles.

derfor er det af så afgørende betydning, at vi ikke hensættes i ørkesløshed og lediggang.

men vi må fortsætte rejsen. i nyborg kom vi godt og lykkeligt ind på færgen. vi fik os anbragt på en bænk på dækket, og jeg begyndte straks at samle sammen på de forskellige lyde omkring mig. der var igen gråd af småbørn, fløjten af lokomotiver og banemænd, klemten af en klokke og skovlen af kul i skibets bund.

så var der de mange mennesker, der spadserer frem og tilbage på dækket. mange samtalede og lo, der var fint knirkende støvler eller sko. der var forskel på, når folk hostede, nogle gjorde det så groft og voldsomt, som skulle de eksplodere. det var den hosteform jeg kendte hjemmefra. andre hostede så pænt og stille, at de næsten kun selv kunne høre det. det gik pludselig op for mig, at det måtte være finere og mere dannede mennesker. da hvem ved? måske endda københavnere.

jeg hørte nogen tale sammen. det lød så kønt, rent og propert, at jeg tænkte: „at det må da være præster, der har været en tur på fyn.” der var også nogle, der snakkede fynsk på en helt anden måde end far og jeg. det lød nyt, men ikke så smukt, som det jeg anså for københavnsk. nogle herrer gik med stok, som de satte selvbevidst og sikkert. jeg tænkte, det måtte være store folk med mange at kommandere over. cigarer var der også med dejlig røg. ikke sådan noget almindelig piberøg, som jeg var vandt til at lugte hjemme. altså også et bevis på, at jeg nu var blandt flotte folk, og jeg tænkte ved mig selv: „det bliver nok flottere og flottere, jo nærmere vi kommer københavn, hvor det store eventyr på en gang åbenbarer sig.”

men der var også andet at lægge mærke til. vinden, der blæste hen over dækket, fuglene, der pippede over vore hoveder og bølgernes buldren om skibets sider. jeg havde jo nok før været i nærheden af vand, men aldrig havde dette element imponeret mig, som nu.

det klang som en orkan, der fra himlen var flyttet ned i havet, hvor den uforfærdet fortsatte sin piskende og jagende flugt gennem tætte, usynlige skove. bølgerne støjede værre end en skypumpe, kogte og sydede, ja rasede så vildt, at der hele tiden fløj stænk som ækle spytklatter ind over bænkene på dækket. færgen dukkede sig somme tider lidt, men tog i øvrigt situationen med største koldblodighed. søsyg har jeg aldrig været. blev det heller ikke den dag.

far tog madpakken frem, men jeg var alt for optaget til at kunne spise noget. et enkelt stykke fik jeg dog ned, men mere blev det ikke til. pludselig sagde far: „nu sidder mor hjemme og tænker sit, kan du tro.” det gippede i mig, og jeg følte et stik helt inde i hjertet, for jeg havde jo slet ikke på hele rejsen haft plads for en tanke på moder. for første gang følte jeg lidt vemod over skilsmissen med dem derhjemme. det var ligesom det nu blev rigtig alvor med, at jeg skulle væk fra hjemmet. jeg svarede vist kun: „det tror jeg også far.” og så var den samtale forbi. i det hele taget var det kun meget korte samtaler, far og jeg førte med hinanden, jeg var bestandig opfyldt af alt det nye, der væltede ind på mig.

måske er der dem, der synes, det bare var småting, jeg lagde mærke til, så vil jeg sige, at det netop er småtingene, der betyder noget for os, for hvem billederne alene dannes gennem hørelsen. selv nu, da jeg dog nok har større menneskekundskab end for de mange år siden, er det stadig de små hørlige tilkendegivelser, der grundlægger min opfattelse.

seende mennesker tænker sikkert ikke på, så uendelig meget der ligger i talens forskellige nuanceringer i arten af de mange, uensartede håndtryk eller i gangens lette hurtige, eller langsomme tunge bevægelser. den, der ikke kan fæste sig ved et ansigtsudtryk, må danne sig sit skøn gennem tale og bevægelser. der er ikke to mennesker, der udtaler den samme sætning ens, og der er heller ikke to mennesker, der flytter benene ens. en sorgbetynget svær gamling sætter fødderne træt og tungt med lange mellemrum i gulvet. en ung, frisk og livsglad pige danser så at sige let og gratiøst hen ad fliserne. mellem disse to yderpunkter er der hundreder af store og små udsving i måden at gå på, og hvis vore ører er lydhøre nok kan disse mange forskelle sige meget om de pågældendes både fysiske og psykiske tilstand.

det er dog ikke kun dette at høre, der er så vigtigt for os, hvis det, der høres, ikke bliver opfattet af bevidstheden som et tankeklarende eller tankefødende moment, er det uden værdi og bliver kun som en mere eller mindre støjende lyd, der passerede det ydre øre. nervesystemet må være følsomt og stærkt fintmærkende, og bevidstheden skal så at sige sidde på lur og være vågen og agtpågivende over for ørets stadige, uafbrudte nyopdagelser. jeg tror ikke, man med rette kan hævde, at blinde har flere eller andre sanser, end seende. men vi har den evne og det mål at opøve vor hørelse, således at det til en vis grad også er syn. det er egentlig et studie af sig selv, sin ydre og indre organismes mangler og muligheder, vi her er inde på. derfor må det nødvendigvis også gå som overalt, hvor der er tale om studier: nogle når vidt, andre når intet.

nå, men undskyld, vi er jo på rejse. endelig var sejlturen ved at være slut. der lød et forfærdeligt brøl. straks troede jeg, det var en gal tyr, der brølte på et andet sprog end fynsk. jeg syntes, at tonen kom højt oppe fra og fik ligesom luften til at dirre. jeg skjalv lidt af forskrækkelse. men far sagde: „du skal ikke være bange, det er bare skibet, der tuder, nu skal vi snart i toget igen.”

en klokke ringede et par gange. der lød lidt skramlen efterfulgt af et bump af træ, der blev lagt. det var landgangsbroen. „nu kan vi komme i land,” sagde far.

under snakken og stor trængsel kom vi velbeholdne fra færgen og ind i toget for at tage det sidste lange stræk ind til kongens by. i kupeen var der næsten allerede fyldt på begge sider. på stationspladsen var der travlhed. som sædvanlig var der forskellige fløjter, der lod sig høre rundt om. også her lød slag på en klokke, medens det hele tiden suste og hvæste fra vort lokomotiv.

efter mange for mig ufattelige forberedelser blev der sat igang. det må have været et strengt arbejde, for jeg hørte maskinen sukke hult og dumpt, hver gang den tog et tag. denne lyd havde jeg ikke hørt på vejen. jeg troede, at det igen var tegn på noget nyt. men da jeg spurgte far, hvorfor det lød sådan her, hviskede han forsigtigt: „det er bare, fordi vi er i en vogn lige efter lokomotivet.”

som medrejsende havde vi blandt andre to damer, der snakkede i et for mig helt fremmed tungemål. siden blev jeg klar over, at det var sjællandsk. jeg sad tavs og inddrak begærligt hvert ord, de sagde, for jeg forstod godt, hvad de sagde. det var vist to solide koner, brede og svære forestillede jeg mig. deres stemmer var næsten lige dybe. derfor regnede jeg ud, de måtte være af en ældre årgang. de talte slæbende præget af god tid og velvære.

„nå, du har også været i korsør,” sagde den ene. „ja, det har jeg såmænd,” svarede den anden. „jeg skal sige os, at når jeg skal købe lidt ud over det daglige, så tager jeg gerne til korsør efter det. jeg mener, det er billigere end som i slagelse. hvad har du været i korsør efter?” „åh, jeg har været ude at se til min datter. men nu er jeg da glad, at jeg snart er hjemme igen. — ude er godt, men hjemme er bedst.” „ja, det er sandt,” lød svaret.

det syntes jeg nu ikke. jeg syntes tvært imod, at hjemme var godt, men ude var nu alligevel meget bedre. efter et ophold spurgte den ene kone far: „hvad fejler drengen?” „han er blind,” svarede far med alvor. „jeg skal ind på blindeinstituttet med ham.”

„herregud da, hvor det er sørgeligt,” sukkede konen medfølende. „ja, ja,” opmuntrede den anden. „det er trist ikke at kunne se, men vær vis på, hvad vorherre tager på en måde, det giver han altid i rigt mål på en anden.”

det var jo egentlig også helt rigtigt, hvad hun sagde, for havde jeg kunnet se, som mine brødre, var jeg jo aldrig kommet ud på denne herlige tur. så beviset på konens påstand havde jeg jo således lige ved mig. hvad der i øvrigt foregik på vejen over sjælland, mindes jeg ikke. først da vi et godt stykke hen på aftenen nåede københavn, har indtrykkene igen fæstet sig i erindringen.

på selve banegården var der et øredøvende spektakel af tog der kom eller afgik. et mylder af mennesker var på tæerne. alt føltes så overmådeligt stort og vældigt. det var da en rigtig jernbanestation. ikke sådan noget ynkeligt småtteri, som hjemme i nårup.

på perronen blev vi modtaget af en slægtning i hvis hjem, vi skulle overnatte. så vidt jeg husker, var det et sted på vesterbro. endnu mindes jeg den store rådslagning om, hvordan jeg dog skulle komme op ad de mange snirklede trapper til 5. sal, hvor vores kvarter var. træt var jeg jo nok efter alle dagens hændelser og uvant med trapper. omsider begyndte opstigningen.

far gik foran baglæns og holdt mig i begge hænder, lige bagefter kom slægtningen parat til at gribe ind, hvis noget katastrofalt indtraf. det må have været en lattervirkende procession at se på for udenforstående. imidlertid var vi kun nået den første afsats, så tog far mig i sine arme og bar mig resten af vejen.

straks følte jeg mig lidt genert over denne barnlige behandling. jeg havde hele dagen haft en stolt fornemmelse af, at nu var jeg stor. det må jo formodentlig ikke have passet. jeg faldt i en fast søvn, inden vi nåede op, så jeg må i virkeligheden have været meget lille.

næste dag blev jeg indskrevet i kjædens asyl for blinde børn, klær-kegade 10, og dermed stod jeg midt i det eventyr, hvorfra en lys og frejdig ungdom og en nyttig og virksom manddom blev resultatet af hin rejse til københavn for de mange år siden.

derfor takker jeg først gud, der kaldte den danske blindesag, og dernæst alle de mange gode, dygtige og retseende mennesker, for hvem det blev en hjertesag at øve denne for så mange medborgere så betydelige og velsignelsesrige gerning.


kommende aktiviteter

fredag den 12. september afvikles det første af efterårets to spændende aktiviteter med blindehistorisk sigte.

emnet er blindes arbejde før, nu og: — både firmaet blindes arbejde, men også i nogen grad begrebet blindes arbejde, altså arbejdsmuligheder i bred almindelighed, indgår i emnet. op gennem tiden har firmaet blindes arbejde betydet utroligt meget for rigtig mange blinde, såvel økonomisk som socialt. firmaet kan i 2004 markere sit 75 års jubilæum.

tidligere hovedkasserer i dbs kaj cramer vil i et indlæg forsøge at gøre rede for kronologiens data. tidligere væver jørgen dall vil fortælle om det gamle håndværk med hovedvægt på gulvkludevævning. derefter vil aage michelsen fortælle om, hvordan det var at komme i lære i blindes arbejdes butikker i 1947 og om hans senere ansættelse som ekspedient i nogle år i firmaets butikker.

vi mødes kl. 13.30 thorasvej 35 på dbs’ hovedkontor. kl. cirka 15 serveres eftermiddagskaffe med brød. kl. cirka 15.45 går vi de få hundrede meter til blindes arbejde på tomsgårdsvej, hvor erik vinding vil vise rundt i firmaets nuværende lokaler. derefter går vi tilbage til thorasvej 35, hvor der kl. 17.30 serveres smørrebrød. Øl og vand kan købes på stedet. prisen for deltagelse i eftermiddagskaffe og smørrebrød er 75 kr.

arrangementet forventes afsluttet kl. 19.30.

tilmelding sker til arne krogh på telefon 45859419 senest den 8. september.

besøg i kjædeordenens ejendom i oktober

den næste aktivitet er det længe ventede besøg i kjæde-ordenens ejendom i klærkegade 10, københavn k. ved redaktionens afslutning var der stadigvæk ikke fastsat en dato. besøget vil finde sted i oktober måned. den endelige dato vil blive annonceret i dbs’ medlemsblad.

næste nummer af nyhedsbrevet vil udkomme i december måned.

stof hertil skal være redaktionen i hænde senest 1. november 2003.

husk, at nyhedsbrevet kan fås i en trykt udgave, i punktskrift eller

på lydbånd, og du kan også læse nyhedsbrevene på hjemmesiden.


Finale

det var, hvad der var mulighed for at bringe i dette nummer af nyhedsbrevet. der erindres om, at vi fortsat meget gerne modtager stof til kommende numre.

alle mennesker har en god historie fra deres eget liv. du har også en. her i nyhedsbrevet vil vi gerne have din, hvis den på en eller anden måde har en blindehistorisk indfaldsvinkel.

det kan være barn- eller ungdomsoplevelser, noget om din erhvervsaktive alder, noget om fritidsoplevelser, kun fantasien sætter grænser for den gode historie.

Nyhedsbrev nr. 2 maj 2003

Danmarks Blindehistoriske Selskab Nyhedsbrev NR. 2

MAJ 2003

INDHOLD

Redaktionelt

Generalforsamling i Blindehistorisk Selskab 16. marts 2003 på Fuglsangcentret

Et usædvanligt behandlingsforløb. Af Erik Kiørbye

Lidt om aktiviteter i fremtiden

Gammel og næsten glemt film om blinde fundet

Finale

Vi har vedlagt et giroindbetalingskort, da det er tid til betaling af kontingentet på 100 kr.

Redaktør Aage Michelsen

Drastrup Skovvej 43 A. 9200 Aalborg SV.

Telefon 98185288.

REDAKTIONELT

Velkommen til læsning af dette nummer af nyhedsbrevet. Det er forår i Danmark. Rundt om os springer buske og træer i grønt, og de tidlige forårsbebudere er for længst afløst af mange andre blomster. Er netop maj ikke den skønneste af alle årets måneder?

Ser vi lidt nærmere på dette nummer af nyhedsbrevet, bemærker den opmærksomme læser allerede på forsiden, men også i indholdet antydning af, at der er grøde at spore. Selskabets navn er ændret — ikke meget, men dog en ændring, der ligesom tegner en lidt skarpere profil. — Danmarks blindehistoriske selskab. —

Der er et referat fra generalforsamlingen, hvoraf det tydeligt fremgår, at der er grøde i selskabet. Medlemstallet er stigende, valgene til bestyrelsen var helt uden dramatik. Hjemmesiden er på plads og skal nu finde sin helt egen form. Der bringes også nyt om selskabets aktiviteter og en god historie om alternativ øjenbehandling i midten af

forrige århundrede, er der også plads til. Endelig har selskabet fået overdraget manuskriptet til og en videokopi af en gammel og næsten glemt film om blinde. God fornøjelse med læsningen.

Aage Michelsen

Danmarks Blindehistoriske Selskab — Bestyrelsen: Formand Thorkild Olesen, Bogfinkevej 23, st. tv., 8210 Århus V. Tlf.nr.: 86161908.

E-post: th.olesen@stofanet.dk. Kasserer: Arne Krogh, Abildgårdsvej 16, 2. th., 2830 Virum. Tlf.nr. 45859419. E-post: abkrogh@mail.dk Næstformand Karsten Ahrens, Højvangen 15, 4470 Svebølle. Tlf.nr.: 59293292. E-post: karsten.ahrens@get2net.dk Sekretær: René Ruby Larsen, Lyshøjgårdsvej 93, 2. 1, 2500 Valby. Tlf.nr.: 36307768. Redaktør:

Aage Michelsen, Drastrup Skovvej 43 A, Drastrup, 9200 Aalborg SV. Tlf.nr.: 98185288. Suppleanter: Bente Krogh og Else Ahrens.

Blindehistorisk Selskab 16. marts 2003 på Fuglsangcentret

Dagsorden:

1. Velkomst.

2. Valg af stemmetællere og dirigent.

3. Godkendelse af referatet fra generalforsamlingen 2002.

4. Bestyrelsens beretning.

5. Godkendelse af det reviderede regnskab.

6. Behandling af forslag:

A. Bestyrelsens forslag om ændring af selskabets love.

B. Forslag fra medlemmer.

C. Kontingentets størrelse.

7. Valg:

A. Kasserer.

B. Et bestyrelsesmedlem.

C. To suppleanter.

D. To revisorer og en revisorsuppleant.

8. Eventuelt.

1. Velkomst:

Formand Thorkild Olesen bød velkommen og konstaterede, at der var 33 stemmeberettigede medlemmer til stede.

2. Valg af stemmetællere og dirigent:

Som stemmetællere valgtes Inge Gibskov og Gitte Michelsen uden modkandidater.

Til dirigent valgtes Arne Vedel Eriksen uden modkandidater.

Dirigenten erklærede herefter generalforsamlingen for lovligt indvarslet.

3. Godkendelse af referatet fra generalforsamlingen 2002:

Referatet oplæstes og godkendtes uden bemærkninger.

4. Bestyrelsens beretning:

Thorkild Olesen oplyste, at foreningen dags dato har 127 kontingentbetalende medlemmer.

Fra bestyrelsens beretning, som var udsendt, berørte Thorkild Olesen nyhedsbrevene og de eventuelle fremtidige produktionsproblemer med disse. Nyhedsbrevene produceres på Refsnæsskolen, men det er uvist hvor længe, dette kan fortsættes.

Hjemmesiden: Denne ligger nu klar til at blive færdig behandlet på hovedkontoret. Hjemmesiden vil komme til at indeholde generalforsamlingsreferaterne, bestyrelsesreferaterne for det seneste år, Selskabets vedtægter, nyhedsbreve og en bibliografi over blindes historie.

Aktiviteter: Besøget på Danmarks Blindebibliotek i efteråret havde været en succes. Til maj forventes det tidligere annoncerede arrangement på kjæden, at blive afviklet. Endelig vil der blive et arrangement omkring Blindes Arbejde til efteråret. Thorkild Olesen bad om forsamlingens holdning til og interesse for etableringen af en diskussionsliste.

Efter beretningen blev en eventuel etablering af en diskussionsliste diskuteret. Der var udbredt enighed om, at en sådan kunne opdele medlemmerne i a og et b hold, for dem der henholdsvis har og ikke har adgang hertil, og idéen forkastedes derfor.

Bestyrelsens arbejde og foreningens øgede aktivitetsniveau det forløbne år rostes fra flere sider. Henning Eriksen påpegede dog også, at Blindehistorisk Selskab ikke er tilstrækkelig kritisk overfor DBS med hensyn til at stille forslag om initiativer på det blindehistoriske område. Blindehistorisk Selskab er endvidere helt uengageret i for

hold til Blindehistorisk museum. Denne kritik blev medgivet fra bestyrelsens side.

Også tilstanden af samlingen på Refsnæsskolen berørtes samt muligheden for en eventuel sammenlægning af denne og Blindehistorisk museum. Thorkild Olesen redegjorde for de to samlingers ejerforhold. Disse samlinger hører henholdsvis under Københavns Kommune og Vestsjællands Amt. Dansk Blindesamfunds arbejdsgruppe vedrørende bevarelse af bl

indes historie er ved at undersøge, hvordan og hvorledes samlingerne bedst kan bevares.

Bestyrelsens beretning godkendtes herefter.

5. Godkendelse af det reviderede regnskab:

Arne Krogh trak hovedlinjerne op i det reviderede regnskab, som også var udsendt. Herunder berørtes, at nedgangen i Selskabets egenkapital fra 54136,13 kr. pr. 01.01.2002 til 44956,80 kr. pr. 31.12.2002 skyldtes bidraget til registreringen og bogudgivelsen om Kjæden samt bidraget i forbindelse med projekt handicaphistoriske samlinger på henhol

dsvis 5000 og 10000 kr.

Efter flere opklarende spørgsmål godkendtes regnskabet.

6. Behandling af forslag:

A. Bestyrelsens forslag om ændring af selskabets love:

Forslaget om ændring af selskabets love blev gennemgået punkt for punkt. Forslaget blev vedtaget med følgende to ændringer:

I paragraf 5 stk. 2 bibeholdtes navnet revisorer og revisorsuppleant fra de oprindelige love og ikke som forslået bilagskontrollant.

I paragraf 8 var forslagets ordlyd “Der skal afholdes ekstraordinær generalforsamling, hvis bestyrelsen eller …” Her indføjedes: “Der skal afholdes ekstraordinær generalforsamling, hvis et flertal i bestyrelsen eller …” B. Forslag fra medlemmer:

Der var ingen.

C. Kontingentets størrelse:

Der var ingen forslag om at ændre kontingentets størrelse.

7. Valg:

A. Kasserer:

Arne Krogh genvalgtes uden modkandidater.

B. Et bestyrelsesmedlem:

Aage Michelsen genvalgtes uden modkandidater.

C. To suppleanter:

Else Ahrens og Bente Krogh genvalgtes uden modkandidater.

D. To revisorer og en revisorsuppleant:

Edith Nygaard og Svend Thougaard genvalgtes til revisorer uden modkandidater. Gitte Michelsen genvalgtes til revisorsuppleant uden modkandidater.

8. Eventuelt:

På Elin Andresens forslag blev det besluttet at sende Tage Poulsen, som er meget syg, en hilsen fra generalforsamlingen. Tage Poulsen har ved mange lejligheder bistået foreningen med teknisk assistance. Dirigenten takkede herefter for god ro og orden.

Endelig afsluttede Thorkild Olesen ved at takke for en god og konstruktiv generalforsamling.

Dirigent Arne Vedel Eriksen og referent René Ruby.

Et usædvanligt behandlingsforløb

Af Erik Kiørbye

Selv om jeg er født svagtsynet, nåede jeg at blive voksen, før jeg konsulterede en dansk øjenlæge. Min bror Niels Jørgen, som er årgang 1928, var fire-fem år, da det blev konstateret, at han var svagtsynet, og han kom så til en øjenlæge, som gav ham briller med røgfarvede glas. Jeg var med fødselsdag i januar 1932 små fire år yngre

end han; men det blev forholdsvis hurtigt konstateret, at det også var galt med mine øjne.

Så hørte vores forældre gennem en tante om en dame, der havde besøgt en tysk øjenlæge, som skulle være ganske fantastisk. Han hed Graf Wieser og havde klinik på et af hotellerne i Bad Eilsen, som ligger omkring 80 kilometer vest for Hanover. Ham besluttede de at opsøge, og i juli 1936 kørte min bror og jeg sammen med vores forældre i v

ores morfars bil af sted.

Det var en lang tur med et par smådrenge på 4 og 8 år dengang, og det blev da også til to overnatninger undervejs, før vi nåede til Bad Eilsen.

Eilsen var dengang et af Tysklands mangfoldige kurbadesteder. Folk kom dertil for at få mudderbade, og desuden havde stedet en kilde, som præsterede noget “meget sundt” vand. Det skal såmænd nok passe; i hvert fald lugtede det stærkt rådent! Kom man dertil med toget, foregik den sidste del af rejsen med en — vist nok smalsporet — sidebane fra Bûckeburg; den gik under navnet “Slamekspressen.”

Hotelbygningerne lå i en ret stor kurpark, som var god at lege i, selv om de mange kurgæster befolkede gange og plæner, og på det fineste af hotellerne var der naturligvis et ensemble, som spillede i restauranten eller på terrassen.

Dr. Wieser havde indrettet sin klinik på en af hotelgangene, og patienterne lejede så de nødvendige værelser med tilhørende helpension på hotellet.

Grundlaget for behandlingen var, at man skulle styrke sine øjne ved at bruge dem, og derfor blev der i behandlingen lagt afgørende vægt på tilpasningen af de “rigtige” briller. Patienterne var samlet i et stort lokale med en bogstavtavle til hver patient. Hver gang man havde identificeret et bogstav, sørgede en af de tilstedeværende kvindel

ige assistenter for, at der blev sat et nyt, mindre bogstav på ens tavle. Afprøvningen var her virkelig sat i system.

Dr. Wieser forkastede straks min brors røgfarvede brilleglas, og efter en grundig afprøvning i tavlerummet blev vi udstyret med to par briller: til læsning og til fjernbrug. Mine fjernbriller svingede mellem +11 og +14, og mine læsebriller var henholdsvis +34 og +40.

Foruden fokuseringen på brug af briller og understregningen af, at øjnene havde g

Referat af generalforsamling 16 03 2003

Referat af generalforsamling i Blindehistorisk Selskab den 16. marts 2003 på Fuglsangcentret.

Dagsorden:

1. Velkomst.

2. Valg af stemmetællere og dirigent.

3. Godkendelse af referatet fra generalforsamlingen 2002.

4. Bestyrelsens beretning.

5. Godkendelse af det reviderede regnskab.

6. Behandling af forslag:

A. Bestyrelsens forslag om ændring af selskabets love.

B. Forslag fra medlemmer.

C. Kontingentets størrelse.

7. Valg:

A. Kassér.

B. Et bestyrelsesmedlem.

C. To suppleanter.

D. To revisorer og en revisorsuppleant.

8. Eventuelt.

1. Velkomst:

Formand Thorkild Olesen bød velkommen og konstaterede, at der var 33 stemmeberettigede medlemmer til stede.

2. Valg af stemmetællere og dirigent:

Som stemmetællere valgtes Inger Gibskov og Gitte Michelsen uden modkandidater.

Til dirigent valgtes Arne Vedel Eriksen uden modkandidater.

Dirigenten erklærede herefter generalforsamlingen for lovligt indvarslet.

3. Godkendelse af referatet fra generalforsamlingen 2002:

Referatet oplæstes og godkendtes uden bemærkninger.

4. Bestyrelsens beretning:

Thorkild Olesen oplyste, at foreningen dags dato har 127 kontingentbetalende medlemmer.

Fra bestyrelsens beretning, som var udsendt, berørte Thorkild Olesen nyhedsbrevene og de eventuelle fremtidige produktionsproblemer med disse. Nyhedsbrevene produceres på Refsnæsskolen, men det er uvist hvor længe, dette kan fortsættes.

Hjemmesiden: Denne ligger nu klar til at blive færdig behandlet på hovedkontoret. Hjemmesiden vil komme til at indeholde generalforsamlingsreferaterne, bestyrelsesreferaterne for det seneste år, Selskabets vedtægter, nyhedsbreve og en bibliografi over blindes historie.

Aktiviteter: Besøget på Danmarks Blindebibliotek i efteråret havde været en succes. Til maj forventes det tidligere annoncerede arrangement på kjæden, at blive afviklet. Endelig vil der blive et arrangement omkring Blindes Arbejde til efteråret.

Thorkild Olesen bad om forsamlingens holdning til og interesse for etableringen af en diskussionsliste.

Efter beretningen blev en eventuel etablering af en diskussionsliste diskuteret. Der var udbredt enighed om, at en sådan kunne opdele medlemmerne i a og et b hold, for dem der henholdsvis har og ikke har adgang hertil, og idéen forkastedes derfor.

Bestyrelsens arbejde og foreningens øgede aktivitetsniveau det forløbne år rostes fra flere sider. Henning Eriksen påpegede dog også, at Blindehistorisk Selskab ikke er tilstrækkelig kritisk overfor DBS med hensyn til at stille forslag om initiativer på det blindehistoriske område. Blindehistorisk Selskab er endvidere helt uengageret i forhold til Blindehistorisk museum. Denne kritik blev medgivet fra bestyrelsens side.

Også tilstanden af samlingen på Refsnæsskolen berørtes samt muligheden for en eventuel sammenlægning af denne og Blindehistorisk museum. Thorkild Olesen redegjorde for de to samlingers ejerforhold. Disse samlinger hører henholdsvis under Københavns Kommune og Vestsjællands Amt. Dansk Blindesamfunds arbejdsgruppe vedrørende bevarelse af blindes historie er ved at undersøge, hvordan og hvorledes samlingerne bedst kan bevares.

Bestyrelsens beretning godkendtes herefter.

5. Godkendelse af det reviderede regnskab:

Arne Krogh trak hovedlinjerne op i det reviderede regnskab, som også var udsendt. Herunder berørtes, at nedgangen i Selskabets egenkapital fra 54136,13 kr. pr. 01.01.2002 til 44956,80 kr. pr. 31.12.2002 skyldtes bidraget til registreringen og bogudgivelsen om Kjæden samt bidraget i forbindelse med projekt handicaphistoriske samlinger på henholdsvis 5000 og 10000 kr.

Efter flere opklarende spørgsmål godkendtes regnskabet.

6. Behandling af forslag:

A. Bestyrelsens forslag om ændring af selskabets love:

Forslaget om ændring af selskabets love blev gennemgået punkt for punkt. Forslaget blev vedtaget med følgende to ændringer:

I paragraf 5 stk. 2 bibeholdtes navnet revisorer og revisorsuppleant fra de oprindelige love og ikke som forslået bilagskontrollant.

I paragraf 8 var forslagets ordlyd “Der skal afholdes ekstraordinær generalforsamling, hvis bestyrelsen eller …” Her indføjedes: “Der skal afholdes ekstraordinær generalforsamling, hvis et flertal i bestyrelsen eller …”

B. Forslag fra medlemmer:

Der var ingen.

C. Kontingentets størrelse:

Der var ingen forslag om at ændre kontingentets størrelse.

7. Valg:

A. Kassér:

Arne Krogh genvalgtes uden modkandidater.

B. Et bestyrelsesmedlem:

Aage Michelsen genvalgtes uden modkandidater.

C. To suppleanter:

Else Ahrens og Bente Krogh genvalgtes uden modkandidater.

D. To revisorer og en revisorsuppleant:

Edith Nygaard og Svend Toggård genvalgtes til revisorer uden modkandidater. Gitte Michelsen genvalgtes til revisorsuppleant uden modkandidater.

8. Eventuelt:

På Elin andresens forslag blev det besluttet at sende Tage Poulsen, som er meget syg, en hilsen fra generalforsamlingen. Tage Poulsen har ved mange lejligheder bistået foreningen med teknisk assistance.

Dirigenten takkede herefter for god ro og orden.

Endelig afsluttede Thorkild Olesen ved at takke for en god og konstruktiv generalforsamling.

Dirigent Arne Vedel Eriksen og referent René Ruby.

Nyhedsbrev nr. 1 januar 2003

Blindehistorisk Selskab

Nyhedsbrev NR. 1, januar 2003

Indholdsfortegnelse:

Redaktør Aage Michelsen

Drastrup Skovvej 43 A. 9200 Aalborg Sv. Telefon 98 18 52 88.

1. Redaktionelt

Indledningsvis vil jeg gerne ønske alle vore læsere et rigtig godt og lykkebringende nytår. Det er mit håb, at det nye år må kunne bringe mange gode indslag her i Nyhedsbrevet.

Dette nummer er i nogen grad præget af selskabets forestående generalforsamling. Hele tre punkter relaterer sig til den begivenhed.

Som det i øvrigt fremgår af indholdsfortegnelsen, er der nogle mindeord i anledning af Svend Jensens død. Et blik i bakspejlet bringer os tilbage til et arrangement i september 2002, og et af selskabets medlemmer har fulgt opfordringen om at skrive en artikel til Nyhedsbrevet. Der bringes en efterlysning og endelig lidt om kommende aktiviteter.

Husk også, at du kan få Nyhedsbrevet indlæst på lydbånd. Henvendelse herom sker til redaktøren.

Velkommen til et nyt år med Nyhedsbrevet.

Aage Michelsen

Adresseliste over bestyrelsen i Blindehistorisk Selskab:

Formand Thorkild Olesen, Bogfinkevej 23, st. tv., 8210 Århus V. Tlf.nr.: 86 16 1908. E-post: th.olesen@stofanet.dk.

Kasserer: Arne Krogh, Abildgårdsvej 16, 2. th., 2830 Virum. Tlf.nr. 45859419. E-post: abkrogh@mail.dk.

Næstformand Karsten Ahrens, Højvangen 15,4470 Svebølle. Tlf.nr.: 59 29 3292. E-post: karsten.ahrens@get2net.dk.

Sekretær: Rene Ruby Larsen, Lyshøjgårdsvej 93, 2. 1,2500 Valby. Tlf.nr.: 36 30 77 68.

Redaktør: Aage Michelsen, Drastrup Skovvej 43 A, Drastrup, 9200 Aalborg SV. Tlf.nr.: 98 18 52 88.

Suppleanter: Bente Krogh og Else Ahrens.

2. MINDEORD

Lørdag den 5. oktober 2002 afgik Svend Jensen ved døden 73 år gammel.

Svend var kendt som en særdeles aktiv og værdsat personlighed, ikke blot i blindekredse, men også i det omgivende samfund. I 30 år var han landsformand i DBS og var som sådan med til at sætte dagsordenen for den socialpolitiske udvikling i Danmark.

Svends hjerte bankede også varmt for blindes historie. “Kender du ikke dine rødder, kan du ikke arbejde for fremtiden,” sagde han engang. Senest gav denne interesse sig udslag i udgivelsen af hans bog “Det første skridt,” som udkom i forbindelse med DBS’ 90 års jubilæum i 2001. Også som blindehistorisk foredragsholder udmærkede Svend sig. Senest oplevede vi dette efter generalforsamlingen i Blindehistorisk Selskab for et par år siden.

Vi mistede ved Svends død en stor personlighed og for mange af os også en god ven og kammerat. Han efterlod et tomrum, vi vil have svært ved at få fyldt ud.

3. Set i bakspejlet:

Jubilæumsbesøg på Danmarks Blinde Bibliotek

Af Aage Michelsen

Blindehistorisk Selskab BHS arrangerede i samarbejde med Danmarks Blindebibliotek DBB et besøg hos DBB fredag den 6. september 2002. Arrangementet var tænkt som et beskedent indslag i forbindelse med DBB’s 50 års jubilæum.

I BHS fandt vi jubilæet værd at være med til at fejre, for hvordan havde blindes livsvilkår været, hvis vi ikke havde haft et bibliotek? 28 medlemmer afBHS havde taget imod invitationen og var mødt op i Teglværksgade 37 den pågældende fredag. Efter en kort velkomst og præsentation nød man den frisklavede frokost, som DBB var vært ved.

Derefter blev forsamlingen delt i to grupper, der med hver sin kyndige guide Annette Mørk og Tove Berg blev vist rundt i det store hus. Selvom de fleste af os jævnligt er i kontakt med DBB, kom det bag på mange, at huset er så stort, som tilfældet er.

Efter den spændende rundvisning samledes vi atter i kantinen til en tiltrængt kop kaffe. Derefter var der tre særdeles interessante foredrag. Det første, som blev holdt af Kjeld Andersen, førte os på nostalgiens vinger tilbage til begyndelsen af 1950erne, hvor biblioteket havde samme adresse, som Det Kongelige Blindeinstitut, Kastelsvej 60 i København. Kjeld fortalte på levende måde om de fysiske rammer, virksomheden dengang måtte virke i. Lokalerne var fordelt på mange forskellige etager og i nogle uhensigtsmæssige rum. Der var 8-10 personer ansat, og egentlig var det lidt af en tilfældighed, at Kjeld blev ansat. Det blev imidlertid til mange gode år både på Kastelsvej og senere, da institutionen flyttede til Randersgade 10, og Kjeld flyttede med.

Som foredragsholder nr. 2 fik Arne Krogh ordet. Efter en håndværkeruddannelse som blikkenslager havde han forestillet sig en fremtid med sorte fingre og hårdt fysisk arbejde. Imidlertid ville hans øjne ikke være med til den fremtid. I stedet startede han på Tutten, hvor man havde svært ved at forestille sig, at han kunne bruge sin faglige kunnen som svagsynet.

Han foreslog selv, at biblioteket måtte få hans arbejdskraft som punktskriftstrykker ganske gratis i en 14 dages prøvetid. Denne faldt ud til begge parters fulde tilfredshed. Det førte efterfølgende til en mangeårig fast ansættelse.

Arne gav nogle dejlige beskrivelser af både arbejdsmiljøer og kollegaer. Forholdene i Randersgade blev imidlertid også for trange, efterhånden som udviklingen skred frem. Arne flyttede med, da institutionen flyttede til Rønnegade 1, hvor det fortsatte vokseværk førte rundt om hjørnet til den nuværende adresse Teglværksgade 37. Arne var indtil fornylig ansat i punktskriftsproduktionen og afsluttede de mange års ansættelse med en del vikararbejde.

De to første foredrag førte tilhørerne bagud i tiden. Det var bestemt ikke kedelige oplevelser, vi fik del i.

Det tredje og sidste foredrag, som blev holdt af direktør Elsebeth Tank, DBB, var bortset fra nogle kedelige betragtninger om de øjeblikkelige besparelser til gengæld et ikke mindre spændende kig ind i fremtiden. Den nye teknologi er man på forkant med, og der var for hende ingen tvivl om, at det DBB, vi kender i dag, på grund af den teknologiske udvikling vil se helt anderledes ud om føje år.

– Tingene har det med at gentage sig, sagde Elsebeth Tank. Da der for 50 år siden, således som vi hørte i Kjeld Andersens indlæg, var 8-10 ansatte i det daværende bibliotek, vil der efter hendes opfattelse igen komme tider, hvor DBB vil gå fra de nuværende cirka 90 års værker til på et eller andet tidspunkt i fremtiden igen at være en arbejdsplads med omkring 8-10 årsværker, altså det samme antal som i Kjeld Andersens tid. De få personer vil på grund af den moderne teknologi kunne betjene bibliotekets lånere fuldt så godt, som de nuværende mange ansatte.

Elsebeth Tanks indlæg gav anledning til en debat, som af tidsmæssige årsager måtte afbrydes alt for tidligt. Arrangementet sluttede med smørrebrød, som BHS var vært ved.

4 Kommende aktiviteter

Det planlagte besøg i Kjædeordenens bygning i Klærkegade har stadig ikke kunnet datosættes på grund af den tidligere omtalte renovering.

Det er imidlertid vort håb, at det vil lykkes umiddelbart først på året.

Bestyrelsen har også planer om – lidt senere på foråret – at lave et arrangement om historien bag firmaet Blindes Arbejde. Vær derfor opmærksom på, at disse aktiviteter vil blive annonceret i DBS’ medlemsblad.

Indkaldelse til ordinær generalforsamling

Der indkaldes til ordinær generalforsamling i Blindehistorisk Selskab søndag 16. marts på Fuglsangcentret i Fredericia. Mødet påbegyndes kl. 13 med følgende dagsorden.

1. Velkomst. Mødet åbnes.

2. Valg af stemmetællere og dirigent.

3. Godkendelse af referat fra generalforsamlingen i 2002.

4. Bestyrelsens beretning.

5. Godkendelse af det reviderede regnskab.

6. Behandling af forslag:

A. Bestyrelsens forslag om ændring af selskabets love. B. Forslag fra medlemmer.

C. Kontingentets størrelse.

7

7. Valgene:

A. Valg af kasserer. Arne Krogh modtager genvalg.

B. Valg af et bestyrelsesmedlem. Aage Michelsen modta

ger genvalg.

c. Valg af to suppleanter. Bente Krogh og Else Ahrens

modtager genvalg.

D. Valg af to revisorer. På valg er Svend Thougaard og

Edith Nygaard samt en revisorsuppleant Gitte Michel

sen.

8. Eventuelt.

Forslag, der ønskes behandlet på generalforsamlingen, skal være formanden i hænde senest 8 dage før mødet.

Kl. cirka 15 serveres eftermiddagskaffe i mødelokalet. Umiddelbart efter mødet kl. cirka 16.30 vil Gerhard Kaimer tale om sin bog, der udkom i oktober 2002, med titlen “Blindhedens verden – træk af blindes kulturhistorie.”

Tilmelding sker til formand Thorkild Olesen, telefon 86 161908, eller kasserer Arne Krogh, telefon 45 85 9419, senest den 10. marts 2003, men gerne meget før.

Kl.18 er selskabet vært ved en toretters middag, hvor drikkevarer er for egen regning. Husk ved tilmeldingen at meddele, om du bliver til aftensmad, og om du er diabetiker. Vel mødt til generalforsamling.

Bestyrelsen

Forslag ti/lovændringer

I sidste nummer af Nyhedsbrevet bragte vi en udførlig gennemgang af bestyrelsens forslag til ændring af selskabets love.

Der er ikke ved redaktionens afslutning indkommet yderligere forslag eller ændringsforslag. Bestyrelsens forslag vil derfor, således som det blev bekendtgjort, komme til afstemning på generalforsamlingen.

8

Beretning 2002 for Blindehistorisk Selskab

Med denne skriftlige beretning vil vi fra bestyrelsens side gøre foreløbig status over det forgangne år i Blindehistorisk Selskab. Beretningen vil bl.a. omtale selskabets indtog i den virtuelle verden, overvejelser over nyhedsbrevets fremtidige udsendelse samt en omtale af det første dagsarrangement i selskabets historie.

Vi har skrevet denne beretning i november måned 2002, så når medlemmerne sidder med den i hænderne, vil der allerede være løbet meget vand i åen. Der vil derfor naturligvis blive fulgt op på denne beretning med en mundtlig beretning på selve generalforsamlingen. God læselyst.

Medlemstal

I skrivende stund, ultimo november, er der 120 medlemmer af selskabet. I forhold til sidste år er det en forøgelse på syv medlemmer.

Bestyrelsen

Bestyrelsen har siden generalforsamlingen i februar bestået af

følgende:

Formand Thorkild Olesen,

Kasserer Arne Krogh,

Karsten Ahrens, Aage Michelsen og Rene Ruby, bestyrelsesmedlemmer samt

Bente Krogh og Else Ahrens, suppleanter.

Bestyrelsen konstituerede sig med Karsten Ahrens som næstformand og Rene Ruby som sekretær. Som noget nyt konstituerede

9

bestyrelsen også en redaktør for nyhedsbrevet, nemlig Aage Michelsen.

Bestyrelsen har afuoldt 3 møder. På grund af den lidt større geografiske spredning har det kostet en smule mere at holde bestyrelsesmøderne, men vi har bestræbt os på at holde udgifterne nede ved at afuolde møderne i forbindelse med andre aktiviteter for dem, der kommer langvejs fra.

Samarbejdet i bestyrelsen har fungeret meget godt. Der har været en god stemning, og alle har bidraget til arbejdet med et godt engagement.

AKTIVITETER

Nyhedsbrevet

Selskabets nyhedsbrev er, når det nummer man sidder med mellem hænderne tælles med, udkommet tre gange i det forløbne foreningsår. Indholdet har været varierende, og det har været glædeligt, at der også er fremkommet indlæg fra medlemmerne i brevet.

Som nævnt ovenfor, besluttede bestyrelsen sig for at konstituere sig med en redaktør af nyhedsbrevet. Det gjorde vi for at sikre, at brevet har en fast adresse og en fast redaktionel linie. Aage Michelsen har på fortrinlig vis udøvet hvervet som redaktør, bl.a. med indførelse af en fast rubrik om begivenheder siden sidste udgivelse. Nyhedsbrevet produceres og distribueres for tiden gratis afRefsnæsskolen i Kalundborg. Refsnæsskolen er under omstrukturering, og da vi fra bestyrelsens side ikke var sikre på, hvad det medfører for vort nyhedsbrev, rettede vi henvendelse til Dansk Blindesamfund for at få oplyst, hvad produktion og distribution af nyheds brevet fra hovedkontoret vil koste. Svaret lød, at det vil koste små 12.000 kr., altså næsten det samme, som selskabet får ind i kontingentindtægter årligt.

10

På den baggrund besluttede bestyrelsen, at vi vil fortsætte med at få produceret og distribueret nyhedsbrevet på Refsnæsskolen, så længe det kan lade sig gøre. Når, eller hvis, situationen ændrer sig må selskabets generalforsamling diskutere sagen, da det jo sandsynligvis vil medføre kontingentforhøjelse. Nyhedsbrevet er efter bestyrelsens mening så vigtigt for selskabet, at det under alle omstændigheder skal udkomme på en eller anden måde.

Hjemmeside

Bestyrelsen påbegyndte før den seneste generalforsamling arbejdet med at få etableret en hjemmeside for selskabet. Dette arbejde er fortsat i det forgangne år. Der er således i skrivende stund lavet en struktur over indholdet på hjemmesiden, og der findes såmænd også allerede elektroniske dokumenter, som kan lægges ud på siden.

Der venter imidlertid stadig et større arbejde i forhold til at gøre nyhedsbrevene fra hele selskabets levetid digitale, så de også kan findes på hjemmesiden. Dette arbejde ventes afsluttet inden jul, og herefter vil vi forhåbentlig kunne sige på generalforsamlingen, at hjemmesiden kan besøges.

Hjemmesiden vil blive placeret under Dansk Blindesamfunds auspicier, idet selskabet jo er en del af Dansk Blindesamfund, og idet vi så kan få støtte til at vedligeholde siden herfra.

Diskussions/iste på Internettet

Et af selskabets medlemmer har foreslået bestyrelsen, at der opret

tes en diskussions liste, hvor internetbrugere kan drøfte emner af blindehistorisk interesse.

Bestyrelsen har drøftet sagen, og vi har besluttet, at vi gerne vil høre generalforsamlingens deltagere om interessen for en sådan diskussionsliste i cyberspace. På den ene side er det jo altid en god ide at diskutere, også selvom det foregår via elektronisk post. På

11

den anden side må vi imidlertid huske, at det ikke er alle, der har adgang til Internettet, og der skal også være personer, som holder gang i diskussionerne eller initierer disse. Vi vil fra bestyrelsens side gerne melde ud, at vi ikke – i fald man synes en diskussionsliste er en god ide – vil påtage os ansvaret for dette.

” Til gavn for menneskeheden og fædrenelandet ”

Under denne titel udkom Kristian Larsens bog om Kjæde-ordenen den 23. maj 2002. Der blev i den forbindelse afholdt en festlighed i Kjæde-ordenens lokaler i Klerkegade, København, hvor selskabet var repræsenteret, da vi har givet økonomisk støtte til virkeliggørelse af denne bog.

Kristian Larsen har med bogen dokumenteret starten på blindeforsorgen i Danmark, og sammen med landsarkivet for Sjælland har han gjort et uvurderligt arbejde for registreringen af den danske blindehistorie i offentlig regi. Der findes nu over 70 hyldemeter med registrerede sagsakter om dansk blindehistorie i landsarkivet, så der er masser at gå i gang med.

Danmarks Blindebiblioteks 50-års jubilæum

Fredag den 6. september 2002 afholdt selskabet i samarbejde med DBB et arrangement for medlemmerne, hvor jubilæet blev markeret. Der deltog 28 af selskabets medlemmer i arrangementet.

Man hørte indlæg om bibliotekets fortid helt tilbage til tiden før starten som selvstændig institution i 1952, samt noget om tiden fra den spæde start til nutiden. Endelig fik man et indlæg fra bibliotekets direktør Elsebeth Tank om fremtidens blindebibliotek.

Vi er i bestyrelsen meget godt tilfredse med arrangementets afholdelse, og også deltagerantallet må siges at være fint. Det giver i hvert fald grobund for at fortsætte med denne slags arrangementer.

12

Fremtidige arrangementer

F or tiden har bestyrelsen planer om, at der skal afholdes et arrangement før generalforsamlingen, hvor vi besøger Kjæde-ordenen og hører om historien bag denne.

Vi planlægger endvidere et arrangement i maj måned, hvor vi vil prøve at finde en person, som kan holde et oplæg om Blindes Arbejdes historie.

Der er endelig planer om at afholde et weekendarrangement i 2004 om historie som skaber af identitet.

Bestyrelsen vil hermed gerne opfordre medlemmerne til at fremkomme med ideer til fremtidige arrangementer, som kan have interesse for alle selskabets medlemmer. Ideerne kan fremlægges pågeneralforsamlingen, eller man kan kontakte bestyrelsen, der så vil behandle forslagene.

De blindehistoriske samlinger

Foruden opgaven med at formidle kendskab til blindes historie er det selskabets formål at arbejde for udbredelse af kendskab til og bevarelse af først og fremmest Blindehistorisk Museums samlinger. Selskabet har ikke direkte været aktiv på dette område i det forgangne år, men det skal nævnes, at såvel selskabets formand som sekretæren er medlemmer af Dansk Blindesamfunds arbejdsgruppe vedrørende bevarelse af blinde s historie.

Denne arbejdsgruppe har lavet en handlingsplan for det fremtidige arbejde for bevarelse af samlingerne både på Refsnæsskolen og på blindeinstituttet, og man har igangsat arbejdet for at få et korps af formidlere, som skal fortælle DBS’medlemmer om blindes historie.

Endelig har arbejdsgruppen afholdt et temamøde om blindes historie i maj måned 2002, som var ganske godt besøgt.

Der er altså god grøde i bestræbelserne for at få blindes historie mere frem i lyset. Selvom selskabet ikke som selskab deltager i

13

dette arbejde er vi med ved arbejdsbordet. Denne rolle er vi fra bestyrelsens side ganske godt tilfreds med, for dermed kan vi som selskab stadig være pådriver, i fald der ikke sker noget på området på et senere tidspunkt.

Afslutning

Det er bestyrelsens opfattelse, at det har været et godt og aktivt år i selskabet. Vi regner med, at denne gode udvikling fortsætter i de kommende år, og som man kan se ovenfor, er der også lagt op til dette med afholdelse af flere arrangementer.

Skal det imidlertid blive sådan, må der flere ideer på bordet til fremtidens aktiviteter, så det håber vi, at medlemmerne vil komme frem med.

På det politiske plan mener bestyrelsen som nævnt, at vi har den rolle, vi gerne vil have. Selskabet må fortsætte med at holde sig orienteret om arbejdet i Dansk Blindesamfund, og vi må også finde ud af, hvordan Dansk Blindesamfunds lOD-års jubilæum i 20 Il skal fejres, og hvordan vores rolle skal være i denne fejring. Det er ikke for tidligt at gå i gang med dette arbejde, tiden går jo sin gang.

Bestyrelsen håber, at denne skriftlige beretning, sammen med den mundtlige beretning på selve generalforsamlingen vil give anledning til en god diskussion om selskabets arbejde i det forgangne år samt gode bidrag til fremtidens arbejde.

På bestyrelsens vegne

Thorkild Olesen, formand

14

Et historisk tilbageblik

Af Rigmor Zwicky

Når man bliver ældre – for ikke at sige gammel-, gør man pludselig den opdagelse, at ting, man har oplevet, er blevet til historie for andre. Den historie kan man få lyst til at fortælle de yngre generationer.

Tilskyndelse til det får man så yderligere, når redaktøren af “blindehistorisk blad” direkte opfordrer til at fortælle om forgangne tiders oplevelser.

I 1969 mistede jeg mit læsesyn og som følge deraf nogle år senere mit arbejde som gymnasielektor. Jeg blev medlem af DBS og ret hurtigt låner af lyd bøger. Selvom udbuddet af bøger dengang var ret beskedent Geg tror kun cirka 2000 titler og i folkebiblioteket kun cirka 20, som enten allerede var læst tidligere, var børnebøger eller for mig uinteressante underholdningsbøger), så var det jo trods alt en hjælp. Stor var min glæde, da blinde og svagsynedes interessegruppe for uddannelse og erhverv blev dannet. Jeg mindes den rare følelse, jeg fornemmede ved at deltage i den stiftende generalforsamling på blindeinstituttet. Efter at have følt sig alvorligt reduceret sad man pludselig igen i et møde med dagsorden og vigtige forestående opgaver og en debat, hvor også ens egen stemme blev hørt og respekteret.

Interessegruppen optog i de første år kun medlemmer, der havde mindst 3 års uddannelse efter studentereksamen. Den blev derfor

ikke så sjældent omtalt ret nedladende som “de kloges klub,” hvad der ærgrede mig og andre meget. Vi følte os jo ikke bedre end an

dre blinde – havde blot specielle påtrængende problemer, som vi ønskede løst.

Fra DBS’ forretningsudvalg var støtten også begrænset, men man kunne jo ikke nægte en interessegruppe økonomisk støtte.

15

Efterlysning

Henning Eriksen, medlem af selskabet, har sendt redaktionen en god ide. Med tak bringes den hermed videre.

Henning efterlyser personer, der vil kunne skrive en lille artikel om en eller flere af de ganske mange personligheder, som gennem det seneste halvt hundrede år har markeret sig i blindes verden. Her skal blot nævnes nogle få navne: Ernst Jørgensen, H. C. Seierup, Poul Glygård, Karl Bjarnhof, Esther Seierup, Knud Klausen, Folke Johansen og Valdemar Påske. Ja, der kan let nævnes mange flere. Det er ikke tanken med disse artikler, at det skal være historiske afhandlinger.

Der lever stadig mange også blandt selskabets medlemmer, som kan huske disse nu afdøde personligheder. Lad os få tegnet nogle portrætter af disse spændende mennesker, inden det bliver for sent. Måske vil disse portrætter på et senere tidspunkt kunne indgå i en egentlig historisk sammenhæng.

Altså fat dit skriveredskab. Lad minderne komme op til overfladen. Send dem til redaktøren afNyhedsbrevet. Det vil være oplagt stof til kommende nyhedsbreve.

18

Finale

Det var så, hvad vi havde mulighed for at bringe i dette nummer af Nyhedsbrevet.

Næste nummer vil udkomme i maj måned 2003.

Har du stof, der skal med i det nummer, skal det være redaktøren i hænde senest 1. april.

Vi håber at se rigtig mange medlemmer til generalforsamlingen 16. marts 2003 på Fuglsangcentret.

Ring allerede nu og meld dig til.

September 2002: Danmarks Blindebiblioteks 50 års jubilæum markeres med et medlemsarrangement med historiske oplæg og tanker om fremtiden

Selskabet besøgte den 6. september 2002 DBB. Kjeld Andersen og Arne Krogh fortalte om deres tid som tidligere medarbejdere og direktør Elsebeth Tank berettede om sine fremtidsvisioner – indledning ved Aage Michelsen og optagelse ved Tage Poulsen.

Afspilning af lydoptagelse.

Download lydoptagelse

Nyhedsbrev nr. 3 september 2002

Nyhedsbrev September 02

Blindehistorisk Selskab

Nyhedsbrev

SEPTEMBER 2002

INDHOLD

Redaktionelt

Set i Bakspejlet

Formanden har ordet

Aktiviteter i den nærmeste fremtid

Forslag til ændring af selskabets love

Vinterbilleder fra Refsnæsskolen

Finale

Redaktionelt

Velkommen til læsning af endnu et nummer af selskabets nyhedsbreve. Det var så den sommer. Vi vil huske den som sommeren med nogle ekstremt varme perioder og sommeren med nogle lige så ekstreme perioder med mere end rigeligt vand. Desværre kan jeg ikke sige, at strømmen af indsendt stof til redaktionen også har været ekstrem stor. Dog har jeg modtaget et par indlæg, som må ligge over denne gang. I dette nummer har vi bl.a. noget organisatorisk stof, som af tidsmæssige årsager skal bringes. Det er mit håb, at netop dette stof vil give anledning til nogen debat i Nyhedsbrev nr. 4. Jeg skal endvidere erindre om, at du også kan modtage nyhedsbrevene indtalt på bånd. Ønsker du at skifte til dette medie, kontakt da redaktøren.

Blindehistorisk Selskab

Nyhedsbrev nr. 3 Udkommet primo september 2002

Redaktør Aage Michelsen Drastrup Skovvej 43 A. 9200 Aalborg SV. Telefon 98 18 52 88

Adresseliste over bestyrelsen i Blindehistorisk Selskab: Formand Thorkild Olesen, Bogfinkevej 23, st. tv., 8210 Århus V. Telf.nr.: 86 16 19 08. E-post: th.olesen@stofanet.dk Kasserer Arne Krogh, Abildgårdsvej 16,
2. th., 2830 Virum. Telf.nr. 45 85 94 19. E-post: abkrogh@mail.dk. Næstformand Karsten Ahrens, Højvangen 15, 4470 Svebølle. Telf.nr.: 59 29
32 92. E-post: karsten.ahrens@ get2net.dk. Sekretær René Ruby Larsen, Lyshøjgårdsvej 93, 2. l, 2500 Valby. Telf.nr.: 36 30 77 68. Suppleanter:

Bente Krogh og Else Ahrens.

Set i bakspejlet

Under denne overskrift vil der, når stof forefindes, blive bragt små artikler om relevante emner, der er foregået siden sidste udsendelse.

Historisk temadag

AF AAGE MICHELSEN

Torsdag den 23. maj 2002 havde Dansk Bndesamfund inviteret til en temadag om blindes historie. Mødet fandt sted på hovedkontoret Thorasvej 35.

Kl. 10.30 kunne næstformand i Dansk Blindesamfund Kurt Nielsen byde velkommen til 29 personer, der havde taget imod invitationen i medlemsbladet. Derefter redegjorde Jørgen Echmann for det hidtidige arbejde i den af Dansk Blindesamfund nedsatte arbejdsgruppe. Den efterfølgende debat gav yderligere stof til gruppens fortsatte arbejde. Efter frokost kørte deltagerne i bus til Blindeinstituttet på Rymarksvej, hvor Mogens Bang og Henning Eriksen viste rundt i det spændende blindehistoriske museum.

Det skortede ikke på opfordringer til, at enkeltpersoner eller lokalkredse arrangerer besøg i museet. Kl. 16 var den officielle del af arrangementet tilendebragt.

I anledning af offentliggørelsen afKjædeordenens arkiver og dermed muligheden for udgivelsen af Kristian Larsens bog havde ordenen inviteret til en såkaldt historisk middag kl. 19 i ordenens lokaler i Klærkegade 10 A. I alt 43 personer, hvoraf de fleste var ordenens søstre og brødre, deltog i det meget festlige arrangement,

hvor en lang række talere fremhævede det smukke initiativ, som Kjædeordenen havde vist ved dels i 1811 at starte undervisning af blinde længe før offentlige instanser tænkte i de baner, og dels ved at man nu havde taget initiativ til registrering af det meget omfattende arkivmateriale og derved åbnet mulighed for, at Kristian Larsen kunne skrive og udgive bogen „Til Gavn for Menneskeheden og Fædrenelandet.”

Det blev midnat, før man kunne sætte punktum for en spændende dag og aften.

Blindehistorisk Selskab har ydet støtte til udgivelsen af Kristian Larsens bog med 5.000 kr.

NB. Bogen „Til Gavn for Menneskeheden og Fædrenelandet” er indtalt og kan lånes på DBB.

Aktiviteter i den nærmeste fremtid

Når disse linier læses, har en stor gruppe medlemmer deltaget i Danmarks Blindebiblioteks (DBB) 50 års jubilæum 6. september.

Det planlagte besøg i Kjædeordenen i Klærkegade 10A i København har endnu ikke kunnet datosættes. Der pågår for tiden en renovering bl.a. af ordenssalen, som ikke er tilendebragt. Vi beder derfor vore læsere bemærke meddelelse om dette arrangement, når det bringes i Dansk Blindesamfunds medlemsblad.

Formanden har ordet

På generalforsamlingen i februar i år havde den daværende bestyrelse fremlagt forslag til vedtægtsændringer. Dette forslag blev imidlertid trukket tilbage, da formalia vedrørende udsendelse af vedtægtsændringsforslag ikke var overholdt, og da generalforsamlingen ønskede mulighed for at sammenligne forslaget med de nugældende vedtægter.

I det efterfølgende punkt i dette nyhedsbrev vil man finde et forslag til vedtægtsændringer, som både indeholder mulighed for at sammenligne med de nugældende vedtægter samt begrundelser for ændringsforslagene. Det er et større pædagogisk projekt at lave sådan en fremstilling, så den også bliver læselig for punktlæsere, men jeg håber, at det er lykkes for mig.

Jeg håber, at medlemmerne vil benytte muligheden for at komme med indlæg om dette vedtægtsændringsforslag til det næste nyhedsbrev. Bestyrelsen vil være meget lydhøre for sådanne indlæg, så der vil stadig være mulighed for at påvirke det endelige forslag. Næste nyhedsbrev har deadline den 15. november 2002. Se adressen på redaktøren andetsteds i brevet.

For en god ordens skyld skal jeg gøre opmærksom på, at bestyrelsen med det fremlagte forslag her i nyhedsbrevet har modtaget et vedtægtsændringsforslag jf. vedtægternes § 8, stk. l. Forslaget vil
– med eller uden rettelser som følge af indlæg fra medlemmerne blive udsendt sammen med indkaldelsen til den ordinære generalforsamling, som for øvrigt afholdes søndag den 16. marts 2003 på Fuglsangcentret i Fredericia. Mere om selve generalforsamlingen følger senere.

Vedtætsændrmsforsla

Af Thorkild Olesen

I det følgende skal jeg fremlægge bestyrelsens forslag til vedtægtsændringer. Forslaget er det samme, som generalforsamlingen behandlede i februar 2002, og som blev trukket tilbage af bestyrelsen.

Denne gennemgang vil være opbygget således, at der først vil være et afsnit med ordlyden i de nuværende vedtægter, herefter vil der være et afsnit med forslagets ordlyd, samt et afsnit med beskrivelse af de foreslåede ændringer. Til sidst vil der være et afsnit med en begrundelse for forslaget.

Jeg håber, at det vil være en overskuelig fremgangsmåde, samt at det vil give anledning til debat her i nyhedsbrevet.

Nedenfor følger gennemgangen af vedtægtsændringsfors laget.

l. Selskabets navn

Nuværende § l:

”§ l: Foreningens navn er Blindehistorisk Selskab.”

Forslag:

”§ l. Foreningens navn er: Danmarks Blindehistoriske Selskab.”

Beskrivelse af forslaget:

Forslaget indebærer, at selskabet får nyt navn, samt at selskabets initialer bliver de samme, som Dansk Blindesamfunds.

Begrundelse:

Bestyrelsen ønsker med navneændringen at understrege over for evt. udenlandske samarbejdspartnere, at dette er Danmarks Blindehistoriske Selskab.

Og så synes vi også, at det er lidt sjovt med sammenfaldet i forbogstaver med Dansk Blindesamfund.

2. Selskabets formål

Nuværende § 2:

”§ 2: Selskabets formål er:

a) At udbrede kendskabet til blindes historie.

b) At udbrede kendskabet til og anvendelsen afBlindehistorisk Museums samlinger.

c) At støtte og medvirke til udbygningen og bevarelsen af Blindehistorisk Museums samlinger.”

Forslag:

”§ 2. Selskabets formål er:

a) At udbrede kendskabet til blindes historie.

b) At udbrede kendskabet til og anvendelsen af eksisterende blindehistoriske samlinger og arkivalier.

c) At støtte og medvirke til udbygningen og bevarelsen af blindehistoriske samlinger med henblik på en senere egentlig museumsdannelse til gavn for forskning og formidling.”

Beskrivelse af forslaget:

Forslaget indebærer, at selskabet fremover skal arbejde for bevarelse og fremme af eksisterende blindehistoriske samlinger og arkivalier. Selskabets formål er altså udvidet til at dække alle samlinger i Danmark og endvidere omfattes arkivalier også af selskabets formål. Målet er stadig at få en enkelt blindehistorisk samling, som

kan sikre de forskellige remediers bevarelse, og som kan stå for forskning og formidling af vores historie.

Begrundelse:

De nuværende vedtægter omtaler udelukkende udbredelse af kend- ( skab til samt bevarelse og udbygning afBlindehistorisk museum. ( Der findes imidlertid også en studiesamling på Refsnæsskolen, som selskabet også bør arbejde for at bevare og udbygge, og der findes endvidere arkivalier både offentligt og privat (herunder i Dansk Blindesamfund), som vi også må interessere os for.

3. Nyhedsbrevet

Der findes ikke en selvstændig paragraf om nyhedsbrevet i de nugældende vedtægter.

Forslag:

”§3. Selskabet udsender et nyhedsbrev, så ofte det er praktisk og økonomisk muligt, dog mindst to gange årligt.”

Beskrivelse af forslaget:

Bestyrelsen foreslår, at nyhedsbrevet optages som en del af vedtægterne, så det bliver en forpligtelse for kommende bestyrelser at udsende mindst to nyhedsbreve om året.

Begrundelse:

Det er bestyrelsens opfattelse, at nyhedsbrevet er selskabets vigtigste funktion, idet den sikrer kommunikationen mellem bestyrelsen og medlemmerne og mellem medlemmerne internt. Med dette for- , slag mener vi i bestyrelsen at have sikret en mere kontinuerlig kom- • munikation, idet en indføjelse i vedtægterne forpligter fremtidige bestyrelser til at lave mindst to nyhedsbreve årligt.

Som en konsekvens af forslaget sker der ændringer i nummereringen af de efterfølgende paragraffer.

4. Selskabets generalforsamling og bestyrelse

Nuværende §4:

”§4:

Stk. l: Ordinær generalforsamling afholdes hvert år i januar kvartal. Den ordinære generalforsamling indkaldes med 4 ugers varsel. Stk. 2: Generalforsamlingen, der er selskabets højeste myndighed, vælger en bestyrelse på 5 medlemmer. Formand og kasserer vælges ved særskilte valg.

Formand og 2 bestyrelsesmedlemmer vælges i lige år. Kasserer og l bestyrelsesmedlem vælges i ulige år. Endvidere vælges 2 suppleanter, 2 revisorer og l revisorsuppleant. Suppleanter, revisorer og revisorsuppleant vælges for l år ad gangen.

Stk. 3: Formanden og mindst 2 bestyrelsesmedlemmer skal opfylde betingelserne for at være medlemmer af Dansk Blindesamfund. Stk. 4: Kontingentet fastsættes på den ordinære generalforsamling.”

Forslag:

”§ 5. Ordinær generalforsamling afholdes hvert år i januar kvartal. Den ordinære generalforsamling indkaldes med 4 ugers varsel. Stk. 2. Generalforsamlingen, der er selskabets højeste myndighed, vælger en bestyrelse på 5 medlemmer. Formand og kasserer vælges ved særskilte valg. Formand og 2 bestyrelsesmedlemmer vælges i lige år. Kasserer og

( l bestyrelsesmedlem vælges i ulige år.

[ Endvidere vælges hvert år 2 suppleanter, 2 bilagskontrollanter og l suppleant for disse.

I øvrigt konstituerer bestyrelsen sig på førstkommende bestyrelsesmøde efter generalforsamlingen.

Formanden indkalder til bestyrelsesmøder ved udsendelse af en dagsorden, så ofte han skønner det nødvendigt dog mindst 4 gange årligt.

Stk. 3. Formanden og mindst 2 bestyrelsesmedlemmer skal opfylde betingelserne for medlemskab af Dansk Blindesamfund. Stk. 4. Kontingentets størrelse fastsættes på den ordinære generalforsamling.”

Beskrivelse af forslaget:

Det nye forslag indeholder to ændringer, nemlig at revisorer ændrer betegnelse til bilagskontrollanter og at der fastsættes et minimum for bestyrelsesmøder pr. foreningsår samt formandens forpligtelse til at indkalde disse.

Begrundelse:

For så vidt angår ændrngen af betegnelse fra revisor til bilagskontrollanter er der ikke noget dramatisk idet. Selskabets økonomi er ikke den største, så at kalde dem, der skal påse kasserens transaktioner for revisorer er noget storladent. Der er altså udelukkende tale om en sproglig ændring.

Hvad angår tilføjelsen om antallet af bestyrelsesmøder og formandens forpligtelse til at indkalde til disse, er der tale om en præcisering i forhold til de nugældende vedtægter. Det er ganske normalt, at man fastsætter et antal bestyrelsesmøder i foreningers vedtægter, samt at det er formandens forpligtelse at sørge for overholdelse af denne regel.

10

5. Ekstraordinær generalforsamling

Nuværende § 7:

”§7:

Stk. l: Der skal afholdes ekstraordinær generalforsamling, hvis bestyrelsen eller l O % af medlemmerne anmoder herom. Stk. 2: Den ekstraordinære generalforsamling skal varsles med mindst 4 uger.”

Forslag:

”§ 8. Der skal afholdes ekstraordinær generalforsamling, hvis bestyrelsen eller mindst 10 pet. af medlemmerne anmoder herom. Stk. 2. Anmodningen skal være skriftlig og indeholde en kort beskrivelse af den problemstilling, der ønskes behandlet. Stk. 3. Den ekstraordinære generalforsamling skal indkaldes med mindst 4 ugers varsel.”

Beskrivelse af forslaget:

Forslaget indeholder en ændring i forhold til de nugældende vedtægter, nemlig at det i stk. 2 fastsættes, at der skal indsendes en kort, skriftlig anmodning om den ekstraordinære generalforsamling indeholdende en beskrivelse af problemstillingen, som ønskes drøftet.

Begrundelse:

Ændringen skal ses som et forsøg på at fa et godt grundlag for en ekstraordinær generalforsamling, såfremt en sådan måtte blive nødvendigt. Forslaget indebærer, at bestyrelsen ved indkaldelse til ekstraordinær generalforsamling kan oplyse medlemmerne om, hvad generalforsamlingen drejer sig om, hvilket vel må siges at være en fordel for medlemmerne.

11

6. Vedtægtsændringer

Nuværende § 8:

”§8:

Stk. l: Forslag til vedtægtsændringer til behandling på den ordinære generalforsamling sendes til bestyrelsen inden l .januar. Forslag til vedtægtsændringer udsendes til medlemmerne med indkaldelsen til generalforsamlingen.

Stk. 2: Vedtægtsændringer skal vedtages med mindst 2/3 af de fremmødte stemmer.”

Forslag:

”§ 9. Forslag til vedtægtsændringer til behandling på den ordinære generalforsamling sendes til bestyrelsen inden l .januar. Forslag til vedtægtsændringer udsendes til medlemmerne sammen med indkaldelsen til generalforsamlingen.

Stk. 2. Vedtægtsændringer skal vedtages med mindst 2/3 af de fremmødte stemmeberettigede medlemmer.”

Beskrivelse af forslaget:

Forslaget indeholder en sproglig forbedring i stk. 2 vedr. reglen om
2/3 for vedtagelse af vedtægtsændringer, og der er desuden sket en modernisering af paragraffens udseende.

Begrundelse:

Forslaget har ikke nogen betydningsmæssige konsekvenser. Forslaget skal derfor udelukkende ses som en modernisering af sprog og form.

12

7. Opløsning af selskabet

Nuværende § 9:

”§9:

Stk. l: Opløsning af selskabet kan kun ske, når forslag herom er udsendt til medlemmerne efter samme regler som ovenfor i § 8, stk. l, og vedtaget på 2 på hinanden følgende generalforsamlinger. Vedtagelse af opløsningen kræver, at 5/6 af de stemmeberettigede stemmer på begge generalforsamlinger stemmer for forslaget. Stk. 2: I tilfælde af opløsning tilfalder selskabets midler Dansk Blindesamfund til anvendelse inden for selskabets formål.”

Forslag:

”§ 10. Opløsning af selskabet kan kun ske, når forslag herom er er udsendt til medlemmerne efter samme regler som nævnt i § 9, stk. l og vedtaget på 2 på hinanden følgende generalforsamlinger med mindst 5/6 af de fremmødte stemmeberettigede medlemmer. Stk. 2. I tilfælde af opløsning tilfalder selskabets midler Dansk Blindesamfund til anvendelse inden for selskabets formål.”

Beskrivelse af forslaget:

Forslaget indeholder en sproglig præcisering vedr. reglen om 5/6 flertal for opløsning af selskabet. Desuden er der sket en modernisering af paragraffens udseende.

Begrundelse:

Forslaget indeholder ikke nogen betydningsmæssig ændring af opløsningsparagraffen. Forslaget skal derfor udelukkende ses som en modernisering af sprog og form.

13

Vinterbilleder fra Refsnæsskolen 1942-43

Af Aage Michelsen

Sneen lå metertyk over landskabet. Helt op til telefontrådene nåede den vel ikke, men godt på vej derop var den. Isen på Kalundborg Fjord var nok ikke helt så tyk, men isfladen lå udstrakt og var kun brudt op i sejlrenden midt mellem Refsnæs og Asnæs. Aarhusbådene måtte ofte have hjælp af isbryderne for at kunne komme gennem de meterhøje isskruninger.

For de store drenge på Vestskolen var vintereventyret i de to kolde krigsvintre en kærkommen lejlighed til at få noget spændende ud af de tvungne udetimer om eftermiddagen. Det var naturligvis ikke mindst kælkebakken, som var en del af den stejle klint lige vest for Vestskolens strandmark, der tiltrak sig stor opmærksomhed.

Der var ikke kælke nok til alle børnene, så kampen om, hvem der skulle kælke på de to populære rørkælke, en nymodens letvægtsmodel, var derfor stor. Også på Vestskolen gjaldt naturligvis den regel, at den stærkeste har magten og dermed retten til først at vælge. Hui, hvor det gik, når man fra toppen af bakken kastede sig på maven på kælken, og så bare der nedad. Pas på, dernede kommer en rødbede. Netop de før omtalte rørkælke kunnenår bakken var kørt godt til og helst også havde fået lidt overisning, nå helt ud på fjordens is. Lidt uhyggeligt var det at ende derude, hvor isen var sort og nærmest spejlblank, sæt den nu bristede.

Ved en enkelt lejlighed, jeg mener at kunne huske, det var sammen med lærerne Aage Ditmann og Erik Nergaard, var vi en søndag eftermiddag nogle drenge, der var helt ude ved den opbrudte sejlrende. Vi havde et langt tykt tov med, som vi alle var bundet fast

14

til. Ude ved sejlrenden tårnede mandshøje isskruninger sig op, som vi naturligvis ville kravle op på, men omgående fik ordre til at lade være med.

På Vestskolens grund i den nordligste side mellem frøken Kjelderups sommerhus og Kaninhuset, lå der dengang et område med nogle jernstativer kaldet hønsegårdene. Der var ikke noget net på jernstativeme længere. Vi fik fortalt, at der tidligere havde været elever, som passede disse hønsegårde og deres indvånere.

En vinterdag faldt der pludselig 20-30 cm sne, og umiddelbart derpå kom der tø og så hård frost. Den vejrsituation skabte en fantastisk snemasse, som vi kunne skære store blokke ud af. På slæder blev de transporteret over lange afstande til området ved de såkaldte hønsegårde.

Der opførte vi en veritabel sneborg. Vi havde set, hvordan de tyske soldater gravede sig ned og byggede skudskre volde, bl.a. oppe på Fyrrebakken, så vi kendte byggemetodee. Inden længe var der ikke én men hele to sneborge. Hvad var mere naturligt end at udkæmpe en gevaldig snekamp mellem de to borge. Det gik ganske hårdt til, idet kasteskytset også kunne bestå af isklumper. Flere måtte til behandling på medicinstuen hos sygeplejerske frøken Jacobsen, der bestemt ikke havde ondt af nogen med skrammer, uanset hvor grimme disse skrammer end var. Pev man lidt, kunne man nemt risikere at få en lussing oven i det hele. Raske drenge hyler ikke for sådan noget pjatteri, kunne hun iskoldt udtale.

Værst ved disse vintre var, at frosten bed så djævelsk i de bare knæ. Tøj var noget af en mangelvare, derfor var der kun mulighed for at udstyre os med korte bukser, sommer såvel som vinter. Godt at det var påbudt, at man skulle have kedeldragt på, når man legede ude, men megen varme var der ikke i den kedeldragt. Et middel mod de ru blåfrosne knæ og lår var glyserin, som også blev udleveret på medicinstuen hos den før omtalte frøken Jacobsen. Jeg husker også enkelte spændende vintersøndage, hvor hr. Øhr forbarmede sig over de store drenge på Vestskolen og gav lov til at

15

vi måtte opstille den modeljebane med tilhørende lokomotiver og vogne, som skolen havde arvet efter en drenge inde i Kalundborg, der var afgået ved døden.

Jeg mener at kunne huske, at der på låget af den kiste, hvori toget var pakket ned, stod malet Jørgen og så et efternavn, der begyndte med O, muligvis var det Olsen. Det var bestemt ikke noget, man sådan bare fik lov at lege med.

Det tog mange timer at udlægge skinnelegemet og få sat elektrisk strøm til. Når banen var udlagt i fuld længde, fyldte den hele gulvet i den store opholdsstue kaldet Børsen. Lige som legen gik allerbedst, måtte vi igen pakke banen sammen, der var ikke længe til aftensmaden, der blev slået på gongonen, vi måtte stille op på række uden for spisesalen.

Derefter var der ikke længe til, der skulle synges aftensang. Fred hviler over land og by, sang vi med lyse drengestemmer iblandet brummen fra dem, der allerede var gået i overgang. Uden for i verden rasede krigen videre på fuld styrke.

Finale

Det var så, hvad vi havde valgt at bringe i dette nummer af Nyhedsbrevet. Har stofet givet anledning til, at du har lyst til at udtrykke dig i det næste nummer, så kontakt redaktøren.

Nyhedsbrevet har deadline 15. november og vil udkomme primo januar 2003 (dermed blad nr. l).

ISSN: 1398-0238. – Nøgletitel: Nyhedsbrev. – Blindehistorisk Selskab

Nyhedsbrev nr. 2 maj 2002

Nyhedsbrev Maj 2012

Danmarks Blindehistoriske Selskab

Nyhedsbrev

MAJ 2002

INDHOLD

Redaktionelt

Aage Michelsens erindringer fra krigsårene på Refsnæsskolen

Referat af Blindehistorisk Selskabs ordinære generalforsamlin

Formanden har ordet

Nyt om selskabets aktiviteter i den nærmeste fremtid

Finale

Kære læser!

Hermed har vi fornøjelsen at bringe dig Nyhedsbrev nr. 2 i 2002. Dette nummer er det første Nyhedsbrev med en fast redaktør. Bestyrelsen har fundet det vigtigt, at man har én person at forholde sig til, når det drejer sig om Nyhedsbrevet. Valget af redaktør er faldet på Aage Michelsen, som udtaler følgende:

Det er mit håb at kunne gøre Nyhedsbrevet mere læseværdig, at

gøre det mere levende og aktivt. For at det skal kunne lykkes, må

jeg bede dig kære læser om at være mig behjælpelig. Du skal være

med til at give Nyhedsbrevet liv og indhold.

Det er i dette forum, der bl.a. skal foregå en debat om Blindehistorisk

Selskabs liv og færden. Det er også her, vi skal bringe aktuelt og

historisk stof, som relaterer sig til vort område. Vær derfor selv

med til at skabe Nyhedsbrevets profil.

Med venlig hilsen Bestyrelse

REDAKTIONELT

Goddag kære læser. Ja, det er så faldet i min lod at have den store fornøjelse at skulle redigere Nyhedsbrevet fremover. Du er altid velkommen til at indsende relevant stof til mig. Du er også velkommen til at ringe til mig, så kan jeg måske være dig behjælpelig med at formulere stofet.

Min adresse er Drastrup Skovvej 43 A. 9200 Aalborg SV. Telefon 98 18 52 88.

Aage Michelsen

Budt op til „runddans midt under luftalarm!

En beretning om de spændende brandprøver, der årligt blev afholdt på Refsnæsskolen i årene under 2. verdenskrig.

AF AAGE MICHELSEN

Det er tidligt forår 1944. Tyskernes favntag om Danmark blev fastere og fastere. På Refsnæsskolen mærkede vi elever mest til krigen gennem mangel på tøj og så de hyppigere og hyppigere luftalarmer.

Om dagen når vi opholdt os i skolebygningen, var ingen i tvivl, når sirenen gik i gang. Den stod nemlig lige midt for denne bygning. Når sirenen lød blev undervisningen straks afbrudt, og vi fik besked på hurtigst muligt at søge til vore respektive afdelingers beskyttelsesrum.

Vestskolen var en af de bygninger, der lå længst fra skolebygningen, så vi skulle løbe så hurtigt, vi kunne dertil. På Vestskolen var beskyttelsesrummet indrettet i spisesalen, som var beliggende i kælderetagen. Der var sat sandsække foran vinduerne i lyskassen, og loftet var afstivet med noget kraftigt tømmer. Gad vide om det ville have hjulpet, hvis ulykken havde været ude? Om natten var det slemt at komme ud af den dejlige varme seng, ud på det iskolde gulv og videre ad lange kolde gange og trapper ned i beskyttelsesrummet, som dog var nødtørftigt opvarmet. Der sov de fleste af os videre med hovedet på armene hen over de voksdugsbeklædte borde.

Om dagen kunne det være ganske svært at holde styr på 30-35 aktive drenge i forskellige aldre. Under en sådan luftalarm – vi havde netop spist – kom skolens oldfrue frøken Overgaard ind i spisesalen = beskyttelsesrummet. Lidt højrystet udbad hun sig lov til hos den inspektionshavende lærer at måtte tage mig med til forstander Grove Rasmussens kontor. Hr. Ellebæk, som var læreren, protesterede og gjorde opmærksom på, at der var luftalarm.

Frøken Overgaard stampede i gulvet og holdt på sit. Der var ikke noget at gøre, jeg måtte gå med. På turen fra Vestskolen til Østskolen, hvor forstanderens kontor lå, foreholdt hun mig, at jeg havde slidt huler i fem par sokker, og det kunne hun under ingen omstændigheder tolerere.

Efter at have banket på kontordøren et par gange, lød der et brøsigt: „kom ind” Jeg fik besked på at stå midt på gulvet, og frøken Overgaard berettede om min alvorlige forseelse. Derefter rejste den store mand sig op, nærmede sig truende min lille person, tog fat i mine overarme, og så dansede vi rundt i kontoret under prusten og stønnen og med besked til mig om, at i denne for vort land så alvorlige situation måtte jeg passe bedre på mine sokker.

Runddansen var slut, og jeg fik besked på omgående at gå tilbage til beskyttelsesrummet på Vestskolen. Jeg spurgte forsigtigt, om jeg ikke måtte forklare, hvorfor jeg havde huller på sokkerne. Det mente forstanderen ikke, der var nogen mening i. Jeg fastholdt imidlertid stædigt mit ønske og fik forklaret årsagen til hullerne.

Jeg var udset til at kravle op på taget af det nye badehus, som vi store drenge var ved at bygge under kyndig vejledning af sløjdlærer Aage Ditmann. Af sikkerhedsmæssige grunde måtte jeg ikke have træsko på, når jeg opholdt mig på taget. Derfor kom der store huller på sokkerne, når jeg kravlede på det ru træ og tagpap. Badehuset blev opført på Strandmarken neden for Værne hjemmet ved siden af det ene hus, der stod der i forvejen, således at piger og drenge kunne få hver sit badehus at klæde om i.

Jeg fik ikke nogen undskyldning for revselsen, hverken af forstanderen eller oldfruen. Nå, jeg overlevede også uden den og fik oven i købet lov til at forlade beskyttelsesrummet midt under en luftalarm.

Brandprøver sluttede med køretur i brandbil

De årlige brandprøver var i høj grad noget, vi drenge så hen til med den største forventning. Kalundborg brandvæsen mødte frem med en brandbil og rigtige brandmænd udstyret med flotte hjelme med blankpudsede messingkamme.

Først blev vi elever samlet ved Østskolens udvendige trætrappetåm, der netop i anledning af krigen var opført som en flugtvej. Trappetåmet blev fuldstændig oversprøjtet med skum, så det næsten lignede en kæmpemæssig flødeskumskage.

Derefter fik vi – de af os der turde – lov til at glide gennem en lang sækkelignende genstand, vist nok kaldet en brandsæk, der blev fastgjort i en vindueskarm på l. sal.Vi skulle kravle ned i åbningen med benene først og sørge for at holde arme og ben tæt ind til kroppen. Det gik temmelig stærkt ned gennem sækken. I skolegården stod der brandfolk og tog imod os og fik os halet ud af sækken, inden den næste kom farende.

Så var der saftevand og kager til alle, og dagen sluttede af med en køretur i brandbilen hen ad Kystvejen med fuld udrykning. Det bedste var naturligvis, hvis man blev den heldige, der skulle betjene hornet, som skulle trækkes ud og ind med håndkraft.

Skolen havde også sin egen brandsprøjte, som stod parkeret i vognporten ved stalden. Det var en model „l 800 og hvidkål” med en håndbetjent pumpe midt på køretøjet, som i øvrigt blev trukket og skubbet af os elever. Der blev hældt vand i den store træbalje, og så var vi nogle drenge, der fik lov til at prøve kræfter ved pumpestængeme. Jo, det skulle nok have hjulpet, hvis der havde væet ildløs. Aage Michelsen

Referat:

Generalforsamling i Blindehistorisk Selskab

Den 16. februar 2002 på Fuglsangcentret.

Dagsorden:

Velkomst samt valg af stemmetællere og dirigent.

2 Godkendelse af dagsordenen.

3 Godkendelse af referatet fra 2001.

4 Bestyrelsens beretning.

5 Forelæggelse af det reviderede regnskab for 2001 til godkendelse.

6 Kontingent.

7 Bestyrelsens forslag til vedtægtsændringer.

8 Indkomne forslag.

9 Valg af A: formand B: to bestyrelsesmedlemmer, C: to suppleanter, D: to revisorer E: en revisor-suppleant. l O Eventuelt.

l. Velkomst samt valg af stemmetællere og dirigent:

Jørgen Eckmann bød velkommen og konstaterede, at der var 26 stemmeberettigede tilstede, og herunder bestyrelsen bestående af:

Karsten Ahrens, Jørgen Eckmann, Arne Krogh, René Ruby Larsen, Åge Michelsen og suppleanterne Else Ahrens og Bente Krogh. Som stemmetællere valgtes Gitte Michelsen, Kirsten Hansen og Mikolina Bastholm. Der var ikke flere kandidater. Som dirigent valgtes Torben Koed Thomsen uden modkandidater. Dirigenten konstaterede herefter, at indkaldelsen til generalforsamlingen var lovligt varslet.

2. Godkendelse af dagsordenen:

Dagsordenen godkendtes uden bemærkninger.

3. Godkendelse af referatet fra 2001:

Alle havde modtaget referatet og dette godkendtes uden bemærkninger.

4. Bestyrelsens beretning:

Jørgen Eckmann gennemgik, hvad der er sket det forløbne år, og konstaterede en stigende aktivitet på det historiske område. Herunder nævntes registreringen af de handicaphistoriske samlinger og igangsættelsen af „Projekt Danmarks virtuelle museum”, som forventes iværksat 2003 og omfatter registreringen af 20 handicaphistoriske samlinger. Endvidere er Kjædeordenens arkiv indleveret til Landsarkivet, og er her under registrering. Til foråret 2002 forventes endvidere en bogudgivelse om Kjædeordenen og Blindesagen.

Jørgen Eckmann omtalte også etableringen af en hjemmeside. Der har i forbindelse hermed været forskellige praktiske problemer, men den er nu under tilrettelæggelse og vil blive etableret snarest. Vedrørende udsendelse af en adresseliste, som der blev ytret ønske om på generalforsamlingen 2001, er der i nyhedsbrevet blevet annonceret efter tilkendegivelser fra de medlemmer, som måtte ønske at blive påført en sådan. På grund af for få tilkendegivelser er denne imidlertid bortfaldet.

Endelig nævntes rejsegodtgørelse, som bestyrelsen enstemmigt har fundet, at der ikke er økonomisk grundlag for, med mindre denne følges op af en kontmgentforhøjelse, men hvorved denne ingen reel betydning vil få.

Bemærkninger til beretningen:

Hanne Skipper stillede spørgsmål, om hvad bestyrelsen har foretaget sig det seneste år, og hvor mange møder, der er afholdt. Ove Gibsskov bemærkede, at bestyrelsen på sidste års generalfor-

samling var blevet pålagt at fremkomme med et forslag vedrørende rejsegodtgørelse, således som det var blevet besluttet på baggrund af Svend Jensens forslag. Gibsskov afviste, at der skulle være noget, der taler imod og spurgte videre, om bestyrelsen får dækket deres rejsegudgiftertil generalforsamlingen? Foreslog endelig, at der arbejdes videre med en rejseudligning. Arne Krogh svarede, at bestyrelsen får dækket rejsen. Poul Villadsen bemærkede, at han på sidste generalforsamling var imod en rejsegodtgørelse og fortsat er imod en sådan. Foreslog at selvbetalingen også kommer til at omfatte bestyrelsen. Åge Michelsen oplyste, at bestyrelsen det seneste år har afholdt fire møder foruden flere udvalgsmøder. Michelsen vidste endvidere ikke af, at bestyrelsens rejseudgifter blev betalt, da han stillede op og fremhævede, at det er interessen, der er det drivende. Endelig, da foreningen ikke råder over en stor kassebeholdning, vil en rejseudligning betyde en kontingentforhøjelse og dermed ingen reel betydning få.

Poul Villadsen foreslog, at Gibsskovs forslag bortfalder, og at ingen, heller ikke bestyrelsen, får dækket rejseudgiftene. Tage Poulsen beklagede, at en økonomisk disposition manglede i indkaldelsen, og foreslog en kontingentforhøjelse. Arne Krogh afviste en kontingentforhøjelse. Tilstede ved generalforsamlingerne møder ca 30 ud afca 120 medlemmer, og hvis alle
120 stiger i kontingent for, at de 30 fremmødende kan få rejsen dækket, kan det muligvis medføre tab af medlemmer. Ove Gibssskov ønskede, at fastholde forslaget om rejseudligning. Dirigenten konkluderede, at der forelå to forslag, et vedrørende en rejseudligning og Poul Villadsens forslag om bortfald af forslaget og gældende for alle. Forslagene sattes til afstemning ved håndsoprækning. 20 var imod en rejseudligning og 4 for. Forslaget er derfor bortfaldet og bestyrelsens rejseudgifter til generalforsamlingen er fremtidig for egen regning. Hanne Skipper nævnte adresselisten og mente, at denne ville

fremme sagen.

Jørgen Eckmann oplyste, at det ikke er muligt at påføre medlemmernes adresser en liste, med mindre hvert enkelt medlem har givet tilladelse, og da kun 4 medlemmer foruden bestyrelsen har besvaret henvendelsen i nyhedsbrevet er denne bortfaldet. Hanne Skipper foreslog, at kontakte medlemmerne telefonisk. Åge Michelsen afviste dette, da det drejer sig om voksne mennesker.

Ove Gibsskov omtalte den kritik, som han har rettet i medlemsbladet. Denne har været foranlediget af nogle relevante kritikpunkter, eksempelvis omkring udsendelsen af indkaldelsen, hvor det, af dagsordenen, ikke fremgik, hvem der genopstiller, og hvem der ikke gør.

Karsten Ahrens bemærkede, at han har fuldt Gibsskovs skriverier, men har kun fundet kritik af det der ikke er i nyhedsbrevet, og ikke af hvad nyhedsbrevene faktisk indeholder. Således har ingen givet udtryk for at indlæggene i nyhedsbrevene er interessante. Kritikken kunne endvidere udformes som indlæg i nyhedsbrevene og ikke i medlemsbladene, hvor størstedelen er udenforstående. Ove Gibsskov omtalte, at han har rost indlægget af Karen Marie Pedersen. I sommer-nyhedsbrevet var der imidlertid så. mange fejl, at dette måtte påtales.

Åge Michelsen beklagede fejlene. Der er nedsat et redaktionsudvalg til korrekturlæsning. Dette har betydet, at de sidste tre numre er forbedret meget. Michelsen støttede endvidere, at fremtidig kritik bringes i nyhedsbrevene.

Tage Poulsen beklagede, at han ikke har hørt noget vedrørende båndoptagelsen af Svend Jensens foredrag fra generalforsamlingen 2001. Tage Poulsen har sendt båndkopien til Jørgen Eckmann. Tage Poulsen stiller i øvrigt sin tekniske kunnen til fremtidig rådighed.

Jørgen Eckmann udtalte, at han aldrig har modtaget båndet. Tage Poulsen afviste dette, men vil sende det igen. Hanne Skipper spurgte, om båndet med Svend Jensens foredrag vil blive udsendt.

Ove Gibsskov udtrykte ønske om, at bidrage med historiske indlæg til nyhedsbrevet.

Aktiviteter:

Bestyrelsen har nedsat et aktivitetsudvalg, bestående af Bente Krogh og René Ruby Larsen, for at udarbejde forslag om medlemsarrange- l menter. René Ruby Larsen havde udarbejdet en redegørelse for udvalgets forslag til forelæggelse for generalforsamlingen. Forslagene omhandlede dels medlemsarrangementer med besøg på historiske institutioner eller lignende med rundvisning, foredrag og spisning, og dels et forslag vedrørende et weekendseminar. Der forelå 5 konkrete forslag omkring medlemsarrangementer. Disse var for det første et besøg i Kjædeordenen til foråret i forbindelse med bogudgivelsen om denne, for det andet et besøg på Danmarks Blindebibliotek til efteråret i forbindelse med bibliotekets
50 års jubilæum som selvstændig institution og desuden besøg på Refsnæsskolen, det gamle Blindeinstitut samt et arrangement omkring Blindes Arbejde.

Vedrørende weekend-seminaret fremsattes et tema-forslag, omhandlende identitet og rammer for identitetsskabelse under skiftende historiske betingelser belyst udfra forskellige sider af forholdene før integrationsbølgen og udlægningen af Særforsorgen i 1980, og modstille med udviklingen efter denne, trukket op til nutiden.

Tilføjelser til redegørelsen:

Bente Krogh oplyste, at Danmarks Blindebibliotek er kontaktet og er imødekommende. Arrangementet på DBB forventes således, at ville finde sted omkring starten af september. Jørgen Eckmann har kontaktet Kjædeordenens stormester vedrørende arrangementet her. Denne vil tage det op på ordenens førstkommende bestyrelsesmøde. Arrangementet håbes afholdt omkring slutningen af maj eller starten af juni. Bemærkninger til redegørelsen:

Ove Gibsskov udtalte, at han så positivt på fremtiden vedrørende

10

de nye aktiviteter, og så med forventning frem til arrangementet

omkring Kjæden og DBB.

Herefter godkendtes bestyrelsens beretning.

i 5. Forelæggelse af det reviderede regnskab for 2001 ti godken-

/ delse:

Arne Krogh gennemgik regnskabet, som er godkendt og påtegnet af begge revisorer, og udsendt med indkaldelsen. Herudover tilføjedes, at Blindehistorisk Selskab har givet tilsagn om at støtte „Projekt Danmarks virtuelle handicaphistoriske museum” med 10.000 kr. og bogudgivelsen om Kjædeordenen og Blindesagen med 5.000 kr. Disse beløb er imidlertid endnu ikke kommet til udbetaling og figurerer derfor ikke på regnskabet.

Åge Michelsen nævnte, at i det kommende år må der påregnes udgifter til aktiviteter, etableringen af hjemmeside ligesom ti l hjemmesidens opretholdelse. Herefter godkendtes regnskabet.

6. Kontingent:

Kontingentet vil være uændret 100 kr.

7. Bestyrelsens forslag til vedtægtsændringer:

Jørgen Eckmann beklagede, at de gamle vedtægter ikke var udsendt med indkaldelsen.

Ove Gibsskov fremførte, at der manglede en præcisering af hvilke paragraffer, man ønsker ændret og hvorfor. Gibsskov havde talt med flere som er enige i at forslaget, således som dette foreligger, er uacceptabel. Gibsskov foreslog derfor, at forslaget om vedtægtsændringer udskydes til næste år, og at der kommer en grundig debat i det kommende år.

( Jørgen Eckmann erklærede sig enig. Det har intet hastværk. / Åge Michelsen tilsluttede sig, på grund af de procedurermæssige fejl, og foreslog, at det udlægges i nyhedsbrevet. Da ingen havde noget at indvende blev vedtægtsændringerne udskudt til generalforsamlingen 2003.

11

8. Indkomne forslag:

Der var ingen indkomne forslag.

9. Valg:

A: Formand:

Jørgen Eckmann ønskede ikke at genopstille. Bestyrelsen foreslog Thorkild Olesen. Thorkild Olesen var på grund af sygdom ikke tilstede, men havde givet skriftligt tilsagn. Thorkild Olesen blev herefter valgt uden modkandidater.

B: To bestyrelsesmedlemmer:

Karsten Ahrens og René Ruby Larsen var på valg. Begge ønskede at genopstille og blev valgt: uden modkandidater.

C: To suppleanter:

Bente Krogh og Else Ahrens genopstillede, og blev valgt uden modkandidater.

D: To revisorer:

Edith Nygaard og Svend Tougård genopstillede og blev valgt uden modkandidater.

E: En revisorsuppleant:

Bente Eckmann var ikke tilstede og havde ikke tilkendegivet ønske om genvalg. I stedet valgtes Gitte Michelsen uden modkandidater.

10. Eventuelt:

Arne Krogh meddelte, at bestyrelsen har foranlediget, at nyhedsbrevet nu udsendes på bånd til dem der har tilkendegivet ønske herom. Nyhedsbrevet udsendes således på både sort, punkt og bånd. Jørgen Eckmann omtalte arbejdet med at få Danmarks Blindebibliotek til at udarbejde en bibliografi over litteratur vedrørende blindes forhold og blindehistorie. Dette startede for flere år siden, men først i efteråret lykkedes det at formå DBB til at udarbejde den, som blev bragt i lyd og punkt i januar. DBB har lovet, at bib-

12

liografien vil blive mere udførlig, når der gives ressourcer. Der eksisterer således en del stof, som er indlæst på Studieservice, men som ikke er medtaget.

Åge Michelsen præsenterede et udkast til udseendet af hjemmesiden med links m.v., og bad om input og ideer. Poul Villadsen nævnte, at der på en lokalradios hjemmeside, er etableret et sted, hvor man kan skrive sine erindringer, og foreslog noget tilsvarende på den fremtidige hjemmeside. Ove Gibsskov nævnte, at der er paralleller mellem 30mes sterilisationspolitik og ægteskabslovgivning og fosterdiagnostikken i dag. Blinde var også tæt på at blive omfattet af 30mes lovgivning, hvilket er berørt i historikeren Lene Kochs disputats. Denne sammenligning mellem 30me og i dag kunne være interessant at tage op. René Ruby Larsen nævnte, at Lene Kochs disputats er indlæst på Studieservice. Vedrørende 30mes sterilisations- og ægteskabslovgivning omkring blinde-, døve- og talelidende er dette behandlet i en artikel af Steen Fibiger i Handicap og Samfund nr. 10, som er indlæst på DBB.

Åge Michelsen takkede Jørgen Eckmann for hans arbejde for foreningen fra stiftelsen i 1994 og som formand for denne gennem de forløbne 8 år.

Jørgen Eckmann takkede alle, som har været med de 8 år, og udtrykte tilfredshed med, at det er Thorkild Olesen, der er valgt. Bevidstheden omkring blindes historie er en følge af en stigende bevidsthed i samfundet. Selskabets stiftelse har betydet, at der også har været andre, som har følt, at der her er noget, der skulle tages fat i. Eckmann ønskede endelig bestyrelsen og den nye formand held og lykke i fremtiden.

Dirigenten afsluttede herefter og takkede for god ro og orden.

Dirigent Torben Koed Thomsen og referent René Ruby Larsen.

Formand Thorkild Olesen:

Nok arbejde at se frem til –

Jeg blev, som det fremgår af referatet fra generalforsamlingen andetsteds i dette nyhedsbrev, valgt som selskabets nye formand. Man kan vist godt sige, at generalforsamlingen valgte katten i sækken, idet jeg jo desværre på grund af sygdom ikke kunne være til stede, så jeg er utrolig beæret over den tillid, man har vist mig ved at vælge mig in absentia.

Til de af jer, som ikke kender mig, kan jeg oplyse, at jeg er 31 år, født svagsynet og siden blevet helt blind. Jeg bor i Århus, men er oprindeligt fra egnen omkring Ringkjøbing, rødder jeg ikke helt er vokset fra. Jeg er ved at færdiggøre mit historiestudium, idet jeg skriver speciale om nationalisme med udgangspunkt i en kroatisk biskop i slutningen af 1800-tallet.

Jeg er ikke foreningsmæssigt helt nogen novice længere. Jeg har været formand for DB SU, er aktiv i DBS’ stående udvalg 2 og er også p.t. formand for Blinde og Svagsynedes Interessegruppe for Erhverv og Uddannelse.

I denne sammenhæng er det dog vigtigst, at jeg for tiden er medlem af DBS’ arbejdsgruppe vedrørende bevarelse afblindes historie, et arbejde som først og fremmest går ud på at bevare de samlinger af historiske remedier og tekster, som findes på hhv. Instituttet for Blinde og Svagsynede og på Refsnæsskolen. Vi arbejder endvidere på at finde måder at opbevare båndsamlinger fra medlemmer, som har samlet store arkiver, og på at lave et korps af frivillige medlemmer af DBS, som vil formidle blindes historie til blinde og andre interesserede.

Som det har været nævnt i DBS’ Medlemsblad har bestyrelsen afholdt sit første møde efter generalforsamlingen. Mødet var dels et

14

konstituerende møde, og dels et møde, hvor vi så fremad og planlagde aktiviteterne i det kommende år. Mødet var endelig en mulighed for mig for at blive sat lidt ind i selskabets arbejde, ud over det jeg på forhånd kunne finde ud af via referater og samtaler med andre bestyrelsesmedlemmer.

Bestyrelsen besluttede på sit møde at konstituere Karsten Ahrens som næstformand, og at konstituere René Ruby Larsen som sekretær.

Det blev endvidere besluttet, at Aage Michelsen – som det ses i dette nyhedsbrev – fremover skal være redaktør af nyhedsbrevet. Dermed har I som medlemmer en person, som I kan sende jeres indlæg til, såfremt der er noget, I ønsker at debattere. Og det bliver der forhåbentlig, idet vi i et af de kommende nyhedsbreve vil fremlægge vedtægtsændringerne, som blev trukket tilbage på generalforsamlingen, til fornyet debat.

Som det også er fremgået af Medlemsbladet vil selskabet afholde to arrangementer i år, nemlig et besøg hos ”Kjæden” og et besøg på Danmarks Blindebibliotek i 50-året for dets etablering som egen institution.

Til næste år arbejder bestyrelsen på at kunne afholde et seminar om Blindes historie og denne histories rolle som identitetsopbygger. Det lyder måske lidt kedeligt, men jeg tror, at vi kan fa meget ud af et sådant arrangement. I denne tid, hvor integrationen af blinde og svagsynede har været i gang i 25-30 år er det i hvert fald klart for mig, at en identitet som blind, der er forankret i vores historie, er vigtig, fordi man ellers kan risikere at blive rodløs og miste pejlingen i en verden, der er så utrolig visuelt fokuseret.

Bestyrelsen er desuden i gang med at udbrede kendskabet til selskabet. Det gøres ved at oprette en hjemmeside under DBS’ hjemmeside, hvor man – forhåbentlig i september måned – kan finde frem til oplysninger om selskabet, referater fra bestyrelsens møder, fra generalforsamlingerne siden 1994, samt finde vore

15

nyhedsbreve fra selskabets start. Vi vil endvidere lave links til samarbejdspartnere og finde ud af, om vi kan lave links til litteratur af og om blinde og svagsynede gennem historien.

På tidligere generalforsaminger er der blevet udtrykt ønske om, at der skal laves en adresseliste over medlemmer af selskabet. Bestyrelsen diskuterede dette på sit møde, og det blev her oplyst, at lovgivningen ikke levner mulighed for at udsende en adresseliste, med mindre man skriftligt har forespurgt alle medlemmer og ligeledes skriftligt har fået en positiv tilbagemelding fra de medlemmer, som gerne vil vasre med på en adresseliste. Det ser altså umiddelbart ud til at være en større opgave, som involverer udsendelse til alle medlemmer, hvilket bestyrelsen p.t. ikke vil gøre.

Jeg vil gerne afslutningsvis sige, at jeg ser meget frem til arbejdet med at være formand for dette selskab. Jeg vil søge at gøre Blindehistorisk Selskab til et endnu mere fremtrædende selskab, der har indflydelse på bevarelsen og fremstillingen afblindes historie, og jeg vil arbejde for flere aktiviteter til gavn for medlemmerne af selskabet.

Blindehistorisk Selskab er et selskab under Dansk Blindesamfund, og DBS nærmer sig de 100 år. Efter min mening er der gode aktiviteter i gang for at fejre dette, herunder en historisk fremstilling, men vi skal fra selskabets side også arbejde meget på at bevare den historie, som allerede findes, og som lige nu behandles mindre godt. Jeg tænker naturligvis på samlingerne på instituttet og Refsnæsskolen, og på andre arkivalier. Der er altså arbejde nok at se frem til…

16

Nyt om

Selskabets aktiviteter i den nærmeste tid

Egentlig havde vi planlagt et arrangement i maj måned. Det drejede sig om et besøg i Kjæden. Det har imidlertid ikke været muligt at fa aftalt en endelig dato. I stedet forsøges arrangementet afviklet en gang til efteråret. Læs nærmere herom i næste Nyhedsbrev.

Besøg på Danmarks Blindebibliotek

I august 2002 kan DBB fejre sit 50 års jubilæum. Begivenheden vil blive markeret på mange måder af DBB. Blindehistorisk Selskab vil gerne være med til at festliggøre jubilæet. Netop det at kunne tilegne sig litteratur har været en uvurderlig landvinding for blinde. Derfor arrangeres i samarbejde med DBB en spændende eftermiddagdag for medlemmer af Blindehistorisk Selskab. Arrangementet finder sted fredag den 6. september 2002 med mødested DBB, Teglværksgade 37, 2100 København Ø. Arrangementet starter kl. 12.30 med en let frokost. Kl. 13.15-14.30 rundvisning i huset. Kl. 14.30 kaffe og te.

Kl. 15-17.15: 3-4 spændende foredrag om tiden, der gik og et lille blik ind i fremtiden. Derefter serveres der smørrebrød. Arrangementet er gratis, dog skal der betales for drikkevarerne. Der er af praktiske grunde kun plads til cirka 40 deltagere. Det er derfor nødvendigt at tilmelde sig senest den 23. august til Arne Krogh, telefon 45 85 94 19. Tilmelding sker efter „først-til-mølle-princippet.”

Adresseliste over bestyrelsen i Blindehistorisk Selskab

Formand:

Thorkild Olesen,

Bogfmkevej 23, st. tv., 8210 Århus V.

Tif.nr.: 86 16 19 08. E-post: th.olesen@stofanet.dk

Kasserer:

Arne Krogh,

Abildgårdsvej 16, 2. th., 2830 Virum.

Tif.nr. 45 85 94 19. E-post: abkrogh@mail.dk

Næstformand:

Karsten Ahrens,

Høj vangen 15,4470 Svebølle.

Tif.nr.: 59 29 32 92. E-post: karsten.ahrens@get2net.dk

Sekretær:

René Ruby Larsen,

Lyshøjgårdsvej 93,2. l, 2500 Valby. Tif.nr.: 36 30 77 68.

Redaktør:

Aage Michelsen,

Drastrup Skovvej 43 A, Drastrup, 9200 Aalborg SV.

Tif.nr.: 98 185288.

Suppleanter:

Bente Krogh og Else Ahrens.

18

Referat af generalforsamling 16 02 2002

Referat af generalforsamling i Blindehistorisk Selskab den 16. februar 2002 på Fuglsangcentret.

Dagsorden:

1 Velkomst samt valg af stemmetællere og dirigent.

2 Godkendelse af dagsordenen.

3 Godkendelse af referatet fra 2001.

4 Bestyrelsens beretning.

5 Forelæggelse af det reviderede regnskab for 2001 til godkendelse.

6 Kontingent.

7 Bestyrelsens forslag til vedtægtsændringer.

8 Indkomne forslag.

9 Valg af A: formand, B: to bestyrelsesmedlemmer, C: to suppleanter, D: to revisorer, E: en revisor-suppleant.

10 Eventuelt.

1 Velkomst samt valg af stemmetællere og dirigent:

Jørgen Eckmann bød velkommen og konstaterede, at der var 26 stemmeberettigede tilstede, og herunder bestyrelsen bestående af: Karsten Ahrens, Jørgen Eckmann, Arne Krogh, René Ruby Larsen, Åge Michelsen og suppleanterne Else Ahrens og Bente Krogh.

Som stemmetællere valgtes Gitte Michelsen, Kirsten Hansen og Mikolina Bastholm. Der var ikke flere kandidater.

Som dirigent valgtes Torben Koed Thomsen uden modkandidater.

Dirigenten konstaterede herefter, at indkaldelsen til generalforsamlingen var lovligt varslet.

2 Godkendelse af dagsordenen:

Dagsordenen godkendtes uden bemærkninger.

3 Godkendelse af referatet fra 2001:

Alle havde modtaget referatet og dette godkendtes uden bemærkninger.

4 Bestyrelsens beretning:

Jørgen Eckmann gennemgik, hvad der er sket det forløbne år, og konstaterede en stigende aktivitet på det historiske område. Herunder nævntes registreringen af de handicaphistoriske samlinger og igangsættelsen af “Projekt Danmarks virtuelle museum”, som forventes iværksat 2003 og omfatter registreringen af 20 handicaphistoriske samlinger. Endvidere er Kjædeordenens arkiv indleveret til Landsarkivet, og er her under registrering. Til foråret 2002 forventes endvidere en bogudgivelse om Kjædeordenen og Blindesagen.

Jørgen Eckmann omtalte også etableringen af en hjemmeside. Der har i forbindelse hermed været forskellige praktiske problemer, men den er nu under tilrettelæggelse og vil blive etableret snarest.

Vedrørende udsendelse af en adresseliste, som der blev ytret ønske om på generalforsamlingen 2001, er der i nyhedsbrevet blevet annonceret efter tilkendegivelser fra de medlemmer, som måtte ønske at blive påført en sådan. På grund af for få tilkendegivelser er denne imidlertid bortfaldet.

Endelig nævntes rejsegodtgørelse, som bestyrelsen enstemmigt har fundet, at der ikke er økonomisk grundlag for, med mindre denne følges op af en kontingent forhøjelse, men hvorved denne ingen reel betydning vil få.

Bemærkninger til beretningen:

Hanne Skipper stillede spørgsmål, om hvad bestyrelsen har foretaget sig det seneste år, og hvor mange møder, der er afholdt.

Ove Gibsskov bemærkede, at bestyrelsen på sidste års generalforsamling var blevet pålagt at fremkomme med et forslag vedrørende rejsegodtgørelse, således som det var blevet besluttet på baggrund af Svend Jensens forslag. Gibsskov afvistee, at der skulle være noget, der taler imod og spurgte videre, om bestyrelsen får dækket deres rejsegudgifter til generalforsamlingen? Foreslog endelig, at der arbejdes videre med en rejseudligning.

Arne Krogh svarede, at bestyrelsen får dækket rejsen.

Poul Villadsen bemærkede, at han på sidste generalforsamling var imod en rejsegodtgørelse og fortsat er imod en sådan. Foreslog at selvbetalingen også kommer til at omfatte bestyrelsen.

Åge Michelsen oplyste, at bestyrelsen det seneste år har afholdt fire møder foruden flere udvalgsmøder. Michelsen vidste endvidere ikke af, at bestyrelsens rejseudgifter blev betalt, da han stillede op og fremhævede, at det er interessen, der er det drivende. Endelig, da foreningen ikke råder over en stor kassebeholdning, vil en rejseudligning betyde en kontingent forhøjelse og dermed ingen reel betydning få.

Poul Villadsen foreslog, at Gibsskovs forslag bortfalder, og at ingen, heller ikke bestyrelsen, får dækket rejseudgiftene.

Tage Poulsen beklagede, at en økonomisk disposition manglede i indkaldelsen, og foreslog en kontingent forhøjelse.

Arne Krogh afviste en kontingent forhøjelse. Tilstede ved generalforsamlingerne møder ca 30 ud af ca 120 medlemmer, og hvis alle 120 stiger i kontingent for, at de 30 fremmødende kan få rejsen dækket, kan det muligvis medføre tab af medlemmer.

Ove Gibssskov ønskede, at fastholde forslaget om rejseudligning.

Dirigenten konkluderede, at der forelå to forslag, et vedrørende en rejseudligning og Poul Villadsens forslag om bortfald af forslaget og gældende for alle. Forslagene sattes til afstemning ved håndsoprækning. 20 var imod en rejse udligning og 4 for. Forslaget er derfor bortfaldet og bestyrelsens rejseudgifter til generalforsamlingen er fremtidig for egen regning.

Hanne Skipper nævnte adresselisten og mente, at denne ville fremme sagen.

Jørgen Eckmann oplyste, at det ikke er muligt at påføre medlemmernes adresser en liste, med mindre hvert enkelt medlem har givet tilladelse, og da kun 4 medlemmer foruden bestyrelsen har besvaret henvendelsen i nyhedsbrevet er denne bortfaldet.

Hanne Skipper foreslog, at kontakte medlemmerne telefonisk.

Åge Michelsen afviste dette, da det drejer sig om voksne mennesker.

Ove Gibsskov omtalte den kritik, som han har rettet i medlemsbladet. Denne har været foranlediget af nogle relevante kritikpunkter, eksempelvis omkring udsendelsen af indkaldelsen, hvor det, af dagsordenen, ikke fremgik, hvem der genopstiller, og hvem der ikke gør.

Karsten Ahrens bemærkede, at han har fuldt Gibsskovs skriverier, men har kun fundet kritik af det der ikke er i nyhedsbrevet, og ikke af hvad nyhedsbrevene faktisk indeholder. Således har ingen givet udtryk for at indlæggene i nyhedsbrevene er interessante. Kritikken kunne endvidere udformes som indlæg i nyhedsbrevene og ikke i medlemsbladene, hvor størstedelen er udenforstående.

Ove Gibsskov omtalte, at han har rost indlægget af Karen Marie Pedersen. I sommer-nyhedsbrevet var der imidlertid så mange fejl, at dette måtte påtales.

Åge Michelsen beklagede fejlene. Der er nedsat et redaktionsudvalg til korrekturlæsning. Dette har betydet, at de sidste tre nummerer er forbedret meget. Michelsen støttede endvidere, at fremtidig kritik bringes i nyhedsbrevene.

Tage Poulsen beklagede, at han ikke har hørt noget vedrørende båndoptagelsen af Svend Jensens foredrag fra generalforsamlingen 2001. Tage Poulsen har sendt båndkopien til Jørgen Eckmann. Tage Poulsen stiller i øvrigt sin tekniske kunnen til fremtidig rådighed.

Jørgen Eckmann udtalte, at han aldrig har modtaget båndet.

Tage Poulsen afviste dette, men vil sende det igen.

Hanne skipper spurgte, om båndet med Svend Jensens foredrag vil blive udsendt.

Ove Gibsskov udtrykte ønske om, at bidrage med historiske indlæg til nyhedsbrevet.

Aktiviteter:

Bestyrelsen har nedsat et aktivitetsudvalg, bestående af Bente Krogh og René Ruby Larsen, for at udarbejde forslag om medlemsarrangementer. René Ruby Larsen havde udarbejdet en redegørelse for udvalgets forslag til forelæggelse for generalforsamlingen.

Forslagene omhandlede dels medlemsarrangementer med besøg på historiske institutioner eller lignende med rundvisning, foredrag og spisning, og dels et forslag vedrørende et weekendseminar.

Der forelå 5 konkrete forslag omkring medlemsarrangementer. Disse var for det første et besøg i Kjædeordenen til foråret i forbindelse med bogudgivelsen om denne, for det andet et besøg på Danmarks Blindebibliotek til efteråret i forbindelse med bibliotekets 50 års jubilæum som selvstændig institution og desuden besøg på Refsnæsskolen, det gamle Blindeinstitut samt et arrangement omkring Blindes Arbejde.

Vedrørende weekend-seminaret fremsattes et tema-forslag, omhandlende identitet og rammer for identitetsskabelse under skiftende historiske betingelser belyst udfra forskellige sider af forholdene før integrationsbølgen og udlægningen af Særforsorgen i 1980, og modstillet med udviklingen efter denne, trukket op til nutiden.

Tilføjelser til redegørelsen:

Bente Krogh oplyste, at Danmarks Blindebibliotek er kontaktet og er imødekommende. Arrangementet på DBB forventes således, at ville finde sted omkring starten af september.

Jørgen Eckmann har kontaktet Kjædeordenens stormester vedrørende arrangementet her. Denne vil tage det op på ordenens førstkommende bestyrelsesmøde. Arrangementet håbes afholdt omkring slutningen af maj eller starten af juni.

Bemærkninger til redegørelsen:

Ove Gibsskov udtalte, at han så positivt på fremtiden vedrørende de nye aktiviteter, og så med forventning frem til arrangementet omkring Kjæden og DBB.

Herefter godkendtes bestyrelsens beretning.

5 Forelæggelse af det reviderede regnskab for 2001 til godkendelse:

Arne Krogh gennemgik regnskabet, som er godkendt og påtegnet af begge revisorer, og udsendt med indkaldelsen. Herudover tilføjedes, at Blindehistorisk Selskab har givet tilsagn om at støtte “Projekt Danmarks virtuelle handicaphistoriske museum” med 10.000 kr. og bogudgivelsen om Kjædeordenen og Blindesagen med 5.000 kr. Disse beløb er imidlertid endnu ikke kommet til udbetaling og figurerer derfor ikke på regnskabet.

Åge Michelsen nævnte, at i det kommende år må der påregnes udgifter til aktiviteter, etableringen af hjemmeside ligesom til hjemmesidens opretholdelse.

Herefter godkendtes regnskabet.

6 Kontingent:

Kontingentet vil være uændret 100 kr.

7 Bestyrelsens forslag til vedtægtsændringer:

Jørgen Eckmann beklagede, at de gamle vedtægter ikke var udsendt med indkaldelsen.

Ove Gibsskov fremførte, at der manglede en præcisering af hvilke paragraffer, man ønsker ændret og hvorfor. Gibsskov havde talt med flere som er enige i at forslaget, således som dette foreligger, er uacceptabel. Gibsskov foreslog derfor, at forslaget om vedtægtsændringer udskydes til næste år, og at der kommer en grundig debat i det kommende år.

Jørgen Eckmann erklærede sig enig. Det har intet hastværk.

Åge Michelsen tilsluttede sig, på grund af de procedurermæssige fejl, og foreslog, at det udlægges i nyhedsbrevet.

Da ingen havde noget at indvende blev vedtægtsændringerne udskudt til generalforsamlingen 2003.

8 Indkomne forslag:

Der var ingen indkomne forslag.

9 Valg:

A: Formand:

Jørgen Eckmann ønskede ikke at genopstille. Bestyrelsen foreslog Thorkild Olesen. Thorkild Olesen var på grund af sygdom ikke tilstede, men havde givet skriftligt tilsagn. Thorkild Olesen blev herefter valgt uden modkandidater.

B: To bestyrelsesmedlemmer:

Karsten Ahrens og René Ruby Larsen var på valg. Begge ønskede at genopstille og blev valgt uden modkandidater.

C: To suppleanter:

Bente Krogh og Else Ahrens genopstillede, og blev valgt uden modkandidater.

D: To revisorer:

Edith Nygaard og Svend Toggård genopstillede og blev valgt uden modkandidater.

E: En revisorsuppleant:

Bente Eckmann var ikke tilstede og havde ikke tilkendegivet ønske om genvalg. I stedet valgtes Gitte Michelsen uden modkandidater.

10 Eventuelt:

Arne Krogh meddelte, at bestyrelsen har foranlediget, at nyhedsbrevet nu udsendes på bånd til dem der har tilkendegivet ønske herom. Nyhedsbrevet udsendes således på både sort, punkt og bånd.

Jørgen Eckmann omtalte arbejdet med at få Danmarks Blindebibliotek til at udarbejde en bibliografi over litteratur vedrørende blindes forhold og blindehistorie. Dette startede for flere år siden, men først i efteråret lykkedes det at formå DBB til at udarbejde den, som blev bragt i lyd og punkt i januar. DBB har lovet, at bibliografien vil blive mere udførlig, når der gives ressourcer. Der eksisterer således en del stof, som er indlæst på Studieservice, men som ikke er medtaget.

Åge Michelsen præsenterede et udkast til udseendet af hjemmesiden med links m.v., og bad om input og ideer.

Poul Villadsen nævnte, at der på en lokalradios hjemmeside, er etableret et sted, hvor man kan skrive sine erindringer, og foreslog noget tilsvarende på den fremtidige hjemmeside.

Ove Gibsskov nævnte, at der er paralleller mellem 30’ernes sterilisations politik og ægteskabslovgivning og fosterdiagnostikken i dag. Blinde var også tæt på at blive omfattet af 30’ernes lovgivning, hvilket er berørt i historikeren Lene Kochs disputats. Denne sammenligning mellem 30’erne og i dag kunne være interessant at tage op.

René Ruby Larsen nævnte, at Lene Kochs disputats er indlæst på Studieservice. Vedrørende 30’ernes sterilisations- og ægteskabslovgivning omkring blinde-, døve- og talelidende er dette behandlet i en artikel af Steen Fibiger i Handicap og Samfund nr. 10, som er indlæst på DBB.

Åge Michelsen takkede Jørgen Eckmann for hans arbejde for foreningen fra stiftelsen i 1994 og som formand for denne gennem de forløbne 8 år.

Jørgen Eckmann takkede alle, som har været med de 8 år, og udtrykte tilfredshed med, at det er Thorkild Olesen, der er valgt. Bevidstheden omkring blindes historie er en følge af en stigende bevidsthed i samfundet. Selskabets stiftelse har betydet, at der også har været andre, som har følt, at der her er noget, der skulle tages fat i. Eckmann ønskede endelig bestyrelsen og den nye formand held og lykke i fremtiden.

Dirigenten afsluttede herefter og takkede for god ro og orden.

Dirigent Torben Foed Thomsen og referent René Ruby Larsen.

Nyhedsbrev nr. 1 januar 2002

Nyhedsbrev Januar 02


Blindehistorisk Selskab

Nyhedsbrev

Januar 2002

Hermed ønsker bestyrelsen medlemmerne godt nytår!

Endvidere indeholder dette hefte dagsordenen til Selskabets ordinære generalforsamling 16. februar. Se dagsorden side 2.

Derudover er der to artikler i den serie, vi har været så heldige at få lov til at udsende med erindringsbilleder forfattet af synshandicappede.

Generalforsamling 16. februar 2002 på Fuglsangcentret i Fredericia

Generalforsamlingen åbnes kl. 13, og der vil være kafe m.v. kl. 14.30. Der vil være et spandende/interessant foredrag kl. 16 ca. kl. 17 og middag kl. 18.

I forbindelse med generalforsamlingen er der bustransport fra Fredericia Banegård kl. 12.15 til Fuglsangcentret og fælles bustransport fra centret til banegården kl. 19.45.

DAGSORDEN

. Velkomst samt valg af stemmetællere og dirigent.

2. Godkendelse af dagsordenen.

3. Godkendelse af referat fra 2001. (Se side 12)

4. Bestyrelsens beretning.

5. Forelæggelse af det reviderede regnskab for 2001 til godkendelse.

6. Kontingent.

7. Bestyrelsens forslag til vedtægtsændringer.

8. Indkomne forslag.

9. Valg – A: formand. B: to bestyrelsesmedlemmer.

C: to suppleanter. D: to revisorer. E: en revisorsuppleant.

10. Eventuelt.

Tilmelding til undertegnede senest fredag l. februar 2002.

Telf. 3526 7035, fax. 3526 7036 ellerje@dkblind.dk

Jørgen Eckmann, formand

Blindehistorisk Selskab: Formand Jørgen Eckmann, Bogensegade 8, 2100 København Ø, tif. 3526 7035. Fax 3526 7036, e-postje@dkblind.dk. Næstformand Karsten Ahrens, Højvangen 15, 4470 Svebølle, tif. 5929 3292. Kasserer Ae Krogh, Abildgårdsvej 16, 2830 Virum, tif. 4585 9419. Giro 050 1697. Sekretær René Ruby Larsen, Lyshøjgårdsvej 93, 2500 Valby, tif. 3630 7768. Bestyrelsesmedlem Aage Michelsen, tif. 9818 5288. l. suppleant Bente Krogh, tif. 4585
9419. 2. sppleant Else Ahrens, tif. 5929 3292.

En beretning 60 år efter:

Da verden væltede

Om tiden før det blev almindeligt at integrere synshandicappede børn i det almindelige skolesystem.

AF AAGE MICHELSEN

Året er 1941. Jeg var 10 år gammel. Danmark havde i et års tid været besat af tyskerne. Jeg gik i skole på Bakkegårdsskolen i Gentofte, hvor jeg så småt blev konfronteret med mit synshandicap. Jeg var ikke selv klar over, jeg var dårlig til at se. Hvor skulle jeg vide det fra?

Jeg troede, alle børn så lige som jeg gjorde. Jeg kunne godt læse, hvad der stod på tavlen, blot ikke ret mange bogstaver ad gangen.

Jeg var sandt at sige ikke god til at spille fodbold. Netop som jeg havde fået øje på bolden, kom der en løbende ude fra siden og sparkede til den, og det nåede jeg slet ikke at få øje på.

Vi gider ikke have dig med Aage. Du er så dum, du kan ikke engang få øje på bolden! sagde de. Det blev jeg naturligvis ked af at høre og græd nok også lidt, når de andre ikke så det.

En dag kom min regnelærer og sagde: Du er blind Aage! Det protesterede jeg naturligvis voldsomt imod. Jeg kunne godt se skoletasken helt nede i den anden ende af klassen.

Hvorfor faldt du så over den, der står lige der? spurgte han og pegede på en taske på gulvet lige foran mig. Ganske rigtigt, den havde jeg ikke set.

Senere fortalte de voksne mig, at den måde jeg så på kaldtes kikkertsyn, og først mange år senere fik jeg at vide, at det hidrørte fra en arvelig øjensygdom, som blev kaldt retinitis pigmentosa.

En dag kom der besked fra skolen om, at j eg skulle på blindeskolen efter sommerferien. Blindeskole – et af de mange nye ord jeg skulle møde i min kommende tilværelse. Jeg fik forklaret, at jeg skulle sendes hjemmefra og kun kom hjem tre uger til jul og syv uger til sommer.

Jeg følte, jorden skred under mig. Verden bogstavelig talt væltede. Nå, der var heldigvis længe til efter sommerferien. Men ugerne, dagene gik hurtigt og pludselig var afrejsedagen der. Min far skulle følge mig til Det kgl. Blindeinstitut på Refsnæs. Jeg gik og spekulerede på, om jeg blev kongelig, når jeg ankom til den blindeskole.

Vi kørte fra Københavns hovedbanegård med damptog til Kalundborg. Selvfølgelig havde jeg, som en rask 10 års dreng, forinden været helt fremme ved lokomotivet, der prustende stod og lukkede røg og damp op af skorstenen. Jeg måtte hen og røre ved det, og selvfølgelig fik jeg skældud, fordi jeg nu havde sorte fingre. Men jeg så nu tingene bedre, når jeg først havde rørt ved dem.

Det var mørkt, da vi ankom til skolen. I døren ved Vestskolen stod en dame med briller og knold i nakken. Hun præsenterede sig over for min far som frøken Zwichy – Rigmor Zwichy.

Henvendt til mig sagde hun: Goddag lille ven, jeg er din plejemor.
– Endnu et nyt ord. – Tænk, at man, når man ikke længere havde sin egen mor, havde en plejemor. I øvrigt blev jeg lidt sur på hende, fordi hun sagde „lille ven.”

Havde jeg ikke tit nok fået at vide, at nu var jeg ved at blive stor, og så hylede man ikke fordi man faldt over noget og slog hul på knæene.

Min far og plejemor talte længe sammen over en kop te og noget kage. Der var krig og mørkelægning og deraf følgende dunkel belysning. På etagen oven over fik jeg anvist min sovesal.

Igen et af de nye ord, en sovesal. Det viste sig, at der i det sparsomt oplyste rum stod fire senge. De tre lå der allerede nogen i. Den fjerde var den, jeg skulle sove i. Ved siden af den stod en lille stol, hvor sædet kunne slås op. Den kunne man lægge sit tøj på, og under sædet var der et ganske lille rum, hvor man kunne have sine personlige toiletting.

Naturligvis græd jeg, da min far sagde farvel. Jeg hulkede vist temmelig længe. Pludselig lød der en stemme ovre fra en af de andre senge: „Du skal ikke være ked af det, vi skal nok hjælpe dig.”

Det var en af mine kommende klassekammerater, der bragte mig tilbage til livet.

Verden var væltet, men jeg var på vej til at finde en ny verden, finde en ny identitet.

På Refsnæsskolen fandt jeg hurtigt ud af, at selvfølgelig driller synshandicappede børn også hinanden. Men der fik man ikke at vide, at man var dum, bare fordi man var dårlig til at se.

(Fortsættelse følger)

KIRSTENS HISTORIE

Interview med Kirsten Andersen, Nakskov

AF MICHALA WEINCKE

Bearbejdet af Svend Jensen (tidligere hovedkasserer og formand for Dansk Blindesamfund),gennemgået og korrigeret af Kirsten Andersen.

Da jeg i 1959 tiltrådte som hovedkasserer i Dansk Blindesamfund, var tiden og vilkårene ganske anderledes end i dag. Jeg havde tid til at læse alle Dansk Blindesamfunds medlemsblade, og jeg fik derved en stor appetit på yderligere viden om historien siden blindesagen startede i Danmark.

Desværre viste det sig, at Dansk Blindesamfunds arkiv var blevet totalt ryddet omkring 1947, så der var ikke meget at hente til belysning af blindes vilkår i tiden forud.

Nå, men tiden gik jo med at klare dagen og vejen, og det med historien gled i baggrunden.

I 1993 blev jeg imidlertid bevidst om, at tiden var ved at rinde ud, hvis det skulle lykkes at bevare noget af den viden, der lå gemt i mange blindes erindring om tiden i gamle dage, og Dansk Blindesamfund satte derfor et projekt i gang, hvor nogle af vore informatører gik ud med mikrofonen og snakkede med folk, der kunne huske „de gode gamle dage.”

Vi fik mere end 50 interview ud af denne aktion, og vi deponerede et komplet sæt bånd i Nationalmuseets Folkemindesamling. En ting er jo imidlertid at have sikret disse mange minder for eftertiden i form afbåndinterviewene, noget andet er selvfølgelig, at få alle disse mange informationer spredt, så vi alle kan få glæde af dem.

Efterfølgende har jeg forsøgt mig med en beskrivelse af et af de mange interview, der fortælles noget om tiden under og efter l. verdenskrig.

Jeg ser nu til min store glæde, at vores hovedbestyrelse i Dansk Blindesamfund har taget spørgsmålet om „vores historie” op, og det kunne måske føre til, at flere fik lyst til at dykke ned i de mange bånd for at viderebringe de mange informationer, der ligger gemt. Hermed altså en smagsprøve.

Lidt af historien om Kirsten

Den 16. august 1907 var en glædens dag hos toldassistent Mikkelsens i Randers.

Familiens førstefødte så nemlig dagens lys. Ja, det troede man i hvert fald – også i de følgende måneder. For da pigen, for den førstefødte var altså en pige, var omkring 5 måneder gammel, blev man klar over, at synet nok ikke var det bedste, og en nærmere undersøgelse godtgjorde så, at pigen var næsten blind. Det måtte nu forudses, at Kirsten, som pigen var døbt, ikke ville få en helt let gang på jorden, og forældrene må have haft mange og tunge overvejelser om hendes fremtid. Overvejelserne endte med en beslutning om at flytte til København, hvor adgangen til dygtige øjenlæger nok var lettere, og hvor mulighederne for en lille blind pige i det hele taget nok var meget større end i den lille provinsby.

Toldbetjent Mikkelsen søgte så og fik forflyttelse til København i en stilling svarende til den, han havde i Randers, og flytningen fandt sted, da Kirsten var 15 måneder gammel. „Vi kom så til København, og vi fik en lejlighed på Østerbro. Mine forældre viste stor forståelse for, at et blindt barn også skulle have udfoldelsesmuligheder, så jeg fik, da tiden til det kom, lov til at lege med ejendommens andre børn i gården og på gaden. Jeg faldt godt til blandt de andre børn, og jeg tænkte såmænd ikke så meget på, at jeg ikke kunne se, som de andre.

Jeg kan dog huske, at jeg ikke kunne være med, når der skulle hinkes. Jeg havde min egen hinkesten – en stor sort en – og min egen hinkerude. Da en pige en dag tog hinkestenen fra mig, gav jeg hende en ordentlig lussing, men ellers var der ingen, der drillede eller på anden måde generede mig, eller mobbede mig, som det hedder nu om stunder.

Jeg husker også en dag, hvor brandudrykningen kom drønende ned gennem Ndr. Frihavnsgade på vej til en brand nede i Frihavnen. En af pgerne tog mig i hånden, og vi løb alt, hvad vi kunne ned over Strandboulevarden og gennem porten ind i Frihavnen. Der fik jeg en fod i klemme i etjembanespor, og da jeg en gang tidligere havde prøvet det og var faldet, blev jeg bange og løb hjem – alene. Jeg havde som nævnt lidt lyssans, men alligevel. Min far var meget interesseret i organisationsarbejde, og i vores ejendom boede en blind mand, der havde været med til at stifte Dansk Blindesamfund. De to mænd fik sig mangen en passiar om organisationsproblemer. Jeg blev senere klar over, at manden var P. Høj lind.

Nå, men vi børn voksede jo til og skulle i skole, og det skulle jeg jo også. Der var ganske vist ikke undervisningspligt for blinde børn, så mine forældre kunne bare have beholdt mig hjemme, men det ønskede de heldigvis ikke.

På Refsnæs ved Kalundborg fandtes en forskole for blinde børn. Her kunne man få undervisning indtil det 11. år, så blev man overflyttet til instituttet i København.

Mine forældre var ikke begejstrede for at sende mig til Refsnæs, og efter nogle samtaler med forstander Johannes Plesner på instituttet, blev det til, at jeg skulle have privatundervisning hjemme. Jeg fik så en ung blind lærerinde Agnes Melchior. Hun lærte mig at læse og skrive punktskrift. Undervisningen startede lige efter nytår
1916 og løb frem til sommerferien.

Jeg blev så indskrevet i skolen på Refsnæs og startede i begyndelsen af september 1916.

Agnes Melchiors undervisning havde imidlertid været så god og efektiv, at jeg allerede året efter i juni måned 1917 blev overflyttet til instituttet i København.

Når tiden var inde til overflytning til København, blev man sendt fra Refsnæs efter pinse.

På instituttet blev man så placeret i ens kommende klasse, og her var man så indtil sommerferien. Efter ferien startede så den alvorlige del af festen med den egentlige undervisning. Da jeg kom til København, opstod der imidlertid igen et problem, for mine forældre ønskede, at jeg skulle bo hjemme. Det var instituttet absolut ikke indstillet på, hvorfor ved jeg ikke. En skønne dag skete der så det, at jeg kom hjem med hovedet fuldt af lus, og en nærmere undersøgelse viste, at faktisk alle eleverne havde lus.

Nu blev mor virkelig vred og truede med at gå til aviserne om sagen. Det ville forstander Plesner naturligvis for enhver pris undgå, så da det nye skoleår begyndte efter sommerferien 1917 boede jeg hjemme i Marstalsgade.”

Hvordan var så det hus, hvor den lille Kirsten nu skulle have sin gang i en længere årrække?

Da instituttet i 1958 fejrede 100 års fødselsdag, blev der udgivet et større jubilæumsskrift. Forstander Jørgen Plenge stod for det i øvrigt meget omfattende historiske afsnit. Jørgen Plenge skriver her bl.a.:

„Allerede i 1856 blev der indbudt til en konkurrence om den bedste tegning og plan til det nye blindeinstitut, og det kgl. kunstakademi påtog sig at bedømme de indsendte forslag. Af de indsendte forslag fik 3 præmie, men arbejdet blev overdraget til en arkitekt, der ikke havde deltaget i konkurrencen nemlig Ferdinand Mehldahl, der i 1853 havde vundet Akademiets store guldmedalje.

Instituttet opførtes herefter i 1857-58 og kom til at bestå af en bygning (nordfløjen) og to sidefløje med plads til 60 interne elever. I

1880 blev der i samme stil opført en sydfløj, og instituttet fik dermed plads til 100 elever.

Huset anses af nogle for at være et afMehldahls smukkeste arbejder, og hele anlægget er fredet. / Ikke alle har kunnet anerkende skønheden, og fra lægelig side er der faldet følgende hårde dom af instituttets øjenlæge og huslæge i mereend30årstabslægeGordonNorrie i hans erindringer (l 931). „Da jeg kom til Blindeinstituttet (1903), troede jeg, det var en anstalt, som i enhver henseende var udmærket, for således fremstilledes det altid, men jeg havde ikke været der længe, før jeg var forfærdet over den dårlige hygiejne. Bygningen var så slet som mulig, og det forbavsede mig derfor ikke, at sygeligheden var stor, og at de blinde døde i forbavsende grad af tuberkulose få år efter, at de havde forladt instituttet.

Selve bygningen, der betragtes som et af Mehldahis betydeligste værker, er bygget uden nogen hensyn til hygiejne. I den store hovedbygning ligger korridorerne, hvor det er muligt, mod syd, ellers som mørke midterkorridorer. Lærerboliger lå mod nord, sovesalene tildels. Der var en urimelig højde til loftet, og vinduerne var alt for små, for få og lave, eller rettere, der var nogle forkastelige rør, som antoges at ventilere. Opvarmningen skete ved kakkelovne, der gav alt for stor varme for de nærmeste, for lidt til de fjerneste. På gangene var der utålelig træk og kulde om vinteren. Dertil kom, at fugtigheden stod op i murene til mellem stuen og første sal, for der var ikke drænet under bygningen, og i reglen stod der vand i kælderen.

I den nye bygning, der var bygget i 1880, var det ganske snurrigt at se, at ikke en eneste af de fordringer, som Mehldahl i et foredrag i medicinsk selskab i 1879 havde opstillet som minimumsfordringer for lys i skolebygninger, var opfyldt. Det var, som om han havde (| resoneret, at da de blinde ikke kunne se, behøvede de heller ikke vinduer. Han synes ikke at have haft anelse om, at sollys også har betydning for blinde.

10

I tiden efter 1880 er der naturligvis sket forbedringer på en lang række områder. Eksempelvis blev der installeret elektrisk lys 1917, og i 1926 fik man centralvarme.”

11

REFERAT:

Generalforsamling i Blindehistorisk Selskab

Lørdag 24. februar 2001 kl. 13 i Fuglsangcentret

Til stede

Bestyrelsen: Karsten Ahrens, Jørgen Eckmann, Henning Eriksen,

LeifHaal, Arne Krogh.

Suppleanterne: Else Ahrens, Bente Krogh.

I alt 33 tilstedeværende. Heraf 28 stemmeberettigede.

Dagsorden:

. Valg af stemmetællere og dirigent.

2. Godkendelse af dagsorden.

3. Godkendelse af referat fra generalforsamlingen 2000.

4. Bestyrelsens beretning.

5. Forelæggelse af det reviderede regnskab for 2000 til godkendelse.

6. Fastsættelse af kontingent.

7. Indkomne forslag (nyt i forhold til indkaldelsen).

8. Valg af

a. kasserer (Henning Eriksen ønsker ikke genvalg) b. et bestyrelsesmedlem (LeifHaal ønsker ikke genvalg) c. to suppleanter d. en revisor e. en revisorsuppleant

9. Eventuelt.

Ad l. Valg af stemmetællere og dirigent.

Som dirigent foreslog bestyrelsen Torben Koed Thomsen. Fra salen blev foreslået Henning Riiser, som ikke ønskede valg. Der var ikke flere kandidater. Som stemmetællere valgtes Karen Marie

12

Pedersen, Gitte Michelsen og Johanne Riiser. Der var ikke flere

kandidater.

Dirigenten konstaterede, at indkaldelsen var lovligt varslet.

Ad 2. Godkendelse af dagsorden

Dagsordenen blev godkendt med det tilføjede punkt 7 og „en revisor” ændret til „to revisorer.”

Ad 3. Godkendelse af referat fra generalforsamlingen 2000

Mange har ikke set referatet, der ifølge Karsten Ahrens er udsendt i maj 2000. Karsten Ahrens læste referatet op. Referatet blev godkendt.

Ad 4. Bestyrelsens beretning

Vedlagt som bilag til nærværende referat. Bemærkninger:

Ove Gribskov konstaterede, at bestyrelsen ikke har været voldsomt aktiv, og at selskabet ikke er tilstrækkeligt synligt. Hvorfor begynde historien med indsamlingsvirksomheden, et emne som ikke er behandlet af bestyrelsen, men kun sat i værk på formandens initiativ. Jørgen Eckmann svarede, at blindes historie generelt er interessant, men et sted skal man begynde. Svend Jensen syntes, det var en god start, da emnet er rimeligt godt belyst. Freddy Nielsen er en af de mange, som ikke har modtaget referat fra sidste års generalforsamling, og savnede derfor sammenhæng mellem dette referat og denne generalforsamlings beretning. Arne Krogh mente, at miseren med manglende referater måske skyldes fejl i medlemskartoteket.

Det blev foreslået at udsende en adresseliste for at etablere et netværk.

Jørgen Eckmann var enig i, at kommunikationen ikke er tilstrækkelig. Dog har selskabet haft sin betydning.

13

Aage Michelsen bad de menige medlemmer være aktive. Henning Eriksen beklagede kartotekets tilstand. Tilsluttede sig Aage Michelsens ønske om medlemsaktivitet. Henning Eriksen sagde, at han to gange i den seneste tid var ude at fortælle om selskabet. Glad for at Tage Poulsens båndsamling nu bliver registreret. Foreslog at der oprettes et lydarkiv i forbindelse med museet.

Ove Gibskov spurgte om det var rigtigt, at Jørgen Eckmann havde tanker om at oprette et museum på Fuglsangcentret, eller er det et rygte. Mente i øvrigt, at Selskabet burde præcisere sit formål bedre. Sagde videre, at han også gerne vil holde foredrag om blindes historie.

Jørgen Eckmann mener personligt, at hovedmuseet for blinde skal være på Fuglsangcentret. Instituttets og Refsnæs’ museer bør være skolemuseer.

Karen Marie Pedersen sagde, at ting der drøftes ikke nødvendigvis skal tolkes som rygter.

Aage Michelsen spurgte, om det ville være hensigtsmæssigt at ændre formålsparagraffen. Beretningen blev godkendt.

Forelæggelse af det reviderede regnskab for 2000 Henning Eriksen gennemgik regnskabet, som vedlægges som bilag.

LeifHaal konstaterede, at revisors underskrift mangler. Henning Eriksen: Revisors godkendelse er på grund af en misforståelse først fremkommet denne dags formiddag. Endvidere skal revisorsuppleanten, som er trådt til efter revisor Knud Klausens bortgang, underskrive regnskabet før endelig godkendelse. Ove Gibskov: Der bør bruges flere penge til publikationer. Tage Poulsen: Båndudgivelse kopieret hos DBB har været kostbar. Enighed om ikke oftere at bruge Domino. Regnskabet godkendt med forbehold for revisorpåtegning.

14

Ad 6. Fastsættelse af kontingent

Bestyrelsen foreslog uændret kontingent på 100 kr. for år 2002.

Godkendt.

Ad 7. Indkomne forslag (nyt)

Ove Gibskov foreslog dækning af udgifter til biligste transport til generalforsamling og andre indenlandske arrangementer. Gerne med virkning fra denne generalforsamling. Jørgen Eckmann mente, at man på denne måde hurtigt vil nå bunden af kassebeholdningen. Bestyrelsen foretrækker at betale for fortæring i forbindelse med et socialt arrangement. Svend Jensen sagde, at dette emne burde være behandlet før fastsættelse af kontingent. Foreslog at man betaler et grundbeløb selv og får dækket beløb derudover. Ove Gribskov kunne gå ind for dette forslag. Jørgen Eckmann foreslog, at bestyrelsen arbejder for dette eller et lignende forslag. Herfor stemte 18, imod 9.

Ad 8. Valg

a. Kasserer Henning Eriksen ønskede ikke genvalg. Som ny kasserer valgtes Arne Krogh. Der var ikke flere kandidater.

b. Da Arne Krogh er valgt som kasserer, skal der vælges to bestyrelsesmedlemmer. LeifHaal ønsker ikke genvalg. Foreslået blev Aage Michelsen, René Ruby Larsen og Ove Gibskov. Ove Gibskov afslår. Der var ikke flere kandidater. Aage Michelsen valgt for 2 år og René Ruby Larsen for l år.

c. Som bestyrelsessuppleanter valgtes Else Ahrens og Bente Krogh.

d. Som revisor genvalgtes Svend Thougaard (ikke til stede) og Edith Nygaard.

e. Som revisorsuppleant valgtes Bente Eckmann.

For c., d. og e. var der ikke opstillet flere emner.

15

A d 9. Eventuelt

Jørgen Eckmann: Næste nyhedsbrev vil indeholde en artikel om

Ejnar Jakobsen (kurvemager, kontorelev).

Arne Krogh takkede for valget.

Henning Riiser var rystet over prisen på kopiering hos Domino.

Find et andet sted at få løst kopieringsopgaver.

Ove Gibskov henstillede, at man fik gennemgået adresseliste og

vedtægter.

Bente Krogh vil lave en artikel med Karen Marie Pedersen.

Karen Marie Pedersen sagde, at det som i dag er nyt også bliver

historie. Som for eksempel e-post. Vær opmærksom herpå.

Allan Fohlmann foreslog at bruge internet.

Jørgen Eckmann sagde, at bestyrelsen vil drøfte at oprette en

hjemmeside.

Jørgen Eckmann sluttede med at rette en tak til mødets dirigent

samt til de afgåede bestyrelsesmedlemmer Leif Haal og Henning

Eriksen.

Torben Koed Thomsen, dirigent Leif Haal, referent

16

Forslag til ny vedtæ

§ l. Foreningens navn er Danmarks Blindehistoriske Selskab.

§ 2. Selskabets formål er:

a) At udbrede kendskabet til blindes historie.

b) At udbrede kendskabet til og anvendelsen af eksisterende blindehistoriske samlinger og arkivalier.

c) At støtte og medvirke til udbygningen og bevarelsen af blindehistoriske samlinger med henblik på en egentlig museumsdannelse til gavn for forskning og formidling.

§ 3. Selskabet udsender et nyhedsbrev, så ofte det er praktisk og økonomisk muligt, dog mindst to gange årligt.

§ 4. Som medlem kan optages enhver, der kan støtte selskabets formål.

§ 5. Ordinær generalforsamling afholdes hvert år i januar kvartal. Den ordinære generalforsamling indkaldes med 4 ugers varsel. Stk. 2. Generalforsamlingen, der er selskabets højeste myndighed, vælger en bestyrelse på fem medlemmer. Formand og kasserer vælges ved særskilt valg. Formand og to bestyrelsesmedlemmer vælges i lige år. Kasserer og et bestyrelsesmedlem vælges i ulige år. Endvidere vælges hvert år to suppleanter, to bilagskontrollanter og en suppleant for disse.

I øvrigt konstituerer bestyrelsen sig på førstkommende bestyrelsesmøde efter generalforsamlingen.

Formanden indkalder til bestyrelsesmøder ved udsendelse af en dagsorden, så ofte han skønner det nødvendigt dog mindst fire gange årligt.

17

Stk. 3. Formanden og mindst to bestyrelsesmedlemmer skal opfylde betingelserne for medlemskab af Dansk Blindesamfund. Stk. 4. Kontingentets størrelse fastsættes på den ordinære generalforsamling.

§ 6. Selskabets regnskabsår følger kalenderåret.

§ 7. Selskabet tegnes af formand og kasserer i forening.

§ 8. Der skal afholdes ekstraordinær generalforsamling, hvis bestyrelsen eller mindst 10 pet. af medlemmerne anmoder herom. Stk. 2. Anmodningen skal være skriftlig og indeholde en kort beskrivelse af den problemstilling, der ønskes behandlet. Stk. 3. Den ekstraordinære generalforsamling skal indkaldes med mindst fire ugers varsel.

§ 9. Forslag til vedtægtsændringer til behandling på den ordinære generalforsamling sendes til bestyrelsen inden l .januar. Forslag til vedtægtsændringer udsendes til medlemmerne sammen med indkaldelsen til generalforsamlingen.

Stk. 2. Vedtægtsændringer skal vedtages med mindst to tredjedele af de fremmødte stemmeberettigede medlemmer.

§ 10. Opløsning af selskabet kan kun ske, når forslag herom er udsendt til medlemmerne efter samme regler som nævnt i § 9, stk. l og vedtaget på to på hinanden følgende generalforsamlinger med mindst fem sjettedele af de stemmeberettigede medlemmer. Stk. 2.1 tilfælde af opløsning tilfalder selskabets midler Dansk Blindesamfund til anvendelse inden for selskabets formål.

Således vedtaget på den stiftende generalforsamling fredag den 18. november 1994 med senere ændringer den

18

Nyhedsbrev nr. 3 oktober 2001

Nyhedsbrev Oktober 01

Blindehistorisk Selskab

Nyhedsbrev

Oktober 2001

Kære medlemmer :”

Hermed udsender vi endnu et eksemplar af „Nyhedsbrev” med informationer fra bestyrelsen samt to barndomserindringer skrevet af Jørgen Eckmann og Poul Glygård. De har tidligere været bragt i Refsnæsskolens tidsskrift „Refsnæs-Nyt” i 1989 og 1990.

Med venlig hilsen

p.b.v.

Aage Michelsen og Karsten Ahrens

Generalforsamling på Fuglsangcentret

Bestyrelsen har fastlagt datoen for næste års generalforsamling til lørdag den 16. februar.

Vi kan allerede nu oplyse, at bestyrelsen vil fremsætte forslag til nogle ændringer i selskabets vedtægter. Generalforsamlingen vil igen blive afholdt på Fuglsangcentret, selv om enkelte har givet udtryk for, at vi burde holde generalforsamling andre steder i landet. Bestyrelsen har fået henvendelser fra en del medlemmer, som føler det lettere at deltage i generalforsamlingen, når den foregår på et kendt sted. Der arbejdes i øjeblikket på at gennemføre et meget spændende arrangement i tilslutning til generalforsamlingen. Hvad det bliver, er indtil videre en stor hemmelighed.

Jørgen Eckmann

Adresseliste

På sidste års generalforsamling blev det foreslået, at bestyrelsen skulle udsende en medlemsliste med navn, adresse og telefonnummer på selskabets medlemmer.

Bestyrelsen har drøftet ideen, som vi for så vidt finder god. Vi har dog fået betænkeligheder og skal derfor opfordre de medlemmer, der ønsker at blive optaget på en sådan liste til at henvende sig til Arne Krogh på telefon 45 85 9419 eller undertegnede på 3526 703 5 så hurtigt som muligt og senest den l. december. Listen vil herefter blive udarbejdet og udsendt til selskabets medlemmer.

Jørgen Eckmann

Blindehistorisk Selskab: Formand Jørgen Eckmann, Bogensegade 8, 2100 København Ø, tif. 3526 7035. Fax 3526 7036, e-postje@dkblind.dk. Næstformand Karsten Ahrens, Højvangen 15, 4470 Svebølle, tif. 5929 3292. Kasserer Arne Krogh, Abildgårdsvej 16, 2830 Virum, tif. 4585 9419. Giro 050 1697. Sekretær René Ruby Larsen, Lyshøjgårdsvej 93, 2500 Valby, tif. 3630 7768. Bestyrelsesmedlem Aage Michelsen, tif. 9818 5288. l. suppleant Bente Krogh, tif. 4585
9419. 2. suppleant Else Ahrens, tif. 5929 3292.

Spredte badomsminder

Jørgen Eckmann skev i 1990 følgende om sin tid som elev på Refsnæsskolen i Kalundborg i perioden 1943-51.

Det blæste. Det var vist også mørkt, for jeg var søvnig, men søvnig på en mærkelig hvileløs måde. Jeg var spændt, usikker og ked af afskeden med far og søskende.

Jeg stod med min mor på Kalundborg Station. Vi havde vist rejst længe og kom dog kun fra Svendborg. Krigen besværliggjorde enhver rejse. Stormen piskede os i ansigtet, men pludselig var det helt stille, ingen vind kun mørke. Vi var ankommet til „Det kgl. Blindeinstitut” og stod nu bag de høje og – i mere end én forstand – beskyttende hække, som dengang omgav „skolen”. Det var først og fremmest dem udenfor, der trængte til beskyttelse. Vi var ikke blot beskyttede, vi var afsondrede. Stort set alt samkvem med omverdenen var udelukket. Vi var under særforsorg.

Rodløshed

Jeg kommer fra et arbejdermiljø (det besiddelsesløse byproletariat).

Min far var mølleriarbejder, min mor ekspeditrice. Jeg oplevede to

vidt forskellige normsystemer, og det gav naturligvis problemer,

for man kan ikke acceptere dem begge. Hvilket skulle jeg vælge.

Lad mig nævne det religiøse aspekt som et eksempel på normernes

forskelligartethed.

Mit barndomshjem var formentlig helt typisk for et arbejderhjem.

Man talte ikke om kristendom, og kirken var noget, der blev brugt

ved særlige begivenheder i familien.

Jeg mindes, at vi en periode – kort eller lang husker jeg ikke – bad

aftenbøn hjemme. Det skyldtes en af mine større søstre, som af en

eller anden grund pludselig „blev from”. Hun tvang os på knæ ved siden af sengen hver aften. Det førte i øvrigt til, at jeg den første aften på Refsnæs pr. refleks røg ned på knæ ved siden af sengen, da plejemor bad aftenbøn. Så blev jeg til grin. Om skolen havde en udpræget kristen holdning, skal jeg ikke kunne sige. Men at enkelte lærere – og navnlig lærerinder – var personlige kristne er der ingen tvivl om. Og at de gjorde, hvad de kunne for at hverve proselytter, er også uden for enhver tvivl. Jeg havde i flere år mine problemer med disse spørgsmål og fandt først en slags afklaring i 14-15 års alderen. Hvorom alting nu er, vi måtte vænne os til vidt forskellige kulturer. Spændingen mellem dem var af og til ubehagelig, og tid efter anden måtte vi vælge. Man må finde ud af, hvad der er én selv. Mange fandt aldrig ud af det.

Traditioner

Skolen – og måske især kostskolen – har sine traditioner. Således også på Refsnæs.

Vi havde indtil efteråret 1950 kun to ferier pr. år med betalt hjemrejse. Dog kunne de, der havde råd, få lov at rejse hjem til påske under behørig ledsagelse af en eller anden person, der var villig til at hente og bringe dem.

Den første særlige begivenhed efter skoleårets begyndelse var udflugten til „Fyrrebakken”. Med faner i spidsen ud og tilbage. Dagens indhold i øvrigt har jeg ingen erindring om. Det var vist ikke så populært at være fanebasrer. Jeg husker et år, hvor jeg fik opgaven pålagt – under store protester – på tilbagevejen. I november fejredes skolens fødselsdag. Hvorledes det skete, husker jeg ikke mere, kun at vi altid fik hakkebøf. Derimod har jeg en tydelig erindring om fødselsdagen i 1948, da skolen fyldte 50 år. Der var kongebesøg, radiotransmission og en masse tidligere elever kom kørende i busser fra København. Jeg husker endnu det

imponerende opbud af busser. Det var næsten det mest spændende. Højdepunktet var ceremonien i gymnastiksalen, hvor kongen og dronningen sad i skolens bedste stole – vist nok fra forstanderens kontor – på et gulvtæppe midt i salen. En pige og jeg var udset til at overrække kongen en slipsnål og dronningen en broche med inskription i punktskrift. Jeg må have været temmelig konfus i situationen, for jeg styrtede frem til dronningen, gav hende brochen og styrtede tilbage mod min plads med det resultat, hans majestæt, som åbenbart syntes, at jeg også skulle hilse på ham, løb efter mig ud over det fine tæppe for at hilse på.

Aksel Dahlerup, som stod for radiotransmissionen, fortalte lytterne, at to af skolens yngste elever overrakte majestæterne disse præsentér. Det var en grov fornærmelse. Jeg var på dette tidspunkt fyldt tretten år. Det morsomste ved hele denne ceremoni var i øvrigt indstuderingen af overrækkelsen, der foregik med administrationschefen som instruktør, Jørgen Emborg som konge og frk. Flensborg som dronning.

Tiden før og efter jul blev der gjort en del ud af. Det første tegn på jul var ophængningen af adventskransen i sangsalen. Herefter fulgte slag i slag afhentning af pebernødder i „Det store køkken”. Vi lavede et så stort kræmmerhus som muligt af punktpapir og mødte op med det og nogle julesange og fik fyldt kræmmerhuset. Senere kom så den søndag eftermiddag i sangsalen, hvor vi under sang og højtlæsning skulle ønske julegave. Plejemor sad med lange lister og noterede hver enkelts ønske. Drengene ønskede nasten altid lommelygter (syntes jeg), der kunne lyse hvidt, rødt og grønt. Disse julegaver blev uddelt vedjuletræsfesten kort efter juleferien.

Der kunne nævnes andre traditioner: Afdansningsballet, fastelavn, hvor vi – i hvert fald som små – med stor fryd risede de sengeliggende medarbejdere op. Uheldigvis havde de dyne over sig. Der var også den årlige „lejrskole” i spejderlejren på Asnæs, men bedst af alle årets begivenheder var dog slutningen før sommerferien.

Tiden op til den var præget af temmelig megen frihed og spænding i forbindelse med de eksaminer eller årsprøver, vi skulle op til. Ved selve afslutningen blev der som regel spillet skolekomedie.

Om lærerne og hvad de lærte os Der var mange lærere. Altid for mange. De var overalt til alle tider. Det var utroligt svært at lave noget, som var forbudt, uden at blive opdaget. Det lykkedes dog af og til. Det var faktisk både sjovt og spændende at være på forbudte veje, på æblerov i plantage eller frugtkælder, ryge i smug, kysse piger bag svømmehallen, det var vist ikke selve kysset, der var så meget ved, men omstændighederne.

Lærernes hovedopgave var dog trods alt at putte noget i hovederne på os. Og det var de fleste af dem vist ikke så værst til, selv om nogle af dem brugte metoder, som man i dag vil betegne som mindre velvalgte.

Jeg vil ikke her omtale enkeltpersoner bortset fra én, der fik afgørende betydning for min – og også flere af mine kammeraters senere udvikling.

Jørgen Emborg må være blevet ansat i 1947, da vi fik ham som klasselærer ved begyndelsen af fjerde klasse og som lærer i historie. Denne klasse var så stor, at den måtte deles i en A og en B klasse. Når klassen blev så stor, skyldtes det blandt andet, at vi var nogle „gamle” elever, der var kommet bagefter på grund af skolens delvise lukning fra sommeren 1944 til oktober 1945 – tyskerne skulle bruge størstedelen af skolen til flygtningelejr, tror jeg. Vi fik aldrig klar besked, idet de skriftlige ferieforlængelser, der med mellemrum sendtes til hjemmene, indeholdt forskellige – men aldrig de rigtige – forklaringer.

Blandt meget andet lærte Emborg os at sætte pris på litteratur. Han stimulerede os til at læse i fritiden og læste selv – i sin fritid – en lang række af litteraturens største forfattere. Jeg husker endnu de

mange timer, hvor vi sad, enten hos Emborg eller – sommerdage og aftener – i det lille anlæg foran „Væmehjemmet” – nu „Fjordhøj” – og hørte ham læse Nis Petersen, Karen Blixen, Oehlenschlægers „Aksel og Valborg”, Dickens, Blicher med mange flere. Han respekterede os ved at delagtiggøre os i de voksnes litteratur og åbnede en verden for os, som har betydet meget for flere af os siden.

Også som historielærer var han spændende, fordi han kunne fortælle noget, der ikke stod i historiebøgerne. Desværre blev han i sjette klasse afløst af den daværende forstander, som ikke nåede ham til knæene. Vi var på kanten af et oprør.

Vi fik mange almene kundskaber og særlige færdigheder. Mange af dem er naturligvis glemt, fordi vi ikke har haft noget at bruge dem til. Men vi fik dog en ballast, som – det er jeg sikker på – stod rimeligt på højde med den ballast, som folkeskolen dengang var i stand til at give sine elever. Et af problemerne var dog, at vi ikke forlod skolen med et brugbart bevis på det, vi kunne. Det betød, at mange af os måtte „gå om”, da vi ville have en uddannelse, hvor adgang var betinget af et eksamensbevis.

Der var i øvrigt – formentlig i 1950 – da jeg gik i sjette klasse tale om, at tre til fire af os måske kunne få lov til at komme i mellemskolen i Kalundborg. Forstanderen afviste dog i sidste instans tanken i en samtale med vor klasselærer, som vi overhørte. Jeg mindes det som en ubehagelig situation.

Disciplin – selvdisciplin

Der var på den tid en skrap disciplin på Refsnæs. Det hang naturligvis sammen med tidens almindelige krav om lydighed, velopdragenhed, og hvad de nu ellers kaldte det. Sådanne krav eller fordringer kan let nå deres ekstrem i en lukket verden som en kostskole, blandt andet fordi der ikke fandtes eksterne kontrollanter. Hænderne sad løst på skafterne hos de fleste voksne, så der van-

kede ofte et par på hovedet, eller der blev brugt andre midler (tidligt i seng, stuearrest eller lignende). For mig førte det til, at jeg, da jeg skulle i fjerde klasse og hermed overflyttes til Vestskolen (afdeling for de store drenge), besluttede at slå igen, når en voksen slog mig. Jeg gennemførte min beslutning til og med syvende klasse. Var de voksne barske, så kunne vi sandelig også være det over for hinanden.

Vi havde til eksempel en kammerat, der havde sine problemer med at kende forskel på dit og mit. Han havde engang held til – eller kom for skade – at stjæle vor chokoladeration aftenen før, den skulle udleveres. Vi dømte ham til korsfæstelse og havde tømret korset sammen og var i færd med at binde ham til det, da én af disse langøjede lærere pludselig var over os og bestemte – ganske diktatorisk
– at han skulle benådes. – Vi skummede af raseri og krænkelse.

Til København

I syvende klasse var vi meget optaget af, hvem der skulle til København og hvem ikke. København – det vil sige instituttet i København – stod for os som det forjættede land. Det viste sig nu senere at være stærkt overdrevet. Hvorledes afgørelsen blev truffet, ved jeg ikke, dog set i bakspejlet kan det godt virke, som om tilfældighedee i nogle tilfælde har spillet ind. Den sidste store begivenhed inden afrejsen var konfirmationen, hvor alle sejl blev sat til for at gøre dagen festlig. Vore forældre var naturligvis indbudt til at deltage. Jeg husker tydeligst morgenbordet i gymnastiksalen. Et orgie af luksus. Vi fk pålæg til morgenmaden. Med konfirmationen var badommen slut, følte vi, og til sommerferien forlod vi så Refsnæs for at drage ud i verden.

Jørgen Eckmann

Den lange skolevej

Poul Glygård skrev i 1989 følgende beretning om sin tid som elev på Refsnæsskolen i perioden
1919-22.

Når jeg som gammel opfordres til at skrive om min barndom på Refsnæsskolen i tiden 1919-22, står det mig hurtigt klart, at oplevelsernes styrke og friskhed, glædernes styrke og sorgees dybde er nivelleret så meget, at det nok ikke bliver den fulde sandhed. Der bliver alligevel så mange håndgribelige begivenheder tilbage, at efterfølgende vil give læsere, der slider sig igennem, indtryk af livet på skolen i denne periode.

Den lange rejse

Provsten i Klemensker på Bornholm havde set sig en hel del om i verden og bl.a. stiftet bekendtskab med døveskolen i Fredericia og undervisningen der. Han bemærkede, at landpostbudets yngste dreng, den 8-årige Poul, var blind. Han sås overalt i landsbyen med en af brødrene eller en af naboens børn i hånden. Alene færdedes han kun på de nærmeste veje. Var der tale om ture til skovene eller moserne i omegnen, råbte altid en eller anden: „Ta’r du Poul?”Når de spillede bold, blev Poul noget sur og ville hjem.

Slagterens 18-årige datter var lige kommet hjem med sin væv fra blindeinstituttet i København. Når kammeraterne gik i skole hveranden dag, kom hun og lærte Poul punktskrift. Det var vældig spændende syntes han, at man sådan kunne prikke ord og læse dem bagefter igen. Mor kom med på skolebænken.

Så en aften kom provsten, og han og forældrene gik ind i storstuen. Vi unger lurede i køkkenet. Hvad ville provsten dog? Poul blev

nævnt flere gange, men nogen sammenhæng i det fik vi nu ikke. Det fik vi først en aften, hvor mor fortalte, at på fredag skulle Poul rejse til en vældig god skole, hvor han kunne lære en masse. Far gik ud af stuen, og pludselig grad mor. Hvorfor?

Rejsen med forældrene blev et flimmer af sære indtryk. Et skib, der gyngede, et værelse med bløde tæpper over hele gulvet, og hvor der kom vand, når man drejede på et håndtag og en masse andet. Det hele endte med en lang togrejse og en tur med hestekøretøj, som dem derhjemme ud ad en grusvej, og så en dame, der talte et mærkeligt sprog ligesom dem i København.

Så fik de noget at spise og gik gennem et vældigt hus med stuer, hvor Poul fandt bænke og borde i nogle af stuerne, i andre senge og stole. Overalt var der råbende børn. „Skal jeg være her?” spurgte Poul. Mor tog ham ind til sig. Hun rystede. „Jamen, det var jo dig, der ville have ham herover”, sagde far, og damen skyndte sig hurtigt at kalde på Christian. Han var en lidt større, svagsynet dreng. Han skulle tage sig af Poul, tage ham med ud i haven og gå en tur med ham. Han kunne et morsomt vers, påstod han. Det begyndte:

„Birgitte, Birgitte Birgøje, hun havde et dårligt øje ..” Resten fik Poul nu ikke fat på, men tænkte: Mon det nu har noget med skolen her at gøre?

Ude i noget, Christian kaldte „bislaget”, en udgang, kom en hylende unge: „Møller har væltet mig ned af højen!” Her var altså en høj og en Møller at passe på. Poul kom ind i et rum sammen med alle andre, fik hagesmæk på og noget at spise. Så var der aftensang, og de kom i seng, men hvor var mor, og hvor var far? „Det taler vi om i morgen,” sagde barnepigen. „Det skal nok gå!” Dette blev det omkvæd, han fik at høre de kommende dage.

Den første tid

Efter en urolig nat og en morgenmad bestående af en skål rædselsfuld halvkold havregrød med skaller, lunken mælk og lidt sukker

10

blev morgensang med „Fader Vor” afviklet. Den frøken Jeg skulle have i klassen, forklarede mig, at mine forældre var rejst. Hun sagde noget mere om ferier, skrive osv., men jeg forstod ingenting. Havde mine forældre forladt mig? Skulle jeg være alene her? Der fødtes „ormen” i mig, i brystet, i halsen, ja helt op i hovedet pressede den på. Den gnavede og voksede, og til sidst kom tårerne, og det lettede da lidt.

Den „orm” måtte jeg kæmpe med ved slutningen af hver ferie. Jeg erfarede efterhånden, at kunne jeg tvinge tankerne væk fra dem derhjemme, specielt fra visse detaljer, sygnede uhyret væk i løbet af nogle få dage; men på lur lå den altid.

Jeg hørte til i de små drenges legestue. Det gjorde også et væsen, som kom samtidig med mig, og som talte et sprog, som var langt værre end andres.

Han udstødte en række lyde, tydeligvis henvendt til mig, men da det umuligt kunne opfattes som menneskelig tale, foretog jeg mig intet. Han slog mig i maven og gentog hele smøren. Den i maven forstod jeg og gengældte, og så oplevede jeg min første slåskamp, og det skulle ikke blive den sidste. Han tog mig i hovedet og trykkede til, og jeg bed i den arm, der lå så bekvemt lige over min mund. Han hylede, og de andre fik os skildt ad, men fastslog med gru, at jeg havde bidt. Efter flere bataljer forstod jeg, at der var tre ting, der ikke kunne tolereres: man måtte ikke bide, ikke slå i hovedet, og man måtte ikke sladre.

Efter at jeg havde fået bøvl med nogle af de store, var der en barnepige fra Bornholm, som tog mig med op på sit værelse, og vi frådsede i vort bornholmske ganske uhæmmet. Hun kendte skolens uskrevne love og meget til hakkeordenen. Hun rådede mig indstændigt til at prøve at tale som de andre – lægge det bornholmske af. Ret havde hun jo, for de fleste af mine skærmydsler skyldtes sproget.

11

Julen 1919

Jeg kom til skolen den l. november, og den første tid var ubeskrivelig kaotisk – alt var ukendt for mig, noget fjendtligt, noget mere venligt. Hen under jul begyndte nogle at tale om juleferie derhjem- | me, men mig forklarede man at jeg jo lige var kommet, og vejen „ hjem var lang og dyr. Staten, hvem det så var, betalte kun rejsen én gang om året. (Det ændredes det kommende år til to gange). Cirka halvdelen af de 60-70 elever rejste. For os, der blev tilbage, blev det et eventyr. „Ormen” rørte ganske vist på sig, men blev kvalt i slagtermad og julegaver og -godter hjemmefra. Forunderligt
– men der var tilsyneladende lige meget af alt til alle – også til dem, der intet hjem havde.

En af legestuerne var blevet til „julestue” med polstrede møbler, gulvtæppe, blanke borde med gran og lys, og her var højtlæsning og godteuddeling hver formiddag og hver eftermiddag. Der var intet, man skulle, men meget, man måtte – en helt uvirkelig tilstand.

Ved det store juletræ på selve aftenen fik jeg af skolen en postkasket med kokarde og en posttaske. Den fyldte en af barnepigerne og jeg hver morgen med dagens post, og så marcherede jeg stolt som en pave fra dør til dør hos personalet. Jeg var indtrådt i postetaten ligesom min far. Det blev den mest strålende jul i mit liv.

Personalet

Det var et rigtigt kvinderegime.Vore nærmeste kategorier var barnepigerne og frøknerne. Alle boede på skolen. Så var der forstanderen, som boede i sit eget hus, men som ligesom svævede over vandene. Han underviste kun i ny og næ. Det kan vel ikke passe, at han klarede alt kontorarbejdet selv, men sådan så det ud for os. » Sandt at sige hørte Store-Christian vel også til personalet, men han ( boede ligesom forstanderen uden for skolen, nemlig i to små stuer ovenover maskinhuset, som klarede skolens vandforsyning, bl.a.

12

med opvarmet fjordvand til badning. Hos ham boede Marie, der var hans kone, og hans søn Henry, der konsumerede kilovis af Kongen af Danmarks bolcher. Det lykkedes os aldrig at fange ham og få

del i herlighederne. Lidt længere ude i horisonten havde vi oldfruen, økonomaen og køkkenpersonalet og sygeplejersken for nu

v ikke at glemme hende.

Ja, og så var der Basse, en skikkelig foxterrier-lignende hund, der boede bag kedlerne og tilhørte Store-Christian.

Vi elskede Store-Christian, og her må ordet tages med sit fulde pålydende. Dette rokkedes end ikke af, at han badede os med arbejdsnæver, skurebørste, grøn sæbe og varmt og siden koldt saltvand. Man blev øm over hele kroppen, men formentlig ren. Så klippede han os plys-skaldede over hele hovedet.

Var man lækkersulten, og det var vi altid, for maden forekom os almindeligvis kedelig, så var der en idé i at besøge Store-Christian i maskinhuset. Det var, som om der groede æbler eller pærer der. Men kulminationen nåedes på hans fødselsdag, hvor han efter den obligate tur til stendysserne med omkring 15 drenge af de største tog os med ovenpå til de to små stuer, og der steg vor agtelse for Marie og sympatien for hendes arrangement. Mange års erfaring havde åbenbart lært hende, at man skal bage æbleskiver til 30 sultne drenge, når der kommer 15. Store-Christian læste højt og vi åd sådan kan det kun benævnes – og drak sodavand til.

Barnepigerne betragtede vi som vore søstre. Dem kunne vi drille og lege med. Frøknerne havde hver sin individualitet. Jeg havde for eksempel et forbund med min dansklærerinde. Ofte når vi mødtes, strøg hun mig gennem håret eller over kinden, og så kaldte hun mig Jesper. Jeg ved ikke, om hun var mig utro og strøg andre, men

( hun kaldte i hvert fald ikke andre for Jesper.

( Det vil føre for vidt at forsøge at karakterisere hver enkelt af frøknerne. Dog kan jeg ikke forbigå sygeplejersken. Jeg havde pådraget mig en tyk, bullen tommelfinger. Hun tog et

13

solidt tag om fingeren og jog en saks ned i djævelskabet. Jeg udstødte et hyl af smerte og sparkede uvilkårligt ud. Der havde ikke været tid til nogen reflektioner. Jeg ramte hendes ben, indkasserede en lussing og en forbinding.

Der var et eller andet galt med flere af børnenes blod, og mon ikke maden var medvirkende til det? Blandt disse børn var jeg. Vi fik noget rædsomt besk medicin, som man måtte skylle ned med vand. Jeg lod den gå i kummen sammen med vandet.

Kort tid efter blev jeg kaldt op til overlægen, som sygeplejersken gjorde bekendt med mine meriter plus det, at jeg klatrede i træer og havde flænget mine bukser. Han forstod lynhurtigt vinket, og jeg fik formentlig for symmetriens skyld to bragende øretæver, så hovedet vaklede uden dog at falde af- manden var jo højt uddannet, så han kendte vel grænserne. I sammenligning med de dametjat, vi var vant til, forstod jeg, at han var højt kvalificeret. Jeg ved naturligvis ikke, om hans kontrakt med skolen indeholdt en bestemmelse også om denne slags aktiviteter.

Svanekniven

Hver uge skrev jeg sammen med min mor – stærkt tilskyndet af frøknerne. Mit hjem var og blev jo i Klemensker, selv om jeg kom der så sjældent. Somme tider spurgte min mor, om der var noget, jeg savnede. Der var mode i legetøj, og i øjeblikket var det botaniserkasser og lommelygter, der stod øverst på ønskelisten. Jeg havde begge dele. Botanisere gjorde vi naturligvis ikke, og skulle jeg kontrollere, om der var lys i lygten, måtte jeg mærke på pæren med læberne; men lommen bugnede ligesom de andres så flot lige under kassen med dens rem over skulderen.

Så fik Svend en svanekniv, og da den ikke var spids, mente min mor nok, det gik an at forsyne mig med sådan én. Men så en skønne dag var kniven væk. Jeg ledte, spurgte og ventede. Men flere havde nu efterhånden fået svaneknive – bare ikke min.

14

Hjemmefra var jeg vant til at bede „Fader Vor”, men jeg syntes ofte, at det ikke rigtig dækkede netop det, jeg stod og havde brug for, så jeg lavede et lille p.s. om svanekniven. Dagene gik, og flere fik svaneknive, men min henvendelse til de højere magter forblev ubesvaret. Bebrejdelser endsige noget ultimatum var der jo ikke tale om, så da propbøsser kom på mode, droppede jeg kniven, dog ikke uden at min faste tro på almagten havde fået et knæk, som den aldrig rigtig siden har forvundet.

Undervisningen

Skolens dag begyndte kl.7 og sluttede kl.19 for de små, kl.20 for de store.Faste punkter for alle var tre måltider og eftermiddagens lunkne mælk med skind. Der var morgen- og aftensang, morgen- og eftermiddagstur så at sige uanset vejret – et kvarter mod højre eller venstre ad Kystvejen, hvor det gik ud på at undgå at få skrsellet huden af hælene af de bagvedgåendes skarpe træskosnuder. Der var ikke mange svagsynede til at føre.

I vinterhalvåret var indlagt faste håndgemingstimer og også fast højtlæsning. Højtlæsningen spillede i det hele taget en stor rolle, og jeg bør sikkert nævne frk. Banners oplæsning af„Troldebogen” med klaverledsagelse, som hun foretog hvert år umiddelbart før juleferien. Den var lige spændende hver gang.

Om sommeren blev disse timer erstattet af udendørs aktiviteter: leg på strandmarken, som ofte foregik på den måde, at vi brugte et par timer dernede til at bygge tanghytterved hjælp af rullesten og tang. Så havde vi de 12 små skolehaver, som vi også skulle tage os af. Hver skolehave var tildelt 3-4 af de største drenge eller piger (ingen sammenblanding af kønnene). Kun ejerne havde adgang til haven, som var omkranset af en lav buksbomhæk. Den var forsynet med bænk og flagstang. Her lærte vi fra grunden at tilberede jorden. – Vi gravede og rev, og så plantede vi karse, radiser, ærter og blomster og andet. Foråret var en enestående oplevelse for nogle af os.

15

Vi rodede i jorden, vandede, hejste flag og solede os på vore private bænke i vore korte lærredsbukser og halvstrømper.

Vi nød frugterne med rigelig tilsætning af sand, men ak, så kom den længselsfuldt ventede sommerferie og ødelagde hele tegningen. Haven var en jungle af ukrudt, når vi kom tilbage. Kun ærterne kunne vi undertiden grave frem. Men så kom jo tiden for æbleskud. Trods den var vi nu alligevel blevet jordbrugere sådan i det lille format.

Skolen savnede i pinlig grad undervisningsmaterialer, og derfor måtte de 5-6 frøkner med hver 12-14 elever mundtlig gennemgå stofet. Næste time indledtes så med overhøring. Resultatet gav karakter, så det gjaldt om at holde ørerne stive. Ved månedens afslutning fik man sit nummer i klassen.

Jeg satte alt ind på at fordreje mit sprog, og det lykkedes mig i en sådan grad at begå forræderi imod mit bornholmske, så de andre bæster holdt op med at kalde mig reservesvensker – et meget modbydeligt ord, fandt jeg.

Jeg begyndte i 2. klasse, fordi jeg hjemmefra havde lært at læse og skrive punkt. Jeg havde store ambitioner, men Per var altid nummer et. Det sidste år nåede jeg op på at blive nummer to. Det var svært, og jeg er lidt bange for, at mit hemmelige forbund med min dansklærerinde spillede ind Jeg kunne tæve Per hveranden gang, vi kæmpede, men hans førsteplads lykkedes det mig aldrig at erobre.

I de almindelige skolefag var der meget udenadslære, og det skal jeg ikke komme nærmere ind på. Derimod kan jeg ikke forbigå det særlige fag „anskuelsesundervisning”. – Der var åbenbart stor forståelse på højeste plan for, at vi var helt blanke med hensyn til de ting i verden, der omgav os. Vi fik naturligvis en masse legetøjsmodeller at føle på, og skolen rådede over en vindmølle, et havneanlæg, en bondegård og andet. Den havde også en stor samling af udstoppede dyr og fugle. Noget af det mest spændende var, når vi

16

skulle besøge omegnens erhvervsdrivende: bageren, gårdmanden, smeden, snedkeren, mureren osv. De var ikke alt for forbavsede over, at en snes unger endevendte deres værktøj og ville have alt at vide om, hvad det skulle bruges til og hvordan. De forstod, at vi ikke havde begreb om de ting, børn i almindelighed umiddelbart vidste. De fleste børn var naturligvis meget nysgerrige, mens nogle bare stod. Det var også dem, der pludselig ikke mere kom i klassen.

Så forstod vi, at klokken var faldet i slag, – de var røget på „Bakkely”. Det var en skole for multihandicappede. Vi havde barskere udtryk og navne til dem. Vi traf disse bø under morgensangen, og når vi trods forbud invaderede deres område, som stødte op til vort. Deres videre skæbne kunne vi ikke følge med i. Børn, vi kendte meget godt, forsvandt ligesom ud i den blå luft, og med skam at melde var vi egentlig også ligeglade, ligesom mange andre også må have været det.

På undervisningsområdet skete der egentlig ingen mærkbar udvikling i de her omtalte tre år.

Fritiden

Skolens have var et eldorado, stort, syntes vi, gennemskåret af høje hække på kryds og tværs, så inspektionen umuligt kunne følge med i, hvad der foregik overalt.

Pigerne må have leget et eller andet. Jeg ved det ikke, og det var også egentlig bedøvende ligegyldigt, for de var underudviklede, hvad fysisk kraft angik. Kun én – en svagsynet – skulle man ikke genere. Hun havde små, men faste næver, som hun forstod at bruge hurtigt og præcist. En anden kunne vi bringe i krampegråd ved at hviske hende nogle meget avancerede, men strengt forbudte bandeord i øret. Det gav gevinst hver gang. Jeg prøvede det én gang, men gråden efterlod en underlig flov smag i munden, ligesom når man med vilje træder på en levende snegl.

17

Drengene derimod – de var ikke værgeløse. Alle havde sværd. Der kunne blive fem sværd af en hylde fra et legeskab, når den blev flækket på den rigtige måde. Sigurd, som var dobbelt så stærk som alle os andre, vist nok på grund af noget unormalt inde i hovedet, noget, som kun gav sig udslag i disse unormale kræfter (sådan forlød det), valgte sammen med Per på skift hver sine mænd. Det gjaldt naturligvis for hærføreren om at få fat i de stærkeste.

Det var den rå kraft, der afgjorde sagen. Når så den ene hær havde taget opstilling ved grisehuset, den anden ved højen, gik det løs. Krigsteknikken var ganske enkel. Man skulle fange en af modstanderne. Når begge havde råbt deres førers navn for at undgå alt for fæle misforståelser, hægtede de venstrearmene ind i hinanden med ansigterne hver sin vej, og så høvlede man løs på hinandens ender til den ene gav op. Så var han fange og skulle gå op til fjendens udgangspunkt.

Per havde fået en bestemmelse ind i vore uskrevne love, således at føreren kun skulle lede slaget. Jeg så ellers i ånden, hvordan den skikkelige Sigurd hurtigt ville lave Per til bankekød, hvis de skulle arbejde på vore vilkår. Ellers kunne ingen undslå sig. Når trillefløjterne lød, blev fangerne gjort op, og den der havde flest havde vundet.

Begge hære marcherede haven rundt under afsyngelse af: dansken (henholdsvis tysken) har sejren vundet, hurra, hurra. – Per havde dannet et orkester af en sælsom sammensætning. Det gik undertiden i spidsen.

Hele postyret tog dog temmelig lang tid, fordi der tit gik kludder i det, og derfor egnede en sådan krig sig bedst til weekenderne. Ellers gennemspillede vi de mere handlingsmættede bøger, vi havde hørt. Det var ofte Ingemanns romaner og Junglebogen, husker jeg. Jeg var både panteren Bagherajeg var ridder, greve, ja, endog høvedsmand engang. Til læsning i fritiden havde vi kun fem punktbøger. Jeg læste f.eks.

18

psalmebogen helt igennem, når alt andet var udelukket. Det var en oplevelse, at man selv kunne gennemlæse en bog. De voksne blandede sig forbløfende lidt i vore meritter. Per havde en ganske særlig udstråling. Han kunne dels gennem smiger, dels ved terror, fa de mindre til at aflevere tiende til sig af de slikpakker, de fik hjemmefra. Så blev de hans væbnere, og det var en stor ære, sagde han. Vi var kun fire, der ikke nød denne ære. Men det måtte vi kæmpe hårdt for.

Mærkværdigvis greb ingen voksne ind. Til sidst drev Per det så vidt, at det blev til åbent oprør på sovesalen. Der var gennem længere tid ophobet så meget had imod ham, at de blev ved at tæve ham sønder og sammen, før der skete noget. Frøknerne kom i panik, og han sov derefter på medicinstuen i 14 dage. Om dagen stenede vi ham i hans have, som vi ellers respekterede, men det fik Store-Christian sat en stopper for med fast hånd. Vi undrede os i og for sig over, at der ikke for længst var sat en stopper for hans virksomhed. – Så de voksne ingenting? Var det et led i vores sociale udvikling? Eller var de ligeglade? En anden episode står brændt ind i min hukommelse. Når fjorden blev varm nok, gik vi i strandbad. Dejligt! Men kun for nogle af os. Der var en halv snes stykker, der havde, hvad vi kaldte vandskræk. De blev stillet op på en række på badebroen, og den inspektionshavende vandede dem derefter eftertrykkeligt over med en vandkande med bruser. Der hævede sig et skrig som fra et af de mere veludrustede torturkamre. Vi dernede i bassinet var enige om, at hvis vi havde magt, som vi havde agt, ville vi drukne „bøddelen”. Endnu i 1988 kan adskillige sikkert genkalde sig skrigene fra badebroen, og måske husker de også pseudonymet Pers terror.

Flugten

En yndet beskæftigelse var det at spadsere rundt i haven og planlægge at flygte hjem. En af eleverne gjorde alvor af det, men han nåede nu end ikke ind til Kalundborg, før han blev fanget

19

Inderst inde troede jeg nu aldrig rigtigt på, atjeg ville nå Bornholm, men ikke desto mindre fik jeg Åge til at få en barnepige til at skrive efter to billetter til København. Vi havde alle detaljer klar, og han gik så vidt, at han forærede sit løbehjul væk trods mine advarsler. En søndag eftermiddag, mens de andre hørte grammofonmusik, „flygtede” vi ned til Jørgen Larsens låge, som var den mest skjulte udgang fra skolen.

Mens vi stod der og gennemgik vore komplicerede planer, kom forstanderen forbi og spurgte, hvad vi egentlig stod her efter. Vi skulle da meget hellere gå ind og høre grammofonmusik. Det gjorde vi så.

Den lykkelige ejer af Ages løbehjul ønskede nu ikke at skille sig af med det sådan lige med det samme, og Åge måtte hævde i modstrid med sandheden, at der kun havde været tale om et lån. Da sagen gik til „højesteret”, fik han medhold. Man forærede da ikke noget så værdifuldt væk som et løbehjul. Der måtte naturligvis være tale om en misforståelse, og nu havde fyren da også kunnet glæde sig over at låne det et par dage. Jeg rystede for, at sandheden skulle komme frem, men heldigvis havde både Åge og jeg holdt tand for tunge om flugten. Frøknernes snak om, at vi ikke måtte lyve, sandheden ville altid komme for en dag, var åbenbart her ude for en afvigelse – og godt det samme!

Lageret af oplevelser på skolen bugner endnu, men jeg er bange for, at de ikke er nær så interessante for læserne, som de har været for mig, og derfor lukker jeg nu butikken.

Slutningen på den lange rejse

En af årets mange fester var slut. Sankthansbålet var brændt ned, og beslutningen var truffet: jeg skulle som 11-årig fortsætte i København.

Men den lange sommerferie, som somme tider kunne forekomme lidt træls, når de andre havde så meget andet at lave, stod for døren.

20

Alle hjalp med at pakke vadsækkene. Derfor fik forstanderens 15årige datter den opgave at læse højt for os, så vi ikke gik så meget i vejen. Hun tog mange af os med ned på strandmarken, lagde sig på et tæppe, og vi pressede os – vor vane tro – sammen om hende i en klump. Tit havde oplæseren svært ved at få plads til at vende bladene i bogen.

Jeg nåede lige at få en plads ved hendes fødder. Anskuelsesundervisningen havde ikke været forgæves. Man måtte have noget i hænderne, hvis man ville hente nye indtryk ud af omgivelserne. Hvad var det for sko, hun gik med?

En sål med nogle tykke remme. Jeg kendte træsko og solide fjederog snøresko, men disse her! Og så havde hun ingen strømper på. Jeg kunne nå næsten helt op til hendes knæ, og den bløde hud og de runde lægge, der slet ikke lignede mine, var buttede og behagelige at føle på.

Mine undersøgelser nærmede sig vist kærtegn. Jeg syntes oven i købet, hun gav en slags kvittering ved at stramme lægmuskleme nu og da. For øvrigt rørte hun sig ikke, men læste roligt videre – om hvad ved jeg ikke, for luften var fuld af duften af tørt græs og tang, af strand, af sol og sommer. Fuglene og hendes stemme gik i et, og i morgen skulle jeg skilles fra alt dette, jeg trods alt var kommet til at holde af, men det opvejedes af, at jeg skulle vende tilbage til mit udgangspunkt: mit hjem. Poul Glygård

21

Kjædeordenens arkiv

Kjædeordenens arkiv er nu blevet registreret og befinder sig velforvaret i Landsarkivet.

Den unge historiker, der foretog registreringen, fandt så mange interessante dokumenter, at han er gået i gang med at skrive en bog, der dels beskriver Kjædeordenens historie fra 1774 og dels beskriver den periode afblindesagens historie fra 1811-1858, hvor Kjædeordenen havde „førertrøjen” på.

Blindehistorisk Selskab har støttet dette arbejde med 5.000 kr. Det kan endvidere oplyses, at projekt „Registrering af handikaphistoriske samlinger” nu kan ofentliggøre en redegørelse for det arbejde, der har stået på de sidste 4-5 år. Redegørelsen vil blive offentliggjort i Historisk Selskab Handikap og Samfunds tidsskrift, der vil være på gaden i slutningen af indeværende år eller begyndelsen af næste.

Jørgen Eckmann

ISSN: 1398-0238. – Nøgletitel: Nyhedsbrev. – Blindehistorisk Selskab

24