Nyhedsbrev nr. 3 september 2002

Nyhedsbrev September 02

Blindehistorisk Selskab

Nyhedsbrev

SEPTEMBER 2002

INDHOLD

Redaktionelt

Set i Bakspejlet

Formanden har ordet

Aktiviteter i den nærmeste fremtid

Forslag til ændring af selskabets love

Vinterbilleder fra Refsnæsskolen

Finale

Redaktionelt

Velkommen til læsning af endnu et nummer af selskabets nyhedsbreve. Det var så den sommer. Vi vil huske den som sommeren med nogle ekstremt varme perioder og sommeren med nogle lige så ekstreme perioder med mere end rigeligt vand. Desværre kan jeg ikke sige, at strømmen af indsendt stof til redaktionen også har været ekstrem stor. Dog har jeg modtaget et par indlæg, som må ligge over denne gang. I dette nummer har vi bl.a. noget organisatorisk stof, som af tidsmæssige årsager skal bringes. Det er mit håb, at netop dette stof vil give anledning til nogen debat i Nyhedsbrev nr. 4. Jeg skal endvidere erindre om, at du også kan modtage nyhedsbrevene indtalt på bånd. Ønsker du at skifte til dette medie, kontakt da redaktøren.

Blindehistorisk Selskab

Nyhedsbrev nr. 3 Udkommet primo september 2002

Redaktør Aage Michelsen Drastrup Skovvej 43 A. 9200 Aalborg SV. Telefon 98 18 52 88

Adresseliste over bestyrelsen i Blindehistorisk Selskab: Formand Thorkild Olesen, Bogfinkevej 23, st. tv., 8210 Århus V. Telf.nr.: 86 16 19 08. E-post: th.olesen@stofanet.dk Kasserer Arne Krogh, Abildgårdsvej 16,
2. th., 2830 Virum. Telf.nr. 45 85 94 19. E-post: abkrogh@mail.dk. Næstformand Karsten Ahrens, Højvangen 15, 4470 Svebølle. Telf.nr.: 59 29
32 92. E-post: karsten.ahrens@ get2net.dk. Sekretær René Ruby Larsen, Lyshøjgårdsvej 93, 2. l, 2500 Valby. Telf.nr.: 36 30 77 68. Suppleanter:

Bente Krogh og Else Ahrens.

Set i bakspejlet

Under denne overskrift vil der, når stof forefindes, blive bragt små artikler om relevante emner, der er foregået siden sidste udsendelse.

Historisk temadag

AF AAGE MICHELSEN

Torsdag den 23. maj 2002 havde Dansk Bndesamfund inviteret til en temadag om blindes historie. Mødet fandt sted på hovedkontoret Thorasvej 35.

Kl. 10.30 kunne næstformand i Dansk Blindesamfund Kurt Nielsen byde velkommen til 29 personer, der havde taget imod invitationen i medlemsbladet. Derefter redegjorde Jørgen Echmann for det hidtidige arbejde i den af Dansk Blindesamfund nedsatte arbejdsgruppe. Den efterfølgende debat gav yderligere stof til gruppens fortsatte arbejde. Efter frokost kørte deltagerne i bus til Blindeinstituttet på Rymarksvej, hvor Mogens Bang og Henning Eriksen viste rundt i det spændende blindehistoriske museum.

Det skortede ikke på opfordringer til, at enkeltpersoner eller lokalkredse arrangerer besøg i museet. Kl. 16 var den officielle del af arrangementet tilendebragt.

I anledning af offentliggørelsen afKjædeordenens arkiver og dermed muligheden for udgivelsen af Kristian Larsens bog havde ordenen inviteret til en såkaldt historisk middag kl. 19 i ordenens lokaler i Klærkegade 10 A. I alt 43 personer, hvoraf de fleste var ordenens søstre og brødre, deltog i det meget festlige arrangement,

hvor en lang række talere fremhævede det smukke initiativ, som Kjædeordenen havde vist ved dels i 1811 at starte undervisning af blinde længe før offentlige instanser tænkte i de baner, og dels ved at man nu havde taget initiativ til registrering af det meget omfattende arkivmateriale og derved åbnet mulighed for, at Kristian Larsen kunne skrive og udgive bogen „Til Gavn for Menneskeheden og Fædrenelandet.”

Det blev midnat, før man kunne sætte punktum for en spændende dag og aften.

Blindehistorisk Selskab har ydet støtte til udgivelsen af Kristian Larsens bog med 5.000 kr.

NB. Bogen „Til Gavn for Menneskeheden og Fædrenelandet” er indtalt og kan lånes på DBB.

Aktiviteter i den nærmeste fremtid

Når disse linier læses, har en stor gruppe medlemmer deltaget i Danmarks Blindebiblioteks (DBB) 50 års jubilæum 6. september.

Det planlagte besøg i Kjædeordenen i Klærkegade 10A i København har endnu ikke kunnet datosættes. Der pågår for tiden en renovering bl.a. af ordenssalen, som ikke er tilendebragt. Vi beder derfor vore læsere bemærke meddelelse om dette arrangement, når det bringes i Dansk Blindesamfunds medlemsblad.

Formanden har ordet

På generalforsamlingen i februar i år havde den daværende bestyrelse fremlagt forslag til vedtægtsændringer. Dette forslag blev imidlertid trukket tilbage, da formalia vedrørende udsendelse af vedtægtsændringsforslag ikke var overholdt, og da generalforsamlingen ønskede mulighed for at sammenligne forslaget med de nugældende vedtægter.

I det efterfølgende punkt i dette nyhedsbrev vil man finde et forslag til vedtægtsændringer, som både indeholder mulighed for at sammenligne med de nugældende vedtægter samt begrundelser for ændringsforslagene. Det er et større pædagogisk projekt at lave sådan en fremstilling, så den også bliver læselig for punktlæsere, men jeg håber, at det er lykkes for mig.

Jeg håber, at medlemmerne vil benytte muligheden for at komme med indlæg om dette vedtægtsændringsforslag til det næste nyhedsbrev. Bestyrelsen vil være meget lydhøre for sådanne indlæg, så der vil stadig være mulighed for at påvirke det endelige forslag. Næste nyhedsbrev har deadline den 15. november 2002. Se adressen på redaktøren andetsteds i brevet.

For en god ordens skyld skal jeg gøre opmærksom på, at bestyrelsen med det fremlagte forslag her i nyhedsbrevet har modtaget et vedtægtsændringsforslag jf. vedtægternes § 8, stk. l. Forslaget vil
– med eller uden rettelser som følge af indlæg fra medlemmerne blive udsendt sammen med indkaldelsen til den ordinære generalforsamling, som for øvrigt afholdes søndag den 16. marts 2003 på Fuglsangcentret i Fredericia. Mere om selve generalforsamlingen følger senere.

Vedtætsændrmsforsla

Af Thorkild Olesen

I det følgende skal jeg fremlægge bestyrelsens forslag til vedtægtsændringer. Forslaget er det samme, som generalforsamlingen behandlede i februar 2002, og som blev trukket tilbage af bestyrelsen.

Denne gennemgang vil være opbygget således, at der først vil være et afsnit med ordlyden i de nuværende vedtægter, herefter vil der være et afsnit med forslagets ordlyd, samt et afsnit med beskrivelse af de foreslåede ændringer. Til sidst vil der være et afsnit med en begrundelse for forslaget.

Jeg håber, at det vil være en overskuelig fremgangsmåde, samt at det vil give anledning til debat her i nyhedsbrevet.

Nedenfor følger gennemgangen af vedtægtsændringsfors laget.

l. Selskabets navn

Nuværende § l:

”§ l: Foreningens navn er Blindehistorisk Selskab.”

Forslag:

”§ l. Foreningens navn er: Danmarks Blindehistoriske Selskab.”

Beskrivelse af forslaget:

Forslaget indebærer, at selskabet får nyt navn, samt at selskabets initialer bliver de samme, som Dansk Blindesamfunds.

Begrundelse:

Bestyrelsen ønsker med navneændringen at understrege over for evt. udenlandske samarbejdspartnere, at dette er Danmarks Blindehistoriske Selskab.

Og så synes vi også, at det er lidt sjovt med sammenfaldet i forbogstaver med Dansk Blindesamfund.

2. Selskabets formål

Nuværende § 2:

”§ 2: Selskabets formål er:

a) At udbrede kendskabet til blindes historie.

b) At udbrede kendskabet til og anvendelsen afBlindehistorisk Museums samlinger.

c) At støtte og medvirke til udbygningen og bevarelsen af Blindehistorisk Museums samlinger.”

Forslag:

”§ 2. Selskabets formål er:

a) At udbrede kendskabet til blindes historie.

b) At udbrede kendskabet til og anvendelsen af eksisterende blindehistoriske samlinger og arkivalier.

c) At støtte og medvirke til udbygningen og bevarelsen af blindehistoriske samlinger med henblik på en senere egentlig museumsdannelse til gavn for forskning og formidling.”

Beskrivelse af forslaget:

Forslaget indebærer, at selskabet fremover skal arbejde for bevarelse og fremme af eksisterende blindehistoriske samlinger og arkivalier. Selskabets formål er altså udvidet til at dække alle samlinger i Danmark og endvidere omfattes arkivalier også af selskabets formål. Målet er stadig at få en enkelt blindehistorisk samling, som

kan sikre de forskellige remediers bevarelse, og som kan stå for forskning og formidling af vores historie.

Begrundelse:

De nuværende vedtægter omtaler udelukkende udbredelse af kend- ( skab til samt bevarelse og udbygning afBlindehistorisk museum. ( Der findes imidlertid også en studiesamling på Refsnæsskolen, som selskabet også bør arbejde for at bevare og udbygge, og der findes endvidere arkivalier både offentligt og privat (herunder i Dansk Blindesamfund), som vi også må interessere os for.

3. Nyhedsbrevet

Der findes ikke en selvstændig paragraf om nyhedsbrevet i de nugældende vedtægter.

Forslag:

”§3. Selskabet udsender et nyhedsbrev, så ofte det er praktisk og økonomisk muligt, dog mindst to gange årligt.”

Beskrivelse af forslaget:

Bestyrelsen foreslår, at nyhedsbrevet optages som en del af vedtægterne, så det bliver en forpligtelse for kommende bestyrelser at udsende mindst to nyhedsbreve om året.

Begrundelse:

Det er bestyrelsens opfattelse, at nyhedsbrevet er selskabets vigtigste funktion, idet den sikrer kommunikationen mellem bestyrelsen og medlemmerne og mellem medlemmerne internt. Med dette for- , slag mener vi i bestyrelsen at have sikret en mere kontinuerlig kom- • munikation, idet en indføjelse i vedtægterne forpligter fremtidige bestyrelser til at lave mindst to nyhedsbreve årligt.

Som en konsekvens af forslaget sker der ændringer i nummereringen af de efterfølgende paragraffer.

4. Selskabets generalforsamling og bestyrelse

Nuværende §4:

Ӥ4:

Stk. l: Ordinær generalforsamling afholdes hvert år i januar kvartal. Den ordinære generalforsamling indkaldes med 4 ugers varsel. Stk. 2: Generalforsamlingen, der er selskabets højeste myndighed, vælger en bestyrelse på 5 medlemmer. Formand og kasserer vælges ved særskilte valg.

Formand og 2 bestyrelsesmedlemmer vælges i lige år. Kasserer og l bestyrelsesmedlem vælges i ulige år. Endvidere vælges 2 suppleanter, 2 revisorer og l revisorsuppleant. Suppleanter, revisorer og revisorsuppleant vælges for l år ad gangen.

Stk. 3: Formanden og mindst 2 bestyrelsesmedlemmer skal opfylde betingelserne for at være medlemmer af Dansk Blindesamfund. Stk. 4: Kontingentet fastsættes på den ordinære generalforsamling.”

Forslag:

”§ 5. Ordinær generalforsamling afholdes hvert år i januar kvartal. Den ordinære generalforsamling indkaldes med 4 ugers varsel. Stk. 2. Generalforsamlingen, der er selskabets højeste myndighed, vælger en bestyrelse på 5 medlemmer. Formand og kasserer vælges ved særskilte valg. Formand og 2 bestyrelsesmedlemmer vælges i lige år. Kasserer og

( l bestyrelsesmedlem vælges i ulige år.

[ Endvidere vælges hvert år 2 suppleanter, 2 bilagskontrollanter og l suppleant for disse.

I øvrigt konstituerer bestyrelsen sig på førstkommende bestyrelsesmøde efter generalforsamlingen.

Formanden indkalder til bestyrelsesmøder ved udsendelse af en dagsorden, så ofte han skønner det nødvendigt dog mindst 4 gange årligt.

Stk. 3. Formanden og mindst 2 bestyrelsesmedlemmer skal opfylde betingelserne for medlemskab af Dansk Blindesamfund. Stk. 4. Kontingentets størrelse fastsættes på den ordinære generalforsamling.”

Beskrivelse af forslaget:

Det nye forslag indeholder to ændringer, nemlig at revisorer ændrer betegnelse til bilagskontrollanter og at der fastsættes et minimum for bestyrelsesmøder pr. foreningsår samt formandens forpligtelse til at indkalde disse.

Begrundelse:

For så vidt angår ændrngen af betegnelse fra revisor til bilagskontrollanter er der ikke noget dramatisk idet. Selskabets økonomi er ikke den største, så at kalde dem, der skal påse kasserens transaktioner for revisorer er noget storladent. Der er altså udelukkende tale om en sproglig ændring.

Hvad angår tilføjelsen om antallet af bestyrelsesmøder og formandens forpligtelse til at indkalde til disse, er der tale om en præcisering i forhold til de nugældende vedtægter. Det er ganske normalt, at man fastsætter et antal bestyrelsesmøder i foreningers vedtægter, samt at det er formandens forpligtelse at sørge for overholdelse af denne regel.

10

5. Ekstraordinær generalforsamling

Nuværende § 7:

Ӥ7:

Stk. l: Der skal afholdes ekstraordinær generalforsamling, hvis bestyrelsen eller l O % af medlemmerne anmoder herom. Stk. 2: Den ekstraordinære generalforsamling skal varsles med mindst 4 uger.”

Forslag:

”§ 8. Der skal afholdes ekstraordinær generalforsamling, hvis bestyrelsen eller mindst 10 pet. af medlemmerne anmoder herom. Stk. 2. Anmodningen skal være skriftlig og indeholde en kort beskrivelse af den problemstilling, der ønskes behandlet. Stk. 3. Den ekstraordinære generalforsamling skal indkaldes med mindst 4 ugers varsel.”

Beskrivelse af forslaget:

Forslaget indeholder en ændring i forhold til de nugældende vedtægter, nemlig at det i stk. 2 fastsættes, at der skal indsendes en kort, skriftlig anmodning om den ekstraordinære generalforsamling indeholdende en beskrivelse af problemstillingen, som ønskes drøftet.

Begrundelse:

Ændringen skal ses som et forsøg på at fa et godt grundlag for en ekstraordinær generalforsamling, såfremt en sådan måtte blive nødvendigt. Forslaget indebærer, at bestyrelsen ved indkaldelse til ekstraordinær generalforsamling kan oplyse medlemmerne om, hvad generalforsamlingen drejer sig om, hvilket vel må siges at være en fordel for medlemmerne.

11

6. Vedtægtsændringer

Nuværende § 8:

Ӥ8:

Stk. l: Forslag til vedtægtsændringer til behandling på den ordinære generalforsamling sendes til bestyrelsen inden l .januar. Forslag til vedtægtsændringer udsendes til medlemmerne med indkaldelsen til generalforsamlingen.

Stk. 2: Vedtægtsændringer skal vedtages med mindst 2/3 af de fremmødte stemmer.”

Forslag:

”§ 9. Forslag til vedtægtsændringer til behandling på den ordinære generalforsamling sendes til bestyrelsen inden l .januar. Forslag til vedtægtsændringer udsendes til medlemmerne sammen med indkaldelsen til generalforsamlingen.

Stk. 2. Vedtægtsændringer skal vedtages med mindst 2/3 af de fremmødte stemmeberettigede medlemmer.”

Beskrivelse af forslaget:

Forslaget indeholder en sproglig forbedring i stk. 2 vedr. reglen om
2/3 for vedtagelse af vedtægtsændringer, og der er desuden sket en modernisering af paragraffens udseende.

Begrundelse:

Forslaget har ikke nogen betydningsmæssige konsekvenser. Forslaget skal derfor udelukkende ses som en modernisering af sprog og form.

12

7. Opløsning af selskabet

Nuværende § 9:

Ӥ9:

Stk. l: Opløsning af selskabet kan kun ske, når forslag herom er udsendt til medlemmerne efter samme regler som ovenfor i § 8, stk. l, og vedtaget på 2 på hinanden følgende generalforsamlinger. Vedtagelse af opløsningen kræver, at 5/6 af de stemmeberettigede stemmer på begge generalforsamlinger stemmer for forslaget. Stk. 2: I tilfælde af opløsning tilfalder selskabets midler Dansk Blindesamfund til anvendelse inden for selskabets formål.”

Forslag:

”§ 10. Opløsning af selskabet kan kun ske, når forslag herom er er udsendt til medlemmerne efter samme regler som nævnt i § 9, stk. l og vedtaget på 2 på hinanden følgende generalforsamlinger med mindst 5/6 af de fremmødte stemmeberettigede medlemmer. Stk. 2. I tilfælde af opløsning tilfalder selskabets midler Dansk Blindesamfund til anvendelse inden for selskabets formål.”

Beskrivelse af forslaget:

Forslaget indeholder en sproglig præcisering vedr. reglen om 5/6 flertal for opløsning af selskabet. Desuden er der sket en modernisering af paragraffens udseende.

Begrundelse:

Forslaget indeholder ikke nogen betydningsmæssig ændring af opløsningsparagraffen. Forslaget skal derfor udelukkende ses som en modernisering af sprog og form.

13

Vinterbilleder fra Refsnæsskolen 1942-43

Af Aage Michelsen

Sneen lå metertyk over landskabet. Helt op til telefontrådene nåede den vel ikke, men godt på vej derop var den. Isen på Kalundborg Fjord var nok ikke helt så tyk, men isfladen lå udstrakt og var kun brudt op i sejlrenden midt mellem Refsnæs og Asnæs. Aarhusbådene måtte ofte have hjælp af isbryderne for at kunne komme gennem de meterhøje isskruninger.

For de store drenge på Vestskolen var vintereventyret i de to kolde krigsvintre en kærkommen lejlighed til at få noget spændende ud af de tvungne udetimer om eftermiddagen. Det var naturligvis ikke mindst kælkebakken, som var en del af den stejle klint lige vest for Vestskolens strandmark, der tiltrak sig stor opmærksomhed.

Der var ikke kælke nok til alle børnene, så kampen om, hvem der skulle kælke på de to populære rørkælke, en nymodens letvægtsmodel, var derfor stor. Også på Vestskolen gjaldt naturligvis den regel, at den stærkeste har magten og dermed retten til først at vælge. Hui, hvor det gik, når man fra toppen af bakken kastede sig på maven på kælken, og så bare der nedad. Pas på, dernede kommer en rødbede. Netop de før omtalte rørkælke kunnenår bakken var kørt godt til og helst også havde fået lidt overisning, nå helt ud på fjordens is. Lidt uhyggeligt var det at ende derude, hvor isen var sort og nærmest spejlblank, sæt den nu bristede.

Ved en enkelt lejlighed, jeg mener at kunne huske, det var sammen med lærerne Aage Ditmann og Erik Nergaard, var vi en søndag eftermiddag nogle drenge, der var helt ude ved den opbrudte sejlrende. Vi havde et langt tykt tov med, som vi alle var bundet fast

14

til. Ude ved sejlrenden tårnede mandshøje isskruninger sig op, som vi naturligvis ville kravle op på, men omgående fik ordre til at lade være med.

På Vestskolens grund i den nordligste side mellem frøken Kjelderups sommerhus og Kaninhuset, lå der dengang et område med nogle jernstativer kaldet hønsegårdene. Der var ikke noget net på jernstativeme længere. Vi fik fortalt, at der tidligere havde været elever, som passede disse hønsegårde og deres indvånere.

En vinterdag faldt der pludselig 20-30 cm sne, og umiddelbart derpå kom der tø og så hård frost. Den vejrsituation skabte en fantastisk snemasse, som vi kunne skære store blokke ud af. På slæder blev de transporteret over lange afstande til området ved de såkaldte hønsegårde.

Der opførte vi en veritabel sneborg. Vi havde set, hvordan de tyske soldater gravede sig ned og byggede skudskre volde, bl.a. oppe på Fyrrebakken, så vi kendte byggemetodee. Inden længe var der ikke én men hele to sneborge. Hvad var mere naturligt end at udkæmpe en gevaldig snekamp mellem de to borge. Det gik ganske hårdt til, idet kasteskytset også kunne bestå af isklumper. Flere måtte til behandling på medicinstuen hos sygeplejerske frøken Jacobsen, der bestemt ikke havde ondt af nogen med skrammer, uanset hvor grimme disse skrammer end var. Pev man lidt, kunne man nemt risikere at få en lussing oven i det hele. Raske drenge hyler ikke for sådan noget pjatteri, kunne hun iskoldt udtale.

Værst ved disse vintre var, at frosten bed så djævelsk i de bare knæ. Tøj var noget af en mangelvare, derfor var der kun mulighed for at udstyre os med korte bukser, sommer såvel som vinter. Godt at det var påbudt, at man skulle have kedeldragt på, når man legede ude, men megen varme var der ikke i den kedeldragt. Et middel mod de ru blåfrosne knæ og lår var glyserin, som også blev udleveret på medicinstuen hos den før omtalte frøken Jacobsen. Jeg husker også enkelte spændende vintersøndage, hvor hr. Øhr forbarmede sig over de store drenge på Vestskolen og gav lov til at

15

vi måtte opstille den modeljebane med tilhørende lokomotiver og vogne, som skolen havde arvet efter en drenge inde i Kalundborg, der var afgået ved døden.

Jeg mener at kunne huske, at der på låget af den kiste, hvori toget var pakket ned, stod malet Jørgen og så et efternavn, der begyndte med O, muligvis var det Olsen. Det var bestemt ikke noget, man sådan bare fik lov at lege med.

Det tog mange timer at udlægge skinnelegemet og få sat elektrisk strøm til. Når banen var udlagt i fuld længde, fyldte den hele gulvet i den store opholdsstue kaldet Børsen. Lige som legen gik allerbedst, måtte vi igen pakke banen sammen, der var ikke længe til aftensmaden, der blev slået på gongonen, vi måtte stille op på række uden for spisesalen.

Derefter var der ikke længe til, der skulle synges aftensang. Fred hviler over land og by, sang vi med lyse drengestemmer iblandet brummen fra dem, der allerede var gået i overgang. Uden for i verden rasede krigen videre på fuld styrke.

Finale

Det var så, hvad vi havde valgt at bringe i dette nummer af Nyhedsbrevet. Har stofet givet anledning til, at du har lyst til at udtrykke dig i det næste nummer, så kontakt redaktøren.

Nyhedsbrevet har deadline 15. november og vil udkomme primo januar 2003 (dermed blad nr. l).

ISSN: 1398-0238. – Nøgletitel: Nyhedsbrev. – Blindehistorisk Selskab