Nyhedsbrev September 02
Blindehistorisk Selskab
Nyhedsbrev
SEPTEMBER 2002
INDHOLD
Redaktionelt
Set i Bakspejlet
Formanden har ordet
Aktiviteter i den nærmeste fremtid
Forslag til ændring af selskabets love
Vinterbilleder fra Refsnæsskolen
Finale
Redaktionelt
Velkommen til læsning af endnu et nummer af selskabets nyhedsbreve. Det var så den sommer. Vi vil huske den som sommeren med nogle ekstremt varme perioder og sommeren med nogle lige så ekstreme perioder med mere end rigeligt vand. Desværre kan jeg ikke sige, at strømmen af indsendt stof til redaktionen også har været ekstrem stor. Dog har jeg modtaget et par indlæg, som må ligge over denne gang. I dette nummer har vi bl.a. noget organisatorisk stof, som af tidsmæssige årsager skal bringes. Det er mit håb, at netop dette stof vil give anledning til nogen debat i Nyhedsbrev nr. 4. Jeg skal endvidere erindre om, at du også kan modtage nyhedsbrevene indtalt på bånd. Ønsker du at skifte til dette medie, kontakt da redaktøren.
Blindehistorisk Selskab
Nyhedsbrev nr. 3 Udkommet primo september 2002
Redaktør Aage Michelsen Drastrup Skovvej 43 A. 9200 Aalborg SV. Telefon 98 18 52 88
Adresseliste over bestyrelsen i Blindehistorisk Selskab: Formand Thorkild Olesen, Bogfinkevej 23, st. tv., 8210 Århus V. Telf.nr.: 86 16 19 08. E-post: th.olesen@stofanet.dk Kasserer Arne Krogh, Abildgårdsvej 16,
2. th., 2830 Virum. Telf.nr. 45 85 94 19. E-post: abkrogh@mail.dk. Næstformand Karsten Ahrens, Højvangen 15, 4470 Svebølle. Telf.nr.: 59 29
32 92. E-post: karsten.ahrens@ get2net.dk. Sekretær René Ruby Larsen, Lyshøjgårdsvej 93, 2. l, 2500 Valby. Telf.nr.: 36 30 77 68. Suppleanter:
Bente Krogh og Else Ahrens.
Set i bakspejlet
Under denne overskrift vil der, når stof forefindes, blive bragt små artikler om relevante emner, der er foregået siden sidste udsendelse.
Historisk temadag
AF AAGE MICHELSEN
Torsdag den 23. maj 2002 havde Dansk Bndesamfund inviteret til en temadag om blindes historie. Mødet fandt sted på hovedkontoret Thorasvej 35.
Kl. 10.30 kunne næstformand i Dansk Blindesamfund Kurt Nielsen byde velkommen til 29 personer, der havde taget imod invitationen i medlemsbladet. Derefter redegjorde Jørgen Echmann for det hidtidige arbejde i den af Dansk Blindesamfund nedsatte arbejdsgruppe. Den efterfølgende debat gav yderligere stof til gruppens fortsatte arbejde. Efter frokost kørte deltagerne i bus til Blindeinstituttet på Rymarksvej, hvor Mogens Bang og Henning Eriksen viste rundt i det spændende blindehistoriske museum.
Det skortede ikke på opfordringer til, at enkeltpersoner eller lokalkredse arrangerer besøg i museet. Kl. 16 var den officielle del af arrangementet tilendebragt.
I anledning af offentliggørelsen afKjædeordenens arkiver og dermed muligheden for udgivelsen af Kristian Larsens bog havde ordenen inviteret til en såkaldt historisk middag kl. 19 i ordenens lokaler i Klærkegade 10 A. I alt 43 personer, hvoraf de fleste var ordenens søstre og brødre, deltog i det meget festlige arrangement,
hvor en lang række talere fremhævede det smukke initiativ, som Kjædeordenen havde vist ved dels i 1811 at starte undervisning af blinde længe før offentlige instanser tænkte i de baner, og dels ved at man nu havde taget initiativ til registrering af det meget omfattende arkivmateriale og derved åbnet mulighed for, at Kristian Larsen kunne skrive og udgive bogen „Til Gavn for Menneskeheden og Fædrenelandet.”
Det blev midnat, før man kunne sætte punktum for en spændende dag og aften.
Blindehistorisk Selskab har ydet støtte til udgivelsen af Kristian Larsens bog med 5.000 kr.
NB. Bogen „Til Gavn for Menneskeheden og Fædrenelandet” er indtalt og kan lånes på DBB.
Aktiviteter i den nærmeste fremtid
Når disse linier læses, har en stor gruppe medlemmer deltaget i Danmarks Blindebiblioteks (DBB) 50 års jubilæum 6. september.
Det planlagte besøg i Kjædeordenen i Klærkegade 10A i København har endnu ikke kunnet datosættes. Der pågår for tiden en renovering bl.a. af ordenssalen, som ikke er tilendebragt. Vi beder derfor vore læsere bemærke meddelelse om dette arrangement, når det bringes i Dansk Blindesamfunds medlemsblad.
Formanden har ordet
På generalforsamlingen i februar i år havde den daværende bestyrelse fremlagt forslag til vedtægtsændringer. Dette forslag blev imidlertid trukket tilbage, da formalia vedrørende udsendelse af vedtægtsændringsforslag ikke var overholdt, og da generalforsamlingen ønskede mulighed for at sammenligne forslaget med de nugældende vedtægter.
I det efterfølgende punkt i dette nyhedsbrev vil man finde et forslag til vedtægtsændringer, som både indeholder mulighed for at sammenligne med de nugældende vedtægter samt begrundelser for ændringsforslagene. Det er et større pædagogisk projekt at lave sådan en fremstilling, så den også bliver læselig for punktlæsere, men jeg håber, at det er lykkes for mig.
Jeg håber, at medlemmerne vil benytte muligheden for at komme med indlæg om dette vedtægtsændringsforslag til det næste nyhedsbrev. Bestyrelsen vil være meget lydhøre for sådanne indlæg, så der vil stadig være mulighed for at påvirke det endelige forslag. Næste nyhedsbrev har deadline den 15. november 2002. Se adressen på redaktøren andetsteds i brevet.
For en god ordens skyld skal jeg gøre opmærksom på, at bestyrelsen med det fremlagte forslag her i nyhedsbrevet har modtaget et vedtægtsændringsforslag jf. vedtægternes § 8, stk. l. Forslaget vil
– med eller uden rettelser som følge af indlæg fra medlemmerne blive udsendt sammen med indkaldelsen til den ordinære generalforsamling, som for øvrigt afholdes søndag den 16. marts 2003 på Fuglsangcentret i Fredericia. Mere om selve generalforsamlingen følger senere.
Vedtætsændrmsforsla
Af Thorkild Olesen
I det følgende skal jeg fremlægge bestyrelsens forslag til vedtægtsændringer. Forslaget er det samme, som generalforsamlingen behandlede i februar 2002, og som blev trukket tilbage af bestyrelsen.
Denne gennemgang vil være opbygget således, at der først vil være et afsnit med ordlyden i de nuværende vedtægter, herefter vil der være et afsnit med forslagets ordlyd, samt et afsnit med beskrivelse af de foreslåede ændringer. Til sidst vil der være et afsnit med en begrundelse for forslaget.
Jeg håber, at det vil være en overskuelig fremgangsmåde, samt at det vil give anledning til debat her i nyhedsbrevet.
Nedenfor følger gennemgangen af vedtægtsændringsfors laget.
l. Selskabets navn
Nuværende § l:
”§ l: Foreningens navn er Blindehistorisk Selskab.”
Forslag:
”§ l. Foreningens navn er: Danmarks Blindehistoriske Selskab.”
Beskrivelse af forslaget:
Forslaget indebærer, at selskabet får nyt navn, samt at selskabets initialer bliver de samme, som Dansk Blindesamfunds.
Begrundelse:
Bestyrelsen ønsker med navneændringen at understrege over for evt. udenlandske samarbejdspartnere, at dette er Danmarks Blindehistoriske Selskab.
Og så synes vi også, at det er lidt sjovt med sammenfaldet i forbogstaver med Dansk Blindesamfund.
2. Selskabets formål
Nuværende § 2:
”§ 2: Selskabets formål er:
a) At udbrede kendskabet til blindes historie.
b) At udbrede kendskabet til og anvendelsen afBlindehistorisk Museums samlinger.
c) At støtte og medvirke til udbygningen og bevarelsen af Blindehistorisk Museums samlinger.”
Forslag:
”§ 2. Selskabets formål er:
a) At udbrede kendskabet til blindes historie.
b) At udbrede kendskabet til og anvendelsen af eksisterende blindehistoriske samlinger og arkivalier.
c) At støtte og medvirke til udbygningen og bevarelsen af blindehistoriske samlinger med henblik på en senere egentlig museumsdannelse til gavn for forskning og formidling.”
Beskrivelse af forslaget:
Forslaget indebærer, at selskabet fremover skal arbejde for bevarelse og fremme af eksisterende blindehistoriske samlinger og arkivalier. Selskabets formål er altså udvidet til at dække alle samlinger i Danmark og endvidere omfattes arkivalier også af selskabets formål. Målet er stadig at få en enkelt blindehistorisk samling, som
kan sikre de forskellige remediers bevarelse, og som kan stå for forskning og formidling af vores historie.
Begrundelse:
De nuværende vedtægter omtaler udelukkende udbredelse af kend- ( skab til samt bevarelse og udbygning afBlindehistorisk museum. ( Der findes imidlertid også en studiesamling på Refsnæsskolen, som selskabet også bør arbejde for at bevare og udbygge, og der findes endvidere arkivalier både offentligt og privat (herunder i Dansk Blindesamfund), som vi også må interessere os for.
3. Nyhedsbrevet
Der findes ikke en selvstændig paragraf om nyhedsbrevet i de nugældende vedtægter.
Forslag:
”§3. Selskabet udsender et nyhedsbrev, så ofte det er praktisk og økonomisk muligt, dog mindst to gange årligt.”
Beskrivelse af forslaget:
Bestyrelsen foreslår, at nyhedsbrevet optages som en del af vedtægterne, så det bliver en forpligtelse for kommende bestyrelser at udsende mindst to nyhedsbreve om året.
Begrundelse:
Det er bestyrelsens opfattelse, at nyhedsbrevet er selskabets vigtigste funktion, idet den sikrer kommunikationen mellem bestyrelsen og medlemmerne og mellem medlemmerne internt. Med dette for- , slag mener vi i bestyrelsen at have sikret en mere kontinuerlig kom- • munikation, idet en indføjelse i vedtægterne forpligter fremtidige bestyrelser til at lave mindst to nyhedsbreve årligt.
Som en konsekvens af forslaget sker der ændringer i nummereringen af de efterfølgende paragraffer.
4. Selskabets generalforsamling og bestyrelse
Nuværende §4:
Ӥ4:
Stk. l: Ordinær generalforsamling afholdes hvert år i januar kvartal. Den ordinære generalforsamling indkaldes med 4 ugers varsel. Stk. 2: Generalforsamlingen, der er selskabets højeste myndighed, vælger en bestyrelse på 5 medlemmer. Formand og kasserer vælges ved særskilte valg.
Formand og 2 bestyrelsesmedlemmer vælges i lige år. Kasserer og l bestyrelsesmedlem vælges i ulige år. Endvidere vælges 2 suppleanter, 2 revisorer og l revisorsuppleant. Suppleanter, revisorer og revisorsuppleant vælges for l år ad gangen.
Stk. 3: Formanden og mindst 2 bestyrelsesmedlemmer skal opfylde betingelserne for at være medlemmer af Dansk Blindesamfund. Stk. 4: Kontingentet fastsættes på den ordinære generalforsamling.”
Forslag:
”§ 5. Ordinær generalforsamling afholdes hvert år i januar kvartal. Den ordinære generalforsamling indkaldes med 4 ugers varsel. Stk. 2. Generalforsamlingen, der er selskabets højeste myndighed, vælger en bestyrelse på 5 medlemmer. Formand og kasserer vælges ved særskilte valg. Formand og 2 bestyrelsesmedlemmer vælges i lige år. Kasserer og
( l bestyrelsesmedlem vælges i ulige år.
[ Endvidere vælges hvert år 2 suppleanter, 2 bilagskontrollanter og l suppleant for disse.
I øvrigt konstituerer bestyrelsen sig på førstkommende bestyrelsesmøde efter generalforsamlingen.
Formanden indkalder til bestyrelsesmøder ved udsendelse af en dagsorden, så ofte han skønner det nødvendigt dog mindst 4 gange årligt.
Stk. 3. Formanden og mindst 2 bestyrelsesmedlemmer skal opfylde betingelserne for medlemskab af Dansk Blindesamfund. Stk. 4. Kontingentets størrelse fastsættes på den ordinære generalforsamling.”
Beskrivelse af forslaget:
Det nye forslag indeholder to ændringer, nemlig at revisorer ændrer betegnelse til bilagskontrollanter og at der fastsættes et minimum for bestyrelsesmøder pr. foreningsår samt formandens forpligtelse til at indkalde disse.
Begrundelse:
For så vidt angår ændrngen af betegnelse fra revisor til bilagskontrollanter er der ikke noget dramatisk idet. Selskabets økonomi er ikke den største, så at kalde dem, der skal påse kasserens transaktioner for revisorer er noget storladent. Der er altså udelukkende tale om en sproglig ændring.
Hvad angår tilføjelsen om antallet af bestyrelsesmøder og formandens forpligtelse til at indkalde til disse, er der tale om en præcisering i forhold til de nugældende vedtægter. Det er ganske normalt, at man fastsætter et antal bestyrelsesmøder i foreningers vedtægter, samt at det er formandens forpligtelse at sørge for overholdelse af denne regel.
10
5. Ekstraordinær generalforsamling
Nuværende § 7:
Ӥ7:
Stk. l: Der skal afholdes ekstraordinær generalforsamling, hvis bestyrelsen eller l O % af medlemmerne anmoder herom. Stk. 2: Den ekstraordinære generalforsamling skal varsles med mindst 4 uger.”
Forslag:
”§ 8. Der skal afholdes ekstraordinær generalforsamling, hvis bestyrelsen eller mindst 10 pet. af medlemmerne anmoder herom. Stk. 2. Anmodningen skal være skriftlig og indeholde en kort beskrivelse af den problemstilling, der ønskes behandlet. Stk. 3. Den ekstraordinære generalforsamling skal indkaldes med mindst 4 ugers varsel.”
Beskrivelse af forslaget:
Forslaget indeholder en ændring i forhold til de nugældende vedtægter, nemlig at det i stk. 2 fastsættes, at der skal indsendes en kort, skriftlig anmodning om den ekstraordinære generalforsamling indeholdende en beskrivelse af problemstillingen, som ønskes drøftet.
Begrundelse:
Ændringen skal ses som et forsøg på at fa et godt grundlag for en ekstraordinær generalforsamling, såfremt en sådan måtte blive nødvendigt. Forslaget indebærer, at bestyrelsen ved indkaldelse til ekstraordinær generalforsamling kan oplyse medlemmerne om, hvad generalforsamlingen drejer sig om, hvilket vel må siges at være en fordel for medlemmerne.
11
6. Vedtægtsændringer
Nuværende § 8:
Ӥ8:
Stk. l: Forslag til vedtægtsændringer til behandling på den ordinære generalforsamling sendes til bestyrelsen inden l .januar. Forslag til vedtægtsændringer udsendes til medlemmerne med indkaldelsen til generalforsamlingen.
Stk. 2: Vedtægtsændringer skal vedtages med mindst 2/3 af de fremmødte stemmer.”
Forslag:
”§ 9. Forslag til vedtægtsændringer til behandling på den ordinære generalforsamling sendes til bestyrelsen inden l .januar. Forslag til vedtægtsændringer udsendes til medlemmerne sammen med indkaldelsen til generalforsamlingen.
Stk. 2. Vedtægtsændringer skal vedtages med mindst 2/3 af de fremmødte stemmeberettigede medlemmer.”
Beskrivelse af forslaget:
Forslaget indeholder en sproglig forbedring i stk. 2 vedr. reglen om
2/3 for vedtagelse af vedtægtsændringer, og der er desuden sket en modernisering af paragraffens udseende.
Begrundelse:
Forslaget har ikke nogen betydningsmæssige konsekvenser. Forslaget skal derfor udelukkende ses som en modernisering af sprog og form.
12
7. Opløsning af selskabet
Nuværende § 9:
Ӥ9:
Stk. l: Opløsning af selskabet kan kun ske, når forslag herom er udsendt til medlemmerne efter samme regler som ovenfor i § 8, stk. l, og vedtaget på 2 på hinanden følgende generalforsamlinger. Vedtagelse af opløsningen kræver, at 5/6 af de stemmeberettigede stemmer på begge generalforsamlinger stemmer for forslaget. Stk. 2: I tilfælde af opløsning tilfalder selskabets midler Dansk Blindesamfund til anvendelse inden for selskabets formål.”
Forslag:
”§ 10. Opløsning af selskabet kan kun ske, når forslag herom er er udsendt til medlemmerne efter samme regler som nævnt i § 9, stk. l og vedtaget på 2 på hinanden følgende generalforsamlinger med mindst 5/6 af de fremmødte stemmeberettigede medlemmer. Stk. 2. I tilfælde af opløsning tilfalder selskabets midler Dansk Blindesamfund til anvendelse inden for selskabets formål.”
Beskrivelse af forslaget:
Forslaget indeholder en sproglig præcisering vedr. reglen om 5/6 flertal for opløsning af selskabet. Desuden er der sket en modernisering af paragraffens udseende.
Begrundelse:
Forslaget indeholder ikke nogen betydningsmæssig ændring af opløsningsparagraffen. Forslaget skal derfor udelukkende ses som en modernisering af sprog og form.
13
Vinterbilleder fra Refsnæsskolen 1942-43
Af Aage Michelsen
Sneen lå metertyk over landskabet. Helt op til telefontrådene nåede den vel ikke, men godt på vej derop var den. Isen på Kalundborg Fjord var nok ikke helt så tyk, men isfladen lå udstrakt og var kun brudt op i sejlrenden midt mellem Refsnæs og Asnæs. Aarhusbådene måtte ofte have hjælp af isbryderne for at kunne komme gennem de meterhøje isskruninger.
For de store drenge på Vestskolen var vintereventyret i de to kolde krigsvintre en kærkommen lejlighed til at få noget spændende ud af de tvungne udetimer om eftermiddagen. Det var naturligvis ikke mindst kælkebakken, som var en del af den stejle klint lige vest for Vestskolens strandmark, der tiltrak sig stor opmærksomhed.
Der var ikke kælke nok til alle børnene, så kampen om, hvem der skulle kælke på de to populære rørkælke, en nymodens letvægtsmodel, var derfor stor. Også på Vestskolen gjaldt naturligvis den regel, at den stærkeste har magten og dermed retten til først at vælge. Hui, hvor det gik, når man fra toppen af bakken kastede sig på maven på kælken, og så bare der nedad. Pas på, dernede kommer en rødbede. Netop de før omtalte rørkælke kunnenår bakken var kørt godt til og helst også havde fået lidt overisning, nå helt ud på fjordens is. Lidt uhyggeligt var det at ende derude, hvor isen var sort og nærmest spejlblank, sæt den nu bristede.
Ved en enkelt lejlighed, jeg mener at kunne huske, det var sammen med lærerne Aage Ditmann og Erik Nergaard, var vi en søndag eftermiddag nogle drenge, der var helt ude ved den opbrudte sejlrende. Vi havde et langt tykt tov med, som vi alle var bundet fast
14
til. Ude ved sejlrenden tårnede mandshøje isskruninger sig op, som vi naturligvis ville kravle op på, men omgående fik ordre til at lade være med.
På Vestskolens grund i den nordligste side mellem frøken Kjelderups sommerhus og Kaninhuset, lå der dengang et område med nogle jernstativer kaldet hønsegårdene. Der var ikke noget net på jernstativeme længere. Vi fik fortalt, at der tidligere havde været elever, som passede disse hønsegårde og deres indvånere.
En vinterdag faldt der pludselig 20-30 cm sne, og umiddelbart derpå kom der tø og så hård frost. Den vejrsituation skabte en fantastisk snemasse, som vi kunne skære store blokke ud af. På slæder blev de transporteret over lange afstande til området ved de såkaldte hønsegårde.
Der opførte vi en veritabel sneborg. Vi havde set, hvordan de tyske soldater gravede sig ned og byggede skudskre volde, bl.a. oppe på Fyrrebakken, så vi kendte byggemetodee. Inden længe var der ikke én men hele to sneborge. Hvad var mere naturligt end at udkæmpe en gevaldig snekamp mellem de to borge. Det gik ganske hårdt til, idet kasteskytset også kunne bestå af isklumper. Flere måtte til behandling på medicinstuen hos sygeplejerske frøken Jacobsen, der bestemt ikke havde ondt af nogen med skrammer, uanset hvor grimme disse skrammer end var. Pev man lidt, kunne man nemt risikere at få en lussing oven i det hele. Raske drenge hyler ikke for sådan noget pjatteri, kunne hun iskoldt udtale.
Værst ved disse vintre var, at frosten bed så djævelsk i de bare knæ. Tøj var noget af en mangelvare, derfor var der kun mulighed for at udstyre os med korte bukser, sommer såvel som vinter. Godt at det var påbudt, at man skulle have kedeldragt på, når man legede ude, men megen varme var der ikke i den kedeldragt. Et middel mod de ru blåfrosne knæ og lår var glyserin, som også blev udleveret på medicinstuen hos den før omtalte frøken Jacobsen. Jeg husker også enkelte spændende vintersøndage, hvor hr. Øhr forbarmede sig over de store drenge på Vestskolen og gav lov til at
15
vi måtte opstille den modeljebane med tilhørende lokomotiver og vogne, som skolen havde arvet efter en drenge inde i Kalundborg, der var afgået ved døden.
Jeg mener at kunne huske, at der på låget af den kiste, hvori toget var pakket ned, stod malet Jørgen og så et efternavn, der begyndte med O, muligvis var det Olsen. Det var bestemt ikke noget, man sådan bare fik lov at lege med.
Det tog mange timer at udlægge skinnelegemet og få sat elektrisk strøm til. Når banen var udlagt i fuld længde, fyldte den hele gulvet i den store opholdsstue kaldet Børsen. Lige som legen gik allerbedst, måtte vi igen pakke banen sammen, der var ikke længe til aftensmaden, der blev slået på gongonen, vi måtte stille op på række uden for spisesalen.
Derefter var der ikke længe til, der skulle synges aftensang. Fred hviler over land og by, sang vi med lyse drengestemmer iblandet brummen fra dem, der allerede var gået i overgang. Uden for i verden rasede krigen videre på fuld styrke.
Finale
Det var så, hvad vi havde valgt at bringe i dette nummer af Nyhedsbrevet. Har stofet givet anledning til, at du har lyst til at udtrykke dig i det næste nummer, så kontakt redaktøren.
Nyhedsbrevet har deadline 15. november og vil udkomme primo januar 2003 (dermed blad nr. l).
ISSN: 1398-0238. – Nøgletitel: Nyhedsbrev. – Blindehistorisk Selskab
Nyhedsbrev September 03
Blindehistorisk Selskab
danmarks blindehistoriske selskab
nyhedsbrev nr. 3
september 2003
indhold:
Redaktionelt
Adresseænring
En venlig hilsen fra kassereren
Et godt tilbud
Toner fra mulmet
Kommende aktiviteter
finale
redaktør aage michelsen
drastrup skovvej 43 a. 9200 aalborg sv.
telefon 98185288.
velkommen til læsningen af nyhedsbrev nr. 3 i 2003. nu er vi på vej mod efteråret og vinter. endnu kan vi vel opleve nogle dejlige septemberdage med høj himmel og strålende sol. forude venter vinterhalvårets kulde og mørke. men også det har jo sin charme og sine helt specielle aktiviteter, som vi kun beskæftiger os med i den mørke tid.
sommeren bød, blindehistorisk set, ikke på de store oplevelser. her i nyhedsbrevet bringes der en vigtig meddelelse fra selskabets formand, og kassereren sender os en venlig hilsen.
efteråret byder på et par spændende oplevelser, som ikke kan nå at blive refereret i dette nummer. i dbs er man så småt gået igang med forberedelserne til det forestående 100 års jubilæum. læs mere om dette spændende projekt under punktet „et godt tilbud.” en gammel beskrivelse af, hvordan en blind dreng opfattede verden for rigtig mange år siden, skildres i artiklen „toner fra mulmet.” der er lidt nyt om kommende aktiviteter i selskabet, læg mærke til begivenhederne, når de også annonceres i dbs’ medlemsblad og mød talstærkt frem. god fornøjelse med læsningen af nyhedsbrevet.
aage michelsen
danmarks blindehistoriske selskab — bestyrelsen: formand thorkild olesen, søskrænten 142, stavtrup, 8260 viby j. tlf.nr.: 86161908.
e-post: th.olesen@stofanet.dk. kasserer: arne krogh, abildgårdsvej 16, 2. th., 2830 virum. tlf.nr. 45859419. e-post: abkrogh@mail.dk næstformand karsten ahrens, højvangen 15, 4470 svebølle. tlf.nr.: 59293292. e-post: karsten.ahrens@get2net.dk sekretær: rené ruby larsen, lyshøjgårdsvej 93, 2. 1, 2500 valby. tlf.nr.: 36307768. redaktør: aage michelsen, drastrup skovvej 43 a, drastrup, 9200 aalborg sv. tlf.nr.: 98185288. suppleanter: bente krogh og else ahrens.
i sommerens løb har selskabets formand rykket teltpælene op, og slået pløkkerne i et nyt sted. nej, — han er ikke blevet campist, — men er blot flyttet til ny adresse. thorkild olesen, søskrænten 142, stavtrup, 8260 viby j. telefon og e-post er som tidligere.
en venlig hilsen fra kassereren
girokortet til brug for indbetaling af kontingentet for 2003 er for længst udsendt. langt de fleste medlemmer har også indbetalt deres kontingent, og dermed sikret økonomien i selskabet endnu et år. der er tilsyneladende nogle få medlemmer, som enten har glemt at få kontingentet indbetalt, eller måske har de af uforklarlige grunde ikke modtaget et indbetalingskort, så kontakt mig snarest. jeg vil hurtigt kunne afgøre det. skulle du ikke have modtaget et indbetalingskort, vil jeg fremsende et nyt.
mange venlige hilsner
arne krogh, telf. 45859419
som bekendt vil dbs kunne fejre sit 100 års jubilæum i 2011. både i dbs’ og i selskabets ledelse, er man så småt gået i gang med at samle nogle af de mange brikker, der til sin tid skal udgøre det store billede i puslespillet, som skal handle om blindes egen historie.
i øjeblikket er et korps af historieformidlere ved at blive uddannet – klædt på til – at kunne formidle denne spændende historie. det er tanken, man skal nå ud til en større kreds af dbs’ medlemmer. først og fremmest vil man tilbyde denne historiske oplevelse til dbs’ lokalkredse, altså til medlemsmøder, klubeftermiddage eller aftener etc.
det er håbet, at rigtig mange af dbs’ medlemmer vil være interesserede i at høre om, hvordan blindes tilværelse har ændret sig fra en tid, hvor der herskede stor fattigdom og nød og frem til vore dages velfærd. vi vil derfor henstille til selskabets medlemmer, at i hver især gør noget for at skabe interesse for projektet, eksempelvis ved at tale for sagen i klubber og med jeres kredsbestyrelser.
det er vigtigt, at så mange medlemmer af dbs som muligt bliver gjort bevidste om den kamp, vore forfædre i blindeverdenen har kæmpet, for at vi i dag kan glæde os over, hvor langt vi nu er kommet. kun ved at være godt forberedte, kan vi virkelig få noget ud af det store jubilæum i 2011.
hvis du ikke kender dine rødder, kan du ikke forstå nutiden og være med til at kæmpe for fremtiden. men husk tilbudet om en historieformid-ler gælder først efter årsskiftet 2004.
ja, mulmet lå omkring mig, men ikke i mig. lyset var stængt ude fra mig, men derfor var det, der blev tilbage, ikke mørke. i mulmet lød der toner, rislende kildevæld, der i mit sind fødte en række af oplevelser og billeder, der også gjorde min barndom til en køn og lykkelig tid. jeg vil prøve at lade dem lytte til nogle af tonerne fra mulmet og lade dem møde nogle af de kildevæld, der blev mit livs rige og stærke grundvold. jeg vil vise dem, at det mørke, der indhylder blinde, aldeles ikke behøver at være det passive og øde mulm.
en morgen i august for mange år siden tog min fader mig ved hånden og spadserede med mig til nårup station. en fjerdingvej, som det hed, fra mit hjem. der var gået mange forberedelser forud for dette opbrud. vi havde vandret mange ture fra doktor til sognerådsformand, fra degn til præst og mange flere steder endnu. der var blevet skrevet til københavn efter skema til ansøgning om min optagelse på blindeinstituttet. skemaet var i behørigt udfyldt stand tilbagesendt med påtegning om betaling fra amt og kommune. det reglementerede udstyr skulle fremskaffes, hvad der ikke var let i et nærmest fattigt hjem.
foruden hverdags- og søndagstøj samt to par sko skulle jeg medbringe 6 skjorter, 4 uldtrøjer, 4 par strømper og 6 lommetørklæder. men alt dette var altså nu bragt i orden, og øjeblikket var kommet, da afrejsen skulle foregå.
skønt der vel nok har fundet en rørende afsked sted med min mor og mine brødre, mindes jeg slet ikke noget om vemod eller den slags. jeg var blot optaget af, at jeg stod ved døren ind til noget helt nyt. noget stort, der ville fylde mig med spænding og betagelse. jeg tror, jeg nærmest var stolt og glad over, vi endelig var nået så vidt. som landboere, der ihvertfald dengang havde for skik, nåede vi stationen længe før togtid. toget var endnu ikke kørt fra assens, og det skulle passere tre pladser inden nårup. vi sad lidt i ventesalen, men så sagde far pludselig: vi har god tid, skal vi ikke gå over og købe os hver en seltser? over, var hos købmanden på den anden side af gaden. det var noget meget sjældent, at far var i spenderer-hjørnet. hans meget små indtægter som arbejdsmand tillod det ikke. når det nu kom over ham, var det sikkert blot for, at han ville vise sin godhed for mig, nu jeg skulle hjemmefra, derfor syntes jeg, det var så rørende.
en seltser var noget lignende en soda- eller citronvand. den smagte godt, og med det i maven, steg vi ind i toget, da det endelig langt om længe indfandt sig. i kupeen fik far snart tændt piben, og mens han passiarede med nogle medrejsende, døsede jeg hen og begyndte allerede halvdrømmende at tumle med problemet: københavn. jeg hørte i fantasien larmen fra hovedstadsgadernes myldrende lyde. jeg var på kongens slot og hørte de kongelige stemmer tale til mig. jeg hørte soldater spille og marchere. jeg følte hele den nye verdens forunderlighed og farvepragt omgive mig: cirkus, teatre, hoteller og lignende, som fynske hovedstadsrejsende efter hjemkomsten havde berettet om. alt, hvad der var blevet opsuget af hjernen, snurrede rundt i en kaotisk blanding for mig, mens toget med mange og lange standsninger træt sneglede sig afsted hen over min kære, kønne fødeø.
kun ved holdestederne vågnede jeg op og inddrak begærligt de der klingende lyde. først dampfløjtens kraftige vræl lidt før indkørslen, dernæst når vi holdt, en klokke med to toner: ding-ding-ding-ding. så lokomotivets hvæsen, når dampen lukkedes ud.
kupédørenes op- og ilukning, mennesker der hilste goddag eller farvel, småbørn der græder og så rangermaskinerne, der hvinede på sidesporene.
endelig lød et klingert slag på en ny klokke, konduktøren peb i sin fløjte en lang og en kort — gennemtrængende høje toner.
stationsforstanderens høns kunne blive bange ved lyden, baske med vingerne og skræppe op i mange klangvariationer. så satte maskinen i med et langt og et kort stød i fløjten, og under en imponerende stønnen flyttedes vi langsomt og velovervejet videre ad vejen mod næste holdeplads. jeg sank på ny hen i min døs, og der blev igen travlhed i hjernen.
når jeg nu tænker tilbage på min barndom og denne første københavnerrejse, slår det mig med forundring, hvor stor magt og vidtfavnende evne, drømme og fantasi kan have i et sind, der i virkeligheden er fuldstændig ukendt med det, tankerne bakser med, selv i et blindt barns hoved. tegning og farve kan vise sig på en sådan bestemt måde, at det ligefrem kan blive synligt selv for os, der i vågen tilstand ikke ejer et gran af syn. ting, hvis beståen vi ikke aner det mindste om, kan blive levende for indbildningen, at vi synes, det er noget, vi har kendt længe.
tit kan disse forestillinger måske have udspring i et eller andet, vi for lang tid siden har hørt, men oftest er det umuligt at påpege fænomenets vej tilbage, fordi den egentlige hukommelse for længst har kastet dets fremkomst udenbords. men så meget beviser det, at blinde, selv om deres ydre liv kan synes stillestående, er i besiddelse af anlæg og kræfter i deres indre tilværelse, der, hvis de får lov til at komme til virksom udfoldelse, kan gøre os til arbejdende og gangbare værdier i et arbejdende samfund.
det kan være, der må kloge og nænsomme gartnere til, for at få de skjulte spirer frem i vækst. men det kan lade sig gøre, hvad blindesagen herhjemme til fulde har vist. alt, hvad vi som børn har oplevet og erfaret navnlig gennem lyde eller berøring, lever og blomstrer i vor bevidsthed i samme grad, som vor ydre organisme styrkes og udvikles.
derfor er det af så afgørende betydning, at vi ikke hensættes i ørkesløshed og lediggang.
men vi må fortsætte rejsen. i nyborg kom vi godt og lykkeligt ind på færgen. vi fik os anbragt på en bænk på dækket, og jeg begyndte straks at samle sammen på de forskellige lyde omkring mig. der var igen gråd af småbørn, fløjten af lokomotiver og banemænd, klemten af en klokke og skovlen af kul i skibets bund.
så var der de mange mennesker, der spadserer frem og tilbage på dækket. mange samtalede og lo, der var fint knirkende støvler eller sko. der var forskel på, når folk hostede, nogle gjorde det så groft og voldsomt, som skulle de eksplodere. det var den hosteform jeg kendte hjemmefra. andre hostede så pænt og stille, at de næsten kun selv kunne høre det. det gik pludselig op for mig, at det måtte være finere og mere dannede mennesker. da hvem ved? måske endda københavnere.
jeg hørte nogen tale sammen. det lød så kønt, rent og propert, at jeg tænkte: „at det må da være præster, der har været en tur på fyn.” der var også nogle, der snakkede fynsk på en helt anden måde end far og jeg. det lød nyt, men ikke så smukt, som det jeg anså for københavnsk. nogle herrer gik med stok, som de satte selvbevidst og sikkert. jeg tænkte, det måtte være store folk med mange at kommandere over. cigarer var der også med dejlig røg. ikke sådan noget almindelig piberøg, som jeg var vandt til at lugte hjemme. altså også et bevis på, at jeg nu var blandt flotte folk, og jeg tænkte ved mig selv: „det bliver nok flottere og flottere, jo nærmere vi kommer københavn, hvor det store eventyr på en gang åbenbarer sig.”
men der var også andet at lægge mærke til. vinden, der blæste hen over dækket, fuglene, der pippede over vore hoveder og bølgernes buldren om skibets sider. jeg havde jo nok før været i nærheden af vand, men aldrig havde dette element imponeret mig, som nu.
det klang som en orkan, der fra himlen var flyttet ned i havet, hvor den uforfærdet fortsatte sin piskende og jagende flugt gennem tætte, usynlige skove. bølgerne støjede værre end en skypumpe, kogte og sydede, ja rasede så vildt, at der hele tiden fløj stænk som ækle spytklatter ind over bænkene på dækket. færgen dukkede sig somme tider lidt, men tog i øvrigt situationen med største koldblodighed. søsyg har jeg aldrig været. blev det heller ikke den dag.
far tog madpakken frem, men jeg var alt for optaget til at kunne spise noget. et enkelt stykke fik jeg dog ned, men mere blev det ikke til. pludselig sagde far: „nu sidder mor hjemme og tænker sit, kan du tro.” det gippede i mig, og jeg følte et stik helt inde i hjertet, for jeg havde jo slet ikke på hele rejsen haft plads for en tanke på moder. for første gang følte jeg lidt vemod over skilsmissen med dem derhjemme. det var ligesom det nu blev rigtig alvor med, at jeg skulle væk fra hjemmet. jeg svarede vist kun: „det tror jeg også far.” og så var den samtale forbi. i det hele taget var det kun meget korte samtaler, far og jeg førte med hinanden, jeg var bestandig opfyldt af alt det nye, der væltede ind på mig.
måske er der dem, der synes, det bare var småting, jeg lagde mærke til, så vil jeg sige, at det netop er småtingene, der betyder noget for os, for hvem billederne alene dannes gennem hørelsen. selv nu, da jeg dog nok har større menneskekundskab end for de mange år siden, er det stadig de små hørlige tilkendegivelser, der grundlægger min opfattelse.
seende mennesker tænker sikkert ikke på, så uendelig meget der ligger i talens forskellige nuanceringer i arten af de mange, uensartede håndtryk eller i gangens lette hurtige, eller langsomme tunge bevægelser. den, der ikke kan fæste sig ved et ansigtsudtryk, må danne sig sit skøn gennem tale og bevægelser. der er ikke to mennesker, der udtaler den samme sætning ens, og der er heller ikke to mennesker, der flytter benene ens. en sorgbetynget svær gamling sætter fødderne træt og tungt med lange mellemrum i gulvet. en ung, frisk og livsglad pige danser så at sige let og gratiøst hen ad fliserne. mellem disse to yderpunkter er der hundreder af store og små udsving i måden at gå på, og hvis vore ører er lydhøre nok kan disse mange forskelle sige meget om de pågældendes både fysiske og psykiske tilstand.
det er dog ikke kun dette at høre, der er så vigtigt for os, hvis det, der høres, ikke bliver opfattet af bevidstheden som et tankeklarende eller tankefødende moment, er det uden værdi og bliver kun som en mere eller mindre støjende lyd, der passerede det ydre øre. nervesystemet må være følsomt og stærkt fintmærkende, og bevidstheden skal så at sige sidde på lur og være vågen og agtpågivende over for ørets stadige, uafbrudte nyopdagelser. jeg tror ikke, man med rette kan hævde, at blinde har flere eller andre sanser, end seende. men vi har den evne og det mål at opøve vor hørelse, således at det til en vis grad også er syn. det er egentlig et studie af sig selv, sin ydre og indre organismes mangler og muligheder, vi her er inde på. derfor må det nødvendigvis også gå som overalt, hvor der er tale om studier: nogle når vidt, andre når intet.
nå, men undskyld, vi er jo på rejse. endelig var sejlturen ved at være slut. der lød et forfærdeligt brøl. straks troede jeg, det var en gal tyr, der brølte på et andet sprog end fynsk. jeg syntes, at tonen kom højt oppe fra og fik ligesom luften til at dirre. jeg skjalv lidt af forskrækkelse. men far sagde: „du skal ikke være bange, det er bare skibet, der tuder, nu skal vi snart i toget igen.”
en klokke ringede et par gange. der lød lidt skramlen efterfulgt af et bump af træ, der blev lagt. det var landgangsbroen. „nu kan vi komme i land,” sagde far.
under snakken og stor trængsel kom vi velbeholdne fra færgen og ind i toget for at tage det sidste lange stræk ind til kongens by. i kupeen var der næsten allerede fyldt på begge sider. på stationspladsen var der travlhed. som sædvanlig var der forskellige fløjter, der lod sig høre rundt om. også her lød slag på en klokke, medens det hele tiden suste og hvæste fra vort lokomotiv.
efter mange for mig ufattelige forberedelser blev der sat igang. det må have været et strengt arbejde, for jeg hørte maskinen sukke hult og dumpt, hver gang den tog et tag. denne lyd havde jeg ikke hørt på vejen. jeg troede, at det igen var tegn på noget nyt. men da jeg spurgte far, hvorfor det lød sådan her, hviskede han forsigtigt: „det er bare, fordi vi er i en vogn lige efter lokomotivet.”
som medrejsende havde vi blandt andre to damer, der snakkede i et for mig helt fremmed tungemål. siden blev jeg klar over, at det var sjællandsk. jeg sad tavs og inddrak begærligt hvert ord, de sagde, for jeg forstod godt, hvad de sagde. det var vist to solide koner, brede og svære forestillede jeg mig. deres stemmer var næsten lige dybe. derfor regnede jeg ud, de måtte være af en ældre årgang. de talte slæbende præget af god tid og velvære.
„nå, du har også været i korsør,” sagde den ene. „ja, det har jeg såmænd,” svarede den anden. „jeg skal sige os, at når jeg skal købe lidt ud over det daglige, så tager jeg gerne til korsør efter det. jeg mener, det er billigere end som i slagelse. hvad har du været i korsør efter?” „åh, jeg har været ude at se til min datter. men nu er jeg da glad, at jeg snart er hjemme igen. — ude er godt, men hjemme er bedst.” „ja, det er sandt,” lød svaret.
det syntes jeg nu ikke. jeg syntes tvært imod, at hjemme var godt, men ude var nu alligevel meget bedre. efter et ophold spurgte den ene kone far: „hvad fejler drengen?” „han er blind,” svarede far med alvor. „jeg skal ind på blindeinstituttet med ham.”
„herregud da, hvor det er sørgeligt,” sukkede konen medfølende. „ja, ja,” opmuntrede den anden. „det er trist ikke at kunne se, men vær vis på, hvad vorherre tager på en måde, det giver han altid i rigt mål på en anden.”
det var jo egentlig også helt rigtigt, hvad hun sagde, for havde jeg kunnet se, som mine brødre, var jeg jo aldrig kommet ud på denne herlige tur. så beviset på konens påstand havde jeg jo således lige ved mig. hvad der i øvrigt foregik på vejen over sjælland, mindes jeg ikke. først da vi et godt stykke hen på aftenen nåede københavn, har indtrykkene igen fæstet sig i erindringen.
på selve banegården var der et øredøvende spektakel af tog der kom eller afgik. et mylder af mennesker var på tæerne. alt føltes så overmådeligt stort og vældigt. det var da en rigtig jernbanestation. ikke sådan noget ynkeligt småtteri, som hjemme i nårup.
på perronen blev vi modtaget af en slægtning i hvis hjem, vi skulle overnatte. så vidt jeg husker, var det et sted på vesterbro. endnu mindes jeg den store rådslagning om, hvordan jeg dog skulle komme op ad de mange snirklede trapper til 5. sal, hvor vores kvarter var. træt var jeg jo nok efter alle dagens hændelser og uvant med trapper. omsider begyndte opstigningen.
far gik foran baglæns og holdt mig i begge hænder, lige bagefter kom slægtningen parat til at gribe ind, hvis noget katastrofalt indtraf. det må have været en lattervirkende procession at se på for udenforstående. imidlertid var vi kun nået den første afsats, så tog far mig i sine arme og bar mig resten af vejen.
straks følte jeg mig lidt genert over denne barnlige behandling. jeg havde hele dagen haft en stolt fornemmelse af, at nu var jeg stor. det må jo formodentlig ikke have passet. jeg faldt i en fast søvn, inden vi nåede op, så jeg må i virkeligheden have været meget lille.
næste dag blev jeg indskrevet i kjædens asyl for blinde børn, klær-kegade 10, og dermed stod jeg midt i det eventyr, hvorfra en lys og frejdig ungdom og en nyttig og virksom manddom blev resultatet af hin rejse til københavn for de mange år siden.
derfor takker jeg først gud, der kaldte den danske blindesag, og dernæst alle de mange gode, dygtige og retseende mennesker, for hvem det blev en hjertesag at øve denne for så mange medborgere så betydelige og velsignelsesrige gerning.
fredag den 12. september afvikles det første af efterårets to spændende aktiviteter med blindehistorisk sigte.
emnet er blindes arbejde før, nu og: — både firmaet blindes arbejde, men også i nogen grad begrebet blindes arbejde, altså arbejdsmuligheder i bred almindelighed, indgår i emnet. op gennem tiden har firmaet blindes arbejde betydet utroligt meget for rigtig mange blinde, såvel økonomisk som socialt. firmaet kan i 2004 markere sit 75 års jubilæum.
tidligere hovedkasserer i dbs kaj cramer vil i et indlæg forsøge at gøre rede for kronologiens data. tidligere væver jørgen dall vil fortælle om det gamle håndværk med hovedvægt på gulvkludevævning. derefter vil aage michelsen fortælle om, hvordan det var at komme i lære i blindes arbejdes butikker i 1947 og om hans senere ansættelse som ekspedient i nogle år i firmaets butikker.
vi mødes kl. 13.30 thorasvej 35 på dbs’ hovedkontor. kl. cirka 15 serveres eftermiddagskaffe med brød. kl. cirka 15.45 går vi de få hundrede meter til blindes arbejde på tomsgårdsvej, hvor erik vinding vil vise rundt i firmaets nuværende lokaler. derefter går vi tilbage til thorasvej 35, hvor der kl. 17.30 serveres smørrebrød. Øl og vand kan købes på stedet. prisen for deltagelse i eftermiddagskaffe og smørrebrød er 75 kr.
arrangementet forventes afsluttet kl. 19.30.
tilmelding sker til arne krogh på telefon 45859419 senest den 8. september.
besøg i kjædeordenens ejendom i oktober
den næste aktivitet er det længe ventede besøg i kjæde-ordenens ejendom i klærkegade 10, københavn k. ved redaktionens afslutning var der stadigvæk ikke fastsat en dato. besøget vil finde sted i oktober måned. den endelige dato vil blive annonceret i dbs’ medlemsblad.
næste nummer af nyhedsbrevet vil udkomme i december måned.
stof hertil skal være redaktionen i hænde senest 1. november 2003.
husk, at nyhedsbrevet kan fås i en trykt udgave, i punktskrift eller
på lydbånd, og du kan også læse nyhedsbrevene på hjemmesiden.
det var, hvad der var mulighed for at bringe i dette nummer af nyhedsbrevet. der erindres om, at vi fortsat meget gerne modtager stof til kommende numre.
alle mennesker har en god historie fra deres eget liv. du har også en. her i nyhedsbrevet vil vi gerne have din, hvis den på en eller anden måde har en blindehistorisk indfaldsvinkel.
det kan være barn- eller ungdomsoplevelser, noget om din erhvervsaktive alder, noget om fritidsoplevelser, kun fantasien sætter grænser for den gode historie.