Nyhedsbrev Januar 02
Blindehistorisk Selskab
Nyhedsbrev
Januar 2002
Hermed ønsker bestyrelsen medlemmerne godt nytår!
Endvidere indeholder dette hefte dagsordenen til Selskabets ordinære generalforsamling 16. februar. Se dagsorden side 2.
Derudover er der to artikler i den serie, vi har været så heldige at få lov til at udsende med erindringsbilleder forfattet af synshandicappede.
Generalforsamling 16. februar 2002 på Fuglsangcentret i Fredericia
Generalforsamlingen åbnes kl. 13, og der vil være kafe m.v. kl. 14.30. Der vil være et spandende/interessant foredrag kl. 16 ca. kl. 17 og middag kl. 18.
I forbindelse med generalforsamlingen er der bustransport fra Fredericia Banegård kl. 12.15 til Fuglsangcentret og fælles bustransport fra centret til banegården kl. 19.45.
DAGSORDEN
. Velkomst samt valg af stemmetællere og dirigent.
2. Godkendelse af dagsordenen.
3. Godkendelse af referat fra 2001. (Se side 12)
4. Bestyrelsens beretning.
5. Forelæggelse af det reviderede regnskab for 2001 til godkendelse.
6. Kontingent.
7. Bestyrelsens forslag til vedtægtsændringer.
8. Indkomne forslag.
9. Valg – A: formand. B: to bestyrelsesmedlemmer.
C: to suppleanter. D: to revisorer. E: en revisorsuppleant.
10. Eventuelt.
Tilmelding til undertegnede senest fredag l. februar 2002.
Telf. 3526 7035, fax. 3526 7036 ellerje@dkblind.dk
Jørgen Eckmann, formand
Blindehistorisk Selskab: Formand Jørgen Eckmann, Bogensegade 8, 2100 København Ø, tif. 3526 7035. Fax 3526 7036, e-postje@dkblind.dk. Næstformand Karsten Ahrens, Højvangen 15, 4470 Svebølle, tif. 5929 3292. Kasserer Ae Krogh, Abildgårdsvej 16, 2830 Virum, tif. 4585 9419. Giro 050 1697. Sekretær René Ruby Larsen, Lyshøjgårdsvej 93, 2500 Valby, tif. 3630 7768. Bestyrelsesmedlem Aage Michelsen, tif. 9818 5288. l. suppleant Bente Krogh, tif. 4585
9419. 2. sppleant Else Ahrens, tif. 5929 3292.
En beretning 60 år efter:
Da verden væltede
Om tiden før det blev almindeligt at integrere synshandicappede børn i det almindelige skolesystem.
AF AAGE MICHELSEN
Året er 1941. Jeg var 10 år gammel. Danmark havde i et års tid været besat af tyskerne. Jeg gik i skole på Bakkegårdsskolen i Gentofte, hvor jeg så småt blev konfronteret med mit synshandicap. Jeg var ikke selv klar over, jeg var dårlig til at se. Hvor skulle jeg vide det fra?
Jeg troede, alle børn så lige som jeg gjorde. Jeg kunne godt læse, hvad der stod på tavlen, blot ikke ret mange bogstaver ad gangen.
Jeg var sandt at sige ikke god til at spille fodbold. Netop som jeg havde fået øje på bolden, kom der en løbende ude fra siden og sparkede til den, og det nåede jeg slet ikke at få øje på.
Vi gider ikke have dig med Aage. Du er så dum, du kan ikke engang få øje på bolden! sagde de. Det blev jeg naturligvis ked af at høre og græd nok også lidt, når de andre ikke så det.
En dag kom min regnelærer og sagde: Du er blind Aage! Det protesterede jeg naturligvis voldsomt imod. Jeg kunne godt se skoletasken helt nede i den anden ende af klassen.
Hvorfor faldt du så over den, der står lige der? spurgte han og pegede på en taske på gulvet lige foran mig. Ganske rigtigt, den havde jeg ikke set.
Senere fortalte de voksne mig, at den måde jeg så på kaldtes kikkertsyn, og først mange år senere fik jeg at vide, at det hidrørte fra en arvelig øjensygdom, som blev kaldt retinitis pigmentosa.
En dag kom der besked fra skolen om, at j eg skulle på blindeskolen efter sommerferien. Blindeskole – et af de mange nye ord jeg skulle møde i min kommende tilværelse. Jeg fik forklaret, at jeg skulle sendes hjemmefra og kun kom hjem tre uger til jul og syv uger til sommer.
Jeg følte, jorden skred under mig. Verden bogstavelig talt væltede. Nå, der var heldigvis længe til efter sommerferien. Men ugerne, dagene gik hurtigt og pludselig var afrejsedagen der. Min far skulle følge mig til Det kgl. Blindeinstitut på Refsnæs. Jeg gik og spekulerede på, om jeg blev kongelig, når jeg ankom til den blindeskole.
Vi kørte fra Københavns hovedbanegård med damptog til Kalundborg. Selvfølgelig havde jeg, som en rask 10 års dreng, forinden været helt fremme ved lokomotivet, der prustende stod og lukkede røg og damp op af skorstenen. Jeg måtte hen og røre ved det, og selvfølgelig fik jeg skældud, fordi jeg nu havde sorte fingre. Men jeg så nu tingene bedre, når jeg først havde rørt ved dem.
Det var mørkt, da vi ankom til skolen. I døren ved Vestskolen stod en dame med briller og knold i nakken. Hun præsenterede sig over for min far som frøken Zwichy – Rigmor Zwichy.
Henvendt til mig sagde hun: Goddag lille ven, jeg er din plejemor.
– Endnu et nyt ord. – Tænk, at man, når man ikke længere havde sin egen mor, havde en plejemor. I øvrigt blev jeg lidt sur på hende, fordi hun sagde „lille ven.”
Havde jeg ikke tit nok fået at vide, at nu var jeg ved at blive stor, og så hylede man ikke fordi man faldt over noget og slog hul på knæene.
Min far og plejemor talte længe sammen over en kop te og noget kage. Der var krig og mørkelægning og deraf følgende dunkel belysning. På etagen oven over fik jeg anvist min sovesal.
Igen et af de nye ord, en sovesal. Det viste sig, at der i det sparsomt oplyste rum stod fire senge. De tre lå der allerede nogen i. Den fjerde var den, jeg skulle sove i. Ved siden af den stod en lille stol, hvor sædet kunne slås op. Den kunne man lægge sit tøj på, og under sædet var der et ganske lille rum, hvor man kunne have sine personlige toiletting.
Naturligvis græd jeg, da min far sagde farvel. Jeg hulkede vist temmelig længe. Pludselig lød der en stemme ovre fra en af de andre senge: „Du skal ikke være ked af det, vi skal nok hjælpe dig.”
Det var en af mine kommende klassekammerater, der bragte mig tilbage til livet.
Verden var væltet, men jeg var på vej til at finde en ny verden, finde en ny identitet.
På Refsnæsskolen fandt jeg hurtigt ud af, at selvfølgelig driller synshandicappede børn også hinanden. Men der fik man ikke at vide, at man var dum, bare fordi man var dårlig til at se.
(Fortsættelse følger)
KIRSTENS HISTORIE
Interview med Kirsten Andersen, Nakskov
AF MICHALA WEINCKE
Bearbejdet af Svend Jensen (tidligere hovedkasserer og formand for Dansk Blindesamfund),gennemgået og korrigeret af Kirsten Andersen.
Da jeg i 1959 tiltrådte som hovedkasserer i Dansk Blindesamfund, var tiden og vilkårene ganske anderledes end i dag. Jeg havde tid til at læse alle Dansk Blindesamfunds medlemsblade, og jeg fik derved en stor appetit på yderligere viden om historien siden blindesagen startede i Danmark.
Desværre viste det sig, at Dansk Blindesamfunds arkiv var blevet totalt ryddet omkring 1947, så der var ikke meget at hente til belysning af blindes vilkår i tiden forud.
Nå, men tiden gik jo med at klare dagen og vejen, og det med historien gled i baggrunden.
I 1993 blev jeg imidlertid bevidst om, at tiden var ved at rinde ud, hvis det skulle lykkes at bevare noget af den viden, der lå gemt i mange blindes erindring om tiden i gamle dage, og Dansk Blindesamfund satte derfor et projekt i gang, hvor nogle af vore informatører gik ud med mikrofonen og snakkede med folk, der kunne huske „de gode gamle dage.”
Vi fik mere end 50 interview ud af denne aktion, og vi deponerede et komplet sæt bånd i Nationalmuseets Folkemindesamling. En ting er jo imidlertid at have sikret disse mange minder for eftertiden i form afbåndinterviewene, noget andet er selvfølgelig, at få alle disse mange informationer spredt, så vi alle kan få glæde af dem.
Efterfølgende har jeg forsøgt mig med en beskrivelse af et af de mange interview, der fortælles noget om tiden under og efter l. verdenskrig.
Jeg ser nu til min store glæde, at vores hovedbestyrelse i Dansk Blindesamfund har taget spørgsmålet om „vores historie” op, og det kunne måske føre til, at flere fik lyst til at dykke ned i de mange bånd for at viderebringe de mange informationer, der ligger gemt. Hermed altså en smagsprøve.
Lidt af historien om Kirsten
Den 16. august 1907 var en glædens dag hos toldassistent Mikkelsens i Randers.
Familiens førstefødte så nemlig dagens lys. Ja, det troede man i hvert fald – også i de følgende måneder. For da pigen, for den førstefødte var altså en pige, var omkring 5 måneder gammel, blev man klar over, at synet nok ikke var det bedste, og en nærmere undersøgelse godtgjorde så, at pigen var næsten blind. Det måtte nu forudses, at Kirsten, som pigen var døbt, ikke ville få en helt let gang på jorden, og forældrene må have haft mange og tunge overvejelser om hendes fremtid. Overvejelserne endte med en beslutning om at flytte til København, hvor adgangen til dygtige øjenlæger nok var lettere, og hvor mulighederne for en lille blind pige i det hele taget nok var meget større end i den lille provinsby.
Toldbetjent Mikkelsen søgte så og fik forflyttelse til København i en stilling svarende til den, han havde i Randers, og flytningen fandt sted, da Kirsten var 15 måneder gammel. „Vi kom så til København, og vi fik en lejlighed på Østerbro. Mine forældre viste stor forståelse for, at et blindt barn også skulle have udfoldelsesmuligheder, så jeg fik, da tiden til det kom, lov til at lege med ejendommens andre børn i gården og på gaden. Jeg faldt godt til blandt de andre børn, og jeg tænkte såmænd ikke så meget på, at jeg ikke kunne se, som de andre.
Jeg kan dog huske, at jeg ikke kunne være med, når der skulle hinkes. Jeg havde min egen hinkesten – en stor sort en – og min egen hinkerude. Da en pige en dag tog hinkestenen fra mig, gav jeg hende en ordentlig lussing, men ellers var der ingen, der drillede eller på anden måde generede mig, eller mobbede mig, som det hedder nu om stunder.
Jeg husker også en dag, hvor brandudrykningen kom drønende ned gennem Ndr. Frihavnsgade på vej til en brand nede i Frihavnen. En af pgerne tog mig i hånden, og vi løb alt, hvad vi kunne ned over Strandboulevarden og gennem porten ind i Frihavnen. Der fik jeg en fod i klemme i etjembanespor, og da jeg en gang tidligere havde prøvet det og var faldet, blev jeg bange og løb hjem – alene. Jeg havde som nævnt lidt lyssans, men alligevel. Min far var meget interesseret i organisationsarbejde, og i vores ejendom boede en blind mand, der havde været med til at stifte Dansk Blindesamfund. De to mænd fik sig mangen en passiar om organisationsproblemer. Jeg blev senere klar over, at manden var P. Høj lind.
Nå, men vi børn voksede jo til og skulle i skole, og det skulle jeg jo også. Der var ganske vist ikke undervisningspligt for blinde børn, så mine forældre kunne bare have beholdt mig hjemme, men det ønskede de heldigvis ikke.
På Refsnæs ved Kalundborg fandtes en forskole for blinde børn. Her kunne man få undervisning indtil det 11. år, så blev man overflyttet til instituttet i København.
Mine forældre var ikke begejstrede for at sende mig til Refsnæs, og efter nogle samtaler med forstander Johannes Plesner på instituttet, blev det til, at jeg skulle have privatundervisning hjemme. Jeg fik så en ung blind lærerinde Agnes Melchior. Hun lærte mig at læse og skrive punktskrift. Undervisningen startede lige efter nytår
1916 og løb frem til sommerferien.
Jeg blev så indskrevet i skolen på Refsnæs og startede i begyndelsen af september 1916.
Agnes Melchiors undervisning havde imidlertid været så god og efektiv, at jeg allerede året efter i juni måned 1917 blev overflyttet til instituttet i København.
Når tiden var inde til overflytning til København, blev man sendt fra Refsnæs efter pinse.
På instituttet blev man så placeret i ens kommende klasse, og her var man så indtil sommerferien. Efter ferien startede så den alvorlige del af festen med den egentlige undervisning. Da jeg kom til København, opstod der imidlertid igen et problem, for mine forældre ønskede, at jeg skulle bo hjemme. Det var instituttet absolut ikke indstillet på, hvorfor ved jeg ikke. En skønne dag skete der så det, at jeg kom hjem med hovedet fuldt af lus, og en nærmere undersøgelse viste, at faktisk alle eleverne havde lus.
Nu blev mor virkelig vred og truede med at gå til aviserne om sagen. Det ville forstander Plesner naturligvis for enhver pris undgå, så da det nye skoleår begyndte efter sommerferien 1917 boede jeg hjemme i Marstalsgade.”
Hvordan var så det hus, hvor den lille Kirsten nu skulle have sin gang i en længere årrække?
Da instituttet i 1958 fejrede 100 års fødselsdag, blev der udgivet et større jubilæumsskrift. Forstander Jørgen Plenge stod for det i øvrigt meget omfattende historiske afsnit. Jørgen Plenge skriver her bl.a.:
„Allerede i 1856 blev der indbudt til en konkurrence om den bedste tegning og plan til det nye blindeinstitut, og det kgl. kunstakademi påtog sig at bedømme de indsendte forslag. Af de indsendte forslag fik 3 præmie, men arbejdet blev overdraget til en arkitekt, der ikke havde deltaget i konkurrencen nemlig Ferdinand Mehldahl, der i 1853 havde vundet Akademiets store guldmedalje.
Instituttet opførtes herefter i 1857-58 og kom til at bestå af en bygning (nordfløjen) og to sidefløje med plads til 60 interne elever. I
1880 blev der i samme stil opført en sydfløj, og instituttet fik dermed plads til 100 elever.
Huset anses af nogle for at være et afMehldahls smukkeste arbejder, og hele anlægget er fredet. / Ikke alle har kunnet anerkende skønheden, og fra lægelig side er der faldet følgende hårde dom af instituttets øjenlæge og huslæge i mereend30årstabslægeGordonNorrie i hans erindringer (l 931). „Da jeg kom til Blindeinstituttet (1903), troede jeg, det var en anstalt, som i enhver henseende var udmærket, for således fremstilledes det altid, men jeg havde ikke været der længe, før jeg var forfærdet over den dårlige hygiejne. Bygningen var så slet som mulig, og det forbavsede mig derfor ikke, at sygeligheden var stor, og at de blinde døde i forbavsende grad af tuberkulose få år efter, at de havde forladt instituttet.
Selve bygningen, der betragtes som et af Mehldahis betydeligste værker, er bygget uden nogen hensyn til hygiejne. I den store hovedbygning ligger korridorerne, hvor det er muligt, mod syd, ellers som mørke midterkorridorer. Lærerboliger lå mod nord, sovesalene tildels. Der var en urimelig højde til loftet, og vinduerne var alt for små, for få og lave, eller rettere, der var nogle forkastelige rør, som antoges at ventilere. Opvarmningen skete ved kakkelovne, der gav alt for stor varme for de nærmeste, for lidt til de fjerneste. På gangene var der utålelig træk og kulde om vinteren. Dertil kom, at fugtigheden stod op i murene til mellem stuen og første sal, for der var ikke drænet under bygningen, og i reglen stod der vand i kælderen.
I den nye bygning, der var bygget i 1880, var det ganske snurrigt at se, at ikke en eneste af de fordringer, som Mehldahl i et foredrag i medicinsk selskab i 1879 havde opstillet som minimumsfordringer for lys i skolebygninger, var opfyldt. Det var, som om han havde (| resoneret, at da de blinde ikke kunne se, behøvede de heller ikke vinduer. Han synes ikke at have haft anelse om, at sollys også har betydning for blinde.
10
I tiden efter 1880 er der naturligvis sket forbedringer på en lang række områder. Eksempelvis blev der installeret elektrisk lys 1917, og i 1926 fik man centralvarme.”
11
REFERAT:
Generalforsamling i Blindehistorisk Selskab
Lørdag 24. februar 2001 kl. 13 i Fuglsangcentret
Til stede
Bestyrelsen: Karsten Ahrens, Jørgen Eckmann, Henning Eriksen,
LeifHaal, Arne Krogh.
Suppleanterne: Else Ahrens, Bente Krogh.
I alt 33 tilstedeværende. Heraf 28 stemmeberettigede.
Dagsorden:
. Valg af stemmetællere og dirigent.
2. Godkendelse af dagsorden.
3. Godkendelse af referat fra generalforsamlingen 2000.
4. Bestyrelsens beretning.
5. Forelæggelse af det reviderede regnskab for 2000 til godkendelse.
6. Fastsættelse af kontingent.
7. Indkomne forslag (nyt i forhold til indkaldelsen).
8. Valg af
a. kasserer (Henning Eriksen ønsker ikke genvalg) b. et bestyrelsesmedlem (LeifHaal ønsker ikke genvalg) c. to suppleanter d. en revisor e. en revisorsuppleant
9. Eventuelt.
Ad l. Valg af stemmetællere og dirigent.
Som dirigent foreslog bestyrelsen Torben Koed Thomsen. Fra salen blev foreslået Henning Riiser, som ikke ønskede valg. Der var ikke flere kandidater. Som stemmetællere valgtes Karen Marie
12
Pedersen, Gitte Michelsen og Johanne Riiser. Der var ikke flere
kandidater.
Dirigenten konstaterede, at indkaldelsen var lovligt varslet.
Ad 2. Godkendelse af dagsorden
Dagsordenen blev godkendt med det tilføjede punkt 7 og „en revisor” ændret til „to revisorer.”
Ad 3. Godkendelse af referat fra generalforsamlingen 2000
Mange har ikke set referatet, der ifølge Karsten Ahrens er udsendt i maj 2000. Karsten Ahrens læste referatet op. Referatet blev godkendt.
Ad 4. Bestyrelsens beretning
Vedlagt som bilag til nærværende referat. Bemærkninger:
Ove Gribskov konstaterede, at bestyrelsen ikke har været voldsomt aktiv, og at selskabet ikke er tilstrækkeligt synligt. Hvorfor begynde historien med indsamlingsvirksomheden, et emne som ikke er behandlet af bestyrelsen, men kun sat i værk på formandens initiativ. Jørgen Eckmann svarede, at blindes historie generelt er interessant, men et sted skal man begynde. Svend Jensen syntes, det var en god start, da emnet er rimeligt godt belyst. Freddy Nielsen er en af de mange, som ikke har modtaget referat fra sidste års generalforsamling, og savnede derfor sammenhæng mellem dette referat og denne generalforsamlings beretning. Arne Krogh mente, at miseren med manglende referater måske skyldes fejl i medlemskartoteket.
Det blev foreslået at udsende en adresseliste for at etablere et netværk.
Jørgen Eckmann var enig i, at kommunikationen ikke er tilstrækkelig. Dog har selskabet haft sin betydning.
13
Aage Michelsen bad de menige medlemmer være aktive. Henning Eriksen beklagede kartotekets tilstand. Tilsluttede sig Aage Michelsens ønske om medlemsaktivitet. Henning Eriksen sagde, at han to gange i den seneste tid var ude at fortælle om selskabet. Glad for at Tage Poulsens båndsamling nu bliver registreret. Foreslog at der oprettes et lydarkiv i forbindelse med museet.
Ove Gibskov spurgte om det var rigtigt, at Jørgen Eckmann havde tanker om at oprette et museum på Fuglsangcentret, eller er det et rygte. Mente i øvrigt, at Selskabet burde præcisere sit formål bedre. Sagde videre, at han også gerne vil holde foredrag om blindes historie.
Jørgen Eckmann mener personligt, at hovedmuseet for blinde skal være på Fuglsangcentret. Instituttets og Refsnæs’ museer bør være skolemuseer.
Karen Marie Pedersen sagde, at ting der drøftes ikke nødvendigvis skal tolkes som rygter.
Aage Michelsen spurgte, om det ville være hensigtsmæssigt at ændre formålsparagraffen. Beretningen blev godkendt.
Forelæggelse af det reviderede regnskab for 2000 Henning Eriksen gennemgik regnskabet, som vedlægges som bilag.
LeifHaal konstaterede, at revisors underskrift mangler. Henning Eriksen: Revisors godkendelse er på grund af en misforståelse først fremkommet denne dags formiddag. Endvidere skal revisorsuppleanten, som er trådt til efter revisor Knud Klausens bortgang, underskrive regnskabet før endelig godkendelse. Ove Gibskov: Der bør bruges flere penge til publikationer. Tage Poulsen: Båndudgivelse kopieret hos DBB har været kostbar. Enighed om ikke oftere at bruge Domino. Regnskabet godkendt med forbehold for revisorpåtegning.
14
Ad 6. Fastsættelse af kontingent
Bestyrelsen foreslog uændret kontingent på 100 kr. for år 2002.
Godkendt.
Ad 7. Indkomne forslag (nyt)
Ove Gibskov foreslog dækning af udgifter til biligste transport til generalforsamling og andre indenlandske arrangementer. Gerne med virkning fra denne generalforsamling. Jørgen Eckmann mente, at man på denne måde hurtigt vil nå bunden af kassebeholdningen. Bestyrelsen foretrækker at betale for fortæring i forbindelse med et socialt arrangement. Svend Jensen sagde, at dette emne burde være behandlet før fastsættelse af kontingent. Foreslog at man betaler et grundbeløb selv og får dækket beløb derudover. Ove Gribskov kunne gå ind for dette forslag. Jørgen Eckmann foreslog, at bestyrelsen arbejder for dette eller et lignende forslag. Herfor stemte 18, imod 9.
Ad 8. Valg
a. Kasserer Henning Eriksen ønskede ikke genvalg. Som ny kasserer valgtes Arne Krogh. Der var ikke flere kandidater.
b. Da Arne Krogh er valgt som kasserer, skal der vælges to bestyrelsesmedlemmer. LeifHaal ønsker ikke genvalg. Foreslået blev Aage Michelsen, René Ruby Larsen og Ove Gibskov. Ove Gibskov afslår. Der var ikke flere kandidater. Aage Michelsen valgt for 2 år og René Ruby Larsen for l år.
c. Som bestyrelsessuppleanter valgtes Else Ahrens og Bente Krogh.
d. Som revisor genvalgtes Svend Thougaard (ikke til stede) og Edith Nygaard.
e. Som revisorsuppleant valgtes Bente Eckmann.
For c., d. og e. var der ikke opstillet flere emner.
15
A d 9. Eventuelt
Jørgen Eckmann: Næste nyhedsbrev vil indeholde en artikel om
Ejnar Jakobsen (kurvemager, kontorelev).
Arne Krogh takkede for valget.
Henning Riiser var rystet over prisen på kopiering hos Domino.
Find et andet sted at få løst kopieringsopgaver.
Ove Gibskov henstillede, at man fik gennemgået adresseliste og
vedtægter.
Bente Krogh vil lave en artikel med Karen Marie Pedersen.
Karen Marie Pedersen sagde, at det som i dag er nyt også bliver
historie. Som for eksempel e-post. Vær opmærksom herpå.
Allan Fohlmann foreslog at bruge internet.
Jørgen Eckmann sagde, at bestyrelsen vil drøfte at oprette en
hjemmeside.
Jørgen Eckmann sluttede med at rette en tak til mødets dirigent
samt til de afgåede bestyrelsesmedlemmer Leif Haal og Henning
Eriksen.
Torben Koed Thomsen, dirigent Leif Haal, referent
16
Forslag til ny vedtæ
§ l. Foreningens navn er Danmarks Blindehistoriske Selskab.
§ 2. Selskabets formål er:
a) At udbrede kendskabet til blindes historie.
b) At udbrede kendskabet til og anvendelsen af eksisterende blindehistoriske samlinger og arkivalier.
c) At støtte og medvirke til udbygningen og bevarelsen af blindehistoriske samlinger med henblik på en egentlig museumsdannelse til gavn for forskning og formidling.
§ 3. Selskabet udsender et nyhedsbrev, så ofte det er praktisk og økonomisk muligt, dog mindst to gange årligt.
§ 4. Som medlem kan optages enhver, der kan støtte selskabets formål.
§ 5. Ordinær generalforsamling afholdes hvert år i januar kvartal. Den ordinære generalforsamling indkaldes med 4 ugers varsel. Stk. 2. Generalforsamlingen, der er selskabets højeste myndighed, vælger en bestyrelse på fem medlemmer. Formand og kasserer vælges ved særskilt valg. Formand og to bestyrelsesmedlemmer vælges i lige år. Kasserer og et bestyrelsesmedlem vælges i ulige år. Endvidere vælges hvert år to suppleanter, to bilagskontrollanter og en suppleant for disse.
I øvrigt konstituerer bestyrelsen sig på førstkommende bestyrelsesmøde efter generalforsamlingen.
Formanden indkalder til bestyrelsesmøder ved udsendelse af en dagsorden, så ofte han skønner det nødvendigt dog mindst fire gange årligt.
17
Stk. 3. Formanden og mindst to bestyrelsesmedlemmer skal opfylde betingelserne for medlemskab af Dansk Blindesamfund. Stk. 4. Kontingentets størrelse fastsættes på den ordinære generalforsamling.
§ 6. Selskabets regnskabsår følger kalenderåret.
§ 7. Selskabet tegnes af formand og kasserer i forening.
§ 8. Der skal afholdes ekstraordinær generalforsamling, hvis bestyrelsen eller mindst 10 pet. af medlemmerne anmoder herom. Stk. 2. Anmodningen skal være skriftlig og indeholde en kort beskrivelse af den problemstilling, der ønskes behandlet. Stk. 3. Den ekstraordinære generalforsamling skal indkaldes med mindst fire ugers varsel.
§ 9. Forslag til vedtægtsændringer til behandling på den ordinære generalforsamling sendes til bestyrelsen inden l .januar. Forslag til vedtægtsændringer udsendes til medlemmerne sammen med indkaldelsen til generalforsamlingen.
Stk. 2. Vedtægtsændringer skal vedtages med mindst to tredjedele af de fremmødte stemmeberettigede medlemmer.
§ 10. Opløsning af selskabet kan kun ske, når forslag herom er udsendt til medlemmerne efter samme regler som nævnt i § 9, stk. l og vedtaget på to på hinanden følgende generalforsamlinger med mindst fem sjettedele af de stemmeberettigede medlemmer. Stk. 2.1 tilfælde af opløsning tilfalder selskabets midler Dansk Blindesamfund til anvendelse inden for selskabets formål.
Således vedtaget på den stiftende generalforsamling fredag den 18. november 1994 med senere ændringer den
18