Nyhedsbrev april 04
Blindehistorisk Selskab
danmarks blindehistoriske selskab
nyhedsbrev nr. 2 April 2004
indhold
redaktionelt
ordinær generalforsamling
besøget i kjædeordenens hus
et år i paradis
invitation til blindehistorisk seminar
blindes arbejde fylder 75 år
medlemsblad fra 1929
finale
nu er det forår i danmark. Vi er kommet godt igang med det nye foreningsår efter generalforsamlingen, som tydeligt bar præg af, at det også vokser og gror i selskabet. Læs mere om dette lidt længere henne i nyhedsbrevet.
Som det fremgår af indholdsfortegnelsen, er der også lidt organisationsstof fra tiden før generalforsamlingen. Endelig fik vi den 26. marts gjort alvor af, det længe ønskede besøg i
kjæden. Det bringes der her en omtale af. Blindes arbejde havde den 3. april 75 års jubilæum. Det er der absolut grund til, at vi også gør noget ved. Vi har fået tidligere hovedkasserer i dbs kaj kramer til, at finde lidt spændende stof i den anledning. Et år i paradis hurra, er overskriften på en artikel, der handler om tiden lige før og efter 2. verdenskrigs afslutning. Johanne refer har fulgt opfordringer om, at komme med relevant blindehistorisk stof. Endelig bedes vore læsere bemærke stoffet omkring de kommende aktiviteter i selskabet.
Denne gang er redaktørens nye adresse anført på forsiden. Det skulle den også have været i nyhedsbrev nr. 1. Beklageligt nok var man i trykningen ikke opmærksom på adresse ændringen. Vi beklager naturligvis fejlen. God fornøjelse med læsningen af nyhedsbrev nr. 2 2004.
referat af generalforsamling i danmarks blindehistoriske selskab den 7. marts 2004 på fuglsangscentret.
Dagsorden:
1. Mødet åbnes og godkendelse af dagsordenen.
2. Valg af stemmetællere og dirigent.
3. Godkendelse af referat fra generalforsamlingen 2003.
4. Bestyrelsens årsberetning.
5. Fremlæggelse af det reviderede regnskab.
6. Valg:
a. Formand,
b. To bestyrelsesmedlemmer,
c. To suppleanter,
d. To revisorer samt en revisorsuppleant.
7. Eventuelt.
Ad punkt 1. Formand thorkild olesen bød velkommen og konstaterede, at der var 34 stemmeberettigede deltagere til stede. Herefter oplæstes dagsordenen, som godkendtes uden bemærkninger.
Ad punkt 2. Gitte michelsen og anne sparre valgtes som stemmetællere. Karen marie pedersen valgtes til dirigent.
Ad punkt 3. Referatet fra generalforsamlingen 2003 oplæstes og godkendtes uden bemærkninger.
Ad punkt 4. Thorkild olesen trak hovedlinjerne i den udsendte beretning op. Det havde været et tilfredsstillende år i forhold til udsendelse af nyhedsbreve og arrangementer. Hjemmesiden er ikke fuldt færdig. Dbs’s arbejdsgruppe til bevarelse af blindes historie berørtes også. På initiativ af blindehistorisk selskab er der nu atter kommet gang i denne arbejdsgruppe. Thorkild olesen redegjorde endvidere for de planlagte arrangementer i forbindelse med blindehistorisk selskabs 10 års jubilæum.
Efter redegørelsen var der en længere debat.
Henning eriksen foreslog, at blindehistorisk selskab skulle iværksætte udgivelse af større publikationer. Nyhedsbrevet har selvsagt som nyhedsbrev et begrænset omfang.
Poul lyneborg støttede forslaget om udgivelse af større publikationer eksempelvis omkring blindes arbejde, som fylder 75 år i 2004, eller som optakt til dbs’s jubilæum i 2011 eller blindeinstituttets 150 års jubilæum i 2008. Poul lyneborg foreslog endvidere at igangsætte en indsats for at påvirke studerende og forskere på universitetsniveau til at beskæftige sig med blindes historie samt i det hele taget gøre en større indsats for at få fokus på blindes historie.
Thorkild olesen oplyste, at blindehistorisk selskab har presset på for, at der sættes gang i dbs’s jubilæumsforberedelser. På det kommende hb‑møde fremlægges således en indstilling, hvori der årligt afsættes midler frem til 2011, herunder til finansiering af et ph.D. projekt. Thorkild olesen udtrykte enighed i, at blindehistorisk selskab skal gøre en større indsats med henblik på initiativer i forhold til den videnskabelige verden. Vedrørende udgivelse af større publikationer er det en idé, der vil blive arbejdet videre med.
Hans olsen stillede forslag om et arrangement på refsnæsskolen, hvilket gav anledning til en række indlæg for og imod.
Det blev endvidere diskuteret, hvorvidt bestyrelsesreferater skal bringes i nyhedsbrevet. Referaterne vil fremtidigt blive forkortet og mere tilpasset til nyhedsbrevet.
Henning eriksen foreslog en opdeling med et nyhedsbrev med foreningsstof og udgivelse af emnebestemte publikationer.
Jørgen svendsen foreslog, af hensyn til distributionsudgifterne, at publikationer lægges op på hjemmesiden. Medlemmer uden inter‑netadgang vil herefter kunne få disse publikationer fra danmarks blindebibliotek.
Indsamling af erindringsstof eksempelvis via interview diskuteredes også. Karen marie pedersen nævnte, at foreningen med dens særlige medlemskreds har en stor erindringsskat, som bør bruges og bibeholdes. Dette kan eventuelt ske gennem et erindringsværksted over særlige temaer.
Henning eriksen opfordrede bestyrelsen til at annoncere i nyhedsbrevet efter frivillig arbejdskraft til at udføre de initiativer der ønskes. Herefter godkendtes bestyrelsens beretning. Ad punkt 5. Arne krogh gennemgik det reviderede regnskab, som var udsendt. Arne krogh oplyste endvidere, at foreningen har 133 medlemmer, hvilket er en fremgang på 10% fra 2003.
Regnskabet godkendtes herefter.
Ad punkt 6. Valg:
ad punkt 6 a: thorkild olesen genvalgtes som formand uden modkandidater.
Ad punkt 6 b: karsten ahrens og rené ruby genvalgtes som bestyrelsesmedlemmer uden modkandidater.
Ad punkt 6 c: else ahrens og bente krogh genvalgtes som suppleanter uden modkandidater.
Ad punkt 6 d: svend thougård og edith nygaard genvalgtes som revisorer, og gitte michelsen genvalgtes som revisorsuppleant.
Alle uden modkandidater.
Ad punkt 7. Henning eriksen berettede om situationen på blindehistorisk museum og de nye tiltag her.
Karen marie pedersen afsluttede generalforsamlingen ved at takke for god ro og orden.
Thorkild olesen rundede af og takkede for en meget konstruktiv generalforsamling. Dirigent karen marie pedersen og referent rené ruby.
Besøget i kjædeordenens hus i klerkegade
af aage michelsen
fredag den 26. marts lykkedes det langt om længe at få gennemført det længe ønskede besøg.
35 medlemmer med nogle få ledsagere havde tilmeldt sig arrangementet. Vi samledes lidt før kl. 14 foran den massive port til Klerkegade 10 med ganske store forventninger om, hvad der gemte sig bag porten. 4‑5 af deltagerne havde selv boet på institutionen for mange år siden.
Inden for porten blev vi budt velkommen af nogle tjenestegørende søstre og brødre af logen og fik vist vejen op ad trappen til 1. sal. Der stod stormester erik nygaard og bød velkommen endnu en gang. Han sørgede for, at damerne kom til én garderobe og herrerne til en anden. Denne tradition har man nemlig haft siden 1774, da kjæde‑ordenen blev oprettet, og det laver vi ikke om på, sagde stormeste‑ren. I mindre grupper på 7‑8 personer blev vi så vist rundt i det smukke gamle og meget spændende hus. Vel at mærke i den del, som kjædeordenen nu råder over. En stor del af huset, bl.a indeholden‑de de små værelser, som de blinde kvindelige beboere havde haft, er nu udlejet til andet formål. I de smukke rum og sale fik vi forklaret udsmykninger, prismelysekroner, malerier og anden form for kunst. Der var naturligvis også ting, som var ganske særligt knyttet til kjædeordenens forskellige formål, også ting vi ikke fik noget at vide om. I den meget smukke ordenssal stod f.eks det alter, som er omhængt med håndbroderede stoffer, og hvorom en del af ordenes ritualer udspiller sig. Rundvisningen sluttede i en ikke mindre smuk og spændende sal kaldet rejsestalden. Det høje loft er udformet som et bjælkeloft, og de høje vinduer er afblændede med malede træskodder, der endog stadig har den originale maling fra husets opførelse i 1869. De skal få tankerne over på porte, hvorigennem de rejsende i livet bevæger sig. Der var smukt dækket op til kaffebord, som bestod af kaffe med hjemmebagte boller, ost og hjemmelavet syltetøj og to forskellige hjemmelavede lagkager. Efter kaffen, og efter at stormesteren med hammerslag i bordet havde forkyndt, at nu måtte der ryges tobak, fortalte erik nygaard levende om kjædeordenens historie og formål. Der blev også plads til at stille spørgsmål fra de tilstedeværende gæster, som alle blev besvaret af stormesteren. Arrangementet i kjæden sluttede ved godt 17 tiden, hvorefter ca. 25 af deltagerne fulgtes til fods de små 2 km til restaurant langeliniebroen i østbanegade, hvor der blev serveret flot smørrebrød. Her gik snakken rigtig godt, både om de oplevelser eftermiddagen havde budt på, men også om gamle dages skole‑ og ungdomsminder.
af johanne refer
hurra, hurra! Sådan lød mit jubelskrig gennem huset i sommerferien 1944, da brevet kom fra refsnæsskolen, at vi ikke skulle møde i skolen 13. august som ellers bestemt. Krigen var nok ved at glide ind i en rigtig afgørende fase, og man var nok utrygge ved, at vi skulle være borte fra vore hjem. Senere inddrog tyskerne skolen til ophold for flygtninge. Der kom i krigens slutning mængder af udsultede og forvildede tyskere af civilbefolkningen herop, og den store skole var oplagt til indkvartering af dem. Jeg var ikke ked af min skole. Verden bliver lukket op for en, når man går i skole. Der var mange kammerater. Vi, der sov sammen, spiste sammen, legede sammen og sad på skolebænken sammen, ja, vi har sluttet et tæt venskab, som holder livet igennem. Skolen var god nok, men det kunne jo slet ikke holdes op imod det, at man skulle være hjemme i det lille husmandssted på nordfyn, det dejlige “paradis uden slanger.”
Som den blinde pige blev man ikke her på stedet sat hen i en krog, hvor man kunne høre radio og gå en lille tur, hvis nogen havde tid. Nej, man var med helt på lige fod i arbejdet. Så skulle der bælges ærter, lige til tommelfingerneglen var ganske øm. Så skulle der pluk‑kes ribs og solbær, så skulle der plukkes jordbær, og jeg så til beskæmmelse, at man næsten kunne se bunden af min skål, mens søsters var med top. Maven forklarede fænomenet. Jeg fik en solid trappestige, og så gik jeg i gang med blommerne. Jeg stod og hørte efter, hvad de snakkede om, de, der gik forbi ude på vejen. Blommetræerne indgik i hegnet om hønsegården, så hønsene snakkede også. Nogle havde fine frøkenstemmer. Jeg tænkte, at de nok var lidt bornerte. Nogle havde rigtig madammestemmer. De skød brystet frem og pralede nok af, at de altid lagde æg med dobbelte blommer. Det turde jo være løgn, for der er ikke mange af den slags æg. Jeg indsnuste grønheden fra træet, og jeg tænkte “himlen er blå, solen er gul og her er alt det grønne.” Jeg tænkte på de få år, jeg havde fået lov at se alt det dejlige.
Dyrene var en stor del af min verden ‑ i paradis. Jeg har levet i den gode tid før grise‑ og kofabrikkerne. Vi kunne klø grisen bag dens øre og koen mellem dens horn. Der kom en lille kalv. Den dinglede lidt på de tynde ben, men efter et par timer sprang den om i sit rummelige indelukke.
Tremmekalven, der står på et sted og bliver fodret helt forkert, så kødet kan få den farve, der passer nutidens tåbelige mennesker, den var fremtid. Nej, den lille kalv derhjemme i “paradis”, den sprang om i sin frihed. Den sagde noget, mens den hoppede af sted, så stemmen rystede lidt. Soen fik grise, så mange, at den ikke selv kunne amme dem. De små, der blev lukket ude fra maden, de skreg på hjælp. Om det så var om natten, så kom jeg på benene. Mor havde stillet et stort fad med mælk, hvori det var blandet, lidt citronsyre, så kunne de små tåle den gode komælk. Jeg fyldte en metal skål med mælk, jeg klatrede over rækværket, og de små kom hen til deres stedmor. De kravlede helt op i skødet og stak grådigt deres små butte snuder ned i maden. Jeg glædede mig over, at de også blev runde og fik krølle på halen. Jo, der var så dejligt derude på landet.
Der var køer, grise og høns, men det fremmeste af alt, det var nu tobakken. Tobakshungeren skulle jo stilles hos de elendige, der var fanget i afhængighedens snare. Når det ikke kunne komme udefra, så måtte det jo komme indefra det med tobakken. Min far var storleverandør. 20.000 planter havde han. Så der var arbejde til travle hænder. Først skulle planterne sættes side om side i mange og lange rækker, når der skulle være 20.000. Far og mor satte dem hen ved aften, når heden var væk, ned i jorden, klappede den blidt om dem og godt med vand om den. Det var jeg ikke med i, men min søster og jeg kunne så mageligt imens stene kirsebær. Lige den runde ende af en hårnål ned, hvor stilken havde været og ud med stenen. Det skulle bare øves et par gange, så sad det i fingrene. Hurtigt og fint trivedes tobakken i den gode fynske muld, og så var der flotte, gule blomster i planterne. Det kunne jo se nok så flot ud, men det skulle ikke være sådan. Snart gik jeg række op og række ned og klippede alle blomsterne af. Hvis de faldt ned på bladene, åd de hul i dem, og det skulle jo være hele og fine blade, når de skulle bruges som dæksblade på de fine “havannacigarer”. Efter føje tid blev bladene store nok til, at de skulle brækkes af. Min far kørte hele vognlæs ind i gården. Og så kom vi damer på banen. Det foregik i vognporten, hvor arbejdsvognene og den fine vogn til søndagskørsel stod. Der lugtede godt af vognsmørelse, og der var plads til fabriksarbejdet.
Over et par bukke blev lange brædder lagt. Mor stod på den ene side og sorterede, og vi piger sad på den anden og syede på. Vi havde en tobaksnål, nok 20 cm lang. Spids i den ene ende og med et par små huller og et lille hak i den anden, så der kunne sættes en stor i. Tobakken skulle jo tørres, og det var ikke lige meget, hvordan det blev gjort. På alle lofter og i et stort hus, min far havde bygget i hønsegården, skulle tobakken hænge, til den var tør. Han havde målt snore ud, der passede til, de steder, hvor de skulle anbringes. Vi fik at vide, hvor mange blade, der skulle på hver snor. Så var det bare med at komme i gang. Nålen skulle igennem lige midt i stilken, og det gik rapt. Der var jo 20.000 planter med mange blade på hver. Vi snakkede, fortalte historier, sang, og jeg tænker nok, der var en stemning som i blichers “a bin’stou”.
Jeg måtte nu lige ind 12:15 for at høre, hvordan fronterne stod, for de var jo på vej gennem frankrig og gennem rusland mod berlin.
Vi arbejdede sejt og godt. Hen under aften blev der hængt en petroleumslampe op, for dem, der havde brug for den. Klokken var tit halv ti, før vi kom til aftensmaden. Den lille kalv kom på græs sammen med køerne. Den fik en lille lædergrime på. Den gik med det lille hornløse hoved mod min hofte. Den har nok set op på mig med sine blide, brune øjne. Jeg har jo ikke gengældt dens blik, men et var sikkert, vi var venner. Når tobakken havde hængt sin tid, var den blevet lysebrun. Nogle af vore naboer hængte deres tobak under tagskægget og andre udendørs steder. Den tørrede jo nok, men den forblev grøn, og så var den lige til skrotkassen. Når vores brune tobak kom ned, skulle den pakkes. Ni blade i hånden og et snurret om nær roden af stilken. Det blev vi hurtigt ferme til. De små buketter blev lagt i kasser, hvor der var et stykke snor i bunden, så var de klar til salgsstederne ved forskellige stationer, hvor opkøberne tog imod. Jeg var somme tider med min far på opkøbsstederne. Opkøberen stod ved et langt bord, skar snorene over og kiggede. Det var jo rigtig spændende, hvor mange, der gik i første klasse. Klasse a til 18 kr./kg. Jeg må nok prale lidt af den dygtige lille husmand fra “paradiset”. Han havde rigtig mange i klasse a. Når han kom hjem, kunne han somme tider sidde med 5.000 kr. Det var jo næsten, hvad man tjente på de små husmandssteder dengang i et helt år. Han var helt stille. Han har nok følt sig næsten som i paradis.
Der var stadig noget at tage fat på, selv om tobakken var overstået. Jeg trak den gammeldags vaskemaskine i storvasken. Jeg hængte tøj op, tog det ned igen, lagde sammen efter strygningen. Jeg gik ture og tænkte på de sorte marker, hvor der før havde været så travlt. Nu sov de vintersøvn. Søster gjorde lørdagsrent. Jeg deltog ikke. Hun var storesøster, og hun syntes, jeg var for skødesløs, sikkert ganske rigtigt. Så satte jeg mig oppe på mit værelse og drømte om alle de bøger, jeg skulle skrive, om alle de helte, der skulle i dem, og hvordan jeg ville forelske mig i dem alle sammen. ‑ Jeg var jo ved at blive en stor pige.
Det blev forår. Nettet trak sig ubønhørligt sammen om berlin. Befrielsen kom, og mange læsere husker den jo. Dem, der ikke gør, de kan bare tænke på juni 92, hvor vi tævede tyskerne i fodbold, så har de stemningen. Året gik jo på hæld i “paradis”. Da man havde rengjort og repareret refsnæsskolen, så vendte vi tilbage til bøgerne. Det var dejligt at se kammeraterne igen, og vi bredte alt ud for hinanden, hvad vi havde oplevet. Det var et dejligt år, som jeg gemmer som et godt minde.
Invitation til blindehistorisk seminar
4. – 6. juni 2004 afholder Blindehistorisk selskab et seminar med
temaet: blinde og identitet i historisk belysning.
Udgangspunktet for seminaret er de forløbne 25 år efter udlægningen af særforsorgen. Dansk blindesamfund befinder sig i en brydningstid, hvor der stilles spørgsmål om, hvordan blinde skal organisere sig som blinde, hvad de politiske mål skal være og grundlæggende, hvad der er opnået de forløbne årtier. Det blindehistoriske seminar vil prøve at se fremad.
Det vil ske ved at se tilbage på blindes historie specifikt og handicaphistorie generelt. Vi vil forsøge at uddrage bæredygtige perspektiver af historien, som kan være pejlemærker for fremtiden.
Programmet vil blive som følger.
Fredag aften den 4. juni
Kl. 20.00 Seminaret åbnes med et indlæg om synshandicap og identitet, v/ heidi nielsen, medredaktør af bogen blinde vinkler og i flere år formand for dansk blindesamfunds ungdom.
Herefter præsentation af lørdagens workshops.
Lørdag den 5. juni
Kl. 09.00 Handicaphistorie og handicaphistorisk forskning.
Foredrag v/ etnolog ph.d. Edith mandrup rønn.
Kl. 10.00 Integration af handicappede.
Foredrag v/ ph.d. lektor ved Aalborg universitet
hanne kathrine krogstrup med udgangspunkt i hendes bog: det handicappede samfund.
Kl. 11.00 Blindes kulturhistorie og blinde som kulturfænomen.
Foredrag v/forfatter gerhard kaimer med udgangspunkt i hans bog:
blindhedens verden. Træk af blindes kulturhistorie.
Lørdag eftermiddag er afsat til en række workshops, som fordyber sig i den historiske udvikling inden for følgende fem temaer:
1. Uddannelse og beskæftigelse. v/ Aage michelsen og finn amby.
Referent: diana stentoft rhees.
Kampen for blindes muligheder for erhvervsbeskæftigelse har altid været en mærkesag for dansk blindesamfund. Retten til uddannelse hænger naturligt sammen med denne kamp. Hvor står vi i dag? Er det rummelige arbejdsmarked også rummeligt for os?
2. Forsørgelse og afhængighed. v/ Poul lüneborg. Referent: rené ruby.
Allerede 2 år efter stiftelsen lykkedes det for dansk blindesamfund at overbevise rigsdagen om, at blindhed er et så svært handicap, at det medfører behov for offentlig forsørgelse, uden at det er selvforskyldt. Foreningen har kunnet fastholde blindes ret til pension næsten indtil i dag. Det gav uafhængighed af familie og privat velgørenhed. Men har der
været en pris i form af afhængighed af det sociale system og manglende incitament til at klare sig selv?
3. Kvinder. Stilling og muligheder. v/ Dorte simon og susanne tarp.
Referent: karen marie pedersen.
I kampen for blindes stilling og rettigheder i samfundet har dansk blindesamfund ikke gjort forskel på kvinder og mænd. De forskelle, der alligevel har været, er betinget af forholdene i samfundet som helhed. I dag drejer blinde kvinders kamp for ligestilling sig først og fremmest om de organisatoriske muligheder, ‑ om ligestilling i foreningens politiske organer.
4. Kultur og kommunikation. v/ Kurt nielsen. Referent: heidi nielsen.
Punktskriften er, som blindes eget skriftsprog, en afgørende forudsætning for vort kulturelle liv. Er blindes deltagelse i kulturlivet kun et spørgsmål om tilgængelighed og formidling, eller findes der også særlige kulturelle udtryk, som afspejler vores identitet som blinde?
5. Tilgængelighed. v/ Jørgen bak. Referent: ikke afklaret.
Tilgængelighed er afgørende for deltagelse. Det har altid spillet en central rolle i dansk blindesamfunds politiske arbejde. Men hvad er tilgængelighed for blinde? Er det det samme i dag som i tidligere generationer?
Der er mulighed for at deltage i to af de fem workshops.
Lørdag aften er en festligholdelse af blindehistorisk selskabs 10 års jubilæum. Dette sker dels ved en festmiddag og dels ved musikalsk/historisk underholdning med organist og komponist henning riiser.
Søndag formiddag skal bruges til konklusioner og perspektivering på grundlag af hovedpunkterne fra de fem workshops. Her vil vi bl.a. forsøge at formulere os om hensigten med bevarelsen af og bevidstheden om blindes historie og om værdien af en selvforståelse som blinde. Vi vil søge at udlede fokuspunkter af seminarets historiske afdækning i relation til dansk blindesamfunds fremtidige holdninger og prioriteringer af arbejdsopgaver.
Formand jens bromann, dbs, vil blive inviteret.
Seminaret afholdes på fuglsangcentret, dansk blindesamfunds kursus‑ og feriecenter i fredericia. Deltagerprisen er 660 kr. eksklusiv rejseudgifter.
Da det kun har været muligt at reservere i alt 35 værelser, vil det være en stor fordel, hvis så mange som muligt er villige til at dele værelse med en anden deltager.
Oplys venligst ved tilmeldingen, om du kan dele værelse med en anden, og evt. med hvem, samt hvilke workshops du ønsker at deltage i.
Med venlig hilsen rené ruby
tilmelding skal ske så hurtigt som muligt og senest 17. maj til:
Karsten ahrens
højvangen 15
4470 svebølle
tlf.nr.: 59 29 32 92
E‑mail: karsten.ahrens@get2net.dk
den 3. april 1929 blev firmaet Blindes arbejde stiftet. Det er der virkelig grund til at fejre her 75 år senere.
Vi vil gerne være med til denne markering netop i det nyhedsbrev, som udkommer i april måned.
Tidligere hovedkasserer i dbs kaj kramer har været i nogle af de gamle arkiver, bl.a Dansk blindesamfunds medlemsblad, hvori der også forekommer nogle gamle spændende annoncer, som vi ikke kan lade være med også at bringe samtidig. Men inden vi kaster os ud i historiens måske lidt støvede oplevelser, vil vi gerne sige tak til kaj for hans initiativer på dette område.
udgivet af foreningen “dansk blindesamfund”
nr. 23 23. november 1929 14. årg.
Blindes arbejde a/s
aktieselskabet “blindes arbejde” havde den 8. November indbudt blindesagens venner til at bese virksomheden i de nye lokaler paa jagtvej 183, hvor selskabet har lejet sig ind for 10 aar i en fløj af det derværende nonneklosters store bygningskompleks.
“Blindes arbejde a/s”, som selskabets navn skrives, blev som tidligere meddelt her i bladet stiftet den 3. April i aar, og det er en sammenslutning af de tre virksomheder: “foreningen til at fremme blindes selvvirk‑somhed”s forretning i store kongensgade, “blindes erhvervsdepot” i raadhusstræde og “dansk blindesamfund”s forretning i aalborg.
Aktiekapitalen, der er tegnet af “foreningen til at fremme blindes selvvirksomhed” og “dansk blindesamfund”, er paa 5,000 kr., og Selskabet har et aarligt statstilskud paa 35,000 kr. Bestyrelsen for “blindes arbejde a/s” bestaar af ni medlemmer: tre valgt af socialministeriet, nemlig d. Hrr. Direktør øllgaard, forstander wustenberg og kontorchef weibüll; tre valgt af “foreningen til at fremme blindes selvvirksomhed”, nemlig d. Hrr. Højesteretsagfører stein, kontorchef louw og direktør grut, og tre valgt af “dansk blindesamfund”, nemlig d.Hrr. Ingvard nielsen, henry rasmussen og ernst jørgensen.
Selskabet er i løbet af oktober maaned flyttet ind i de nye lokaler paa jagtvejen, og her er plads, store, rummelige, lyse lokaler.
I stueetagen er der værksteder baade til børstenbinderne, kurvemagerne, sadelmagerne og tøffelmagerne; ja, for nu hører jo madrasser og kapsko med til blindes haandværk. I stueetagen er der ogsaa en spisestue, hvor arbejderne spiser deres medbragte frokost, og hvor selskabet giver kaffe til samme.
Paa 1. Sal findes selskabets kontorer samt gulvkludevævernes værksted med 15 væve, hvad der gør et meget imponerende indtryk, og hvor der tilvirkes en mængde gulvklude, et erhverv, der jo ogsaa er nyt, og som sikkert faar sit publikum, forretningsmæssig set.
I kælderen er der lager af materialer, og paa loftet lager af færdige varer, hvad der for resten ogsaa er enkelte andre steder i bygningen.
I kælderetagen findes desuden omklædningsrum for arbejderne, ja selv baderum mangler ikke.
Selskabets leder er kontorchef wustenberg, og dets varemærke er: b. A. (indeni en Cirkel).
Nu findes ikke mere depotet i raadhusstræde, værkstederne i store kongensgade og forretningen i lyngby. Hvad der findes, og som altsaa nu hører til “blindes arbejde a/s” er, foruden den lige beskrevne hovedafdeling paa jagtvejen: udsalget i store kongensgade 44, udsalget i nordre frihavnsgade 19, udsalget og værkstedet i aalborg.
Ved festligheden den 8. November redegjorde direktør øllgaard (bestyrelsens formand) for selskabet og dets virksomhed, hvorefter forretningsfører ernst jørgensen talte om kampen for at gøre blinde meddelagtige i arbejdets glæde (se disse to taler nedenfor), og til slut ønskede departementschef lassen fra socialministeriet ‑ lykke og held over foretagendet.
Virksomheden blev derefter beset med interesse, og dagen efter skrev pressen smukt og anbefalende om “blindes arbejde” p.Ommerbo.
Direktør øllgaards tale
selskabet blindes arbejde blev stiftet i april maaned d. A. efter forud‑gaaende Forhandling med det daværende sundhedsministerium, nu socialministeriet.
Selskabets formaal er at skaffe afsætning for danske blindes produktion. Det har imidlertid ikke været tanken med selskabets stiftelse at for‑øge antallet af de institutioner, der virker med dette formaal for øje, men tværtimod at søge at naa maalet ved at samle under een ledelse og i een institution de kræfter, der hidtil har været spredt i ikke mindre end 3 institutioner, der arbejdede herpaa enten saaledes, at det var deres eneste opgave eller en af de opgaver, de havde taget op, nemlig foreningen til at fremme blindes selvvirksomhed, dansk blindesamfund og blindes er‑hvervsdepot.
Selskabet blindes arbejde har overtaget de af de 3 institutioner hidtil drevne virksomheder med dette formaal. Selskabets aktiekapital, der er fuldt indbetalt, er tegnet af dansk blindesamfund og foreningen til at fremme blindes selvvirksomhed, og staten har bevilget selskabet et statstilskud svarende til det, der hidtil var ydet de overtagne institutioner, nemlig kr. 28,000, forøget med kr. 7,000 til Kr. 35,000. Bestyrelsen bestaar af 3 medlemmer valgt af staten, 3 valgt af blindes selvvirksomhed og 3 valgt af dansk blindesamfund.
Personalespørgsmaalet er ordnet dels ved overtagelse af personalet fra de overtagne virksomheder og dels ved nyansættelser.
Nye lokaler til kontor, lager og værksteder er lejet jagtvej 183, tilhørende det katolske kloster paa jagtvejen. Disse lokaler betyder et stort fremskridt baade i retning af rummelighed og velegnethed.
Det første halvaar er gaaet godt for selskabet, og omsætningen har været stigende. De varer, som selskabet foreløbig vil søge afsat, er børste‑ og kurvevarer, madrasser, kapsko og følgende haandvævede arbejder: gulv‑ og karklude, viskestykker, haandklæder samt møbel‑ og gardinstoffer. Senere vil forhaabentlig ogsaa andre varer kunne produceres. Selskabets varer er i vid omfang haandgjorte varer, stærkere end fabriksva‑rer og derfor ogsaa noget dyrere.
Enhver nærmere oplysning vil blive besvaret ved henvendelse til selskabets kontor, og selskabets varer er, hvor det kan ske, mærkede med vort indregistrerede varemærke: et b. A. i en Cirkel.
Hver eneste vare, der købes med dette mærke, betyder forøget arbejde for en dansk blind, betyder, at den blinde hjælper til selv ved sit arbejde at tjene sit brød i stedet for at ligge staten til byrde, betyder forøget arbejdsglæde, forøget livslyst og forøget selvtillid, og ingensteds falder vel arbejdsløshedens svøbe tungere end paa den blinde, der jo i forvejen har saa meget at kæmpe med.
Vi er taknemmelige for og stolte over, at danmark ‑ som et af de første lande ‑ er naaet til, at de blinde gennem invaliderenten faar en statshjælp, der ikke har fattighjælps karakter, men idealet ‑ men velsagtens et endnu uopnaaeligt ideal ‑ er, at det maa lykkes at skaffe de blinde saa meget arbejde, at de gennem deres arbejde kan forsørge sig selv.
Vi haaber derfor og tror, at naar først det danske folk ved pressens gode hjælp er blevet gjort bekendt med selskabets virksomhed og formaal, vil det være alle en glæde at støtte selskabet ved at købe dets varer og anbefale dem til andre.
For enhver hjælp, som ydes selskabet til at naa videre frem mod maalet, bringer vi paa forhaand vor varmeste tak.
Forretningsfører ernst jørgensens tale
naar jeg som formand for “dansk blindesamfund” skal tage ordet, vil jeg gerne søge af give udtryk for de tanker og følelser, som naturligt mel‑der sig hos os blinde paa denne dag, hvor vi skal gøre den store offentlighed bekendt med, ja, og jeg haaber dermed ogsaa delagtig i denne velsig‑nelsesrige gerning, som under navn af blindes erhvervssag indtager den vigtigste plads og beslaglægger saa mange af de bedste kræfter indenfor hele blindesagsarbejdet.
Først skal det siges, at de blindes erhvervssag kun er en tør og nøgtern betegnelse for den bestræbelse, den navngiver; i virkeligheden burde den hedde: kampen for at gøre blinde meddelagtig i arbejdsglæden. Den, der erkender, at arbejdsglæden er den eneste illusion, som aldrig brister, saalænge dens aarsag er til stede, vil forstaa, at mennesker, som nødes til at begynde livet med at give afkald paa mangt et haab og mangen en storhedsdrøm, ikke kan faa nogen bedre erstatning end arbejdsglæden. Og det kan, derfor heller ikke undre, at erhvervssagen er blevet blindesagens hjertebarn.
For faa dage siden stødte jeg paa en artikel i et amerikansk tidsskrift for blinde, som under titel af “de blindes guldalder” i skarpe linjer skil‑drer kontrasten mellem fortidens og nutidens syn paa den blindes ydeevne. Dens forfatter havde meget rigtigt knyttet denne for os saa gunstige forandring af dette syn sammen med den almindelige oplysning, som paa alle omraader er vokset haand i haand med det sidste aarhundredes fremskridt.
For at faa troen i hænde paa, at blinde baade kan og vil udrette et nyttigt arbejde, maa man gøre sig klart, at den ørkesløshed, som i gamle dage var den blindes naturlige lod, udelukkende skyldtes den til overtro grænsende overbevisning, at blinde var og blev uarbejdsdygtige, en overbevisning, som var saa almindelig anerkendt, at den sikkert deltes af dem, der led haardest derunder, nemlig de blinde selv. Den knugede dem og dødsdømte paa forhaand enhver tanke om at bryde med traditionen. Før man forstaar, at den lediggang, som fortiden henviste den blinde til at føre, ikke skyldtes evneløshed, men mismod og tvivl, for ikke at sige overtro, forstaar man heller ikke, at det nu er muligt at udnytte de kræfter, som dengang fik lov til haabløst at gaa til spilde.
Den store forskel paa datidens og nutidens opfattelse af vor arbejdsevne kan kortelig udtrykkes saaledes: fortidens overbevisning om, at den blinde intet kunne, er blevet forvandlet til nutidens tro paa, at der er ganske faa ting, som den blinde virkelig kan. Her kan man ikke noksom advare imod at lade denne vor tids opfattelse stivne i en ny overtro, som vil virke hæmmende paa de bestræbelser, der i øjeblikket gøres for at udvide de snævre rammer, som synets mangel endnu synes at sætte for vor virken; for disse maa kunne sprænges, og haabet herom har jo netop faaet ny vækst efter, at det af ministeriet er blevet overdraget lnvalideraadet paa dette punkt at komme invaliderne til undsætning. Men selvom den megen og endnu altfor sande talen om de stærkt begrænsede erhvervsmæssige arbejdsfelter for blinde, lyder noget trøstesløs i vore øren, maa man ikke undervurdere betydningen af, at vi virkelig, om end kun paa faa omraader, har faaet bevis for, at vi er i stand til at gøre fyldest, hvilket med andre ord vil sige, at vi er blevet ligestillet med andre mennesker, der ligesom os har deres begrænsning. Edison kunde ikke have skrevet “hamlet”, og shakespeare kunde ikke forventes at ville vinde slaget ved austerlitz. Det, det ganske vist i højere grad, men dog i lighed med andre mennesker, gælder om for os blinde, er saa hurtigt som muligt at gøre os klart, hvad vor begrænsning paa forhaand forbyder os at beskæftige os med, for straks at vende os mod de opgaver, vore kræfter kan magte. Selvom vi ogsaa her i “blindes arbejde” haaber at kunne for‑ny og udvide vore arbejdsfelter, er det dog her opgaven at beskæftige blinde ved de for dem særligt egnede fag.
Men for at komme tilbage til mit udgangspunkt: ligesom fortidens tvivl hindrede vore evners udfoldelse, saaledes er det ogsaa nutidens tro paa disses tilstedeværelse, der har gjort det muligt at nyttiggøre dem. Erhvervssagen er barn af denne lyse tro paa vor kunnen. Dette barn, for at blive i billedet, havde sin opvækst under “foreningen til at fremme blindes selvvirksomhed”s omhyggelige varetægt, og da a/s blindes arbejde blev stiftet sidste foraar, var det mere end en almindelig handelstransaktion, det var erhvervssagens konfirmation. Naar ministeriet udpegede 3 mænd til paa dets vegne at deltage i arbejdet, staar det for mig som om selve det danske samfund derved bekendte sig til den lyse tro paa erhvervssagens fremtidige vækst, ligesom “foreningen til at fremme blindes selvvirksomhed” ved sin indtræden i selskabet understregede sin tro paa, at erhvervssagen nu kunde paatage sig større og mere voksne opgaver; og endelig gav “dansk blindesamfund” ved ogsaa at indtræde som aktionær udtryk for, at vi blinde har viljen til at være med i arbejdet og troen paa, at det kan lykkes.
Stiftelse af aktieselskabet fik saaledes næsten symbolsk betydning, og jeg tillod mig at sige, at erhvervssagen hermed blev konfirmeret. Og det kunde maaske synes underligt, at en saadan begivenhed ikke dengang blev højtideligholdt, men det gik os, som det vel somme tider gaar de fattige forældre, naar de ikke kan faa raad til at købe stadstøjet til paaske, maa de udsætte konfirmationen til efteraaret; og det er det, vi ogsaa har maattet gøre. Men nu synes vi, at de gode, sunde og rummelige lokaler, vi har faaet her paa jagtvej 183, danner en passende ramme om er‑hvervsvirksomhedernes hovedsæde, og det er derfor vi har bedt dem alle komme herud i dag, for med os at dele glæden over, at vi nu er naaet saa vidt med dette for os saa betydningsfulde arbejde, og jeg sætter min lid til, at pressen, som altid saa varmt har taget sig af vor sag, vil gøre den store offentlighed bekendt med den gerning, som øves her, og dermed faa det store publikum til at tage del i denne gerning ved at købe de blindes solide, haandgjorte varer.
Dansk blindesamfund overtager
“verden og vi”
i følge en paa repræsentantskabsmødet truffet beslutning har forretningsudvalget i det forløbne halvaar arbejdet med planen om at starte et ugeblad, hvis indtægt skulde tilfalde dansk blindesamfund. Dette arbejde er nu resulteret i, at vi i stedet for at starte et nyt blad har overtaget tidsskriftet “verden og vi”, idet der torsdag den 14. November af hr. Direktør percy ipsen sammen med repræsentanter for dansk blindesamfundstiftedes et aktieselskab med det formaal ved overtagelsen og udgivelsen af tidsskriftet “verden og vi” at indtjene midler til dansk blindesamfunds filantropiske virksomhed. Nærmere omtale af sagen følger i næste nummer.
P. F. V. Ernst jørgensen.
Plads søges.
Ung pige søger ophold i et hjem, helst paa landet og om muligt til december. Tilbud bedes sendt til laura hansen, nørre‑gørding pr. Vemb, jylland.
Navneforandring.
Børstenbinder ole petersen, haslev, har gennem dansk genealogisk institut tilladelse til at føre familienavnet bennkilde.
Blindes sygekasse.
30. December afholder blindes sygekasse julefest med juletræ, blegdamsvej 26. Medlemmer, der ønsker at deltage. bedes melde sig i Tide, navnlig bedes børnene indmeldt senest 15. December paa kassens kontor. Medlemmerne opfordres kraftigt til at købe og sælge lodsedler til fordel for festen. Ligeledes bedes medlemmerne søge at skaffe bidragydere til vort hjælpefond, der snart er udtømt.
E. Nielsen, kasserer.
Blindes arbejde a/s
jagtvej 183, str. ‑ Telefon 15,986.
Børstevarer, gulvklude, kurvevarer, madrasser, træsko, vævede stoffer
(møbel‑ og gardinstoffer samt hvidevarer).
Alt haandarbejde og tilvirket af blinde.
Dansk arbejde.
Udsalg:
st. Kongensgade 44, telefon 3486.
Nordre frihavnsgade 19, telefon øbro 1911 x.
Aalborg (udsalg og værksted): nørregade 9, telefon 4257.
Dansk blindesamfunds kontor:
bogensegade 2, københavn ø. Telefon 11506.
Redaktion: p. Ommerbo, randersgade 68, københavn ø. Telefon: øbro 6598.
Annonceafdelingen: willemoesgade 4, københavn ø. Telefon: øbro 5746.
Indbydelse til 10 års jubilæums reception
i anledning af selskabets 10 års jubilæum, arrangeres der den 18 november en reception. Sæt allerede nu kryds i kalenderen. Gå ikke glip af denne festlige oplevelse. Læs mere detaljeret om tid og sted i næste nyhedsbrev.
det var, hvad vi kunne bringe i dette nyhedsbrev. Husk at kontakte redaktøren, hvis du har noget blindehistorisk at berette. Nyhedsbrevene fås i sorttryk, punktskrift eller indtalt på lydbånd.
Hvis du vil ændre ved den måde, du hidtil har modtaget nyhedsbrevene på, kontakt da kasserer arne krogh, telefon 44 54 85 19.
Stof til næste nummer af nyhedsbrevet sendes til redaktøren senest den 1. august 2004.