Danmarks Blindehistoriske Selskab
Nyhedsbrev nr. 4 December 2006.
Indholdsfortegnelse:
1. Redaktionelt. Indledende bemærkninger.
2. Bestyrelsens sammensætning.
3. Indkaldelse til selskabets ordinære generalforsamling m.v. den 17. og 18. marts 2007.
4. Nyhedsbrevet som elektronisk post?
5. Koncerten i “Kjæden”. v. Karsten Ahrens.
6. Jens Peter Jensen. Komponist og organist.
7. Krig fra dag ét. Artikel af Johanne Refer.
8. Erindringsværkstedet. v. Jørgen Svendsen
9. Vedtægter.
10. Finale.
ad 1 Velkommen til Nyhedsbrev nr. 4 i 2006.
Nu er slutningen på året 2006 ved at nærme sig med jul og nytår, og bestyrelsen vil hermed ønske alle læserne en rigtig god jul og et godt nytår.
Af indholdsfortegnelsen kan du se, at der er mange og forskelligartede emner at læse om denne gang, så vi ønsker dig god læsning.
ad 2 Bestyrelsens sammensætning.
Formand: Elin Andreasen, Spøttrupvej, 5, st. tv. 2720 Vanløse. Tlf. 38 71 87 89. Mobil: 23 31 82 89. Næstformand: Kurt Nielsen, Bakkedraget 29, 3460 Birkerød. Tlf.: 45 81 40 36. Kasserer: Arne Krogh, Abildsgårdsvej 16, 2. th. 2830 Virum. Tlf. 45 85 94 19. Bestyrelsesmedlem og redaktør af Nyhedsbrevet, Karsten Ahrens, Højvangen 15, 4470 Svebølle. Tlf. 59 29 32 92 og e-mailadresse: karsten.ahrens@webspeed.dk . Bestyrelsesmedlem Aage Michelsen, Stationsmestervej 49 G, 9200 Ålborg SV. Tlf. 98 18 52 88. 1. suppleant og sekretær: Hans Olsen. 2. suppleant: Jørgen Svendsen.
ad 3 Indkaldelse til selskabets ordinære generalforsamling m.v.
Der indkaldes til generalforsamling den 17. og 18. marts 2007 på Fuglsangcentret i Fredericia.
Som det ses, er der afsat to datoer, og det skyldes, som de fleste ved, at bestyrelsen som tidligere planlægger et program med andre ting udover selve generalforsamlingen. Selve indholdet og programmet er i støbeskeen, som man siger, men vil blive fremsendt som et nyhedsbrev i god tid inden da.
ad 4 Nyhedsbrevet som elektronisk post?
Da en del medlemmer har spurgt, om det vil være muligt at modtage Nyhedsbrevet udelukkende som elektronisk post, således at de fremover ikke ville modtage Nyhedsbrevet på papir, svarede vi i sidste blad, at det nemt kan lade sig gøre. En del medlemmer har svaret positivt på spørgsmålet, og de er vil fremover modtage Nyhedsbrevet som e-mail. Vi er sikre på, at der er endnu flere interesserede. Så send bare jeres e-mailadresse til: karsten.ahrens@webspeed.dk.
ad 5 Koncerten i Kjæden. af Karsten Ahrens
Den 24. oktober afholdt Danmarks Blindehistoriske Selskab og Blindehistorisk Museums Venner i samarbejde med logen Kjæden en koncert i de smukke lokaler i Klerkegade i København.
Anledningen var, at Rune Most, der er solofløjtenist ved Odense Symfoniorkester og lærer ved Det fynske Musikkonservatorium, i 2005 udgav en cd med musik af Niels Peter Jensen, og at han er ved at udgive en ny.
Vi blev modtaget af medlemmer af logen, der ligeledes viste os ind i salen, og vi var klar til aftenens begivenhed.
Vi kendte naturligvis lidt til aftenens program på forhånd, nemlig musik især komponeret af den blinde organist og komponist, Niels Peter Jensen, men også af et par andre. Da vi fik programmet i hænderne, kunne vi konstatere, at der også ville være musik, komponeret af J.P.E. Hartmann og N.W. Gade. De tre komponister var samtidige og kendte hinanden godt, fik vi oplyst.
Koncerten begyndte og musikken blev fremført af Rune Most på fløjte og Frode Stengaard på flygel. Frode Stengaard er docent ved Det jyske Musikkonservatorium i Århus.
Koncerten blev i øvrigt optaget af Danmarks Radio, mens vi var der.
Vi kom til at høre, “Sonate for fløjte og klaver op. 1 i B-dur”, af J.P.E. Hartmann, “Fire karakterstykker for fløjte og klaver op.19 og no. 4” af N.W. Gade, “Six rondeaux faciles pour le Pianoforte op. 13” af N. P. Jensen og “Sonate pour la flute principale avec accompagnement de pioanforte op. 6 i F-mol også af N.P. Jensen.
Fremførelsen fra de to musikere og lyden i salen fra instrumenterne var helt i top. Flere af logemedlemmerne gav udtryk for, at de ikke var klar over, at deres gamle flygel kunne lyde så godt i salen, som det gjorde. Men nu var flyglet også lige blevet stemt af et af selskabets medlemmer, nemlig Henrik Olsen.
Vore store forventninger til musikken og koncerten blev så absolut indfriet. Det blev en dejlig aften.
ad 6 Komponisten og organisten Jens Peter Jensen.
Vi bragte i Nyhedsbrevet november 2000 en artikel om Niels Peter Jensen skrevet af afdøde lærer og inspektør på Blindeinstituttet i København, Folke Johansen, og her under bringes en artikel om Niels Peter Jensen, jeg har fundet på nettet.
Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Niels Peter Jensen (23. juli 1802 – 19. oktober 1846) Dansk komponist, fløjtenist og organist. Søn af smedemester Nicolai Jensen i København.
Niels Peter Jensen mistede som barn synet og var dermed udset til et liv i elendighed og fattigdom. Fik en smule undervisning af sin mor, men i 1811 blev der ved det private selskab Kjædens virksomhed oprettet en undervisningsanstalt for blinde og Niels Peter Jensen blev optaget på skolen. Da man bemærkede hans anlæg for musik, blev han bl.a. af kapelmusikerne Seydler og Bruun uddannet til en fortrinlig fløjtespiller.
Fr. Kuhlau, der interesserede sig meget for ham, gav ham en grundig undervisning i musikteori, og A. W. Hartmann (J.P.E. Hartmanns far) lærte ham at spille orgel.
Det var imidlertid den gang noget uhørt, at en blind kunne varetage et embede, og der rejste sig derfor en stærk modstand, da Niels Peter Jensen søgte ansættelse som organist. Med gode anbefalinger fra ansete Mænd som Kuhlau, Weyse og Claus Schall lykkedes det ham dog i 1828 efter flere forgæves forsøg at fa ansættelse som organist ved Sankt Petri Kirke i København.
Selv om det var et dårligt 1ønnet job, fik han dog en position i byens musikliv, og blev efterhånden en søgt Iærer. Samtidig komponerede han flittigt; allerede som 15-arig havde han komponeret en trio for f!øjte, klarinet og cello, og ved en forestilling d. 16. april 1820 på Det kgl. Teater til fordel for Blindeinstituttet udførtes en kantate af ham. Oehlenschläger, der satte megen pris på ham, overdrog ham i 1827 at skrive ouverturen og en del af musikken til Væringerne i Miklagård, ligesom han også skrev musik til flere af Oehlenschlägers kantater.
Værker
Forskellige lejlighedskantater
Robinson, et syngestykke, som blev opført på Det kgl. Teater
En del musik for fløjte.
Kilde
Denne artikel er en bearbejdelse af artiklen i Dansk bibliografisk Leksikon 1905. Hentet fra “http://da.wikipedia.org/wiki/Niels_Peter_Jensen”
Kategorier: Danske komponister / Fløjtenister / Romantikkens komponister | Født i 1802 | Død i 1846 | Blinde musikere
ad 7 “Krig fra dag ét.” af Johanne Refer.
Niende april 1940. Hvem husker ikke den dato og begivenhederne omkring den enten ved selvoplevelse eller ved at have læst om tildragelserne. Det var et dybt sår i Danmarks historie, som det tog mange år at få lægt.— Det var en kold, lys dag den dag.— Hvis blæsten går frisk over Limfjordens vande, så går den ikke mindre frisk gemmen Kalundborg fjord.— Eleverne på Refnæssskolen skulle være ude en halv time om morgenen og en time om middagen. Jeg havde det ikke godt med det, hvis det var rigtig koldt. Jeg skuttede mig, — gemte mig på lune steder. Den 9. april havde solen allerede fået megen magt, så jeg fandt mig et sted med læ, hvor jeg kunne stå og undre mig over alle de flyvemaskiner, der dog kom hen over skolen. I første time rakte jeg hånden op og spurgte til alle de larmende maskiner. Lærerinden sagde, at vi alle skulle i gymnastiksalen i det store frokostfrikvarter, hvor forstanderen ville tale til os. Så sad man der på sin runde bag og var spændt i 2 timer. Så fik vi historien om, at tyskerne havde besat Danmark, de var bare trængt herind med deres hære.. De pokkers tyskere. Vi havde haft så meget bøvl med dem så tit, og nu var det så galt igen.
Vi brugte legestuerne til skolestuer om formiddagen, mens vi ventede på den nye skolebygning. Vi sad ved bordet og blev enige am, at nu måtte det være krig. Jenny havde et skibsværft. Jeg blev meddirektør, og vi producerede skibe. Små bitte skibe, der kun var en til halvanden cm lange. Store flotte skibe, som vi lavede af punktskriftpapir, blankt papir, der endnu ikke var skrevet på. De store, flotte gemte vi for de voksne, for det var jo klart, at vi ikke måtte bruge det uskrevne papir til skibsproduktionen. Vi fik en stor kampdygtig flåde, så vi kunne hjælpe englænderne i Nordsøen. Den lille admiral var en lærer, der blev kaldt Jenny. Jeg var generalen, og jeg skulle bruge de store af skibene til troppetransport. De gamle skoleborde var nok taget fra seende skoler. Ved kanten, der vendte væk fra eleverne, var der fordybninger, hvor man kunne lægge penne og blyanter. Vi brugte den til baser for skibene, før de skulle i kamp. Midt mellem fordybningerne var der et rundt hul med låg over. Det var nok til blækhuset, men det var vores kommandocentral.
Vi kendte endnu ikke til undervandsbåde og torpedoer, men vi vidste da, at hvis et skib blev ramt under vandlinien, så ville det synke. De små, hurtige skibe blev brugt til at fyre kuglerne af under vandlinien.
Vi havde en blind lærerinde frk. Melchior til historie og religion.
Og flåden kom i Nordsøen i hendes timer. Det måtte jo være en kamp uden larm og kanontorden, for nok kunne hun ikke se, men hørelsen fejlede ikke noget. Der blev skudt mange skibe i sænk, og der blev ført mange soldater over Nordsøen for at hjælpe englænderne.
Vi fik også stablet en flyvemaskinefabrik på benene. Der var moskitoer, hollicains, speedfires. Maskinerne var flotte, strømlinede, spidse fortil, så de kunne spidde luften og brede vifteformede bagtil, så luften kunne bære dem oppe. Men ingen flyvemaskiner i luften i frk.. Melchiors timer. Hun ville straks kunne høre, når de landede. Vi kunne navnene på alle de høje herrer, der førte krigen. Jeg vidste jo nok, at Chamberlain var sat fra bestillingen som statsminister i England og at Churchill var leder nu. Jeg vidste besked om Mussolini Italien og Hitler, Göring og Goebbels i Tyskland. Somme tider satte vi Hitler op i en af vore maskiner, og så skød vi ham selvfø1gelig ned.
Vi legede, men vi hørte da også efter i timerne.
Det var spændende med Odin, der var leder hos aserne. Han havde kun et øje. Det andet havde han kastet i Mimers brønd, visdommens brønd. Han havde efterretningstjenesten på skuldrene, de to ravne, Hugin og Munin, som fløj ud i verden og kom tilbage med nyhederne, som han jo fik på første hånd. Hans krigsminister Thor var rigtig kampdygtig. Han havde et træfsikkert kast med hammeren Mjølner, og genbrugsteknikken var fint udviklet i gudernes gård. Hver eneste gang efter et kast, kom Mjølner tilbage i Thors hånd. Rigtig spændende historier var det. Israelerne var krigsgale dengang som nu. Kong David sendte sin feltherre Urias på en farlig post, så han kunne blive fældet, for kongen var jo blevet lun på hans kone. Det gamle ord om, at i krig og kærlighed gælder alle kneb, det står til alle tider til troende.
Vi havde det herligt med al vor sprudlende fantasi. Men i tredie klasse, i den fine ny skolebygning, var det slut med skolebordet som krigsskueplads. Vi fik enmandsborde, sad ensomme på en ø midt i havet.
60 år efter krigen skyder Anders Fogh med skarpt 60 år bagud for at fortælle danskerne, at vi slet ikke gjorde det godt nok under besættelsen.
Jenny og jeg vil gerne stå i militær retstilling for ham og sige:
“Vi var med fra dag et”.
ad 8 Erindringsværkstedet v. Jørgen Svendsen.
Kære medlemmer af Danmarks Blindehistoriske Selskab:
Som mange af jer husker, var der i forbindelse med generalforsamlingen i år et erindringsværksted på Fuglsangcentret.
Hvis nogle af jer kunne tænke jer at fortælle om dette erindringsværksted og fortælle om, hvad der står klarest fra jeres barndom,
er I velkomne til dette, så vi kan få nogle spændende artikler her i bladet. I kan gøre det på to måder:
1: Enten kan I sende en selvstændig artikel til redaktøren eller:
2: I kan kontakte undertegnede, som så vil lave et telefoninterview med jer. Interviewet danner så baggrund for en artikel,
som jeg skriver til nyhedsbrevet.
Vi skal jo have gang i medlemmerne, så se at komme ud af starthullerne.
Med venlig hilsen
Jørgen Svendsen, tlf. 86 78 23 76.
PS: Jeg betaler telefonsamtalen. Når I har ringet op, ringer jeg tilbage.
ad 9 Vedtægter.
Flere har bedt om vedtægterne, så her er de:
Vedtægter for Danmarks Blindehistoriske Selskab.
§ 1. Foreningens navn er: Danmarks Blindehistoriske Selskab. § 2. Selskabets formål er:
- At udbrede kendskabet til blindes historie.
-
At udbrede kendskabet til og anvendelsen af eksisterende blindehistoriske samlinger og
arkivalier. -
At støtte og medvirke til udbygningen og bevarelsen af blindehistoriske samlinger med
henblik på en senere egentlig museumsdannelse til gavn for forskning og formidling.
§ 3. Selskabet udsender et nyhedsbrev så ofte det er praktisk og økonomisk muligt, dog mindst to gange årligt.”
§ 4: Som medlem kan optages enhver, der kan st0tte selskabets formal.
§ 5. Ordinær generalforsamling afholdes hvert år i januar kvartal. Den ordinære generalforsamling indkaldes med 4 ugers varsel.
Stk. 2. Generalforsamlingen, der er selskabets højeste myndighed, vælger en bestyrelse på 5 medlemmer. Formand og kasserer vælges ved særskilt valg.
Formand og 2 bestyrelsesmedlemmer vælges i lige år. Kasserer og 1 bestyrelsesmedlem vælges i ulige år.
Endvidere vælges hvert år 2 suppleanter, 2 revisorer og 1 suppleant for disse.
I øvrigt konstituerer bestyrelsen sig på førstkommende bestyrelsesmøde efter generalforsamlingen.
Formanden indkalder til bestyrelsesmøder ved udsendelse af en dagsorden så ofte han skønner det nødvendigt dog mindst 4 gange årligt.
Stk. 3. Formanden og mindst 2 bestyrelsesmedlemmer skal opfylde betingelserne for medlemskab af Dansk Blindesamfund.
Stk. 4. Kontingentets størrelse fastsættes på den ordinære generalforsamling.
§ 6: Selskabets regnskabsår følger kalenderåret.
§ 7: Selskabet tegnes af formand og kasserer i forening.
§ 8. Der skal afholdes ekstraordinær generalforsamling, hvis et flertal af bestyrelsens medlemmer eller mindst 10 % af medlemmerne anmoder herom.
Stk. 2. Anmodningen skal være skriftlig og indeholde en kort beskrivelse af den problemstilling, der ønskes behandlet.
Stk. 3. Den ekstraordinære generalforsamling skal indkaldes med mindst 4 ugers varsel.
§ 9. Forslag til vedtægtsændringer til behandling på den ordinære generalforsamling sendes til bestyrelsen inden 1. januar. Forslag til vedtægtsændringer udsendes til medlemmerne sammen med indkaldelsen til generalforsamlingen.
Stk. 2. Vedtægtsændringer skal vedtages med mindst 2/3 af de fremmødte stemmeberettigede medlemmer.
§ 10. Opløsning af selskabet kan kun ske, når forslag herom er udsendt til medlemmerne efter samme regler som nævnt i § 9, stk. 1 og vedtaget på 2 på hinanden følgende generalforsamlinger med mindst 5/6 af de fremmødte stemmeberettigede medlemmer.
Stk. 2. I tilfælde af opløsning tilfalder selskabets midler Dansk Blindesamfund til anvendelse inden for selskabets formål.
Således vedtaget på den stiftende generalforsamling fredag den 18. november 1994. Ændret på den ordinære generalforsamling søndag den 16. marts 2003.
ad 10 Finale.
Dette var alt, hvad der var plads til denne gang. Vi håber, at I blev oplyst og underholdt. Endnu en gang god jul og godt nytår.
Det er bestyrelsens mål, at næste Nyhedsbrev skal udkomme i slutningen af februar 2007. Derfor skal materiale til dette nummer meget gerne være redaktøren i hænde senest 1. februar 2007. Generalforsamlingen er som bekendt indvarslet ved dette nyhedsbrev.
Karsten Ahrens
Bestyrelsesmedlem og redaktør.