Danmarks Blindehistoriske Selskab
Nyhedsbrev nr. 3. Efteråret 2006.
Indholdsfortegnelse:
1. Redaktionelt. Indledende bemærkninger.
2. Meddelelser fra bestyrelsen.
3. Referat fra den ordinære generalforsamling.
4. Nyhedsbrevet som elektronisk post?
5. Adresseliste over medlemmerne?
6. Koncert i “Kjæden”.
7. Erindringsværkstedet marts 2006.
8. “Blade af en blind rejsendes dagbog”. Udgivet 1855.
9. Finale.
1. Velkommen til Nyhedsbrev nr. 3 i 2006.
Vi håber, at alle vore medlemmer (vi er nu ca.150) har haft en god sommer. Juli var som bekendt dejlig varm – for nogle alt for varm. August blev derefter en af de vådeste i mands minde, mens september indtil nu viser sig fra den smukkeste side.
Af indholdsfortegnelsen kan du se, at der er mange og forskelligartede emner at læse om denne gang, så vi ønsker dig god læsning.
2. Meddelelser fra bestyrelsen:
Som det vil fremgå af referatet fra den ordinære generalforsamling 26. marts, blev Elin Andreasen valgt som formand som selskabet. Den nye bestyrelse samledes første gang den 1. maj og konstituerede sig således:
Formand: Elin Andreasen, Spøttrupvej, 5, st. tv. 2720 Vanløse. Tlf. 38 71 87 89. Mobil: 23 31 82 89. Næstformand: Kurt Nielsen, Bakkedraget 29, 3460 Birkerød. Tlf.: 45 81 40 36. Kasserer: Arne Krogh, Abildsgårdsvej 16, 2. th. 2830 Virum. Tlf. 45 85 94 19. Bestyrelsesmedlem og redaktør af Nyhedsbrevet, Karsten Ahrens, Højvangen 15, 4470 Svebølle. Tlf. 59 29 32 92 og e-mailadresse: karsten.ahrens@webspeed.dk . Bestyrelsesmedlem Aage Michelsen, Stationsmestervej 49 G, 9200 Ålborg SV. Tlf. 98 18 52 88. 1. suppleant og sekretær: Hans Olsen. 2. suppleant: Jørgen Svendsen.
Som det fremgår af ovenstående, at der er blevet ændret på bestyrelsens sammensætning og opgaver efter generalforsamlingen. Bl.a. valgte vores mangeårige redaktør at give opgaven videre til et andet medlem. Jeg påtog mig arbejdet, og jeg ønsker i det første Nyhedsbrev, jeg har ansvaret for, at sige Aage tak for et godt, grundigt og omhyggeligt arbejde.
3. Referat af generalforsamlingen, 26. marts 2006.
Fuglsangcentret, Fredericia.
Ved generalforsamlingens start blev antallet af stemmeberettigede deltagere opgjort til i alt 41.
Der forelå følgende forslag til dagsorden:
1. Mødet åbnes og godkendelse af dagsorden.
2. Valg af stemmetællere og dirigent.
3. Godkendelse af referat fra generalforsamlingen 2005.
4. Godkendelse af årsberetning
5. Forelæggelse af det reviderede regnskab.
5 A. Fastsættelse af kontingent.
6. Indkomne forslag.
7. Valg af:
A. Formand for 1 år.
B. Kasserer for 2 år.
C. 2 bestyrelsesmedlemmer for 2 år.
D. 2 suppleanter.
E. 2 revisorer samt 1 revisorsuppleant.
8. Eventuelt.
Ad. 1. Rene Ruby bød som formand velkommen til deltagerne i generalforsamlingen2006 i Danmarks Blindehistoriske Selskab og fik generalforsamlingens tilslutning til godkendelse af dagsordenen.
Ad. 2. Valg af stemmetællere og dirigent: Følgende blev valgt til stemmetællere: Gitte Michelsen, Ritta Varmby, Håkon Floe Jensen.
Valg af dirigent: På opfordring af bestyrelsen blev Poul Villadsen valgt til dirigent.
Dirigenten takkede for valget og kunne konstatere, at generalforsamlingen var lovligt indkaldt.
Ad. 3. Godkendelse af referatet fra generalforsamlingen 2005. Referatet blev godkendt.
Ad. 4.Godkendelse af årsberetningen. Rene Ruby ønskede af føje nogle bemærkninger til den foreliggende årsberetning.
Vedrørende arrangementer i selskabet. Således kunne det oplyses, at koncerten i Kjæden med opførelse af Niels Peder Jensens fløjtekoncert m.v. opført af Rune Most, solofløjtespiller i Odense symfoniorkester, er udsat til efteråret, fordi Rune Most ønsker at afvikle denne koncert, efter at en CD med andre af Niels Peder Jensens værker er udkommet.
Vedrørende museumssagen. Der har været afholdt møde mellem Jens Bromann, DBS., Ole Kristensen, forstander på Instituttet for Blinde og Svagsynede og Dan Spanggård, forstander Synscenter Refsnæs, i januar. På mødet blev forelagt forslag til vedtægter for en selvejende institution til bevarelse af de blindehistoriske samlinger.
Forslaget til disse vedtægter blev forelagt DBS.s hovedbestyrelse, som tog forslaget til efterretning.
Ole Kristensen og Dan Spanggård har imidlertid efterfølgende meddelt, at der til erstatning for et sæt vedtægter skal udarbejdes en hensigtserklæring vedrørende bevarelsen af de blindehistoriske samlinger. Det kunne således konstateres, at situationen vedr. de blindehistoriske samlinger er status quo som før mødeaktiviteten.
Karsten Ahrens kunne oplyse, at samlingen på Synscenter Refsnæs nu er pakket ned i i alt 170 flyttekasser og placeret i kælderen under bygningen, hvor det tidligere centralkøkken var beliggende. Der er ikke foretaget nogen registrering af samlingens mange genstande. Der er overvejelser om en eventuel indretning af museum i bygningens stueetage. Dan Spanggård, Hans Augustesen og Flemming Hansen, De tre forstandere på Synscenter Refsnæs, tilkendegiver, at dette kunne være en god ide. Den nødvendige registrering kan eventuelt foregå i et samarbejde med Kalundborg museum. Der er altså stadigvæk interesse for bevarelse under ordentlige forhold.
Vedrørende nyhedsbrevet. Det er muligt at udsende nyhedsbrevet i elektronisk format. I det kommende nyhedsbrev vil dette tilbud blive annonceret med angivelse af tilmeldingsprocedure.
Henning Eriksen komplementerede bestyrelsen for et fremragende arbejde vedr. bevarelse af samlingerne. DBHS skal fortsat medvirke til, at der bliver mulighed for at kunne se, hvad der findes i de blindehistoriske samlinger.
Bent O. Kristensen undrede sig over, at der mangler inscanning af 4 nyhedsbreve.
Karsten Ahrens kunne dertil oplyse, at de manglende nyhedsbreve vil blive inscannet.
Beretningen blev herefter godkendt.
Ad. 5. Fremlæggelse og godkendelse af det reviderede regnskab.
Arne Krogh fremlagde regnskabet og kunne oplyse, at der er i øjeblikket 149 medlemmer i DBHS. Regnskabet udviste et overskud på kr. 16.255,53. Egenkapitalen er kr. 46.139,66.
Leif Haal spurgte, om der skelnes mellem personlige medlemsskaber og institutionsmedlemsskaber, nu hvor Bredegård er blevet medlem. Hertil var svaret benægtende.
Kontingentet blev fastsat uændret.
Herefter blev regnskabet godkendt.
Ad. 6. Forslag. Bestyrelsen havde ikke modtaget forslag til behandling på generalforsamlingen.
Ad. 7. Valg.
A. Formand. Der var ekstraordinært valg til formandsposten, idet Rene Ruby havde meddelt bestyrelsen, at han ønskede at fratræde formandsposten ved generalforsamlingen grundet stort arbejdspres i forbindelse med sin ansættelse i en stilling i Egedal kommune. Bestyrelsen havde forinden generalforsamlingen undersøgt flere muligheder for at finde en kandidat, hvilket imidlertid ikke var lykkedes.
Der udspandt sig herefter en langvarig og ihærdig debat, hvor indkaldelse til en ekstraordinær generalforsamling evt. kunne blive udgangen på den meget vanskelige situation, som selskabet var kommet i. Under debatten blev der stillet forslag om mulige kommende ændring af vedtægterne, således at seende medlemmer skulle kunne vælges også som formand.
Den anspændte situation blev udløst derved, at Elin Andreasen stillede sig til rådighed for generalforsamlingen som kandidat til formandsposten. Elin blev valgt med akklamation.
B. Kasserer. Arne Krogh genopstillede og blev genvalgt med akklamation .
C. 2 bestyrelsesmedlemmer. Karsten Ahrens og Kurt Nielsen genopstillede og blev valgt for 2 år.
D. 2 suppleanter. Følgende blev foreslået: Bente Krogh. Annebente Rosenkilde. Jørgen Svendsen. Hans Olsen. Der blev ved dette valg afgivet 39 stemmer. 1 stemme var blank. Valget fik dette resultat. Bente Krogh 17, Annebente Rosenkilde 13, Jørgen Svendsen 18, Hans Olsen 26 stemmer. Således blev Hans Olsen valgt til 1. suppleant og Jørgen Svendsen 2. suppleant.
E. Valg af 2 revisorer samt 1 revisorsuppleant.
Svend Thougaard og Edith Nygaard blev genvalgt som revisorer. Henning Eriksen blev valgt som revisorsuppleant.
Ad. 8. Eventuelt.
Karsten Ahrens takkede Rene Ruby for det store arbejde, han har udført som formand. Takkede de 2 fratrådte suppleanter Else Ahrens og Bente Krogh. Suppleanterne har deltaget i bestyrelsesmøderne, og de har medvirket aktivt og været til stor hjælp i mange praktiske situationer.
Karsten Ahrens bød velkommen til den nye formand og de nye suppleanter.
Herefter fremkom kommentarer og forslag, som refereres kortfattet i det følgende.
Henning Eriksen orienterede om blindehistorisk museum, som kan fejre 25 års jubilæum i år. Arbejdet fortsætter stille og roligt. Per fortsætter med at registrere fortrinsvis bøger. Han fratræder til april. Per er i jobaktivering. Museet håber, at han kan tiltræde arbejdet igen efter sommerferien.
Henning har fortrinsvis været beskæftiget med registrering af punktskriftmaterialer. Der er bevaret ca. 300 bøger. Museet får ikke sjældent donationer. Således også i forbindelse med flytningen af væveskolen fra Kastelsvej til Instituttet på Rymarksvej. Museet er således blevet kontaktetaf en dame, som havde nogle bøger, som hun ville overdrage til museet. Der kom imidlertid 4 flyttekasser med i alt 141 ringbind. Det var tekster, som var skrevet af Verner Klemmensen.
Interview-båndene fra begyndelsen af 90’erne foretaget af DBS. Disse mange værdifulde bånd er emballeret med en komplet indholdsfortegnelse. Museet vil indgå i et samarbejde med Hans Olsen om digitalisering af denne analoge båndsamling.
Bjarne Bryde opfordrede den nye bestyrelse til at ændre fremgangsmåden ved godkendelse af referat fra sidste generalforsamling. Han vil også opfordre til at ændre vedtægterne ang. synskriteriet for formanden.
Ritta Varmby foreslår etablering af en mobil museumssamling.
Henning Eriksen oplyser, at han tager ud med foredrag i klubberne. Henning har en samling af museumsgenstande til illustration af foredraget. Det mobile museum er en færdigpakket rygsæk med et udvalg af repræsentative museumsgenstande.
Grethe Larsen. Hvem passer på punktskriftbøgerne på DBB.
Henning Eriksen går ud fra, at DBB passer på punktbøgerne. Han oplyser endvidere: Hvis man måler på, hvem der besøger museet, så er det overvejende seende besøgende.
Jørgen Svendsen. God ide med mobilt museum ud i kredsene. Jørgen har noget, han gerne vil overdrage til DBHS. Det drejer sig om Danmarksmesterudsendelserne, der handler om blinde.
Kaj Cramer. Historien bag formuleringen af vedtægterne. Formuleringen går tilbage til stiftelsen af foreningen Danmarks Blinde, der fremstillede bøger i punktskrift. I denne produktion havde man meget behov for seende hjælp. Det gik også godt i ca. 10 år. Danmarks Blinde var også en understøttelsesforening, som samlede penge ind. Det førte til, at man i foreningen overså de blinde medlemmer. Der optrådte nogle uregelmæssige forhold i regnskaberne. Det udløste behovet for stiftelsen af DBS. Belært af denne erfaring ønskede blinde at kunne træffe beslutninger om egne forhold udtrykt i vedtægter, som vi kender i dag.
Bjarne Bryde ønsker, at bestyrelsen vil undersøge, om vedtægterne kan ændres i overensstemmelse evt. med vedtægter i blindeidrætten.
Ritta Varmby har en del lydoptagelser. Nogle fra Blindes Arbejde. Også optagelser med musikindslag.
Poul Villadsen understreger, at det drejer sig om at få værdifulde ting samlet evt. på blindehistorisk museum.
Annebente Rosenkilde: Ang. adressefortegnelsen. Andre foreninger i DBS udsender adressefortegnelser. Det må DBHS også kunne gøre.
Karsten Ahrens henviser i denne sammenhæng til bestemmelser i Datatilsynet. Datatilsynet kræver samtykke for at kunne distribuere personoplysninger i bl.a. adressefortegnelser.
Henning Eriksen opfordrer til, at der bliver udarbejdet en adresseliste over de medlemmer, der har givet samtykke. Bestyrelsen opfordres til at udvise kreativitet på dette område.
Bente Christensen foreslår at lave en diskussionsliste og en selvstændig hjemmeside i DBHS.
Jørgen Svendsen foreslår, at der ringes rundt til alle medlemmer for på denne måde at opnå samtykke til at blive opført på en adressefortegnelse.
Karsten Ahrens overrækker herefter en flaske rødvin til Rene Ruby som tak fra bestyrelsen.
Rene Ruby takker for opmærksomheden og takker samtidig for det gode samarbejde i bestyrelsen. Han ønsker den nye formand tillykke med valget.
Elin Andreasen takker for valget og glæder sig til at komme i gang med arbejdet i DBHS.
Referent: Kurt Nielsen.
4. Nyhedsbrevet som elektronisk post?
En del medlemmer har spurgt om det vil være muligt at modtage Nyhedsbrevet udelukkende som elektronisk post, således at de fremover ikke ville modtage Nyhedsbrevet på papir. Det er kan nemt lade sig gøre. Vi beder derfor de medlemmer, der ønsker at modtage Nyhedsbrevet som e-mail, om at sende e-mailadressen til: karsten.ahrens@webspeed.dk.
5. Adresseliste for selskabets medlemmer:
På selskabets generalforsamling den 26. marts 2006, blev bestyrelsen opfordret til, at der bliver udarbejdet en adresseliste over medlemmerne, som indeholder, navn, adresse, postnummer, by, telefonnummer – (fastnet og mobil) og e-mailadresse.
Ifølge lovgivningen kan bestyrelsen ikke udarbejde en sådan liste uden medlemmernes personlige og aktive henvendelse. Derfor, hvis du ønsker at stå på en sådan liste, skal du kontakte Hans Olsen på tlf. 40267586. Træffes mandag, tirsdag og torsdag fra kl. 19.00 – 21.00. Du kan også sende en e-mail til: hans.e.olsen@blindsigtmail.dk .
6. Koncert i Kjæden
v. René Ruby.
Danmarks Blindehistoriske Selskab inviterer hermed sine medlemmer til koncert med musik af den blinde guldalder komponist Niels Peter Jensen. Niels Peter Jensen blev som den første blinde i Danmark ansat i et offentligt embede i 1838 som organist ved Sct. Petri kirken i København. Som komponist skrev Niels Peter Jensen først og fremmest værker til sit hovedinstrument fløjten, men det blev også til klaversonater, kantater, m.m.
Rune Most, solofløjtenist fra Odense Symfoniorkester og lærer ved Det fynske musikkonservatorium, indspillede i 2005 en cd med en fløjtekoncert af Niels Peter Jensen, som ikke tidligere har været indspillet. Nu udgiver Rune Most endnu en cd med musik af Niels Peter Jensen.
For at markere cd-udgivelsen og for at sætte fokus på blinde musikere og komponister er Danmarks Blindehistoriske Selskab, Kjæden og Blindehistorisk Museums Venner gået sammen om at arrangere en koncert den 24. oktober. Koncerten vil blive optaget af Danmarks Radio. Rune Most og pianist Frode Stengaard, docent ved Det jyske Musikkonservatorium i Århus vil fremføre musik af N. P. Jensen samt af bekendte og kollegaer af N. P. Jensen fra den danske guldalder. Herudover vil der være et indlæg om blinde musikere og komponister gennem tiden.
Koncerten finder sted i Kjæden: Klerkegade 10 på Østerbro den 24. oktober med ankomst mellem 19.30 og 20.00.
Da der er begrænset pladser er tilmelding nødvendig. Tilmelding skal ske senest tirsdag den 17. oktober til:
René Ruby
Telefon: 29 93 09 69 eller
E-mail: rene.ruby@mail.dk
Med venlig hilsen
René Ruby.
7.Erindringsværkstedet: v. Jørgen Svendsen.
Kære medlemmer af Danmarks Blindehistoriske Selskab:
Som mange af jer husker, var der i forbindelse med generalforsamlingen i år et erindringsværksted på Fuglsangcentret.
Hvis nogle af jer kunne tænke jer at fortælle om dette erindringsværksted og fortælle om, hvad der står klarest fra jeres barndom,
er I velkomne til dette, så vi kan få nogle spændende artikler her i bladet. I kan gøre det på to måder:
1: Enten kan I sende en selvstændig artikel til redaktøren eller:
2: I kan kontakte undertegnede, som så vil lave et telefoninterview med jer. Interviewet danner så baggrund for en artikel,
som jeg skriver til nyhedsbrevet.
Vi skal jo have gang i medlemmerne, så se at komme ud af starthullerne.
Med venlig hilsen
Jørgen Svendsen, tlf. 86 78 23 76.
PS: Jeg betaler telefonsamtalen. Når I har ringet op, ringer jeg tilbage.
8. Blade af en blind rejsendes dagbog:
Gennem Danmark og Sverige.
Originaltitel: “Leaves from the diary of a blind traveler” The St. James’s medley London 1855.
I 1840’erne rejste en blind englænder, hvis navn vi desværre ikke kender, igennem det meste af middelhavsegnene og det
øvrige Europa ledsaget af, som han skriver: “Min gode ven Dr. G og min tro tjener”, der var af schweizisk herkomst. Hvilket
skulle vise sig at få en vis betydning for den rejse, som her skal gengives i uddrag: Rejsen til Rusland over Kiel,
København, Gøteborg, Stockholm, Helsingfors og Riga. At rejse var dengang ikke en helt let end sige ufarlig sag. For
at komme ind i de enkelte lande, måtte man opsøge rejsemålenes stedlige ambassadører for at få udstedt de nødvendige papirer.
Dernæst måtte man skaffe sig “introduktionsskrivelser” fra betydningsfulde personer i sit hjemland, der kort fortalte,
hvem man var, og hvilke fortræffeligheder, man besad, samt hvad man ville opnå med sit besøg i det fremmede land. Vor ukendte
blinde rejsende brugte en del tid på at få papirer i orden, bl.a. i den Russiske ambassade i London. Hvad der imidlertid
ikke var en enkel sag, idet tjeneren som schweizisk statsborger ikke kunne få indrejsetilladelse til Zarens Rusland. Her modtog
man ikke besøg af folk fra lande med republikansk styreform. Men denne hindring blev klaret med ægte engelsk stædighed og
humor: “En tjener tilhører sin herre. Ligesom bagagen er engelsk ejendom, lige så hans tjener”. Tjeneren udstyredes
derfor med engelsk pas. Den sidste hindring for en fælles rejse var fjernet.
Inden vi begiver os ud på rejsen, kunne det måske være værd at vide, at det var forholdsvis almindeligt, at datidens rejsende
førte dagbog. Dengang som nu, virkede det ukendte rejsemål med de mange oplevelser som noget nyt og spændende, man måtte
fortælle andre om. Men det er nok første gang, at en blind fortæller om sine rejser og med egne ord videregiver de
indtryk, han har fået, til et bredere publikum. Men lad ham nu selv berette om, hvad han selv oplevede på sin rejse til
Rusland, der begyndte i august 1845:
———–
Da alle hindringer således var fjernede, begyndte vi vores rejse mod Hamborg, til hvilken by vi ankom efter 50 timers
rolig overfart. Herfra rejste vi gennem Holsten på vej mod Kiel. Det landskab, vi passerede, mindede meget om det
Nordengelske. Da jeg nu var ivrig efter at fortsætte min rejse så hurtigt som muligt, skaffede jeg plads på dampskibet, der
gik direkte fra Kiel til København. Dog efter nogle dages ophold i denne exelente by. Vi gik da ombord i det i øvrigt
udmærkede dampskib, og sejlede samme nat mod København.
Da jeg vågnede næste morgen, rullede skibet en smule. Men søen må have været næsten helt rolig om natten, idet vi ellers ville
have lidt af søsyge, dårlige søfarere som vi var. Efter at vi i al raskhed havde klædt os på, gik vi op på dækket ved
halv otte tiden.
Det var en smuk søndag morgen. Solen strålede os i møde, og da vinden blæste næsten frisk fra sydvest, hjalp den os hurtigt på
vej. Skibet sejlede på en parallelkurs mod øen Møn, der blev beskrevet for mig, som et friskt og klippefyldt højland, hvis
overflade var dækket af dyrkede dalstrøg. Øen tilhører den danske regering. På vores højre side så vi Østersøens umådelige
vandmasse kun afgrænset af horisonten. Omkring klokken tolv middag fik vi Sjællands kyst i sigte. Med sine flade områder strakte kysten sig langs vores venstre side i det fjerne, medens Sveriges sydligste punkt, kaldet Skåne, lidt efter viste sig for vor styrbords bov.
Ombord kom vi i selskab med en ung englænder, der havde nedsat sig som bomuldsspinder i det centrale Sverige. Han havde samlet en god del erfaring om de lokaliteter, som vi skulle gennemrejse. Han opvartede os med forskellige prøver på både danske og svenske nationale særheder, og forundrede mig med sin beskrivelse af danskernes betalingsmidler. Mønter er et næsten ukendt begreb på disse kanter, idet man næsten udelukkende betjener sig af sedler. Han viste os sedler, hvis værdi svarer til fireogenhalv penny. Hvilken jeg senere erfarede, var den mest almindelige gangbare mønt. Pengesystemet er både fremmedartet og noget besværligt at bruge for en rejsende. Den almindeligste kobbermønt, som er i omsætning, er femskillingstykket, der har kongens portræt på den ene side og rigsvåbnet på den anden. Rigsbankdalersedlen er, næst efter skillingsstykket, den mest almindelige valuta.
Mange andre passagerer gav sig i snak med os på vort modersmål. Således talte en ung svensker næsten konstant til mig, idet han forklarede vor position og den kurs, som vi fulgte. Han forklarede at det finske hovedland lå på vor venstre side og noget senere på dagen forsikrede han mig om vor snarlige ankomst til København. Af hans beskrivelse fandt jeg ikke byens beliggenhed indtagende. Den gav mig nærmest indtryk af et noget marskagtigt landskab.
Ret ud fra København skyder sig et velbygget fort frem af søen, mens det engang så navnkundige fort Frederikshavn ligger på højre strandbred. Nu er dette omdannet til et anlæg for byens indbyggere. Til venstre ligger det udstrakte Amager med arsenal og skibsværft for den danske flåde. København er mere interessant for en militærmand end for en almindelig rejsende, da byen har fæstningsværker til overflod, og to gange har været bombarderet af englænderne – i 1801 og igen i 1807. Byen er beliggende på øen Sjælland, der kun er adskilt fra hovedlandet ved et smalt sund. Det gør byen såvel svær at nå som at angribe. Hvilket til fulde blev bevist under den sidste krig, hvor mange af de engelske skibe, der var engageret i Lord Nelsons ekspedition, gik tabt eller løb på grund.
Vi måtte helt rundt om søforterne, før vi kunne kaste anker. Da blev vi bordet af flere skibsladninger af folk, der på den mest uordentlige måde entrede vor damper. Der opstod så megen forvirring og kævleri, at jeg hvert øjeblik forventede at høre om en ulykke. Min frygt var ganske rigtig ikke ubegrundet, for hele den levende last fra en af disse både væltede i søen. Kun med stort besvær blev et halvt dusin danskeres liv reddet fra druknedøden. Vi ventede til denne faren omkring og forvirring havde lagt sig, før vi gik fra borde og langsomt vandrede gennem Københavns mørke og øde gader til hotel D’Angleterre. Et værdigt, men miserabelt udseende hus beliggende ved byens hovedgade. Da det regnede under det meste af mit ophold i København. fik jeg ikke noget særlig godt indtryk af stedet. Byen er temmelig snavset, kold, dårlig brolagt og bærer et forladthedens præg over sig. Gaderne er lange og kedelige. Her hænges skilte ud fra husmurene for at fortælle om de handlendes bestillinger. Rendestenene er brede med rindende vand og alskens snavs og affald, som af letsindighed kastes ud fra husene. Så store og brede er disse rendestene, at man sine steder har lagt store træbroer over dem, for at lade fodgængerne komme fra det ene fortov til det andet. Inde i byen er der mange interessante bygninger såsom: Børsen, Christiansborg slot og museet. Hvilke jeg alle besøgte, men naturligvis ikke vil trætte mine læsere med at beskrive, da de findes beskrevet i næsten alle skrifter om Danmark. Men jeg kan dog ikke undgå at nævne et enkelt bygningsværk, Rosenborg slot, bygget af den berømte kong Christian den 4. For enhver bygning, der bærer han monogram, er velforsynet med ting af største interesse for en historisk optaget person. Denne konge gjorde de første forsøg på at hjælpe de tyske protestanter under 30-årskrigen. Hans bestræbelser blev dog svækket som følge af den hårde modstand, der rejstes imod ham, af generalerne Wallenstein og Tilly. På Rosenborg slot findes mange kuriositeter, som sværdet, der bruges af kongen, til at slå folk til riddere. Sølvtronerne og møblerne fra tidligere residenser. Kroningskåberne og en stor samling af juvelbesatte drikkebægre og andre rariteter, der alle har en egen historisk betydning.
Under mit besøg i København var hovedsamtaleemnet imidlertid den højt hædrede Thorvaldsen, der var afgået ved døden kun nogle få uger før min ankomst til byen. Denne berømte mand, der nedstammede fra en islandsk familie, viste tidligt talent for at skære figurer i simple træstykker. Disse figurer tiltrak sig en velhavende og indflydelsesrig persons opmærksomhed, der tilbød at sende ham til København for her at lade ham arbejde hos en marmorstenshugger, hvor han kunne udvikle sit talent. Senere drog han til Rom, hvor han studerede de største mesterværker og samtidig gjorde hurtige fremskridt i sin profession. De første år i Rom bragte ham, trods hans uomtvisteligt store talent, kun fattigdom. Imidlertid fandt han en varm og rundhåndet velgører i Mr. Thomas Hope, der ikke alene forsynede ham med penge, men også skaffede ham stor offentlig omtale ved at købe ethvert værk, han kunne færdiggøre. Efter denne periode i sit liv fik Thorvaldsen de højeste æresbevisninger, som et levende menneske kan tildeles. Ja, han blev endog regnet for jævnbyrdig med antikkens største kunstnere.
Efter et liv fuldt af slid udenfor sit hjemland vendte han i sit livs aften tilbage til København. Her blev han modtaget med den hyldest, som det var hans landsmænd mulig at tildele ham. De sidste år af sit liv tilbragte han i stille tilbagetrukkethed kun omgivet af sine største kunstværker. Før vi forlod København lagde jeg vejen om ad den berømte kirke, som rummer Thorvaldsens fejrede mesterværker, de tolv apostle og den kolossale statue af Jesus. Omgivet af disse vidunderlige prøver på hans geni lå Thorvaldsen på lit de parade. På den simple kiste, der indeholdt hans jordiske rester, hvilede en blomsterguirlande flettet af Kunstakademiets medlemmer, en sølvkrone fra dronningen og en statuette af kunstneren selv. Et storslået mausoleum er under opførelse ved Christiansborg slot, hvor Thorvaldsen med tiden vil komme til at hvile omgivet af sine mesterværker.
En overordentlig regnfuld dag i slutningen af august forlod vi den triste danske hovedstad og gav os mod vort næste rejsemål, Göteborg. Men snart måtte vi sande, at den kommende nat skulle blive, hvad søfolkene kaldte en “hunde-nat”, og gik derfor tidlig til køjs. Min ven doktoren vred og vendte sig, kunne ikke finde ro, dog uden at blive syg. Hvorimod undertegnede, der havde køjeplads under doktoren, var travlt optaget hele natten. Med andre ord: Jeg var aldeles elendig syg. Næste morgen havde vejret dog bedret sig, og det var befriende at høre, at vi nærmede os Göteborg, i hvilken havn vi skulle gå fra borde for siden at fortsætte op ad Götakanalen til Stockholm. Omkring middagstid nåede vi havnen og kom i land uden besværligheder i den tyskudseende by.
Man havde fortalt os, at på det gæstgiveri, som vi skulle bo på i Göteborg, forstod og talte hele personalet flydende engelsk. Hvilket jeg dog imidlertid fandt ganske overdrevet, idet gæstgiverens kone ikke blot svarede “ya” til vore forespørgsler om værelser, men også stædigt vedblev at give samme svar på alle andre spørgsmål. Selv da vi bestilte vor aftensmad, havde vi store vanskeligheder med at få hende til at begribe på hvilket klokkeslæt, denne skulle serveres. Vi morede os såre over tjeneren, der bragte maden op på vore værelser. Han var ude af stand til at give os andet svar end “ya, ya” på vore forskellige spørgsmål. Endelig anbragte han en slags plum-budding foran os, hvilken i øvrigt ikke var nogen ringe ret. På vore ytringer om, at det var et fortræffeligt måltid, og vi i den anledning gerne ville have navnet, fik vi det altid rede svar: “ya, ya”. Siden har jeg altid husket Göteborg som stedet, hvor vi spiste “ya-budding.
———-
Vor blinde rejsende og hans to ledsagere fortsatte rejsen fra Göteborg til Stockholm. Herfra gik turen til Riga og videre gennem det gammel-rusiske rige til Odessa, hvortil de ankom i begyndelsen af november 1845 efter utallige oplevelser. Der findes iøvrigt flere rejsebeskrivelser fra samme hånd. Så:
Måske kommer vi igen på rejse.
K E Gruno.
Studiesamlingen
9. Finale.
Dette var, hvad vi valgte at bringe denne gang. Vi håber, at I blev oplyst og underholdt.
Det er bestyrelsens mål, at næste Nyhedsbrev skal udkomme i slutningen 2006. Derfor skal stof til dette nummer meget gerne være redaktøren i hænde senest 1. december.
Med venlig hilsen
På bestyrelsens vegne Karsten Ahrens, redaktør