Danmarks Blindehistoriske Selskab

Nyhedsbrev juni 2010

Indholdsfortegnelse:

1 Redaktionelt 1

. 2 Formanden har ordet 1

3 Referat af generalforsamlingen den 21. februar 2010 2

4 Tag på Frilandsmuseet med Blindehistorisk Selskab 7

5 Der var engang 8

6 Finale 15

1 Redaktionelt

Velkommen til den nye udgave af Nyhedsbrevet.

I skrivende stund har foråret endelig indfundet sig, og bestyrelsen håber, at læserne er kommet godt gennem den usædvanlige lange og kolde vinter og er klar til at møde sommeren uanset, hvordan den så end måtte blive.

2 Formanden har ordet

Den 21. februar 2010 afholdt Blindehistorisk Selskab sin ordinære generalforsamling på Fuglsangcentret, og efter denne kom bestyrelsen til at se således ud:

Formand: Hans Erik Olsen, tlf. 56 21 75 86

e-mail: heolyd@vores-mail.dk

Kasserer: Arne Krogh, Tlf. 45 85 94 19

e-mail: abkrogh@sorgenfri1.dk

Inge Gibskov

E-mail: inge.gibskov@mail.dk

Kurt Nielsen

E-mail: kurt.nielsen@pc.dk

Karsten Ahrens

E-mail: ahrens9@gmail.com

Vi 25, der deltog i årets generalforsamling, besluttede, at årskontingentet stadig forbliver 150 kr., og vores næste arrangement bliver den 15. maj med en tur til Frilandsmuseet, men herom senere.

Yderligere oplysninger kan du få hos Blindehistorisk Selskabs formand Hans Erik Olsen.

Mange blindehistoriske hilsner fra bestyrelsen.

3 Referat af generalforsamlingen den 21. februar 2010

Der forelå følgende forslag til dagsorden. Referatet indsættes under dagsordenens punkter.

Pkt. 1. Mødet åbnes og godkendelse af dagsorden

Formanden bød velkommen til generalforsamlingen. Formanden oplyste, at mødet bliver optaget på bånd af hensyn til referatet. Ingen indvendinger herimod.

Antal stemmeberettigede blev opgjort til 24. Dagsordenen blev godkendt uden bemærkninger.

Pkt. 2. Valg af stemmetællere og dirigent.

Følgende blev valgt: Rita Varmby, Torben Koed til stemmetællere. Håkon Fløe Jensen blev valgt til dirigent.

Pkt. 3. Godkendelse af referat fra generalforsamlingen 2009

Referatet blev godkendt.

Pkt. 4. Årsberetning

Hans Olsen oplyste, at beretningen har været udsendt.

Kurt Nielsen orienterede om de blindehistoriske samlinger. Status. De to blindehistoriske samlinger studiesamlingen på Synscenter Refsnæs og den blindehistoriske samling på Instituttet er nu fysisk placeret på Instituttet i Hellerup. Den fremtidige plan for begge disse samlinger er, at Medicinsk Museion overtager ansvaret for at registrere og opbevare effekterne museumsfagligt forsvarligt. Der er også skaffet økonomi til museumsfaglig forskning i denne sammenhæng. Der er ikke med denne løsning skabt grundlag for at etablere udstilling. Blindehistorisk museum på Instituttet i Hellerup lukker sommeren 2011 efter Dansk Blindesamfunds 100-års jubilæum. Der påtænkes at gennemføre en blindehistorisk udstilling i forbindelse med jubilæet. På Medicinsk Museions hjemmeside vil det være muligt at søge oplysning om de blindehistoriske samlinger.

Rita Varmby spurgte til museets båndmateriale?

Hans Olsen henviste til en eventuel mulighed for at få denne båndsamling digitaliseret på Instituttets lydstudieuddannelse. En ide, Hans har givet Mogens Bang. Danmarks Blindehistoriske Selskab råder ikke over udstyr, der kan løse opgaven.

Torben Koed udtrykte tilfredshed med at samlingerne nu bliver bevaret og registreres. Torben Koed spurgte videre, Hvordan det forholder sig med den fortsatte indsamling af blindehistorisk interessante effekter.

Hans Olsen oplyste, at Danmarks Blindehistoriske Selskab ikke har været inddraget i sagen med overdragelse af samlingerne til Medicinsk Museion. Henvendelser til Dansk Blindesamfunds forretningsudvalg har ikke inddraget Danmarks Blindehistoriske selskab.

Karsten Ahrens kunne supplere med, at der løbende har været kontakt med Mogens Bang og Henning Eriksen om diverse spørgsmål.

Anne Hollænder er ked af, at Nationalmuseet ikke har ønsket at overtage samlingerne. Kurt Nielsen gav udtryk for, at det ikke er en mulighed, at Nationalmuseet skulle overtage denne opgave. Nationalmuseet har tidligere været kontaktet, men viste absolut ingen interesse.

Karsten Ahrens refererede forløbet fra, at studiesamlingen på Synscenter Refsnæs var opbevaret usorteret i 170 flyttekasser i en kælder til nu, hvor begge samlingers registrering og bevarelse er sikret. Det er rigtig godt.

Inge Gibskov henviste til arrangementet i forbindelse med selskabets 15 års jubilæum, som blev afviklet til stor tilfredshed for deltagerne. Ideer til arrangementer i selskabet er altid velkomne.

Grethe Larsen henviste til udsendelsen i Danmarks Radio: Alle tiders historie med en omtale af forsorgsmuseet i Svendborg. En ide til bestyrelsen om at arrangere et besøg på Forsorgsmuseet.

Arne Vedel Eriksen nævner, at det kunne være en mulighed at arrangere vandreudstillinger.

Rita Varmby foreslog, at blindehistorien blev et tema for udsendelsen Alle tiders historie.

Hans Olsen orienterede om, at Danmarks Blindehistoriske Selskab den 15. maj arrangerer en guidet rundvisning på Frilandsmuseet i Lyngby.

Dirigenten kunne herefter konstatere, at årsberetningen er godkendt.

Pkt. 5. Fremlæggelse af det reviderede regnskab

Arne Krogh gennemgik regnskabet 2009 med nøgletal. Udgifter i alt 64.136,03 kr. Indtægter i alt 62.088,44 kr. Underskud 2.047,59 kr.

Hvordan fremkommer underskuddet? Det fremkommer på grund af afbestillingsreglerne på Fuglsangcentret. I forbindelse med generalforsamlingen 2009 blev selskabet nødt til at betale for 11 værelser, som blev afbestilt. Prisen pr. værelse 975,00 kr. i alt 10.725 kr., og udgifter vedrørende 15-års jubilæet. Egenkapital 1. januar 2009 139.831,51 kr. pr. 31.12.09 137.783,92 kr. Antal medlemmer i 2009 140.

Dirigenten kunne herefter konstatere, at regnskabet blev godkendt.

Pkt. 6. Fastsættelse af kontingent

Bestyrelsen foreslår uændret kontingent på 150,00 kr.

Grethe Larsen spurgte til ændrede regler for foreningstilskud fra Dansk Blindesamfund, hvilket kunne have betydning for fastsættelse af kontingentet.

Dirigenten nævner størrelsesorden af medlemstilskuddet fra Dansk Blindesamfund i 2009 udgør 16.950 kr.

Til afklaring af spørgsmålet om medlemstilskud til foreninger og interessegrupper fra Dansk Blindesamfund kunne Torben Koed oplyse, at der i budget 2010 i Dansk Blindesamfund ikke er afsat midler til dette formål. Det forholder sig anderledes med hensyn til tilskud til idrætsforeninger, idet der her gælder særlige tilskudsregler.

Pkt. 7. Valg af:

A. Formand, (for 2 år).

Hans Olsen blev genvalgt uden modkandidater.

B. Valg af 2 bestyrelsesmedlemmer (for 2 år).

Karsten Ahrens og Kurt Nielsen blev genvalgt uden modkandidater.

C. 2 suppleanter.

René Ruby blev genvalgt til 1. suppleant. og Else Ahrens blev genvalgt til 2. suppleant.

D. 2 revisorer samt 1 revisorsuppleant.

Svend Thougaard og Edith Nygaard blev genvalgt. Revisorsuppleant Hanne Vedel Eriksen.

Karsten Ahrens takkede for valget og kunne oplyse, at han har været medlem af selskabets bestyrelse siden stiftelsen i 1994. Først som suppleant og siden som bestyrelsesmedlem.

Kurt Nielsen takkede også for valget. Kunne ikke henvise til en tilsvarende lang årrække som medlem af bestyrelsen. Blev indvalgt i 2005 og har siden befundet sig rigtig godt i denne bestyrelse.

Hans Olsen takkede også for sit genvalg og udtrykte sin glæde over det gode samarbejde i bestyrelsen.

Edith Nygaard takkede generalforsamlingen for genvalg som revisor.

Pkt. 8. Indkomne forslag

Eventuelle forslag skal være bestyrelsen i hænde senest 8 dage før mødets afholdelse.

Der er ikke modtaget forslag.

Pkt. 9. Eventuelt

Hans Olsen kunne oplyse, at der gennemføres et medlemsarrangement på Frilandsmuseet i Lyngby den 15. maj.

René Ruby kunne videre oplyse, at arrangementet har temaet handicappede i det danske landbrugssamfund. Der er arrangeret rundvisning med guide fra kl. 14.00. Først et besøg på Greve Fattiggård og derefter et besøg på en gård, hvor en psykisk syg person har været spærret inde i et mørkt rum. Rundvisningen slutter kl. 15.30. Herefter mulighed for selv at gå rundt på museet. Ca. kl. 17.00 tilbage på Lyngby station, hvor der arrangeret middag på en restaurant. Der er begrænsede pladser, 25 princippet om først til mølle vil være gældende ved tilmeldingen.

Bestyrelsen oplyste om planer med at gennemføre et medlemsarrangement med Niels Strandsbjerg. Niels Strandsbjerg skrev bogen Refsnæsskolens 100-års jubilæum.

Forslag om besøg på Forsorgsmuseet i Svenborg.

Forslag om blindehistorisk hjemmeside med lydoptagelser.

Kurt Nielsen oplyste, at bestyrelsen har drøftet at udvikle en hjemmeside med muligheden for at lægge selskabets digitaliserede lydoptagelser op til rådighed for interesserede. Planerne er foreløbige, men en arbejdstitel kunne eventuelt være: Blindehistorisk Lydmuseum. En oplagt opgave for Blindehistorisk Selskab at påtage sig. Hans har tilbudt sig som webmaster under forudsætning, at han får et kursustilbud om udvikling af hjemmesider. Blindehistorisk selskab vil tage

kontakt med forretningsudvalget for at undersøge, om Dansk Blindesamfund kan henvise midler i foreningen eller eksterne midler til finansiering af projektet.

Rita Varmby spurgte, om jubilæumsskriftet fra Refsnæsskolen er tilgængeligt? Rita foreslår, at der blev lavet et arrangement på Kulturnatten i København.

Edith Nygaard spurgte, Hvordan forholder vi os til spørgsmålet om udsendelse af CD’ere, hvis man ikke kan gå på nettet?

Hans Olsen: Mulighed med CD’ere vil være tilstede. Selskabet hylder stadigvæk princippet om, at de informationer, medlemmerne skal have, skal gives på de medier, man kan modtage.

Hans Olsen: som svar til Rita. Jubilæumsskriftet er tilgængeligt eventuelt på Synscenter Refsnæs. Hans Olsen kan sende en elektronisk version på e- mail. Ideen om synlighed på Kulturnatten i København, så er den noteret.

Anne Hollænder: Henviser til optagelsen med blokfløjteorkester fra 1964 fra konkurrencen Fra kyst til kyst. Hvorfor kan man ikke høre denne optagelse?

Hans Olsen, at optagelsen ikke findes i selskabets samlinger. Hans vil henvende sig til Ole Damgård DR.-P5 for eventuelt gennem en sådan kontakt at få optagelsen fremskaffet.

Thorvald Kølle henviser til optagelser med orkestret OK63. Dette materiale er heller ikke udsendt.

Håkon Fløe Jensen: Hvordan kunne man tænke sig at få blindehistorien udstillet. Forslag om at skabe udstillingsmulighed på Den Gamle By i Århus.

Arne Vedel Eriksen henviser til Thomas Hovgaard. Radioklassikeren som en mulighed for at bringe historiske udsendelser fra Danmarks Radio.

Andreas Pedersen: Radiohistorisk forening i Ringsted har fået oprettet en radioforretning, Pouls forretning fra 1974 i Den Gamle By i Århus.

Dirigenten takker for god ro og orden og takker alle for indsatsen.

Hans Olsen takker dirigenten for god ledelse af mødet. Til den nye bestyrelse siger Hans, at han glæder sig til det kommende samarbejde. Tak til medlemmerne for deltagelse i generalforsamlingen til trods for det hårde vintervejr.

Datoer for generalforsamlinger i 2011 er lørdag 19. til søndag 20. februar og i 2012 lørdag 18. til søndag 19. februar.

Generalforsamlingen afsluttedes Kl. 11.58.

Referent Kurt Nielsen.

4 Tag på Frilandsmuseet med Blindehistorisk Selskab

Den 15. maj inviterer Danmarks Blindehistoriske Selskab sine medlemmer med til et arrangement på Frilandsmuseet. Temaet er handicappede i det danske landbosamfund. I landbosamfundet levede handicappede og herunder blinde integreret i samfundet men som følge af den vanskeliggjorte evne til selvforsørgelse i en økonomisk udsat position. Mange var under fattigforsorg eller anbragte på fattiggårde. Visse handicap er blevet forbundet med skam og de pågældende har været gemt bort af familien. På Frilandsmuseet får vi en guidet rundvisning som indledes på Greve fattiggård. Herefter går vi til Lønnestak gården. På Lønnestak gården findes et mørkt rum hvor en handicappet søn har været gemt bort. Ud over Frilandsmuseets guide vil etnologen Edith Mandrup Rønn deltage og komme med input. Edith Mandrup Rønn har forsket i handicappedes historie og herunder handicappede i landbosamfundet. Efter den guidede rundvisning er der mulighed for at gå rundt på egen hånd hvorefter vi tager ind til Lyngby og spiser på en italiensk restaurant.

Arrangementet den 15. maj starter kl. 14 på Frilandsmuseet. Bus 184 kører fra Lyngby station kl. 13.40 og direkte til Frilandsmuseet.

Deltagelse i arrangementet koster 50 kr. eksklusiv spisning. Tilmeldingsfristen er den 7. maj og ved tilmeldingen skal deltagelse i spisning oplyses. Da deltagerantallet er begrænset til 25 personer er det først til mølle princippet. Tilmelding ligesom også indmeldelse i Blindehistorisk Selskab, der kun koster 150 kr. årligt, kan ske til:

Hans Erik Olsen, tlf. 56 21 75 86

E-post: heolyd@vores-mail.dk

P.b.v. René Ruby

5 Der var engang

Af Erik Neergård, tidligere lærer ved Refsnæsskolen.

Efter opfordring vil jeg forsøge at give en skildring af, hvordan jeg oplevede livet på Refsnæsskolen, da jeg kom der i begyndelsen af 1930’erne.

Den første tid

Mit første indtryk fik jeg, da jeg, efter at have sendt en ansøgning om ansættelse i en midlertidig stilling som lærer kort tid efter at jeg havde fået min eksamen, fik en samtale med forstander Rützou, som blandt andet viste mig rundt på Det Kongelige Blindeinstitut på Refsnæs som dengang var skolens officielle navn.

Både forstanderen, det han fortalte mig om skolen, og hvad jeg så, da han viste mig rundt, var sådan, at jeg fik et stærkt ønske om at få lov til at prøve at arbejde her og derved lære både børnene, og dem der virkede her, nærmere at kende.

Ansættelse

Det var mig derfor en stor glæde, da jeg fik besked om, at forstanderen ville indstille mig til stillingen og opfordrede mig til, allerede inden skolen skulle begynde efter sommerferien, at komme og deltage i kursus sammen med de fleste af mine kolleger. De var alle sammen lærerinder, men der var jo også tale om en forskole, så det var vel meget naturligt.

En stor del af dem var omtrent jævnaldrende, født omkring århundredskiftet, og jeg blev snart klar over, at de var ansat på omtrent samme betingelser, som jeg ville få, mens nogle ældre lærerinder var statsembedsmænd, og forstanderen fortalte, at det var planlagt med velberådet hu, for at undgå engang at få skolen befolket med lutter gamle damer til at erstatte børnene deres forældre.

Det princip var i det hele taget gældende som grundlag for arbejdet og forholdet til børnene, at man skulle være i forældrenes sted og gøre alt for, at børnene kunne føle sig trygge og derigennem få en så harmonisk udvikling som muligt, og at det i alt fald i nogen grad lykkedes, kan en bemærkning fra en kender af institutioner nok antyde.

Jeg tror, det var Anne Marie Nørvig, der ved et besøg udbrød: Hvordan går det dog til, at man overhovedet ikke ser børn, der bærer præg af, at de bor på institution?

Miljøet

Jeg mener, man kan tilskrive forstander Rützou æren for, at ikke blot de ydre rammer for skolen, men også hele tilværelsen på skolen, var sådan, at ikke blot børnene, men også personalet, befandt sig vel og trivedes godt.

Det kom blandt andet stærkt frem efter hans død, da det var den almindelige indstilling, at det, det derefter gjaldt om, var, at føre skolen videre i Rützous ånd.

Det var ikke, fordi der var blevet ødslet med nogen ting. Rützou havde erfaring for, at det var en betingelse for at få sine ønsker for skolens udvikling efterkommet, at den daglige drift var uden unødvendige omkostninger. Blandt andet derfor var det ham en stor tilfredsstillelse, at der ved en bestemt lejlighed blev mulighed for at lægge så meget jord til skolen, at der ikke blot blev større tumleplads til børnene, men også mulighed for at anlægge en stor urtehave og en betydelig frugtplantage, og dertil holde både grise og heste både til nytte for husholdningen og til glæde for dem, der kunne lide at ride eller køre ture til byen eller i omegnen.

At Rützou tilmed næsten alene klarede alt kontorarbejdet, skrevet med hans sirlige og præcise håndskrift, er næsten ikke til at fatte, men det kan måske godt have været medvirkende til at slide ham op. For det var ikke, fordi der ikke skete noget i hans tid. Ud over den daglige overvågen af, at alt gik, som det gerne skulle, var der stadig nye problemer, der trængte sig på.

En kort beskrivelse af hvordan skolen udviklede sig i den tid, Rützou ledede den, vil give et indtryk deraf.

Forhistorien

Mens han endnu var lærer på Instituttet i København, var forskolen på Refsnæs først og fremmest en helbredsforanstaltning, oprettet fordi langt den overvejende del af de blinde børn på den tid var ramt af tuberkulose, som ikke blot havde taget deres syn, men også svækket deres helbred i almindelighed, hvorfor man havde fundet det uhensigtsmæssigt at samle dem i København, når de som 8årige skulle begynde skolen. Stedet her var så blevet valgt, fortrinsvis fordi der i forvejen lå et kysthospital for tuberkuløse børn, og man kunne få hjælp af lægerne derfra.

Med dette formål havde skolen haft succes, og elevtallet var vokset, så der i 1909 skulle være 50 elever/patienter, men med det skolemæssige var der mindre tilfredshed på Instituttet, som skulle modtage eleverne i 11-12 års alderen.

Naturens medvirken

Derfor blev Rützou udset til at lede Forskolen. Han blev udnævnt til inspektør, og jeg forestiller mig, at han hurtigt fik sat sit præg på skolen, og ikke blot på undervisningen.

Efter hvad man har fortalt mig, kan vi takke ham for, at der blev plantet lægivende buske og træer omkring og imellem skolens bygninger, såvel som også på strandmarkerne. Overlæge Scheplern, og efter ham de øvrige sundhedseksperter, synes at have haft en tyrkertro på fjordens og vindenes undergørende virkning (se blot Kysthospitalets placering umiddelbart nede ved stranden), men de er dog nok gået med til at lade blindeskolen få det blidere klima, som læplantningerne kunne give. Til gengæld var der på det daglige skema, vist nok også på fridage, bestemte tider, hvor alle børnene skulle ud i den friske luft. Det var en halv time om morgenen inden skoletid, og en time efter middag.

Skolen begyndte kl. 9 med morgensang, som meget ofte foregik ude på marken, det vil sige den plæne der ligger mellem øst og Børnehjemmet, og ellers i gymnastiksalen, det rum hvor der nu er indrettet skolebogsbibliotek, og som foruden til gymnastik blev brugt til sangundervisning og til foredrags- og festsal.

Strandbadning blev i øvrigt også betragtet som en særlig sundhedsforanstaltning, så det sorterede under sygeplejersken at sørge for, at så vidt muligt alle skolens børn fik deres daglige bad sommeren igennem, fra den dag da vandets temperatur var kommet op på 13 grader, men heller ikke før, om det så var aldrig så varm en dag i maj eller juni.

Endnu en ting var bevaret fra den tid, da der var den nære forbindelse til Kysthospitalet. Både på Østskolens strandmark og ovre ved Børnehjemmet havde man en såkaldt liggehal. Det var en slags solarier, hvor børn, der havde behov for ekstra hviletid midt på dagen, kunne genvinde deres sundhed og komme til kræfter ved hjælp af meget sollys.

Men ellers drejede det sig nok om at opmuntre børnene til at udnytte deres naturlige trang til foretagsomhed, og udnyttelse af deres forskellige evner og muligheder, både i fritiden og i skolens tilbud og krav om tilegnelse af kundskaber og færdigheder.

Vestskolen

Men ikke alle elever var i stand til at leve op til de normer, som Instituttets lærere ønskede at holde på, og allerede tidligere havde man forsøgt at få oprettet en særlig skole eller afdeling for svagere begavede elever, uden at det var blevet til noget.

Men nu var der mulighed for det på Refsnæs, idet man kunne erhverve en villa vest for skolen, ved navn Bakkely. Der blev lagt planer for, hvordan sådan en skole skulle drives, så disse børn også kunne få lejlighed til at udvikle sig, og så beholdt man dem her for resten af deres normerede skoletid, til de blev 18 år. For at få et neutralt navn, kaldte man denne afdeling Vestskolen, hvorefter den oprindelige skole kom til at hedde østskolen.

På Vestskolen blev der indrettet værksteder, så børnene foruden de almindelige skolefag kunne beskæftiges med og oplæres i praktiske fag som måttefletning, børstebinding, vævning med mere og praktisk arbejde i hus og have.

Og i forbindelse hermed blev skolen gjort til en selvstændig institution med navnet Det Kongelige Blindeinstitut på Refsnæs, og inspektør Rützou blev udnævnt til forstander.

Børnehjemmet

Den næste udvidelse var børnehjemmet.

Der havde i nogle år eksisteret et privat børnehjem i Lyngby: Grosserer Staus Hjem for Blinde Småbørn. Der var tale om at nedlægge det, men man var klar over, at det havde opfyldt et behov, og man fandt det ønskeligt, at staten kunne overtage det.

Det var da naturligt, at det blev knyttet til instituttet på Refsnæs, og man forsøgte at overtage Strandbo, der dengang blev drevet som sommerpensionat, men dels var det måske ikke helt velegnet, dels var tømrer Larsen vist ikke så let at komme overens med. Og så var det, at der viste sig mulighed for at købe 8 tønder land jord af den gamle husmand, der boede nede ved mosen.

Det blev ordnet sådan, at det i hvert fald formelt, var Grosserer Stau, der købte jorden og overdrog det til staten, hvorefter børnehjemmet blev bygget, og forstander Rützou fik opfyldt sine ønsker om mere plads og indretning af have og landbrug med mere. At tømrer Larsen græmmede sig. og aldrig siden blev rigtig gode venner, hverken med svogeren, eller med Rützou, det er en sag helt for sig.

Børnehjemmet, den bygning der senere er blevet bygget om til kantine, blev indrettet til at tage imod 20 børn i alderen 0-7 år, idet skolealderen for blinde børn af flere grunde var sat til at begynde i 8 års alderen. Børnene fra Lyngby kom med deres børnehavelærerinde Agnes Melchior og assistenten Gudrun Juul. Det var en nyskabelse inden for den skandinaviske blindeverden, og det blev flittigt besøgt af tilrejsende kolleger, og betydningen af, at man også havde mulighed for at tage sig af disse små, var igennem mange år et emne for foredrag og diskussioner ved kongresser og studiekredse.

Værnehjemmet oprettes

Det næste problem der trængte sig på, opstod da børnene på Vestskolen efterhånden blev 18 år og dermed skulle udskrives af skolen.

Det var ikke alle, der havde hjem eller familie, der kunne tage sig af dem, og det var ikke let at finde passende muligheder for deres videre tilværelse, specielt for pigernes vedkommende. Og her kan der næppe være tvivl om, at forstander Rützou også havde haft dem i tankerne, da den sidste store udvidelse af området fandt sted. I hvert fald blev Værnehjemmet bygget, indrettet til at huse 20 unge piger med henblik på, at de, om nødvendigt, kunne bo der resten af deres liv, og en lærerinde, Marie Barmer, som de kendte fra Vestskolen, blev plejemor for dem.

Svagsynsundervisningen starter

Men forinden var der i øvrigt sket en meget interessant udvikling af skolen, som indtil da havde været en ren blindeskole, som kun kendte til at undervise blinde børn. Og da man ikke havde særlig kendskab til de forskellige årsager til alvorlig synsnedsættelse, og der faktisk kom børn med forskellige grader af synsrester, som man var bange for, at de kunne ødelægge ved nærbrug, så fandt man sig nødsaget til at nedlægge strenge forbud mod brug af synet til læsning og skrivning.

Men rundt om i Europa var man netop begyndt at tage undervisning af svagtseende op efter forskellige principper. Og på Refsnæs gjorde man det, at man efter diskussioner med Instituttets øjenlæge om de enkelte børns prognoser og under stadig kontrol, begyndte at give undervisning på basis af synet, for de børn der havde tilstrækkeligt og stabilt syn og altså, ligesom i øvrigt deres blinde kammerater, undervise og søge al opdrage og udvikle dem, som de mere eller mindre normale børn de var, ud fra deres almindelige evner og anlæg, deriblandt deres større eller mindre synsnedsættelse.

Og det skete samtidig med, at Københavns kommune startede deres svagsynsundervisning, dog efter et helt andet princip, så der aldrig, trods forskellige forsøg, kom noget samarbejde i stand mellem lærerne de to steder. Heller ikke med instituttet i København blev der dengang noget særlig godt samarbejde omkring dem, der havde så meget syn som omkring 6/60 eller derover.

Den daglige tilværelse

Meget har jeg vist egentlig ikke været direkte inde på livet og tilværelsen på skolen i min første tid i begyndelsen af trediverne, hverken for børnene eller de voksne, men mon man ikke ved at finde frem til ældre litteratur, for eksempel jubilæumsskrifter fra 1923 og 1948, og måske referater fra særforsorgskongresserne kan få tilfredsstillet eventuelle ønsker derom. Skriftet fra 1948 indeholder blandt andet mange gode billeder.

Kender du denne sten?

Et af de ønsker, forstander Rützou ikke nåede at få opfyldt i sin levetid, var et fristed uden for skolens område, hvor elever og lærere eller andre, der ville være noget for eleverne, kunne tilbringe weekends, eller andre ferie- og fridage, eller stunder sammen.

Der havde han anmodet om, at venner af skolen i stedet for at sende blomster til hans begravelse, eller bekoste et dyrt mindesmærke, foranstaltede en indsamling af penge til anskaffelse og indretning af et sådant fristed.

Derfor blev blot denne simple marksten, med den enkle inskription: Hans navn og årstallene der afgrænsede tiden for hans virke på stedet, anbragt foran et buskads i området.

Mit ønske med denne artikel har været at udbygge og opfriske mindet om hans værk.

Der var engang en mand, hvis livsværk blev en skole ved fjorden.

Bt: Forstander Rützous mindesten.

6 Finale

Det var, hvad vi havde at bringe denne gang. Det er vores hensigt at udkomme med et nyt nummer i efteråret 2010, og vi vil meget gerne have indlæg fra jer medlemmer til bladet.

Med venlig hilsen

Karsten Ahrens

Nyhedsbrev oktober 2009

Danmarks Blindehistoriske Selskab

Nyhedsbrev oktober 2009

Indholdsfortegnelse

1. Redaktionelt 3

2. Formanden har ordet 3

3. Referat fra generalforsamlingen i Danmarks blindehistoriske selskab 4

4. Elev på Refsnæs 1929 – 1932 18

5. Indkaldelse til den ordinære generalforsamling i 2010 20

6. Finale 20

1. Redaktionelt.

Velkommen til den nye udgave af Nyhedsbrevet.

Bestyrelsen håber, at læserne er kommet gennem sommeren på god og fornuftig vis og er klar til efteråret og den kommende vinter.

Bestyrelsen har i år udsendt to cd’ere. Den ene med en optagelse fra et besøg på Bredegård i Nordsjælland og den anden var en lydoptagelse med Carsten Wiedemann fra Danmarks Radio i tilknytning til årets generalforsamling. Disse tiltag er tidligere blev varslet, og der vil komme flere. De vil ikke skulle erstatte Nyhedsbrevet, men skal opfattes som supplement hertil.

2. Formanden har ordet.

Det er jo efterhånden blevet en tradition, at vi har fået en rubrik med her i Nyhedsbrevet, der hedder: Formanden har ordet, og denne gang skal læserne da heller ikke snydes for det lille afsnit.

Den 17. august dette år holdt bestyrelsen sit konstituerende møde, og det forløb sådan, at bestyrelsen fordelte posterne imellem sig på følgende vis:

Formand: Hans Erik Olsen,

Holmebækhuse 14,

4681 Herfølge

Tlf. 56 21 75 86.

Mobil: 21 52 94 96

E-mail: heolyd@vores-mail.dk

Kasserer: Arne Krogh

Abildgårdsvej 16, 2, th.

2830 Virum

Tlf. 45 85 94 19

E-mail: abkrogh@mail.dk

Næstformand Inge Gibskov

E-mail: inge.gibskov@mail.dk

Sekretær: Kurt Nielsen

E-mail: kurt.nielsen@pc.dk

Redaktør af Nyhedsbrevet: Karsten Ahrens

Højvangen 15

4470 Svebølle

E-mail: ahrens9@gmail.com

1. suppleant: René Ruby

2. suppleant: Else Ahrens

Siden generalforsamlingen, der blev afholdt i marts 2009 på Fuglsangcentret, og referatet af denne kan læses i dette Nyhedsbrev, har vi i bestyrelsen arbejdet på at få vores 15-års jubilæum op af stå, og arrangementet finder sted i dagene den 20. og 21. november på Fuglsangcentret.

Programmet er ikke helt klart endnu, men vil blive udsendt i særskilt indbydelse til jer medlemmer i det medie, I har ønsket at modtage materialet på. (Måske har I også modtaget dette, når dette læses).

Så har vi været med i arrangeringen af programmet ved den netop afholdte Kulturfestival på Fuglsangcentret, der fandt sted den 5.-9. august, hvor vi blandt andet havde en aften med historiske optagelser med forfatteren og radiomanden Karl Bjarnhof.

Det er mig også en glæde at kunne notere, at vi i selskabet har fået nye medlemmer, og til jer vil vi fra bestyrelsen gerne byde velkommen, og for fuldstændighedens skyld, skal jeg lige til jer nye oplyse, at jeg blev formand for dette selskab i 2007, er 49 år gammel og blindfødt.

Min skolegang har jeg haft på Refsnæsskolen, og siden fik jeg en uddannelse som telefonist, som jeg brugte i statens tjeneste i mange år.

Men alting har en ende, også denne lille rubrik, så jeg siger tak til jer alle for den indsats, I har gjort for selskabet.

Mange hilsener og på gensyn på Fuglsangcentret den 20.–21. november, hvor det glæder os at møde så mange af jer, som der nu bliver plads til.

Hans Erik Olsen, formand.

3. Referat fra generalforsamlingen i Danmarks blindehistoriske selskab

Afholdt på Fuglsangcentret 29. marts 2009.

Dagsorden.

Pkt. 1. Mødet åbnes.

Pkt. 2. Valg af dirigent og stemmetællere.

Pkt. 3. Godkendelse af referat af generalforsamlingen 2008.

Pkt. 4. Årsberetning ved formand Hans Olsen.

Pkt. 5. Regnskab ved kasserer Arne Krogh.

Pkt. 6. Fastsættelse af kontingent.

Pkt. 7. Valg.

7a. Valg af kasserer.

7b. Valg af 1 bestyrelsesmedlem for 2 år.

7c. Valg af 2 suppleanter.

7d. Valg af 2 revisorer og 1 revisorsuppleant.

Pkt. 8. Indkomne forslag.

Pkt. 9. Eventuelt.

Pkt. 1. Åbning af mødet, og godkendelse af dagsordenen.

Formanden, Hans Olsen, bød velkommen og oplæste den ovenfor skrevne dagsorden. Denne blev godkendt.

Pkt. 2. Valg af 2 stemmetællere.

Svend Thougaard og Henrik Olsen blev valgt som stemmetællere.

Formanden gjorde opmærksom på, at generalforsamlingen optages på bånd af hensyn til referatet.

Haakon Fløe blev valgt til dirigent.

Der er 28 stemmeberettigede.

Dirigenten takkede for valget, og han konstaterede, at generalforsamlingen er lovligt indvarslet.

Pkt. 3. Godkendelse af referat fra generalforsamlingen 2008.

Referatet blev godkendt uden bemærkninger.

Pkt. 4. Årsberetningen 2008–2009 ved formanden Hans Olsen.

Formanden oplæste nu beretningen, som er inddelt i punkter.

4a. Indledning.

Nærværende årsberetning fra bestyrelsen i Danmarks Blindehistoriske Selskab omhandler aktiviteterne og initiativerne i perioden fra generalforsamlingen i 2008 og frem til bestyrelsesmødet den 24. november 2008. Supplerende kommentarer vil blive givet mundtligt på generalforsamlingen den 29. marts.

4b. Medlemsoplysninger.

Medlemstallet er pr. 24. januar 2009 opgjort til 130. Det er en tilbagegang på 8 medlemmer. Trods denne tilbagegang er Danmarks Blindehistoriske Selskab stadig blandt de største foreninger i Dansk Blindesamfund, men alle må gøre en indsats for at få flere med, så Danmarks Blindehistoriske Selskab igen kan blive den største forening i Dansk Blindesamfund.

Bestyrelsen har prøvet på at gøre opmærksom på selskabets eksistens gennem flere meddelelseskanaler, nemlig Nyhedsbrevet og Dansk Blindesamfunds medlemsblad.

Det har båret frugt, da der i det forløbne år er optaget 4 nye medlemmer i Danmarks Blindehistoriske Selskab.

4c. Nøgletal om økonomien.

Indtægterne: 48.718,98 kr.

Udgifter: 25.416,70 kr.

Årets overskud: 23.302,28 kr.

Egenkapital pr. 31. december 2008: 139.831,51 kr.

Formanden udtrykte sin glæde over den gode økonomi, som sikrer selskabets drift, og de samlede beholdninger kan sikre dækning af kommende uforudsete udgifter.

De øvrige poster vil Arne gennemgå efter denne beretning.

4d. Generalforsamlingen 2008.

Denne fandt sted søndag 30. marts på Fuglsangcentret.

Formanden opfordrede endnu engang deltagerne til at prøve at skaffe flere medlemmer til Danmarks Blindehistoriske Selskab.

Medlemstallet er på 130 medlemmer, og formanden synes, det er flot, at der er fremmødt 28.

Formanden oplæste bestyrelsens sammensætning, som den til dato har været:

Formand: Hans Olsen.

Kasserer: Arne Krogh.

Øvrige bestyrelsesmedlemmer:

Elin Andreasen, Karsten Ahrens og Kurt Nielsen.

Førstesuppleant: Rene Ruby.

Andensuppleant: Inge Gibskov.

Revisorer: Svend Thougaard og Edith Nygaard.

Revisorsuppleant: Henning Eriksen.

4e. Bestyrelsens arbejde og samarbejde.

Efter generalforsamlingen konstituerede bestyrelsen sig.

Formand: Hans Olsen.

Kasserer: Arne Krogh.

Næstformand: Kurt Nielsen.

Bestyrelsesmedlem og redaktør af Nyhedsbrevet: Karsten Ahrens.

Bestyrelsesmedlem og sekretær: Elin Andreasen.

Suppleanterne blev valgt på generalforsamlingen.

Rene Ruby blev førstesuppleant, og Inge Gibskov blev andensuppleant.

Bestyrelsen har afholdt 3 møder. Afvikling af møderne har været konstruktiv, og været optaget af de aktiviteter, som Danmarks Blindehistoriske Selskab har gang i og afviklet. Der henvises til uddybende bemærkninger under årsberetningens pkt. 7.

4f. Nyhedsbrevet.

Selskabets nyhedsbrev er udkommet 3 gange i 2008 med meget interessante og spændende artikler.

Formanden takkede selskabets medlemmer for indsendte bidrag.

I Danmarks Blindehistoriske Selskab følges stadig det princip, at nyhedsbrevet skal udkomme samtidigt på sort, punkt, e–post og cd. Dette har selskabet til fulde levet op til.

Dog har der været problemer med fremstillingen af 2 nyhedsbreve på punkt, hvor der har været problemer med at læse indholdet, og der har været samtaler med Synscenter Refsnæs, så der blev sendt et nyt eksemplar af det sidste nyhedsbrev til medlemmerne. Men Svend Thougaard vil efter formandens beretning give en mundtlig redegørelse for, hvad der er sket.

Da bestyrelsen gennem mange år har været klar over, hvilket arbejde, Synscenter Refsnæs har involveret sig i, i produktionen af nyhedsbrevet, er medlemmerne blevet opfordret til at benytte sig af muligheden af at kunne modtage dette via e–post.

Formanden oplyste med glæde, at 52 nu modtager nyhedsbrevet elektronisk, og 14 har valgt at modtage det på cd, en produktion som bestyrelsen forestår.

Endelig sagde formanden, at Synscenter Refsnæs vederlagsfrit har betalt porto og har produceret nyhedsbrevet gennem mange år.

Formanden takkede Synscentret for dette, og håber at det mangeårige samarbejde kan fortsætte fremover.

4g. Aktiviteter og initiativer.

Formanden udtrykte sin glæde over, at bevarelsen af mange blindehistorisk værdifulde lydoptagelser nu er sikret, og konverteret til digitalformat. Formanden har været primus motor i denne opgave.

Formanden nævnte, at Børge Pedersen, Præstø, Hans Peter Christiansen, Valby, et nyt medlem, og Henrik Olsen, Østerbro, som er til stede på generalforsamlingen 2009, har påtaget sig at være behjælpelig med dette arbejde. I 2008 har selskabet fået 20 optagelser.

Formanden takkede de ovenfor nævnte medlemmer for disse optagelser.

Selskabet har desuden modtaget optagelser fra andre, og selskabet kan glæde sig over, at også ikke–medlemmer leverer optagelser til selskabet til digitalisering.

Danmarks Blindehistoriske Selskab har prøvet på at gøre opmærksom på selskabets aktiviteter i Dansk blindesamfunds lokalkredse, hvor bestyrelsen kommer.

Danmarks Blindehistoriske Selskab har haft samarbejde med Blindehistorisk Museum på Instituttet.

Formanden modtog 5 kasser usorterede bånd til digitalisering.

Digitaliseringen er nu besværliggjort, idet en båndoptager, som var til låns, og en anden båndoptager, som blev stillet til rådighed, begge er gået i stykker. Bestyrelsen mener, at det vil være for dyrt at få repareret den ene båndoptager.

Museet tog dette meget ilde op, da museet åbenbart tror, at Danmarks Blindehistoriske Selskab er et filantropisk selskab.

Der er sagen landet, og materialet vil blive sendt tilbage til Blindehistorisk Museum.

Selskabet vil ikke digitalisere undervisningsmateriale, som er indlæst på kassettebånd. Det var ikke det, som var aftalen.

Aftalen var, at Dansk Blindesamfund, som havde lavet nogle interviews i halvfemserne, som skulle digitaliseres, og dem vil museet ikke udlevere, medmindre Dansk Blindesamfund vil betale for dette.

Selskabet har Amatørteaterets forestillinger stående på digitale bånd, og en person, som nok bliver medlem af selskabet, har foræret selskabet en ”dat-båndoptager”, så disse forestillinger kan blive digitaliserede.

Bestyrelsen har endvidere sørget for, at lydoptagelserne kan blive til gavn for medlemmerne, idet der er udsendt en optagelse fra Bredegaard i forbindelse med selskabets 10 års fødselsdag.

Formanden meddelte, at han havde optaget Carsten Wiedemann lørdag aften, og Carsten Wiedemann har givet tilladelse til, at den udsendes til medlemmerne i Danmarks Blindehistoriske Selskab, og til hans gamle mor.

Derefter omtalte formanden koncerten med kompositioner af Ernst Bruun Hansen. Denne koncert blev afholdt i forbindelse med generalforsamlingen i 2008. Samtidig var der landsmøde i Dansk Blindesamfund, og der var flere af deltagerne på dette, som mødte op til koncerten.

Samme aften havde Danmarks Blindehistoriske Selskab et foredrag med Villy Egmose, som fortalte om udviklingen med blinde musikere, og det var et meget interessant foredrag.

Jubilæumsskriftet: Rundt om et institut.

Jubilæet blev afholdt fredag 7. november, og mange medlemmer af Danmarks Blindehistoriske Selskab deltog. I anledning af jubilæet havde instituttet udgivet en cd med bogen: Rundt om et institut. Formanden har fra instituttet modtaget eksemplarer, som alle deltagerne på generalforsamlingen får med hjem. Rene Ruby har fået lavet denne aftale med Instituttet.

Derefter kom formanden ind på museumssagen.

Formanden kunne ikke fortælle meget om museet. Henning Eriksen plejer at aflægge beretning om denne, men han har ikke indleveret noget skriftligt materiale, og han er ikke til stede ved generalforsamlingen.

Afsluttende bemærkninger.

Bestyrelsen har prøvet at give et billede af de sager, der har været på dagsordenen.

Formanden beklagede, at beretningen ikke har været udsendt til medlemmerne. Derfor har bestyrelsen valgt at oplæse årsberetningen på generalforsamlingen. Den vil dog blive bragt i det kommende Nyhedsbrev sammen med regnskabet. Der vil også være mulighed for at stille spørgsmål til beretningen.

Formanden benyttede lejligheden til at sige tak for et godt år, og for de tilkendegivelser, bestyrelsen har fået.

Til slut meddelte formanden, at selskabet har 15 års jubilæum til næste år.

Dirigenten spurgte, om der var kommentarer fra bestyrelsen. Det var der ikke.

På spørgsmål fra Poul Villadsen orienterede Arne om de 5 kasser bånd fra Museet, og formanden supplerede Arne i udredningen af denne sag.

Endvidere svarede Arne, at der skal skaffes en spolebåndoptager.

Formanden sagde, at flere af Tage Poulsens bånd var ubrugelige.

Bjarne Bryde spurgte, om man havde gjort det klart for Mogens Bang, hvad der skulle digitaliseres.

Formanden svarede, at det var aftalen, at det var de interviews, som Dansk Blindesamfund havde lavet i halvfemserne, som skulle digitaliseres.

Et medlem havde hørt, at digitalisering heller ikke er holdbar.

Henrik Jensen foreslog, at man presser Dansk Blindesamfund for at få gang i museumssagen.

Formanden svarede, at bestyrelsen ikke har andre muligheder end at digitalisere optagelserne.

På Henriks forslag svarede formanden, at Henrik har ret i, at det ser ud, som om Instituttet ikke er interesseret i Museet. Bestyrelsen har været med i forhandlinger om det.

Kurt Nielsen fortsatte med at orientere om både museumssamlingen på Refsnæs og på Instituttet. Kurt Nielsen frygter, at museet bliver tvunget til at lukke, og at samlingen bliver pakket i kasser, som stilles forskellige steder. På Refsnæs er samlingen pakket ned og står i en kælder, hvor der er tørt.

Svend Thougaard kom nu med en redegørelse om nyhedsbrevet.

Efter Svend Thougaards redegørelse supplerede formanden med at sige, at der er indgået en aftale med Synscenter Refsnæs om, at der sendes et eksemplar til bestyrelsen, så eventuelle fejl bliver rettet.

Haakon Fløe rejste spørgsmål om temaudgivelsen.

Kurt Nielsen orienterede om temaudgivelsen. Det var meningen, at temaudgivelsen skulle udkomme i forbindelse med 25 års jubilæet for særforsorgens udlægning.

Poul Lüneborg og Keld Stochholm har lavet artikler, men andre, som havde givet tilsagn, havde ikke lavet nogle artikler, og bestyrelsen vil nu spørge Poul Lüneborg og Keld Stochholms enke, Anne Stochholm, om deres artikler må overdrages til Rene rubby, som muligvis kan bruge dem i et projekt i forbindelse med hans uddannelse.

Elin Andreasen kom med en venlig henstilling til forsamlingen, da al udenomssnak kom ind på optagelsen.

Inge Gibskov kom nu ind på den ovenfor nævnte Refsnæstur.

Turen finder sted den 6. maj.

Arrangementet starter kl. 10.30, onsdag den 6. maj 2009.

Der bydes velkommen.

Derefter orienteres der om, hvorledes man på Synscenter Refsnæs arbejder med kurser for børn, forældre og medarbejdere, hvor børnene og de unge er hjemmeboende.

Kl. 11.30–12: Refsnæs og punktskriften, 2009 ved Svend Thougaard.

Kl. 12–12.30: Frokost.

12.30–14.00: Rundvisning ved Svend Thougaard og Karsten Olsen.

Kl. 14.00–15.00: Refsnæs nu og i fremtiden ved centerleder Kent Steen Andersen og skoleleder Hans Augustesen.

Kl. 15.00: Kaffe og tak for denne gang ved Karsten Olsen.

Efter alle disse kommentarer og spørgsmål blev beretningen godkendt med akklamation.

Pkt. 5. Fremlæggelse af det reviderede regnskab ved kasserer Arne Krogh.

Regnskabet er revideret den 23. januar 2009.

Anne Hollænder rejste spørgsmålet om en anonym gave på en krone. Arne svarede på dette.

Kassereren gennemgik nu regnskabet.

Indtægter: 48.718,98 kr.

Udgifter: kr. 25.416,70.

overskud: 23.302,28 kr.

Egenkapital 1.1.2008: 116.529,23 kr.

Dertil lægges det overskud på 23.102,28 kr.

Det giver en egenkapital, 31.12. 2008 på 139.831,51 kr.

Girobeholdning: kr. 136.779,94.

Bankkonto: kr. 3.051,57.

Det giver det samme som egenkapitalen, som er på 139.831,51 kr.

Dirigenten efterlyste spørgsmål til regnskabet.

På spørgsmål fra Bjarne Bryde svarede kassereren, at HSHS er forkortelse for Historisk Selskab for Handicap Samfund, som Danmarks Blindehistoriske Selskab betaler kontingent til, fordi selskabet får materialer fra HSHS.

Per Andersen spurgte, om det ikke bedre kunne betale sig at have flere penge på bankbogen i stedet for på girokontoen.

Kassereren svarede, at renten var på 902,98 kr.

Bente Christensen spurgte, hvad pengene skal bruges til.

Kassereren svarede, at pengene skulle have været brugt til Temaudgivelsen.

Nogle af pengene er øremærkede til at arbejde for, at museumssamlingerne bliver registrerede og kommer under ordentlige forhold.

Kurt Nielsen svarede endvidere, at pengene, som er øremærkede, kun er et lille bidrag, og Dansk Blindesamfund må give et tilskud.

På spørgsmål fra Per Andersen svarede kassereren, at det er ca. 25.000 kr.

Poul Villadsen rejste spørgsmålet om de digitaliserede optagelser.

Formanden svarede Poul, at de digitaliserede optagelser er selskabets eje og ligger hos formanden og overdrages ved formandsskifte til den nye formand.

Herefter blev regnskabet godkendt.

Pkt. 6. Fastsættelse af kontingent.

Kontingentet forblev uændret.

Pkt. 7. Valg.

7a. Valg af kasserer.

Arne Krogh ønskede genvalg, og han blev valgt med akklamation.

7b. Valg af 1 bestyrelsesmedlem.

Elin Andreasen var på valg, og hun ønskede genvalg.

Inge Gibskov opstillede som kandidat og blev valgt for 2 år.

7c. Valg af 2 suppleanter.

Rene Ruby har til dato været førstesuppleant. Han var ikke til stede, men havde givet skriftligt tilsagn. Rene Ruby blev genvalgt.

Inge Gibskov har hidtil været andensuppleant, men er nu indvalgt i bestyrelsen.

Elin Andreasen og Else Ahrens opstillede som kandidater.

Else Ahrens blev valgt som andensuppleant.

7d. Valg af 2 revisorer.

Svend Thougaard og Edith Nygaard har hidtil været revisorer, og de ønskede begge genvalg. De blev begge genvalgt.

Henning Eriksen har hidtil været revisorsuppleant, men han var ikke til stede, og han har ikke givet skriftligt tilsagn.

Poul Villadsen blev foreslået, og han blev valgt som revisorsuppleant.

Pkt. 8. Indkomne forslag.

Der var ingen indkomne forslag.

Pkt. 9. Eventuelt.

På spørgsmål fra Per Andersen svarede Henrik Olsen, at han har 2 spolebåndoptagere, og han tilbyder sin hjælp, så det kan gå hurtigere med digitaliseringen.

Arne Krogh takkede for genvalget som kasserer.

Derefter takkede Inge Gibskov for valget til bestyrelsen.

Else Ahrens takkede for valget til posten som andensuppleant.

På spørgsmål fra Karen Metzke svarede formanden, at Amatørteaterets forestillinger ikke umiddelbart vil blive udgivet. De ligger i arkiv hos formanden.

Elin Andreasen takkede for den tid, hun har været i bestyrelsen, først som formand, og derefter 2 år som bestyrelsesmedlem.

Formanden takkede Elin for hendes indsats i bestyrelsen, og han bød Inge Gibskov og Else Ahrens velkommen i bestyrelsen.

Dirigenten lukkede mødet og gav nu formanden ordet.

Formanden takkede dirigenten og sluttede med at udbringe et leve for blindehistorisk selskab.

Mødet sluttede kl. 11.30.

Elin Andreasen, sekretær.

4. Elev på Refsnæs 1929–1932

ved Stella Østergaard født Nissen

(Fortællingen har tidligere været bragt i Refsnæsnyt nr. 26 årgang 1989).

Som femårig mistede jeg det meste af mit syn på grund af en regnbuehindebetændelse. Man havde jo ikke nogen medikamenter dengang.

Skolealderen var dengang for blinde børn otte år. Min kun et år ældre søster var begyndt sin skolegang som seksårig og var altså tre år forud for mig, Det var alvorligt, så jeg glædede mig til endelig at skulle i skole.

Jeg husker tydeligt, hvordan jeg dansede rundt på færgen med min nye dukke på armen og fortalte alle, at nu skulle jeg i skole. Og jeg blev ikke skuffet.

Når jeg nu efter så mange år tænker tilbage på de tre år på Refsnæs, husker jeg dem som et hele. Det var en betydningsfuld og dog så kort tid, men samlet set var det gode år.

Jeg havde et godt hjem, så jeg har helt bestemt længtes en gang imellem, men jeg husker det ikke, så det kan ikke have været dominerende. Det lys, som et langt og travlt liv blandt seende nu kaster over den tid, siger mig, at det var gode år. Det var den periode, hvor jeg fik lov at udvikle min personlighed uden at blive overbeskyttet og dermed uselvstændiggjort.

Jeg var blandt de svagelige, der lå i liggehal hver eftermiddag, og det må have snuppet nogle legetimer. Ingen havde tuberkulose, men det var en tid, hvor man måtte tænke på den slags. Der var fast medicinstuetid, hvor vi fik levertran. Så stod vi der og fik en skefuld, stærk saft i bunden og så tran. Lige straks smagtes saften og siden i en rum tid var de levertrannen Samtidig fik man så andre småskader tilset og behandlet. Vi blev passet, men ikke pylret om. Rigtig syg var jeg kun én gang. og det var skoldkopper. Der var to sygestuer med plads til fire på hver. De lå ved siden af sygeplejerskens lejlighed. Hun var der bare, så længe man var syg. Vi havde også tandlæge, men det værdsatte vi ikke den gang.

Jeg tror bestemt, at jeg skrev hjem til far og mor hver uge, og det må man have sørget for fra skolens side. Min mor lærte sig hurtigt punktskrift. Men inden den tid må nogen have skrevet for mig, og ligeledes læst brevene hjemmefra. Skolen var meget ivrig med kontakten hjem.

Vi var små klasser, og derfor var undervisningen naturligvis meget intens. Historietimerne var meget betagende. Det havde vi forstanderen til, og længe før ekstemporalspillet var opfundet, dyrkede vi det. Han var det elskeligste menneske, man kunne forestille sig. Jeg husker, at vi engang fik en henstilling — ikke fra ham selv — om at vi ikke alle kunne røre ved ham, når han gik op gennem rækkerne til morgensangen. I sommertiden foregik det på marken, og den første forårsmorgen på marken sang vi altid “Gak ud min sjæl”.

De manuelle færdigheder blev der gjort meget ud af — sangen, musik og folkedans. Vi havde engang besøg af Knudåge Risager. og han roste os og sendte sin ”Nord og Syd”. Vi lærte os den høfligst, skønt vi fandt den barnlig. Vi var op til elleve år.

Frk. Kjellerup var plejemor i de år. Mit forhold til hende karakteriseres vel bedst ved, at jeg holdt forbindelsen med hende til hendes død, naturligvis ikke kontinuerligt, men lejlighedsvis.

Foruden en høj kvalitet af boglig viden fik vi, hvad der nok er endnu vigtigere, en positiv fritid. Vi havde lange tøjler, slog os løs på rulleskøjter og stylter om sommeren og med slæde om vinteren. Dengang var der næsten altid sne om vinteren. Selvfølgelig fik vi skrammer, som almindelige børn fik det. Vi følte os nemlig almindelige, og det styrkede vores krops bevidsthed samt vort ansvar og omsorg for hinanden, noget som har holdt sig gennem livet trods geografisk stor afstand. Seende børn havde vi vel nærmest ingen kontakt med, og som jeg ser det nu, var det kun godt, for hvorfor skal børn hele tiden vide, at de er anderledes. Jeg har kun én søster. Hun tog sig meget af mig, når jeg var hjemme på ferie. Men det havde bestemt ikke været lykken, hvis det havde været 52 uger om året. Mange havde kedet sig i de lange ferier, og så var det jo godt, at de kunne skrive til lærerne, som selvfølgelig alle kunne skrive og læse punktskrift, Jo, verden var i de år på vore betingelser.

Tre af personalet boede på skolen. Det var to lærerinder og sygeplejersken. Først nu, hvor jeg giver mig til at tænke over det, går det op for mig, at deres lejligheder var placeret i nærheden af vore soverum. Det må utvivlsomt have givet tryghed.

Det er nok et barns største behov at føle tryg hed og at være som alle andre. De behov dækkede Refsnæsskolen forbilledligt.

Stella Østergaard født Nissen

5. Indkaldelse til den ordinære generalforsamling i 2010.

For at oplyse medlemmerne i så god tid som muligt indkaldes der hermed til den ordinære generalforsamling ifølge selskabets love og vedtægter i weekenden den 20. og 21. februar 2010 på Fuglsangcentret i Fredericia. Den endelige dagsorden mv. vil blive udsendt i januar 2010.

6. Finale

Det var, hvad vi valgte at bringe denne gang. Det næste nummer vil efter planen udkomme i januar 2010. Hvis – og det håber vi – nogle af medlemmerne har indlæg og beretninger, skal vi have dem i hænde senest i slutningen af november 2009.

Med venlig hilsen.

Karsten Ahrens, bestyrelsesmedlem og redaktør.

Danmarks Blindehistoriske Selskab

Nyhedsbrev nr. 3, december 2008

1. Redaktionelt 1

2. Bestyrelsens navne og adresser 1

3. Formanden har ordet 2

4. Indkaldelse til ordinær generalforsamling den 29. marts 2009 3

5. Referat af den ordinære generalforsamling 30. marts 2008 3

6. Jeg kommer hjemmefra. Af Henning Eriksen 10

7. Udkomne bøger og et par artikler. 17

8. Finale 20

1. Redaktionelt

Velkommen til den nye udgave af Nyhedsbrevet.

Som det fremgår af indholdsfortegnelsen, er der som sædvanlig en del stof at læse, og vi henleder især jeres opmærksomhed på referatet af den ordinære generalforsamling fra i foråret, som vi ikke kunne bringe i bladet i juli på grund af indtrufne tekniske problemer. Det er jo grundlaget for enhver bestyrelses arbejde, så vi er glade for, at det er med denne gang.

Bestyrelsen ønsker selskabets medlemmer og familier en rigtig god jul og et godt nytår.

2. Bestyrelsens navne og adresser

Hans Erik Olsen, formand, Holmebækhuse 14, 4681 Herfølge.

Tlf. 56 21 75 86

Mail: hans.e.olsen@blindsigtmail.dk

Arne Krogh, kasserer, Abildgårdsvej 16, 2. th. 2830 Virum. Tlf. 45 85 94 19. Mail: abkrogh@mail.dk

Kurt Nielsen, næstformand, Bakkedraget 29, 3460 Birkerød. Mail: kurt.nielsen@pc.dk

Karsten Ahrens, redaktør af nyhedsbrevet,

Højvangen 15, 4470 Svebølle. Mail: karsten.ahrens@webspeed.dk

Elin Andreasen, sekretær, Spøttrupvej 5, st. tv. 2720 Vanløse.

René Ruby: suppleant. Mail: rene.ruby@parkmail.dk

Inge Gibskov, suppleant. Mail: inge.gibskov@mail.dk

3. Formanden har ordet

Rubrikken formanden har ordet er nu blevet et fast punkt i dette skrift, og i dag hvor jeg sidder og skriver dette, skal jeg da ikke undlade at gøre opmærksom på, at det faktisk i dag er selskabets 14-års dag, en dag, jeg tænker på med taknemmelighed til de, der dengang tog initiativet til at danne den forening, som jeg nu har fået den ære at være formand for. Til næste år fylder vi 15 år, og bestyrelsen har allerede nu lagt sig i selen for at få et arrangement på benene, men herom kan du naturligvis læse meget mere i de kommende nyhedsbreve og Dansk Blindesamfunds Medlemsblad. Det er også dagen, hvor vi synes, at den skulle markeres på en eller anden måde, så medlemmerne skulle meget gerne den 18. november have modtaget en cd med posten, med en blindehistorisk optagelse, en begivenhed, vi med mellemrum vil gentage. De af vore medlemmer, der modtog nyhedsbrevet i punkt sidste gang, var udsat for at sætternissen havde været i det alvorlige drillehjørne, og bestyrelsen skal selvsagt være de første til at beklage fejlen, men vi har nu talt med Synscenter Refsnæs, og bestyrelsen og Refsnæs har indgået en aftale, så lignende situationer ikke igen skulle opstå. Så har vi arbejdet på et besøg på Refsnæs, og har været i kontakt med for mange af os, den gamle skole, og vi fik oplyst, at vores henvendelse skulle behandles i skolens ledelse, og fra dem har vi ikke hørt noget endnu, men Refsnæs er jo også et dejligt sted at besøge om foråret. Ellers er året også i Danmarks Blindehistoriske Selskab nu ved at gå på hæld, og som formand vil jeg da gerne benytte lejligheden til at takke alle medlemmer for den interesse I har vist os, og jeg opfordrer jer til at fortælle alle I kender, at vi eksisterer, så vi næste år, hvor selskabet som jeg nævnte ovenfor fylder 15, og derfor kunne det være en flot reklame for foreningen, hvis vi igen kan blive den største forening i Dansk Blindesamfund. Også familie, kærester, venner og bekendte udenfor Dansk Blindesamfund kan jo blive medlem. Sluttelig vil jeg på bestyrelsens og egne vegne ønske alle med nære pårørende og gode venner en rigtig glædelig jul og et godt nytår, og så vel mødt både til vores første arrangement i 2009, nemlig selskabets generalforsamling, i vores nyhedsbreve og ved højtaleren, i de blindehistoriske optagelser, som vil blive sendt til medlemmerne.

På bestyrelsens vegne, Hans Erik Olsen.

4. Indkaldelse til ordinær generalforsamling den 29. marts 2009

Der indkaldes til selskabets ordinære generalforsamling – og som traditionen byder ligeledes til en sammenkomst i den anledning – den 28. og 29. marts 2009 på Fuglsangcentret i Fredericia. Dagsorden med videre oplysninger følger senere.

5. Referat af den ordinære generalforsamling 30. marts 2008

Referat fra generalforsamlingen i Danmarks Blindehistoriske Selskab afholdt på Fuglsangcentret søndag, den 30. marts 2008.

Dagsorden:

Pkt. 1. Mødet åbnes og godkendelse af dagsordenen.

Pkt. 2. Valg af stemmetællere og dirigent.

Pkt. 3. Godkendelse af generalforsamlingsreferatet 2007.

Pkt. 4. Årsberetning 2007-2008 ved formanden Hans Olsen.

Pkt. 4 A: Temaudgivelsen.

Pkt. 5. Fremlæggelse af det reviderede regnskab ved kasserer Arne Krogh.

Pkt. 6. Fastsættelse af kontingent.

Pkt. 7. Valg.

7 A: Valg af formand for 2 år.

7 B: Valg af 2 bestyrelsesmedlemmer for 2 år.

7 C: Valg af 2 suppleanter.

7 D: Valg af 2 revisorer samt 1 revisorsuppleant.

Pkt. 8. Indkomne forslag.

Pkt. 9. Eventuelt.

Ad 1. Mødet åbnes og godkendelse af dagsorden.

Formanden Hans Olsen bød velkommen og dagsordenen blev oplæst og herefter godkendt.

Ad 2. Valg af stemmetællere og dirigent.

Inge Eskjær, Henrik Olsen og Bente Krogh blev valgt som stemmetællere.

Haakon Fløe blev valgt som dirigent.

Dirigenten takkede for valget og han konstaterede, at generalforsamlingen var lovlig da den har været bragt i medlemsbladet.

Der var 27 stemmeberettigede tilstede. Dette tal blev senere ændret da Edith Nygaard og Henning Eriksen kom fra landsmødet i Dansk Blindesamfund.

Ad 3. Godkendelse af referat fra generalforsamlingen i 2007.

Referatet har været bragt i Nyhedsbrevet. Dette blev godkendt uden bemærkninger.

Ad 4. Årsberetning ved formanden Hans Olsen.

Der var ingen som ønskede at få beretningen oplæst, men formanden havde nogle kommentarer. Beretningen har ligeledes været udsendt i Nyhedsbrevet.

Der er 121 medlemmer i Danmarks Blindehistoriske Selskab. Det er en tilbagegang på 16, men Danmarks Blindehistoriske Selskab er stadig en af de største foreninger i Dansk Blindesamfund.

Formanden udtrykte sin glæde over at så mange var mødt op til generalforsamlingen, når man ved, at der er landsmøde i Dansk Blindesamfund samtidig med generalforsamlingen i Danmarks Blindehistoriske Selskab. Nøgletal om økonomien: Formanden meddelte, at Danmarks Blindehistoriske Selskab har fået overdraget 26.984 kr. fra Dansk Blindesamfunds Amatørteater. Teatret har måttet lukke og slukke. Det er trist at teatret måtte lukke, men Danmarks Blindehistoriske Selskab er glad for at teatret har overdraget midlerne til Danmarks Blindehistoriske Selskab. Korrespondance med Dansk Blindesamfund: Der har været korrespondance mellem Dansk Blindesamfund og bestyrelsen i Danmarks Blindehistoriske Selskab, og bestyrelsen synes at der er fundet en fornuftig løsning på problemet, da pengene skal bruges til at sikre bevarelsen af Blindehistorisk Museums samling. Danmarks Blindehistoriske Selskab har også modtaget en masse optagelser fra Dansk Blindesamfunds Amatørteater, og disse vil blive digitaliseret, så de indgår i den digitale lydsamling, sammen med de snart 100 optagelser, som selskabet i forvejen ligger inde med. Formanden nævnte at der på generalforsamlingen i 2007 var 32 stemmeberettigede. Formanden nævnte nu bestyrelsen som den har set ud efter sidste generalforsamling. Formand Hans Olsen, kasserer Arne Krogh, næstformand Kurt Nielsen, redaktør af nyhedsbrevet Karsten Ahrens, sekretær Elin Andreasen, 1. suppleant René Ruby og 2. suppleant Lars Bang-Andersen. Formanden takkede for et godt og positivt samarbejde. Aktiviteter: Besøget på Blindehistorisk Museum med rundvisning forestået af Mogens Bang og Henning Eriksen, samt gennemgang af computerens udvikling for blinde ved Hans Rasmussen. Dette arrangement fandt sted den 21. september 2007. Formanden nævnte at Hans Rasmussen har 40-års jubilæum på Instituttet tirsdag, den 1. april. Dette holdes i festsalen på instituttet. Ved dette arrangement spilles Ernst Bruun Hansens kompositioner. Formanden omtalte nu digitaliseringen af lydsamlingen. Han udtrykte sin glæde over at Henrik Olsen, som var tilstede på generalforsamlingen har fået adgang til flere bånd fra Tage Poulsens båndsamling.

Børge Pedersen i Præstø har også leveret nogle ”guldkorn”. Der er også ikke-medlemmer som stiller deres optagelser til rådighed for selskabet. Det er formandens håb at ikke-medlemmerne med tiden vil melde sig ind i selskabet.

Temaudgivelsen:

Formanden kom ind på temaudgivelsen, som René Ruby vil orientere om efter beretningen. Formanden har i beretningen skrevet at der er 49 medlemmer, som modtager nyhedsbrevet elektronisk, men tallet stiger så der dags dato er 54. Afslutningsvis takkede formanden medlemmerne for deres støtte til foreningen. Formanden meddelte at Henning Eriksen som deltager i landsmødet vil komme til generalforsamlingen i Danmarks Blindehistoriske Selskab kl. 12, og orientere om museets fremtid. Dirigenten efterlyste nu kommentarer til formandsberetningen. Jørgen Svendsen sagde at han havde hørt utilfredshed fra nogle medlemmer over at generalforsamlingen i Danmarks Blindehistoriske Selskab er samtidig med landsmødet i Dansk Blindesamfund. Til dette svarede formanden at Danmarks Blindehistoriske Selskab allerede for 2 år siden havde reserveret dato for generalforsamlingen, og at han først blev gjort bekendt med at landsmødet skulle afholdes samtidig. Henrik Olsen spurgte om man har spekuleret på hvad man vil gøre ved alle de digitale optagelser for eftertiden. Formanden svarede at alle de digitale optagelser ligger på en harddisk, som selskabet har købt og de medlemmer som har stillet deres optagelser til rådighed, har også bedt Danmarks Blindehistoriske Selskab om at tage vare på optagelserne for dem. Henrik Olsen spurgte om optagelserne vil blive stillet til rådighed for et blindehistorisk museum, hvis der oprettes et museum. Formanden svarede benægtende på dette spørgsmål da optagelserne er givet til Danmarks Blindehistoriske Selskab. Et medlem spurgte hvordan Refsnæs stiller sig til museumssagen. Kurt Nielsen fik med dirigentens tilladelse lov at orientere om dette. Kurt sagde at de blindehistoriske samlinger aldrig har været mere truede end de er i øjeblikket. Samlingen på Refsnæs er blevet pakket ned fordi de lokaler som samlingen stod i er blevet lukket af beredskabsmyndighederne. I januar blev det oplyst at instituttet ville lukke museet. Kurt fortsatte sin orientering. Anne Hollænder nævnte 2 muligheder: Den ene er at Dansk Blindesamfund må opbevare sine samlinger. Den anden mulighed er at Nationalmuseet måske får nogle genstande fra samlingerne og disse ting så indgår i en fast udstilling. Haakon Fløe spurgte om der er mulighed for at de medlemmer som ønsker det kan købe nogle af de gamle optagelser på cd. Formanden var meget positiv stemt for Haakons forslag. Bestyrelsen vil arbejde videre med den sag. Inge Gibskov tilsluttede sig Anne Hollænders forslag. Jørgen Svendsen foreslog at optagelserne lægges ud på nettet og så kunne man skrive sit medlemsnummer, hvis man vil købe noget. Karen Mätzke gjorde opmærksom på at det ikke er alle, som er på nettet. Formanden er enig med Karen Mätzke. Alle medlemmer af selskabet skal kunne have lige ret til at få materialerne, og det har man ikke hvis man lægger det ud på nettet. Desuden bliver det besværliggjort ved at man skal over Dansk Blindesamfund og at serverkraften heller ikke er god nok til at kunne lægge 100 optagelser ud. Bliver de lagt ned i lydfrekvens bliver optagelserne ikke bevaringsværdige. Haakon Fløe svarede at han har net, men har ikke noget medlemsnummer. Jørgen Svendsen opfordrer alle til at komme på nettet. Endvidere nævnte han kælderlokaler på Fuglsangcentret, som måske kunne bruges til samlingerne. Spørgsmål om lokaler på Fuglsangcentret svarede formanden at bestyrelsen allerede i 2006 havde en drøftelse inde på hovedkontoret med hensyn til overtagelsen af de blindehistoriske samlinger, og der skal være en juridisk enhed som skal være ansvarlig for samlingerne. Og det er disse forhandlinger som står i stampe indtil videre. Endvidere sagde formanden at der selvfølgelig vil blive udarbejdet en liste over de optagelser som findes og de vil løbende blive opdateret i nyhedsbrevet og medlemsbladet om, hvor man kan rekvirere optagelserne og hvis bestyrelsen vedtager en pris for cd’en, vil dette blive bragt samme sted. Arne Krogh sagde at bestyrelsen ikke har ligget på den lade side med hensyn til museumssagen, men det er meget svært at få møder med hovedkontoret. Arne ved dog at denne sag bliver drøftet på landsmødet og han håber at Henning Eriksen har noget at fortælle senere.

Ad 4 A: Temaudgivelsen.

René Ruby orienterede nu om temaudgivelsen. Der er kommet tre artikler nemlig fra Keld Stochholm, Poul Lüneborg og Rasmus Augustesen. Birgit Kirkebæk (redaktør af Handicaphistorisk tidsskrift) er blevet kontaktet, og hun vil trykke Rasmus Augustesens artikel i tidsskriftet. Derfor blev det foreslået, at Keld Stochholms og Poul Lüneborgs artikler bringes i ”nyhedsbrevet”. Kurt Nielsen supplerede René Ruby og sagde, at temaudgivelsen skulle markere særforsorgens udlæggelses 25-års jubilæum. Det er for sent, og der er gjort mange bestræbelser for at få indlæggene ind til temaudgivelsens redaktion. Der skal rettes henvendelse til Poul Lüneborg og til Keld Stochholms enke, om artiklerne må bringes i Nyhedsbrevet, som de er, eller om de måske skal ”finpudses”. Men bestyrelsen vil sikre, at disse artikler bliver bragt.

Med disse bemærkninger afsluttedes formandens beretning.

Ad 5. Fremlæggelse af det reviderede regnskab ved kasserer Arne Krogh.

Regnskabet har også været udsendt i Nyhedsbrevet. Kassereren gennemgik regnskabet i store træk. Der har været en indtægt på kr. 79.086,81. Denne høje indtægt skyldes, at Danmarks Blindehistoriske Selskab fra Dansk Blindesamfunds Amatørteater har modtaget kr. 26.984,48. Kassereren oplyste, at der i amatørteatrets love, som han har været med til at revidere, står, at hvis amatørteatret opløses, skal midlerne gå til kulturelle formål. Desuden er der renter på kr. 330,26. Der har været udgifter på kr. 19.926,90. Det giver et overskud på kr. 59.159,91. Egenkapitalen er i øjeblikket på kr. 116.529,23. Jørgen Svendsen spurgte, hvad pengene skal bruges til. Arne svarede at de næste 27.000 kr., som Danmarks Blindehistoriske Selskab har modtaget fra Dansk Blindesamfunds Amatørteater, er øremærkede til museumssagen.

Der er også tænkt på aktiviteter, så pengene kommer ikke til at ”stå til pynt”. Jørgen Svendsen sagde, at når de næste 27.000 kr. trækkes fra, er der stadig 25.000 kr.

Kurt Nielsen sagde, at der endnu ikke er planlagt nogen aktiviteter.

Formanden supplerede med at sige, at Danmarks Blindehistoriske Selskab har 15-års jubilæum i 2009. Endvidere har vi Louis Brailles 200-års fødselsdag den 4. januar, 2009.

Desuden har instituttet 150-års jubilæum i 2008.

Kurt Nielsen sagde, at Danmarks Blindehistoriske Selskab er inviteret med til planlægningen af Louis Brailles 200-års fødselsdag. Herefter blev regnskabet enstemmigt godkendt.

Ad 6. Fastsættelse af kontingentet.

Formanden meddelte, at bestyrelsen foreslår uændret kontingent. Dette blev enstemmigt vedtaget.

Ad 7. Valg.

7 A: Valg af formand for 2 år.

Hans Olsen ønsker genvalg. Og blev valgt med bifald.

7 B: Valg af 2 bestyrelsesmedlemmer.

Inden afstemningen gjorde dirigenten opmærksom på, at der havde

indsneget sig en fejl. Det er ikke Elin Andreasen, som er på valg, men Kurt Nielsen er på valg sammen med Karsten Ahrens.

Karsten Ahrens var ikke til stede, men havde givet skriftlig tilsagn om genvalg. Kurt Nielsen ønskede også genvalg.

De blev begge genvalgt for 2 år med akklamation.

7 C: Valg af 2 suppleanter.

René Ruby har hidtil været 1. suppleant, og han genopstillede.

Inge Gibskov opstillede som suppleantkandidat.

René Ruby blev 1. suppleant og Inge Gibskov blev 2. suppleant.

7 D: Valg af 2 revisorer, samt 1 revisorsuppleant.

Svend Thougaard var ikke tilstede, men har også givet skriftligt tilsagn om genvalg. Edith Nygaard ønskede også genvalg. De blev begge genvalgt. Henning Eriksen genopstillede som revisorsuppleant og blev genvalgt.

Ad 8. Indkomne forslag.

Der var ingen indkomne forslag.

Ad 9. Eventuelt.

Dirigenten foreslog, at aktiviteterne bliver gennemgået.

Jørgen Svendsen roste Willy Egmoses foredrag, samt koncerten med Ernst Bruun Hansens kompositioner.

Efter kaffepause orienterede Henning Eriksen om museets fremtid,

men først orienterede Kurt Nielsen om aktiviteterne.

Der skal være nogle medlemsmøder. I forbindelse med 200-års jubilæet for Louis Brailles fødsel skal der slås et stort slag for punktskriften. Kurt Nielsen nævnte også den mobile museumssamling, som har været drøftet på flere generalforsamlinger. Bredegård fylder 75 år. Kurt Nielsen sagde, at bestyrelsen er modtagelig for forslag til aktiviteter fra medlemmerne. Henrik Olsen foreslog fortælleværksteder. Det kunne handle om medlemmernes tid på Refsnæs. Formanden nævnte, at der for 2 år siden var erindringsværksted, hvor medlemmerne blev opfordret til at skrive artikler. Arne Krogh ønsker at høre om de første medlemmer, som blev integreret. Henning orienterede nu om museets fremtid. Han fortalte at museet ikke på nuværende tidspunkt kendte til dets skæbne, da Instituttet kort efter nytår meddelte, at museet i kælderen skulle lukkes 1. juli. Men han var nu glad for at Dansk Blindesamfund var gået med ind i drøftelserne om Blindehistorisk museums fremtid.

Sluttelig takkede dirigenten for god ro og orden, og formanden afsluttede mødet med at takke de tilstedeværende for en god og konstruktiv debat.

Elin Andreasen, sekretær.

6. Jeg kommer hjemmefra. Af Henning Eriksen.

Barndomserindringer.

Vi har fået lov til at bringe et uddrag af Henning Eriksens erindringer. Teksten har tidligere været bragt i Handicaphistorisk Tidsskrift.

Jeg kommer hjemmefra:

Refsnæsskolens pres:

Min næstældste bror Jørn var, som nævnt, også svagsynet. Han var født i 1934. Hans skoletid faldt altså nogenlunde sammen med Besættelsestiden. Under besættelsen var Refsnæsskolen beslaglagt af besættelsesmagten. Som følge af det, var skolen lukket og eleverne sendt hjem i en længere periode.

Det var muligvis årsagen til, at min bror først kom på Refsnæsskolen, da han havde afsluttet sin skolegang i Blenstrup

og var blevet konfirmeret. Han kom på Refsnæsskolen i sommeren

1948. Det foregik yderst udramatisk og i bedste forståelse med alle. Anderledes skulle det gå med mig. Jeg havde mine problemer med at følge med i skolen. Refsnæsskolen blev tid efter anden nævnt som en mulighed for mig. Men det tog jeg mig ikke særlig meget af. Mine forældres og derfor også min holdning var, at jeg først skulle på Refsnæsskolen, når jeg var blevet konfirmeret, ligesom Jørn.

Det var der åbenbart andre, der havde en anden mening om. Da Jørn først var kommet afsted, begyndte presset mod mine forældre for at få mig på Refsnæsskolen, for alvor.

Mine forsvarer:

Mine forældre ville ikke vide af det. De mente, at børn nu engang havde bedst af at være hjemme hos deres forældre. Refsnæsskolens ledelse og med dem efterhånden alle andre myndighedspersoner mente, at eftersom jeg ikke kunne klare mig i skolen derhjemme, måtte jeg bringes hen til det sted, hvor de underviste blinde børn – altså Refsnæsskolen. Mine forældre mente på deres side, at jeg nok havde brug for hjælp i skolen. Men at man i stedet for at tage børn fra deres forældre og anbringe dem på en kostskole, burde yde børnene hjælpen ude i den skole, hvor børnene nu engang gik. Det blev dog af myndighedspersonerne anset for rent tåbesnak.

Mine forældre var uden at vide det meget moderne i deres synspunkter. Desværre for dem, var de lidt for tidlig ude med disse tanker. Midt i tresserne begyndte forældre til blinde elever og psykologer i skøn forening at sige nogenlunde det samme. De brugte naturligvis andre ord. De var meget mere velformulerede. De kendte de rigtige begreber og fremmedord, når de argumenterede, end mine forældre gjorde. Men substansen var den samme. Børn skulle blive hos deres forældre, så længe de var børn. De skulle hjælpes, så de kunne gå i den lokale skole.

Jeg har lært et par ting af den historie. For det første er det ikke ligegyldigt, hvornår rigtige ting siges. Tiden skal ligesom være moden for at forstå, at det er de rigtige ting, der bliver sagt. For det andet, har veluddannede folk meget lettere ved at trænge igennem med deres nye idéer, end fattige, uuddannede husmandsfolk havde, der sagde de samme ting. Sådan var det dengang, og sådan er det sandsynligvis i dag.

Presset øges:

Presset voksede i de næste 2 år. Der kom en masse fine mennesker på besøg hos os. De ville tale om, at jeg skulle på Refsnæsskolen. Det var rigtig utrygt, når de kom, medens de snakkede og såmænd også efter, de var gået igen. Mine forældre blev ved deres. Myndighederne blev også ved deres. Min far var en meget stædig mand. Han kæmpede virkelig for det, han troede var rigtigt. Men han havde ikke nogen vinderchance i den sag. I denne sag havde begge parter ret. Men de havde det set ud fra hver sit ståsted. Refsnæsskolens folk var alle lærere. De så først og fremmest sagen ud fra et lærersynspunkt. Jeg klarede mig dårlig i skolen der hjemme. Det var set fra deres synspunkt det afgørende.

Lærersynspunktet var dengang det eneste accepterede – i al fald, når det gjaldt handicappede børn. Andre synspunkter var utidig føleri fra forældrenes side og altså pjat. Klarede vi os ikke godt i skolen, klarede vi os heller ikke godt i livet i det hele taget. Det var lærernes mening. Den blev efterlevet til punkt og prikke.

Mine forældres synspunkt nød dengang ingen anseelse i de bestemmende kredse. Det har da heldigvis ændret sig. Jeg blev ikke spurgt, om hvad jeg selv mente. Men jeg var jo nok enig med mine forældre. Jeg oplevede ikke just skolen som et så atraktivt sted at være, at jeg, for at komme til at gå i en bedre skole, ville opgive min tilværelse derhjemme, som jeg var så glad for.

Storskriftsbogen:

Lidt hjælp fik vi da. En dag kom der en stor tyk bog med posten. Det var en læsebog med storskrift. Den skulle jeg benytte til at opøve min læsefærdighed ved at læse i. Jeg ved ikke, hvad det var for en bog. Jeg har aldrig set den andre steder. Jeg tror, den kom fra Refsnæsskolen. Men det kan jeg ikke være sikker på. Jeg har aldrig set den benyttet der i den tid, jeg var på denne skole. Folk med så lille en synsrest, som jeg havde, blev på Refsnæsskolen sat til at lære punktskrift. Bogen er gået tabt. Det er en skam.

Bogen var imidlertid velegnet. Bogstaverne havde en passende størrelse og tydelighed – nærmest som halvstore overskrifter i aviserne. En af historierne i bogen hed: ”Musene i Rynkeby præstegård”. Den fyldte, kan jeg huske, 50 sider. Det siger vel lidt om størrelsen af skrift og bog.

Den bog skulle jeg læse i. Det tilfaldt min mor at læse med mig. Det gjorde vi ofte, syntes jeg. Men det var nok ikke tilfældet. Min mor havde mange andre gøremål end at læse med mig, der ikke kunne forsømmes. Jeg var ikke særlig glad for at læse overhovedet. Det havde så lille en relevans for mig. Jeg ville meget hellere lege eller til nød hjælpe til med arbejdet på vort sted, når jeg havde fri fra skole, end læse. Jeg pjækkede derfor, når jeg kunne komme til det. Min mor havde så mange andre opgaver og var også ofte syg, så mine læsetimer har hun oplevet som en yderligere belastning. Den tog hun sig dog på, eftersom hun godt kunne indse nytten af at jeg kunne læse.

Nederlaget:

I 1950 tog presset mod mine forældre for at få mig på Refsnæsskolen yderligere til. Sagen gik nu til børneværnet. Den sommer husker jeg som endda meget utryg. Der skete en masse omkring mig, jeg ikke begreb. Mange fine menneskers besøg. Jeg vidste, hvad det handlede om. Jeg turde derfor ikke spørge mine forældre og få ordentlig besked. Jeg frygtede for udfaldet af den kamp, jeg tydelig følte, nu var inde i en afgørende phase.

Jeg var måske også bange for med mine spørgsmål at gøre mine forældre yderligere ulykkelige. For de vidste også godt, hvor det bar hen. Min far lod, som om sagen ikke var afgjort. Min

mors formaninger fik en anden ordlyd. Nu blev de altid indledt med ordene: ”Når du kommer derover”.

Det var en rigtig ulykkelig sommer. Det er ikke rart som voksen ikke at vide sig købt eller solgt. Det er det altså heller ikke for en 11 år gammel knægt. Jeg var glad for at være hjemme, hvor jeg var kendt med alting. Jeg havde ikke megen fidus til Refsnæsskolen. Det havde mine forældre heller ikke. Så vidste ingen af os endda, hvad der ventede mig på Refsnæsskolen det første år, jeg var der.

Lige før sommerferien blev Far, mor og jeg indkaldt til et møde

på det ny og fine kæmnerkontor, der var blevet bygget i

Blenstrup året før. Vi ankom på cykel – også jeg. Det var min fars måde at vise disse myndighedspersoner, at jeg slet ikke behøvede at komme på blindeskole. Vi kom ind i et lokale, hvor der stod et langt bord. Ved det bord sad en gruppe mennesker, som hilste pænt på mine forældre. Ved enden af bordet sad der

en mand, som talte fint, og som førte ordet.

Vi fik plads ved bordet. Min far blev spurgt om hvorfor han

mente, at jeg ikke skulle på Refsnæsskolen nu. Det forklarede han så på sit himmerlandske, så godt han kunne. Min mor blev også spurgt. Hun kunne kun sige, at hun syntes, at jeg burde blive hjemme nogle år endnu. Jeg blev ikke spurgt. Hvorfor jeg i det hele taget skulle med, ved jeg ikke. Men de har vel haft et ønske om, at se den person, hvis skæbne forhandlingerne drejede sig om.

Der var ingen, der forklarede mig, hvad det var for en forsamling, vi var til møde med. Men det har nok været Børneværnet i Blenstrup/Gerding kommune. Den mand, der sad for bordenden, har så været dommeren i Terndrup.

3 uger efter dette møde – altså midt i juli måned – kom så afgørelsen. Posten kom en dejlig sommerdag med et anbefalet brev. Jeg kunne ikke holde stemningen ud inde i stuen, da

brevet blev afleveret og åbnet. Jeg gik derfor ud på gårdspladsen og satte mig der. Lidt efter kom min mor ud til mig. Det er den eneste gang, jeg har set hende græde. Men det gjorde hun. Hun var fuld af skyldfølelser. Det var ikke hendes eller min fars skyld, at jeg nu skulle af sted. Det vidste jeg udmærket. Da jeg også selv var meget beklemt ved situationen, fik jeg det ikke sagt. Vi var heller ikke sådan vandt til at tale sammen om særlig dybe emner.

Det nederlag havde især min far svært ved at komme over. Jeg tror, at det resten af hans liv forblev som en uforløst bitterhed i ham. Begge mine forældre var i lang tid derefter imod Refsnæsskolen og alt hvad dens var. Det gav mig loyalitetsproblemer. Jeg kunne ikke være illoyal overfor mine forældre. Men jeg kunne heller ikke i det lange løb forblive negativ overfor Refsnæsskolen. Den skole, hvor jeg tilbragte det meste af min tid de næste 4 år, og hvor jeg også med tiden kom til at holde af at være.

15 år senere var jeg valgt ind i Dansk Blindesamfunds repræsentantskab. Det år blev der på det lukkede møde, som vi holdt efter det årlige åbne repræsentantskabsmøde, behandlet et forslag, der var til høring, om en helt ny struktur for Refsnæsskolen. På dette møde blev det oplyst, at der var skolepligt for blinde børn. De skulle undervises på Refsnæsskolen. I et enkelt tilfælde havde børneværnet været inddraget i sagen. Man havde givet forældrene valget mellem, selv at aflevere barnet på skolen eller lade det afhente ved politiets foranstaltning. Det var underligt at sidde og høre på dette og vide, at det ene tilfælde handlede om mig. Men jeg sagde ikke noget om det. Jeg var ung og meget ny i denne forsamling. Men myndighederne havde altså været parat til at gå til yderligheder, for at få mig på Refsnæsskolen.

Mellemtid:

Tiden der fulgte var en underlig mellemtid. Den kom til at vare i knap 2 måneder. Mine forældre valgte fornuftigvis selv at aflevere mig på Refsnæsskolen. Da sommerferien var forbi, skulle jeg ikke, som mine kammerater, møde i skolen. Det var jeg ikke ligefrem ked af. Men jeg var meget ked af, at jeg ikke vidste, hvad der skulle ske mig. Når min søster kom med forslag til planer for ting, vi skulle gøre i fremtiden, måtte jeg jo sige, at det var ikke godt at vide, om jeg kunne være med til det.

Da min bror skulle til Refsnæs kom der en lang liste over alt det tøj, han skulle have med sig. Det var noget af en udskrivning for vores mindrebemidlede familie. Da han så 2 år efter blev overflyttet til Blindeinstituttet i København, inddrog refsnæsskolen uden videre alt dette tøj. Det problem havde jeg ikke. Jeg fik ikke en stump tøj med mig hjemmefra ud over det, jeg gik i naturligvis. Om kommunen havde betalt, eller Refsnæsskolen affandt sig med, at som forholdene var, kunne de ikke forvente, at mine forældre ville give mig noget som helst med, ved jeg ikke. Det skal siges, at

jeg ikke fik ubehageligheder på refsnæsskolen af den grund.

Så oprandt den sidste dag hjemme. Det var 3. September 1950. Den dag var grusom. Det var meget svært at være en tapper dreng den dag. Men det måtte jeg jo være. Brød jeg først sammen, vidste jeg godt, at så ville mine forældre måske også gøre det. Det ville jeg for alt i verden ikke opleve. Der var normalt skrappe restriktioner for, hvor længe min søster måtte læse højt for mig. Men den dag husker jeg, at hun næsten læste hele tiden. Vi læste en rigtig kriminalroman. Den første af slagsen, jeg har læst. Det var vel også på den måde, det var lettest for os alle at komme gennem dagen. Men det var nu svært at lægge sig til at sove den aften og vide, at næste nat, lå jeg et helt andet sted. Og tillige at vide, at mine forældre var lige så kede af det som jeg.

Rejsen til Refsnæskolen:

Så kom afrejsedagen 4.september 1950. Det var min far, der fulgte mig til Refsnæs. Vi tog til Skørping ret tidlig om morgenen. Der var dengang 3 timers togrejse fra Ålborg til Århus. Færgen fra Århus til Kalundborg sejlede kl. 12,00.

Selve færgeturen var det mest spændende på turen. Dengang lagde færgen ind ved Samsø. Den lagde bi ved Tunø. Det var spændende at stå oppe på promenadedækket og se livet på havnepladsen, medens færgerne lå i Kolbykås. Det var endnu mere spændende at stå nede på vogndækket og se postbåden fra Tunø komme tøffende hen til skibet. Se hvordan besætningen i båden, der gyngede i Kattegats bølger, løftede passagererne op. De blev så grebet af 2 matroser på færgen og af dem løftet ind på skibet.

Vi ankom til Kalundborg kl. 16,00. Så skulle vi finde en

rutebil, der kørte ud til Refsnæsskolen. Den fandt vi. Den havde endestation ude ved kysthospitalet. Vi kørte ikke ret langt, før vi skulle af. Vi kom ind i et stort hus. Der blev vi vist ind på et kontor, hvor forstanderen tog imod os.

Med min viden om den strid, der havde været, var det underligt at opleve, at både min far og forstanderen lod som ingenting og talte pænt til hinanden.

Så blev vi vist op til Plejemor på Østskolen. Kort efter blev jeg vist ned i de små drenges legestue, medens min far talte med Plejemor.

I legestuen var jeg rigtig fortabt. Der var en hoben små unger, der for rundt og larmede, så det var ganske forfærdeligt. Mig ænsede de ikke. Mange af dem kunne heller ikke se mig. Jeg gjorde bestemt heller ikke reklame for mig selv ved den lejlighed. Jeg var meget beklemt ved situationen. Mere husker jeg ikke af den dag.

Ladt alene tilbage:

Min far havde ingen mulighed for at rejse tilbage om aftnen. Dengang var der kun 1 færgeafgang fra Kalundborg mod Århus om dagen. Det var kl. 12,00. Altså rejste han først hjem med denne færge næste dag.

Jeg kom i skole næste formiddag. Læreren skulle vel teste min føleevne. Jeg blev i al fald sat til at føle på punktskrift. Jeg måtte ikke se på det, jeg skulle føle på. Det gjorde jeg heller ikke. Jeg kikkede ud ad vinduet. Det vendte ud mod Kalundborg fjord. For derude på fjorden sejlede min far. Han sejlede bort fra mig. Det var lidt af et sandhedens øjeblik. Jeg vidste det ikke, men anede det måske, at et livsafsnit var forbi for mig. Fra nu af ville min tilværelse komme til at forme sig helt anderledes. Jeg blev meget ulykkelig og var det i lang tid. Jeg følte mig meget ensom. Jeg følte mig, som det jeg var, en lille jysk bondedreng, der for alvor var kommet mellem uforstående fremmede langt hjemme fra.

7. Udkomne bøger og et par artikler.

Bog om tidligere forstander på Refsnæsskolen, Kurt Kristensen.

Kurt Kristensen har sendt et eksemplar af bogen:”Mod til at forandre” til selskabet.

Bogen er udkommet i år, 2008 i anledning af Kurt Kristensens 75 års fødselsdag og er skrevet og redigeret af hans kone, Kirsten og deres to børn, Mads og Anne-Charlotte. Bogen handler om Kurt Kristensens liv og dermed også om specialundervisningen i Danmark og overalt i udlandet. Kurt Kristensen grundlagde specialundervisningen i Herning, først som lærer og tale/ hørepædagog, senere som skoledirektør. Han var ansat som forstander på Refsnæsskolen i 1966 til 1972 og var banebrydende i en rivende udvikling i den periode. Senere formede livet sig med en række undervisnings- og udviklingsopgaver både i Danmark, men i høj grad også i udlandet især i Afrika. Selv om ægteparret har nået pensionsalderen, arbejder de stadig med handicapområdet i Uganda, hvor de har boet i en lang årrække. Det har været spændende at læse bogen for mig, der blev ansat af Kurt Kristensen som lærer på Refsnæsskolen tilbage i 1970.

Karsten Ahrens.

”60 års mobility”, af Erik Østergaard.

Udgivet af Videncenter for Synshandicap og Instituttet for Blinde og Svagsynede.

Vi citerer pressemeddelelsen ved bogudgivelsen:

”Med denne bog foreligger der for første gang en samlet beskrivelse af den danske mobilityhistorie. Mobility betegner de særlige færdigheder, som blinde og stærkt svagsynede personer benytter for at kunne færdes selvstændigt, især med anvendelse af den hvide stok. Dette speciale blev udviklet i USA under og efter 2. verdenskrig og har siden bredt sig til det meste af verden. I denne bog tegner Erik Østergaard et billede af udviklingen af mobilityundervisningen i Danmark fra den spæde begyndelse i 1960-erne til begyndelsen af det 21. århundrede.

Som indledning til den danske mobilityhistorie opridser Erik Østergaard desuden hovedpunkterne i fagets tidlige historie i USA og Europa. Om forfatteren: Erik Østergaard er forhåndværende leder af mobilityinstruktøruddannelsen ved Instituttet for Blinde og Svagsynede i Hellerup. Ud over sit pionerarbejde for mobility i Danmark har Erik Østergaard bidraget til uddannelse af instruktører i blandt andet Afrika, Spanien og Grækenland. I 2006 modtog Erik Østergaard den internationale mobilitypris Suterko- Cory Award for sin livslange indsats for mobilityfaget”.

Bogen kan bestilles gratis på tryk, lyd og i diverse elektroniske formater eller downloades fra udgivernes netsider. Instituttet. Tlf. 39 45 25 45 og www.ibos.dk. Videncenter for Synshandicap. Tlf. 39 46 10 10 og bestilling@visinfo. dk og www.visinfo.dk

Karsten Ahrens

Københavns Statiske Kontor

I en artikel i Berlingske Tidende her i sommer kunne man læse, at Københavns kommune har et kontor, der tager sig af statistik. Kontoret, der hedder Københavns Statiske Kontor. Det har 125 års jubilæum i år, og i den anledning har man udgivet en række eksempler på statistiske oplysninger fra ”de gamle dage”. Mange er ganske underholdende og tankevækkende at læse. I artiklen kan man læse om ”offentlige fruentimmere”, antallet af bordeller, hvor mange der er blevet anholdt for drukkenskab, antallet på kreaturer i de københavnske lejligheder. Tænk sig, at man havde køer og kalve oppe i lejlighederne. I 1893 blev tallet opgjort til 1566 og i 1917 havde man registreret 5.201. Inden for dette selskabs interesseområde bliver det oplyst i en statistik over abnorme mennesker fra 1911, at der det år var 363 åndssvage, 165 blinde og 468 døvstumme københavnere anbragt på en abnormanstalt. Antallet af abnorme blev opgjort ved de store folketællinger hvert tiende år. Det var åndssvage, sindssyge, blinde og døvstumme. Vi kan læse, at tre af mændene både var åndssvage og blinde, én var døvstum og sindssyg og endelig var én kvinde både åndssvag, blind og døvstum. Kriterierne var klare. For eksempel skulle en person påføres som blind ”ikke alene når synet er ham helt berøvet, men også når han ikke på fremmed sted kan vejlede sig ved synets hjælp.”

Karsten Ahrens

”Rundt om et institut”.

Erindringer skrevet i anledning af Instituttet for Blinde og Svagsynedes 150 års jubilæum.

Historisk Selskab for Handicap og Samfund har ved hjælp af Birgit Kirkebæk, Kirsten Jansbøl og Mogens Bang udgivet et hefte med erindringer skrevet af af blinde og svagsynede, der har boet eller på anden vis har haft tilknytning til Instituttet. Det gamle på Kastelsvej på Østerbro og det nye på Rymarksvej i Hellerup. Selskabet har fået et eksemplar tilsendt. Jeg har læst det, og kan kun sige, at det har været meget spændende at læse. Der er seksten tekster i alt, som alle er med til at give læseren et utroligt varieret og enestående indtryk af de mangeartede oplevelser og livserfaringer, de enkelte har modtaget. Bestyrelsen vil undersøge, hvorvidt og hvordan vi kan give medlemmerne mulighed for selv at læse heftet.

Karsten Ahrens.

Blind date på Dark Waiter.

Jeg læste en meget interessant artikel i Berlingske Tidende den 5. november 2008 af journalisten Else Bjørns besøg på restauranten, ”Dark Waiter” på Frederiksberg i København. Det var meget spændende at læse om hendes besøg der, hvor alt foregik i totalt mørke, og hvor personalet var synshandicappede. Else Bjørn refererer til tre blinde tjenere, to med navns nævnelse, Lene Johansen og Jannie. Artiklen var som sagt så godt skrevet, at jeg tænkte, at det kunne være morsomt for selskabets medlemmer at

læse den. Ved forespørgsel hos journalisten fik jeg at vide, at jeg – af opretsmæssige årsager – ikke måtte bringe artiklen i vores nyhedsbrev, men at hun følte sig beæret over min hensigt med at bringe artiklen i bladet. Der er derefter kun en mulighed for at læse den, og det er at gå følgende vej på Internettet: www.aok.dk/restauranter-cafeer/artikel/

blind-date-paa-dark-waiter

Restauranten var og er åben i november og december dette år.

Karsten Ahrens

8. Finale.

Det var, hvad vi valgte denne gang. Vi planlægger, at det næste nummer udkommer i begyndelsen af marts indeholdende dagsorden til den kommende generalforsamling.

Så hvis du, vores læser har indlæg til bladet, bedes du sende det til mig senest 1. februar 2009.

Med venlig hilsen.

Karsten Ahrens, bestyrelsesmedlem og redaktør. Karsten.ahrens@webspeed.dk

Danmarks Blindehistoriske Selskab

Nyhedsbrev nr. 2, juli 2008

1. Redaktionelt 1

2. Nyt fra Danmarks Blindehistoriske Selskab 1

3. Bestyrelsens navne og adresser: 2

4. Dansk Blindesamfunds 5 første år, som det tegner sig i foreningens medlemsblade 3

5. En beretning om tiden på det daværende Kongelige Institut for Blinde og Svagsynede i Kalundborg 12

6. Finale 19

1. Redaktionelt

Velkommen til den nye udgave af Nyhedsbrevet.

Bestyrelsen håber, at vore læsere nyder den varme og meget tørre tid, som i skrivende stund har varet utrolig lang tid.

Det var meningen, at vi skulle have bragt referatet af selskabets ordinære generalforsamling den 30. marts 2008 i dette blad, men på grund af indtrufne tekniske vanskeligheder, er det ikke muligt at opfylde denne hensigt for øjeblikket.

Som I ser, bringer vi et indlæg fra formanden, bestyrelsens navne og sammensætning, og derudover kan I blandt andet læse en levnedsbeskrivelse fra et af vores medlemmer samt en artikel om Dansk Blindesamfunds første år.

Hvis nogle af vore læsere kunne tænke sig at blive medlemmer af selskabet eller skulle komme i tvivl om, hvorvidt de har betalt det årlige kontingent, er fremgangsmåden i begge tilfælde den samme. Man henvender sig til formanden eller kassereren.

2. Nyt fra Danmarks Blindehistoriske Selskab

Af Hans Erik Olsen, formand for selskabet

Lørdag den 29. og søndag den 30. marts 2008 havde vi et arrangement på Fuglsangcentret i Fredericia, som afsluttedes med den ordinære generalforsamling.

Vi var 35 af selskabets medlemmer der mødte til en rigtig dejlig festmiddag, som vi nød i centrets opholdsstue.

Derefter fik vi et par fantastiske oplevelser for ørerne, idet først organist Willy Egmose holdt et virkelig interessant foredrag om de blinde musikeres kår før, nu og i fremtiden. Efter foredraget havde selskabet i samarbejde med Dansk Blindesamfund arrangeret en live-koncert, hvor vi hørte kompositioner af den tidligere lærer ved Blindeinstituttet Ernst Bruun Hansen, fremført af vore egne musikere Thorvald Kølle, Kurt Nielsen, Lars Svaneborg, Flemming Nørregaard, Willy Egmose og Per Espersen. Det var en virkelig stor oplevelse igen at høre de meget flotte og velgennemførte musikalske arrangementer.

Søndag var der generalforsamling, og denne sammensatte følgende bestyrelse. Hans Erik Olsen, formand.

Arne Krogh, kasserer. Bestyrelsesmedlemmer: Kurt Nielsen, Karsten Ahrens og Elin Andreasen. Suppleanter: René Ruby og Inge Gibskov.

At være medlem af Danmarks Blindehistoriske selskab koster kun 150 kr. årligt, og du får virkelig nogle blindehistoriske oplevelser både i form af vores nyhedsbrev og ved deltagelse i vores arrangementer.

Så grib telefonen, støt den gode sag og ring til formand Hans Olsen, tlf. 56 21 75 86.

E-mail: hans.e.olsen@blindsigtmail.dk.

3. Bestyrelsens navne og adresser:

Efter generalforsamlingen har bestyrelsen konstitueret sig således:

Hans Erik Olsen, formand, Holmebækhuse 14, 4681 Herfølge.

Tlf. 56 21 75 86 og mail: hans.e.olsen@blindsigtmail.dk

Arne Krogh, kasserer, Abildgårdsvej 16, 2. th. 2830 Virum.

Tlf. 45 85 94 19 og mail: abkrogh@mail.dk

Kurt Nielsen, næstformand, Bakkedraget 29, 3460 Birkerød.

Mail: kurt.nielsen@pc.dk

Karsten Ahrens, redaktør af nyhedsbrevet, Højvangen 15, 4470 Svebølle. Mail: karsten.ahrens@webspeed.dk

Elin Andreasen, sekretær, Spøttrupvej 5, st. tv. 2720 Vanløse.

René Ruby: suppleant. Mail: rene.ruby@parkmail.dk

Inge Gibskov, suppleant. Mail: inge.gibskov@mail.dk

4. Dansk Blindesamfunds 5 første år, som det tegner sig i foreningens medlemsblade

Af Henning Eriksen

Artiklen handler om arbejdet med at tilgængeliggøre Dansk Blindesamfunds medlemsblade for årene 1911-1920. Medlemsbladene findes kun i punktskrift i dag.

Henning Eriksen arbejder med at oversætte disse tekster fra punktskrift til sortskrift og overvejer samtidig, hvad de afspejler set fra de blindes synspunkt.

Først lidt om mig selv. Jeg er synshandicappet. Mit primære læsemedium er punktskrift. Jeg er ikke uddannet til at beskæftige mig med historie. Men jeg er historisk interesseret. Denne interesse har ført mig til at arbejde som frivillig på ”Blindehistorisk museum” – herefter betegnet Museet.

Den historie, jeg vil fortælle, begyndte sommeren 2006. Da fik Museet bud om, at ”Danmarks blindebibliotek” – herefter forkortet til DBB – nu ville nedlægge sin samling af punktbøger. baggrunden for det var den tekniske udvikling. Nu er det blevet billigere for DBB, at opbevare deres bøger i elektronisk form og så skrive dem ud på papir til de, læsere, der ønsker en bog på papir, end det er at registrere udlån og modtage returbøger. Disse bøger skal nemlig ikke returneres.

Museet var interesseret. DBB.s bogsamling var allerede grundlagt i 1883 af den private forening ”Danmarks blinde”. Der var derfor god grund for os på Museet til at kikke på DBB.s bogsamling, før den blev kørt bort som affald. Da jeg er den medarbejder på Museet, der er mest kyndig i punktskrift, blev det mig, der blev sat på opgaven. Jeg havde et udmærket samarbejde med DBB ved bibliotekar Lene Harder.

Museet havde allerede mange punktbøger i sin samling. Vi kan ikke indsamle alt. Jeg skulle altså vælge bøger ud, der supplerede vor samling. Under dette arbejde blev det oplyst, at DBB havde ”Dansk blindesamfunds” – herefter forkortet til DBS medlemsblade i punktskrift fra foreningens stiftelse i 1911 til hen i halvfemserne. Denne samling udtog jeg straks i sin helhed til Museet. DBS.s medlemsblade er unikke kildeskrifter. De afspejler alt det, der er sket i blindeverdenen i næsten 100 år. Når de så tilmed fandtes i punktskrift gav det også blinde punktlæsere mulighed for at studere kildeskrifter og således at få mulighed for at arbejde med deres egen historie uden seendes hjælp.

Samlingen, jeg havde udtaget, blev kørt ud til Museet. Så fulgte arbejdet med at skaffe plads til alle bøgerne – punktskrift fylder meget – og få dem registreret. Under dette arbejde fandt vi ud af, at Museet havde alle DBS.s medlemsblade i sortskrift – det er blindes betegnelse for den skrift, der skal læses med øjnene – fra 1920 til i dag. Nu havde vi imidlertid muligheden for at fuldstændiggøre denne samling, således at alle kunne gøre brug af dette materiale. Det er ikke så mange, der kan læse punktskrift, heller ikke blandt de blinde.

De første årgange af DBS.s medlemsblade skulle altså tilgængeliggøres for ikke punktskriftslæsere. Denne opgave påtog jeg mig at udføre. Det kunne kun gøres ved at skrive dem af.

Jeg har indtil nu afskrevet 5 årgange nemlig foreningens første medlemsblad fra juli 1911 til decembernumret 1916. Det er ret besværligt at overføre tekst fra punktskrift skrevet på papir til sortskrift. Jeg havde punktbogen liggende på venstre side af computeren. så skulle jeg flytte venstre hånd fra tastaturet over til bogen, finde dertil i teksten, jeg var kommet til, læse en sætning, flytte hånden tilbage til tastaturet, skrive den læste sætning, og så forfra igen.

Der kom et blad hver måned. hvert blad var på 12 små punktskriftssider. Hvert blad har altså været på små 3 A4-sider. Denne størrelse på bladene lå helt fast. Hvis en artikel gik ud over de 12 sider, blev den afbrudt, og resten blev så bragt i næste blad. Det fremgik ikke af materialet, hvorfor man havde valgt netop denne størrelse. Bladene blev finansieret ved annoncetegning. disse annoncer blev bragt i de første medlemsblade. Men denne praksis blev hurtig opgivet. Hvorfor fremgår ikke af teksten.

Bladene var det første år skrevet i fuldskrift. Derefter valgte repræsentantskabet, at det skulle skrives i en reduceret lille forkortelse. Dvs når et bogstav stod alene, skulle det læses som et ord.

DBS blev stiftet 8. juni 1911. Allerede en måned senere udkom det første medlemsblad. Bladet blev forestået af en valgt bladleder. Det var repræsentantskabet, der valgte bladlederen. Det skete samtidig med, de valgte foreningens ledelse. Det første halve år var det en københavner ved navn Peter Ommerbo, der var bladleder. Derefter overgik bladledelsen til en mand fra Jebjerg i Østjylland ved navn Karl Hansen. Han beholdt hvervet resten af tiden, denne artikel omhandler. Han var samtidig både formand og sekretær i Århuskredsen.

DBS blev stiftet med 2 mærkesager. den ene var at skaffe ubemidlede blinde en offentlig hjælp, der ikke havde fattiglovens virkninger i form af tabte borgerlige rettigheder. Den anden mærkesag var at oprette et hjem for syge og gamle blinde. Det fremgår af de første blade, at DBS omgående tog fat på at løse disse opgaver. Der blev bragt megen information om det politiske lobbyarbejde, der gik forud for at den offentlige hjælp til blinde uden fattiglovens virkninger faktisk blev vedtaget af Rigsdagen i 1914.

DBS tog også straks initiativet til en landsindsamling, der skulle skaffe penge til at opføre hjemmet for syge og gamle blinde. De første numre af medlemsbladet er fulde af information om, hvordan landsindsamlingen gik.

DBS.s medlemsblad var tænkt som et kontaktorgan medlemmerne imellem, og imellem medlemmerne og ledelsen. Sådan virkede det også. Der bragtes mange annoncer og meddelelser fra medlemmerne. Der var mange annoncer om blinde håndværkere, der kunne få arbejde. Det kunne for eksempel være som børstenbindersvende hos en børstenbindermester, eller salg af værktøj efter en afdød blind håndværker. Der var annoncer, hvor svagsynede piger, der kunne påtage sig at føre hus for blinde håndværksmestre, kunne få plads som husbestyrerinder. Der var også annoncer, hvor blinde piger blev tilbudt ophold hos enker efter blinde mænd mod betaling.

Der blev bragt mange meddelelser om personlige begivenheder. Forlovelser, bryllupper, sølvbryllupper, jubilæer og dødsfald. Ofte var de, der meldtes døde, ret unge. Det var ofte folk i trediverne efterladende sig enker og små børn. Der bragtes også meddelelser om dødsfald af medlemmer med måneders forsinkelse, fordi kredsformændene først sent fik besked om dødsfaldene.

Der bragtes mange meddelelser om kredsarrangementer. Det var især de årlige kredsmøder. Men kredsene stod også for andre arrangementer. For eksempel musikunderholdninger med blinde musikere, hvor overskuddet tilfaldt kredskasserne. Der var også annoncer om baller. Det var dog kun i København, blinde havde den fornøjelse.

I bladene blev der ivret for flere ting, nogen syntes, at blinde burde være med i.

Især ivrede en af de markante kvindelige skikkelser i den ny forening, DBS var, for, at blinde burde lære sig Esperanto. Redaktøren gjorde en hel del propaganda for, at blinde skulle tage på højskole.

Det var let at finde ud af, hvilke erhverv blinde havde. Alle, der skrev i bladet eller bare blev omtalt i bladet, blev tituleret med deres erhverv. Alle havde et erhverv. Jeg er ikke stødt på folk, der ingen titel havde. Der var, som man kunne vente, børstenbindere, kurvemagere og skomagere. Der var også organister og ganske få klaverstemmere. Disse fag var også at vente. En ikke helt lille gruppe tituleres som musikere. Hvad disse mennesker egentlig beskæftigede sig med indenfor musiken, fremgår ikke af teksterne. Der var også overraskelser. Der var således blinde massører. Ligeledes var der blinde, der passede landcentraler. Endelig var der i al fald 2 blinde, der underviste på lærerseminarier. Det var henholdsvis i Nørre Nisum og Haslev. Hvad de underviste i fremgår ikke af bladenes tekster.

Allerede i DBS.s første år oprettedes der lokalkredse. I bladene fremgår det, at kredsbestyrelserne efterhånden får mere og mere greb om tingene. Den del af deres aktiviteter, som læserne hørte mest om, var deres bestræbelser for at skaffe penge især til kredsenes hjælpearbejde. Der viste sig en stigende kreativitet efterhånden som tiden gik. Det handlede for eksempel om koncerter, hvor blinde musikere rejste ud i landet og underholdt godtfolk med kredsene som arrangør og dem, der fik overskuddet. Men der blev også arrangeret udstillinger, hvor blinde håndværkere udstillede deres arbejder, og hvor der bortloddedes blindes håndværksprodukter.

Endelig fandt de i København på at arrangere store baller – et om året – hvor medlemmerne opfordredes til at deltage og at tage familier og venner med. Det ser ud til at disse baller har været en gedigen succes. De blev i al fald fortsat de følgende år.

DBS.s medlemsblad var fra begyndelsen også tænkt som et organ, hvor blinde kunne debattere ting, der lå medlemmerne på sinde. Denne del af bladets formål blev der gjort megen brug af. Der førtes lange debatter med mange indlæg. Det er bemærkelsesværdigt så velformulerede de blinde debattører var. Disse mennesker havde lært at læse og skrive på Blindeinstituttet. Men de havde ikke meget at læse i. ”Danmarks blinde” havde påbegyndt opbygningen af et bibliotek af punktskriftsbøger i 1883. Men dette arbejde foregik mest ved frivillige afskrivere. Bogsamlingen har næppe været stor i 1911. De fleste af bøgerne fandtes tilmed kun i 1 eksemplar.

Skrivning var heller ingen let sag for datidens blinde. Al privat skrivning af punktskrift foregik dengang på punkttavler. Her blev tegnene skrevet ved at prikke punkter i papir med en pren prik for prik. Hvert tegn består gennemsnitlig af 3 punkter. Da punkterne prikkedes ind fra bagsiden, skulle teksten altså skrives spejlvendt. Det var altså forbundet med stort besvær at skrive et indlæg til medlemsbladet. Dog kunne medlemmerne aflevere deres tekster til bladlederen i punktskrift.

En anden bemærkelsesværdig ting ved de førte debatter var det, at debatkulturen normalt var meget høj. Emnerne, der blev skrevet om, var væsentlige. Man diskuterede for at skabe løsninger, der kunne føre til bedre forhold for blinde, ikke for at få ret for enhver pris.

De debatter, der optog mest plads i bladene, var debatter om blindes erhvervsmuligheder. Der blev fremsat tanker om nye beskæftigelsesmuligheder for blinde. Der førtes debatter mellem blinde håndværkere. Men de mest interessante og de sjoveste debatter førtes mellem blinde organister. En længere debat handlede for eksempel om, hvorledes blinde organistaspiranter kunne gøre sig bemærket, så præsterne ville vælge dem, når der skulle besættes organistembeder. Der blev ikke lagt fingre imellem. Alle skrev det, de tænkte. Alle debattørerne var enige om, at organistembeder ikke blev besat efter ansøgernes kvalifikationer alene. En af debattørerne foreslog, at blinde organiststuderende skulle gå ind i KFUM, og der altid stille sig til rådighed, når der skulle spilles. Argumentet var, at der ville de træffe unge teologistuderende, der siden hen ville blive præster. Til den tid ville de så nok huske på de dygtige unge blinde musikere, de havde truffet i KFUM.

Da DBS blev stiftet var det ikke den første og eneste forening, der virkede til gavn for de blinde. Der var 2 andre foreninger. Den ene var ”Danmarks blinde”. Den drev et blindeskriftstrykkeri og et bibliotek. Den anden var ”foreningen til fremme af blindes selvvirksomhed”. Den støttede blinde håndværkere især med at etablere sig. Den drev også et beskyttet værksted i København, som tillige solgte råvarer til blinde håndværkere ude i landet. Ligeledes drev den en butik, der forhandlede blinde håndværkeres produkter.

DBS kom altså ind som en ny spiller på en i forvejen befolket bane. Det ser dog ikke ud til, at det har vakt den store misnøje hos de eksisterende foreninger. I en sag fra 1916, hvor et privat hjem for blinde var ved at gå fallit, blev der holdt et møde i Kolding om sagen. Til dette møde var alle 3 foreninger indbudt til at deltage. I referatet fra mødet, som blev bragt i medlemsbladet i sin fulde længde, kan det læses, at DBS efter aftale repræsenterede de andre foreninger i denne sag.

Der bragtes naturligvis referater fra det årlige ordinære repræsentantskabsmøde. Det optog hele julinummeret. Disse referater gav ofte anledning til kommentarer fra medlemmerne med efterfølgende debat. Før repræsentantskabsmødet blev der holdt kredsmøder rundt i landet, hvor forslag skulle drøftes. De skulle senere behandles og vedtages på det efterfølgende repræsentantskabsmøde. Disse forslag blev offentliggjort i medlemsbladet før kredsmøderne. Resultaterne af valgene på kredsmøderne blev bragt i medlemsbladet. Her kan det ses, at det nok ind imellem i visse egne af landet kunne knibe med at få kandidater nok til alle bestyrelsesposterne. Ofte indtog kredsformanden flere poster. For eksempel sekretærposten og var også kredsens repræsentant i repræsentantskabet. I Vestjyllandskredsen var formanden repræsentant, kasserer og sekretær. Han var en af de mere markante personer i foreningen i DBS.s første år. Fattigdommen blandt DBS.s medlemmer var stor og udbredt. Der blev derfor bragt opslag om legater, det var muligt for blinde at søge. DBS formåede også at oprette egne huslejelegater. De var på 50 kr. De blev annonceret i sensommeren. Der var 1 legat pr. kreds undtagen København, der fik 2. Det var meget små beløb, både DBS og medlemmerne rådede over. Det var det, selv om pengene var meget mere værd dengang end nu.

I de første medlemsblade blev der gjort forsøg på at bringe en liste over alle foreningens medlemmer. Det blev dog opgivet. Der blev kun bragt navne og i hvilken kreds medlemmet hørte til. Skulle adresserne med, ville det fylde for meget, blev der argumenteret med.

Det er dog ikke alt, hvad der foregik i DBS, det er muligt at få ordentligt belyst ved læsning af medlemsbladene. Sagen om Carl Cohn springer i øjnene. Han var musiklærer på Blindeinstituttet. Han var uden tvivl hovedarkitekten ved dannelsen af DBS. Han var manden, der tilsyneladende lå inde med alle informationerne. Han var også manden, der havde en så høj kultur, så han ubesværet kunne færdes blandt og påvirke politikerne i Rigsdagen og regeringen.

Han blev da også valgt som foreningens første formand. Her iværksatte han med stor energi en landsindsamling. Men allerede i november 1911 må repræsentantskabet samles til ekstraordinært møde. Begrundelsen var, at bestyrelsen ikke kunne arbejde sammen. Referatet i decembernummeret af DBS.s medlemsblad af dette møde, var ikke meget oplysende. Men Carl Cohn var nu ikke længere foreningens formand. Han var i stedet blevet præsident for repræsentantskabet. Han fortsatte sit arbejde med at skaffe blinde en offentlig ydelse, uden fattiglovens virkninger.

Et par år senere, blev han tilsyneladende stemt ned i repræsentantskabet i en sag om at skaffe hjem til blinde. Det har ikke været muligt at se af det, der blev bragt i medlemsbladet efter dette møde, hvad der egentlig skete. Det blev blot meddelt, at det nu var forretningsudvalget, der havde overtaget denne sag. Her mangler et ordentligt referat.

Dette nederlag fik Cohn til at trække sig fra repræsentantskabet. Dette igen affødte et helt år med en hård og meget bitter debat i medlemsbladene, der ofte var yderst følelsesladet. Den var også meget personlig. Carl Cohn havde også sine tilhængere.

Det kom så vidt, så hele bestyrelsen i Københavnskredsen trak sig. Denne demonstration kom der nu kun det ud af, at der blev valgt en ny bestyrelse, der, så vidt det kan ses af bladet, fik styr på situationen og viste sig efterfølgende at være sprængfyldt med nye idéer for foreningens virke.

Det var således denne bestyrelse, der påbegyndte at holde månedlige medlemsmøder i vinterhalvåret. Disse havde altid et kulturelt eller oplysende indhold. De var dygtige til at skaffe højt kvalificerede underholdere. Bestyrelsen var også dygtig til at sælge sig selv. Medlemsbladene rummer efter hvert møde en udførlig omtale af det, der skete på sidste medlemsmøde. Ifølge disse referater var det udelukkende succeser.

Medens striden for og imod Carl Cohn rasede brød ”Den første verdenskrig” ud. Den satte sig i begyndelsen kun et par spor i medlemsbladene. En ældre blind ved navn Christen Uhrskov, der var grundtvigianer af den gamle skole, skrev et indlæg, om at debattørerne skulle skamme sig ved at føre denne debat, når Europa omkring os brændte. Denne henstilling havde dog ingen virkning. Der var senere et forslag om, at blinde skulle arrangere musikalske underholdninger og give overskuddet til hjælpearbejdet blandt krigens ofre. Meningen var, at skaffe sig goodwill. Dette forslag blev dog ikke realiseret.

Siden blev krigen mere synlig i medlemsbladene. Der blev vareknaphed, og der var inflation. Det afspejlede sig i medlemsbladet, der nu bragte prislister på håndværkernes råvarer. Det planlagte blindestævne i 1916 blev aflyst som følge af krigen og de dermed usikre tider.

På repræsentantskabsmødet i 1916 blev det vedtaget, at medlemsbladet nu både skulle udgives i punktskrift og i sortskrift. Denne beslutning medførte indsigelser fra medlemmer. En af debattørerne anfører, at når seende nu kunne læse det, der blev skrevet i medlemsbladet, så ville blinde ikke længere føle, at de kunne udtrykke sig frit i deres eget blad. Svaret var, at en tredjedel af medlemmerne ikke kunne læse punktskrift. Denne oplysning var en overraskelse.

Min opgave med at tilgængeliggøre DBS.s ældste medlemsblade for Alle sluttede med årgangen fra 1916. DBS har nemlig i sit arkiv alle bladene i sortskrift fra de begyndte at udkomme fra juli 1916 til i dag. Med mit nu afsluttede arbejde med at afskrive de ældste medlemsblade er samlingen af DBS.s medlemsblade komplet og læselig for alle sortskriftslæsere. Der er her et unikt materiale til belysning af blindes levevilkår, kultur og meget andet i de sidste næsten 100 år.

Henning Eriksen

Artiklen har tidligere været bragt i

Handicaphistorisk Tidsskrift nr. 17 (i vinteren 2008).

5. En beretning om tiden på det daværende Kongelige Institut for Blinde og Svagsynede i Kalundborg.

Af Flemming Egedal

En meget tidlig morgen midt i august måned i 1961, rejste jeg sammen med mine forældre med tog fra Vejle til Århus, og herfra videre med færge til Kalundborg, hvor vi ankom ved middagstid.

Da jeg er født synshandicappet, skulle jeg ude på Refsnæs fortsætte min skolegang i 6. og 7. klasse, efter jeg havde gået 6 år i en kommuneskole i Vejle. Her lå og ligger stadig en kostskole for blinde og svagsynede børn, som var oprettet i 1898.

Skolen hed dengang: Det kongelige Institut for Blinde og Svagsynede børn, i dag Synscenter Refsnæs. Skolen havde dengang ca. 100 elever fra 1. til 7. klasse, som var fordelt på 12 klasser. Fra 3. til 7. klasse, var der på hvert klassetrin 2 klasser.

En for svagsynede, hvor undervisningen var i sortskrift. En for blinde og børn med meget svagt syn, og her var undervisningen i blindeskrift, punktskrift.

Skolen ligger ca. 3 km. vest for Kalundborg på nordsiden af fjorden, kun adskilt fra stranden af Kystvejen. Den starter inde ved byen, og fortsætter ud forbi det daværende Kysthospital, der siden hen er nedlagt, og kort efter ender vejen ud i Røsnæsvejen.

Skolen ligger spredt over et større område, der siden min skoletid, er blevet meget udbygget. Skildringen af skolen er fra den tid, hvor jeg var elev.

Skolen havde egen skolebygning med 12 klasseværelser, gymnastiksal, svømmehal og en asfalteret gårdsplads. Der var 4 boenheder tilknyttet skolen og de lå i hver sin bygning.

En boenhed var for voksne kvinder, kaldet Værnehjemmet, som ikke kunne klare sig i egen bolig, uden daglig hjælp. Det var før vi fik den gode hjemmepleje, som vi har i dag. I kælderen var der indrettet en vævestue, hvor kvinderne i hverdagen sad og vævede viskestykker. Der var også et børnehjem for ikke skolepligtige med ca. 12 børn. Mange af disse børn kom fra meget dårlige sociale hjem, mens andre var anbragt der, fordi deres forældre ikke magtede i hverdagen at have et synshandicappet barn i hjemmet. Når børnene nåede skolealderen, blev de flyttet over på en boenhed for skoleelever.

Den 3. boenhed var, Østskolen, en stor 3-fløjet bygning i 2 etager. I hovedfløjen boede alle piger, og i stueetagen lå spisesalen og opholdsstuer. På første sal var der sovesale, lægestue og tandklinik. I den ene sidefløj var der i stueetagen 2 administrationskontorer og et stort lokale til undervisning i naturhistorie, anskuelse og sang. På første sal var der sove- og opholdsrum for drenge fra 1. til 3. klasse. I den anden sidefløj var der i stueetagen skolekøkken, bibliotek og personalerum. På første sal var der sygeafdeling og bolig for afdelingssygeplejersken. I tagetagen lå skolens tøjdepot og en del mindre boliger til skolens personale.

Den sidste boenhed var Vestskolen, hvor drenge fra 4. til 7. klasse, i alt 35 boede, og det var her jeg skulle tilbringe min tid, når der ikke var skoleundervisning.

Herudover var der rundt på området, en del servicebygninger. Fælles køkken, varmecentral, vaskeri med videre. Der var også til skolen et mindre landbrug til dyrkning af korn og kartofler. En staldbygning til opfedning af svin til eget brug. Et gartneri og en frugtplantage.

Vestskolen var en lang enetages bygning, som var bygget ind i en bakkeskråning, hvorved den ene del af kælderen lå fri med almindelige vinduer. Her var der i den ene side spisesal, og i den anden side sløjdsal. I stueetagen var der foruden boliger til plejemor og 2 kvindelige plejeassistenter og 4 ærelser til køkkenpersonale, flere større og mindre opholdsstuer for os drenge. En stue var udelukkende forbeholdt drenge, som gik i afgangsklassen, som var 7. klasse.

I en anden stor stue var der en række små skabe, hvor drenge fra 4. til 6. klasse kunne have deres private ejendele, legetøj, slik og så videre. Skabene var altid aflåset, og nøglerne blev opbevaret af personalet, som man skulle henvende sig til, hvis man ønskede at få sit skab åbnet. På afdelingen var der 3 klaverer, da mange synshandicappede er ret musikalske. Der var også mulighed for at få klaverundervisning. Der var ikke meget at more sig med. Et bordtennisbord, bobspil, skak, dam og kort, mere var der ikke.

I tagetagen var der i den ene ende en lejlighed til lærer Ditmann og hans familie, og i resten 9 soverum, hvor de 7 havde fra 4 til 6 senge i hver rum. Heroppe fandtes det eneste badeværelse med 2 brusere til 35 drenge og det var ikke meget. Dittmann var en slags husfar, som skulle træde til, når det kvindelige personale ikke kunne styre de større drenge. Vi havde stor respekt for Ditmann, og han fik som regel hurtigt genoprettet freden, men samtidig var vi meget glade for ham.

Det var så lidt om selve skolen.

Som tidligere skrevet, så ankom vi til Kalundborg ved middagstid og gik ind på jernbanehotellet for at spise til middag. Da den var overstået, tog vi en taxa ud til skolen, hvor vi henvendte os på administrationskontoret. Herfra blev vi straks vist over til Vestskolen, hvor plejemor frøken Høtoft og plejeassistenterne frøken Kammer og frøken Olesen tog imod og bød velkommen På afdelingens kontor, hvor i øvrigt husets eneste telefon befandt sig. Frøken Høtoft gav en kort orientering om det daglige liv på skolen, og ikke mindst om husets ordensregler, og dem var der mange af. Som noget af det første, der skete, var at jeg fik et nr. 25. Det synes jeg var underligt, men frøken Høtoft forklarede, at når alle drenge havde hver sit nr., var det lettere at styre i hverdagen, ikke mindst vores tøj.

Da samtalen var slut, blev vi vist rundt i bygningen. Jeg synes det var mærkeligt, at jeg fremover skulle dele sovesal med 5 andre drenge. Hjemme skulle jeg blot dele værelse med min lillesøster.

Vi gik derefter en tur rundt på skolens område. Alt det tøj, jeg skulle medbringe hjemmefra, blev afleveret på tøjdepotet.

Eftermiddagen var efterhånden gået, og tiden nærmede sig, hvor mine forældre skulle tage afsked og rejse hjem igen. Jeg tog afsked med dem ved skolens indkørsel. Da jeg stod og så dem forsvinde ud i det fjerne, kunne jeg ikke lade være med at tænke på, at det ville vare lang tid førend jeg atter så dem igen. Der gik faktisk 4 måneder før jeg genså min far, familie og kammerater i Vejle. Uden jeg vidste det, havde min mor aftalt med skolen, at jeg skulle tilbringe efterårsferien sammen med hende hos noget familie i Hvidovre. Jeg har siden hen aldrig kunnet forstå hendes handling.

Det var en tung vej tilbage til Vestskolen, men det var jo bestemt, at jeg skulle være der i de næste 2 år.

Inde på Vestskolen, blev jeg vist ind på en opholdsstue og præsenteret for en mindre flok drenge. Jeg havde aldrig i Vejle været i kontakt med synshandicappede. Hjemme var jeg vant til, at det altid var mig, der ikke kunne være med i alle former for lege på grund af mit dårlige syn. De fleste af de elever, jeg nu her mødte, havde et meget ringe syn og der var også flere blinde imellem. Nu var jeg pludselig kommet i den situation, at jeg var en af de elever, der havde det bedste syn. Det var en helt ny fornemmelse.

Næste dag begyndte hverdagen. Vi blev vækket kl. 7 og så var det om at få lettet sig, hvis der ikke skulle blive ballade med de voksne. Plejeassistenterne påså nøje, at alle blev vasket og fik børstet tænder, og det med en tandpasta der smagte frygteligt.

Morgenmaden var skiftevis havregrød eller øllebrød. Hertil et halvt stykke rugbrød med leverpostej og et med ost. Det var noget værre hundeæde, og det varede ikke længe, førend jeg fandt ud af, hvad man gjorde ved ædelsen. Man lagde simpelthen de 2 stykker brød sammen og puttede dem i lommen, for senere at skille sig af med dem, uden at personalet opdagede noget.

Efter morgenmaden skulle vi selv rede vore senge, og nogen af de store drenge fik hurtigt den pligt overstået i en fart. De forsvandt ud af bygningen og bag om nogen store buske over til det gamle nedlagte hønsehus, for at ryge tobak inden skolen skulle starte.

Rygning var strengt forbudt, og det skete jævnligt, at det blev opdaget. Så blev tobakken konfiskeret og de formastelige måtte ikke forlade Vestskolens område i en uge.

Jeg røg ikke selv dengang, og da jeg havde mulighed for at komme til købmand, kunne jeg sørge for ny forsyning til de karantæneramte. Man skulle gemme tobakken godt på kroppen, helst i ærmet. Det hændte af og til, at personalet undersøgte mine lommer, men de fandt aldrig noget.

Lidt før 8 skulle vi stille op på rad og række, uden for Vestskolen, og sammen med frøken Høtoft gå i samlet flok ned til sanglokalet, hvor alle skolens elever skulle være til stede for at synge morgensang med musikledsagelse af Wølk, en blind musiklærer, der underviste i klaverspil. Efter morgensangen bad frøken Kjellerup fadervor, hvorefter vi gik ud i vores respektive klasser.

Engang under morgenbønnen opstod der en morsom episode. Wølk havde fået en førerhund, der altid under morgensangen lå under flyglet. Midt i lokalet hang der i loftet en udstoppet havmåge med udspredte vinger. Midt under frøken Kjellerups bøn, begyndte mågen at dreje sig, på grund af varmen. Det så hunden, som begyndte en voldsom gøen. Det afstedkom, at de fleste elever brød ud i en højlig latter og frøken Kjellerup brast i gråd og morgenbønnen blev ikke fuldført.

Jeg kom i 6. svagsynsklasse, hvor vi var 7 elever, 5 drenge og 2 piger. Det var helt andre forhold end som hjemme i folkeskolen, hvor vi til tider kunne være op til 35 elever i klassen.

Undervisningen var ikke anderledes end som i normale skoler. Vi havde de samme fag og nogen var dygtigere end andre, men sådan har det jo altid været. Vi havde 2 ugentlige timers undervisning i svømning, men jeg lærte aldrig at svømme, da jeg er vandskræk.

Middagspausen var på 45 minutter, så vi kunne nå at spise vores varme middagsmad. I spisesalen var vi fordelt på 5 borde med en voksen ved hvert bord. Den voksne spiste med, og skulle sørge for god ro og orden, og lære os gode manerer, spise med kniv og gaffel og så videre.

Skoledagen sluttede som regel kl. 14.30, hvor vi fik eftermiddagste. En gang om ugen, havde min klasse, derefter undervisning i sløjd med Ditmann som lærer. Han var en lærer, der ikke tillod, at vi drev den af, så det kunne godt ind imellem være en lang dag.

Fra mandag til fredag var der lektielæsning i skolebygningen fra kl. 17 til 18 og det under opsyn af en lærer.

Om lørdagen sluttede skolegangen kl. 12.

Vores aftensmad var rugbrød med pålæg og det var en rimelig kvalitet vi fik her.

Kl. 21 skulle vi i seng undtagen om lørdagen, der måtte vi være oppe til kl. 22, og så fik vi endda aftenskaffe med kage.

Vi havde en ugentlig badedag og det var fredag eftermiddag under opsyn af varmemester Petersen.

Da vi kom i 7. klasse, fik vi indført, at vi kunne bade mandag og onsdag morgen. Da denne ordning havde kørt i en tid, måtte vi klage til Ditmann over det kvindelige personale. Når vi var i bad, kom de uden at banke på, brasende ind i badeværelset, og vores blufærdighed blev herved krænket. Ditmann gav os ret, og siden hen kunne vi bade i fred.

I fritiden måtte vi selv finde ud af, hvad vi skulle beskæftige os med. De voksne lavede aldrig fælles aktiviteter. Vi måtte ikke uden tilladelse forlade afdelingens område.

I en periode var det moderne at løbe på rulleskøjter. Dette skulle foregå på gårdspladsen, som lå op til Østskolen.

I 13 til 14 års alderen var vi begyndt at interessere os for det andet køn. På gårdspladsen havde vi mulighed for at komme i kontakt med pigerne, men vi kunne være vis på, at der et eller andet sted var en personale, der nøje overvågede at kontakten ikke blev for tæt. Skulle det imidlertid ske, så blev vi drenge jaget hjem. Der blev brugt meget tid på at holde kønnene adskilt.

I 6. og 7. klasse, kunne vi drenge, som havde fået en skriftlig tilladelse fra vore forældre, få lov til at forlade skolen uden ledsagelse af voksne. Alle øvrige elever måtte ikke, uden ledsager, forlade området, heller ikke de store piger.

Mellem Kystvejen og stranden, lå der en langstrakt strandmark, som hørte til skolen. Her tilbragte vi meget tid. Det var blot træls, at når vi skulle over Kystvejen, skulle en voksen føre os over vejen. Når vi så havde været der i en tid, måtte vi vente på, at en voksen kom og førte os tilbage. Ventetiden kunne engang imellem blive meget lang.

Jeg fik efter nogle måneders ophold, en skriftlig tilladelse fra mine forældre, til at jeg måtte færdes uden for skolens område uden ledsagelse. Den frihed jeg her fik, blev tit udnyttet. Nu kunne man selv besøge købmanden, der lå ca. 2 km. fra skolen og gå i biografen. Alt foregik til fods. Der var ikke mange af os, der havde særligt mange penge. Frøken Høtoft var vores bank og 2 gange om ugen var der udbetaling af penge til dem, som havde nogen. Til hver den første fik vi lommepenge og så var humøret højt. Der var også nogen, der fik lidt penge hjemmefra, og de skulle altid afleveres til frøken Høtofts bank.

Vi var 3 kammerater, der altid fulgtes, når vi skulle i biografen eller blot en tur til Kalundborg, hvor vi engang imellem gik på grillbar, og det var strengt forbudt. Når vi var ude på egen vej, var der altid sat et tidspunkt, hvornår vi skulle være tilbage.

Et andet sted vi kom tit var i Kysthospitalets anlæg og da købmanden lå i nærheden, blev der købt tobak og øl. I skal huske på, at vi var uden for kontrol.

Ellers havde vi de almindelige lege. Cowboy og indianer, dåseleg og boldspil. De helt blinde kunne ikke af naturlige årsager, deltage i den form for lege. Deres fritid var rent ud trist, og der var da også forældre der beklagede sig i medierne over den manglende aktivering, men intet skete i min tid.

I 7. klasse skulle vi konfirmeres og pastor Norup fra Raklev kirke kom en gang om ugen for at forberede os i den kristne tro. Selve konfirmationen foregik i Raklev Kirke. Alle vore forældre var til stede, men ingen af vore søskende.

Middagen blev indtaget i den ene halvdel af gymnastiksalen, der i dagens anledning, var blevet flot udsmykket og den anden halvdel var omdannet til dagligstue med bløde møbler.

Fra skolens side havde man gjort alt for at give os en god dag, og det var også lykkedes.

Vi var også heldige at komme på konfirmationsrejse i maj til Bornholm. Der var 2 lærere med på turen. En mandlig og en kvindelig. På rejsen havde vi det utroligt frit. Alle regler var blevet hjemme.

Vi var der i en uge, og fik det meste af øen at se. Selv en tur til Christiansø blev der tid til. Det var noget af en sejltur derover. De fleste af os blev søsyge, men det slap jeg heldigvis for.

Tiden nærmede sig nu, hvor min skolegang på Refsnæs var til ende, og jeg skulle efter sommerferien fortsætte på blindeinstituttet i København.

Når jeg tænker tilbage på min tid på Refsnæs, var det en form for anbringelse. Skoleundervisningen var udmærket, men resten er noget man helst vil glemme. Der var ingen form for privat eller familieliv. Det viste sig også, at vores plejemor frøken Høtoft, ikke kunne fordrage drenge, og det kunne vi godt mærke. Der var ingen, der fik et godt forhold til hende. De øvrige plejeassistenter var altid søde og rare, og havde altid tid til at lytte til et problem, og prøve at løse dette.

Efter at have været sammenlagt 5 år på blindeskoler, er der en ting, der desværre har fulgt mig lige siden. Jeg har altid haft det svært ved at komme ud med personlige problemer. Når det en gang imellem sker, er det altid på en overfladisk måde, og jeg ved udmærket godt, det er en fejl, som jeg aldrig kommer af med.

Jeg slutter min beretning her. Jeg håber, at læserne får et indblik fra en tid, som ikke altid var lyserød.

Det var min mor, der i samråd med vores øjenlæge fik mig indskrevet på blindeskolen.

Vi havde ferie 4 gange om året, påske, sommer, efterårs- og juleferie. På en eller anden måde var det slut med almindelig familiesammenhold. Man følte sig som en fremmed i sit eget hjem, selvom mine forældre gjorde alt for, at jeg skulle få nogle gode ferieoplevelser, men de lange adskillelser gjorde, at man ikke følte sig som en del af livet i barndomshjemmet.

Flemming Egedal

6. Finale

Det var, hvad vi valgte at bringe denne gang. Vi planlægger, at næste nummer vil udkomme i løbet af efteråret 2008. Vi er altid meget glade for at modtage artikler med videre, og derfor oplyser vi, at sidste frist for indsendelse af indlæg er 1. oktober 2008.

Med venlig hilsen.

Karsten Ahrens, bestyrelsesmedlem og redaktør

Danmarks Blindehistoriske Selskab

Nyhedsbrev nr. 1, februar 2008

Indholdsfortegnelse:

1. Redaktionelt 1

2. Bestyrelsens navne og adresser 1

3. Indkaldelse til selskabets ordinære generalforsamling 2

4. Årsberetning 2007-2008 4

5. Regnskab for Danmarks blindehistoriske selskab 2007 10

6. Finale 11

1. Redaktionelt

Velkommen til den nye udgave af Nyhedsbrevet. Bestyrelsen håber, at vore læsere alle er kommet godt ind i det nye år, hvor vinteren så sandelig ikke har belastet os med frost og kulde. Indtil nu i hvert fald. Det er trods alt dejligt, og man føler, at foråret er lige om hjørnet. Denne gang drejer bladets indhold sig kun om den kommende generalforsamling på Fuglsangscentret søndag den 30. marts 2008 og bemærk venligst, at der, som traditionen byder, ligeledes er et arrangement dagen før – nemlig om lørdagen den 29. marts. Herom senere.

Hvis du ønsker at læse selskabets vedtægter, findes de i Nyhedsbrev nr. 2, juli 2007.

Bestyrelsen gør opmærksom på, at generalforsamlingen allerede blev varslet og indkaldt i Nyhedsbrevet, der udkom i november 2007.

2. Bestyrelsens navne og adresser

Hans Erik Olsen, formand,

Holmebækhuse 14,

4681 Herfølge.

Tlf. 56 21 75 86.

Mail: hans.e.olsen@blindsigtmail.dk

Arne Krogh, kasserer,

Abildgårdsvej 16, 2. th.

2830 Virum.

Tlf. 45 85 94 19.

Mail: abkrogh@mail.dk.

Kurt Nielsen, næstformand,

Bakkedraget 29,

3460 Birkerød.

Mail: kurt.nielsen@pc.dk

Karsten Ahrens, redaktør af nyhedsbrevet,

Højvangen 15,

4470 Svebølle.

Mail: karsten.ahrens@webspeed.dk

Elin Andreasen, sekretær,

Spøttrupvej 5, st. tv.

2720 Vanløse.

René Ruby: 1. suppleant.

Mail: rene.ruby@mail.dk

Lars Bang Andersen, 2. suppleant.

Mail: larsbangand@hotmail.com

3. Indkaldelse til selskabets ordinære generalforsamling

Hermed indkaldes til ordinær generalforsamling søndag den 30. marts 2008 på Fuglsangcentret i Fredericia

Generalforsamlingen starter kl. 10.00 og forventes afsluttet ca. kl.

12.30.

Bestyrelsen foreslår følgende dagsorden.

1. Mødet åbnes og godkendelse af dagsorden.

2. Valg af stemmetællere og dirigent.

3. Godkendelse af referat fra generalforsamlingen 2007.

4. Årsberetning.

5. Fremlæggelse af det reviderede regnskab.

6. Fastsættelse af kontingent.

7. Valg af:

A. Formand, (for 2 år). Hans Olsen ønsker genvalg.

B. Valg af 2 bestyrelsesmedlemmer (2 år). Karsten Ahrens og Kurt Nielsen ønsker begge genvalg.

C. 2 suppleanter.

D. 2 revisorer samt 1 revisorsuppleant.

8. Forslag. Eventuelle forslag skal være bestyrelsen i hænde, senest 8 dage før mødet.

9. Eventuelt.

Arrangementet starter dog allerede lørdag den 29. marts med følgende program.

Kl. 17.00: Ankomst og indkvartering.

Kl. 18.00: Festmiddag.

Kl. 20.00: Fortæller Willy Egemose om musikeruddannelsen Før og nu.

Senere på aftenen skal vi overvære en live-koncert med

kompositioner af Ernst Bruun Hansen, der var lærer ved instituttet.

Søndag den 30. marts:

Kl. 07.30-09.00: Morgenmad.

Kl. 10.00-12.30: Afvikling af generalforsamlingen.

Kl. 12.30: Frokost.

Kl. 13.30: Afrejse.

Hele arrangementet vil koste 350 kr. inkl. Festmiddag. (Drikkevarer

er for egen regning).

Hvis du kun ønsker at deltage i generalforsamlingen søndag, koster

det 55,00 kr. for formiddagskaffe og frokost.

For at du har stemmeret skal årskontingentet, der udgør 150 kr., være betalt inden generalforsamlingen starter.

Vi råder over 29 værelser og 40 pladser, så hvis vi bliver mange, kan det blive nødvendigt, at dele værelse med en anden.

Tilmelding, der er bindende, skal ske senest den 1. marts til:

Hans Olsen,

Telefon: 56 21 75 86

E-mail: Hans.e.olsen@blindsigtmail.dk.

Ved tilmeldingen bedes du af hensyn til Fuglsangcentret oplyse navn, adresse, cpr-nr., om du ønsker allergiværelse, medlem af DBS, diabetiker, vegetar, spiser diætkost eller medbringer førerhund.

Der ydes ikke refusion af rejseudgifter.

Vel mødt den 29-30. marts.

På bestyrelsens vegne Hans Olsen, formand.

4. Årsberetning 2007-2008

1. Indledning.

Nærværende årsberetning fra bestyrelsen i Danmarks Blindehistoriske Selskab omhandler selskabets aktiviteter og initiativer i perioden fra den ordinære generalforsamling i Danmarks Blindehistoriske Selskab 2007 og frem til afholdelse af bestyrelsesmøde d. 21. januar 2008. Supplerende oplysninger og kommentarer vil blive givet mundtligt under behandlingen af beretningen på generalforsamlingen, 30. marts 2008. Dette er bestyrelsens beretning, som er blevet udsendt i selskabets nyhedsbrev nr. 1, 2008.

2. Medlemsoplysninger

Medlemstallet er pr. 21. januar 2008 opgjort til 138. Det betyder i forhold til sidste år en tilbagegang på 16 medlemmer, men vi må trods nedgangen stadig sige, at selskabet er blandt de største i Dansk Blindesamfund, men vi må alle gøre en indsats for at få flere med, så medlemstallet igen kommer højere op. Vi har fra bestyrelsen prøvet at gøre opmærksom på vores eksistens gennem vore meddelelseskanaler nemlig selskabets nyhedsbrev og Dansk Blindesamfunds medlemsblad. Og vi kan da sige, at det har båret frugt, idet der i hvert fald er kommet to nye ansigter til medlemskredsen fra årsskiftet.

3. Nøgletal om økonomien

Indtægter: 79.086,81 kr.

Udgifter: 19.926,90 kr.

Årets Overskud: 59.159,91 kr.

Egenkapital 1. januar 2007: 57.369,32 kr.

Plus årets overskud: 59.159,91 kr.

Egenkapital pr. 31. december 2007: 116.529,23 kr.

Vi kan således glæde os over, at Danmarks Blindehistoriske Selskab fortsat har en sådan økonomi, der sikrer en betryggende baggrund for selskabets drift, og at de samlede beholdninger kan sikre dækning af eventuelt kommende uforudsete udgifter.

4. Generalforsamlingen 2007

Generalforsamlingen fandt sted søndag, den 18. marts 2007 på Fuglsangcentret. Der var fremmødt i alt 32 stemmeberettigede medlemmer. En nedgang i antallet af deltagere på 9, i forhold til generalforsamlingen 2006, så også her må vi blive bedre til at gøre opmærksom på, at vi eksisterer, og ønsker at se rigtig mange nye ansigter i forsamlingens midte. På generalforsamlingen 2006 stillede Elin Andreasen op til formandsposten, og i fuld forståelse bestyrelsen imellem, blev der truffet aftale om, at Hans Olsen til generalforsamlingen 2007, ønskede at blive opstillet som bestyrelsens formandskandidat. Forsamlingen fulgte bestyrelsens anbefaling og bestyrelsen har det sidste år haft følgende sammensætning: Formand Hans Olsen. Kasserer, Arne Krogh. Ordinære bestyrelsesmedlemmer, Elin Andreasen, Karsten Ahrens og Kurt Nielsen. 1. suppleant: René Ruby. 2. suppleant: Lars Bang Andersen. Revisorer, Svend Thougaard og Edith Nygaard. Revisorsuppleant, Henning Eriksen.

5. Bestyrelsens arbejde og samarbejde

Efter valget på generalforsamlingen blev bestyrelsens sammensætning og konstituering således: Formand: Hans Olsen. Næstformand: Kurt Nielsen. Kasserer: Arne Krogh. Bestyrelsesmedlem og redaktør af nyhedsbrevet: Karsten Ahrens. Bestyrelsesmedlem og sekretær: Elin Andreasen. 1. suppleant: René Ruby. 2. suppleant: Lars Bang Andersen. Bestyrelsen har afholdt i alt 5 møder. Afvikling af mødernes dagsorden har været konstruktiv og har været optaget af de aktiviteter, som Danmarks Blindehistoriske Selskab har igangsat og afviklet. Der henvises til uddybende bemærkninger under punkt 7. Lars Bang Andersen meddelte på vores møde den 21. januar, at han ikke længere kunne afse tid til arbejdet i bestyrelsen, og derfor vil vi i denne beretning benytte lejligheden til at sige Lars tusind tak for et godt og loyalt samarbejde.

6. Nyhedsbrevet

Selskabets nyhedsbrev er udkommet 3 gange i år, med meget interessante og spændende artikler. Bestyrelsen vil i den forbindelse gerne have lov at sige selskabets medlemmer tak for indsendte bidrag. I Danmarks Blindehistoriske Selskab følger vi stadigvæk det princip, at udgivelsen skal udkomme samtidig på medierne: Sort, punkt, cd og E-post. Dette har selskabet til fulde kunnet leve op til. Da vi i bestyrelsen gennem mange år har været klar over hvilket arbejde Synscenter Refsnæs har lagt i produktionen af nyhedsbrevet, har vi gennem de sidste af slagsen, opfordret vores medlemmer til at benytte sig af muligheden af, at kunne modtage det via E-post. Vi kan med glæde oplyse, at 49 nu modtager det elektronisk, og 14 har valgt at modtage det på cd, en produktion som vi selv i bestyrelsen forestår. Endelig skal vi minde om, at Synscenter Refsnæs vederlagsfrit har produceret og udsendt nyhedsbrevet, og betalt portoen, gennem mange år. Det siger vi tak for og håber, at det meget positive samarbejde kan fortsætte fremover.

7. Aktiviteter og initiativer.

A. Besøg i Blindehistorisk Museum og hos Hans Rasmussen.

Fredag, den 21. september 2007 deltog 16 af selskabets medlemmer i vores arrangement, som var kommet i stand ved et samarbejde med Blindehistorisk museums leder Mogens Bang, museets kustode Henning Eriksen og EDB-programmør ved Blindeinstituttet i Hellerup, Hans Rasmussen. Vi må heller ikke glemme instituttet, der var vært med kaffe/the og brød. En gestus, som vi fra selskabet siger tusind tak for. Vi blev delt op i 2 hold, så det ene først hørte om blindes brug af computeren, mens det andet hold fik en meget spændende rundvisning i museets lokaler, som råder over godt 5.000 registrerede blindehistoriske effekter. Arrangementet afsluttedes med en fællesspisning på Esthers i Hellerup.

B. Digitalisering af lydsamlingerne

Det er glædeligt at kunne konstatere, at bevarelsen af mange blindehistorisk værdifulde lydoptagelser nu er sikret og konverteret til digitalt format. Hans Olsen er primus motor i løsningen af denne opgave. Det skal her også nævnes, at Børge Pedersen, Præstø, og Henrik Olsen, Østerbro, har påtaget sig at være selskabet behjælpelig med dette arbejde, og vi har i årets løb modtaget ca. 60 optagelser digitaliseret af Børge og Henrik, hvilket der skal lyde dem en stor tak for. Desuden har vi modtaget optagelser fra andre, og selskabet kan glæde sig over, at også ikke-medlemmer leverer materiale til digitalisering. Vi har forgæves forsøgt at få de pågældende til at melde sig ind, men det er ikke lykkes endnu.

C. Temaudgivelsen

Danmarks Blindehistoriske Selskab har gennem et par år skrevet i

vores beretning, at vi har planlagt en temaudgivelse i anledning af

særforsorgens udlægning i 1980, men at arbejdet er blevet forsinket, da et par af indlæggene manglede at blive skrevet.

Vi har fra bestyrelsens side flere gange rettet henvendelse til skribenterne uden held, og har nu besluttet, at de artikler der ligger færdig, skal udsendes, da de har en så faglig og historisk kvalitet, og vi har indledt forhandlinger med forskellige parter, og håber allerede i den mundtlige del af beretningen på generalforsamlingen, at kunne komme med yderligere information i denne sag.

D. Lukningen af Blindehistorisk Museum

Det var med chok, at vi fra Blindehistorisk Museums leder, Mogens

Bang, fik besked om, at instituttets ledelse på et møde først i januar

2008 har besluttet at museets lokaler skal være ryddet den 1. juli. Vi fra bestyrelsen har ført en tæt korrespondance med både Mogens Bang og Henning Eriksen, i denne meget beklagelige, og for instituttet pinlige sag, og så netop i 150-året for åbningen af Blindeinstituttet. Denne åbne og ærlige korrespondance siger vi naturligvis både Mogens og Henning tak for, og med denne i hånden, har vi rettet henvendelse til Dansk Blindesamfunds forretningsudvalg, hvori vi beredvilligt stiller vores kræfter til rådighed ved at medvirke til museets redning, men har i skrivende stund endnu ikke hørt fra forretningsudvalget i denne sag. Det har i selskabet været nævnt før, men på Synscenter Refsnæs er de blindehistoriske samlinger, der ikke engang er registrerede, pakket

ned i 170 flyttekasser. Vi fra bestyrelsen håber naturligvis ikke, at det samme vil ske med den blindehistoriske samling på instituttet.

E. Overdragelse af aktiver fra Dansk Blindesamfunds Amatørteater

Efter 61 års eksistens, besluttede Dansk Blindesamfunds Amatørteater i januar 2007, på to på hinanden følgende generalforsamlinger, at opløse teatret, hvilket vi skal beklage meget dybt. På disse generalforsamlinger traf de tilstedeværende medlemmer beslutning om, at alle aktiver skulle overdrages til Danmarks Blindehistoriske Selskab, hvilket der skal lyde amatørteatret en stor og velment tak for. Aktiverne udgjorde i økonomi 26.984 kr., samt 81 datbånd med optagelser af teaterforestillinger, som vi skal i gang med at digitalisere. I forbindelse med denne overdragelse har der været ført en del korrespondance med Dansk Blindesamfunds forretningsudvalg om ejerforholdet, og disse brevudvekslinger har den 5. februar ført til at vi fra forretningsudvalget har modtaget en skriftlig accept på det forslag, som vi stillede om, at lade de økonomiske midler gå til aktivt at forsøge at redde Blindehistorisk Museum. Men i skrivende stund har der ikke mellem selskabet, Dansk Blindesamfund og Blindehistorisk Museum, været afholdt nogle møder.

F. Afholdelsen af årets generalforsamling

Siden marts 2007, har det været besluttet, at generalforsamlingen i

Danmarks Blindehistoriske Selskab skal afholdes den 30. marts 2008 på Fuglsangcentret.

Det var derfor med stor forbavselse, at vi i medlemsbladet kort før

nytår kunne læse, at der afholdes landsmøde i Dansk Blindesamfund, netop i det tidsrum.

Da Danmark jo stort set ligger stille i julen, kunne vi først den 2.

januar rette henvendelse til Fuglsangcentret, hvor vi gjorde dem opmærksom på, at vi havde underskrevet en kontrakt med dem om, at vores generalforsamling skulle afvikles samtidigt. De henviste til Dansk Blindesamfunds hovedkontor, og vi kontaktede

telefonisk direktøren, som ikke kendte til denne aftale, men han ville undersøge det, og vende tilbage.

Vi har netop fået bekræftet, at vi har de bestilte værelser til rådighed, så også på dette punkt, må vi sige, at samarbejdet mellem selskabet og Dansk Blindesamfund har fungeret godt.

8. Afsluttende bemærkninger

Denne beretning er ved at være til ende, og vi har fra bestyrelsen gjort os de største anstrengelser for at tegne et billede af de sager, vi har haft på bestyrelsesmødernes dagsorden i det forløbne år.

Denne beretning vil selvsagt blive uddybet nærmere i den mundtlige del, der foregår på Fuglsangcentret den 30. marts 2008, så der er al mulig grund til at møde op denne dag.

Fortæl så mange du kender om selskabet, for det er en af de veje vi skal gå, for at medlemstallet kan vokse.

På gensyn til selskabets generalforsamling.

Bestyrelsen.

5. Regnskab for Danmarks blindehistoriske selskab 2007

Egenkapital 1. januar 2007 57.369,32

Udgifter:

Bestyrelsesmøder 3.557,00

Kontorhold 431,25

Revisionsmøde 24.januar 2007 151,65

Nyhedsbrev 325,00

Bankbogsblad 10,00

Gebyr 312,00

Generalforsamlingen på Fuglsangcentret 17.-18. marts 14.430,00 Hshs. 450,00

Arrangement på Tutten 260,00

Udgifter I alt 19.926,90

Indtægter:

Kontingent 20.700,00

Resttilskud fra Dansk Blindesamfund 400,00

Generalforsamling, Deltagerbetaling 11.015,00

Tilskud fra Dansk Blindesamfund 19.650,00

Gave fra Amatørteatret 26.984,48

Giro renter 330,26

Bankbog renter 7,07

Indtægter I alt 79.086,81

Indtægter 79.086,81

Udgifter 19.926,90

Overskud 59.159,91

Egenkapital 1. januar 2007 57.369,32

Overskud 59.159,91

Egenkapital 31. december 2007 116.529,23

Giro 31. december 2007 114.057,86

Bankbog 31. december 2007 2.471,37

Egenkapital 31. december 2007 116.529,23

11. februar 2008

Regnskabet revideret og fundet i orden

Edith Nygaard,

Svend Thougaard

6. Finale.

Det var, hvad vi valgte at bringe denne gang. Vi planlægger, at det

Næste nummer vil udkomme i slutningen af maj måned. Derfor bedes stof og artikler sendt til redaktøren senest med udgangen af april 2008.

Med venlig hilsen.

Karsten Ahrens, bestyrelsesmedlem og redaktør.