Danmarks Blindehistoriske Selskab
Nyhedsbrev juni 2010
Indholdsfortegnelse:
3 Referat af generalforsamlingen den 21. februar 2010 2
4 Tag på Frilandsmuseet med Blindehistorisk Selskab 7
1 Redaktionelt
Velkommen til den nye udgave af Nyhedsbrevet.
I skrivende stund har foråret endelig indfundet sig, og bestyrelsen håber, at læserne er kommet godt gennem den usædvanlige lange og kolde vinter og er klar til at møde sommeren uanset, hvordan den så end måtte blive.
2 Formanden har ordet
Den 21. februar 2010 afholdt Blindehistorisk Selskab sin ordinære generalforsamling på Fuglsangcentret, og efter denne kom bestyrelsen til at se således ud:
Formand: Hans Erik Olsen, tlf. 56 21 75 86
e-mail: heolyd@vores-mail.dk
Kasserer: Arne Krogh, Tlf. 45 85 94 19
e-mail: abkrogh@sorgenfri1.dk
Inge Gibskov
E-mail: inge.gibskov@mail.dk
Kurt Nielsen
E-mail: kurt.nielsen@pc.dk
Karsten Ahrens
E-mail: ahrens9@gmail.com
Vi 25, der deltog i årets generalforsamling, besluttede, at årskontingentet stadig forbliver 150 kr., og vores næste arrangement bliver den 15. maj med en tur til Frilandsmuseet, men herom senere.
Yderligere oplysninger kan du få hos Blindehistorisk Selskabs formand Hans Erik Olsen.
Mange blindehistoriske hilsner fra bestyrelsen.
3 Referat af generalforsamlingen den 21. februar 2010
Der forelå følgende forslag til dagsorden. Referatet indsættes under dagsordenens punkter.
Pkt. 1. Mødet åbnes og godkendelse af dagsorden
Formanden bød velkommen til generalforsamlingen. Formanden oplyste, at mødet bliver optaget på bånd af hensyn til referatet. Ingen indvendinger herimod.
Antal stemmeberettigede blev opgjort til 24. Dagsordenen blev godkendt uden bemærkninger.
Pkt. 2. Valg af stemmetællere og dirigent.
Følgende blev valgt: Rita Varmby, Torben Koed til stemmetællere. Håkon Fløe Jensen blev valgt til dirigent.
Pkt. 3. Godkendelse af referat fra generalforsamlingen 2009
Referatet blev godkendt.
Pkt. 4. Årsberetning
Hans Olsen oplyste, at beretningen har været udsendt.
Kurt Nielsen orienterede om de blindehistoriske samlinger. Status. De to blindehistoriske samlinger studiesamlingen på Synscenter Refsnæs og den blindehistoriske samling på Instituttet er nu fysisk placeret på Instituttet i Hellerup. Den fremtidige plan for begge disse samlinger er, at Medicinsk Museion overtager ansvaret for at registrere og opbevare effekterne museumsfagligt forsvarligt. Der er også skaffet økonomi til museumsfaglig forskning i denne sammenhæng. Der er ikke med denne løsning skabt grundlag for at etablere udstilling. Blindehistorisk museum på Instituttet i Hellerup lukker sommeren 2011 efter Dansk Blindesamfunds 100-års jubilæum. Der påtænkes at gennemføre en blindehistorisk udstilling i forbindelse med jubilæet. På Medicinsk Museions hjemmeside vil det være muligt at søge oplysning om de blindehistoriske samlinger.
Rita Varmby spurgte til museets båndmateriale?
Hans Olsen henviste til en eventuel mulighed for at få denne båndsamling digitaliseret på Instituttets lydstudieuddannelse. En ide, Hans har givet Mogens Bang. Danmarks Blindehistoriske Selskab råder ikke over udstyr, der kan løse opgaven.
Torben Koed udtrykte tilfredshed med at samlingerne nu bliver bevaret og registreres. Torben Koed spurgte videre, Hvordan det forholder sig med den fortsatte indsamling af blindehistorisk interessante effekter.
Hans Olsen oplyste, at Danmarks Blindehistoriske Selskab ikke har været inddraget i sagen med overdragelse af samlingerne til Medicinsk Museion. Henvendelser til Dansk Blindesamfunds forretningsudvalg har ikke inddraget Danmarks Blindehistoriske selskab.
Karsten Ahrens kunne supplere med, at der løbende har været kontakt med Mogens Bang og Henning Eriksen om diverse spørgsmål.
Anne Hollænder er ked af, at Nationalmuseet ikke har ønsket at overtage samlingerne. Kurt Nielsen gav udtryk for, at det ikke er en mulighed, at Nationalmuseet skulle overtage denne opgave. Nationalmuseet har tidligere været kontaktet, men viste absolut ingen interesse.
Karsten Ahrens refererede forløbet fra, at studiesamlingen på Synscenter Refsnæs var opbevaret usorteret i 170 flyttekasser i en kælder til nu, hvor begge samlingers registrering og bevarelse er sikret. Det er rigtig godt.
Inge Gibskov henviste til arrangementet i forbindelse med selskabets 15 års jubilæum, som blev afviklet til stor tilfredshed for deltagerne. Ideer til arrangementer i selskabet er altid velkomne.
Grethe Larsen henviste til udsendelsen i Danmarks Radio: Alle tiders historie med en omtale af forsorgsmuseet i Svendborg. En ide til bestyrelsen om at arrangere et besøg på Forsorgsmuseet.
Arne Vedel Eriksen nævner, at det kunne være en mulighed at arrangere vandreudstillinger.
Rita Varmby foreslog, at blindehistorien blev et tema for udsendelsen Alle tiders historie.
Hans Olsen orienterede om, at Danmarks Blindehistoriske Selskab den 15. maj arrangerer en guidet rundvisning på Frilandsmuseet i Lyngby.
Dirigenten kunne herefter konstatere, at årsberetningen er godkendt.
Pkt. 5. Fremlæggelse af det reviderede regnskab
Arne Krogh gennemgik regnskabet 2009 med nøgletal. Udgifter i alt 64.136,03 kr. Indtægter i alt 62.088,44 kr. Underskud 2.047,59 kr.
Hvordan fremkommer underskuddet? Det fremkommer på grund af afbestillingsreglerne på Fuglsangcentret. I forbindelse med generalforsamlingen 2009 blev selskabet nødt til at betale for 11 værelser, som blev afbestilt. Prisen pr. værelse 975,00 kr. i alt 10.725 kr., og udgifter vedrørende 15-års jubilæet. Egenkapital 1. januar 2009 139.831,51 kr. pr. 31.12.09 137.783,92 kr. Antal medlemmer i 2009 140.
Dirigenten kunne herefter konstatere, at regnskabet blev godkendt.
Pkt. 6. Fastsættelse af kontingent
Bestyrelsen foreslår uændret kontingent på 150,00 kr.
Grethe Larsen spurgte til ændrede regler for foreningstilskud fra Dansk Blindesamfund, hvilket kunne have betydning for fastsættelse af kontingentet.
Dirigenten nævner størrelsesorden af medlemstilskuddet fra Dansk Blindesamfund i 2009 udgør 16.950 kr.
Til afklaring af spørgsmålet om medlemstilskud til foreninger og interessegrupper fra Dansk Blindesamfund kunne Torben Koed oplyse, at der i budget 2010 i Dansk Blindesamfund ikke er afsat midler til dette formål. Det forholder sig anderledes med hensyn til tilskud til idrætsforeninger, idet der her gælder særlige tilskudsregler.
Pkt. 7. Valg af:
A. Formand, (for 2 år).
Hans Olsen blev genvalgt uden modkandidater.
B. Valg af 2 bestyrelsesmedlemmer (for 2 år).
Karsten Ahrens og Kurt Nielsen blev genvalgt uden modkandidater.
C. 2 suppleanter.
René Ruby blev genvalgt til 1. suppleant. og Else Ahrens blev genvalgt til 2. suppleant.
D. 2 revisorer samt 1 revisorsuppleant.
Svend Thougaard og Edith Nygaard blev genvalgt. Revisorsuppleant Hanne Vedel Eriksen.
Karsten Ahrens takkede for valget og kunne oplyse, at han har været medlem af selskabets bestyrelse siden stiftelsen i 1994. Først som suppleant og siden som bestyrelsesmedlem.
Kurt Nielsen takkede også for valget. Kunne ikke henvise til en tilsvarende lang årrække som medlem af bestyrelsen. Blev indvalgt i 2005 og har siden befundet sig rigtig godt i denne bestyrelse.
Hans Olsen takkede også for sit genvalg og udtrykte sin glæde over det gode samarbejde i bestyrelsen.
Edith Nygaard takkede generalforsamlingen for genvalg som revisor.
Pkt. 8. Indkomne forslag
Eventuelle forslag skal være bestyrelsen i hænde senest 8 dage før mødets afholdelse.
Der er ikke modtaget forslag.
Pkt. 9. Eventuelt
Hans Olsen kunne oplyse, at der gennemføres et medlemsarrangement på Frilandsmuseet i Lyngby den 15. maj.
René Ruby kunne videre oplyse, at arrangementet har temaet handicappede i det danske landbrugssamfund. Der er arrangeret rundvisning med guide fra kl. 14.00. Først et besøg på Greve Fattiggård og derefter et besøg på en gård, hvor en psykisk syg person har været spærret inde i et mørkt rum. Rundvisningen slutter kl. 15.30. Herefter mulighed for selv at gå rundt på museet. Ca. kl. 17.00 tilbage på Lyngby station, hvor der arrangeret middag på en restaurant. Der er begrænsede pladser, 25 princippet om først til mølle vil være gældende ved tilmeldingen.
Bestyrelsen oplyste om planer med at gennemføre et medlemsarrangement med Niels Strandsbjerg. Niels Strandsbjerg skrev bogen Refsnæsskolens 100-års jubilæum.
Forslag om besøg på Forsorgsmuseet i Svenborg.
Forslag om blindehistorisk hjemmeside med lydoptagelser.
Kurt Nielsen oplyste, at bestyrelsen har drøftet at udvikle en hjemmeside med muligheden for at lægge selskabets digitaliserede lydoptagelser op til rådighed for interesserede. Planerne er foreløbige, men en arbejdstitel kunne eventuelt være: Blindehistorisk Lydmuseum. En oplagt opgave for Blindehistorisk Selskab at påtage sig. Hans har tilbudt sig som webmaster under forudsætning, at han får et kursustilbud om udvikling af hjemmesider. Blindehistorisk selskab vil tage
kontakt med forretningsudvalget for at undersøge, om Dansk Blindesamfund kan henvise midler i foreningen eller eksterne midler til finansiering af projektet.
Rita Varmby spurgte, om jubilæumsskriftet fra Refsnæsskolen er tilgængeligt? Rita foreslår, at der blev lavet et arrangement på Kulturnatten i København.
Edith Nygaard spurgte, Hvordan forholder vi os til spørgsmålet om udsendelse af CD’ere, hvis man ikke kan gå på nettet?
Hans Olsen: Mulighed med CD’ere vil være tilstede. Selskabet hylder stadigvæk princippet om, at de informationer, medlemmerne skal have, skal gives på de medier, man kan modtage.
Hans Olsen: som svar til Rita. Jubilæumsskriftet er tilgængeligt eventuelt på Synscenter Refsnæs. Hans Olsen kan sende en elektronisk version på e- mail. Ideen om synlighed på Kulturnatten i København, så er den noteret.
Anne Hollænder: Henviser til optagelsen med blokfløjteorkester fra 1964 fra konkurrencen Fra kyst til kyst. Hvorfor kan man ikke høre denne optagelse?
Hans Olsen, at optagelsen ikke findes i selskabets samlinger. Hans vil henvende sig til Ole Damgård DR.-P5 for eventuelt gennem en sådan kontakt at få optagelsen fremskaffet.
Thorvald Kølle henviser til optagelser med orkestret OK63. Dette materiale er heller ikke udsendt.
Håkon Fløe Jensen: Hvordan kunne man tænke sig at få blindehistorien udstillet. Forslag om at skabe udstillingsmulighed på Den Gamle By i Århus.
Arne Vedel Eriksen henviser til Thomas Hovgaard. Radioklassikeren som en mulighed for at bringe historiske udsendelser fra Danmarks Radio.
Andreas Pedersen: Radiohistorisk forening i Ringsted har fået oprettet en radioforretning, Pouls forretning fra 1974 i Den Gamle By i Århus.
Dirigenten takker for god ro og orden og takker alle for indsatsen.
Hans Olsen takker dirigenten for god ledelse af mødet. Til den nye bestyrelse siger Hans, at han glæder sig til det kommende samarbejde. Tak til medlemmerne for deltagelse i generalforsamlingen til trods for det hårde vintervejr.
Datoer for generalforsamlinger i 2011 er lørdag 19. til søndag 20. februar og i 2012 lørdag 18. til søndag 19. februar.
Generalforsamlingen afsluttedes Kl. 11.58.
Referent Kurt Nielsen.
4 Tag på Frilandsmuseet med Blindehistorisk Selskab
Den 15. maj inviterer Danmarks Blindehistoriske Selskab sine medlemmer med til et arrangement på Frilandsmuseet. Temaet er handicappede i det danske landbosamfund. I landbosamfundet levede handicappede og herunder blinde integreret i samfundet men som følge af den vanskeliggjorte evne til selvforsørgelse i en økonomisk udsat position. Mange var under fattigforsorg eller anbragte på fattiggårde. Visse handicap er blevet forbundet med skam og de pågældende har været gemt bort af familien. På Frilandsmuseet får vi en guidet rundvisning som indledes på Greve fattiggård. Herefter går vi til Lønnestak gården. På Lønnestak gården findes et mørkt rum hvor en handicappet søn har været gemt bort. Ud over Frilandsmuseets guide vil etnologen Edith Mandrup Rønn deltage og komme med input. Edith Mandrup Rønn har forsket i handicappedes historie og herunder handicappede i landbosamfundet. Efter den guidede rundvisning er der mulighed for at gå rundt på egen hånd hvorefter vi tager ind til Lyngby og spiser på en italiensk restaurant.
Arrangementet den 15. maj starter kl. 14 på Frilandsmuseet. Bus 184 kører fra Lyngby station kl. 13.40 og direkte til Frilandsmuseet.
Deltagelse i arrangementet koster 50 kr. eksklusiv spisning. Tilmeldingsfristen er den 7. maj og ved tilmeldingen skal deltagelse i spisning oplyses. Da deltagerantallet er begrænset til 25 personer er det først til mølle princippet. Tilmelding ligesom også indmeldelse i Blindehistorisk Selskab, der kun koster 150 kr. årligt, kan ske til:
Hans Erik Olsen, tlf. 56 21 75 86
E-post: heolyd@vores-mail.dk
P.b.v. René Ruby
5 Der var engang
Af Erik Neergård, tidligere lærer ved Refsnæsskolen.
Efter opfordring vil jeg forsøge at give en skildring af, hvordan jeg oplevede livet på Refsnæsskolen, da jeg kom der i begyndelsen af 1930’erne.
Den første tid
Mit første indtryk fik jeg, da jeg, efter at have sendt en ansøgning om ansættelse i en midlertidig stilling som lærer kort tid efter at jeg havde fået min eksamen, fik en samtale med forstander Rützou, som blandt andet viste mig rundt på Det Kongelige Blindeinstitut på Refsnæs som dengang var skolens officielle navn.
Både forstanderen, det han fortalte mig om skolen, og hvad jeg så, da han viste mig rundt, var sådan, at jeg fik et stærkt ønske om at få lov til at prøve at arbejde her og derved lære både børnene, og dem der virkede her, nærmere at kende.
Ansættelse
Det var mig derfor en stor glæde, da jeg fik besked om, at forstanderen ville indstille mig til stillingen og opfordrede mig til, allerede inden skolen skulle begynde efter sommerferien, at komme og deltage i kursus sammen med de fleste af mine kolleger. De var alle sammen lærerinder, men der var jo også tale om en forskole, så det var vel meget naturligt.
En stor del af dem var omtrent jævnaldrende, født omkring århundredskiftet, og jeg blev snart klar over, at de var ansat på omtrent samme betingelser, som jeg ville få, mens nogle ældre lærerinder var statsembedsmænd, og forstanderen fortalte, at det var planlagt med velberådet hu, for at undgå engang at få skolen befolket med lutter gamle damer til at erstatte børnene deres forældre.
Det princip var i det hele taget gældende som grundlag for arbejdet og forholdet til børnene, at man skulle være i forældrenes sted og gøre alt for, at børnene kunne føle sig trygge og derigennem få en så harmonisk udvikling som muligt, og at det i alt fald i nogen grad lykkedes, kan en bemærkning fra en kender af institutioner nok antyde.
Jeg tror, det var Anne Marie Nørvig, der ved et besøg udbrød: Hvordan går det dog til, at man overhovedet ikke ser børn, der bærer præg af, at de bor på institution?
Miljøet
Jeg mener, man kan tilskrive forstander Rützou æren for, at ikke blot de ydre rammer for skolen, men også hele tilværelsen på skolen, var sådan, at ikke blot børnene, men også personalet, befandt sig vel og trivedes godt.
Det kom blandt andet stærkt frem efter hans død, da det var den almindelige indstilling, at det, det derefter gjaldt om, var, at føre skolen videre i Rützous ånd.
Det var ikke, fordi der var blevet ødslet med nogen ting. Rützou havde erfaring for, at det var en betingelse for at få sine ønsker for skolens udvikling efterkommet, at den daglige drift var uden unødvendige omkostninger. Blandt andet derfor var det ham en stor tilfredsstillelse, at der ved en bestemt lejlighed blev mulighed for at lægge så meget jord til skolen, at der ikke blot blev større tumleplads til børnene, men også mulighed for at anlægge en stor urtehave og en betydelig frugtplantage, og dertil holde både grise og heste både til nytte for husholdningen og til glæde for dem, der kunne lide at ride eller køre ture til byen eller i omegnen.
At Rützou tilmed næsten alene klarede alt kontorarbejdet, skrevet med hans sirlige og præcise håndskrift, er næsten ikke til at fatte, men det kan måske godt have været medvirkende til at slide ham op. For det var ikke, fordi der ikke skete noget i hans tid. Ud over den daglige overvågen af, at alt gik, som det gerne skulle, var der stadig nye problemer, der trængte sig på.
En kort beskrivelse af hvordan skolen udviklede sig i den tid, Rützou ledede den, vil give et indtryk deraf.
Forhistorien
Mens han endnu var lærer på Instituttet i København, var forskolen på Refsnæs først og fremmest en helbredsforanstaltning, oprettet fordi langt den overvejende del af de blinde børn på den tid var ramt af tuberkulose, som ikke blot havde taget deres syn, men også svækket deres helbred i almindelighed, hvorfor man havde fundet det uhensigtsmæssigt at samle dem i København, når de som 8årige skulle begynde skolen. Stedet her var så blevet valgt, fortrinsvis fordi der i forvejen lå et kysthospital for tuberkuløse børn, og man kunne få hjælp af lægerne derfra.
Med dette formål havde skolen haft succes, og elevtallet var vokset, så der i 1909 skulle være 50 elever/patienter, men med det skolemæssige var der mindre tilfredshed på Instituttet, som skulle modtage eleverne i 11-12 års alderen.
Naturens medvirken
Derfor blev Rützou udset til at lede Forskolen. Han blev udnævnt til inspektør, og jeg forestiller mig, at han hurtigt fik sat sit præg på skolen, og ikke blot på undervisningen.
Efter hvad man har fortalt mig, kan vi takke ham for, at der blev plantet lægivende buske og træer omkring og imellem skolens bygninger, såvel som også på strandmarkerne. Overlæge Scheplern, og efter ham de øvrige sundhedseksperter, synes at have haft en tyrkertro på fjordens og vindenes undergørende virkning (se blot Kysthospitalets placering umiddelbart nede ved stranden), men de er dog nok gået med til at lade blindeskolen få det blidere klima, som læplantningerne kunne give. Til gengæld var der på det daglige skema, vist nok også på fridage, bestemte tider, hvor alle børnene skulle ud i den friske luft. Det var en halv time om morgenen inden skoletid, og en time efter middag.
Skolen begyndte kl. 9 med morgensang, som meget ofte foregik ude på marken, det vil sige den plæne der ligger mellem øst og Børnehjemmet, og ellers i gymnastiksalen, det rum hvor der nu er indrettet skolebogsbibliotek, og som foruden til gymnastik blev brugt til sangundervisning og til foredrags- og festsal.
Strandbadning blev i øvrigt også betragtet som en særlig sundhedsforanstaltning, så det sorterede under sygeplejersken at sørge for, at så vidt muligt alle skolens børn fik deres daglige bad sommeren igennem, fra den dag da vandets temperatur var kommet op på 13 grader, men heller ikke før, om det så var aldrig så varm en dag i maj eller juni.
Endnu en ting var bevaret fra den tid, da der var den nære forbindelse til Kysthospitalet. Både på Østskolens strandmark og ovre ved Børnehjemmet havde man en såkaldt liggehal. Det var en slags solarier, hvor børn, der havde behov for ekstra hviletid midt på dagen, kunne genvinde deres sundhed og komme til kræfter ved hjælp af meget sollys.
Men ellers drejede det sig nok om at opmuntre børnene til at udnytte deres naturlige trang til foretagsomhed, og udnyttelse af deres forskellige evner og muligheder, både i fritiden og i skolens tilbud og krav om tilegnelse af kundskaber og færdigheder.
Vestskolen
Men ikke alle elever var i stand til at leve op til de normer, som Instituttets lærere ønskede at holde på, og allerede tidligere havde man forsøgt at få oprettet en særlig skole eller afdeling for svagere begavede elever, uden at det var blevet til noget.
Men nu var der mulighed for det på Refsnæs, idet man kunne erhverve en villa vest for skolen, ved navn Bakkely. Der blev lagt planer for, hvordan sådan en skole skulle drives, så disse børn også kunne få lejlighed til at udvikle sig, og så beholdt man dem her for resten af deres normerede skoletid, til de blev 18 år. For at få et neutralt navn, kaldte man denne afdeling Vestskolen, hvorefter den oprindelige skole kom til at hedde østskolen.
På Vestskolen blev der indrettet værksteder, så børnene foruden de almindelige skolefag kunne beskæftiges med og oplæres i praktiske fag som måttefletning, børstebinding, vævning med mere og praktisk arbejde i hus og have.
Og i forbindelse hermed blev skolen gjort til en selvstændig institution med navnet Det Kongelige Blindeinstitut på Refsnæs, og inspektør Rützou blev udnævnt til forstander.
Børnehjemmet
Den næste udvidelse var børnehjemmet.
Der havde i nogle år eksisteret et privat børnehjem i Lyngby: Grosserer Staus Hjem for Blinde Småbørn. Der var tale om at nedlægge det, men man var klar over, at det havde opfyldt et behov, og man fandt det ønskeligt, at staten kunne overtage det.
Det var da naturligt, at det blev knyttet til instituttet på Refsnæs, og man forsøgte at overtage Strandbo, der dengang blev drevet som sommerpensionat, men dels var det måske ikke helt velegnet, dels var tømrer Larsen vist ikke så let at komme overens med. Og så var det, at der viste sig mulighed for at købe 8 tønder land jord af den gamle husmand, der boede nede ved mosen.
Det blev ordnet sådan, at det i hvert fald formelt, var Grosserer Stau, der købte jorden og overdrog det til staten, hvorefter børnehjemmet blev bygget, og forstander Rützou fik opfyldt sine ønsker om mere plads og indretning af have og landbrug med mere. At tømrer Larsen græmmede sig. og aldrig siden blev rigtig gode venner, hverken med svogeren, eller med Rützou, det er en sag helt for sig.
Børnehjemmet, den bygning der senere er blevet bygget om til kantine, blev indrettet til at tage imod 20 børn i alderen 0-7 år, idet skolealderen for blinde børn af flere grunde var sat til at begynde i 8 års alderen. Børnene fra Lyngby kom med deres børnehavelærerinde Agnes Melchior og assistenten Gudrun Juul. Det var en nyskabelse inden for den skandinaviske blindeverden, og det blev flittigt besøgt af tilrejsende kolleger, og betydningen af, at man også havde mulighed for at tage sig af disse små, var igennem mange år et emne for foredrag og diskussioner ved kongresser og studiekredse.
Værnehjemmet oprettes
Det næste problem der trængte sig på, opstod da børnene på Vestskolen efterhånden blev 18 år og dermed skulle udskrives af skolen.
Det var ikke alle, der havde hjem eller familie, der kunne tage sig af dem, og det var ikke let at finde passende muligheder for deres videre tilværelse, specielt for pigernes vedkommende. Og her kan der næppe være tvivl om, at forstander Rützou også havde haft dem i tankerne, da den sidste store udvidelse af området fandt sted. I hvert fald blev Værnehjemmet bygget, indrettet til at huse 20 unge piger med henblik på, at de, om nødvendigt, kunne bo der resten af deres liv, og en lærerinde, Marie Barmer, som de kendte fra Vestskolen, blev plejemor for dem.
Svagsynsundervisningen starter
Men forinden var der i øvrigt sket en meget interessant udvikling af skolen, som indtil da havde været en ren blindeskole, som kun kendte til at undervise blinde børn. Og da man ikke havde særlig kendskab til de forskellige årsager til alvorlig synsnedsættelse, og der faktisk kom børn med forskellige grader af synsrester, som man var bange for, at de kunne ødelægge ved nærbrug, så fandt man sig nødsaget til at nedlægge strenge forbud mod brug af synet til læsning og skrivning.
Men rundt om i Europa var man netop begyndt at tage undervisning af svagtseende op efter forskellige principper. Og på Refsnæs gjorde man det, at man efter diskussioner med Instituttets øjenlæge om de enkelte børns prognoser og under stadig kontrol, begyndte at give undervisning på basis af synet, for de børn der havde tilstrækkeligt og stabilt syn og altså, ligesom i øvrigt deres blinde kammerater, undervise og søge al opdrage og udvikle dem, som de mere eller mindre normale børn de var, ud fra deres almindelige evner og anlæg, deriblandt deres større eller mindre synsnedsættelse.
Og det skete samtidig med, at Københavns kommune startede deres svagsynsundervisning, dog efter et helt andet princip, så der aldrig, trods forskellige forsøg, kom noget samarbejde i stand mellem lærerne de to steder. Heller ikke med instituttet i København blev der dengang noget særlig godt samarbejde omkring dem, der havde så meget syn som omkring 6/60 eller derover.
Den daglige tilværelse
Meget har jeg vist egentlig ikke været direkte inde på livet og tilværelsen på skolen i min første tid i begyndelsen af trediverne, hverken for børnene eller de voksne, men mon man ikke ved at finde frem til ældre litteratur, for eksempel jubilæumsskrifter fra 1923 og 1948, og måske referater fra særforsorgskongresserne kan få tilfredsstillet eventuelle ønsker derom. Skriftet fra 1948 indeholder blandt andet mange gode billeder.
Kender du denne sten?
Et af de ønsker, forstander Rützou ikke nåede at få opfyldt i sin levetid, var et fristed uden for skolens område, hvor elever og lærere eller andre, der ville være noget for eleverne, kunne tilbringe weekends, eller andre ferie- og fridage, eller stunder sammen.
Der havde han anmodet om, at venner af skolen i stedet for at sende blomster til hans begravelse, eller bekoste et dyrt mindesmærke, foranstaltede en indsamling af penge til anskaffelse og indretning af et sådant fristed.
Derfor blev blot denne simple marksten, med den enkle inskription: Hans navn og årstallene der afgrænsede tiden for hans virke på stedet, anbragt foran et buskads i området.
Mit ønske med denne artikel har været at udbygge og opfriske mindet om hans værk.
Der var engang en mand, hvis livsværk blev en skole ved fjorden.
Bt: Forstander Rützous mindesten.
6 Finale
Det var, hvad vi havde at bringe denne gang. Det er vores hensigt at udkomme med et nyt nummer i efteråret 2010, og vi vil meget gerne have indlæg fra jer medlemmer til bladet.
Med venlig hilsen
Karsten Ahrens