Nyhedsbrev nr. 3 december 2008

Danmarks Blindehistoriske Selskab

Nyhedsbrev nr. 3, december 2008

1. Redaktionelt 1

2. Bestyrelsens navne og adresser 1

3. Formanden har ordet 2

4. Indkaldelse til ordinær generalforsamling den 29. marts 2009 3

5. Referat af den ordinære generalforsamling 30. marts 2008 3

6. Jeg kommer hjemmefra. Af Henning Eriksen 10

7. Udkomne bøger og et par artikler. 17

8. Finale 20

1. Redaktionelt

Velkommen til den nye udgave af Nyhedsbrevet.

Som det fremgår af indholdsfortegnelsen, er der som sædvanlig en del stof at læse, og vi henleder især jeres opmærksomhed på referatet af den ordinære generalforsamling fra i foråret, som vi ikke kunne bringe i bladet i juli på grund af indtrufne tekniske problemer. Det er jo grundlaget for enhver bestyrelses arbejde, så vi er glade for, at det er med denne gang.

Bestyrelsen ønsker selskabets medlemmer og familier en rigtig god jul og et godt nytår.

2. Bestyrelsens navne og adresser

Hans Erik Olsen, formand, Holmebækhuse 14, 4681 Herfølge.

Tlf. 56 21 75 86

Mail: hans.e.olsen@blindsigtmail.dk

Arne Krogh, kasserer, Abildgårdsvej 16, 2. th. 2830 Virum. Tlf. 45 85 94 19. Mail: abkrogh@mail.dk

Kurt Nielsen, næstformand, Bakkedraget 29, 3460 Birkerød. Mail: kurt.nielsen@pc.dk

Karsten Ahrens, redaktør af nyhedsbrevet,

Højvangen 15, 4470 Svebølle. Mail: karsten.ahrens@webspeed.dk

Elin Andreasen, sekretær, Spøttrupvej 5, st. tv. 2720 Vanløse.

René Ruby: suppleant. Mail: rene.ruby@parkmail.dk

Inge Gibskov, suppleant. Mail: inge.gibskov@mail.dk

3. Formanden har ordet

Rubrikken formanden har ordet er nu blevet et fast punkt i dette skrift, og i dag hvor jeg sidder og skriver dette, skal jeg da ikke undlade at gøre opmærksom på, at det faktisk i dag er selskabets 14-års dag, en dag, jeg tænker på med taknemmelighed til de, der dengang tog initiativet til at danne den forening, som jeg nu har fået den ære at være formand for. Til næste år fylder vi 15 år, og bestyrelsen har allerede nu lagt sig i selen for at få et arrangement på benene, men herom kan du naturligvis læse meget mere i de kommende nyhedsbreve og Dansk Blindesamfunds Medlemsblad. Det er også dagen, hvor vi synes, at den skulle markeres på en eller anden måde, så medlemmerne skulle meget gerne den 18. november have modtaget en cd med posten, med en blindehistorisk optagelse, en begivenhed, vi med mellemrum vil gentage. De af vore medlemmer, der modtog nyhedsbrevet i punkt sidste gang, var udsat for at sætternissen havde været i det alvorlige drillehjørne, og bestyrelsen skal selvsagt være de første til at beklage fejlen, men vi har nu talt med Synscenter Refsnæs, og bestyrelsen og Refsnæs har indgået en aftale, så lignende situationer ikke igen skulle opstå. Så har vi arbejdet på et besøg på Refsnæs, og har været i kontakt med for mange af os, den gamle skole, og vi fik oplyst, at vores henvendelse skulle behandles i skolens ledelse, og fra dem har vi ikke hørt noget endnu, men Refsnæs er jo også et dejligt sted at besøge om foråret. Ellers er året også i Danmarks Blindehistoriske Selskab nu ved at gå på hæld, og som formand vil jeg da gerne benytte lejligheden til at takke alle medlemmer for den interesse I har vist os, og jeg opfordrer jer til at fortælle alle I kender, at vi eksisterer, så vi næste år, hvor selskabet som jeg nævnte ovenfor fylder 15, og derfor kunne det være en flot reklame for foreningen, hvis vi igen kan blive den største forening i Dansk Blindesamfund. Også familie, kærester, venner og bekendte udenfor Dansk Blindesamfund kan jo blive medlem. Sluttelig vil jeg på bestyrelsens og egne vegne ønske alle med nære pårørende og gode venner en rigtig glædelig jul og et godt nytår, og så vel mødt både til vores første arrangement i 2009, nemlig selskabets generalforsamling, i vores nyhedsbreve og ved højtaleren, i de blindehistoriske optagelser, som vil blive sendt til medlemmerne.

På bestyrelsens vegne, Hans Erik Olsen.

4. Indkaldelse til ordinær generalforsamling den 29. marts 2009

Der indkaldes til selskabets ordinære generalforsamling – og som traditionen byder ligeledes til en sammenkomst i den anledning – den 28. og 29. marts 2009 på Fuglsangcentret i Fredericia. Dagsorden med videre oplysninger følger senere.

5. Referat af den ordinære generalforsamling 30. marts 2008

Referat fra generalforsamlingen i Danmarks Blindehistoriske Selskab afholdt på Fuglsangcentret søndag, den 30. marts 2008.

Dagsorden:

Pkt. 1. Mødet åbnes og godkendelse af dagsordenen.

Pkt. 2. Valg af stemmetællere og dirigent.

Pkt. 3. Godkendelse af generalforsamlingsreferatet 2007.

Pkt. 4. Årsberetning 2007-2008 ved formanden Hans Olsen.

Pkt. 4 A: Temaudgivelsen.

Pkt. 5. Fremlæggelse af det reviderede regnskab ved kasserer Arne Krogh.

Pkt. 6. Fastsættelse af kontingent.

Pkt. 7. Valg.

7 A: Valg af formand for 2 år.

7 B: Valg af 2 bestyrelsesmedlemmer for 2 år.

7 C: Valg af 2 suppleanter.

7 D: Valg af 2 revisorer samt 1 revisorsuppleant.

Pkt. 8. Indkomne forslag.

Pkt. 9. Eventuelt.

Ad 1. Mødet åbnes og godkendelse af dagsorden.

Formanden Hans Olsen bød velkommen og dagsordenen blev oplæst og herefter godkendt.

Ad 2. Valg af stemmetællere og dirigent.

Inge Eskjær, Henrik Olsen og Bente Krogh blev valgt som stemmetællere.

Haakon Fløe blev valgt som dirigent.

Dirigenten takkede for valget og han konstaterede, at generalforsamlingen var lovlig da den har været bragt i medlemsbladet.

Der var 27 stemmeberettigede tilstede. Dette tal blev senere ændret da Edith Nygaard og Henning Eriksen kom fra landsmødet i Dansk Blindesamfund.

Ad 3. Godkendelse af referat fra generalforsamlingen i 2007.

Referatet har været bragt i Nyhedsbrevet. Dette blev godkendt uden bemærkninger.

Ad 4. Årsberetning ved formanden Hans Olsen.

Der var ingen som ønskede at få beretningen oplæst, men formanden havde nogle kommentarer. Beretningen har ligeledes været udsendt i Nyhedsbrevet.

Der er 121 medlemmer i Danmarks Blindehistoriske Selskab. Det er en tilbagegang på 16, men Danmarks Blindehistoriske Selskab er stadig en af de største foreninger i Dansk Blindesamfund.

Formanden udtrykte sin glæde over at så mange var mødt op til generalforsamlingen, når man ved, at der er landsmøde i Dansk Blindesamfund samtidig med generalforsamlingen i Danmarks Blindehistoriske Selskab. Nøgletal om økonomien: Formanden meddelte, at Danmarks Blindehistoriske Selskab har fået overdraget 26.984 kr. fra Dansk Blindesamfunds Amatørteater. Teatret har måttet lukke og slukke. Det er trist at teatret måtte lukke, men Danmarks Blindehistoriske Selskab er glad for at teatret har overdraget midlerne til Danmarks Blindehistoriske Selskab. Korrespondance med Dansk Blindesamfund: Der har været korrespondance mellem Dansk Blindesamfund og bestyrelsen i Danmarks Blindehistoriske Selskab, og bestyrelsen synes at der er fundet en fornuftig løsning på problemet, da pengene skal bruges til at sikre bevarelsen af Blindehistorisk Museums samling. Danmarks Blindehistoriske Selskab har også modtaget en masse optagelser fra Dansk Blindesamfunds Amatørteater, og disse vil blive digitaliseret, så de indgår i den digitale lydsamling, sammen med de snart 100 optagelser, som selskabet i forvejen ligger inde med. Formanden nævnte at der på generalforsamlingen i 2007 var 32 stemmeberettigede. Formanden nævnte nu bestyrelsen som den har set ud efter sidste generalforsamling. Formand Hans Olsen, kasserer Arne Krogh, næstformand Kurt Nielsen, redaktør af nyhedsbrevet Karsten Ahrens, sekretær Elin Andreasen, 1. suppleant René Ruby og 2. suppleant Lars Bang-Andersen. Formanden takkede for et godt og positivt samarbejde. Aktiviteter: Besøget på Blindehistorisk Museum med rundvisning forestået af Mogens Bang og Henning Eriksen, samt gennemgang af computerens udvikling for blinde ved Hans Rasmussen. Dette arrangement fandt sted den 21. september 2007. Formanden nævnte at Hans Rasmussen har 40-års jubilæum på Instituttet tirsdag, den 1. april. Dette holdes i festsalen på instituttet. Ved dette arrangement spilles Ernst Bruun Hansens kompositioner. Formanden omtalte nu digitaliseringen af lydsamlingen. Han udtrykte sin glæde over at Henrik Olsen, som var tilstede på generalforsamlingen har fået adgang til flere bånd fra Tage Poulsens båndsamling.

Børge Pedersen i Præstø har også leveret nogle ”guldkorn”. Der er også ikke-medlemmer som stiller deres optagelser til rådighed for selskabet. Det er formandens håb at ikke-medlemmerne med tiden vil melde sig ind i selskabet.

Temaudgivelsen:

Formanden kom ind på temaudgivelsen, som René Ruby vil orientere om efter beretningen. Formanden har i beretningen skrevet at der er 49 medlemmer, som modtager nyhedsbrevet elektronisk, men tallet stiger så der dags dato er 54. Afslutningsvis takkede formanden medlemmerne for deres støtte til foreningen. Formanden meddelte at Henning Eriksen som deltager i landsmødet vil komme til generalforsamlingen i Danmarks Blindehistoriske Selskab kl. 12, og orientere om museets fremtid. Dirigenten efterlyste nu kommentarer til formandsberetningen. Jørgen Svendsen sagde at han havde hørt utilfredshed fra nogle medlemmer over at generalforsamlingen i Danmarks Blindehistoriske Selskab er samtidig med landsmødet i Dansk Blindesamfund. Til dette svarede formanden at Danmarks Blindehistoriske Selskab allerede for 2 år siden havde reserveret dato for generalforsamlingen, og at han først blev gjort bekendt med at landsmødet skulle afholdes samtidig. Henrik Olsen spurgte om man har spekuleret på hvad man vil gøre ved alle de digitale optagelser for eftertiden. Formanden svarede at alle de digitale optagelser ligger på en harddisk, som selskabet har købt og de medlemmer som har stillet deres optagelser til rådighed, har også bedt Danmarks Blindehistoriske Selskab om at tage vare på optagelserne for dem. Henrik Olsen spurgte om optagelserne vil blive stillet til rådighed for et blindehistorisk museum, hvis der oprettes et museum. Formanden svarede benægtende på dette spørgsmål da optagelserne er givet til Danmarks Blindehistoriske Selskab. Et medlem spurgte hvordan Refsnæs stiller sig til museumssagen. Kurt Nielsen fik med dirigentens tilladelse lov at orientere om dette. Kurt sagde at de blindehistoriske samlinger aldrig har været mere truede end de er i øjeblikket. Samlingen på Refsnæs er blevet pakket ned fordi de lokaler som samlingen stod i er blevet lukket af beredskabsmyndighederne. I januar blev det oplyst at instituttet ville lukke museet. Kurt fortsatte sin orientering. Anne Hollænder nævnte 2 muligheder: Den ene er at Dansk Blindesamfund må opbevare sine samlinger. Den anden mulighed er at Nationalmuseet måske får nogle genstande fra samlingerne og disse ting så indgår i en fast udstilling. Haakon Fløe spurgte om der er mulighed for at de medlemmer som ønsker det kan købe nogle af de gamle optagelser på cd. Formanden var meget positiv stemt for Haakons forslag. Bestyrelsen vil arbejde videre med den sag. Inge Gibskov tilsluttede sig Anne Hollænders forslag. Jørgen Svendsen foreslog at optagelserne lægges ud på nettet og så kunne man skrive sit medlemsnummer, hvis man vil købe noget. Karen Mätzke gjorde opmærksom på at det ikke er alle, som er på nettet. Formanden er enig med Karen Mätzke. Alle medlemmer af selskabet skal kunne have lige ret til at få materialerne, og det har man ikke hvis man lægger det ud på nettet. Desuden bliver det besværliggjort ved at man skal over Dansk Blindesamfund og at serverkraften heller ikke er god nok til at kunne lægge 100 optagelser ud. Bliver de lagt ned i lydfrekvens bliver optagelserne ikke bevaringsværdige. Haakon Fløe svarede at han har net, men har ikke noget medlemsnummer. Jørgen Svendsen opfordrer alle til at komme på nettet. Endvidere nævnte han kælderlokaler på Fuglsangcentret, som måske kunne bruges til samlingerne. Spørgsmål om lokaler på Fuglsangcentret svarede formanden at bestyrelsen allerede i 2006 havde en drøftelse inde på hovedkontoret med hensyn til overtagelsen af de blindehistoriske samlinger, og der skal være en juridisk enhed som skal være ansvarlig for samlingerne. Og det er disse forhandlinger som står i stampe indtil videre. Endvidere sagde formanden at der selvfølgelig vil blive udarbejdet en liste over de optagelser som findes og de vil løbende blive opdateret i nyhedsbrevet og medlemsbladet om, hvor man kan rekvirere optagelserne og hvis bestyrelsen vedtager en pris for cd’en, vil dette blive bragt samme sted. Arne Krogh sagde at bestyrelsen ikke har ligget på den lade side med hensyn til museumssagen, men det er meget svært at få møder med hovedkontoret. Arne ved dog at denne sag bliver drøftet på landsmødet og han håber at Henning Eriksen har noget at fortælle senere.

Ad 4 A: Temaudgivelsen.

René Ruby orienterede nu om temaudgivelsen. Der er kommet tre artikler nemlig fra Keld Stochholm, Poul Lüneborg og Rasmus Augustesen. Birgit Kirkebæk (redaktør af Handicaphistorisk tidsskrift) er blevet kontaktet, og hun vil trykke Rasmus Augustesens artikel i tidsskriftet. Derfor blev det foreslået, at Keld Stochholms og Poul Lüneborgs artikler bringes i ”nyhedsbrevet”. Kurt Nielsen supplerede René Ruby og sagde, at temaudgivelsen skulle markere særforsorgens udlæggelses 25-års jubilæum. Det er for sent, og der er gjort mange bestræbelser for at få indlæggene ind til temaudgivelsens redaktion. Der skal rettes henvendelse til Poul Lüneborg og til Keld Stochholms enke, om artiklerne må bringes i Nyhedsbrevet, som de er, eller om de måske skal ”finpudses”. Men bestyrelsen vil sikre, at disse artikler bliver bragt.

Med disse bemærkninger afsluttedes formandens beretning.

Ad 5. Fremlæggelse af det reviderede regnskab ved kasserer Arne Krogh.

Regnskabet har også været udsendt i Nyhedsbrevet. Kassereren gennemgik regnskabet i store træk. Der har været en indtægt på kr. 79.086,81. Denne høje indtægt skyldes, at Danmarks Blindehistoriske Selskab fra Dansk Blindesamfunds Amatørteater har modtaget kr. 26.984,48. Kassereren oplyste, at der i amatørteatrets love, som han har været med til at revidere, står, at hvis amatørteatret opløses, skal midlerne gå til kulturelle formål. Desuden er der renter på kr. 330,26. Der har været udgifter på kr. 19.926,90. Det giver et overskud på kr. 59.159,91. Egenkapitalen er i øjeblikket på kr. 116.529,23. Jørgen Svendsen spurgte, hvad pengene skal bruges til. Arne svarede at de næste 27.000 kr., som Danmarks Blindehistoriske Selskab har modtaget fra Dansk Blindesamfunds Amatørteater, er øremærkede til museumssagen.

Der er også tænkt på aktiviteter, så pengene kommer ikke til at ”stå til pynt”. Jørgen Svendsen sagde, at når de næste 27.000 kr. trækkes fra, er der stadig 25.000 kr.

Kurt Nielsen sagde, at der endnu ikke er planlagt nogen aktiviteter.

Formanden supplerede med at sige, at Danmarks Blindehistoriske Selskab har 15-års jubilæum i 2009. Endvidere har vi Louis Brailles 200-års fødselsdag den 4. januar, 2009.

Desuden har instituttet 150-års jubilæum i 2008.

Kurt Nielsen sagde, at Danmarks Blindehistoriske Selskab er inviteret med til planlægningen af Louis Brailles 200-års fødselsdag. Herefter blev regnskabet enstemmigt godkendt.

Ad 6. Fastsættelse af kontingentet.

Formanden meddelte, at bestyrelsen foreslår uændret kontingent. Dette blev enstemmigt vedtaget.

Ad 7. Valg.

7 A: Valg af formand for 2 år.

Hans Olsen ønsker genvalg. Og blev valgt med bifald.

7 B: Valg af 2 bestyrelsesmedlemmer.

Inden afstemningen gjorde dirigenten opmærksom på, at der havde

indsneget sig en fejl. Det er ikke Elin Andreasen, som er på valg, men Kurt Nielsen er på valg sammen med Karsten Ahrens.

Karsten Ahrens var ikke til stede, men havde givet skriftlig tilsagn om genvalg. Kurt Nielsen ønskede også genvalg.

De blev begge genvalgt for 2 år med akklamation.

7 C: Valg af 2 suppleanter.

René Ruby har hidtil været 1. suppleant, og han genopstillede.

Inge Gibskov opstillede som suppleantkandidat.

René Ruby blev 1. suppleant og Inge Gibskov blev 2. suppleant.

7 D: Valg af 2 revisorer, samt 1 revisorsuppleant.

Svend Thougaard var ikke tilstede, men har også givet skriftligt tilsagn om genvalg. Edith Nygaard ønskede også genvalg. De blev begge genvalgt. Henning Eriksen genopstillede som revisorsuppleant og blev genvalgt.

Ad 8. Indkomne forslag.

Der var ingen indkomne forslag.

Ad 9. Eventuelt.

Dirigenten foreslog, at aktiviteterne bliver gennemgået.

Jørgen Svendsen roste Willy Egmoses foredrag, samt koncerten med Ernst Bruun Hansens kompositioner.

Efter kaffepause orienterede Henning Eriksen om museets fremtid,

men først orienterede Kurt Nielsen om aktiviteterne.

Der skal være nogle medlemsmøder. I forbindelse med 200-års jubilæet for Louis Brailles fødsel skal der slås et stort slag for punktskriften. Kurt Nielsen nævnte også den mobile museumssamling, som har været drøftet på flere generalforsamlinger. Bredegård fylder 75 år. Kurt Nielsen sagde, at bestyrelsen er modtagelig for forslag til aktiviteter fra medlemmerne. Henrik Olsen foreslog fortælleværksteder. Det kunne handle om medlemmernes tid på Refsnæs. Formanden nævnte, at der for 2 år siden var erindringsværksted, hvor medlemmerne blev opfordret til at skrive artikler. Arne Krogh ønsker at høre om de første medlemmer, som blev integreret. Henning orienterede nu om museets fremtid. Han fortalte at museet ikke på nuværende tidspunkt kendte til dets skæbne, da Instituttet kort efter nytår meddelte, at museet i kælderen skulle lukkes 1. juli. Men han var nu glad for at Dansk Blindesamfund var gået med ind i drøftelserne om Blindehistorisk museums fremtid.

Sluttelig takkede dirigenten for god ro og orden, og formanden afsluttede mødet med at takke de tilstedeværende for en god og konstruktiv debat.

Elin Andreasen, sekretær.


6. Jeg kommer hjemmefra. Af Henning Eriksen.

Barndomserindringer.

Vi har fået lov til at bringe et uddrag af Henning Eriksens erindringer. Teksten har tidligere været bragt i Handicaphistorisk Tidsskrift.

Jeg kommer hjemmefra:

Refsnæsskolens pres:

Min næstældste bror Jørn var, som nævnt, også svagsynet. Han var født i 1934. Hans skoletid faldt altså nogenlunde sammen med Besættelsestiden. Under besættelsen var Refsnæsskolen beslaglagt af besættelsesmagten. Som følge af det, var skolen lukket og eleverne sendt hjem i en længere periode.

Det var muligvis årsagen til, at min bror først kom på Refsnæsskolen, da han havde afsluttet sin skolegang i Blenstrup

og var blevet konfirmeret. Han kom på Refsnæsskolen i sommeren

1948. Det foregik yderst udramatisk og i bedste forståelse med alle. Anderledes skulle det gå med mig. Jeg havde mine problemer med at følge med i skolen. Refsnæsskolen blev tid efter anden nævnt som en mulighed for mig. Men det tog jeg mig ikke særlig meget af. Mine forældres og derfor også min holdning var, at jeg først skulle på Refsnæsskolen, når jeg var blevet konfirmeret, ligesom Jørn.

Det var der åbenbart andre, der havde en anden mening om. Da Jørn først var kommet afsted, begyndte presset mod mine forældre for at få mig på Refsnæsskolen, for alvor.

Mine forsvarer:

Mine forældre ville ikke vide af det. De mente, at børn nu engang havde bedst af at være hjemme hos deres forældre. Refsnæsskolens ledelse og med dem efterhånden alle andre myndighedspersoner mente, at eftersom jeg ikke kunne klare mig i skolen derhjemme, måtte jeg bringes hen til det sted, hvor de underviste blinde børn – altså Refsnæsskolen. Mine forældre mente på deres side, at jeg nok havde brug for hjælp i skolen. Men at man i stedet for at tage børn fra deres forældre og anbringe dem på en kostskole, burde yde børnene hjælpen ude i den skole, hvor børnene nu engang gik. Det blev dog af myndighedspersonerne anset for rent tåbesnak.

Mine forældre var uden at vide det meget moderne i deres synspunkter. Desværre for dem, var de lidt for tidlig ude med disse tanker. Midt i tresserne begyndte forældre til blinde elever og psykologer i skøn forening at sige nogenlunde det samme. De brugte naturligvis andre ord. De var meget mere velformulerede. De kendte de rigtige begreber og fremmedord, når de argumenterede, end mine forældre gjorde. Men substansen var den samme. Børn skulle blive hos deres forældre, så længe de var børn. De skulle hjælpes, så de kunne gå i den lokale skole.

Jeg har lært et par ting af den historie. For det første er det ikke ligegyldigt, hvornår rigtige ting siges. Tiden skal ligesom være moden for at forstå, at det er de rigtige ting, der bliver sagt. For det andet, har veluddannede folk meget lettere ved at trænge igennem med deres nye idéer, end fattige, uuddannede husmandsfolk havde, der sagde de samme ting. Sådan var det dengang, og sådan er det sandsynligvis i dag.

Presset øges:

Presset voksede i de næste 2 år. Der kom en masse fine mennesker på besøg hos os. De ville tale om, at jeg skulle på Refsnæsskolen. Det var rigtig utrygt, når de kom, medens de snakkede og såmænd også efter, de var gået igen. Mine forældre blev ved deres. Myndighederne blev også ved deres. Min far var en meget stædig mand. Han kæmpede virkelig for det, han troede var rigtigt. Men han havde ikke nogen vinderchance i den sag. I denne sag havde begge parter ret. Men de havde det set ud fra hver sit ståsted. Refsnæsskolens folk var alle lærere. De så først og fremmest sagen ud fra et lærersynspunkt. Jeg klarede mig dårlig i skolen der hjemme. Det var set fra deres synspunkt det afgørende.

Lærersynspunktet var dengang det eneste accepterede – i al fald, når det gjaldt handicappede børn. Andre synspunkter var utidig føleri fra forældrenes side og altså pjat. Klarede vi os ikke godt i skolen, klarede vi os heller ikke godt i livet i det hele taget. Det var lærernes mening. Den blev efterlevet til punkt og prikke.

Mine forældres synspunkt nød dengang ingen anseelse i de bestemmende kredse. Det har da heldigvis ændret sig. Jeg blev ikke spurgt, om hvad jeg selv mente. Men jeg var jo nok enig med mine forældre. Jeg oplevede ikke just skolen som et så atraktivt sted at være, at jeg, for at komme til at gå i en bedre skole, ville opgive min tilværelse derhjemme, som jeg var så glad for.

Storskriftsbogen:

Lidt hjælp fik vi da. En dag kom der en stor tyk bog med posten. Det var en læsebog med storskrift. Den skulle jeg benytte til at opøve min læsefærdighed ved at læse i. Jeg ved ikke, hvad det var for en bog. Jeg har aldrig set den andre steder. Jeg tror, den kom fra Refsnæsskolen. Men det kan jeg ikke være sikker på. Jeg har aldrig set den benyttet der i den tid, jeg var på denne skole. Folk med så lille en synsrest, som jeg havde, blev på Refsnæsskolen sat til at lære punktskrift. Bogen er gået tabt. Det er en skam.

Bogen var imidlertid velegnet. Bogstaverne havde en passende størrelse og tydelighed – nærmest som halvstore overskrifter i aviserne. En af historierne i bogen hed: ”Musene i Rynkeby præstegård”. Den fyldte, kan jeg huske, 50 sider. Det siger vel lidt om størrelsen af skrift og bog.

Den bog skulle jeg læse i. Det tilfaldt min mor at læse med mig. Det gjorde vi ofte, syntes jeg. Men det var nok ikke tilfældet. Min mor havde mange andre gøremål end at læse med mig, der ikke kunne forsømmes. Jeg var ikke særlig glad for at læse overhovedet. Det havde så lille en relevans for mig. Jeg ville meget hellere lege eller til nød hjælpe til med arbejdet på vort sted, når jeg havde fri fra skole, end læse. Jeg pjækkede derfor, når jeg kunne komme til det. Min mor havde så mange andre opgaver og var også ofte syg, så mine læsetimer har hun oplevet som en yderligere belastning. Den tog hun sig dog på, eftersom hun godt kunne indse nytten af at jeg kunne læse.

Nederlaget:

I 1950 tog presset mod mine forældre for at få mig på Refsnæsskolen yderligere til. Sagen gik nu til børneværnet. Den sommer husker jeg som endda meget utryg. Der skete en masse omkring mig, jeg ikke begreb. Mange fine menneskers besøg. Jeg vidste, hvad det handlede om. Jeg turde derfor ikke spørge mine forældre og få ordentlig besked. Jeg frygtede for udfaldet af den kamp, jeg tydelig følte, nu var inde i en afgørende phase.

Jeg var måske også bange for med mine spørgsmål at gøre mine forældre yderligere ulykkelige. For de vidste også godt, hvor det bar hen. Min far lod, som om sagen ikke var afgjort. Min

mors formaninger fik en anden ordlyd. Nu blev de altid indledt med ordene: ”Når du kommer derover”.

Det var en rigtig ulykkelig sommer. Det er ikke rart som voksen ikke at vide sig købt eller solgt. Det er det altså heller ikke for en 11 år gammel knægt. Jeg var glad for at være hjemme, hvor jeg var kendt med alting. Jeg havde ikke megen fidus til Refsnæsskolen. Det havde mine forældre heller ikke. Så vidste ingen af os endda, hvad der ventede mig på Refsnæsskolen det første år, jeg var der.

Lige før sommerferien blev Far, mor og jeg indkaldt til et møde

på det ny og fine kæmnerkontor, der var blevet bygget i

Blenstrup året før. Vi ankom på cykel – også jeg. Det var min fars måde at vise disse myndighedspersoner, at jeg slet ikke behøvede at komme på blindeskole. Vi kom ind i et lokale, hvor der stod et langt bord. Ved det bord sad en gruppe mennesker, som hilste pænt på mine forældre. Ved enden af bordet sad der

en mand, som talte fint, og som førte ordet.

Vi fik plads ved bordet. Min far blev spurgt om hvorfor han

mente, at jeg ikke skulle på Refsnæsskolen nu. Det forklarede han så på sit himmerlandske, så godt han kunne. Min mor blev også spurgt. Hun kunne kun sige, at hun syntes, at jeg burde blive hjemme nogle år endnu. Jeg blev ikke spurgt. Hvorfor jeg i det hele taget skulle med, ved jeg ikke. Men de har vel haft et ønske om, at se den person, hvis skæbne forhandlingerne drejede sig om.

Der var ingen, der forklarede mig, hvad det var for en forsamling, vi var til møde med. Men det har nok været Børneværnet i Blenstrup/Gerding kommune. Den mand, der sad for bordenden, har så været dommeren i Terndrup.

3 uger efter dette møde – altså midt i juli måned – kom så afgørelsen. Posten kom en dejlig sommerdag med et anbefalet brev. Jeg kunne ikke holde stemningen ud inde i stuen, da

brevet blev afleveret og åbnet. Jeg gik derfor ud på gårdspladsen og satte mig der. Lidt efter kom min mor ud til mig. Det er den eneste gang, jeg har set hende græde. Men det gjorde hun. Hun var fuld af skyldfølelser. Det var ikke hendes eller min fars skyld, at jeg nu skulle af sted. Det vidste jeg udmærket. Da jeg også selv var meget beklemt ved situationen, fik jeg det ikke sagt. Vi var heller ikke sådan vandt til at tale sammen om særlig dybe emner.

Det nederlag havde især min far svært ved at komme over. Jeg tror, at det resten af hans liv forblev som en uforløst bitterhed i ham. Begge mine forældre var i lang tid derefter imod Refsnæsskolen og alt hvad dens var. Det gav mig loyalitetsproblemer. Jeg kunne ikke være illoyal overfor mine forældre. Men jeg kunne heller ikke i det lange løb forblive negativ overfor Refsnæsskolen. Den skole, hvor jeg tilbragte det meste af min tid de næste 4 år, og hvor jeg også med tiden kom til at holde af at være.

15 år senere var jeg valgt ind i Dansk Blindesamfunds repræsentantskab. Det år blev der på det lukkede møde, som vi holdt efter det årlige åbne repræsentantskabsmøde, behandlet et forslag, der var til høring, om en helt ny struktur for Refsnæsskolen. På dette møde blev det oplyst, at der var skolepligt for blinde børn. De skulle undervises på Refsnæsskolen. I et enkelt tilfælde havde børneværnet været inddraget i sagen. Man havde givet forældrene valget mellem, selv at aflevere barnet på skolen eller lade det afhente ved politiets foranstaltning. Det var underligt at sidde og høre på dette og vide, at det ene tilfælde handlede om mig. Men jeg sagde ikke noget om det. Jeg var ung og meget ny i denne forsamling. Men myndighederne havde altså været parat til at gå til yderligheder, for at få mig på Refsnæsskolen.

Mellemtid:

Tiden der fulgte var en underlig mellemtid. Den kom til at vare i knap 2 måneder. Mine forældre valgte fornuftigvis selv at aflevere mig på Refsnæsskolen. Da sommerferien var forbi, skulle jeg ikke, som mine kammerater, møde i skolen. Det var jeg ikke ligefrem ked af. Men jeg var meget ked af, at jeg ikke vidste, hvad der skulle ske mig. Når min søster kom med forslag til planer for ting, vi skulle gøre i fremtiden, måtte jeg jo sige, at det var ikke godt at vide, om jeg kunne være med til det.

Da min bror skulle til Refsnæs kom der en lang liste over alt det tøj, han skulle have med sig. Det var noget af en udskrivning for vores mindrebemidlede familie. Da han så 2 år efter blev overflyttet til Blindeinstituttet i København, inddrog refsnæsskolen uden videre alt dette tøj. Det problem havde jeg ikke. Jeg fik ikke en stump tøj med mig hjemmefra ud over det, jeg gik i naturligvis. Om kommunen havde betalt, eller Refsnæsskolen affandt sig med, at som forholdene var, kunne de ikke forvente, at mine forældre ville give mig noget som helst med, ved jeg ikke. Det skal siges, at

jeg ikke fik ubehageligheder på refsnæsskolen af den grund.

Så oprandt den sidste dag hjemme. Det var 3. September 1950. Den dag var grusom. Det var meget svært at være en tapper dreng den dag. Men det måtte jeg jo være. Brød jeg først sammen, vidste jeg godt, at så ville mine forældre måske også gøre det. Det ville jeg for alt i verden ikke opleve. Der var normalt skrappe restriktioner for, hvor længe min søster måtte læse højt for mig. Men den dag husker jeg, at hun næsten læste hele tiden. Vi læste en rigtig kriminalroman. Den første af slagsen, jeg har læst. Det var vel også på den måde, det var lettest for os alle at komme gennem dagen. Men det var nu svært at lægge sig til at sove den aften og vide, at næste nat, lå jeg et helt andet sted. Og tillige at vide, at mine forældre var lige så kede af det som jeg.

Rejsen til Refsnæskolen:

Så kom afrejsedagen 4.september 1950. Det var min far, der fulgte mig til Refsnæs. Vi tog til Skørping ret tidlig om morgenen. Der var dengang 3 timers togrejse fra Ålborg til Århus. Færgen fra Århus til Kalundborg sejlede kl. 12,00.

Selve færgeturen var det mest spændende på turen. Dengang lagde færgen ind ved Samsø. Den lagde bi ved Tunø. Det var spændende at stå oppe på promenadedækket og se livet på havnepladsen, medens færgerne lå i Kolbykås. Det var endnu mere spændende at stå nede på vogndækket og se postbåden fra Tunø komme tøffende hen til skibet. Se hvordan besætningen i båden, der gyngede i Kattegats bølger, løftede passagererne op. De blev så grebet af 2 matroser på færgen og af dem løftet ind på skibet.

Vi ankom til Kalundborg kl. 16,00. Så skulle vi finde en

rutebil, der kørte ud til Refsnæsskolen. Den fandt vi. Den havde endestation ude ved kysthospitalet. Vi kørte ikke ret langt, før vi skulle af. Vi kom ind i et stort hus. Der blev vi vist ind på et kontor, hvor forstanderen tog imod os.

Med min viden om den strid, der havde været, var det underligt at opleve, at både min far og forstanderen lod som ingenting og talte pænt til hinanden.

Så blev vi vist op til Plejemor på Østskolen. Kort efter blev jeg vist ned i de små drenges legestue, medens min far talte med Plejemor.

I legestuen var jeg rigtig fortabt. Der var en hoben små unger, der for rundt og larmede, så det var ganske forfærdeligt. Mig ænsede de ikke. Mange af dem kunne heller ikke se mig. Jeg gjorde bestemt heller ikke reklame for mig selv ved den lejlighed. Jeg var meget beklemt ved situationen. Mere husker jeg ikke af den dag.

Ladt alene tilbage:

Min far havde ingen mulighed for at rejse tilbage om aftnen. Dengang var der kun 1 færgeafgang fra Kalundborg mod Århus om dagen. Det var kl. 12,00. Altså rejste han først hjem med denne færge næste dag.

Jeg kom i skole næste formiddag. Læreren skulle vel teste min føleevne. Jeg blev i al fald sat til at føle på punktskrift. Jeg måtte ikke se på det, jeg skulle føle på. Det gjorde jeg heller ikke. Jeg kikkede ud ad vinduet. Det vendte ud mod Kalundborg fjord. For derude på fjorden sejlede min far. Han sejlede bort fra mig. Det var lidt af et sandhedens øjeblik. Jeg vidste det ikke, men anede det måske, at et livsafsnit var forbi for mig. Fra nu af ville min tilværelse komme til at forme sig helt anderledes. Jeg blev meget ulykkelig og var det i lang tid. Jeg følte mig meget ensom. Jeg følte mig, som det jeg var, en lille jysk bondedreng, der for alvor var kommet mellem uforstående fremmede langt hjemme fra.

7. Udkomne bøger og et par artikler.

Bog om tidligere forstander på Refsnæsskolen, Kurt Kristensen.

Kurt Kristensen har sendt et eksemplar af bogen:”Mod til at forandre” til selskabet.

Bogen er udkommet i år, 2008 i anledning af Kurt Kristensens 75 års fødselsdag og er skrevet og redigeret af hans kone, Kirsten og deres to børn, Mads og Anne-Charlotte. Bogen handler om Kurt Kristensens liv og dermed også om specialundervisningen i Danmark og overalt i udlandet. Kurt Kristensen grundlagde specialundervisningen i Herning, først som lærer og tale/ hørepædagog, senere som skoledirektør. Han var ansat som forstander på Refsnæsskolen i 1966 til 1972 og var banebrydende i en rivende udvikling i den periode. Senere formede livet sig med en række undervisnings- og udviklingsopgaver både i Danmark, men i høj grad også i udlandet især i Afrika. Selv om ægteparret har nået pensionsalderen, arbejder de stadig med handicapområdet i Uganda, hvor de har boet i en lang årrække. Det har været spændende at læse bogen for mig, der blev ansat af Kurt Kristensen som lærer på Refsnæsskolen tilbage i 1970.

Karsten Ahrens.

”60 års mobility”, af Erik Østergaard.

Udgivet af Videncenter for Synshandicap og Instituttet for Blinde og Svagsynede.

Vi citerer pressemeddelelsen ved bogudgivelsen:

”Med denne bog foreligger der for første gang en samlet beskrivelse af den danske mobilityhistorie. Mobility betegner de særlige færdigheder, som blinde og stærkt svagsynede personer benytter for at kunne færdes selvstændigt, især med anvendelse af den hvide stok. Dette speciale blev udviklet i USA under og efter 2. verdenskrig og har siden bredt sig til det meste af verden. I denne bog tegner Erik Østergaard et billede af udviklingen af mobilityundervisningen i Danmark fra den spæde begyndelse i 1960-erne til begyndelsen af det 21. århundrede.

Som indledning til den danske mobilityhistorie opridser Erik Østergaard desuden hovedpunkterne i fagets tidlige historie i USA og Europa. Om forfatteren: Erik Østergaard er forhåndværende leder af mobilityinstruktøruddannelsen ved Instituttet for Blinde og Svagsynede i Hellerup. Ud over sit pionerarbejde for mobility i Danmark har Erik Østergaard bidraget til uddannelse af instruktører i blandt andet Afrika, Spanien og Grækenland. I 2006 modtog Erik Østergaard den internationale mobilitypris Suterko- Cory Award for sin livslange indsats for mobilityfaget”.

Bogen kan bestilles gratis på tryk, lyd og i diverse elektroniske formater eller downloades fra udgivernes netsider. Instituttet. Tlf. 39 45 25 45 og www.ibos.dk. Videncenter for Synshandicap. Tlf. 39 46 10 10 og bestilling@visinfo. dk og www.visinfo.dk

Karsten Ahrens

Københavns Statiske Kontor

I en artikel i Berlingske Tidende her i sommer kunne man læse, at Københavns kommune har et kontor, der tager sig af statistik. Kontoret, der hedder Københavns Statiske Kontor. Det har 125 års jubilæum i år, og i den anledning har man udgivet en række eksempler på statistiske oplysninger fra ”de gamle dage”. Mange er ganske underholdende og tankevækkende at læse. I artiklen kan man læse om ”offentlige fruentimmere”, antallet af bordeller, hvor mange der er blevet anholdt for drukkenskab, antallet på kreaturer i de københavnske lejligheder. Tænk sig, at man havde køer og kalve oppe i lejlighederne. I 1893 blev tallet opgjort til 1566 og i 1917 havde man registreret 5.201. Inden for dette selskabs interesseområde bliver det oplyst i en statistik over abnorme mennesker fra 1911, at der det år var 363 åndssvage, 165 blinde og 468 døvstumme københavnere anbragt på en abnormanstalt. Antallet af abnorme blev opgjort ved de store folketællinger hvert tiende år. Det var åndssvage, sindssyge, blinde og døvstumme. Vi kan læse, at tre af mændene både var åndssvage og blinde, én var døvstum og sindssyg og endelig var én kvinde både åndssvag, blind og døvstum. Kriterierne var klare. For eksempel skulle en person påføres som blind ”ikke alene når synet er ham helt berøvet, men også når han ikke på fremmed sted kan vejlede sig ved synets hjælp.”

Karsten Ahrens

”Rundt om et institut”.

Erindringer skrevet i anledning af Instituttet for Blinde og Svagsynedes 150 års jubilæum.

Historisk Selskab for Handicap og Samfund har ved hjælp af Birgit Kirkebæk, Kirsten Jansbøl og Mogens Bang udgivet et hefte med erindringer skrevet af af blinde og svagsynede, der har boet eller på anden vis har haft tilknytning til Instituttet. Det gamle på Kastelsvej på Østerbro og det nye på Rymarksvej i Hellerup. Selskabet har fået et eksemplar tilsendt. Jeg har læst det, og kan kun sige, at det har været meget spændende at læse. Der er seksten tekster i alt, som alle er med til at give læseren et utroligt varieret og enestående indtryk af de mangeartede oplevelser og livserfaringer, de enkelte har modtaget. Bestyrelsen vil undersøge, hvorvidt og hvordan vi kan give medlemmerne mulighed for selv at læse heftet.

Karsten Ahrens.

Blind date på Dark Waiter.

Jeg læste en meget interessant artikel i Berlingske Tidende den 5. november 2008 af journalisten Else Bjørns besøg på restauranten, ”Dark Waiter” på Frederiksberg i København. Det var meget spændende at læse om hendes besøg der, hvor alt foregik i totalt mørke, og hvor personalet var synshandicappede. Else Bjørn refererer til tre blinde tjenere, to med navns nævnelse, Lene Johansen og Jannie. Artiklen var som sagt så godt skrevet, at jeg tænkte, at det kunne være morsomt for selskabets medlemmer at

læse den. Ved forespørgsel hos journalisten fik jeg at vide, at jeg – af opretsmæssige årsager – ikke måtte bringe artiklen i vores nyhedsbrev, men at hun følte sig beæret over min hensigt med at bringe artiklen i bladet. Der er derefter kun en mulighed for at læse den, og det er at gå følgende vej på Internettet: www.aok.dk/restauranter-cafeer/artikel/

blind-date-paa-dark-waiter

Restauranten var og er åben i november og december dette år.

Karsten Ahrens


8. Finale.

Det var, hvad vi valgte denne gang. Vi planlægger, at det næste nummer udkommer i begyndelsen af marts indeholdende dagsorden til den kommende generalforsamling.

Så hvis du, vores læser har indlæg til bladet, bedes du sende det til mig senest 1. februar 2009.

Med venlig hilsen.

Karsten Ahrens, bestyrelsesmedlem og redaktør. Karsten.ahrens@webspeed.dk