Årsberetning 2011 2012

Danmarks Blindehistoriske Selskab, (DBHS).

Årsberetning 2011-2012

Indholdsfortegnelse:

1 Indledning 1

2 Medlemsoplysninger 1

3 Nøgletal om økonomien 2

4 Generalforsamlingen 2011 2

5 Bestyrelsens arbejde og samarbejde 3

6 Nyhedsbrevet 3

7 Aktiviteter og initiativer 4

8 Afsluttende bemærkninger 7


1 Indledning.

Nærværende årsberetning fra bestyrelsen i Danmarks Blindehistoriske Selskab omhandler aktiviteterne og initiativer i perioden fra den ordinære generalforsamling i 2011 og frem til afholdelse af bestyrelsesmøde den 29. november 2011. Supplerende oplysninger og kommentarer vil blive givet mundtligt under behandlingen af beretningen på generalforsamlingen, den 19. februar 2012


2 Medlemsoplysninger.

Medlemstallet er pr. 31. december 2011 opgjort til 115. Det betyder i forhold til sidste år en tilbagegang på 15 medlemmer, og det er en tilbagegang, foreningen bestemt kan mærke, så her må vi fra bestyrelsen endnu engang opfordre jer alle i selskabet til at gøre reklame for foreningen rundt om i de klubber og foreninger, hvor andre blinde har deres færden.

Vi har fra bestyrelsens side prøvet at gøre opmærksom på vores eksistens gennem vore meddelelseskanaler, nemlig selskabets nyhedsbrev og Dansk Blindesamfunds medlemsblad, samt i lokalkredsene i Dansk Blindesamfund. Og vi kan da sige, at det har båret frugt, idet der er en del unge, der har meldt sig ind i selskabet, og det er da i hvert fald positivt.

Der må også i vores medlemskreds være mange af medlemmerne, der har en vennekreds, som kunne være interesseret i at støtte op om foreningen, for vi synes da selv, at det er spændende aktiviteter, vi får stablet på benene.


3 Nøgletal om økonomien.

Egenkapital pr. 1. januar 2011 kr. 159.718,96

Indtægter: kr. 52.105,00

Udgifter: kr. 39.134,19

Overskud: kr. 12.970,81

Egenkapital pr. 31. december 2011 kr. 172.689,77

Kasserer Arne Krogh vil som det næste punkt på generalforsamlingens dagsorden, fremlægge og gennemgå de enkelte poster i regnskabet for året 2011

4 Generalforsamlingen 2011

Generalforsamlingen fandt sted søndag, den 20. februar 2011 på Fuglsangcentret i Fredericia. Der var fremmødt 30 stemmeberettigede medlemmer. En pæn stigning på 20 procent, fra 2010, hvor vi var 24 deltagere.

Men vi vil da stadig opfordre alle til at melde sig ind i foreningen, samt at deltage i vore aktiviteter, og med den førnævnte stigning i deltagerantallet, så tyder det på en positiv retning.

Husk på, at det er på generalforsamlingen at du kan fremkomme med synspunkter og idéer, og vi i bestyrelsen lytter gerne til medlemmerne.

Generalforsamlingen valgte sidste år følgende til selskabets bestyrelse for to år:

Kasserer Arne Krogh og bestyrelsesmedlem Inge Gibskov.

1. suppleant: René Ruby.

2. suppleant: Else Ahrens.

Revisorer, Svend Thougaard og Haakon Fløe Jensen.

Revisorsuppleant, Hanne Tietgen Eriksen.

5 Bestyrelsens arbejde og samarbejde

Efter valget på generalforsamlingen den 20. februar 2011 blev bestyrelsens sammensætning og konstituering således: Formand: Hans Olsen. Næstformand: Inge Gibskov. Kasserer: Arne Krogh. Bestyrelsesmedlem og redaktør af nyhedsbrevet: Karsten Ahrens. Bestyrelsesmedlem og sekretær: Kurt Nielsen. 1. suppleant: René Ruby. 2. suppleant: Else Ahrens.

Bestyrelsen har i det forløbne år afholdt sine 5 bestyrelsesmøder, hvor alle har vist stort engagement i arbejdet, og så har møderne foregået i en særdeles hyggelig atmosfære, og så er det jo dejligt at have med foreningsarbejde at gøre.

Alle i bestyrelsen korresponderer via E-mail, så på den måde er mange beslutninger blevet truffet, uden at skulle vente på at komme på dagsordenen til næste møde, som måske først kunne afholdes om flere måneder.

Afvikling af mødernes dagsorden har været konstruktiv og har været optaget af de aktiviteter, som Danmarks Blindehistoriske Selskab har igangsat og afviklet. Der henvises til uddybende bemærkninger under punkt 7.

Desværre mistede vi Else Ahrens i november 2011, som lige siden foreningens start i 1994 var et aktivt og interesseret medlem af selskabet, og vi mistede også samtidig en god kammerat og god arbejdskraft i Blindehistorisk Selskab, idet hun var en af dem, der var med til at holde museet i gang på Synscenter Refsnæs næsten til det blev lagt i flyttekasser.


6 Nyhedsbrevet.

Selskabets nyhedsbrev er i 2011 udkommet 1 gang med meget interessante og blinderelevante artikler. Bestyrelsen vil i den forbindelse gerne have lov at sige selskabets medlemmer tak for de indsendte bidrag. Uden disse kunne vi ikke udgive vore nyhedsbreve.

I Danmarks Blindehistoriske Selskab følger vi stadigvæk det princip, at udgivelsen skal udkomme samtidig på medierne: Sort, punkt, cd og E-post. Dette har selskabet til fulde kunnet leve op til.

Da vi i bestyrelsen siden selskabets start har været klar over hvilket arbejde Synscenter Refsnæs har lagt i produktionen af nyhedsbrevet, henholdsvis i punkt og sort, har vi gennem de sidste af slagsen og Dansk Blindesamfunds medlemsblad, opfordret vores medlemmer til at benytte sig af muligheden af at kunne modtage det via E-post.

Vi kan med stor glæde nu konstatere, at der stadig er flere, der kommer på listen over at modtage vores nyhedsbrev elektronisk, og det er dejligt, for dels er portoen blevet urimelig dyr, og vi har nu også helt selv overtaget produktionen af nyhedsbrevet på alle fire medier.

Endelig skal vi minde om, at Synscenter Refsnæs siden selskabet startede udgivelsen af Nyhedsbrevene, vederlagsfrit har produceret og udsendt nyhedsbrevet og betalt portoen gennem alle årene, Bestyrelsen vil gerne herigennem sige Synscenter Refsnæs hjertelig tak for virkelig godt og positivt samarbejde, som vi har haft siden selskabets start i 1994

7 Aktiviteter og initiativer

A: Blindehistorisk hjemmeside

Et af de projekter, som bestyrelsen har brugt mange kræfter på i årets løb at få sat i søen er vores egen hjemmeside, og den 12. december 2011 lykkedes det os at få lagt de første ting op på vores egen side, hvor vi var så heldige, at domænenavnet www.blindehistorie.dk var ledigt, så dette navn erobrede vi os.

På hjemmesiden er der i skrivende stund et nyhedsbrev, det, fra juli 2011, og så er der et link til bestyrelsen, og hvor det både er muligt at sende personlige mails til hver enkelt, men også til den samlede bestyrelse.

Projektet er helt nyopstartet, så det vil selvsagt vare lidt tid, før vi får en rigtig god og fin hjemmeside, men webmasteren har et tæt samarbejde med bestyrelsen, der sikrer, at der bliver lagt ting op, der ikke indeholder personfølsomme sager.

B: Turen til Forsorgsmuseet i Svendborg

Lørdag, den 19. februar 2011 havde vi i forbindelse med generalforsamlingsarrangementet indlagt et besøg på Forsorgsmuseet i Svendborg.

Vi mødtes på Odense station, hvor vi af Egeskov turistfart med chaufføren Kathe som guide, blev kørt til Forsorgsmuseet i Svendborg.

Her blev vi delt op i to hold, og blev vist rundt af to meget dygtige guides, nemlig museets inspektør og en af hendes hjælpere.

Når det ene hold var vist rundt det ene sted, byttede vi guide, og så fik de andre det at se, som det første hold havde set.

Vi i selskabets bestyrelse opfattede at alle de medlemmer, der var med på denne tur, havde en fin oplevelse, og flere gav udtryk for, at det var noget, vi godt kunne gentage.

C: Foredrag om blindehistoriske arkivalier

Lørdag aften efter en vellykket festmiddag, gik vi så alle i konferencesalen på Fuglsangcentret, hvor Niels Strandsbjerg holdt et oplæg om blindehistoriske arkivalier, og fortalte om at man på Rigsarkivet i København har optegnelser helt tilbage fra Blindeinstituttets start i 1858, og han gav nogle enkelte eksempler på disse optegnelser, og det var morsomt at høre, dels hvordan sådanne protokoller var skrevet, men også sprogbruget dengang.

Efter Strandsbjergs oplæg var spørgelysten stor, så på grund af den lange dag, blev vi nødt til lidt brat at lukke talerækken, men alle fornemmede vi, at det havde været et godt arrangement, men en del gav også udtryk for, at programmet var for presset, og at der var for lidt tid til socialt samvær, hvilket vi i bestyrelsen naturligvis har taget til efterretning.

D: Dansk Blindesamfunds 100 års jubilæum

Onsdag, den 8. juni 2011 var vi mange medlemmer fra Blindehistorisk Selskab, der både på Blindeinstituttet i Hellerup og på Fuglsangcentret i Fredericia, var med til på festlig vis at markere Dansk Blindesamfunds 100 års fødselsdag.

På Blindeinstituttet blev hovedtalen holdt af landsformand Thorkild Olesen, mens talen på Fuglsangcentret blev holdt af næstformand John Heilbruhn.

Efterfølgende blev der på Postmuseet holdt en reception, og jeg ved, at der var rigtig mange tilstede ved denne reception.

Endvidere havde Dansk Blindesamfunds sejlklub deres træskib Gunløg til jubilæumsåret fået aftale med en række danske havne, hvor skibet lagde til, og hvor man for en 100-kroneseddel kunne købe en tur med dette sejlskib, der havde seende skipper og blinde og svagsynede gaster ombord.

Også i de lokale kredse i Dansk Blindesamfund blev året markeret på forskellig vis, og jeg ved da at flere af vore medlemmer holdt de enkelte taler i de lokale kredse, så blindes historie er blevet rigtig godt fortalt også i 2011


E: De blindehistoriske samlinger

I august 2009 blev spørgsmålet om ejerforholdet af de blindehistoriske samlinger så afklaret. Disse blev formelt overdraget Medicinsk Museion, hvorved bevarelsen af samlingerne er sikret. Der er fortsat ikke tilvejebragt nogen udstillingsmuligheder. Den 1. juli 2011 blev de blindehistoriske samlinger så pakket ned og flyttet fra kælderen på Rymarksvej i Hellerup.

I det forløbne år har der fundet en konstruktiv og positiv dialog sted mellem Dansk Blindesamfunds forretningsudvalg, Dansk Blindesamfunds udvalg for Kultur og Fritid og bestyrelsen i Blindehistorisk Selskab.

Dette samarbejde har i skrivende stund medført, at vi fra Blindehistorisk Selskabs side, har leveret et lydklip til Dansk Blindesamfunds hjemmeside, et lydklip, hvor den 10-årige Jørgen Eckmann til radioens Aksel Dahlerup på Refsnæs omkring juletid 1945 fortalte om det, at være med til at slagte gris, og fra samme udsendelse synger børnene i det store køkken sangen “Pebernøddesangen”, skrevet af den mangeårige lærerinde ved skolen Tove Brøgger, på melodien Højt fra træets grønne top.

I slutningen af januar eller i begyndelsen af februar 2012 vil der blive afholdt en reception, hvor Ove Gibskov endnu engang har gjort det igen, nemlig at udgive et jubilæumsværk i anledning af Dansk Blindesamfunds 100 års jubilæum, og her har det fra selskabets side været en udsøgt fornøjelse at samarbejde med Ove, og selskabet har været medvirkende til, at der er blevet leveret en del blindehistoriske interessante lydoptagelser.

Den 19. januar skal der afholdes et møde på Dansk Blindesamfunds hovedkontor på Thoravej, hvor Blindehistorisk selskabs bestyrelse er inviteret til et møde med Dansk Blindesamfunds Forretningsudvalg, samt andre, der har interesse i blindehistoriens sag, og herom vil I naturligvis blive orienteret i den mundtlige del af bestyrelsens årsberetning på årets ordinære generalforsamling.

F: PHD-afhandling

Den 30. september 2011 fremlagde selskabets 1. suppleant i bestyrelsen René Ruby en phd-afhandling omhandlende blindes historie. En afhandling, han fremlagde med udmærkelse, og det var os en glæde, at så mange af selskabets medlemmer var personligt tilstede, både for at kunne høre Renés fremlæggelse, men også at kunne lykønske René med den store præstation, som ikke mange i Dansk Blindesamfund har kunnet gøre på mere fremragende vis.


8 Afsluttende bemærkninger.

Denne beretning er ved at være til ende, og vi har fra bestyrelsen gjort os de største anstrengelser for at tegne et billede af de sager, vi har haft på bestyrelsesmødernes dagsorden i det forløbne år.

Bestyrelsen vil gerne benytte lejligheden til at sige alle medlemmer tak for et godt år, for opbakningen til vore aktiviteter og for de tilkendegivelser, vi har fået, og forslag om kommende arrangementer, som vi kan arbejde videre med i den kommende bestyrelse.

På gensyn til Danmarks Blindehistoriske Selskabs arrangement på Fuglsangcentret lørdag den 18. og søndag, den 19. februar 2012

På bestyrelsens vegne, Hans Erik Olsen, formand.

Årsberetning 2010 2011

Danmarks Blindehistoriske Selskab, (DBHS).

Årsberetning 2010-2011

1 Indledning.

Nærværende årsberetning fra bestyrelsen i Danmarks Blindehistoriske Selskab omhandler aktiviteterne og initiativer i perioden fra den ordinære generalforsamling i 2010 og frem til afholdelse af bestyrelsesmøde den 23. november 2010. Supplerende oplysninger og kommentarer vil blive givet mundtligt under behandlingen af beretningen på generalforsamlingen, den 20. februar 2011

2 Medlemsoplysninger.

Medlemstallet er pr. 31. december 2010 opgjort til 130. Det betyder i forhold til sidste år en tilbagegang på 10 medlemmer, og det er en tilbagegang på godt 9 procent, så her må vi fra bestyrelsen endnu engang opfordre jer alle i selskabet til at gøre reklame for foreningen rundt om i de klubber og foreninger, hvor andre blinde har deres færden.

Vi har fra bestyrelsen prøvet at gøre opmærksom på vores eksistens gennem vore meddelelseskanaler, nemlig selskabets nyhedsbrev og Dansk Blindesamfunds medlemsblad, samt i lokalkredsene i Dansk Blindesamfund. Og vi kan da sige, at det har båret frugt, idet der er en del unge, der har meldt sig ind i selskabet, og det er da i hvert fald positivt.

3 Nøgletal om økonomien.

Indtægter: kr. 48.150,00

Udgifter: kr. 26.214,96

Årets overskud: kr. 21.935,04

Egenkapital pr. 31. december 2010: 159.718,96 kr.

Det er dejligt, at en så forholdsvis ung forening, som vi jo stadig er, kan sige, at vi har en god og sund økonomi, og gennem de sidste 10 år, har vi haft Arne Krogh som en pålidelig og dygtig kasserer, der med fast hånd har styret selskabets økonomi på meget forsvarlig måde, hvilket årsregnskabet tydeligt viser med et overskud på godt 21.000 kr..

De øvrige poster i årets driftsregnskab vil Arne gennemgå, efter denne beretning.

4 Generalforsamlingen 2010

Generalforsamlingen fandt sted søndag, den 21. februar 2010 på Fuglsangcentret. Der var fremmødt 24 stemmeberettigede medlemmer. En tilbagegang på 4 i forhold til generalforsamlingen 2009, så vi må stadigvæk opfordre alle dem, vi kender til at være medlem af selskabet, og til at rigtig mange vil deltage i vores generalforsamling. Husk, at det er der, du kan være med til at få indflydelse og være medbestemmende om, hvad der skal ske i foreningen, og hvem der skal sidde i bestyrelsen.

Generalforsamlingen valgte sidste år følgende til selskabets bestyrelse for to år:

Formand Hans Olsen. Ordinære bestyrelsesmedlemmer, Karsten Ahrens og Kurt Nielsen. 1. suppleant: René Ruby. 2. suppleant: Else Ahrens. Revisorer, Svend Thougaard og Edith Nygaard. Revisorsuppleant, Hanne Tietgen Eriksen.

5 Bestyrelsens arbejde og samarbejde

Efter valget på generalforsamlingen blev bestyrelsens sammensætning og konstituering således: Formand: Hans Olsen. Næstformand: Inge Gibskov. Kasserer: Arne Krogh. Bestyrelsesmedlem og redaktør af nyhedsbrevet: Karsten Ahrens. Bestyrelsesmedlem og sekretær: Kurt Nielsen. 1. suppleant: René Ruby. 2. suppleant: Else Ahrens.

Bestyrelsen har i det forløbne år afholdt sine møder, hvor alle har vist stort engagement i arbejdet, og så har møderne foregået i en særdeles hyggelig atmosfære, og så er det jo dejligt at have med foreningsarbejde at gøre.

Alle i bestyrelsen korresponderer via E-mail, så på den måde er mange beslutninger blevet truffet, uden at skulle vente på at komme på dagsordenen til næste møde, som måske først kunne afholdes om flere måneder.

Afvikling af mødernes dagsorden har været konstruktiv og har været optaget af de aktiviteter, som Danmarks Blindehistoriske Selskab har igangsat og afviklet. Der henvises til uddybende bemærkninger under punkt 7.

6 Nyhedsbrevet.

Selskabets nyhedsbrev er i 2010 udkommet to gange med meget interessante og blinderelevante artikler. Bestyrelsen vil i den forbindelse gerne have lov at sige selskabets medlemmer tak for de indsendte bidrag. Uden disse kunne vi ikke udgive vore nyhedsbreve.

I Danmarks Blindehistoriske Selskab følger vi stadigvæk det princip, at udgivelsen skal udkomme samtidig på medierne: Sort, punkt, cd og E-post. Dette har selskabet til fulde kunnet leve op til.

Da vi i bestyrelsen siden selskabets start har været klar over hvilket arbejde Synscenter Refsnæs har lagt i produktionen af nyhedsbrevet, henholdsvis i punkt og sort, har vi gennem de sidste af slagsen og Dansk Blindesamfunds medlemsblad, opfordret vores medlemmer til at benytte sig af muligheden af at kunne modtage det via E-post.

Vi kan med stor glæde nu konstatere, at 63 medlemmer modtager det elektronisk, og 18 har valgt at modtage det på cd, en produktion som vi selv i bestyrelsen forestår.

Endelig skal vi minde om, at Synscenter Refsnæs vederlagsfrit har produceret og udsendt nyhedsbrevet og betalt portoen gennem alle årene.

Der har så i det forløbne år været lidt problemer med produktionen af nyhedsbrevet fra Synscenter Refsnæs, dels på grund af megen travlhed med produktion af materiale til eleverne i folkeskolen og også på grund af besparelser.

Det betød, at det nyhedsbrev, som vi fremsendte i slutningen af marts til trykning på Synscenter Refsnæs, først nåede ud til medlemmerne i juni.

Da vi henvendte os vedrørende udsendelsen af nyhedsbrevet, som I medlemmer modtog i december 2010, kunne man på Synscentret ikke sætte deadline på, hvornår skriftet kunne produceres, så vi besluttede i bestyrelsen selv at forestå hele produktionen, både i punkt, sort, elektronisk og på CD.

Vi håber imidlertid at vi i det nye kalenderår igen kan få produceret materialet på Synscenter Refsnæs, men vi må nok indstille os på at det bliver vanskeligt på grund af den økonomiske krise.

Men bestyrelsen vil gerne herigennem sige Synscenter Refsnæs hjertelig tak for virkelig godt og positivt samarbejde, som vi har haft siden selskabets start i 1994

7 Aktiviteter og initiativer

A. Digitalisering af lydsamlingerne.

Det er glædeligt at kunne konstatere, at bevarelsen af mange blindehistorisk værdifulde lydoptagelser nu er sikret og konverteret til digitalt format. Hans Olsen er primus motor i løsningen af denne opgave. Det skal her også nævnes, at Børge Pedersen, Præstø, Hans Peter Christiansen, Valby, og Henrik Olsen, Østerbro, har påtaget sig at være selskabet behjælpelig med dette arbejde, og vi har i år fået lidt flere digitaliserede optagelser til samlingen.

Desuden har vi modtaget optagelser fra andre, og selskabet kan glæde sig over, at også ikke-medlemmer leverer materiale til digitalisering.

De spolebånd, der endnu ikke er blevet digitaliseret, og som det er teknisk muligt at overspille uden for ringe kvalitet, er der nu mulighed for det, idet et af selskabets medlemmer har foræret os en Revox spolebåndoptager, og det skal der lyde en stor tak for til giveren. Det er ildsjæle som jer, der er med til at gøre arbejdet rigtig sjovt i vores forening.

Det er bestyrelsens opfattelse, at der blandt medlemmerne har været glæde over at modtage en cd med lydoptagelser, så det er noget, vi vil fortsætte med i fremtiden.

Et andet initiativ, som bestyrelsen har arbejdet med, er at få oprettet en Blindehistorisk hjemmeside, og på generalforsamlingen 2010 besluttedes det at yde tilskud, så et bestyrelsesmedlem kunne komme på kursus og lære at oprette hjemmesider.

Bestyrelsen valgte at sende formand Hans Olsen af sted, og i december 2010 var formanden på Fuglsangcentret, og det kan nævnes, at han som test har oprettet sin egen hjemmeside, www.heolyd.dk, der fungerer.

B. Foredraget ”Amatørskuespiller” i 50 år.

Ved vores arrangement den 20.-21. februar 2010 på Fuglsangcentret, var et af vore egne medlemmer på banen, nemlig Arne Krogh, der på en levende måde fortalte om sit skuespillerliv gennem 50 år.

Vi 24, der hørte dette glimrende foredrag, kunne ikke forstå, at tiden var gået så hurtigt, men sådan er det jo, når det er så fornøjeligt fortalt, som Arne gjorde det her.

C. Besøg på Frilandsmuseet

Lørdag, den 15. maj 2010 var vi 20 medlemmer med ledsagere, der besøgte Frilandsmuseet ved Lyngby.

Her blev vi guidet rundt af Sara Wessmann, der på en fin og engageret måde fortalte om de huse, vi passerede.

Vi var inde i et hus, hvor der i et lille rum uden vinduer havde boet en handicappet søn, og vi ved da godt, hvor trange kår handicappede havde før i tiden, men det var alligevel chokerende at se. En oplevelse, der har bidt sig fast på den indre nethinde.

Vi var meget heldige på rundvisningen, der foregik mest i det fri, for både før og lige efter, var det et inferno af vand, der stod ned i tove.

Arrangementet afsluttedes med en særdeles hyggelig fællesspisning på en restaurant lige ved Lyngby Station.

Men trods det massive regnvejr, synes alle, at det havde været en stor oplevelse at se eller gense Frilandsmuseet.

D. Foredrag med Ove Gibskov

Som noget nyt gik bestyrelserne for Audioklubben og Blindehistorisk Selskab sammen om at stable et arrangement på benene, hvor den blinde journalist Ove Gibskov fra Danmarks Radio i Østjylland, fortalte kort om lydbogen, som han har været mester for nemlig ”Dansk Blindesamfund, 75 år i lydglimt” 1911-1986, og om sjove episoder fra Dansk Blindesamfunds medlemsblads barndom.

Et meget flot og vellykket arrangement, hvor 37 af de to foreningers medlemmer deltog, og også her afsluttedes dagen med fællesspisning.


E. De blindehistoriske samlinger

I august 2009 blev spørgsmålet om ejerforholdet af den blindehistoriske samling så afklaret. Denne blev formelt overdraget Medicinsk Museion, hvorved bevarelsen af samlingen er sikret. Der er fortsat ikke tilvejebragt nogen udstillingsmuligheder. Efter Dansk Blindesamfunds jubilæum i juni 2011 pakkes samlingen ned, såfremt der ikke er fundet en løsning.

I det forløbne år har der imidlertid ikke været nogen dialog mellem Danmarks Blindehistoriske Selskab, Dansk Blindesamfund og Blindehistorisk Museum, men det er nu med stor glæde at vi fra bestyrelsen kan oplyse, at selskabet har taget initiativ til, at der bliver afholdt et møde mellem Blindehistorisk Selskab og Dansk Blindesamfunds forretningsudvalg efter jubilæet den 8. juni.

F. Dansk Blindesamfunds 100-års jubilæum

Det er jo så i år, at Dansk Blindesamfund kan fejre sit 100-års jubilæum, og det sker onsdag, den 8. juni 2011 med en reception på Postmuseet i København, hvor der vil være en udstilling.

Vi fra bestyrelsen vil selvsagt møde op til denne reception, og vi vil da også opfordre selskabets medlemmer til at komme og være med til at gøre dagen festlig.

Kredsene i Dansk Blindesamfund markerer også jubilæet, og her kan vi da også kun opfordre til, at medlemmerne rundt om i landet deltager i disse festligheder, og på den måde kan synliggøre Blindehistorisk Selskab, og udbrede kendskab til vores eksistens.

8 Afsluttende bemærkninger.

Denne beretning er ved at være til ende, og vi har fra bestyrelsen gjort os de største anstrengelser for at tegne et billede af de sager, vi har haft på bestyrelsesmødernes dagsorden i det forløbne år.

Bestyrelsen vil gerne benytte lejligheden til at sige alle medlemmer tak for et godt år, for opbakningen til vore aktiviteter og for de tilkendegivelser, vi har fået.

På gensyn til selskabets arrangement på Fuglsangcentret lørdag den 19. og søndag, den 20. februar 2011

Bestyrelsen.

November 2010: Hans Rasmussen og Kirsten Jansbøl viser rundt på Tuttens 152 års fødselsdag

Sammen med ca. 35 medarbejdere følger Henrik Olsen med sit optageudstyr den 5. november 2010 i fodsporet på en rundvisning på Det Gamle Blindeinstitut på Kastelsvej 60 på Østerbro i København. Rundvisere var Kirsten Jansbøl – ansat som lærer fra 1961 og sluttede i 1995 som forstander – og konsulent Hans Rasmussen – elev fra 1960 til 1968 og derefter medarbejder frem til 2010.

Afspil lydoptagelse

Download lydoptagelse

Årsberetning 2009 2010

Danmarks Blindehistoriske Selskab, (DBHS).

Årsberetning 2009-2010.

1. Indledning.

Nærværende årsberetning fra bestyrelsen i Danmarks Blindehistoriske Selskab omhandler aktiviteterne og initiativer i perioden fra den ordinære generalforsamling i 2009 og frem til afholdelse af bestyrelsesmøde Den 20. november 2009. Supplerende oplysninger og kommentarer vil blive givet mundtligt under behandlingen af beretningen på generalforsamlingen, den 21. februar 2010.

2. Medlemsoplysninger.

Medlemstallet er pr. 31. december 2009 opgjort til 140. Det betyder i forhold til sidste år en fremgang på 10 medlemmer, og det er en flot medlemstilgang.

Vi har fra bestyrelsen prøvet at gøre opmærksom på vores eksistens gennem vore meddelelseskanaler nemlig selskabets nyhedsbrev og Dansk Blindesamfunds medlemsblad, samt i lokalkredsene i Dansk Blindesamfund,. Og vi kan da sige, at det har båret frugt, idet der i dette år er kommet 10 nye medlemmer til, og dem vil vi gerne byde velkommen i foreningen.

3. Nøgletal om økonomien.

Indtægter: 62.088,44 kr.

Udgifter: 64.136,03 kr.

Årets underskud: 2.047,59 kr.

Egenkapital pr. 31. december 2009: 137.783,92 kr.

Det lille underskud skyldes dels, at vi har afholdt henholdsvis årets generalforsamling og 15 års jubilæet på Fuglsangcentret, samt indkøbt cd’ere til udsendelse af digitaliserede lydoptagelser, og efter vores opfattelse i bestyrelsen, er pengene bestemt kommet medlemmerne tilgode.

Men trods det lille underskud må vi stadigvæk sige, at vi er velfunderede, og det er første gang i mange år, at vi kommer ud med et lille underskud.

De øvrige poster i årets driftregnskab vil Arne gennemgå, efter denne beretning.

4. Generalforsamlingen 2009.

Generalforsamlingen fandt sted søndag, den 29. marts 2009 på Fuglsangcentret. Der var fremmødt 28 stemmeberettigede medlemmer. En tilbagegang på 1 i forhold til generalforsamlingen 2008, så vi må opfordre alle dem, vi kender til at være medlem af selskabet, og til at rigtig mange vil deltage i vores generalforsamling. Husk, at det er der, du kan være med til at få indflydelse, og være medbestemmende om, hvad der skal ske i foreningen.

Generalforsamlingen valgte sidste år følgende til at sidde i selskabets bestyrelse.

Formand Hans Olsen. Kasserer, Arne Krogh. Ordinære bestyrelsesmedlemmer, Inge Gibskov, Karsten Ahrens og Kurt Nielsen. 1. suppleant: René Ruby. 2. suppleant: Else Ahrens. Revisorer, Svend Thougaard og Edith Nygaard. Revisorsuppleant, Poul Villadsen.

5. Bestyrelsens arbejde og samarbejde.

Efter valget på generalforsamlingen blev bestyrelsens sammensætning og konstituering således: Formand: Hans Olsen. Næstformand: Inge Gibskov. Kasserer: Arne Krogh. Bestyrelsesmedlem og redaktør af nyhedsbrevet: Karsten Ahrens. Bestyrelsesmedlem og sekretær: Kurt Nielsen. 1. suppleant: René Ruby. 2. suppleant: Else Ahrens.

Bestyrelsen har i det forløbne år afholdt fire bestyrelsesmøder. De to af møderne er afholdt på Fuglsangcentret i Fredericia. Afvikling af mødernes dagsorden har været konstruktiv og har været optaget af de aktiviteter, som Danmarks Blindehistoriske Selskab har igangsat og afviklet. Der henvises til uddybende bemærkninger under punkt 7.

6. Nyhedsbrevet.

Selskabets nyhedsbrev er i 2009 udkommet to gange, med meget interessante og blinderelevante artikler. Bestyrelsen vil i den forbindelse gerne have lov at sige selskabets medlemmer tak for de indsendte bidrag. Uden disse kunne vi ikke udgive vore nyhedsbreve.

I Danmarks Blindehistoriske Selskab følger vi stadigvæk det princip, at udgivelsen skal udkomme samtidig på medierne: Sort, punkt, cd og E-post. Dette har selskabet til fulde kunnet leve op til.

Da vi i bestyrelsen siden selskabets start har været klar over hvilket arbejde Synscenter Refsnæs har lagt i produktionen af nyhedsbrevet, henholdsvis i punkt og sort, har vi gennem de sidste af slagsen og Dansk Blindesamfunds medlemsblad, opfordret vores medlemmer til at benytte sig af muligheden af, at kunne modtage det via E-post.

Vi kan med glæde nu konstatere, at 54 medlemmer modtager det elektronisk, og 14 har valgt at modtage det på cd, en produktion som vi selv i bestyrelsen forestår.

Endelig skal vi minde om, at Synscenter Refsnæs vederlagsfrit har produceret og udsendt nyhedsbrevet, og betalt portoen, gennem alle årene. Det siger vi tak for og håber, at det meget positive samarbejde kan fortsætte fremover.

I året, der er gået, har selskabet endvidere udsendt foredraget Danmark kort på kryds og tværs på cd, som Danmarks Radios Carsten Wiedemann afholdt lørdag, den 28. marts 2009.

7. Aktiviteter og initiativer.

A. Digitalisering af lydsamlingerne.

Det er glædeligt at kunne konstatere, at bevarelsen af mange blindehistorisk værdifulde lydoptagelser nu er sikret og konverteret til digitalt format. Hans Olsen er primus motor i løsningen af denne opgave. Det skal her også nævnes, at Børge Pedersen, Præstø, Hans Peter Christiansen, Valby, og Henrik Olsen, Østerbro, har påtaget sig at være selskabet behjælpelig med dette arbejde, og vi har i år fået lidt flere digitaliserede optagelser til samlingen.

Desuden har vi modtaget optagelser fra andre, og selskabet kan glæde sig over, at også ikke-medlemmer leverer materiale til digitalisering.

Vi har Dansk Blindesamfunds Amatørteaters forestillinger stående på digitale lydbånd, og en person har foræret selskabet en datbåndoptager, så disse forestillinger bliver digitaliserede.

De spolebånd, der endnu ikke er blevet digitaliseret, er det nu snart muligt at få gjort, idet et andet af selskabets medlemmer har foræret os en Revox spolebåndoptager, og det skal der lyde en stor tak for til giveren. Det er ildsjæle som jer, der er med til at gøre arbejdet rigtig sjovt i vores forening.

Det er bestyrelsens opfattelse, at der blandt medlemmerne har været glæde over at modtage en cd med lydoptagelser, så det er noget, vi vil fortsætte med i fremtiden.

Som nævnt ovenfor har vi siden sidste generalforsamling udsendt foredraget Danmark Kort på kryds og tværs med radiomanden Carsten Wiedemann.

B. Foredraget Danmark kort på kryds og tværs.

Ved vores arrangement den 28.-29. marts 2009 på Fuglsangcentret, fik vi Carsten Wiedemann til at komme og holde foredraget med overskriften: Danmark kort på kryds og tværs.

De 28 medlemmer, der var mødt frem, fik en virkelig fornøjelig og spændende aften, da han er en fremragende fortæller, der gør det på en meget morsom og levende måde.

C. Besøg på Synscenter Refsnæs

Onsdag, den 6. maj 2009 var vi 21 medlemmer med ledsagere, der besøgte Synscenter Refsnæs.

Der har fra medlemmernes side været ønske om, at gense for mange, deres gamle skole, og til Synscenter Refsnæs skal der lyde en stor tak for en virkelig veltilrettelagt dag.

Besøget startede med at medarbejderne Karsten Olsen og Svend Thougaard, fortalte om skolens start, hvordan udviklingen har været gennem de nu 111 år, som Refsnæsskolen har eksisteret, og der kom også mange interessante input fra de af selskabets medlemmer, der har gået på skolen.

Inden frokosten fortalte Svend om punktskriften, der i 2009 havde 200-års jubilæum.

Herefter gik vi rundt i 2 grupper og så skolens område og bygninger, og dagen sluttede med at skolens forstander Ken Steen Andersen og viceforstander Hans Augustesen fortalte om skolen nu og i fremtiden.

Alle synes, at det var en dejlig og spændende dag, der var tilrettelagt for os, og der skal endnu engang lyde en tak til Synscenter Refsnæs for, at de ville stable et sådant arrangement på benene.

D. Selskabets 15 års jubilæum

Fredag, den 20. og lørdag, den 21. november 2009 fejrede vi 15 års jubilæum på Fuglsangcentret i Fredericia.

33 af selskabets medlemmer, hvilket er et meget flot deltagerantal, havde valgt at være med til at fejre jubilaren, og det blev et virkelig godt og meget rost arrangement.

Bestyrelsen havde også sat alle sejl til, og engageret foredragsholderen John Engelbrecht, der fortalte om humoren, og efter den dejlige festmiddag, underholdt Søren Høeg, og der blev sunget med for fuld hals af alle medlemmer på de fællessange, der blev delt rundt.


E. Blindehistorisk Museum

Der har været et godt og frugtbart samarbejde mellem bestyrelsen i Danmarks Blindehistoriske Selskab og Blindehistorisk Museum på instituttet på Rymarksvej.

Vi har i samarbejde udvalgt de optagelser, som vi både fra selskabets side og fra museets synes er opbevaringsværdige, og dette arbejde er nu gennemført, og vi siger Mogens Bang og Henning Eriksen tak for godt samarbejde.

I beretningen sidste år nævnte vi, at de blindehistoriske samlinger på Synscenter Refsnæs var pakket ned i flyttekasser, men disse er nu med en stor indsats fra Blindehistorisk Museums side, nu i Hellerup.

I august 2009 blev spørgsmålet om ejerforholdet af den blindehistoriske samling så afklaret. Denne blev formelt overdraget Medicinsk Museion hvorved bevarelsen af samlingen er sikret. Der er fortsat ikke tilvejebragt nogen udstillingsmuligheder. Efter Dansk Blindesamfunds jubilæum i juni 2011 pakkes samlingen ned, såfremt der ikke er fundet en løsning.

8. Afsluttende bemærkninger.

Denne beretning er ved at være til ende, og vi har fra bestyrelsen gjort os de største anstrengelser for, at tegne et billede af de sager, vi har haft på bestyrelsesmødernes dagsorden i det forløbne år.

Bestyrelsen vil gerne benytte lejligheden til at sige alle medlemmer tak for et godt år, for opbakningen til vore aktiviteter og for de tilkendegivelser, vi har fået.

På gensyn til selskabets generalforsamling på Fuglsangcentret søndag, den 21. februar 2010.

Bestyrelsen.

November 2009: Begrebet humor med John Engelbrecht

I forbindelse med selskabets 15 års jubilæum holdt John Engelbrecht
et oplæg om begrebet humor på Fuglsangscentret fredag den 20. november 2009.
Arrangementet indledes med velkomst af næstformand Inge Gibskov.

Afspil lydoptagelse

Download lydoptagelse

Marts 2009: Danmark kort på kryds og tværs med Carsten Wiedemann

I forlængelse af Selskabets generalforsamling lørdag den 28. marts 2009
havde bestyrelsen inviteret Carsten Wiedemann fra Danmarks Radio til at
holde et oplæg baseret på hans programmer af 5 minutters varighed.

Afspil lydoptagelse

Download lydoptagelse

Årsberetning 2008 2009

Danmarks Blindehistoriske Selskab, (DBHS).

Årsberetning 2008-2009.

1. Indledning.

Nærværende årsberetning fra bestyrelsen i Danmarks Blindehistoriske Selskab omhandler aktiviteterne og initiativer i perioden fra den ordinære generalforsamling i 2008 og frem til afholdelse af bestyrelsesmøde D. 24. november 2008. Supplerende oplysninger og kommentarer vil blive givet mundtligt under behandlingen af beretningen på generalforsamlingen, 29. marts.

2. Medlemsoplysninger.

Medlemstallet er pr. 24. januar 2009 opgjort til 130. Det betyder i forhold til sidste år en tilbagegang på 8 medlemmer, men vi må trods nedgangen stadig sige, at selskabet er blandt de største i DBS, men vi må alle gøre en indsats for at få flere med, så medlemstallet igen kommer højere op.

Vi har fra bestyrelsen prøvet at gøre opmærksom på vores eksistens gennem vore meddelelseskanaler nemlig selskabets nyhedsbrev og Dansk Blindesamfunds medlemsblad. Og vi kan da sige, at det har båret frugt, idet der i hvert fald er kommet fire nye som er optaget i medlemskredsen fra det nye kalenderår.

3. Nøgletal om økonomien.

Indtægter: 48.718,98 kr.

Udgifter: 25.416,70 kr.

Årets Overskud: 23.302,28 kr.

Egenkapital pr. 31. december 2008: 139.831,51 kr.

Vi kan således glæde os over, at DBHS fortsat har en sådan økonomi, der sikrer en betryggende baggrund for selskabets drift, og at de samlede beholdninger kan sikre dækning af eventuelt kommende uforudsete udgifter.

De øvrige poster i årest driftregnskab vil Arne gennemgå, efter denne beretning.

4. Generalforsamlingen 2008.

Generalforsamlingen fandt sted søndag, den 30. marts 2008 på Fuglsangcentret. Der var fremmødt 29 stemmeberettigede medlemmer. En tilbagegang på tre, i forhold til generalforsamlingen 2007, så vi må opfordre alle dem, vi kender til at være medlem af selskabet, og til at rigtig mange deltager i vores arrangementer.

Generalforsamlingen valgte sidste år følgende til at sidde i selskabets bestyrelse.

Formand Hans Olsen. Kasserer, Arne Krogh. Ordinære bestyrelsesmedlemmer, Elin Andreasen, Karsten Ahrens og Kurt Nielsen. 1. suppleant: René Ruby. 2. suppleant: Inge Gibskov. Revisorer, Svend Thougaard og Edith Nygaard. Revisorsuppleant, Henning Eriksen.

5. Bestyrelsens arbejde og samarbejde.

Efter valget på generalforsamlingen blev bestyrelsens sammensætning og konstituering således: Formand: Hans Olsen. Næstformand: Kurt Nielsen. Kasserer: Arne Krogh. Bestyrelsesmedlem og redaktør af nyhedsbrevet: Karsten Ahrens. Bestyrelsesmedlem og sekretær: Elin Andreasen. 1. suppleant: René Ruby. 2. suppleant: Inge Gibskov.

Bestyrelsen har afholdt tre møder. Afvikling af mødernes dagsorden har været konstruktiv og har været optaget af de aktiviteter, som Danmarks Blindehistoriske Selskab har igangsat og afviklet. Der henvises til uddybende bemærkninger under punkt 7.

6. Nyhedsbrevet.

Selskabets nyhedsbrev er udkommet 3 gange i år, med meget interessante og spændende artikler. Bestyrelsen vil i den forbindelse gerne have lov at sige selskabets medlemmer tak for indsendte bidrag.

I Danmarks Blindehistoriske Selskab følger vi stadigvæk det princip, at udgivelsen skal udkomme samtidig på medierne: Sort, punkt, cd og E-post. Dette har selskabet til fulde kunnet leve op til.

Dog har der været problemer med fremstillingen af to nyhedsbreve i punkt, hvor der har været problemer med at læse indholdet, og vi har haft samtaler med Synscenter Refsnæs, som så derefter har fremsendt et nyt eksemplar til medlemmerne.

Svend Thougaard vil på generalforsamlingen give en mundtlig redegørelse.

Da vi i bestyrelsen gennem mange år har været klar over hvilket arbejde Synscenter Refsnæs har lagt i produktionen af nyhedsbrevet, har vi gennem de sidste af slagsen, opfordret vores medlemmer til at benytte sig af muligheden af, at kunne modtage det via E-post.

Vi kan med glæde oplyse, at 52 nu modtager det elektronisk, og 14 har valgt at modtage det på cd, en produktion som vi selv i bestyrelsen forestår.

Endelig skal vi minde om, at Synscenter Refsnæs vederlagsfrit har produceret og udsendt nyhedsbrevet, og betalt portoen, gennem mange år. Det siger vi tak for og håber, at det meget positive samarbejde kan fortsætte fremover.

7. Aktiviteter og initiativer.

A. Digitalisering af lydsamlingerne.

Det er glædeligt at kunne konstatere, at bevarelsen af mange blindehistorisk værdifulde lydoptagelser nu er sikret og konverteret til digitalt format. Hans Olsen er primus motor i løsningen af denne opgave. Det skal her også nævnes, at Børge Pedersen, Præstø, Hans Peter Christiansen, Valby, og Henrik Olsen, Østerbro, har påtaget sig at være selskabet behjælpelig med dette arbejde, og vi har i år fået omkring 20 optagelser, og siger dem tak for dette arbejde.

Desuden har vi modtaget optagelser fra andre, og selskabet kan glæde sig over, at også ikke-medlemmer leverer materiale til digitalisering. Vi har forgæves forsøgt at få de pågældende til at melde sig ind, men det er ikke lykkes endnu. Men ved at gøre opmærksom på selskabets arbejde rundt omkring i de kredse, hvor vi færdes, skal det nok lykkes.

Men det, at få digitaliseret optagelserne fra spolebånd er blevet besværliggjort, idet den båndoptager, som vi havde lånt, og en anden vi havde fået stillet til rådighed, nu begge er gået i stykker.

Men vi har amatørteatrets forestillinger stående på digitale bånd, og en person har foræret selskabet en datbåndoptager, så disse forestillinger bliver digitaliserede.

Medlemmerne har jo også kunnet nyde gavn af de digitaliserede optagelser, for ved selskabets 14-års fødselsdag udsendte vi en cd med optagelsen fra Bredegård, som vi besøgte i 2005.

Det er bestyrelsens opfattelse, at der blandt medlemmerne har været glæde over at modtage en cd med lydoptagelser, så det er noget, vi vil fortsætte med i fremtiden.

B. Ernst Bruun Hansen-koncerten.

Ved vores arrangement sidste år på Fuglsangcentret, fik vi i samarbejde med Dansk Blindesamfund arrangeret en koncert, hvor der blev spillet kompositioner af Ernst Bruun Hansen, den blinde lærer ved instituttet på Kastelsvej og Rymarksvej.

Ved samme lejlighed var der landsmøde i Dansk Blindesamfund, og flere af mødedeltagerne var med til denne koncert.

Et arrangement, som vi i selskabet kan være stolte over.

C. Temaudgivelsen.

Danmarks Blindehistoriske Selskab har gennem et par år skrevet i vores beretning, at vi har planlagt en temaudgivelse i anledning af særforsorgens udlægning i 1980, men at arbejdet er blevet forsinket, da et par af indlæggene manglede at blive skrevet.

Vi har fra bestyrelsens side flere gange rettet henvendelse til skribenterne uden held, og har nu besluttet, at de artikler der ligger færdig, skal udsendes, da de har en så faglig og historisk kvalitet, og vi har indledt forhandlinger med forskellige parter, og det har mundet ud i, at der biver udgivet en artikel i Handicaphistorisk blad.

D. Rundt om et institut.

Fredag, den 7. november 2008 afholdt Blindeinstituttet på Rymarksvej i Hellerup sin 150-års fødselsdag, et arrangement, hvor mange af selskabets medlemmer deltog.

I anledning af jubilæet udgav man cd’en ”Rundt om et institut”, og vi har fået stillet 40 eksemplarer til rådighed, som medlemmerne der deltager i generalforsamlingen, vl få med hjem.

Vi takker instituttet for disse bøger.

E. Blindehistorisk Museum.

Blindehistorisk Museum i Hellerup blev jo som mange ved, den 1. juli 2008 truet med lukning, men det fungerer stadig som museum, og med Mogens Bang og Henning Eriksen ved roert.

Vi fra bestyrelsen henvendte os til forretningsudvalget i Dansk Blindesamfund, og stillede os velvilligt til rådighed med arbejdskraft, men vi nævnte det i beretningen sidste år, og vi er desværre nødt til at sige det igen, at der ikke har været kontakt mellem selskabet og Dansk Blindesamfunds forretningsudvalg.

Det har i selskabet været nævnt før, men på Synscenter Refsnæs, er de blindehistoriske samlinger, der ikke engang er registrerede, pakket ned i 170 flyttekasser.

8. Afsluttende bemærkninger.

Denne beretning er ved at være til ende, og vi har fra bestyrelsen gjort os de største anstrengelser for, at tegne et billede af de sager, vi har haft på bestyrelsesmødernes dagsorden i det forløbne år.

Vi skal beklage, at denne beretning ikke har været nået at blive udsendt til alle medlemmerne gennem selskabets nyhedsbrev, men vi håber at generalforsamlingens deltagere accepterer, at årsberetningen undtagelsesvis bliver oplæst.

Der vil desuden blive knyttet mundtlige kommentarer til årsberetningen.

Bestyrelsen vil gerne benytte lejligheden til at sige alle medlemmer tak for et godt år, og for de tilkendegivelser, vi har fået.

Sluttelig vil Fortæl så mange du kender om selskabet, for det er en af de veje vi skal gå, for at medlemstallet kan vokse.

På gensyn til selskabets generalforsamling.

Bestyrelsen.