Nyhedsbrev nr. 2, Maj 2021

Blindehistorisk Selskabs Nyhedsbrev nr. 2 / 2021.

Indhold:

1. Hilsen fra formanden

2. Tilmelding til generalforsamlingen 20. – 21. juni 2021.

3. Opdateret program og forslag til dagsorden til generalforsamlingen, ved Poul Lüneborg.

4. “Af den gamle skole” – om den bedste lærermester, pianostemmer Aksel Gleerup af Henrik Olsen

5. Erindringsartikel af Ove Gibskov – første artikel af 4

6. Nekrolog over Arne Krogh ved Hans Erik Olsen.

7. Omtale og anmeldelse af Leif Martinussens ” Orgelkalender, orgelmusik til kirkeåret ” ved Poul Lüneborg og Monica Papazu.

8. Nyt om medlemmer

9. Bestyrelsens kontaktoplysninger

1. Hilsen fra formanden af Poul Lüneborg.

Vi er godt på vej ind i maj måned og foråret kommer os i møde i mere end én forstand. Maj / juni måneder er for mig den bedste tid på året. Hertil kommer i år, at vi kan begynde at se afslutningen på coronaepedimien og dens konsekvenser. Sidste år var vi i bestyrelsen meget heldige med at få afviklet generalforsamlingen inden samfundet blev lukket ned i begyndelsen af marts måned på grund af covid19 restriktionerne. I år har vi været knap så heldige. Hele 3 gange har vi forsøgt at finde et tidspunkt for afholdelsen af generalforsamlingen. Nu er vi i bestyrelsen overbevist om, at det er lykkedes. Mange andre presser på for at indhente det forsømte. Derfor kunne vi ikke få plads på Fuglsangscentret i en weekend til arrangementet inden Sankt Hans i år. Derfor har vi valgt det næstbedste, nemlig at lægge generalforsamlingen på søndag den 20. juni og fortsætte med et blindehistorisk arrangement dagen efter. Det er mit håb, at alle medlemmer som har lyst til at deltage i arrangementet kan få det til at passe med disse dage.

Den 13. maj i år døde selskabets mangeårige kasserer Arne Krogh. Hans Erik Olsen har skrevet en meget personlig og bevægende nekrolog om Arne Krogh og hans venskab med ham gennem 58 år. Arne Krogh var om nogen en fremragende amatørskuespiller og teatermand, hvilket selskabets medlemmer senest fik bevis for ved medlemsarrangementet den 23. november i 2017, hvor Arne fortalte om sit engagement indenfor Amatørteatret.

Når vi mødes til generalforsamlingen håber jeg at kunne præsentere en endelig oversigt over væsentlige punkter til belysning af Dansk Blindesamfunds Amatørteaters historie og over opførte forestillinger gennem årene 1946-2006.

På baggrund heraf og inspireret af Hans Erik Olsens nekrolog over Arne Krogh, har vi sammensat et program om formiddagen mandag den 21. juni, hvor der bliver lejlighed til at overvære en af Amatørteatrets ypperste forestillinger “Fred på jorden” af Svend Ringdom med Arne Krogh og Niels Eskær i hovedrollerne. Nyhedsbrevet indeholder et opdateret program samt information om tilmelding til arrangementet med en orientering om de retningslinjer, som skal følges grundet coronarestriktionerne. Vær opmærksom på, at alle deltagere skal medbringe et coronapas eller lignende. I bestyrelsen glæder vi os til at møde mange af selskabets medlemmer.

På generalforsamlingen vil min beretning for den seneste arbejdsperiode være omdrejningspunktet for diskussionen på mødet. Beretningen blev offentliggjort i sidste nyhedsbrev nr. 1 fra i år og kan desuden ses på hjemmesiden.

På generalforsamlingen skal vi i bestyrelsen sige farvel til René Ruby og Rita Cecilie Varmby, der begge har valgt at takke af efter flere års godt arbejde i bestyrelsen. De skal begge have stor tak for deres indsats gennem de sidste 5 år. Hertil kommer at vores kasserer Ole Brun Jensen grundet sit helbred har ønsket at blive fritaget fra opgaverne som kasserer for at koncentrere sig om andet arbejde i bestyrelsen, herunder ikke mindst opgaven som selskabets webmaster. Det er derfor mit håb, at flere af selskabets medlemmer vil overveje om deltagelse i bestyrelsens arbejde kunne være noget, som det er værd at overveje.

Ud over Hans Erik Olsens ovennævnte nekrolog over Arne Krogh, kan man i nyhedsbrevet læse en fascinerende artikel skrevet af hans bror Henrik Olsen om Aksel Gleerup, der var leder af Klaverstemmerskolen ved Instituttet for Blinde og Svagsynede i Hellerup fra 1968 til 1982. Henriks artikel er en fremragende opfølgning på Thorvald Kølles artikel om Karl Hansen i Nyhedsbrev nr. 4/2017, Aksel Gleerup efterfulgte Karl Hansen som Klaverstemmerskolens leder i 1968.

Ove Gibskov har bidraget til nyhedsbrevet med en munter erindringsartikel, som er første del af 4, Her fortæller han om sin første tid på Refsnæsskolen.

Også i dette nyhedsbrev præsenteres en udgivelse af et af bestyrelsens medlemmer. Leif Martinussen har i år udgivet en “Orgelkalender” som er blevet særdeles positivt modtaget af den danske musikverden og her ikke mindst de mange organister, som her har fået ny inspiration. Udgivelsen omtales med Leifs eget forord og en anmeldelse af Monica Papazu.

Endelig er der i nyhedsbrevet blevet plads til at hylde 2 medlemmer. Det drejer sig om fhv. hovedkasserer Kaj Cramer, som den 6. maj rundede 90 år og Hans Rasmussen, som den 11. maj fik overrakt Gentofte kommunes Ældrepris.

Med disse ord ønsker jeg alle medlemmer god læselyst og forhåbentlig ses vi på Fuglsangscentret søndag den 20. juni til generalforsamlingen.

2. Tilmelding til selskabets generalforsamling 20. – 21. juni 2021.


Kære medlem.

På grund af coronarestriktionerne har det været nødvendigt at udskyde datoen for årets generalforsamling flere gange, men nu mener bestyrelsen, at datoen ligger fast.

Såfremt du ønsker at deltage i årets generalforsamling, som finder sted på Fuglsangscentret, Søndermarksvej 150, 7000 Fredericia fra søndag den 20. til mandag den 21. juni 2021, beder jeg dig om at kontakte mig senest mandag den 7. juni 2021. Bestyrelsen skal 14 dage før arrangementet informere Fuglsangscentret om antallet af deltagere. Dertil kommer, at der skal være tid til at trykke deltagerlister i punktskrift og på sort inden arrangementet. Der er på forhånd reserveret 35 værelser på centret, en del af disse er allerede i skrivende stund booket, så skynd dig med din tilmelding!

Jeg kan kontaktes på tlf. 44 95 04 72, på mobil 23 31 05 21 eller på mail poul.luneborg@gmail.com.

Deltagelse i arrangementet koster 475,00 kr. til dækning af overnatning og fortæring.

Du kan indbetale beløbet via bankoverførsel til reg.nr. 1551 0501697, du kan også indbetale via MobilePay på nummer 44678. Husk at skrive dit navn i tekstfeltet, hvad enten du benytter bankoverførsel eller Mobilepay, så indbetalingen kan identificeres.

Har du problemer med at indbetale deltagerbetalingen på 475,00 kr. via bank eller MobilePay, så er du altid velkommen til at ringe til mig på ovennævnte telefonnumre, så der kan findes en løsning på, hvorledes betalingen kan klares.

Husk at kontingentet skal være indbetalt forud for generalforsamlingen, hvis du agter at deltage i denne.

Hvis du ønsker at spise frokost på Fuglsangscentret på ankomstdagen inden arrangementet, bedes du selv afgive bestilling herom til centrets reception, da dette måltid ikke er indbefattet i arrangementet – bestillingen afgives på tlf. 76 20 21 00 Eller på mail: fuglsang@blind.dk

I skrivende stund den 19. maj 2021 skal du i disse coronatider være opmærksom på følgende retningslinjer, der indebærer at du enten:

– medbringer et coronapas, som er udstedt efter din 2. vaccination og mindst 14 dage før din ankomst til Fuglsangscentret.

– Medbringer dokumentation for, at du er testet negativ 72 timer før afrejse fra Fuglsangscentret, dvs. senest fredag den 19. juni kl. 13.00.

– Medbringer dokumentation for, at du er raskmeldt efter at have været smittet med corona.

Du skal bruge mundbind, når du bevæger dig rundt i centret.

Endelig skal det bemærkes at servering af drikkevarer slutter kl. 22.00.

Disse retningslinjer kan søndag den 20. juni være ændret, men det vil i givet fald være i form af en lempelse. Kontakt mig, hvis du er i tvivl om hvorledes du skal forholde dig.

Bestyrelsen glæder sig til at se rigtig mange til årets generalforsamling.

På gensyn på Fuglsangscentret.

Poul Lüneborg

3. Opdateret program og forslag til dagsorden til generalforsamlingen, ved Poul Lüneborg.

Det er for mig en stor glæde på bestyrelsens vegne, at kunne byde alle medlemmer velkommen til årets generalforsamling, som finder sted på Fuglsangscentret, Søndermarksvej 150, 7000 Fredericia fra søndag den 20. til mandag den 21. juni 2021.

Deltagerne forventes at ankomme til centret, så indkvartering kan ske omkring kl. 13.00.


Program for søndag den 20. juni 2021:

Kl. 14.00 – 17.00 Generalforsamling afbrudt af kaffe / te pause

Kl. 17.00 – 17.30 oplæg og fællessang

Afslutning ved formand Poul Lüneborg

Kl. 18.30 Middag med efterfølgende hyggeligt samvær i samme lokale.

Bestyrelsen har besluttet at dække merprisen på 75 kr. pr. deltager for festmenu i separat lokale, hvis dette er en mulighed i disse coronatider, for at skabe de bedst tænkelige rammer for en underholdende og inspirerende aften.

Kl. 20.00 – 21.00 Oplæsning af uddrag af Carl Bjarnhofs erindringsbog “Kølvandsstriber” ved Lars Ringholm.

Kl. 22.00 slutter serveringen af drikkevarer som følge af coronarestriktionerne – aftenens officielle program slutter en time senere.

Program mandag den 21. juni 2020:

Kl. 7.00 – 9.00 Morgenmad i centrets restaurant.

Kl. 9.00 Blindehistorisk tema: Dansk Blindesamfunds Amatørteater.- Hans Erik Olsen indleder med et oplæg om Arne Krogh – Amatørskuespiller og teatermand.

1. del af teaterstykket “Fred på jord” af Svend Rindom med Arne Krogh og Niels Eskær i hovedrollerne.

Kl. 10.15 Kaffe/te pause.

Kl. 10.30 2 del af “Fred på jord” efterfulgt af et oplæg ved Poul Lüneborg om præsentation af Dansk Blindesamfunds Amatørteater på selskabets hjemmeside.

Kl. 11.45 Afslutning med fællessang.

Sangen som skal synges er ”Danske Blindes Nationalsang”, af Jørgen Marius Hansen og Laurids Lauridsen.

Kl. 12.00 Frokost og derefter afrejse.

Bestyrelsen beder om, at indbetaling af deltagergebyr for deltagelse i generalforsamlingen for ophold på Fuglsangcenteret på 475 kr. sker i tilknytning til tilmelding til arrangementet eller straks derefter, jf. nyhedsbrevets forrige punkt om tilmelding til arrangementet.

Forslag til dagsorden til generalforsamling 2021

Dagsordenen skal, ifølge vedtægternes § 7 stk. 5, indeholde en række punkter. Disse er alle indeholdt i dette forslag. Generalforsamlingen skal ifølge vedtægternes § 7 stk. 3 og 4 indkaldes med 4 ugers varsel og afholdes i årets første kvartal. Selskabets vedtægter er senest revideret på generalforsamlingen den 17. februar 2018, de findes på selskabets hjemmeside www.blindehistorisk.dk.

Dagsordensforslag:

1. Åbning og velkomst, ved formand Poul Lüneborg.

2. Navneopråb, præsentation af deltagerne

3. Valg af dirigent, stemmetællere og referent

4. Godkendelse af dagsorden

5. Referatet af sidste års generalforsamling afholdt den 15. februar 2020 blev efter at være godkendt af dirigenten og bestyrelsen offentliggjort i Nyhedsbrev nr. 2/ 2020, nyhedsbrevet kan ses på selskabets hjemmeside www.blindehistorisk.dk.

6. Formanden fremlægger bestyrelsens beretning til godkendelse, beretningen blev offentliggjort i Nyhedsbrev nr. 1/2021.

7. Kassereren fremlægger det reviderede regnskab for 2020 med tilhørende revisionspåtegning til godkendelse, regnskab og revisionsprotokol blev offentliggjort i Nyhedsbrev nr. 1/2021.

8. Fastsættelse af kontingent. Bestyrelsen foreslår, at kontingentet fastholdes uændret på 150 kr.

9. Indkomne forslag. Forslag, der ønskes behandlet på generalforsamlingen, skal være formanden i hænde, i et tilgængeligt medie, senest 14 dage før generalforsamlingens afholdelse, dvs. senest søndag den 6. juni 2021.

10. Valg af bestyrelse, suppleanter, revisorer og revisorsuppleant.

Følgende medlemmer af bestyrelsen er på valg:

a. Kasserer Ole Brun Jensen, valgt for 2 år i 2019.

b. Thorvald Kølle, valgt i 2019 for 2 år.

c. Rita Cicilie Varmby og René Ruby blev begge valgt for 2 år i 2020. Både Rita og René har ønsket at udtræde af bestyrelsen for at koncentrere sig om andre opgaver. Der skal derfor vælges to medlemmer af bestyrelsen for et år.

d. Suppleanterne Leif Martinussen og Lena Bang, valgt for et år i 2020.

De nævnte medlemmer og suppleanterne bortset fra Rita Cicilie Varmby og René Ruby er alle villige til at modtage genvalg. Lena Bang er endvidere villig til at kandidere til en af de ledige pladser i bestyrelsen.

e. Revisorerne Kurt Nielsen og Ove Gibskov, valgt i 2020 for 1 år. Kurt har tilkendegivet, at han er villig til at kandidere på ny, Ove har meddelt, at han er villig til at kandidere til en af de ledige pladser i bestyrelsen.

f. Revisorsuppleant, Nete Parkov, valgt for 1 år i 2020 – Nete er villig til at modtage genvalg.

11. Eventuelt.

4. “Af den gamle” skole af Henrik Olsen.

Om den bedste lærermester, pianostemmer Aksel Gleerup.

Aksel Gleerup blev født i København den 2. november 1920.Hans forældre var begge blinde, og Aksel lærte meget hurtigt at begå sig som blind. Gik både på Refsnæs og instituttet på Kastelsvej. Han spillede eminent på klaver, og spillede violin i blinde musikeres orkester under ledelse af Otto Lington.

Aksel kom i lærer som pianostemmer på den gamle tut på Kastelsvej 60 under Carl Hansens ledelse, og startede på uddannelsen i 1939. Afsluttede med en fagprøve på et Hornung & Møller klaver i foråret 1942.

Da Aksel kom i lære var prisen for en stemning 2 kroner og steg til 4 kroner, da han var færdiguddannet. Han fik gennem årene opbygget en god og solid kundekreds, for han leverede altid et godt arbejde. Aksel havde en stor interesse for teknik, og efter besættelsen blev det mere og mere amatørradio som han brugte sin fritid på. Han opnåede at have A-licens. Startede med D-licensen. Han tog de forskellige prøver på almindelige vilkår. Aksels kaldesignal var OZ6AX. Hvornår Aksel fik licens, står hen i det uvisse, men noget siger mig en gang i 50’erne.

I 1968 blev Aksel ansat som lærer på pianostemmerskolen på blindeinstituttet Rymarksvej 1 i Hellerup, og den post bestred han til sommerferien 1982. Den første Aksel førte op til stemmerprøve var Jens Eigil Jensen fra Rødovre også kendt under navnet udgangrør. Jens Eigil var også radioamatør. Han var svagtseende da han gik på stemmerskolen, men fik så godt et syn så han kunne få kørekort og også køre bil. Jeg kom i praktik tirsdag, den 15. maj 1979, og fik at vide, at jeg gerne måtte være der til sommerferien. Det var ellers kun 14 dage man kom i praktik, men jeg fik en hel måned. Mens jeg var i praktik, kom skoleinspektør Mogens Klindt en dag ned på stemmerskolen, og fik så at vide at jeg var i praktik. “Det har vi da ikke fået noget at vide om”, sagde Mogens Klindt. Det havde jeg glemt at give besked om. Mogens Klindt gik til forstander Kirsten Jansbøl, og der kom et brev fra hende lige omkring 1. juni 1979.I brevet skrev Kirsten Jansbøl:

“Jeg hører, at Henrik Olsen er startet på pianostemmerskolen. Det undrer mig, da det ikke har været drøftet på samrådet.”

Men jeg fik lov til at fortsætte min praktikperiode frem til sommerferien. Jeg startede som elev på pianostemmerskolen mandag, den 9. august 1979. Aksel forklarede den første dag, hvordan man fandt ud af hvor de forskellige klaverer skilte, så vi lettere kunne tælle os frem på stemmenaglerne. Så skulle vi lave temperaturen, og Aksel satte en temperaturkile med 13 små gummikiler i de tretten toner som temperaturen strækker sig over. Den gummikile kaldte vi for riven. Han forklarede i mindste detalje hvordan temperaturen er bygget op med kvarter og kvinter, sekster og tertser, og når man kommer til sidste tone i temperaturen, skal det hele passe sammen som et puslespil.

Når vi så havde stemt de tretten enkeltstrenge, blev riven pillet ud, og vi skulle så bruge en enkelt gummikile til først at stemme de to strenge sammen, og til sidst den tredje og sidste streng. Det første flygel stemte jeg i begyndelsen af november 1979. Det var Petrof flyglet på gulvet til venstre for scenen i festsalen, og det skulle bruges til instituttets fødselsdagsfest 5. november. Allerede fra start lagde Aksel den hårde linje. Han forlangte det ypperste af os elever, når vi stemte. Blinde skal være mindst et hestehoved foran de seende, sagde han mange gange under uddannelsen, og det havde han så evig ret i. Det gælder stadig den dag i dag.

Aksel lyttede meget kritisk til temperaturen, for hvis der er fejl i den, så følger fejlen med over hele klaveret eller flyglet. Når han fandt en fejl, spurgte han tit, hvad er der galt? Vi skulle så forklare hvor fejlene var. Det var også for at træne vores øre. Hvis vi ikke havde hørt det, gentog han temperaturen igen, og spurgte hvor er fejlene? Hvis vi ikke kunne fortælle det, sagde han hvor fejlene var. Og vi vidste han havde ret. Først når Aksel havde sagt god for vores temperatur, stemte vi resten af klaveret. Aksel sagde gerne, ja, så mangler vi jo bare resten med disse kanter og wienerbrødene altså bassen.

Hvis han ikke var tilfreds med vores stemning, knaldede han hænderne ned i tangenterne og sagde: Jeg har set lort nok, og forlod straks lokalet. Når han kom ind igen, var alt glemt. Han bar aldrig nag. Den hårdhed gav os elever et spark bagi. Det første halve år betalte staten for prøvetiden. Jeg var den sidste elev der blev optaget på pianostemmerskolen mens staten betalte.

Fra 1. januar 1980 skulle ens hjemkommune bevilge uddannelsen, og det gjorde Køge kommune heldigvis. Bevillingen kom den 17. december 1979. Jeg havde i begyndelsen af december 1979 været til et halvårligt statusmøde med socialrådgiver Else Lange, reparationslærer Svend Munch og stemmerlærer Aksel Gleerup. Svend og Aksel synes begge jeg var en flittig elev, men Svend sagde: “Reparation er ikke din stærke side.”

Aksel var meget tilfreds med mig som klaverstemmer, og sagde: “Du skal nok blive en god klaverstemmer. Du kan sagtens stemme korrent, og temperaturen går næsten op hver gang, men den kan godt blive noget bedre.”

Jeg var utrolig glad for at være optaget som elev på stemmerskolen. Det var en drøm der gik i opfyldelse. Vi elever fik tit at vide, at oktaverne i diskanten skal altid være lidt for høje, men kun så du ved de er det. Aksel var god til at færdes i trafikken hovedsagelig med bus. Når han sad i bussen brugte han tiden til at snakke i amatørradio. For at få en del rutine blev vi elever sendt ud i en musikforretning som solgte klaverer og flygler. Da jeg havde gået på stemmerskolen i lidt over 7 måneder, blev jeg mandag, den 24. marts 1980 sendt ud til Brødrene Jørgensen på Amagerbrogade 31 i København. Det første klaver jeg stemte i forretningen, var et Bambino pianette. På stemmerskolen havde jeg kun prøvet at stemme et klaver på en dag, men den første dag hos Brødrene Jørgensen skulle jeg stemme to i forretningen og et kinesisk Nieer klaver hos en kunde i Hørsholm.

Stemningen hos kunden i Hørsholm måtte jeg efter et par uger lave om, for den var ikke god nok. Mindst en dag om ugen stemte jeg hos Brødrene Jørgensen på Amager, og fik ikke noget for stemningerne. Da Brødrene Jørgensens afdeling på Amager lukkede sammen med de andre afdelinger i Danmark i december 1980, måtte der findes en ny forretning til mig. Det blev Alfred Christensen musik i Lyngby Storcenter, hvor jeg begyndte i begyndelsen af februar 1981. Jeg stemte om torsdagen i Lyngby Storcenter, og fik til at begynde med ikke noget for stemningerne. Det var hovedsagelig østtyske og russiske klaverer de solgte. Et par måneder efter blev jeg kaldt ind til personalechef Erik Ross. Ross spurgte om jeg også ville stemme i deres to andre butikker i City 2 i Taastrup og Rødovre Centret. Det ville jeg da gerne, for det gav jo mere rutine. Jeg sagde til Ross, jeg skal lige spørge på stemmerskolen. Aksel Gleerup og Svend Munck synes det var helt i orden. Så jeg stemte mandag i Taastrup, tirsdag i Rødovre og torsdag i Lyngby. Da jeg nu stemte i alle tre forretninger, fik jeg 50 kroner pr. stemning.

Den sidste torsdag i måneden gik jeg ind til regnskabschef Anne-Grethe Kofoed i Lyngby med rekvisitionerne på stemningerne, og fik udbetalt min løn. En dag spurgte en af de ansatte hos Alfred Christensen i Lyngby om jeg kunne stemme hans fars pianette. Selvfølgelig kunne jeg det. Jeg tog ud og stemte faderens tokorede Andreas Christensen pianette med overliggende knast, og fortalte først Aksel det, da jeg kom tilbage på stemmerskolen efter frokost. Aksel sagde med det samme: Vi har jo sådan en pianette, så jeg vil da gerne høre den stemning du lavede ude hos kunden.

Jeg stemte pianetten, og Aksel kom ind og lyttede og spurgte: “Har du taget penge for den stemning?”

“Ja,” sagde jeg. “Så er jeg glad for jeg ikke var kunden,” sagde Aksel. Så havde han på sin egen måde sagt, hvad han mente om stemningen. Men jeg var da glad for at have fået 165 kroner for stemningen hos kunden.

Vi elever blev også sendt ud til kunder som ringede til stemmerskolen, og så kunne Aksel tit forklare helt nøjagtig, hvordan man kom ud til kunden. Vi skulle i hvert fald være halvandet år henne i uddannelsen før vi fik private kunder. Jeg har aldrig oplevet en, der kunne skrive så hurtigt på prentavle som Aksel. Det var en 6-linjers tavle han skrev på. Han brugte en hånd til at notere med, og det blev gjort mens han snakkede med kunden. Han skrev dato, tid, navn, adresse og telefonnummer ned på kunden. Og så kom han ind i lokalet, og gav mig sedlen i hånden, og sagde: “Den er til dig.” De sedler han skrev var altid fejlfri.

Jeg gjorde tit den fejl at tage en taxa ud til kunden, fordi så kunne jeg nå at drikke kaffe sammen med kammeraterne i spisestuen på tutten. Aksel sagde en eftermiddag til mig: “Hvis du bliver ved med det, så kan du til sidst ikke finde rundt mere.” Det slog jeg bare hen med bemærkningen: “Jo, da.”

Men den gamle fik jo ret. Da jeg onsdag, den 2. juni 1982 flyttede til Holmebækhuse i Herfølge, tog jeg taxa til og fra Holmebækhuse til Køge station. Den kostede 60 kroner hver vej. En dag kørte jeg med bussen, og kunne ikke finde fra stoppestedet og hjem, og jeg måtte da ringe til Aksel og sige, du havde jo ret. “Det vidste jeg da godt,” sagde han. “Det er for nem en løsning bare at sætte sig ind i en vogn, det møder man heller ikke udfordringer af.” Heller ikke bare at blive kørt eller fulgt rundt af seende.

Dengang havde man jo ikke de hjælpemidler som vi har i dag. Computer med tale, så vi kan søge på rejseplanen og brug af gps. Hvordan Aksel fandt ud af de forskellige ruter ved jeg ikke. Men jeg tror, at hans kone Edith nok har kigget på kort og fundet busserne i den store HT-køreplan.

Vi startede hver morgen klokken 8 med morgenkaffe, og her fortalte Aksel tit om hændelser ude hos kunder. Aksel havde undervisningen hele mandag, tirsdag, onsdag og torsdag eftermiddag og fredag formiddag. Svend Munck havde reparationstimer tirsdag, onsdag og torsdag formiddag og fredag eftermiddag. Reparation var ikke min styrke, og er aldrig blevet det. En dag bad Svend mig sætte en omløber på, og det var jeg ikke god til, så jeg spurgte Christian Skov, om ikke han kunne sætte den på for mig, inden Svend kom tilbage. Da Svend kom tilbage ville han se hvordan jeg havde sat omløberen på. Den sad perfekt, så Svends kommentar: “Meget fint arbejde Christian.”

Jeg var mere interesseret i at stemme, og jeg ville være lige så god klaverstemmer som Aksel. En dag sagde Aksel til Bent Bomholt og jeg, at nu havde han lavet en temperatur, og vi skulle så lave en der lignede Aksels. Vi sad i hver sit lokale og kunne hvis vi var i tvivl gå ind og lytte på, hvad Aksel havde lavet på et Hornung & Møller Skandia klaver som stod i stemmerrum 2. Det klaver kaldte vi ordbogen.

Cirka en gang om måneden afholdtes der aktion over ting som folk ville sælge. Der kom et par andre stemmere og et par radioamatører, og vi havde en hyggelig torsdag eftermiddag fra klokken 14. Der fik vi også en bajer. Aksel kiggede også tit efter, om vi elever glemte stemmenøglen i klaveret. Hvis vi havde glemt den, kom han ind og spurgte: “Hvad er klokken?” Vi så på uret og sagde tidspunktet. “Den er ti minutter over to,” sagde Aksel. Så det er øl efter eftermiddagskaffen. Aksel havde nogle specielle udtryk. Når vi skulle drikke kaffe, sagde han altid så krikker vi kaffe. Han elskede lyde, og det skete også, at der blev slået ting i stykker, og når det skulle ske, sagde han gerne, vi skal have en baldreng. De gule armbind med de 3 prikker kaldte han for fumleflag. Stemmetemperaturen kaldte han for tussen.

“Go disse go dasse. Skal du ha stemt en kasse”

Aksel sagde til os elever, at når i kommer ud til et rigtig gammelt klaver, så skal man jo bare skramle lidt med nøglen, hvis et klaver eller flygel var slemt, sagde han: “Den er jo zehr skummel.”

Kender du vejen? Det fik han til vender du kajen. Hvis nogen hostede sagde han altid, skal jeg rykke dig i dunken, i stedet for skal jeg dunke dig i ryggen. Aksel skulle den sidste uge i sommerferien stemme alle instituttets instrumenter. En dag i sommerferien 1981 ringede Aksel til mig og spurgte om ikke jeg kunne komme og hjælpe ham med stemningerne. Han synes åbenbart jeg havde godt styr på det stemningsmæssige, og så gav det jo noget ekstra rutine. Det var kun få af klavererne og flyglerne som jeg stemte i den uge, som Aksel kontrollerede.

Selv om han kørte den hårde linje holdt vi utrolig meget af ham for vi vidste, han havde den faglige stolthed. Der er nogle gange, når jeg sidder og stemmer og skal beslutte hvordan jeg vil udføre opgaven, så tænker jeg tit på, hvad ville Aksel have gjort i den situation som jeg er i nu. Og så finder jeg meget hurtigt ud af, hvad jeg skal gøre, for det er som om Aksel er til stede og siger hvad jeg skal gøre. Jeg var den sidste som Aksel Gleerup førte op til stemmerprøve. I januar 1982 blev det besluttet, at jeg godt kunne gå til prøve, og stemmerprøven blev bestilt hos Københavns pianostemmerforening, og sat til fredag, den 26. marts 1982 klokken 10. Allerede i efteråret 1981 begyndte Aksel at indføre et pointsystem, når der blev stemt. Det var også for at få mig ned i tid, så jeg kunne gennemføre prøven på de to timer som man må bruge.

Man kunne opnå 50 point. 10 point for tiden, 10 for kammer-aet, 10 for temperaturen, 10 for midterpartiet og 10 for resten af klaveret. Det skete aldrig at jeg nåede de 50 point, men altid omkring 42-45 point. Men ved min stemmerprøve fik jeg 48 point. Det var det højeste jeg nåede.

Onsdag, den 24. marts 1982 fandt min generalprøve sted. Den gik ikke særlig godt, der fik jeg virkelig en over nakken. Men så kom selve prøvedagen. Vi mødte op klokken 8 om morgenen, og der blev hentet tre kasser øl hos købmand Møgelhøj. Lidt i 10 kom de to sensorer Franz Fervolt og Palle Grøn, og på slaget 10 gik vi ind i stemmerrum 2, hvor fremgangsmåden blev gennemgået af de 2 censorer. Aksel var med inde i lokalet indtil prøven gik i gang. Jeg skulle først sætte kammer-aet, så skulle censorerne ind og høre det, og så skulle jeg stemme temperaturen, og den skulle de så også lytte på, inden jeg stemte hele klaveret. Det var kun censorerne der måtte komme ind i stemmerlokalet mens jeg var til prøve.

Heldigvis gik prøven godt, og da Franz og Palle havde sagt tillykke, kom Aksel ind og fandt de fejl som censorerne ikke havde fundet. Jeg har aldrig før eller siden sat kammer-aet så hurtigt som jeg gjorde til prøven. Efter prøven gav instituttet smørrebrød, og Aksel holdt en virkelig pæn tale for mig.

Den sidder jeg nogle gange og lytter til, for jeg optog min prøve på bånd, og har nu fået digitaliseret optagelsen. Aksel sagde i talen blandt andet, at der er i dag efter min mening aflagt en virkelig pæn stemmerprøve, faktisk noget pænere end de fleste. Jeg var utrolig glad for at jeg havde bestået stemmerprøven. Efter jeg havde bestået min stemmerprøve havde jeg til det sidste kontakt med Aksel Gleerup.

Aksel var en utrolig behagelig og vidende mand, som man altid kunne slå en hyggelig sludder af med. Aksel Gleerup døde natten mellem torsdag den 13. og fredag den 14. februar 1998 77 år gammel. Han var endda ude og stemme den sidste dag. Det er Aksels skyld at jeg er blevet den klaverstemmer som jeg er, og har været gennem alle årene.

5. Erindringsartikel af Ove Gibskov – første artikel af 4

Med Kalundborgfærgen som blind passager, da min fart forsvandt, glæden ved bøger, og hvorfor jeg kom til at skyde en gris

Første del af Ove Gibskovs barndoms- og ungdomserindringer

For godt to år siden blev jeg opfordret til at skrive barndomserindringer i Optimisten – et pensionistblad, som udkommer i bl.a. Kolind på Djursland, hvor jeg er født. Det skulle egentlig blot have været en to-tre afsnit men er foreløbig blevet til otte med såvel barndoms- som ungdomserindringer.

Skriveforløbet har både været sjovt og meget tankevækkende, da det har givet mig en større bevidsthed om mine forældres betydning, og hvor værdifuldt det har været som blindfødt kostskoleelev at have haft seende kammerater i ferierne hjemme. Så jeg kan i den grad skrive under på Søren Kierkegaards ofte refererede udsagn, om at livet leves forlæns men forstås baglæns.

De otte afsnit bliver i en let redigeret version bragt to og to sammen i dette og kommende Nyhedsbreve; det skal lige nævnes, at alle personer, som er omtalt og stadig lever, har haft mulighed for at læse de afsnit, som de medvirker i.

Når man tændte for radioen i min barndom, kunne man tit høre, at der blev sagt ”Danmarks Radio København-Kalundborg; og noget af det, der kom ud af højttaleren var jo musik. Så da jeg som fireårig fik at vide, at jeg skulle til Blindeinstituttet på Refsnæs i nærheden af Kalundborg, var jeg sikker på, at jeg ville komme til at lære at spille musik, som man så kunne høre i radioen. Selv om det selvfølgelig ikke gik sådan, kom jeg faktisk alligevel til at tilbringe hele mit arbejdsliv som radiojournalist; men det er en ganske anden historie.

Jeg er født blind ligesom min to år yngre søster Inge, og det betyder bogstaveligt, at vi intet kan se – heller ikke lys eller mørke. Jeg kan nemlig opfatte lige så lidt lys og mørke med øjnene, som seende kan med deres næse eller ører.

Vi havde også en storesøster Henny, der var næsten seks år ældre end mig. Hun rejste som voksen til Australien, blev gift og fik to døtre men døde desværre allerede i 1994.

cid:A209F444-CAA3-49A4-9357-BB30C1272288@home
Det siger sig selv, at det var voldsomme oplevelser for vores forældre at få to blinde børn med to års mellemrum. Men selv om de først overtog deres slagterforretning og slagteri godt et halvt år efter Inges fødsel og på det tidspunkt næppe har haft ret mange penge, blev der ansat en pige, som først og fremmest skulle tage sig af os.

Billedtekst: Vores forældre behandlede Inge og mig som andre børn og gav os bl.a. hver en trehjulet cykel. Det er Henny, der står bagved Inge.

Vores mor, som ikke havde nogen uddannelse men virkelig var et naturtalent, stimulerede både Inge og mig på mange forskellige måder til at opdage verden. F.eks. lærte jeg at gå ved at støtte mig til et askebæger, der sad på en høj stang. Det havde jeg foran mig og kunne så hele tiden mærke, om jeg var ved at støde ind i noget.

Alligevel mente vores læge Jarsbæk, det var vigtigt, at jeg kom tidligt til Blindeinstituttet, hvor man også kunne gå i børnehave, indtil man var gammel nok til at fortsætte i skolen.

Og dengang var lægens forslag – om ikke ligefrem lov – så dog noget i den retning.

Så søndag den 20. august 1950 blev jeg, som jeg senere galgenhumoristisk har formuleret det, solgt til staten som slave. Sammen med min far, mor og Henny kørte jeg til Aarhus i vores gamle Opel og sejlede så 4 timer med færgen til Kalundborg.

Da vi åbnede døren til børnehjemmet, hvor de børn, som endnu ikke gik i skole, boede, sagde de i kor: ”Goddag Ove”, og jeg undrede mig over, hvordan de kunne vide, hvad jeg hed.

Min far og plejemoderen frk. Friis fandt hurtigt ud af, at de havde gået i skole sammen på Ryomgaard Realskole, og da jeg efter sigende tilmed var både charmerende og kvik, kom det til at betyde, at jeg skulle sove på de store drenges sovesal. Der var dog det problem, at alle sengene var optaget; men det løste plejemor på den måde, at Rudi, som ganske vist var halvandet år ældre en mig, blev flyttet ned på de smås sovesal, hvor man skulle i seng kl. seks, mens vi på den store måtte være oppe til halvsyv.

Og hvorfor var det så lige Rudis seng, jeg skulle have? Simpelthen fordi han var søn af en tysk soldat og en såkaldt feltmadras, og det var bestemt ikke i høj kurs i 1950.

Far og mor havde fået at vide, at de ikke måtte sige farvel til mig men bare skulle gå, for at afskeden ikke ville blive al for svær. Jeg lagde godt mærke til, at Henny græd men fik ikke at vide hvorfor.

En af assistenterne viste mig en levende skildpadde, som hed SkjoldPeter, og sammen med den blev jeg anbragt på en gyngehest, og da jeg lidt efter kaldte på min mor, var både hun, min far og Henny væk.

Hvad der skete de næste dage, har jeg ikke den mindste erindring om; men jeg fik uden tvivl en traumatisk oplevelse. Noget af det første, jeg derefter klart kan huske, er, at nogen snakkede om, at der snart var efterårsferie. Det glædede jeg mig naturligvis til; men den dag, hvor ferien skulle begynde, var vi fire, som ikke måtte komme hjem. Man havde nemlig den regel, at de børn, der var kommet til børnehjemmet senere end to måneder før en ferie, ikke kunne komme hjem på den første ferie, fordi man mente, at de så ikke havde vænnet sig nok til at være på børnehjemmet, så det derfor ville være meget svært for dem at komme tilbage, når de havde været hjemme. Jeg har aldrig mødt andre end nogen af de ansatte, som kunne forstå visdommen i denne afsindige bestemmelse.

En dag, mens de andre holdt ferie, tog to af assistenterne os fire med til København, hvor vi bl.a. kom i Zoologisk Have. Der fik vi lov til at røre ved nogle dværggeder, og jeg husker tydeligt, at jeg ikke gad klappe sådan nogle små geder men sagde, at vi havde store heste hjemme, og dem ville jeg meget hellere være sammen med.

Da de andre kom tilbage fra ferie, gik der ca. en måned, og så pludselig stod min mor en dag i legestuen og sagde goddag. Der var nemlig altid forældredag i slutningen af november, og jeg var jublende glad fra fredag eftermiddag til søndag formiddag, hvor hun igen skulle hjem.

Selv kom jeg for første gang igen til Kolind i juleferien. Min mor var nødt til at blive hjemme og passe butikken, men min far og Henny hentede mig i Aarhus på Kalundborgfærgen, som de næste ti år mindst fire gange om året sejlede mig frem og tilbage mellem Aarhus og Kalundborg – hver anden gang med glæde og hver anden gang med tårer, ikke mindst min mors.

Hjemme var de meget spændt på, om jeg stadig kunne finde rundt i hele huset og huske, hvor alle ting stod eller lå, og det kunne jeg. Vi havde en meget stor familie, og der kom mange på besøg i ferien for at høre, hvordan det gik med mig derovre på Refsnæs. Jeg kunne huske alles navne og stemmer, og det var de ret imponerede over. I den ferie blev jeg meget forkælet både med store julegaver og højtlæsning til langt ud på aftenen, og forkælet har jeg vist egentlig været stort set lige siden.

En dag spurgte min far, om jeg savnede noget fra børnehjemmet; ”ja”, sagde jeg, ”nogle af de store drenge. Men jeg vil alligevel meget hellere blive hjemme altid”.

De tre ugers ferie gik desværre lynhurtigt, og så var der gråd om bord på færgen.

Jeg havde ret tidligt fået en del kammerater blandt de store drenge på sovesalen, og noget af grunden var nok min fantasi og evne til at fortælle historier fra de bøger, jeg havde fået læst hjemme. Somme tider digtede jeg også selv nogen.

Der var ikke kun helt blinde men også svagsynede børn på Refsnæs. En af dem hed Helge, og han lå i sengen ved siden af mig. Men jeg kunne ikke forstå, at hans navn skulle nævnes hver aften, når vi var kommet i seng og i kor bad Fader vor. Det havde vi aldrig gjort hjemme, så jeg kendte ikke udtrykket ”helliget vorde dit navn” og undrede mig altså over, at det kun var Helge og ingen af os andre, som blev nævnt i aftenbønnen.

En af mine jævnaldrende hed Bjarne. Han sov på de smås sovesal og var desværre også en af dem, man kunne drille og det, der var værre, uden at de voksne ret tit blandede sig. Hans forældre var skilt, og selv om det ikke var nær så slemt at have en enlig mor, der tilmed ikke havde ret mange penge som at være barn af en tysk soldat, så tilhørte de fleste dengang alligevel en ”rigtig” familie med far, mor og børn. Så Bjarne var altså også en form for jaget vildt. Men mens de store på fem og seks år gik i børnehave tidligt om formiddagen, legede jeg næsten altid med ham og kunne faktisk godt lide ham. Når jeg så hørte mine store kammerater komme ned ad trappen fra børnehaven, væltede jeg tit det legetøj, vi havde leget med og lod, som om vi var oppe at slås. De andre skulle i hvert fald ikke tro, at jeg legede med Bjarne. Selvfølgelig var jeg på den måde med til en form for mobning og er bestemt ikke stolt over det. Alligevel vil jeg sige, at hovedansvaret lå hos de ansatte, der nærmest gav os frit lejde til at gøre, hvad vi ville overfor børn som Bjarne og Rudi.

I den sammenhæng vil jeg nævne et grelt eksempel på, hvad Bjarne engang gjorde for at få opmærksomhed og blive en slags helt i ganske få minutter.

Efter at have spist varm mad kl. 12 skulle vi hver dag sove til middag i liggehallen, som lå i en bygning udenfor børnehjemmet. Jeg har altid været god til at snakke, hvad der både har medført store ulemper men også fordele, og det vender jeg tilbage til.

Den dag, det her drejer sig om, havde jeg snakket meget af tiden, mens der blev spist og var den sidste, som forlod bordet og gik over mod liggehallen. Jeg hørte, at alle var ved at tælle, og at der blev sagt 91, 92 osv. Da jeg åbnede døren, var de nået til 100, og samtidig blev der knaldet en rude. Den assistent, som skulle være i liggehallen sammen med os, var der endnu ikke men kom styrtende, da hun hørte, at glassplinterne fløj til alle sider, mens der blev klappet og råbt. Hun fik fat i Bjarne, som blødte fra begge arme og hurtigt kom over på sygeafdelingen.

Der var sket det, at Bjarne, som i øvrigt havde en lille synsrest, ved et uheld var kommet til at ramme en rude, som splintrede, da han skulle åbne døren til liggehallen. Mange grinede og syntes, det var vældig sjovt; og så sagde stakkels Bjarne, at hvis alle talte til 100 i kor, ville han også stikke den anden arm gennem et vindue, når de var færdige.

Så desperat var en lille forsømt dreng for at komme i centrum, og det opnåede han jo altså kun i meget kort tid.

cid:65613305-8E3C-4B4F-9E75-3DD2F89E368D@home

Billedtekst: Om sommeren kørte vi tit til stranden og var dengang nogle af de forholdsvis få, der ejede en bil.

Mine forældre har altid givet udtryk for, at de ville gøre meget for at beholde mig hjemme, indtil jeg skulle i skole. Men læge Jarsbæk syntes jo altså ikke, det var en god idé. Han var dog også interesseret i at finde ud af, hvordan det gik med slagterens blinde søn, og på vej hjem fra en lægekongres på Sjælland besøgte han børnehjemmet og mig. Umiddelbart efter, at han var kommet til Kolind, kørte han ned til slagterbutikken og gav min mor en uforbeholden undskyldning og sagde, at hvis han havde kendt forholdene på Refsnæs bedre, skulle jeg være blevet hjemme, indtil jeg kunne begynde i skolen. Han var overbevist om, at min far og mor kunne have lært mig mindst lige så meget, som jeg lærte på børnehjemmet. Når man tænker på, at vi er tilbage i begyndelsen af 1950’erne, hvor lægen jo virkelig var en autoritet i lokalsamfundet, synes jeg, det er stort, at han overfor slagterkonen erkendte, at han havde taget fejl og ikke sat sig godt nok ind i forholdene.

cid:0C69CC01-4A52-4E1D-BC7B-36F3B192ECAD@home

Billedtekst: Inge, Ove og deres far Slagtermester Viktor Sørensen.

Som nævnt har jeg altid været god til at snakke, og det kom især i min barndom til at betyde, at jeg ofte talte så meget, at jeg ikke blev færdig med f.eks. at spise, tage tøj på eller rydde op samtidig med de andre.

En dag, hvor jeg stadig spiste, efter at alle havde forladt bordet, spurgte frk. Friis, hvorfor jeg altid skulle være så langsom, og jeg fortalte hende, at jeg havde glemt min fart derhjemme. Et par dage senere viste hun mig så en konvolut og sagde, at hun havde skrevet til Kolind efter farten, som nu altså var kommet tilbage. Det varede dog ikke længe, før jeg atter var nede i mit normale tempo; og da jeg igen blev bedt om at skynde mig lidt mere, sagde jeg, at min fart endnu en gang var stukket af og taget til Kolind, og at jeg meget gerne selv ville hente den. Faktisk troede min femårige hjerne, at det ville lykkes mig at komme en tur hjem, men det skete desværre først næsten to måneder senere, da juleferien begyndte.

En af dagene efter juleaften blev der udelukkende spillet sørgemusik i radioen, og min far fortalte, at det var fordi dronning Alexandrine, som havde været gift med Chr. d. 10., var død. Allerede dengang blev jeg heldigvis stimuleret til at være nysgerrig og spurgte, hvem der så nu var konge og dronning, hvem der havde været det før Chr. d. 10., og hvor mange konger Danmark havde haft.

Min far kunne naturligvis ikke på stedet svare på det alt sammen; men Henny, som gik i 5. klasse, havde en Danmarkshistorie, som han begyndte at læse for mig. Den blev jeg opslugt af med det samme, og hver aften i resten af juleferien, når slagteriet og butikken var lukket, læste han højt. Og da vi var færdige med Danmarkshistorien, ville jeg vide, hvad der havde været før, der var noget, som hed Danmark. Han tog så fat på Hennys Bibelhistorie, og den del, vi ikke nåede, inden turen gik tilbage til Refsnæs, fortsatte han så med i den næste ferie. Jeg kan stadig genkalde mig de intense og hyggelige oplevelser, som vi havde de aftner, og min gode hukommelse har sørget for, at jeg den gang fik et godt fundament at bygge videre på i både Danmarks- og bibelhistorie.

Der gik heller ikke lang tid, før mine nyerhvervede bibelkundskaber kom i brug. En søndag formiddag bankede det nemlig på døren hjemme i Kolind, og udenfor stod to damer fra Jehovas Vidner. De kom ind i køkkenet og konstaterede hurtigt, at to af familiens børn var blinde. De fortalte os, at man ville få sit syn, når man kom op til Gud i himlen, men at det kun var de udvalgte, som fik et evigt liv deroppe. Min nysgerrighed var ikke til at standse. Jeg spurgte og spurgte bl.a. om, hvad det ville sige at være udvalgt og sagde, at der i den Bibelhistorie, min far havde læst, ikke stod noget om, at man skulle være udvalgt. Jeg har sikkert heller ikke holdt mig tilbage for at fortælle om Samsons, Davids og Goliats bedrifter.

Min far og mor kunne ikke bare blive siddende i køkkenet men skulle foretage sig andre ting. Så det endte med, at jeg sad alene og talte med damerne. Til sidst bankede de dog på ind til stuen og sagde, at de var nødt til at gå videre. Min mor har senere sagt, at jeg talte med dem et par timer. Måske er det lidt af en overdrivelse, men i hvert fald var det både spændende og længe. Bagefter sagde hun, at med de talegaver, jeg havde, syntes hun, at jeg skulle være præst. Dengang var det dog brandmand, som var mit store ønske, skønt det jo ikke er det mest oplagte job, når man mangler synet. Men det skulle jeg nu nok klare, var jeg sikker på.

Mange har spurgt, hvornår det egentlig stod klart for mig, at jeg var blind. Jeg kan ikke sætte det i forbindelse med en bestemt begivenhed men var selvfølgelig fuldstændig klar over det, da jeg kom til Refsnæs. Jeg har altid brugt ordet ”se” ligesom de fleste andre, da det jo indgår i masser af sammenhænge, hvor det for mig ville være unaturligt ikke at bruge det. F.eks. siger jeg ikke, at jeg lige skal høre TV-avisen, men derimod at jeg skal se den, selv om jeg aldrig har set noget som helst. Men i det danske sprog hedder det altså at se TV-avis, og jeg bruger sproget på samme måde som alle andre.

Som lille skete det nogle gange, at jeg opfattede noget, jeg havde fået at vide på en anden måde end andre, og det har jeg senere betegnet som blindelogik. F.eks. fik jeg som 3- eller 4-årig at vide, at man kunne dø af at blive kørt over. Jeg havde også hørt, at vissent og dødt græs blev til hø og tænkte, at så kunne jeg da bare selv lave græs om til hø. Uden at fortælle, hvad jeg var ude på, gik jeg sammen med vores barnepige og min lille trækvogn ned på fodboldpladsen og kørte et par gange frem og tilbage. Så plukkede jeg noget af det græs, som var blevet kørt over og lagde det i trækvognen. Men da vi kom hjem, var der desværre ingen, som kunne se, at jeg havde lavet hø, og jeg troede vist, det skyldtes, at græsset ikke var blevet kørt grundigt nok over.

Både Inge og jeg legede med andre af byens børn, når vi var hjemme på ferie, og den store betydning, det fik, vender jeg tilbage til i et senere nummer.

Nogle af dem, jeg ud over fætre og kusiner tidligst kan huske, er dyrlæge Rasmussens to ældste døtre – Lone, som var et år ældre og Helle et år yngre end mig. Jeg har en erindring om, at vi både legede og snakkede godt sammen, men det kunne dog nær være gået galt. Jeg er nemlig født 13. april og fylder derfor ret tit år i påskeferien. Men en eller anden havde fortalt mig, at en stor dreng ikke har tøser med til sin fødselsdag, og det sagde jeg, da dyrlægen kort tid før min fødselsdag var nede i slagterhuset. Men heldigvis bestemte min far og mor, at de to piger skulle med. Når jeg skriver heldigvis, er det, fordi jeg i virkeligheden gerne ville have dem med men lå under for det, der blev sagt om store drenge og tøser. Jeg har altid befundet mig godt sammen med piger og senere kvinder, uden at jeg dog har noget imod mænd.

Somme tider faldt min fødselsdag også lige før eller efter påskeferien, og et af mine første år på Refsnæs var det samme dag, som ferien sluttede. Mine forældre syntes selvfølgelig, den skulle fejres i Kolind, og derfor kom jeg først tilbage dagen efter, hvor min mor så tog med. Men nærmest i det øjeblik, vi kom ind på børnehjemmet, blev hun kaldt over til forstander Paul Petersen, som meddelte hende, at jeg sandelig ikke kunne blive hjemme, når ferien var forbi. Hun fik dog fortalt ham, at så længe jeg endnu ikke gik i skole, skulle hun og min far nok selv bestemme, hvor min fødselsdag skulle holdes.

Efter 3 år i børnehaven kom jeg så endelig i skole. Det betød også, at jeg flyttede over på det, som hed Østskolen, hvor drengene fra 1. til 3. klasse og pigerne op til 7. klasse boede.

Der bliver ikke født ret mange blinde børn, og vi var kun 6, som det år begyndte i 1. klasse. Så lærerne havde gode muligheder for at koncentrere sig om hver elev.

Hjemme havde jeg ikke kun fået læst Danmarks- og Bibelhistorie men også mange andre bøger; og jeg glædede mig vildt til nu selv at komme til at læse og i det hele taget gå i skole. For nu ikke at gøre mig dygtigere, end jeg er, skal det siges, at der hverken er gået en stor eller lille matematiker eller for den sags skyld sportsmand tabt i mig, selv om man som blind kan være god til både sport, matematik og alle mulige andre fag. Derimod kastede jeg mig med glød over bogstaverne, og allerede inden juleferien havde jeg lært at læse så godt, at dansklæreren frk. Filstrup gav mig en bog med hjem.

Da jeg begyndte at læse op, var min far og mor så stolte, at mange af kunderne blev inviteret ind i stuen for at høre mig læse højt. Til sidst kunne jeg næsten de første sider udenad, og på et tidspunkt lukkede jeg bogen, så jeg nu rigtig kunne vise, hvor dygtig jeg var. Men det var jo ikke det, der var meningen, så jeg blev bedt om at åbne den igen. Så begyndte jeg selv at digte. Den første historie handlede om Lise, som skulle i byen for bl.a. at købe to æg og en øl til sin mor. Jeg havde hørt nogen sige om en, der drak rigtig mange øl, at han var et fordrukkent svin. Så efter ordet ”øl” i teksten sagde jeg højt: ”det fordrukne svin”. Men jeg måtte jo indrømme, at det var mig selv, som havde tilføjet det; og kunderne blev i hvert fald overbevist om, at den blinde dreng på 7 år faktisk var god til at læse.

Selvfølgelig kunne jeg ikke være med til at spille fodbold og flere andre ting sammen med børn i Kolind. Der findes boldspil for blinde, hvor der er en klokke i bolden, så man kan høre, hvor den er. Men det har jeg nu aldrig interesseret mig for, og det hænger jo nok sammen med, at jeg heller ikke var god til det.

Derimod kunne jeg være med til at fiske ligesom mange andre drenge i Kolind. Før jeg begyndte at gøre det sammen med nogle af dem, havde jeg fanget ål, skaller og aborre med min far og hans bror Erik. Sammen med ham kom jeg en søndag hjem og kunne stolt fremvise min første gedde, som vejede 6 pund. Vi havde gæster, og ingen skulle være i tvivl om, at jeg med mine 9 år var en gevaldig fisker.

cid:56488BC8-FAD1-4CBD-B74A-3EFD61D09D67@home

Billedtekst: Ove med den store gedde fanget i Kolindkanalen

Selv om det i dag er svært at forstå, var der den gang mange på min alder, som skød gråspurve og andre fugle med luftgevær, uden at nogen blandede sig i det. Der kunne jeg jo heller ikke gøre mig gældende, hvad jeg nok har været ked af. I hvert fald sagde min far en dag, at jeg nu kunne få lov til noget, som ingen af de andre havde prøvet. Der skulle slagtes en gris, og han tog sin salonriffel, sigtede men lod mig skyde. Der gik heldigvis heller ikke lang tid, før mange af byens børn vidste, at slagterens Ove havde skudt en gris, og jeg var dagens mand i skysovs, som man dengang sagde. For en gråspurv er jo altså ikke helt det samme som en gris.

I næste nummer giver jeg blandt meget andet vidt forskellige eksempler på, hvad der kun kan betegnes som børnemishandling på Blindeinstituttet.

6. Nekrolog over Arne Krogh af Hans Erik Olsen

Da vi som bestyrelse i foreningen Blindehistorisk Selskab i 2016 trådte tilbage, fordi vi mente, at der skulle nye kræfter til, havde vi fået et så godt og betydningsfuldt venskab, at vi ikke kunne sige: “Det var så det, og tak for nu”. Det venskab har vi heldigvis stadig.

Vi, jeg som formand for selskabet, kasserer Arne Krogh, næstformand Inge Gibskov, sekretær Svend Thougaard og redaktør af nyhedsbrevet Karsten Ahrens aftalte derfor, at vi en gang om året skulle mødes til en hyggelig komsammen på Fuglsangcentret i Fredericia, hvilket vi også har gjort, bortset fra corona-året 2020.

Det gjorde vi også i år i dagene 13. – 14. maj, og vi havde lige fået frokost 13. maj, da Arne Leif Nybo Krogh pludselig ikke mere var iblandt os.

Det var en højst ubehagelig oplevelse, men når det så er sagt, så var det godt, at han døde uden lidelser, og også at det skete på Fuglsangcentret, hvor han nød at komme i fulde drag.

Jeg vil i denne nekrolog til selskabets nyhedsbrev fortælle lidt om Arne Krogh, både hvad han betød for foreningerne Dansk Blindesamfunds Amatørteater og Danske døvblinde, men også om de personlige oplevelser jeg gennem 58 år har haft med Arne, hans kone Bente, og efter hun døde med Arnes veninde Linda.

Arne blev født 2. maj 1935, og blev uddannet blikkenslager og rørlægger og arbejdede som smed. I cirka fire måneder arbejdede han på Thulebasen i Grønland i 1957.

To år senere mistede Arne praktisk talt synet, men trods det for ham så store handicap mistede han aldrig humøret.

På en udflugt med Dansk Blindesamfund til Herthadalen ved Lejre, mødte han sin senere hustru gennem 54 år Bente Larsen, der på det tidspunkt havde et rimelig godt syn, men som hun desværre mistede nogle år senere. De blev gift 11. oktober 1961. Bente døde 3. maj 2015, dagen efter Arnes 80 års fødselsdag.

De fandt hurtigt deres fælles passion, der var teater og Arne kom hurtigt med i amatørteatret, hvor han debuterede i Kjeld Abells komedie i 11 billeder, Eva aftjener sin barnepligt.

Arne kom gennem de 45 år han var medlem af Amatørteatret til at betyde fantastisk meget for teatret, men det betød også meget for både ham og Bente. Han havde et stort talent for skuespillet, og udfyldte sine roller på bedste måde, og jeg mener, at han var en af de dygtigste skuespillere, Amatørteatret har fostret gennem de 60 år, teatret eksisterede.

Han udskrev sine roller i punktskrift, indtalte dem på kassettebånd på den måde, han nu syntes de skulle spilles, og lærte så på den måde replikkerne.

Han satte en ære i at kunne sine roller, så det var unødvendigt at give ham suffli, og jeg har gennem årene overværet mange forestillinger, og må sige, at den intention levede både han og Bente til fulde op til.

Et par forestillinger der gjorde virkelig indtryk på mig var da Amatørteatret 18. maj 1968 opførte Svend Rindoms folkeskuespil i fire akter “Fred på jorden”, et skuespil han skrev i 1915, hvor Arne spillede firmaindehaveren Emil Barning af firmaet Barning og Ernst. Rollen som Thomas Ernst blev lige så mesterligt spillet af Niels Eskjær. Det pyntede også på forestillingen at instruktionen blev forestået af Arnes nære ven gennem mange år Erik Faurschou.

Arne medvirkede også i Amatørteatrets sidste forestilling i 2006 hvor man opførte Karl Bjarnhofs Den korte dag er lang nok.

Han var gennem en årrække formand for amatørteatret, og deltog i teaterkurser, optræden rundt om i Danmark sammen med andre teaterforeninger, og det var ved en af disse turnéer, han mødte et ægtepar på Fyn, Niels og Kirsten, hvor han og Bente overnattede, og det ægtepar blev deres venner for livet, og sådan var det med Arne, han spredte glæde og hygge hvor han kom frem. Var man venner med Arne og Bente, glemte ingen af dem nogensinde venskabet.

Ægteparrets børn Lotte og Steffen var gennem nogle år feriebørn hos Arne og Bente i Lyngby, og de var også med i deres dejlige sommerhus i Jyllinge.

Som voksne var det en selvfølgelighed at de var med til de fester Arne og Bente holdt.

Han spillede desuden kabaret, hvor mange af teksterne var skrevet af min far, Ove Olsen. I disse kabaretter havde Arne roller i sketch, monologer og dialoger. Af sketch kan nævnes Du mangler perspektiv Johannes, hvor Lis Klausen var udearbejdende smed, og Arne hjemmegående husmor med barn.

Han medvirkede desuden i Københavnskredsens nytårsrevy 1964, hvor han blandt andet havde en rolle i Et bestyrelsesmøde som menigt bestyrelsesmedlem.

Så vidt jeg husker blev han aktiv i Teaterforeningen Teaterkatten i 1969, hvor han fungerede på lige vilkår sammen med seende skuespillere, og her spillede han teater i godt 45 år, og havde meget glæde af det, og også store roller der. Både Inge og jeg, Karsten og Svend, men også mange andre blinde har gæstet Teaterkatten for at se deres fremragende forestillinger.

En forestilling, der står mejslet i min erindring og hvor Arne havde en kæmperolle var da Teaterkatten opførte Tennessee Williams Kat på et varmt bliktag.

Men allerede 29. september 1967 optrådte Amatørteatret i Teaterkatten, Frederiksborggade 48, København med Friedrich Dührenmatts Fysikerne.

Her spillede Arne sammen med Paul Åved, Niels Eskjær, Inger Sørensen, Edith Nygaard, Bente Krogh, Lis og Knud Klausen, Benjamin Hansen, Bent Ebbe og Hans Olesen. Igen var Erik Faurschou instruktør.

Også her gjaldt det for ham at kunne sine ting, og ved et par lejligheder har jeg været så heldig at få lov til at være ham behjælpelig med at fremskaffe rollemanuskripter.

I 2007 opnåede Arne sin største succes som skuespiller, idet han blev kendt over det ganske land i Erik Clausen-filmen Ledsaget udgang i rollen som Fessor. Filmen kunne ses i mange biografer. Det er en film man heldigvis stadig for rimelige penge kan købe på DVD.

Igennem 40 år var han ansat som typograf på Statens Trykkeri og bibliotek for blinde i Rønnegade 1, København, hvor han stod og trykte bøger, punktblade, noder og kalendere til glæde og gavn for os punktlæsere.

Han var også gennem en årrække cyklist i Tandemklubben af 1971 København, og var blandt andet også med til flere af Dansk Blindesamfunds Solgaveløb.

I perioden 2001-2016 var han kasserer for Blindehistorisk Selskab, en post han bestred med flid og dygtighed. Der var altid til hvert bestyrelsesmøde udarbejdet et perioderegnskab så vi kunne få status på de likvide midler, og det var ham magtpåliggende, at det lå både i punkt og sort, og at der ikke måtte være fejl i tallene, og det var der aldrig.

Jeg blev inddraget i selskabets bestyrelsesarbejde i 2005, og nåede altså gennem 11 år at have den store lykke at få lov til at arbejde sammen med Arne. Han som kasserer, jeg først som suppleant og siden gennem 9 år som formand for selskabet.

I 1963 blev min far Ove Olsen ansat på Statens bibliotek og trykkeri, hvor han dels kontrollyttede bånd, men også passede omstillingsbordet og pakkede lyd- og punktbøger, der skulle sendes ud af huset.

Fra 1964 og til fars ansættelse sluttede i 1971, var jeg af og til med ham på arbejde, og hver gang skulle jeg da op i trykkeriet og hilse på min ven, Onkel Arne.

En af de første gange jeg mødte Arne var hos dem i Lyngby, hvor der var en del teaterfolk samlet, og derfor også mine forældre.

Arne sagde til mig: “Kom og gyng i onkel Arnes skæg”, og det var jo en glæde for mig, at han ville lege og pjanke med børn på den måde.

I 1977 var jeg så heldig at komme i praktik på Statens trykkeri hos Arne. Uden ledelsens vidende fik jeg lov til at være med til at trykke radioprogrammet og medlemsbladet på den store Heidelberg trykkemaskine, og et par dage stod jeg selv og trykte noder ved den lille Victoriapresse.

Pludselig kom administrator Gunnar Reisler ind ad døren og bemærkede, at det, at jeg stod ved trykkemaskinen ikke var tilladt, og det ved De godt, Krogh. Arne undskyldte og sagde, at det ikke skulle gentage sig. Men da Reisler var gået sagde Arne: “Så kører du nodetrykningen igen”. Det var da at vise mig tillid.

På mine forældres ferier på feriehjemmet i Hobro, var det ofte tit sådan, at Arne og Bente var med på disse ferier, og det var en fornøjelse at være sammen med dem. Jeg husker mangen en aften ved keglebanen og i pejsestuen, og det var sådan, at der var to hold keglespillere, og når de skulle vælge holdkaptajn, stod valget altid mellem min far og Arne.

Når det om formiddagen var godt vejr, stod Arne som regel i spidsen for at arrangere en rask fodtur til købmanden i Skellerup, en tur på godt 10 kilometer tur-retur, hvor de voksne fik en øl i købmandshaven og vi børn fik sodavand eller is. Vi var mange, der gik med på de ture. På disse ture gik jeg altid med Arne, for vi talte så godt sammen.

Mangen en eftermiddag lånte far og Arne feriehjemmets robåd Tine, og så gik turen fra feriehjemmet til Lystbådehavnen i Hobro, hvor arrangørerne selv sad ved årerne. Af og til allierede de sig med styrmanden Frank. En gang imellem fik jeg da også lov at sidde ved rorpinden under kyndig vejledning af Onkel Arne. Her fandt de så et listigt sted, og de fik en bajer, og vi unger fik en appelsinvand på deres regning.

En gang blev det et frygteligt tordenvejr og vi søgte havn, men måtte lade båd være båd, og så tage en taxa tilbage til feriehjemmet. Båden hentede vi så næste dag.

Min far og Arne arrangerede altid den sidste dag, inden vi skulle hjem fra ferie, en udflugt. Turene gik til Mariager, Klejtrup Sø og Rebild Bakker.

Gennem mange år holdt Arne og Bente ferie på Skælskør Folkehøjskole. Det var ophold, der var arrangeret af Dansk Blindesamfund.

Her fik de et meget nært venskab med lærerparret Ellen og Bernt Pedersen.

Når vi besøgte dem i deres sommerhus i Jyllinge, hvor vi af og til overnattede, var det en lykke for os unger at spille ringspil, og der var Arne selvfølgelig også med.

Arne og Bente besøgte naturligvis også mine forældre på Becksvej i Køge, og efter vores hus havde fået tilbygning i 1968, holdt far og mor en havefest, hvor der var over 50 mennesker med til indvielsen, mange af dem var fra Amatørteatret.

Når de var på weekend hos os, viste min far lysbilleder, og for at Arne bedre kunne få noget ud af billederne skulle han se dem fra bagsiden af lærredet.

Ved flere lejligheder har jeg først sammen med mine forældre, siden med min kæreste Inge deltaget i nogle rigtig flotte og må jeg have lov at sige, velarrangerede familiefester. Der var ofte arrangeret underholdning, og der var en toastmaster, der ledte slagets gang.

Vi er altid som synshandicappede blevet fuldt respekteret af Arnes familie, og det er en glæde for både Inge og jeg i dag at tænke på.

Allerede som barn havde jeg en stor respekt for Arnes stærke og viljefaste karakter, og på en af vore ferier i Hobro, en dag efter at min mor havde skældt mig ud, sagde jeg til Arne og Bente: “Bare I var mine forældre”. Det var selvfølgelig kun ment i nuet, men det er helt nagelfast, at jeg op gennem alle årene følte det sådan, at Arne var min far, så det var med store betænkeligheder, jeg sagde ja til at være formand for Blindehistorisk Selskab, for jeg skulle absolut ikke bestemme over min far.

Jeg ved Arne satte stor pris på den udmelding, for det har vi tit talt om, men gennem hele min formandsperiode følte jeg aldrig, at jeg kom til at bestemme over ham.

Vi har gennem årene holdt mange hyggelige bestyrelsesmøder hos Bente og Arne på Abildgaardsvej, og jeg følte det sådan, at jeg var i rigtig god stemning, når jeg tog toget fra Virum og hjem til Herfølge.

Når bestyrelsesmøderne blev holdt i Virum, hentede og fulgte Arne os sammen med hunden altid til og fra stationen.

Jeg lod mig råde og vejlede af ham og den øvrige bestyrelse, og det har givet mig så meget ballast her i mit senere liv.

Blandt meget lærte Arne mig at være konsekvent, og stå fast på den holdning man har til dette og hint.

På hjemmefronten fungerede Arne rigtig godt. Han sørgede for at få vasket tøjet, og stod da også af og til for tilberedningen af de kolde og varme måltider.

Da Arne stoppede med at være kasserer i Blindehistorisk Selskab, gik han med liv og sjæl ind i arbejdet i Danske døvblinde, hvor han fungerede som erfagruppeleder.

Samtidig var han telefonven, og på den måde lærte han sin nye veninde Linda Knudsen fra Ringsted at kende. Et hjertens godt menneske også, og de nåede at have fire gode og lykkelige år sammen.

Jeg vil slutte med at sige, at jeg priser mig lykkelig og glad for gennem 58 år at have hørt til Arnes indre vennekreds, og når vi var sammen eller under vore ofte lange telefonsamtaler, fik vi vendt mangt og meget.

Arne havde ligesom jeg et hjerte der bankede for cykelsporten og fodbolden, og det fik vi mange hyggelige samtaler om også. Vi glædede os, når det gik godt for Lyngby, og det modsatte når de tabte.

Mine tanker går selvfølgelig til Linda og til Arnes familie, og jeg ved med mig selv, at jeg ofte vil tænke på Arne som det favnende og kloge menneske Arne var.

Æret være Arnes minde.

7. Omtale og anmeldelse af Leif Martinussens “Orgelkalender, orgelmusik til kirkeåret”, ved Poul Lüneborg og Monica Papazu.

I selskabets bestyrelse har Leif Martinussen gennem nu mange år varetaget hvervet som 1. suppleant. Det betyder imidlertid ikke, at han kun deltager i arbejdet på opfordring. Han yder en stor indsats både indenfor bestyrelsen og udenfor denne.

Senest har Leif Martinussen i dette forår udgivet en orgelkalender, som her skal gives en kort omtale i form af forordet til udgivelsen og en anmeldelse Af Monica Papazu.

Forord

Udover enkelte nye satser er orgelmusikken i dette hæfte hentet fra min 43 år lange ansættelsesperiode i Allehelgens Kirke i København fra 1970 til 2012. Kirken med Marcussen-orglet fra 1932 (i 1982 ombygget af Frobenius & Sønner) og kirkerummets fornemme akustik, har gennem årene inspireret mig bl.a. til at komponere en mængde musik, der relaterer sig til kirkeåret. Det er mig en glæde at kunne præsentere et udvalg af disse i denne orgelkalender.

Denne orgelkalender bliver en pendant til de fra Edition Egtved tidligere udgivne Salmekalender 1, 2 og 3, der indeholder 39 salmemelodier med akkompagnement til tekster fra K.L. Aastrups 133 Evangeliesalmer, der udkom på Gads Forlag 1969. Salmer for solo (eller unisont kor) og orgel. Min intension er her at udtrykke en fra teksten afledt grundstemning i et lyrisk præget klangbillede.(Edition Egtved: 22 salmer MF 406, 10 salmer MF 534 ,7 salmer MF 586).

Nærværende hæfte præsenterer orgelkoralbearbejdelser i mange forskellige former og udtryk, der tager udgangspunkt i kirkeårets forløb og kirkelige karakter.

Imellem orgelstykkerne finder man en enkelt salmemelodi med orgel-akkompagnement. Teksten hertil er skrevet over evangelieteksten til 5. søndag efter helligtrekonger (I), men salmen kan benyttes i hele kirkeåret som motet eller lignende.

Postludiets undertitel er opstået efter det havde “været på rejse globalt” med opførelser i Europa, Sydamerika, Sydafrika og New Zealand, oftest spillet af min ven, den ungarske orgelvirtuos Lásló Attila Almásy, til hvem jeg har tilegnet orgelværket Templomi orgona, opus 42 fra 2017, hvis anden sats, Cantabile, her indgår som intermezzo. Af andre navne skal her tilføjes den polsk/ franske orgelvirtuos Lidia Ksiazkiewicz.

Leif Martinussen, 2021

www.leifmartinussen.dk

ANMELDELSE

ORGELMUSIK FRA EN MESTER I DEN KORTE FORM

Med Mixtur-samlingen Orgelkalender – orgelmusik til kirkeåret får man 13 af Leif Martinussens bedste stykker, som i de fleste tilfælde knytter sig til kirkeårets højtider.

Af Monica Papazu

Leif Martinussen, som i mange år har glædet landets organister og menigheder med sine fine kompositioner, har nu offentliggjort sin “Orgelkalender”, som er en frugt af hans 43 år som organist ved Allehelgens Kirke i København. Det er en ægte Martinussen-samling med udvalgt musik, som er grundig gennemtænkt, raffineret og effektfuld.

Samlingen består primært af 13 velkonstruerede og stemningsfulde stykker; som følger kirkekalenderen fra advent til allehelgen, og som er sat i en festlig ramme. I begyndelsen: Præludium i d-mol, som ud fra et simpelt motiv skaber et indtryk af tillidsfuld og glad barnetro; i afslutningen: den virtuositetskrævende, dansende Flying Toccata.

De 13 stykker er refleksioner over nogle af kirkeårets repræsentative salmetekster og melodier. Satserne et med én undtagelse, af små dimensioner (1-2 sider), hvilket gør dem velegnet som henholdsvis præludier og forspil. Leif Martinussen er en mester af den korte form, hvor meget kan siges med få noder.

Billedtekst: Leif Martinussen, Orgelkalender, Forlaget Mixtur 2o2o, 36 sider, 199 kr. på noder.dk

Her er nogle eksempler. Den valgte salme for jul er den folkekære Dejlig er jorden. Behandlingen er bemærkelsesværdig: Et orgelpunkt i pedalen, som varer hele stykket igennem; cantus firmus i venstre hånd; i højrehånd: et harmonisk broderi med de første fraser fra Julen har englelyd i sopran, hvilket er et billede på, at julesangen kommer oppefra. Sammensætningen af de to melodier tjener desuden til at understrege den tekstmæssige lighed mellem de to salmer; som har “paradis” som nøgleord og fortæller om engleskarernes sang, som menneskene slutter sig til. Orgelpunktet virker som et symbol på evighed, hvor den jordiske og den himmelske menighed smelter sammen.

Som salme for fasten finder vi her Hil dig, Frelser og Forsoner med Thomas Laubs inderlige melodi, som ved sin modale stemning og sin vekslende taktart (hemiol) foregriber passionens Jesus, dine dybe vunder. Ligheden mellem de to melodier sætter lidelsestemaet og den tekstmæssige sammenhæng i relief: “Jesus, dine dybe vunder” er en naturlig fortsættelse af “Dog jeg tror, af dine vunder / væld udsprang til stort vidunder”. Leif Martinussens komposition er enkel: Laubs frygisk-farvede melodi folder sig ud i sopran, understøttet af nedadgående kromatismer – barokkens lamento-gang – i de nederste stemmer. Afslutningen er en ustabil akkord i anden omvending som tegn på, at fasten er indledning til og forberedelse for påsken.

Opstandelsens fejring markeres ved en brillant, tre sider lang sats over Krist stod op af døde med den førreformatoriske melodi, som høres i alle stemmer; fra jordens dyb til himlen.

Disse få eksempler må tjene som en varm anbefaling af Martinussens liturgiske orgelstykker.

8. Nyt om medlemmer, af Poul Lüneborg.

Der er grund til at notere sig nogle markante begivenheder for 2 af selskabets medlemmer:

1. Kaj Cramer rundede den 6. maj 2021 90 år.

Dansk Blindesamfunds hovedbestyrelse påskønnede på sit møde den 11. september 1999 Kaj Cramers mangeårige indsats. Han blev ved den lejlighed tildelt foreningens hæderstegn, som den 3. modtager af denne udmærkelse. I anledning af jubilæet er der grund til at gentage begrundelsen for denne hædersbevisning. Begrundelsen lød:

Kaj Cramer har i perioden 1. september 1971 til 31. december 1998 ydet en uvurderlig indsats som foreningens hovedkasserer. I den forbindelse skal særligt fremhæves følgende:

  • I de mere end 27 år Kaj Cramer fungerede som hovedkasserer, blev foreningens økonomiske forhold gennemorganiseret på en måde som har aftvunget stor respekt såvel blandt foreningens medlemmer som generelt i det danske samfund.
  • Kaj Cramer vil blive husket som den hovedkasserer der forestod bygningen af fire plejehjem, to boligejendomme, ombygningen af hovedkontoret på Thoravej samt opførelsen af Fuglsangcentret.
  • Kaj Cramer repræsenterede på fornemmeste vis Dansk Blindesamfund i utallige møder hos advokater og i skifteretter. Denne indsats har skabt stor respekt om foreningens måde at forvalte betroede midler på og har bidraget til, at mange har ønsket at betro Dansk Blindesamfund betydelige testamentariske gaver.
  • Hovedkasserer Kaj Cramer havde, uanset de mange arbejdsopgaver som hovedkasserer, altid tid til at lytte til det enkelte medlems problemer samt energi og vilje til at yde en håndsrækning til enhver, der henvendte sig til ham.

Kaj Cramer bebor i dag en bolig i det nye Solgavehjem i Valby – Følagercentret. Den runde fødselsdag blev markeret ved en sammenkomst den 7. maj hos fysioterapeut Inge Jørgensen, der er en af hans bekendte fra deres tid som elever på Blindeinstituttet i1950-erne. Flere deltagere i denne markering nævnte, at sporene fra Kaj Cramers indsats som hovedkasserer fortsat kunne spores i Dansk Blindesamfunds økonomisk/administrative system, selv om at det er mere end 20 år siden han forlod posten.


I Blindehistorisk Selskab ønsker vi Kaj Cramer tillykke med den runde fødselsdag og glæder os over at han stadig er et aktivt interesseret medlem i indsatsen for at udbygge kendskabet til blindes historie.

2. Hans Rasmussen modtog tirsdag den 11. maj 2021 Gentofte kommunes ældrepris 2020

På kommunens hjemmeside den 21. april 2021 kunne man læse:

“Den tidligere mangeårige formand for Handicaprådet får Ældreprisen 2020 for sit store engagement for at sikre gode forhold for alle borgere.

Få har som Hans Rasmussen arbejdet utrætteligt for at sikre gode forhold for alle borgere i Gentofte Kommune: Hvad enten det gælder adgangsforholdene for gangbesværede til kommunens bygninger, tilgængeligheden af kommunens hjemmeside eller at give borgere med funktionsnedsættelser gode muligheder for et aktivt fritidsliv, har Hans Rasmussen med stor sandsynlighed haft en finger med i spillet.

Derfor tildeler kommunalbestyrelsen den tidligere mangeårige formand for kommunens handicapråd, Hans Rasmussen, kommunens Ældrepris 2020.

Hans Rasmussen, der er født med et synshandicap, flyttede til kommunen i 1990 og engagerede sig straks i arbejdet i lokalafdelingerne for Danske Handicaporganisationer og Dansk Blindesamfund. I 2006 var han med til at danne kommunens handicapråd, der fortsat arbejder tæt sammen med kommunen. Hans Rasmussen var i mange år også formand for handicaprådet og er i dag, selvom han er gået på pension, fortsat suppleant i rådet, ligesom han stadig er formand for Danske Handicaporganisationer Gentofte.

Oprindeligt skulle prisoverrækkelsen have fundet sted i december sidste år, men på grund af coronapandemien har ceremonien været udskudt.”

Borgmester Hans Toft forestod tirsdag den 11. maj 2021 overrækkelsen af ældreprisen på Gentofte Rådhus. Ud over æren fulgte skulpturen “Pas på de små” og er fremstillet af Hans Bølling, Gentoftekunstneren 2020.

Skulpturen består af en and og 4 ællinger drejet i teaktræ og placeret på en 58 cm træplade i eg,

Figurernes hoveder kan drejes fra side til side. Sammen med borgmesterens flotte og meget velmente tale fik Hans Rasmussen en kæmpe buket blomster og et guldindrammet diplom 40 x 32 cm stort.

Til prisoverrækkelsen havde Hans Rasmussen inviteret 14 repræsentanter for de forskellige afdelinger i kommunen, som han som formand for Handicaprådet gennem årene havde samarbejdet med.

“Fakta om Ældreprisen

Gentofte Kommunalbestyrelse besluttede i 1994 at uddele en Ældrepris én gang årligt til en person eller en gruppe af personer, der har ydet en ekstraordinær indsats i arbejdet for Gentofte Kommunes ældre. Med prisen følger, udover anerkendelsen, et værk af årets Gentoftekunstner.”

I Blindehistorisk Selskab kender vi Hans Rasmussen for hans store viden og erfaring på det informationsteknologiske område og fra hans engagement som tillidsmand indenfor Dansk Blindesamfund, hvor han gennem et langt liv har beklædt utallige poster. For tiden er han fortsat medlem af foreningens hovedbestyrelse som formand for foreningens uddannelses- og beskæftigelsespolitiske udvalg.

I Blindehistorisk Selskab ønsker vi Hans Rasmussen tillykke i anledning af anerkendelsen af hans indsats i Gentofte kommune, som tildelingen af den fornemme pris er udtryk for.

9. Bestyrelsens kontaktoplysninger

Formand Poul Lüneborg

Kålundsvej 6A

3520 Farum

Tlf. +45 44 95 04 72 Mobil +45 23 31 05 21

Mail: poul.luneborg@gmail.com

Næstformand René Ruby

Jagtvej 14A 2. tv.

2200 København N

Mobil +45 29 93 09 69

Mail: rene.ruby@parkmail.dk

Kasserer Ole Brun Jensen

Skovgårdsvænget 168

8310 Tranbjerg J

Tlf. +45 86 72 55 72 Mobil +45 40 62 11 23

Mail: ole@obj.dk

Redaktør Rita Cicilie Varmby

Følager 13 5.sal lejlighed 501

2500 Valby

mobil +45 61 15 02 23 Mobil +45 21 43 02 23

Mail: rcvarmby48@gmail.com

Sekretær Thorvald Kølle

Clermontgade 29. st. th.

4000 Roskilde

Mobil +45 22 78 18 27

Mail: thorvald@cool.dk

1. suppleant

Leif Martinussen

Bryrupvej 55

2770 Kastrup

Mobil +45 23 26 45 52

Mail: mail@leifmartinussen.dk

2. suppleant

Lena Bang

Solnavej 19, st. th

2860 Søborg

Tlf. +45 39 67 00 67 Mobil +45 20 41 88 67

Mail: lenabanglb@gmail.com

Sporten for blinde i Danmark. Leif Martinussen, memoirer

Min tilknytning til sporten for blinde

Memoirer v/ organist, kantor, komponist Leif Martinussen.

___________________________________________________________________________

Forord:

Synshandicappede børn og unge har, ligesom andre børn, også haft glæde ved udfoldelse af fysisk aktivitet, der være sig i leg, småløb m.m. Bare dette med at kunne bevæge sig frit og føle

en kropslig glæde, fører efterhånden til mere konkret udfoldelse. Det Kgl. Blindeinstitut ved Kalundborg – en institution for børn op til konfirmationsalderen – gav elever rig lejlighed til at dyrke aktiviteter såsom gymnastik, svømning, atletik og dans, og for svagsynede tillige fodbold og bordtennis.

Indhold:

1956: Min ankomst til Det Kgl. Blindeinstitut i København. Idrætsaktivitet på Blindeskolerne, der

står for at arrangere stævner og bekoster disse. Samarbejde med de øvrige nordiske landes

blindeskoler (afviklet på de nationale stadions):

1961 Stockholm, NM Atletik og Svømning.

1962 Oslo, NM Atletik og Svømning.

1963 København, NM Atletik og Svømning.

1964 Helsinki, NM Atletik og Svømning.

Sportssamarbejde med tyske byer, – og stævner i København:

1965 september: Stuttgart, Atletik.

1966 forår: København, Atletik og Rollball.

september: Stuttgart, Atletik og Torball (Goalball).

1967 forår: København, Atletik og Torball.

september: Stuttgart, Atletik Hold-4 kamp, Torball, Rollball.

1968 september: Stuttgart, Atletik, Hold-4 kamp, Torball.

1969 forår: København, Atletik, Hold-4 kamp, Torball.

september: Stuttgart, Rollball.

1970 maj: Berlin/Vest, Atletik og Rollball.

juni: København, NM i Atletik og Svømning.

Dansk Blindesamfund anbefaler blinde sportsudøvere at opretter sportsklubber:
Landsforeningen af Vanføre Indkalder til et møde med henblik på at skabe et
handicap-idrætsforbund i Danmark.
december: Oslo, møde i Nordisk Idræts Komite for Blinde (NIK f. Bl.)

1971 Tiltag til dannelse af handicap-idrætsforbund i de nordiske lande.

I Danmark stiftes Dansk Handicap Idræts Forbund (DHIF) den 31/10 i Vejlby-Risskovhallen.

1972 august: Helsinki, NM Atletik og Svømning, ledermøde.

december: København, møde i NIK f. Bl. med DHIF.

1973 oktober: Stockholm, møde i handicap-idrætsforbundene.

1974 september: Stockholm, NM Atletik og Svømning.

november: Oslo, møder i NIK f. Bl. og handicap-idrætsforbundene.

1975 april: Stockholm, møde med handicap-idrætsforbundene.

september: Stuttgart, Rollball.

november: Helsinki, møde i NIF f. Bl. og handicap-idrætsforbundene.

1976 maj: Bonn, Tyskland, Goalball jubilæumsstævne.

juni: ”Vöcklemarkt” Østrig, VM i Goalball for Herrer.

juni: Oslo, NM Atletik og Svømning.

august: Toronto, Canada, Para-Olympiske Lege.

1977 august: Poznan, Polen, 1. European Sports Games for the Blind, Atletik, Svømning, Rollball. 1978 maj: Berlin, Atletik, Svømning og Torball, Jubilæumsstævne.

juni: København, NM Atletik og Svømning.

1979 februar: Stockholm, møder i NIK f Bl. og Nordisk-HIF.

1980 august: Beitostølen, Norge, ”Ridderlekene”, Atletik.

november: Langenhagen, Hannover, Tyskland, Torball (herefter benævnt Goalball).

1981 august: Fulda, Vest-tyskland, 2. European Sports Games for the Blind, Atletik, Svm., Rollball.

1983 maj: Greve Hallen, Goalball for Damer.

1985 sommer: Calgary, Canada, World Cup, Goalball for Herrer.

1986 august: Rom, Europeans Games for the Blind, Atletik.

1988 oktober: Seoul, Sydkorea, Paralympic Games.

1992 september: Barcelona, Spanien, Paralympic Games.

1994 marts: Lillehammer, Norge, Paralympic Winter Games.

1996 august: Atlanta, USA, Paralympic Games.

1989: Gymnastik- og idrætsleder J.P. Svennesens erindringer fra perioden 1958-1980.

Tirsdag den I4. august 1956 tager jeg hul på en ny epoke i mit liv. Efter at have tilbragt 4 år på Det Kgl. Blindeinstitut i Kalundborg oprinder dagen, hvor jeg nu flytter til København til adressen Kastelsvej 60 på Østerbro. Området er en mindre park, i hvis midte en firlænget bygning i senitaliensk renæssance fra 1958, træder frem. En smuk bygning, der dog udefra godt kan se lidt tung og knugende ud. Selve indgangspartiet har en portåbning, hvor der på hver side er placeret 2 siddende statuer. I haven foran bygningen er der, udover en stor plæne med spredte træer også en stor ellipse-formet flisegang, der indbyder til traveture i dette åndehul på Østerbro. Og nær krattet til Kastelsvej er der placeret en pæl med et påmonteret ringspil, der er meget populært. En lang kæde påmonteret 3 jernringe skulle sættes i sving hen imod pælen og ramme en krog, hvilket ikke var helt let, men det kunne læres. Her søger man ofte hen til i frikvartererne for at spille og sludre.

Dagene mandag til fredag indledes med morgengymnastik kl. 8 frem til 8.35, hvorefter vi kunne nå et bad og omklædning inden vi skulle til morgensang i festsalen 8.50. Gymnastiklærer Alfred Rye (ansat i 1941), er en rar ældre herrer, der har et godt tag på alle os drenge. Der skulle være disciplin men på en respektfuld måde. Fra 1945-50 leder han sportsaktivitet, der indbefatter svømning, gang og gymnastik og lidt atletik, hvor man kunne tage idrætsmærker, der ofte resulterede i diplomer. Denne aktive gruppe havde dannet en klub med navnet “Olympia”.

Nogle gange kunne Alfred Rye finde på at sige: ”I dag skal vi i stedet for gymnastik gå en tur og få lidt frisk luft”. På tilbagevejen rundede vi så altid Bager Nagel, hvor han købte kager til os med hjem til omklædningsrummet. Engang sagde han også til os: ”Som I ved, har jeg også gymnastik med brandmændene på Østbanegade Brandstation, – hvor mange af jer spiller skak? Det lyder godt, – så skulle vi ikke sætte et hold på 10 skakspillere og lave en aftale med dem”. Det skete, så vi mødte op, spillede skak og stationen bød på kaffe med kage. Vi undgik brandudrykning i de timer. Vi tabte, men det blev en fin aften. Senere bliver holdet inviteret hjem til Alfred Rye privat, hvor hans kone gav middag, – lige noget for os drenge. Samtidig skulle vi denne aften hører radio fra OL i Melbourne i Australien, hvor Danmark fik guld i sejlsport ved Poul Elvstrøm. Præmieoverrækkelsen med nationalmelodi hørte vi så i radioen. Da ”Kong Kristian” så blev intoneret sagde Rye til os: ”Op at stå drenge”, vi røg op fra stolene og stod strunk og følte national stolthed i disse øjeblikke.

Den første weekend i september i 1956, har instituttet den traditionelle fællestur for alle ned til Borrevejle Vig ved Roskilde Fjord. Lørdag formiddag den 1/9 ruller 2 store røde busser af sted, godt proppet af elever fra skoleklasserne og en ikke ringe del af lærerstaben. Stedet, der ligger ned mod vigen, er en slags vandrerhjem, der også besøges af forskellige sportsforeninger, for her er et lille stadion, hvor omkring der en knap 400 m lang løbebane. Vi indkvarteres i nogle store træbarakker med store sovesale. Vi er forventningsfulde og ser frem til denne sommertur hertil. Vi er alle oplagte, er fuld af energi og gåpåmod, – der skal ske noget og opleves noget. Vores hverdag på Kastelsvej 60 er jo ret afsondret fra den ydre omverden, da alle vores daglige funktioner – skole, arbejde m.m. – befinder sig bag de tykke mure. Vi går så rundt på det store område og lokaliser os, træner lidt på stadion – og for nogles vedkommende – foretages der små ture i bådene ud på den lavvandede vig. Ved aftenens arrangement bydes der på mad og kaffe, hvorunder folketingsmand, den radikale Jørgen Jørgensen fra Lejre er til stede og holder et foredrag for os. Efter denne aften går der lang tid før der bliver helt ro i de store sovesale.

Sø 2/9 morgen er vi oppe kl. 7, hvor der kort tid efter er fælles morgengymnastik ude på den store plæne. Herefter er der flaghejsning. Her får jeg lov til at hejse flaget til tops mens alle synger den valgte morgensang. Over middag finder så det traditionelle idrætsstævne sted oppe på stadion, der er placeret lidt højere i terrænet. Udover konkurrencer i forskellige spring er der også det lange 400 m løb. Det hele afsluttes med en fodboldkamp, hvor 2 spændende udvalgte hold skal banke hinanden. Holdenes navne var Egypten og USA, hvor USA vinder 3-0. (Formentlig opkaldt efter den såkaldte Sues-krise samme år). Der er 10 der stiller op til 400 m løbet, også jeg, så denne dag får jeg mit første indtryk af atletik her blandt de nye venner i København. Om aftenen er der fest med underholdning og dans. Før sengetid er vi nogle stykker, der går en aftentur på et par kilometer.

Ma 3/9 Igen morgengymnastik, der denne gang foregår oppe på stadion. Herefter henter busserne os tilbage til Østerbro.

Lige før starten af 400 m løbet. Deltagere (fra venstre) Svend Åge kristensen,

Kurt Petersen, Vilhelm Rütz Jensen, Ejlif Hjort Johansen, Thorkild? og jeg selv.

Tidtager er pianisten Egil Harder, (som jeg få år senere får som klaverlærer)

Opløbet: Leif i tiden 1.01,5 min., herefter Kurt, Svend Åge, Vilhelm, Ejlif.

Alfred Rye stopper i 1958 og hans aftager bliver J.P. Svennesen, officer af reserven, der læste til lærer på aftenseminarium. Han finder hurtigt genklang i sin ansættelse på Instituttet, så udover gymnastik (og svømning i Øbro-Hallen lørdag formiddag) er vi i årets lyse tid, udenfor i haven, til lidt løb og atletik. Der er så gymnastik på plænen, hvorefter vi går over i et hjørne af haven (der senere bliver indhegnet og får navnet ”hønsegården”), hvor der er en lang løbebane frem til en sandgrav, så der kunne trænes i spring og kuglestød. Det udvikler sig til at skolen efterhånden får oparbejdet en lille dygtig sportsgruppe, der efterhånden fører til starten på et nordisk idrætssamarbejde i atletik og svømning mellem de 4 nordiske landes blindeskoler fra hovedstæderne. Et afprøvet stævne i Stockholm i 1961 fører til, at de næste stævner planlægges til afvikling i i Oslo 1962, i København 1963 og Helsinki 1964, og med håb om placering på nationalstadions. (Dette sker og med massemediernes bevågenhed).

12-13/8 1961 NM i Atletik og Svømning, Stockholm

DK-hold: svagsynede (sv.s.): Ernst Lundorff, Ejlif Hjort Johansen, blinde (bl.): Kurt Nielsen

Om stævnet:

Et forsøg, der forhåbentlig kunne indlede en nordisk turnus for idræt. Synsgrænsen var her 3/60 hvilket forhindrede svagsynede med et syn over 3/60 i deltagelse. Danmark bliver nr. 4. I et begrænset deltagerfelt klarede de sig godt. Ejlif får 7 præmier. Leder: J.P. Svennesen.

16-17/6 1962 NM i Atletik og Svømning, Oslo

10 sportsfolk + ledere fra hvert land.

DK-hold: sv.s.: Ernst Lundorff, Ejlif Hjort Johansen, Niels Ove Jørgensen, Jørgen Bjerring Sørensen, Jens Mogens Jensen, Leif Martinussen, Karin Beck Petersen, bl.: Hans Rasmussen,

Birte Jørgensen, Kirsten Kristoffersen. Ledere: J.P. Svennesen, Fr. I Stangerup.

Forsiden til det flotte stævneprogram.


De 4 landes hold til det første officielle NM for blinde og svagsynede.



Det danske hold + de 2 ledere på Bislett Stadion i Oslo.




Niels Ove i st. højdespring. Huseby off. skole, – stedet hvor vi bliver indkvarteret.

Avisen “Morgenposten bringer dette foto fra 100 m løbet, Niels Ove til højre.



Med svævebane op til “Kongens Udsikt”. Leif, Karin, Ejlif og Niels Ove

Om stævnet:

Indkvartering på Huseby off. Skole, institutionen, der svarer til instituttet på Kastelsvej. Sightseeing, og så træning på skolens lille sportsplads. (Norsk sommertid kl. 19 = kl. 18 dansk tid.)

Et professionelt opsæt. Adgangskriteriet havde flyttet synsgrænsen, så der nu også kunne deltage svagsynede. Holdet havde fået udleveret røde dragter, korte hvide bukser og røde bluser + gummisko, løbesko, pigsko. Dette med, at der på trøjens ryg stod DANMARK, fik os til at ranke ryggen ekstra meget.

Nationskonkurrencen med regelsæt:

Herrer: Holdet skal bestå af mindst 2 100 % synsskadede (blinde).

Holdet kan stille med op til 3 i hver disciplin, hvoraf 2 tæller i pointberegningen med henh. 9, 7, 6, osv. For de blinde i 60 m løb, kan kun 2 deltage og kun 1 tæller. Pointberegningen er her 5,3, 2, 1.

I disciplinerne kuglestød, længdespring uden tilløb, og i 100 m brystsvømning skal mindst 1 af de 3 deltagere være blind.

Damer: Kan stille med 3 deltagere. Pointberegningen er som hos herrerne.

Disciplinramme:

Atletik Herrer: 100 m og 1.000 m løb. højdespring, længdespring og trespring uden tilløb. kuglestød. (ved stående spring menes afsæt med samlede fødder. Hvis man forud for selve springet bevæger fødderne, medfører det diskvalifikation af det konkrete spring.) Officials på stadion var meget professionelle til opgaven. Alle stående øvelser var specielt konstrueret for blinde og svagsynede.

Svømning Herrer: 50 m fri, 100 m brystsvømning, 3 + 50 m fri stafet.

Atletik Damer: 60 m løb. længdespring uden tilløb, slyngbold, kuglestød.

Svømning Damer: 50 m fri.

(Antallet af discipliner øges, eller ændres, ved de kommende stævner)

Lø 16/6 Bislett Stadion med officiel åbning. Norsk radio og TV er her. Indmarchen med rækkefølgen Danmark, Sverige, Finland, Norge træder ind på midten og danner en lang lige række. DK med numrene 1-10. Vi er forventningsfulde og noget benovede over dette internationalt kendte atletikstadion. Herefter holder Kong Olav sin tale og erklærer mesterskaberne for åbnet. Som en gestus til sportsfolkene går kongen så hen og hilser på hver og en. Et orkester forøger stemningen og kaster glans over dette sceneri. Vi lytter, er lidt nervøse, for nu skal vi i gang. Da kongen nærmer sig det danske hold, træder holdet et skridt frem og J.P. Svennesen knalder hælene sammen, hvilket tydeligt høres. Tæt på disse hæle havde Svennesen placeret en lille båndoptager, der kunne optage denne festlige indledning.

Sø 17/6 Afvikling af de resterende discipliner i atletik og konkurrencerne i Togata Badet. DK vinder både atletik og svømning, og får flotte pokaler med hjem.

Slutresultat: Danmark 120 p. Finland 98,5 p. Sverige 83 p. Norge 79 p.

De helt store triumfatorer bliver Niels Ove Jørgensen og Karin Beck Petersen.

Erindringsgaven til alle deltagere: et lille norsk flag på en flagstang i Sterlingsølv.


DK-resultater: Atletik, Herrer sv.s.:

100 m løb nr. 1 Niels Ove 12,0 sek. nr. 3. Leif 12,3 nr. 5 Jens 12,8. 1.000 m løb nr. 3 Jens 3.03,7 min. Højdespring nr. 2 Niels Ove 1,34 m. Længdespring nr. 1 Niels Ove 2,87 m.

Trespring. nr. 1 Niels Ove 8,41 m, nr. 3 Ejlif 8,41 m.

Svømning: 50 m fri nr. 1 Niels 0ve 36,8 se0 m bryst nr. 2 Jens 1.41,5 min.

3 + 50 m stafet nr. 1 (Jens, Ejlif, Niels Ove) 2.00,8 min.

Atletik, Damer sv.s.:

60 m løb nr. 1 Karin Beck 9,7 sek. Slyngbold nr. 1 Karin 30,64 m, nr. 2 Birte Jørgensen 28,63 m.

Længdespring nr. 1 Karin 2,04 m. Kuglestød nr. 2 Karin 6,50 m. Svømning 50 m fri nr. 1

Slutresultat: Danmark 120 p. Finland 98,5 p. Sverige 83 p. Norge 79 p.

Afslutningsfesten bliver afholdt i skolens store festsal. Da Niels Ove og jeg havde et par års

erfaring – med trommer og bas – i spil til dans og med kendskab til jazzmusik -, får vi lov til at spille med i skolens orkester, hvilket vi havde meget lyst til. Resultatet blev dog ikke som vi havde håbet, da trommesættet og bassen ikke rigtig passede til os.

22-23/6 1963 NM i Atletik og Svømning, København


2 af de 4 landshold på række ved åbningen på Østerbro Stadion, i baggrunden Øbrohallen.

10 sportsfolk + ledere fra hvert land.

DK-hold: sv.s.: Ejlif Hjort Johansen, Niels Ove Jørgensen, Jens Mogens Jensen, Leif Martinussen, Karin Beck Petersen, Elin Andersen, bl.: Poul Erik Meincke, Kurt Nielsen, Hans Rasmussen, Karen Marie Pedersen. Leder: J.P. Svennesen.



Niels Ove svævende i sit st. højdespring.

Leif i landing efter st. længdespring

Kastelsvej 60: Festsalen, forstander Ditlev Ahrens åbner for uddeling af præmier og pokaler

Sportslegende Knud Lundberg uddeler medaljer i 100 m for herrer til

Jens Mogens, Leif og Niels Ove.

Idrætsleder J.P. Svennesen, pianist Willy Egmose, ryggen af Knud Lundberg,

Kjell Abrahamsen Norge, Forstander Ditlev Ahrens

Om stævnet:

Alle nordiske deltagere ankommer fredag formiddag. På sightseeingturen i København, bliver der også en officiel modtagelse på Københavns Rådhus af overborgmester Urban Hansen.

Lø 22/6 Åbningstalerne holdes af Gunnar ”Nu” Hansen, H.C. Seierup og forstander Ditlev Ahrens. Sidstnævnte kommenterer konkurrencerne over højttaleranlægget. Vi 3 fra løbene i Oslo, Niels Ove Jørgensen, Jens Mogens Jensen og jeg vinder igen vores heat i 100 m løb, hvilket giver Jens Mogens guld og Niels Ove og jeg sølv. 60 m løb for blinde foregår ikke på bane men inde på det store græsområde, hvor man havde målt banen op. 60 m fremme står der så en person, der ved

råb, klap eller en klokke kan tilkendegive om den løbende skal korrigere lidt til venstre eller til højre, for at fastholde løberetningen. Når løberen så nærmer sig mållinjen kan råb så oplyse om hvor mange meter der er igen. I forb. med st. højdespring observerer vi, at de andre lande havde skiftet til en anden springstil. Hidtil havde vi benyttet den velkendte stil med skråspring, der selvsagt havde sin naturlige begrænsning. Her ser vi, at der nu praktiseres en stil, hvor man står med siden til stangen. Armene har så samlet indledende sving, der lige før selve springet, sætter en rotation i gang, og herved trækker kroppen rygvendt med opdrift hen over stangen.

Dagen igennem har der ved radioavis 12.30, 18.30 og 22.10 været oplyst om disse konkurrencer. Om aftenen havde arrangøren aftalt med Tivoli, at sportsdeltagerne kunne få fri entré til alle forlystelser.

Sø 23/6 Svømmekonkurrencerne finder sted i Østerbro Svømmehal. Der som det ønskes, kan der også (under svømmeforløbet op mod vendepunktet), råbes fra bassinkanten, at ”nu er der så og så mange meter igen”. Dette af sikkerhedsmæssige grunde.

Slutresultat: Danmark 146½ p. Finland 134 p. Norge 127 p. Sverige 107 p.

DK-resultater:

Atletik, Herrer sv.s.:

100 m løb nr. 1 Jens 12,1 sek. nr. 2 Leif og Niels Ove 12,2 sek.

1.000 m løb nr. 3 Jens 3.01,6 min.

Højdespring nr.3 Ejlif 1,31 m.

Længdespring med tilløb nr. 2 Jens 5,39 m, nr. 3 Ejlif 5,35 m.

Længdespring uden tilløb nr. 2 Ejlif 2,77 m.

Højdespring med tilløb nr. 3 Ejlif og Jens 1,45 m.

Trespring nr. 3 Ejlif 8,53 m.

Herrer bl.:

60 m løb nr. nr. 3 Poul Erik 8,7 sek.

1.000 m løb nr. 2 Hans 3.17,8 min.

Længdespring uden tilløb nr. 1 Poul Erik 2,54 m.

Atletik Damer sv.s.:

Længdespring nr. 2 Karin 2,10 m.

Slyngbold nr. 1 Karin 30,02 m.

60 m løb nr. 1 Elin Andersen 9,6 sek.

Efter afslutningsmiddagen er der præmieoverrækkelse i festsalen ved redaktør og sportslegende Knud Lundberg. Jeg modtog ham ude ved indgangslågen fra Kastelsvej ind til haven og kunne der se, at han brød dress-kode ved aldrig at bære slips, hvilket viser hvor traditionelt vi andre altid var klædt, når der skulle være fest. Herefter underholdning. Til dansen spiller Willy Egmose, Thorkild Nielsen, Niels Ove og jeg.

14-15/8 1964 NM i Atletik og Svømning, Helsinki

10 sportsfolk + ledere fra hvert land.

DK-hold: sv.s.: Ejlif Hjort Johansen, Jens Mogens Jensen, Leif Martinussen, Carlo Dinesen, Elin Andersen, Jenny Sarka, bl.: Kurt Nielsen, Hans Rasmussen, Benny Sørensen, Inge Gibskov.

Ledere: J.P. & fru Svennesen



De 4 nordiske idrætshold til officiel modtagelse på Helsinki Rådhus. Det høje vartegn på stadion.


Vi indkvarteres på Den Kristelige Højskole, der ligger i et smukt område.uden for Helsinki.


Det danske hold på det imponerende olympiske stadion i Helsinki.


Leif i st. højdespring.


Ude ved svømmestadion: Svennesen, Jens Mogens, Ejlif, fr. Svennesen.


Det danske hold foran indgangen til den pompøse domkirke, der er opført i perioden 1830-52.

To 13/8 ankommer det danske hold med tog kl. ca. 12 til Helsinki. En bus bringer os ud til indkvartering på Den Kristelige Højskole. Kort efter fortsætter bussen til byens rådhus til officiel modtagelse. Borgmesteren byder de nordiske landes sportsfolk velkommen til byen og ønsker alle et godt stævne. Herefter indbydes vi til et flot madtraktement, der består af kalkun. Herefter sightseeing med bus. Vi når ca. 50 km udenfor byen til Det Finske Blindeforbunds kursus- og feriecenter, der er placeret i et smukt landskab med vidder, små søer og en masse birketræer. Her indbydes vi til et flot traktement af mad og drikke. Kører tilbage kl. 22.




Tidsplan for idrætsdagene i Helsinki.

Om stævnet:

Fr 14/8 Åbningen på det imponerende Olympiske Stadion har bevågenhed fra både radio og TV. Kort efter kl. 9 indledes atletikken, der afvikles i dag. Vejret er flot og befordrende for gode resultater. Vedr. løbebaner, havde vi i Oslo og København mødt forskellige materialer som belægning, der gav større eller mindre friktion omkring pigskoenes greb i banelegemet. Her i Helsinki møder vi for første gang det nye materiale tartan, næsten uden friktion (følelse af, at skoene glider lidt for hvert trin), hvilket giver en fantastisk følelse, da man her oplever en sikker kontakt til banen. Trods gode resultater er den danske dominans ikke mere til stede. Min 2. plads i mit 100 m løb rækker kun til en placering som nr. 5.

I atletikken får damerne en 1. plads og herrerne må nøjes med en 4. plads.

Om aftenen er der et arrangement på Købmandsskolen med underholdning og dans.

Lø 15/8 Mesterskaberne fortsætter med svømning på et udendørs svømmestadion.

Dagens resultater bliver for herrer: DK, N, S, F, og for kvinder: DK, N, S, F. Flot af de danske kvinder. Herefter på indkøb i byen, bl.a. I stormagasinet Stockmann. Om aftenen er vi atter med bus udenfor byen, denne gang ca. 30 km væk på et andet kursus- og feriecenter, en slags pendant til det velkendte feriehjem der tidligere var placeret i Hobro Østerskov. Efter en lang og meget festlig aften er bussen tilbage 01.30. Sidst på mandagen er vi atter i København.

Slutresultat: Finland 153 p. Norge 136,5 p. Sverige 126 p. Danmark 111,5 p.

DK-resultater:

Atletik Herrer sv.s.:

Højdespring nr. 1 Ejlif 1,40 m.

Svømning 100 m bryst nr. 3 Jens 1.43,4 min.

Atletik Damer sv.s.:

60 m løb nr. 1 Jenny og Elin 9,1 sek.

Længdespring nr. 1 Jenny 2,16 m. nr. 2 Elin 2,07 m.

Slyngbold nr. 3 Elin 25,60 m.

Svømning 50 m fri nr. 3 Jenny 1.04,1 min.

Sideløbende med Nordens sportssamarbejde, bliver der fra 1965 åbnet op for kontakt til flere tyske byer, først og fremmest Stuttgart, hvor DK sender hold til stævner. Discipliner i atletik og så et nyt spændende boldspil for blinde der hedder Torball (engelsk: goalball), hvoraf der senere udvikles Rollball. Denne kontakt fører også til invitationer til stævner her i København.

(information om disse boldspil: Torball (eller engelsk: Goalball) spilles i indendørs haller.

Et hold består af 3 blinde spillere. Banens mål 26 + 13 m. I hver ende er der anbragt 3 lidt tykke måtter hvorpå spillerne, siddende eller liggende, kan bevæge sig for at modtage bolden og kaste den tilbage mod modparten i den anden ende af banen. Hvis bolden går forbi spillerne og passerer baglinjen registreres det for mål. Rollball har samme opbygning. Et hold består af 5, idet der er tilgået 2 yderligere spillere (svagsynede), der fungerer som skytter, en placeret i hver sin side. Bolden, der spilles med, har en indvendig klokke, der afgiver lyd hver gang den rammer eller ruller hen ad banen frem mod modstanderne. Boldens vægt er på 2 kg eller lidt under. Spilletid: 2 halvlege á 8 minutter. Disse spil udfordrer spillerne både fysisk og mentalt og forbedrer deres motorik, styrke og orienteringsevne.)

I starten af 1960´erne var de blinde og svagsynede sportsfolks træningsfaciliteter meget begrænsede og tillige mangelfulde. Stedet var Instituttet på Kastelsvej 60. Her var en gymnastiksal med 4 bærende søjler midt i lokalet, ikke de bedste betingelser for boldspil, og især ikke Torball (hvor de blinde også er skytter). Men da entusiasmen var i højsædet, og der ikke fandtes alternativer, kæmpede man ufortrødent videre. Vedr. atletik var der i et hjørne af instituttets have en indhegning, hvor der ud over et græsstykke var en lang løbebane hen til en aflang sandkasse, hvor vi kunne træne i spring. Hvis der skulle trænes i løb, kunne vi så løbe (uden at forstyrre de gående) på en ret lang flisegang, der i haven var anlagt som en ellipse.

Vedr. afholdelse af de nordiske mesterskaber var det udelukkende blindeskolerne i de nordiske landes hovedstæder, der påtog sig denne opgave. Senere blev kontakten til DBS mere mærkbar med en foreløbig indstilling til at blive garant for at det kunne fortsætte. Men DBS ønskede nu, at sportsfolkene manifesterede sig i foreninger, så der kunne komme faste strukturer omkring aktiviteter også vedr. økonomi. Dette sker så. Dette manifesterer sig til organisatoriske rammer. Den første er ”Blinde og Svagsynedes Idrætsforening af 1968”, (BSI). Etableringsmødet finder sted den 11/11 i min lejlighed i Engelstedsgade 35 på Østerbro. Gruppen, der udarbejder et koncept til fremlæggelse på en senere afholdt stiftende generalforsamling, er Thomas Andersen, Egon Børgesen, Ingolf Andresen og jeg selv.

To 21/11 afholdes denne generalforsamling, hvorefter foreningen bliver stiftet. Vedr. valg kan her oplyses, at Thomas Andersen bliver formand, Palle Lykkeby kasserer og jeg selv sekretær. Kort tid efter etableres ”Tandemklubben af 1971”, der har Jørgen Krogh som formand. Herefter stiger antallet af klubber til også at omfatte ridning m.m.

Forår 1964 Bad Cannstadt, Stuttgart. Atletik

DK-hold: sv.s.: Ejlif Hjort Johansen, Niels Ove Jørgensen

bl.: Ole Berggren, Poul Erik Meincke, Kaj Møller, Kurt Nielsen, Hans Rasmussen, Benny Sørensen.

Om stævnet: Til den efterfølgende underholdning havde arrangøren ønsket bidrag fra Danmark.

Poul Erik (trompet), Kurt (altsax) og Ejlif (piano) opførte Kristian Thomsen: “Fun” og H.C. Lumbye: “Britta Polka”. En kæmpe succes, der førte til ekstra opførelser.

Septenber 1965 Bad Cannstatt, Stuttgart. Atletik

DK-hold: sv.s.: Ejlif Hjort Johansen, Jørgen Bjerring Sørensen, Orla Jacobsen, bl.: Thomas Andersen, Egon Børgesen, H.P. Christiansen, Preben Petersen, Hans Rasmussen, Benny Sørensen.

Forår 1966 København. Atletik og Rollball

DK-hold: sv.s.: Ejlif Hjort Johansen, Carlo Dinesen, Palle Petersen, bl.: Thomas Andersen,

Egon Børgesen, Ove Hansen, Kurt Nielsen, Preben Petersen, Hans Rasmussen, Benny Sørensen.


10-11/9 1966 Bad Cannstatt, Stuttgart. Atletik og Torball

DK-hold: sv.s.: Orla Jacobsen, Leif Martinussen, bl.: Thomas Andersen, Egon Børgesen, Bent Harder,

H.P. Christiansen, Kurt Nielsen. Indkvartering i Smetanastrasse 102.

Egon, Orla, Hans Peter, Kurt, Svennesen, Bent. Middagsbesøg på Stuttgart-Cannstatt Rostadion.

Om stævnet:

Lø 10/9 Atletikken består af 60 m løb, st. længdespring, kuglestød og medicinboldkast. I de 2 først discipliner bliver jeg nr. 1 af alle. I Torball havner vores hold i midten af resultatlisten. Aftenfest i den store Alt Cannstatt Kursaal i byens centrum.

Sø 11/9 Middagsbesøg på Stuttgart-Cannstatt Rostadion ved floden Neckar. Her er servering af mad og øl. Tillige et smukt sted med flot udsigt. Her underholder et stort amerikansk orkester fra en nærliggende base. Så tilbage til vores bosted. Denne aften har vores leder Svennesen været til fest for lederne. Vedr. sporten: et godt udbytte.

Forår 1967 København. Atletik og Torball

DK-hold: sv.s.: Ingolf Andresen, Gunnar Hansen, Orla Jacobsen, Leif Martinussen, Kurt Petersen,

bl.: Thomas Andersen, Egon Børgesen, H.P. Christiansen, Ove Hansen.




9-10/9 1967 Bad Cannstatt, Stuttgart. Atletik, Hold-4 kamp, Rollball, Torball

DK-hold: sv.s.: Gunnar Hansen, Orla Jacobsen, Ejlif Hjort Johansen, Leif Martinussen,

bl.: Thomas Andersen, Egon Børgesen, H.P. Christiansen, Hans Rasmussen.

Orla, Hans Peter, Hans, Ejlif, Thomas, Gunnar, Egon Foran bostedet, ventende på chaufføren

Hygge på bostedet. Hans, Gunnar, Thomas, Ejlif, Orla

Om stævnet:

I Stuttgart afhentes vi i et militærkøretøj, et ”folkevogns-rugbrød”, der kører os ud til samme bosted som sidste år på adressen Smetanastrasse 102, og i de samme værelser.

Lø 9/9 Selv om dagen nærmest drukner i regn, opnås der fine resultater i atletik. I Rollball kommer vi efter 1-6, 5-2 og 7-4 blandt de 8 bedste hold. Da de følgende kampe tabes 2-3, 3-4, 1-4 slutter vi som nr. 8.

Aftenfesten finder sted i den store Kursaal, hvor der trakteres med mad øl og vin, og senere dans hen til kl. 02. Udenfor er der en lille fontæne med kurvand, som vi alle skal smage på.

Sø 10/9 Som året før bliver der igen en udflugt til Stuttgart-Cannstadt Roklub ved Neckarfloden. Her middag og underholdning fra et stort band.

Orla og Leif i kuglestød.

14-15/9 1968 Bad Cannstatt, Stuttgart. Atletik, Hold-4 kamp, Torball

DK-hold: sv.s.: Per Andersen, Ingolf Andresen, Orla Jacobsen, Leif Martinussen, bl.: Bent Harder, H.P. Christiansen, Egon Børgesen

Om stævnet:

Da vi ankommer til HBH afhentes vi af sportskomiteens formand Hr. Rochhausen, der sørger for,

at vi i flere biler kan køre ud til vinfirmaet Hiling. Her bydes vi på mange smagsprøver: rødvin, hvidvin, lys og rød champagne. Da vi forlader stedet får vi alle en mindre flaske champagne med som gave. På et center i udkanten af byen bydes vi på varm mad og hertil et glas øl.



Smetanastrasse 102. Aftenhygge med guiderne Ulrikke og Juta, der synger for os


Ingolf, Per og Orla Bent med guiderne i TV-tårnet

Herefter køres vi ud til det gammelkendte bosted, hvor værtinden byder os på kaffe, kage og vin.

Vi sportsfolk er åbenbart lette at overtale til at indtage alkohol, for vi gjorde det. Men som optakt til et idrætsstævne med lidt ”buldrende hoveder” aftenen før, er jo ikke heldigt, men festligt og sjovt var det.

Lø 14/9 Kl. 09 er alle klar på Ruit Sportsskole. Der opnås fine resultater i atletik. I Torball bliver vores hold nr. 5. Aftenfest i den føromtalte Alt Cannstatt Kursaal.

Sø 15/9 er vi – som årene før – på rostadion. De 2 guides, der er tilknyttet vores hold, Ulrikke og Juta, ledsager Orla, Bent, Per og jeg med sporvogn ud til et besøg i det høje TV-tårn. Heroppefra kunne vi både se og hører larmen fra det store stadion tæt på, hvor byens Bundesligahold var i kamp. Herefter følger de 2 piger med os til vores bosted, hvor værtinden sørger for mad, vin og kaffe. På et tidspunkt synger de 2 piger for os, hvilket H.P. Christiansen, også kaldet Voldborg, optager.

( Danmark deltager ikke ved de Nordiske Mesterskaber i 1966 og 1968, da vi ikke kan stille et kvalificeret hold.)

Forår 1969 København. Atletik, Hold-4 kamp, Torball

DK-hold: sv.s.: Per Andersen, Ingolf Andreasen, Henning Eriksen, Gunnar Hansen, Orla Jacobsen, Leif Martinussen, bl.: Thomas Andersen, Egon Børgesen, H.P. Christiansen, Bent Harder, Kurt Nielsen.

27-28/9 1969 Bad Cannstatt, Stuttgart. Rollball

DK-hold: sv.s.: Per Andersen, Ingolf Andresen, Henning Eriksen, Gunnar Hansen, Orla Jacobsen, Leif Martinussen.

Leder for hold til disse stævner: J:P: Svennesen. (i 1964 + en ekstra: Kirsten Jansbøl).

Indkvartering på Ruit Sportsskole.

Om stævnet:

Lø 27/9 Vores hold er klar fra kl. 09. Her er 12 hold til fordeling i 2 haller, så der er kampe hele dagen. Resultaterne bliver 2-5, 4-4, 4-4, 1-5, 2-7. Også denne gang skal vi spille om pladserne 7-12. I de følgende kampe går det bedre: 11-2, 2-1, 0-0, 3-1,

1-6. Vores slutplacering bliver forbedret fra sidste år. Aftenfest i Kursaal.

Sø 28/9 Som annonceret bliver der ikke atletik i denne omgang. Vi tager ind til byen og fordriver timer på den store Folkefestplads, hvor der spises kylling og hertil store glaskrus, der kan rumme 1 liter øl, så tørsten bliver slukket. Trods oplysning om flere glade timer med alkohol, skal her pointeres, at når vi er på sportsbanen er motivationen i top.

Maj 1970 Berlin/Vest. Atletik og Rollball stævne

DK-hold: bl.: Egon Børgesen, H.P. Christiansen, Thomas Andersen. Leder?

24-26 /6 1970 NM i atletik og svømning, København

10 sportsfolk + ledere fra hvert land. Danmark er så med igen.

DK-hold: sv.s.: Preben Breed, Jens Mogens Jensen, Orla Jacobsen, Niels Ove Jørgensen, Bent Marcussen, Leif Martinussen, Karin Beck Petersen, Ole Østergård, bl.: Thomas Andersen, H.P. Christiansen.

Om stævnet:

I tiden op til bliver jeg af næsten alle opfattet som omdrejningspunktet, hvor alle aftaletråde samles. Det har jeg ikke noget imod, men der skal også briefes meget: telefonsamtaler med de nordiske lande og med Palle Lassen, (formand for Københavns Idrætsforbund, hvis team var fuldt forberedt på opgaverne ved stævnet) K.W. Andersen DBS og Instituttet i Hellerup (hvor de udenlandske sportsfolk + ledere bor).

On 24/6 Om formiddagen er der på instituttet et opfølgningsmøde med lederne, hvor jeg orienterer om alt praktisk vedr. stævnet.

Kl. 15.30 finder den officielle åbning sted på Østerbro Stadion. Efter opmarch af landenes mandskaber på linje og nationalmelodierne har lydt, bliver der åbningstaler af BSI´s formand Thomas Andersen og Dansk Blindesamfunds formand Svend Jensen.

Frokosten (medbragt fra Instituttet) indtages på pladsen. De danske resultater bliver gode med ”pil opefter”. Mit 100 m løb giver en fin tid, men ingen medaljer.

Senere fortæller Palle Lassen mig, at alt var fungeret godt. Senere får jeg foretaget fotokopier af dommersedlerne på Instituttet. Herefter aftentraktement med kaffe.

To 25/6 Den arrangerede udflugt med bus bliver aflyst, da deltagerne hellere ville på indkøb i byen. I dagens Ekstra bladet kan vi læse i tekst og billeder fra den 1. stævnedag.

2. dagens atletik slutter først ud på aftenen med de lange løb, hvor lysanlægget måtte tages i anvendelse. De fleste danske resultater er på det jævne.

(Kl. 16.30-17.30 blev der et komite-møde, der trods nogen voldsomhed alligevel blev fair. Årsag hertil var lidt spændinger omkring DK´s udebleven fra stævnerne i 1966 og 1968. Men som nu, Danmark er igen med fremover.)

Fr 26/6 Tidligt morgen kommer Palle Lassen forbi med de færdige atletikresultater, hvorefter vi herhjemme går i gang med at tjekke pointberegningen efter samt renskrive listerne for placering af 1., 2. og 3. pladser til præmieuddelingen. Kl. 11 møder jeg på instituttet Danmarks Radios sportskommentator John Idorn, hvor jeg i festsalen sætter ham ind i proceduren for præmieuddeling. Vi pakker det hele ud og placerer det på et langt bord, så det er klar. Kort efter modtager jeg dagens resultatlister fra konkurrencerne i Østerbro Svømmehal her i formiddag.

Slutresultatet: (herrer – Damer):

1: Norge 119 p. 2: Finland 99½ p. 3: Sverige 79 p. 4: Danmark 64½ p.

Når så hjem, hvor Palle Lassen igen briefer med mig.

Aftenfesten finder sted i lokalerne i Bogensegade 4, hvor middagen er kl. 18. Herunder modtager jeg et meget positivt brev om stævnet fra Palle Lassen, som jeg læser højt for forsamlingen. Arvo Karvinen fungerer som tolk, bl.a. oversætter han også en tale fra Thomas Andersen (formand for Idrætsforeningen af 1968). Herefter fornøjeligt samvær og dans frem til kl. 24. Da jeg under festen spørger John Idorn, hvad han skulle have i honorar for sin afsatte tid til os, svarer han: ”Kun betaling for en sporvognsbillet”.

Dagen efter får jeg renskrevet resultaterne fra svømning samt får redigeret en totalopgørelse fra stævnet. Desforuden gjort et brev klar til Palle Lassen med en liste over de danske rekorder indenfor blinde- og svagsynssport.

Lø 12/12 er jeg udsendt som DBS´s repræsentant til et møde i Nordisk Idræts Komite for Blinde, NIK f. Bl., der finder sted i Oslo. Mødet afholdes i ”De Blindes Hus” på adressen Bergliensgata 13.

Deltagerne er: DK: Leif Martinussen, Sverige: Nils Forsberg, Finland: Arvo Karvinen, Norge: Kjell Abrahamsen, Gunleik Bergrud. Abrahamsen hentede os i Fornabu Airport. De her nævnte er alle gode kendinge fra sportsstævner. Da mødets første del omhandler regler for nordiske mesterskaber i ski, holder jeg mig tilbage og siger: ”Danmark har ikke nogen erfaring og skal derfor heller ikke have indflydelse på dette område”. Denne udtalelse overrasker og aftvinger respekt (og som der blev sagt) udviser dømmekraft. Efter en pause flytter selskabet i biler 25 km udenfor Oslo til Kjell Abrahamsens bopæl på Myrebakken 25 i Asker. Her fortsætter mødet så med 2. del, der indeholder punktet atletik og svømning, og her holder jeg mig absolut ikke tilbage, men går frisk ind i dialogen. Efter det positive møde og et efterfølgende fint traktement, køres vi tilbage til Fornabu. Kort efter denne tur skriver jeg (som ved flere følgende mange møder i Norden) referat til K.V. Andersen i DBS.

Hvad denne udvikling fører til, vil fremgå af det følgende:

_ _ _ _ _ _ _

1971:

Hvis man ser på handicaporganisationerne over en bred kam, havde idræt på organisatorisk plan fortrinsvis været at se i Dansk Døve Forbund og i Landsforeningen af Vanføre. Sidstnævnte med idrætsorganisationen Lavia havde i flere år deltaget i sportslegene i Stoke Mandeville Games i England, (med tilknytning til Rygmarvs-klinikken ved Mandeville-sygehuset i Aylesbury).

Dansk Døve Forbund, der i flere årtier havde en god tradition for sport, også internationalt, kunne i virkeligheden klare sig selv, – men ønskede også at komme ind under denne store fælles handicap-idrætsparaply, så alle disse aktiviteter kunne stå samlet.

Her omkring årsskiftet til 1971 havde Allan Hein fra Landsforeningen af Vanføres idrætsudvalg, taget initiativ til indkaldelse til et orienteringsmøde med repræsentanter fra andre handicaporganisationer, for her at se om der kunne blive interesse for en fælles overbygning for handicapsport. Til dette møde var 4 organisationer mødt frem. Da interessen viste sig at være

bæredygtig, blev der etableret et arbejdsudvalg, der så skulle gå videre med et oplæg til et projekt.

Formand for udvalget blev projektets initiativtager Allan Hegn, der kort efter annoncerede møde nr. 2 til fredag den 19/2 på Vanførehjemmet i København. Til dette møde blev Dansk Blindesamfund også indbudt og mødte frem for at observere og tage stilling til denne idé.

Landsorganisationerne lod sig repræsentere af organisationsfolk og folk, der var tilknyttet idrætten.

De fremmødte var:

Foreningen for Spastisk Lammede v/ Leif Sørensen, Døves Idrætsforbund v/ Knud Søndergård, Dansk Blindesamfund v/ næstformand K.V. Andersen og Leif Martinussen, Landsforeningen af Vanføre v/ Allan Hein, Evnesvages Vel v/ Børge W. Olsen havde sendt afbud, men tilkendegav positiv indstilling til projektet, – desuden deltog Bent Agerskov fra Dansk Idræts Forbund.


Indkaldelse til møde nr. 2 angående oplæg til stiftelse af et handicapidrætsforbund.

I sin velkomst udtrykte Allan Hein glæde over, at de blinde nu også kom med til dette møde. Herved var der nu kontakt med 5 landsorganisationer, formentlig de mest oplagte at henvende sig til i første omgang. Allan Hein kunne herefter fremkomme med en slags dagsorden med emneliste til forhandling, der indeholdt: 1. Love, opbygning og vedtægter, 2. Økonomi, 3. Forslag til opbygning af et forbund:

Forbundsstyrelse (Komite for teknik og medicin / Udvalg for idræt og kursus)

Hovedsbestyrelse

Repræsentantskab (Landsregioner Jylland – Fyn – København med kredsudvalg)

Foreninger

Punktet vedr. økonomi måtte delvis udskydes til de følgende møder, der var berammet til 5/5 og 27/9, -så det blev til i alt 4 møder i arbejdsudvalget.

Ved at kunne fremstå samlet kunne et sådant DHIF også markerer sig stærkere overfor myndigheder, kommuner, amt, stat m.m.

Sporten for handicappede kunne blive mere synlig i det offentlige rum og herigennem fremme større forståelse for de mange handicapgruppers ønske om at kunne dyrke idræt. Dette ønske skulle vise sig senere at blive opfyldt. Jeg blev udpeget som Dansk Blindesamfunds repræsentant i dette arbejdsudvalg og varetog ”de blindes interesser” med fuldgyldigt mandat herfra. Min kontakt mellem DBS med Formand Svend Jensen og næstformand Karl Wilhelm Andersen fungerede fint. Grunden til at netop jeg blev DBS´s repræsentant skal ses i det faktum, at jeg var med til at arrangerer nordiske stævner i København i årene før, hvor jeg repræsenterede DBS i ”Den Nordiske Idrætskomite for blinde og svagsynede”.

Den 31/10 1971 stiftes så Dansk Handicap Idræts Forbund, DHIF i Vejlby Riskovhallen i Århus. Som landsformand vælges overlæge Bodil Eskesen. Fra min synsvinkel dog forinden lidt drama: 4 dage før får jeg den besked fra DBS, at de alligevel ikke vil lade mig repræsentere dem officielt, og at de ikke vil sende en anden til dette stiftende møde. Denne meddelelse chokerer mig. Jeg var tilmeldt og ville tage til Aarhus, så jeg giver mig selv den opgave at være observatør, hvorfra jeg senere kunne give DBS min vurdering fra mødet. Så da jeg er til stede, og fortsat var DBS´s mand i arbejdsudvalget til udarbejdelse af materiale til en sådan stiftelse, fremkom jeg så med oplysning om DBS´s opfattelse af de mange uklarheder omkring mandat og indmeldelse. Reaktionen på mit indlæg havde megen forståelse og sympati, der også viste min manglende handlekraft, da jeg ikke havde mandat.

Til trods for visse uklarheder, blev hovedholdningen fra generalforsamlingen alligevel et klart ja til at stifte DHIF. Jeg oplevede den tillid, at der var flere der ville stille mig op som emne til kasserer, hvilket jeg dog takkede nej til. 3 dage efter ringer jeg til K.V. Andersen i DBS, der reagerer meget positivt på min rapport.

To 25/11 indbydes jeg til at deltage i det første HB-møde i DHIF, hvor jeg får den 12. plads. Ud af de 12 pladser får de 5 invalideorganisationer hver et ”født sæde”. Jeg bliver fuldt ud respekteret som en ”værdig repræsentant for blindegruppen”, og forhåbentligt senere som officiel repræsentant for DBS. Dette bliver et langt møde, hvor man skal lære at kende hinandens forskellighed vedr. ståsted, mandatbredde m.m. Selvom et officielt referat senere ville tilgå DBS, sender jeg alligevel mine egne notater om mødet til Dansk Blindesamfund (DBS).

1972:

Sø 16/1 oplyses det så i radio og TV, at DHIF var blevet optaget i Dansk Idræts Forbund (DIF), hvor DIF´s generalsekretær Emanuel Rose havde sagt god for det. En bekendtgørelse fra Dansk Idræts Forbunds Hovedkontor, som jeg også fik mulighed for at deltage i. Hvilken sejr for handicapidrætten, der herved gav accept på, at handicappede også kunne møde respekt og anerkendelse på dette område.

Fr 21/4 I denne weekend er der DHIF-årsmøde i Odense, hvortil K.V. Andersen og jeg er tilmeldt. På turen fortæller han mig, hvor hans fødestavn var, hvilket der overrasker mig: han stammede fra min hjemegn, fra Mariager Hedegård. På lørdagens generalforsamling føler vi hurtigt, at der er spændinger i luften. Allan Hein ”lader bomben springe” ved selv at stille op mod formand Overlæge Bodil Eskesen. Herefter er balladen total. Jeg går ind i diskussionerne og gør, ifølge K. V. Andersen, en god figur. Jeg bliver opstillet til Hovedbestyrelsen, men mangler 2 st. i at kunne komme ind. Men jeg bliver i bestyrelsen på DBS´s sæde og nu som deres officielle repræsentant. Herefter udspiller der sig nærmest skandaløse scener, i den grad uværdigt for hele forbundets renommé. Uha, hvad nu? Civilforsvaret stod for forplejningen, hvor jeg husker, at den varme ret var: forloren skildpadde. At ambitionsniveauet i meget nyt ofte kan være højere end i realiteternes verden, blev også en lære, man i HB måtte sande, og endda lidt smerteligt, idet, der opstod så megen uro og turbulens i rammerne, at det måtte resultere i en form for kommende afklaring, men hvilken?

To 4/5 er der et DHIF-møde afholdt i Evnesvages Vel, hvor der fokuseres på alle fejlene fra årsmødet i Odense.

Lø 10/6 finder det ekstraordinære DHIF-landsmøde sted i Svendborg. Den tidligere landsformand, Bodil Eskesen, ”får sin plads tilbage” og der kommer god orden i rækkerne og i det, der før var resultatet fra et uværdigt møde i Odense. Forbundet kommer igen ”op på skinnerne” med kurs fremover. Problematikken vedr. min officielle DBS-plads i hovedbestyrelsen bliver klaret til vores fulde tilfredshed.

Ti 13/6 afholdes der HB-møde i DHIF på Vester Voldgade 11. Et godt møde der giver gode løfter for fremtiden. Kjeld Flemming (valgt på mødet i Odense) afgår som sekretær, en portofølge, der overtages af Leif Sørensen. Jeg bliver indvalgt i bladudvalget. Herefter har jeg opkald til K.V. Andersen med et mundtligt referat fra mødet, (der senere efterfølges af et skriftligt).

Ma 24/7 Grundet min placering bliver jeg et omdrejningspunkt vedr. planlægning og aftaler forud for rejsen til NM i Helsinki. Dagen har mange telefonsamtaler, bl.a. til Flyvestation Karup, hvor jeg aftaler rejsetider fra Flyvestation Værløse, Vi var meget heldige med, at Flyvevåbnet havde stillet en DC 3 til rådighed for idrætsholdet + ledsagere. Også snak med min gamle idrætsven fra Finland Arvo Karvinen DFB, der skulle godkende den danske delegation på i alt 20 personer. Herefter info til DBS. Alt skulle så være klar til deltagelse i NM i Helsinki.


4- 5/8 1972 NM i atletik og svømning i Helsinki

DK-hold: sv.s.: Preben Breed, Orla Jacobsen, Bent Marcussen, Leif Martinussen (+Kirsten), Ole Bull Petersen (+Ella), Leif Rasmussen, Ole Østergård, Karin Østergård (tidligere Beck Petersen),

bl.: Thomas Andersen (+Birgit), H.P. Christiansen.

Sportsledere: J.P. Svennesen, Birte Munkner. Holdleder: Thomas Andersen, Leif Martinussen.

Desuden: A. Clausen (DIF), Kaj Sørensen (instruktør), Gudrun Larsen, Rita Jørgensen fra Aalborg + H.L. Løkken (DHIF og journalist). Et fly til 20 personer, derfor også 3 fruer.

Om stævnet:

To 3/8 Vi er oppe kl. 05. DHIF-journalist Harry L. Løkken kommer i sin bil og kører Kirsten og mig til Hellerup Station, hvor jeg skaffer taxaer til holdet til Flyvestation Værløse. 07.30 går vi ud til det lille lyserøde fly. Vi har selv proviant med. Højt humør under den 5 timers lange flyvetur. Da vi ankommer, opstår der kaos, da tidsfaktoren snyder os: vi kommer en time for sent. Der er ingen til at hente os, så jeg må ringe og får foranstaltet, at der kommer en bus og bringer os til Helsinki Rådhus, hvor vi så kommer den omtalte 1 time for sent til den officielle modtagelse, ret pinligt, virkelig flovt, – jeg havde glemt tidszoneskift, havde ikke været omhyggelig nok.

Så med bus ud til Tapiola, et for mig kendt sted fra 1964. Videre til Invarlidarnes Yrkeskole i Westend til indkvartering. Her opstår en masse sjov omkring min indkvartering af 20 personer på 5

4-mandsstuer. Middag på rest. Tapionoppi, Pohjantie 3.

Luftvåbnets gamle DC 3 fra 1941 bringer os frem og tilbage fra Helsinki




Et besøg hos piloterne, der byder på kaffe Kirsten (ledsager) og sportsmand Ole



Leif i st. højdespring, – forløbet i 4 billeder:

Nyt blindeinstitut i København.

(I efteråret 1968 lukker det gamle Blindeinstitut på Kastelsvej 60 på Østerbro og det nye “Statens Institut for Blinde og Svagsynede” åbner på Rymarksvej 1 i Hellerup. Grunden er en nabogrund til Mindelunden. For sportsfolkene giver det en utrolig forbedring. En stor gymnastiksal – uden 4 bærende søjler i midten af rummet -, hvilket endelig giver optimale muligheder for boldspillene Torball og Rollball. I parkområdet bag Instituttet er der anlagt et mindre stadion med en oval løbebane på ca. 180 m (belagt med asfalt) og sandgrave til kuglestød, en for højdespring og en for længdespring med en tilløbsbane. Forud for stævner har sportsgruppen stadig mulighed for at benytte sportsfaciliteterne på Forsvarets Gymnastikskole i Ryvangen i Hellerup. Her er der en 400 m oval bane, hvilket giver mulighed for lange løb og 100 m løb på lige bane. Så siden 1968 har sportsfolkene haft gode vilkår for at kunne forberede sig til stævner, – således også her til Helsinki.

Som jeg husker det, har der altid været en entusiastisk tilgang til øveaftener omgærdet af et godt kammeratskab. Dette skyldes også den fine kemi os alle imellem og med vores leder Jens Peter Svennesen. Efterhånden opstår der en tradition med, at Svennesen lige før jul og igen lige før sommer, inviterer hele holdet til hygge med middag i privaten i huset på adressen: Langs Banen i Virum. En gestus, der også i høj grad bekræfter det fine sammenhold.)

Dansk Handicap Idræts Forbund får et informationsblad.

(I forb. med stiftelsen af Dansk Handicap Idræts Forbund (DHIF) etableres der også et bladudvalg, hvor jeg får sæde. Bladet skulle have et navn, men hvilket? I Hovedbestyrelsen gav dette spørgsmål anledning til stor diskussion. Her fremkom flere forsigtige bud på et navn, man fraveg ligesom direkte at antyde her, hvad sagen drejede sig om. På et tidspunkt kom der forslag om, at det kunne hedde Helse, som Sygekassernes blad. Begrundelsen var, at det på en maskeret måde oplyste om en sygdomsrelateret baggrund, uden dog at nævne ordet handicap. Problemet var dog bare, at denne bladtitel på ingen måde oplyste om dette forbunds hovedsigte: at præsentere sportsaktiviteter og problemstillinger indenfor handicapsport. Som den måske yngste i denne bestyrelse tillod jeg mig at opponere kraftigt mod denne forsigtige og noget uventede holdning til dette spørgsmål. Jeg slog til lyd for, at denne titel skulle være oplysende, – klar og direkte. ”Dette at vi opretter et forbund for handicappede sportsfolk ville kun få klar gyldighed og respekt, hvis vi tonede rent flag til det omgivende samfund”. Men man skal huske på, at på der tidspunkt var der mange der opfattede idræt i forhold til handicappede mere som noget i retning af et tidsfordriv eller en hobby, der selvfølgelig havde et motionsgivende element i sig, – men som seriøs konkurrencesport hen på linje med friskidrætten, det ville nok være for langt at gå! Efterhånden som debatten herom skred frem tippede holdningen mere og mere hen i retning af mit synspunkt. ”Den forsigtige attitude” afløstes af ”at tone rent flag” og endte med enighed om

at bladet skulle hedde: ”DHIF INFORMATION”. Undertitel og indhold kunne så her oplyse om forbundets sigte og mål.



Dagsprogram for idrætsdagene i Helsinki.

Herefter deltager J.P. Svennesen og jeg i et i ledermøde, hvor jeg fra svenske og norske ledere får anerkendelse for mine præcise fremførelser af danske synspunkter.

Fr 4/8 NM i atletik og svømning i Helsinki indledes på svømmestadion, hvor DK opnår 3 medaljer.

Kl. 17 finder den officielle åbning af ”Nordiske Mesterskaber for blinde og svagsynede” sted på det Olympiske Stadion med taler, nationalmelodier, blomsterpiger m.m. Kort efter drukner flere discipliner i regn. Min deltagelse i 100 m løb bliver ret så dramatisk, der skulle hele 3 starter til, før det første heat kunne godkendes. (en tyvstart, og en person på banen). Jeg vinder sikkert i tiden 12,5 sek. falder/glider over målstregen i en regulær maveplasker. Vinder bronze, DK´s eneste medalje på stadion. Om aftenen er der skandinavisk sammenkomst ude hos den finske leder Arvo Karvinen privat: en fantastisk aften med stor entusiasme for nordisk blinde/svagsynedes sport.




Fotos fra det olympiske stadion, regn på banerne, og min medalje

Svømmestadion, – Karin og Preben med deres medaljer. Preben og Karin

Lø 5/8 2. dag på stadion, der kun giver en medalje af bronze til Karin B. Petersen.

I mine andre discipliner bliver jeg den bedste dansker.

NM-resultatet: Finland 119,5 p., Norge 15 p., Sverige 99 p. og DK 35,5 p. Så det blev i princippet et opgør mellem de 2 dominerende parter Sverige og Finland.

Kl. 18 er der afslutningsmiddag i rest. Luolamies, Otaniemi, et fantastisk flot sted.

På det danske holds vegne modtager jeg 2 vaser og uddeler på DK´s vegne en vase i Kgl. Porcelæn til Helsingfors Blindeforening. Til Arvo Karvinen: 2 fl. Aalborg snaps. Aftenen slutter med dans.

Sø 6/8 Hjemrejse med ankomst i Værløse kl. 16. Trods køb, ingen toldere.

Slutresultat: Danmark bliver nr. 4.

DK-resultater:

Atletik Herrer sv.s. 100 m løb nr. 3 Leif 12,5 sek. Svømning 50 m fri nr. 3 Preben 41,7 sek.

Atletik Damer sv.s. Kuglestød nr. 3 Karin 7,17 m. Svømning 50 m bryst nr. 1 Karin 49,8 sek.

To 7/9 Generalforsamling i Idrætsforeningen BSI. Thomas Andersen går af som formand, og jeg vælges som ny formand.

Ma 11/12 Konference i NIK f. Bl, der afholdes i Bogensegade 8. Til dette møde deltager DHIF´s formand Bodil Eskesen. DBS giver en flot middag. Et vellykket møde. Senere er BSI (i vores bolig i Polensagde 49) vært ved en aftenfrokost.

On 13/12 er der DHIF HB-møde i Kildeskovhallen i Gentofte. Som medlemmer af bladudvalget forventedes det, at H.L. Løkken og jeg fremkom med en udtalelse om status quo. Da Løkken ikke havde forberedt sig grundigt nok, måtte jeg så stå for skud, hvilket passede mig udmærket, da jeg havde forberedt mig. Herved kom jeg til at uddybe min holdning til udgivelsen af et forbundsblad måske lidt for skarpt, men FU accepterede min holdning. Jeg havde ikke før på disse møder sagt så meget som ved denne lejlighed. Men mit lange indlæg fremtvang respekt, – heldigvis for det.

Et langt møde fra 16.30-22.30.

(Indtil nu har jeg koncentreret mig om sportsdiscipliner som jeg har haft kontakt til: gymnastik, atletik, svømning og boldspillene: Toreball (Goulball) og Rolball. Men viften af discipliner bliver større, der opstår også rideklubber og ikke mindst tandemcykling, hvor “Tandemklubben af 1971” på Østerbro, bliver den første klub. Senere oprettes der mange tandemklubber rundt omkring i Danmark. Udover disse klubbers daglige træning og forskellige konkurrencer, opstod der et landsløb med titlen “Solgaveløbet”.

Søndag den 14. maj 1972 finder det første løb sted. Løbet bliver startet af Aalborgs borgmester Marius Andersen på Vester Fjordvej i Aalborg. Her deltager et felt på 26 tandemer med en seende pilot på 1. sæde og en blind på bagsædet. Distancen var på 54,2 km og har rute ned gennem Himmerland mod Hobro. Opløbet finder sted ved Solgavehjemmet i Hobro Østerskov. Løbet bliver en succes der under afviklingen påkalder sig megen opmærksomhed fra pressen og massemedier, – hvilket jo er herligt. Dette fører naturligt til, at herved er starten på en tilbagevendende tradition sat i gang.)

1973:

On 31/1 får jeg skrevet en artikel om idrætskonferencen 11/12- 72 til DBS´s medlemsblad.

Ti 6/2 er der på DBS´s kontor et uformelt møde mellem K.V. Andersen, K.E. Paulsen og jeg med DHIF´s nye konsulent Svend Ohrt, for at alle parter kunne lære hinanden at kende. Konsulenten gjorde et fordelagtigt indtryk.

Forbundets start og første år forløb ikke uden gnidninger og problematikker – her skulle forskellige sportstraditioner og holdninger lige pludselig ind under samme fælles ordning – det var ikke let, og det tog nogen tid før man nåede frem til, at der under denne fælles sportsparaply skulle befinde sig suverænt adskilte sports-divisioner med de respektive grupper af handicappede som bestemmende eksperter indenfor deres eget område. Dette vil respektere de igennem årene indhøstede erfaringer, og styrke mulighederne for selv at skulle afstikke linjerne for den bedste udvikling og idrætsudøvelse. – Rent ud sagt, fagudvalg i en udadvendt fælles organisation. Forud var gået et år med tilrettelæggelse af rammen for en sådan organisation. Arbejdsudvalget bestod af en repræsentant fra 5 invalideorganisationer (hvor jeg varetog DBS’s mandat), og hele tiden havde sikret mig mit mandats spændvidde, hvilket dog aldrig blev et problem. I de første år havde disse 5 handicaporganisationer fast plads i hovedbestyrelsen, hvor udover skulle vælges 7 på det årlige landsmøde. Denne bestemmelse for at kunne sikre de handicappedes egen indflydelse på udviklingen. Senere udgik ”de fødte sæder”, hvorefter alle blev valgt på demokratisk vis. Forbundets egen struktur kunne nu fungere med sikkerhed for alle handicappedes idrætsudøvelse. Oven over disse særinteresser med egen styring, kom så hovedorganisationen DHIF til at fungere udadtil med større indflydelse, der skabte mere og mere respekt i det offentlige rum.

På nordisk plan får de andre lande også fælles handicap-sportsforbund der senere i 70’erne munder ud i et Nordisk Handicap Idræts Forbund. I tiden inden dette etableres, havde der fundet møder sted, afholdt i de nordiske hovedstæder, hvor de forskellige handicaporganisationer, blinde, døve, vanføre o.a. havde haft deres fællesmøder og justeringer omkring sportens udvikling. For mig blev dette uhyre interessant at deltage i alle disse møder i de nordiske hovedstæder, her må man forstå, at alt var i bevægelse og ganske uafklaret indtil man i 1978 endelig fik ro på ”alle fronter” til at kunne acceptere og stifte et Nordisk Handicap Idrætsforbund.

26-28/10 er jeg i Stockholm, hvor Nordisk Handicap Idræts Forbund (Nordisk-HIF) havde kaldt til møde, der også indeholdt en lægekonference. Fra DK deltog Bodil Eskesen (formand), Svend Ohrt (konsulent), Knud Adrian og jeg fra HB samt Claes Hellesen (læge). Sidst på ankomstdagen når jeg, efter aftale, ud til domorganist Gotthard Arnér i Storkyrkan (byens domkirke, hvor jeg studerede i april-maj) for at overrække ham noderne til min 2. toccata for orgel, opus 14 der er tilegnet ham.

Lø 27/10 Dagens møder er berammet fra 09-12 og 13.30-15.30. Ved det 2. møde kommer jeg på hårdt arbejde, da jeg forespørger om hvorfor man ikke kunne behandle de fra mødet den 11/12-72 stillede forslag til NIK f. Bl.? Trods fin støtte fra norsk og finsk side møder jeg svensk vaghed, så der kommer ikke svar vedr. denne anmodning. Herefter en udmærket debat. Så en hurtig tur ud i byen. Smørrebrød i restauranten og så omklædning. Så følger et lille whisky-møde hos islændingen Sigurdur Magnusson. Om aftenen er flere delegerede inviteret ud til den svenske læge Ulla Chöler. Jeg viser vej, da jeg kendte destinationen fra kortet. Det bliver til et selskab på knap 20 i den store lejlighed. Da 10 er gået inviteres de resterende 8 på en herlig middag. Her møder jeg Alf Nygren formand for Svensk Handicap Idrætsforbund (SHIF). Megen snak med alle. Det bliver en ”våd aften”. Tilbage på hotellet kl. 01.

Sø 28/10 Kl. 09 kører vi i taxa ud til et idrætsanlæg på Beckomberga vest for byen. Her får vi forevisning og instruktion i siddende volleyball. Fra siden ser vi 2 hold i kamp. Alle spillere i fint idrætstøj siddende på flade plader påsat rulleskøjtehjul, der med stor kampgejst dyster med bold over det ret flade net. Tankevækkende. Når jeg ser det, er det mennesker, der gerne vil dyrke kropslig aktivitet, og gør det handicappet eller ej. Og jeg tænker: endnu et bevis for, at handicapsport skal være kommet for at blive. Herefter ser vi svømmeundervisning af stærkt handicappede børn. Hjemturen i bil går via Gamla Stan for atter at se den smukke gamle bydel.

Middag hvorefter følge det afsluttende møde kl. 13. Her får jeg ført til protokols, at vores komite, Nordisk Idræts Komité for Blinde (NIK f. Bl.) ved mødet næste år i Oslo, skal have repræsentation, og ikke ”som jeg her i år, der har repræsentation indirekte via DHIF”. Herefter tager vi 4 taxa til Arlanda og fly hjem. På hjemrejsen til Kastrup tænker jeg på den gode kemi mellem mødedeltagerne, hvilket jo altid vil være en forudsætning for positive og gode samtaler.

1974:

26-28/6 I Helsinki Airport hentes jeg af Arvo Karvinen og hans kone i bil. Kører til deres hus i bydelen Tuusula. Til velkomst får jeg en whiskysjus, og straks efter får vi 2 mænd hver en kurv med et håndklæde og en øl til sauna og en lille svømmetur i en swimmingpool i kælderen. Så grillparty på terrassen og skøn middag. Så dukker en god ven op til en aften gåtur, – herefter igen gode drinks. Næste morgen hentes vi af gymnastiklærerinde Ritva Kuuskinen, der kører os til Träskända, hvor mødet skal holdes på et stort kursus- og feriecenter. Mødedeltagere fra nordiske handicap idrætsforbund og vores egen NIK f. Bl.

Vores egen komite ønskede et formøde inden mødet med handicapidrætsforbundene. Her genvælges Arvo som formand og jeg som næstformand.

31/8-1/9 1974 NM i atletik og svømning, Stockholm

10 sportsfolk + ledere fra hvert land.

DK-hold: (kun 7): sv.s.: Preben Breed, Leif Rasmussen, Ole Bull Petersen, Orla Jacobsen, Leif Martinussen, Else Andersen, bl.: H.P. Christiansen. Ledere: Orla J. og Leif M.

Herforuden 2 bevægelseshæmmede piger fra Aalborg: Lene Strøm Hansen, Lajla Götter + leder

Grethe Henriksen.

.

En omtale af blinde og svagsynede atletikfolk i avisen BT

Om stævnet:

Det danske hold er med tog til Stockholm, men på turen har vi betænkeligheder omkring indkvarteringsform og måde. Ikke om sportslig placering, vores hold kan kun forvente en 4. plads. Efter ankomst modtages vi af vores tildelte guide. Beril Karlsson. En SL-minibus bringer os ud til OK Motor hotel i Johannehov. Et stort dyrt hotel med farve-tv på værelserne. Alt for høje priser i forhold til aftalerne fra København. Trods dette et højt humør. Aftensmad for egen regning.

Lø 31/8 Tidlig busafgang til Torvalla Simhall og Idrotsplats i bydelen Handen 25 km. væk.

NM i atletik og svømning indledes. KL. 10.30 er der indmarch i svømmehallen med landsnavneskilte, flag efterfulgt af talere fra N, F. og S. DK markerede sig negativt ved ikke at komme til mikrofonen, noget som Orla og jeg bagefter følte os flove over, her svigtede vi begge.

Kl. 11 indledes konkurrencerne i svømmehallen, hvor der kun tilfalder DK en medalje i 100 m bryst til Leif Rasmussen. Efter frokost på en nærliggende skole bliver der et ledermøde, hvor jeg deltager. Det danske islæt står svagt, da vi i alle discipliner kun får pladser fra nr. 5 og nedefter. I atletik kommer jeg i min disciplin 100 m i 1. heat og bliver nr. 3 i pæn tid, der

giver en samlet 6. plads. Kl. 18-19 er der ”kammeratligt samvær”. Og så bus retur til hotellet,

hvor der bliver frit samvær og fest i restauranten.

Sø 1/9 Da det viser sig at vores lunch-billetter var meget dyre, smører vi i smug frokostpakker ved morgenbordet og tager det med til stadion. Trods enkelte lyspunkter med personlige rekorder (Preben Breed bliver nr. 5 i kuglestød), fortsætter den ret svage danske indsats.

Vores venner fra Aalborg klarer sig i deres discipliner i svømmehallen fornemt med 4 sølv og 1

bronze. Kl. 15.30 er der afslutningsceremoni i svømmehallen. Så farvel til venner fra F, bl.a. Arvo Karvinen inden bussen kører til Centralstationen. Her deler vores gruppe sig i 2, (det ene hold bliver på en restaurant), mens jeg viser de seende rundt i centrum, som jeg tydeligt husker fra mit studieophold i foråret 1973. Samlet igen så taxa ud til hotellet.

Ma 2/9 Vi er oppe kl. 05. Ved morgenbordet smører vi madpakker til togturen hjem. Søndag aften betalte jeg den store hotelregning. Under togturen tilbage til København, hjælper Orla Jacobsen mig med at få en kyndig og klar opstilling af regnskabet for denne tur. Kort efter jeg er helt hjemme, ringer telefonen. En journalist fra BT havde fra dagbladet Dagens Nyheder hørt om stævnet i Stockholm og ønskede et interview og ønskede at få det klaret her i aften. Senere dukker denne kvindelige journalist op sammen med en fotograf, da de også ville tage et billede af mig. Da de ønskede et af mig, hvor jeg stod på hænder, måtte jeg sige, at det ville jeg ikke, kun et ”normalt” billede.

DK-resultater: Ingen pladser i top3. De 2 gæster fra Aalborg, Lena og Laila henter i svømning en 2. og 3. plads.

Fr 22-24/11 Er med fly til Oslo, hvor jeg indlogeres på Hotel Viking tæt på Østbanegården. Fra 18- 22 er jeg i Norges Blindeforbunds bygning, hvor jeg sammen med vennerne i BIK f. Bl. har et formøde inden fællesmødet i morgen. Fra 22.30-02 er hele gruppen inviteret ud til sekretær Arne Husveg i dennes skønne villa, beliggende ca. 15 km udenfor Oslo. Både før og efter inviteres vi hen til husets bar, – den største i et privat hjem, som jeg har set. Husveg roser mig for min holdning og taleevne på mødet. Atter tilbage på hotellet, hvor de andre også bor, får vi en godnatdrink hos finske Aapo Koskinen. Før jeg lægger hovedet på puden, skuer jeg lige ud ad vinduet og ser et billede af aftenstemning over Oslo.

Lø 23/11 Er tidligt oppe, så jeg kan skrive et referat af gårsdagens møde. Efter en lille bytur indtages der morgenmad til 5 på v. 906. Her er 2 svenske, 2 finske og jeg. Et traktement, som jeg arrangerer på bordet, da jeg er den bedst seende.

Her kan vi så gøre os helt klar til mødet med landshandicaporganisationers delegerede. Kl. 11 møder jeg så fra DHIF Bodil Eskesen, Simonsen og Knud Adrian, der kom med båden fra København. Det store fællesmøde har så mødetiderne 11-14 og 15-18. Her har jeg mange indlæg og kommer ganske godt fra det, men situationen er vanskelig, da de nordiske landes handicap-idrætsforbund gerne vil ”sluge blindesporten” uden at denne gruppe kan beholde en vis selvbestemmelse, – men det accepteres ikke. Vi vil i en ”paraply” bevare egen profil. Vi i NIK f. Bl. er gode til at støtte hinanden, især Kjell Abrahamsen (Norge) og Arvo Karvinen (Finland) har fornemme indlæg.

Fra 18-19 skriver jeg referat fra dagens møder, der senere vil tilgå DBS.

Fra 20-24 er arrangøren vært for et aftenarrangement med pindemadder og drinks fra en fri bar. Trods uoverensstemmelser bliver det et fornøjeligt samvær, så barrieren så småt falder, så vi blander os og får det rart sammen. Det bliver også til lidt dans. Fra 00-01 nyder jeg et glas kampari hos finnerne på Arvos værelse, hvor han og jeg opsummerer dagens møderesultater. Også denne aften eller nu nat, kikker jeg ud over Oslo før jeg finder sengen.

Sø 24/11 Dagens møder er fra 09-14 med indlagte pauser til kaffe eller drinks.

Udover takketaler fra de forskellige komiteer, forholder jeg mig præcis til min rolle som observatør. Efter middagen siger jeg farvel til de 3 fra DHIF. Sammen med 5 svenskere er jeg i

taxa ud til lufthavnen kl. 16. Fin hjemtur.

1975:

Ti 15/4 K.V. Andersen og jeg er til handicap-idrætsforbundenes møde i Stockholm, hvor der igen tales om en endelig løsning på i verserende problemer. Der sker dog fremskridt. Enighed om, at

NIK f. Bl. stadig skal bestå, og have kompetence til at stå for stævner, turnus og valg af discipliner. Udtalelsen lyder meget godt, men hvad med realiteterne?

19-20/4 holder DHIF Landsmøde i Vingsted Centret ved Vejle. Et positivt møde, der nu giver håb for fremtiden.

September 1975 Rollball-stævne i Bad Canstadt, Stuttgart

DK-hold: sv.s.: Bent Marcussen, Bent Christensen, Preben Breed, Henning Eriksen, bl.: Preben Petersen, H.P. Christiansen, Egon Børgesen.

Fr 7/11 er jeg igen i Oslo, hvor der er møde i NIK f. Bl. Dagsordenen med 12 punkter, – et fint møde. Er tilbage kl. 23.

Fr 21/11 Bodil Eskesen, Knud Adrian og jeg fra DHIF flyver til handicapidræts-forbundenes sportsmøde i Helsinki. Indkvartering på Tapiola Garden Hotel.

Samtaler med delegerede, fra Norge og Island om emnerne til mødet i morgen. Først i seng kl. 03.

Lø 22/11 Selv efter få timers søvn bliver det en herlig morgen. Efter morgenmaden en lille gåtur til Tapiola Center. Dagens møder er 11-14 og 15-17. Dagsordenen viser tydeligt dagens problematikker, hvor man genoptager status quo fra mødet i Oslo. På trods af de kendte modsætningsforhold bliver det en god debat. Jeg er meget med og bliver kraftigt støttet af Arvo Karvinen F og Ebers S. Senere bliver det også til separate møder hos DHIF´s formand Bodil Eskesen og Ebers S. Selv om der skænkes drinks, løser det ikke den hårdknude, der er ved at opstå: skal der ved dette møde stiftes et Nordisk Handicap Idræts Forbund? Efter middagen er afsluttet er der fra kl. 19 frit samvær. Så går Knud Adrian og jeg systematisk i gang med at kontakte ”vores modpoler” og vi når dem alle. Det bliver til 6 timers hårdt arbejde. Aftenen var ellers lagt festligt an, men Adrian og jeg havde en mission der skulle udføres. Aftenens mulighed for dans gled os forbi, Adrian har jo dårlige ben og jeg prøvede det lige.

Efter Adrian og min runde sætter vi os ved vores bord og slapper lidt af. Her får vi komplimenter for vores ihærdige indsats, bl.a. fra islændingen Sigurdsson. Lokalet havde egen fri bar, så det bliver til flere whiskyer, min forkølelse tager til og stemmen bliver slidt. Til ro kl. 02.

Sø 23/11 Atter en fantastisk morgen. Udsynet fra hotellet over denne ret nye bydel og landskabet er meget fascinerende. Dagens møde bliver fra 10-12.30.

At der ikke bliver stiftet et Nordisk Handicap Idræts Forbund ved denne lejlighed bliver hurtigt en kendsgerning efter indlæg fra Adrian og Ebers, som aftalt lørdag aften. Selv om vores formand Bodil Eskesen ønskede det etableret, kunne vi andre ikke støtte det. I så fald skulle kommissoriet først have været besluttet i DHIF og ikke omvendt. Egentlig ret pinligt for vores formand, at komme her ”på udebane”, og ikke havde styr på dette ”hjemmefra”.

For vores NIK f. Bl. bliver dette lidt af en sejr over for handicaporganisationerne, da der, stadig – fra visse sider – kunne være tvivl om denne komités kompetenceområder. Arvo Karvinen og jeg, der har sæde i komiteen, kunne her sikre os, at ”de blindes område ikke blev løbet over ende”. En god 3-dages tur.

1976:

Sø 5/4 Her på min søn Peters 5-årsdag er der DHIF HB- møde i Idrættens Hus. Resultat fra mødet bliver, at DHIF´s konsulent afskediges, da han havde overskredet sin kompetence ved at udtale sig ”politisk”, hvad han ikke kunne. Herefter meddelte formanden Bodil Eskesen, at hun ikke stiller op ved næste landsmøde, da hendes forslag til strukturændring formentlig ikke godkendes. På dette møde havde jeg mange indlæg med stærke markeringer. Dagen efter giver jeg referat til Svend Jensen, der blev glad for min indsats på mødet.

24-25/4 DHIF Landsmøde i Idrættens Hus. Desværre kunne Knud Adrian ikke komme. Hovedpunktet – Strukturdebatten – kommer kl. 19. Her oplever jeg det fatale, at dirigenten og min HB-kollega Leif Sørensen, affejer den af mig fra 4 landsorganisationer fremlagte principbeslutning til struktur. Straks efter beder jeg dirigenten om at suspendere mødet i 5 minutter, hvor jeg lige kan ”sunde mig” og gøre klar til en vurdering til denne uventede drejning af mødet og fundere over Leif Sørensens mærkelige holdning, der var anderledes kort forinden. Hans anke var, og det er jo utroligt, at Svend Jensen, der havde udfærdiget skrivelsen ved en fejl var kommet til at benytte et ark brevpapir med ”DBS´s hoved” og ikke ”DSI´s hoved” (De Samvirkende Invalideorganisationer). Herefter påbegyndes B. Eskesens forslag, der går til afstemning og vedtages. Jens Bromann og jeg beder om at få dette materiale overført til Strukturudvalget, der dog ikke tillades. Herefter var vi virkelig kommet i klemme. Senere taler jeg meget med Knud Adrian i telefon. Ved morgenkaffen søndag får jeg en fin samtale med den svenske Bengt Hallén fra SHIF. På formiddagsmødet bliver der debat om Bodil Eskesens forslag.

Efter middagspausen skal der stemmes om forslaget. Forinden kommenterer både Jens Bromann og jeg problematikken i det. Afstemningen viser: 59 for, 9 imod. Herefter aftaler alle vi, der repræsenterer blindeidrætten, at vi afstår fra at stille op til valgene. Vedr. disse lod Bodil Eskesen sig genvælge. Knud Adrian, Ravn og jeg går. For mig – der har siddet i stiftelsen siden 31/10-71 – får jeg en opfattelse af, at DBS nu trækker sig helt ud. Da jeg kommer hjem, ringer jeg til Knud Adrian. Dagen efter kontakter jeg formand Svend Jensen med info om weekenden.

On 28/4 er jeg til møde i DBS med Svend Jensen, K.V. Andersen og Kaj Cramer. Et godt møde.

Maj 1976 Jubilæumsstævne Goalball i Bonn

DK-hold: sv.s.: Bent Christensen, Henning Eriksen, Orla Jacobsen,

bl.: Jens Bromann Jensen. Leder: J.P. Svennesen.

Ma 21/6 ringer jeg til Svend Jensen vedr. snak om DHIF. Hans kommentar er, at de stadig har fuld tillid til mig og tilføjer: ”Leif, du kan frit boltre dig”.

23-28/6 1976 NM i Atletik og Svømning i Oslo.

DK-hold: sv.s.: Inge Jørgensen, Else Hansen, Bodil Nielsen Orla Jacobsen, Leif Martinussen,

bl.: Jens Bromann Jensen og Birthe Narvi.

Om stævnet:

Da Orla Jacobsen og jeg er ledere på denne tur er vi også til møder, endda et par sene møder med spiritus, hvilket vi sportsfolk skulle holde os fra, men vi lod os friste. Resultaterne bliver derefter, – så jeg, der også er sportsdeltager, er langt svagere end ellers til NM. Den dalende danske interesse for atletik gjorde, at også dette stævne gav et svagt slutresultat. Eneste lyspunkter er i svømning:

Damer sv.s.: 5o m, bryst nr. 2 Else 1.03,0 min. nr. 3 Inge Jørgensen 1.03,3

Damer bl.: 50 m bryst nr. 2 Birte 1.41,1 Min.





Bislett Stadion. Torben, Leif, Arne, klar til at løbe 100 m. Sandgraven til springøvelser. Præmieoverrækkelse.



DHIF´s flotte LOGO



En hilsen til NM i Oslo fra Jan Molberg Norsk Handicap Idrætsforbund.

31/7 1976 Paralympic Games, Toronto i Canada

DK-hold: sv.s.: Orla Jacobsen, Henning Eriksen, Bent Christensen, bl.: Jens Bromann

Leder: J.P. Svennesen. Jeg kunne ikke komme med, da mit syn ”er for godt”.

Men jeg kunne glæde mig over, at de blinde sportsudøvere også nu havde fået adgang til Olympiade-niveau. I goalball hentede disse herrer bronze. Henning Eriksen fik bronze i kapgang.

1977:

21-22/2 er i Helsinki, hvor jeg modtages af Carl Lind og Riitva Kuukoski og den norske nygifte Britt Kjellstad. Vi kører i bil 15 km nord for byen til Onnela ved Tuusula til Det Finske Blindeforbunds Feriehjem; en samling huse beliggende i et smukt snelandskab. Her skal der være møde i NIK f. Bl. Her møder vi deltagerne fra Sverige: Ebers og Judenström. Til mødet fra 14-19 ser jeg også min gamle ven Arvo Karvinen. Så ned til en sauna ved søen, hvor nogle også gik ud og tog en dukkert i et hul i isen. Herefter er der en fin middag i en flot ramme, med vodka, øl og cognac. Her kommer talere og gode samtaler, hvor jeg også må markere mig. Arvo viser mig rundt i det smukke center. Vi kommer også til festsalen, hvor Arvo gerne ville have at jeg spiller Mendelssohns Bryllupsmarch på klaveret for den nygifte Britt. Herefter er vi igen i sauna, hvorefter vi går nøgne ud og ruller os sneen. Klokken var da blevet 01, kort efter i seng. Fra mit værelse har jeg i dagtimerne en fantastisk udsigt udover søen og landskaberne med de store vidder.

Den følgende dags møde fra 8.30-13 viser samme holdning til de mange spørgsmål: Vi er alle enige i synspunkterne omkring blindeidræt overfor handicap-forbundene. Under punktet valg, foreslår man fra norsk og svensk side mig som ny næstformand, hvilket jeg accepterer og takker for. Formand er jo Arvo Karvinen. Denne udnævnelse viser sig at blive historisk, da Danmark ikke tidligere har haft denne placering. Så en frisk travetur i landskabet. Så kommer der en oplysning om, at vejene hertil for øjeblikket var blokeret af sne, så vi må håbe på, at der senere bliver mulighed for taxaer til lufthavnen. Da vi befinder os på et feriested, foreslår de finske venner, at vi her efter frokost, deltager i fællesdans, hvilket vi gør. Det bliver en pragtfuld oplevelse, men også mærkelig fordi de finske piger ikke kunne et ord svensk eller engelsk. Efter dansen går vi igen i sauna. Ved 17-tiden er vejene igen farbare, så vi kan få taxaer til lufthavnen. En fornøjelig biltur med mine norske og svenske venner. Efter mellemstop i Arlanda, ankommer jeg til Kastrup 21.10, hvor jeg hentes hjem i bil. Dagen efter giver jeg Svend Jensen et telefonisk referat fra mødet. Hans reaktion er meget positiv, – for der er fælles holdning. Senere får han (som, vanligt) et skriftligt referat fra mig.

Lø 16/4 BSI (Blinde og Svagsynedes Idrætsforening) afholder et seminar på Raklevgården ved Kalundborg over emnet: BSI – DBS – DHIF. Her deltager DBS´s hovedkasserer Kaj Cramer og Orla Jacobsen fra BSI. Fra DHIF deltager Karl Vilhelm Nielsen, en gæv person, der altid har udvist forståelse for blindeorganisationen. Min fornemmelse af Kaj Cramers vurdering af mig under dette møde er, at jeg stadig er en støtte for DBS, (jeg har jo også repræsenteret dem siden etableringen til et DHIF tilbage i sommeren 1970).

Ti 17/5 Kl. 10-11 er jeg indkaldt til møde i DBS, hvortil også er Svend Jensen, Kaj Cramer og K.V. Andersen. Emnet er: Nordisk Komite og EM i Poznan i august i Polen. På denne tur skulle jeg være repræsentant for DBS, og som aktiv deltager ville jeg få mit deltagergebyr dækket. Stor tilfredshed til mit udkast til brev vedr. indbydelse til møde i København.

Ma 15/8 Nordisk Komitemøde her i København, emnet er turen til Polen. Inden det egentlige møde er der en orientering til repræsentanter fra tandemklubberne. For DBS deltager kvartetten Svend Jensen, K.V. Andersen, Kaj Cramer og jeg. Arvo Karvinen og Aapo Koskinen fra Finland. S. Jensen byder velkommen og foreslår mig som dirigent og Cramer som referent. Bag disse sidder Torben Langer og Jørgen Krogh (fra tandemklubberne) og Orla Jacobsen, Jens Bromann og Nils Ruberg, der skal lede turen. Et godt og velgennemført møde. Alle aftaler bliver som ønsket.

Herefter tager finnerne og jeg en taxa hjem til Kirsten, der byder på kaffe og cognac inden finnerne skal i lufthavnen. Herefter skriver jeg kladde til referat fra mødet.


24/8-31/8 1977 1. European Sport Games for the Blind, Poznan, Polen.
Atletik, Svømning, Torball,
(opdelt i bl. og sv.s.)

DK-hold: sv.s.: Arne Christensen, Bent Christensen, Jørgen Ulf Christensen, Henning Jacobsen, Orla Jacobsen, Palle Lykkeby Jensen, Niels Ove Jørgensen, Torben Kinderup, Leif Martinussen, Åse Sørensen, bl.: Jens Bromann Jensen, Kirsten Baltzen, Else Hansen.

Turleder: Niels Ruberg Larsen, + J.P. Svennesen, Birgit Storgård, Hans Pedersen.

Poznan Åbningen på stadion, – der ventes på indmarchen


Poznan-avisen “Gazeta Zachodnia” har den 27-28/8 på side 2 og 6 billeder og længere omtale af mesterskaberne. 1. billede er fra indmarchen, hvor der i nederste højre hjørne lige skimtes det danske hold. Overskriften er: “Repræsentation af 17 lande på Poznan stadion”. 2. billede er af manden med sportsflag, der med faldskærm lander på stadion. DLA KAZDEGO COS SPORTOWEGO er overskrift til artiklen, hvorunder der i oversættelse står: “Vi har i lang tid ikke haft så mange interessante sportsbegivenheder i byen. Dette er resultatet af People´s Tribune-festivalen, der for første gang bliver arrangeret i vores by”. (Nedenfor: Det danske hold ved indmarchen).



Det danske hold ved indmarchen



Orkester ved indmarch.


Ventetid før konkurrencer.


Orla, Else, Niels og Kirsten venter på at det skal begynde.


Min start på 100 m løbet.



Pokaler der venter på at blive uddelt.


– og her sker det.


Fra hallen, hvor der spilles Torbal (Goulball).

Om stævnet:

On 24/8 Min familie kører mig til Hellerup Station, hvor holdet skal mødes og stige ind i vores bus til Polen med afgang 06.30. Ankomst Varnemünde 13.40. Så grundig pas- og toldeftersyn af et ikke særligt venligt personale. Bussen fortsætter gennem Rostock, Braunschweig, Prenzlau til den polske grænse, hvor proceduren med stempler i mange papirer i et træskur tager 2 timer. Videre gennem Stettin til en landevejskro, hvor vi spiser mad. Så gennem Gorkow og frem til Poznan. På vejene har vi set mange lastbiler og traktorer, ikke så mange personbiler. Flere strækninger har været smukke alléer, rolige landskaber. Af nyt kun kæmpe boligblokke, ellers mest forsømte bygninger, der alle fremtræder farveløse og misligholdt. KL. 23 når vi til Poznan og kører meget rundt, inden vi finder den rigtige adresse. Akademischen Zentrum, Dozynkowa strasse. Vi indkvarteres i blok A på 2. sal. Får v. 239, hvor jeg deler værelse med Svennesen, Orla og Ulf. Dette er et meget trist sted, lidt dårlig lugt og dårlige toiletforhold med et begrænset antal toiletruller. Vaskeforholdene var også kritisable.

To 25/8 Her til morgen får vi at vide, at urene skal stilles 1 time frem. Morgenmaden indtages i en anden blok på 1. sal. Menuen: står på mælkesuppe, agurker, tomater, løg, hamburgryg, , brød, boller og te. I alt 17 deltagerlande, der hver får stillet 3 guides til rådighed. Vores er de 2 midaldrende Elizabeth og Kristina (der udover polsk også kan lidt tysk, – ikke engelsk), og den unge pige Rosa på 25 år, der kan engelsk. Da vi ser hende, har hun en rose med til vores leder Niels. Alle deltagere har modtaget en pose med forskelligt + en bluse. Formiddagstur til city hvor vi besøger ”Mercury Hotel”, der har en butik med vestlige varer: spiritus, parfume, kun vestlig valuta. Ingen adgang for ”almindelige polakker”? Så tilbage til middag, hvor alle have fået spisekuponer. Så ud i aftenen hen mod den gamle bydel med torvet. Niels Ove og jeg møder en polak, der gerne vil veksle til vestlig valuta. For at nå frem til en handel, går vi ned i en kælder, og ved et bord viser vi ”med hånden” hvilke tal, der skulle indgå. I tilfælde af, at “der sad én og iagttog os”, måtte der ikke blive beviser på nogen aftale, det var forbudt. Ser det monumentale torv, domkirken og teatret.

Her købes en dug af hør og lommeknive. Møder igen ”vores polske ven”, der vil købe valuta. Er med sporvognen tilbage. Herefter snak med lederen Niels til kl. 03.


Et fotostop fra en hyggelig gåtur.

Fr 26/8 Om formiddagen er der træning på forskellige steder. 2 stadions, svømmehallen og i en meget flot hal.

Deltagerne var inddelt i 3 grupper efter deres syns-kvalifikation, hvor klasse A, er totalt blinde.

Klasse B ((0-3/60) stærkt svagsynede. Klasse C (3/60- 6/60) svagsynede.

Kl. 15 finder den Officielle åbning sted på STARTS Stadion. En flot indmarch, hvor der foran hvert af de 17 hold er 2 piger, en med landsskiltet og en med flaget. En ceremoni med musikkorps og så tændes en fakkel med ild til ære for dette stævne. Et flot skue. Det store danske hold er alle i røde træningsdragter, og der er orden i rækken. Så brydes den solbeskinnede himmel af fly over stadion med en transparent, hvor der står Europsport. En helikopter dukker frem hvorfra der springer 2 mand ud med faldskærm. Det polske TV optager åbningen. Varighed ca. 2 timer. Tilbage i vores indkvartering, blok A, bliver der en orientering om de følgende dages program. Derefter på værelset lidt øl, vodka og kiks.



søen: Jezioro Rusalka torvet: Duzy torf



Lø 27/8 Til træning på stadion er der busser, der hele tiden pendler mellem frem og tilbage. Fra 14- 18 er turlederen Neils, den unge polske guide Rosa og jeg på indkøb i den gamle bydel. Vi når også op i det 10 etager høje runde varehus, hvor der øverst oppe er en Dollar-butik. Her køber jeg bl.a. sko til min Peter (6 år) til 200 zloty, der omregnet svarer til ca. 12 danske kroner. Der købes fine tørklæder, og naturligvis også et til Rosa. Lander på en restaurant, hvor snakken falder på traditioner: jul, nytår, påske m.m. Under snakken nyder vi is-sherry. Af oplysninger om landet hører vi, at officielt gifter 50 % af polakkerne sig i kirke, uofficielt langt flere.

Om aftenen inviteres vi til koncert på byens konservatorium, der netop havde fået indviet sin nye flotte koncertsal, der dog knap var helt færdig. Det musikalske program blev fremført af blinde og svagsynede musikere.

Sø 28/8 Konkurrencerne indledes kl. 09. Herunder får jeg lang snak med Rosa, der fortæller om dagens levevilkår i Polen. Hun ville gerne invitere nogle af os på besøg hos sig og sin mor, hvor hun stadig bor, men hun var lidt flov over, at vi skulle komme på et tidspunkt, hvor der var vaskedag, for så hang alt tøjet til tørre over stoleryggene i stuen. Hun fortæller også, at grunden til at hun havde taget dette job som guide var for at kunne skaffe sig goodwill hos staten og tjene penge til at købe sig et pas. Hun viser mig sit id-kort, Hun havde søgt om et pas i 4 år, endnu intet resultat. For at erhverve sig et pas, skulle der ske følgende: Skaffe sig 113 Dollar samt købe 24 Dollar af staten til en købspris á 70 zloty for 1 Dollar. Det store problem var bare, hvordan skaffede man sig illegalt Dollar? Vi befinder os i hallen, hvor vores Rollball hold spiller, og dem følger vi. Pludselig bliver hun nervøs, da hun fornemmer, at der er en ”stikker” i hallen, der følger os på afstand. Senere får jeg et møde med Arvo fra Finland. Han og jeg skal jo repræsentere nordisk regelsæt under dette stævne, så hvis der opstod problemer, skulle vi træde til. Regn om eftermiddagen. Til ro kl. 23.

Besøg i Kórnik, slottet med forskellig byggestil i de 4 verdenshjørner



Inde fra slottet: holdleder Niels Ruberg Niels Ove, Orla og guiden Rosa

Ma 29/8 Vi er tidligt oppe og vejret er fantastisk. For mig bliver det en spændende dag på stadion. På stadion varmer vi op, og jeg tripper lidt inden mit 100 m løb i gruppe B heat 5. Mit rygnummer er 113. I vores gruppe hersker der stor spænding om Torben kan slå mig tidsmæssigt, vi bliver placeret i forskellige heat, hvor vi. begge bliver nr. 4. Han løber på 13,0 sek. jeg på 12,8 sek. Mit løb er ellers godt, men taber fart på de sidste 20 m. Hos damerne opnår Åse igen en medalje, da hun får bronze i 60 m løb. Dagen før vandt hun også bronze i en svømmedisciplin. Vi fra Norden konstaterer, at her er mange dygtige atleter, så vores placeringer bliver ret beskedne. Sverige

og Finland holder dog fanen højt i nation konkurrencen.

Vi overværer ceremonien ved præmieoverrækkelserne med blæsefanfare, flaghejsning og nationalmelodier, hvor piger i nationaldragter kommer med medaljerne på en bakke, et meget festligt skue. Den officielle afslutning, hvor vi igen er opstillet i grupper, finder sted fra 15- 16.30. Efter udmarch begiver vi os alle hjem til et hvil på værelserne. Om aftenen er der så afslutningsfest, hvor vi deltager i diskoteket på 2 etager. Det bliver en festlig aften, hvor vi hygger os. Niels Ove og jeg slutter med en lang snak på gangen, – til ro kl. 03.

EM slutresultat:

Nationplacering i Svømning: 1. DDR 113 p. 2. Sverige 105 p. 3. Sovjet 91 p.

Nationplacering i Atletik: 1. Sovjet 222 p. 2. Polen 211 p. 3. Finland 105

Nationplacering i Atletik og Svømning: 1. Sovjet 312 p. 2. Polen 243½ p. 3. DDR 169 p.

Danmark fik 2 bronzemedaljer, begge gik til Åse Sørensen hentet i atletik og svømning.

Torben Kinderup satte personlig rekord i sine 3 discipliner: 100 m og 800 m løb og længdespring. Atletikholdets ældste Leif Martinussen løb et flot 100 m løb. Else Hansen satte også personlig rekord i svømning. Rollball-holdets forventninger lå ret højt men endte på en 5. plads. De kunne have håbet på mere, ikke mindst fordi 3 af spillerne sidste år ved Para-Olympiaden i Toronto i Canada i Goalball hentede bronze. Slutresultat i Poznan: Belgien guld, Bulgarien sølv og Polen bronze.

Om de 2 holdspil (som tidligere oplyst):

Goalball: 3 blinde spillere, der er målmænd, forsvarere og skytter.

Roll Ball: som i Goalball, + 2 svagsynede skytter.

Banen har målene 26 + 13 m. Bolden med en klokke har vægten: 2 kg.

Ti 30/8 Vi er allerede oppe kl. 06 for at kunne tage en bustur ca. 30 km. Syd for byen Kórnik. Vi ser den flotte slotspark, hvor vi konstaterer, at de 4 udvendige slotssider repræsenterer hver sin stilart. Inde i slottet ser vi et af Chopins klaverer. Tilbage i Poznan ser vi en mindelund med et stort mindesmærke for den for den ukendte soldat, – her er også et museum for krigsmateriel. Vores guider der er med pointerer, “at dette sted er et mindesmærke for faldne polske soldater, ikke russiske”. Alle ønskede fred i verden, ikke de store forsvarspagter, der står overfor hinanden.

Om eftermiddagen besøger Niels Ove og jeg lige et SUPER SAM, hvor vi køber vander, kiks og mandler. En slags ”brugs” , et sted med mange ansatte og kun delvis opfyldte hyller. Herefter gøres der klar til rejsen hjem i morgen. Svennesen, Niels Ove og jeg slutter dagen med at vi gæster diskoteket og deler en fl. Riesling den sidste aften i byen.

On 31/8 Oppe kl. 06 Guiderne Elizabeth, Kristina og Rosa kommer og siger farvel til os. Holdets gave til dem er en rigtig fransk parfume. Gaver der var næsten uopnåelig for de 2 ældre kvinder, da det skulle købes for vestlig valuta. KL. 08 forlader vores bus stedet, foran os venter mange kilometer hjemad. På turen sidder vi og falder sammen i sæderne og halvsover. Let grænseovergang til Østtyskland. Finder så igen en kro for at spise varm mad, der smager fortræffeligt. På færgeoverfarten spiser vi dansk bøf med Tuborg øl til. Da vi kommer til Gedser, glider vi let gennem tolden, grundet vores leder Niels Rubergs bemærkning om, ”at bussen indeholder det danske blindesportslandshold”. Hvilken uskyldig bemærkning. Men, hvis sandheden skal frem, så blev der smuglet voldsomt. Historien om en ekstra kuffert i bussen, hvor visse ejermænd havde et særligt indhold, vil jeg lade stå i det uvisse.

I Hellerup hentes jeg af min kone og 2 sønner hjem efter ugen i Polen.


Et madstop ved en østtysk landevejskro. Her får vi virkelig et dejligt måltid mad med øl til

Ti 4/10 er jeg til møde i DBS. Her er Svend Jensen, K.V. Andersen og folkene fra DHIF Steffen Andersen og Karl Vilhelm Nielsen. Emnet er ”Blindeidrætten og DHIF” forløber meget positivt. Efterhånden kan DHIF indse, at de blinde selv skal lede og styre ud fra en mangeårig erfaring. Vi vil dog gerne være under ”en fælles paraply” (En sætning vi tidligere har givet udtryk for).

Fr 11/11 Jeg ringer til Svend Jensen for at få præciseret min placering i ”nordisk idræt”. DBS ønsker fortsat at jeg skal sidde i ”Nordisk Idræts Komite for Bl.” uanset resultatet af mødet i morgen. Han var tilfreds med min rapport fra EM i Polen.

Lø 12/11 Fra 09.30-15 er der på Instituttet i Hellerup arrangeret et landsmøde med debat og beslutning om blindeidrættens tilknytning til DHIF. Her kommer også tanker frem vedr. at kunne etablere et Blindeidrætsforbund. Dagens debat forløber roligt og meget bliver afklaret. Da jeg er med ”som observatør for DBS” har jeg gode samtaler med Steffen Andersen og Karl Vilhelm Nielsen fra DHIF. DBS dækker mine vikarudgifter til 4 tjenester i min kirke.

1978:

Ma 20/3 Svend Jensen DBS beder mig om at udfærdige den officielle indbydelse til NM i atletik og svømning i København 23-24/6-78.

On 22/3 Møde i DBS, hvori også deltager Jens Bromann og Bent Christensen. Her bliver min indbydelsen til Norden + mine aftaler med firmaet DEKI vedr. køb af medaljer m.m. godkendt.

11-15/5 1978 Jubilæumsstævne, Atletik, Svømning Torball i Berlin.

To 11/5 sv.s.: DK-hold: Arne Christensen, Bent Christensen, Kirsten Christensen, Else Hansen, Orla Jacobsen, Leif Martinussen, bl.: Jens Bromann Jensen, Jeanet Høst Hansen, Heidi Nielsen.

Leder: J.P. Svennesen. Ledsagere: Karen Ellemann, Kirsten Martinussen. Discipliner i atletik, svømning og goalball.




Svennesen sammen med flere fra det danske hold


Om stævnet:


Togafgang kl. 22. Holdet på i alt 12 fordeler sig på 2 kupeer. Vi 2 deler kupe med Arne, Orla, Heidi og Jeanet. Fin togtur sydover mod Gedser- Varnemünde, hvor der ikke bliver så meget søvn, dertil er der for megen sjov og højt humør.

Fr 12/5 Det er en kold morgen, hvor vi kl. 08.48 ank. til Vest-Berlin til stationen Berlin ZOO, hvor vi anbringer vores bagage i bokse, og derefter ud i byen til en restaurant til morgenmad. Her bliver vi enige om at tage en smut over til Øst-Berlin. Vi benytter overgangen ved Friedrichsstrasse, hvilket giver en stærk og overraskende oplevelse. Da vi endelig kommer igennem den sidste sluse ind til Øst-Berlin oplever vi forskellen på øst og vest. I modtagerlokalet i Øst melder luften en duft af billige rengøringsmidler. Adgangsbilletten koster 5 D-mark + 6,5 Øst-mark.

Her er ventende mennesker, der står i kø for at komme den anden vej, alle har nærmest udslukte ansigtsudtryk, – farverne er triste og ikke særlig velholdte. Da vi så kommer op til gadeniveau, opdager vi hurtigt andre forskelle: langt færre biler, ret så farveløs, – en koldere atmosfære. Vi kommer ind på byens hovedstrøg ”Unter den Linden”, der ved grænselinjen på Brandenburg Tor på den anden side munder ud i ”Kurfürstendam”. På en café køber vi kaffe, cognac og lagkage, en god oplevelse. Så fortsætter vi ned mod Brandenburg Tor med den skarpe grænse. Tilbage igen og lige før overgangen tilbage til Vest, ser vi salgsboder med udstillede varer, der alle har dateringer, der minder os om ting og design for 15 år siden derhjemme. Så gennem slusen og hen at finde vores bagage. Vi tager med U-banen mod nord til vores adresse: ”Jugendhotel Nord” på Hochstrasse 3/4, 1000 Berlin 65, hvor vi bliver indkvarteret: Svennesen, Orla og jeg på v.501, Kirsten og Jeanet på v. 407. Efter aftensmaden der er spartansk, traver vi ud i byen, hvor vi i nabolaget køber varme pølser m.m., og så besøger vi værtshuset ”Fass”. Inden sengetid – samt efter og under hele turen – er der ”små bægre” med dram fra Svennesen og Orla. Kl. 22 er alle i deres senge.

Lø 13/5 Efter en rar nats søvn er vi alle oppe kl. 06. Efter morgenmaden tager vi ud til Herthas Stadion, hvor atletikken skal finde sted. Her føles vejret meget koldt, hvilket bestemt ikke bliver befordrende for gode resultater, desuden ser løbebanerne dårlige ud. Trods det giver det alligevel mange fine resultater. Mit 100 m løb, giver tiden 13,5 sek. Pigerne er generelt gode i noget svagt tilmeldte discipliner. I kvindernes 400 m løb, løber jeg med Jeanet, hvilket giver hende 1. pladsen. Derefter ind i klubhuset til vores madpakker og kaffe og noget varme. Mens pigerne er til konkurrencer i svømmehallen, er mændene + Kirsten tilbage på hotellet til lidt hvil. Efter aftensmaden 17.30 og efter et møde på v. 502 (hvor berlinerne havde givet os en kasse øl til hygge) deler gruppen sig. Nogle vælger værtshuset ”Fass”. Andre, dvs. Jens, Karen, Heidi, Kirsten og jeg tager med U-banen ind til ”Kurfyrstendam”, hvor der virkelig sker meget. Et sted med flotte forretninger og voldsomt liv i gaderne. Sikken en atmosfære. Her er storby med alt hvad der hører til. Da vi kommer tilbage, smutter vi lige forbi ”Fass” inden sengetid.

Sø 14/5 Kl. 07.30 afgår en dobbeltdækkerbus ind til sportshaller nær City, hvor kampene i Rollball skal finde sted. Der er tilmeldt 12, der fordeles på de 2 haller. Vores kampe fører til følgende resultater:

Marburg- Kbh: 1- 3. (jeg scorer det 1. mål). Langenhagen- Kbh: 1-2 (jeg scorer det 1. mål). London- Kbh. 3-11 (jeg scorer 6 mål). Braunschweig- Kbh. 2-1. Berlin- Kbh. 3-0.

Vi bliver nr. 2 i gruppen. Herefter omspil mellem 1´erne og 2´erne. Vores kampe.

Kbh.- Nürnberg 1-2 og Stuttgart- Kbh. 3-2. Slutstatus: Berlin, Nürnberg, Stuttgart, Kbh. Så hjem til hotellet til bad og omklædning. Så ud til et meget flot sted ”Marmorbanketsaal”. Præmieoverrækkelse, Traktement med ostebord, øl og kaffe.

Så spilles der op til dans. Er hjemme igen 02.30.

Ma 15/5 Oppe kl. 06. Er med U-banen til Centralstationen ZOO. Køber flere mærker til drengene. Afg. 08.42. Fin hjemtur, – på færgen køber vi lidt og smugler lidt. Jørgen henter os på Hovedbanegården. Drengene bliver glade for at se os.

11-17/6 1978 VM i Goalball for Herrer, ”Vöcklemarkt”, Østrig

DK-hold: sv.s.: Arne Christensen, Bent Christensen, Palle Lykkeby, Orla Jacobsen.

Ledere: Sven W. Jensen, J.P. Svennesen. Bronze til DK.

On 14/6 Bliver jeg færdig med det store og komplicerede papirarbejde, der omhandler hele projektet til atletik, svømning (fordeling i discipliner og placering i tid) + udarbejdet tale ved åbning (som jeg skal holde i stedet for Arvo Karvinen, der sender afbud). Og så kontakt til Københavns Atletikforbund v/ Ivan Holmqvist og Palle Lassen.

Ti 20/6 Skriver en rammebeskrivelse til NM-idrætsmødet om 2 dage. Svend Jensen ringer og fortæller, at Sverige alligevel ikke kan komme, og, at jeg til mødet kan udtale mig på vegne af NIK f. Bl. Skriver så min tale og en ”køreplan for åbningen” på Østerbro Stadion.

On 21/6 Mange telefonopkald, bl.a. fra Sportskommentator Poul-Erik Andersson fra DR TV-Sporten, der ville foretage optagelser + samtaler med sportsfolk og mig. Ringer også til Svend Jensen, så han kan høre min tale til åbningen, som han finder helt fin. Holdene fra Norge og Finland bor på instituttet i Hellerup, desværre afbud fra Sverige. Om aftenen er der briefing i Hellerup før NM i København, hvilket bliver 11. gang de afholdes. Her udleveres et meget flot stævnehæfte. I programmet kan man se farvesymbol vedr. de 4 grupper:

Damer blinde: mørkeblå. Damer sv.s. Lyseblå. Herrer blinde: sort. Herrer sv.s. grå. Dette for at skabe større overblik. Side 2 har en kolofon med info: Kontaktpersoner:

Bustransport: Else Hansen – Indkvartering: Bent Christensen – Finland, Norge: Inge A. Jørgensen – Afslutningsfesten: Ole Bull Petersen – Stævnets afvikling: Orla Jacobsen og Leif Martinussen

Københavns Idrætspark (Østerbro Stadion) Dommere: Københavns Atletikforbund. – Københavns Idrætspark (Øbrohallen) Dommere: Københavns Svømmeunion.

At programmet kunne få dette flotte ydre skyldes også, at der var indlagt flere reklamesider. Arrangør: Dansk Blindesamfund i samarbejde med Dansk Handicap Idræts Forbund.

23-24/6 1978 NM i Atletik og Svømning i København

DK-hold: sv.s.: Arne Christensen, Bent Christensen, Kirsten Christensen, Else Hansen, Torben Kinderup, Ellen Madsen, Jan Taiblom, Keld Vedel, bl.: Carsten Baltzen, Jeanet Høst, Henning Lohse, Heidi Nielsen, Gert Wulff. Ledere: Orla Jacobsen, Leif Martinussen, Else Hansen, Sven W. Jensen.



Fr 23/6 I Øbro-Hallen indledes konkurrencen i svømning, hvorefter, hvor Svend Jensen så uddeler medaljer, assisteret af mig. Den officielle åbning sker kl.15.30 på Østerbro Stadion. Holdene er placeret på linje og nationalmelodierne lyder. 3 talere, fra DHIF, Nordisk Komite ved mig, og Svend Jensen fra DBS, alt ud gennem det store lydanlæg på stadion.


Danmarks Radio´s sportskommentator Gunnar ”Nu” Hansen mellem mine drenge Morten og Peter

”På vegne af den nordiske idrætskomite for blinde, siger jeg i min tale:

Da formanden for den nordiske idrætskomite, Arvo Kavinen desværre ikke kan være til stede ved disse mesterskaber, har han bedt mig på nordisk idrætskomite´s vegne bringe en hilsen og herved udtrykke de bedste ønsker for disse mesterskaber.

Nordisk blindeidræt har siden dens formelle start med de første officielle mesterskaber 1961 i Stockholm oplevet og gennemlevet strømninger der har præget udviklingen siden da. Datidens mesterskabsramme, hvor karakteren og fællesskabet bar præg af næsten indadvendt hygge og rolig atmosfære, har ikke samme mulighed i dag, hvor vi fra nær og fjern konfronteres med andre tilbud indenfor blindeidrætten. Vi er nu begyndt at lytte til og imødekomme de invitationer, som vor mere udadvendte hverdag giver os mulighed for at realisere. Blindeidrætten er nu ikke mere kun et interskandinavisk fællesskab, men også præget af relationer i større målestok.

Vi har været med til at se de nordiske landes handicapidrætsforbund opstå og påtage sig de store opgaver der ventede indenfor det store og brede spektrum som handicapidrætten omfatter.
Vi har også set handicapidrætsforbundene manifestere sig mere og mere og glædet os over det store arbejde, der derved er blevet udført. – Men samtidig har vi også følt vores egen nordiske blindeidrætstradition taget op til fornyet overvejelse og vurdering for at se om de præmisser, hvorpå vores tradition bygger, fortsat kan og skal bestå. Denne problematik har i de senere år ført til prøvelser der ofte har haft konfliktens karakter over sig. Men selvom ofte skelsættende forskelle i vurderingerne stadig gør sig gældende, er der alligevel flere positive træk i udviklingen – ikke mindst her i Danmark – der giver håb for en endelig løsning vedr. blindeidrættens placering og udvikling fremover.

Til slut en tak til DHIF´s repræsentant der glæder os ved sit fremmøde til disse 11. nordiske mesterskabers officielle åbning.
Og ikke mindst en tak til Københavns Atletikforbund og Københavns Svømmeunion, der har bistået os med at få disse mesterskaber afviklet”.

Atletikken indledes og både Orla og jeg er speakere.

Til stævnet er der tilføjet en ny øvelse for idrætsudøvere over 40 år, en 5-kamp.

Herrer bl.: 60 m løb, 800 m løb kuglestød, højdespring og længdespring uden tilløb

Herrer sv.s. 100 m løb, 800 m løb, kuglestød, højdespring uden tilløb og længdespring med tilløb.

Lø 24/6 2. konkurrencedag indledes kl. 12. Sportskommentator Gunnar ”Nu” Hansen er her og uddeler medaljer sammen med Svend Jensen.

DR TV-Sporten får interview med brødrene Arne og Bent Christensen.

Senere foretager Gunnar ”Nu” Hansen interview med Jeanet Høst, Orla og jeg til hans udsendelse ”Gunnar Nu´s Dagbogblade”, der bliver udsendt på Københavns Radio. Mine drenge, Morten og Peter, er med og er hjælpere for GNH, der efterhånden var blevet ret gangbesværet. Og så tages der billeder af mine drenge med GNH i midten. Om aftenen er der en flot aftenfest på Instituttet i Hellerup. PR udadtil: fredag aften: TV-Avis, (hvor jeg er med), søndag aften: Sports-søndag med interview fra 3 deltagere. Onsdag (i kommende uge) ”GNH´s Dagbogblade” med 3 interview fra Jeanet Høst, Orla Jacobsen og jeg. (Se: Blindehistorisk Selskabs Hjemmeside under ”aktiviteter”.)

Fr 1/9 Ringer til Svend Jensen og læser mit forberedte materiale op, der skal bruges til formødet i dag før mødet i morgen i Idrættens Hus. Til mødet 17.30-20.30 her i huset kommer: G. Bergrud fra Norge, Max Stälnacke fra Sverige og Hannu fra Finland + en tolk. Alle havde en flaske med til os. Tilfredshed med mit oplæg, – et godt møde. Kirsten sørger for et traktement (betalt af DBS).

Lø 2/9 Til det store møde fra 09.30-16.30 kommer (dem fra i går) + repræsentanter fra DHIF, NHIF og SHIF. Mødet forløber godt og strukturforslaget, som jeg fremlægger, bliver godt modtaget. Et forslag som alle i princippet kan godtage. Gode traktementer. Sidst på dagen er der en drink hos Molberg (NHIF) hvor andre også er til stede. ”Isen er, og må nu være blevet brudt for en endelig løsning?”. En løsning, der kan accepteres mellem blindeorganisationer og handicaporganisationer. Alle i godt humør og smil på læben. Dagen efter skriver jeg referaterne til DBS.

22-24/9 1978 Jubil. stævne med Torball i Bad Canstatt, Stuttgart

DK-hold: sv.s.: Jørgen Ulf Christensen, Arne Christensen, Bent Christensen, Orla Jacobsen,

bl.: H.P. Christiansen. Ledere: Svend W. Jensen, J.P. Svennesen.

Sø 15/10 Grundet en dags forsinket hjemtur fra London kommer jeg først ud til Idrættens Hus til møde i Nordisk Handicap Idræts Forbund. Møde fra 09.30-14. Jeg indleder med at sanktionere den fælles principbeslutning fra i går. Min udtalelse bliver modtaget med tilfredshed og brede smil. Hertil kommer venlige ord fra DHIF´s formand Bodil Eskesen, Alf Nygren og Hollén fra Sverige. Også Molberg fra Norge har en positiv kommentar, hvilket også gælder de andre danske deltagere. Da alt dette er ”faldet på plads”, kan vi alle kun se positivt mod fremtiden.

Ti 17/10 Får skrevet referat + regning for min vikar i kirken til DBS.

On 25/10 Ringer min sportskammerat Bent Christensen og fortæller, at man blandt sportsudøverne gerne vil se mig som repræsentation i Nordisk Komite. En oplysning, der glæder mig, da jeg jo hidtil havde været udpeget af DBS. Nu var det sportsudøverne der ville have mig.

Fr 27/10 Ringer til Svend Jensen vedr. afklaringen mellem blindeorganisationerne og handicap-idrætsforbundene. Herefter siger jeg, at jeg gerne vil fratræde dette arbejde, – men gerne senere udfylde andre opgaver, dog gerne i andet regi, helst i musikken. – Men selvfølgelig vil jeg bistå i en overgangsperiode, hvor en anden så vil træde i mit sted. Hertil svarede Svend Jensen mig: ”At det som teknisk rådgiver, vil få stor betydning”. Han udtrykte også glæde over mit gennem mange år udførte arbejde for blindeidrættens struktur og målrettethed. Min sidste rapport var han også glad for, især for det fornemme i min formulering omkring ”fortolkninger”: Med min formulering ville blindeidrætten aldrig helt blive overtaget af handicap-sportsorganisationerne. En fin samtale.

Ti 7/11 Min sportskammerat Bent Christensen ringer til mig. Her giver jeg ham mit afslag til en plads i Nordisk Komite paragraf 12-udvalg, hvilket han bliver ked af at høre, da jeg lå inde med stor erfaring. Senere hører jeg, at Jens Bromann får denne plads. Når jeg her mange år senere ser tilbage på denne udvikling, hvor de handicappede nu arrangerer mangeartede stævner bl.a. EM, VM og OL, kan jeg glæde mig over denne fantastiske udvikling.


Min artikel i DHIF´s Information nr. 5 1978

1979:

Fr 9/2 Kl. 07 Afhentes jeg af Jens Bromann og Bent Christensen i taxa til Kastrup. Er så med jumbojetten til Arlanda: en enorm stor maskine, det føltes som om vi var på en færge Herfra bus til Centralstationen i Stockholm. Så over i en taxa, der kører os ca. 40 km sydøst ud mod Almåsa Kurs- og Rekreationsgård. Et rart sted, der ligger ret så isoleret i en skøn natur. Vi indkvarteres. Herefter frokost og møde med de andre: Alf Nygren, Sture D., Arvo Karvinen fra Finland og en nordmand. Så et formøde i den ”gamle komite” og start i den ”nye komite”. Det bliver et godt møde. Arvo Karvinen (min finske ven fra 1962) holder en fin tale for mig, hvor han omtaler mit engagement i idrætten. Jeg siger også nogle ord og takker for Arvos ord til mig. Henvender mig så til de svenske værter og giver dem en fl. Gl. Dansk. Dette var som en tak for, at de forskellige holdninger efterhånden havde fundet plads i en placering i et udvalg i regi af Nordisk Handicap-idrætsforbund og blindeorganisationerne. En fælles styring kunne nu etableres. Vi havde nået målet: blindeidrætten ville fremover blive forvaltet ud fra handicap-idrætsforbund, men med blindeidrættens indhøstede erfaring inkorporeret.

Dagens vejr byder på frostklart blå sol-fri himmel med masser af sne udenfor bygningerne, – indenfor hersker der varme og mange forlystende smil hos de delegerede til mødet. Så indbydes der på aftenmiddag, saunabesøg og en svømmetur i en næsten for varm svømmehal, hvor jeg gennem ruderne kunne se ud på en natur fyldt med sne: en stærk stemningsoplevelse. Og så bydes vi på en mellanöl. Resten af aftenen er der drinks hos Bent Christensen og Arvo, efterfulgt af værternes ostebord med vin. Højt humør i en dejlig stemning af tilfredse mødedeltagere.

Lø 10/2 Efter den vellykkede dag i går er det skønt at vågne her til morgen. Her ved dagens begyndelse nyder jeg udsynet udover den snedækkede sø midt i landskabet.

Kl. 09-10 afvikles mødets sidste punkter. Herefter igen en svømmetur.

Herefter følger en demonstration af en skydekonkurrence for blinde, hvor skytten har høretelefoner, der via en bevægelig, stigende lydfrekvens viser det rette sigte. En utrolig oplevelse. Når så igen i svømmehallen inden middagen. Pakker og gør klar til turen tilbage til Stockholm, hvor en bus bringer os til Arlanda. Lidt indkøb og fortæring inden vi kan tage et tidligere fly tilbage til Kastrup. 2 dage efter skriver jeg så rapport fra møderne i Sverige til Svend Jensen.

Lø 18/8 Vi er på Bagsværd Stadion, hvor der afvikles de første uofficielle danske mesterskaber i atletik for blinde og svagsynede, forbundsmesterskaber. Jeg var kun tilmeldt i st. højdespring, men stiller alligevel også op i 100 m løb for at Torben Kinderup ikke skulle løbe alene. Jeg vinder hårfint i tiden 12,9 sek., så Torben har stadig en revanche til gode! Mit resultat imponerer vores leder J.P. Svennesen, der siger: ” Torben er 19 år og Leif 38 år, fantastisk”. Løbet gør at jeg svækker mit venstre ben så derfor kun 1,30 m i højdespring og placering som nr. 2. Torben springer flot over 1,43 m og vinder disciplinen.

(Hvad jeg herefter noterer, er efter information set udefra og observeret på afstand, hvor jeg kan iagttage den gode udvikling indenfor blindesporten i regi af DHIF.)


6-11/8 1980 ”Ridderlekene 1980” i Beitostølen Norge, Atletik




Heidi med ledsager Leif i 400 m løb Her er fotografen til rapportens mange

på tartan-bane, en optimal løbebane. billeder selv kommet med.

DK-hold: sv.s.: Kirsten Christensen, Leif Martinussen, bl.: Birgit Hansen, Heidi Nielsen.

Leder: Steffen Andersen fra DHIF.

Om stævnet:

On 6/8 Ankommer til Oslo med tog, hvorfra 2 biler bringer os op til Beitostølen Helsesportscenter lidt syd for Fagernes.

To 7/8 En kold morgen med åbning på det lille stadion, der har tartan-belægning på løbebanerne. Jeg deltager i 100 m, der har 5 deltagere og bliver nr. 2 i tiden 12,5 sek. Mine modstandere var alle mellem 20 og 25 år. For dette resultat høster jeg megen anerkendelse.

Senere lokkes jeg til at prøve en 600 m lang træningsbane, der var fremstillet af træ med kanter til siderne, så man ikke kunne skride ud. Jeg tager rulleskiene på og går frisk til den, godt ned i knæene og stavre mig frem med skistokke. For mig blev denne bane næsten ulidelig lang. Den steg og faldt i terrænet. Efterhånden føltes mine knæ som gele, i den grad en grænseoverskridende oplevelse. Da jeg havde fart på var jeg flere gange ved at gå i panik, – jeg kunne ikke stoppe.

Fr 8/8 I 400 m løb for blinde kvinder, er jeg ledsager (med 30 cm lang snor mellem os) for Heidi. Vi vinder heatet i tiden 1.22,6 min.

Lø 9/8 Ved aftenfesten møder jeg den store skikkelse i norsk blindesport Erling Stordahl, der giver en øl og omtaler et stort ønskeprojekt, som han bad mig ventilere i Danmark hos DBS og DHIF.

Sø 10/8 er der et længere løb på stadion. Sidst på dagen påbegyndes tilbagerejsen til København.


Leif på rulleski på en 600 m lang træbane Holdet: Heidi, Birgit, Kirsten og Steffen

(en træningsbane for de norske skiløbere,

så de også kan træne om sommeren)


I DHIF s Informatikonsblad kunne man senere læse følgende:

13-17/11 1980 Sportsturen til Langenhagen ved Hannover, Goalball

Holdet består af 9 personer (heri 2 ledere) og deltagerne er flere af ”de gamle” fra turene til Stuttgart, bl.a. Orla Jacobsen + et par nye. Holdet har togafgang fra Hovedbanegården ved midnatstid.

Fr 14/11 Ankomst til Hannover HBH kl. 10.00, hvor vi afhentes af vores værter, der kører os til et særforsorgscenter, hvor vi kan ”morgenfriske os”. Herefter er vi på en mindre bytur, hvor vi ser ”Kröpcke-ur”, den centrale del af centrum med restaurerede bygninger og den ca. 6 km lange gågade i 2 etager. Slår os ned i et center, hvor vi spiser vores medbragte madpakker til øl, cognac og kaffe. Så vises vi ud til en restaurant i forstaden Langenhagen. Efter lang ventetid henter vi selv grillmad. Endelig kommer der en større bil, der kører os ud til vores indkvartering på en kaserne

for officerer. Jeg kommer i sovelokale sammen med Orla, Nikke og Martin. Er så ovre i officersmessen til en øl inden sengetid, et sted med ufattelig små priser. Vi er godt trætte, så selvom lokalet er koldt falder vi hurtigt i søvn.

Lø 15/11 Er så klar til at køre med et mindre militærkøretøj til en anden kaserne til en stor hal, hvor konkurrencen i Goalball finder sted. Resultater: 3-1 mod Salzburg,

0-2 mod Langenhagen II, 3-1 mod Berlin (hvor jeg som skytte, scorer på 11. skud), 2-1 mod Braunschweig. Taber 1-7 til Stuttgart. I en anden hal spilles om 5-6 pladsen, hvor vi vinder over Dortmund. Slutresultat: København nr. 5. Aftenfesten var blevet henlagt til vores officersmesse, hvor formen er lidt stiv i det. God mad og tyndt øl, og mange talere. Så mere snak, enkelte danser og så til ro.

Sø 16/11 Kl. 10 er vi klar til at køre væk. Vores chauffør tilbyder os en 2 timers rundtur, som vi

med tak tager imod. Første stop er ”Groser Garten” i Herrenhausen, slotsparken, hvor slottet blev bombet under krigen. Vi ser også rådhuset og den store håndgravede sø, et arbejdsprojekt fra før krigen. Så i toget og hjemefter.

Ma 17/11 Ankomst København H kl. 06.45. En herlig sportstur med gode venner.

August 1981 2. European Sports Games for the Blind, Fulda Vesttyskland.
Atletik, Svømning, Rollball, (bl. og sv.s.).

DK-hold: sv.s.: Arne Christensen, Svend Erik Smidemand, Niels Ove Jørgensen, flere?

bl.: Jørgen Krogh, Jørgen Ulf Christensen, Torben Langer.

Ledere: Svend W. Jensen, Martin Vestergaard.

Danmark vinder sølv i Rollball.

tid? 1982 WM i Goalball for herrer Indianapolis, USA

DK-hold: bl.: Torben Jensen, Jørgen Krogh, Hedin Nolsøe, Svend Erik Smidemand, Torben Langer.

Danmark bliver nr. 7


14-15/5 1983 EM i Goalball for blinde kvinder i Greve Hallen.

Danmark vinder guld.

Sommer: 1985 World Cup Goal Ball for herrer, Galgary, Canada

DK-hold: Niels Burgaard, Torben Langer, Hedin Nolsøe, Jørgen Krogh, Svend Erik Smidemand.

Ledere: Svend W. Jensen, Martin Vestergaard.

Danmark vinder guld.

August 1986 Rom, Italien, European Games for the Blind, Atletik, (bl. og sv.s.) DK-hold: sv.s.: Arne Christensen, Arne Petersen, Svend Erik Smidemand, Niels Ove Jørgensen

Om stævnet:

Konkurrencerne afvikles på det Olympiske Stadion fra 1960. Præsidenten for International Blind Sports Federation (BSA), Jens Bromann Jensen fra Danmark holder åbningstalen på engels/tysk.

Det danske hold + ledere inviteres ud til Pavens sommerresidens, hvor kun BSA´s præsident, Jens Bromann Jensen får lov til at hilse, med håndtryk, på Paven.

Oktober 1988 Paralympic Games, Seoul i Sydkorea

De danske kvinder vinder guld i Goulball. Leder: Orla S. Jacobsen.

Præsidenten for BSA, Jens Bromann Jensen, holder åbningstalen på koreansk, hvilken fornem gestus ved denne lejlighed.

1991:

Som en af de oprindelige bestyrelsesmedlemmer m.m. er jeg inviteret til forbundets 20-års jubilæum der afholdes i Idrættens Hus i Brøndby. Omkring 9 af ”os gamle” modtager hver en medalje. Ved et tilbageblik til forbundets etablerings år giver det flere af os anledning til at holde tale, hvilket også jeg gør. Hyggeligt at møde kendinge fra den gang.


September 1992 Paralympic Games, Barcelona, Spanien.

Dette bliver det hidtil største stævne for handicappede sportsudøvere. I forb. hermed havde firmaet JYSK v/ Lars Larsen ydet et stort sponsorart, som støtte til udstyr og rejseudgifter.

Lars Larsen udtaler: Det begyndte i 1988, hvor Dansk Handicap Idræts Forbund havde stor succes ved Paralympic Games i Seoul i Sydkorea, men manglede kapital til for alvor at udløse potentialet for at atleterne frem mod de næste Paraolympic Games. 1. juni 1989 trådte JYSK derfor ind som hovedsponsor for Dansk Handicap Idræts Forbund, i dag kaldet Parasport Danmark. Det er dermed et af Danmarks længstvarende sportssponsorater, og JYSK er stolt af at have været med på sidelinjen til at støtte atleterne og parasporten til at opnå store sportslige præstationer gennem årene. Siden er sponsoratet af parasporten blevet udvidet til flere lande i takt med JYSKs ekspansion med nye butikker rundt i verden. JYSK er i dag hovedsponsor af parasports-forbundene i Danmark og Norge, samt sponsor af de paralympiske komitéer i Sverige, Finland, Tjekkiet, Slovakiet og Rumænien. JYSKs franchise forretning er sponsor i Canada, Island og Færøerne.
JYSK er bygget op på en stor dedikation til forretningsidéen, en stærk fightervilje til at gøre idéerne til virkelighed. Den samme vindermentalitet, fightervilje og dedikation findes hos de mange dygtige paraatleter, og JYSK´s grundlæggelse og kultur har således mange værdier til fælles med parasportens verden.
Paraatleterne har taget en beslutning om ikke at lade sig begrænse af deres handicap. Sponsoratet bygger derfor på en fælles forståelse af, at viljestyrke og dedikation baner vejen for store resultater, succeser og muligheder. Atleternes drive og gåpåmod er en stor inspirationskilde for alle, og JYSK er stolt af samarbejdet med atleterne for at opnå deres mål og drømme, men derimod se det som en mulighed for at udfordre de fysiske grænser og opnå succes i parasportens verden- både personligt og professionelt.


– – – – – – –

Den ledende gymnastik- og sportslærer Jens Peter Svennesen – fra Kastelsvej 60 på Østerbro, og Rymarksvej 1 i Hellerup – dør den 10. juni. Blindesportens omdrejningspunkt gennem mange år.

I oktober 1989 modtog den her ofte nævnte sportsmand Orla S. Jacobsen en skrivelse med

J.P. Svennesens erindringer om sporten med overskriften:

“Tilbageblik over den frivillige gymnastik på Blindeinstituttet”
I 1958 blev jeg ansat på Blindeinstituttet og har fungeret som faglærer i gymnastik siden da, sideløbende med skoleundervisningen havde jeg også den frivillige gymnastik, som bragte mig megen fornøjelse, og jeg tror også, deltagerne har haft det fornøjeligt og gavn af disse timer og ture vi har haft sammen. Om det skal jeg i det følgende efter hukommelse og spontant prøve at fortælle om.

Det begyndte – og fortsatte.
“Kan vi stille med et hold eller nogle idrætsfolk til et stævne i Stockholm?” spurgte forstanderen mig? Der var kommet forespørgsel til instituttet fra Dansk Blindesamfund. DBS havde ingen idrætsfolk som sådan, men havde instituttet nogle, som havde interesse? Det havde vi, jeg spurgte blandt de største drenge og der var straks nogle som meldte sig. Med lidt ekstra træning og lidt forberedelse rejste jeg med det første hold blinde til idræts-konkurrence til udlandet. Stedet var Stockholm og året var 1961. Deltagerne var Ejlif, Kurt og Ernst. De gjorde sig vist nok ikke særlig bemærket vedr. sportslige resultater, men begyndelsen var lagt. Sverige havde her taget initiativ til og startet det første “nordiske idrætsstævne for blinde og svagsynede. Der blev holdt møde ved samme lejlighed angående sporten og idrættens fremtid – jeg fik indvirket, at skulle Danmark fortsat være med, måtte synsgrænsen for deltagere ændres. Her ved det første stævne var, som jeg husker det, var den sat til 3/60. Året efter inviterede Norge, og vi deltog med 10 aktive. Jeg har ikke ført eller gemt resultatlisterne fra stævnerne – jeg syntes, det vigtigste er at være med, at træne og holde sig i form, at måle sig med de andre. Jeg husker dog, at Danmark gjorde sig godt bemærket. Vi vandt stævnet pointmæssigt sammenlagt. Konkurrencerne for damer og herrer (piger og drenge) for det var jo skoleelever, vi deltog med. Mange præmier gik til de samme personer. Ved præmieuddelingen hørte vi ustandselig: “Nr. 1 Karin Beck Petersen, Danmark” og “Nr. 1 Niels Ove Jørgensen, Danmark”. Man måtte ligefrem skamme sig over det store antal præmier vi slæbte hjem. Et vellykket stævne, som overværedes af Kong Håkon, og med kongeligt håndtryk til alle. Året efter blev det så Danmarks til at afholde stævne. Man er lige ved at blive idealist, når alt går tilfredsstillende, eleverne var glade og interesseret. Forældrene (ved forældredagen) var glade og imponeret for arrangementerne, og jeg gik forventningsfuldt til DBS for at være tidligt på færde, (det havde været DBS der finansierede elevernes deltagelse). Men jeg fik koldt vand i blodet da jeg hørte DBS´s vurdering: Jeg fik at vide, at der ikke skulle skabes præcedens, at man ikke skulle tro og regne med, at DBS betalte rejse, fordi man tog et par sportsbukser på. Spørgsmålet var i det hele taget, om DBS skulle være med til at finansiere et sådant cirkus?

I 1963 afholdtes det 3. nordiske stævne i København, arrangeret i samarbejde mellem DBS og Statens Institut for og svagsynede. Det var et stort arrangement – vel nok større end man var klar over, – vi var vist nok alle begyndere på området. Vi havde dog udmærket hjælp fra “Københavns Atletikforbund” (formand Palle Lassen) og fra “Københavns Svømmeunion”. Forstander Ditlev Ahrens gjorde en stor personlig indsats under stævnets afvikling. Og så var der os gymnastiklærere frk. Kirsten Jansbøl og undertegnede J.P. Svennesen. Præmiemæssigt klarede vi os pænt, men vi måtte erfare, at de andre nordiske lande havde stor fremgang i præstationerne. Om ikke just tilbagegang, så stagnerede vore resultater. Og så må jeg vel nok sige, at det har det gjort lige siden.

Pæne og adskillige gode resultater opnåedes to år efter, hvor det var Finland der stod for stævnet i 1964. De nordiske blindeorganisationer havde imidlertid udvirket, at “Det nordiske stævne for blinde og svagsynede” nu fremover skulle finde sted hvert andet år. Vores træningsmuligheder var ikke de bedste. Til atletiktræning brugte vi kun “sandkassen” i tuthaven til kuglestød, højde- og længdespring. Forud for stævner tyede vi til Forsvarets Gymnastikskole i Ryvangen, hvor vi i særdeleshed trænede løbene. Svømmehal havde vi jo heller ikke, så vi måtte gå til Øbro-Hallen, fortrinsvis tidlig søndag morgen, da der ikke var så mange andre på det tidspunkt. Her fik vi mulighed for at træne start-spring og vendinger. Til Tor Ball og Rol Ball var vores sal på den “gamle tut” dårlig 12 + 14 m med 4 søjler i midten. Ofte drønede bolden mod en søjle og returnerede omgående. Også til dette spil måtte vi ty til Forsvarets Gymnastikskole i Ryvangen forud for stævner, for dog at prøve enkelte gange en bane af normal størrelse.

Noget nyt dukker op!

Fra den initiativrige formand for “Verscherten sportsverein Stuttgart” herr Rochhausen, modtog vi en invitation til et stævne der – arrangementet lykkedes og invitationen gentog sig år efter år. En gang imellem lykkedes det også, at vi kunne gøre os gældende. Den første tur til Stuttgart blev bemærkelsesværdig – ikke alene, at det var første tur sydpå, men vi var blevet opfordret til at yde bidrag til underholdning ved den festlige afslutning om aftenen i den store “Kurfyrstensal”. Jeg henvendte mig til dirigent og violinlærer på instituttet Lavard Friisholm, der yderst velvilligt var behjælpelig og på mit forslag udskrev nogle små H.C. Lumbye-stykker, der kunne bruges. Vi var nemlig så heldige, at vi havde sportsfolk, som også kunne spille, eller sagt på en anden måde, vi havde musikfolk, som også plejede deres kroppe med fysisk aktivitet. Joh – Ejlif Hjort Johansen – klaver, Poul Erik Meincke – trompet Kurt Nielsen – saxofon gjorde lykke med “Britta-polka” m.fl.
Fremkaldelser, da capo, gentagelser og klapsalver ville ingen ende tage.

Jeg syntes det er på sin plads at nævne Torball og Rolball. Det var ved et af de første stævner i Stuttgart, jeg så spillet og blev opfordret til at sætte det i gang i Danmark. Samtidig havde vi besøg af en skoleklasse med lærere fra Berlin. Lærerne fra Berlin påvirkede mig til at gå i gang med spillet, og da de efter deres hjemkomst til Berlin sendte os en “medicinbold” m/klokke i – gik jeg forsigtigt i gang med spillet for blinde. Ja, der var sandelig nogle elever der – efter at have prøvet spillet – spurgte om de måtte prøve igen. Det måtte de.

Spillet var begyndt – og det fortsatte.
Dette spil blev nu også indført ved den frivillige aftengymnastik, hvor nu også gamle elever kom og deltog. Gymnastik, boldspil og atletik var i god fremgang – ikke mindst fungerede samarbejdet med “tutelever” og gamle elever godt, hvilket bl.a. skyldtes en meget positiv indstilling fra instituttets side – gamle elever var altid velkomne på instituttet. Det var ikke den helt store flok, der virkede aktivt, men det var en stabil, trofast og interesseret lille skare, der holdt liv i den fysiske aktivitet. Uden den havde der nok ikke været en BSI-idrætsforening. lad mig her blandt adskillige andre i særdeleshed nævne Kaj Thomsen, Gunnar Hansen, Gunnar Andersen, Kaj Christiansen, H.P. Christiansen, (kaldet Voldborg), Egon Børgesen, Orla Simmelkær Jacobsen, Henning Eriksen (kaldet Dollerup), Leif Martinussen m.fl. Mange andre kunne nævne, som har deltaget mere eller mindre i kortere eller længere tid – spredt deltagelse bl.a. også pga. arbejde. Som det fremgår, kan læserne nok se, at jeg er blander skoleelever (interne) og gamle elever sammen. Der skete jo det, at mens deltagerne de første år til de første sportsarrangementer bestod af skoleelever (interne) – viste det sig snart, at de (eksterne elever) dvs. de gamle elever også blev interesseret, og det blev en gensidig praktisk foranstaltning, idet det er som om tilgangen til skolen fysisk stærke og sportslig henseende interesserede elever lader meget tilbage at ønske, og samtidig reduceres antallet af gymnastiktimerne i skolen , hvilket ikke befordrede udviklingen.

Det vil føre for vidt at komme ind på oplevelser og detaljer fra hvert stævne, men jeg tror, de har haft stor betydning, for som der blev talt: “Den som har overvundet sig selv og deltager, har vundet en sejr”- og som en af vore deltagere (jeg tror det var Kurt Nielsen), der i et svømmeheat i Finland var blandt de sidste spontant og begejstret råbte højt udover omgivelserne: “Hurra – personlig rekord”. Han havde forbedret sin rekord hjemmefra. Og så var der Thomas Andersen, der under omklædningen i omklædningsrummet i Stuttgart, der syntes, at sidemanden godt kunne give ham lidt mere plads – Thomas talte dansk, og den “fremmede” hummede sig ikke, efterhånden opdagede Thomas da, at det var en benprotese, der var efterladt på bænken ved siden af ham, der ikke ville “humme” sig. – den var jo efterladt af en ejermand, der humpede rundt på gumpen oppe i salen i en “sitzball-kamp”. En af vore deltagere havde pakket sin kuffert i omklædningsrummet (det var også i Stuttgart) – han spurgte mig, hvad det var der sad i klemme og flagrede i den lukkede kuffert – det var et par yndige små dametrusser – det så interessant ud, og jeg foreslog, at han godt kunne rejse hjem således – det ønskede han dog ikke – og under stor moro fjernede vi så trusserne fra den klemte tilstand de sad i. Sådan kunne der refereres til mange morsomme oplevelser og episoder. Når den frivillige sport for blinde og svagsynede har haft den gode fremgang, skyldes det det bl.a. og især den positive holdning, jeg i de 22 år der er gået, har mødt.
Jeg vil tillade mig at nævne Blindeinstituttet som helhed (forstander A. Søgård-Andersen, Ditlev Ahrens, lærer Folke Johansen, konstitueret H.C. Seirup og gymnastiklærer Kirsten Jansbøl) thi uden økonomisk støtte, “åbent hus”, og frihed til at sætte i gang, arrangere og gennemføre, ville det
ikke have gået så godt. I de år, hvor vi ikke havde sportsplads, stillede Forsvarets Gymnastikskole sine faciliteter velvilligt til rådighed til enkelte stævner og til for-træning, når vi skulle udenlands.
Flyvevåbnet har sørget for transporten enkelte gange, bl.a. til Finland, Stuttgart og nu til Holland.

Selvom pressen, radio og fjernsyn, ikke just har været overvældende energisk med udsendelser, bør dog nævnes, at bl.a. både Gunnar “Nu” Hansen og John Idorn har været meget positivt indstillet. John Idorns fjernsynsudsendelse (13 minutter) om gymnastik og boldspillet Tor Ball på instituttet fik megen ros og anerkendelse i særdeleshed udefra. Danmarks Højskole for Legemsøvelser har ydet alt, især skal nævnes Karen Inge Halkjær, der bl.a. for mange år siden var behjælpelig med at stille instruktører til rådighed (vordende gymnastiklærere). Københavns Atletikforbund og Københavns Svømmeunion var behjælpelig ved arrangementer med dommere og officials. De første år (1959-1964) var deltagere til stævner udelukkende skolens (instituttets) elever, herefter begyndte deltagerne at suppleres med “gamle elever”. Der var en periode, hvor jeg synes, at der var en manglende forståelse fra Dansk Blindesamfunds side for disse stævner – dette forhold var nok til at befordre dannelsen af BSI (Blinde og Svagsynedes Idrætsforening). Der skulle åbenbart nogle af deres egne til at overbevise DBS, at den side af tilværelsen også havde sin betydning for deres medlemmer. For ca. 11 år siden i 1968 dannedes så BSI. De forskellige bestyrelser havde vist nok ikke altid helt let, men det stabiliserede sig i de seneste år ved at have Dansk handicap Idræts Forbund (DHIF) i ryggen. Foreningen er blomstret op med ret stor tilgang af medlemmer. En stor udvidelse har fundet sted, så ikke alene gymnastik, atletik, svømning, tor ball finder sted, men cykelsporten, tandemkørsel og skisporten er også en meget eftertragtet aktivitet.

Foruden undertegnede beskæftigede foreningen andre instruktører som Sven Jensen, Martin Westergaard, Karen Ellermann, Lise Søndergaard, Birthe Nielsen og Orla S. Jacobsen. Orla, der har virket både som instruktør og vikar har været, og er en meget stabil, trofast og pligtopfyldende og hjælpsom deltage, til hvem man altid kunne henvende sig og få en “hjælpende hånd”, og alt bringes i orden efter endt brug. Nå, det var et lille sidespring. Det skal her slås fast, at det er den konstante, vedvarende træning – almindelig deltagelse i den fysiske aktivitet, der for sig er den vigtigste – således, at den blinde/svagsynede, der oftest er beskæftiget med stilsiddende aktivitet, får lejlighed til at røre sin krop. At man også deltager i konkurrencer skulle være med til at anspore og fremme interessen for fysisk aktivitet. Der kunne skrives meget om den fysiske aktivitets betydning, hvilket jeg skal afholde mig fra. Efter 22 års virksomhed med sport på Blindeinstituttet slutter jeg med at føre lister over deltagere i de forskellige arrangementer og stævner – det vil jeg nu overlade til andre.
Der har været udført gymnastik med blinde helt tilbage fra instituttets oprettelse i 1858. Den har været ledet af kendte og dygtige lærere. Jeg kan kun se tilbage på 22 års beskæftigelse med fritidssporten med glæde og fornøjelse. Vi har haft mange hyggelige timer og rejser sammen.
– – – – – – –

Lø 5/9 Hjemme ser vi i TV en transmission og optagelse fra Paralympic Games i Barcelona i 1992.

En værdig og respektfuld udsendelse, der er med til at udbrede kendskabet til handicappedes sportsudøvelse, og her bidrage med et forøget kendskab til disse gæve sportsfolk.

10-19 marts 1994 Paralympic Winter Games, Lillehammer, Norge.

For den danske deltager, Anne Mette Bredahl, blev det den helt store succes, da hun hjemførte 1 guld og 2 bronzemedaljer. Guldet kom i 7,5 km skiskydning med tiden 34,07,9 min. Skydningen foregår ved hjælp af lydsignaler. En tone i skyttens hovedtelefon fortæller hvornår sigtet peger mod centrum, hvorefter der så skydes. Hver forbier giver et ½ minuts tidsstraf. Af sine 10 skud blev det kun til en forbier. De 2 + bronze blev vundet i henh. 5 km og 10 km klassisk langrend.

15-25/8 1996 Paralympic Games, Atlanta, USA. 4.000 idrætsudøvere fra 122 nationer dyster om medaljer. Fra DK sendes 45 idrætsfolk, hvor de 10 er blinde, der deltager i svømning, ridning og goalball. Deltagere i svømning er Christian Bundgaard (der allerede har flere internationale sejre bag sig), Ivan B. Nielsen og Flemming Bertelsen. I ridning deltager Pia Jørgensen, der har vundet mange priser i handicap-dressurridning. Disse konkurrencer afholdes altid på lånte heste. Det er et forsøg på retfærdighed, da ikke alle ryttere har egen hest, og kun få har midler til at transportere en hest rundt i verden. I goal ball deltager kvindelandsholdet, der består af Anne Hansen, Inger Kehoe, Jannie Thomsen, Karina Kristensen, Susanne Have Nooyen og Ann Howaldt. Da spillet kan være hårdt, bærer alle sikkerhedsudstyr.

Afrunding:

Efter at jeg havde været repræsentant for Dansk Blindesamfund siden 1960´erne ønsker jeg at fratræde omkring 1980. Min efterfølger, Jens Bromann Jensen, fik en fornem placering i toppen af handicapidræt på verdensplan, hvilket fremgår af følgende notater:

1997-2002: International Olympic Committee (IOC) Member of the Sports and Law Committee.

1982-1997: International Paralympic Committee (IPC) Member of the executive Committee

!985-1993: International Blind Sports Association (IBSA) President

1988-1992: International Paralympic Organization (IPC) President,

President of the Paralympic Games in Seoul, 1988.

Når jeg tænker tilbage på blindesportens spæde start i 1960´erne, er det en utrolig udvikling der har fundet sted siden da. Nu her, 20 år inde i et nyt årtusind, kan vi med glæde konstatere, at handicappede sportsfolk nu har opnået “fuld ligeberettigelse”, da disse sportsfolk – på lige fod med “frisk-idrættens repræsentanter” nu også får glæde af tildelinger fra “Team Danmark”.

Arkiv til DHIF:

Primo maj 2009 fremsender jeg min store arkivmappe med referater fra HB-møder, FU-møder Strukturudvalgs-møder, landsmøder, nordiske møder, breve m.m. fra DHIF´s første år til opbevaring i forbundets arkiv. Dels fordi jeg ved, at DHIF´s eget arkiv gik tabt i forb. med flytningen ud til kontorerne i Idrættens Hus i Brøndby. Og dels fordi jeg føler, at materialet kun bør være på et centralt sted.

11/5 2009 Svarbrev fra DHIF, som jeg her gengiver:

Kære Leif Martinussen, Tak for det historiske materiale, som jeg blev glad for at modtage. Jeg skal sørge for at det bliver opbevaret sikkert og godt – også af hensyn til historieskrivningen. Tak for at du har passet godt på historien – og tænkte på DHIF, da du fandt anledning til at ”rydde op i privaten”. De bedste hilsner Karl Vilhelm

2011:

Jeg havde den glæde at modtage invitation til DHIF´s 40-års jubilæum i 2011, der blev afviklet i Assens på Fyn, hvor der samtidig afholdtes et internationalt sportsstævne. Vi var 2 tilbageværende fra hovedbestyrelsen fra 1971, udover mig var der Allan Hein, der repræsenterede De Vanføre. Æresgæst var HKH Prinsesse Benedikte, der er protektrice for DHIF.

– – – – – – –

Status januar 2020:

Dansk Handicap Idræts Forbund, DHIF, havde nu skiftet navn til Parasport Danmark. Hertil er knyttet ca. 400 medlemsklubber med tilsammen ca. 12.200 medlemmer. Parasports -klubber tilbyder aktiviteter inden for mere end 33 idrætsgrene, og inden for alle slags handicap, inkl. synshandicap, alle former for fysiske handicap, udviklingshandicap og hørehandicap. Klubberne er meget forskellige. Nogle har mange idrætter, andre kun en enkelt. Nogle tilbyder idræt for mange forskellige handicapgrupper, andre kun for få. Nogle er ”rene” handicap-idrætsklubber, andre såkaldte almen-klubber der også tilbyder idræt for handicappede. Til forskel fra frisk-idrætten har man i handicap-idrætten ofte discipliner med flere underopdelinger.

Tårnby den 1. maj 2020

Leif Martinussen

Nyhedsfunktion på hjemmesiden

Der er oprettet en nyhedsfunktion, hvor du kan holde dig orienteret omkring hvad der bliver lagt op af nye ting her på siden. Det kan f.eks. være referater, nyhedsbreve, lydoptagelser eller andre spændende ting, som har netop din interesse.

Denne nyhedsfunktion viser de seneste nyhedsindlæg i datoorden, så den nyeste bliver vist først. Formålet med funktionen er, at dette forhåbentligt vil give et bedre overblik over de nye ting på hjemmesiden.

Februar 2020 Paneldiskussion 16 02 2020 om Refsnæsskolen

Et panel med Ove Gibskov som ordstyrer og med Jytte Nielsen, Rita Cicilie Varmby, Thorvald Kølle og Aage Michelsen behandlede spørgsmålet om hvorvidt tidligere elever skal gives en undskyldning i lighed med undskyldningen til drengene fra Godhavnsinstitutionen samt et forslag om udgivelse af et jubilæumsskrift i 2023.

Afspilning af lydoptagelse.

Download lydoptagelse

November 2018: Instituttet på Rymarksvej i Hellerup 50 år

Den 29. november 2018 markeredes 50 året for ibrugtagningen af Det nye Blindeinstitut på Rymarksvej i Hellerup.
I foråret 1968 fik Peter Frederik Hansen, som den første elev ophold på det nye Blindeinstitut. På denne optagelse fortæller han om sin elevtid gennem 4 år efterfulgt af et foredrag ved arkitekt Sara Ettrup fra JJW Arkitekter, der i sit oplæg gør sig tanker om 1960-ernes arkitektur og instituttets bygninger. Indledningsvis afsynges Grundtvigs sang fra 1847 ”Skyerne gråner, og løvet falder” efterfulgt af en velkomst ved stabsmedarbejder Tina Tranberg.

Afspil lydoptagelse

Download lydoptagelse

Medlemsarrangement den 25. Oktober 2018

Torsdag den 25. oktober 2018 indbydes til et arrangement fra kl. 14.00- 17.30, hvor selskabets fhv. formand Hans Erik Olsen sammen med sin tvillingebror Henrik præsenterer et causeri med titlen “Fra børnehjemmet på Refsnæs til blinde forældre i Køge”. Imens de var på Refsnæsskolen blev de adopteret af Linda og Ove Olsen, som begge var blinde. Dengang var det usædvanligt at blinde ægtepar kunne adoptere. Det, samt meget andet, vil Hans og Henrik fortælle om suppleret med
lydoptagelser fra deres liv på Refsnæsskolen.
Arrangementet finder sted på Solterrasserne, Johan Krohns Vej 8, 3.sal, 2500 Valby. Der er elevator. Ved arrangementet vil der blive serveret kaffe/te og kage – øl og vand kan købes.
Frist for tilmelding er den 21. oktober til Rita Cisilie Varmby tlf. 36 17 14 10 – mail rcvarmby48@gmail.com eller til Thorvald Kølle tlf. 22 78 18 27 – mail: thorvald@cool.dk.
Gratis adgang for medlemmer med familie og venner.

Oktober 2018: Causeri ved Hans og Henrik Olsen

”Fra børnehjemmet til blinde forældre i Køge” Causeri ved tvillingebrødrene Hans og Henrik Olsen på medlemsmødet den 25. oktober 2018. Første del af deres beretning.

Afspil lydoptagelse del 1 af 2

Download lydoptagelse del 1 af 2

Afspil lydoptagelse del 2 af 2

Download lydoptagelse del 2 af 2

Årsberetning 2017 2018

Beretning 2017-2018 for Blindehistorisk Selskab

Denne beretning dækker perioden fra generalforsamlingen den 18. februar 2017 til generalforsamlingen den 17. februar 2018. I beretningsperioden har bestyrelsen haft følgende sammensætning:

Poul Lüneborg, formand

René Ruby, næstformand

Henning Backs, kasserer

Henning Eriksen, redaktør

Thorvald Kølle, sekretær

Leif Martinussen, 1. suppleant

Erik Kiørby, 2. suppleant

Vedtægternes § 6 stk. 3 fastsætter, at der hvert år skal afholdes mindst 4 bestyrelsesmøder. Der er i beretningsperioden afholdt 6 møder.

Konstitueringen, som fremgår af ovenstående blev besluttet på det første møde afholdt umiddelbart efter afslutningen af sidste års generalforsamling.

Alle medlemmer af bestyrelsen har med engagement bestræbt sig på at realisere opstillede mål for at sikre gennemførelsen af vedtagelserne på møderne. Begge suppleanter har så vidt muligt deltaget i alle møder.

Bestyrelsens arbejde har i beretningsperioden været ramt af betydelige vanskeligheder som følge af sygdom og dødsfald.

Haakon Fløe Jensen, der har været selskabets trofaste webmaster gennem de seneste 6 år, afgik ved døden den 22. september 2017. I Medlemsbrev nr. 3/2017, udsendt den 25. oktober 2017 til alle medlemmer, fortalte jeg om Håkons store indsats og vanskelighederne ved at finde en afløser for ham.

3 måneder senere modtog bestyrelsen det næste triste budskab om, at redaktør Henning Eriksen den 22. december var sovet ind i sit eget hjem efter lang tids sygdom. Henning – kaldet Dollerup blandt venner – var en ildsjæl, når det gjaldt at beskrive blindes historie. Han har været engageret i selskabets arbejde lige fra starten i 1994. Jeg henviser til mine mindeord om Hennings indsats i DBs Medlemsblad nr. 1/2018.

Som om disse 2 dødsfald ikke var nok, så modtog bestyrelsen med forfærdelse ved årsskiftet besked om, at også kasserer Henning Backs ligger for døden på grund af alvorlig sygdom efter længere tids sygdom.

Bestyrelsens 3 sidste møder har således været uden kasserer og redaktør, men at alvorlig sygdom så hurtigt skulle indhente vore kolleger, havde vi svært ved at forestille os. Disse forhold har selvsagt påvirket bestyrelsens muligheder for at gennemføre trufne beslutninger.

De resultater, som det trods alt er lykkedes for bestyrelsen at gennemføre vil blive belyst i de følgende 8 afsnit.

1. Medlemsstatus.

Ved udgangen af 2016 talte selskabet 108 medlemmer, heraf var 106 enkeltpersoner og dertil kom institutionerne Brede gård og NOTA.

Efter generalforsamlingen blev alle medlemmer som endnu ikke havde betalt kontingent kontaktet pr. brev og i en række tilfælde også pr. telefon. Denne gennemgang førte til, at der var enkelte som ikke ønskede at forny deres medlemskab. På alle møder i bestyrelsen har dagsordenen indeholdt et punkt vedrørende hvervning af nye medlemmer. Vigtigheden af, at alle medlemmer gør en indsats for at skaffe nye medlemmer blandt Blinde og svagsynede, blandt deres venner, familie og andre med interesse for blindes historie, kan ikke gentages ofte nok.

Vi har tilstræbt at gøre selskabet synligt overfor medlemmer af Dansk Blindesamfund ved, i så godt som alle numre af Medlemsbladet i de forløbne 12 måneder, at indrykke en artikel i rubrikken ”Meddelelser” om forskellige emner og aktiviteter.

I sidste beretning fortalte vi om det brev, vi havde sendt til 30 institutioner, foreninger og virksomheder indenfor det, der populært betegnes Synsdanmark. De ubesvarede breve fra oktober 2016 er i perioden blevet fulgt op, hvilket har resulteret i, at Blindeinstituttet, Synscenter Refsnæs og Blindes Arbejde har tegnet medlemskab af selskabet. Det er der i høj grad grund til at glæde sig over. I selskabet har vi brug for deres støtte og vi mener i al beskedenhed, at selskabet kan bibringe disse kollektive medlemmer væsentlig viden om blindes forhold til brug for udviklingen af deres arbejde.

Den informationsfolder, som vi lod fremstille og som vi i december måned 2016 udsendte til alle medlemmer med en opfordring til at bruge den i forbindelse med hvervning af nye medlemmer udenfor DBs medlemskreds, har tilsyneladende ikke haft den effekt, som vi i bestyrelsen havde håbet på. Baggrunden for dette initiativ var den, at vi har brug for økonomisk støtte fra så mange som muligt og hjælp til at informere om selskabets arbejde. Dertil kommer, at nogle af selskabets medlemmer fra tid til anden har behov for bistand fra frivillige til at gennemgå og registrere dokumenter og lignende med henblik på eventuel arkivering.

For at nå ud med information om selskabet til mennesker udenfor DBs medlemskreds, har vi desuden rettet henvendelse til landsformand Thorkild Olesen for at forhøre os om, hvorvidt selskabets arbejde direkte eller indirekte kunne omtales i artikler i tidsskriftet Øjeblikket, der udsendes i 80.000 eksemplarer til mennesker som støtter DBS økonomisk. Det vil i løbet af 2018 vise sig, om der bliver mulighed herfor.

I løbet af 2017 har vi sagt farvel til 3 medlemmer som er afgået ved døden. Det samlede resultat af anstrengelserne med at skaffe nye medlemmer har betydet, at vi i skrivende stund tæller 125 medlemmer. Der er altså tale om en vækst.

2. Selskabets medlemsliste

Selskabet udsendte den 16 juli 2016 på baggrund af en beslutning på generalforsamlingen nogle måneder forinden for første gang en medlemsliste til alle medlemmer i 4 medier efter det enkelte medlems eget valg.

Medlemslisten er at betragte som en intern liste, som ikke lægges på selskabets hjemmeside. Listen skal alene tjene til at øge kendskabet medlemmerne imellem og inspirere til at gøre en aktiv indsats for fremme af selskabets arbejde.

I forlængelse af den positive modtagelse af dette tiltag på sidste års generalforsamling, blev der den 19. april 2017 udsendt Medlemsbrev nr. 2/2017 med 3 budskaber. Information om den nyvalgte bestyrelses konstituering, en opdateret medlemsliste omfattende 114 medlemmer samt et eksemplar af selskabets vedtægter, således som denne blev justeret på generalforsamlingen. Bestyrelsen betragter det som noget positivt, at kun 5 medlemmer ikke ønskede eller kun delvist ønskede deres kontaktoplysninger optaget på listen.

Bestyrelsen foreslår en evaluering af forslaget på den kommende generalforsamling, og af der hvert år udsendes en medlemsliste efter afholdelsen af den ordinære generalforsamling, jf. særskilt forslag herom.

3. Arbejdsgruppen mellem selskabet og DBs Fritids- og Kulturpolitiske udvalg

Bestyrelsen genudpegede på sit møde den 14. marts 2017 Poul Lüneborg og Henning Eriksen som selskabets repræsentanter i gruppen. Det har også i indeværende beretningsperiode været Karen Marie Petersen og Ove Gibskov, der har repræsenteret DBs Fritids- og Kulturpolitiske Udvalg.

Gruppen har i perioden afholdt et heldagsmøde den 1. juni 2017 på Synscenter Refsnæs med deltagelse af centrets ledelse, landsformand Thorkild Olesen og museumsinspektør Jacob Kjærgaard fra Medicinsk Museion. På mødet blev de blindehistoriske samlinger på Synscenter Refsnæs gennemgået. Derudover drøftedes, hvorledes disse samlinger kunne sikres for fremtiden og endelig gav Jacob Kjærgaard en status over den Blindehistoriske Samling, som han havde medvirket til at gennemgå og sikre gennem en digitaliseret registrering. Det var et særdeles nyttigt møde i arbejdsgruppen. Gruppen sluttede sit møde med en vedtagelse, hvorefter DBS blev opfordret til på gruppens vegne at henstille til Synscenter Refsnæs om at optage forhandling med Region Sjælland om en fremtidig sikring af centrets historiske samlinger gennem en permanent placering på Synscenter Refsnæs samt gennem en bevilling af økonomisk støtte til samlingens registrering og vedligeholdelse.

Gruppen har desuden taget initiativ til et opfølgende møde med Post-, Tele- og Kommunikationsmuseet, Enigma. Dette møde afholdes den 15. januar 2018 og vil navnlig fokusere på historier om bidrag angående initiativer – bl.a. baseret på eksisterende teknologier til en kommende udstilling på museet. Selskabet vil på dette møde være repræsenteret af formanden og næstformanden på grund af Henning Eriksens død.

Arbejdsgruppen planlægger afholdelsen af yderligere et møde med deltagelse af Ion Meyer fra Medicinsk Museion for blandt andet at drøfte, hvorledes den blindehistoriske samling kan suppleres. Her har vi fra selskabets side peget på projektet vedrørende registrering af blindehistoriske effekter.

Derudover har arbejdsgruppen, inspireret af Medicinsk Museion, opfordret selskabet til at gennemføre en interviewundersøgelse til belysning af blindes levevilkår i 1970-erne. Dette projekt omtales nedenfor under pkt.4, det samme gælder Registreringsprojektet.

Gruppens møde med Ion Meyer vil derudover søge en afklaring af, i hvilket omfang og på hvilke vilkår det vil være muligt at låne dubletter fra Den Blindehistoriske Samling til udstillinger og lignende rundt om i landet.

Selskabets beretning for 2016/2017 indeholdt en orientering om, at arbejdsgruppen havde fremsendt 3 anbefalinger til ledelsen i DBS. Det drejede sig om følgende:

– Forretningsudvalget opfordres til at tage initiativ til at fortsætte indleveringen af foreningens arkivalier til Rigsarkivet.

– Forretningsudvalget opfordres til at tage initiativ til digitalisering af medlemsbladet fra 1923 til 1999 og til tidsskriftet Blindesagen for årene 1972 til 2000.

– Forretningsudvalget opfordres til at søge etableret en praksis, hvorefter der altid tages initiativ til, at væsentlige begivenheder indenfor foreningen sikres for eftertiden og for medlemmerne gennem produktion af en lydoptagelse af disse.

Landsformand Thorkild Olesen har i slutningen af 2017 oplyst, at der er lagt planer for gennemførelsen af de 2 første anbefalinger med henblik på, at de er gennemført i løbet af 2018. Den 3. anbefaling er blevet indarbejdet i rutinerne i DBs informationsafdeling.

4. Selskabets egne projekter i det forløbne år

4.1. Blindes Arbejdes arkiv

I begyndelsen af april 2017 kunne medlemmerne i Nyhedsbrev nr. 2 læse en rapport fra René Ruby om indleveringen af BAs arkiv til Rigsarkivet. Det indleverede arkiv dækker en periode på ca. 80 år.

Dette projekt blev besluttet forsøgt iværksat på bestyrelsens første møde efter generalforsamlingen i 2016. Det var derfor en særdeles glædelig begivenhed, at kunne informere om, at dette vigtige arkiv gennem økonomisk støtte fra Blindes Støttefond nu var sikret for eftertiden.

4.2. Blindes Støttefonds arkiv.

I maj måned 2017 besluttede bestyrelsen for Blindes Støttefond, at fondens arkiv skulle indleveres til Rigsarkivet, som i forvejen lå inde med et betydeligt arkivmateriale vedrørende ”Foreningen til Fremme af Blindes Selvvirksomhed” fra januar 1862. Nævnte forening udgør en meget væsentlig del af de fonde, som er sammenlagt under Blindes Støttefond. Selskabets næstformand René Ruby blev også sat på at gennemføre denne opgave. I Nyhedsbrev nr. 4 fra 2017 kunne man læse hans rapport om projektets gennemførelse.

Med indleveringen af Blindes Støttefonds arkiv er et af de sidste store institutions- og organisationsarkiver registreret og bevaret. Det er utroligt glædeligt, at også dette arkiv nu er sikret og tilgængeligt for forskning og interesserede.

4.3. Henning Eriksens Museumsdagbog.

Selskabets seneste beretning indeholdt en orientering om, at Henning Eriksen var ansat som frivillig medarbejder ved den blindehistoriske samling på Blindeinstituttet i årene 2001 til 2011, hvorefter samlingen blev overdraget til Medicinsk Museion. I gennem den nævnte 10-års periode skrev Henning Eriksen dagbog.

Efter generalforsamlingen i 2017 sørgede René Ruby for indlevering af manuskriptet og de 2 vurderinger, som blev omtalt i den seneste beretning, til Rigsarkivet.

Bestyrelsen har i beretningsperioden arbejdet på at afklare, hvorledes der kunne skaffes de fornødne midler til udgivelsen af manuskriptet efter en kritisk redaktion af dette. Dorte H. Silver har indvilget i at forestå den redaktionelle bearbejdning af manuskriptet, ligesom der er indhentet tilbud fra forlaget Kahrius. På baggrund af det af bestyrelsen udarbejdede budget på ca. 60.000 kr. til udgivelsen, er det lykkedes at få tilsagn fra DBS på 30.000 kr. til gennemførelsen af udgivelsen.

Det er bestyrelsens håb, at denne udgivelse kan præsenteres i løbet af juni måned 2018 forud for afslutningen af digitaliseringsprojektet af Den Blindehistoriske Samling ved Medicinsk Museion. Udgivelsen vil være et fornemt supplement til samlingen og være en værdigt markering af den meget store indsats, som Henning Eriksen frem til sin død har ydet til bevarelsen af blindes historie.

4.4. Indlevering af arkiver til Rigsarkivet.

Bestyrelsen blev på sidste års generalforsamling opfordret til, i en artikel i et Nyhedsbrev, at give en orientering om fremgangsmåden ved indlevering af arkivmateriale til Rigsarkivet, idet dette kunne være til inspiration for bestyrelserne i Dansk Blindesamfunds lokalkredse og foreninger på blindeområdet. René Ruby gav i Nyhedsbrev nr. 4, som udkom i begyndelsen af oktober 2017 en sådan orientering. Det er bestyrelsens håb, at mange medlemmer vil bruge denne artikel til at opfordre bestyrelserne i de nævnte foreninger til at overveje, om ikke det ville være en god ide at indlevere foreningens arkiv til Rigsarkivet, idet man her er interesseret i at få den danske blindesag belyst gennem et bredt dækkende arkivmateriale. Bestyrelsen bistår gerne med at fremme sådanne forslag.

4.5. Dansk Blindesamfunds 52 interview med blinde fra begyndelsen af 1990-erne.

På baggrund af den orientering om disse interview, som blev givet i sidste års beretning, har bestyrelsen arbejdet videre med et projekt under titlen ”Blindes levevilkår gennem 150 år”.

Selskabets næstformand René Ruby fremlagde på bestyrelsens møde den 23. november 2017 en redegørelse på 4 sider om, hvorledes et sådant projekt kunne tænkes realiseret. Der vil være tale om et projekt, som løber over 3 år med ham selv som ansvarlig for projektets gennemførelse.

Beskrivelsen af blindes levevilkår gennem de sidste 150 år skulle baseres på breve i Rigsarkivet fra instituttets elever, de 52 ovennævnte interview og en række senere interviewprojekter. Projektet vil forudsætte en finansiering på ca. 810.000 kr. gennem bevillinger fra fonde samt medvirken fra både DBS og Medicinsk Museion.

Det er bestyrelsens plan at tage kontakt til DBS og Medicinsk Museion efter generalforsamlingen for at undersøge om der er interesse for og vilje til at gennemføre et projekt som det beskrevne.

4.6. Projektregistrering af blindehistoriske effekter

Dette projekt blev startet i 2015. Projektet er omtalt ovenfor under pkt. 3 sammen med selskabets interviewprojekt angående Blindes levevilkår i 1970-erne.

Det har, som beskrevet i beretningen fra 2016/2017, været svært at få ”løbet projektet i gang” på trods af flere artikler i såvel DBs medlemsblade, selskabets nyhedsbreve og diverse medlemsbreve. Men nu ser det ud som om de mange og vedvarende informationsanstrengelser om dette initiativ begynder at bære frugt. Bestyrelsen har i løbet af 2017 modtaget adskillige henvendelser fra medlemmer og andre. Det drejer sig blandt andet om en henvendelse fra Blindeinstituttets hjælpemiddeludstilling med forslag om at vurdere hjælpemidler som udgår af udstillingen på grund af alder eller som følge af den teknologiske udvikling. Flere medlemmer har derudover henvendt sig for at få en vurdering af om forskellige hjælpemidler og bøger i punktskrift kunne være af interesse. Henning Eriksen og Leif Martinussen har løbende modtaget disse henvendelser. Arbejdet er imidlertid gået i stå på grund af Henning Eriksens alvorlige sygdom og død.

Det bliver en opgave for den kommende bestyrelse, at tage kontakt til de 8 modtagne henvendelser til registreringsprojektet.

4.7. Projekt ”Blindes levevilkår i 1970-erne”.

Selskabet blev i 2016 opfordret til at gennemføre en interviewundersøgelse til belysning af blindes levevilkår i 1970-erne.

Undersøgelsen skulle belyse blindes leve- og arbejdsvilkår i 1970-erne på baggrund af de ændrede uddannelses- og beskæftigelsesmuligheder, som indtraf i løbet af 1960-erne. Medicinsk Museion havde overfor arbejdsgruppen, nedsat blandt selskabet og DBs Fritids- og Kulturpolitiske udvalg, givet udtryk for, at man manglede en sådan dokumentation.

Bestyrelsen nedsatte på denne baggrund en projektgruppe bestående af 5 af selskabets aktive medlemmer. Gruppen holdt et møde i forbindelse med sidste års generalforsamling, men har i løbet af beretningsperioden ikke set sig i stand til at komme videre med projektets gennemførelse på grundlag af det spørgeskema, som var blevet udarbejdet. Thorben Koed Thomsen fremlagde som gruppens koordinator på bestyrelsens møde den 23. november 2017 en redegørelse, hvori han konkluderede, at andre med mere tid til opgaven måtte tage over. Bestyrelsen kunne ikke tiltræde et forslag om at udsende spørgeskemaet til de udvalgte interviewpersoner og overlade det til hver enkelt at tage stilling til at besvare spørgsmålene og fremsende svarene til en projektkoordinator. Bestyrelsen beklager, at det ikke er lykkedes at færdiggøre dette projekt i indeværende beretningsperioden, som planlagt.

Dette projekt er derfor ligeledes en opgave, som den kommende bestyrelse må finde nye udveje for at gennemføre.

4.8. Dansk Blindesamfunds Amatørteater.

I forbindelse med afviklingen af Dansk Blindesamfunds Amatørteater i begyndelsen af 2007, fik selskabet overleveret denne forenings formue og 81 DAT bånd med optagelser af teatrets forestillinger gennem årene.

2017 var således 10-året for teatrets opløsning. For at fastholde kendskabet til amatørteatret og dets betydning for blinde har selskabet i beretningsperioden gennemført en række tiltag. Blandt disse skal nævnes:

– 2 medlemsarrangementer med fokus på teatrets forestillinger, jf. omtalen af disse arrangementer nedenfor under pkt. 7.

– Der er indsamlet navne og kontaktoplysninger på 45 af teatrets tidligere medlemmer, der stadig lever. Disse oplysninger er blandt andet brugt til at invitere disse medlemmer til selskabets ovennævnte medlemsarrangementer.

– Der er afholdt et møde med fhv. formand Hans Erik Olsen, for at opdatere selskabets samling af amatørteatrets digitaliserede forestillinger. Selskabets arkiv omfatter for tiden 30 forestillinger. Ifølge en liste over optagne forestillinger på de 81 DAT bånd skulle disse indeholde optagelser af 49 forestillinger. Der tilbagestår derfor stadig et arbejde med at få et endeligt overblik over hvor mange af amatørteatrets forestillinger, der er bevaret i digital form. Bestyrelsen vil arbejde videre på at tilvejebringe en sådan afklaring.

– Henning Eriksen foreslog på bestyrelsens møde den 12. januar 2017, at der gennemføres en række interview af amatørteatrets tidligere medlemmer, som stadig lever, for at belyse amatørteatrets virksomhed og betydning. Det var blandt andet til dette formål bestyrelsen begyndte at indsamle oplysning om teatrets tidligere medlemmer. Dette projekt er desværre ind til videre sat i bero på grund af Henning Eriksens sygdom og død.

4.9. Registrering af blindes sports- og idrætsaktiviteter.

Bestyrelsen tiltrådte på sit møde den 8. juni 2017 et forslag fra Henning Eriksen om at påbegynde en registrering af artikler m.v. vedr. dette emne.

Det er tanken at oprette et særligt menupunkt på foreningens hjemmeside vedrørende Sport og idræt.

Som inspiration til dette arbejde indrykkede Henning Eriksen i Nyhedsbrev nr. 4 fra oktober 2017 en oversigtsartikel om emnet. Derudover har Leif Martinussen på bestyrelsens møde den 8. juni 2017 givet en omfattende orientering om det betydelige arkivmateriale, som han besidder om dette emne og som han er ved at systematisere.

4.10. Førerhundens historie i Danmark før 1949.

Gennem hele beretningsperioden har jeg arbejdet med at færdiggøre en fremstilling af dette emne. Det har jeg fået mulighed for takket være bevillinger fra selskabet, Dansk Blindesamfund og Landsorganisationen af Førerhundebrugere på tilsammen 15.000 kr. til dækning af sekretærbistand i forbindelse med studier på Rigsarkivet og på Det Kongelige Bibliotek.

Disse studier har ført til en betydelig udvidelse af projektet.

På grundlag af et budget på ca. 60.000 kr. for en eventuel udgivelse af en publikation på ca. 100 sider plus illustrationer har jeg fra DBS modtaget et tilsagn på foreløbig 30.000 kr. til publikationens udgivelse.

5. Informationsvirksomhed

5.1. Udsendte nyhedsbreve

Ifølge §3 i selskabets vedtægter udsendes der et nyhedsbrev, så ofte det er praktisk og økonomisk muligt, dog mindst 2 gange årligt.

I 2017 blev der udsendt 4 nyhedsbreve, medens der i skrivende stund kun er truffet beslutning om udsendelse af 2 nyhedsbreve i 2018, et forud for generalforsamlingen og et i april måned indeholdende blandt andet referatet af generalforsamlingen. Det bliver således op til bestyrelsen som vælges på generalforsamlingen, at beslutte det endelige antal nyhedsbreve for dette år. Alle nyhedsbreve udsendes i 4 medier efter medlemmernes ønske – almindelig tryk, indlæst på CD, som et elektronisk dokument, eller i punktskrift. DBs sekretariat bistår mod betaling med at producere de 3 førstnævnte versioner, medens Refsnæsskolens trykkeri fortsat forestår punktudgaven, hvilket bestyrelsen er meget taknemmelig for. På grund af nedbrud af punktprinteren på Synscenter Refsnæs blev punktudgaven af Nyhedsbrev nr. 4 i 2017 produceret på DBs hovedkontor efter gældende afregningstakst.

Bestyrelsen har i beretningsperioden kunnet glæde sig over at modtage en række bidrag til selskabets nyhedsbreve af høj kvalitet og relevans. Sådanne artikler bidrager til at gøre nyhedsbrevene interessante og til tider morsomme. Det vil vi gerne takke alle bidragydere for.

5.2. Hjemmesiden – www.blindehistorie.dk.

I bestyrelsen har vi som anført været meget glade for samarbejdet med selskabets mangeårige webmaster Haakon Fløe Jensen frem til august måned 2017, hvor alvorlig sygdom bragte hans bistand til ophør.

Det er endnu ikke lykkedes for bestyrelsen at finde en afløser trods efterlysning af kandidater til hvervet i medlemsbrev nr. 3 fra den 25. oktober 2017.

Jeg har med bistand af Bue Vester Andersen klaret de mest presserende opdateringer af hjemmesiden, efter at jeg har fået adgang til denne. Bue Vester Andersen har foreslået en modernisering af selskabets hjemmeside, jf. særskilt forslag herom.

Der er i beretningsperioden iværksat 2 nye tiltag på hjemmesiden:

For det første har bestyrelsen ladet udarbejde en omfattende litteraturoversigt, som er blevet revideret pr. juli 2017. Litteraturoversigtens 2 dele omfatter 25 sider. Bestyrelsen har i beretningsperioden desuden truffet beslutning om at supplere listen med en del 3 omfattende den litteraturoversigt, som det tidligere Blindehistoriske Museum har ladet udarbejde. Denne liste er på mere end 100 sider. Det har ikke været muligt at afsætte tid til klargøringen af dette omfattende supplement til selskabets egen litteraturoversigt inden generalforsamlingen, ligesom den planlagte opdatering af del 1 og 2 pr. januar 2018 er udskudt indtil videre.

Litteraturoversigten har resulteret i en række henvendelser fra mennesker, der er i færd med at belyse en problemstilling på blindeområdet. Det drejer sig om flere studerende og mennesker, som er ved at gennemføre et dokumentationsprojekt.

For det andet er de 17 anførte links på hjemmesiden forsynet med stikordsbeskrivelser til forklaring af deres blindehistoriske relevans.

Hjemmesidens menupunkt med optagelser af medlemsarrangementer er endnu ikke fuldt ud blevet opdateret.

5.3. Andre informationskanaler

Bestyrelsen har udsendt 4 medlemsbreve i alle 4 medier til medlemmerne. Derudover har vi også bestræbt os på at gøre selskabet synligt gennem artikler i næsten alle Medlemsblade.

Endelig skal det under dette punkt anføres, at bestyrelsen drøftede oprettelsen af en diskussionsliste på DBS server, i forbindelse med etableringen sidste år af en elektronisk postliste, jf. særskilt forslag herom.

6. Selskabets elektroniske arkiv.

Selskabets seneste beretning indeholdt en beskrivelse af opdateringen af det arkiv, jeg som formand fik overdraget på generalforsamlingen i 2016. Det har ikke i beretningsperioden været muligt at afse tid til en yderligere opdatering af arkivet, bortset fra enkelte emner som f.eks. Dansk Amatørteaters digitaliserede forestillinger.

7. Medlemsarrangementer.

Den 18. maj 2017 gennemførtes på initiativ af brødrene Hans Erik og Henrik Olsen et arrangement i salen på solterrasserne i Valby. Knap 40 deltog i arrangementet. Hans Erik fortalte og Henrik styrede lydanlægget på en aften, hvor deltagerne oplevede Dansk Blindesamfunds Amatørteaters kabaretforestillinger fra 1960-erne. Det var et særdeles vellykket arrangement, som kan genhøres på selskabets hjemmeside.

Den 23. november 2017 fulgtes op med yderligere et arrangement samme sted med 25 deltagere. Her fortalte selskabets fhv. kasserer Arne Krogh på en særdeles levende måde om Amatørteatrets historie og betydning. Dette oplæg blev efterfulgt af afspilning af teatrets opsætning fra 2000 af Gustav Wieds forestilling Skærmydsler.

Der var blandt de fremmødte stor tilfredshed med kombinationen med et oplæg efterfulgt af et af teatrets forestillinger. Dette arrangement vil også snart kunne genopleves på selskabets hjemmeside.

Bestyrelsen har derudover truffet beslutning om 2 medlemsarrangementer efter generalforsamlingen. For det første kommer museumsinspektør Jacob Kjærgaard fra Medicinsk Museion søndag den 18. februar 2017 og fortæller om Den Blindehistoriske Samling i lyset af det omfattende digitaliseringsprojekt. Mødet finder sted på Fuglsangscentret dagen efter generalforsamlingen. Dernæst planlægges et arrangement i maj måned med Hans Erik og Henrik Olsen, der kommer og fortæller om deres livshistorie gennem tale og lydoptagelser.

8. Økonomi

Kasserer Henning Backs har lagt et stort arbejde i at forvalte selskabets økonomiske forhold, i overensstemmelse med et af bestyrelsen vedtaget budget. Hertil kommer opgaverne med at passe medlemskartoteket og opgaven med at administrere medlemslisten.

En ændring af selskabets vedtægt på sidste års generalforsamling bemyndigede bestyrelsen til at investere 125.000 kr. i værdipapirer bestående af op til 30 % aktier og resten i realkreditobligationer. I juni måned 2017 blev det tilsyneladende sværere og sværere for Henning Backs at varetage opgaverne på grund af hans alvorlige sygdom, hvilket har betydet at en række beslutninger i bestyrelsen ikke er blevet gennemført. Først efter flere måneder og løbende telefonisk kontakt blev jeg klar over, at kræfterne var ved at slippe op og at der måtte findes en afløser for Henning Backs.

Jeg har i slutningen af december måned fået adgang til selskabets konto i Danske Bank. Alt er tilsyneladende i den skønneste orden. Jeg mener, at alle fakturaer nu er betalt inden årsskiftet. Indgivelsen af ansøgning om medlemstilskud fra DBS er ikke indgivet, et forhold, som jeg har forelagt for DBSs forretningsudvalg og som jeg vil søge klaret først i 2018. Den 29. december 2017 var saldoen på selskabets konto 154.557,46 kr. Det tilsvarende saldobeløb pr. 30. december 2016 var 167.038,35 kr. Der er således tale om en difference på 12.480,89 kr. Tager man det manglende medlemstilskud fra DBS i betragtning er der formentligt tale om et mindre overskud idet medlemstilskuddet for 2016 udgjorde 14.400 kr., hvortil kommer at selskabet har haft stigende medlemstilgang i 2017.

Det er mit håb, at det vil være muligt at få opstillet et regnskab for 2017, som kan forelægges for selskabets revisorer inden udsendelse med et medlemsbrev til alle medlemmer inden generalforsamlingen.

På bestyrelsens vegne Poul Lüneborg, formand.

Maj 2017: Blindehistorisk kabaretaften

Blindehistorisk Selskabs fhv. formand Hans Erik Olsen, med broderen Henrik ved lydpulten, afspiller lydoptagelser af sketches og viser fra Dansk Blindesamfunds Amatørteaters kabaretter fra 1963 til 1965. Hans Erik fortæller gennem lydoptagelserne om deres far Ove Olsen og om, hvad der rørte sig indenfor DBS for godt 50 år siden.

Afspil lydoptagelse del 1 af 2

Download lydoptagelse del 1 af 2

Afspil lydoptagelse del 2 af 2

Download lydoptagelse del 2 af 2

Årsberetning 2016 2017

Beretning 2016-2017 for Blindehistorisk Selskab

Denne beretning dækker perioden fra generalforsamlingen den 21. februar 2016 til generalforsamlingen den 18. februar 2017. I beretningsperioden har bestyrelsen haft følgende sammensætning:

Poul Lüneborg, formand

René Ruby, næstformand

Henning Backs, kasserer

Bendt Nygaard Jensen, redaktør

Hanne Kassandra Skipper, sekretær

Henning Eriksen, 1. suppleant

Leif Martinussen, 2. suppleant

Vedtægternes § 6 stk. 3 fastsætter, at der hvert år skal afholdes mindst 4 bestyrelsesmøder. Der er siden generalforsamlingen i 2016 afholdt 6 møder.

Konstitueringen, som fremgår af ovenstående blev besluttet på det første møde afholdt umiddelbart efter afslutningen af sidste års generalforsamling.

Alle medlemmer af bestyrelsen har med engagement bestræbt sig på at realisere opstillede mål for at sikre gennemførelsen af vedtagelserne på møderne. Begge suppleanter har deltaget i alle møder.

Bendt Nygaard Jensen har ikke haft mulighed for at deltage i de sidste 3 møder som følge af ansættelse pr. 1. september 2016 på Refsnæsskolen. Det var en glædelig begivenhed for Bendt, men det betød på den anden side, at han kun i begrænset omfang kunne varetage opgaverne som redaktør af selskabets nyhedsbreve og kontakten til webmaster Haakon Fløe Jensen. Bendt har siden sin ansættelse på Refsnæsskolen bidraget til arbejdet med skriftlige kommentarer til dagsordenen for hvert møde. Det er på denne baggrund, at Bendt har fundet det mest rigtigt at overlade hvervet som selskabets redaktør til en anden efter den kommende generalforsamling.

Derudover har Hanne Kassandra Skipper på grund af operation i højre hånd og familiemæssige forhold set sig nødsaget til at meddele forfald til mødet den 1. september og til fra begyndelsen af april måned at afstå fra at bestride skriftlige opgaver. Disse forhold har selvsagt lagt et vis arbejdspres på øvrige bestyrelsesmedlemmer.

Uagtet disse forhold er der grund til at glæde sig over de mange resultater som bestyrelsen har været i stand til at opnå i det sidste år. Disse resultater vil blive belyst i de følgende 8 afsnit af denne beretning.

1. Medlemsstatus

Ved udgangen af 2015 talte selskabet 102 medlemmer, heraf var 101 enkeltpersoner og dertil kom institutionen Brede gård.

Efter generalforsamlingen blev alle medlemmer som endnu ikke havde betalt kontingent kontaktet pr. brev og i en række tilfælde også pr. telefon. Denne gennemgang førte til, at der var 8 som ikke ønskede at forny deres medlemskab. Bestyrelsen har fra sit første møde lagt stor vægt på at forstærke kontakten til medlemmerne. Vi har i den forbindelse opfordret til, at alle gør en indsats for at skaffe nye medlemmer blandt Blinde og svagsynede, medlemmer af deres familie og andre med interesse for blindes historie.

Vi har tilstræbt at gøre selskabet synligt overfor medlemmer af Dansk Blindesamfund ved i hvert nummer af Medlemsbladet siden nr. 4/2016 at indrykke en artikel i rubrikken ”Meddelelser” om forskellige emner og aktiviteter.

I oktober måned udsendte bestyrelsen et brev til 30 institutioner, foreninger og virksomheder, indenfor det der populært benævnes Syns Danmark. Der er grund til at glæde sig over, at NOTA har indmeldt sig som følge af henvendelsen, medens Øjenklinikken på Kennedy Instituttet og institutionen Kommunikation og Hjælpemidler i Esbjerg begge har anført, at det ligger udenfor rammerne af deres virksomhed at indmelde sig i selskabet. Alle ubesvarede henvendelser vil blive fulgt op i det nye år.

Senest har bestyrelsen, på forslag af Hanne Skipper, ladet trykke en lille informationsfolder, som retter sig mod mennesker udenfor Dansk Blindesamfunds medlemskreds. Medlemsblad nr. 16/2016 indeholdt en artikel om, at samtlige enkeltpersoner som er medlem af selskabet omkring den 13. december ville få tilsendt et brev med 2 af disse informationsfoldere med en opfordring til at skaffe medlemmer blandt mennesker med interesse for vort arbejde. Vi har brug for økonomisk støtte fra så mange som muligt og hjælp til at informere om selskabets arbejde. Dertil kommer, at nogle af selskabets medlemmer fra tid til anden har behov for bistand fra frivillige til at gennemgå og registrere dokumenter og lignende med henblik på eventuel arkivering.

For at nå ud med information om selskabet til mennesker udenfor DBSs medlemskreds, har vi desuden rettet henvendelse til landsformand Thorkild Olesen for at forhøre os om, hvorvidt selskabets arbejde direkte eller indirekte kunne omtales i artikler i tidsskriftet Øjeblikket, hvilket tidligere har været accepteret.

I bestyrelsen håber vi på, at disse bestræbelser på længere sigt vil kunne bidrage til at konsolidere grundlaget for selskabets aktiviteter.

I løbet af 2016 har vi sagt farvel til 4 medlemmer som er afgået ved døden. Det samlede resultat af disse anstrengelser har betydet, at vi i skrivende stund tæller 108 medlemmer. Der er altså tale om en beskeden vækst på trods af 8 udmeldelser og 4 dødsfald. Denne udvikling i medlemstallet blev blandt andet beskrevet i en artikel i Medlemsblad nr. 14/2016.

2. Den første medlemsliste

På generalforsamlingen i 2016 besluttedes det, at den nyvalgte bestyrelse skulle oprette en medlemsliste til udsendelse til alle medlemmer. Tanken om en sådan blev første gang drøftet på generalforsamlingen i 1999. Selv om forslaget har været taget op ved flere efterfølgende lejligheder, er der aldrig tidligere kommet noget ud af disse anstrengelser. Bestyrelsen udsendte derfor den 9. april 2016 medlemsbrev nr. 1 til samtlige registrerede enkeltpersoner. Heri blev det enkelte medlem anmodet om at tage stilling til om vedkommende ønskede at blive optaget på den kommende liste. Det blev i brevet understreget, at medlemslisten skulle betragtes som en intern liste, som ikke ville blive lagt på selskabets hjemmeside. Listen skal alene tjene til at øge kendskabet medlemmerne imellem og inspirere til at gøre en aktiv indsats til fremme af selskabets arbejde. I bestyrelsen var vi glædeligt overrasket over, at et helt overvejende antal af medlemmerne – nemlig 96 ud af 101 – ønskede at blive optaget på listen.

Medlemsblad nr. 8/2016 indeholdt på denne baggrund en artikel om, at selskabet havde skrevet historie med udsendelsen af det andet medlemsbrev dateret den 16. juli 2016 vedlagt et eksemplar af medlemslisten i et af de 4 medier efter det enkelte medlems ønske.

Bestyrelsen foreslår en evaluering af forslaget på den kommende generalforsamling forud for udsendelsen af en ajourført medlemsliste i foråret 2017.

Der opstod desværre nogle få fejl i forbindelse med udsendelsen af medlemslisten. De berørte medlemmer har fået en undskyldning for den mangelfulde ajourføring af vore udsendelseslister. Bestyrelsen har gennem oprettelsen af en elektronisk udsendelsesliste under DBS søgt at forebygge gentagelser af sådanne fejl.

3. Arbejdsgruppen mellem selskabet og DBs Fritids- og Kulturpolitiske udvalg

En anden opgave, som generalforsamlingen i 2016 bad bestyrelsen om at tage fat på, var ønsket om at retablere samarbejdet med Dansk Blindesamfund gennem arbejdsgruppen med repræsentation fra selskabet og fra DBs Fritids- og Kulturpolitiske udvalg.

Bestyrelsen bad om at få udarbejdet et kommissorium for det fremtidige arbejde i gruppen og udpegede på sit andet møde Poul Lüneborg og Henning Eriksen som selskabets repræsentanter i gruppen.

Der er i løbet af 2016 afholdt 2 møder i gruppen dertil kommer, at denne har afholdt et møde med Post-, Tele- og Kommunikationsmuseet, som er flyttet til det gamle Østerbro Posthus og taget navnet Enigma.

Arbejdet i gruppen har koncentreret sig om, hvad der skal ske med samlingen af dokumenter og genstande fra den blindehistoriske samling fra Instituttet, som i 2011 blev overført til Medicinsk Museion under Københavns Universitet og anskuelsessamlingen ved Refsnæsskolen. Der er grund til at glæde sig over, at DBS har skaffet 1.3 mio. kr. til digitalisering af den blindehistoriske samling og at det nu ser ud til, at anskuelsessamlingen på Refsnæsskolen er ved at blive registreret gennem en lokal indsats. Der er imidlertid endnu ikke truffet beslutning om en varig sikring af Refsnæsskolens anskuelsessamling.

Ud over gensidig orientering om igangværende aktiviteter, har gruppen på opfordring af Medicinsk Museion overvejet, hvorledes den blindehistoriske samling kunne suppleres. Her har vi fra selskabet peget på projektet vedrørende registrering af blindehistoriske effekter, som blev iværksat i 2015 og som vi i det seneste år har omtalt i nyhedsbrevene nr. 2 og 3 fra 2016 og i en artikel i Medlemsblad nr. 8/2016. Registreringsindberetninger til Leif Martinussen har ikke været overvældende, hvorfor alle medlemmer opfordres til at overveje en indsats til fremme af dette projekt.

Derudover har arbejdsgruppen, inspireret af Medicinsk Museion, opfordret selskabet til at gennemføre en interviewundersøgelse til belysning af blindes levevilkår i 1970-erne.

Henning Eriksen og Leif Martinussen har forberedt et sådant projekt til behandling i bestyrelsen. Deres oplæg har resulteret i, at 5 af selskabets aktive medlemmer – Thorben Koed Thomsen, Jørgen Eckmann, Hans Erik Olsen, Henrik Olsen samt Henning Eriksen selv har indvilget i at indgå i en projektgruppe, som skal gennemføre projektet, som omfatter 25 interview og som afsluttes med en rapport. Selskabet forventer at kunne finansiere projektet af egne midler. Gruppen blev nedsat i begyndelsen af december 2016 og den endelige projektrapport kan forhåbentlig foreligge i slutningen af 2. kvartal i 2017. I bestyrelsen er vi meget tilfredse med, at det er lykkedes at få igangsat dette projekt, som forhåbentlig vil kunne demonstrere, at et væsentlig blindehistorisk problem kan belyses for beskedne udgifter ved at inddrage nogle af selskabets erfarne medlemmer i opgaveløsningen.

Afslutningsvis er der grund til at nævne, at arbejdsgruppen er enedes om at fremsende 3 anbefalinger til ledelsen i DBS. Det drejer sig om følgende:

– Forretningsudvalget opfordres til at tage initiativ til at fortsætte indleveringen af foreningens arkivalier til Rigsarkivet.

– Forretningsudvalget opfordres til at tage initiativ til digitalisering af medlemsbladet fra 1923 til 1999 og til tidsskriftet Blindesagen for årene 1972 til 2000.

– Forretningsudvalget opfordres til at søge etableret en praksis, hvorefter der altid tages initiativ til, at væsentlige begivenheder indenfor foreningen sikres for eftertiden og for medlemmerne gennem produktion af en lydoptagelse af disse.

Landsformand Thorkild Olesen har tilkendegivet, at man ser positivt på alle 3 henstillinger og vil søge disse realiseret i den nærmeste fremtid.

4. Selskabets egne projekter i det forløbne år

4.1. Blindes Arbejdes arkiv

Bestyrelsen besluttede på sit første møde at søge gennemført en indlevering til Rigsarkivet af arkiverne for Blindes arbejde fra virksomhedens oprettelse 1. april 1929 og for de efterfølgende omkring 80 år. Både Rigsarkivet, DBS og direktør Kristin Espedal fra Blindes Arbejde har alle givet deres positive støtte til forslaget. Rigsarkivet er allerede i besiddelse af arkiverne fra Blindes arbejdes fhv. butik og værksted i Ålborg og en smule andre arkivalier fra virksomheden.

Blindes Støttefond er blevet ansøgt om 20.000 kr. til projektets realisering. Fonden besluttede på sit møde den 6. december 2016 at godkende ansøgningen, hvorved projektet med René Ruby som ankermand er planlagt til at skulle gennemføres i løbet af februar måned 2017.

Behandlingen af ansøgningen i bestyrelsen for Blindes Støttefond, resulterede endvidere i en beslutning om at lade undersøge, om ikke også fondens egne arkiver skulle indleveres til Rigsarkivet. Disse arkiver er af den allerstørste blindehistoriske interesse, idet en meget væsentlig bestanddel af fondens grundlag stammer fra Foreningen til Fremme af Blindes Selvvirksomhed, som blev stiftet i januar 1862.

4.2. Henning Eriksens Museumsdagbog

Henning Eriksen var ansat som frivillig medarbejder ved den blindehistoriske samling på Blindeinstituttet i årene 2001 til 2011, hvor samlingen blev overdraget til Medicinsk Museion. I gennem hele denne periode skrev han dagbog. Efter en kritisk gennemgang af manuskriptet og efter, at det var blevet forsynet med et noteapparat, fremlagde han manuskriptet for bestyrelsen med henblik på stillingtagen til, om det kunne anses for at have mere almén interesse.

I bestyrelsen var der enighed om, at manuskriptet burde offentliggøres, idet det fandtes at være af blindehistorisk værdi. Hertil kom, at manuskriptet ud over at være en personlig dagbog, tillige var en beskrivelse af museets sidste 10 leveår. Endelig rummer manuskriptet en beskrivelse af mange genstande og publikationer, hvortil kommer, at det kan betragtes som en nøgle til mange af de udgivelser som Henning Eriksen har skrevet.

Bestyrelsen bad på denne baggrund 3 eksterne personer med kendskab til området om at vurdere manuskriptet. 2 af disse – professor Birgit Kirkebæk og fhv informationschef på NOTA Kirsten Broager – har afgivet meget positive vurderinger, hvori de peger på, at manuskriptet bør indleveres til Rigsarkivet og underkastes en redaktionel bearbejdning, hvis det skal offentliggøres.

Bestyrelsen er på baggrund heraf indstillet på at søge gennemført en udgivelse af manuskriptet, såfremt der udefra kan skaffes de fornødne midler hertil. Det søges for tiden afklaret, hvem der i givet fald ville kunne påtage sig opgaven som redaktør af manuskriptet.

René Ruby har påtaget sig at drage omsorg for indlevering af manuskriptet og de 2 vurderinger til Rigsarkivet.

4.3. Dansk Blindesamfunds 52 interview med blinde fra begyndelsen af 1990-erne

DBSs fhv. formand Svend Jensen, der var med til, den 21. februar 1986, at stifte Historisk Selskab for Handicap og Samfund, nu Handicaphistorien, tog i begyndelsen af 1990-erne initiativ til at lade foreningens informatører interviewe 52 medlemmer, der var blevet myndige omkring 1945, for at dokumentere udviklingen i blindes levevilkår efter 2. Verdenskrig. Initiativet var inspireret af en henstilling fra Nationalmuseets afdeling, vedrørende etnologiske undersøgelser til Handicaphistorisk Selskab, om at indsamle sådanne levnedsbeskrivelser. Materialet blev i begyndelsen af januar 1994 overdraget til Nationalmuseet og til Blindehistorisk Museum i anledning af Det Europæiske Ældreår, som EF i 1993 havde proklameret.

Bestyrelsen har på flere møder drøftet, hvorledes disse interview kan inddrages i en beskrivelse af udviklingen af blindes levevilkår. Til brug for disse drøftelser har René Ruby udarbejdet et par oplæg. Bestyrelsen har opfordret ham til at udarbejdet en beskrivelse af et omfattende projekt, til beskrivelse af udviklingen af blindes levevilkår, fra etableringen af Det Kongelige Blindeinstitut i 1858 og frem til i dag, baseret på breve i Rigsarkivet fra instituttets elever, de 52 ovennævnte interview og en række senere interviewprojekter. Et sådant projekt vil naturligvis forudsætte en betydelig finansiering gennem bevillinger fra fonde samt medvirken fra både DBS og Medicinsk Museion.

Bestyrelsen finder, at disse 52 interview repræsenterer en så væsentlig blindehistorisk værdi, at de bør anvendes konstruktivt til glæde for eftertiden. Derfor vil der blive arbejdet videre med disse projektovervejelser.

Størstedelen af disse interview findes i et digitaliseret format i selskabets elektroniske arkiv.

4.4. Projekt registrering af blindehistoriske effekter

Dette projekt blev startet af den tidligere bestyrelse i 2015. Projektet er omtalt ovenfor under pkt. 3 sammen med selskabets nye interviewprojekt ang. Blindes levevilkår i 1970-erne.

4.5. Hjemmesiden www.lauridslauridsen.dk

Selskabet har, lige siden afholdelsen af Den Internationale Blindehistoriske Konference i oktober 1996, med rette viet betydelig opmærksomhed overfor den blinde komponist Laurids Lauridsen. Gennem forår- og sommermånederne i 2016 har jeg, som formand for selskabet, været engageret i at skaffe baggrundsviden til hjemmesiden som familien til Laurids Lauridsen har taget initiativ til at etablere, for at fastholde kendskabet til hans liv og musik. Dette arbejde har jeg beskrevet i en artikel i Nyhedsbrev nr. 3/2016 og i en artikel i Medlemsblad nr. 11/2016. Hjemmesiden blev tilgængelig for offentligheden i begyndelsen af juni 2016. Bestyrelsen har kunnet glæde sig over, at artiklen om Laurids Lauridsen er blevet offentliggjort i en tilpasset og illustreret version i decemberudgaven af Organistbladet fra 2016. Det må jo siges at være den bedst tænkelige promovering af vort arbejde og ikke mindst af den nye hjemmeside.

4.6. Dansk Blindesamfunds Amatørteater og Tage Poulsen

I forbindelse med afviklingen af Dansk Blindesamfunds Amatørteater i begyndelsen af 2007, fik selskabet overleveret denne forenings formue på 26.984 kr. og 81 DAT bånd med optagelser af teatrets forestillinger gennem årene. 21 af teatrets forestillinger findes i digitaliseret form i selskabets elektroniske arkiv.

På tilsvarende måde fik selskabet, efter Tage Poulsens død den 29. marts 2003, overleveret 139 lydoptagelser. En del af disse er blevet digitaliseret og findes i selskabets elektroniske arkiv.

Bestyrelsen har i løbet af beretningsperioden forsøgt at skaffe sig et overblik over, hvad der er blevet af disse 2 donerede båndsamlinger. Det har vi gjort ud fra en betragtning om, at selskabet skylder giverne af disse en redegørelse om båndenes skæbne. Nogle bånd har været af høj kvalitet og har let kunne ladet sig digitalisere, medens andre er ødelagt af ælde eller af så ringe kvalitet, at de ikke er egnet til digitalisering.

Bestyrelsen vil arbejde videre sammen med blandt andet fhv. formand Hans Erik Olsen om at udarbejde redegørelser om digitaliseringen af de donerede bånd.

Hans Erik Olsen oplyser, at hans arbejde med disse båndsamlinger har stået lidt i skyggen af hans arbejde med en betydelig båndsamling efter afdøde Hans Peter Christiansen. Denne båndsamling har han efter aftale med DBS påtaget sig at digitalisere. Ved årets udgang fortæller han, at digitaliseringen af samlingens 1200 spolebånd er blevet til 1449 lydfiler og at han i 2017 agter at fortsætte digitaliseringen af samlingens kassettebånd og DAT bånd. Der er blandt de 1449 lydfiler en række optagelser af blindehistorisk interesse.

4.7. Diverse artikelprojekter

Henning Eriksen har færdiggjort 2 artikler i beretningsperioden. I nyhedsbrev nr. 3/2016 kunne man læse en artikel baseret på en samtale med Kai Østergaard om historien bag KLO – Kultur, Litteratur Orientering. I Nyhedsbrev nr. 1/2017 har han indrykket en portrætsamtale med Hans Erik Olsen om hans arbejde som selskabets formand gennem 9 år.

2 af selskabets medlemmer Signe Lynglund og Luise Lind har begge fremsendt baggrundsmateriale om deres morbror Ricard Thorlev fra Langeland. De har begge bidraget med artikler til nyhedsbrevene fra maj og september i i 2012 om udbredelsen af øjensygdommen Retinitis Pigmentosa i deres familie og om deres morbrors brug af en spolebåndoptager. Jeg har som formand for selskabet taget udfordringen bag deres henvendelser op og har kunnet konstatere, at der på lokalmuseet i Rudkøbing findes en del materiale om Richard Thorlev, der drømte om at blive forfatter. Dette materiale vil formentlig resultere i en artikel i et senere nyhedsbrev.

Derudover har jeg arbejdet med tanken om en beskrivelse af førerhundens historie i Danmark før 1949. Selskabet, Dansk Blindesamfund og Landsorganisationen af Førerhundebrugere har hver bevilget 5000 kr. til dækning af sekretærbistand i forbindelse med forstudier på Rigsarkivet og på Det Kongelige Bibliotek til en sådan fortælling. I forbindelse med forberedelsen af dette projekt er der grund til at antage, at organist Frantz Wilhelm Rosenqvist fra Esbjerg er en af de hjemlige førerhundepionerer. Hans betydning for blindesagen fra hans ansættelse i 1904 ved Vor Frelser Kirke i Esbjerg og til hans død i 1954 vil formentlig også resultere i en artikel i et kommende nyhedsbrev.

Disse artikelprojekter medtages i beretningen, da de har lagt beslag på en del opmærksomhed i beretningsåret. Hertil kommer, at bestyrelsen har bevilget 5.000 kr. i tilknytning til en af dem.

5. Informationsvirksomhed

5.1. Udsendte nyhedsbreve

Ifølge §3 i selskabets vedtægter udsendes der et nyhedsbrev, så ofte det er praktisk og økonomisk muligt, dog mindst 2 gange årligt.

I 2016 blev der udsendt 3 nyhedsbreve, medens der i skrivende stund kun er truffet beslutning om udsendelse af 1 nyhedsbrev i 2017 forud for generalforsamlingen. Det bliver således op til bestyrelsen som vælges på generalforsamlingen, at beslutte det endelige antal nyhedsbreve for dette år. Alle nyhedsbreve udsendes i 4 medier efter medlemmernes ønske – almindelig tryk, indlæst på CD, som et elektronisk dokument, eller i punktskrift. DBSs sekretariat bistår mod et mindre gebyr med at producere de 3 førstnævnte versioner, medens Refsnæsskolens trykkeri fortsat forestår punktudgaven, hvilket bestyrelsen er meget taknemmelig for.

5.2. Hjemmesiden – www.blindehistorie.dk

Selskabet oprettede i 2004 en hjemmeside underr Dansk Blindesamfund. Den nuværende selvstændige hjemmeside blev oprettet i slutningen af 2011. Den har fra begyndelsen haft Haakon Fløe Jensen som webmarster. I bestyrelsen har vi været meget glade for, at Haakon har indvilget i at fortsætte på posten.

Alle Nyhedsbreve ligger nu på hjemmesiden takket være Hans Erik Olsens indsats med at overskrive de gamle numre fra punktskrift.

Referaterne af generalforsamlingerne findes nu også alle på hjemmesiden bortset fra referatet af det stiftende møde den 18. november 1994. Dette referat har tidligere forgæves været eftersøgt, senest har bestyrelsen gentaget efterlysningen i en artikel i Medlemsblad 5/2016.

Endelig har bestyrelsen taget initiativ til at udfærdige en formel årsberetning til hjemmesiden for hvert af selskabets første 6 leveår for at markere nogle vigtige data. Beretningerne for disse år blev alene givet mundtligt på de årlige generalforsamlinger.

Derudover har bestyrelsen besluttet, at der skal udarbejdes retningslinjer for at optage dokumenter, lydoptagelser og billeder af blindehistorisk interesse på hjemmesiden.

Der er i beretningsåret taget initiativ til at opstille retningslinjer for udarbejdelse af en blindehistorisk litteraturliste. Udgangspunktet for indholdet af en sådan er listen over blindehistoriske dokumenter, som den tidligere bestyrelse udarbejdede i 2011 i forbindelse med DBSs 100 års jubilæum. Der skal tillige opstilles nogle betingelser for optagelse af dokumenter i deres helhed, idet et stort antal af de dokumenter som vil blive optaget på litteraturlisten findes på andre hjemmesider. Bestyrelsen forventer i løbet af 1. kvartal af 2017 at kunne præsentere den første version af en opdateret litteraturliste på hjemmesiden. Først når arbejdet med de blindehistoriske dokumenter er afsluttet er det tanken at tage fat på lydoptagelser og billeder.

5.3. Andre informationskanaler

Bestyrelsen har som omtalt under pkt. 2 udsendt 3 medlemsbreve i alle 4 medier til medlemmerne. Derudover har vi også som anført ovenfor under pkt. 1 bestræbt os på at gøre selskabet synligt gennem artikler i alle Medlemsblade, bortset fra Medlemsblad 9/2016. Indholdet af disse artikler er omtalt i beretningens øvrige afsnit, bortset fra 3 artikler der vedrører blindehistoriske begivenheder.

Endelig skal det under dette punkt anføres, at bestyrelsen drøftede oprettelsen af en diskussionsliste på DBS server, i forbindelse med etableringen af en elektronisk postliste.

Et lignende forslag har tidligere været til behandling, men blev afvist under henvisning til, at kun 70 % af medlemmerne modtager elektronisk post. Derfor ønsker bestyrelsen, at deltagerne på den kommende generalforsamling drøfter en eventuel oprettelse af en sådan liste.

6. Selskabets elektroniske arkiv

Den tidligere bestyrelse overdrog et meget fint elektronisk arkiv med dokumenter vedrørende selskabets drift og med en mængde digitaliserede lydoptagelser.

Der er i beretningsperioden udarbejdet en arkivnøgle til arkivet, hvortil kommer, at dette er opdateret på alle fronter og udvidet med en del nye hovedmapper. Som eksempler på arkivets omfang kan det nævnes, at det nu omfatter 75 bestyrelsesmødereferater (samlingen er dog stadig ikke komplet), 15 mapper angående selskabets egne projekter gennem årene og 11 mapper til belysning af medlemsarrangementer.

7. Medlemsarrangement i Aarhus

På selskabets fødselsdag den 18,. november 2016 gennemførtes et vellykket medlemsarrangement i Aarhus med besøg og frokost i DBS Østjyllands lokaler, i Blindes Arbejdes butik med arbejdende værksteder og i ”Blind mands lejlighed” i Den Gamle By, jf. omtalen af arrangementet og Henning Eriksens gamle Nørrebrolejlighed i nyhedsbrev 1/2017 Der deltog 9 medlemmer i arrangementet, fra bestyrelsen deltog formanden, kassereren og dagens hovedperson Henning Eriksen.

8. Økonomi

Indtægterne har bestået af kontingentindtægter, et tilskud fra DBS, tilbagebetaling af et tidligere bevilget støttebeløb på 5.000 kr. samt en projektbevilling på 20.000 kr. i alt 55.300,00 kr.

Kassereren har på grundlag, af et af bestyrelsen vedtaget budget, med stor sikkerhed administreret indtægter og udgifter i årets løb. De samlede udgifter er opgjort til 44.607,57 kr.

Henning Backs har lagt et stort arbejde i at bringe selskabets økonomiske forvaltning i overensstemmelse med de skrappe retningslinjer, som er blevet gennemført efter finanskrisen i 2008, jf. omtalen heraf i min formandshilsen i nyhedsbrev 3/2016. Hertil kommer opgaverne med at passe medlemskartoteket og den nye opgave med at opbygge administrationen af selskabets medlemsliste.

Som det kan ses af regnskabstallene for 2016, kan selskabet notere et overskud på 10.692,43 kr. Dette skyldes først og fremmest den nævnte projektbevilling, som forventes forbrugt i begyndelsen af 2017.

Blandt udgiftsposterne skal 3 anføres. Fra tiden forud for generalforsamlingen den 21. februar 2016 var der afholdt 4.393,00 kr. i forbindelse med bestyrelsesmøder og 6.968,50 kr. til dækning af rejseudgifter i forbindelse med møder, disse 2 udgiftsposter har den nuværende bestyrelse ikke haft indflydelse på. Derimod har bestyrelsen afholdt udgifterne til medlemsaktionerne , som er beskrevet under pkt. 1. Denne sidste udgift betragter bestyrelsen som en investering til sikring af fremtiden, de beløb sig til 8.428,59 kr.

I forbindelse med vedtagelsen af et budget for selskabet, drøftede bestyrelsen mulighederne for at skaffe yderligere indtægter. Konklusionen blev at yderligere indtægter kun kunne skaffes gennem hvervning af nye medlemmer, gennem fondsstøtte til konkrete projekter og gennem en bedre forrentning af den del af den likvide kapital, som henstår til sikkerhed for selskabets drift. På denne baggrund besluttedes det at investere 125.000 kr. i realkreditobligationer. Det viste sig imidlertid, at de skærpede regler for foreninger efter finanskrisen i 2008 afskar bestyrelsen fra at gennemføre denne beslutning. Der stilles nu krav om, at det fremgår af en forenings vedtægter, at bestyrelsen er bemyndiget til at forestå sådanne investeringer, derfor forslaget om en ændring af selskabets vedtægter.

På bestyrelsens vegne Poul Lüneborg, formand.