2024 er året hvor selskabet den 18. november kan fejre sin 30-års fødselsdag. Det er mit håb, at vi i tiden frem til årets afslutning, kan afslutte de sidste af de projekter, som jeg overtog, da jeg på generalforsamlingen i 2016 overtog formandshvervet. Tilbage står afslutningen af registreringsprojektet og arbejdet i den blindehistoriske arbejdsgruppe med at sikre de blindehistoriske samlinger ved Synscenter Refsnæs. Jeg har tiltro til, at vi nok skal nå at afslutte registreringsopgaven, mens udfordringerne med Refsnæssamlingerne næppe når til vejs ende, men opgaveløsningen er på vej ind i en god gænge, som vil føre til et resultat svarende til de forhåbninger vi opstillede i 2014. Vi kan glæde os over, at selskabet selv har økonomi til at bidrage til løsningen af disse 2 opgaver i det omfang det ikke lykkes for os at få støtte til arbejdet fra anden side.

Selskabet har opbygget et omfattende arkiv indeholdende tekster, publikationer og lydoptagelser, hjemmesiden er blevet fornyet og indeholder en opdateret litteraturoversigt, det er lykkedes at offentliggøre mindst 3 nyhedsbreve pr. år, færdiggøre rapporterne om registreringsprojektet og de nye uddannelses- og beskæftigelsesmuligheder i 1960 – 70-erne og at udgive “Museumsdagbogen” samt jubilæumsbogen “Et tilbageblik på Det Kongelige Blindeinstitut ved Kalundborg Fjord” i løbet af 8-årsperioden. Alt dette ligger i smuk forlængelse af de 3 formål, som er beskrevet i § 2 i selskabets vedtægter, hvor det hedder:

– At udbrede kendskabet til blindes historie.

-At udbrede kendskabet til og anvendelsen af eksisterende blindehistoriske samlinger og arkivalier.

– At støtte og medvirke til udbygningen og bevarelsen af blindehistoriske samlinger med henblik på en senere egentlig museumsdannelse til gavn for forskning og formidling.

Denne status er fra min side først og fremmest tænkt som et udgangspunkt, for en drøftelse på den forestående generalforsamling, af hvilke opgaver selskabet kan tænkes at skulle prioritere i den nærmeste fremtid. Ud over bestyrelsens opgave med at fastholde selskabet som et aktivt mødested, for alle med interesse for blindes historie, så har vi “på bordet” Rita Smiths spændende historiske projekt om “Hjemmet for Arbejdsføre Blinde Kvinder på Mariendalsvej på Frederiksberg” samt nogle artikler til kommende nyhedsbreve. Mange vil måske tænke, at disse udfordringer for en tid må være mere end nok. Ja, muligvis, men som formand håber jeg, at der på generalforsamlingen kan fremkomme nye ideer til overvejelse i den kommende bestyrelse. Det er der efter min bedste vurdering brug for, med henblik på at fastholde selskabets attraktionsværdi overfor nuværende- og kommende medlemmer.

Jeg håber mange medlemmer vil møde frem til generalforsamlingen den 9. marts og deltage i diskussionerne og nyde jazzmusikken lørdag aften.

2. Kontingentindbetaling 2023 ved Ove Gibskov

Så er det atter tid til indbetaling af kontingentet på 150 kr. til Blindehistorisk Selskab.

Du kan indbetale via bankoverførsel til reg. 1551 0501697 eller via MobilePay på 44678. Husk at skrive dit navn i tekstfeltet ved bankoverførsel og i kommentarfeltet ved MobilePay, så kassereren kan identificere indbetalingen.

Har du problemer med at indbetale kontingentet via bank eller MobilePay, så er du altid velkommen til at ringe til John Heilbrunn på 23 40 92 18, så I sammen kan finde en løsning på, hvorledes betalingen af dit kontingent kan klares.

Alle medlemmer opfordres til at klare kontingentindbetalingen inden udgangen af februar. Husk at kontingentet skal være indbetalt forud for generalforsamlingen den 9. marts 2024, hvis du agter at deltage i denne.

3. Invitation, program og forslag til dagsorden for generalforsamlingen, ved Poul Lüneborg

Det er for mig en stor glæde på bestyrelsens vegne, endnu engang at kunne byde alle medlemmer velkommen til årets generalforsamling, som finder sted på Fuglsangscentret, Søndermarksvej 150, 7000 Fredericia fra lørdag den 9. til søndag den 10. marts 2024.

Deltagerne forventes at ankomme til centret, så indkvartering kan ske omkring kl. 12.30.

Program for lørdag den 9. marts 2024:

Kl. 13.30 – 17.00: Generalforsamling, afbrudt af kaffe / te pause

Afslutning ved formand Poul Lüneborg

Kl. 19.00 Middag i separat lokale

Kl. 20.30: Jazz koncert – introduktion ved Thorvald Kølle

Musikere:

Flemming Nørgaard, bas
Heidi Madsen, trommer
Lars Bang Andersen, saxofon
Lars Svaneborg, vibrafon
Thorvald Kølle, trompet/flygelhorn

Kl. 21.00: Kaffe / te + kage

Kl. 23.30 slutter aftenens officielle program

Program søndag den 10. marts 2024:

Kl. 7.00 – 9.00 Morgenmad i centrets restaurant

Kl. 9.00 Blindehistorisk temaarrangement:

John Heilbrunn, Jytte Nielsen og Lena Bang præsenterer et historisk oplæg baseret på begrebet tiggeri i et historisk, kunstnerisk og nutidigt perspektiv.

Deres oplæg vil vare ca. halvanden time. Det vil midt på formiddagen blive afbrudt af kaffe / te pause.
Der vil være mulighed for spørgsmål og supplerende kommentarer undervejs.

Kl. 11.45 Afslutning med fællessang

Sangen som skal synges er ”Danske Blindes Nationalsang, af Jørgen Marius Hansen og Laurids Lauridsen. Teksten blev første gang offentliggjort i Medlemsblad nr. 52 fra oktober 1915, mens melodien første gang omtales i medlemsblad nr. 6 fra den 24. marts 1923 – forud for Laurids Lauridsens melodi benyttedes melodien til “Danmark dejligst vang og vænge” komponeret 1811 af P.E. Rasmussen fra Farum.

Kl. 12.00 Frokost i centrets restaurant og derefter afrejse

Bestyrelsen beder om, at indbetaling af deltagergebyr for deltagelse i generalforsamlingen for ophold på Fuglsangcenteret på 541 kr. sker i tilknytning til tilmelding til arrangementet eller straks derefter, jf. nyhedsbrevets punkt om tilmelding til generalforsamlingen.

Forslag til dagsorden til generalforsamling 2024

Dagsordenen skal, ifølge vedtægternes § 7 stk. 5, indeholde en række punkter. Disse er alle indeholdt i dette forslag. Generalforsamlingen skal ifølge vedtægternes § 7 stk. 3 og 4 indkaldes med 4 ugers varsel og afholdes i årets første kvartal. Selskabets vedtægter er senest revideret på generalforsamlingen den 17. februar 2018. De findes på selskabets hjemmeside www.blindehistorisk.dk.

Dagsordensforslag:

1. Åbning og velkomst, ved formand Poul Lüneborg

2. Navneopråb, præsentation af deltagerne

3. Valg af dirigent, stemmetællere og referent

4. Godkendelse af dagsorden

5. Referatet af sidste års generalforsamling afholdt den 4. marts 2023 blev efter at være godkendt af dirigenten og bestyrelsen offentliggjort i Nyhedsbrev nr. 2 / 2023. Nyhedsbrevet kan ses på selskabets hjemmeside www.blindehistorisk.dk.

6. Formanden fremlægger bestyrelsens beretning 2023 / 2024 til godkendelse. Beretningen offentliggøres i nærværende nyhedsbrev.

7. Kassereren fremlægger det reviderede regnskab for 2023 med tilhørende revisionspåtegning til godkendelse. Regnskab og revisionsprotokol offentliggøres i nærværende Nyhedsbrev.

8. Fastsættelse af kontingent. Bestyrelsen foreslår, at kontingentet fastholdes uændret på 150 kr.

9. Indkomne forslag. Forslag, der ønskes behandlet på generalforsamlingen, skal være formanden i hænde, i et tilgængeligt medie, senest 14 dage før generalforsamlingens afholdelse, dvs. senest lørdag den 24. februar 2024.

10. Valg af bestyrelse, suppleanter, revisorer og revisorsuppleant.

Følgende medlemmer af bestyrelsen er på valg:

a. Formand Poul Lüneborg for en 2-års periode, er villig til genvalg.
b. Næstformand Lena Bang for en 2-års periode, er villig til genvalg.
c. Redaktør Ove Gibskov er foreløbig indstillet på valg for det kommende år.
d. Suppleanter for et år, Leif Martinussen blev sidste år valgt som 1. suppleant, han genopstiller.
Thorvald Kølle blev sidste år valgt som 2. suppleant, han genopstiller.
e. Revisorer:
Kurt Nielsen blev valgt i 2023 for 1 år, er villig til genvalg.
Nete Parkov blev valgt for 1 år i 2023 som revisorsuppleant, er villig til genvalg.
f. Revisorsuppleant: Bestyrelsen efterlyser en kandidat.

11. Eventuelt.

4. Tilmelding til generalforsamlingen 2024 ved Ove Gibskov

I medlemsblad nr. 1 blev der desværre opgivet en lidt for lav pris for deltagelse i generalforsamlingsweekenden 9. og 10. marts. I blad nr. 6 fra sidste år stod der nemlig, at hovedbestyrelsen med virkning fra 1. juni 2023 har besluttet at hæve døgnprisen på Fuglsangcentret til 524 kr. Det er jo den pris, vi har meldt ud i blad nr. 1; og først efter deadline er bestyrelsen ved et tilfælde blevet opmærksom på, at døgnprisen nu er steget med 17 kr. Dette har endnu ikke stået i Medlemsbladet, men da bestyrelsen på sit møde 5. oktober sidste år besluttede, at prisen for deltagelse i arrangementer skal følge prisstigningen på FSC, er deltagerprisen altså 541 kr. Vi beklager den forkerte oplysning men går ikke ud fra, at differencen på de 17 kr. vil afholde nogen fra at deltage i den ret så indholdsrige generalforsamlingsweekend.

De 541 kr. skal indbetales inden generalforsamlingen enten som bankoverførsel til reg.nr. 1551, konto 0501697 eller via MobilePay på 44678. Husk at skrive dit navn i tekstfeltet ved bankoverførsel og i kommentarfeltet ved MobilePay, så kassereren kan identificere indbetalingen.

5. Beretning for Blindehistorisk Selskab 2023/2024 ved Poul Lüneborg

Denne beretning dækker perioden fra generalforsamlingen den 4. marts 2023 til dette års generalforsamling den 9. marts 2024.

1. Indledning.

I beretningsperioden har bestyrelsen haft følgende medlemmer, som blev valgt på generalforsamlingen den 4. marts 2023:

Poul Lüneborg, formand
Lena Bang, næstformand
John Heilbrunn, kasserer / sekretær
Ove Gibskov, redaktør
Jytte Nielsen, bestyrelsesmedlem
Leif Martinussen, 1. suppleant
Thorvald Kølle, 2. suppleant

Vedtægternes § 6 stk. 3 fastsætter, at der hvert år skal afholdes mindst 4 bestyrelsesmøder. Der forventes i skrivende stund afholdt 4 møder i beretningsperioden. I denne periode har det været muligt, at afholde alle møder som fysiske møder enten på Fuglsangscentret eller i Handicaporganisationernes Hus i Tåstrup.

Konstitueringen, som fremgår af ovenstående, blev besluttet på det første møde den 5. marts 2023 efter generalforsamlingen.

Alle medlemmer af bestyrelsen har med engagement bestræbt sig på at realisere de opstillede mål og bidrage til gennemførelsen af trufne beslutninger. Begge suppleanter har deltaget i alle møder.

2. Medlemsstatus.

Ved starten af 2023 talte selskabet 123 medlemmer, heraf var 118 enkeltpersoner og dertil kom institutionerne Instituttet for Blinde og Svagsynede, Synscenter Refsnæs, Bredegaard, NOTA, samt den erhvervsdrivende fond Blindes Arbejde.

Vigtigheden af, at alle medlemmer gør en indsats for at skaffe nye medlemmer blandt blinde og svagsynede, blandt deres venner, familie og andre med interesse for blindes historie, kan ikke gentages ofte nok.

Vi har tilstræbt at gøre selskabet synligt overfor medlemmer af Dansk Blindesamfund, ved i en række numre af Medlemsbladet i de seneste 12 måneder, at indrykke artikler under rubrikken Meddelelser. Det er desuden vigtigt, at alle institutioner, foreninger og virksomheder indenfor det, der populært benævnes Synsdanmark, opfordres til at tegne medlemskab. I selskabet har vi brug for deres støtte, og vi mener i al beskedenhed, at selskabet kan bibringe disse institutioner, foreninger og virksomheder væsentlig viden om blindes forhold til brug for udviklingen af deres aktiviteter.

Vi har brug for økonomisk støtte fra så mange som muligt, og hjælp til at informere om selskabets arbejde. Vi har i 2023 kunnet glæde os over, at 10 har tegnet medlemskab, 2 medlemmer har ikke ønsket at opretholde deres medlemskab, og hertil kommer, at 5 medlemmer er afgået ved døden. Det samlede resultat af anstrengelserne med at skaffe nye medlemmer i 2023 har medført, at der ved årets udgang var 126 medlemmer, som havde betalt kontingent. Det betyder, at selskabet ved starten af 2024 tæller 121 medlemmer, idet vi som anført i årets løb har registreret 5 dødsfald i medlemskredsen. Det drejer sig om følgende:

Inge Andersen, Roskilde
Tommy Simonsen, Aalborg
Verona Nielsen, Valby
Palle Jacobsen, Karlslunde
Habba Egefelt, Farum

I anledning af Palle Tonni Jacobsens mangeårige engagement som tillidsmand i DBS har formanden i Medlemsblad nr. 1/2024 bragt nogle mindeord om hans indsats, ikke mindst som formand for Roskildekredsen fra 1982 til 2013.

Ved udgangen af 2004 talte selskabet 150 medlemmer. I beretningen for 2018 / 2019 opstillede bestyrelsen en målsætning om atter at nå et tilsvarende medlemstal. Det må konstateres, at selskabet i beretningsperioden ikke er kommet dette mål nærmere. Det skal dog nævnes, at der i skrivende stund er flere som i 2024 har ønsket at tegne medlemskab.

Bestyrelsen glæder sig over, at der stadig er mennesker med interesse for blindes historie som tegner medlemskab af selskabet.

Jeg har, sammen med den til enhver tid siddende bestyrelse i gennem de seneste 7 år, bestræbt mig på at udtænke idéer og tage initiativer til at rekruttere nye medlemmer udenfor Dansk Blindesamfunds medlemskreds. Disse bestræbelser har desværre kun haft ringe succes. Derfor opfordrer jeg endnu engang alle medlemmer af selskabet til at fremkomme med forslag på dette område.

3. Selskabets medlemsliste.

Selskabet udsendte den 23. maj 2023 Medlemslisten for 2023 til alle medlemmer med en mailadresse. Denne blev efterfølgende udsendt i sort punkt og som Daisy-lydfil efter det enkelte medlems eget valg. Den kritik, som blev fremført af flere medlemmer, i anledning af den valgte form for udsendelsen af den elektroniske udgave af listen, har bestyrelsen taget til efterretning.

På generalforsamlingen i 2018 var der enighed om, at selskabet udsender en medlemsliste én gang årligt, snarest muligt efter den årlige generalforsamling. Medlemslisten er at betragte som en intern liste, som ikke lægges på selskabets hjemmeside. Listen skal alene tjene til at øge kendskabet medlemmerne imellem, og inspirere til at gøre en aktiv indsats for fremme af selskabets arbejde.

Enhver, der anmoder om at blive optaget som medlem af selskabet, bliver bedt om skriftligt at tage stilling til om vedkommende ønsker at optræde på medlemslisten, og i givet fald med hvilke personlige kontaktoplysninger.

Opdatering af medlemmernes kontaktoplysninger på listen beror alene på indberetning om ændringer fra det enkelte medlem. Derfor optræder der fortsat fejl i listen, da det fra tid til anden glipper at få meddelelser om sådanne ændringer videregivet til kassereren.

Bestyrelsen kan derfor kun opfordre alle til straks efter et årsskifte at indbetale kontingentet og samtidig give meddelelse om eventuelle ændringer i de kontaktoplysninger, som fremgår af den sidst udsendte medlemsliste.

Selskabet har nu siden 2016 udsendt en medlemsliste. Det er bestyrelsens vurdering, at vi gennem de forløbne 8 år har fået fastlagt en tilfredsstillende procedure for udarbejdelse, ajourføring og produktion af medlemslisten, der tilgodeser både tilhængerne af dette tiltag og de der i sin tid stillede sig skeptisk overfor forslaget.

4. Den Blindehistoriske Arbejdsgruppe.

Denne gruppe, som består af 2 repræsentanter fra Dansk Blindesamfunds Fritids- og Kulturpolitiske udvalg og 2 repræsentanter fra Blindehistorisk Selskab, har i 9-års perioden 28. november 2014 – 15. december 2023 afholdt 15 møder. Til et flertal af møderne har repræsentanter for Dansk Blindesamfunds Forretningsudvalg været inviteret. Det var Sofie Monggaard Christensen fra DBSs forretningsudvalg som deltog i gruppens seneste møde den 15. december 2023.

Ove Gibskov og formanden har i den forgangne periode været selskabets repræsentanter i gruppen, mens Karen Marie Pedersen og Dennis Bonnet Aabank har repræsenteret DBSs Fritids- og Kulturpolitiske Udvalg. Den Blindehistoriske Samling overgik som bekendt i 2013 til Medicinsk Museion. Arbejdet i gruppen har derfor været koncentreret om samlingerne ved Synscenter Refsnæs.

På mødet den 10. december 2022, hvor såvel repræsentanter fra Medicinsk Museion som fra Synscenter Refsnæs deltog, var der enighed om, at det var af afgørende vigtighed, at få afklaret situationen for samlingerne ved Synscenter Refsnæs. Deltagerne i mødet besluttede, at der bør tilvejebringes en vurdering af de tilbageværende samlinger og tilvejebringes økonomiske ressourcer, der kan sikre en overflytning af de bevaringsværdige dele af samlingerne til Medicinsk Museion. Det vigtigste punkt på gruppens seneste møde var, på baggrund af disse konklusioner, en drøftelse af et notat, udarbejdet af samlingsleder Ion Meyer fra Medicinsk Museion, indeholdende en beskrivelse og klassifikation af centrets samlinger. Arbejdsgruppen drøftede, hvorledes man kunne bidrage til en gennemgang og prioritering af ikke mindst anskuelsessamlingen. Denne er ganske omfattende og rummer dubletter mv. som kræver en stillingtagen af mennesker med viden og erfaring på området. Til løsningen af denne opgave blev det foreslået at nedsætte en mindre gruppe af tidligere elever og fhv. medarbejdere. Det lykkedes i løbet af januar 2024 at samle en gruppe som foreslået og opnå tilsagn fra Synscenter Refsnæs om, at den kunne påbegynde sit arbejde efter den 1. februar 2024. I arbejdsgruppen glæder vi os til at berette om resultatet af dette initiativ i næste års beretning.

På mødet gav gruppens medlemmer derudover en gensidig orientering om aktuelle sager på gruppens område indenfor DBS og selskabet.

Dansk Blindesamfunds sekretariat er som anført i de seneste beretninger indstillet på at medvirke til, at der laves en lydoptagelse af alle væsentlige blindehistoriske begivenheder. Arbejdsgruppens medlemmer er blevet opfordret til at overveje, hvorledes det fremtidigt kunne sikres, at der blev lavet en lydoptagelse af relevante historiske begivenheder. Det betyder, at enhver med interesse for historien løbende må overveje, hvilke begivenheder bør foreviges og markere dette overfor DBSs hovedkontor og / eller selskabets bestyrelse. Denne opfordring, som var indeholdt i den seneste beretning, gentages for at minde enhver om, at historiske begivenheder kun optages, hvis der er nogen som hjælper med til at identificere disse.

Fra beretningsperioden skal nævnes, at Henrik Olsen stod for at lave en lydoptagelse af arrangementet den 11. september 2023 i Horsens, hvor socialminister Pernille Rosenkrantz-Theil på regeringens vegne gav en undskyldning til de mange personer, som havde været beboere på Særforsorgens institutioner i årene 1933 – 1980. På selskabets hjemmeside findes en omtale af begivenheden og et link til denne optagelse.

Opgaverne i Den Blindehistoriske Arbejdsgruppe kan kun løses i et samarbejde med DBSs forretningsudvalg. Sofie Mongaard Christensen har siden hun fik tildelt opgaven som gruppens kontaktperson udvist stor interesse for arbejdet i denne.

Arbejdsgruppen har tidligere drøftet, hvorledes det kan sikres, at markante personligheder indenfor den danske blindesag mindes, når de dør. Forretningsudvalgets nuværende aldersmæssige sammensætning kan medføre, at en meddelelse om et dødsfald blandt ældre tillidsvalgte og ansatte overses. Her bør gruppen bidrage, til at disse personer mindes på passende måde i blandt andet Medlemsbladet. Formandens mindeord om fhv. kredsformand Palle Tonni Jacobsen i Medlemsblad nr.1/2024 skal ses i forlængelse heraf.

5. Selskabets egne projekter i det forløbne år

5.1. Projektregistrering af blindehistoriske effekter.

Dette projekt blev startet i 2015, og har siden været omtalt i selskabets beretninger. I beretningen for 2018 / 2019 findes en historisk status over projektets udvikling frem til slutningen af 2018.

Registreringsprojektet blev afsluttet den 14. maj 2020 med udarbejdelsen af en endelig rapport, som den 24. maj 2020 blev fremsendt til Medicinsk Museion.

Selskabets bestyrelse besluttede allerede på sit møde den 16. februar 2020, at der skulle fastlægges en plan for projektets afslutning. Projektets hovedformål har som bekendt været at inspirere medlemmer af Dansk Blindesamfund og professionelle, indenfor det synsfaglige område, til at medvirke til at lade registrere genstande m.v. som kunne bidrage til at opdatere og ajourføre Den Blindehistoriske Samling. Selskabet har med projektrapporten ydet et væsentligt bidrag til at opfylde dette formål.

Digitaliseringen af Den Blindehistoriske Samling blev afsluttet februar 2019. Den kan ses på Medicinsk Museions hjemmeside. Samtlige registrerede genstande er systematiseret i 5 hovedkategorier. Registraturen over samlingen indeholder 142 emneord, der hver åbner adgang til de registrerede genstande under det pågældende emne.

På selskabets generalforsamling den 17. februar 2018 anførte museumsinspektør Jacob Kjærgaard, at samlingen omfatter godt 3.500 genstande og ca. 800 billeder. Hertil kommer omkring 700 punktbøger, 100 reliefbøger, 700 sortbøger samt en samling kassettebånd, disse bøger og lydoptagelser er fortsat endnu ikke digitaliseret.

Samtlige henvendelser til registreringsprojektet er i rapporten sammenlignet med registraturen. Ved denne gennemgang af modtagne henvendelser har det kunnet konstateres, at samlingen allerede indeholder en betydelig del af de registrerede genstande.

Det er vigtigt, at hver genstand, som foreslås indleveret til samlingen, ledsages af en produktbeskrivelse, og en fortælling om indehaverens anvendelse af produktet.

Den 4. juni 2020 meddelte samlingsleder Ion Meyer ved Medicinsk Museion, at museet som udgangspunkt var interesseret i alle de registrerede genstande. Samlingsmedarbejder Maria Thode Jensen forelagde, i en mail fra den 1. juli 2020, en plan til det videre arbejde for indsamling og indlevering af de registrerede genstande.

Arbejdet med projektet gik på grund af coronarestriktionerne helt i stå i forrige beretningsperiodes sidste halvdel.

I den endelige projektrapport fra maj 2020 oplistes 154 genstande. 46 af disse er allerede registreret i ”Den blindehistoriske samling”. I det omfang det vil være muligt at indsamle de registrerede genstande, er Medicinsk Museion interesseret i dem alle dels for at supplere samlingen dels for at vurdere om de tilbudte eksemplarer er af en bedre kvalitet end de allerede registrerede, disse dubletter vil derudover kunne indgå i museets undervisnings- og udstillingsaktiviteter.

Blindehistorisk Selskab står for indsamling af 28 tilbudte genstande, samt for opgaven med at indhente yderligere oplysninger om 3 genstande. De øvrige genstande kræver ikke indsamling på initiativ af selskabet, idet disse er tilbudt af IBOS og andre lignende aktører.

Bestyrelsen arbejder på at indsamle de nævnte 28 registrerede genstande. Der vil i forbindelse med indsamlingen blive foretaget en registrering af identiteten på vedkommende, som har tilbudt den pågældende genstand, samt en beskrivelse af vedkommendes anvendelse af denne. En række medlemmer har tilbudt yderligere genstande til indlevering til samlingen på Medicinsk Museion. Blandt dem vil jeg nævne musiklærer Niels Eskjær(02 02 1933 – 27 11 2021). Boet efter ham har overdraget selskabet følgende genstande til vurdering:

Reliefkort(45×82) over Røsnæs, fremstillet i træ. Veje og byer er markeret.
Reliefkort(34×30) over Instituttet på Kastelsvej, 3 plastark.
Spil fremstillet til blinde: Reversi. Kryds og Bolle, fremstillet i træ. Brospil, fremstillet i træ.

Hjælpemidler: Vækkeur med punkmarkeringer. Stuetermometer med punktmarkeringer. Minutur med punktmarkeringer. Kompas med punktmarkeringer. Nøglering med punktfigur. Apparat til bestemmelse af lys / mørke f.eks. i forbindelse med beklædning. Dupper til hvide stokke. Prene. Badges med ”hvid stok” og ”Synshæmmet”. Mærkater til blindeforsendelse. Refleksmærker med ”hvid stok”. Skrivetavle til 1 linje punktskrift. Skrivetavle til 4 linjer punktskrift. Skrivetavle til 2-sidet punktskrift(2×10 linjer). Skrivetavle med linjemarkering (måske til alm. skrift?). Små metaletiketter med to punktbogstaver. Stor og meget lille kugleramme (Abacus?).
En mappe med udklip fra 1940’erne fra ugeblade og aviser om blindes hverdag og færden, samlet af Elise og Aage Ellebæk.

14 CD’er med blinde komponister eller blinde medvirkende:
Leif Ramløv Svendsen. Laurids Lauridsen. Jan Budin. Kirsten Hansen. Ernst Bruun Hansen. Rita Skov. Willy Egmose. Inger Kiørbye Bertelsen. + Braille my musical language / udg. af Nota.

Disse mange genstande vil sammen med en række andre tilbudte genstande, i den nærmeste fremtid blive vurderet, registreret og beskrevet før overdragelse til “Den blindehistoriske samling”.

5.2. Projekt ”Blindes levevilkår i 1960-70-erne”.

Rapporten ”Nye uddannelses- og beskæftigelsesmuligheder i 1960-70-erne for blinde og svagsynede” på 117 sider blev afleveret til Medicinsk Museion ved en reception den 18. november 2022.

Professor Birgit Kirkebæk, redaktør af Handicaphistorisk Tidsskrift, bad efterfølgende John Heilbrunn om at skrive en artikel til Handicaphistorisk Tidsskrift nr. 49 med en præsentation af rapporten. Jeg fik en tilsvarende opfordring om at skrive et indlæg indeholdende mine historiske betragtninger, som jeg fremførte ved overdragelsen af rapporten til Medicinsk Museion. Handicaphistorisk Tidsskrift nr. 49 udkom den 9. maj 2023 med disse indlæg. Det indeholder tillige en artikel af Ove Gibskov med en historisk gennemgang af givne officielle undskyldninger gennem tiderne, og en anmeldelse af Peter Frederik Hansens erindringsbog “Fra håbefuld bliktud til blind overlærer”. Bidrag til belysning af blindes historie var således godt repræsenteret i denne udgivelse.

5.3. Jubilæumsskrift vedr. Refsnæsskolens 125-års jubilæum den 1. november 2023.

Denne udgivelse repræsenterer så absolut den største arbejdsopgave, som selskabet afsluttede i beretningsåret.

På generalforsamlingen den 15. februar 2020 behandledes et forslag fra Thorvald Kølle om at udgive et jubilæumsskrift skrevet af tidligere elever ved Refsnæsskolen i anledning af skolens 125-års jubilæum i 2023.

Der var bred tilslutning til at fremme dette forslag. Den nedsatte redaktionsgruppe, bestående af Leif Martinussen, Thorvald Kølle og Rudi Kurt Geert-Jørgensen, har med Leif Martinussen som tovholder og pennefører afsluttet arbejdet med et manuskript med titlen “Et tilbageblik på Det Kongelige Blindeinstitut ved Kalundborg Fjord”. Det var forlaget Kahrius, som fik til opgave at forestå udgivelsen på selskabets vegne. Der er tale om en illustreret udgivelse med ca. 60 billeder på 340 sider, trykt i 500 eksemplarer og efterfølgende udgivet af Nota som Daisy-lydfil. Produktionen af den trykte udgave og Daisy-versionen forelå i så god tid, at et eksemplar af bogen sammen med en CD med lydfilen kunne udsendes til alle selskabets medlemmer i god tid før offentliggørelsen. Dette skete ved en reception den 27. oktober 2023 i Handicaporganisationernes Hus i Tåstrup med ca. 40 deltagere.

Der blev forud for receptionen udsendt ca. 140 bogpakker til medlemmerne og til alle de, som havde bidraget til bogudgivelsen.
De samlede udgifter til denne udgivelse, udsendelse og offentliggørelse har andraget 114.588,70 kr.

Projektet er blevet finansieret gennem støtte fra Veluxfonden med 20.000 kr, Blindes Støttefond med 50.000 kr. og DBS med 40.000 kr. Ud over disse fondsbevillinger vil salg af jubilæumsskriftet bidrage til dækning af udgifterne i regnskabsårene 2023 og 2024. Jubilæumsbogen kan købes i enhver boghandel og gennem forlaget til en pris af 250 kr. Frem til udgangen af 2023 er det lykkedes at sælge mere end 100 eksemplarer. Der kan derfor i løbet af 2024 forventes en mindre indtægt fra projektet.

Jubilæumsudgivelsen har fået en særdeles positiv modtagelse.

Jubilæumsskriftet blev overdraget til ledelsen af Synscenter Refsnæs ved et jubilæumsarrangement på centret den 1. november 2023. Både centerleder Ken Steen Andersen og vicecenterleder Berit Houmølle var begge særdeles glade og tilfredse med selskabets initiativ. De lovede at bistå med at sælge og udbrede kendskabet til denne bogudgivelse. Handicaphistorisk Tidsskrift nr. 51, som forventes udgivet i foråret 2024 vil indeholde en anmeldelse af jubilæumsskriftet.

5.4. Forløbet i 1937 om særlige krav til blinde for at indgå ægteskab.

Ove Gibskov ansøgte og fik i slutningen af 2021 bevilget 12.000 kr. fra Blindes Støttefond til seende hjælp for at undersøge, hvorfor regeringen i 1937 fremsatte forslag om, at blinde ikke måtte indgå ægteskab, medmindre de lod sig sterilisere, og med hvilke begrundelser Retslægerådet fik forhindret dette.

Beløbet blev ret hurtigt anvendt til bl.a. at finde materiale om ændringer af ægteskabsloven og herunder behandlingerne i Lands- og Folketinget; ligesom pengene blev brugt til at vise, hvordan forskellige dele af dagspressen beskrev sagen. Der blev også investeret en hel del i at gennemgå årsberetninger og andre arkivalier fra Retslægerådet men desværre uden at få kendskab til den efterlyste argumentation.

I oktober 2023 blev der så fra selskabet bevilget yderligere 5.000 kr. De bliver bl.a. anvendt til arkivstudier i Justits- og Socialministeriet, hvor begrundelsen fra Retslægerådet muligvis findes. Uanset om det lykkes, er der dog nu samlet et meget omfattende materiale, som i hvert fald vil resultere i større artikler i både Handicaphistorisk Tidsskrift og Blindehistorisk Selskabs Nyhedsbrev samt tilbud om foredrag i begge selskaber.

6. Informationsvirksomhed

6.1. Udsendte nyhedsbreve.

Ifølge § 3 i selskabets vedtægter udsendes der et nyhedsbrev, så ofte det er praktisk og økonomisk muligt, dog mindst to gange årligt.

I beretningsperioden er der til dato udsendt 3 nyhedsbreve. I skrivende stund er der kun truffet beslutning om udsendelse af et nyhedsbrev i 2024, med invitation, bilag m.v. forud for den ordinære generalforsamling den 9. marts 2024. Det bliver således op til bestyrelsen som vælges på generalforsamlingen, at beslutte det endelige antal nyhedsbreve til udsendelse i den kommende beretningsperiode. Alle nyhedsbreve udsendes i fire medier efter medlemmernes ønske – almindeligt tryk, som Daisy-lydfil på CD, i punktskrift eller som et elektronisk dokument. DBSs sekretariat bistår mod betaling med at producere punktudgaven og Daisy-lydfilen, mens selskabet selv står for produktion og udsendelse af udgaven i almindelig tryk og som elektronisk fil.

Bestyrelsen har noteret sig ønsket om, at indholdsfortegnelsen i nyhedsbrevene forsynes med sidehenvisning, og at nyhedsbrevene pagineres for at lette opslag i disse. Dette ønske gælder ikke mindst den elektroniske udgave. Der arbejdes på at imødekomme dette ønske.

Bestyrelsen vil benytte lejligheden til, at takke alle, der gennem artikler m.v. har bidraget til nyhedsbrevenes indhold.

Bestyrelsen har i skrivende stund registreret i hvert fald 10 forslag og idéer til artikler m.m. til kommende nyhedsbreve. Mange af disse forslag og idéer har endnu ikke set dagens lys. Alle medlemmer, der har lyst til at indsende erindringsartikler og fremstillinger af blindehistoriske emner, skal derfor ikke holde sig tilbage med at kontakte redaktør Ove Gibskov herom.

Afslutningsvis kan det under dette punkt oplyses, at selskabet til dato har udsendt 75 nyhedsbreve, som findes på hjemmesiden.

6.2. Hjemmesiden – www.blindehistorisk.dk.

Selskabets webmaster Rita Ilsted Smith har i beretningsperioden med tilslutning fra bestyrelsen gennemført en rekonstruktion af hjemmesiden. Det bliver nu op til bestyrelsen og medlemmerne at komme med kritik og forslag til den videre udvikling af hjemmesiden. Jeg kan kun opfordre enhver, som læser denne beretning til at besøge hjemmesiden og vurdere indhold og tilgængelighed af denne.

Beretningen for 2017 / 2018 indeholdt en beskrivelse af litteraturoversigten, som findes på hjemmesiden. Litteraturoversigtens to dele blev i oktober 2023 underkastet en omfattende opdatering, således at sidetallet steg fra tidligere 27 til nu 63. Denne udvidelse omfatter alle de artikler og udgivelser, som selskabet er blevet gjort bekendt med og som er indgået i vores arbejde i de forløbne 5 år. Der er tale om såvel tidligere som nye udgivelser.

Litteraturoversigten er et vigtigt redskab i forbindelse med at besvare henvendelser fra studerende og andre, der er i færd med at belyse en problemstilling på blindeområdet. I beretningsperioden har vi modtaget 10 henvendelser fra både medlemmer og andre med anmodning om hjælp til afklaring af blindehistoriske spørgsmål.

6.3. Andre informationskanaler.

Siden generalforsamlingen den 5. marts 2022 har bestyrelsen udsendt et medlemsbrev vedrørende selskabets medlemsliste, jf. ovenfor under pkt. 3. Derudover blev der den 8. januar 2024 udsendt et medlemsbrev vedr. opkrævning af kontingent for 2024.

Det skal under dette afsnit bemærkes, at ud af de 121 medlemmer har 17 ønsket at modtage nyhedsbreve m.v. i punktskrift, 4 i almindeligt tryk og 5 som Daisy-lydfil.

De nævnte medlemmer omfatter også enkelte, der modtager elektronisk post, men som har ønsket tillige at modtage nyhedsbrev og lignende i punkt eller som Daisy-lydfil.

7. Andre aktiviteter til belysning af blindes historie.

Der er grund til at glæde sig over, at flere blinde også i denne beretningsperiode har følt sig inspireret til at udgive deres erindringer.

Birgit Cornelia Larsen udgav i oktober 2022 sin selvbiografiske bog “Bakspejlet” med en beskrivelse af, hvad det vil sige at høre til gruppen døvblinde. John Heilbrunn udgav i juni 2023 bogen ”Det bliver aldrig helt mørkt”. Begge bøger blev anmeldt i Nyhedsbrev nr.3/2023. Sidstnævnte bog af John Heilbrunn kan endvidere forventes anmeldt i Handicaphistorisk Tidsskrift nr. 51, som offentliggøres i indeværende forår.

Læge Jesper From, formand for Dansk Medicinskhistorisk Selskab, har i 2022 skrevet to artikler om hhv. Blindesagens historie udenfor Danmark og en kasuistik om Helen Keller. Disse artikler er offentliggjort i DMS’s årbog for 2022, som blev offentliggjort i marts 2023.

Til slut skal omtales det historiske projekt, som Rita Ilsted Smith arbejder på at realisere. Det drejer sig om en gennemgang af historien bag Mariendalshjemmet på Frederiksberg – hjem for arbejdsføre blinde kvinder, oprettet i 1900 og som fungerede frem til 1973. Dansk Blindesamfund har bevilget 15.000 kr. til finansiering af researchfasen af projektet, mens selskabet har garanteret resten af det foreliggende budget på godt 18.000 kr. Det vil i første halvår af 2024 være nødvendigt at skaffe yderligere midler til færdiggørelsen af denne fremstilling, som i bedste fald kan forventes afsluttet i løbet af 2024.

8. Selskabets elektroniske arkiv.

Efter generalforsamlingen i 2016, fik jeg fra min forgænger, Hans Erik Olsen, overleveret et elektronisk arkiv indeholdende alle selskabets arkiverede dokumenter og lydfiler. Dette arkiv er i de efterfølgende år løbende blevet opdateret.

I beretningsperioden 2020 / 2021 er arkivet blevet underkastet en omfattende opdatering.

Arkivet består i sin nye systematik af 4 hovedafsnit:

Afsnit A indeholder dokumenter
Afsnit B indeholder lydfiler
Afsnit C indeholder publikationer m.v. fra DBS
Afsnit D indeholder blindehistoriske bøger, rapporter m.v.

På bestyrelsesmødet den 5. oktober 2023 fik medlemmerne af bestyrelsen en kopi, af det opdaterede arkiv, til personlig brug i deres arbejde i selskabet. Denne spredning af arkivet er tillige en sikring imod, at dette går til grunde ved et uheld eller på anden måde ved ændring af bestyrelsens sammensætning. Arkivet er opdateret frem til begyndelsen af januar 2024 og omfatter i alt 6782 filer.

Bestyrelsen har også i denne beretningsperiode kunnet glæde sig over, at Henrik Olsen har leveret mange nye lydoptagelser til arkivet.

9. Administrative og økonomiske forhold.

Regnskabet for 2023 udviser et overskud på 17.531 kr. Dette resultat skal sammenholdes med overskuddet på 12.795 kr. i 2022. Medlemstilskuddet fra DBS er i 2022 forhøjet fra 150 kr. til 250 kr. pr. DBS-medlem af selskabet. Dette tilskud på 26.750 kr. i regnskabet for 2023 bidrager til det gode resultat.
Der er i indeværende beretningsperiode kun afholdt 4 fysiske bestyrelsesmøder og udsendt 3 nyhedsbreve, hvilket har bidraget til at holde udgifterne nede.

Selskabets likviditet giver bestyrelsen en betydelig handlefrihed til at iværksætte nye initiativer ved at yde en økonomisk garanti. Denne mulighed er i beretningsåret benyttet i 2 tilfælde:

– 125-års jubilæumsskriftet “Et tilbageblik til det Kgl. Blindeinstitut ved Kalundborg Fjord” manuskript ved Leif Martinussen.
– Projektet ” Et liv i lys og skygge – Hjem for arbejdsføre blinde kvinder 1900 – 1976” ved Rita Ilsted Smith.

Disse garantier søges efterfølgende dækket gennem fondsansøgninger. Dette er heldigvis lykkedes i vid udstrækning, hvilket der er grund til at takke donatorerne for.

Produktionstiderne på DBS-sekretariat, sammenholdt med de usikre leveringstider hos PostNord, medfører at samtidig udsendelse af forskellige medier må definitivt opgives. Udgangspunktet er udsendelse af en elektronisk version, hvorefter punkt, sort og Daisy-versionerne følger snarest derefter.

10. Afsluttende bemærkninger.

Jeg vil afslutte denne beretning med at takke alle de medlemmer, som på den ene eller anden måde har bidraget til løsningen af de mange opgaver i beretningsperioden.

Der er tillige grund til at takke Dansk Blindesamfund for et godt samarbejde og for den økonomiske støtte, som selskabet har modtaget.

Bestyrelsen ser frem til et fortsat godt samarbejde i næste arbejdsperiode, og vi håber på, at mange medlemmer også i denne arbejdsperiode vil give en hjælpende hånd med at få arbejdet fra hånden.

På bestyrelsens vegne Poul Lüneborg, formand.

6. Regnskab 2023 samt revisionsprotokol og supplerende bilag til intern orientering ved kasserer John Heilbrunn

Resultatopgørelse for perioden 01-01-2023 til 31-12-2023

Indtægter (note 1) 152.850 kr.
Driftsudgifter (note 2) 135.319 kr.

Resultat før renter og afskrivninger 17.531 kr.
Småanskaffelser: 0 kr.
Finansielle indtægter: 0 kr.

Resultat efter renter og afskrivninger: 17.531 kr.

Årets resultat: 17.531 kr.

Balance:

Aktiver

Tilgodehavender (note 3) 40.000 kr.

Tilgodehavender i alt 40.000 kr.

Likvide beholdninger (note 4) 144.796 kr.

AKTIVER I ALT 184.796 kr.

Passiver

Foreningsformue (note 5) 184.796 kr.

Kortfristet gæld 0 kr.

PASSIVER I ALT 184.796 kr.

Noter til resultatopgørelsen:

Note 1 – Indtægter

Kontingent: kr 19.050 (127 medlemmer á kr. 150)

Andre Tilskud: kr. 90.000 (Udgivelsesstøtte fra Blindes Støttefond 50.000, Dansk Blindesamfund 40.000 (bevilget ultimo 2023 og indbetalt primo 2024),

Salg af publikationer: 3.400

Indtægter fra arrangementer og lign. 13.650 (deltagerbetaling generalforsamling marts 2022)

Andre indtægter: kr 0

Medlemstilskud Dansk Blindesamfund: kr. 26.750 (107 medlemmer à kr. 250)

Indtægter i alt: kr. 152.850

Bemærk: Bevilling fra Veluxfonden på kr. 20.000, til udgivelse af publikation om Synscenter Refsnæs, figurerer ikke i foreningens indtægter, eftersom beløbet er indbetalt direkte som tilskud til forlaget. Forlagets opkrævning til BHS er derfor reduceret tilsvarende.

Note 2 – Driftsudgifter

Kontorartikler og tryksager: kr. -877
Porto og gebyrer: kr. -1.549
Internet og webhotel: kr.- 835
Køb af software: kr. -2.125
Udgifter til advokat/revision: -2.250

Bestyrelseshonorar: kr- -5.000 (godtgørelse af udgifter til udredning af forhandlinger om (syns)handicappede i forhold til ægteskabslovgivning og sterilisation)

Transportudgifter: kr. -7.059 (bestyrelses- og andre møder)

Mødeudgifter: kr. -18.775 (herunder udgifter til generalforsamling 2023 og bestyrelsesmøder samt møde i samarbejdsgruppen om blindehistorie)

Diverse udgifter: kr. -13.732 (herunder assistance til udredning af medlemsdatabase (afdøde, nytilkomne m.v. kr.1688,75; udsendelse af nyhedsbrev (622,50); Årsgebyr Karius (250); konsulentydelse jubilæumsskrift (9.223,06; konsulentydelse (1.192,75), Betalingsløsning 753.57 (9 stk. ved brug af MobilPay)

Udgivelsesprojekter: kr -83.117 (korrekturarbejde, abonnement på legathåndbogen, emballage til forsendelse, portoudgifter, foldere, receptionsudgifter)

I alt: kr. -135.319

Note 3 – Tilgodehavender

Dansk Blindesamfund: 40.000

Note 4 – Likvide beholdninger

Danske Bank 144.796

Note 5 – Foreningsformue

Egenkapital primo: kr 167.263

Periodens resultat: kr 17.532

I alt: kr 184.796

John Heilbrunn Kasserer

Blindehistorisk Selskab. Revisionsprotokollat 2023.
Revisionen har afstemt konteringer i Resultatopgørelsen – Status på indtægter, driftudgifter, Balance, aktiver og pasiver, hvilket ikke har givet revisionen anledning til bemærkninger.

Revisionen har noteret følgende hovedtal i henhold til resultatopgørelsen 01.01.2023 – 31.12.2023: Indtægter: kr 152.850. Driftsudgifter: kr. 135.319. årets resultat: kr. 17.531. Selskabets formue pr. 31.12.2023: kr. 184.796.

Der fremlægges her et regnskab uden anmærkning. Således anser revisionen regnskabet for retvisende i forhold til selskabets økonomi.
Herefter har revisionen ikke yderligere bemærkninger at tilføje.

Revision 23-01-2024. Med venlig hilsen Revisorerne Nete Parkov – Kurt Nielsen.

Supplerende bilag til intern orientering.
Internt bilag til orientering ved Generalforsamling 9. marts 2024

Indtægter og udgifter ved udgivelsen af publikationen

”Et tilbageblik på Det Kgl. Blindeinstitut ved Kalundborg Fjord”

Indtægter:

Hoffmann & Husmanns Fond – afslag 13 06 2023 0,00 kr.
Den Hielmstierne-Rosencroneske Stiftelse – afslag 01 12 2023 0,00 kr.
Dronning Margrethes og Prins Henriks Fond – afslag 06 12 2023 0,00 kr.
Knud Højgaards Fond – afslag 15 08 2023 0,00 kr.
Konsul Georg Jorck og Hustru Emma Jorcks Fond – afslag 30 08 2023 0,00 kr.
Veluxfonden – bevilling 06 06 2023 20.000,00 kr.
Blindes Støttefond – bevilling 07 11 2023 50.000,00 kr.
Blindehistorisk Selskab – afventer
Indtægter ved direkte salg af bøger pr. 30 11 2023 3.250,00 kr.
Salg via Forlaget – opgøres pr. 31 12 2023 0,00 kr.
Kompensation fra PostNord – reklamation afvist 22 11 2023 0,00 kr.

I alt 53.250,00 kr.

Udgifter:

Korrekturlæsning før trykkefil 25.340,63 kr.
Korrekturlæsning af trykkefil 11.315,63 kr.
Forlaget Kahrius trykning mv. 48.290,00 kr.
Abonnement Legatbogen.dk august – november 2023 396,00 kr.
Forsendelsesmapper 898,75 kr.
CD lommer 100 stk. 699,38 kr.
CD-er 95 stk. leveret af NOTA 0,00 kr.
Adresselabels 200 stk. 171,56 kr.
Følgebreve 150 stk. à 0,50 kr. 75,00 kr.
Papir, kuverter mv 50,00 kr.
Punktpapir, Faktura 101, 16 11 2023 1.193,75 kr.
Porto til fremsendelse og udsendelse af bøger mv (jf. note) 9.275,75 kr.
Informationsfolder – trykning 1.993,75 kr.
Administrativ bistand til udsendelse mv. 34 timer à 264,75 kr. (jf. note) 9.001,50 kr.
Reception 27 10 2023 – Faktura fra DBS 07 12 2023 4.384,00 kr.
Deltagelse i jubilæumsfest 01 11 2023 (3 deltagere) 1.503,00 kr.

I alt 114.588,70 kr.

7. Jazzkoncert 9. marts kl. 20.30

Som nævnt i programmet for weekenden bliver der spillet jazz lørdag aften. Gruppen, vi skal lytte til, kalder sig OK24 og vil spille jazz fra ca. 1940 og til op i 1960’erne.

Som supplement til programteksten giver Thorvald Kølle følgende oplysninger om gruppen:

Lars Svaneborg vibrafon. Uddannet i slagtøj ved Aarhus Musikkonservatorium.
Flemming Nørgaard bas. Har modtaget undervisning i bas ved Københavns musikkonservatorium.
Heidi Madsen trommer. Har modtaget undervisning af Niels Ove Jørgensen på Synscenter Refsnæs. Er delvis autodidakt.
Lars Bang Andersen saxofoner, (bariton, tenor og sopran). Lars er autodidakt og har fået nogle få tips i starten.
Thorvald Kølle trompet og flygelhorn. Har modtaget undervisning af Ernst Brunn Hansen, trompetlærer ved Blindeinstituttet på Kastelsvej i København og er desuden blevet undervist af emeritus kongelig musikus Søren Emtoft.

8. Fænomenet tiggeri i historisk, kunstnerisk og nutidigt perspektiv 10. marts kl. 9.00

Lidt introduktion om tiggeri, blinde betlere og det billede, som dette skaber i omverden.

Jytte Louison Nielsen, Lena Bang og John Heilbrunn vil tage hul på et ømtåleligt, mangesidet og for mange ganske personligt emne: Hvordan fremstår vi som blinde i et moderne indsamlingssamfund, hvor går og hvor gik grænsen mellem udøvende kunst, dette at faldbyde sine evner af varierende art og egentligt tiggeri? Kan vi i et moderne samfund leve med omgivelsernes opfattelse af blinde, er vi blevet mere hårdhudede?

Er man som blind en stakkel, som skal tiltrække sig godhjertethed, og varierer grænsen for hvor meget andre skal række hånden frem, alt efter hvor i verden, man færdes, hvor dygtig man er til at gebærde sig, og hvordan man finder grænsen mellem tilladelig appel om støtte, og den form for tiggeri, som ligefrem er strafbart efter den danske straffelov – eller efter den europæiske menneskerettighedskonvention?

I en tid, hvor det synes at blive stadig vanskeligere for vores yngre blinde at kunne tilbyde omverden deres evner og arbejdskraft, men hvor der dog er en form for socialt netværk, som dog varierer efter postnumre, er vi ved at være så arbejdsuføre, at vi nærmer os noget, som på sin vis ligner de tilstande, som i slut 1920’erne førte mange blinde ud i fattigdom og manglende mulighed for at brødføde sig selv og sin familie?

I en dialog efter hvert af de tre oplæg vil vi sammen arbejde for at få nogle af disse dilemmaer ventileret.

9. Blind pioner har nået Sydpolen på ski

Den 70-årige blinde langrendsløber Arne Christensen fra Virum nåede lørdag den 13. januar 2024 til Sydpolen. Her fortæller Arne kort om udfordringerne og om det fantastiske ved at have nået det store mål.
Ekspeditionen strakte sig over 8 dage og gik fra den 89. sydlige breddegrad og frem til den geografiske Sydpol. En distance på 111 km.

Fantastisk oplevelse
At løbe på ski på Antarktis, der er på størrelse med Australien, og hvor der ikke er andet end sne, er helt enestående. Der er ingen vegetation eller dyr på det indre af kontinentet. Kun sne og store vidder, frost og vind, og bjerge i det fjerne.

I 5 år har jeg sammen med min ledsager Claus Geleff forsøgt at løbe på ski til Nordpolen, men det er ikke lykkedes på grund af Covid-19 og krigen i Europa. Derfor ændrede vi i efteråret 2023 kurs og sigtede mod Sydpolen i stedet.

Det var en kæmpe sejr for mig, da vi efter 8 hårde døgn på ski og med pulk nåede Sydpolen. Jeg mærkede på forunderlig vis glæden brede sig i kroppen, da vi nærmede os polen, og især følte jeg den fede indre tilfredsstillelse det er, når man når et af sine store mål – får en drøm opfyldt.

Jeg er den første blinde dansker, som har stået på ski til Sydpolen, og jeg er muligvis den ældste af de blinde, som har gjort det. Jeg er glad og enormt lettet over, at det lykkedes.

Mine særlige udfordringer
Efter den lange rejse via Chile til Antarktis fik vi endeligt skiene på og satte kurs mod Sydpolen. Vi trak hver især en pulk med vores personlige udstyr, som vejede mellem 30 og 40 kg. Trods mange års fysisk træning og specifik træning hen imod ekspeditionen til Sydpolen, så slog forberedelserne ikke helt til.

Jeg blev overrasket over, hvor hårdt det var. Der lå mellem 5 og 10 cm løs, tør sne, og det gjorde, at pulken var en del tungere at trække, end jeg havde forventet. Den meget tørre og kolde sne bevirkede også, at der ikke var meget glid i skiene.

Det hårde arbejde medførte også en anden udfordring i forhold til kulden. Der var i gennemsnit minus 25 grader. Let vind 4 til 5 m/sek. Vi vidste godt, at det ville være sådan, og derfor skulle vi være særligt opmærksomme på, at vi ikke kom til at svede. Den inderste uldundertrøje må ikke blive våd af sved, da man dermed kan blive rigtig kold, og det kan være svært eller umuligt at blive varm igen. Det skete imidlertid flere gange, at jeg blev for varm, og min inderste uldundertrøje blev drivvåd, og jeg mærkede kulden brede sig i kroppen. Det betød, at jeg to gange måtte skifte undertrøje ude i det fri. Det var begge gange på en af de 4 – 5 pauser på ca. 10 minutter, som vi holdt hen over dagen for at spise og drikke. Jeg fik god hjælp til at skifte undertrøje af min ledsager Claus og guiden Taylor Sweitzer fra Polar Explorers. Jeg måtte af med pulk, træksele, jakke og undertrøje, for hurtigst muligt at få en tør undertrøje, jakke og træksele på igen. Der gik ca. 45 minutter, inden jeg havde fået varmen i kroppen tilbage. Da jeg var blevet varm, sagde Claus til mig, at det havde været en form for nødhjælp, som jeg havde fået. Det understregede det alvorlige i forhold til den kraftige kulde.

Det var også en overraskelse, at jeg havde meget svært ved at holde varmen om hænderne. Jeg har ikke tidligere haft problemer med det men måtte flere gange stoppe for at svinge med armene, så jeg fik blod ud i hænderne. Jeg brugte dagligt håndvarmere, og det var dem der reddede mig. Forfrysninger er alvorlige, og det er en af de faktorer, som ville have kunnet medføre, at ekspeditionen måtte stoppes. Men heldigvis gik det ikke så galt.

Jeg undgik dog ikke helt forfrysninger. Jeg fik overfladiske forfrysninger i overlæben og på næsetippen. Det skete på trods af, at ansigtet var dækket helt til, når vi var på ski, hvilket var vigtigt dels på grund af kulden og dels på grund af solen.

Jeg havde endnu en udfordring. Når jeg er blind, så er jeg vant til at bruge mine hænder til at finde mine ting, skelne det ene fra det andet osv. Vi blinde siger, at vi ser med hænderne. Dette var ikke muligt uden for teltet. Hænderne blev hurtigt kolde, så jeg ikke kunne mærke noget med dem. Det betød, at jeg måtte bede om mere hjælp fra Claus og Taylor.

Vi gik på ski 7 – 8 timer om dagen, og der var perioder, hvor jeg kæmpede med kulden næsten minut for minut. Når man har rigtig kolde hænder, så retter man al sin opmærksomhed på dem, og det påvirker den øvrige indsats: teknikken på skiene, tempo og at holde retningen. Der var flere perioder, hvor jeg virkelig følte, at det var en kamp mod kulden.

Eventyrlig tur trods strabadserne
Vi havde fantastisk godt vejr. 7 ud af 8 dage havde vi fuld sol hele døgnet rundt. Blå himmel, frost og klart vejr. Den gode sol var med til at varme vores lille telt op. Når vi havde besluttet os for at slå lejr, så kom teltet op at stå som det første. Efter en halv time inde i teltet var der rimeligt lunt og rart. Det var fedt at vågne op i et varmt telt, vel vidende at der var minus 25 grader udenfor.

Vi var nærmest euforiske, da vi efter 8 dages strabadser nåede Sydpolen. Da vi nåede frem, fik vi hurtigt noget varmt tøj på, fik krammet og takket hinanden for kampene undervejs, fik taget en masse fotos og fik skålet i champagne.

På Sydpolen var der mulighed for at komme på toilet, få et bad, og der var et stort opvarmet opholds- og spisetelt.

Og så det allerbedste: Vi fik ikke vabler på fødderne i de 8 dage, hvor vi var på ski. Det var en kæmpe ting at undgå. Under de fem års forberedelse har vi hvert år kæmpet med vabler.

Endelig vil jeg nævne det meget positive teamarbejde, som vi havde. Jeg kender min ledsager Claus Geleff som god kammerat og skiledsager i gennem mere end 30 år. Vores guide fra Polar Explorers havde vi kun mødt på forberedende online møder inden ekspeditionen. Vi fandt dog hurtigt sammen, og samarbejdet døgnet rundt om at nå Sydpolen fungerede rigtig godt i højt humør og god stemning.

Alt i alt en krævende men eventyrlig tur, som jeg vil bære i mig for altid. Se og læs mere på: www.blindpioner.dk Ski4Ever

Arne Christensen har naturligvis meget mere at fortælle om hele forløbet af denne udfordrende præstation, og noget af det kan man få kendskab til i et foredrag, han i løbet af efteråret vil holde i Blindehistorisk Selskab.

10. Mindeord om Mogens Bang ved René Ruby

Den 12. oktober afgik Mogens Bang ved døden efter lang tids alvorlig sygdom. Mogens blev 79 år gammel.

Det har nærmest symbolsk karakter, at han netop døde den 12. oktober, som i år var ”Verdens Synsdag” indstiftet af Verdenssundhedsorganisationen – WHO, herom vidner hans indsats indenfor arbejdet til fordel for blinde i Danmark.

Mogens Bang vil blive husket af mange for sit arbejde dels som lærer ved Instituttet for Blinde og Svagsynede fra 1974 til 2008 og dels som leder af Blindehistorisk Museum i årene 1986 til 2011.

Jeg kender Mogens fra min tid som elev på instituttet, og som en utrolig energisk ildsjæl indenfor bevarelsen og formidlingen af blindes historie.

Mogens var en af de pædagoger, der lagde stor vægt på at stimulere blindes begrebsdannelse, bl.a. gennem projektet ”Kend din by”, hvor man ugentligt besøgte steder i København for at få styr på lokaliteter og begreber. Der var afsat en hel dag om ugen til dette fag og faget fik derfra navnet onsdagsturene. Det er netop fra onsdagsturene jeg særligt husker Mogens. Det var små klasser og da jeg startede i 8. klasse var vi kun to elever. Det var foruden mig Søren Høg. Når vi af og til mødes falder snakken ikke sjældent på vores onsdagsture. Det kan ikke have været nogen ubetydelig opgave at holde styr på to 15 årige knægte, springfulde af energi og unoder. Vi har sikkert afprøvet grænser og ikke mindst grænsen for vores læres tålmodighed. Mogens taklede os med knusende ro.

Onsdagsturene førte os til mange steder herunder blandt andet til dommervagten, folketinget, lufthavnen mm. Når jeg i dag sætter mig op i et fly, har jeg stadig billedet af cockpittet i den jumbojet, som vi fik lov at studere og sætte os til rette i, på et besøg i lufthavnen. Vi fik en masse begreber, forestillinger og rumlige dimensioner på plads på de onsdagsture. Både Søren og jeg mener at huske, at vi vandrede umanerligt mange kilometer på de ture og i alt slags vejr. Vi husker Mogens som et utroligt roligt og tålmodigt menneske og som en voksen vi havde tillid til.

Mogens Bang overtog ansvaret for den Blindehistoriske Studiesamling kort efter inspektør Folke Johansens død i efteråret 1986, en opgave, han varetog frem til museets lukning den 1. juli 2011. Kort tid efter at jeg var startet på at læse historie i 1993 inviterede / lokkede Mogens mig ned i kælderen på instituttet, hvor studiesamlingen / Blindehistorisk Museum havde til huse. Mogens forsøgte at gøre mig interesseret i samlingen og blindes historie. Jeg var imidlertid til at begynde med ikke særligt interesseret. Bagerbørn er sjældent særlig vild med brød. Senere kom interessen og Mogens engagement og utrættelige energi for blindehistorien var smittende.

Mogens introducerede mig også for Birgit Kirkebæk og den handicaphistoriske kreds omkring hende.

Mogens Bang var en af initiativtagerne til stiftelsen af Blindehistorisk Selskab i 1994. Han var aktiv i Historisk Selskab for Handicap og Samfund og sad en årrække i selskabets bestyrelse og har desuden været medredaktør på flere numre af Handicaphistorisk Tidsskrift udgivet af Historisk Selskab for Handicap og Samfund med temaer inden for blindeområdet.

Mogens var en ildsjæl i opbygningen og bevarelsen af De Blindehistoriske Samlinger, ligesom i redningen og indsamling af blindehistoriske effekter til samlingen. Han fik gennemført en fuldstændig registrering af samlingens genstande ligesom en digitalisering af museets billedarkiv. Mogens var eminent til at engagere frivillige til museet og gjorde blandt andet studerende interesseret i museet og samlingen. Han stod bag symposier og møder med henblik på at skabe bredere interesse for bevarelsen af samlingen og specielt for etableringen af varige og ordnede udstillingsrammer frem for de midlertidige og noget kummerlige udstillingsfaciliteter i kælderen på Rymarksvej. Problemerne med og kampen for bevarelsen, udbygningen og registreringen af Den Blindehistoriske Samling er detaljeret beskrevet i den mangeårige medarbejder på museet Henning Eriksens Museumsdagbog, udgivet i 2019.

Dette brændende ønske for bevarelsen og skabelsen af gode og permanente udstillingsfaciliteter bragte ham ind i mellem på kant med såvel Dansk Blindesamfund som Blindehistorisk Selskab. Han mente ikke, at de gjorde noget eller gjorde nok. Mogens kæmpede for bevillinger til museet og for tilvejebringelse af et økonomisk grundlag for etablering af et egentligt museum og varige fysiske rammer for et sådant. Mogens Bang stillede sig som anført kritisk overfor DBS, for ikke at tage initiativ og bidrage til etableringen af et økonomisk grundlag for en sådan varig udstillingssamling. Dansk Blindesamfund har gennem hele perioden udtalt støtte til museet, men andet end formuleringen af gode hensigtserklæringer etc., er det ikke blevet til. Gode viljer og hensigtserklæringer er der ikke blevet bygget mange museer på.

Mogens kæmpede for at beholde en udstilling. I hele perioden lå der en trussel i luften for at Instituttet for Blinde og Svagtseende ikke længere ville huse samlingen, og samlingen ville blive spredt eller destrueret. Mogens Bang begyndte derfor at arbejde for, at samlingen kunne blive overtaget af et statsanerkendt museum, hvorved samlingen var reddet for eftertiden. I 2009 lykkedes det Mogens Bang at få skabt en aftale, således at samlingen blev overdraget til Medicinsk Museion under Københavns Universitet. Derved blev samlingen reddet komplet og intakt. I 2011 lukkede museet og samlingen nedpakket og bragt til Medicinsk Museion og her befinder samlingen sig stadig.

Det var naturligt med stor skuffelse og frustration fra Mogens side, at udstillingen af blindes historie måtte ophøre og nedpakkes mens Dansk Blindesamfund blot så passiv til.

Udover at have sat et varigt aftryk i sine elever har Mogens Bang sat et uafviseligt aftryk i blindes historie. Det er Mogens Bangs fortjeneste, at den blindehistoriske samling er bevaret. Havde han ikke arbejdet så ihærdigt for at bevare samlingen ved at overdrage den til Medicinsk Museion, så kunne man have risikeret, at den var blevet destrueret eller spredt for alle vinde. I stedet blev en samling som beskriver en helstøbt fortælling om blindes liv gennem 200 år bevaret for eftertiden.

11. Afsløring af en sten til minde om dem, der blev udsat for svigt og overgreb i særforsorgen ved Ove Gibskov

I Medlemsblad nr. 16 fra 2023 skrev jeg om den højtidelighed, hvor socialminister Pernille Rosenkrantz-Theil 20. november afslørede en sten til minde om dem, der blev udsat for svigt og overgreb, mens de var anbragt under sær- og åndssvageforsorgen. Her kommer en lidt udvidet version, som der ikke var plads til i Medlemsbladet.

Begivenheden fandt sted på Danmarks Forsorgsmuseum i Svendborg, og det var ministeren, som havde taget initiativ til, at der skulle rejses en sten netop der.

Arrangementet blev indledt med, at museets leder Sarah Smed bad forsamlingen om at holde et minuts stilhed, hvorefter Pernille Rosenkrantz-Theil bl.a. sagde:

”Det er vigtigt, at vi mindes det, der er sket, og ikke glemmer de historier, som blev beskrevet med den store rapport, der kom blandt andet her fra Forsorgsmuseet… Nogle af jer har levet hele livet med ar på sjælen for de svigt og overgreb, I var udsat for. Derfor er det også på sin plads, at staten omsider undskyldte og erkendte sit ansvar.

Som en af de tidligere anbragte sagde, så kan skuldrene sænkes… Livet var præget af vilkårlig vold, af overgreb, af tvangssterilisationer og af ufrihed. Vi er nået rigtig langt siden de forhold, men jeg tror også, at det er tydeligt for enhver, der følger social- og handicapområdet, at vi slet ikke er nået så langt, som vi gerne ville i udviklingen af vores velfærdssamfund i forhold til borgere, der er afhængige af hjælp og støtte… Så der ligger en stor opgave foran os, men med undskyldningen lukker vi et af de mørkeste kapitler i danmarkshistorien. Og lad det blive startpunktet for udviklingen af et velfærdssamfund, som vi kan være bekendt på de her områder.

I forlængelse af den undskyldning rejser vi i dag en mindesten her ved Forsorgsmuseet i Svendborg. Den skal netop minde os om et af de mørke kapitler i vores historie, som mange nok har forsøgt at glemme, fortrænge og gemme væk.”

Mindestenen er 140 cm høj og 80 cm bred. Den er forsynet med en metalplade, hvor der står: ”Til minde om de børn, unge og voksne, der blev udsat for svigt og overgreb under deres anbringelse i sær- og åndssvageforsorgen i perioden 1933 til 1980.

Hvad der overgik disse mennesker, skal vi aldrig glemme.

Rejst af social- og boligminister Pernille Rosenkrantz Theil på vegne af regeringen i 2023”.

Museet havde engageret en violinist, som efter afsløringen af stenen spillede to eftertænksomme stykker. Blandt de ca. 35, som deltog, var Svendborgs borgmester, repræsentanter for pressen og ansatte i ministeriet og på museet. Men fra selve målgruppen var vi kun fem til stede – nemlig en døv, en blind, en svagsynet samt de to eneste kvinder af dem, der blev anbragt på Sprogø, som stadig lever. Jeg talte med flere, som gav udtryk for, at det ret beskedne fremmøde nok skyldtes tidspunktet for arrangementet, der allerede fandt sted 9.45 og kun var berammet til at vare tre kvarter. Sarah Smed tilbød dog derefter at give en rundvisning på museet, som er indrettet på landets længst eksisterende fattiggård. Under denne rundvisning blev der også stillet adskillige spørgsmål til de to Sprogøkvinder, der begge er over 90 år. De fortalte engageret om forskellige oplevelser både på Sprogø, og hvor de ellers havde været anbragt. Og det blev heldigvis videooptaget.

I begyndelsen af arrangementet, fik den ene af de to kvinder, Regine Løndorf, højt og utvetydigt fortalt ministeren, at hun ikke var tilfreds med den undskyldning, der blev givet 11. september. ”Den dag var du da rigtig glad for undskyldningen”, svarede Pernille Rosenkrantz-Theil, hvor til Regine Løndorf sagde, at det havde hun fortrudt og ville nu prøve at få en erstatning for det, hun havde været udsat for.

Når jeg deltog i denne begivenhed, hænger det bl.a. sammen med, at jeg for Dansk Blindesamfund har været med i en gruppe, der har fulgt hele processen med den omfattende udredning. Og selv om mange af de tidligere anbragte jo desværre ikke var med til denne markering, oplevede jeg den som en fin og væsentlig afslutning på et langt og til tider uskønt forløb, som jeg tidligere har skrevet om – bl.a. her i Nyhedsbrevet.

Hør talerne ved afsløringen af mindestenen ved at trykke på følgende link: Taler ved afsløring af mindesten.

12. Anmeldelse af Ulla Bruuns bog ” NU Mens vi kan elske – Haiku og andre digte” ved Marianne Olsen

Når medlemmer af selskabet får udgivet bøger, er der tradition for at omtale dem her i Nyhedsbrevet, og i december udkom Ulla Bruuns bog ”NU – Mens vi kan elske – Haiku og andre digte”

Som redaktør af Nyhedsbrevet afstår jeg fra at omtale bogen, da jeg er gift med forfatteren. I stedet for bringes cand.mag. Marianne Olsens anmeldelse fra Netmagasinet Sameksistens.

Ulla Bruun:
NU – Mens vi kan elske – Haiku og andre digte. 87 sider Attika

Med illustrationer som uddybende replikker til teksterne. I sin nye udgivelse fra 2023 har Ulla Bruun på 87 sider skabt syv store fortællinger eller små romaner fulgt af en epilog.

SAMEKSISTENS har tidligere anmeldt hendes fortællinger i Alvin, Underhunden og andre fortællinger fra 2022, hvor det allerede blev vist at form og indhold udgør en enhed, et NU. Denne bog er en udvidelse af den kunstneriske horisont.

Haiku – end indvandret åndsform
Haiku er en japansk digtform, der er indvandret til Danmark og har integreret sig hos os, samtidig med at det har beholdt sit eget særpræg. I trelinjede strofer på 5 – 7 – 5 stavelser får vi den stramme nøgterne form, der netop i denne tid med altfor mange tomme aggressive ord er velgørende i sit klarsyn uden noget mellem linjerne – intet at gætte sig til.

Det er læseren, der er hovedpersonen, som selv skal opleve. Allerede inden den rigtige begyndelse kastes dette haiku, der gælder Enhver, imod læseren:

Verden set gennem
Mit eget kalejdoskop
Knust og sammen sat.

Familie og nabo
Således er man suget ind i hverdagen og dens omgivelser, og hvis et enkelt haiku ikke slår til, kan flere danne fortællingens billeder: Ude i haven er vores familiemedlem solsorten:

Gul som solens ild
Sort som træet brændt til kul
Dybt klinger sødmen

Den er i sig selv
Med sang og krop et haiku
Spejlet i min sjæl (af Solsort s12)

Der er også en særlig nabo:

Træder ud og ser
En tudse bor ved min dør
Min grønne nabo (En Tudse, s. 17)

Inspiration
Husets omgivelser får tænkeren frem i os, og genopvækker gloser som ellers var gået i glemmebogen. Naturens metamorfoser optræder lige foran os:

Rosenblades fald
Lyserøde snart brune
Duft bliver til lugt

Forsvinder i jord
Svampe fortærer grådigt
Alt opstår igen (af Opstandelse, s.18)

Vi er senere indenfor i regnvejret:

Dagen klædt i gråt
Regn – tonedryp på ruden
Tæppesvøbt med bog (Råhygge, s. 23)

En anden variant af inklusion
Kærligheden har selvfølgelig sit udspring i digterens eget liv. Alligevel er læserens ’jeg’s erfaringer inkluderet med små forskelle:

Blindfødte yngling
Excellerer i humor
Med kløgt og udsyn (af Nyforelskede for 56 år siden, s 27)

Det gavmilde liv har givet børn og børnebørn. Vi lytter, taler og bygger bro over den så banalt omtalte generationskløft:

Om musik, lyrik
Livet og stjernerummet
Der er ingen kløft (af Generationsbro, s.38)

Så kom corona med sine indskrænkende bud. Blandt de 30 hvirvlende illustrationer er selv pigen med masken (s. 41) gennemblæst. Digteren tillader nok ro, men aldrig den stilstand som coronaen truede os med. For vi modstod med musik.

Hjerterodens lys
Øjne smil og sang i lyst
En virusfri tid (af Nedlukning, s.43)

Men i december 2020 bliver traditionerne brudt:

Indkøbscykletur
Forventningsfuld trods udsigt
Til tosomheds-jul (af december 20 s. 45)

Fortællingen om rejserne rundt i Danmark og i den store verden tager os med – også til lande der ellers er ukendte for læseren. I illustrationer og haiku følger vi fra et sted i nærheden af en svinefarm på Mors til Cuba, til Tenerife, Grønland og Aalborg og Aarhus. Det er ofte billedkunsten, der får læseren til at dvæle og glæde sig over digtformens skønhed: to sider af samme sag.

Flugt og krig
Vi bliver også tvunget til at se vores egen og menneskets værste side: hadet og frygten, som vi er ansvarlige for: skulle vi forarges over andres forbrydelser langt væk fra ’her’, bliver vi mindet, om det ansvar vi har for medmennesker på flugt, vores næste som vi svigter hver eneste dag:

Ofre for velfærd
Vores overflodssamfund
Med grænser af stål (af Flugt, s. 81)

Vi tvinges ind i en empati, der er umulig at undslippe.

Stop dette vanvid
Lad tårer løbe sammen
Til en flod af håb (af Gaza 2014)

En enkelt gang rettes fortvivlelsens vrede mod Putin – med en vellignende grotesk illustration:

Insekt i munden
Kalder Putin krigsprotest
Sommerfugle flyv! (af Putins krig, s. 84)

Krig, ufred og flugt er tåbeligheder uden indsigt
For vi som er våbenløse, har dog hver og én sorger nok at leve med:

Skal forbi huset
Se op mod vinduerne
Sorgen gentages. (Alice, s. 52)

Undtagelser
I enkelte tilfælde brydes formen, især i erindringsskitserne. De tekster må læseren opleve udefra, skønt der også her er genkendelse. Her et haiku til moderen:

Et stort menneske
I en yndig lille krop
Fødte mig engang (Mindeblomst s.76)

Dette Haiku er sat som centrum i digterens familieerindringer med andre former og en enkelt prosatekst. Om faderen hedder det bl.a.

Af indlysende grunde

Kendte jeg ikke
Min far da han var barn
Men barnet i min far har jeg kendt (af Et drømmersind, s. 74)

NU – mens vi kan elske er en usædvanlig rig bog, lille i omfang, så man let kan få den med, hvis eller når vandene skyller op om os, og vi bliver henvist til en øde ø ved vores egen klimadumhed.

Læserne bliver forhåbentlig mange. De skal have bogens bagsidehaiku med som en varm anbefaling:

Må læselysten
Gi’ frydefuld forventning
Til fordybelse

Det skal lige tilføjes, at forlaget er i gang med at producere bogen som E-bog, og at den muligvis også kommer som lydbog.

13. Kan nogen bidrage med oplysninger om den tidligere leder af Statens Trykkeri for blinde, Sigurd Adolf Andersen?

Jeg hedder Allan Andersen, og redaktøren af Nyhedsbrevet har bedt mig om at skrive lidt om min farfars virke som leder af Statens trykkeri for blinde. Jeg er derfor gået i gang med at indsamle informationer.

Sigurd Adolf Andersen blev ansat som leder den 1. november 1938, først i Randersgade og senere Rønnegade.

Jeg vil desuden fortælle om elektrificering af Braillemaskiner og hjælpemidler, som også min far var involveret i. Der er nok at fortælle om, og det bliver i næste nummer af Nyhedsbrevet; men skulle du have kendt eller hørt om min farfar eller min far Kurth Andersen, og har du noget, du gerne vil bidrage med, vil det glæde mig, hvis du vil sende det til mig pr. mail til allan@vangede.dk

14. Bestyrelsens kontaktoplysninger

Formand Poul Lüneborg
Kålundsvej 6A
3520 Farum
Tlf. +45 44 95 04 72
Mobil +45 23 31 05 21
Mail: poul.luneborg@gmail.com

Næstformand Lena Bang
Solnavej 19, st. th.
2860 Søborg
Tlf. +45 39 67 00 67
Mobil +45 20 41 88 67
Mail: lenabanglb@gmail.com

Kasserer / sekretær John Heilbrunn
Gyldenløvesgade 16 3.tv.
1369 København K
Tlf. +45 33 93 33 00
Mobil +45 23 40 92 18
Mail: heilbrunn@mail.dk

Redaktør Ove Gibskov
Brombærhaven 31
8520 Lystrup
Tlf. +45 26 17 98 80
Mail: ove@gibskov.dk

Bestyrelsesmedlem
Jytte Nielsen
Oldenborggade 46 B 2. tv.
7000 Fredericia
66 18 29 11
Mail: jyttelouison@post7000.dk

1. suppleant
Leif Martinussen
Bryrupvej 55
2770 Kastrup
Mobil +45 23 26 45 52
Mail: mail@leifmartinussen.dk

2. suppleant
Thorvald Kølle
Clermontgade 29. st. th.
4000 Roskilde
Mobil +45 22 78 18 27
Mail: thorvald@cool.dk