Festsalen på instituttet på Rymarksvej i Hellerup var den 5. november 2008 rammen om en reception i anledning af instituttets 150 års jubilæum. Optagelsen gengiver taler af institutleder Klaus Høm, landsformand Jens Bromann, Københavns socialborgmester Mikkel Warming samt fra de tidligere elever Hanne Skipper og Ove Gibskov.
Årsberetning 2007 2008
Danmarks Blindehistoriske Selskab, (DBHS).
Årsberetning 2007-2008.
1. Indledning.
Nærværende årsberetning fra bestyrelsen i DBHS omhandler selskabets aktiviteter og initiativer i perioden fra den ordinære generalforsamling i DBHS 2007 og frem til afholdelse af bestyrelsesmøde D. 21. januar 2008. Supplerende oplysninger og kommentarer vil blive givet mundtligt under behandlingen af beretningen på generalforsamlingen, 30. marts 2008. Dette er bestyrelsens beretning, som er blevet udsendt i selskabets nyhedsbrev nr. 1, 2008.
2. Medlemsoplysninger.
Medlemstallet er pr. 21. januar 2008 opgjort til 138. Det betyder i forhold til sidste år en tilbagegang på 16 medlemmer, men vi må trods nedgangen stadig sige, at selskabet er blandt de største i DBS, men vi må alle gøre en indsats for at få flere med, så medlemstallet igen kommer højere op.
Vi har fra bestyrelsen prøvet at gøre opmærksom på vores eksistens gennem vore meddelelseskanaler nemlig selskabets nyhedsbrev og Dansk Blindesamfunds medlemsblad. Og vi kan da sige, at det har båret frugt, idet der i hvert fald er kommet to nye ansigter til medlemskredsen fra årsskiftet.
3. Nøgletal om økonomien.
Indtægter: 79.086,81 kr.
Udgifter: 19.926,90 kr.
Årets Overskud: 59.159,91 kr.
Egenkapital 1. januar 2007: 57.369,32 kr.
Plus årets overskud: 59.159,91 kr.
Egenkapital pr. 31. december 2007: 116.529,23 kr.
Vi kan således glæde os over, at DBHS fortsat har en sådan økonomi, der sikrer en betryggende baggrund for selskabets drift, og at de samlede beholdninger kan sikre dækning af eventuelt kommende uforudsete udgifter.
4. Generalforsamlingen 2007.
Generalforsamlingen fandt sted søndag, den 18. marts 2007 på Fuglsangcentret. Der var fremmødt i alt 32 stemmeberettigede medlemmer. En nedgang i antallet af deltagere på 9, i forhold til generalforsamlingen 2006, så også her må vi blive bedre til at gøre opmærksom på, at vi eksisterer, og ønsker at se rigtig mange nye ansigter i forsamlingens midte.
På generalforsamlingen 2006 stillede Elin Andreasen op til formandsposten, og i fuld forståelse bestyrelsen imellem, blev der truffet aftale om, at Hans Olsen til generalforsamlingen 2007, ønskede at blive opstillet som bestyrelsens formandskandidat. Forsamlingen fulgte bestyrelsens anbefaling og bestyrelsen har det sidste år haft følgende sammensætning: Formand Hans Olsen. Kasserer, Arne Krogh. Ordinære bestyrelsesmedlemmer, Elin Andreasen, Karsten Ahrens og Kurt Nielsen. 1. suppleant: René Ruby. 2. suppleant: Lars Bang Andersen. Revisorer, Svend Thougaard og Edith Nygaard. Revisorsuppleant, Henning Eriksen.
5. Bestyrelsens arbejde og samarbejde.
Efter valget på generalforsamlingen blev bestyrelsens sammensætning og konstituering således: Formand: Hans Olsen. Næstformand: Kurt Nielsen. Kasserer: Arne Krogh. Bestyrelsesmedlem og redaktør af nyhedsbrevet: Karsten Ahrens. Bestyrelsesmedlem og sekretær: Elin Andreasen. 1. suppleant: René Ruby. 2. suppleant: Lars Bang Andersen.
Bestyrelsen har afholdt i alt 5 møder. Afvikling af mødernes dagsorden har været konstruktiv og har været optaget af de aktiviteter, som Danmarks Blindehistoriske Selskab har igangsat og afviklet. Der henvises til uddybende bemærkninger under punkt 7.
Lars Bang Andersen meddelte på vores møde den 21. januar, at han ikke længere kunne afse tid til arbejdet i bestyrelsen, og derfor vil vi i denne beretning benytte lejligheden til at sige Lars tusind tak for et godt og loyalt samarbejde.
6. Nyhedsbrevet.
Selskabets nyhedsbrev er udkommet 3 gange i år, med meget interessante og spændende artikler. Bestyrelsen vil i den forbindelse gerne have lov at sige selskabets medlemmer tak for indsendte bidrag.
I Danmarks Blindehistoriske Selskab følger vi stadigvæk det princip, at udgivelsen skal udkomme samtidig på medierne: Sort, punkt, cd og E-post. Dette har selskabet til fulde kunnet leve op til.
Da vi i bestyrelsen gennem mange år har været klar over hvilket arbejde Synscenter Refsnæs har lagt i produktionen af nyhedsbrevet, har vi gennem de sidste af slagsen, opfordret vores medlemmer til at benytte sig af muligheden af, at kunne modtage det via E-post.
Vi kan med glæde oplyse, at 49 nu modtager det elektronisk, og 14 har valgt at modtage det på cd, en produktion som vi selv i bestyrelsen forestår.
Endelig skal vi minde om, at Synscenter Refsnæs vederlagsfrit har produceret og udsendt nyhedsbrevet, og betalt portoen, gennem mange år. Det siger vi tak for og håber, at det meget positive samarbejde kan fortsætte fremover.
7. Aktiviteter og initiativer.
A. Besøg i Blindehistorisk Museum og hos Hans Rasmussen.
Fredag, den 21. september 2007 deltog 16 af selskabets medlemmer i vores arrangement, som var kommet i stand ved et samarbejde med Blindehistorisk museums leder Mogens Bang, museets kustode Henning Eriksen og EDB-programmør ved Blindeinstituttet i Hellerup, Hans Rasmussen.
Vi må heller ikke glemme instituttet, der var vært med kaffe/the og brød. En gestus, som vi fra selskabet siger tusind tak for.
Vi blev delt op i 2 hold, så det ene først hørte om blindes brug af computeren, mens det andet hold fik en meget spændende rundvisning i museets lokaler, som råder over godt 5.000 registrerede blindehistoriske effekter.
Arrangementet afsluttedes med en fællesspisning på Esthers i Hellerup.
B. Digitalisering af lydsamlingerne.
Det er glædeligt at kunne konstatere, at bevarelsen af mange blindehistorisk værdifulde lydoptagelser nu er sikret og konverteret til digitalt format. Hans Olsen er primus motor i løsningen af denne opgave. Det skal her også nævnes, at Børge Pedersen, Præstø, og Henrik Olsen, Østerbro, har påtaget sig at være selskabet behjælpelig med dette arbejde, og vi har i årets løb modtaget ca. 60 optagelser digitaliseret af Børge og Henrik, hvilket der skal lyde dem en stor tak for.
Desuden har vi modtaget optagelser fra andre, og selskabet kan glæde sig over, at også ikke-medlemmer leverer materiale til digitalisering. Vi har forgæves forsøgt at få de pågældende til at melde sig ind, men det er ikke lykkes endnu.
C. Temaudgivelsen.
Danmarks Blindehistoriske Selskab har gennem et par år skrevet i vores beretning, at vi har planlagt en temaudgivelse i anledning af særforsorgens udlægning i 1980, men at arbejdet er blevet forsinket, da et par af indlæggene manglede at blive skrevet.
Vi har fra bestyrelsens side flere gange rettet henvendelse til skribenterne uden held, og har nu besluttet, at de artikler der ligger færdig, skal udsendes, da de har en så faglig og historisk kvalitet, og vi har indledt forhandlinger med forskellige parter, og håber allerede i den mundtlige del af beretningen på generalforsamlingen, at kunne komme med yderligere information i denne sag.
D. Lukningen af Blindehistorisk Museum.
Det var med chok, at vi fra Blindehistorisk Museums leder, Mogens Bang, fik besked om, at instituttets ledelse på et møde først i januar 2008 har besluttet at museets lokaler skal være ryddet den 1. juli.
Vi fra bestyrelsen har ført en tæt korrespondance med både Mogens Bang og Henning Eriksen, i denne meget beklagelige, og for instituttet pinlige sag, og så netop i 150-året for åbningen af Blindeinstituttet.
Denne åbne og ærlige korrespondance siger vi naturligvis både Mogens og Henning tak for, og med denne i hånden, har vi rettet henvendelse til Dansk Blindesamfunds forretningsudvalg, hvori vi beredvilligt stiller vores kræfter til rådighed ved at medvirke til museets redning, men har i skrivende stund endnu ikke hørt fra forretningsudvalget i denne sag.
Det har i selskabet været nævnt før, men på Synscenter Refsnæs, er de blindehistoriske samlinger, der ikke engang er registrerede, pakket ned i 170 flyttekasser.
Vi fra bestyrelsen håber naturligvis ikke, at det samme vil ske med den blindehistoriske samling på instituttet.
E. Overdragelse af aktiver fra Dansk Blindesamfunds Amatørteater.
Efter 61 års eksistens, besluttede Dansk Blindesamfunds Amatørteater i januar 2007, på to på hinanden følgende generalforsamlinger, at opløse teatret, hvilket vi skal beklage meget dybt.
På disse generalforsamlinger traf de tilstedeværende medlemmer beslutning om, at alle aktiver skulle overdrages til Danmarks Blindehistoriske Selskab, hvilket der skal lyde amatørteatret en stor og velment tak for.
Aktiverne udgjorde i økonomi 26.984 kr., samt 81 datbånd med optagelser af teaterforestillinger, som vi skal i gang med at digitalisere.
I forbindelse med denne overdragelse har der været ført en del korrespondance med Dansk Blindesamfunds forretningsudvalg om ejerforholdet, og disse brevudvekslinger har den 5. februar ført til at vi fra forretningsudvalget har modtaget en skriftlig accept på det forslag, som vi stillede om, at lade de økonomiske midler gå til aktivt at forsøge at redde Blindehistorisk Museum.
Men i skrivende stund har der ikke mellem selskabet, Dansk Blindesamfund og Blindehistorisk Museum, været afholdt nogle møder.
F. Afholdelsen af årets generalforsamling.
Siden marts 2007, har det været besluttet, at generalforsamlingen i Danmarks Blindehistoriske Selskab skal afholdes den 30. marts 2008 på Fuglsangcentret.
Det var derfor med stor forbavselse, at vi i medlemsbladet kort før nytår kunne læse, at der afholdes landsmøde i Dansk Blindesamfund, netop i det tidsrum.
Da Danmark jo stort set ligger stille i julen, kunne vi først den 2. januar rette henvendelse til Fuglsangcentret, hvor vi gjorde dem opmærksom på, at vi havde underskrevet en kontrakt med dem om, at vores generalforsamling skulle afvikles samtidigt.
De henviste til Dansk Blindesamfunds hovedkontor, og vi kontaktede telefonisk direktøren, som ikke kendte til denne aftale, men han ville undersøge det, og vende tilbage.
Vi har netop fået bekræftet, at vi har de bestilte værelser til rådighed, så også på dette punkt, må vi sige, at samarbejdet mellem selskabet og Dansk Blindesamfund har fungeret godt.
8. Afsluttende bemærkninger.
Denne beretning er ved at være til ende, og vi har fra bestyrelsen gjort os de største anstrengelser for, at tegne et billede af de sager, vi har haft på bestyrelsesmødernes dagsorden i det forløbne år.
Denne beretning vil selvsagt blive uddybet nærmere i den mundtlige del, der foregår på Fuglsangcentret den 30. marts 2008, så der er al mulig grund til at møde op denne dag.
Fortæl så mange du kender om selskabet, for det er en af de veje vi skal gå, for at medlemstallet kan vokse.
På gensyn til selskabets generalforsamling.
Bestyrelsen.
Nyhedsbrev Februar 2008
Danmarks Blindehistoriske Selskab Nyhedsbrev nr. 1, februar 2008
Indholdsfortegnelse: 1. Redaktionelt 2. Bestyrelsens navne og adresser 3. Indkaldelse til selskabets ordinære generalforsamling 4. Årsberetning 2007-2008 5. Regnskab for Danmarks blindehistoriske selskab 2007 6. Finale
1. Redaktionelt
Velkommen til den nye udgave af Nyhedsbrevet. Bestyrelsen håber, at vore læsere alle er kommet godt ind i det nye år, hvor vinteren så sandelig ikke har belastet os med frost og kulde. Indtil nu i hvert fald. Det er trods alt dejligt, og man føler, at foråret er lige om hjørnet. Denne gang drejer bladets indhold sig kun om den kommende generalforsamling på Fuglsangscentret søndag den 30. marts 2008 og bemærk venligst, at der, som traditionen byder, ligeledes er et arrangement dagen før - nemlig om lørdagen den 29. marts. Herom senere. Hvis du ønsker at læse selskabets vedtægter, findes de i Nyhedsbrev nr. 2, juli 2007. Bestyrelsen gør opmærksom på, at generalforsamlingen allerede blev varslet og indkaldt i Nyhedsbrevet, der udkom i november 2007.
1. Bestyrelsens navne og adresser
Hans Erik Olsen, formand, Holmebækhuse 14, 4681 Herfølge. Tlf. 56 21 75 86. Mail: hans.e.olsen@blindsigtmail.dk Arne Krogh, kasserer, Abildgårdsvej 16, 2. th. 2830 Virum. Tlf. 45 85 94 19. Mail: abkrogh@mail.dk. Kurt Nielsen, næstformand, Bakkedraget 29, 3460 Birkerød. Mail: kurt.nielsen@pc.dk Karsten Ahrens, redaktør af nyhedsbrevet, Højvangen 15, 4470 Svebølle. Mail: karsten.ahrens@webspeed.dk Elin Andreasen, sekretær, Spøttrupvej 5, st. tv. 2720 Vanløse. René Ruby: 1. suppleant. Mail: rene.ruby@mail.dk Lars Bang Andersen, 2. suppleant. Mail: larsbangand@hotmail.com
1. Indkaldelse til selskabets ordinære generalforsamling
Hermed indkaldes til ordinær generalforsamling søndag den 30. marts 2008 på Fuglsangcentret i Fredericia Generalforsamlingen starter kl. 10.00 og forventes afsluttet ca. kl. 12.30. Bestyrelsen foreslår følgende dagsorden.
1. Mødet åbnes og godkendelse af dagsorden.
2. Valg af stemmetællere og dirigent.
3. Godkendelse af referat fra generalforsamlingen 2007.
4. Årsberetning.
5. Fremlæggelse af det reviderede regnskab.
6. Fastsættelse af kontingent.
7. Valg af: A. Formand, (for 2 år). Hans Olsen ønsker genvalg. B. Valg af 2 bestyrelsesmedlemmer (2 år). Karsten Ahrens og Kurt Nielsen ønsker begge genvalg. C. 2 suppleanter. D. 2 revisorer samt 1 revisorsuppleant.
8. Forslag. Eventuelle forslag skal være bestyrelsen i hænde, senest 8 dage før mødet.
9. Eventuelt.
Arrangementet starter dog allerede lørdag den 29. marts med følgende program. Kl. 17.00: Ankomst og indkvartering. Kl. 18.00: Festmiddag. Kl. 20.00: Fortæller Willy Egemose om musikeruddannelsen Før og nu.
Senere på aftenen skal vi overvære en live-koncert med kompositioner af Ernst Bruun Hansen, der var lærer ved instituttet.
Søndag den 30. marts: Kl. 07.30-09.00: Morgenmad. Kl. 10.00-12.30: Afvikling af generalforsamlingen. Kl. 12.30: Frokost. Kl. 13.30: Afrejse.
Hele arrangementet vil koste 350 kr. inkl. festmiddag. (Drikkevarer er for egen regning).
Hvis du kun ønsker at deltage i generalforsamlingen søndag, koster det 55,00 kr. for formiddagskaffe og frokost.
For at du har stemmeret skal årskontingentet, der udgør 150 kr., være betalt inden generalforsamlingen starter.
Vi råder over 29 værelser og 40 pladser, så hvis vi bliver mange, kan det blive nødvendigt, at dele værelse med en anden.
Tilmelding, der er bindende, skal ske senest den 1. marts til: Hans Olsen, Telefon: 56 21 75 86 E-mail: Hans.e.olsen@blindsigtmail.dk.
Ved tilmeldingen bedes du af hensyn til Fuglsangcentret oplyse navn, adresse, cpr-nr., om du ønsker allergiværelse, medlem af DBS, diabetiker, vegetar, spiser diætkost eller medbringer førerhund.
Der ydes ikke refusion af rejseudgifter.
Vel mødt den 29-30. marts.
På bestyrelsens vegne Hans Olsen, formand.
1. Årsberetning 2007-2008
2. Indledning. Nærværende årsberetning fra bestyrelsen i Danmarks Blindehistoriske Selskab omhandler selskabets aktiviteter og initiativer i perioden fra den ordinære generalforsamling i Danmarks Blindehistoriske Selskab 2007 og frem til afholdelse af bestyrelsesmøde d. 21. januar 2008. Supplerende oplysninger og kommentarer vil blive givet mundtligt under behandlingen af beretningen på generalforsamlingen, 30. marts 2008. Dette er bestyrelsens beretning, som er blevet udsendt i selskabets nyhedsbrev nr. 1, 2008.
3. Medlemsoplysninger Medlemstallet er pr. 21. januar 2008 opgjort til 138. Det betyder i forhold til sidste år en tilbagegang på 16 medlemmer, men vi må trods nedgangen stadig sige, at selskabet er blandt de største i Dansk Blindesamfund, men vi må alle gøre en indsats for at få flere med, så medlemstallet igen kommer højere op. Vi har fra bestyrelsen prøvet at gøre opmærksom på vores eksistens gennem vore meddelelseskanaler nemlig selskabets nyhedsbrev og Dansk Blindesamfunds medlemsblad. Og vi kan da sige, at det har båret frugt, idet der i hvert fald er kommet to nye ansigter til medlemskredsen fra årsskiftet.
4. Nøgletal om økonomien Indtægter: 79.086,81 kr. Udgifter: 19.926,90 kr. Årets Overskud: 59.159,91 kr. Egenkapital 1. januar 2007: 57.369,32 kr. Plus årets overskud: 59.159,91 kr. Egenkapital pr. 31. december 2007: 116.529,23 kr.
Vi kan således glæde os over, at Danmarks Blindehistoriske Selskab fortsat har en sådan økonomi, der sikrer en betryggende baggrund for selskabets drift, og at de samlede beholdninger kan sikre dækning af eventuelt kommende uforudsete udgifter.
1. Generalforsamlingen 2007 Generalforsamlingen fandt sted søndag, den 18. marts 2007 på Fuglsangcentret. Der var fremmødt i alt 32 stemmeberettigede medlemmer. En nedgang i antallet af deltagere på 9, i forhold til generalforsamlingen 2006, så også her må vi blive bedre til at gøre opmærksom på, at vi eksisterer, og ønsker at se rigtig mange nye ansigter i forsamlingens midte. På generalforsamlingen 2006 stillede Elin Andreasen op til formandsposten, og i fuld forståelse bestyrelsen imellem, blev der truffet aftale om, at Hans Olsen til generalforsamlingen 2007, ønskede at blive opstillet som bestyrelsens formandskandidat. Forsamlingen fulgte bestyrelsens anbefaling og bestyrelsen har det sidste år haft følgende sammensætning: Formand Hans Olsen. Kasserer, Arne Krogh. Ordinære bestyrelsesmedlemmer, Elin Andreasen, Karsten Ahrens og Kurt Nielsen. 1. suppleant: René Ruby. 2. suppleant: Lars Bang Andersen. Revisorer: Svend Thougaard og Edith Nygaard. Revisorsuppleant: Henning Eriksen.
2. Bestyrelsens arbejde og samarbejde Efter valget på generalforsamlingen blev bestyrelsens sammensætning og konstituering således: Formand: Hans Olsen. Næstformand: Kurt Nielsen. Kasserer: Arne Krogh. Bestyrelsesmedlem og redaktør af nyhedsbrevet: Karsten Ahrens. Bestyrelsesmedlem og sekretær: Elin Andreasen. 1. suppleant: René Ruby. 2. suppleant: Lars Bang Andersen. Bestyrelsen har afholdt i alt 5 møder. Afvikling af mødernes dagsorden har været konstruktiv og har været optaget af de aktiviteter, som Danmarks Blindehistoriske Selskab har igangsat og afviklet. Der henvises til uddybende bemærkninger under punkt 7. Lars Bang Andersen meddelte på vores møde den 21. januar, at han ikke længere kunne afse tid til arbejdet i bestyrelsen, og derfor vil vi i denne beretning benytte lejligheden til at sige Lars tusind tak for et godt og loyalt samarbejde.
3. Nyhedsbrevet Selskabets nyhedsbrev er udkommet 3 gange i år, med meget interessante og spændende artikler. Bestyrelsen vil i den forbindelse gerne have lov at sige selskabets medlemmer tak for indsendte bidrag. I Danmarks Blindehistoriske Selskab følger vi stadigvæk det princip, at udgivelsen skal udkomme samtidig på medierne: Sort, punkt, cd og E-post. Dette har selskabet til fulde kunnet leve op til. Da vi i bestyrelsen gennem mange år har været klar over hvilket arbejde Synscenter Refsnæs har lagt i produktionen af nyhedsbrevet, har vi gennem de sidste af slagsen, opfordret vores medlemmer til at benytte sig af muligheden af, at kunne modtage det via E-post. Vi kan med glæde oplyse, at 49 nu modtager det elektronisk, og 14 har valgt at modtage det på cd, en produktion som vi selv i bestyrelsen forestår. Endelig skal vi minde om, at Synscenter Refsnæs vederlagsfrit har produceret og udsendt nyhedsbrevet, og betalt portoen, gennem mange år. Det siger vi tak for og håber, at det meget positive samarbejde kan fortsætte fremover.
4. Aktiviteter og initiativer. A. Besøg i Blindehistorisk Museum og hos Hans Rasmussen. Fredag, den 21. september 2007 deltog 16 af selskabets medlemmer i vores arrangement, som var kommet i stand ved et samarbejde med Blindehistorisk museums leder Mogens Bang, museets kustode Henning Eriksen og EDB-programmør ved Blindeinstituttet i Hellerup, Hans Rasmussen. Vi må heller ikke glemme instituttet, der var vært med kaffe/the og brød. En gestus, som vi fra selskabet siger tusind tak for. Vi blev delt op i 2 hold, så det ene først hørte om blindes brug af computeren, mens det andet hold fik en meget spændende rundvisning i museets lokaler, som råder over godt 5.000 registrerede blindehistoriske effekter. Arrangementet afsluttedes med en fællesspisning på Esthers i Hellerup.
B. Digitalisering af lydsamlingerne Det er glædeligt at kunne konstatere, at bevarelsen af mange blindehistorisk værdifulde lydoptagelser nu er sikret og konverteret til digitalt format. Hans Olsen er primus motor i løsningen af denne opgave. Det skal her også nævnes, at Børge Pedersen, Præstø, og Henrik Olsen, Østerbro, har påtaget sig at være selskabet behjælpelig med dette arbejde, og vi har i årets løb modtaget ca. 60 optagelser digitaliseret af Børge og Henrik, hvilket der skal lyde dem en stor tak for. Desuden har vi modtaget optagelser fra andre, og selskabet kan glæde sig over, at også ikke-medlemmer leverer materiale til digitalisering. Vi har forgæves forsøgt at få de pågældende til at melde sig ind, men det er ikke lykkes endnu.
C. Temaudgivelsen Danmarks Blindehistoriske Selskab har gennem et par år skrevet i vores beretning, at vi har planlagt en temaudgivelse i anledning af særforsorgens udlægning i 1980, men at arbejdet er blevet forsinket, da et par af indlæggene manglede at blive skrevet. Vi har fra bestyrelsens side flere gange rettet henvendelse til skribenterne uden held, og har nu besluttet, at de artikler der ligger færdig, skal udsendes, da de har en så faglig og historisk kvalitet, og vi har indledt forhandlinger med forskellige parter, og håber allerede i den mundtlige del af beretningen på generalforsamlingen, at kunne komme med yderligere information i denne sag.
D. Lukningen af Blindehistorisk Museum Det var med chok, at vi fra Blindehistorisk Museums leder, Mogens Bang, fik besked om, at instituttets ledelse på et møde først i januar 2008 har besluttet at museets lokaler skal være ryddet den 1. juli. Vi fra bestyrelsen har ført en tæt korrespondance med både Mogens Bang og Henning Eriksen, i denne meget beklagelige, og for instituttet pinlige sag, og så netop i 150-året for åbningen af Blindeinstituttet. Denne åbne og ærlige korrespondance siger vi naturligvis både Mogens og Henning tak for, og med denne i hånden, har vi rettet henvendelse til Dansk Blindesamfunds forretningsudvalg, hvori vi beredvilligt stiller vores kræfter til rådighed ved at medvirke til museets redning, men har i skrivende stund endnu ikke hørt fra forretningsudvalget i denne sag. Det har i selskabet været nævnt før, men på Synscenter Refsnæs er de blindehistoriske samlinger, der ikke engang er registrerede, pakket ned i 170 flyttekasser. Vi fra bestyrelsen håber naturligvis ikke, at det samme vil ske med den blindehistoriske samling på instituttet.
E. Overdragelse af aktiver fra Dansk Blindesamfunds Amatørteater Efter 61 års eksistens, besluttede Dansk Blindesamfunds Amatørteater i januar 2007, på to på hinanden følgende generalforsamlinger, at opløse teatret, hvilket vi skal beklage meget dybt. På disse generalforsamlinger traf de tilstedeværende medlemmer beslutning om, at alle aktiver skulle overdrages til Danmarks Blindehistoriske Selskab, hvilket der skal lyde amatørteatret en stor og velment tak for. Aktiverne udgjorde i økonomi 26.984 kr., samt 81 datbånd med optagelser af teaterforestillinger, som vi skal i gang med at digitalisere. I forbindelse med denne overdragelse har der været ført en del korrespondance med Dansk Blindesamfunds forretningsudvalg om ejerforholdet, og disse brevudvekslinger har den 5. februar ført til at vi fra forretningsudvalget har modtaget en skriftlig accept på det forslag, som vi stillede om, at lade de økonomiske midler gå til aktivt at forsøge at redde Blindehistorisk Museum. Men i skrivende stund har der ikke mellem selskabet, Dansk Blindesamfund og Blindehistorisk Museum, været afholdt nogle møder.
F. Afholdelsen af årets generalforsamling Siden marts 2007, har det været besluttet, at generalforsamlingen i Danmarks Blindehistoriske Selskab skal afholdes den 30. marts 2008 på Fuglsangcentret. Det var derfor med stor forbavselse, at vi i medlemsbladet kort før nytår kunne læse, at der afholdes landsmøde i Dansk Blindesamfund, netop i det tidsrum. Da Danmark jo stort set ligger stille i julen, kunne vi først den 2. januar rette henvendelse til Fuglsangcentret, hvor vi gjorde dem opmærksom på, at vi havde underskrevet en kontrakt med dem om, at vores generalforsamling skulle afvikles samtidigt. De henviste til Dansk Blindesamfunds hovedkontor, og vi kontaktede telefonisk direktøren, som ikke kendte til denne aftale, men han ville undersøge det, og vende tilbage. Vi har netop fået bekræftet, at vi har de bestilte værelser til rådighed, så også på dette punkt, må vi sige, at samarbejdet mellem selskabet og Dansk Blindesamfund har fungeret godt.
1. Afsluttende bemærkninger Denne beretning er ved at være til ende, og vi har fra bestyrelsen gjort os de største anstrengelser for at tegne et billede af de sager, vi har haft på bestyrelsesmødernes dagsorden i det forløbne år. Denne beretning vil selvsagt blive uddybet nærmere i den mundtlige del, der foregår på Fuglsangcentret den 30. marts 2008, så der er al mulig grund til at møde op denne dag. Fortæl så mange du kender om selskabet, for det er en af de veje vi skal gå, for at medlemstallet kan vokse.
På gensyn til selskabets generalforsamling.
Bestyrelsen.
1. Regnskab for Danmarks blindehistoriske selskab 2007
Egenkapital 1. januar 2007 57.369,32
Udgifter: Bestyrelsesmøder 3.557,00 Kontorhold 431,25 Revisionsmøde 24.januar 2007 151,65 Nyhedsbrev 325,00 Bankbogsblad 10,00 Gebyr 312,00 Generalforsamlingen på Fuglsangcentret 17.-18. marts 14.430,00 Hshs. 450,00 Arrangement på Tutten 260,00 Udgifter I alt 19.926,90
Indtægter: Kontingent 20.700,00 Resttilskud fra Dansk Blindesamfund 400,00 Generalforsamling, Deltagerbetaling 11.015,00 Tilskud fra Dansk Blindesamfund 19.650,00 Gave fra Amatørteatret 26.984,48 Giro renter 330,26 Bankbog renter 7,07 Indtægter I alt 79.086,81 Indtægter 79.086,81 Udgifter 19.926,90 Overskud 59.159,91 Egenkapital 1. januar 2007 57.369,32 Overskud 59.159,91 Egenkapital 31. december 2007 116.529,23 Giro 31. december 2007 114.057,86 Bankbog 31. december 2007 2.471,37 Egenkapital 31. december 2007 116.529,23
1. februar 2008 Regnskabet revideret og fundet i orden Edith Nygaard, Svend Thougaard
2. Finale. Det var, hvad vi valgte at bringe denne gang. Vi planlægger, at det Næste nummer vil udkomme i slutningen af maj måned. Derfor bedes stof og artikler sendt til redaktøren senest med udgangen af april 2008.
Med venlig hilsen. Karsten Ahrens, bestyrelsesmedlem og redaktør.
September 2007: Besøg på Blindehistorisk Museum
Blindehistorisk Selskab besøgte den 21. september 2007 museet. Besøget
indledes ved leder af museet Mogens Bang.
Afspil lydoptagelse
Årsberetning 2006 2007
Danmarks Blindehistoriske Selskab, (DBHS).
Årsberetning 2006 – 2007.
1. Indledning.
Nærværende årsberetning fra bestyrelsen i DBHS omhandler selskabets aktiviteter og initiativer i perioden fra den ordinære generalforsamling i DBHS 2006 og frem til afholdelse af bestyrelsesmøde D. 16. januar 2007. Supplerende oplysninger og kommentarer vil blive givet mundtligt under behandlingen af beretningen på genneralforsamlinge, marts 2007. Årsberetningen er behandlet på bestyrelsesmødet D. 16. januar 2007 og er bragt i nyhedsbrevet nr. 1, 2007.
2. Medlemsoplysninger.
Medlemstallet er pr. 16. januar 2007 opgjort til 154. Et meget smukt resultat, der betyder, at DBHS, hvad medlemstal angår, er blandt de største foreninger og klubber tilknyttet DBS.
3. Nøgletal om økonomien.
Indtægter i alt: 61.826,35 kr.
Udgifter i alt: 50.597,08 kr.
Overskud i alt: 11.229,27 kr.
Samlede beholdninger: 57.398,93 kr.
Vi kan således glæde os over, at DBHS fortsat har en sådan økonomi, der sikrer en betryggende baggrund for selskabets drift, og at de samlede beholdninger kan sikre dækning af eventuelt kommende uforudsete udgifter.
4. Generalforsamlingen 2006.
Generalforsamlingen fandt sted D. 26. marts på Fuglsangcentret. Der var fremmødt i alt 41 stemmeberettigede medlemmer.
Jf.: referat blev drøftelserne domineret af problemer med at opstille en kandidat til valg til formandsposten. Denne situation var opstået derved, at René Ruby havde meddelt, at han ønskede at fratræde som formand begrundet i stort arbejdspres i jobbbet. Problemet fandt imidlertid sin løsning ved, at Elin Andreasen tilbød sit kandidatur og blev valgt i enstemmighed til selskabets formand. En meget påskønnelsesværdig gestus. Om resultatet af valget kan endvidere oplyses følgende: Kasserer, Arne Krogh. Ordinære bestyrelsesmedlemmer for 2 år, Karsten Ahrens og Kurt Nielsen. 1. suppleant, Hans Olsen. 2. suppleant, Jørgen Svendsen. Revisorer, Svend Thougaard og Edith Nygaard. Revisorsuppleant, Henning Eriksen.
5. Bestyrelsens arbejde og samarbejde.
Efter valget på generalforsamlingen blev bestyrelsens sammensætning og konstituering således: Formand, Elin Andreasen. Næstformand, Kurt Nielsen. Kasserer, Arne Krogh. Bestyrelsesmedlem og redaktør af nyhedsbrevet, Karsten Ahrens. Bestyrelsesmedlem, Aage Michelsen. 1. suppleant og sekretær, Hans Olsen. 2. suppleant, Jørgen Svendsen.
Bestyrelsen har afholdt i alt 6 møder, og 2 telefonmøder. Afvikling af mødernes dagsorden har været konstruktiv og har været optaget af de aktiviteter, som DBHS har igangsat og afviklet. Der henvises til uddybende bemærkninger under pkt. 7.
Der har været en enkelt sag, som har beslaglagt meget tid og rejst vanskelige drøftelser gennem flere bestyrelsesmøder. Det viste sig, at der var en dyb uenighed i opfattelsen af selskabets refusionsregler, og uenigheden skabte en så stor uoverensstemmelse mellem Aage Michelsen og bestyrelsens øvrige medlemmer, at Aage Michelsen besluttede at meddele bestyrelsen, at han ikke ønskede at fortsætte samarbejdet i bestyrelsen, som han valgte at forlade ved årsskiftet 2006 – 2007. En trist udgang på en ærgerlig sag.
6. Nyhedsbrevet.
Nyhedsbrevet er udkommet 3 gange i år. Der har i en periode været problemer med punktskriftprinteren på Synscenter Refsnæs, og i DBHS følger vi fortsat det princip, at udgivelsen skal udkomme samtidig på de forskellige medier herunder punktskrift. Hvilket altså har skabt vanskeligheder for udsendelsen af nyhedsbrevet. Endelig skal vi minde om, at Synscenter Refsnæs vederlagsfrit har produceret nyhedsbrevet gennem mange år. Det siger vi tak for og håber, at det kan fortsætte fremover.
7. Aktiviteter og initiativer.
A. Bevarelse af de blindehistoriske samlinger. Møderækken i bestræbelserne på at skabe en varig løsning på bevarelsen af de blindehistoriske samlinger fortsætter, og helt uforståeligt og meget beklageligt uden positivt resultat. DBHS har holdt møde med DBS ved Jens Bromann om status på muligheden for at etablere en selvejende institution, som en juridisk instans, der kunne påtage sig ansvaret for samlingernes registrering, sikre en forsvarlig placering og medvirke til formidling af kendskabet til samlingernes blindehistorisk meget værdifulde indhold.
DBS var af den opfattelse, at der var tilvejebragt enighed om formelt at etablere en sådan selvejende institution. Ved et senere afholdt møde med alle sagens implicerede parter blev det dog gjort klart, at dette ikke var tilfældet. Synscenter Refsnæs kunne ikke tilslutte sig planen om nu at etablere en selvejende institution. Status quo: Intet er opnået, og intet kan ske pt. I mødet deltog Vestsjællands amt ved amtsdirektør Frits Kaarup. Forstander, Synscenter Refsnæs, Dan Spanggaard. Blindehistorisk museum ved Mogens Bang. DBS. Ved Jens Bromann. DBHS ved René Ruby og Kurt Nielsen.
B. Digitalisering af lydsamlingerne. Det er glædeligt at kunne konstatere, at bevarelsen af mange blindehistorisk værdifulde lydoptagelser nu er sikret og konverteret til digitalt format. Hans Olsen er primus motor i løsningen af denne opgave. Det skal her også nævnes, at Børge Pedersen, Præstø, har påtaget sig at finde relevante optagelser frem af sin private samling og har tilbudt at digitalisere disse optagelser. En stor indsats af Hans Olsen og Børge Pedersen, som DBHS skylder Hans Olsen og Børge Pedersen en stor tak for.
C. Opfølgning på erindringsværkstedet. I forbindelse med generalforsamlingen 2006 afholdt DBHS et erindringsværksted. Arrangementet i sig selv var for deltagerne meget vellykket, og DBHS besluttede at følge arrangementet op ved at opfordre deltagerne til at skrive artikler eller lade sig interviewe med personlige erindringer, som derved kunne formidles og bevares.
Efter efterlysning i nyhedsbrevet 2 gange uden respons har bestyrelsen besluttet at henlægge sagen.
Opsamling på forslag fra generalforsamlingen 2006.
D. Adressefortegnelsen. Bestyrelsen blev fra flere sider opfordret til at udarbejde en adressefortegnelse over selskabets medlemmer med oplysning om: Navn, CPR.nummer, adresse, postnummer, telefonnummer (fastnet og mobil) og e.mailadresse. Som bekendt har der været opfordring til at tilmelde sig adressefortegnelsen i nyhedsbrevet og i DBS.s medlemsblad. Reaktionen var imidlertid så svag, at bestyrelsen ikke havde mulighed for at oprette en liste på det foreliggende grundlag.
E. Ændring af vedtægterne for DBHS. Som bemærket har bestyrelsen udarbejdet forslag til ændring af vedtægterne og fremlægger forslaget til behandling på generalforsamlingen. Forslaget indebærer bl.a. ændring af kriteriet for valg af formand. Forslaget er afstemt med standardvedtægterne for foreninger og klubber i blindeidrætten.
F. En mobil museumssamling. Bestyrelsen har meget sympati for muligheden for at kunne råde over en mobil museumssamling. Efter gentagende henvendelser til lederen af Blindehistorisk museum, Mogens Bang, mener bestyrelsen ikke, at der er opnået forståelse for at medvirke til at etablere en mobil museumssamling. Sagen skal fortsat følges op.
G. Festligholdelse af 25-års jubilæum for Blindehistorisk museum. DBHS har rettet henvendelse til Blindehistorisk museum med forespørgsel om, hvilke ideer og evt. planer, der forelå for fejringen af jubilæet. DBHS har imidlertid ikke fået svar på, hvilke overvejelser, man har i Blindehistorisk museum i denne anledning. Bestyrelsen finder det ærgerligt, at begivenheden ikke tillægges nogen større betydning. DBHS ville naturligvis gerne have deltaget og medvirket, men havde ikke ønske om at påtage sig ansvaret for et jubilæumsarrangement.
H. Koncerten i Kjæden. DBHS havde indgået aftale med Rune Most, solofløjtespiller i Odense symfoniorkester, om at opføre Nielspeter Jensens fløjtekoncert med klaverakkompagnement. Koncerten havde endvidere det formål at markere udgivelsen af endnu en CD. Med indspilning af værker af Nielspeter Jensen. Koncerten fandt sted D. 24. oktober 2006 i Kjædens hus Klerkegade 10 København K. Det blev en rigtig flot musikalsk oplevelse med et noget beskedent fremmøde af publikum. DR.2-klassisk optog koncerten til senere udsendelse. DBHS havde søgt DBS om økonomisk støtte til dækning af udgifterne i forbindelse med koncerten – honorar på i alt 10.000 kr. til de optrædende musikere. DBS har velvilligt stillet beløbet til rådighed ved en legatbevilling fra Erik Rostrup Bøjesens legat. DBHS takker hermed for den udviste imødekommenhed.
I. Temaudgivelsen. DBHS har planlagt at udsende en temaudgivelse i anledning af særforsorgens udlægning i 1980. Det er endnu ikke lykkedes for alle bidragyderne at afslutte skrivearbejdet, så udgivelsen bliver beklageligvis forsinket. Der foreligger imidlertid færdiggjorte artikler af en sådan faglig kvalitet, at DBHS fortsat ønsker at gøre udgivelsen klar til udsendelse.
8. Afsluttende bemærkninger.
Selv om det på ingen måde er DBHS.s fortjeneste, finder bestyrelsen anledning til her at nævne, at René Ruby har modtaget et 3-årigt Ph.D-stipendium fra Saxoinstituttet, Historisk afdeling, Københavns Universitet. Vi siger et stort tillykke og ønsker held og lykke til. Det er en succeshistorie og et blindehistorisk meget lovende projekt, hvor blindes og DBS.s forhold i det 20. århundrede vil blive videnskabeligt analyseret og beskrevet.
Vel mødt til generalforsamlingen D. 18. marts 2007 på Fuglsangcentret.
Bestyrelsen.
Årsberetning 2005 2006
Årsberetning 2005 for Danmarks Blindehistoriske Selskab
Indledning
Bestyrelsen for Danmarks Blindehistoriske Selskab ønsker med denne beretning at give et overblik over årets gang i selskabet og give grundlaget for en god drøftelse af fremtiden på generalforsamlingen den 26. marts 2006.
Beretningen vil blandt andet rumme en omtale af arrangementer i foreningsåret, hvoraf der har været afviklet tre eller fire med erindringsværkstedet 25. til 26. marts. To arrangementer måtte udskydes til 2006. I forhold til museumssagen er der sket nogle store fremskridt og udsigt til en forbedring af situationen. Der er også sket et tilbageskridt i forhold til Refsnæssamlingen, som måtte nedpakkes i november. I 2005 blev også digitaliseringen af de historiske båndsamlinger igangsat.
Medlemsstatistik
Ved udgangen af 2004 havde selskabet 130 medlemmer. Ved udgangen af 2005 var tallet steget til 150 medlemmer. Dette er det højeste antal siden stiftelsen i 1994. Danmarks Blindehistoriske Selskab har hermed vokset sig større end Interessegruppen med 149 medlemmer.
Bestyrelsen
Bestyrelsen har siden generalforsamlingen i februar 2005 bestået af følgende:
Formand René Ruby,
Kasserer Arne Krogh,
Karsten Ahrens, Aage Michelsen og Kurt Nielsen, bestyrelsesmedlemmer, samt Bente Krogh og Else Ahrens, suppleanter.
Bestyrelsen konstituerede sig med Karsten Ahrens som næstformand, Kurt Nielsen som sekretær og Aage Michelsen som redaktør af nyhedsbrevet.
Bestyrelsen har, når generalforsamlingen afholdes, afholdt 5 møder.
Bestyrelsessamarbejdet har været meget velfungerende og det har været en stærk sammensætning. Der har været en god stemning og alle har bidraget til arbejdet med et godt engagement.
Udenfor bestyrelsen har flere medlemmer været tilknyttet i arbejdsgrupper. Karen Marie Pedersen og Thorkild Olesen har således deltaget i arbejdsgruppen omkring planlægningen af erindringsværkstedet. Thorkild Olesen har tillige bidraget i arbejdet omkring temaudgivelsen. Hans Olsen har været aktiv i arbejdsgruppen omkring digitaliseringen af båndsamlinger og påtaget sig den praktiske overspilning.
Nyhedsbrevet
Med dette nyhedsbrev har selskabet udsendt 4 nyhedsbreve i foreningsåret. Indholdet har været meget afvekslende. Styrkelsen af nyhedsbrevet skyldes i særlig grad medlemmernes stigende bidrag. Selvom der er kommet flere indlæg fra medlemmerne til nyhedsbrevet er der dog stadig plads til flere.
Nyhedsbrevet trykkes stadig på sort og punkt på Synscenter Refsnæs, mens båndudgaven indlæses af Dansk Blindesamfund. Fra flere medlemmers side har der været udtrykt ønske om at modtage nyhedsbrevet via e-mail. Det har dog foreløbigt ikke været muligt umiddelbart at få den elektroniske udgave hurtigt efter udsendelsen af den trykte fra Synscenter Refsnæs. Nyhedsbrevet produceres og udsendes gratis på punkt og sort. Det betyder imidlertid også at trykningen finder sted når det kan indpasses i den øvrige materialeproduktion. Herved bliver deadlines afhængige af trykningskapaciteten på trykkeriet. Bestyrelsen har tidligere lavet undersøgelser af omkostningerne ved at få nyhedsbrevet produceret hos Dansk Blindesamfund og da ville udgifterne beløbe sig til 11.000 kr. Bestyrelsen har på baggrund heraf besluttet, at så længe nyhedsbrevet kan produceres gratis på Synscenter Refsnæs vil der ikke ske ændringer. Bestyrelsen arbejder dog fortsat på at få tilsendt den elektroniske udgave samtidig med den trykte.
Hjemmesiden
Hjemmesiden er blevet omredigeret og ændret. Eksempelvis er links uden indhold bag blevet fjernet og bag andre links er der blevet lagt indhold ind. Bestyrelsesreferater bliver løbende lagt ind på siden så snart disse er godkendt. Opdateringen af nyhedsbrevene på hjemmesiden har derimod vist sig vanskeligere. Af de allerede omtalte produktionsforhold har bestyrelsen hidtil modtaget den elektroniske form sporadisk. Der mangler således 6 nyhedsbreve op til 2006 på hjemmesiden. Disse er imidlertid nu blevet fremskaffet på sort og vil i nærmeste fremtid blive indscannet og lagt op på hjemmesiden. Bestyrelsen arbejder fortsat på at få en procedure hvorved den elektroniske udgave af nyhedsbrevet umiddelbart vil kunne lægges op på hjemmesiden. Herudover arbejdes også med andre udviklinger af hjemmesiden, blandt andet en lettere og mere direkte indgang til siden.
Arrangementer
I forlængelse af generalforsamlingen på Fuglsangscentret i weekenden den 26. til 27. februar 2005 havde selskabet taget initiativ til dels et historisk genhør og dels en drøftelse af fremtidige aktiviteter. Lørdag aften den 26. februar arrangeredes en blindehistorisk aftenunderholdning med et genhør af amatørteaterets nytårsrevy fra 1964. Søndag formiddag den 27. februar samledes man til en drøftelse af fremtidige aktiviteter. Der fremkom en lang række spændende forslag til fremtidige aktiviteter. Herunder drøftedes også hvorledes et erindringsværksted kunne opbygges. Disse input har været grundlaget for planlægningen af erindringsværkstedet til marts.
Den 16. juni deltog 34 medlemmer i et meget vellykket besøg på Bredegård ved Fredensborg. Besøget omfattede indlæg af medarbejdere og beboere, som fortalte om Bredegårds historie samt liv og aktiviteter i dag. Herefter var der rundvisning i værksteder, beboerhuse og haven. Arrangementet afsluttedes med spisning på en restaurant i Fredensborg.
Den 18. januar havde amatørteateret 60 års jubilæum. I anledning heraf opførte amatørteateret Karl Bjarnhofs stykke “Den korte dag er lang nok”. For at markere begivenheden overfor amatørteatret betalte selskabet medlemmernes entré. Som optakt til premiereaftenen deltog 24 medlemmer med ledsagere i spisning på restaurant Riviera på Strandvejen.
I efteråret 2005 var der planlagt yderligere to begivenheder. Som annonceret i nyhedsbrev nr. 3 2005 har selskabet i samarbejde med Kjædeordenen og Blindehistorisk Museums Venner taget initiativ til afholdelse af en koncert med solofløjtenisten Rune Most. Rune Most udgav i forsommeren 2005 en cd med værker blandt andet af den blinde organist Niels Peter Jensen og i starten af 2006 udkommer endnu en cd med værker udelukkende af samme kunstner. Niels Peter Jensen blev som den første blinde i Danmark ansat i et offentligt embede i 1838. Af hensyn til cd-udgivelse nummer 2 blev koncerten udskudt, men er nu fastsat til den 3. maj 2006.
I efteråret 2005 var der også planlagt en reception i forbindelse med temaudgivelsen om 25-året for udlægningen af særforsorgen. Som det skal uddybes længere nede måtte udgivelsen udskydes og vil i stedet ske i anden halvdel af 2006.
Som omtalt i nyhedsbrev nummer 3 2005 kan Blindehistorisk museum fejre 25 års jubilæum den 18. februar 2006. I samarbejde med museets leder Mogens Bang er vi nået frem til, at markeringen vil ske gennem to arrangementer – ikke på dagen, som er midt i vinterferien, men derimod i sensommeren og efteråret 2006. Det første arrangement udformes som en historisk vandring i København til historiske lokaliteter indenfor blindesagen. Det andet arrangement vil være et seminar på blindeinstituttet med mulighed for besøg på museet og efterfølgende spisning. Gennem forskellige indlæg er hensigten med seminaret at indplacere den blindehistoriske samling i handicaphistorien og den danske kulturarv.
Temaudgivelsen
Arbejdet med temaudgivelsen om 25-året for udlægningen af særforsorgen kom, af forskellige grunde, først i gang i februar 2005 og den økonomiske finansiering var først helt på plads i juni. Med en så kort deadline var det ikke bidragyderne muligt af få skrevet artiklerne, så udgivelsen kunne ske inden udgangen af 2005. Udgivelsen måtte derfor beklageligvis udskydes til 2006. I 2006 er det imidlertid 50-året for Blindelovens ikrafttræden. Temaudgivelsen er blevet ændret således, at den vil spænde fra særlovene/Blindeloven via udlægningen af særforsorgen i 1980 til den yderligere udlægning af specialundervisningen til kommunerne med den igangværende kommunalreform. Selv om det er frustrerende at tingene ikke lykkes som planlagt, så håber vi at udgivelsen hermed vil få større aktualitet – ikke mindst på baggrund af de seneste tal som viser at over 40 % af handicappede ikke får en afsluttende folkeskoleeksamen.
Digitaliseringen af båndsamlinger
I marts fik Blindehistorisk Selskab meget generøst overdraget afdøde Tage Poulsens båndsamling af enken Hjørdis Poulsen. Samlingen består af 129 spolebånd med blandt andet optagelser af historiske begivenheder indenfor DBS, Blindeinstituttet, m.v. helt tilbage fra 1930’erne. Hans Olsen har påtaget sig det store arbejde med overføringen fra spolebånd til MP3-format. Dette er et tidskrævende arbejde, da eventuelt støj m.v. skal søges afhjulpet lige som pauser og oplysninger om spoleskift skal fjernes. Endvidere har mange af båndene ligget i op til 50 år. Nogle kan rettes med en opvarmning i ovnen, mens andre desværre ikke er til at rede. Det er derfor på høje tid at dette arbejde er igangsat.
I efteråret resulterede en efterlysning i DBS’s medlemsblad i, at vi har fået tilbud om overspilning af andre private båndsamlinger. Håbet er at digitaliseringen af båndsamlinger med tiden vil kunne stykkes sammen til en blindehistorisk mosaik af lydbilleder som gøres tilgængelig.
Vi har med henblik herpå fået tilladelse til at lægge optagelserne op som lydfiler på vores hjemmeside, som befinder sig på DBS’s portal. Herved vil optagelserne blive tilgængelige for alle med internetadgang. Foreløbigt har vi en rammetilladelse på op til 200 timer. Der er endnu ikke taget stilling til hvornår dette igangsættes, men antagelig i løbet af det kommende år.
Museumssagen
I april måned afholdtes et møde mellem bestyrelsen og Blindehistorisk Museum. Hensigten med mødet var en drøftelse af hvorledes Blindehistorisk Selskab mere aktivt kan støtte op om museet i fremtiden. Mødet var meget konstruktivt og tegner godt for et nærmere samarbejde. En af de ting der blev drøftet var de to samlingers ejerforhold (Refsnæssamlingen og samlingen på Blindeinstituttet) og disses situation i forhold til den kommende kommunalreform. Samlingerne tilhører de pågældende institutioner, hvilket reelt vil sige henholdsvis Københavns Kommune og Vestsjællands amt. Samlingerne eksisterer imidlertid ikke juridisk som samlinger. Det vil sige at der intet krav er om fortsat bevaring eller om tålelige opbevaringsforhold. I forhold til den kommende kommunalreform ændres institutionernes tilhørsforhold, hvilket giver denne problematik yderligere aktualitet. Vores drøftelse udmundede i, at det ville være ønskeligt, at de blindehistoriske samlinger etableres som en selvejende institution med egen fundats og bestyrelse. Samlingernes fysiske forbliven på de respektive institutioner skal der ikke nødvendigvis ændres ved. Derimod er hensigten alene at samlingernes status juridisk bliver fastslået som samlinger så de ikke blot figurerer på henholdsvis Blindeinstituttets og Refsnæsskolens inventarlister.
Efter mødet med museet rettede bestyrelsen en henvendelse til landsformand Jens Bromann og forelagde problematikken omkring samlingerne. Jens Bromann reagerede meget positivt på idéen om etableringen af en selvejende museumsinstitution. Henvendelsen resulterede også i at Museumssagen blev sat på DBS’s handlingsplan for 2005 til 2006. Under afsnit F, som omhandler kultur er punkt 1 etableringen af Blindehistorisk Museum som selvstændig institution.
I forsommeren rettede Mogens Bang en forespørgsel til museumsdirektør Jørgen Selmer, Københavns Bymuseum. Han er den øverste museumsansvarlige i Københavns kommune, hvorunder Blindehistorisk Museum sorterer som del af en institution i Københavns kommune. Hensigten hermed var at få afklaret muligheden for økonomisk støtte ad denne vej. Jørgen Selmer forelagde sagen på et møde i kulturforvaltningen i København, men resultatet heraf var, at der ikke umiddelbart var udsigt til noget sådant.
Hen over sommeren henvendte Jens Bromann sig til henholdsvis Blindeinstituttet og Refsnæsskolen/Vestsjællands amt med henblik på at få udarbejdet et notat om samlingernes situation. På et møde i september blev sagen forelagt Kulturministeriet med henblik på at få samlingerne tilført økonomiske midler. Sagen blev ikke afvist, men resulterede heller ikke i en afklaring.
På Mogens Bangs og forstander Ole Kristensens initiativ blev der den 6. december derfor afholdt et koordineringsmøde på blindeinstituttet mellem Dansk Blindesamfund, Danmarks Blindehistoriske Selskab, Historisk selskab for handicap og samfund, Blindehistorisk museum, Blindeinstituttets forstander Ole Kristensen, Svend Tougård fra Refsnæsskolen, Jørgen Selmer fra Københavns bymuseum og Landsarkivar Erik Nørr. Mødet mundede ud i en beslutning om at arbejde på, at de blindehistoriske samlinger etableres som selvejende institution med fundats og egen bestyrelse. Den 9. december blev sagen taget op i blindeinstituttets bestyrelse, hvor Københavns kommunes repræsentant fik til opgave at undersøge hvordan ejerforholdet samlingerne juridisk hænger sammen. Resultatet heraf var at samlingerne tilhører de pågældende institutioner som tilhører Københavns Kommune/Vestsjællands amt men med dispositionsret hos institutionerne. Den 16. januar afholdtes et nyt møde mellem Dansk Blindesamfund, Blindeinstituttets forstander Ole Kristensen og Refsnæsskolens forstander Dan Spanggård. Heri blev der givet grønt lys for at arbejde videre med sagen. Ved udfærdigelsen af denne beretning er der ved at blive udarbejdet et udkast til fundats på hovedkontoret med assistance fra leder af Københavns Bymuseum Jørgen Selmer. Målet er at få fundatsen underskrevet inden den 15. februar. Fra den 15. februar får kommunerne mulighed for at byde ind på institutionerne hvorved situationen vil være helt uforudsigelig. Bestyrelsen har sikret sig, at der i indstillingen til fundatsudkastet henstilles til, at Blindehistorisk Selskab bliver repræsenteret i den kommende bestyrelse for de blindehistoriske samlinger.
Løsningen der nu er i sigte er kommet i stand som et resultat af et positivt samarbejde og en konstruktiv dialog mellem alle implicerede parter. Særligt Jens Bromanns handlekraft bærer en væsentlig del af ansvaret herfor.
Refsnæssamlingen
Situationen for Refsnæssamlingen har gjort en udvikling i museumssagen yderligere presserende. I midten af november blev Refsnæssamlingen i hast pakket ned efter påbud fra brandmyndighederne i Kalundborg. Brandmyndighederne har tidligere påpeget, at loftsetagen i huset Strandbo, hvor de historiske samlinger blev opbevaret oppe under loftet, var en brandfælde. Ledelsen på Refsnæs havde håbet, at få dispensation indtil august 2006, hvor der ville være mulighed for at få anbragt samlingen i den tidligere forstanderbolig. I forbindelse med flytningen til den tid var det aftalt med Kalundborg Museum, at de skulle være behjælpelige med registrering af samlingen. Men i midten af november var brandinspektøren altså igen på besøg og besluttede, at der ikke kunne gives nogen form for dispensation. Loftsetagen skulle ryddes straks. Rydningen blev gennemført og alt blev pakket ned i flyttekasser – uden registrering af nogen slags – og er blevet anbragt i kælderen under det gamle centralkøkken. Der er tale om masser af kasser, som dog står tørt og sikkert. Refsnæssamlingen bør imidlertid have højeste prioritet i det kommende år.
Afslutning
Hermed afsluttes så årsberetningen for 2005. Dette er min første årsberetning men samtidig også foreløbigt den sidste. Den 1. november begyndte jeg som akademisk medarbejder i den kommende Egedal kommune hvor jeg arbejder med sammenlægningen af socialforvaltningerne. Arbejdet i den igangværende sammenlægningsproces har vist sig særdeles spændende, men samtidig også meget tidsrøvende. På baggrund heraf har jeg besluttet ikke at genopstille som formand. Min beslutning bunder alene heri. Det er således ikke fordi, at jeg ikke længere finder bestyrelsesarbejdet vigtigt, men netop på grund heraf. Arbejdet med museumssagen, m.v. er for vigtigt til at kunne udføres som venstrehåndsarbejde. Jeg har derfor også valgt helt at udtræde af bestyrelsen for at give plads for nye og friske kræfter.
På bestyrelsens vegne
Den 27. januar 2006 René Ruby, formand.
Juni 2005: Besøg på Bredegård
Blindehistorisk Selskab besøgte den 16. juni 2005 Bredegård. Besøget
indledes med oplæg ved forstander Peder Overmark.
Afspil lydoptagelse
Årsberetning 2004 2005
Beretning 2004 for Danmarks Blindehistoriske Selskab
Året 2004 har som følge af selskabets 10 års jubilæum været et ganske aktivt år. Der er således afviklet et besøg hos Kjæde-ordenen, og afholdt både et blindehistorisk seminar og et jubilæumsarrangement,, begge arrangementer, der trak medlemmerne af huse.
Slutningen af foreningsåret har også været kendetegnet ved, at formanden for selskabet ikke har varetaget sine pligter som formand ordentligt. Dette medfører, at denne beretning er den sidste, som skrives af Thorkild Olesen, idet jeg – som konsekvens af denne kendsgerning – naturligvis trækker mig som formand for selskabet.
Som det vil fremgå senere, vil fremtiden for den kommende formand og bestyrelse byde på udfordringer, både på aktivitetssiden og på den politiske front. Så selv om selskabet er blevet 10 år, kan man trygt begynde teenageårene med bevidstheden om, at der er brug for et Danmarks Blindehistoriske Selskab.
God læselyst.
Medlemsstatistik.
Selskabet havde ved udgangen af 2004 130 medlemmer. Der er tale om en mindre stigning i forhold til sidste foreningsår, en stigning der formentlig kan skyldes de øgede aktiviteter og den deraf følgende øgede synlighed i bl.a. Dansk Blindesamfunds Medlemsblad.
Bestyrelsen.
Bestyrelsen har siden sidste generalforsamling bestået af:
Thorkild Olesen, formand,
Arne Krog, kasserer,
Karsten Ahrens, Aage Michelsen og Rene Ruby, bestyrelsesmedlemmer samt
Bente Krog og Else Ahrens, suppleanter.
Efter sidste års generalforsamling konstituerede bestyrelsen sig med Karsten Ahrens som næstformand og Rene Ruby som sekretær. Aage Michelsen blev valgt som redaktør af selskabets nyhedsbrev.
Bestyrelsen har, når generalforsamlingen afholdes, afholdt 5 møder, hvoraf 2 har været afholdt som telefonmøder.
Samarbejdet i bestyrelsen har, når der ses bort fra de seneste måneder i foreningsåret, fungeret ganske godt.
Som det fremgår af et andet punkt på generalforsamlingens dagsorden måtte den resterende del af bestyrelsen tage over, da formanden ikke var til at få fat i mod slutningen af 2004. De øvrige bestyrelsesmedlemmer har herved vist ansvarlighed over for selskabet, og det er jeg meget taknemmelig for. Bestyrelsesmedlemmerne har modtaget min uforbeholdne undskyldning for min manglende indsats, der har været grunde til denne mangel på indsats, men det skal ikke bortforklare at jeg ikke har udført mit hverv.
Aktiviteter.
Nyhedsbrevet.
Selskabet har udgivet 3 nyhedsbreve i løbet af foreningsåret. Indholdet har været meget afvekslende. Selvom der er kommet flere indlæg fra medlemmerne til nyhedsbrevet er der stadig plads til flere.
Nyhedsbrevet trykkes stadig på sort og punkt på Synscenter Refsnæs, mens båndudgaven dels er blevet indlæst af Gitte Michelsen og dels er blevet indlæst af Dansk Blindesamfund. Det koster ikke selskabet noget at få produceret brevet på sort og punkt, men båndudgaven koster lidt penge, når den indlæses af Dansk Blindesamfund.
Den kommende bestyrelse må nok til at overveje kraftigt, om selskabet kan være sikker på, at vi fortsat kan få trykt nyhedsbrevet gratis på Synscenter Refsnæs. Bestyrelsen har tidligere lavet undersøgelse angående omkostningerne ved trykning og distribution af sort og punkt hos Dansk Blindesamfund, og dengang var udgifterne på ca. 11.000 kr., altså næsten et års kontingentindtægter. Det er derfor vanskeligt at forestille sig, at en flytning af trykningen fra Refsnæs vil kunne lade sig gøre uden en kontingentstigning, med mindre der findes andre muligheder.
Hjemmesiden.
Selskabets hjemmeside har lidt under, at den ikke er holdt opdateret. Det skyldes dels, at der stadig ikke er indarbejdet rutiner for at nyhedsbreve skal sendes til selskabets kontaktperson til hjemmesidens redaktør hos Dansk Blindesamfund, dels at der har været manglende ressourcer til at udfylde de manglende links.
Den kommende bestyrelse må få iværksat en procedure, der sikrer at nyhedsbrevene samt referaterne kommer på hjemmesiden så snart de er klar hertil.
Besøg hos Kjæde-ordenen.
Den 26. marts 2004 deltog 35 af selskabets medlemmer i et meget vellykket besøg hos “kjæden” i Klerkegade, København. Besøget omfattede en rundvisning samt en gennemgang af Kjædens historie.
Efterfølgende var der mulighed for de af medlemmerne, der ønskede det, at mødes og spise sammen på en nærliggende restauration. Det var en meget stor succes, idet medlemmerne fandt det godt at mødes og snakke om gamle minder.
Selskabet havde indforskrevet nogle ledsagere til arrangementet, for hvem selskabet betalte rejseudgifter og gav et tilskud til fortæringen. Det var en rigtig god ide at have disse ledsagere med, da Kjædens hus i Klerkegade har mange kringelkroge og da der også skulle findes vej fra Klerkegade til restaurationen.
Alt i alt er der tale om et arrangement, der var en stor succes.
Blindehistorisk seminar 4. – 6. juni 2004.
Selskabet forsøgte sig med dette blindehistoriske seminar for første gang i flere år med et weekendarrangement, og det var en succes. I alt var der omkring 25 medlemmer til stede, og de fik en spændende indføring i handicaphistorie og blindes historie samt mulighed for at diskutere temaer, der siden Dansk Blindesamfunds stiftelse har været aktuelle for blinde og svagsynede i Danmark.
Lørdag aften markerede selskabet sit jubilæum ved en festmiddag og efterfølgende var der underholdning. Henning Riiser spillede klaver og fortalte om musik og om de mange blinde og svagsynede, han har kendt gennem et langt og virksomt liv. Det var yderst spændende for alle, måske især for os yngre medlemmer, der virkelig kan se den udvikling som vi er en del af, og som vi ikke kender ret meget til med den mere eller mindre historieløse opvækst vi har haft.
Det er tanken, at der skal udkomme en konferencerapport fra arrangementet. Rapporten er endnu ikke færdig, men der vil komme meddelelse om dette i nyhedsbrevet, og rapporten vil kunne hentes på hjemmesiden samt ved henvendelse, nærmere herom i nyhedsbrevet.
Bestyrelsen er i øvrigt af den opfattelse, der godt kan afholdes lignende arrangementer i fremtiden.
Jubilæumsreception 18. november 2004.
På selve dagen for selskabets stiftelse blev der afholdt en jubilæumsreception på Dansk Blindesamfunds hovedkontor i København. Der deltog 25 medlemmer, der havde en hyggelig eftermiddag med taler og musik samt lidt godt til ganen.
Tage Poulsens båndsamling.
Efter Tage Poulsens død ønskede hans enke at overdrage selskabet i alt 139 spolebånd. Bestyrelsen har takket ja til denne donation, og vi har fået lov til at opbevare båndene hos Dansk Blindesamfund, naturligvis på et tørt sted.
Båndene er endnu ikke i skrivende stund, primo januar 2005, modtaget og arkiveret. Når det sker, vil bestyrelsen drage omsorg for at der findes ud af, hvordan båndsamlingen er registreret og hvordan den kan opbevares for eftertiden. Det er et stort arbejde at sikre bånd for eftertiden, idet de bør overspilles til et digitalt medie, men dette tager sin tid. Spolebånd er imidlertid ikke sikre opbevaringskilder, idet der sker nedbrydning af båndenes overflade der gør dem umulige at aflytte.
Den kommende bestyrelse vil arbejde videre med denne opgave. Vi er meget beærede over at have fået denne samling betroet, og vil sørge for at passe godt på den.
Fremtidige aktiviteter.
Erindringsværksted.
Som det fremgår af indkaldelsen til generalforsamlingen er der planer om at afholde et erindringsværksted. Værkstedet skulle egentlig have været afholdt i forbindelse med generalforsamlingen, men grundet formandens inaktivitet bliver det ikke sådan, men værkstedet vil blive afholdt på et senere tidspunkt.
Udgivelse.
På generalforsamlingen 2004 blev det foreslået, at bestyrelsen tager initiativ til, at selskabet udgiver skrifter med temaer, som har med blindes historie at gøre. Bestyrelsen har drøftet dette, og der er igangsat et arbejde for at udgive et skrift om blindeforsorgens udlægning. Udgivelsen bør finde sted i 2005, da det så er 25 år siden, udlægningen fandt sted, og da vi samtidig står midt i en ny kommunalreform, som kan få betydning for støtten til blinde og svagsynede i Danmark.
Opfordring!
Den kommende bestyrelse vil gerne have forslag til endnu flere aktiviteter. Det er ikke sikkert, at aktivitetsniveauet vil blive så højt som i jubilæumsåret, men det er godt at have en pulje af aktiviteter, som man kan vælge mellem. Generalforsamlingens deltagere opfordres derfor til at fremkomme med deres forslag.
Bevarelse af blindes historie.
Et af selskabets formål er at sikre de blindehistoriske samlinger der findes i Danmark. De to store samlinger findes hhv. på Instituttet for Blinde og Svagsynede i Hellerup og på Synscenter Refsnæs, Kalundborg. Og der er grund til at være bekymret for disse samlingers fremtid.
Problemet for samlingerne er todelt. For det første opbevares de ikke på betryggende vis. Forholdene er bedst på blindeinstituttet, hvor samlingen og udstillingen findes i en kælder, der dog er placeret ikke ret langt fra svømmehallen, mens samlingen på Refsnæs opbevares på et loft, hvor der ikke er tilgængeligt for andre en personalet.
For det andet ejes samlingerne af hhv. Københavns kommune og Vestsjællands amt, der er driftsherrer for institutionerne, også for de blindehistoriske samlinger. Hidtil har ingen af ejerne vist særlig interesse for samlingerne, bortset fra at der har været røster om at smide det hele ud i Vestsjællands amt. Blindehistorisk museum har opmærksomhed fra instituttets ledelse, og på Refsnæs afsættes der lidt tid, så Karsten Ahrens kan holde øje med samlingen.
Ingen ved imidlertid hvad der skal ske med samlingerne, når kommunalreformen medfører, at amterne nedlægges og der derfor skal findes andre driftsherrer for samlingerne. De kommende regioner får formentlig driftsansvaret, men de skal dække deres udgifter til institutionerne ved hjælp af takstfinansierede ydelser til kommunerne, og det er nok ikke særlig sandsynligt, at kommunerne vil finde det interessant at regionerne medregner udgifter til et par blindehistoriske samlinger i taksten. Dertil kommer, at blindeinstituttet og Refsnæs skal konkurrere med kommunernes egne samt private institutioner, og så skal taksten jo ikke være for høj.
Det er med andre ord vigtigt, at der findes en løsning for de to samlingers fremtidige opbevaring og udstilling, og den løsning skal findes inden udgangen af 2006. Bestyrelsen har modtaget henvendelse fra Blindehistorisk museum om at afholde et møde, og det vil den kommende bestyrelse gøre. Men foruden dette møde må der arbejdes med Dansk Blindesamfund og med dem, der ejer samlingerne for at sikre, at de ikke går til grunde eller bliver splittet yderligere op. Der kan sandsynligvis blive et samarbejde med Dansk Blindesamfund om problemet, hvad DBS vil gøre vides der mere om, når den nedsatte arbejdsgruppe fremkommer med sin rapport til hovedbestyrelsens martsmøde.
Afslutning.
Som nævnt andre steder samt her i beretningen er dette min sidste som formand for selskabet. Jeg har været glad for at prøve at være formand for selskabet, jeg har lært en masse af det, og jeg er ked af den måde, hvorpå jeg kommer fra hvervet på. Der er imidlertid ikke andre at takke herfor end mig selv.
Når det er sagt vil jeg også gerne sige, at jeg synes, at jeg, bortset fra de sidste måneder, har været med til at bringe selskabet videre. I min formandstid har selskabet fået styr på udgivelsen af nyhedsbrevene, der nu kommer regelmæssigt, og der er etableret en hjemmeside samt afholdt flere arrangementer, herunder også et weekendarrangement. Det er naturligvis ikke alene min fortjeneste, der står en arbejdsdygtig bestyrelse bag, som jeg også har været en del af.
Selskabet har en mange opgaver at tage vare på. Først og fremmest må selskabet være med til at sikre de blindehistoriske samlingers overlevelse, og så må selskabet også i gang med en anden opgave, nemlig sikringen og samlingen af arkivalier i Dansk Blindesamfund. Der findes i DBS arkivalier tilbage fra 1911, og der er ikke ret meget styr på dem. Hvis ikke vi skal miste den del af historien skal der snart gøres noget, om ikke for andet så fordi DBS har jubilæum i 2011.
Jeg ønsker den kommende formand og bestyrelse alt godt. En af de ting, jeg har lært ved arbejdet i selskabet er, at man skal lære at planlægge sin tid, så man kan udføre sit arbejde ordentligt. Skulle selskabet få brug for min arbejdsindsats er bestyrelsen naturligvis stadig velkommen til at rette henvendelse, og fremover vil man få et klart svar om jeg kan udføre arbejdet eller ej. Held og lykke.
Thorkild Olesen, formand.
Årsberetning 2003 2004
Beretning 2003 for Danmarks Blindehistoriske Selskab.
Indledning.
Bestyrelsen for Danmarks Blindehistoriske Selskab ønsker med denne beretning at give medlemmerne et overblik over årets gang i selskabet.
Aktivitetsniveauet har ikke været det højeste i selskabets historie, og det kommer da slet ikke til at være på højde med 2004, der jo er selskabets jubilæumsår.
2003 har været året, hvor selskabet har gjort mere ud af sin politiske side end vi havde forestillet os, da vi skrev om de lyse udsigter sidste år.
Vi håber med denne beretning at give grundlaget for en god drøftelse af fremtiden for selskabet på generalforsamlingen. 10 år er jo ingen alder, sådan historisk set, men hvis selskabet skal have en glorværdig fremtid på kort og langt sigt skal der være medlemmer, som har en holdning til, hvad selskabet skal lave. Mød derfor op og giv jeres mening til kende.
God læselyst.
Medlemsstatistik.
Ved udgangen af 2003 havde selskabet 127 medlemmer. Der er tale om en medlemsfremgang på 7 medlemmer.
Bestyrelsen.
Bestyrelsen har siden generalforsamlingen i marts 2003 bestået af følgende:
Formand Thorkild Olesen,
Kasserer Arne Krogh,
Karsten Ahrens, Aage Michelsen og René Ruby, bestyrelsesmedlemmer samt
Bente Krogh og Else Ahrens, suppleanter.
Bestyrelsen konstituerede sig med Karsten Ahrens som næstformand og René Ruby som sekretær. Aage Michelsen blev endvidere konstitueret som redaktør af nyhedsbrevet.
Bestyrelsen har, når generalforsamlingen afholdes, afholdt 4 møder, hvoraf 1 er afholdt som et telefonmøde. Normalt afholder bestyrelsen ikke telefonmøder, men da det er travle mennesker, der er aktive i bestyrelsen, har det været nødvendigt undtagelsesvis at klare forretningerne på denne måde.
Samarbejdet i bestyrelsen har fungeret meget godt. Der har været en god stemning, og alle har bidraget til arbejdet med et godt engagement.
Aktiviteter.
Nyhedsbrevet.
Selskabet har, når nærværende nyhedsbrev tælles med, udgivet 3 nyhedsbreve i det forgangne foreningsår. Indholdet har, som det efterhånden er ved at være glædelig kutyme, haft et varieret indhold. Der er dog stadig plads til, at medlemmerne bidrager yderligere med artikler af alle slags, derved vedbliver nyhedsbrevet med at være en interessant publikation, som man ser frem til at modtage hver gang.
Det er bestyrelsens opfattelse, at nyhedsbrev nr. 4/2003 var lidt for spændende. Der forekom meget divergerende oplysninger om datoer for aktiviteter, oplysninger der kun kan have været med til at gøre informationen yderst forvirrende.
Bestyrelsen har analyseret sagsgangen i forbindelse med nyhedsbrevenes tilblivelse, og det må konstateres, at en væsentlig grund til de forkerte informationer skal findes i, at redaktøren ikke har fået alle artikler til gennemsyn inden trykningen. Nogle artikler er sendt via redaktøren, andre er sendt direkte til synscenter Refsnæs, som står for trykningen. Dermed er der ikke sket den fejlfinding, som skulle have reddet medlemmerne fra de forkerte informationer.
Bestyrelsen har naturligvis taget konsekvenserne af dette og ændret proceduren, så redaktøren får alle artikler tilsendt direkte. Vi undskylder den forvirring, denne fejl har medført, de datoer der udmeldes i dette nyhedsbrev er de rigtige.
Af nyskabelser i nyhedsbrevet kan det i øvrigt fremhæves, at referater fra bestyrelsens møder fra og med mødet i september 2003 offentliggøres her. Dermed er det ikke kun de medlemmer, der har adgang til internettet, som kan læse referaterne på hjemmesiden, alle får lige adgang til informationerne i referaterne.
Hjemmesiden.
Selskabet har siden før generalforsamlingen i 2003 haft en mere eller mindre velfungerende hjemmeside. Det har været meningen, at alle referater fra bestyrelsens møder samt generalforsamlinger, nyhedsbreve etc. Skulle offentliggøres her.
Bestyrelsen har imidlertid ikke helt formået at holde hjemmesiden opdateret, ligesom det heller ikke er lykkedes at få fyldt alle tomme links ud med indhold. Problemerne med at holde hjemmesiden opdateret skyldes hovedsageligt, at der ikke er indarbejdet en ordentlig procedure for videresendelse af materialerne til web-redaktøren hos Dansk Blindesamfund, hvor hjemmesiden jo har sit hjørne, mens problemerne med at få udfyldt de tomme links skyldes manglende ressourcer.
Bestyrelsen vil bestræbe sig på at forbedre procedurerne for opdatering af hjemmesiden og vi vil endvidere søge at få udfyldt de manglende informationer. Hjemmesiden skulle gerne være et sted, hvor alle it-brugere kan få oplysninger om selskabet så hurtigt som det er praktisk muligt.
Arrangement om ”Blindes Arbejde”.
Den 12. september 2003 afholdt selskabet et arrangement om denne hæderkronede institution. Der var mødt i alt 19 deltagere op til arrangementet.
Arrangementet omfattede oplæg fra medlemmer, der har haft deres daglige udkomme ved beskæftigelse hos ”Blindes Arbejde” samt et oplæg om institutionens historie. Der blev udtrykt tilfredshed med arrangementet.
Fremtidige arrangementer.
Som nævnt er det den 18. november 2004, at selskabet har 10 års jubilæum. I den anledning har bestyrelsen planlagt visse festlige begivenheder.
Den 26. marts sker det endeligt. Det længe annoncerede besøg hos ”kjæde-ordenen” i Klerkegade, Købehavn, finder sted. ”Kjæden” er jo stedet for fødslen af den danske blindeforsorg, og vi glæder os meget til at få en rundvisning og en snak med repræsentanter for ”Kjæden” om ordenens historie.
Den 4. – 6. juni afholder selskabet et blindehistorisk seminar på Fuglsangcentret i Fredericia. Formålet med seminaret er at sætte fokus på blindes historie og identitet, herunder de værdier, som har været bærende for blindesagsarbejdet gennem nu snart 93 år.
Lørdag den 5. juni om aftenen vil der blive afholdt festmiddag i anledning af jubilæet.
Vi håber, at rigtig mange medlemmer vil møde frem til seminaret. Det er efterhånden flere år siden, at selskabet har afholdt et weekendarrangement, og det giver ellers et godt grundlag for udveksling af erfaringer med sådanne arrangementer.
For de medlemmer, der ikke kommer til seminaret i juni bliver der endnu en chance for at fejre selskabets jubilæum, idet bestyrelsen planlægger at afholde en jubilæumsreception 18. november 2004, altså på selve dagen. Arrangementet er endnu ikke planlagt i detaljen, men vi regner med at det bliver i København.
Der er altså en del aktiviteter på bedding i det kommende foreningsår. Bestyrelsen ønsker imidlertid brændende, at medlemmerne fremkommer med forslag til kommende arrangementer. Vi håber derfor, at deltagerne på generalforsamlingen har notesblokken fyldt med forslag til arrangementer, til glæde for alle medlemmer.
Bevarelse af blindes historie.
Dansk Blindesamfunds hovedbestyrelse har nedsat en arbejdsgruppe, som skal arbejde med bevarelse af blindes historie. Arbejdsgruppen består af interesserede medlemmer, herunder 2 fra selskabets bestyrelse. Gruppen har udarbejdet en handlingsplan, som bl.a. omhandler bevarelse af samlingerne på blindeinstituttet og synscenter Refsnæs samt etablering af formidlerkorps, der skal udbrede kendskabet til blindes historie.
Selskabets bestyrelse så sig i november 2003 nødsaget til at skrive til Dansk Blindesamfunds forretningsudvalg, da arbejdsgruppen ikke havde haft møde siden maj 2003, og da man på daværende tidspunkt havde igangsat arbejdet med at få sammensat et formidlerkorps. Der er ikke ret meget mere dræbende for menneskers engagement end manglende opfølgning, og selskabets bestyrelse frygtede at formidlerkorpset ville gå i opløsning allerede inden det var gået i gang med opgaven.
Arbejdet i gruppen er nu genoptaget, og det ser ud til, at alt flasker sig, så formidlerkorpset kommer i gang med arbejdet i foråret 2004. Der er også initiativer for at finde ud af, hvordan samlingerne kan bevares, om end det er ganske vanskeligt at finde en løsning på disse problemer, da penge er en udbredt mangelvare. Så skulle et af selskabets medlemmer vide, hvor der findes en papkasse med et par millioner kroner til brug for bevarelse af blindes historie hører vi gerne fra vedkommende.
Bestyrelsen vil fortsætte med at holde et vågent øje med arbejdsgruppens fremskridt. Bevarelse af vores historie må have høj prioritet, især når Dansk Blindesamfunds 100 års jubilæum nærmer sig meget.
Afslutning.
Det er bestyrelsens håb, at denne beretning har givet et indtryk af det arbejde, bestyrelsen har udført i det forgangne foreningsår. Ikke alt er nået, og der kunne såmænd godt være afholdt flere aktiviteter, men overordnet set er bestyrelsen tilfreds med året.
Vi ser fra bestyrelsens side meget frem til jubilæumsåret. De planlagte aktiviteter kommer forhåbentlig til at give året et festligt præg, og vi håber også, at rigtig mange medlemmer vil være med til at fejre året.
Men efter jubilæumsåret er der jo atter et foreningsår, og også dette skulle gerne blive indholdsrigt. Derfor skal denne beretning afsluttes med endnu en opfordring til at fremkomme med forslag til aktiviteter, indlæg til nyhedsbrevet og andet, der kan bringe selskabets medlemmer frem mod nye opdagelser.
På bestyrelsens vegne
Thorkild Olesen, formand.
September 2003: Besøg hos Blindes Arbejde
Blindehistorisk Selskab besøgte den 12. september 2003 Blindes Arbejde. På
mødet fortalte hovedkasserer Kaj Cramer om virksomhedens historie.
