Oktober 2018: Causeri ved Hans og Henrik Olsen

”Fra børnehjemmet til blinde forældre i Køge” Causeri ved tvillingebrødrene Hans og Henrik Olsen på medlemsmødet den 25. oktober 2018. Første del af deres beretning.

Afspil lydoptagelse del 1 af 2

Download lydoptagelse del 1 af 2

Afspil lydoptagelse del 2 af 2

Download lydoptagelse del 2 af 2

Årsberetning 2017 2018

Beretning 2017-2018 for Blindehistorisk Selskab

Denne beretning dækker perioden fra generalforsamlingen den 18. februar 2017 til generalforsamlingen den 17. februar 2018. I beretningsperioden har bestyrelsen haft følgende sammensætning:

Poul Lüneborg, formand

René Ruby, næstformand

Henning Backs, kasserer

Henning Eriksen, redaktør

Thorvald Kølle, sekretær

Leif Martinussen, 1. suppleant

Erik Kiørby, 2. suppleant

Vedtægternes § 6 stk. 3 fastsætter, at der hvert år skal afholdes mindst 4 bestyrelsesmøder. Der er i beretningsperioden afholdt 6 møder.

Konstitueringen, som fremgår af ovenstående blev besluttet på det første møde afholdt umiddelbart efter afslutningen af sidste års generalforsamling.

Alle medlemmer af bestyrelsen har med engagement bestræbt sig på at realisere opstillede mål for at sikre gennemførelsen af vedtagelserne på møderne. Begge suppleanter har så vidt muligt deltaget i alle møder.

Bestyrelsens arbejde har i beretningsperioden været ramt af betydelige vanskeligheder som følge af sygdom og dødsfald.

Haakon Fløe Jensen, der har været selskabets trofaste webmaster gennem de seneste 6 år, afgik ved døden den 22. september 2017. I Medlemsbrev nr. 3/2017, udsendt den 25. oktober 2017 til alle medlemmer, fortalte jeg om Håkons store indsats og vanskelighederne ved at finde en afløser for ham.

3 måneder senere modtog bestyrelsen det næste triste budskab om, at redaktør Henning Eriksen den 22. december var sovet ind i sit eget hjem efter lang tids sygdom. Henning – kaldet Dollerup blandt venner – var en ildsjæl, når det gjaldt at beskrive blindes historie. Han har været engageret i selskabets arbejde lige fra starten i 1994. Jeg henviser til mine mindeord om Hennings indsats i DBs Medlemsblad nr. 1/2018.

Som om disse 2 dødsfald ikke var nok, så modtog bestyrelsen med forfærdelse ved årsskiftet besked om, at også kasserer Henning Backs ligger for døden på grund af alvorlig sygdom efter længere tids sygdom.

Bestyrelsens 3 sidste møder har således været uden kasserer og redaktør, men at alvorlig sygdom så hurtigt skulle indhente vore kolleger, havde vi svært ved at forestille os. Disse forhold har selvsagt påvirket bestyrelsens muligheder for at gennemføre trufne beslutninger.

De resultater, som det trods alt er lykkedes for bestyrelsen at gennemføre vil blive belyst i de følgende 8 afsnit.

1. Medlemsstatus.

Ved udgangen af 2016 talte selskabet 108 medlemmer, heraf var 106 enkeltpersoner og dertil kom institutionerne Brede gård og NOTA.

Efter generalforsamlingen blev alle medlemmer som endnu ikke havde betalt kontingent kontaktet pr. brev og i en række tilfælde også pr. telefon. Denne gennemgang førte til, at der var enkelte som ikke ønskede at forny deres medlemskab. På alle møder i bestyrelsen har dagsordenen indeholdt et punkt vedrørende hvervning af nye medlemmer. Vigtigheden af, at alle medlemmer gør en indsats for at skaffe nye medlemmer blandt Blinde og svagsynede, blandt deres venner, familie og andre med interesse for blindes historie, kan ikke gentages ofte nok.

Vi har tilstræbt at gøre selskabet synligt overfor medlemmer af Dansk Blindesamfund ved, i så godt som alle numre af Medlemsbladet i de forløbne 12 måneder, at indrykke en artikel i rubrikken ”Meddelelser” om forskellige emner og aktiviteter.

I sidste beretning fortalte vi om det brev, vi havde sendt til 30 institutioner, foreninger og virksomheder indenfor det, der populært betegnes Synsdanmark. De ubesvarede breve fra oktober 2016 er i perioden blevet fulgt op, hvilket har resulteret i, at Blindeinstituttet, Synscenter Refsnæs og Blindes Arbejde har tegnet medlemskab af selskabet. Det er der i høj grad grund til at glæde sig over. I selskabet har vi brug for deres støtte og vi mener i al beskedenhed, at selskabet kan bibringe disse kollektive medlemmer væsentlig viden om blindes forhold til brug for udviklingen af deres arbejde.

Den informationsfolder, som vi lod fremstille og som vi i december måned 2016 udsendte til alle medlemmer med en opfordring til at bruge den i forbindelse med hvervning af nye medlemmer udenfor DBs medlemskreds, har tilsyneladende ikke haft den effekt, som vi i bestyrelsen havde håbet på. Baggrunden for dette initiativ var den, at vi har brug for økonomisk støtte fra så mange som muligt og hjælp til at informere om selskabets arbejde. Dertil kommer, at nogle af selskabets medlemmer fra tid til anden har behov for bistand fra frivillige til at gennemgå og registrere dokumenter og lignende med henblik på eventuel arkivering.

For at nå ud med information om selskabet til mennesker udenfor DBs medlemskreds, har vi desuden rettet henvendelse til landsformand Thorkild Olesen for at forhøre os om, hvorvidt selskabets arbejde direkte eller indirekte kunne omtales i artikler i tidsskriftet Øjeblikket, der udsendes i 80.000 eksemplarer til mennesker som støtter DBS økonomisk. Det vil i løbet af 2018 vise sig, om der bliver mulighed herfor.

I løbet af 2017 har vi sagt farvel til 3 medlemmer som er afgået ved døden. Det samlede resultat af anstrengelserne med at skaffe nye medlemmer har betydet, at vi i skrivende stund tæller 125 medlemmer. Der er altså tale om en vækst.

2. Selskabets medlemsliste

Selskabet udsendte den 16 juli 2016 på baggrund af en beslutning på generalforsamlingen nogle måneder forinden for første gang en medlemsliste til alle medlemmer i 4 medier efter det enkelte medlems eget valg.

Medlemslisten er at betragte som en intern liste, som ikke lægges på selskabets hjemmeside. Listen skal alene tjene til at øge kendskabet medlemmerne imellem og inspirere til at gøre en aktiv indsats for fremme af selskabets arbejde.

I forlængelse af den positive modtagelse af dette tiltag på sidste års generalforsamling, blev der den 19. april 2017 udsendt Medlemsbrev nr. 2/2017 med 3 budskaber. Information om den nyvalgte bestyrelses konstituering, en opdateret medlemsliste omfattende 114 medlemmer samt et eksemplar af selskabets vedtægter, således som denne blev justeret på generalforsamlingen. Bestyrelsen betragter det som noget positivt, at kun 5 medlemmer ikke ønskede eller kun delvist ønskede deres kontaktoplysninger optaget på listen.

Bestyrelsen foreslår en evaluering af forslaget på den kommende generalforsamling, og af der hvert år udsendes en medlemsliste efter afholdelsen af den ordinære generalforsamling, jf. særskilt forslag herom.

3. Arbejdsgruppen mellem selskabet og DBs Fritids- og Kulturpolitiske udvalg

Bestyrelsen genudpegede på sit møde den 14. marts 2017 Poul Lüneborg og Henning Eriksen som selskabets repræsentanter i gruppen. Det har også i indeværende beretningsperiode været Karen Marie Petersen og Ove Gibskov, der har repræsenteret DBs Fritids- og Kulturpolitiske Udvalg.

Gruppen har i perioden afholdt et heldagsmøde den 1. juni 2017 på Synscenter Refsnæs med deltagelse af centrets ledelse, landsformand Thorkild Olesen og museumsinspektør Jacob Kjærgaard fra Medicinsk Museion. På mødet blev de blindehistoriske samlinger på Synscenter Refsnæs gennemgået. Derudover drøftedes, hvorledes disse samlinger kunne sikres for fremtiden og endelig gav Jacob Kjærgaard en status over den Blindehistoriske Samling, som han havde medvirket til at gennemgå og sikre gennem en digitaliseret registrering. Det var et særdeles nyttigt møde i arbejdsgruppen. Gruppen sluttede sit møde med en vedtagelse, hvorefter DBS blev opfordret til på gruppens vegne at henstille til Synscenter Refsnæs om at optage forhandling med Region Sjælland om en fremtidig sikring af centrets historiske samlinger gennem en permanent placering på Synscenter Refsnæs samt gennem en bevilling af økonomisk støtte til samlingens registrering og vedligeholdelse.

Gruppen har desuden taget initiativ til et opfølgende møde med Post-, Tele- og Kommunikationsmuseet, Enigma. Dette møde afholdes den 15. januar 2018 og vil navnlig fokusere på historier om bidrag angående initiativer – bl.a. baseret på eksisterende teknologier til en kommende udstilling på museet. Selskabet vil på dette møde være repræsenteret af formanden og næstformanden på grund af Henning Eriksens død.

Arbejdsgruppen planlægger afholdelsen af yderligere et møde med deltagelse af Ion Meyer fra Medicinsk Museion for blandt andet at drøfte, hvorledes den blindehistoriske samling kan suppleres. Her har vi fra selskabets side peget på projektet vedrørende registrering af blindehistoriske effekter.

Derudover har arbejdsgruppen, inspireret af Medicinsk Museion, opfordret selskabet til at gennemføre en interviewundersøgelse til belysning af blindes levevilkår i 1970-erne. Dette projekt omtales nedenfor under pkt.4, det samme gælder Registreringsprojektet.

Gruppens møde med Ion Meyer vil derudover søge en afklaring af, i hvilket omfang og på hvilke vilkår det vil være muligt at låne dubletter fra Den Blindehistoriske Samling til udstillinger og lignende rundt om i landet.

Selskabets beretning for 2016/2017 indeholdt en orientering om, at arbejdsgruppen havde fremsendt 3 anbefalinger til ledelsen i DBS. Det drejede sig om følgende:

– Forretningsudvalget opfordres til at tage initiativ til at fortsætte indleveringen af foreningens arkivalier til Rigsarkivet.

– Forretningsudvalget opfordres til at tage initiativ til digitalisering af medlemsbladet fra 1923 til 1999 og til tidsskriftet Blindesagen for årene 1972 til 2000.

– Forretningsudvalget opfordres til at søge etableret en praksis, hvorefter der altid tages initiativ til, at væsentlige begivenheder indenfor foreningen sikres for eftertiden og for medlemmerne gennem produktion af en lydoptagelse af disse.

Landsformand Thorkild Olesen har i slutningen af 2017 oplyst, at der er lagt planer for gennemførelsen af de 2 første anbefalinger med henblik på, at de er gennemført i løbet af 2018. Den 3. anbefaling er blevet indarbejdet i rutinerne i DBs informationsafdeling.

4. Selskabets egne projekter i det forløbne år

4.1. Blindes Arbejdes arkiv

I begyndelsen af april 2017 kunne medlemmerne i Nyhedsbrev nr. 2 læse en rapport fra René Ruby om indleveringen af BAs arkiv til Rigsarkivet. Det indleverede arkiv dækker en periode på ca. 80 år.

Dette projekt blev besluttet forsøgt iværksat på bestyrelsens første møde efter generalforsamlingen i 2016. Det var derfor en særdeles glædelig begivenhed, at kunne informere om, at dette vigtige arkiv gennem økonomisk støtte fra Blindes Støttefond nu var sikret for eftertiden.

4.2. Blindes Støttefonds arkiv.

I maj måned 2017 besluttede bestyrelsen for Blindes Støttefond, at fondens arkiv skulle indleveres til Rigsarkivet, som i forvejen lå inde med et betydeligt arkivmateriale vedrørende ”Foreningen til Fremme af Blindes Selvvirksomhed” fra januar 1862. Nævnte forening udgør en meget væsentlig del af de fonde, som er sammenlagt under Blindes Støttefond. Selskabets næstformand René Ruby blev også sat på at gennemføre denne opgave. I Nyhedsbrev nr. 4 fra 2017 kunne man læse hans rapport om projektets gennemførelse.

Med indleveringen af Blindes Støttefonds arkiv er et af de sidste store institutions- og organisationsarkiver registreret og bevaret. Det er utroligt glædeligt, at også dette arkiv nu er sikret og tilgængeligt for forskning og interesserede.

4.3. Henning Eriksens Museumsdagbog.

Selskabets seneste beretning indeholdt en orientering om, at Henning Eriksen var ansat som frivillig medarbejder ved den blindehistoriske samling på Blindeinstituttet i årene 2001 til 2011, hvorefter samlingen blev overdraget til Medicinsk Museion. I gennem den nævnte 10-års periode skrev Henning Eriksen dagbog.

Efter generalforsamlingen i 2017 sørgede René Ruby for indlevering af manuskriptet og de 2 vurderinger, som blev omtalt i den seneste beretning, til Rigsarkivet.

Bestyrelsen har i beretningsperioden arbejdet på at afklare, hvorledes der kunne skaffes de fornødne midler til udgivelsen af manuskriptet efter en kritisk redaktion af dette. Dorte H. Silver har indvilget i at forestå den redaktionelle bearbejdning af manuskriptet, ligesom der er indhentet tilbud fra forlaget Kahrius. På baggrund af det af bestyrelsen udarbejdede budget på ca. 60.000 kr. til udgivelsen, er det lykkedes at få tilsagn fra DBS på 30.000 kr. til gennemførelsen af udgivelsen.

Det er bestyrelsens håb, at denne udgivelse kan præsenteres i løbet af juni måned 2018 forud for afslutningen af digitaliseringsprojektet af Den Blindehistoriske Samling ved Medicinsk Museion. Udgivelsen vil være et fornemt supplement til samlingen og være en værdigt markering af den meget store indsats, som Henning Eriksen frem til sin død har ydet til bevarelsen af blindes historie.

4.4. Indlevering af arkiver til Rigsarkivet.

Bestyrelsen blev på sidste års generalforsamling opfordret til, i en artikel i et Nyhedsbrev, at give en orientering om fremgangsmåden ved indlevering af arkivmateriale til Rigsarkivet, idet dette kunne være til inspiration for bestyrelserne i Dansk Blindesamfunds lokalkredse og foreninger på blindeområdet. René Ruby gav i Nyhedsbrev nr. 4, som udkom i begyndelsen af oktober 2017 en sådan orientering. Det er bestyrelsens håb, at mange medlemmer vil bruge denne artikel til at opfordre bestyrelserne i de nævnte foreninger til at overveje, om ikke det ville være en god ide at indlevere foreningens arkiv til Rigsarkivet, idet man her er interesseret i at få den danske blindesag belyst gennem et bredt dækkende arkivmateriale. Bestyrelsen bistår gerne med at fremme sådanne forslag.

4.5. Dansk Blindesamfunds 52 interview med blinde fra begyndelsen af 1990-erne.

På baggrund af den orientering om disse interview, som blev givet i sidste års beretning, har bestyrelsen arbejdet videre med et projekt under titlen ”Blindes levevilkår gennem 150 år”.

Selskabets næstformand René Ruby fremlagde på bestyrelsens møde den 23. november 2017 en redegørelse på 4 sider om, hvorledes et sådant projekt kunne tænkes realiseret. Der vil være tale om et projekt, som løber over 3 år med ham selv som ansvarlig for projektets gennemførelse.

Beskrivelsen af blindes levevilkår gennem de sidste 150 år skulle baseres på breve i Rigsarkivet fra instituttets elever, de 52 ovennævnte interview og en række senere interviewprojekter. Projektet vil forudsætte en finansiering på ca. 810.000 kr. gennem bevillinger fra fonde samt medvirken fra både DBS og Medicinsk Museion.

Det er bestyrelsens plan at tage kontakt til DBS og Medicinsk Museion efter generalforsamlingen for at undersøge om der er interesse for og vilje til at gennemføre et projekt som det beskrevne.

4.6. Projektregistrering af blindehistoriske effekter

Dette projekt blev startet i 2015. Projektet er omtalt ovenfor under pkt. 3 sammen med selskabets interviewprojekt angående Blindes levevilkår i 1970-erne.

Det har, som beskrevet i beretningen fra 2016/2017, været svært at få ”løbet projektet i gang” på trods af flere artikler i såvel DBs medlemsblade, selskabets nyhedsbreve og diverse medlemsbreve. Men nu ser det ud som om de mange og vedvarende informationsanstrengelser om dette initiativ begynder at bære frugt. Bestyrelsen har i løbet af 2017 modtaget adskillige henvendelser fra medlemmer og andre. Det drejer sig blandt andet om en henvendelse fra Blindeinstituttets hjælpemiddeludstilling med forslag om at vurdere hjælpemidler som udgår af udstillingen på grund af alder eller som følge af den teknologiske udvikling. Flere medlemmer har derudover henvendt sig for at få en vurdering af om forskellige hjælpemidler og bøger i punktskrift kunne være af interesse. Henning Eriksen og Leif Martinussen har løbende modtaget disse henvendelser. Arbejdet er imidlertid gået i stå på grund af Henning Eriksens alvorlige sygdom og død.

Det bliver en opgave for den kommende bestyrelse, at tage kontakt til de 8 modtagne henvendelser til registreringsprojektet.

4.7. Projekt ”Blindes levevilkår i 1970-erne”.

Selskabet blev i 2016 opfordret til at gennemføre en interviewundersøgelse til belysning af blindes levevilkår i 1970-erne.

Undersøgelsen skulle belyse blindes leve- og arbejdsvilkår i 1970-erne på baggrund af de ændrede uddannelses- og beskæftigelsesmuligheder, som indtraf i løbet af 1960-erne. Medicinsk Museion havde overfor arbejdsgruppen, nedsat blandt selskabet og DBs Fritids- og Kulturpolitiske udvalg, givet udtryk for, at man manglede en sådan dokumentation.

Bestyrelsen nedsatte på denne baggrund en projektgruppe bestående af 5 af selskabets aktive medlemmer. Gruppen holdt et møde i forbindelse med sidste års generalforsamling, men har i løbet af beretningsperioden ikke set sig i stand til at komme videre med projektets gennemførelse på grundlag af det spørgeskema, som var blevet udarbejdet. Thorben Koed Thomsen fremlagde som gruppens koordinator på bestyrelsens møde den 23. november 2017 en redegørelse, hvori han konkluderede, at andre med mere tid til opgaven måtte tage over. Bestyrelsen kunne ikke tiltræde et forslag om at udsende spørgeskemaet til de udvalgte interviewpersoner og overlade det til hver enkelt at tage stilling til at besvare spørgsmålene og fremsende svarene til en projektkoordinator. Bestyrelsen beklager, at det ikke er lykkedes at færdiggøre dette projekt i indeværende beretningsperioden, som planlagt.

Dette projekt er derfor ligeledes en opgave, som den kommende bestyrelse må finde nye udveje for at gennemføre.

4.8. Dansk Blindesamfunds Amatørteater.

I forbindelse med afviklingen af Dansk Blindesamfunds Amatørteater i begyndelsen af 2007, fik selskabet overleveret denne forenings formue og 81 DAT bånd med optagelser af teatrets forestillinger gennem årene.

2017 var således 10-året for teatrets opløsning. For at fastholde kendskabet til amatørteatret og dets betydning for blinde har selskabet i beretningsperioden gennemført en række tiltag. Blandt disse skal nævnes:

– 2 medlemsarrangementer med fokus på teatrets forestillinger, jf. omtalen af disse arrangementer nedenfor under pkt. 7.

– Der er indsamlet navne og kontaktoplysninger på 45 af teatrets tidligere medlemmer, der stadig lever. Disse oplysninger er blandt andet brugt til at invitere disse medlemmer til selskabets ovennævnte medlemsarrangementer.

– Der er afholdt et møde med fhv. formand Hans Erik Olsen, for at opdatere selskabets samling af amatørteatrets digitaliserede forestillinger. Selskabets arkiv omfatter for tiden 30 forestillinger. Ifølge en liste over optagne forestillinger på de 81 DAT bånd skulle disse indeholde optagelser af 49 forestillinger. Der tilbagestår derfor stadig et arbejde med at få et endeligt overblik over hvor mange af amatørteatrets forestillinger, der er bevaret i digital form. Bestyrelsen vil arbejde videre på at tilvejebringe en sådan afklaring.

– Henning Eriksen foreslog på bestyrelsens møde den 12. januar 2017, at der gennemføres en række interview af amatørteatrets tidligere medlemmer, som stadig lever, for at belyse amatørteatrets virksomhed og betydning. Det var blandt andet til dette formål bestyrelsen begyndte at indsamle oplysning om teatrets tidligere medlemmer. Dette projekt er desværre ind til videre sat i bero på grund af Henning Eriksens sygdom og død.

4.9. Registrering af blindes sports- og idrætsaktiviteter.

Bestyrelsen tiltrådte på sit møde den 8. juni 2017 et forslag fra Henning Eriksen om at påbegynde en registrering af artikler m.v. vedr. dette emne.

Det er tanken at oprette et særligt menupunkt på foreningens hjemmeside vedrørende Sport og idræt.

Som inspiration til dette arbejde indrykkede Henning Eriksen i Nyhedsbrev nr. 4 fra oktober 2017 en oversigtsartikel om emnet. Derudover har Leif Martinussen på bestyrelsens møde den 8. juni 2017 givet en omfattende orientering om det betydelige arkivmateriale, som han besidder om dette emne og som han er ved at systematisere.

4.10. Førerhundens historie i Danmark før 1949.

Gennem hele beretningsperioden har jeg arbejdet med at færdiggøre en fremstilling af dette emne. Det har jeg fået mulighed for takket være bevillinger fra selskabet, Dansk Blindesamfund og Landsorganisationen af Førerhundebrugere på tilsammen 15.000 kr. til dækning af sekretærbistand i forbindelse med studier på Rigsarkivet og på Det Kongelige Bibliotek.

Disse studier har ført til en betydelig udvidelse af projektet.

På grundlag af et budget på ca. 60.000 kr. for en eventuel udgivelse af en publikation på ca. 100 sider plus illustrationer har jeg fra DBS modtaget et tilsagn på foreløbig 30.000 kr. til publikationens udgivelse.

5. Informationsvirksomhed

5.1. Udsendte nyhedsbreve

Ifølge §3 i selskabets vedtægter udsendes der et nyhedsbrev, så ofte det er praktisk og økonomisk muligt, dog mindst 2 gange årligt.

I 2017 blev der udsendt 4 nyhedsbreve, medens der i skrivende stund kun er truffet beslutning om udsendelse af 2 nyhedsbreve i 2018, et forud for generalforsamlingen og et i april måned indeholdende blandt andet referatet af generalforsamlingen. Det bliver således op til bestyrelsen som vælges på generalforsamlingen, at beslutte det endelige antal nyhedsbreve for dette år. Alle nyhedsbreve udsendes i 4 medier efter medlemmernes ønske – almindelig tryk, indlæst på CD, som et elektronisk dokument, eller i punktskrift. DBs sekretariat bistår mod betaling med at producere de 3 førstnævnte versioner, medens Refsnæsskolens trykkeri fortsat forestår punktudgaven, hvilket bestyrelsen er meget taknemmelig for. På grund af nedbrud af punktprinteren på Synscenter Refsnæs blev punktudgaven af Nyhedsbrev nr. 4 i 2017 produceret på DBs hovedkontor efter gældende afregningstakst.

Bestyrelsen har i beretningsperioden kunnet glæde sig over at modtage en række bidrag til selskabets nyhedsbreve af høj kvalitet og relevans. Sådanne artikler bidrager til at gøre nyhedsbrevene interessante og til tider morsomme. Det vil vi gerne takke alle bidragydere for.

5.2. Hjemmesiden – www.blindehistorie.dk.

I bestyrelsen har vi som anført været meget glade for samarbejdet med selskabets mangeårige webmaster Haakon Fløe Jensen frem til august måned 2017, hvor alvorlig sygdom bragte hans bistand til ophør.

Det er endnu ikke lykkedes for bestyrelsen at finde en afløser trods efterlysning af kandidater til hvervet i medlemsbrev nr. 3 fra den 25. oktober 2017.

Jeg har med bistand af Bue Vester Andersen klaret de mest presserende opdateringer af hjemmesiden, efter at jeg har fået adgang til denne. Bue Vester Andersen har foreslået en modernisering af selskabets hjemmeside, jf. særskilt forslag herom.

Der er i beretningsperioden iværksat 2 nye tiltag på hjemmesiden:

For det første har bestyrelsen ladet udarbejde en omfattende litteraturoversigt, som er blevet revideret pr. juli 2017. Litteraturoversigtens 2 dele omfatter 25 sider. Bestyrelsen har i beretningsperioden desuden truffet beslutning om at supplere listen med en del 3 omfattende den litteraturoversigt, som det tidligere Blindehistoriske Museum har ladet udarbejde. Denne liste er på mere end 100 sider. Det har ikke været muligt at afsætte tid til klargøringen af dette omfattende supplement til selskabets egen litteraturoversigt inden generalforsamlingen, ligesom den planlagte opdatering af del 1 og 2 pr. januar 2018 er udskudt indtil videre.

Litteraturoversigten har resulteret i en række henvendelser fra mennesker, der er i færd med at belyse en problemstilling på blindeområdet. Det drejer sig om flere studerende og mennesker, som er ved at gennemføre et dokumentationsprojekt.

For det andet er de 17 anførte links på hjemmesiden forsynet med stikordsbeskrivelser til forklaring af deres blindehistoriske relevans.

Hjemmesidens menupunkt med optagelser af medlemsarrangementer er endnu ikke fuldt ud blevet opdateret.

5.3. Andre informationskanaler

Bestyrelsen har udsendt 4 medlemsbreve i alle 4 medier til medlemmerne. Derudover har vi også bestræbt os på at gøre selskabet synligt gennem artikler i næsten alle Medlemsblade.

Endelig skal det under dette punkt anføres, at bestyrelsen drøftede oprettelsen af en diskussionsliste på DBS server, i forbindelse med etableringen sidste år af en elektronisk postliste, jf. særskilt forslag herom.

6. Selskabets elektroniske arkiv.

Selskabets seneste beretning indeholdt en beskrivelse af opdateringen af det arkiv, jeg som formand fik overdraget på generalforsamlingen i 2016. Det har ikke i beretningsperioden været muligt at afse tid til en yderligere opdatering af arkivet, bortset fra enkelte emner som f.eks. Dansk Amatørteaters digitaliserede forestillinger.

7. Medlemsarrangementer.

Den 18. maj 2017 gennemførtes på initiativ af brødrene Hans Erik og Henrik Olsen et arrangement i salen på solterrasserne i Valby. Knap 40 deltog i arrangementet. Hans Erik fortalte og Henrik styrede lydanlægget på en aften, hvor deltagerne oplevede Dansk Blindesamfunds Amatørteaters kabaretforestillinger fra 1960-erne. Det var et særdeles vellykket arrangement, som kan genhøres på selskabets hjemmeside.

Den 23. november 2017 fulgtes op med yderligere et arrangement samme sted med 25 deltagere. Her fortalte selskabets fhv. kasserer Arne Krogh på en særdeles levende måde om Amatørteatrets historie og betydning. Dette oplæg blev efterfulgt af afspilning af teatrets opsætning fra 2000 af Gustav Wieds forestilling Skærmydsler.

Der var blandt de fremmødte stor tilfredshed med kombinationen med et oplæg efterfulgt af et af teatrets forestillinger. Dette arrangement vil også snart kunne genopleves på selskabets hjemmeside.

Bestyrelsen har derudover truffet beslutning om 2 medlemsarrangementer efter generalforsamlingen. For det første kommer museumsinspektør Jacob Kjærgaard fra Medicinsk Museion søndag den 18. februar 2017 og fortæller om Den Blindehistoriske Samling i lyset af det omfattende digitaliseringsprojekt. Mødet finder sted på Fuglsangscentret dagen efter generalforsamlingen. Dernæst planlægges et arrangement i maj måned med Hans Erik og Henrik Olsen, der kommer og fortæller om deres livshistorie gennem tale og lydoptagelser.

8. Økonomi

Kasserer Henning Backs har lagt et stort arbejde i at forvalte selskabets økonomiske forhold, i overensstemmelse med et af bestyrelsen vedtaget budget. Hertil kommer opgaverne med at passe medlemskartoteket og opgaven med at administrere medlemslisten.

En ændring af selskabets vedtægt på sidste års generalforsamling bemyndigede bestyrelsen til at investere 125.000 kr. i værdipapirer bestående af op til 30 % aktier og resten i realkreditobligationer. I juni måned 2017 blev det tilsyneladende sværere og sværere for Henning Backs at varetage opgaverne på grund af hans alvorlige sygdom, hvilket har betydet at en række beslutninger i bestyrelsen ikke er blevet gennemført. Først efter flere måneder og løbende telefonisk kontakt blev jeg klar over, at kræfterne var ved at slippe op og at der måtte findes en afløser for Henning Backs.

Jeg har i slutningen af december måned fået adgang til selskabets konto i Danske Bank. Alt er tilsyneladende i den skønneste orden. Jeg mener, at alle fakturaer nu er betalt inden årsskiftet. Indgivelsen af ansøgning om medlemstilskud fra DBS er ikke indgivet, et forhold, som jeg har forelagt for DBSs forretningsudvalg og som jeg vil søge klaret først i 2018. Den 29. december 2017 var saldoen på selskabets konto 154.557,46 kr. Det tilsvarende saldobeløb pr. 30. december 2016 var 167.038,35 kr. Der er således tale om en difference på 12.480,89 kr. Tager man det manglende medlemstilskud fra DBS i betragtning er der formentligt tale om et mindre overskud idet medlemstilskuddet for 2016 udgjorde 14.400 kr., hvortil kommer at selskabet har haft stigende medlemstilgang i 2017.

Det er mit håb, at det vil være muligt at få opstillet et regnskab for 2017, som kan forelægges for selskabets revisorer inden udsendelse med et medlemsbrev til alle medlemmer inden generalforsamlingen.

På bestyrelsens vegne Poul Lüneborg, formand.

Maj 2017: Blindehistorisk kabaretaften

Blindehistorisk Selskabs fhv. formand Hans Erik Olsen, med broderen Henrik ved lydpulten, afspiller lydoptagelser af sketches og viser fra Dansk Blindesamfunds Amatørteaters kabaretter fra 1963 til 1965. Hans Erik fortæller gennem lydoptagelserne om deres far Ove Olsen og om, hvad der rørte sig indenfor DBS for godt 50 år siden.

Afspil lydoptagelse del 1 af 2

Download lydoptagelse del 1 af 2

Afspil lydoptagelse del 2 af 2

Download lydoptagelse del 2 af 2

Årsberetning 2016 2017

Beretning 2016-2017 for Blindehistorisk Selskab

Denne beretning dækker perioden fra generalforsamlingen den 21. februar 2016 til generalforsamlingen den 18. februar 2017. I beretningsperioden har bestyrelsen haft følgende sammensætning:

Poul Lüneborg, formand

René Ruby, næstformand

Henning Backs, kasserer

Bendt Nygaard Jensen, redaktør

Hanne Kassandra Skipper, sekretær

Henning Eriksen, 1. suppleant

Leif Martinussen, 2. suppleant

Vedtægternes § 6 stk. 3 fastsætter, at der hvert år skal afholdes mindst 4 bestyrelsesmøder. Der er siden generalforsamlingen i 2016 afholdt 6 møder.

Konstitueringen, som fremgår af ovenstående blev besluttet på det første møde afholdt umiddelbart efter afslutningen af sidste års generalforsamling.

Alle medlemmer af bestyrelsen har med engagement bestræbt sig på at realisere opstillede mål for at sikre gennemførelsen af vedtagelserne på møderne. Begge suppleanter har deltaget i alle møder.

Bendt Nygaard Jensen har ikke haft mulighed for at deltage i de sidste 3 møder som følge af ansættelse pr. 1. september 2016 på Refsnæsskolen. Det var en glædelig begivenhed for Bendt, men det betød på den anden side, at han kun i begrænset omfang kunne varetage opgaverne som redaktør af selskabets nyhedsbreve og kontakten til webmaster Haakon Fløe Jensen. Bendt har siden sin ansættelse på Refsnæsskolen bidraget til arbejdet med skriftlige kommentarer til dagsordenen for hvert møde. Det er på denne baggrund, at Bendt har fundet det mest rigtigt at overlade hvervet som selskabets redaktør til en anden efter den kommende generalforsamling.

Derudover har Hanne Kassandra Skipper på grund af operation i højre hånd og familiemæssige forhold set sig nødsaget til at meddele forfald til mødet den 1. september og til fra begyndelsen af april måned at afstå fra at bestride skriftlige opgaver. Disse forhold har selvsagt lagt et vis arbejdspres på øvrige bestyrelsesmedlemmer.

Uagtet disse forhold er der grund til at glæde sig over de mange resultater som bestyrelsen har været i stand til at opnå i det sidste år. Disse resultater vil blive belyst i de følgende 8 afsnit af denne beretning.

1. Medlemsstatus

Ved udgangen af 2015 talte selskabet 102 medlemmer, heraf var 101 enkeltpersoner og dertil kom institutionen Brede gård.

Efter generalforsamlingen blev alle medlemmer som endnu ikke havde betalt kontingent kontaktet pr. brev og i en række tilfælde også pr. telefon. Denne gennemgang førte til, at der var 8 som ikke ønskede at forny deres medlemskab. Bestyrelsen har fra sit første møde lagt stor vægt på at forstærke kontakten til medlemmerne. Vi har i den forbindelse opfordret til, at alle gør en indsats for at skaffe nye medlemmer blandt Blinde og svagsynede, medlemmer af deres familie og andre med interesse for blindes historie.

Vi har tilstræbt at gøre selskabet synligt overfor medlemmer af Dansk Blindesamfund ved i hvert nummer af Medlemsbladet siden nr. 4/2016 at indrykke en artikel i rubrikken ”Meddelelser” om forskellige emner og aktiviteter.

I oktober måned udsendte bestyrelsen et brev til 30 institutioner, foreninger og virksomheder, indenfor det der populært benævnes Syns Danmark. Der er grund til at glæde sig over, at NOTA har indmeldt sig som følge af henvendelsen, medens Øjenklinikken på Kennedy Instituttet og institutionen Kommunikation og Hjælpemidler i Esbjerg begge har anført, at det ligger udenfor rammerne af deres virksomhed at indmelde sig i selskabet. Alle ubesvarede henvendelser vil blive fulgt op i det nye år.

Senest har bestyrelsen, på forslag af Hanne Skipper, ladet trykke en lille informationsfolder, som retter sig mod mennesker udenfor Dansk Blindesamfunds medlemskreds. Medlemsblad nr. 16/2016 indeholdt en artikel om, at samtlige enkeltpersoner som er medlem af selskabet omkring den 13. december ville få tilsendt et brev med 2 af disse informationsfoldere med en opfordring til at skaffe medlemmer blandt mennesker med interesse for vort arbejde. Vi har brug for økonomisk støtte fra så mange som muligt og hjælp til at informere om selskabets arbejde. Dertil kommer, at nogle af selskabets medlemmer fra tid til anden har behov for bistand fra frivillige til at gennemgå og registrere dokumenter og lignende med henblik på eventuel arkivering.

For at nå ud med information om selskabet til mennesker udenfor DBSs medlemskreds, har vi desuden rettet henvendelse til landsformand Thorkild Olesen for at forhøre os om, hvorvidt selskabets arbejde direkte eller indirekte kunne omtales i artikler i tidsskriftet Øjeblikket, hvilket tidligere har været accepteret.

I bestyrelsen håber vi på, at disse bestræbelser på længere sigt vil kunne bidrage til at konsolidere grundlaget for selskabets aktiviteter.

I løbet af 2016 har vi sagt farvel til 4 medlemmer som er afgået ved døden. Det samlede resultat af disse anstrengelser har betydet, at vi i skrivende stund tæller 108 medlemmer. Der er altså tale om en beskeden vækst på trods af 8 udmeldelser og 4 dødsfald. Denne udvikling i medlemstallet blev blandt andet beskrevet i en artikel i Medlemsblad nr. 14/2016.

2. Den første medlemsliste

På generalforsamlingen i 2016 besluttedes det, at den nyvalgte bestyrelse skulle oprette en medlemsliste til udsendelse til alle medlemmer. Tanken om en sådan blev første gang drøftet på generalforsamlingen i 1999. Selv om forslaget har været taget op ved flere efterfølgende lejligheder, er der aldrig tidligere kommet noget ud af disse anstrengelser. Bestyrelsen udsendte derfor den 9. april 2016 medlemsbrev nr. 1 til samtlige registrerede enkeltpersoner. Heri blev det enkelte medlem anmodet om at tage stilling til om vedkommende ønskede at blive optaget på den kommende liste. Det blev i brevet understreget, at medlemslisten skulle betragtes som en intern liste, som ikke ville blive lagt på selskabets hjemmeside. Listen skal alene tjene til at øge kendskabet medlemmerne imellem og inspirere til at gøre en aktiv indsats til fremme af selskabets arbejde. I bestyrelsen var vi glædeligt overrasket over, at et helt overvejende antal af medlemmerne – nemlig 96 ud af 101 – ønskede at blive optaget på listen.

Medlemsblad nr. 8/2016 indeholdt på denne baggrund en artikel om, at selskabet havde skrevet historie med udsendelsen af det andet medlemsbrev dateret den 16. juli 2016 vedlagt et eksemplar af medlemslisten i et af de 4 medier efter det enkelte medlems ønske.

Bestyrelsen foreslår en evaluering af forslaget på den kommende generalforsamling forud for udsendelsen af en ajourført medlemsliste i foråret 2017.

Der opstod desværre nogle få fejl i forbindelse med udsendelsen af medlemslisten. De berørte medlemmer har fået en undskyldning for den mangelfulde ajourføring af vore udsendelseslister. Bestyrelsen har gennem oprettelsen af en elektronisk udsendelsesliste under DBS søgt at forebygge gentagelser af sådanne fejl.

3. Arbejdsgruppen mellem selskabet og DBs Fritids- og Kulturpolitiske udvalg

En anden opgave, som generalforsamlingen i 2016 bad bestyrelsen om at tage fat på, var ønsket om at retablere samarbejdet med Dansk Blindesamfund gennem arbejdsgruppen med repræsentation fra selskabet og fra DBs Fritids- og Kulturpolitiske udvalg.

Bestyrelsen bad om at få udarbejdet et kommissorium for det fremtidige arbejde i gruppen og udpegede på sit andet møde Poul Lüneborg og Henning Eriksen som selskabets repræsentanter i gruppen.

Der er i løbet af 2016 afholdt 2 møder i gruppen dertil kommer, at denne har afholdt et møde med Post-, Tele- og Kommunikationsmuseet, som er flyttet til det gamle Østerbro Posthus og taget navnet Enigma.

Arbejdet i gruppen har koncentreret sig om, hvad der skal ske med samlingen af dokumenter og genstande fra den blindehistoriske samling fra Instituttet, som i 2011 blev overført til Medicinsk Museion under Københavns Universitet og anskuelsessamlingen ved Refsnæsskolen. Der er grund til at glæde sig over, at DBS har skaffet 1.3 mio. kr. til digitalisering af den blindehistoriske samling og at det nu ser ud til, at anskuelsessamlingen på Refsnæsskolen er ved at blive registreret gennem en lokal indsats. Der er imidlertid endnu ikke truffet beslutning om en varig sikring af Refsnæsskolens anskuelsessamling.

Ud over gensidig orientering om igangværende aktiviteter, har gruppen på opfordring af Medicinsk Museion overvejet, hvorledes den blindehistoriske samling kunne suppleres. Her har vi fra selskabet peget på projektet vedrørende registrering af blindehistoriske effekter, som blev iværksat i 2015 og som vi i det seneste år har omtalt i nyhedsbrevene nr. 2 og 3 fra 2016 og i en artikel i Medlemsblad nr. 8/2016. Registreringsindberetninger til Leif Martinussen har ikke været overvældende, hvorfor alle medlemmer opfordres til at overveje en indsats til fremme af dette projekt.

Derudover har arbejdsgruppen, inspireret af Medicinsk Museion, opfordret selskabet til at gennemføre en interviewundersøgelse til belysning af blindes levevilkår i 1970-erne.

Henning Eriksen og Leif Martinussen har forberedt et sådant projekt til behandling i bestyrelsen. Deres oplæg har resulteret i, at 5 af selskabets aktive medlemmer – Thorben Koed Thomsen, Jørgen Eckmann, Hans Erik Olsen, Henrik Olsen samt Henning Eriksen selv har indvilget i at indgå i en projektgruppe, som skal gennemføre projektet, som omfatter 25 interview og som afsluttes med en rapport. Selskabet forventer at kunne finansiere projektet af egne midler. Gruppen blev nedsat i begyndelsen af december 2016 og den endelige projektrapport kan forhåbentlig foreligge i slutningen af 2. kvartal i 2017. I bestyrelsen er vi meget tilfredse med, at det er lykkedes at få igangsat dette projekt, som forhåbentlig vil kunne demonstrere, at et væsentlig blindehistorisk problem kan belyses for beskedne udgifter ved at inddrage nogle af selskabets erfarne medlemmer i opgaveløsningen.

Afslutningsvis er der grund til at nævne, at arbejdsgruppen er enedes om at fremsende 3 anbefalinger til ledelsen i DBS. Det drejer sig om følgende:

– Forretningsudvalget opfordres til at tage initiativ til at fortsætte indleveringen af foreningens arkivalier til Rigsarkivet.

– Forretningsudvalget opfordres til at tage initiativ til digitalisering af medlemsbladet fra 1923 til 1999 og til tidsskriftet Blindesagen for årene 1972 til 2000.

– Forretningsudvalget opfordres til at søge etableret en praksis, hvorefter der altid tages initiativ til, at væsentlige begivenheder indenfor foreningen sikres for eftertiden og for medlemmerne gennem produktion af en lydoptagelse af disse.

Landsformand Thorkild Olesen har tilkendegivet, at man ser positivt på alle 3 henstillinger og vil søge disse realiseret i den nærmeste fremtid.

4. Selskabets egne projekter i det forløbne år

4.1. Blindes Arbejdes arkiv

Bestyrelsen besluttede på sit første møde at søge gennemført en indlevering til Rigsarkivet af arkiverne for Blindes arbejde fra virksomhedens oprettelse 1. april 1929 og for de efterfølgende omkring 80 år. Både Rigsarkivet, DBS og direktør Kristin Espedal fra Blindes Arbejde har alle givet deres positive støtte til forslaget. Rigsarkivet er allerede i besiddelse af arkiverne fra Blindes arbejdes fhv. butik og værksted i Ålborg og en smule andre arkivalier fra virksomheden.

Blindes Støttefond er blevet ansøgt om 20.000 kr. til projektets realisering. Fonden besluttede på sit møde den 6. december 2016 at godkende ansøgningen, hvorved projektet med René Ruby som ankermand er planlagt til at skulle gennemføres i løbet af februar måned 2017.

Behandlingen af ansøgningen i bestyrelsen for Blindes Støttefond, resulterede endvidere i en beslutning om at lade undersøge, om ikke også fondens egne arkiver skulle indleveres til Rigsarkivet. Disse arkiver er af den allerstørste blindehistoriske interesse, idet en meget væsentlig bestanddel af fondens grundlag stammer fra Foreningen til Fremme af Blindes Selvvirksomhed, som blev stiftet i januar 1862.

4.2. Henning Eriksens Museumsdagbog

Henning Eriksen var ansat som frivillig medarbejder ved den blindehistoriske samling på Blindeinstituttet i årene 2001 til 2011, hvor samlingen blev overdraget til Medicinsk Museion. I gennem hele denne periode skrev han dagbog. Efter en kritisk gennemgang af manuskriptet og efter, at det var blevet forsynet med et noteapparat, fremlagde han manuskriptet for bestyrelsen med henblik på stillingtagen til, om det kunne anses for at have mere almén interesse.

I bestyrelsen var der enighed om, at manuskriptet burde offentliggøres, idet det fandtes at være af blindehistorisk værdi. Hertil kom, at manuskriptet ud over at være en personlig dagbog, tillige var en beskrivelse af museets sidste 10 leveår. Endelig rummer manuskriptet en beskrivelse af mange genstande og publikationer, hvortil kommer, at det kan betragtes som en nøgle til mange af de udgivelser som Henning Eriksen har skrevet.

Bestyrelsen bad på denne baggrund 3 eksterne personer med kendskab til området om at vurdere manuskriptet. 2 af disse – professor Birgit Kirkebæk og fhv informationschef på NOTA Kirsten Broager – har afgivet meget positive vurderinger, hvori de peger på, at manuskriptet bør indleveres til Rigsarkivet og underkastes en redaktionel bearbejdning, hvis det skal offentliggøres.

Bestyrelsen er på baggrund heraf indstillet på at søge gennemført en udgivelse af manuskriptet, såfremt der udefra kan skaffes de fornødne midler hertil. Det søges for tiden afklaret, hvem der i givet fald ville kunne påtage sig opgaven som redaktør af manuskriptet.

René Ruby har påtaget sig at drage omsorg for indlevering af manuskriptet og de 2 vurderinger til Rigsarkivet.

4.3. Dansk Blindesamfunds 52 interview med blinde fra begyndelsen af 1990-erne

DBSs fhv. formand Svend Jensen, der var med til, den 21. februar 1986, at stifte Historisk Selskab for Handicap og Samfund, nu Handicaphistorien, tog i begyndelsen af 1990-erne initiativ til at lade foreningens informatører interviewe 52 medlemmer, der var blevet myndige omkring 1945, for at dokumentere udviklingen i blindes levevilkår efter 2. Verdenskrig. Initiativet var inspireret af en henstilling fra Nationalmuseets afdeling, vedrørende etnologiske undersøgelser til Handicaphistorisk Selskab, om at indsamle sådanne levnedsbeskrivelser. Materialet blev i begyndelsen af januar 1994 overdraget til Nationalmuseet og til Blindehistorisk Museum i anledning af Det Europæiske Ældreår, som EF i 1993 havde proklameret.

Bestyrelsen har på flere møder drøftet, hvorledes disse interview kan inddrages i en beskrivelse af udviklingen af blindes levevilkår. Til brug for disse drøftelser har René Ruby udarbejdet et par oplæg. Bestyrelsen har opfordret ham til at udarbejdet en beskrivelse af et omfattende projekt, til beskrivelse af udviklingen af blindes levevilkår, fra etableringen af Det Kongelige Blindeinstitut i 1858 og frem til i dag, baseret på breve i Rigsarkivet fra instituttets elever, de 52 ovennævnte interview og en række senere interviewprojekter. Et sådant projekt vil naturligvis forudsætte en betydelig finansiering gennem bevillinger fra fonde samt medvirken fra både DBS og Medicinsk Museion.

Bestyrelsen finder, at disse 52 interview repræsenterer en så væsentlig blindehistorisk værdi, at de bør anvendes konstruktivt til glæde for eftertiden. Derfor vil der blive arbejdet videre med disse projektovervejelser.

Størstedelen af disse interview findes i et digitaliseret format i selskabets elektroniske arkiv.

4.4. Projekt registrering af blindehistoriske effekter

Dette projekt blev startet af den tidligere bestyrelse i 2015. Projektet er omtalt ovenfor under pkt. 3 sammen med selskabets nye interviewprojekt ang. Blindes levevilkår i 1970-erne.

4.5. Hjemmesiden www.lauridslauridsen.dk

Selskabet har, lige siden afholdelsen af Den Internationale Blindehistoriske Konference i oktober 1996, med rette viet betydelig opmærksomhed overfor den blinde komponist Laurids Lauridsen. Gennem forår- og sommermånederne i 2016 har jeg, som formand for selskabet, været engageret i at skaffe baggrundsviden til hjemmesiden som familien til Laurids Lauridsen har taget initiativ til at etablere, for at fastholde kendskabet til hans liv og musik. Dette arbejde har jeg beskrevet i en artikel i Nyhedsbrev nr. 3/2016 og i en artikel i Medlemsblad nr. 11/2016. Hjemmesiden blev tilgængelig for offentligheden i begyndelsen af juni 2016. Bestyrelsen har kunnet glæde sig over, at artiklen om Laurids Lauridsen er blevet offentliggjort i en tilpasset og illustreret version i decemberudgaven af Organistbladet fra 2016. Det må jo siges at være den bedst tænkelige promovering af vort arbejde og ikke mindst af den nye hjemmeside.

4.6. Dansk Blindesamfunds Amatørteater og Tage Poulsen

I forbindelse med afviklingen af Dansk Blindesamfunds Amatørteater i begyndelsen af 2007, fik selskabet overleveret denne forenings formue på 26.984 kr. og 81 DAT bånd med optagelser af teatrets forestillinger gennem årene. 21 af teatrets forestillinger findes i digitaliseret form i selskabets elektroniske arkiv.

På tilsvarende måde fik selskabet, efter Tage Poulsens død den 29. marts 2003, overleveret 139 lydoptagelser. En del af disse er blevet digitaliseret og findes i selskabets elektroniske arkiv.

Bestyrelsen har i løbet af beretningsperioden forsøgt at skaffe sig et overblik over, hvad der er blevet af disse 2 donerede båndsamlinger. Det har vi gjort ud fra en betragtning om, at selskabet skylder giverne af disse en redegørelse om båndenes skæbne. Nogle bånd har været af høj kvalitet og har let kunne ladet sig digitalisere, medens andre er ødelagt af ælde eller af så ringe kvalitet, at de ikke er egnet til digitalisering.

Bestyrelsen vil arbejde videre sammen med blandt andet fhv. formand Hans Erik Olsen om at udarbejde redegørelser om digitaliseringen af de donerede bånd.

Hans Erik Olsen oplyser, at hans arbejde med disse båndsamlinger har stået lidt i skyggen af hans arbejde med en betydelig båndsamling efter afdøde Hans Peter Christiansen. Denne båndsamling har han efter aftale med DBS påtaget sig at digitalisere. Ved årets udgang fortæller han, at digitaliseringen af samlingens 1200 spolebånd er blevet til 1449 lydfiler og at han i 2017 agter at fortsætte digitaliseringen af samlingens kassettebånd og DAT bånd. Der er blandt de 1449 lydfiler en række optagelser af blindehistorisk interesse.

4.7. Diverse artikelprojekter

Henning Eriksen har færdiggjort 2 artikler i beretningsperioden. I nyhedsbrev nr. 3/2016 kunne man læse en artikel baseret på en samtale med Kai Østergaard om historien bag KLO – Kultur, Litteratur Orientering. I Nyhedsbrev nr. 1/2017 har han indrykket en portrætsamtale med Hans Erik Olsen om hans arbejde som selskabets formand gennem 9 år.

2 af selskabets medlemmer Signe Lynglund og Luise Lind har begge fremsendt baggrundsmateriale om deres morbror Ricard Thorlev fra Langeland. De har begge bidraget med artikler til nyhedsbrevene fra maj og september i i 2012 om udbredelsen af øjensygdommen Retinitis Pigmentosa i deres familie og om deres morbrors brug af en spolebåndoptager. Jeg har som formand for selskabet taget udfordringen bag deres henvendelser op og har kunnet konstatere, at der på lokalmuseet i Rudkøbing findes en del materiale om Richard Thorlev, der drømte om at blive forfatter. Dette materiale vil formentlig resultere i en artikel i et senere nyhedsbrev.

Derudover har jeg arbejdet med tanken om en beskrivelse af førerhundens historie i Danmark før 1949. Selskabet, Dansk Blindesamfund og Landsorganisationen af Førerhundebrugere har hver bevilget 5000 kr. til dækning af sekretærbistand i forbindelse med forstudier på Rigsarkivet og på Det Kongelige Bibliotek til en sådan fortælling. I forbindelse med forberedelsen af dette projekt er der grund til at antage, at organist Frantz Wilhelm Rosenqvist fra Esbjerg er en af de hjemlige førerhundepionerer. Hans betydning for blindesagen fra hans ansættelse i 1904 ved Vor Frelser Kirke i Esbjerg og til hans død i 1954 vil formentlig også resultere i en artikel i et kommende nyhedsbrev.

Disse artikelprojekter medtages i beretningen, da de har lagt beslag på en del opmærksomhed i beretningsåret. Hertil kommer, at bestyrelsen har bevilget 5.000 kr. i tilknytning til en af dem.

5. Informationsvirksomhed

5.1. Udsendte nyhedsbreve

Ifølge §3 i selskabets vedtægter udsendes der et nyhedsbrev, så ofte det er praktisk og økonomisk muligt, dog mindst 2 gange årligt.

I 2016 blev der udsendt 3 nyhedsbreve, medens der i skrivende stund kun er truffet beslutning om udsendelse af 1 nyhedsbrev i 2017 forud for generalforsamlingen. Det bliver således op til bestyrelsen som vælges på generalforsamlingen, at beslutte det endelige antal nyhedsbreve for dette år. Alle nyhedsbreve udsendes i 4 medier efter medlemmernes ønske – almindelig tryk, indlæst på CD, som et elektronisk dokument, eller i punktskrift. DBSs sekretariat bistår mod et mindre gebyr med at producere de 3 førstnævnte versioner, medens Refsnæsskolens trykkeri fortsat forestår punktudgaven, hvilket bestyrelsen er meget taknemmelig for.

5.2. Hjemmesiden – www.blindehistorie.dk

Selskabet oprettede i 2004 en hjemmeside underr Dansk Blindesamfund. Den nuværende selvstændige hjemmeside blev oprettet i slutningen af 2011. Den har fra begyndelsen haft Haakon Fløe Jensen som webmarster. I bestyrelsen har vi været meget glade for, at Haakon har indvilget i at fortsætte på posten.

Alle Nyhedsbreve ligger nu på hjemmesiden takket være Hans Erik Olsens indsats med at overskrive de gamle numre fra punktskrift.

Referaterne af generalforsamlingerne findes nu også alle på hjemmesiden bortset fra referatet af det stiftende møde den 18. november 1994. Dette referat har tidligere forgæves været eftersøgt, senest har bestyrelsen gentaget efterlysningen i en artikel i Medlemsblad 5/2016.

Endelig har bestyrelsen taget initiativ til at udfærdige en formel årsberetning til hjemmesiden for hvert af selskabets første 6 leveår for at markere nogle vigtige data. Beretningerne for disse år blev alene givet mundtligt på de årlige generalforsamlinger.

Derudover har bestyrelsen besluttet, at der skal udarbejdes retningslinjer for at optage dokumenter, lydoptagelser og billeder af blindehistorisk interesse på hjemmesiden.

Der er i beretningsåret taget initiativ til at opstille retningslinjer for udarbejdelse af en blindehistorisk litteraturliste. Udgangspunktet for indholdet af en sådan er listen over blindehistoriske dokumenter, som den tidligere bestyrelse udarbejdede i 2011 i forbindelse med DBSs 100 års jubilæum. Der skal tillige opstilles nogle betingelser for optagelse af dokumenter i deres helhed, idet et stort antal af de dokumenter som vil blive optaget på litteraturlisten findes på andre hjemmesider. Bestyrelsen forventer i løbet af 1. kvartal af 2017 at kunne præsentere den første version af en opdateret litteraturliste på hjemmesiden. Først når arbejdet med de blindehistoriske dokumenter er afsluttet er det tanken at tage fat på lydoptagelser og billeder.

5.3. Andre informationskanaler

Bestyrelsen har som omtalt under pkt. 2 udsendt 3 medlemsbreve i alle 4 medier til medlemmerne. Derudover har vi også som anført ovenfor under pkt. 1 bestræbt os på at gøre selskabet synligt gennem artikler i alle Medlemsblade, bortset fra Medlemsblad 9/2016. Indholdet af disse artikler er omtalt i beretningens øvrige afsnit, bortset fra 3 artikler der vedrører blindehistoriske begivenheder.

Endelig skal det under dette punkt anføres, at bestyrelsen drøftede oprettelsen af en diskussionsliste på DBS server, i forbindelse med etableringen af en elektronisk postliste.

Et lignende forslag har tidligere været til behandling, men blev afvist under henvisning til, at kun 70 % af medlemmerne modtager elektronisk post. Derfor ønsker bestyrelsen, at deltagerne på den kommende generalforsamling drøfter en eventuel oprettelse af en sådan liste.

6. Selskabets elektroniske arkiv

Den tidligere bestyrelse overdrog et meget fint elektronisk arkiv med dokumenter vedrørende selskabets drift og med en mængde digitaliserede lydoptagelser.

Der er i beretningsperioden udarbejdet en arkivnøgle til arkivet, hvortil kommer, at dette er opdateret på alle fronter og udvidet med en del nye hovedmapper. Som eksempler på arkivets omfang kan det nævnes, at det nu omfatter 75 bestyrelsesmødereferater (samlingen er dog stadig ikke komplet), 15 mapper angående selskabets egne projekter gennem årene og 11 mapper til belysning af medlemsarrangementer.

7. Medlemsarrangement i Aarhus

På selskabets fødselsdag den 18,. november 2016 gennemførtes et vellykket medlemsarrangement i Aarhus med besøg og frokost i DBS Østjyllands lokaler, i Blindes Arbejdes butik med arbejdende værksteder og i ”Blind mands lejlighed” i Den Gamle By, jf. omtalen af arrangementet og Henning Eriksens gamle Nørrebrolejlighed i nyhedsbrev 1/2017 Der deltog 9 medlemmer i arrangementet, fra bestyrelsen deltog formanden, kassereren og dagens hovedperson Henning Eriksen.

8. Økonomi

Indtægterne har bestået af kontingentindtægter, et tilskud fra DBS, tilbagebetaling af et tidligere bevilget støttebeløb på 5.000 kr. samt en projektbevilling på 20.000 kr. i alt 55.300,00 kr.

Kassereren har på grundlag, af et af bestyrelsen vedtaget budget, med stor sikkerhed administreret indtægter og udgifter i årets løb. De samlede udgifter er opgjort til 44.607,57 kr.

Henning Backs har lagt et stort arbejde i at bringe selskabets økonomiske forvaltning i overensstemmelse med de skrappe retningslinjer, som er blevet gennemført efter finanskrisen i 2008, jf. omtalen heraf i min formandshilsen i nyhedsbrev 3/2016. Hertil kommer opgaverne med at passe medlemskartoteket og den nye opgave med at opbygge administrationen af selskabets medlemsliste.

Som det kan ses af regnskabstallene for 2016, kan selskabet notere et overskud på 10.692,43 kr. Dette skyldes først og fremmest den nævnte projektbevilling, som forventes forbrugt i begyndelsen af 2017.

Blandt udgiftsposterne skal 3 anføres. Fra tiden forud for generalforsamlingen den 21. februar 2016 var der afholdt 4.393,00 kr. i forbindelse med bestyrelsesmøder og 6.968,50 kr. til dækning af rejseudgifter i forbindelse med møder, disse 2 udgiftsposter har den nuværende bestyrelse ikke haft indflydelse på. Derimod har bestyrelsen afholdt udgifterne til medlemsaktionerne , som er beskrevet under pkt. 1. Denne sidste udgift betragter bestyrelsen som en investering til sikring af fremtiden, de beløb sig til 8.428,59 kr.

I forbindelse med vedtagelsen af et budget for selskabet, drøftede bestyrelsen mulighederne for at skaffe yderligere indtægter. Konklusionen blev at yderligere indtægter kun kunne skaffes gennem hvervning af nye medlemmer, gennem fondsstøtte til konkrete projekter og gennem en bedre forrentning af den del af den likvide kapital, som henstår til sikkerhed for selskabets drift. På denne baggrund besluttedes det at investere 125.000 kr. i realkreditobligationer. Det viste sig imidlertid, at de skærpede regler for foreninger efter finanskrisen i 2008 afskar bestyrelsen fra at gennemføre denne beslutning. Der stilles nu krav om, at det fremgår af en forenings vedtægter, at bestyrelsen er bemyndiget til at forestå sådanne investeringer, derfor forslaget om en ændring af selskabets vedtægter.

På bestyrelsens vegne Poul Lüneborg, formand.

Februar 2017: Foredrag med Lars Bang Andersen om Johannes Wahl

Lars Bang Andersen holdt i forbindelse med generalforsamlingen 2017 i Blindehistorisk Selskab et foredrag den 18. februar 2017 om den blinde sanger Johannes Wahl og præsenterede en række af hans indspilninger.

Afspil lydoptagelse del 1 af 2

Download lydoptagelse del 1 af 2

Afspil lydoptagelse del 2 af 2

Download lydoptagelse del 2 af 2

November 2016: Besøg i Aarhus

En gruppe medlemmer besøgte på Selskabets fødselsdag den 18. november 2016 Aarhus.
Arrangementet omfattede besøg hos DBS Østjylland i huset Sønder Allé 10, Børster og Væv, Blindes Arbejdes butik i Aarhus og Blind Mands lejlighed i den gamle by.

Afspil lydoptagelse: Historien om Sønder Allé 10

Download lydoptagelse

Afspil lydoptagelse: Besøg hos børster og væv

Download lydoptagelse

Afspil lydoptagelse: En blind mands lejlighed, Den Gamle By

Download lydoptagelse

Årsberetning 2015 2016

Årsberetning 2015-2016.

1. Indledning.

Nærværende årsberetning fra bestyrelsen i Blindehistorisk Selskab omhandler aktiviteterne og initiativer i perioden fra den ordinære generalforsamling den 22. februar 2015 og frem til afholdelse af bestyrelsesmødet 12. januar 2016. Supplerende oplysninger og kommentarer vil blive givet mundtligt under behandlingen af beretningen på generalforsamlingen 21. februar 2016.

2. Medlemsoplysninger.

Medlemstallet er pr. 31. december 2015 opgjort til 102.

Det betyder i forhold til sidste år at vi har mistet nogle medlemmer.

Det er altid kedeligt at miste medlemmer, men glædeligt at vi er en af de største foreninger i Dansk Blindesamfund.

Fra bestyrelsen skal der lyde en opfordring til, at vi alle gør en indsats for at få flere nye medlemmer.

Vi har flere gange i året, der er gået, fortalt om foreningen med indlæg i Dansk Blindesamfunds Medlemsblad og i selskabets nyhedsbreve.

Selskabet kan også med glæde notere, at et par af vore seende venner har meldt sig ind og jo flere vi er, jo bedre, for mere omtale giver som regel resultat.

Der må også i vores medlemskreds være mange af medlemmerne, der har en vennekreds, som kunne være interesseret i at støtte op om foreningen, for vi synes da selv, at det er spændende aktiviteter, vi får stablet på benene.

Vi synes det er rart at være med til at formidle Blindes historie, og det er vigtigt at kende Dansk Blindesamfunds historie.

Kredsbestyrelserne og konsulenterne bør fortælle nye og gamle medlemmer om Blindehistorisk Selskab.

3. Nøgletal om økonomien.

Indtægter: 46.609,00.

Udgifter: 65.036,00.

Årets underskud: 18.427,00.

Egenkapital pr. 1. januar 2015: 170.928,07.

Egenkapital pr. 31. december 2015: 152.501,07.

Kasserer Arne Krogh vil under punktet fremlæggelse af det reviderede regnskab mundtligt gennemgå regnskabstallene.

4. Generalforsamlingen 2015.

Generalforsamlingen fandt sted søndag, den 22. februar 2015 på Fuglsangcentret i Fredericia. Der var fremmødt 31 stemmeberettigede medlemmer. Et fremmøde på næsten 33 procent må siges at være flot.

Husk! Det er på generalforsamlingen at du kan gøre din indflydelse gældende med synspunkter og idéer.

Generalforsamlingen valgte sidste år følgende til selskabets bestyrelse for to år:

Kasserer Arne Krogh.

Næstformand Inge Gibskov.

1. suppleant: Leif Martimussen.

2. suppleant: Andreas Møller Petersen.

Revisorer, Henrik Olsen og Thorben Koed Thomsen.

Revisorsuppleant, Ove Gibskov.

5 Bestyrelsens arbejde og samarbejde

Efter valget på selskabets ordinære generalforsamling den 22. februar 2015 konstituerede bestyrelsen sig således:

Formand: Hans Erik Olsen.

Næstformand: Inge Gibskov.

Kasserer: Arne Krogh.

redaktør af nyhedsbrevet: Karsten Ahrens.

Sekretær: Svend Thougaard.

1. suppleant: Leif Martinussen.

2. suppleant: Andreas Møller Petersen.

Bestyrelsen har i det forløbne år afholdt 7 møder.

Alle har vist stort engagement i arbejdet. Møderne har foregået i en hyggelig atmosfære.

Alle i bestyrelsen korresponderer via E-mail, så på den måde er mange beslutninger blevet truffet, uden at skulle vente på at komme på dagsordenen til næste møde, som måske først kunne afholdes om flere måneder.

Afvikling af mødernes dagsorden har været konstruktiv og har været optaget af de aktiviteter, som Blindehistorisk Selskab har igangsat og afviklet. Der henvises til uddybende bemærkninger under punkt 7.

6. Nyhedsbrevet.

Selskabets nyhedsbrev er i 2015 udkommet 3 gange. Bestyrelsen vil sige jer medlemmer tak for de indsendte bidrag. Uden disse kunne vi ikke udgive vore nyhedsbreve.

Rita Cecilie Varmby har i to nyhedsbreve fortalt om det, at være blindfødt.

Det har nu resulteret i, at hun har udgivet bogen Tanker om blindhed. Den kan læses på hjemmesiden.

I Blindehistorisk Selskab følger vi stadigvæk det princip, at udgivelsen skal udkomme samtidig på medierne: Sort, punkt, cd og E-post. Dette har selskabet til fulde kunnet leve op til.

Synscenter Refsnæs har igen i år både trykt og udsendt nyhedsbrevene i punktskrift. Der skal lyde en varm tak til Synscentret.

Da vi i bestyrelsen siden selskabets start har været klar over hvilket arbejde Synscenter Refsnæs har lagt i produktionen af nyhedsbrevet i punkt, har vi gennem de sidste par år gennem nyhedsbrevet og indlæg i Dansk Blindesamfunds medlemsblade, opfordret vores medlemmer til at benytte sig af muligheden for af modtage det via E-post.

Den mulighed er der mange, der benytter sig af. Det er dejligt for det sparer os for en masse porto og papir.

De øvrige produktioner i almindelig skrift og på lyd, har selskabet selv stået for.

7. Aktiviteter og initiativer

A: Blindehistorisk hjemmeside

Bestyrelsen har på alle møder drøftet vores hjemmeside.

Hjemmesiden www.Blindehistorie.dk er opdateret og vedligeholdt af Webmaster Haakon Fløe Jensen. En stor tak for et fantastisk fint stykke arbejde.

Siden fungerer med både Jaws og Zoomtext. Tak til Dansk Blindesamfund forretningsudvalget for at vi må bruge deres logo på velkomstsiden.

På hjemmesiden er der blindehistoriske lydoptagelser. Selskabets nyhedsbreve, årsberetninger og generalforsamlingsreferater. Arrangementsoversigt, samt links til Dansk Blindesamfund, Synscenter Refsnæs, Blindeinstituttet med flere.

Der vil løbende komme mere på hjemmesiden. Du vil kunne læse mere i Nyhedsbrevet og i Dansk Blindesamfunds medlemsblad.

Det er bestyrelsen, der har ansvaret for, hvad der kommer op på hjemmesiden. Der ligger ikke personfølsomme oplysninger på Blindehistorie.dk.

B: Foredrag ved Poul Lüneborg.

Årets generalforsamlingsarrangement var et foredrag på godt to timer ved Poul Lüneborg.

Han har gennem længere tid indsamlet oplysninger om Århus-Randers-Viborg-kredsen. Han fortalte om de betydningsfulde ildsjæle i denne kreds.

Først i december modtog vi i bestyrelsen så bogen Blinde pionerer. Det er et skrift på 284 sider, som er humoristisk og velskrevet.

I kan læse mere om denne bogudgivelse i det kommende nyhedsbrev.

Her har Ove Gibskov lovet at anmelde bogen.

C: Digitalisering af båndsamling.

I februar 2014 døde en af selskabets medlemmer og min nære ven gennem 37 år, Hans Peter Christiansen. Han var siden midten af 1950’erne en flittig og dygtig båndamatør, der lå inde med ca. 3.000 lydbånd.

Han testamenterede det hele til Dansk Blindesamfund, og med Forretningsudvalgets accept, blev jeg Dansk Blindesamfunds repræsentant og fik disse mange bånd med hjem. Der skal lyde en stor tak til Forretningsudvalget for et fantastisk godt samarbejde.

Hele denne båndsamling, der indeholder 1.200 spolebånd, ca. 1.000 kassettebånd, og nogenlunde det samme antal datbånd, fyldte godt 60 kasser.

Der er rigtig mange blindehistoriske optagelser i denne samling.

I skrivende stund er der nu digitaliseret næsten 800 optagelser.

Denne båndsamling er blevet mig pålagt at digitalisere, og selskabet har i årets løb måtte få renoveret to Revox spolebåndoptagere, som udgjorde en pris på 10.000 kroner.

Jeg har ikke skrevet disse linier om digitaliseringsarbejdet for at fremhæve mig selv. Det er blot for at fortælle jer, at vi ikke ligger på den lade side i bestyrelsen.

D: Dansk Blindesamfunds magasin Øjeblikket.

På det skriftlige felt sker der også noget.

Dansk Blindesamfund udgiver to gange årligt magasinet Øjeblikket,der henvender sig til foreningens bidragsydere. Her kan de læse om, hvad deres økonomiske støtte gør for medlemmer af Dansk Blindesamfund.

Vi er fra Blindehistorisk Selskab blevet bidragydere til denne publikation med små anekdoter fra blindehistorien.

E: De blindehistoriske samlinger

I august 2009 blev spørgsmålet om ejerforholdet af de blindehistoriske samlinger så afklaret. Disse blev formelt overdraget Medicinsk Museion, hvorved bevarelsen af samlingerne er sikret.

Der bliver på nuværende tidspunkt ikke tale om at de godt 5.000 effekter udstilles.

På Synscenter Refsnæs har der i flere år stået 170 flyttekasser med museale genstande, men er i sommeren 2013 blevet sat op i den gamle forstanderbolig, og et skøn viser, at samlingen indeholder mellem 5.000 og 6.000 effekter.

F: Registrant af blindehistoriske effekter.

På generalforsamlingen den 22. februar 2015 orienterede Leif Martinussen om selskabets registrant af effekter.

Bestyrelsen har med Leif Martinussen i spidsen orienteret om dette tiltag i både Dansk Blindesamfunds medlemsblad og selskabets nyhedsbrev.

Medlemmer af selskabet og pårørende til blinde/svagsynede kan henvende sig til Leif.

Han forestår registreringen, men på nuværende tidspunkt har der ikke været nogle henvendelser.

Vi vil i hvert nyhedsbrev og med jævne mellemrum i Dansk Blindesamfunds medlemsblad gøre opmærksom på denne registrant.

G: Samarbejde med Fritids- og Kulturpolitisk udvalg i Dansk Blindesamfund.

På sidste generalforsamling blev der nedsat et samarbejdsudvalg mellem Blindehistorisk Selskab og udvalget for Kultur og Fritid.

Fra selskabets bestyrelse blev Hans Erik Olsen og Svend Thougaard udpeget.

Fritids- og Kulturpolitisk udvalg valgte Hanne Skipper og Ove Gibskov.

Svend og jeg deltog i to møder, hvorefter en enig bestyrelse meddelte Dansk Blindesamfunds forretningsudvalg at vi ønskede at stoppe dette samarbejde.

Vi vil under den mundtlige del af beretningen uddybe denne beslutning nærmere.

H: Besøg på Musikhistorisk Museum.

Lørdag, den 14. november 2015 var der arrangeret en guidet rundvisning på næsten to timer på Musikhistorisk Museum.

De har til huse på Rosenørns Allé 22 på Frederiksberg, altså i det gamle Radiohus.

I opslaget om dette arrangement tilbød vi at mødes med deltagerne på Hovedbanegården og tage dertil i samlet flok.

Det var der nogle der benyttede sig af.

Her fik vi en fyldig orientering om musikkens historie og instrumenteringen fra Bronzealderen til i dag.

Efter rundvisningen gik vi på Café Overfor (Lytterkroen) og afsluttede arrangementet med kaffe og kage.

Det er bestyrelsens indtryk at alle deltagere syntes godt om dette arrangement.

8. Afsluttende bemærkninger.

Så er denne beretning ved at være til ende, og vi har fra bestyrelsens side gjort os de største anstrengelser for at tegne et billede af de sager, vi har haft på bestyrelsesmødernes dagsorden i det forløbne år.

På generalforsamlingen den 21. februar 2016 vil

vi mundtligt fremkomme med supplerende bemærkninger, som nævnt tidligere i denne beretning.

Bestyrelsen vil gerne benytte lejligheden til at sige alle medlemmer tak for et godt år, for opbakningen til vore aktiviteter og for de tilkendegivelser, vi har fået, og forslag om kommende arrangementer, som vi kan arbejde videre med i den kommende bestyrelse.

På gensyn til Blindehistorisk Selskabs arrangement på Fuglsangcentret lørdag den 20. og søndag den 21. februar 2016.

På bestyrelsens vegne, Hans Erik Olsen, formand.

Årsberetning 2014 2015

Årsberetning 2014-2015.

1. Indledning.

Nærværende årsberetning fra bestyrelsen i Blindehistorisk Selskab omhandler aktiviteterne og initiativer i perioden fra den ordinære generalforsamling den 23. februar 2014 og frem til afholdelse af bestyrelsesmødet 6. januar 2015. Supplerende oplysninger og kommentarer vil blive givet mundtligt under behandlingen af beretningen på generalforsamlingen 22. februar 2015.

2. Medlemsoplysninger.

Medlemstallet er pr. 31. december 2014 opgjort til 104.

Det betyder i forhold til sidste år at vi har mistet nogle medlemmer.

Det er altid kedeligt at miste medlemmer, men glædeligt at vi er en af de største foreninger i Dansk Blindesamfund.

Fra bestyrelsen skal der lyde en opfordring til, at vi alle gør en indsats for at få flere nye medlemmer.

Vi har flere gange i året, der er gået, fortalt om foreningen med indlæg i Dansk Blindesamfunds Medlemsblad og i selskabets nyhedsbreve.

Selskabet kan også med glæde notere, at et par af vore seende venner har meldt sig ind og jo flere vi er, jo bedre, for mere omtale giver som regel resultat.

Der må også i vores medlemskreds være mange af medlemmerne, der har en vennekreds, som kunne være interesseret i at støtte op om foreningen, for vi synes da selv, at det er spændende aktiviteter, vi får stablet på benene.

Vi synes det er rart at være med til at formidle Blindes historie, og det er vigtigt at kende Dansk Blindesamfunds historie.

Kredsbestyrelserne og konsulenterne bør fortælle nye og gamle medlemmer om Blindehistorisk Selskab.

3. Nøgletal om økonomien.

Indtægter: 59.342,00.

Udgifter: 89.212,40.

Årets underskud: 29.870,40.

Egenkapital pr. 1. januar 2014: 200.798,47.

Egenkapital pr. 31. december 2014: 170.928,07.

Kasserer Arne Krogh vil under punktet fremlæggelse af det reviderede regnskab mundtligt gennemgå regnskabstallene.

4. Generalforsamlingen 2014.

Generalforsamlingen fandt sted søndag, den 23. februar 2014 på Fuglsangcentret i Fredericia. Der var fremmødt 32 stemmeberettigede medlemmer. Et fremmøde på godt 25 procent.

Husk! Det er på generalforsamlingen at du kan gøre din indflydelse gældende med synspunkter og idéer.

Generalforsamlingen valgte sidste år følgende til selskabets bestyrelse for to år:

Formand Hans Erik Olsen.

Bestyrelsesmedlemmerne Karsten Ahrens og Svend Thougaard.

1. suppleant: Leif Martimussen.

2. suppleant: Andreas Møller Petersen.

Revisorer, Henrik Olsen og Haakon Fløe Jensen.

Revisorsuppleant, Thorben Koed Thomsen.

5 Bestyrelsens arbejde og samarbejde

Efter valget på selskabets ordinære generalforsamling den 23. februar 2014 konstituerede bestyrelsen sig således:

Formand: Hans Erik Olsen.

Næstformand: Inge Gibskov.

Kasserer: Arne Krogh.

redaktør af nyhedsbrevet: Karsten Ahrens.

Sekretær: Svend Thougaard.

1. suppleant: Leif Martinussen.

2. suppleant: Andreas Møller Petersen.

Bestyrelsen har i det forløbne år afholdt 5 møder.

Alle har vist stort engagement i arbejdet. Møderne har foregået i en hyggelig atmosfære.

Alle i bestyrelsen korresponderer via E-mail, så på den måde er mange beslutninger blevet truffet, uden at skulle vente på at komme på dagsordenen til næste møde, som måske først kunne afholdes om flere måneder.

Afvikling af mødernes dagsorden har været konstruktiv og har været optaget af de aktiviteter, som Blindehistorisk Selskab har igangsat og afviklet. Der henvises til uddybende bemærkninger under punkt 7.

6. Nyhedsbrevet.

Selskabets nyhedsbrev er i 2014 udkommet 3 gange. Bestyrelsen vil sige jer medlemmer tak for de indsendte bidrag. Uden disse kunne vi ikke udgive vore nyhedsbreve.

Flemming Egedal fra Sønderborg har været en flittig skribent, og delt sine oplevelser med os andre. Det har været spændende og fornøjelig læsning.

Rita Cecilie Varmby har i to nyhedsbreve fortalt om det, at være blindfødt.

I Blindehistorisk Selskab følger vi stadigvæk det princip, at udgivelsen skal udkomme samtidig på medierne: Sort, punkt, cd og E-post. Dette har selskabet til fulde kunnet leve op til.

Synscenter Refsnæs har igen i år forestået og udsendelsen af nyhedsbrevene i punktskrift. Der skal lyde en varm tak til Synscentret.

Da vi i bestyrelsen siden selskabets start har været klar over hvilket arbejde Synscenter Refsnæs har lagt i produktionen af nyhedsbrevet i punkt, har vi gennem de sidste par år gennem nyhedsbrevet og indlæg i Dansk Blindesamfunds medlemsblade, opfordret vores medlemmer til at benytte sig af muligheden for af modtage det via E-post.

Den mulighed er der mange, der benytter sig af. Det er dejligt for det sparer os for en masse porto og papir.

De øvrige produktioner i almindelig skrift og på lyd, har selskabet selv stået for.

Vi må ikke ifølge dataloven udsende adresser uden medlemmernes udtrykkelige samtykke. For nogle år siden besluttedes det på generalforsamlingen at vi ikke udsender adresselister, da det er et stort arbejde at vedligeholde disse.

Hanne Kassandra Skipper ønskede I medlemsbladet og nyhedsbrevet at selskabet udsendte en adresseliste.

Bestyrelsen opfordrede gennem de samme kanaler medlemmerne til at melde sig på. Det er der tre medlemmer, der har gjort.

7. Aktiviteter og initiativer

A: Blindehistorisk hjemmeside

Bestyrelsen har på alle møder drøftet vores hjemmeside.

Hjemmesiden www.Blindehistorie.dk er opdateret og vedligeholdt af Webmaster Haakon Fløe Jensen. En stor tak for et fantastisk fint stykke arbejde.

Siden fungerer med både Jaws og Zoomtext. Tak til DBS forretningsudvalget for at vi må bruge deres logo på velkomstsiden.

På hjemmesiden er der blindehistoriske lydoptagelser. Selskabets nyhedsbreve, årsberetninger og generalforsamlingsreferater. Arrangementsoversigt, samt links til Dansk Blindesamfund, Synscenter Refsnæs, Blindeinstituttet med flere.

Der vil løbende komme mere på hjemmesiden. Du vil kunne læse mere i Nyhedsbrevet og i medlemsbladene.

Det er bestyrelsen, der har ansvaret for, hvad der kommer op på hjemmesiden. Der ligger ikke personfølsomme oplysninger på Blindehistorie.dk.

B: Besøget i Horsens Statsfængsel.

Årets generalforsamlingsarrangement var et besøg i Horsens Statsfængsel.

På en 2 timer guidet rundvisning fik vi 27, der var med en række sjove og gode historier. Vi så Albertis bukser. Og vi fik hørt om udbryderkongen Carl August Lorentzen.

C: Selskabets 20 års jubilæum.

Tirsdag, den 18. november 2014 var det 20 år siden selskabet blev stiftet.

Lørdag, den 15. november blev jubilæumsfesten afholdt på Fuglsangcentret.

Arrangementet indledtes med Christian Alvads musikalske foredrag “Ræk mig så de skysko”.

Om aftenen var der festmiddag. Vi havde inviteret Dansk Blindesamfunds formand, Thorkild Olesen, til at holde festtalen.

Thorkild, der er uddannet historiker og tidligere formand for selskabet, nævnte blandt andet. Historie og blindes historie er lige præcis det, de mennesker der er en del af historien, gør det til. Og ikke hvordan andre opfatter det. Oplever vi noget, der er sket, er det en del af historien. Historie er både det, der er skrevet og fortalt. Historie er så unik, og kan altid diskuteres. Det er vigtigt at få fortalt blindehistorien på den rigtige måde. Vi skal derfor bruge vores historie til at diskutere og opleve den som medlemmer af blindesagen.

Han ønskede os tillykke med jubilæet, og håbede at han igen om 5 år kunne stå her og holde festtalen ved 25-års jubilæet.

Så takkede Poul Lüneborg Blindehistorisk Selskab for økonomisk støtte på 5.000 kroner til udgivelsen om Århuskredsens 100 års historie. Ved læsning af medlemsblade i perioden 1911-1923 og ved at lytte til Ove Gibskovs lydmontage: Århuskredsen i 100 år.

Den udkom sidste år, et projekt, som vi også støttede økonomisk.

I et skrift fortæller Poul om 22 af disse medlemmer fra Århus, Randers og Viborg kreds. En publikation, vi glæder os til at stifte nærmere bekendtskab med.

Arrangementet sluttede lørdag aften med en underholdende quiz. Det var Leif Martinussen, der havde tilrettelagt spørgsmålene. Der var gevinster til vinderne, indkøbt af selskabet.

Der var til festaftenen en gave til medlemmerne. De fik overrakt en cd med titlen “Det Kongelige Blindeinstitut på Refsnæs 1898-1. november 1948. Den havde jeg produceret og tilrettelagt i tæt samarbejde med Børge Pedersen fra Præstø.

Thorkild Olesen fik ved festmiddagen også en cd, plus to eksemplarer som han tog med hjem til de to øvrige medlemmer af Forretningsudvalget John Heilbrunn og Tanja Vegeberg Andersen som tak for godt og loyalt samarbejde.

CD’en, som alle selskabets medlemmer har fået, indeholder: Barnets øje med Mogens Wieth. Blinde musikeres orkester dirigeres af Otto Lington. Tekst og musikk Christian Kjellerup og Aage Herman. Komponisten var på et tidspunkt formand for Blindes Selvvirksomhed. Indspillet på plademærket Polyphon til fordel for Dansk Blindesamfunds Solgaveindsamling 1956.

Lærer Erik Neergaards erindringer om sin ansættelse på skolen. Radioudsendelsen Julebesøg på Blindeinstituttet i Refsnæs december 1945. Aksel Dahlerup taler med skolens inspektør Ilsøe. Eleverne synger Dejlig er den himmel blå. Jørgen Eckmann fortæller om at slagte gris. Johanne Refer inviterer på kaffe, og blandt de øvrige elever, der medvirker nævner jeg Poul Rudolph, Aage Michelsen, Erling Bjerregaard, Elly Stidsen og Anne Sylvest.

Så følger pladeindspilningen af Refsnæskantaten skrevet i anledning af skolens 50 års jubilæum.

Derefter læser Elly Stidsen teksten til Refsnæskantaten.

Lone Jørgensen, der er Min private indlæser gjorde det muligt at få bogen om Det Kongelige Blindeinstitut på Refsnæs indtalt. Denne bog har aldrig tidligere været indlæst.

Cd’en slutter med Den blinde pige, sunget af Kirsten Hermansen. Teksten er af Sigfred Pedersen, og musikken af Kai Normann Andersen. Det er Blinde musikeres orkester, dirigeret af Otto Lington som akkompagnerer. Det er den anden side af pladen Barnets øje.

I februar 2014 døde en af selskabets medlemmer og min nære ven gennem 37 år, Hans Peter Christiansen. Han var siden midten af 1950’erne en flittig og dygtig båndamatør, der lå inde med ca. 3.000 lydbånd.

Han testamenterede det hele til Dansk Blindesamfund, og med Forretningsudvalgets accept, blev jeg Dansk Blindesamfunds repræsentant og fik disse mange bånd med hjem. Der skal lyde en stor tak til Forretningsudvalget for et fantastisk godt samarbejde.

Hele denne båndsamling, der indeholder 1.200 spolebånd, ca. 1.000 kassettebånd, og nogenlunde det samme antal datbånd, fyldte godt 60 kasser.

Forretningsudvalget bevilgede et legat på 9.000 til indkøb af en Revox spolebåndoptager, og fra august og til nu, er der digitaliseret godt 300 lydfiler.

Der er mange blindehistoriske optagelser, som Børge Pedersen og jeg har digitaliseret.

Jeg har ikke skrevet disse linier om digitaliseringsarbejdet for at fremhæve mig selv. Det er blot for at fortælle jer, at vi ikke ligger på den lade side i bestyrelsen.

D: Dansk Blindesamfunds magasin Øjeblikket.

På det skriftlige felt sker der også noget.

Dansk Blindesamfund udgiver to gange årligt magasinet Øjeblikket,henvender sig til foreningens bidragsydere. Her kan de læse om, hvad deres økonomiske støtte gør for medlemmer af Dansk Blindesamfund.

Vi er fra Blindehistorisk Selskab blevet bidragydere til denne publikation med små anekdoter fra blindehistorien.

E: De blindehistoriske samlinger

I august 2009 blev spørgsmålet om ejerforholdet af de blindehistoriske samlinger så afklaret. Disse blev formelt overdraget Medicinsk Museion, hvorved bevarelsen af samlingerne er sikret.

Der bliver på nuværende tidspunkt ikke tale om at de godt 5.000 effekter udstilles.

På Synscenter Refsnæs har der i flere år stået 170 flyttekasser med museale genstande, men i sommeren 2013 blevet sat op i den gamle forstanderbolig, og et skøn viser, at samlingen indeholder mellem 5.000 og 6.000 effekter.

8. Afsluttende bemærkninger.

Så er denne beretning ved at være til ende, og vi har fra bestyrelsens side gjort os de største anstrengelser for at tegne et billede af de sager, vi har haft på bestyrelsesmødernes dagsorden i det forløbne år.

På generalforsamlingen den 22. februar 2015 vil

vi mundtligt fremkomme med supplerende bemærkninger, som nævnt tidligere i denne beretning.

Bestyrelsen vil gerne benytte lejligheden til at sige alle medlemmer tak for et godt år, for opbakningen til vore aktiviteter og for de tilkendegivelser, vi har fået, og forslag om kommende arrangementer, som vi kan arbejde videre med i den kommende bestyrelse.

På gensyn til Blindehistorisk Selskabs arrangement på Fuglsangcentret lørdag den 21. og søndag den 22. februar 2015.

På bestyrelsens vegne, Hans Erik Olsen, formand.

Oktober 2014: Refsnæsminder

"Refsnæsminder" Af Laus Klüwer - skrevet oktober 2014.

Forhistorie: Jeg blev født i et fattigt men trygt hjem i 1948. Mine forældre drev en fugle- og akvariehandel, far var desuden biologisk konservator, han udstoppede dyr. Deraf kom den virus som tog mit syn. Jeg blev indlagt i en alder af 1 1/2 år i 14 dage på Militærhospitalet i Århus. Ingen besøg. Efterfølgende havde jeg utroligt svært ved at være væk fra mine forældre. Det første besøg på Refsnæs fandt sted, da jeg var 3 år. Det endte i gråd og tænders gnidsel, da jeg var efterladt på børnehjemmet, mens mine forældre var til en samtale. Mine Forældre forsøgte at få mig i børnehave der hjemme, så jeg kunne vænne mig til at være sammen med andre børn. Det kunne ikke lade sig gøre. Jeg var enebarn, til min lillebror blev født da jeg var 4 år. Ellers var jeg ikke vant til børn på min egen alder, men havde god voksenkontakt. Både familie og øvrige omgivelser viste både forståelse og var villige til at vise og forklare ting for mig.

Min skolegang begyndte 3. august 1955 på Refsnæs efter loven. Blinde børn skulle undervises på et blindeinstitut, i realiteten det kgl. blindeinstitut på Refsnæs. Jeg havde glædet mig, det var jo nyt og spændende. Mor havde læst op for mig, hvad jeg skulle have med af tøj bl.a. et rigtigt sæt tøj, mit første jakkesæt samt 6 lommetørklæder, resten har jeg glemt. Jeg husker dog, at det var dyrt.

Vi ankom til Kalundborg den 30. om aftenen efter en lang rejse. Der var langt fra Fredericia dengang. Næste dag fik vi en venlig modtagelse på Refsnæs. Mine forældre var til stede indtil om aftenen hvor de pludselig var væk, uden at sige farvel til mig, efter råd fra personalet. Jeg blev dybt chokeret, og græd som pisket. Det blev den første nat, hvor jeg græd mig i søvn, men det blev ikke sidste gang. De næste dage står for mig som i en tåge. Jeg husker dog, at jeg tænkte, at det måtte være nogle forfærdelige børn, som skulle tales så hårdt til. Selv blev jeg talt venligt til i 2 dage, den tredje gik sandheden op for mig, sådan blev der talt til alle børn. kom så i gang! spis så op! se så at blive færdig! osv.

Det blev hurtigt hverdag. Refsnæs bestod af Øst- og Vestskolen. På Øst boede alle pigerne, og de små drenge, dvs. indtil 4. klasse. På Vestskolen boede de store drenge fra 10 til 14 år. Skolebygningen med klasseværelser, gymnastiksal og svømmehal, faktisk 2 gymnastiksale pigernes og drengenes. Ved festlige lejligheder kunne de slås sammen ved at skyde en væg til side, som gik på ruller hen ad en skinne. Den var så tyk, at man kunne gå ind i mellemrummet, hvor den skulle være, når begge gymnastiksale blev slået sammen. Mere herom senere. Desuden var der et børnehjem, hvor børn kunne være, fra de var 14 dage gamle. Værnehjemmet hvor nogle voksne kvinder boede, som måske havde svært ved at klare sig selv. De kaldtes aldrig andet end værnekonerne.

Længere henne ad Kystvejen lå Kærhus. Et meget skræmmende sted, hvor nogle børn, som enten var meget syge eller måske mindre begavede, blev opbevaret. Kærhus var en mindre afdeling med 10 til 20 børn. En ofte gentaget trussel var, at hvis vi ikke tog os sammen kom vi på Kærhus.

Hvis vi blev syge, blev vi indlagt på sygeafdelingen. Her herskede sygeplejersken frk. Jakobsen. En lidt spøjs type. Foruden frk. Jakobsen var der fru Pedersen, som var gift med pedellen. Hun var et elskeligt menneske, som vi alle holdt af. Jeg blev indlagt adskillige gange det første år med forkølelse. Jeg var dog ikke mere syg, end at jeg kunne nyde freden og den gode behandling Vi kunne oven i købet, ved hjælp af hovedtelefoner, høre radio, hvis frk. Jakobsen altså havde tændt sin radio. Det var vist under en mæslingeepidemi, at vi var rigtig mange indlagte, og fandt ud af, at hvis vi talte, råbte i den ene øreklap på een stue, kunne det faktisk høres i hovedtelefonerne på de andre stuer. Det gik den eftermiddag så med, indtil Frk. Jakobsen hørte det i sin højttaler. Så blev der godt nok ballade. Når vi var indlagte, holdtes der styr på vores kropsfunktioner. Havde vi et stort ærinde på toilettet, måtte vi ikke trække ned. Efterfølgende stod frk. Jakobsen så på gangen og råbte "hvem har lavet"! Når vi så gik til bekendelse, blev det ført til protokols, intet blev overladt til tilfældet. Skulle vi have medicin eller have dryppet øjne, skulle vi møde på medicinstuen. Der var medicinstue morgen, middag og aften inden aftensmaden. Jeg husker endnu, hvordan vi stod i flok og rad og ventede på, at det blev vores tur. Til at hjælpe på medicinstuen var der et par af de store piger, de såkaldte medicinpiger. Et særligt indslag var de børn, som skulle dryppes med noget, der hed Pilokopin. Det fandtes i forskellige opløsninger som for 2 eller 4 %. Når frk. Jakobsen så råbte 2 %! skulle de pågældende så træde et skridt frem, hvorefter de blev dryppet, hvorefter det lød, 4 %, hvorefter det gentog sig. Man ventede nærmest, at de så fik lov til at stå rør.

I det første år på Refsnæs, trivedes jeg så dårligt, at jeg vist var ved at ende i en slags psykose. Jeg flygtede vel nærmest fra hverdagen, og fungerede langsommere og langsommere både i skolen og i hverdagen, hvad enten det gjaldt at spise eller få tøj på om morgenen. De gentagne trusler om Kærhus hjalp absolut heller ikke. Morgenerne på Refsnæs var svære at klare. Vi blev vækket kl. 7.00. Måtte vaske os i koldt vand, klæde os på, og så var det tid til morgenmaden. Jeg var som barn tynd og splejset, nærmest et lille skravl, det ses ikke i dag, og derfor var jeg de første år nærmest på en slags fedekur. Det indebar, at jeg fik et æg hver aften, fint nok. Men til gengæld skulle jeg spise en portion øllebrød med klumper og det hele hver morgen. Desuden fik vi et kvart stykke brød med leverpostej og 1/2 stykke sigtebrød med marmelade. Det kunne jeg slet ikke klare, så det endte med, at jeg kastede op i tallerkenen hver dag. Så var jeg naturligvis stædig, og en af assistenterne havde sin daglige fornøjelse af at tage skeen ud af hånden på mig, og proppe det hele ind igen. Da jeg mange år senere mødte en pige, som havde gået i klassen over mig, var hendes første spørgsmål til mig, om det ikke var mig der kastede op hver morgen. Da jeg kom hjem på ferie, prøvede jeg naturligvis at fortælle mine forældre om det, men de troede mig ikke. Hvem ville også tro på sådan en røverhistorie. De mente, det var noget, jeg fandt på for at undgå at skulle tilbage igen. Men da jeg i en ferie fik ondt i halsen og mor skulle se mig i halsen, kunne hun jo se mærkerne efter skeen, og så skete der ting og sager. Pludselig måtte jeg selv bestemme, hvad jeg ville spise og hvor meget. Vi kunne vælge mellem havregryn med mælk, havregrød eller altså øllebrød.

Personalet var et kapitel for sig. Udover lærerne var der på Østskolen en afdelingsleder kaldet plejemor, 2 assistenter samt diverse barnepiger. Så var der naturligvis køkken– og stuepiger, som ikke betød så meget for os børn. De var absolut nederst i hakkeordenen. Over hele skolen regerede forstanderen Poul Petersen, som var et ordentligt menneske men ingen karismatisk leder. I min tid på Østskolen var frk. Zwicky afdelingsleder "plejemor" og Inga Bloch var første assistent. Hun skulle være fradømt retten til at omgås børn! Hun var vel nærmest en art sadist, ondskabsfuld var hun i hvert fald. Utroligt hvor meget skade et enkelt menneske kan volde et barn. Den anden assistent hed fru Thomsen. Der forelå ikke noget om en hr. Thomsen, det kan jeg godt forstå. De to regerede med hård hånd over os børn. Det varede ikke længe før jeg, for første gang, i spisestuen hørte ordren: "Tag brillerne af!" og slask, faldt der en kontant lussing. Brillerne som kostede penge måtte jo ikke komme noget til.

Midt i elendigheden det første år, kom der dog et lyspunkt, nemlig en ny barnepige. Hun var datter af en af lærerne, og hed Lotte Neergaard. Hun kom lynhurtigt til at betyde meget for os, og ikke mindst for mig. Tænk sig, hun holdt faktisk af børn! Hun var kun 18 år gammel og havde vel ingen uddannelse, men hvor var hun god til at omgås børn. Til trods for sin unge alder og venlige, for ikke at sige kærlige væsen, havde hun aldrig problemer med disciplinen. Vi respekterede hende langt højere end alle de andre voksne. Jeg har tit tænkt på, hvad der mon er blevet af hende. Jeg håber det er gået hende godt Det har hun i allerhøjeste grad fortjent. Hun har en stor del af æren for at jeg ikke gik helt til fra starten.

Da der var gået et år på den måde, var jeg nærmest gået i stå. Jeg glemmer aldrig en morgen i min første sommerferie. Far havde kaldt på mig, men efter 1/2 time havde jeg endnu ikke fået alt tøjet på. Far spurgte mig hvorfor, og jeg fortalte, at jeg var så bange for at bliver sendt på Kærhus. Far blev meget opbragt og lovede mig, at det aldrig ville ske, det ville han aldrig tillade. Jeg følte en stor vægt blive lettet fra mine skuldre, og fra da af gik det langsomt fremad.

Ferierne var naturligvis de helt store højdepunkter. Vi kom hjem 4 gange om året, efterårsferie, juleferie, påskeferie og sommerferie. I de første år på Refsnæs havde jeg det så dårligt, at jeg ville adskille ferierne totalt fra tiden på Refsnæs. Jeg ville ikke tale om Refsnæs, ikke høre musik, som jeg først havde hørt på Refsnæs og jeg blev meget fortørnet, da en skolekammerat fra en af de højere klasser, sammen med sine forældre kom på besøg i en sommerferie. Der skulle være vandtætte skodder imellem. Den sidste dag i ferien var ganske forfærdelig. Nu kunne jeg ikke længere skjule for mig selv, at ferien var slut. Mine forældre vidste godt, hvordan det var fat, og prøvede at mildne det på alle måder. Jeg har bestemt fået mine livretter til middag osv., men jo kærligere de var, jo forfærdeligere fik jeg det. Selve rejsedagen var forfærdelig ud over alle grænser det gør næsten ondt at genkalde mig det. Jeg fattede simpelthen ikke, at verden bare gik videre, der var kunder i butikken som sædvanligt, der kørte biler ude på gaden også som sædvanligt, musikken i radioen var den samme som altid osv. Jeg håbede til det sidste på en eller anden katastrofe, så jeg kunne blive hjemme, men forgæves. Vi kørte i taxa til banegården. Vognmanden vidste også godt, at det ikke lige var min dag. Han kørte altid selv, kom i sin nyeste bil, og prøvede at fortælle mig om den. Hvor har jeg dog mødt megen venlighed. Turen kostede dengang den fyrstelige sum af 3,65 Kr. Far betalte med en 5-kronesedel, fik penge tilbage, og så fik jeg sedlen. Jeg glemmer det aldrig. Rejsen tilbage til Refsnæs var aldeles rædselsfuld. Hvordan jeg skulle holde ud til næste ferie var ganske enkelt umuligt at forstå. Til gengæld var dagen før en ferie helt i top. Vi var nærmest euforiske. Sådan oplevede jeg det i det mindste. Senere har jeg forstået, at ikke alle var lige så glade som jeg. Husk at børn kunne være på børnehjemmet fra de var 14 dage gamle. Så var der jo kun lidt eller ingen kontakt til deres forældre. Der blev vist ikke gjort mange forsøg på at undervise os den dag. Vi havde andet i hovedet, i morgen skal vi hjem!! Jeg tror det var til påske 1956, der var Suez-krise og på grund af brandstofmangel fik vi en dag til morgensang at vide, at vi blev sendt hjem en dag tidligere. Jublen var endeløs! Der var en helt særlig stemning sådan en dag. Jeg tror vi fik længere snor end sædvanligt. I dag ville man nok sige at vi var udenfor pædagogisk rækkevidde. Jamen hvad kunne de gøre os, vi skulle jo hjem i morgen.

Og så kom selve rejsedagen. Vi blev sendt af sted i 3 hold, mod København, mod Århus og videre op i Jylland og så os som skulle til Fyn og det øvrige Jylland. Sikken en dag! Den kunne man leve længe på. Vi havde en reserveret vogn i toget, og blev endda rangeret ombord på storebæltsfærgen. Hvilken luksus! Men hvor var den rejse dog lang!

Senere har mine forældre fortalt om den bekymring, de havde angående misundelse hos mine yngre brødre. Min ældste lillebror blev født i 1952 og den yngste i 1956. Det var jo nok sådan at alt det spændende såsom familiebesøg osv. Foregik, når jeg var hjemme. Det gik nu fint nok. Vi var jo oppe at toppes ind imellem som alle andre unger, men vi havde bestemt også mange gode stunder. Min ældste lillebror Ole læste bl.a. Zarens kurer for mig. Senest var det Carsten som læste Asterix, så vi var ved at dø af grin. Der kunne NOTA lære noget.

Mit første skoleår var som sagt ikke nogen succes. Udover de almindelige skolefag, havde vi noget, som blev kaldt praktiske øvelser. Her skulle vi lære forskellige ting, såsom at sætte snørebånd i og binde sløjfer. Vi fik også et fag kaldet anskuelse. Det gik ud på at få en fornemmelse af, hvordan forskellige ting så ud. Jeg husker, at vi så en model af en landsbykirke, og Kalundborg kirke med de 5 tårne. Senere lærte vi bl.a. om en smedje, en mølle osv. Det var faktisk rigtig vigtigt for os, som var født blinde. Det gav os et godt begreb om, hvordan forskellige ting så ud, som var for store til at vi kunne overskue dem.

I naturhistorie havde vi udstoppede dyr. Der var endda et rigtigt menneskeskelet. I de første år stod det opstillet i sangsalen som det hed, hvor vi også havde morgensang. Senere kom der et fint skab, det kunne stå i. I sangsalen stod også løven. Det var faktisk en fuldvoksen udstoppet løve, som også blev brugt i naturhistorie. Mange brugte den til at ride på, hvilket forargede mig, jeg vidste jo alt om at omgås udstoppede dyr.

Vi skulle jo lære at læse og regne. Det foregik på punktskrift, som blev vores naturlige skriftsprog. Vi brugte nogle blyklodser som skulle vendes rigtigt og anbringes i en tavle, som var en slags kasse med en form for rist som skulle holde styr på klodserne. Jeg blev aldrig god til de klodser. Punktskrift bestod dengang af 6 prikker som giver 63 variationsmuligheder. Først skulle vi lære bogstaverne fra a til j, hvorefter de næste 10 bogstaver er de samme, her er der så sat en prik til nedenunder. Vi havde også en klods med 6 trækugler som kunne fjernes eller placeres efter behov, så vi kunne se, hvordan de enkelte bogstaver så ud. Tallene bestod af de samme tegn som bogstaverne fra a til j, bare med et taltegn foran. Her brugte vi også nogle gamle blyklodser og en lignende tavle. Det blev jeg heller aldrig god til. Jeg sad tit og faldt i staver i regnetimerne, hvorefter vores "gamle" tykke regnelærerinde frk. Kjellerup råbte "Laus du skal regne"! Gud hvor var det kedeligt. Men på en eller anden måde lykkedes det mig at lære at læse. Jeg blev faktisk meget glad for det. Allerede dengang blev bøger en stor del af mit liv. Jeg husker især en forfatter Niels K. Kristensen, som skrev nogle meget spændende bøger bl.a. fra de slesvigske krige.

På Refsnæs var der et bibliotek, hvor vi en aften om ugen, kunne låne et bind på punktskrift. Det forslog hverken helt eller halvt. Det var hr. Ellebæk, som også var vores klasselærer, som stod for biblioteket. Jeg har mange gange næsten plaget livet af ham for at få bare lige et bind mere i løbet af ugen. Jeg var faktisk meget vedholdende. Ellebæk, som vi alle holdt af, trods hans undertiden voldsomme temperament, var naturligvis glad for min interesse. På den anden side kunne han jo ikke gøre forskel. Det endte med, at han forklarede mig det, samtidig med at han viste mig hvor nøglen til biblioteket hang. Jeg fik dog strenge ordre til kun at liste mig derind alene, og jeg måtte ikke gå ind i det inderste rum, hvor der stod film– og lysbilledfremviser. Fint med mig, jeg kom fra da af troligt hver biblioteksaften og fik mit reglementerede bind, og supplerede så op efter behov resten af ugen. Og så læste jeg ellers af hjertens lyst.

Ellebæk var også den der stod for skolehaverne, som mange var glade for. Det var et stykke jord, som var opdelt i et antal bede, som eleverne så, under Ellebæks kyndige ledelse, selv dyrkede. Græskar og rødbeder blev dyrket og senere syltet af frk. Brygger, som stod for skolekøkkenet. Ærter og radiser osv. blev naturligvis også dyrket.

Som klasselærer brugte Ellebæk båndoptageren i undervisningen. Der blev købt 2 drabelige Eltra båndoptagere, samt installeret et radioanlæg i skolebygningen, med en højttaler i hver klasse. De enkelte lærere kunne så bestille optagelser af forskellige programmer i skoleradioen, som hr. Ditmann så optog. Disse kunne så afspilles via højttaleren i klassen. Men man kunne også selv optage. Vi læste f.eks. H. C. Andersens Svinedrengen, som så blev optaget.

Den sjoveste og mest dramatiske optagelse blev dog foretaget dagen før en juleferie. Det var skik at de enkelte klasser holdt julestue, og klasselærerne hyggede så om os. Udover hvad vi fik af slik osv., husker jeg, at Ellebæk læste højt for os. En af mine klassekammerater, Anne-Grethe, var blevet syg, og var blevet hjemme hos sine forældre, og for at hun ikke skulle gå glip af det hele, blev hele seancen optaget på bånd. Vi havde en adventskrans i klassen og alle lys var naturligvis tændt. Pludselig gik der ild i båndene som den hang i, og den faldt ned i hovedet på Inge, og der var ved at gå ild i hestehalen. Ellebæk fo'r op midt i en sætning og råbte højt at der var gået ild i Inges hår, det blev dog slukket før der skete noget alvorligt. Inge blev senere kredsformand i Århus. Ingen tvivl om at Ellebæk blev forskrækket. Det var en mindeværdig optagelse, og vi hørte episoden adskillige gange. En fast tradition ved juletid var pebernøddedagen. Den dag lavede vi alle et kræmmerhus af punktpapir. Det kunne blive ganske stort, hvorefter vi i flok og rad gik over i det store køkken hvor pebernøddesangen blev afsunget. Så fik vi pebernødder i kræmmerhusene, rigtig mange som jeg husker det. Ethvert afbræk i en kedelig hverdag var jo kærkomment. Ellebæk var også ejer af en Ford A, da vi gik i de mindre klasser, og vi kunne faktisk være i den alle 6 i klassen. På den måde kunne vi besøge en keramikfabrik og flere andre virksomheder. Senere blev den erstattet af en mindre Renault Dauphine. Så måtte vi deles op, men jeg husker dog, at vi besøgte Tersløsegård, hvor Holberg som bekendt har boet.

Som tiden gik, rykkede vi op i klasserne, og da jeg kom i 4. klasse skulle jeg over og bo på Vestskolen. Her havde vi det lidt friere, og jeg trivedes meget bedre. Det er nok derfor, mine erindringer bliver tydeligere fra den tid.

I det meste af min tid på vest, regerede frk. Høtoft som afdelingsleder. Jeg har aldrig hørt nogen kalde hende plejemor, men hun var nu ellers rigtig sød. Det har ikke været let at holde styr på os store knægte. Slet ikke aftenen før en sommerferie. Jeg stod efter aftensmaden i stengangen, som kældergangen hed udenfor spisestuen, da Høtoft kom gående forbi, som sædvanlig, efter vores mening, duftende lidt rigelig af parfume. Jeg stod i mine egne tanker "Hurra i morgen skal vi hjem" osv. og mumlede, nærmest pr. refleks stinkdyr. Hvorefter hun vendte sig og ophidset spurgte mig "hvad sagde du" Husk det var dagen før sommerferien, så jeg svarede frejdigt, at det egentlig ikke var min mening, at alle og enhver skulle høre det, men hvis det var sådan, hun ville have det, så sagde jeg altså stinkdyr. Jeg kunne godt tale højt, hvis det skulle være. Så blev hun sur! og smed mig udenfor. Jamen hvad var problemet? En lun sommeraften i juni, og så skulle vi jo altså hjem i morgen? Nå men jeg skred ud af den forbudte hoveddør, men den var jo nærmest, og satte mig på siddegyngen, hvor man kunne sidde og gynge og snakke, hvis man var flere. Denne gang var jeg alene og sad og nød den lune sommeraften. Det var skik dengang, at der blev holdt lidt afslutning den aften, med kaffe og bankospil osv., hyggeligt nok. Da tiden kom, blev jeg dog siddende. Var jeg smidt ud eller hvad? Høtoft sendte en af assistenterne ud efter mig, men jeg holdt mig til at Høtoft havde smidt mig ud. Ville hun have mig ind igen, måtte hun selv komme og hente mig, og det måtte hun så til sidst, hvem vandt! Men det var nu næsten synd, som sagt var hun bestemt god nok.

Udover Høtoft, kom en Lillian Krogh Jørgensen som assistent. Hende kom vi også til at holde meget af. Under et højskoleophold havde hun mødt sin forlovede Mads Finn, hvis forældre drev en gård på den anden side af Kalundborg. Mange lørdag eftermiddage samlede Frk. Krogh, en del af os. Så gik vi ind til Kalundborg, hvor vi mødte Mads Finn eller en af hans forældre, som var tilsagt med bilen, hvorefter vi kørte resten af vejen til deres gård, hvor vi så blev sluppet løs. Vidunderlige dage, hvor vi stiftede bekendtskab med dyrene, traktoren osv. Mads Finn blev en gang sat til at køre en tur med Børge Hest og mig i sidevognen på Nimbussen. Ingen tvivl om at han holdt meget af sin Lillian. De blev da også gift til sidst, og en tid kom frk. Krogh kørende på Nimbussen i flyverdragt og det hele, når hun skulle på arbejde, men en dag gav hun os den sørgelige meddelelse, at hun rejste. Det måtte jo komme, men hvor var vi kede af det. Men hun var jo altså blevet gravid, og dengang var der ingen barselsorlov. Hun vendte senere tilbage og blev en slags rådgiver for integrerede børnehavebørn, så hun gik ikke helt til spilde. Mads Finn blev afdelingsleder på vest, men det var efter min tid.

Efter frk. Krogh kom Dagny Olesen. Det har ikke været let at følge efter Lillian, men jeg blev også glad for hende. Til al overflod kom også en frk. Kammer, hun var fra Århusegnen med dialekt og det hele, så hende tog vi vist ikke så alvorligt, selvom hun ikke har gjort nogen noget. Dagny blev senere afdelingsleder og mobilitylærer på instituttet på Rymarksvej. Jeg fik mange kopper kaffe hos hende dengang. Der var altid en voksen til stede for at holde øje med os. Vi var selvfølgelig lede ved altid, at skulle gøre rede for vores gøren og laden, men de havde jo ansvar for os, og engang, før min tid, var der faktisk en, der druknede i fjorden. En af lærerne havde "inspektion" på vest hver aften. Så blev der tit læst højt for os. Ingen kan glemme hr. Neergaards oplæsning af Melvilles Moby Dick eller hr. Emborg som læste Walter Scot' Helvedeshunden.

Det var først på vest, at jeg for alvor fik venner på Refsnæs. Jeg har aldrig været god til de større kliker med deres intriger. Det gad jeg simpelthen ikke. Per Jørgensen og jeg mødtes i vores fælles sorg efter en ferie. Det var sådan, at det var svært at finde et sted, hvor man kunne være sig selv. Udover skoletiden var der de store opholds- eller legestuer, og om natten lå vi mange sammen på store sovesale. Per og jeg mødtes i lille klaverstue, hvor der lige var plads til klaveret og et par stole. Her havde jeg ofte held til at få lidt kvalitetstid for mig selv, men altså ikke denne gang. Vi faldt dog i snak, og det viste sig, at vi havde mange tanker til fælles. Ingen af os var særlig fysisk aktive, men holdt meget af at tænke over tingene. I resten af min tid på Refsnæs var vi uadskillelige og brugte mange, mange timer på at snakke om alt muligt. Det var Per som anbefalede mig at læse Gustav Wieds Livsens ondskab. Det var en pine, som 13-årig at læse om ædedolkenes klub. Jeg var altid sulten. Per kom fra København og kom hjem i weekenderne, hvilket jeg var lidt misundelig over, men jeg var faktisk med ham hjemme flere gange og blev venligt modtaget i hans forældres hjem på Nørrebro. Sikke weekender vi så havde! Alt det kaffe vi kunne drikke, alt hvad vi kunne spise, og så havde Per en af de første B & O spolebåndoptagere, som vi brugte meget tid på at lege med. Tænk en hel weekend i et almindeligt hjem med en almindelig familie. Og så købte vi ildpastiller, som smagte af både æter og chloroform og ja, brændte som ild i munden på os. Det tænker jeg tilbage på med stor taknemmelighed. Maden på Refsnæs var lige så god, som den var tiltrængt. Jeg kunne ikke lide fisk, men da økonomaen frk. Sørensen en dag, efter kogt torsk, spurgte mig hvad jeg syntes om middagsmaden, måtte jeg jo sige, at den syntes jeg ikke om. Det blev hun ked af at høre, men da jeg sagde, at hun jo ikke kunne gøre for, at jeg ikke kunne lide fisk, var vi straks gode venner igen. Mange gange, i det store frikvarter, gik jeg over i det store køkken for at få at vide, hvad vi skulle have til middag. Jeg fik tit en frikadelle eller en skefuld budding el. lign. ved de lejligheder. Udover skolen, havde vi naturligvis en del fritid, som jo skulle bruges fornuftigt. Der var på Refsnæs dengang en æbleplantage. Jeg røber nok ikke de store hemmeligheder, når jeg fortæller at vi naturligvis gik på rov der af og til. Det gik også godt i de fleste tilfælde, men en gang imellem... Pludselig stod gartner Rasmussen foran os som skudt op af jorden, og så blev der ballade. Han kunne skælde ud! Sjovt nok fik vi lov at beholde, hvad vi havde i lommer og under bluser. Jeg har senere tænkt, at han nok tit så os, men kun en gang imellem måtte træde i karakter. Jeg har ham mistænkt for at have fået mangt et godt grin. Helt galt gik det først da vi fandt ud af at æblerne blev gemt i kasser i en stråtækt kælder. De største og saftigste lå i den nederste kasse, så jeg satte de andre til at flytte kasser så vi kunne komme til, og så kom gartner Rasmussen. Den dag fik vi en skideballe, som virkelig kom fra hjertet. Ingen tvivl om at da var vi gået over stregen. Vi blev ved med at hærge i æbleplantagen, men kælderen holdt vi os fra. Egentlig var det jo uskyldigt nok, vi skulle jo have haft de æbler alligevel, men enhver ved jo at stjålne æbler smager bedst. Rasmussen var god nok, og jeg husker ham med glæde, møgfald eller ej.

Mange af de andre elever brugte fritiden på at løbe på rulleskøjter og andre vilde gerninger. Jeg læste. Hvordan det kunne lade sig gøre at løbe på rulleskøjter som helt blind er mig stadig en gåde, men så vidt jeg husker kom ingen noget til. Rundt om skolegården var pergolaen, et halvtag som lå på runde træsøjler, som så stod hele vejen rundt, og også hen til skolebygningen. Så kunne man gå der i tørvejr. Selvom mange havde en synsrest, var der dog også mange helt blinde. De klarede sig lige så godt på rulleskøjter uden at ramme søjlerne.

Refsnæs er et sted med en dejlig natur, selvom det tit blæser en del. Luften var frisk, lidt for frisk til mig det første år. Hvis vi ikke var ude, var der på Vest mulighed for at spille skak, mølle og endda bordtennis, hvis man kunne se til det. En af lærerne hr. Ditmann organiserede årlige konkurrencer i skak, bordtennis, kuglespil og fodbold.

Så var der en opholdsstue, der hed læsestuen. Her sad bl.a. andre jeg og læste rigtig meget. Det var på den tid, jeg fik uofficiel adgang til biblioteket. Båndoptageren kom også på det tidspunkt. Det var med spolebånd, og på Vestskolen fik man en Tandberg 2, med 2 hastigheder. Vi skulle lære den at kende og faktisk have et "kørekort" til den for at få lov at låne den. Min klassekammerat Kaj Møller, fik en Philips Major med 4 spor og 3 hastigheder, kom ikke her! Et af de epokegørende forsøg vi lavede var, at optage i stereo, stereo! Det var det helt nye, så nyt at ingen af os faktisk havde kendskab til det. Men vi lavede en opstilling af begge båndoptagere, båndet løb fra den ene til den anden, og ved at optage på forskellige spor, lykkedes det os at lave vores første stereooptagelse. det var vildt! Senere købte Kaj en forlængerledning på 8 meter til mikrofonen. Det gav jo noget større bevægelsesfrihed og vi kunne gå i gang med det som skulle blive den mest dramatiske optagelse vi foretog. Som tidligere nævnt kunne skydeporten, som væggen hed, som adskilte gymnastiksalene, skydes ind i væggen. En eftermiddag fandt vi på, at den kunne køres lidt frem, så Kaj kunne gå ind i mellemrummet og trække kablet med sig, hvorefter et par af de andre så skulle rulle skydeporten ind efter ham. Når væggen så var helt inde, skulle Kaj så selv skubbe den ud igen, og til sidst klemme sig ud til vi andre. Det var Kaj selv, som havde udtænkt plottet, der var altså på ingen måde tale om tvang. Jeg skulle betjene båndoptageren, som stod på "forstærker" så vi havde kontakt med Kaj, mens han forsvandt ind i mørket med skydeporten efter sig. Da den var helt inde satte jeg den på optagelse, og vi havde ikke længere forbindelse med Kaj. Langsomt gik tiden, og langsomt, meget langsomt og i små ryk, kom skydeporten frem igen, og til sidst Kaj, heldigvis uden at være kommet noget til. Vi havde aftalt, at var han ikke kommet ud efter et kvarter, måtte vi hente hjælp og så tage skideballen. Både Kaj og vi andre var naturligvis nervøse, mens han kæmpede sig ud, hvad nu hvis kablet viklede sig om et af hjulene osv. Men alt gik jo godt og snart kunne vi, tilbage på Vest, sætte os og høre optagelsen, jeg citerer Kaj fra skydeportens mørke indre: "jeg tror sgu der er noget galt, jeg er bange for den har sat sig fast, nå, jeg prøver lige igen og sætter røven imod og trykker". Næste dag, som var en mandag, var vi endnu ikke færdige med at gå og smågrine af det. Vi spiste middagsmad sammen med lærerne, og Ellebæk spurgte hvad det var vi grinte af. Både Kaj og jeg påstod at der ikke var noget, men Ellebæk fik jo lokket historien ud af os. Det kneb for ham at holde masken, men faktisk fik han os til at tage båndet med til timen bagefter, hvor det blev afspillet under andægtig tavshed i klassen. Det viser noget om vores tillid til Ellebæk. Det lykkedes næsten for ham bagefter, meget alvorligt at forklare os, hvor farligt vi havde båret os ad, og få os til at love ikke at gentage eksperimentet, men det var en af de mere muntre dansktimer. Da vi kom i 7. klasse og jeg var 13 år, blev vi konfirmeret. Først gik vi til præst hos Pastor Norup. Det foregik på skolen, men vi blev konfirmeret i Raklev kirke, hvorefter der var konfirmationsfest for os på Refsnæs. Vores forældre var med, og den sammenlagte gymnastiksal dannede rammen. Der var også andendagsgilde dagen efter.

Og pludselig var det slut, vi skulle hjem på sommerferie og ikke tilbage på Refsnæs, men begynde i København på instituttet der, som lå på Kastelsvej, et både spændende og skræmmende perspektiv. Jeg kan huske at frk. Kammer var den sidste, som sagde farvel og på gensyn til mig. Mange tidligere elever plejede at besøge Refsnæs i en weekend, men ikke jeg. Jeg vendte mig bare om og forlod Refsnæs. Jeg har kun været der en gang siden, nemlig da der var 100 års jubilæum. Det føltes nærmest som at få uddrevet de sidste dæmoner.