Blindehistorisk selskab
Beretning for perioden februar 1999 til februar 2000.
Bestyrelsen har i perioden bestået af:
Formand Jørgen Eckmann
Næstformand Karsten ahrens
Kasserer Henning Eriksen
Sekretær Leif Haal
Bestyrelsesmedlem Arne Krogh
1. suppleant Bente Krogh
2. suppleant Else Ahrens
Punkt 4: Bestyrelsens beretning for 1999.
Formanden indledte sin beretning med at holde en forelæsning om udviklingen i handicappedes historie fra 18. århundrede og fremefter. Han mente, at de klassiske handicaps, døve, blinde og vanføre, var de første grupper, som fik opbygget institutioner som følge af individualiseringen af menneskene efter oplysningstiden. Handicappede overgik dermed fra at være en stor, udefineret masse, som var overladt til kirkens og privates almisser, til at være definerede grupper, som staten i højere grad tog ansvaret for.
Dermed blev der op gennem 19. århundrede og indtil 2. Verdenskrig opbygget en handicapidentitet, som var knyttet til institutioner for de forskellige handicapgrupper. Der blev ligeledes stiftet foreninger af handicappede, som i højere og højere grad arbejdede ud fra en handicapidentitet. Efter 2. Verdenskrig udvikledes forholdene yderligere, og 1950’erne var et meget progressivt årti, hvor handicaporganisationernes indflydelse steg og slog igennem på den førte socialpolitik.
I 1960’erne kom der, som en del af den almindelige reaktion mod de gældende samfundsprincipper, også en modreaktion mod isoleringen af handicappede på institutioner. Angrebene blev fremført af forældre til handicappede børn og de handicappede selv, og de var ind i mellem så kraftige, at de stillede institutionerne meget dårligt. Med folkeskoleloven af 1975, bistandsloven af 1976 og loven om udlægning af særforsorgen 1978 blev integrationen af handicappede realiseret, og det medførte i mange tilfælde nedlæggelse af institutionerne på handicappede. Dermed gik ikke bare store mængder af dokumentation i form af papirer, hjælpemidler og andet tabt, men også en kollektiv hukommelse forsvandt, hvorved de forskellige handicapgruppers identitet er kommet i fare.
Derfor stiftedes 18. november 1994 Blindehistorisk Selskab. Der er nu gået 5 år, hvor en af vore erfaringer er blevet, at Blindehistorisk Selskab ikke alene kan klare at løse opgaven med at bevare blindes historie. Det er bekosteligt, og meget ressourcekrævende. Derfor var det med meget stor tilfredshed, at formanden kunne konstatere, at det initiativ, som Henning Eriksen, med bestyrelsens vidende, tog over for Dansk Blindesamfunds stående udvalg 3 om blindesagens historie har medført, at blindes historie nu er kommet på dagsordnen i Dansk Blindesamfund. Hovedbestyrelsen har således diskuteret sagen 2 gange i 1999, og man har nedsat en arbejdsgruppe, som skal se på blindehistorien, og Blindehistorisk Selskab har plads i denne arbejdsgruppe. . Der er endvidere afsat penge til dette formål på fordelingsplanen, i det kommende foreningsår 100.000 kr. Formanden anså denne post for at være begyndelsen på en fast reservation til fordel for arbejdet med blindehistorien.
Formanden oplyste videre, at bestyrelsen har drøftet spørgsmålet om PR. Man har således diskuteret at udsende lydklip 1-2 gange om året fra historiske begivenheder, men initiativet er strandet på de økonomiske problemer, som Refsnæsskolen har haft i det forgangne år.
Formanden oplyste, at Blindehistorisk Selskab har indledt et samarbejde med Laurids Lauridsens og hustrus mindelegat. Laurids Lauridsen var blind organist og komponist, og han komponerede et stort antal orgelværker. Ingen har imidlertid haft fuldt overblik over dette, men via en stor arbejdsindsats af Leif Bloch er det lykkedes at samle og udsende en værkfortegnelse. Blindehistorisk Selskab har støttet projektet ved at udarbejde ansøgninger. Formanden oplyste, at Danmarks Blindebibliotek vil udsende værkfortegnelsen på punktskrift.
Værkfortegnelsen blev overdraget bestyrelsen for fonden bag Laurids Lauridsens og hustrus mindelegat ved en højtidelighed i november 1999, og fondsbestyrelsen udtrykte interesse for et nærmere samarbejde. Blindehistorisk Selskab har nu fået 2 pladser i fondsbestyrelsen, disse pladser varetages af Leif Bloch og Jørgen Eckmann.
Man vil nu arbejde for at få udgivet en plade med komponistens musik, som Dansk Blindesamfund støttede udgivelsen af i 1981, som CD, så der vil være 3 CDer af komponisten.
Endelig vil der, da komponistens noder for det meste er i punktnotation, blive igangsat et arbejde for at finde egnede værker, som kan udgives i sortskrift, så komponisten kan blive mere alment tilgængelig.
Slutteligt oplyste formanden, at man i bestyrelsen har overvejet at gøre Blindehistorisk Selskab om til en egentlig museumsforening. Spørgsmålet er endnu ikke afklaret, idet der jo stadig findes 2 forskellige museer på to institutioner, nemlig Refsnæsskolen og Instituttet for Blinde og Svagsynede i Hellerup. Sagen vil blive drøftet nærmere med generalforsamlingen.
Henning Riiser mente, at Refsnæsskolen ikke er det eneste sted, hvor man kan behandle lydoptagelser og udgive dem. Han gjorde endvidere opmærksom på, at der må være mange lydoptagelser gemt rundt omkring hos blinde og svagsynede, og han mente det må være i selskabets interesse at få fat i disse optageler, inden de går tabt. Selv har han mange spolebånd gemt.
Henning Eriksen mente, at selskabet må frigøre sig fra Refsnæsskolen og selv stå for sine udgivelser. Det vil koste penge, men medlemmerne ser ikke meget til selskabet bl.a. på grund af vores afhængighed af Refsnæsskolen. Han mente ikke, at der var gjort noget over for DBS og DBB i sagen.
Jørgen Eckmann oplyste, at han havde råskitsen til et projekt, der skal gå ud på at indsamle og opbevare lydmaterialer. Der mangler imidlertid penge til at leje et lokale, som er egnet til at opbevare den slags materialer, disse penge kan enten komme fra kulturfonden eller den nye reservation. Han understregede, at der kun er tale om en midlertidig opbevaring, idet lydoptagelserne selvfølgelig skal overdrages til Blindehistorisk museum, når det engang kommer, og når dette museum har fået ordentlige lokaliteter. Han forventede, at projektet kan gøres færdig på det konstituerende møde i selskabets bestyrelse i marts.
Tage Poulsen mente, at man i en lille redaktion kunne påtage sig at lave 2-3 numre om året med lydoptagelser, han tilbød selv at stå for masteren. Han mente at prisen for en sådan udgivelse vil være ca. 1500 kr. om året. Man kan evt. søge at få en aftale om kopiering med hovedforeningen.
Henning Eriksen understregede, at det vigtige i fremtiden er at bevare og fortælle blindes historie. Uden en historie vil blinde ikke have en fælles identitet, og dermed vil der ikke være en fælles korpsånd at bygge på. Vi skal ikke bare have et museum for at have sådan et, vi skal overveje, hvordan det skal være, om det skal være et dødt sted eller en del af kulturlivet. Henning Eriksen syntes ikke bare at det er lydbånd som skal bevares, men også punktskriften må vi passe på. Der smides utrolige mængder af punktmaterialer ud ved skifte i kredsbestyrelser etc. Han oplyste, at idrætsklubberne har fået en aftale med landsarkivet for Sjælland, som opbevarer klubbernes sortmaterialer.
Knud Klausen beklagede, at DBB har smidt gamle udgaver af ”Blindes Budstikke” fra før bibliotekets stiftelse ud, sammen med gamle eksemplarer af DBS’ Medlemsblad. Han fandt endvidere, at det er underligt, at bestyrelsen ikke har gjort selskabet mere tydeligt gennem Medlemsbladet. Slutteligt spurgte han om, hvorvidt den nye reservation er på 100.000 kr. eller kun 75.000 kr., idet det kommende foreningsår kun er på 9 måneder.
Jørgen Eckmann oplyste, at reservationen er på 100.000 kr. uanset om regnskabsåret kun er 9 måneder.
Han oplyste videre, at han over for DBB’s ledelse har forsøgt at få en dialog i gang om at opbevare materialer, men at det ikke er lykkedes, og han troede ikke, at den nye ledelse vil være lettere at arbejde med. Bestyrelsen havde i øvrigt inviteret DBB til at deltage i eftermiddagens program, men desværre kunne man ikke komme.
Kurt Nielsen oplyste, at spørgsmålet om opbevarelse af lyd- og punktmaterialer har været oppe at vende i DBB’s brugerkomite. Der findes en pligtafleveringslov, og man er da også fra offentlig side interesseret i at opbevare lydoptagelser, hvilket sker på Statsbiblioteket i Århus. Det står mere sløjt til med opbevarelsen af punktskrift, idet Det kgl. Bibliotek ikke finder dette materiale interessant at opbevare.
Else Åris Hansen mente, at der var mange som var medlemmer af selskabet for at støtte opstarten, og hun syntes derfor, at det er vigtigt for selskabet at holde på medlemmerne nu. Derfor skal man bruge Medlemsbladet. Hun fandt det i øvrigt skidt, at fællestransporten fra banegården til generalforsamlingen er allerede kl. 9.15, derved kan medlemmer fra udkantområderne ikke nå frem. Hun understregede, at det ikke ville hjælpe at holde generalforsamlingen på Sjælland.
Formanden takkede for de faldne bemærkninger, de vil indgå i det fremtidige arbejde, uanset om de er blevet besvaret eller ej. Som et eksempel på, hvor svært det er at få interesse om minoriteters historie fortalte han, at Nationalmuseet for år tilbage havde givet udtryk for, at det var bizart at tro, at nogen ville gemme på handicaphistorie. Nu har man oprettet en forskningssektion, der skal se på handicaphistorie. Denne sektion skal samarbejde med Handicaphistorisk forskningscenter, som skal flytte fra Danmarks Lærerhøjskole, og han mente, at hvis der kan komme et godt samarbejde i gang her, vil man kunne få gang i god forskning.
Herefter blev bestyrelsens beretning enstemmigt godkendt.
Ovenstående beretningstekst er hentet fra referatet af generalforsamlingen den 26. februar 2000.
