Udgivet den af Redaktion

Nyhedsbrev nr. 2 maj 2016

Blindehistorisk Selskab

Nyhedsbrev nr. 2, maj 2016

Indholdsfortegnelse:

1. Ny bestyrelse og formandens velkomst

2. Referat af ordinær generalforsamling 21. februar 2016 på Fuglsangcentret

3. Blindehistorisk Selskabs medlemsliste

4. Blindehistorisk Selskabs samarbejde med Fritids- og Kulturudvalget under Dansk Blindesamfund

5. Registrering af blindehistoriske effekter

6. Anmeldelse af Tanker om blindhed

7. Museumsdagbog

8. Efterlysning af blindehistoriske dokumenter

9. En blind håndværker

10. Bestyrelsens kontaktoplysninger

1. Ny bestyrelse og formandens velkomst

Af Poul Lüneborg

Det er med stor glæde, at jeg har taget imod opfordringen til i de kommende 2 år at varetage hvervet som formand for den nyvalgte bestyrelse. Generalforsamlingen valgte en bestyrelse med stor erfaring på det blindehistoriske område.

Bestyrelsens øvrige medlemmer

Næstformand René Ruby har tidligere været medlem af selskabets bestyrelse fra 2001 til 2006, det sidste år som formand. Han har som faghistoriker skrevet speciale og en Ph.d.- afhandling indenfor det blindehistoriske område. Den nye kasserer Henning Backs har en betydelig kompetence på området fra varetagelsen af lignende hverv i blandt andet Landsforeningen af Førerhundebrugere. Selskabets nye redaktør er Bendt Nygaard Jensen. Han var leder af Videncenter for Synshandicap fra oprettelsen af centret august 1994 og frem til udgangen af 2010, hvor det blev nedlagt og overført til Socialstyrelsen. Her fortsatte han med at arbejde med synsområdet frem til begyndelsen af i år. Endelig blev Hanne Kassandra Skipper valgt som bestyrelsens sekretær, hun har siden selskabets stiftelse i 1994 været et aktivt medlem af dette og har ofte på de årlige generalforsamlinger markeret sig med kritiske indlæg. Henning Eriksen, der blev valgt som 1. suppleant har tidligere varetaget hvervet som selskabets kasserer fra dets stiftelse i 1994 og frem til 2001. Han har desuden gennem 10 år været tilknytte Blindehistorisk Museum på Blindeinstituttet frem til lukningen af museet 1. juli 2011. Henning Eriksen har udgivet flere personlige fremstillinger dækkende tiden fra 1960-erne og frem til i dag om blindes livsvilkår, deres organisationsforhold og samfundets tilbud til mennesker med et synshandicap. Endelig blev Leif Martinussen genvalgt som 2. suppleant og er dermed med til at skabe kontinuitet i arbejdet. Hans store viden og erfaring fra arbejdet som organist og komponist gennem et langt liv er et meget væsentligt bidrag til arbejdet.

Som det kan forstås af denne præsentation, er der tale om en bestyrelse med et stort engagement og en betydelig indsigt på de områder, som ligger indenfor selskabets arbejdsopgaver.

Bestyrelsen i arbejdstøjet

Umiddelbart efter afslutningen af generalforsamlingen den 21. februar 2016 holdt bestyrelsen et konstituerende møde, hvor opgaverne blev fordelt som beskrevet. Siden har der været afholdt et ordinært bestyrelsesmøde den 31. marts.

På dette møde fik vi afklaret en række arbejdsrutiner og vedtaget et budget for selskabets virksomhed i det kommende år. Kasserer Henning Backs kunne på mødet forelægge alle nødvendige bankdokumenter til underskrift, så den nye bestyrelse kunne overtage rådigheden over økonomien. Samtidig vedtoges at investere ca. 125.000 kr. af selskabets formue i obligationer for at få et renteafkast, idet penge anbragt i et pengeinstitut i dag som bekendt ikke tilskrives renter. Endelig skal det nævnes, at kassereren forud for mødet havde draget omsorg for indsendelse af alle papirer for opnåelse af tilskud fra DBS.

En anden vigtig opgave på mødet var at få sat beslutningen på generalforsamlingen om etablering af en medlemsliste på skinner. Det er jo som bekendt en sag, som har været til diskussion gennem ganske mange år. Jeg synes, det er lykkedes ganske godt, at få startet en sådan liste, jf. omtalen herom senere i nyhedsbrevet og i det udsendte medlemsbrev.

På årets generalforsamling var der et ønske om, at selskabet skulle genoptage samarbejdet med Dansk Blindesamfunds Fritids- og Kulturpolitiske udvalg. For at tilvejebringe de bedst mulige forudsætninger herfor, havde landsformand Thorkild Olesen på opfordring fremsendt et forslag til kommissorium for det fremtidige arbejde i samarbejdsgruppen. Bestyrelsen godkendte dette kommissorium og bad Henning Eriksen og mig som formand om at repræsentere bestyrelsen i denne gruppe.

Bestyrelsen behandlede på mødet 9 projekter, hvoraf 3 blev henvist til videre behandling i den nedsatte samarbejdsgruppe, idet der her er tale om opgaver, som kun kan løses i et samarbejde med DBS. Det drejer sig om:

1. Bevaring af anskuelsessamlingen på Refsnæs

2. Digitalisering af blindehistoriske genstande

3. Midlertidig udstilling af blindehistoriske genstande

Derudover har bestyrelsen iværksat et arbejde på en række områder. Blandt disse kan nævnes:

– et projekt til sikring af Blindes arbejdes arkiv gennem en overflytning af dette til Rigsarkivet

– en publikation baseret på ca. 100 interviews med voksne blinde optaget i begyndelsen af 1990-erne

– udgivelse af Henning Eriksens dagbog fra hans mange år som frivillig medarbejder ved Blindehistorisk Museum

– en artikel om den nu nedlagte institution KLO

– en fortsættelse af projektet vedrørende registrering af blindehistoriske effekter

Dette sidstnævnte projekt omtales i en særskilt artikel i nyhedsbrevet.

Endelig skal jeg i denne forbindelse nævne at jeg siden generalforsamlingen har været inddraget i afklaringen af en række forhold omkring den fond, som i 1986 blev oprettet til minde om den blinde komponist Laurids Lauridsen. Familien har i dag et ønske om at etablere en hjemmeside, der kan fastholde kendskabet til hans musik. Blindehistorisk selskab har fra 2000 til udgangen af 2007 været repræsenteret ved fhv. formand Jørgen Eckmann og tidligere organist Leif Bjørn Bloch i bestyrelsen for den nævnte mindefond. Leif Bjørn Bloch har lagt et stort arbejde i udarbejdelsen af en værkfortegnelse over Laurids Lauridsens kompositioner. Dette arbejde vedrørende Laurids Lauridsen og hans musik vil senere blive omtalt i et nyhedsbrev.

Selskabets hjemmeside – www.blindehistorie.dk – har naturligvis også været sat på bestyrelsens dagsorden. Vi har nu fremskaffet alle dokumenter til opdatering af menupunkterne om nyhedsbreve, årsberetninger og generalforsamlingsreferater, blot mangler vi stadig referatet af det stiftende møde den 18. november 1994, som efterlyses andetsteds her i nyhedsbrevet. Bestyrelsen har med glæde taget imod Håkon Fløe Jensens tilbud om fortsat at varetage hvervet som selskabets webmaster i samarbejde med redaktøren.

Til slut er der grund til at omtale bestyrelsens overvejelser angående et medlemsarrangement sidst på året. Forhåbentlig vil det kunne realiseres på selskabets fødselsdag den 18. november 2016 i Aarhus. Her arbejder Hanne Skipper energisk på at strikke et program sammen som omfatter besøg i Henning Eriksens gamle lejlighed, som er blevet indrettet i ”Københavnerhuset” i Den Gamle By i Aarhus. Her findes også den tidligere Jazzbar Bendt J, som var et af mine mest yndede opholdssteder efter mine jurastudier i byen, også denne bar er kommet på museum i det nævnte hus. Programmet vil også blive forsøgt at skulle omfatte besøg i Blindes Arbejdes Butik med værksted ”Børster og Væv” samt muligvis et besøg i kredsens flotte lokaler midt i byen. Et helt igennem blindehistorisk program, som bestyrelsen håber vil blive værdsat af mange medlemmer.

Flere medlemmer

Selskabet har brug for flere medlemmer. Ved årets begyndelse talte vi 102 personer. Bestyrelsen opfordrer alle medlemmer til at yde en aktiv indsats for at forøge medlemstallet blandt såvel blinde som blandt seende med interesse for blindes historie. Fortæl om selskabets aktiviteter, henvis til hjemmesiden eller del et nyhedsbrev med interesserede i dit netværk.

Som det kan forstås er der sat mange ting i gang siden generalforsamlingen. Jeg har kun tilbage at ønske alle god læselyst med dette første nyhedsbrev fra den nye bestyrelse.

2. Referat af ordinær generalforsamling 21. februar 2016 på Fuglsangcentret

1. Mødet åbnes og godkendelse af dagsorden.

Dagsorden er som følger

Ad 2. Valg af stemmetællere og dirigent.

Dirigent: Thorben Koed Thomsen

Stemmetællere: Gerda Kern og Rita Varmby

Ad 3. Godkendelse af referat fra generalforsamlingen 2015.

OK

Ad 4. Årsberetning – ved formanden Hans Erik Olsen

Pr. 31. dec. 2015 er der 102 medlemmer. Til generalforsamlingen er der 25 stemmeberettigede til stede.

I BHS’s bestyrelse er der 7 medlemmer.

Der er udsendt 3 nyhedsbreve, som bliver udsendt på flg. medier: punkt, sort, Daisy og e-post.

I 2015 er der udkommet 2 skrifter:

    • Blinde pionerer af Poul Lüneborg
    • Tanker om blindhed af Rita Varmby

Hjemmesiden styres af Håkon.

Digitalisering af lydfiler: Hans har rådighed over mere end 4.000 spole- og kassettebånd. Til dato er der digitaliseret næsten 1.000 lydfiler. DBS (FU) tager stilling til hvad der videre skal ske, når alle materialet er digitaliseret.

Hans og Svend har 11. august 2015 deltaget i møde med fritids- og kulturudvalgets arbejdsgruppe. De følte sig begge pressede til at referere synspunkter, som de ikke kunne stå inde for.

Den 14. november Besøg på Musikmuseet med efterfølgende frokost på cafe Overfor. 18 medlemmer deltog.

    • Efter årsberetningen var der kommentar fra Ove. Han havde imidlertid tidligere skriftligt redegjort for udvalgets synspunkter, og Poul Lüneborg opfordrede til, at diskussionen måtte ophøre, så man kunne komme videre. Dette synspunkt vandt tilslutning fra den øvrige forsamling.
    • Lars Bang skulle egentlig have holdt foredrag om Johannes Wahldagen før generalforsamlingen. Han blev desværre forhindret, hvorfor vi tog kontakt til Forsorgsmuseet i Svendborg, hvorfra vi fik et meget interessant foredrag.
    • Rita Varmby spørger om man kan købe et katalog over de digitaliserede lydfiler. Hans svarer, at det er DBS’ ejendom.

Ad 5. Fremlæggelse af det reviderede regnskab.

Arne fremlægger regnskabet:

    • Indtægter: 46.609,00.
    • Udgifter: 65.036,00.
    • Årets underskud: 18.427,00.
    • Egenkapital pr. 1. januar 2015: 170.928,07.
    • Egenkapital pr. 31. december 2015: 152.501,07.

Ad 6. Fastsættelse af kontingent.

Henning Eriksen foreslår forhøjelse af kontingentet til 200 kr.

    • Efter afstemning forbliver kontingentet uændret – 20 stemmer for dette.

Ad 7. Indkomne forslag. Forslag, der ønskes behandlet på selskabets generalforsamling skal være bestyrelsen i hænde senest otte dage før generalforsamlingens afholdelse.

Forslag om, at selskabets medlemmer får tilsendt en fortegnelse med adresser, mailadresser og telefonnumre på selskabets medlemmer. Fremsat af Hanne Kassandra Skipper, Poul Lüneborg og Ove Gibskov.

  • Karsten oplæser det skriftlige forslag samt det af datatilsynet vedtagne. Efter diskussion og afstemning, bliver forslaget vedtaget.

Ad 8. Valg. Der skal på generalforsamlingen vælges ny bestyrelse, da alle bestyrelsesmedlemmer har besluttet at trække sig.

Valg A. Formand for to år.

Bestyrelsen foreslår Poul Lüneborg, som vælges enstemmigt

B. Kasserer for et år

  • Efter afstemning vælges Henning Backs

C. 2 bestyrelsesmedlemmer for 2 år.

  • Bendt Nygård og Rene Ruby

D. 1 bestyrelsesmedlem for 1 år.

  • Hanne Skipper og Henning Eriksen får hver 9 stemmer. Henning foreslår, at han bliver suppleant, og Hanne Skipper er således valgt for et år.

E. 2 suppleanter,

  • Leif Martinussen og Henning Eriksen

F. 2 revisorer samt 1 revisorsuppleant.

  • Ove Gibskov og Inge Wallin vælges som revisorer

Ad 9. Eventuelt

  • Poul takker for valget.
  • Den gamle bestyrelse ønsker den nye bestyrelse alt godt i fremtiden.

24. februar 2016

Venlig hilsen

Svend Thougaard

sth4400@gmail.com

Tiltrådt af mødets dirigent Thorben Koed Thomsen den 21. marts 2016.

Referatet bliver fremlagt til endelig godkendelse på generalforsamlingen den 18. februar 2017.

3. Blindehistorisk Selskabs medlemsliste

I begyndelsen af april udsendte den nye bestyrelse et medlemsbrev. Heri blev orienteret om generalforsamlingens beslutning om oprettelse af en medlemsliste samt informeret om muligheden for at fravælge optagelse på listen. Flere andre foreninger under Dansk Blindesamfund har en sådan medlemsliste med kontaktoplysninger på medlemmerne. Medlemslisten vil blive produceret i en almindelig trykt udgave, i en punktskriftsudgave og i en elektronisk udgave. Medlemslisten vil blive udsendt til alle medlemmer, den vil derimod ikke være at finde på selskabets hjemmeside. Første version af medlemslisten forventes udsendt inden sommerferien.

Det er bestyrelsens håb, at beslutningen om at oprette en medlemsliste kan bidrage til større aktivitet og netværk indenfor Blindehistorisk Selskab.

Det er muligt for medlemmer at til- og framelde sig medlemslisten løbende. Proceduren for dette vil blive udmeldt u forbindelse med udsendelsen af første version af listen. Bestyrelsen vil sikre, at medlemslistens funktion bliver evalueret på kommende generalforsamling.

4. Blindehistorisk Selskabs samarbejde med Fritids- og Kulturudvalget under Dansk Blindesamfund

Bestyrelsen har indgået en samarbejdsaftale med DBS om et fortsat og nødvendigt samarbejde på det blindehistoriske område. For samarbejdet mellem Dansk Blindesamfunds fritids- og kulturpolitiske udvalg og Blindehistorisk Selskab aftales nedenstående med forretningsudvalget:

  1. Arbejdsgruppens formål er:

    1. At koordinere arbejdet på det blindehistoriske område mellem Dansk Blindesamfund og Blindehistorisk Selskab og herved rådgive forretningsudvalget om initiativer på området.
    2. At overveje formidling af blindehistorien generelt, både internt i foreningen og eksternt.
    3. At overveje kriterier for indsamling af blindehistoriske effekter.
  2. Arbejdsgruppen er sammensat af repræsentanter fra Dansk Blindesamfunds fritids- og kulturpolitiske udvalg og Blindehistorisk Selskab.
  3. Arbejdsgruppen afholder op til fire møder årligt. Dansk Blindesamfund afholder udgifter til møder. Rejseudgifter afholdes hver for sig.
  4. Alle henvendelser til eksterne samarbejdsparter sker efter forudgående aftale med forretningsudvalget.

5. Registrering af blindehistoriske effekter

Af Leif Martinussen

Vil du være med til at sikre blindes historiefortælling?

I Blindehistorisk Selskab gør vi en indsats for at værne om den historie, der kan tilskrives blinde. Det indebærer både de skriftlige kilder som breve, dokumenter, artikler og bøger, lydoptagelser på bånd, kassette eller CD, billedmateriale som fotografier og film samt alle slags genstande og effekter, der har været anvendt på mange forskellige områder – arbejdsredskaber, legetøj og spil, hjælpemidler og måske sportsrekvisitter. Kun vores fantasi sætter grænser for, hvad der befinder sig af interessante ting og sager hos medlemmerne.

Registreringsprojektet, der blev oprettet af den tidligere bestyrelse, og som kort blev omtalt i DBS medlemsblad 14/2015, har fået den nye bestyrelses opbakning og derfor gentager vi vores opfordring.

Effekter fra blindehistorien var i en længere årrække placeret i Blindehistorisk Museum i kælderetagen på Rymarksvej 1 i Hellerup. Den 30. juni 2011 måtte dette museum desværre lukke, hvorefter genstandene blev overflyttet til Københavns Universitets Medicinsk Museion i Bredgade i København. Udover disse er der også en større samling af genstande fra børneskolen på Refsnæs, der har fået foreløbig opbevaring i den tidligere forstanderbolig. Alle disse museale opbevaringer skal senere flyttes til et andet sted.

Vores registrant giver i første omgang mulighed for notat af mange og detaljerede oplysninger. En egentlig opbevaring af skænkede effekter, vil vi senere vende tilbage til. Når du henvender dig, foretager vi i første omgang en registrering. Senere vil vi kontakte dig for at aftale nærmere om fremsendelse eller afhentning.

Har du noget, du mener, kan have interesse for sagen, så kontakt mig. Se mine kontaktoplysninger nederst i dette nyhedsbrev.

6. Anmeldelse af Tanker om blindhed

Et essay af Rita Cecilie Varmby udgivet af Saxo Publish, 2015 som lydbog, PDF og sort tryk. Indlæst som lydbog og overført til punktskrift af Nota.

Af Karen Marie Pedersen

Det er bemærkelsesværdigt, når nogen udgiver deres tanker og barndomserindringer om at være blind, og især når den, der gør det, husker så klart og detaljeret, som Rita gør. Og det er en fornøjelse at få lov til at anmelde en sådan publikation.

Rita skriver, at det er hendes mål med bogen at “bidrage til en større forståelse af, hvordan det er at være blindfødt”. Målgrupper er således både seende, svagsynede, blindblevne og blindfødte. Men vi læser den helt sikkert med vidt forskellige formål.

Blindhed er af gode grunde det handicap, der påkalder sig størst nysgerrighed hos seende, fordi synssansen er så dominerende. – Tænk hvis jeg ikke kunne se! – Hvordan ville det være for mig? En seende læser uden forhåndskendskab til blinde vil sandsynligvis opfatte blinde som nogle særdeles fremmedartede skabninger. Jeg tror, at seende vil blive bekræftet i deres opfattelse af, at blindes verden er mystisk, interessant og uforståelig. Og det er ikke fordi Rita ikke formulerer sig godt og præcist, tværtimod. Det er fordi hun er usædvanlig meddelsom om den verden, vi plejer at holde for os selv. fravær af syn er jo nærmest umuligt at fatte, når man kan se. Lige så vel som det for blindfødte er næsten umuligt at forstå, hvad syn er.

Vi kan forholde os til vores blindhed på to måder, når vi skal forklare os overfor seende. Vi kan tale dens betydning ned eller op.

Vi kan fremhæve alt det, der gør, at vores verden ligner de seendes. Vi gør de samme ting, bare på lidt andre måder, vi har de samme interesser, vi lever den samme slags liv. Når vi på denne måde taler betydningen ned, fremhæver vi alt det fælles menneskelige, og gør samarbejde og samvær lettere. Og vi undgår at udstille os selv som anderledes. Det er en socialisering, som vi helt naturligt tilegner os i opvæksten, og den er nyttig i mange sammenhænge. Men prisen for os kan være, at vi mister evnen til at mærke og stå ved os selv som blinde.

Vi kan også tale blindheden op, som Rita gør i dette essay, ved at beskrive blindhedens verden som fundamentalt forskellig fra seendes, fordi den erfares gennem sanser, der fungerer fundamentalt forskelligt fra synssansen. Med synet kan man opleve omgivelser og kontakt med andre mennesker på afstand. Hørelse, føle-, lugte– og smagssans er tæt på-sanser, som påvirker/berører os på andre måder. Så er det ikke bare et spørgsmål om at gøre tingene på andre måder eller støde på fysiske barrierer. Blindheden er en integreret del af vores identitet.

Det, som Rita har gjort med denne bog, er en bedrift. Det er modigt, således helt offentligt at stå ved sin forestillingsverden som blind, – at løbe risikoen for den stigmatisering, som de fleste af os vel kæmper for at undgå. Det kan man kun gøre, hvis man har godtaget sig selv som den, man er.

Rita husker virkelig meget fra sin barndom, og hun har en livlig forestillingsverden, med mange “billeder” og associationer. Masser af humor har hun også. For mig som blindfødt er en del af det, hun skriver, genkendeligt, men der er også meget, som jeg enten ikke husker, eller oplever anderledes. Blindfødte er lige så forskellige som andre mennesker, og der er jo mange forhold, der spiller sammen med blindheden og danner vores erindringer og forestillingsverden. Men trods forskellene sætter Ritas tanker om blindhed gang i mange tanker og associationer også hos mig som blindfødt. Lad mig bare nævne et par ting, som jeg genkender.

Som blind bliver man overvåget i mange situationer. Går man fx forbi to, der står og snakker, stopper samtalen tit, og man mærker deres øjne i nakken, – og så skal det jo nok passe, at der lige står et skilt i vejen, som man skal finde ud af at komme udenom. Rita beskriver en situation, hvor hun føler på en statue, og bliver lidt flov over at undersøge dens mandlige eller kvindelige attributter. Spørgsmålet er, hvem det er, der bliver pinligt berørt: Rita som føler på statuen, eller dem, der kigger, og smitter Rita med deres pinlighed? Under alle omstændigheder handler det om at blive kigget på i en ulige relation.

Rita nævner også risikoen for at blive social isoleret blandt seende. Det er min erfaring, at det tager længere tid, og kræver meget mere at blive anerkendt i en ny social sammenhæng. Man skal bevise, at man har noget at bidrage med, fordi blindheden signalerer det modsatte. Men som blind kan det også være fristende, som Rita skriver, at trække sig ind i sin egen verden, fordi meget af det, der foregår i grupper af seende, er visuelt og ikke matcher den verbale kommunikation, som er naturlig for os. Så kan man sidde i et festligt lag og blive grå indeni, mens alle andre ler og morer sig. Det kan let udvikle sig til en låst situation, som andre har svært ved at bryde, for man udstråler jo ikke nærvær og tilgængelighed. Og selv kan man have svært ved at vurdere, hvem man kan tage kontakt med, som ikke er optaget af andre samtaler.

Ritas bog kan bestemt også anbefales til de mange svagsynede og blindblevne, som vi har fællesskab med i Dansk Blindesamfund. Jeg tror, at den kan åbne for en større forståelse og udveksling af erfaringer mellem os. Vi har jo vidt forskellige udgangspunkter, selv om vi bruger de samme kompenserende teknikker og metoder, og bliver mødt med de samme holdninger fra vores medmennesker. Der er stor forskel på, om man danner sig visuelle billeder ud fra de indtryk, man får gennem de andre sanser, eller om man bearbejder og husker indtrykkene direkte med de andre sanser. Det har også eksistentiel betydning, om man forstår sig selv som en seende person, der ikke længere kan se, eller om man er en blind person. En ærlig og ligeværdig dialog om sådanne forskelle kunne helt sikkert gøre os alle klogere og mere rummelige.

Bogen er skrevet som en lang, associerende tekst med nogle få billeder. Efter min mening ville det have været en fordel med lidt mere struktur og nogle overskrifter undervejs. For seende læsere skulle der nok også have været lidt flere illustrationer i teksten. Men det er endnu et tegn på, at vi som blinde primært kommunikerer verbalt, mens kommunikationen i samfundet som helhed bliver mere og mere visuel.

Rita nævner som en af sine inspirationskilder, tidligere forstander for Refsnæsskolen, Keld Stochholms bog: “Vejen til blind forståelse”. Den er udgivet af Videncenter for Synshandicap i 2005 og Fås på Nota som lydbog, e-bog og punktbog.

Rita slutter sit essay således:

“Man må som blindfødt eller blindblevet få det bedste ud af livet, med de muligheder og begrænsninger, man nu engang har.

Derfor er det vigtigt at sige ja til blindheden og acceptere den, selv om det ikke altid er lige let – lade den blive en del af ens personlighed, da flugt fra sig selv ikke er en mulighed”.

Eller med andre ord, som jeg citerer fra Gerhard Kaimers bog: “Blindhedens verden”, som også fås fra Nota:

“vi må forholde os aktivt til blindheden og med alle til rådighed stående midler gøre svaghed til styrke. I hele vores historie er der folk, som har vist os, at det er muligt.”

7. Museumsdagbog

Af Henning Eriksen

oplæg om museumsdagbogen:

Da Blindehistorisk museum lukkede 30.6. 2011 begyndte jeg at samle mine dagbogsnotater, der handlede om mit arbejde som frivillig på dette museum. Jeg kunne gøre det, for jeg har siden 1996 ført en udførlig dagbog om alle mine oplevelser og gøremål. Min tanke var, at med museets lukning ar en episode i blindes historie afsluttet og en fase i mit liv var forbi. Jeg fik den tanke, at det måske i fremtiden ville være af interesse, hvis der fandtes noget skriftligt om det arbejde, Blindehistorisk museum udførte i de år, jeg arbejdede der.

Dokumentationen er inddelt i 3 afsnit: En indledning på et par sider. Derefter dagbogsudklippene. De fylder lige godt 90 sider. Endelig er der nogle sider med noter. dagbogen var jo skrevet til mit private formål. derfor er der mange ting, der er indforståede, som derfor må forklares. det gav størst mening at gøre det i noter, så jeg ikke skulle skrive dagbogen for meget om.

Jeg arbejdede på museet fra 1.1. 2001 til 30.6. 2011. Jeg var ulønnet og frivillig medarbejder på museet. Jeg var en slags assistent til museets leder Mogens bang. Dagbogsudklippene omhandler alle de vidt forskellige gøremål, jeg kom til at udføre på museet. Den beskriver på den måde det arbejde, der blev udført på museet. Min væsentligste opgave på museet var at vise museets gæster rundt. Under disse omvisninger kom jeg til at være en slags informatør for blinde. det var jo meget let at trække paralleller fra gamle dage til vore dage. Jeg kunne rigtig godt lide at være omviser. det viser dagbogen med al tydelighed, selv om der kunne være grupper, jeg var knap så glad for, som andre. Jeg fik ofte at vide, at det gjorde en forskel, at det var en blind, der viste rundt.

Det viste sig, at jeg kunne bruges til mange andre ting end at vise gæster rundt. Jeg har således holdt foredrag om blindes historie både for blinde og seende grupper. Jeg var museets ekspert i punktskrift og har ryddet gevaldig op i museets alt for righoldige samling af punktbøger. Jeg har taget interviews med blinde, der havde interessante ting at fortælle, som kunne være interessant at have dokumenteret i fremtiden. Jeg har afskrevet Dansk Blindesamfunds medlemsblade årgangene fra juli 1911 til juli 1916. Disse medlemsblade fandtes kun i punktskrift, og ville derfor være utilgængelige for alle andre, end dem, der kunne læse punktskrift. Ja og så har jeg været konsulent for den seende medarbejder, der fik opgaven med at registrere en stor del af museets samlinger. Jeg kunne gøre mig nyttig, fordi jeg som synshandicappet helt tilbage fra 1950erne kendte en masse genstande, som museet havde i sin samling, men som ikke var registreret.

Jeg har i min tid været lykkelig fri for at have med selve ledelsen af museet at gøre. Vi, der arbejdede der, blev udmærket holdt orienteret om, hvad der skete. Det fortæller dagbogen også om. Den indeholder derfor bl.a. en øjebliksberetning om alt det, der skete, da museets samlinger for alvor var truet i 2008. Men de er set fra assistentens ståsted. Dagbogen kan næppe betegnes som objektiv historieskrivning. Den er skrevet af mig. Jeg havde mine meninger. De kommer tydeligt frem i dette skrift.

alle disse gøremål og andre ting, der beskriver den aktivitet, der var på museet, beskriver dagbogen. Nu har jeg redigeret en smule i teksten, så åbenbare ligegyldigheder er luget ud af teksten. Jeg har også skrevet noter og skrevet en indledning.


8. Efterlysning af blindehistoriske dokumenter

Efterlysning fra Blindehistorisk Selskab

Af Poul Lüneborg, formand

På selskabets hjemmeside www.blindehistorie.dk findes dokumenter, der belyser selskabets egen historie i form af generalforsamlingsreferater, årsberetninger og Nyhedsbreve tilbage til 1994.

Det originale referat af selskabets stiftelsesmøde den 18. november 1994 på det ”gamle blindeinstitut” på Kastelsvej i København med 70 deltagere mangler desværre. Dette referat har tidligere været efterlyst og endnu engang forgæves været eftersøgt blandt en række nøglepersoner indenfor selskabet og gennem henvendelse til hovedkontorets arkivansvarlige.

Bestyrelsen håber gennem denne efterlysning at et af medlemmerne vil melde sig og tilbyde en kopi af dette referat.

Bestyrelsen er interesseret i alle versioner af referatet, hvad enten der er tale om et dokument i almindelig tryk i punktskrift eller på bånd. I forlængelse af denne efterlysning ønsker bestyrelsen endvidere at undersøge, om der er medlemmer, som kan fortælle noget om, hvor nogle meget gamle tidskrifter i punktskrift eventuelt kan findes. På selskabets generalforsamling den 26. februar 2000 beklagede Knud Klausen, at Danmarks Blindebibliotek havde smidt gamle udgaver af ”Blindes Budstikke” fra før bibliotekets stiftelse ud, sammen med gamle eksemplarer af DBS’ Medlemsblad. Jeg har stor forståelse for denne beklagelse fra et af selskabets gamle medlemmer, som nu er gået bort. Disse blade savnede jeg i høj grad, da jeg skrev bogen ”De blinde pionerer”, da de fortæller om opstarten af Dansk Blindesamfunds lokalkredse.

Jeg vil opfordre alle medlemmer med viden om eksistensen af punktskriftsudgaver af numre af Medlemsbladet fra 1913 og tidskriftet Blindes Budstikke fra tiden omkring Dansk Blindesamfunds stiftelse dvs. årene 1908-1916 om at rette henvendelse til mig. De arkivalier, som Blindehistorisk museum nåede at indsamle omfattede desværre ikke Disse blade.

Mange læsere af Nyhedsbrevet vil nok mene, at jeg er noget sent ude med denne sidste opfordring, men vis nogen desuagtet kan pege på eksistensen af disse blade, vil jeg betragte det som noget nær et mirakel, jf. mine kontaktoplysninger nedenfor.


9. En blind håndværker – en rebslager

I 1996 udgav Blindehistorisk Selskab på tryk og på punkt hæftet En blind håndværker – en rebslager. Tidligere formand for bestyrelsen Hans Erik Olsen har bearbejdet punktudgave til tekstformat.

Er på sort 36 sider. Vil blive lagt på selskabets hjemmeside. Nej


10. Bestyrelsens kontaktoplysninger


Bestyrelsens kontaktoplysninger pr. 21. februar 2016.

Formand Poul Lüneborg

Kålundsvej 6A

3520 Farum

Tlf. 44 95 04 72

Mobil 23 31 05 21

Mail: poul.luneborg@gmail.com

Næstformand René Ruby

Jagtvej 14A 2. tv.

2200 København N

Mobil 29 93 09 69

Mail: rene.ruby@parkmail.dk

Kasserer Henning Backs

Ringmarken 37

4623 Lille Skensved

Tlf. 23 11 79 88

Mail: henning@backs.dk


Redaktør Bendt Nygaard Jensen

Rørkær 16

2765 Smørum

Tlf. 44 65 30 92

Mobil 30 43 10 49

Mail: bendtnjensen@gmail.com

Sekretær Hanne Kassandra Skipper

Bramslykkevej 18, 1. tv

2500 Valby

Tlf. 36 16 74 08

Mobil 27 21 74 08

Mail: mail@hanneskipper.dk

1. suppleant Henning Eriksen

Lyngby Hovedgade 104B 4. tv.

2800 Lyngby

Tlf. 43 64 13 90

Mail: henning.eriksen@c.dk

2. suppleant Leif Martinussen

Bryrupvej 55

2770 Kastrup

Tlf. 32 51 35 52

Mobil 23 26 45 52

Mail: mail@leifmartinussen.dk

Redaktør: Bendt Nygaard Jensen