Blindehistorisk Selskab

Nyhedsbrev nr. 3 oktober 2016

Indholdsfortegnelse:

2. KLO: Et kulturelt initiativ for blinde 6

3.Blindehistorisk Selskabs medlemsliste 13

4. Ny hjemmeside hylder organist og komponist Laurids Lauridsen 13

5. Indbydelse til medlemsarrangement 18

6. Registrering af ting af blindehostorisk interesse 20

7. Flot anmeldelse af De Blinde Pionerer 21

8. Bestyrelsens kontaktoplysninger 21

1. Nyt fra formanden

Af Poul Lüneborg, formand for Blindehistorisk Selskab

Velkommen til dette 3. nyhedsbrev i 2016, hvor jeg vil fortælle lidt om arbejdet i bestyrelsen, siden vi udsendte det seneste nyhedsbrev den 10. maj i år. Jeg har valgt at opdele min efterfølgende redegørelse i 5 afsnit.

1. Tanker om vilkårene for bestyrelsens arbejde.

Jeg føler indledningsvis trang til at sige et par ord om betingelserne for selskabets arbejde. De 5 medlemmer og de 2 suppleanter i bestyrelsen har kun deres viden, erfaring og personlige engagement at basere deres arbejde på, da vi i selskabet ikke råder over aflønnet sekretariatsbistand. De resultater som herved opnås, er således alene et resultat af de opgaver som medlemmerne hver især magter at påtage sig og gennemføre. Selskabet søger naturligvis at dække eventuelle udgifter, som måtte være forbundet med realiseringen af en given opgave. Det har vi heldigvis økonomisk mulighed for, ligesom vi har mulighed for at yde et tilskud til et projekt, som bestyrelsen beslutter sig for at gennemføre med finansiering udefra. Disse vilkår er væsentligt at holde sig for øje, når medlemmerne vurderer indsatsen som ydes af de valgte medlemmer af bestyrelsen. Disse vilkår var også grundlaget for det arbejde, som medlemmerne af den tidligere bestyrelse udførte. Personligt synes jeg, der er grund til at komplimentere bestyrelsen, som trådte tilbage på årets generalforsamling. De repræsenterede tilsammen en imponerende kontinuitet i arbejdet. Således kunne Carsten Ahrens se tilbage på en indsats over 22 år, Arne Krogh over 15 år, Hans Erik Olsen over 9 år, Inge Gibskov over 7 år og Svend Thougaard over 3 år. Bestyrelsen valgte derfor på sit første ordinære møde at sende dem en tak for deres indsats ledsaget af et par flasker rødvin. Denne markering har vi i bestyrelsen planlagt at følge op med en artikel i næste nummer af nyhedsbrevet, hvor Henning Eriksen tegner en profil af min forgænger i formandsstolen Hans Erik Olsen.

Efter at jeg nu har varetaget formandshvervet gennem 7 måneder, synes jeg, at jeg har fået et godt kendskab til opgaverne og vilkårene for arbejdet indenfor selskabet. Jeg føler på den baggrund grund til at udtrykke min glæde over nogle af de resultater, som den tidligere bestyrelse har overdraget til mig og mine kolleger. Der er blevet fastlagt en god regnskabspraksis for vores økonomi, der er blevet fastlagt retningslinjer for udsendelse af selskabets nyhedsbreve i alle relevante medier, der er blevet opbygget en flot selvstændig hjemmeside, der er opbygget et elektronisk arkiv og ikke mindst er der blevet påbegyndt opbygningen af et digitalt lydarkiv med mange værdifulde blindehistoriske lydoptagelser. Denne arv fra vore forgængere værdsætter vi i den nye bestyrelse og vi vil vide at bygge videre på disse resultater.

2. Arbejdet i bestyrelsen og noget om vore medlemmer.

En af de første udfordringer, som bestyrelsen har taget fat på er at arrangere et medlemsarrangement, som både har et socialt islæt og som desuden har et blindehistorisk indhold. Denne udfordring har sekretær Hanne Skipper søgt at løse gennem arrangementet i Aarhus på selskabets fødselsdag den 18. november. Programmet for dagen er nærmere omtalt i en artikel nedenfor. Jeg håber, at rigtig mange medlemmer tilmelder sig til dette arrangement.

Forslag til kommende medlemsarrangementer med et blindehistorisk indhold vil blive hilst meget velkommen af bestyrelsen.

En af de andre udfordringer, som generalforsamlingen stillede os overfor, var beslutningen om at etablere en medlemsliste, et forslag, som jo som bekendt har været til behandling i gennem mange år i selskabet. Generalforsamlingsbeslutningen er nu ført ud i livet og i bestyrelsen glæder vi os over at et helt overvældende flertal af medlemmerne har indvilget i, at deres kontaktoplysninger optages på listen. Administrationen af medlemslisten er blevet lagt i faste rammer og den første version blev udsendt af Bendt Jensen den 16. juli 2016. I forbindelse med listens udsendelse er der i 2 tilfælde begået fejl, som kasserer Henning Backs har beklaget overfor de berørte. I bestyrelsen håber vi, at selskabets medlemsliste kan medvirke til større deltagelse i arbejdet fra medlemmernes side.

Hvervning af nye medlemmer har været en tredje udfordring, som vi i bestyrelsen har drøftet på møderne den 2. juni og den 1. september. En række initiativer er taget for at synliggøre selskabet. Her skal nævnes, at vi siden generalforsamlingen har tilstræbt under rubrikken ”Meddelelser” at indrykke en notits i alle de numre af Dansk Blindesamfunds medlemsblad som siden er udkommet. Derudover har vi gennem brevet til alle medlemmer om etablering af medlemslisten og i sidste nummer af nyhedsbrevet opfordret alle til at gøre en indsats på området. Vores seneste tiltag, for at skaffe nye medlemmer udenfor Dansk Blindesamfunds medlemskreds, er en beslutning om at lade trykke en lille hvervefolder. På selskabets første ordinære generalforsamling den 26. februar 1995 besluttedes det, at også foreninger, institutioner og virksomheder skulle kunne tegne medlemskab af selskabet. For tiden er kun Bredegård medlem som følge af denne beslutning, hvorfor vi har besluttet at skrive til alle institutioner m.v., der falder ind under overskriften ”Synsdanmark”, idet flere af disse institutioner tidligere har været medlem af selskabet.

For tiden er vi 104 medlemmer, 8 medlemmer fra tiden før generalforsamlingen har ikke ønsket at opretholde deres medlemskab, 3 medlemmer er afgået ved døden og endelig har vi fået 13 nye medlemmer. Dvs. at medlemstallet er steget med 2 siden generalforsamlingen. I bestyrelsen håber vi, at alle medlemmer vil være med til at fortælle om selskabet og inspirere mange til at indmelde sig i dette.

Kasserer Henning Backs har lagt et stort arbejde i at opbygge et elektronisk medlemskartotek, som løbende kan levere oplysninger til diverse udsendelser på forskellige medier og sikre en regelmæssig opfølgning på medlemmer, der er i kontingentrestance. På baggrund af erfaringerne fra udsendelse af medlemsbreve og nyhedsbrev nr. 2 fra i år, har Henning Backs ladet oprette en udsendelsesliste på DBSs listeserver over alle medlemmer, der modtager elektronisk post. Listen opdateres løbende af ham selv, så vi i fremtiden forhåbentlig undgår fejl. En tilsvarende liste er lavet til brug for bestyrelsens arbejde.

Han har endvidere i samarbejde med selskabets bankforbindelse løst de udfordringer som foreninger stilles overfor ved kassererskifte som følge af de meget skærpede regler, som i 2008 blev gennemført oven på finanskrisen. Bestyrelsen havde et ønske om at investere en del af selskabets formue i realkreditobligationer for at få et større renteafkast, men det lader sig først gennemføre efter en vedtægtsændring på næste års generalforsamling. Disse nye formelle krav til bestyrelsens kompetence er ligeledes en følge af skærpede krav oven på finanskrisen. Der har således været fast arbejde til kassereren i de første 6 måneder efter at han tiltrådte hvervet.

Bendt Jensen varetager dels redaktørhvervet af nyhedsbrevet dels ansvaret for hjemmesiden. Produktion og udsendelse af nyhedsbrevet i de forskellig medier er blevet lagt i faste rammer gennem aftaler med Refnæsskolens trykkeri med Svend Thougaard som kontaktperson og med Dansk Blindesamfunds sekretariat gennem samarbejde med Michael Jensen. I bestyrelsen har vi kunnet glæde os over, at Haakon Fløe Jensen har tilbudt at fortsætte som web-master, der er med ham truffet aftale om, at bestyrelsen får løbende tilbagemeldinger om de ændringer, der foretages på selskabets hjemmeside – www.blindehistorie.dk.

Bestyrelsen lagde i de første måneder et stort arbejde i at opdatere hjemmesiden, for så vidt angår referater af generalforsamlinger, årsberetninger og nyhedsbreve. Det er lykkedes at nå til vejs ende på disse punkter, dog har vi desværre ikke haft held til at fremskaffe et eksemplar af referatet af det stiftende møde den 18. november 1994 på trods af mange iværksatte anstrengelser for netop at fremskaffe det.

Efterfølgende har vi taget fat på at forberede en blindehistorisk litteraturoversigt. Her agter vi at bygge videre på den liste som vore forgængere udarbejdede i forbindelse med DBSs 100 års jubilæum i 1911. Ud over denne liste skal vi fastlægge retningslinjer for, hvilke dokumenter, der i deres helhed skal kunne lægges på hjemmesiden. Når dette arbejde er afsluttet, skal vi se på retningslinjer for blindehistoriske lydoptagelser og billeder.

3. Arbejdsgruppen nedsat mellem DBS og selskabet.

Generalforsamlingen opfordrede til at genetablere arbejdsgruppen mellem Dansk Blindesamfunds Fritids- og Kulturpolitiske udvalg og selskabet. Henning Eriksen og jeg selv er udpeget som bestyrelsens repræsentanter i den retablerede gruppe som tillige tæller Ove Gibskov og Karen Marie Petersen fra DBSs nævnte udvalg. Arbejdsgruppen har holdt et møde den 30. maj og har tillige den 13. september holdt et møde med museumsinspektør Eva Wistoft fra Post- og Telemuseet. Dette forventes at åbne i nye lokaler på Østre Allé 1 på Østerbro i København i slutningen af dette år. Til den tid vil museet blive omdøbt til ENIGMA – Danmarks Post, Tele og Kommunikationsmuseum. ENIGMA er et græsk ord for gåde, forstået som det gådefulde eller det mystiske. Ordet er også navnet på en tysk kodemaskine, som blev benyttet under 2. Verdenskrig. Med navneskiftet bliver museet for alvor af blindehistorisk interesse, da blindes kommunikation jo som bekendt går som en rød tråd gennem vores historie lige siden etableringen af Kjædens Kongelige Blindeinstitut i 1811.

På gruppens møde den 30. maj, blev der udtrykt stor glæde over, at det var lykkedes for DBS at tilvejebringe en fondsbevilling på 1.3 mio. kr. til dækning af udgifterne i forbindelse med digitalisering af Den Blindehistoriske Samling, som i 2011 blev overført fra Blindeinstituttet til Medicinsk Museion. Efter mere end 20 års arbejde, er der hermed endelig sket et gennembrud i bestræbelserne på at sikre samlingen for eftertiden. Gruppen kunne ligeledes glæde sig over, at der var kommet skred i digitaliseringen af ”Anskuelsessamlingen” på Refnæsskolen. I den forbindelse var der blevet konstateret et behov for at skaffe bistand til at identificere elever og medarbejdere på et stort antal af de ca. 10.000 digitaliserede billeder, som denne samling rummer. Arbejdsgruppen forsøger at bidrage til at finde personer som kan hjælpe med denne opgave. Forslag på personer, der kan peges på fra medlemmer, er særdeles velkomne.

Det blev endvidere på mødet konstateret, at det er af blindehistorisk interesse at samtlige numre af Dansk Blindesamfunds medlemsblade og af Blindesagen digitaliseres, da dette kun er sket i begrænset omfang for udgivelser af disse fra tiden før 2000. Ove Gibskov påtog sig at rette henvendelse til landsformand Thorkild Olesen herom.

Arbejdsgruppen opfordrede på sit møde selskabets bestyrelse til at overveje, hvad der kunne gøres for at ajourføre og supplere ”Den blindehistoriske samling”. Jon Meyer fra Medicinsk Museion gav på et møde sidste år udtryk for ønsket om at få større viden om blindes sociale og erhvervsmæssige forhold siden 1970-erne, idet man manglede personlige beretninger herom. Han havde endvidere på det nævnte møde givet udtryk for, at Medicinsk Museion ikke så sig i stand til selvstændigt at udfolde en udadvendt aktiv indsats for at ajourføre og opdatere den overførte samling.

Henning Eriksen og Leif Martinussen har på bestyrelsens vegne påtaget sig at agere tovholder på gennemførelsen af et interviewprojekt, der har til formål at belyse 70-ernes livsvilkår for blinde. Endvidere har Leif Martinussen tilkendegivet at han fortsat er villig til at være ansvarlig for selskabets projekt vedrørende registrering af blindehistoriske genstande. Dette projekt kan betragtes som et beskedent bidrag til at ajourføre og opdatere ”Den blindehistoriske samling”. Dette projekt omtales nærmere i en særskilt artikel nedenfor.

4. Andre projekter og forslag behandlet af bestyrelsen.

René Ruby har påtaget sig at være ansvarlig for et projekt, der har til formål at sikre indleveringen af ”Blindes Arbejdes” arkiv til Rigsarkivet. Dette projekt har fået opbakning fra bestyrelsen, fra Blindes Arbejdes direktør Kristin Espedal og fra landsformand Thorkild Olesen. Der er stor velvilje i Rigsarkivet til at hjælpe med realiseringen af projektet, og ”Blindes Støttefond” er søgt om økonomisk støtte til projektets gennemførelse.

René Ruby har endvidere påtaget sig at udarbejde en redegørelse til et projekt, som har til formål, at belyse blindes livsvilkår gennem de godt 150 forløbne år siden oprettelsen af Blindeinstituttet i 1858 gennem arkiverede breve og interview med blinde. I bestyrelsen forestiller vi os, at et sådant projekt vil kunne baseres på breve arkiveret i Rigsarkivet fra elever optaget på Blindeinstituttet efter 1858, på 52 interview, som DBSs informatører gennemførte i begyndelsen af 1990-erne blandt blinde, der var fyldt 18 år ved afslutningen af 2. Verdenskrig samt på grundlag af en række senere interviewprojekter blandt blinde. Dette projekt vil imidlertid være så omfattende, at det kun vil kunne gennemføres gennem ekstern finansiering. Projektet vil derfor, så snart projektredegørelsen foreligger, blive drøftet med DBS og lederen af Medicinsk Museion for at afklare om det overhovedet lader sig gennemføre.

Henning Eriksen har været frivillig medarbejder ved Det Blindehistoriske Museum ved Blindeinstituttet fra 2001 til 2011. I alle årene har han ført en dagbog, som han har forelagt for bestyrelsen efter, forinden at have redigeret teksten og forsynet denne med et noteapparat. Bestyrelsen har anmodet professor Birgit Kirkebæk og fhv. informationschef på NOTA Kirsten Broager om at afgive deres vurderinger af manuskriptet, inden stillingtagen til en eventuel offentliggørelse af dette. De 2 foreliggende vurderinger er meget positive, hvorfor det nu søges afklaret om, der kan skaffes udveje for en udgivelse af manuskriptet. I første omgang har vi på opfordring af professor Birgit Kirkebæk besluttet at indlevere manuskriptet med de 2 vurderinger til Rigsarkivet.

Til slut vil jeg nævne en række forslag og tanker, som vi i gennem de seneste 4 måneder har beskæftiget os med.

a. Komponisten Laurids Lauridsen.

Hans familie har, ved hr. Markus Redwall, været i løbende kontakt med mig om opbygningen af den netop oprettede hjemmeside – www.lauridslauridsen.dk. Denne har til formål at fastholde kendskabet til ham og hans musik. Jeg har i en særskilt artikel nedenfor nærmere omtalt dette spændende arbejde.

b. Signe Lynglund og hendes søster Luise Lind, der begge er medlemmer af selskabet, har tidligere i Nyhedsbrevene fra maj og december 2012 offentliggjort artikler, hvori de fortæller om deres morbror Ricard Thorlev fra Rudkøbing på Langeland. Jeg har efter henvendelse forsøgt at grave lidt i arkiverne for at finde yderligere oplysninger om børstenbinder Ricard Thorlev, der havde ambitioner om etablere sig som forfatter. Det har været en sjov udfordring, som formentlig resulterer i en artikel om ham i et senere nyhedsbrev.

c. ”Historisk Selskab for Handicap og Samfund”, som selskabet er medlem af har skiftet navn til ”Handicaphistorien”. Denne forening har i sine første 6 leveår udgivet en handicaphistorisk årbog. Fra 1993 blev tidsskriftet ”Handicap og Samfund” udgivet med 11 numre frem til 1999, hvorefter tidsskriftet skiftede navn til ”Handicaphistorisk Tidsskrift”. Der er i alt til dato udsendt 35 numre af dette. Jeg har forsøgt at kortlægge artikler af særlig blindehistorisk interesse i disse 52 publikationer.

d. Karl Bjarnhofs forfatterskab omfatter 32 litterære udgivelser, 19 af disse findes som lydbøger på NOTA. Min gennemgang af dette forfatterskab har blandt andet resulteret i en notits i DBSs Medlemsblad nr. 12/2016, hvor 60 året for hans mest berømte bog ”Stjernerne blegner” blev mindet.

e. Selskabets digitale arkiv over blindehistoriske lydoptagelser er blevet gennemgået. Denne gennemgang har givet anledning til at følge op på digitaliseringen af de 81 DAT bånd med optagelser af Dansk Blindesamfunds Amatørteaters forestillinger, som selskabet fik overleveret efter opløsningen af dette teater i 2007 efter 61 års eksistens. Det samme gælder de 139 bånd, som vi fik overleveret fra et af selskabets meget aktive medlemmer Tage Poulsen, efter hans død den 29. marts 2003.

5. Afsluttende bemærkninger.

Som det kan forstås har bestyrelsen taget mange initiativer, det har vi kunnet gøre takket være nogle meget aktive medlemmer af denne. Det meget fine arkiv, som blev overleveret fra den tidligere bestyrelse har tillige i høj grad bidraget til iværksættelsen af de mange tiltag.

Jeg håber, at læserne af nyhedsbrevet har kunnet holde ud gennem denne lange redegørelse om bestyrelsens hidtidige arbejde.

Jeg ønsker alle god læselyst med hensyn til de øvrige bidrag til dette nyhedsbrev, som rummer artikler om emner, der ikke tidligere er belyst.

2. KLO: Et kulturelt initiativ for blinde

Af Henning Eriksen

KLO står for Kultur- og Litteraturorientering: Men foretagendet blev blandt sine brugere kendt under forkortelsen KLO. Det er derfor denne forkortelse, der vil blive brugt i denne artikel.

Indledning

I vinteren 2016 blev det meddelt i Dansk Blindesamfunds medlemsblad, at KLO nu standsede sin virksomhed. Hermed var et stykke blindehistorie afsluttet. I bestyrelsen for Blindehistorisk Selskab fandt vi, at det derfor ville være en god anledning til at fortælle historien om KLO. Jeg påtog mig opgaven at fremskaffe oplysninger om KLO og skrive artiklen. Jeg henvendte mig derfor til Kai Østergård, der bor i Vejen og spurgte, om han ville medvirke. Han svarede heldigvis ja. Kai er nok den, der i dag ved mest om KLO. Han blev meget tidlig aktiv i institutionen. Han har, som han udtrykte det, haft alle posterne i KLOs ledelse, dog ikke på en gang. Han havde forbindelse med institutionen til det sidste. Vi aftalte, at jeg skulle besøge Kai i Vejen den 6. juli. Vi mødtes i hans hjem. der havde vi en lang og meget hyggelig og ikke mindst meget interessant samtale om KLO, der varede i flere timer. Det er de notater, jeg tog, under denne samtale, der er grundlaget for denne artikel.

Kai Østergaard

Kai er retinit. Han mistede gradvis sit syn. Han blev medlem af Dansk Blindesamfund allerede i 1975. Han måtte opgive sit byggefirma på grund af det aftagende syn. Men han havde ingen lyst til at slutte sin erhvervskarriere. Men det var vanskeligt at finde noget andet arbejde til ham. På et tidspunkt blev han kaldt til møde hos socialudvalgsformanden i Vejen. Han sagde rent ud til Kai, at han ville gøre kommunen en stor tjeneste, hvis han ville søge sin førtidspension. det var Kai dog ikke indstillet på. Men han måtte til slut bøje sig og tage imod pensionen.

Kaj blev frivillig i KLO, da han havde fået sin førtidspension. Det var i 1983, hvor han kom til at arbejde tæt sammen med Ole Størup. Han kom i forbindelse med folkene omkring KLO via sin familie og sine venner. Han havde som retinit et rimelig godt læsesyn, så han havde ikke helt de samme problemer med adgang til tilstrækkeligt læsestof, som de blinde stiftere af KLO havde. Men Kai havde stadig stor virkelyst. Her viste KLO sig at være et sted, hvor han følte, han gjorde nytte, og hvor der var brug for hans arbejdskraft. Det var Kai og Ole Størup, der stod for den daglige ledelse af arbejdet i KLO. I 1995 døde Ole Størup. Kai blev så bedt om at lede arbejdet i KLO. På det tidspunkt var Kai også blevet engageret i undervisning i DBS. Han havde således gennemgået kommunikationslæreruddannelsen. Han var klar over, at han ikke kunne bestride begge opgaver. Han måtte vælge. Han valgte KLO.

I 2000 blev Kais kone meget syg. Så måtte han trappe ned i KLO. Da konen døde, vendte han ikke tilbage til KLO på fuld tid, for, som han udtrykte det: “Det er svært at vende tilbage til sin stamme som indianer, når man har været høvding for den.” Men han bevarede forbindelsen med KLO helt til de lukkede. Men det var som konsulent, hvor de folk, der nu kørte foretagendet, kunne drage nytte af hans store erfaring.

KLOs start

KLO opstod som resultat af en gruppe blinde og seende, der tænkte nye tanker omkring at skaffe mere og bedre læsemuligheder for blinde og andre læsehandicappede. Ildsjælen i dette arbejde var Ole Størup. Men der var mange andre. Nævnes kan: Carsten Baltsen, Mona Dahl, Elmer Framvig, Åse Ferslet, Kirsten Broager, Ole Mejndor og naturligvis Ole Størup. Gruppen var etableret, da Kai kom ind i arbejdet. Formålet med arbejdet var først og fremmest at vise, at der var et stort udækket behov for meget mere information og læsestof til læsehandicappede. Det var egentlig ikke tanken, at KLO selv skulle stå for produktion af lydbøger. Det mente de skulle gøres af NOTA og af forlagene. Men de stødte på massiv modstand med disse ideer. Så ville KLO vise, at der var et stort behov. Derfor blev indlæsningen af diverse materialer på lyd påbegyndt.

Efterhånden blev arbejdet mere struktureret. KLO blev oprettet i 1981. Det var en selvejende institution. Men den havde i høj grad foreningens præg. KLO blev således ledet af en valgt bestyrelse. Denne blev valgt på den årlige generalforsamling. Alle, der havde tilknytning til KLO f.eks. som lånere, havde stemmeret til bestyrelsesvalgene. Det blev Ole Størup, der blev formand for KLO og Kai blev kasserer.

Lokale lydaviser

Det KLO i første omgang kastede sig over var at bevise behovet for lokale lydaviser til blinde og andre læsehandicappede. KLO mente, at det var nødvendigt med lokale lydaviser i alle kommuner, såfremt blinde skulle kunne blive aktive medborgere. For at blive aktive medborgere måtte blinde i det mindste vide, hvad der foregik lokalt i deres kommune. De rettede henvendelser til de kommuner, der havde vist interesse for at oprette lokale lydaviser. KLO lavede ligefrem en håndbog om lokale lydaviser, som blev udsendt til kommunerne. Denne håndbog gik desværre tabt som så meget andet, da KLOs lokaler udbrændte.

Lokale lydaviser til blinde udløste en langvarig strid mellem journalisterne på den ene side og bibliotekarerne og KLO på den anden side. Striden gjaldt retten til arbejdet med de lokale lydaviser. Journalisterne ville gerne lave specialaviser til blinde. Men KLO ønskede at blinde fik den samme information, som seende gjorde – hverken mere eller mindre.

Tidsskriftsprojektet

Næste projekt KLO gik i gang med var tidsskriftsprojektet. De ville med det påvise, at landets tidsskrifter slet ikke var tilgængelige for blinde. De ville også påvise, at der her var et helt udækket behov. Målet var stort. De ville få indlæst 100 forskellige tidsskrifter på bånd. Begyndelsen var beskeden. De indlæste på det tidspunkt kun 5 tidsskrifter. Det tog sin tid at nå målet. Men målet blev nået. KLO ville helst have andre til at udgive tidsskrifterne på bånd. Men det blev afvist af udgiverne. Der var intet behov for det, mente de. KLO mente noget andet. De ville demonstrere behovet, så de påtog sig derfor selv at indlæse tidsskrifterne.

KLO gjorde meget for at få NOTA til at overtage tidsskriftsprojektet. De skrev bl.a. til folketingets medlemmer. KLO søgte og fik også midler fra kulturministeriet i 1988. De skulle så til gengæld udarbejde en rapport, der skulle fortælle om projektet. Det blev så besluttet, at NOTA skulle overtage tidsskriftsprojektet. KLO var indforstået og det var jo målet. Det skete i 1989. NOTA krævede brugerbetaling, hvilket KLO ikke var indforstået med. Seende kunne jo låne tidsskrifterne på bibliotekerne, mente de. Den mulighed, mente de i KLO, blinde også skulle have.

Lærebøger og lokalhistoriske bøger

Efter tidsskriftsprojektet gik KLO i gang med at indlæse lærebøger og lokalhistoriske bøger. Der var succeshistorier, hvor blinde fik mulighed for at tage uddannelser, fordi de kunne få lavet deres bøger i KLO. Det kunne godt tage sin tid at få en bog indlæst, for de havde ofte meget travlt. De bøger, der blev indlæst, var efter brugerønsker. Der var altid rigtig mange ønsker og der skulle søges om tilladelse til at indlæse bogen, for hver enkelt bog.

Økonomien

Det kneb meget med økonomien i den første tid. De måtte selv betale for udsendelserne af de udlånte bøger. De kunne ikke få lov til at sende dem ud som blindeforsendelser. De søgte flere gange. Men de fik de første gange afslag. Det lykkedes dog til sidst. Kai måtte ofte lægge penge ud af sin egen lomme til frimærker, fordi kassen var tom. Han fik dog i sidste ende sine penge igen.

Den første store forbedring af økonomien, skyldtes en donation fra en fond. den var på cirka 100.000 kr. den satte KLO i gang for alvor og det blev grundlaget for tidsskriftsprojektet. Kaj stod for indsamlingsvirksomheden. De gjorde meget andet for at skaffe penge: fondracing – de henvendte sig til alle landets kommuner og bad om støtte. Cirka halvdelen af de 275 kommuner, de henvendte sig til, støttede dem, trods modstand fra DBS. De havde mange små sponsorer, men ingen rigtig store. De søgte også hvert år kulturministeriet om støtte. KLO havde tillige faste støtter blandt fonde og legater.

De havde ingen udgifter til lønninger. Alt arbejdet i KLO var frivilligt. Pengene gik til porto, materialer og materiel.

Lokalerne

KLO havde i den første tid til huse i Ole Størups private bolig. Men Det gik selvfølgelig ikke i det lange løb. Derfor flyttede de i 1990 til en ejendom inde midt i Vejen. Der manglede inventar til disse lokaler men det fik de fra Bikuben.

Kai mente, det havde været en fordel, at KLO havde hjemsted i et mindre samfund. Her var det lettere for en mindre institution at blive synlig, end det ville have været i en stor by. KLO havde et udmærket samarbejde med Vejen Kommune. De fik således folk i aktiveringsjob fra kommunen. I mange år beskæftigede KLO således fast to personer, som var i aktiveringsjob. De blev betalt af Vejen Kommune. Alle andre, der arbejdede i KLO, var frivillige. De frivillige arbejdede i KLO, når de kunne. Selv om de ydede et fremragende arbejde og var yderst loyale over for den opgave, de havde påtaget sig, så havde de også andre gøremål, som de måtte prioritere. De kom og gik, som det nu kunne passe. Derimod var de folk, der var i aktiveringsjob, der jo fast 37 1/2 timer om ugen. Det var en fordel, så var der altid nogen i lokalerne i KLO i dagtimerne.

Lydbøgerne, der jo kun fandtes på bånd, fyldte rigtig meget rent fysisk. De havde altid en kopi af alle deres bøger liggende i lokalerne. Da de flyttede, fik de rådighed over 120 kvadratmeter men det varede kun 5 år, så var der fyldt op. Så overtog de en anden etage i huset og fik derved rådighed over 200 kvadratmeter.

Indlæsere og indlæsning:

KLO fik indlæserne ved at annoncere efter dem. De skrev gerne artikler om KLOs arbejde. I disse artikler fik de altid indføjet en bemærkning om, at de godt kunne bruge flere frivillige indlæsere. Det gav ofte resultat. De brugte også lokalradioerne. De manglede ofte stof, så de tog gerne mod tilbud fra KLO med historier og emner.

KLO udviklede indlæsningsudstyr, så indlæserne kunne sidde derhjemme og indlæse bøgerne. De fik en vejledning, om hvordan bogen skulle indlæses. De indlæste altid bøgerne med lavfrekvente lydsignaler.

KLO lavede uddannelse i at være indlæser. De lavede også indlæsningsprøver.De folk, de fandt egnede som indlæsere, fik en kort instruktion. Derefter gik de i gang. De begyndte med små opgaver. Nye indlæseres indlæsninger blev gennemlyttet på KLO. Indlæsningsprøverne blev også ofte foretaget i indlæsernes lokalmiljø. Kai har rejst landet rundt med indlæsningsudstyr til disse læseprøver.

Indlæserne fik en båndoptager og en indlæsningspult, de kunne have stående hjemme. Det lavfrekvente lydsignal lå bl.a. i pulten sammen med alle de andre funktioner, der også sad på båndoptageren. Pulten var nemmere at bruge af indlæseren end båndoptagerens knapper.

Indlæsning af lydbøger var en omfattende virksomhed for KLO. Der var således omkring 40 frivillige indlæsere. Det år, hvor der blev lavet flest indlæsninger, blev der lavet 400 indlæsninger.

De kopierede bøgerne på KLO. Kopieringsudstyret fik de råd til at købe for den store donation fra den føromtalte fond. Der var meget ofte stor travlhed på KLO.

Informationsarbejdet

Informationsarbejdet var en meget stor del af KLOs virke. Der blev holdt møder med forskellige forlag for at få dem til at overtage indlæsningen. men de mente ikke, det var kommercielt interessant. Der kunne være problemer blandt udgiverne med at forstå, hvad KLO lavede. Så tog de i KLO gerne et møde med dem, og forklarede det, så tvivlsspørgsmål og misforståelser blev ryddet af vejen. De holdt også gerne foredrag på folkebibliotekerne og møder med bibliotekarerne, således at bibliotekerne vidste, at der var noget, der hed KLO. KLO-bladet udkom hver måned. Det blev sendt til de lånere, der havde lyst til at læse bladet. Noget af indholdet i det var korte omtaler af bøger, der blev indlæst af KLO. Det udkom kun på bånd. KLO informerede gennem folkebibliotekerne og pressen. Lydaviserne benyttede de også til at informere blinde om virksomheden.

Det daglige arbejde i KLO

Ole Størup og Kai var de daglige ledere af KLO. De var frivillige men brugte masser af timer i KLO. For dem var KLO det sted, hvor de så deres største opgave. Ofte var det både aftener og weekender, de brugte der. Kais kone blev også efterhånden inddraget i arbejdet som frivillig.Der skulle søges om tilladelse til indlæsning af bøger hos udgiverne for hver enkelt bog. KLO fik tilladelse til at sælge indlæste bøger. De tog en pris pr. indlæst time. Der skulle findes indlæsere.

KLO havde ikke tilladelse til at sende deres lydbøger ud som blindeforsendelser. De søgte den flere gange men de fik ikke tilladelsen. Men kort før jul i 1996 fik KLO endelig tilladelse til at benytte blindeforsendelsesordningen og det var et stort fremskridt.

KLO havde ingen optagelseskriterier for hvem, der kunne blive lånere hos dem. De blev således brugt af ordblinde. KLO havde et godt samarbejde med NOTA. De delte opgaverne mellem sig. KLO tog sig af lokalhistorien og forespørgsler til NOTA, om den slags bøger, blev henvist til KLO. KLO henviste så til gengæld andre ønsker om bøger til NOTA. Det var et rigtig venskabeligt forhold mellem de to parter og de opfattede hinanden som kolleger. Det, der var i fokus, var lånerne.

Der blev efterhånden indkøbt nye kopieringsanlæg, der kunne kopiere flere bånd ad gangen. Det var stadig kassettebånd de udlånte.

De forsøgte at skabe gode relationer mellem medarbejderne. KLO skulle være et hyggeligt sted at være for alle både de aktiverede og ikke mindst de frivillige. Hvis frivillige ikke finder, det er rart at være der, hvor de udfører frivilligt arbejde, finder de sig hurtigt en anden opgave.

I KLO begyndte de at overveje at gå fra bånd til cd. De valgte ikke daisyformatet. Det mente Kai var en fejl men han var på det tidspunkt ikke med i arbejdet længere.

Bruddet med Dansk Blindesamfund

KLO kom i strid med DBS. KLOs opfattelse var, at DBSs holdning var, at opgaven med at skaffe blinde mere læsestof skulle løses af udgiverne eller af det offentlige. Ville de ikke det, skulle der ikke indlæses tidsskrifter. DBS krævede indflydelse i KLOs bestyrelse, før de ville støtte foretagendet. men den støtte, der var udsigt til fra DBS til gengæld, kunne ikke opveje ulemperne ved ordningen efter KLOs opfattelse. Hvis DBS fik indflydelse i KLO, kunne de bare lukke KLO, hvis det passede dem.

Bruddet med DBS betød ikke tab af brugere og lånere for KLO.ommercielle lydbøger var der ingen, der troede på den gang. KLO blev altså ikke presset fra den kant.

Branden:

Den søndag, Bjarne Riis kørte som sejrherre i Tour de France i Parises gader, blev Kai ringet op, og fik at vide, at KLO brændte. Ilden var opstået på KLO. Men brandmyndighederne fandt ikke ud af, hvad der skete. Måske var det en kortslutning i en server, der forårsagede branden. Det var plastik der brændte. Det brænder voldsomt, når der først er gået ild i det. Det var en meget voldsom brand. Brandvæsnet i Vejen måtte tilkalde forstærkning fra Kolding for at få bugt med ilden. I Kolding 30 km borte, kunne de se røgskyerne fra branden. KLOs lokaler var totalt udbrændte, da ilden endelig var slukket. Det var der også nogle af nabofirmaerne, der var. Alt var brændt – 99,9 procent.

Sikkerhedskopierne lå ved en fejl på KLO, så de var også brændt. Det var mere end 10 års hårdt arbejde, der var ødelagt. Det blev overvejet, om KLO skulle stoppe her. men der kom så mange henvendelser om at fortsætte, så det blev besluttet at genopbygge KLO og køre det videre.

To dage efter branden havde KLO fået nye lokaler. Det gik nemt med forsikringen. Da det var en nonprofit organisation, regnede forsikringsselskabet ikke med snyderi. KLO fik den erstatning, de bad om. Da lokalerne var genopbygget, flyttede KLO tilbage i de oprindelige lokaler.

Nyt dyrt materiel blev købt. Da de etablerede de gamle lokaler, fik de jo brugt inventar fra Bikuben. Men Bikuben forlangte ingen erstatning af KLO, selv om inventaret juridisk set tilhørte Bikuben.

Derefter måtte de skrive rundt til folkebibliotekerne for at få indlæste bøger fra KLO tilbage. Dem skulle de nu bruge som mastere. Det gav mange mastere og der lå også mange indlæsninger hos lånerne, som de også kunne bruge som mastere. Det drejede sig om godt 6000 titler, som de på den måde fik reddet. En del af dem var dog forældet.

KLO lukker:

Kai var med den dag, KLO besluttede at stoppe. Begrundelsen var, at der var meget lille efterspørgsel efter bøger i KLO. Det var også blevet meget svært at få tilladelse hos udgiverne til at indlæse deres tekster på lyd. Kai mener, at KLO var en succes på den måde, at alt det, stifterne ville, nu faktisk var blevet til virkelighed. KLO lukkede ikke på grund af økonomien eller i frustration over mangel på resultater. KLO lukkede, fordi der ikke længere var brug for institutionen. Nu havde andre aktører overtaget KLOs arbejde. Teknikken havde også skabt nye muligheder, så blinde selv kunne skanne deres tekster og på den måde få kendskab til det, de ønskede at læse. Megen information kunne de ydermere få på internettet men lukningen af KLO er et tab for de blinde, der gjorde brug af KLOs tilbud om at indlæse bøger til en meget smal læserkreds – ofte kun til en enkel bruger.

3.Blindehistorisk Selskabs medlemsliste

Bestyrelsen har udsendt en medlemsliste med kontaktoplysninger over medlemmer, som ønsker at stå på listen. Bestyrelsen har modtaget enkelte kommentarer, som er taget til efterretning.

Listen vil blive opdateret løbende på baggrund af rettelser fra medlemmerne og fra foreningens medlemsoplysninger. Ændringer til medlemslisten gives til kasserer Henning Backs, telefon 23 11 79 88 eller mail henning@backs.dk. Bestyrelsen vurderer hvornår, der er behov for udsendelse af en opdateret medlemsliste. På den kommende generalforsamling vil en evaluering af dette initiativ blive sat på dagsordenen.

4. Ny hjemmeside hylder organist og komponist Laurids Lauridsen

Af Poul Lüneborg, formand

Tænker man på hjemlige blinde komponister fra tiden før 2. Verdenskrig er der 2 navne som umiddelbart springer i øjnene. Den ene er Aksel Agerby og den anden Laurids Lauridsen. Aksel Agerby blev født i Farsø i 1889 og døde i København i 1942, medens Laurids Lauridsen blev født i Arnborg ved Herning i 1882 og døde i Skive den 10. januar 1946. De var således begge født i Jylland og kom til at betyde meget for hverandre, selv om de efter endt uddannelse på Det Kongelige Blindeinstitut kom til at leve i hver sin ende af landet. Aksel Agerby slog sig permanent ned i hovedstaden efter endt uddannelse, medens Laurids Lauridsen efter at have søgt stilling som organist i gennem nogle år, slog sig ned i Skive i 1910, hvor han boede gennem 36 år frem til sin død.

I bogen ”De blinde pionerer”, som jeg i november måned sidste år udgav sammen med min gode ven Ebbe Espersen, kan man i afsnit 3.3 på siderne 106 til 118 læse en omtale af Laurids Lauridsens liv og virke indenfor Dansk Blindesamfund. Professor Birgit Kirkebæks anmeldelse af bogen i Handicaphistorisk Tidsskrift findes omtalt andetsteds i dette Nyhedsbrev.

I denne artikel vil jeg fokusere på Laurids Lauridsens betydning som komponist og organist. Desuden vil jeg fortælle om de initiativer, som selskabet har taget gennem den seneste snes år for at markere hans indsats som en af de mest fremtrædende blinde komponister til dato.

Blindehistorisk selskab blev få år efter stiftelsen i 1994 kontaktet af Laurids Lauridsens familie, der den 1. januar 1984 havde oprettet ”Laurids Lauridsen og hustrus Fond”. Familien ønskede, at alle hans kompositioner skulle kortlægges og registreres med henblik på indlevering til musikafdelingen på Det Kongelige Bibliotek. Da en stor del af de efterladte partiturer til Laurids Lauridsens kompositioner kun forelå i form af punktnoder, som selvsagt var det naturlige medie for ham, var der tale om en opgave, som kun kunne løses af en blind musiker med et indgående kendskab til hans musik og til punktnoder. Gennem en bevilling fra Dansk Blindesamfunds daværende Kulturfond lykkedes det for selskabet at tilvejebringe de nødvendige økonomiske midler til løsning af opgaven.

Det blev et af selskabets medlemmer, organist ved Fredens Kirke i Odense Leif Bjørn Block, der påtog sig opgaven med at udarbejde værkfortegnelsen. Han kunne på organist- og musikerkurset den 6. januar 1999 på Fuglsangscentret præsentere den udarbejdede værkfortegnelse.

Ved en reception den 4.november 1999 i Skive overrakte selskabets daværende formand Jørgen Eckmann og Leif Bjørn Bloch værkfortegnelsen til bestyrelsen for ”Laurids Lauridsen og hustrus Fond”, bestyrelsen bestod dengang af Laurids Lauridsens 3 børn, Jytte Jensen, Gunna Steen Pedersen og Rud Lauridsen. Fondsbestyrelsen fandt herefter anledning til at opfordre selskabet til at lade sig repræsentere i bestyrelsen med 2 medlemmer. Det blev Jørgen Eckmann og Leif Bjørn Bloch, der kom til at varetage disse hverv gennem godt 7 år, møder, der så vidt muligt blev afholdt på Laurids Lauridsens fødselsdag den 19. maj.

Leif Bjørn Bloch har i et brev fra den 17. maj i år til mig beskrevet værkfortegnelsens videre skæbne. Han fortæller at der senere blev lavet et supplement til fortegnelsen:

”De omhandlede manuskripter forblev hos mig, indtil der blev truffet aftale om den endelige anbringelse.Det Kgl. Bibliotek havde i forvejen Lauridsen-samling men kun med noder i sortskrift. Det var nok ikke en selvfølge for dem, at modtage materiale i en form, de ikke kunne læse.

Forhandlinger med bibliotekets leder af musikafdelingen Niels Krabbe førte dog til en aftale under forudsætning af, at samlingen var umiddelbar tilgængelig.

Manuskripterne blev anbragt i et antal charteks med numrene 1-40 I hvilke de findes fremgår af mine bemærkninger under den enkelte komposition i fortegnelsen. Disse charteks blev sammen med værkfortegnelsen afhentet her af familien ved Birgitte Steen Steensen torsdag 16. februar 2006, og dagen efter af hende indleveret på Det Kgl. Bibliotek. På bestyrelsens sidste møde afholdt i Kolding 12. maj 2007, forelå en bekræftelse fra Det Kgl. Bibliotek ang. modtagelsen. Man gav udtryk for tilfredshed med samlingens tilgængelighed. På dette sidste møde var vi enige om, at initiativet til etablering af en hjemmeside måtte tages af familien. ”

Fonden blev afviklet den 31. december 2007.

På baggrund af beskrivelsen af Laurids Lauridsen i bogen ”De blinde pionerer” blev jeg i slutningen af marts måned i år kontaktet af hr. Markus Redwall, der på vegne af familien til Laurids Lauridsen havde påtaget sig at lave en hjemmeside, der skulle have til formål at fastholde kendskabet til hans liv og musik. Da der nu er forløbet 70 år efter hans død den 10. januar 2016, betales der ikke længere Coda afgifter, når hans kompositioner benyttes. Familien fandt at det derfor nu var på tide, at der, som tidligere foreslået, blev oprettet en hjemmeside. I løbet af april og maj måneder i år arbejdede jeg tæt sammen med Markus Redvall om at fremskaffe baggrundsmateriale til den planlagte hjemmeside. Den 8. juni kunne Markus Redvall meddele mig at www.lauridslauridsen.dk var ”i luften”. Tilbage står nogle justeringer af indholdet og en sikring af hjemmesidens tilgængelighed for blinde og svagsynede. Jeg kan kun opfordre enhver til at besøge hjemmesiden, som blandt andet rummer musikeksempler og en optagelse, hvor hans 3 børn fortæller om hans liv.

Nogle af de dokumenter, som blev fundet frem i forbindelse med hjemmesidens tilblivelse fortjener at bliv omtalt. Laurids Lauridsens musik vakte tidligt opsigt. Det mest markante bevis herpå er et brev fra den 15. december 1917 til ham fra Carl Nielsen, der skriver:

”For nogen Tid siden havde jeg Lejlighed til at høre en Trio for Violin, Viola og Klaver som De har komponeret. Det var tre unge, blinde Kammerater af Dem, der spillede Trioen i Hr. Fini Henriques’ Hjem en Eftermiddag.

Da jeg havde hørt Deres Arbejde fik jeg straks Lyst til at sende Dem nogle Linjer, men min tid blev straks efter så optaget, at jeg først nu kommer så vidt. Jeg har Lyst til at sige Dem, at Deres Arbejde har overrasket og glædet mig. Jeg finder, at Trioen tiltros for nogle faa svage Punkter, er et højst talentfuldt Værk. Den Strøm af Musik der gaar igennem det hele er saa frisk og ægte at det maa glæde enhver Musiker, og jeg er overbevist om at De vil præstere noget af Betydning for dansk Musik i Fremtiden.

Det er meget sjældent at jeg uopfordret skriver til en Kunstner for at takke for en glæde han har beredt mig. Jeg gjorde det for mange Aar siden til Jakob Knudsen da ”Den gamle Præst” var udkommet og jeg gør det nu igen; ikke fordi de to Ting – hans Bog og Deres Trio – har noget med hinanden at gøre, men fordi jeg har modtaget et ganske eget Indtryk heraf.

Jeg beder Dem produsere alt hvad De kan, jeg vil følge Deres Arbejde med interesse og efterhaanden følger der sikkert mange efter.

Med Hilsen

Deres forbundne

Carl Nielsen.”

Bertel Dalgård, der første gang blev valgt til Folketinget for Det Radikale Venstre i 1920 i Skive, opfordrede i et brev fra den 18. oktober 1921 Laurids Lauridsen til at indsende en ansøgning til Undervisningsministeriet om at blive optaget på finansloven. Han ville gøre, hvad han kunne, for at støtte en sådan ansøgning og opfordrede ham samtidig til at ledsage denne med en anbefaling fra Carl Nielsen. Dennes begejstring over Laurids Lauridsens resultater som komponist fulgte han op med følgende anbefaling fra den 22. oktober 1921:

” Undertegnede kender en Klavertrio, en Romance for Violin og Orkester, samt nogle Sange af Komponisten, Hr Laurids Lauridsen. — Trioen har jeg hørt og ogsaa gennemset og Romancen har jeg opført i Musikforeningen. De nævnte Arbejder er saa talentfulde og Hr Lauridsens hele kunstneriske Stræben er al en saadan Art, at det er mig en Glæde at anbefale ham paa det varmeste ved Uddelingen af de aarlige ministerielle Understøttelser paa Finansloven. ”

Jeg har ikke med sikkerhed kunnet fastslå, om det lykkedes for Laurids Lauridsen at blive optaget på Finansloven.

En for mig særlig fascinerende fremstilling af Laurids Lauridsens musik og personlighed giver forfatteren og musikeren Karl Bjarnhof på side 56 ff i sit 3. erindringsbind fra 1968 ”Kølvandsstriber”, en beskrivelse som han gentager i sin hyldestartikel i anledning af hans 60 års dag og i hans nekrolog efter Laurids Lauridsens død. Af pladshensyn undlader jeg at citere fra denne sidstnævnte beskrivelse, som jeg har gengivet i min ovennævnte bog. Derimod finder jeg anledning til her at citere dele af violinisten og organisten Christian Kjellerups nekrolog over Laurids Lauridsen:

” Allerede som unge paa Blindeinstitutet flokkedes vi om ham. Han skrev Kantater ved Fester og ledede selv Indstuderingen. For os, der deltog i Udførelsen, blev det Musikoplevelser, som satte sit Præg paa os for Livet.

Da Laurids Lauridsen begyndte at offentliggøre sine Kompositioner, Kammermusik, Klaverstykker og Sange, viste det sig snart, at Publikum fandt Behag i hans Musik. Charles Kjerulf skrev engang efter Opførelsen af hans Trio i d-moll for Violin, Bratsch og Klaver, hvilket jeg her gengiver efter Hukommelsen:

»- Vore øvrige Komponister skal lukke Ørerne ordentlig op for at forstaa, hvor stort et Talent de har for sig«.

Laurids Lauridsen var af Væsen ægte beskeden, og havde ikke andre taget sig af hans Arbejder, var han næppe nogensinde blevet kendt. Aksel Agerby dikterede hans Kompositioner fra Blindeskrift; og Musikpædagogen og Komponisten Nicolaj Hansen overførte dem til almindelig Nodeskrift.

Af danske Komponister er Lange-Müller og Carl Nielsen vel nok dem, Laurids Lauridsen har taget mest ved Lære af. Vore syngende Kunstnere har ofte flere Sange af Laurids Lauridsen paa Programmet, ligesom vore dygtigste Musikere jævnligt har spillet hans instrumentale Kompositioner paa Koncerter og i Radio.

Som Menneske var Laurids Lauridsen lige så elskelig, som han var særpræget, en helstøbt personlighed i sjældent Format. Kun faa kom ham saa nær, at de kunde kalde sig hans fortrolige, men alle, som har kendt ham har ligget under for hans uforlignelige menneskelige Egenskaber. Ingen fandt ham kedelig. Hans prægnante Evne til at udtrykke netop det, han vilde, gav ham hans egen Stil.”

…….

”Alt, hvad han oplevede, baade i Kunsten og i Livet, fik kunstnerisk Form og Udtryk, naar han fortalte om det. Disse Evner kunde sikkert have gjort ham til en fremragende Musikkritiker, hvis han ikke havde siddet saa fjernt fra Begivenhedernes Gang som ovre i Skive.

Laurids Lauridsen elskede Naturen. En af hans største Glæder var at gaa, lange Ture paa Landevejene. Her fik han sin Inspiration til Klaverstykkerne »Fra mine Vandringer i det fri.«

Andre kan bedømme Værdien af hans Kompositioner, men jeg tror at kunne sige, at Laurids Lauridsen har vundet Anerkendelse hos sine samtidige Kolleger, ogsaa dem, der ikke har været under Indflydelse af hans personlige Charme.

Vi, der omgikkes ham, har aldrig kunnet andet end elske og beundre baade ham og hans Kunst.

Laurids Lauridsen var et stort Sprogtalent. Foruden Hovedsprogene var han hjemme i Græsk, Latin, Esperanto, og nu til sidst var han endogsaa begyndt at lære sig Russisk. I sit Julebrev skrev han om de mange Dyrelyde, det russiske Alfabet kræver. Han tænkte i mange Aar paa at skrive en Opera over »Hakon Jarl«, men var ikke saa heldig at finde en brugbar Librettist.

Alt, hvad han gik op i, brændte som hellig Ild i hans Indre og fik Liv og Sjæl af hans artistiske Evne. Med ham er en uerstattelig Kilde til Liv og Inspiration blevet udslukt, men han lever videre i sin Musik, hvor han har nedfældet sin særprægede Livsform for bestandigt.”

Christian Kjellerup var jævnaldrende med Aksel Agerby, han blev født i Østre Kjellerup ved Skive den 11. oktober 1889 og optræder i Karl Bjarnhofs 2. og 3. bind af hans erindringer ”Det gode lys” og ”Kølvandsstriber” under navnet ”Professoren”. Han udgjorde sammen med Aksel Agerby på piano og Karl Bjarnhof på cello en trio, som spillede kompositioner af Laurids Lauridsen. Denne trio fik i radioens barndom stor offentlig bevågenhed. Det er utvivlsomt denne trio, som Carl Nielsen omtaler i sit brev ovenfor fra 1917. Herudover skal tilføjes, at Christian Kellerup var bestyrelsesmedlem og næstformand i foreningen ”Danmarks Blinde” gennem en længere årrække. Han døde 9. november 1947, knap 2 år efter Laurids Lauridsens bortgang.

Endelig skal til denne beskrivelse af Laurids Lauridsens personlighed og musik nævnes, at hans søn Rud Lauridsen holdt en tale om sin far på Blindehistorisk Selskabs Internationale konference ”Historien om blinde og blinde i historien” på Blindeinstituttet i København afholdt i dagene 6-9. oktober 1996. Her fortalte han blandt andet om en koncert i kirken i Skive. Koncerten fandt sted nogle få dage efter tyskernes likvidering af præsten og forfatteren Kaj Munk den 4. januar 1944. Efter afslutningen af det planlagte koncertprogram overraskede sangeren Aksel Schiøtz Laurids Lauridsen ved at synge en sang om freden, som denne netop nogle få dage forinden havde færdiggjort. Denne overraskelse var kommet istand på initiativ af Laurids Lauridsens kone og vakte naturligvis stor glæde.

På komponistforeningens hjemmeside kan man læse musikhistoriker Jens Brinckers redegørelse fra september 2010 om Laurids Lauridsens musik. Her kan man tillige finde ovenfor anførte artikler og information om udgivne CD-er.

Som afslutning på denne artikel, har jeg opfordret komponist og organist ved Stavnsholt Kirke, John Frandsen, der er en central personlighed i dagens klassiske hjemlige musikliv, om at give sin vurdering af Laurids Lauridsens musik:

”Det danske musikliv har sine store og dominerende skikkelser; vi kender allesammen komponister som Weyse, Gade, Lange-Müller, Heise, og – ikke mindst – Carl Nielsen. Men ved siden af dem, og desværre alt for ofte i skyggen af dem, findes en lang række samtidige kunstnere, hvis samlede virke måske ikke har samme gennemslagskraft, men som dog har originalitet og særpræg. I vores lille land er der ikke altid fornøden plads til, at deres indsats kan få den opmærksomhed, den fortjener. Eller at kunstneren kan få de udfoldelsesmuligheder i sin samtid, som hans evner ellers berettiger til. Historien om Rued Langgaards skæbne er et velkendt eksempel; havde han levet og virket i et musikmiljø, der havde bedre plads, ville han allerede i sin egen levetid have været anset som én af de store.

Historien om Laurids Lauridsen forekommer mig at være endnu et eksempel på, at Danmark ikke passer godt nok på sine musikalske juveler. Hans musik er original, ikke mindst dristig i sit harmoniske tonesprog. Den er tydeligt forankret i den senromantiske harmonik, men den finder ofte sine helt egne, krøllede veje. Det er nærliggende at sammenligne ham med tyske Max Reger; en klassicist, ja, men med et stærkt personligt og tidstypisk udtryk.

Hans musik fortjener opmærksomhed. Jeg har selv haft stor fornøjelse af at arbejde med nogle af hans orgelværker, særligt koralbearbejdelserne. De er korte og præcise i deres form, altid med et klart fokus i deres karakterisering af den koralmelodi, de tager udgangspunkt i. Jeg benytter dem jævnligt som præ- og postludier ved højmesser i Stavnsholtkirken.”

5. Indbydelse til medlemsarrangement

Fredag den 18. november er Blindehistorisk Selskabs fødselsdag. Det markeres med et medlemsarrangement som finder sted i Aarhus. Det sker i samarbejde med DBS Østjylland og Den Gamle By i Aarhus. I Aarhus starter vi med et besøg i DBS Østjyllands lokaler, hvor der serveres frokost. Herefter følger besøg i Blindes Arbejdes butik og herefter i Den Gamle By, hvor vi får præsenteret Københavnerhuset, som bl.a. indeholder en rekonstrueret lejlighed fra 1970-erne beboet af blinde.

Program

Kl. 11.30

Alle tilmeldte mødes på Aarhus Hovedbanegård i ventefaciliteterne i forhallen mellem nedgangene til perron 1 og 2. Herfra vandrer vi sammen mellem 5-10 minutter til besøget hos DBS Østjylland, Sønderallé 10, Aarhus C.

Kredsens næstformand Jørgen Bak byder velkommen og fortæller om stedets historie.

Kl. 12.00 – 13.00

Frokost i DBS Østjyllands lokaler

Kl. 13.00 – 14.30

Vi vandrer atter en tur på mellem 5-10 minutter til et besøg i Blindes Arbejdes butik ’’Børste & Væv’’, Åboulevarden 59, Aarhus C.

Kl. 14.30 – 17.00

Vi forlader butikken og vandrer atter godt 10 minutter til et besøg i ’’Den Gamle By’’ hvor vi skal besøge et genopført ’’Københavnerhus’’, som bl.a. indeholder en lejlighed indrettet som den lejlighed Henning Eriksen – kaldet Dollerup beboede i København i 1970erne. Der er virkelig tale om en blindehistorisk nyhed, idet lejligheden blev præsenteret for offentligheden den 4. oktober i år. Besøget afsluttes med et besøg i ’’Jazz-Bar BJ’’, der ligeledes er genopført i huset. Anna Vestergaard fra ’’Den Gamle By’’ er rundviser med supplerende information fra Henning Dollerup. På ’’Jazz-Bar BJ’’ vil der blive fortalt skrøner fra Poul Lüneborgs studietid. Her byder Selskabet deltagerne på ”et sæt”, som består af en øl og en Arentbitter, eller en forfriskning uden alkohol efter ønske.

Kl. 17.00 lukker ”Den Gamle BY” og vi forlader Københavnerhuset for til fods at begive os til Aarhus Banegård, hvilket tager ca. 15 minutter.

Kl. 17.15 ankommer vi til Aarhus Banegård og arrangementet afsluttes. Herfra drager deltagerne selv omsorg for hjemrejsen.

PRAKTISKE OPLYSNINGER

Deltagere: Af pladshensyn er arrangementet kun for selskabets medlemmer. Der opkræves ikke betaling for fortæring ved besøgene i DBS’s lokaler og i ”Den Gamle By”. Disse udgifter dækker selskabet.

Transport: deltagerne skal selv arrangere transport til og fra mødestedet i forhallen på Aarhus Banegård. Her vil det være muligt at placere bagage i en betalingsbox under arrangementet. Som anført vandrer vi til fods mellem lokaliteterne i Aarhus. Der vil være stedkendte, som bistår os under de anførte vandreture.

I bestyrelsen er vi overbevist om at det bliver en sjov og hyggelig dag med et markant blindehistorisk islæt, hvorfor vi håber at mange medlemmer eventuelt med en ledsager vil deltage. Nogle dage inden arrangementet tilsendes deltagerne bekræftelse på tilmelding og detaljer om mødestedet.

Tilmelding skal ske senest fredag den 11. november 2016 til kasserer Henning Backs

Ringmarken 37, 4623 Lille Skensved

Tlf. +45 23 11 79 88

Mail: henning@backs.dk

6. Registrering af ting af blindehistorisk interesse

Af Henning Eriksen og Leif Martinussen

Medens vi endnu havde Blindehistorisk museum blev der ofte indleveret ting til museet af blindehistorisk interesse. det kunne være genstande, skrifter, lydoptagelser eller billeder. Alt, der på den ene eller anden måde dokumenterede blindes historie tog vi imod. Takket være disse mange donationer, museet fik fra blinde og seende havde vi efterhånden opbygget en samling, der gik helt op til årtusindskiftet. Vi var på den måde næsten førende i Europa.

Efter at museet måtte lukke og overdrage samlingerne til Medicinskhistorisk Museion er indleveringerne af ting af blindehistorisk interesse ophørt. det er uheldigt. vi risikerer at der nu kommer store huller i samlingerne. For at forsøge at bøde lidt på det, Påtog blindehistorisk Selskab sig ved Leif Martinussen at registrere ting af blindehistorisk interesse. Denne aktivitet er tilsyneladende ikke blevet opdaget, for det har været meget småt med registreringerne siden aktiviteten begyndte.

Blindehistorisk Selskabs bestyrelse håber meget på, at der nu kommer gang i registreringerne. Har I, der læser dette derfor noget, I mener, har blindehistorisk interesse, så kontakt Leif Martinussen. Han modtager alle oplysningerne og sørger for, de bliver systematiseret. Bestyrelsen håber, at dette opråb vil sætte gang i denne aktivitet.

Kontakt og yderligere information:

Leif Martinussen

Telefon 32 51 35 52

Mobil 23 26 45 52

Mail: mail@leifmartinussen.dk

7. Flot anmeldelse af De Blinde Pionerer

Af Bendt Nygaard Jensen, redaktør

I Handicaphistorisk Tidsskrift nr. 35 (side 87 – 93) har professor Birgit Kirkebæk skrevet en anmeldelse af Poul Lüneborg og Ebbe Esbersens bog ”De Blinde Pionerer” udgivet på Forlaget kahrius.dk, november 2015.

Fokus i bogen er de blinde, der i 1911 oprettede en lokalkreds omfattende de tidligere Aarhus, Randers og Viborg Amter. Det var året, hvor Dansk Blindesamfund blev stiftet. Størstedelen af Birgit Kirkebæks anmeldelse er et resume af bogens indhold, herunder en beskrivelse af forfatternes gravearbejde i arkiver og deres formidling af, hvordan initiativrige blinde for over 100 år siden startede blindes selvorganisering. Et udgangspunkt som har skabt en stærk og toneangivende medlemsorganisation for blinde.

Birgit Kirkebæk afslutter anmeldelsen med at anføre:

’’Forfatterne pointerer flere steder, at forholdene for mennesker, der er blinde, ikke nødvendigvis er bedre nu en før hvad angår adgangen til at få arbejde. Når man læser om disse pionerer, og deres virke, bliver det synligt, hvad vi som samfund går glip af, når vi udelukker højt kvalificerede mennesker, der er blinde, fra det almindelige arbejdsmarked.’’

8. Bestyrelsens kontaktoplysninger

Bestyrelsens kontaktoplysninger pr. 21. oktober 2016.

Formand Poul Lüneborg

Kålundsvej 6A

3520 Farum

Tlf. 44 95 04 72

Mobil 23 31 05 21

Mail: poul.luneborg@gmail.com

Næstformand René Ruby

Jagtvej 14A 2. tv.

2200 København N

Mobil 29 93 09 69

Mail: rene.ruby@parkmail.dk

Kasserer Henning Backs

Ringmarken 37

4623 Lille Skensved

Tlf. 23 11 79 88

Mail: henning@backs.dk

Redaktør Bendt Nygaard Jensen

Rørkær 16

2765 Smørum

Tlf. 44 65 30 92

Mobil 30 43 10 49

Mail: bendtnjensen@gmail.com

Sekretær Hanne Kassandra Skipper

Bramslykkevej 18, 1. tv

2500 Valby

Tlf. 36 16 74 08

Mobil 27 21 74 08

Mail: mail@hanneskipper.dk

1. suppleant Henning Eriksen

Lyngby Hovedgade 104B 4. tv.

2800 Lyngby

Tlf. 43 64 13 90

Mail: henning.eriksen@c.dk

2. suppleant Leif Martinussen

Bryrupvej 55

2770 Kastrup

Tlf. 32 51 35 52

Mobil 23 26 45 52

Mail: mail@leifmartinussen.dk

Redaktør: Bendt Nygaard Jensen