Nyhedsbrev nr. 2 2014

BLINDEHISTORISK SELSKAB

NYHEDSBREV SEPTEMBER 2014

Indholdsfortegnelse

1. Redaktionelt. 1

2. Bestyrelsens navne og adresser. 1

3. Formanden har ordet. 2

4. Jubilæumsfest 15. – 16. november 2014. 2

5. Tanker om blindhed 2. del. 3

6. Offentliggørelse af medlemmernes navne og adresser. 8

7. Finale. 12

1. Redaktionelt.

Velkommen til Nyhedsbrevet.

Alle artiklerne er naturligvis vigtige, men vi vil dog gøre opmærksom på, at vi denne gang bringer anden del af den spændende og interessante artikel, skrevet af et af vores medlemmer, Rita Cecilie Varmby.

God fornøjelse med læsning og lytning.

Karsten Ahrens.

2. Bestyrelsens navne og adresser.

Formand: Hans Erik Olsen, tlf. 64 68 75 89

email: heolyd@vores-mail.dk

Kasserer: Arne Krogh, tlf. 45 85 94 19

email: abkrogh@sorgenfrivang1.dk

Næstformand: Inge Gibskov,

email: inge.gibskov@mail.dk

Redaktør af nyhedsbrevet, Karsten Ahrens

email: ahrens9@gmail.com

Sekretær: Svend Thougaard

email: sth4400@gmail.com

Suppleanter til bestyrelsen:

Leif Martinusen og Andreas Møller Petersen

3. Formanden har ordet.

Så er det igen blevet tid til et nyhedsbrev fra Blindehistorisk Selskab.

Vi i bestyrelsen håber, at alle har haft en god sommer, og at I har kunnet nyde vejret, for det har været fantastisk.

Nu er vi så allerede i efterårsmåneden september, og vi i bestyrelsen er igen trukket i arbejdstøjet.

Og der er virkelig noget at tage fat på, så det er dejligt.

I juni måned fik vi fra et af selskabets medlemmer hele båndsamlingen, der består af godt 2.500 optagelser. Og der er mange værdifulde blindehistoriske lydoptagelser.

Vi er ved at gennemgå og registrere hele materialet, og det er noget, der tager tid.

Med tiden vil mange af disse blindehistoriske optagelser kunne høres på vores hjemmeside www.blindehistorie.dk.

4. Jubilæumsfest 15. – 16. november 2014.

Kom til 20 års jubilæum i Blindehistorisk Selskab.

Den 15.-16. november fejrer Blindehistorisk Selskab 20 års jubilæum på Fuglsangcentret i Fredericia.

Vi starter med frokost kl. 12.

Kl. 14,30 er der kaffe/the.

Derefter får vi en på opleveren, da Christian Alvad kommer med foredraget: Ræk mig de skysko. Så det kan I glæde jer til.

Kl. 18,30 serveres der festmiddag, og under middagen vil der blive holdt en jubilæumstale.

Herefter bliver der en quiz om paratviden med præmier til vinderne og socialt samvær med kaffe/the.

Der er afrejse søndag efter morgenmad.

Arrangementet koster 450 kroner, og indbetales på foreningens girokonto 0501697.

Hvis du bruger netbank, skal du påføre tallet 01 foran kontonummeret.

Vi råder over 25 værelser, så der er plads til dig også.

Bindende tilmelding skal ske senest den 15. oktober til formand Hans Erik Olsen, Tlf. 64 68 75 89 eller e-post: heolyd@vores-mail.dk 

Det var så, hvad vi havde af ord fra bestyrelsen denne gang. Vi glæder os rigtig meget til at mødes med jer til selskabets 20 års jubilæum.

På bestyrelsens vegne og på festligt gensyn.

Hans Erik Olsen.

Holmebækhuse 14

4681 Herfølge.

Telefon 64 68 75 89

E-mail. heolyd@vores-mail.dk

5. Tanker om blindhed 2. del.

Af Rita Cecilie Varmby

Mange seende tror, at man som blind kan bruge informationen “Gå 100 meter frem”. Men afstandsfornemmelsen er ret begrænset, og man skal kunne høre en lyd, f.eks. muren, som er nogle meter fremme. At tælle skridt er ikke noget jeg bruger særlig meget, som mange seende måtte tro, for det vil være ganske umuligt at holde rede på alle de tal, skridt og steder. Jeg stoler hovedsageligt på min hørelse og spørger mig for.

Det med at gå lige i trafikken er også et stort problem, eller hvis man skal holde en bakke med kopper og tallerkner. Det at holde en bakke lige, når man holder den i luften er ikke let, da skævt og lige er et abstrakt begreb for den blindfødte.

Når man som blind går, kommer man let til at gå skævt, og retningssans er bestemt ikke beskåret alle blinde at have, for man har ikke et indre landkort i hovedet.

Jeg ved godt, at der også er seende, der ikke har stedssans, men de kan se de omkringliggende omgivelser og lettere gætte sig til, hvor de muligvis skal hen.

Heller ikke alle blinde har et landkort i hovedet eller stedsans, hvilket nogle mennesker meget gerne vil tro, fordi de tilfældigvis har truffet en eller to personer der har det. En generalisering af en gruppe er nemmere at forholde sig til end et nuanceret syn på den gruppe, det måtte handle om.

Der er også former, der er mere smukke end andre, som f.eks. kubeformede genstande. Rummet til en bikube uden bier er sekskantet og meget fascinerende at røre ved.

Men mine egne forsøg som billedkunstner har aldrig givet mening. Når jeg skulle forsøge at tegne som barn, så blev det noget med streger og cirkler, som jeg kunne forholde mig til. Jeg tror ikke det lignede noget, som den seende kunne få noget ud af.

Jeg har også været med til at skulle føle farver, hvilket jeg nu aldrig har troet på.

Derfor var jeg måske ikke den rette forsøgsperson, men jeg syntes det var spændende at arbejde med de forskellige varme-ledende materialer, hvor man ad den vej skulle påvise ved hjælp af solen, om blinde kan føle farver. Derfor arbejdede vi intenst med forskellige materialer, hvor varme- og lyspåvirkningen var meget forskellig.

Ved intensiv træning lykkedes det mig at finde cirkler og streger gennem glas. Det tror jeg ikke kan lade sig gøre længere, da jeg er helt ude af træning med det.

Jeg har også været med i forsøg, hvor blinde skulle tegne til musik.

Den senblinde ville kunne gøre det, men den blindfødte, som ikke har farvefornemmelse eller anden visuel hukommelse, kan, hvis man spørger mig, ikke få noget ud af farvestemningerne via musik, med mindre man engang har kunnet se farver.

En påstand, den blinde udsættes for er, at vi hører bedre end andre.

Nej, det hænger ikke sådan sammen, men som blind må man stole på det man har hørt, da man ikke kan lave en kontrol med synet, som den seende har mulighed for.

Jeg sammenligner i den sammenhæng den blinde med naturfolk, der er nødt til at bruge alle sanser for blot at overleve, mens vi i vores civilisation ikke er nødt til at bruge alle sanserne, hvis vi kan se.

Jeg synes, det kan være svært at se et billede, som er et relief. Man kan ikke komme rundt om det, som man kan med en statue. Det billede, som er et relief, er ikke detaljeret nok. Den seende tror, at en blind får det samme ud af et relief, men relieffet er for mig todimensionelt med forhøjede streger og cirkler, og statuer går langt bedre at opfatte.

Jeg har oplevet mig selv mange gange stå at kikke på en statue.

Er det en mand og han er velbeskrevet, bliver jeg næsten flov over, at jeg undersøger, om han har en penis. På samme måde er det med en kvinde, hvor hun skal tjekkes for bryster.

Når jeg er på opdagelse på den måde, føler jeg mig overvåget, hvilket måske kan lyde som en gang paranoia, men jeg kan jo ikke kontrollere om folk kigger og undrer sig og er jo også lidt flov over det.

Som blind er man ikke et bedre eller dårligere menneske end de seende. Selvfølgelig præger blindheden måden, hvorpå man sansemæssigt opfatter verden omkring sig, men følelsesmæssigt og intellektuelt tror jeg ikke, man afviger så meget fra andre mennesker.

Omgivelserne kommer tit og ofte til at fokusere på handicappet, og det kan for den blinde føles som om, den seende mener, at hele personligheden er blind og alle funktioner er nedsatte.

Man bliver let undervurderet eller overvurderet, hvilket er lige slemt, men det er gjort af uvidenhed og ikke ond vilje. Nogle mennesker tror, man har et indbygget gps-system, hvilket jo ikke er tilfældet, for så skulle det nærmest være sværere at kunne se end at være blind.

Når seende spørger om man som blind selv kan gå i bad, tage tøj på eller gå på toilettet, så gør de det fordi, det er svært at forstå rækkevidden af, hvad det vil sige at være blind. Jeg ser det ikke som udtryk for respektløshed, som nogle blinde måske gør.

Jeg er også blevet spurgt om, hvad der er værst, at være døv eller blind. For mig vil døvheden være værre, da jeg kun kan svare ud fra mine egne erfaringer som blind.

Hvad er så værst, at have kunnet se engang eller at have været blind altid?

Heller ikke dette kan jeg svare på, men jeg vil tro, det handler om, hvordan man opfatter sit handicap og hvilke vilkår, man har haft i livet.

Jeg ved, at for mange er det en katastrofe at miste synet, men den senblinde har stadigvæk den visuelle hukommelse i behold og kan snakke med om de visuelle ting, men det har den blindfødte af gode grunde ikke mulighed for.

Den blindfødte skulle jo lære at træne sanserne gennem livet og kan ikke vide, om det er et tab at være blind. Men som blind har man vænnet sig til at bruge de øvrige sanser gennem hele livet og der vil være ting, der falder den blindfødte lettere og andre ting vil være sværere. Det er forskelligt fra menneske til menneske, ligesom det er blandt seende.

Der vil altid være ting, som ikke kan lade sig gøre på grund af handicappet, men man må leve med synstabet og få det bedste ud af livet. Nogle har mod på at afprøve, hvad de kan og ikke kan, mens andre er hurtige til at give op på forhånd.

Som barn og ung gjorde jeg mig mange forestillinger om, hvad det vil sige at kunne se, men det kan jeg ikke forestille mig, så det har jeg opgivet. Det er bedre at bruge kræfterne på andre ting, som for mig er mere væsentligt.

Blindheden er ikke afgørende for, om man er dum eller klog, men som blind skal man i arbejdssammenhænge være meget dygtigere end den seende. Man skal være 10 hestelængder foran for at begå sig på arbejdsmarkedet.

Blindheden er et langsomhedens handicap, og blinde er længere tid om at udføre det samme stykke arbejde end som den seende, fordi synet er den sans, der gør, at det går hurtigere for den seende. Ikke fordi den blinde ikke kan udføre det lige så godt, men det tager bare længere tid, hvilket mange af os ikke er meget for at indrømme.

Vi vil meget gerne kunne gøre det lige så hurtigt og godt som den seende og det understreger at synet er den vigtigste sans.

Syn og hørelse er kommunikationssanser og det er medvirkende til, at det er sværere at begå sig i sociale sammenhænge. Man kan let komme til at føle sig isoleret og udelukket, uden at det er ond vilje fra omgivelsernes side. For den seende er kropssprog og andre visuelle tegn nødvendig, som den blinde ikke har mulighed for at være opmærksom på, da man jo ikke kan tyde andres kropsprog. Den blinde har sikkert også mindre mimik end den seende.

Man kan fristes til at spørge, om den blinde har et rigere indre liv end den seende?

Det ved jeg ikke, men at man har et indre liv som blind, mener jeg man næsten er nødt til at have, da man ikke kan fange de mange sanseindtryk, som den seende kan.

Man kommer let til at synke ind i sin egen verden, da de ydre indtryk er anderledes for den blinde end den seende, da synet udgør 80 procent af sanseindtrykkene.

Det kræver stor koncentration af den blinde at følge med i omgivelserne af de ovennævnte grunde. Derfor må man som blind også træne sin hukommelse, da man ikke igen og igen kan få de samme indtryk som den seende får.

Det er f.eks. hvordan ord staves, hvor ting står, hvor en eller anden rute ligger osv.

Planlægning og struktur i hverdagen er nødvendigt, da man lettere mister overblikket.

Blindheden er et kommunikationshandicap, og megen kommunikation foregår gennem synet. Den blindfødte er som regel velformuleret, da det verbale sprog er en afgørende faktor i kommunikationen. Så når blinde taler sammen kan det virke meget støjende for den seende, da sproget er den kommunikationsform, man har til rådighed.

For blinde handler det om at træne de andre sanser, så man kan stole på dem, da man ikke visuelt kan tjekke om det for eksempel er en ske eller en skarp kniv, der ryger på gulvet.

Man må som blindfødt eller blindbleven få det bedste ud af livet, med de muligheder og begrænsninger, man nu engang har.

Derfor er det vigtigt at sige ja til blindheden og acceptere den, selv om det ikke altid er lige let, og lade den blive en del af ens personlighed, da flugt fra sig selv ikke er en mulighed.

Rita Cecilie Varmby

6. Offentliggørelse af medlemmernes navne og adresser.

I sommerens løb har der mellem Hanne Kassandra Skipper og bestyrelsen været

en korrespondance i Dansk Blindesamfunds medlemsblad. Her opfordrer hun

bestyrelsen til at udsende en adresseliste.

Og i sine indlæg beder hun om, at det også bringes i selskabets nyhedsbrev.

Derfor får I Hanne Kassandra Skippers indlæg, og bestyrelsens svar her.

Til alle medlemmer af Blindehistorisk selskab.


Nedenstående indlæg blev bragt i Medlemsblad nr. 8, Men nu kan I også her i

nyhedsbrevet læse mit spørgsmål til bestyrelsen.

Jeg fremsender det så betids, at bestyrelsens svar skulle kunne nå, at komme

med i samme udgivelse, som mit spørgsmål.

Jeg tænker, at de fleste af jer en gang i mellem har det samme behov som

jeg.

En adresseliste for BHS skal naturligvis indeholde både navn, adresse,

telefonnummer og eventuelle mailadresser.

Bedste hilsner

Hanne Kassandra Skipper.

Adresseliste på medlemmer af Blindehistorisk Selskab ønskes.

Af Hanne Kassandra skipper, Valby

Jeg har været medlem af Blindehistorisk Selskab, siden det blev stiftet for

næsten 20 år siden og i den tid flere gange forgæves bedt bestyrelsen om at

udsende en adresseliste over selskabets medlemmer.

Også både den nuværende formand og kasserer har jeg for år tilbage

kontaktet, og begge lovede at tage forslaget med til bestyrelsen. Men endnu

er der ikke kommet noget svar, og jeg synes, det er meget mærkeligt at være

medlem af en forening, hvor man ikke ved, hvem de andre er.

I f.eks. både Interessegruppen (BSIEU) og Landsforeningen af

førerhundebrugere(LAF) har man i alle år udsendt en adresseliste til stor

gavn og inspiration for medlemmerne.

Foruden noget så grundlæggende som at finde ud af, hvem man er i forening med, kan man jo gennem en sådan liste blive inspireret til at arbejde sammen med andre medlemmer, ligesom man også kan få et meget bredere grundlag for at foreslå kandidater, når der skal vælges ny bestyrelse.

Så altså: lad os nu få den adresseliste – meget gerne inden eller i

forbindelse med 20–års–jubilæet til november.

Bestyrelsens svar til Hanne Kassandra Skipper.

I Medlemsblad nr. 8 beder Hanne Kassandra Skipper bestyrelsen udarbejde og offentliggøre en adresseliste.

Hun skriver, at hun har kontaktet formand og kasserer vedr. denne, men det er ikke korrekt.

På generalforsamlingerne i 2006 og 2011 har spørgsmålet været taget op, og i begge tilfælde afviste bestyrelsen spørgsmålet med følgende begrundelse:

Vi må ikke som forening udsende en adresseliste uden medlemmernes udtrykkelige samtykke, som der står i lov om datasikkerhed af 16. maj 2012.

Men vi vil gerne prøve forsøget, så hvis du ønsker at stå på adresselisten i Blindehistorisk Selskab, kan du kontakte formanden Hans Erik Olsen, tlf. 64 68 75 89 e-post: heolyd@vores-mail.dk, og oplyse, hvilke data der må stå på listen.

På bestyrelsens vegne Hans Erik Olsen.

Hanne Skippers næste indlæg

Hej Hans Erik Olsen

Jeg synes, det er en god ide, hvis du sætter dit eget svar til mig mellem mine to indlæg i Nyhedsbrevet. Det vil give en god mening for læseren.

Du kan også lave en ekstra opfordring under de tre læserbreve fra dig og mig.

Bedste hilsner

Hanne Kassandra Skipper


Til Nyhedsbrevet, BHS

Tak for dit hurtige svar, Hans Erik Olsen, og opfordring til at kontakte dig med henblik på en adresseliste for Blindehistorisk Selskab.

Det er naturligvis korrekt, at jeg har henvendt mig tidligere både til Arne Krogh og dig; men det er åbenbart for længe siden til, at du kan huske det.

Jeg vil hermed opfordre selskabets medlemmer til at opgive navn, adresse, telefonnummer og eventuelt mailadresse, så det er muligt at kontakte hinanden for samarbejde og ideudveksling.

Inspirationen til at arbejde med blindehistorien, er den, at man kender hinanden og ved hvem, man kan inspireres af og arbejde sammen med.

Arbejdskraft, inspiration og iderigdom skal komme fra medlemmerne, nedefra, fra græsrødderne.

Så meld jer til adresselisten hos formand Hans Erik Olsen tlf. 64 68 75 89 eller e-post: heolyd@vores-mail.dk.

Bedste hilsner

Hanne Kassandra Skipper.

Endelig til adresselisten:

Hanne Kassandra Skipper

Bramslykkevej 18, 1. tv.

2500  Valby

tlf. 27 21 74 08

E-mail: mail@hanneskipper.dk

Bestyrelsens endelige svar.

Jeg har en ganske udmærket hukommelse og må fastholde, at Hanne Skipper ikke tidligere har henvendt sig hverken til kasseren eller mig angående dette emne. Her ud over har jeg ikke yderligere kommentarer.

7. Finale.

Hermed har du læst eller hørt det, vi havde valgt at bringe denne gang.

Vi vil fortsat meget gerne have indlæg fra medlemmerne. Vi ved, at det er noget, der er rigtig stor interesse for.

Hvis du har læst Nyhedsbrevet på sort eller punkt, vil vi, som vi tidligere har gjort opmærksom på, af produktions- og forsendelsesmæssige årsager, (omkostninger) opfordre til, at du oplyser til Hans Erik Olsen, Tlf. 64 68 75 89, e-mail: heolyd@vores-mail.dk

at du fremover gerne vil modtage brevet som e-mail eller på en cd.

Med venlig hilsen.

Karsten Ahrens, redaktør.

ahrens9@gmail.com