Nyhedsbrev nr. 1 maj 2012

Danmarks Blindehistoriske Selskab

Nyhedsbrev maj 2012

Indholdsfortegnelse:

1. Redaktionelt 1

2. Bestyrelsens navne og adresser 2

3. Formanden har ordet 2

4. Referat af den ordinære generalforsamling den 19. februar 2012 4

5. Fortælling til Blindehistorisk Selskab ved Signe Lynglund 11

6. Et liv i mørke og stærk tro. Interview med Elly Stidsen af journalist Eva Lyng Johansen 16

7. Besøg på Psykiatrisk Samling på Middelfart Sindssygehospital ved Karsten Ahrens 17

8. Finale 18


1. Redaktionelt

Velkommen til den nye udgave af Nyhedsbrevet. I skrivende stund er det blevet forår med alt, hvad det indebærer af udendørs sysler og gøremål. Alle har vist ventet på denne årstid og denne gang med mere længsel end ellers, lyder det til.

For historisk interesserede mennesker har det været et fantastisk forår med to dansk producerede film på højeste niveau, nemlig Hvidstensgruppen og En kongelig Affære. Flere hundrede tusinde mennesker har været i biografen for at se og opleve disse skildringer fra vores historie. Også denne redaktør.

Som det fremgår af indholdsfortegnelsen, bringer vi to interessante artikler omhandlende to af Selskabets medlemmers livshistorie. Jeg vil fremhæve en enkelt ting i forbindelse med den om Elly Stidsen, hvor hun nævner sin bror, Gunnar Stidsen. Hvis man, i det der nu hedder gamle dage, det vil sige i 1980-erne, ringede til Refsnæsskolen i Kalundborg, besvarede den daværende telefonpasser, Gunnar Stidsen opkaldet med sin meget karakteristiske dybe og flotte stemme. Mange, der ringede op den gang, fortalte siden hen, at de opfattede situationen, som det måtte være mindst forstanderen, de havde fået fat på.

Og dermed god fornøjelse med lytningen og læsningen.

Karsten Ahrens


2. Bestyrelsens navne og adresser

Efter generalforsamlingen februar 2012 konstituerede bestyrelsen sig således:

Formanden og kassereren er jo valgt på generalforsamlingerne, og de øvrige pladser blev fordelt som følger:

Formand: Hans Erik Olsen, tlf. 28 12 21 28 E-mail: heolyd@vores-mail.dk

Kasserer: Arne Krogh, tlf. 45 85 94 19 E-mail: abkrogh@sorgenfrivang1.dk

Næstformand: Inge Gibskov E-mail: inge.gibskov@mail.dk

Redaktør af Nyhedsbrevet, Karsten Ahrens Tlf. 59 29 32 92 E-mail: ahrens9@gmail.com

Sekretær: Svend Thougaard E-mail: sth@sensus.dk

Suppleanter til bestyrelsen:

Leif Martinusen og Andreas Møller Petersen


3. Formanden har ordet.

Så er vi midt i foråret, og det er ensbetydende med, at vi i Danmarks Blindehistoriske Selskab har afholdt vores ordinære generalforsamling i forbindelse med arrangementet på Fuglsangcentret den 18.-19. februar 2012.

På generalforsamlingen skete der et par udskiftninger i vores bestyrelse, idet Kurt Nielsen valgte at stoppe og René Ruby det samme, og her vil jeg som selskabets formand gerne benytte lejligheden til at sige Kurt og René tak for deres store engagement og dygtige arbejdsindsats i bestyrelsen gennem rigtig mange år.

I bestyrelsen blev Svend Thougaard indvalgt, og som suppleanter valgtes Leif Martinussen som 1. suppleant, og Andreas Møller Petersen som 2. suppleant.

Efterfølgende har bestyrelsen den 22. marts afholdt sit konstituerende møde og bestyrelsesposterne blev fordelt således:

Formand: Hans Erik Olsen.

Kasserer: Arne Krogh.

Næstformand: Inge Gibskov.

Sekretær: Svend Thougaard.

Redaktør af selskabets nyhedsbrev: Karsten Ahrens.

Til slut vil jeg ønske alle medlemmer en rigtig god sommer, og vi hører meget gerne fra jer ude i landet, hvis I synes, der er et sted, der er værd at besøge for os i selskabet.

Som alle andre foreninger søger vi nye medlemmer, så derfor opfordrer vi jer til at gøre reklame for Danmarks Blindehistoriske Selskab, og fortælle, at det kan svare sig at være medlem af foreningen, og så koster det kun 150 kroner om året, og jo flere medlemmer vi er af selskabet, jo flere arrangementer kan vi få idéer til at gennemføre.


Danmarks Blindehistoriske Selskab er ikke kun en forening for synshandicappede, så har du en eller flere i familien eller i din vennekreds, der er interesserede i historiske emner, er de også meget velkomne som medlemmer.

Og i den forbindelse skal jeg lige nævne, at vi i bestyrelsen arbejder på at få arrangeret et besøg på Radiohistorisk Museum i Ringsted lørdag, den 6. oktober, så sæt allerede nu kryds i kalenderen ved denne dato. Nærmere program med tid og sted vil du kunne læse i Dansk Blindesamfunds medlemsblad, og i en særskilt invitation, som vil blive udsendt, så snart det endelige program er på plads.

Mange forårshilsner fra Hans Erik Olsen, formand.

4. Referat af den ordinære generalforsamling den 19. februar 2012

Generalforsamlingen fandt sted på Fuglsangcentret.

Bemærk: referatet er indsat som tekst umidddelbart efter dagsordenens punkter.

Dagsorden.

1. Mødet åbnes og godkendelse af dagsorden.

Ad. 1. Inge Gibskov, som næstformand i Blindehistorisk selskab, bød velkommen og oplyste, at Hans Erik Olsen er fraværende pga. sygdom, og at Arne Krogh er fraværende pga. deltagelse i en vigtig anledning i familien.

Dagsordenen blev godkendt.

2. Valg af stemmetællere og dirigent.

Ad. 2. Torben Koed og Frans Lynglund blev valgt til stemmetællere. Haakon Fløe Jensen blev valgt til dirigent.

Haakon Fløe Jensen takkede for valget, og dirigenten kunne konstatere, at generalforsamlingen var lovligt indvarslet.

Antal stemmeberettigede deltagere blev opgjort til 19.

3. Godkendelse af referat fra generalforsamlingen 2011.

Ad. 3. Referatet blev godkendt.

4. Årsberetning.

Ad. 4. Inge Gibskov knyttede bemærkninger til den udsendte årsberetning og præsenterede bestyrelsen. Formand Hans Erik Olsen, næstformand Inge Gibskov, Kasserer Arne Krogh, redaktør af nyhedsbrevet Karsten Ahrens, Sekretær Kurt Nielsen. 1. suppleant René Ruby, 2. suppleant Else Ahrens. Inge Gibskov mindedes Else Ahrens. Else Ahrens afgik ved døden i november 2011.

Inge Gibskov takkede for bidragene til nyhedsbrevet og opfordrede medlemmerne til fortsat at indsende bidrag.

Nyhedsbrevet har tidligere gennem en længere årrække været produceret på Synscenter Refsnæs i såvel punktskrift og trykt tekst, og Synscenter Refsnæs har også betalt for udsendelsen, hvilket selskabet er meget glade for. Nye tider med besparelser har betydet, at selskabet nu står for produktionen af nyhedsbrevet i punktskrift, på sort, CD og på mail. Mange medlemmer har ønsket at modtage nyhedsbrevet på mail. Der er blevet opfordret til, at flere medlemmer vil udnytte denne mulighed. Inge Gibskov oplyste videre, at René Ruby i september 2011 har forsvaret sin Ph.d.-afhandling ved en forelæsning på Saxoinstituttet, Københavns Universitet med flot resultat. Afhandlingen omhandler temaer om blindes historie.

Efter besøget på Forsorgsmuseet i Svendborg i forbindelse med selskabets generalforsamling 2011 har Forsorgsmuseet vist interesse for at kunne tilbyde information om samlingerne på punktskrift.

Foredraget med Niels Strandsbjerg om de blindehistoriske arkiver var meget inspirerende, og selskabet kan eventuelt benytte Niels Strandsbjerg som foredragsholder ved en senere lejlighed. Bestyrelsen er imidlertid blevet gjort opmærksom på, at programmet havde været noget presset. Et hensyn, som bestyrelsen vil tage højde for, ved senere planlægning af medlemsarrangementer.

Nye initiativer: Selskabets hjemmeside blev præsenteret i november 2011 og har fået adressen www.blindehistorie.dk. Medlemmerne kan nu kontakte bestyrelsen via hjemmesiden, og nyhedsbrevene er ved at blive lagt op til fri afbenyttelse. Hans Erik Olsen er selskabets webmaster.

Inge Gibskov oplyste om et styrket samarbejde mellem Danmarks Blindehistorisk Selskab og DBS´s forretningsudvalg og udvalget for kultur og fritid. Inge Gibskov omtalte i denne forbindelse, at der har været afholdt 2 møder siden sidste generalforsamling, hvor parterne har haft lejlighed til at udveksle ideer om blindehistoriske emner herunder mulighed for sikring og tilgængeliggørelse af samlingerne.

Samlingerne i Blindehistorisk Museum er fortsat placeret i kælderen på instituttet.

Bestyrelsen har besluttet at tage kontakt til Medicinsk Museion i samarbejde med forretningsudvalget, idet det er besluttet, at Medicinsk Museion nu har ansvaret for registrering og museumsfaglig bevarelse af de blindehistoriske samlinger.

Bestyrelsen har endvidere besluttet fremover at udsende girokort til kontingentindbetaling. Der vil også blive udsendt girokort til medlemmer, der endnu ikke har betalt kontingent for 2012.

Generalforsamlingen 2013 finder sted 23. til 24. februar 2013.

Karsten Ahrens oplyste, at Nyhedsbrevet nu udkommer overvejende på mail pt. til 76 medlemmer. Omkring 20 modtager på CD, omkring 17 på sort og 18 på punktskrift. Nyhedsbrevet bliver udsendt valgfrit på de omtalte medier. Bestyrelsen forestår produktion og udsendelse.

Ritta Varmby spurgte, hvorfor den blindehistoriske samling ikke er flyttet til Medicinsk Museion.

Karsten Ahrens oplyste, at samlingen er sikret og vil blive registreret og bevaret museumsforsvarligt. Medicinsk Museion havde været ramt af oversvømmelse i forbindelse med det store skybrud over København i sommeren 2011, og det var derfor et stort held, at samlingen endnu ikke var overflyttet på dette tidspunkt.

Torben Koed Opfordrede til, at der bliver skabt mulighed for at sikre den fremtidige indsamling af blindehistorisk værdifuldt materiale.

Torben Koed oplyste endvidere, at der efter blandt andet pres fra foreningen ”Godhavnsdrengene”, er gennemført en undersøgelse af opvæksten for børn på tidligere børnehjemsinstitutioner. Det er endvidere besluttet at undersøge, hvordan tilværelsen har været for udviklingshæmmede og sindslidende børn og unge op gennem 50-erne.

Torben Koed opfordrede til, at denne undersøgelse skulle udvides til også at omfatte de små handicapgrupper – blinde, døve og fysisk handicappede. Vigtigt ikke blot af historiske grunde, men også af hensyn til de personer, der har været udsat for datidens voldsomme oplevelser i barndommen og ungdommen.

Inge Gibskov tilkendegav, at bestyrelsen er opmærksom på spørgsmålet om den fremtidige indsamling af værdifuldt blindehistorisk materiale, og det er naturligvis relevant at sikre, at de små handicapgrupper vil kunne indgå i den omtalte undersøgelse.

Rita Varmby stillede forslag til hjemmesiden om at oprette rubrikker omhandlende fx. blindes profiler.

Leif Martinussen stillede et forslag om at skabe et system med en registrator, som man kunne henvende sig til med oplysning omeksisterende blindehistorisk materiale, og hvor det aktuelt forefindes.

Inge Gibskov vil tage forslaget med til drøftelse i bestyrelsen.

Haakon Fløe Jensen oplyste, at der på mødet i DBS. var blevet drøftet muligheden for at have en kontaktperson, som kunne kontaktes med oplysning om interessant materiale, og som kunne sikre, at det blev kanaliseret rigtigt ind i systemet.

Årsberetningen 2011 blev herefter godkendt.

5. Fremlæggelse af det reviderede regnskab.

Ad. 5. Karsten Ahrens oplæste det reviderede regnskab 2011.

Af regnskabet fremgår følgende nøgletal:

Egenkapital 01-01-2011 i alt: kr. 159.718,,96.

Udgifter i alt: kr. 39.134,19.

Indtægter i alt: kr. 52.105,00.

Overskud i alt: kr. 12.970,81.

Egenkapital 31.12.2011 i alt: kr. 172.689,77.

Dirigenten konstaterede, at regnskabet 2011 blev godkendt.

6. Fastsættelse af kontingent.

Ad 6. Bestyrelsen foreslog uændret kontingent.

Kontingentet blev vedtaget uændret.

7. valg.

Ad. 7 valg.

A. Formand (for 2 år). Hans Erik Olsen blev genvalgt.

B. 2 bestyrelsesmedlemmer (for 2 år). Karsten Ahrens blev genvalgt.

Svend Thougaard blev nyvalgt.

C. 2 suppleanter (for 1 år). 1. suppleant: Leif Martinussen. 2. Suppleant Andreas møller petersen.

D. 2 revisorer samt 1 revisorsuppleant (for 1 år). revisorer: Haakon Fløe Jensen og Henrik Olsen. Revisorsuppleant: Torben Koed.

8. Indkomne forslag.

Ad. 8. Bestyrelsen havde modtaget forslag fra Karsten Ahrens om ændring af selskabets navn til “Blindehistorisk Selskab”. Karsten Ahrens trak forslaget med den motivering, at en ændring af selskabets navn kunne og burde behandles i forbindelse med øvrige forslag til ændring af selskabets vedtægter ved en senere lejlighed.

9. Eventuelt.

Ad. 9. Haakon Fløe Jensen mindede om, at Psykiatrisk Samling i Middelfart ønsker en evaluering af besøget og opfordrede til at udfylde de udleverede evalueringsskemaer.

Kirsten Hansen gav udtryk for, at det havde været en fantastisk dejlig dag i går, og middagen var helt i top. Godt med muligheden for at mødes, hvor det ikke er så tit, det sker. Efterlyste et kort indslag evt. en spændende lydoptagelse.

Karen Metske spurgte, om nyhedsbrevet fortsat vil udkomme på lyd.

Karsten Ahrens kunne bekræfte, at lydudgivelse af nyhedsbrevet fortsat vil blive udsendt.

Leif Martinussen takkede for valget og gav en kort præsentation af sig selv.

Andreas Møller Petersen takkede ligeledes for valget.

Karsten Ahrens takkede Kurt Nielsen for hans medvirken i bestyrelsen gennem de mange år og oplyste til suppleanterne, at det forventes, at suppleanter i Danmarks Blindehistorisk Selskab deltager i bestyrelsesmøderne.

Herefter lukkede dirigenten talerrækken og takkede for god ro og orden.

Inge Gibskov takkede Kurt Nielsen for hans deltagelse i bestyrelsen og takkede generalforsamlingen for et godt møde.

Referent Kurt Nielsen.


5. Fortælling til Blindehistorisk Selskab ved Signe Lynglund

Min slægt, der stammer fra Langeland, fortalt af Signe Lynglund, medlem af Dansk Blindesamfund.

Jeg har øjensygdommen Retinitis Pigmentosa, i daglig omtale RP. Der findes flere former for RP, men jeg har den form der hedder den dominante type. Man fødes med natteblindhed og hurtigt et meget begrænset synsfelt. Man ser rimeligt i barndom, ungdom og begyndende voksenliv, men efterhånden som årene går, bliver det sværere at klare sig og mange søger pension omkring 35 til 40 års alderen. I et sent forløb af livet indtræder blindhed i en glidende overgang.

Min mor Emilie, født Thorlev stammer fra Langeland. Hun og hendes bror, Ricard Thorlev havde begge RP. Min morbror kaldte sygdommen for svagsynethed. De havde arvet denne RP fra deres far Hans Christian Thorlev. Han havde 7 søskende, hvoraf de 5 havde RP plus ham selv, altså 6 ud af en søskendeflok på 8. Deres far Martin Christian Hansen havde RP som han havde arvet fra sin mor osv.

Øjensygdommen kan spores tilbage til 1600 tallet. Hvor en langelandsk pige blev voldtaget af en svensk soldat. Det var en meget streng vinter og soldaterne gik over isen til Langeland. Soldaten var egentlig ikke rigtig soldat. Hans syn var ikke så godt som de andres, men han var med for at bære de andres oppakning. Sådan gik det til at RP nåede Langeland. Denne unge pige blev gravid og barnet fik øjensygdommen.

Min oldefar Martin Christian blev født i 1844 i Lejbølle (Nordlangeland). I 1890 valgte han at tage til Blindeinstituttet i København for at lære faget børstenbinderi. Han var dèr i 2 år. I mellemtiden var hans kone plus 5 børn hjemme. (De 3 sidste børn blev født senere). Familien derhjemme måtte leve af naboernes godhed. Der var ingen socialhjælp dengang. Om sommeren fik de lov at grave et kuld kartofler op hver dag og derudover håbe på at andre ville hjælpe ind imellem. Samme år fødte min oldemor min morfar medens hendes mand var hjemmefra, altså barn nr. 6. Det har været meget svære forhold at leve under, men de klarede sig igennem. Min oldefar var sidenhen børstenbinder resten af livet.

Familien hed Hansen til efternavn. Da min morfar Hans Christian blev voksen valgte han og hans bror Niels Thorvald, at købe efternavnet Thorlev. Disse to brødre blev begge købmænd. Thorvald købte en ejendom på Nørrebro i Rudkøbing, hvor han drev sin forretning frem til 1947.

Min morfar Hans Christian valgte at bosætte sig i Kædeby Haver, ude på landet på Sydlangeland. Her købte han et lille hus som lå lige overfor den lokale kirke, Kædeby Kapel. Her blev min mor Emilie døbt i 1920, kun få måneder gammel. Denne kirke har et meget smukt Kristus-mosaik som ses tydeligt, hvis solen er på. Den har meget klare farver og lyser helt op i kirkerummet. Min mand og jeg har været dér. Det var en helt speciel oplevelse, at tænke på: Her er min mor døbt for 91 år siden.

Hendes bror Ricard blev født 2 år tidligere i 1918. Der var desværre ikke kunder nok dér på landet, så i 1922 måtte min morfar dreje nøglen om. De flyttede til Sdr. Longelse hvor de flyttede ind i et halvt dobbelthus. I den anden del af huset boede en dame som havde en meget talende papegøje.

Min morfar fik arbejde på Faarevejle Gods som havemedhjælper. De tilbød ham et fæstehus i byen Henninge, som han og den lille familie flyttede ind i. Dog varede det ikke længe før han besluttede at følge i sin fars fodspor. Han indrettede et værksted i den ene ende af huset og arbejdede derefter som børstenbinder. Min mormor Jensine, vaskede tøj for folk, Om sommeren plukkede hun bl.a. ærter som blev solgt. Alt som gav en lille indtjening kunne bruges.

De havde en hest som hed Claus som blev spændt for en vogn. De brugte hest og vogn flittigt og ofte. Når de skulle hjem fra Rudkøbing, kendte hesten selv vejen. Dette var godt, især for min morfar efter at hans syn svandt mere og mere.

Min morbror, Ricard, som også havde RP, begyndte efter sin konfirmation at hjælpe sin far med at sælge børsterne. Børsterne blev anbragt på en trækvogn og så gik far og søn ud og solgte børsterne. De gik fra hus til hus, men helst til gårdene. Der var mest salg. Hvis de var heldige, fik de middagsmad og kaffe hos de mest flinke folk, de var inde hos. De var afsted flere dage i træk og sov formentlig i en lade ved en gård. Om vinteren, når de var afsted brugte de en slæde til at transportere varerne. Der var forskel på folk, nogle var flinke, andre jagede dem ud og kaldte dem for: rakkerpak.

Ricard købte et lille hus i Vindeltorpe (ligger i nærheden af Rudkøbing). Da var han omkring 24 år. Han ansatte sin søster, Gudrun, som husbestyrerinde. Det varede dog kun kort tid, idet hun forelskede sig i sin kommende mand. Ricard besluttede så at sælge huset og flytte hjem igen. Der boede han hos sine forældre og blev boende resten af sin tid. Da faderen døde, førte Ricard faget videre. På et tidspunkt blev det forbudt at sælge varer ved dørene hos folk. Men Ricard fik kontakt med forskellige forhandlere som aftog hans varer.

Ind imellem kørte Ricard lange ture på sin cykel og besøgte familie og venner. Han kendte hele Langeland, hver en afkrog, som sin ejen bukselomme. Han havde en lille jolle som lå trukket op på land ved Henninge Nor, vil jeg mene, som han brugte ind imellem. Han tog cyklen med i jollen og sejlede til de omliggende øer, f.eks. Tåsinge. Der havde han bl.a. familie ovre.

Han havde noget af en poetisk åre i sig. Han skrev noveller, skrev digte, tegnede landskaber og malede forskellige motiver fra naturen. Han kunne godt lide at opholde sig i naturen flere dage i træk. Her nød han at være sig selv og samle indtryk.

Min mor, Emilie, kom ud at tjene som 14 årig hos en gartner i Tranekær. Gartneriet lå lige overfor Tranekær Slot. Gartneren hed Krog til efternavn. Han kørte også som postbud plus han var med til at høste korn ind for greven på slottet. Min mor var stuepige på gartneriet i 10 år. Hendes arbejdsopgaver var forskellige ting. Hun blev bl.a. sendt i byen for at aflevere grønsager ved køkkendøren på slottet. Hun skulle hver morgen tænde op i kakkelovnen i køkkenet plus på sit eget værelse som lå bag køkkenet. Ellers alt forefindende arbejde også at fodre hestene som tilhørte gartneriet. Jeg tror, denne arbejdsplads nærmest var hendes andet hjem, hvertfald er det dét , der har fyldt mest i hendes erindring, når hun har set tilbage på sit liv.

Her har jeg nu fortalt et lille udsnit af min familie’s slægt. Hvis du, som læser dette har kendskab til denne slægt, må du gerne kontakte mig på min mailadresse som er signe.lynglund@gmail.com


6. Et liv i mørke og stærk tro.

Interview i Nordvestnyt den 23. november 2011 med et af selskabets medlemmer, Elly Stidsen

af journalist Eva Lyng Johansen.

Overskrift: 80-årige Elly Stidsen er født blind og har i en årrække været formand for Kristeligt Arbejde Blandt Blinde.

”Radioen er tændt. Inde i stuen sidder Elly Stidsen i sin kørestol ved spisebordet. Hun beder mig slukke for radioen.

Hun er blind, men har lyssans, så hun kan skelne mellem lys og mørke. Hun har boet i Kalundborg over to omgange. Først på Refsnæs Børnehjem som barn, og i 1993 flyttede hun tilbage, efter at have boet mange år i Jylland.

I en årrække var hun formand for Kristeligt Arbejde Blandt Blinde, som er en forening, der netop har rundet de 90 år, og hvis formål er at bringe det kristne evangelium til blinde og svagsynede.

Foreningen udspringer af Indre Mission, som også er der, hvor Elly Stidsen befinder sig bedst. Hun er vokset op på Horsensegnen, hvor især faderens strenge, kristne livssyn prægede hjemmet.

Han tilhørte ”De stærke Jyder”, som var mørkere end Indre Mission. Man måtte slet ikke lave noget. Jeg ved ikke, hvorfor jeg er blind, siger Elly Stidsen. Hun fik fire yngre søskende. To af dem, Gunnar og Inge var også født blinde. Der var nok nogle, som mente, at det var en straf fra Gud, men det var det jo ikke, siger hun og henviser til Johannesevangeliets kapitel ni om den blindfødte, som Jesus giver synet.

Jeg elsker det kapitel. Jeg har også forsøgt at skrive en novelle om det, siger Elly Stidsen, som også selv har håbet, at hun en dag lige pludselig kunne se. Hver gang hun kom i nærheden af et par briller, tog hun dem på for tænk nu, hvis hun så kunne se.

Elly Stidsen kom på Refsnæs Børnehjem. Senere fulgte hendes bror og søster. Som ung tog Elly Stidsen til København for at videreuddanne sig til væverske, hvilket hun dog aldrig har arbejdet som. I den tid havde hun lidt forskellige kærester, men det blev aldrig alvor. Der var ingen, jeg ville have – og dem jeg ville have, ville ikke have mig, ler hun.

Som 36-årig flyttede hun hjem til moderen og stedfaderen. Her boede hun til moderens død i 1992, hvorefter hun flyttede til Kalundborg for at være tæt på sine blinde søskende, som i dag begge er døde.

Elly Stidsen har en besøgsveninde, som kommer en gang ugentligt, og ellers bruger hun sin tid på at læse og høre radio.

Jeg tænder radioen, inden jeg går”.

Eva Lyng Johansen.


7. Besøg på museet (Psykiatrisk Samling) på det tidligere Middelfart Sindssygehospital den 18. februar 2012.

Bestyrelsen havde vanen tro lavet et arrangement i forbindelse med den årlige generalforsamling.

Denne gang var det et besøg på ovennævnte museum.

Vi blev modtaget af pensioneret psykolog Peter Storm, der nu arbejder som frivillig medarbejder på museet, der er en del af Middelfart Museum. Museet er indrettet i en af de tidligere patientbygninger. Peter Storm havde tilrettelagt besøget i tre dele, således at vi først blev introduceret til de faktuelle forhold om sindssygehospitalet i skolestuen. Dernæst gik vi rundt i lokalerne og så og rørte ved genstandende, og til sidst tilbage til afslutning i skolestuen igen.

Hospitalet blev indviet i 1888 og var i funktion til 1999. Det er stort anlagt. Jeg er ikke klar over, hvor mange bygninger der er tale om, men der er rigtig mange. De blev og er stadig placeret i meget naturskønne omgivelser ned mod Fænøsund, og de er nøje indtænkt i datidens behandling af sindslidende. ”Statelige bygninger og naturskønne omgivelser skulle give sindet ro”. Området hedder i dag Teglgårdsparken. Den gang hospitalet blev bygget og taget i brug, var der tale om en hel lille helt afsondret by uden for Middelfart. I dag er stedet en integreret del af byen. Men i gamle dage havde de deres eget gas- og vandværk, kirke og kirkegård og boliger til personalet. Der var køkkenhaver og træer. Men kun en indgang til området, nemlig gennem en gitterport.

Som skrevet kunne man frit gå rundt i museets lokaler og se og røre ved alt. Vi så instrumenter fra forskellige behandlingsformer, inventar fra sengestuer og opholdsrum samt personaleuniformer og patienttøj. Der var bogsamlinger og kunst lavet af patienterne.

En anden meget spændende ting de havde lavet, var en installation med lyde. Den hed: ”Hører du stemmer.” Det forholdt sig sådan, at en del af patienterne hørte stemmer. Det ved man fra breve og journaler. Lydværket gør, at man kan høre eksempler på sætninger (stemmerne), når man bevæger sig rundt i lokalerne. De bliver aktiveret, når man går rundt.

Da vi kom tilbage i skolestuen var det nemt at fortælle vores omviser, hvor godt, spændende og interessant, det havde været at besøge museet. Vi fremhævede blandt andet, at det, for denne særlige besøgsgruppe, havde været ekstra godt, at man kunne røre ved alt.

Karsten Ahrens


8. Finale.

Hermed har du læst det, vi havde valgt at bringe denne gang. Vi vil fortsat meget gerne have indlæg fra medlemmerne. Det er noget, vi ved, interesserer alle og enhver.

Hvis du har læst dette hefte på sort eller punkt, vil vi, som tidligere skrevet, opfordre dig til at oplyse os om, at du fremover gerne vil modtage bladet på e-mail eller cd. Det gøres ved, at du ringer eller skriver til Hans Erik Olsen.

Mobil. 28 12 21 28.

E-mail: heolyd@vores-mail.dk

Med venlig hilsen.

Karsten Ahrens, redaktør.