Danmarks Blindehistoriske Selskab
Nyhedsbrev september 2012
Indholdsfortegnelse:
1. Redaktionelt
Velkommen til den nye udgave af Nyhedsbrevet.
I Nyhedsbrevet fra maj måned i år bragte vi en beretning af Signe Lynglund om hendes slægt fra Langeland. Den har vi med rette fået positive tilbagemeldinger på.
Et andet af vore medlemmer, Rita Varmby har skrevet og sendt en god, fyldig, interessant og spændende artikel om hendes liv som blind. Den vil senere kunne læses på vores hjemmeside, som er under stadig opbygning.
Sidste år bragte vi en artikel fra ugebladet, Hjemmet om og med vores medlem, Bente Eckmann om hendes liv. I dette nummer bringer vi en artikel også fra Hjemmet. Denne gang om og med Pia Nordlund Hansen og Henry Petersen med udgangspunkt i tandemcykling.
Vi bringer ligeledes den tale afdøde forstander Ditlev Ahrens holdt på Blindeinstituttet i København den 22. juni 1961 i forbindelse med sommerferiefesten det år.
Og dermed god fornøjelse med lytningen og læsningen.
Karsten Ahrens
2. Bestyrelsen
Formand: Hans Erik Olsen, tlf. 28 12 21 28.
e-mail: heolyd@vores-mail.dk
Kasserer: Arne Krogh, tlf. 45 85 94 19
e-mail: abkrogh@sorgenfrivang1.dk
Næstformand: Inge Gibskov
e-mail: inge.gibskov@mail.dk
Redaktør af Nyhedsbrevet, Karsten Ahrens
e-mail: ahrens9@gmail.com
Sekretær: Svend Thougaard
e-mail: sth@sensus.dk
Suppleanter til bestyrelsen:
Leif Martinusen og Andreas Møller Petersen
Kære medlem af Danmarks Blindehistoriske Selskab.
Så fik vi da næsten overstået sommeren 2012 og for de, der er sportsinteresserede, var der jo en masse at se og høre, både EM i fodbold, Tour de France og så de netop afsluttede Olympiske Lege. Nu vil du spørge, hvad har det med blindehistorie at gøre, og dertil kan jeg sige, at det har det på den led, at vi har fået arrangeret et besøg på Radiohistorisk Museum i Ringsted lørdag den 6. oktober fra kl. 13.
Der vil blive holdt et foredrag, hvori radioens historie kort vil blive fortalt, og så er der en kaffe/te-pause, hvorefter der vil være rundvisning. Det kan i skrivende stund endnu ikke oplyses, om arrangementet finder sted på Køgevej 41, Ringsted, eller i museets nye lokaler i Skt. Hansgade 34, men det vil blive oplyst, når du tilmelder dig.
Når det spændende besøg på Radiohistorisk Museum er slut, går vi til en restaurant, som bestyrelsen har fundet frem til, og hvor man må have førerhunde med, og hvor foret ikke bliver flået ud af tegnepungen.
Sidste tilmeldingsfrist er den 25. september og skal ske til formand Hans Erik Olsen, Holmebækhuse 14, 4681 Herfølge.
Tlf. 28 12 21 28. E-mail: heolyd@vores-mail.dk
Afslutningsvis kan jeg orientere jer om, at vores næste bestyrelsesmøde finder sted den 12. september, og et af punkterne vil være en nærmere drøftelse af vores hjemmeside www.blindehistorie.dk og vi skal blandt andet beslutte, hvordan hjemmesiden skal præsentere sig, og hvad skal den indeholde af historisk materiale. Det vil I selvfølgelig kunne læse meget mere om i de kommende nyhedsbreve.
Og til allersidst, hvis du kender nogle, som ikke er medlemmer af Danmarks blindehistoriske Selskab, så kan du jo fortælle, at du er medlem, at der finder nogle spændende arrangementer sted, og at der udgives et Nyhedsbrev et par gange om året med relevante og interessante artikler i. Kontingentet er kun kr. 150 om året.
Interesserede kan derefter kontakte mig eller kasserer Arne Krogh. Adresserne ses lige ovenfor i afsnit 2.
Mange sommerhilsener fra selskabets formand Hans Erik Olsen.
4. Tale af daværende forstander Ditlev Ahrens ved sommerafslutningsfesten på Statens institut for blinde og svagsynede i København torsdag den 22. juni 1961
Redaktørens bemærkninger:
I mine gemmer har jeg fundet nogle manuskripter til taler, som min afdøde far har holdt på Instituttet i løbet af de knapt syv år, han nåede at virke som forstander, inden han døde 1. september 1967
Jeg tænkte, at det kunne være interessant for mange at læse nedenstående tale som en erindring for de af vore medlemmer, der var tilstede den gang og til oplysning om forholdene på instituttet og i samfundet, som de var den gang for alle læsere, uanset om man var der eller ej.
Og nu talen:
”Kære elever, mine damer og herrer. Velkommen til alle, velkommen til vore gæster, velkommen til os selv her fra huset.
Ligesom sommeren i går satte sit højdepunkt på himlen, på sammen måde har skoleåret kulmineret. I går havde vi årets længste dag, fra nu af kan det kun gå tilbage. Dagene vil blive kortere, nætterne vil blive længere. Sådan set er det jo forstemmende, vi skulle jo blive kede af det, men så har de vise lovfædre her i landet fundet ud af, at så skulle vi netop have sommerferie. Hele Danmark holder sommerferie indenfor de næste seks til syv uger. Ikke alle har så lang tid, idet landet ikke kan leve af, at folk går i skole. Men vi har alle 3 ugers ferie bestemt ved lov. Blot lige før 2. verdenskrig havde arbejderne og funktionærerne ingen ret til sommerferie. Og når de af og til havde ferie, så var det ufrivilligt, for så hed det arbejdsløshed. Hr. Påske og jeg har begge prøvet at gå arbejdsløse, hvor vi kun havde arbejdsløshedskasse og socialkontor at leve af. Men så fandt vi begge på at blive skolelærere, og siden har vi ikke gået ledige omkring.
De økonomiske og sociale fremskridt, der er sket siden krigens afslutning, er enorme, og ville ikke kunne være forudset i 1945. Netop i denne måned har 2 jubilæer givet anledning til tilbageblik. Det ene jubilæum er 150 år tilbage. Det var Kjæden, som gav os en så smuk aften den 12. juni. Og det andet jubilæum var den 50 år gamle organisation: Dansk Blindesamfund. Vores afholdte lærer her, hr. Ingvard Nielsen har forfattet og været redaktør af et jubilæumsskrift, som jeg vil anbefale alle at læse. Her får man på ganske få sider et fortættet billede af de fremskridt, der er sket på få år.
Man kan ikke sige, at disse fremskridt er sket, fordi en enkelt bestemt mand står i spidsen for en organisation. Der er ikke meget, der kan karakteriseres som enkeltmandsarbejde. Men det er vigtigt, at der på det rette tidspunkt står den rette mand i spidsen. Og her har Dansk Blindesamfund været heldig. I de første 17 år havde man 7 formænd, i de efterfølgende 33 år kun 2. Det er noget der giver fasthed i arbejdet. Vi er glade for at kunne regne den afgåede formand, Ernst Jørgensen, der er tilstede her, og den nuværende formand, H.C. Seierup for vore venner.
Når der sker fremskridt i landet af økonomisk og social karakter, så kan det kun ske samtidig med produktionsforøgelse og kvalitetsforbedring af vore varer. Og det er udelukkende på dette område, vi har kunnet konkurrere. Vore arbejdere og arbejdsgivere har forstået at sætte sig ved samme bord for at forhandle sig frem til resultater. Man skal ikke misforstå, at der en gang imellem skal en strejke til for at sætte en kraftig streg under kravene. De to parter bærer ikke nag til hinanden for det. Dernæst skal der politikere til at lede fordelingen af pengene, altså de penge som finansministrene får ind gennem skatterne. Og ser vi aviser med overskrifter fra udenlandske begivenheder, så må vi igen prise os lykkelige over at have dygtige politikere, der er valgt af os alle, med en stemmeprocent der ikke overgås af noget land.
Vi har det godt i Danmark. Men vi må passe på, at velstanden ikke slår tilbage i sløvheden. Vi vil ikke fortsat have det godt, hvis vi ikke hver dag vil slås for at bevare vore goder. Det er dette Dansk Blindesamfund gør. Seierup er som havkatten mellem sildene. (De engelske fiskere siges at anbringe havkatte i hyttefadene hos sildene, for at de skal holde sig levende, hvilket de gør i kampen for at undgå at blive ædt). Seierup skrev for nylig til mig: ”Jeg arbejder for at leve, akkurat som man trækker vejret for at leve”. Altså er Seierup havkatten. Og som hr. Seierup og Dansk Blindesamfund kæmper for at bevare og udvide deres status, sådan skal vi også gøre her i vort lille samfund. Vi må stadig hitte på nye ting for at holde os selv og vore elever vågne. Undervisningsmæssigt er der i det forløbne år grund til at nævne to ting. Først kuglerammen, som efter de tusind år i Østen endelig er kommet her til landet for at blive. Enhver der ser, hvor hurtigt og sikkert taloperationerne kan udføres, bliver slået med forundring. Her er hr. Påske pioneren. Og så er der plastikkortene, som gør det muligt at fremstille bykort, s-bane-net, geografiske kort med mere. Her er der mange, der skal takkes, men vi kan alle blive enige om, især at takke portner Vestergaard for hans dygtigt udførte arbejde med matricer og prægning.
Men når vi endelig skal takke, så lad os gøre det kontant, og det er til eleverne. Alle elever har fået 5 kr. ekstra i lommepenge. Derudover har vi endnu flere legater givet af taknemmelige legatstiftere, nogle er anonyme, andre legatstiftere har deres navn knyttet til legatet. Vi har en million i legatkapital, renterne heraf er 60.000 kr. De vil dog ikke alle blive uddelt ved denne lejlighed.
(På dette sted i talen blev navnene på de elever, der havde fået legater og forskellige præmier oplæst. Redaktørens bemærkning).
Og så til slut: God sommerferie, hvad enten denne nu går til Gardasøen, Falster, Ringkøbing, Stockholm, eller jeres hjemby. Og vel mødt herinde igen den 11. – 12. august.”
Ditlev Ahrens, forstander.
5. Med tilladelse fra Pia Norlund Hansen og Henry Petersen bringer vi følgende artikel fra ugebladet ”Hjemmet” nr. 29, 2012.
Af Henrik Helmer Petersen.
Blinde på cykeltur: ”Vi ses derude!
Synet af en bøgeskov gør Pia Nordlund og Henry Petersen glade, når de kører rundt i Nordsjælland med andre blinde på tandemcykler. ”Piloter” med friske øjne sidder forrest på cyklerne.
En grøn bøgeskov, en gul rapsmark, en lærke til vejrs, en hest i skridt, syrener i flor og en nyslået græsplane. Pia Nordlund og Henry Petersen og fem andre blinde fra Dansk Blindesamfunds Tandemklub i Nordsjælland ser det hele denne onsdag eftermiddag, da de er på tur på tandemcykler med en seende hjælper, en såkaldt pilot, forrest på cyklen.
Pia og Henry kører på en tripleks, en cykel for tre. Den har de selv investeret i for at kunne køre sammen som ægtepar. Forrest sidder Jens Petersen, der er frivillig pilot, og han har kørt med de blinde cyklister i Nordsjælland hver onsdag somrene igennem, siden han for syv år siden så en annonce i avisen. Pia og Henry har cyklet siden årtusindeskiftet. Det var dengang, de var nyforelskede og fandt rytmen efter hver især at være blevet alene.
I dag er 54-årige Pia Nordlund formand for Dansk Blindesamfunds kreds i Nordsjælland, og 61-årige Henry Petersen for Dansk Blindesamfunds Tandemklub i Nordsjælland. Mange blinde ser dem som et forbillede. ”Vi ses derude”, er en overskrift, de bruger, når de tager ud på skoler og i forsamlinger og fortæller om ikke at kunne se.
”Er I klar”, spørger Jens. ”Vi er klar”, svarer Pia og Henry. Med militærisk præcision træder tre højrefødder til i pedalen. Og tre venstrefødder løfter sig op og bringer tripleksen ud på asfalten. Turen begynder i Fredensborg, hvor tandemklubben har cyklerne. Det vanskelige, ved at cykle flere på en cykel, er at starte. Får man ikke sat ordentlig fra, mister man balancen og kan falde, men det sker heldigvis sjældent, smiler Pia.
Ser det smukke.
Første etape går ad cykelstier forbi villahaver ud af byen, og lyden af en græsslåmaskine får Henry til at kigge rundt. ”Det dufter skønt, og jeg kan se en nyslået plæne for mig. Faktisk kan jeg se det meste, når vi cykler. Jeg føler terrænet, hører lydene og mærker lugtene, og så får jeg billederne. Om de er rigtige, ved jeg ikke, men det er en pragtfuld oplevelse. Pia nikker. ”En rapsmark dufter vidunderligt, og det gør nyudsprungne syrener også. Selvom jeg ikke har kunnet se i 30 år, ved jeg, hvordan en grøn bøgeskov ser ud. Det er et smukt syn, som jeg stadig nyder.
Som barn kunne Pia se som andre, men som otteårig fik hun sukkersyge, og sygdommen var drilsk. ”Da jeg var 21 år, begyndte mit syn at svigte, og da jeg var 25 år, var jeg blind. Jeg var dybt ulykkelig, og selvfølgelig er det et besværligt handicap, men det bliver også en vane ikke at kunne se. Jeg har vænnet mig til det, og jeg føler mig ikke handicappet i det daglige. Henry og jeg har et normalt liv, næsten”, slår Pia fast.
Henry fik også sukkersyge som barn, og hans syn blev gradvist svagere, indtil han mistede det som 30-årig.
Nu tramper ægteparret til i pedalerne, og hestehove i skridt på en ridebane ved Tikøb får dem til pr. refleks at dreje hovedet efter lyden. Mens Pia i mange år passede jobbet på kontor på et slagteri i Holbæk, måtte Henry som maskinmekaniker lægge ruten om, da han blev blind. Han blev cykelhandler, og som blind solgte og reparerede han cykler i en række år. ”Punkterer en af tandemcyklerne på vores ture, er det mig, der lapper dem”. ”Det går hurtigt”, ler han og tilføjer: ”Jeg kan høre, hvor på slangen hullet er. Ellers kan jeg mærke det med mine læber”.
Forrest på cyklen praler Jens af ægteparret: ”Pia og Henry har en velordnet have med drivhus med tomatplanter, og ukrudt er der ikke noget af. Henry føler sig frem med fingrene og luger bedre end de fleste.”
Gennem deres respektive formandskaber har Pia og Henry valgt at tale de blindes sag. ”Vi er her også. Det er vores budskab. Vi møder stadig mange, der er usikre på, hvordan de skal gebærde sig over for blinde, og så ignorerer de os. Det er ikke rart”, forklarer Pia. Hun og Henry har flere gange stået i en butik, hvor ekspedienten udelukkende har talt til det familiemedlem eller ven, de har haft med. Det er fordelen ved at være gift med en anden blind. ”Vi ved, hvordan man har det i den situation, og derfor går vi ikke hjem og græder”, fortæller Henry.
Han var fraskilt, og Pias mand var død af kræft, da Amor skød sine pile i 1999. Siden har Pia og Henry været sammen. ”Nej, vi har ikke set hinanden, men jeg ved, at Henry ser brandgodt ud. Han er min mand, og det er jeg lykkelig for”, stråler Pia glad. Henry nikker og returnerer komplimenten: ”Jeg er stolt af Pia”, siger han.
Denne onsdag slutter efter to og en halv time og 25 nordsjællandske kilometer. Det er et farvel til cykelkammeraterne ved cykelskuret i Fredensborg og et ”Vi ses derude” fra Pia og Henry. Sammen med Jens cykler de friskt de sidste 14 kilometer hjem til villaen i Hillerød på deres elskede tripleks.
Hermed har du læst det, vi havde valgt at bringe denne gang. Vi vil fortsat meget gerne have indlæg fra medlemmerne. Det er noget, vi ved, interesserer alle og enhver.
Hvis du har læst dette hefte på sort eller punkt, vil vi, som tidligere skrevet, opfordre dig til at oplyse os om, at du fremover gerne vil modtage bladet på e-mail eller cd.
Det gøres ved, at du ringer eller skriver til Hans Erik Olsen.
Mobil. 28 12 21 28.
E-mail: heolyd@vores-mail.dk
Med venlig hilsen.
Karsten Ahrens, redaktør.
E-mail: ahrens9@gmail.com