Danmarks Blindehistoriske Selskab
Nyhedsbrev juli 2011
Indholdsfortegnelse:
2. Bestyrelsens navne og adresser 2
3. Formanden har bedt om ordet 3
4. Referat af generalforsamlingen 4
5. Interview med vores medlem, Bente Ullits Eckmann i ugebladet, “Hjemmet” nr. 23 – 2011 9
6. Henvisning til lidt litteratur 12
1. Redaktionelt
Velkommen til den nye udgave af Nyhedsbrevet. I skrivende stund er det blevet sommer med alt, hvad det indebærer af udendørs sysler og gøremål.
Som det er alle bekendt, har Post Danmark fastsat omfattende portoforhøjelser med virkning fra 1. april 2011. Tidligere var Synscenter Refsnæs i stand til at betale portoen for udsendelsen af sortudgaverne og udføre trykningen af udgaverne på punkt og på sort. Det var dejligt så længe, det varede.
Det drejer sig om alle årene af selskabets eksistens fra 1996, hvor det første blad blev udsendt og indtil sommeren 2010, hvor vi selv blev nødt til at overtage både produktion og forsendelse. I årenes løb har flere og flere af medlemmerne valgt at modtage Nyhedsbrevet via e-mail og cd. Det har gjort det enklere og billigere. Det er derfor dejligt, at så mange af vores medlemmer nu får Nyhedsbrevet elektronisk. For tydeliggørelsens skyld oplyser vi, at ca. 18 får Nyhedsbrevet på sort, ca. 20 på punkt, ca. 20 på cd (Daisy) og resten ca. 70 modtager det som e-mail.
God fornøjelse med læsningen.
2. Bestyrelsens navne og adresser
Efter generalforsamlingen februar 2011 konstituerede bestyrelsen sig således:
Formanden og kassereren er jo valgt på generalforsamlingerne, og de øvrige pladser blev fordelt som følger:
Formand: Hans Erik Olsen, tlf. 56 21 75 86. Mobil. 28 12 21 28.
e-mail: heolyd@vores-mail.dk
Kasserer: Arne Krogh, tlf. 45 85 94 19
e-mail: abkrogh@sorgenfrivang1.dk
Næstformand: Inge Gibskov
e-mail: inge.gibskov@mail.dk
Sekretær, Kurt Nielsen
e-mail: kurt.nielsen@pc.dk
Redaktør af Nyhedsbrevet, Karsten Ahrens
e-mail: ahrens9@gmail.com
Suppleanter til bestyrelsen.
René Ruby og Else Ahrens.
3. Formanden har bedt om ordet
Velkommen til endnu et nyhedsbrev fra Danmarks Blindehistoriske Selskab.
Her, hvor temperaturen er godt over de 20 grader, har redaktøren og den øvrige bestyrelse siddet og svedt over, hvad vi nu skulle vælge at tage med i bladet denne gang, men valget har ikke været så svært, for dette nyhedsbrev kommer til at indeholde stof vedrørende selskabets generalforsamling den 20. februar 2011
Men nu, hvor jeg er ved tasterne, vil jeg gerne på bestyrelsens vegne have lov at ønske alle vore læsere en rigtig god sommer, og lige på falderebet i hvert fald fra mit tastatur vil jeg da gerne oplyse, at vi til efteråret udsender en cd til alle medlemmer af Blindehistorisk Selskab, som vil indeholde talerne fra jubilæumsarrangementerne rundt om i landet i forbindelse med Dansk Blindesamfunds 100 års jubilæum den 8. juni.
På denne dag overrakte min tvillingbror Henrik Olsen og jeg vores fars digtsamling “Efter evne”, som han udgav på eget forlag, og fik den trykt på Østsjællands Folkeblads trykkeri samme år.
Ove Olsen, var medlem af Dansk Blindesamfund fra 1946-1998, og var i mange år kasserer og leverandør af teaterstof til Amatørteatrets kabaretforestillinger.
Denne digtsamling kan bestilles i en word-udgave hos mig, og den koster 50 kr.
Beløbet vil ubeskåret gå til arbejdet i Dansk Blindesamfund.
Du kan kontakte mig på tlf. 56 21 75 86, mobil 28 12 21 28
eller på e-post: heolyd@vores-mail.dk
Mange sommerlige hilsner fra Hans Erik Olsen.
4. Referat af generalforsamlingen
Tid: 20. februar 2011
Sted: Fuglsangcentret.
Der forelå følgende forslag til dagsorden. Referatet indsættes under dagsordenens punkter.
Pkt. 1. Mødet åbnes og godkendelse af dagsorden.
Formanden bød velkommen til generalforsamlingen. Der blev gennemført en kort præsentation af de fremmødte, hvorved det fremgik, at antallet af stemmeberettigede medlemmer kunne opgøres til 30. Dagsordenen kunne herefter godkendes uden bemærkninger.
Pkt. 2. Valg af stemmetællere og dirigent.
Hanne Eriksen, Torben Koed og Bente Krogh blev valgt til stemmetællere.
Håkon Fløe Jensen blev valgt til dirigent. Dirigenten kunne konstatere, at generalforsamlingen var lovligt indvarslet.
Pkt. 3. Godkendelse af referat fra generalforsamlingen 2010.
Referatet blev godkendt uden bemærkninger.
Pkt. 4. Årsberetningen 2010.
Hans Olsen bemærkede, at der, efter at årsberetningen var skrevet, er truffet aftale med forretningsudvalget i Dansk Blindesamfund ved Thorkild Olesen om møde i august måned vedr. situationen for de blindehistoriske samlinger.
Hans Olsen kunne endvidere glæde sig over, at der var så god en tilslutning til arrangementet på forsorgsmuseet i Svendborg 19. februar 2011.
Hans Olsen kunne yderligere oplyse, at der vil blive udsendt en CD. til alle medlemmer med optagelser fra arrangementet på forsorgsmuseet.
Der fremkom flere meget positive bemærkninger fra forsamlingen vedr. såvel arrangementet på Forsorgsmusæet som det foredrag om de blindehistoriske arkiver, som Niels Strandsbjerg holdt lørdag aften.
Elin Andreasen kunne tilslutte sig de positive bemærkninger, men udtrykte samtidig, at programmet havde været noget presset, hvilket man skulle være opmærksom på ved efterfølgende planlægning.
Flere indlæg gik på den svage strukturering af foredraget om de blindehistoriske arkiver. Niels Strandsbjerg havde opfordret til kommentar og spørgsmål under indlægget, men det viste sig at blive styret for løst.
Herefter blev årsberetningen godkendt.
Pkt. 5. Fremlæggelse af det reviderede regnskab.
Arne Krogh gennemgik regnskabet i nøgletal.
Egenkapital pr. 1. januar 2010: 137.783,92 kr.
Udgifter i alt: 26.214,96 kr.
Indtægter i alt: 48.150,0 kr.
Overskud i alt: 21.935,04 kr.
Egenkapital pr. 31. december 2010 i alt: 159.718,96 kr.
Henrik Olsen henviste til det fællesarrangement, som Blindehistorisk Selskab og Audioklubben gennemførte sammen 13. november 2010 med et foredrag af Ove Gibskov. Arrangementet gav et overskud, hvor Blindehistorisk Selskabs andel udgør ca 150,00 kr. Beløbet vil snarest blive fremsendt til Blindehistorisk Selskab.
Henning Backs roste kassereren for det aflagte regnskab og gjorde opmærksom på, at for Dansk Blindesamfunds foreninger eksisterer der en aftale med tilbud om at kunne udnytte en fastrentekonto med en rentetilskrivning på 3,1 %. Indskuddet bindes for 2 eller 3 år. Der kan hæves på kontoen mod betaling af et mindre gebyr.
Arne Krogh oplyste, at regnskabet er revideret 11. februar 2011 uden bemærkninger eller påtale af revisorerne Hanne Eriksen og Svend Thougaard.
Generalforsamlingen godkendte herefter regnskabet 2010.
Pkt. 6. Fastsættelse af kontingent.
Bestyrelsen indstiller til godkendelse af uændret kontingent på 150,00 kr.
Kontingentet blev fastsat uændret for 2011.
Pkt. 7. Valg.
A. Kasserer. Arne Krogh blev genvalgt for 2 år.
B. 1 bestyrelsesmedlem. Inge Gibskov blev genvalgt for 2 år.
C. 2 suppleanter. René Ruby og Else Ahrens blev valgt.
D. 2 revisorer og 1 revisorsuppleant. Svend Thougaard blev genvalgt og Håkon Fløe Jensen nyvalgt til revisorer. Hanne Eriksen blev valgt til revisorsuppleant.
Pkt. 8. Indkomne forslag.
Hans Olsen oplyste, at der ikke var indkommet forslag.
Pkt. 9. Eventuelt.
Heidi Madsen fremkom med en kritik af serveringen i restauranten under middagen lørdag aften. Lang ventetid mellem retterne.
Lone Juhlmann nævner, at det ville have været en fordel, hvis et medlem fra bestyrelsen havde deltaget i afviklingen af programmet lørdag aften herunder foredraget om de blindehistoriske arkiver.
Hans Olsen. Intentionen i planlægningen havde været, at foredraget blev afviklet i løbet af 45 minutter eller 1 time og herefter tid til kommentar og spørgsmål.
Lena Bang spørger til muligheden for at få udarbejdet en adresseliste over medlemmerne.
Elin Andreasen takkede hjælperne på Odense Banegårdscenter og gav udtryk for, at det fungerede godt.
Karsten Ahrens roste Niels Strandsbjerg for det store kendskab til de blindehistoriske arkiver og den detaljerigdom foredraget havde indeholdt.
Kurt Nielsen foreslog at opfordre Niels Strandsbjerg til at komme en anden gang i Blindehistorisk Selskab og holde foredrag med en anden vinkel på blindehistorien.
Torben Koed opfordrer bestyrelsen til at drøfte med forretningsudvalget ikke blot, hvordan Dansk Blindesamfunds historie bliver fortalt, men også, hvordan kredsenes historie bliver bevaret og fortalt. Det skal også afklares, hvor kan arkivalierne sendes hen til registrering og arkivering.
Lone Juhlmann foreslog, at der på forhånd ved arrangementer i Danmarks Blindehistoriske Selskab bliver meldt ud til Fuglsangcentret, hvornår deltagerne ønsker at afrejse, således at Fuglsangcentret kan planlægge bestilling af befordring.
Jørgen Eckmann tilslutter sig Torben Koeds forslag om bevarelse af kredsenes historie og beklager dybt, at det ikke allerede er sket. Spørgsmålet har tidligere været drøftet med Forretningsudvalget og udfordringen i denne forbindelse er plads til arkivalier. Spørgsmålet kunne måske nu komme på tale igen i forbindelse med hovedkontorets flytning.
Lena Bang ønsker at høre, hvad bestyrelsen har af planer for det kommende år?
Heidi Madsen henviste til jubilæumsskriftet fra Synscenter Refsnæs. Det kan hentes på centrets hjemmeside. En opfordring til at komme i gang med læsningen. Meget spændende materiale.
Kurt Nielsen oplyste, at Danmarks Blindehistoriske Selskab har plan om at etablere Danmarks Blindehistoriske lydmuseum. Det er en stor opgave. Hans Olsen har deltaget i et kursus om at oprette og redigere hjemmesider. Udfordringen er at kunne strukturere lydoptagelserne efter tema, lave indholdsfortegnelse med omtale af indslagene og eventuelt også skabe mulighed for at kunne downloade materiale. Stort projekt.
Hans Olsen. Vi har behandlet spørgsmålet om adresselister tidligere og har også tidligere afvist ideen.
Arne Krogh foreslog, at Danmarks Blindehistoriske Selskab udsendte jubilæumsskriftet fra Synscenter Refsnæs eventuelt på E-mail. Det ville give flere medlemmer mulighed for at læse jubilæumsskriftet.
Hans Olsen kunne supplere med, at jubilæumsskriftet er indlæst på Synscenter Refsnæs.
Flere indlæg udtrykte ønske om en adresseliste og mente ikke, det kunne være så kompliceret. medlemmerne kunne jo selv bestemme, hvilke oplysninger, listen skulle indeholde.
Jørgen Eckmann er glad for at læse nyhedsbrevet. Der bringes meget interessant stof. Jørgen Eckmann foreslog, at der i nyhedsbrevet bliver oprettet en fast rubrik, hvor man kunne offentliggøre nyheder om nye publikationer m.v.
Hans Olsen takkede bestyrelsen for et godt og loyalt samarbejde. Tak for aktiv og kreativ deltagelse i generalforsamlingen. Tak til kandidaterne i de gennemførte valg. Arrangementet i forbindelse med generalforsamlingen 2012 bliver afholdt 18. og 19. februar på Fuglsangcentret.
Håkon Fløe Jensen lukkede herefter som dirigent generalforsamlingen og takkede for god ro og orden.
Referent Kurt Nielsen.
5. Interview med vores medlem, Bente Ullits Eckmann i ugebladet, “Hjemmet” nr. 23 – 2011
Vi bringer det efter aftale med journalist Lise Petersen, “Hjemmet” og Bente Ullits Eckmann.
Bente Ullits Eckmann lider af en øjensygdom, der langsomt har begrænset hendes synsfelt så meget, at hun i dag må gå med blindestok og for eksempel har måttet opgive sit arbejde som efterskolelærer. Men Bente har fundet nye måder.
Da 62-årige Bente Ullits Eckmann åbner døren til familiens lejlighed på Østerbro i København, kan man ikke umiddelbart se på hende, at hun næsten er blind. Med en sikker bevægelse rækker hun hånden frem til goddag, og hun går ubesværet ud i køkkenet og henter en kande te. Som svar på spørgsmalet om, hvor meget hun kan se, strækker hun armene frem foran sig i en skulderbreddes afstand. Nu kan jeg ikke se mine hænder, men jeg kan godt se folden på lampen længere fremme, siger
Bente og forklarer, at hun lider af øjensygdommen Retinitis pigmentosa, der i daglig tale kaldes
kikkertsyn, I hendes tilfælde er synsfeltet under fem grader – mod normalt 180 grader.
Indtil Bente var 23 år, var hun ikke bevidst om, at hendes syn var nedsat. Men da hendes mor i 1971 fik konstateret den arvelige øjensygdom, blev Bente og hendes søstre undersøgt, og Bente havde den så også. – i første omgang synes jeg ikke, at det betød noget, men jeg kan huske præcis, hvad jeg havde på hos øjenlægen den dag; en pinkfarvet kjole og en trøje med orangefarvede bomber, så det må have gjort indtryk alligevel, mener Bente.
Øjenlægen sagde, at Bente måtte afgøre, om hun ville risikere at give sygdommen videre til endnu en generation. Men jeg havde allerede en søn og syntes ikke, at sygdommen skulle bestemme, om jeg skulle have flere børn, siger Bente, der fik yderligere to sønner.
Efter hun havde fået diagnosen, begyndte hun at forstå, at hun hele livet havde haft dårligt syn. Særligt var hun mørkeblind. Som barn boede jeg på landet i udkanten af Aalborg. Som 10-11 år gik til gymnastik om aftenen og kan huske, at min søster altid fik besked på: “Sørg for at få Bente med hjem”. Så min mor var opmærksom på, at jeg orienterede mig dårligt i mørke, siger Bente.
I mange år skjulte hun sine synsproblemer, der langsomt blev værre. I 1980 blev jeg lærer på en efterskole. Til kolleger og forældre nævnte jeg kun kort, at jeg har et indskrænket synsfelt, så gik jeg ikke nærmere ind på det. Årsagen var dels, at jeg ikke havde erkendt mit handicap, dels at jeg ikke kunne tale om det uden at græde, siger Bente og tilføjer, at hun heller ikke ville have, at nogen skulle have ondt af hende.
Først i 1987 begyndte Bente at erkende sit synstab.
Jeg var på kurset, ”Hvad vil du med dit liv” i Dansk Blindesamfund. Min nuværende mand, Jørgen, var kursusleder, han er stort set født blind, og han blev en slags rollemodel for mig, for man hørte ham aldrig sige: ,,Det kan jeg ikke, fordi jeg ikke kan se”, siger Bente, der efter kurset “sprang ud af skabet”, som hun kalder det.
Hun blev nu både åben om sin øjensygdom og begyndte at forberede sig på livet som blind. Jeg lærte for eksempel pileflet, som er et gammelt blindehåndværk, og jeg tog kurser i Dansk Blindesamfund og lærte blandt andet at bruge en blindestok. Samtidig blev der dannet en gruppe af medlemmer med Retinitis Pigmentosa. Snakken her gav mig en stor viden om, hvad jeg kunne vente mig. Bente kunne blandt andet forvente, at hendes syn blev så dårligt, at hun måtte stoppe med sit arbejde. Det skete i 1995. Jeg græd og græd og savnede især samværet med kollegaerne frygteligt, siger Bente, der dog
hurtigt fandt nyt samvær.
Kort efter sin pensionering flyttede Bente til København for at være sammen med Jørgen. Her fik hun arbejde som omsorgskonsulent i Dansk Blindesamfund, hvor arbejdet bestod i at besøge nye medlemmer og hjælpe dem på vej med praktiske råd.
Jeg så det også som min opgave at være rollemodel for dem i kraft af mit positive livssyn, siger
Bente, der i starten også underviste blinde i kreative fag som smykkefremstilling, filtning og
pileflet. Yderligere blev hun valgt til forskellige tillidsposter i Dansk Blindesamfund, blandt andet var hun med til at stifte Dansk Blindesamfunds Kvinder, som hun er formand for i dag.
Da jeg først havde erkendt mit synstab, besluttede jeg, at jeg ikke vil lade mig begrænse af det, siger Bente, der for eksempel har fået mange rejseoplevelser – ikke mindst med Dansk
Blindesamfunds Kvinder.
Vores første rejse gik til Grønland, hvor det var fantastisk at høre indlandsisen knage og brage. Vi fik også en drink med et stykke indlandsis, og lyden i det var også helt anderledes end i isterninger
fra fryseren. Vi badede i varme kilder, fløj i helikopter. Selvom man ikke kan se, kan man mærke, at alt er anderledes, fortæller Bente om rejsen, der er blevet efterfulgt af mange flere. Hjemme i Danmark går rejsen ofte til Aalborg, hvor en af Bentes tre sønner og tre af hendes syv børnebørn bor.
Heldigvis har ingen af dem arvet min øjensygdom, siger Bente, der ud over familien især har en omgangskreds, hun har lært at kende via Dansk Blindesamfund.
I dag arbejder Bente 20 timer om ugen som synskonsulent i Københavns Kommune. Noget af fritiden bruger hun her i sommermånederne på cykel.
Jeg er medlem af en tandemklub, og fra april til oktober cykler vi hver onsdag aftenture på omkring 50 kilometer, siger Bente.
Sammen med sin mand bruger hun også sommermånederne i deres sommerhus. Her har vi haven fyldt med blomster. Selvom jeg ikke kan se så meget af dem, kan jeg fornemme,
at de er der. Deroppe går jeg også lange ture ved vandet – jeg kan kun se det i små bidder, men så tager jeg mit kamera med, og gennem kameralinsen får jeg ”puslespillet” samlet og går hjem i sommerhuset og maler billeder af vandet og stranden, siger Bente.
Af Lise Petersen E-mail: petersen.lise@gmail.com
6. Henvisning til lidt litteratur.
Henning Eriksen: ”Noter om blindes historie”. Forfatteren oplyser, at han har talt med Nota, som har lovet at ville indlæse den på lyd. Bogen kan naturligvis varmt anbefales, og Henning har stillet teksterne til rådighed for vores Nyhedsbrev. Så det vil vi benytte os af.
Hvis nogen ønsker at kontakte Henning Eriksen, er hans e-mailadresse: henning.eriksen@c.dk
På generalforsamlingen blev der talt om jubilæumsbogen vedr. Refsnæsskolens 100 års fødselsdag, skrevet og udarbejdet af Niels Strandsbjerg.
Den kan findes og læses via Synscenter Refsnæs hjemmeside på følgende adresse:
Under overskriften – nyheder 2007 og tidligere – findes bogen: Refsnæsskolen fra 1898 – 1998
Hermed har du læst det, vi havde valg at bringe denne gang. Vi vil fortsat meget gerne have indlæg fra medlemmerne. Det er noget, vi ved, interesserer alle og enhver.
Hvis du har læst dette hefte på sort eller punkt, vil vi, som tidligere skrevet, opfordre dig til at oplyse os om, at du fremover gerne vil modtage bladet på e-mail eller cd. Det gøres ved, at du ringer eller skriver til Hans Erik Olsen. Tlf. 56 21 75 86. Mobil. 28 12 21 28 E-mail: heolyd@vores-mail.dk
Med venlig hilsen. Karsten Ahrens, redaktør.