Nyhedsbrev nr. 1 januar 2022

Blindehistorisk Selskabs Nyhedsbrev nr. 1/2022.

Indhold:

1. Hilsen fra formanden

2. Kontingentindbetaling 2022 ved kasserer John Heilbrunn

3. Invitation, program og forslag til dagsorden for generalforsamlingen 5. – 6. marts 2022

4. Tilmelding til selskabets generalforsamling 2022

5. Beretning for Blindehistorisk Selskab 2021/2022 ved Poul Lüneborg

6. Regnskab 2021 samt revisionsprotokol ved kasserer John Heilbrunn

7. Danmarks Radios længst levende og stadig eksisterende program Giro 413 begyndte med Karl Bjarnhof som vært ved Ove Gibskov

8. Tredje del af Ove Gibskovs barndomserindringer

9. Bestyrelsens kontaktoplysninger

1. Hilsen fra formanden ved Poul Lüneborg

Ved indgangen til 2022 har vi taget fat på coronaepidemiens 3. år. Det er mit håb, at alle medlemmer er kommet igennem jul og nytår uden alt for store udfordringer på grund af denne smitsomme sygdom. 2022 bliver forhåbentlig året, hvor vi kan afvikle de mange restriktioner i anledning af epidemien.

Overgangen fra 2021 til 2022 giver, ud fra en blindehistorisk betragtning, anledning til at tænke 100 år tilbage. Månederne på hver sin side af årsskiftet 1921/1922 gav blinde adgang til at ansøge om invalidepension. Rigsdagen, som dengang bestod af Folketinget og Landstinget, havde gennem mere end 20 år drøftet muligheden for at gennemføre en invalidepensionslov. Regeringen fremsatte i 1920 et forslag til en sådan lovgivning, som Rigsdagen vedtog den 6. maj 1921. Vedtagelsen af denne lov var et direkte resultat af afstemningerne den 10. februar og den 14. marts 1920 i henholdsvis zone 1 og 2 om grænsedragningen mellem Danmark og Tyskland efter 1. Verdenskrig. Bismarck havde i Tyskland allerede i 1890-erne gennemført den såkaldte lov om invaliderente. Denne blev brugt af tyskerne som et argument for at stemme tysk. Denne agitation ville danskerne ikke sidde overhørig og lovede derfor straks efter afstemningen at gennemføre en lignende lovgivning. Det kom blandt andet til udtryk i Staunings forelæggelsestale under Rigsdagens behandling af lovforslaget i samlingen 1919 / 1920, hvorfra skal citeres:

“Til denne trang, der er og gennem mange år har været i den danske befolkning til en løsning af dette spørgsmål, kommer nu hensynet til den nationale afgørelse, som snart skal finde sted, indlemmelsen af den sønderjyske befolkning … idet disse i øjeblikket er undergivne en invalideforsikring, som man altså ville fratage dem, hvis de førtes ind under almindelig dansk lovgivning”.

Endvidere skal fra Rigsdagstidende anføres, at alle var opmærksomme på hullet i sociallovgivningen, som invaliderenteforslaget skulle udfylde, ligesom flere talere kom ind på det sønderjyske problem, der var under opsejling. Nemlig at ved en grænserevision ville de “indlemmede” sønderjyder / nordslesvigere komme fra et samfund med invaliderente til et uden.

Retten til at opnå invalidepension efter 1921-loven var betinget af, at erhvervsevnen var nedsat til en tredjedel af det normale. Desuden skulle ansøger være optaget i en anerkendt sygekasse. Det var langt fra alle blinde, der dengang opfyldte kravet om medlemskab af en sygekasse. Men loven indeholdt overgangsregler, som gjorde det muligt for de fleste blinde at ansøge om at få tilkendt den nye invalidepension. Denne mulighed gjaldt fra lovens ikrafttræden den 1. oktober 1921 og frem til den 31 marts 1922. En enlig blind fik i henhold til loven en årlig rente svarende til 800 kr. medens et ægtepar, hvor begge var blinde fik 1200 kr. Det var netop en sådan betryggelse af blindes forsørgelsessituation, som Dansk Blindesamfund anmodede om i den resolution, som ble vedtaget på det første blindestævne den 9. juni 1911, dagen efter foreningens stiftelse. Udtalelsen havde følgende ordlyd:

“I Anerkendelse af, at den Blinde i de fleste Tilfælde ikke ved egen Hjælp vil være i Stand til at skaffe sig det nødvendigste til Livets Ophold, henvender de paa Mødet i Sass’ Lokaler, Linnésgade 25, København, 9. Juni, forsamlede Blinde fra hele Landet sammen med de til dette Møde indbudte Seende sig med en indtrængende Bøn til den høje Regering og Rigsdag om, at der maa blive vedtaget en Lov, som hjemler enhver værdig Mand eller Kvinde, der paa grund af Blindhed ikke er i Stand til at ernære sig, ret til fast, aarlig Støtte. Vi anmoder om, at den høje Regering og Rigsdag gennem en saadan Lov vil bidrage sit til at mildne Blindhedens Ulykke saaledes, at den Blinde ikke hele sit Liv skal føle Trykket ved at være afhængig af andre Mennesker eller simpelthen lide Nød.”

Allerede i 1914 var det lykkedes for Dansk Blindesamfund at formå regeringen og rigsdagen til at mildne følgerne af at modtage hjælp efter fattigloven fra kommunerne. Men med invalideforsikringsloven fra 1921 lykkedes det for alvor, at realisere drømmen om en fast årlig ydelse til alle blinde, i overensstemmelse med kravet i udtalelsen fra det første blindestævne. Det er et fantastisk resultat at tænke tilbage på i dag, hvor regering og folketing står overfor at skulle overveje en reform af de gældende regler om økonomisk hjælp fra det offentlige.

Når alt dette er sagt i anledning af årsskiftet er der grund til at sige et par ord om dette nyhedsbrev.

Det indeholder først og fremmest bilagene, som knytter sig til den kommende generalforsamling i form af beretning og regnskab m.v. I bestyrelsen glæder vi os til at møde mange medlemmer og drøfte det forgangne års arbejde.

Weekendens program indeholder endvidere 2 medlemsarrangementer af blindehistorisk interesse. Dansk Blindesamfund skal have tak for økonomisk støtte til disse programpunkter fra den såkaldte coronapulje stillet til rådighed af regeringen.

Jeg er overbevist om, at der er grund til at se frem til både den klassiske koncert med kompositioner af den blinde komponist Niels Peter Jensen og genhør med optagelser af blinde fra tiden kort efter 2. Verdenskrig optaget på de første grammofonplader af lak.

Nyhedsbrevet afsluttes med tredje del af redaktør Ove Gibskovs barndomserindringer fra Refsnæsskolen og hans omtale af en blindehistorisk begivenhed. Det drejer sig om Danmarks Radios program “Giro 413”, der blev sendt første gang for 75 år siden med Carl Bjarnhof som vært.

God læselyst og på gensyn lørdag den 5. marts på Fuglsangscentret.

2. Kontingentindbetaling 2022 ved kasserer John Heilbrunn

Så er det atter tid til indbetaling af kontingentet på 150 kr. til Blindehistorisk Selskab.

Du kan indbetale via bankoverførsel til reg 1551 0501697, du kan også indbetale kontingentet via mobilepay på nummer 44678. Husk at skrive dit navn i tekstfeltet ved bankoverførsel, så jeg kan identificere indbetalingen.

Har du problemer med at indbetale kontingentet via bank eller Mobile Pay, så er du altid velkommen til at ringe til mig på 23 40 92 18, så vi sammen kan finde en løsning på, hvorledes betalingen af dit kontingent kan klares.

Jeg vil opfordre alle medlemmer til at klare kontingentindbetalingen inden udgangen af februar i år. Husk at kontingentet skal være indbetalt forud for generalforsamlingen den 5. marts 2022, hvis du agter at deltage i denne.

3. Invitation, program og forslag til dagsorden for generalforsamlingen 5. – 6. marts 2022, ved Poul Lüneborg

Det er for mig en stor glæde på bestyrelsens vegne, endnu engang at kunne byde alle medlemmer velkommen til årets generalforsamling, som finder sted på Fuglsangscentret, Søndermarksvej 150, 7000 Fredericia fra lørdag den 5. til søndag den 6. marts 2022.

Deltagerne forventes at ankomme til centret, så indkvartering kan ske omkring kl. 12.30.

Program for lørdag den 5. marts 2022:

Kl. 13.30 – 16.30 Generalforsamling i Konference 1, afbrudt af kaffe / te pause

Kl. 16.30 – 18.00 – Koncert i Konference 2C.

Solofløjtenist Rune Most spiller sammen med pianisten Berit Juul Rasmussen kompositioner af den blinde komponist Niels Peter Jensen, der levede fra 1802 – 1846. Rune Most vil endvidere fortælle om Niels Peter Jensens liv og musik og om indspilningen af CD-er med hans kompositioner.

Blindehistorisk Selskab arrangerede sammen med Selskabet Kjæden den 24. oktober 2006 en lignende koncert i Kjædens bygning Klerkegade 10 på Østerbro i København. Denne koncert, som blev optaget af Danmarks Radio, er omtalt i nyhedsbrevene fra oktober og december 2006.

Afslutning ved formand Poul Lüneborg

Kl. 19.00 Middag i centrets restaurant.

Kl. 21.00: Kaffe / te + kage i Konference 1.

Kl. 23.30 slutter aftenens officielle program.

Program søndag den 6. marts 2022:

Kl. 7.00 – 9.00 Morgenmad i centrets restaurant.

Kl. 9.00 Blindehistorisk temaarrangement i Konference 1:

Hans Erik Olsen har tilbudt et helt særligt blindehistorisk program for denne formiddag.

Som første del af programmet afspiller Hans Erik Olsen otte lakplader, som blinde indspillede og fik skåret i perioden 1948-1953.

Det er privatskårne lakplader, og på en del af dem medvirker Børge Pedersen som sanger. De blev skåret hos Wifoss på Nyelandsvej på Frederiksberg – et af datidens mest avancerede lydstudier. Blinde gav dengang to kroner for hver skåret lakplade. Det er plader, som ikke må videregives, men Hans Erik Olsen har fået Karen Pedersens tilladelse til at afspille dem i Blindehistorisk Selskab.

Hans Erik Olsen lavede i 2004 et interview med Børge Pedersen om hans oplevelser under Folkestrejken i 1944, hvor han 16 år gammel til fods førte 5 andre blinde og svagsynede gennem brændpunkter i København til Glostrup. Derfra kom de med toget til Næstved.

Disse to indslag vil vare knap to timer, de vil midt på formiddagen blive afbrudt af kaffe / te pause.

Der vil efter hvert indslag blive lejlighed til at kommentere indslagene og stille spørgsmål.

Kl. 11.45 Afslutning med fællessang.

Sangen som skal synges er ”Danske Blindes Nationalsang, af Jørgen Marius Hansen og Laurids Lauridsen. Teksten blev første gang offentliggjort i Medlemsblad nr. 52 fra oktober 1915, medens melodien første gang omtales i medlemsblad nr. 6 fra den 24. marts 1923 – forud for Laurids Lauridsens melodi benyttedes melodien til “Danmark dejligst vang og vænge” komponeret 1811 af P.E. Rasmussen fra Farum.

Kl. 12.00 Frokost i centrets restaurant og derefter afrejse.

Bestyrelsen beder om, at indbetaling af deltagergebyr for deltagelse i generalforsamlingen for ophold på Fuglsangcenteret på 475 kr. sker i tilknytning til tilmelding til arrangementet eller straks derefter, jf. nyhedsbrevets punkt om tilmelding til generalforsamlingen.

Forslag til dagsorden til generalforsamling 2022

Dagsordenen skal, ifølge vedtægternes § 7 stk. 5, indeholde en række punkter. Disse er alle indeholdt i dette forslag. Generalforsamlingen skal ifølge vedtægternes § 7 stk. 3 og 4 indkaldes med 4 ugers varsel og afholdes i årets første kvartal. Selskabets vedtægter er senest revideret på generalforsamlingen den 17. februar 2018, de findes på selskabets hjemmeside www.blindehistorisk.dk.

Dagsordensforslag:

1. Åbning og velkomst, ved formand Poul Lüneborg.

2. Navneopråb, præsentation af deltagerne

3. Valg af dirigent, stemmetællere og referent

4. Godkendelse af dagsorden

5. Referatet af sidste års generalforsamling afholdt den 20. juni 2021 blev efter at være godkendt af dirigenten og bestyrelsen offentliggjort i Nyhedsbrev nr. 3/ 2021, nyhedsbrevet kan ses på selskabets hjemmeside www.blindehistorisk.dk.

6. Formanden fremlægger bestyrelsens beretning 2021/2022 til godkendelse, beretningen offentliggøres i nærværende nyhedsbrev.

7. Kassereren fremlægger det reviderede regnskab for 2021 med tilhørende revisionspåtegning til godkendelse, regnskab og revisionsprotokol offentliggøres i nærværende Nyhedsbrev.

8. Fastsættelse af kontingent. Bestyrelsen foreslår, at kontingentet fastholdes uændret på 150 kr.

9. Indkomne forslag. Forslag, der ønskes behandlet på generalforsamlingen, skal være formanden i hænde, i et tilgængeligt medie, senest 14 dage før generalforsamlingens afholdelse, dvs. senest lørdag den 19. februar 2022.

10. Valg af bestyrelse, suppleanter, revisorer og revisorsuppleant.

Følgende medlemmer af bestyrelsen er på valg:

a. Formand Poul Lüneborg, valgt for 2 år i 2020.

b. Lena Bang, valgt i 2021 for 1 år.

c. Ove Gibskov, valgt i 2021 for 1 år.

d. Suppleanterne Leif Martinussen og Ole Brun Jensen , valgt for et år i 2021.

De nævnte medlemmer og suppleanter er alle villige til at modtage genvalg.

e. Revisorerne Kurt Nielsen og Hanne Tietgen Eriksen , blev valgt i 2021 for 1 år – de er begge villige til genvalg.

f. Revisorsuppleant, Nete Parkov, blev valgt for 1 år i 2021 – hun er indstillet på genvalgt.

11. Eventuelt.

4. Tilmelding til selskabets generalforsamling 2022

Kære medlem.

Såfremt du ønsker at deltage i årets generalforsamling, som finder sted på Fuglsangscentret, Søndermarksvej 150, 7000 Fredericia fra lørdag den 5. til søndag den 6. marts 2021, beder jeg dig om at kontakte kasserer John Heilbrunn senest fredag den 18. februar 2022. Bestyrelsen skal 14 dage før arrangementet informere Fuglsangscentret om antallet af deltagere. Dertil kommer, at der skal være tid til at trykke deltagerlister i punktskrift og på sort inden arrangementet. Der er på forhånd reserveret 30 værelser på centret, en del af disse er allerede booket, så skynd dig med din tilmelding!

Kasserer John Heilbrunn kan kontaktes på tlf. 23 40 92 18 eller på mail heilbrunn@mail.dk.

Deltagelse i arrangementet koster 475,00 kr. til dækning af overnatning og fortæring.

Du kan indbetale beløbet via bankoverførsel til reg.nr. 1551 0501697. Du kan også indbetale via MobilePay på nummer 44678. Husk at skrive dit navn i tekstfeltet ved bankoverførsel, så kassereren kan identificere indbetalingen.

Har du problemer med at indbetale deltagerbetalingen på 475,00 kr. via bank eller MobilePay, så er du altid velkommen til at ringe til John Heilbrunn på tlf. 23 40 92 18, mail: heilbrunn@mail.dk, så der kan findes en løsning på, hvorledes betalingen kan klares.

Husk at kontingentet skal være indbetalt forud for generalforsamlingen, hvis du agter at deltage i denne.

Hvis du ønsker at spise frokost på Fuglsangscentret inden arrangementet, bedes du selv afgive bestilling herom til centrets reception, da dette måltid ikke er indbefattet i arrangementet – bestillingen afgives på tlf. 76 20 21 00 eller på mail: fuglsang@blind.dk

Bestyrelsen glæder sig til at se rigtig mange til årets generalforsamling.

På gensyn på Fuglsangscentret.

Bestyrelsen

5. Beretning for Blindehistorisk Selskab 2021/2022 ved Poul Lüneborg

Denne beretning dækker perioden fra den planlagte generalforsamling den 20. marts 2021 til generalforsamlingen den 5. marts 2022.

1. Indledning.

I perioden fra den 20. marts til den 20. juni 2021 bestod bestyrelsen af de medlemmer, som blev valgt på generalforsamlingen den 15. februar 2020, jf. sidste års beretning. På grund af covid19-epidemien måtte generalforsamlingen i 2021 udskydes til den 20. juni, hvor bestyrelsen fik følgende sammensætning:

Poul Lüneborg, formand

Lena Bang, næstformand

John Heilbrunn, kasserer

Ove Gibskov, redaktør

Thorvald Kølle, sekretær

Leif Martinussen, 1. suppleant

Ole Brun Jensen, 2. suppleant

Vedtægternes § 6 stk. 3 fastsætter, at der hvert år skal afholdes mindst 4 bestyrelsesmøder. Der forventes i skrivende stund afholdt 8 møder i beretningsperioden. På grund af de restriktioner, som regeringen har iværksat for at begrænse udbredelsen af covid19-smitten, har flere af disse møder været afholdt som telefonmøder. Dertil kommer at enkelte medlemmer af bestyrelsen har været nødsaget til at deltage i møderne via Zoom-teknologien på grund af covid19-epidemien og andre helbredsmæssige forhold.

Konstitueringen, som fremgår af ovenstående, blev besluttet på det første møde efter generalforsamlingen den 21. juni 2021.

Alle medlemmer af bestyrelsen har med engagement bestræbt sig på at realisere de opstillede mål, og for at sikre gennemførelsen af vedtagelserne på møderne. Begge suppleanter har så vidt muligt deltaget i alle møder.

2. Medlemsstatus.

Ved starten på 2021 talte selskabet 132 medlemmer, heraf var 127 enkeltpersoner og dertil kom institutionerne Instituttet for Blinde og Svagsynede, Synscenter Refsnæs, Bredegaard, NOTA, samt den erhvervsdrivende fond Blindes Arbejde.

Vigtigheden af, at alle medlemmer gør en indsats for at skaffe nye medlemmer blandt blinde og svagsynede, blandt deres venner, familie og andre med interesse for blindes historie, kan ikke gentages ofte nok.

Vi har tilstræbt at gøre selskabet synligt overfor medlemmer af Dansk Blindesamfund, ved i en række numre af Medlemsbladet i de seneste 12 måneder, at indrykke en artikel i rubrikken Meddelelser om forskellige emner og aktiviteter. Det er desuden vigtigt, at alle institutioner, foreninger og virksomheder indenfor det, der populært benævnes Synsdanmark, opfordres til at tegne medlemskab. I selskabet har vi brug for deres støtte, og vi mener i al beskedenhed, at selskabet kan bibringe disse institutioner, foreninger og virksomheder væsentlig viden om blindes forhold til brug for udviklingen af deres aktiviteter. Vi har brug for økonomisk støtte fra så mange som muligt, og hjælp til at informere om selskabets arbejde.

Vi har i 2021 kunnet glæde os over, at 3 har tegnet medlemskab, 4 medlemmer har ikke ønsket at opretholde deres medlemskab, og hertil kommer, at 2 medlemmer er blevet slettet på grund af kontingentrestance. Det samlede resultat af anstrengelserne med at skaffe nye medlemmer i 2021 har medført, at der ved årets udgang var 130 medlemmer, som har betalt kontingent. Det betyder, at selskabet ved starten af 2022 tæller 127 medlemmer, idet vi i årets løb har registreret 3 dødsfald i medlemskredsen. Det drejer sig om 3 markante medlemmer af selskabet:

– Jørgen Eckmann, jf. blandt andet mine mindeord i Medlemsblad nr. 9/2021 og min artikel i nyhedsbrev nr. 3/2021.

– Freddy Nielsen, jf. mine mindeord i medlemsblad nr. 16/2021.

– Niels Eskjær, jf. mindeord ved Leif Martinussen i medlemsblad nr. 16/2021.

Ved udgangen af 2004 talte selskabet 150 medlemmer. I beretningen for 2018 / 2019 opstillede bestyrelsen en målsætning om atter at nå et tilsvarende medlemstal. Realiseringen af dette mål er desværre ikke rykket nærmere i løbet af 2021.

Bestyrelsen glæder sig over, at der stadig er mennesker med interesse for blindes historie som tegner medlemsskab af selskabet.

Jeg har sammen med den til enhver tid siddende bestyrelse i gennem de seneste 6 år bestræbt mig på at udtænke idéer og tage initiativer til at rekruttere nye medlemmer udenfor Dansk Blindesamfunds medlemskreds. Disse bestræbelser har desværre kun haft ringe succes. Derfor opfordrer jeg alle medlemmer af selskabet til at fremkomme med forslag på dette område.

3. Selskabets medlemsliste.

Selskabet udsendte den 9. juni 2021 en medlemsliste til alle medlemmer med en mailadresse. Den udsendte liste resulterede i en række tilkendegivelser om fejl i kontaktoplysninger. Da listen grundet produktionsproblemer på DBS’s sekretariat kun var udsendt som elektronisk post, udsendtes den 23. juni en revideret liste, som efterfølgende i løbet af sensommeren blev udsendt i sort punkt og som daisylydfil efter det enkelte medlems eget valg. I løbet af 2. kvartal i 2021 viste det sig nødvendigt at udskifte Dansk Blindesamfunds punktprinter,efter at denne havde fungeret i mere end 20 år. Der viste sig betydelige problemer med servicering fra den udenlandske producent, hvilket var årsagen til udskiftning med en ny printer indkøbt fra norge. Dette forhold sammenholdt med udskiftning af medarbejderne på hovedkontorets kopierings- og forsendelsesafdeling, har medført betydelige forsinkelser af forsendelser fra selskabet til medlemmer som har ønsket at modtage post i sort, punkt og som daisylydfil i indeværende beretningsperiode. Disse problemer forventes at være løst med udgangen af 2021.

På generalforsamlingen i 2018 var der enighed om, at selskabet udsender en medlemsliste én gang årligt, snarest muligt efter generalforsamlingen i årets første kvartal. Medlemslisten er at betragte som en intern liste, som ikke lægges på selskabets hjemmeside. Listen skal alene tjene til at øge kendskabet medlemmerne imellem, og inspirere til at gøre en aktiv indsats for fremme af selskabets arbejde.

Enhver, der anmoder om at blive optaget som medlem af selskabet, bliver bedt om skriftligt at tage stilling til om vedkommende ønsker at optræde på medlemslisten, og i givet fald med hvilke personlige kontaktoplysninger.

Opdatering af medlemmernes kontaktoplysninger på listen beror alene på indberetning om ændringer fra det enkelte medlem. Derfor optræder der fortsat fejl i listen, da det fra tid til anden glipper at få meddelelser om sådanne ændringer fremsendt til kassereren.

Bestyrelsen kan derfor kun straks efter et årsskifte opfordre alle til at indbetale kontingentet og samtidig give meddelelser om eventuelle ændringer i de kontaktoplysninger, som fremgår at den sidst udsendte medlemsliste.

Selskabet har nu siden 2016 udsendt en medlemsliste. Det er bestyrelsens vurdering, at vi gennem de forløbne 6 år har fået fastlagt en tilfredsstillende procedure for udarbejdelse, ajourføring og produktion af medlemslisten, der tilgodeser både tilhængerne af dette tiltag og de der i sin tid stillede sig skeptisk overfor forslaget.

4. Den Blindehistoriske Arbejdsgruppe.

Denne gruppe, som består af 2 repræsentanter fra Dansk Blindesamfunds Fritids- og Kulturpolitiske udvalg og 2 repræsentanter fra Blindehistorisk selskab, har i 7-års perioden 28. november 2014 – 14. november 2021 afholdt 13 møder. Et møde planlagt til afholdelse den 26. marts 2020 blev aflyst på grund af coronarestriktionerne. Blandt de 13 møder har 3 møder været med repræsentanter fra Medicinsk Museion og 3 møder med repræsentanter fra Post-, Tele- og Kommunikationsmuseet – nu museet Enigma. Til et flertal af møderne har repræsentanter for Dansk Blindesamfunds Forretningsudvalg været inviteret. Således deltog Jannie Hammershøj fra DBS’s forretningsudvalg i gruppens seneste møde den 14. november 2021.

Ove Gibskov og formanden har i den forgangne periode været selskabets repræsentanter i gruppen.

Karen Marie Pedersen og Dennis Bonnet Aabank har repræsenteret DBS’s Fritids- og Kulturpolitiske udvalg i gruppen i løbet af beretningsperioden.

Det fremgår af selskabets beretninger gennem årene, at arbejdet i gruppen først og fremmest har haft som mål at sikre de blindehistoriske samlinger ved Blindeinstituttet og Synscenter Refsnæs. Den Blindehistoriske Samling overgik som bekendt i 2013 til Medicinsk Museion. Siden har arbejdet i gruppen koncentreret sig om samlingerne ved Synscenter Refsnæs.

På mødet den 14. november 2021 var der enighed om, at det var af afgørende vigtighed, at få afklaret situationen for samlingerne ved Synscenter Refsnæs. Deltagerne i mødet var enige om, at der bør tilvejebringes økonomi, der kan muliggøre en afslutning af den igangværende registrering af samlingerne på Synscenter Refsnæs. En sådan registrering er en forudsætning for, at der kan gennemføres en vurdering af hvilke genstande, der er af interesse for Den Blindehistoriske Samling. De bevaringsværdige dele af samlingerne ved Synscenter Refsnæs bør finde en varig placering i Den Blindehistoriske Samling, hvis disse genstande m.v. skal overleve. Det må vække til bekymring, at Synscenter Refsnæs ikke selv har mulighed for at engagere sig i en fremtidig sikring af centrets anskuelsessamling og den tilbageværende blindehistoriske samling. Derfor bør sagen, i betragtning af den udsættelse af konkrete løsninger, som covid19-epidemien har afstedkommet, føre til, at sagen gives allerhøjeste prioritet i det kommende års arbejde.

Der var på arbejdsgruppens seneste møde stor tilfredshed med, at Dansk Blindesamfund har afsluttet digitaliseringen af årgangene af medlemsbladene for årene 1916-2006. Dette er et uhyre vigtigt arkivmateriale, som bestyrelsen adskillige gange i løbet af beretningsperioden har haft stor nytte af.

I beretningsperioden har Dansk Blindesamfund desuden afsluttet digitaliseringen af 51 interview med medlemmer. Disse interview blev lavet af foreningens tidligere informatører og er ligeledes et meget væsentligt kildemateriale for selskabets arbejde. Således rummer disse interview væsentlig information om fremtrædende aktive medlemmer i Dansk Blindesamfunds Amatørteater.

Dansk Blindesamfunds sekretariat er som anført i sidste beretning indstillet på at medvirke til, at der laves en lydoptagelse af alle væsentlige blindehistoriske begivenheder. Arbejdsgruppens medlemmer er blevet opfordret til at overveje, hvorledes det fremtidigt kunne sikres, at der blev lavet en lydoptagelse af relevante historiske begivenheder. Det betyder, at enhver med interesse for historien løbende må overveje, hvilke begivenheder bør foreviges og markere dette overfor DBS’s hovedkontor og / eller selskabets bestyrelse. Denne opfordring, som var indeholdt i den seneste beretning, gentages for at minde enhver om, at historiske begivenheder kun optages, hvis der er nogen som hjælper med til at identificere disse.

Opgaverne i Den Blindehistoriske Arbejdsgruppe kan kun løses i et samarbejde med DBS’s forretningsudvalg. Da forretningsudvalgets sammensætning i begyndelsen af 2021 undergik markante forandringer, står gruppen overfor nye udfordringer med hensyn til at fremme forståelsen for løsningen af disse opgaver.

5. Selskabets egne projekter i det forløbne år:

5.1. Projektregistrering af blindehistoriske effekter.

Dette projekt blev startet i 2015, og har siden været omtalt i selskabets beretninger. I beretningen for 2018 / 2019 findes en historisk status over projektets udvikling frem til slutningen af 2018.

Siden den 1. oktober 2018 har projektet modtaget en række yderligere henvendelser om genstande, bøger m.v. til Den Blindehistoriske Samling.

Registreringsprojektet blev afsluttet den 14. maj 2020 med udarbejdelsen af en endelig rapport, som den 24. maj 2020 blev fremsendt til Medicinsk Museion.

Selskabets bestyrelse besluttede allerede på sit møde den 16. februar 2020, at der skulle fastlægges en plan for projektets afvikling. Projektets hovedformål har som bekendt været at inspirere medlemmer af Dansk Blindesamfund og professionelle, indenfor det synsfaglige område, til at medvirke til at lade registrere genstande m.v. som kunne bidrage til at opdatere og ajourføre Den Blindehistoriske Samling. Selskabet har med projektrapporten ydet et væsentligt bidrag til at opfylde dette formål.

Digitaliseringen af Den Blindehistoriske Samling blev afsluttet februar 2019. Den kan ses på Medicinsk Museions hjemmeside. Samtlige registrerede genstande er systematiseret i 5 hovedkategorier. Registraturen over samlingen indeholder 142 emneord, der hver åbner adgang til de registrerede genstande under det pågældende emne.

På selskabets generalforsamling den 17. februar 2018 anførte museumsinspektør Jacob Kjærgaard, at samlingen omfatter godt 3.500 genstande og ca. 800 billeder. Hertil kommer omkring 700 punktbøger, 100 reliefbøger, 700 sortbøger samt en samling kassettebånd, disse bøger og lydoptagelser er endnu ikke digitaliseret.

Samtlige henvendelser til registreringsprojektet er i rapporten sammenlignet med registraturen. Ved denne gennemgang af modtagne henvendelser har det kunnet konstateres, at samlingen allerede indeholder en betydelig del af de registrerede genstande. Rapporten oplister 108 genstande, som ikke findes i Den Blindehistoriske Samling. Der er i alt tilgået registreringsprojektet 154 genstande, dvs. at 46 er identificeret som værende genstande som allerede findes i samlingen.

Det er vigtigt, at hver genstand, som foreslås indleveret til samlingen, ledsages af en produktbeskrivelse, og en fortælling om indehaverens anvendelse af produktet.

I betragtning af, at projektet nu har strakt sig over godt 6 år, er der et betydeligt hensyn at tage til de mange som har henvendt sig.

Den 4. juni 2020 meddelte samlingsleder Ion Meyer ved Medicinsk Museion, at museet som udgangspunkt var interesseret i alle de registrerede genstande. Det ville dog være nødvendigt at foretage en yderligere belysning af enkelte genstande, inden endelig stillingtagen til disse. Samlingsmedarbejder Maria Thode Jensen forelagde i en mail fra den 1. juli 2020 en plan til det videre arbejde for indsamling og indlevering af de registrerede genstande.

Arbejdet med projektet gik på grund af coronarestriktionerne helt i stå i forrige beretningsperiodes sidste halvdel, da det ikke skønnes forsvarligt, at iværksætte en indsamling af tilbudte genstande, så længe covid19-epidemien gjorde sig gældende.

I bestyrelsen beder vi derfor om tålmodighed endnu en tid fra medlemmer og andre, som har henvendt sig til bestyrelsen med bøger, hjælpemidler og andet, der kan være af interesse for projektet.

Den 11. november 2021 fremsendte samlingsmedarbejder Maria Thode Jensenen opfordring til, at arbejdet med projektet blev genoptaget, så de registrerede genstande kunne blive indsamlet og afleveret til Medicinsk Museion. Dette arbejde kan forhåbentligt afsluttes i løbet af første halvdel af 2022, hvis restriktioner i anledning af covid19-epidemien ikke afstedkommer alt for mange forhindringer. I bestyrelsen er der givet tilsagn til at prioritere afslutningen af projektet.

5.2. Projekt ”Blindes levevilkår i 1970-erne”.

Selskabet blev i 2016 opfordret til at gennemføre en interviewundersøgelse, til belysning af blindes levevilkår i 1970-erne.

Undersøgelsen skulle belyse de ændrede leve- og arbejdsvilkår i 1970-erne, som blev en følge af de nye uddannelses- og beskæftigelsesmuligheder, som blinde fik adgang til i løbet af 1960-erne. Medicinsk Museion har overfor Den Blindehistoriske Arbejdsgruppe, givet udtryk for, at man gerne så denne problemstilling beskrevet gennem personhistorier, der illustrerer disse ændrede beskæftigelsesmuligheder.

Bestyrelsen behandlede på sit møde den 2. september 2021 spørgsmålet om, hvorledes dette projekt kunne gennemføres. Der var fortsat stor tilslutning til at give denne opgave prioritet. På mødet påtog John Heilbrunn sig sammen med Thorvald Kølle og Lena Bang at lægge en plan for, hvorledes de foreslåede 25 interview kunne gennemføres, af hvem og på grundlag af hvilke spørgsmål. Der var endvidere enighed om, at gruppen kunne organisere arbejdet på et ophold på Fuglsangscentret, såfremt dette skønnedes nødvendigt. På bestyrelsens efterfølgende møde den 24. november 2021 redegjorde gruppen for det videre arbejde samt om, hvorledes projektet skulle vurderes i lyset af andre lignende interviewprojekter.

Det har i skrivende stund vist sig, at coronarestriktionerne siden har stillet sig i vejen for det videre arbejde med at planlægge og gennemføre interviewene.

5.3. Dansk Blindesamfunds Amatørteater.

Beretningen, som blev forelagt på generalforsamlingen i 2019, indeholdt en omfattende beskrivelse af det hidtidige arbejde med de mange lydoptagelser af forestillinger m.v., som selskabet har fået overdraget.

I denne beretningsperiode har der ikke været kræfter til at arbejde videre med at opbygge et arkiv over amatørteatrets lydoptagelser på selskabets hjemmeside, som tidligere beskrevet. Der er i beretningsperioden indgået én ny optagelse, det drejer sig om stykket “Frokost i det fri” af Fernando Arrabal.

Selskabets arkiv råder i dag over 40 lydoptagelser af Amatørteatrets forestillinger, strækkende sig fra “Pernilles korte frøkenstand” af Ludvig Holberg fra maj 1956 til “Den korte dag er lang nok” af Carl Bjarnhof fra januar 2006. I beretningsperioden har medlemmer, der har henvendt sig med anmodning om at få tilsendt kopi af konkrete forestillinger fået tilsendt et link til de ønskede lydfiler til personlig brug. Denne service vil også fremover være en mulighed for selskabets medlemmer.

Det skal afslutningsvis nævnes, at Amatørteatrets forestilling fra 1968 “Fred på jorden” af Svend Rindom blev afspillet søndag den 21. juni 2021 i forlængelse af sidste års generalforsamling. Det viste sig at være en stor succes, som blev fulgt op af en artikel om Svend Rindom skrevet af Rudi Kurt Geert-Jørgensen og offentliggjort i nyhedsbrev nr. 3/2021.

5.4. Registrering af blindes sports- og idrætsaktiviteter.

Bestyrelsen tiltrådte, på sit møde i juni 2017, et forslag fra Henning Eriksen om at påbegynde en registrering af artikler m.v. vedr. dette emne.

På foreningens hjemmeside findes et menupunkt vedrørende Blindes deltagelse i Sport og idræt.

Leif Martinussen har, som tidligere omtalt, udarbejdet en omfattende beskrivelse af sports- og idrætsområdet, der i tekst og billeder belyser idrætsaktiviteter fra starten af disse i 1960-erne og frem til 1980-erne, hvor han sluttede sit engagement på området.

Denne redegørelse har vist sig at være for stor til offentliggørelse på selskabets hjemmeside på grund af de mange billeder – redegørelsen er på 92 sider. Bestyrelsen vil drage omsorg for, at der på hjemmesiden lægges et notat om redegørelsen med information om at denne kan fås tilsendt på anmodning ved henvendelse til bestyrelsen.

5.5. Jubilæumsskrift i anledning af Refsnæsskolens 125-års jubilæum i 2023.

På generalforsamlingen den 15. februar 2020 behandledes et forslag fra Thorvald Kølle om at udgive et jubilæumsskrift skrevet af tidligere elever ved Refsnæsskolen i anledning af skolens 125-års jubilæum i 2023.

Der var bred tilslutning til at fremme dette forslag og der blev nedsat en redaktionsgruppe, jf. omtalen af initiativet i Medlemsblad nr. 9/2020.

Gruppen, der består af Leif Martinussen, Thorvald Kølle og Rudi Kurt Geert-Jørgensen har på sine møder udarbejdet et forslag til en drejebog i 2 dele på ca. 225 sider, som er udgangspunktet for det videre arbejde i gruppen. På bestyrelsens møde den 24. november 2021 fremlagde gruppen dette første udkast til jubilæumspublikationens indhold. Gruppen forventer at kunne præsentere et revideret udkast på den kommende generalforsamling.

6. Informationsvirksomhed:

6.1. Udsendte nyhedsbreve.

Ifølge § 3 i selskabets vedtægter udsendes der et nyhedsbrev, så ofte det er praktisk og økonomisk muligt, dog mindst to gange årligt.

I beretningsperioden er der til dato udsendt 3 nyhedsbreve. I skrivende stund er der kun truffet beslutning om udsendelse af et nyhedsbrev i 2022, med invitation, program samt forslag til dagsorden og bilag til årets generalforsamling. Det bliver således op til bestyrelsen som vælges på generalforsamlingen, at beslutte det endelige antal nyhedsbreve til udsendelse i 2022. Alle nyhedsbreve udsendes i fire medier efter medlemmernes ønske – almindeligt tryk, som DAISY lydfil på CD, i punktskrift eller som et elektronisk dokument. DBS’s sekretariat bistår mod betaling med at producere de 3 førstnævnte versioner.

Gennem de seneste år har bestyrelsen fulgt den praksis, at et nyhedsbrev maksimalt må være på 30 A4 sider i areal 12. Sortudgaven udsendes i areal 16 for at tilgodese svagtsynede abonnenter og har derfor ligesom punktudgaven et større sidetal.

Bestyrelsen har også i den seneste beretningsperiode kunnet glæde sig over at modtage et antal artikler fra flere af selskabets medlemmer. Sådanne bidrag medvirker til at gøre nyhedsbrevene interessante, og til tider morsomme. Det vil vi gerne takke alle bidragydere for.

Bestyrelsen har i skrivende stund registreret mere end 15 forslag og idéer til artikler m.m. til kommende nyhedsbreve. Mange af disse forslag og idéer har endnu ikke set dagens lys. Alle medlemmer, der har lyst til at indsende erindringsartikler og fremstillinger af blindehistoriske emner, skal derfor ikke holde sig tilbage med at kontakte redaktør Ove Gibskov herom.

Afslutningsvis kan det under dette punkt oplyses, at selskabet til dato har udsendt 70 nyhedsbreve, som findes på hjemmesiden.

6.2. Hjemmesiden – www.blindehistorisk.dk.

Fornyelsen og opdateringen af selskabets hjemmeside spillede en markant rolle i beretningsperioden 2019 / 2020. Hjemmesiden er løbende blevet opdateret i forbindelse med udsendelse af nyhedsbreve og lignende, derimod har det i beretningsperioden knebet med at lægge et større antal lydoptagelser på hjemmesiden.

I begyndelsen af 2021 er hjemmesiden blevet forsynet med et menupunkt, der informerer om nyheder og kommende begivenheder. Det er endnu ikke lykkedes for bestyrelsen at udvikle brugen af dette nye tiltag. Det bliver derfor en opgave for den kommende bestyrelse at udvikle brugen af denne informationskanal til medlemmerne.

Årsberetningen for 2017 / 2018 indeholdt en beskrivelse af litteraturoversigten, som findes på hjemmesiden. Litteraturoversigtens to dele omfatter 25 sider. I indeværende beretningsperiode har det ej heller været muligt på grund af andre arbejdsopgaver, at foretage en opdatering af oversigten. Det er imidlertid en opgave som er under forberedelse.

Litteraturoversigten er et vigtigt redskab i forbindelse med at besvare henvendelser fra studerende og andre, der er i færd med at belyse en problemstilling på blindeområdet. I beretningsperioden har vi modtaget en hel del henvendelser fra både medlemmer og andre med anmodning om hjælp til afklaring af blindehistoriske spørgsmål.

Til belysning af karakteren og omfanget af denne virksomhed skal nævnes følgende henvendelser, som alle er blevet besvaret:

-Hvornår udsendte DR udsendelsen “Forbrydelsen” med synstolkning?

– Hvornår begyndte man at bruge indlæst studiemateriale i Danmark?

– Hvornår begyndte det at være almindeligt at læse med tale på PC?

– Hvilke udgivelser omfatter Ove Olsens forfatterskab?

– Hvad omfatter Henning Eriksens forfatterskab – både udgivne og ikke-udgivne manuskripter?

– Hvem repræsenterede Danmark ved European Low Vision Song Contest i 2021?

– Historien bag “Fællesudvalget”, et legatsamarbejde mellem DBS, Blindes Støttefond og Blindeinstituttets Legatfond.

– Standardvedtægter for idrætsklubber under DBS – reglernes historie og fortolkning.

– Blindecenter Bredegårds historie.

– Hvornår kom det første lydfyr på Vænget i Kalundborg?

– Hvorfor hedder Dansk Blindesamfunds ejendomme og plejehjem “Solgaven”?

– Førerhundens historie i Danmark – henvendelse fra en studerende til brug for en opgave.

– Forespørgsel om selskabet vil være indstillet på, at bistå med arkivering af materiale fra den opløste forening “Blindes Skiunion” samt materiale fra DBSU?

– Historien bag et springvand i Kalundborg med messingplade med punktskrift.

– Hvem var formand i Roskildekredsen fra september 1911 til dato.

– Begrebet “social blindhed” hvad er historien bag dette og hvem er omfattet af det?

– Historien bag selvstændige blindes mulighed for fritagelse for afregning af moms samt betingelserne herfor?

6.3. Andre informationskanaler.

Siden generalforsamlingen den 20. juni 2021 har bestyrelsen udsendt et medlemsbrev vedrørende selskabets medlemsliste, jf. ovenfor under pkt. 3. Derudover blev der den 4. januar 2022 udsendt et medlemsbrev vedr. opkrævning af kontingent for 2022.

Det skal under dette afsnit bemærkes, at ud af de 127 medlemmer har 18 ønsket at modtage nyhedsbreve m.v. i punktskrift, 5 i almindeligt tryk og 5 som Daisy-lydfil.

De nævnte medlemmer omfatter også enkelte, der modtager elektronisk post, men som har ønsket tillige at modtage nyhedsbrev og lignende i punkt eller som Daisy-lydfil.

7. Selskabets elektroniske arkiv:

Efter generalforsamlingen i 2016, fik jeg fra min forgænger, som formand Hans Erik Olsen, overleveret et elektronisk arkiv indeholdende alle selskabets arkiverede dokumenter og lydfiler. Dette arkiv er i de efterfølgende år løbende opdateret.

I forrige beretningsperiode er arkivet blevet underkastet en omfattende opdatering.

Arkivet består i sin nye systematik af 4 hovedafsnit.

Afsnit A indeholder dokumenter i 26 hovedmapper. Denne del af arkivet omfatter i alt 421 hoved- og undermapper og 2490 filer.

Afsnit B indeholder lydfiler i 47 hovedmapper. Denne del af arkivet omfatter i alt 279 hoved- og undermapper og 1385 filer.

Afsnit C indeholder publikationer m.v. fra DBS fordelt i 8 hovedmapper. Denne del af arkivet omfatter i alt 84 hoved- og undermapper og 1729 filer.

Afsnit D indeholder blindehistoriske bøger, først og fremmest af faglitterær karakter samt diverse artikler og rapporter fordelt i 8 hovedmapper. Denne del af arkivet omfatter i alt 10 hoved- og undermapper og 62 filer.

På bestyrelsesmødet den 8. oktober 2020 fik medlemmerne af bestyrelsen en kopi af arkivet til personlig brug i deres arbejde i selskabet. Denne spredning af arkivet er tillige en sikring imod, at dette går til grunde ved et uheld eller på anden måde ved ændring af bestyrelsens sammensætning. Arkivet er opdateret frem til udgangen af 2021.

Bestyrelsen har også i denne beretningsperiode kunnet glæde sig over, at både Hans Erik Olsen og Henrik Olsen – navnlig sidstnævnte – har leveret mange nye lydoptagelser til arkivet. Til belysning af disse bidrag skal nævnes at Hans Erik Olsen har indleveret en lydfil med Vejledning i brug af førerhund fra 1981 indlæst af førerhundekonsulent O.B. Vagt-Andersen, samt en optagelse fra den 15. oktober 1965 “Spillemandsmusik fra Den Gamle Tutt” med Ejlif Hjort Johansen – violin, Thorkild Nielsen – klarinet, Søren Low – harmonika, Leif Martinussen – strygebas.

Henrik Olsen har gennem de seneste 12 måneder indleveret følgende 11 lydfiler:

– Amatørteatrets opførelse den 5-6. april 1968 af “Frokost i det fri” af Fernando Arrabal.

– “Lytterkontakten eller har du noget du mangler” -Regionalen i Næstved og Københavns Radio – fredag, den 20. september 1996 med Susanne Skovlund Nielsen fra Nykøbing Falster, hun efterlyste et skelet.

– Blå mandag fra Regionalradioen i Næstved fra mandag den 2. januar 1989, hvor Ulla Bjerre Frost var gæst hos journalist Henning Nielsen.

– Udsendelsen med Andreas Møller Petersen fra Køge, som var gæst i Regionalens program Lytterkontakten hos studievært Henning Nielsen fredag, den 26. april 1996.

– Kanalcafeen fra 17. december 1996 med Henrik Olsen som blandt andet læser et digt af Flemming Poulsen Madsen fra Vordingborg.

– En optagelse fra den 4. maj 1997 fra DRs Lokalradio i Næstved med Henrik Olsen og Anne Bente Rosenkilde fra Udby på Møn. De var gæster i programmet Labyrinten.

– En udsendelse fra 1986 fra lokalradio Kolding om KLO i Vejen, Kjeld Bjørbeck taler med Kaj Østergård Petersen og Ole Størup.

– Refsnæsskolen fylder 100 år fra den 5. november 1998, dagens program med gæster, elever og lærerer.

– Åbenhjertig samtale den 20. april 1947. Her taler Karl Bjarnhof med forfatterinden Karen Michaelis om hendes liv.

– Plejehjemmet Solgaven i Vejle fylder 40 år den 8. juni 2016 – 3 sange med Fuglsangkoret, tale af landsformand Thorkild Olesen og grevinde Alexandra.

– Henrik Olsen besøger 22. juni 2021 sammen med Louise Flagstad Refsnæsskolen.

8. Har Blindeforsorgens klienter krav på en undskyldning fra regeringen?

Det var det spørgsmål, som selskabet rejste på et debatarrangement den 16. februar 2020 efter generalforsamlingen.

Regeringen har indgået en aftale med Forsorgsmuseet i Svendborg, om at udarbejde en redegørelse om, hvorvidt der er grundlag for at give en undskyldning til tidligere børn, unge og voksne ved institutionerne under den tidligere Åndssvagforsorg og Den Øvrige Særforsorg i lighed med den undskyldning som drengene ved ungdomsinstitutionen Godhavn fik af statsministeren den 13. august 2019, for de overgreb, som de havde været udsat for.

Debatarrangementet blev dækket gennem flere artikler i Nyhedsbrev nr. 2/2020. Henrik Olsens lydoptagelse af debatarrangementet kan aflyttes på selskabets hjemmeside, det findes under menupunktet “Lydoptagelser fra medlemsarrangementer”.

Dansk Blindesamfunds forretningsudvalg opfordrede selskabet til at repræsentere blindeområdet ved et møde den 10. marts 2020 på museet i Svendborg til forberedelse af undersøgelsen.

Ove Gibskov, der forestod hvervet som mødeleder ved debatarrangementet blev af bestyrelsen bedt om at repræsentere selskabet ved dette møde.

Det var den helt overvejende stemning på debatmødet, at blinde elever indenfor Blindeforsorgen i årene 1933-1980 ikke havde behov for en undskyldning i lighed med drengene på Godhavnsinstitutionen.

Ove Gibskov har i Nyhedsbrev nr. 2/2020 givet en omfattende redegørelse for mødets forløb.

Det var oprindeligt planen, at udredningen skulle være færdig i begyndelsen af august 2021, men pga. covid-19 blev afslutningen ret hurtigt udsat til november og senere til marts 2022.

Forsorgsmuseet arbejder sammen med Syddansk Universitet, Aalborg Universitet og Rigsarkivet. Der er tale om en interviewdel, som museets leder Sarah Smed kalder ”erfaret forsorg” samt en arkivdel. I øvrigt er det det største antal arkivalier, der nogensinde er bestilt fra Rigsarkivet til én undersøgelse – nemlig 40 tons papirer.

Man har været nødt til at udsætte en hel del interviews, da det drejer sig om beboere på institutioner, hvor der pga. coronarestriktionerne ikke har været adgang; og den slags følsomme interviews er heller ikke egnede til zoom eller andre online-optagelser men kræver fysisk nærvær. Ove har fået oplyst, at der blandt de interviewede er adskillige synshandicappede.

Man regner med, at udredningen vil fylde omkring 200 sider.

Samtidig med offentliggørelsen af denne vil der udkomme 3 film med emnerne:

”ANKOMSTEN”, hvor der fokuseres på tiden lige op til anbringelsen og erfaringer fra indskrivningen.

”ANBRINGELSEN” med fokus på den generelle hverdag på institutionerne.

”UDSKRIVNINGEN” med fokus på denne og mødet med livet udenfor institutionerne både på kort og længere sigt.

De organisationer, som deltog i det første møde den 10. marts 2020, blev inviteret til et møde den 1. november 2021 med henblik på skriftlig formidling i et ikke-akademisk sprog.

9. Administrative og økonomiske forhold:

Mødevirksomheden i bestyrelsen og arbejdet med de enkelte opgaver har i indeværende beretningsperiode været præget af coronarestriktionerne, hvilket fremstillingen også i denne beretning vidner om.

Disse restriktioner har med hensyn til at efterleve kravet i vedtægternes § 7 stk. 2 om, at den ordinære generalforsamling skal afvikles i årets første kvartal, givet bestyrelsen de største udfordringer. Herom vidner ikke mindst afviklingen af generalforsamlingen i 2021.

Regnskabet for 2021 udviser et overskud på 13.483,24 kr. Dette resultat skal sammenholdes med overskuddet på 17.699,37 kr. i 2020. Disse positive resultater skal ses på baggrund af den reducerede aktivitet i de 2 seneste år, der skyldes restriktionerne som følge af covid19-epidemien. Der er i indeværende beretningsperiode kun afholdt 4 fysiske bestyrelsesmøder og udsendt 3 nyhedsbreve.

Administrativt viste det sig nødvendigt, at følge op på den regnskabsanalyse, som blev foretaget i sidste beretningsperiode, for at tilvejebringe et sikkert regnskabsmæssigt udgangspunkt for den nyvalgte kasserer.

10. Afsluttende bemærkninger:

Jeg vil afslutte denne beretning med at takke alle de medlemmer, som på den ene eller anden måde har bidraget til løsningen af de mange opgaver i beretningsperioden.

Der er tillige grund til at takke Dansk Blindesamfund for et godt samarbejde og for den økonomiske støtte, som selskabet har modtaget.

Bestyrelsen ser frem til et fortsat godt samarbejde i næste arbejdsperiode, og vi håber på, at mange medlemmer også i denne arbejdsperiode vil give en hjælpende hånd med at få arbejdet fra hånden.

På bestyrelsens vegne Poul Lüneborg, formand.

6. Regnskab 2021 samt revisionsprotokol ved kasserer John Heilbrunn

Resultatopgørelse / status BHS 2021

Indtægter: 2021

Medlemmer (note 1) kr. 19.500,00

Medlemstilskud DBS (note 2) kr. 17.100,00

Generalforsamling kr. 12.075,00

Skattestyrelsen kr. 0,32

Gaver (note 3) kr. 1.025,00

Forudbetalt kontingent 2022 kr. 150,00

Indtægter i alt: kr. 49.850,32

Udgifter: 2021

Bestyrelsen:

Mødeudgifter kr. 2.527,00

Transport ved BS-møder kr. 4.828,00

Regnskabsanalyse kr. 2.658,59

Udarbejdelse af regnskabsstatus kr. 3.029,40

Kommunikation:

DK-Hostmaster kr. 50,00

Simply.com kr. 950,63

Nyhedsbreve medlemmer kr. 0,00

Årlig vedligeholdelse hjemmeside kr. 1.500,00

Teknisk bistand hjemmeside kr. 750,00

Udgifter til andre aktører:

Mobilepay / Myshop (note 4) kr. 691,75

Bankgebyr (note 5) kr. 300,00

Gældsstyrelsen kr. 650,46

Medlemskab/kontingent:

Historisk Selskab for Handicap og Samfund

(HSHS) kr. 475,00

Museumsdagbogen, Kahrius.dk kr. 375,00

Generalforsamling:

Honorar GF kr. 2.000,00

GF Fuglsangcenteret kr. 12.252,00

Diverse:

Blomster (note 6) kr. 1.755,00

USB-stik kr. 1.354,25

Porto kr. 220,00

Udgifter i alt: kr. 36.367,08

Årets resultat 2021: kr. 13.483,24

Noter:

Note 1 Medlemmer:

130 medlemmer som har indbetalt kontingent i 2021.

Note 2 Tilskud fra Dansk Blindesamfund:

Tilskuddet er baseret på antal medlemmer af foreningen som er medlemmer af Dansk Blindesamfund i alt 114.

Note 3 Gaver:

Drejer sig om 5 personer. Har besluttet at for meget indbetalt kontingent (dobbelte indbetalinger) samt deltagergebyr til generalforsamling på trods af framelding, skal tilgå BHS.

Note 4 Mobilepay/Myshop:

Mdr. 2 x gebyrer 2020 = kr. 98,00.

Gebyrer for Mobilepay 2021 – 11 x 49 kr. = kr. 539,00.

73 gebyrer for salg (indbetalinger) af 0,75 kr. = kr. 54,75.

Note 5 Bankgebyrer:

Gebyr pr. kvartal 75 kr.

Foreningskonti for velgørende organisationer pålignes ikke negative indlånsrenter.

Note 6 Blomster:

Markering af dødsfald: 4 x bårebuketter plus markering én 80-års fødselsdag.

4 x bårebuketter: kr. 1.376,00

1 x fødselsdagsbuket: kr. 379,00

Note 7 Regnskabsassistance:

Sekretærtimer til udarbejdelse af regnskab 2021 samt til revision af samme vil blive konteret i regnskaber for 2022.

Balance BHS-regnskab 2021

Aktiver:

Bankbeholdning i Danske Bank ultimo pr. 31/12-21: kr. 154.812,82

Aktiver i alt: kr. 154.812,82

Passiver:

Bankbeholdning i Dansk Bank primo 1/1-21: kr. 141.157,58

Årets resultat: kr. 13.483,24

Regulering/afrunding: kr. 172,00

Passiver i alt: kr. 154.812,82

Revisionsprotokollat 2021.

Revisionen har afstemt konteringer i regnskabets resultatopgørelse / status under indtægter, udgifter, aktiver og passiver, hvilket ikke har givet anledning til bemærkninger ud over, som der er redegjort for, en negativ afvigelse på kr. 172,00.

Revisionen har noteret sig følgende 2 hovedtal: Årets resultat, der udgør kr. 13.483,24 i selskabets favør. Saldo i Danske Bank pr. 31 december 2021 kr. 154.812,82.

Der er afholdt revisionsmøde 21. januar 2022. I mødet deltog revisorerne Hanne Tietgen Eriksen og Kurt Nielsen og kasserer John Heilbrunn. John Heilbrunn gennemgik regnskabet, og Hanne Tietgen Eriksen og Kurt Nielsen fik lejlighed til at stille opklarende spørgsmål til materialet. Revisionen har som nævnt bemærket en negativ afvigelse i regnskabet anført som Regulering / Afrunding. Afvigelsen udgør kr. 172,00. Under mødet kunne det ikke klargøres, hvordan afvigelsen er opstået. Revisionen anser ikke en afvigelse i denne størrelsesorden for afgørende i relation til selskabets samlede økonomi.

Det er revisorernes bedømmelse, at regnskabet giver et retvisende billede af selskabets økonomi 2021.

På denne baggrund har Revisorerne ikke yderligere bemærkninger at tilføje.

Med venlig hilsen

Revisorerne Hanne Tietgen Eriksen – Kurt Nielsen

Odense – Birkerød 23. januar 2022.

7. Danmarks Radios længst levende og stadig eksisterende program Giro 413 begyndte med Karl Bjarnhof som vært ved Ove Gibskov

Den 13. oktober sidste år kunne radioprogrammet ’Giro 413’ fejre et helt usædvanligt jubilæum, da det den dag var 75 år siden, udsendelsen første gang blev sendt.

Selv om mange af melodierne i dette ønskeprogram gennem de 75 år har været lette og kærlige, opstod programmet på en tragisk baggrund. For skønt Anden Verdenskrig sluttede i 1945, var Europa stadig fyldt med tusinder af flygtninge på flugt fra det sønderbombede Tyskland og Østeuropa.

Hjælpeorganisationerne Røde Kors og Red Barnet arbejdede på højtryk for at skaffe millioner af mennesker tag over hovedet, men det kneb med at få de nødvendige midler til arbejdet.

De to organisationer henvendte sig til Statsradiofonien, som Danmarks Radio dengang hed og spurgte, om man kunne hjælpe med at arrangere en indsamling. Radioen havde jo gennem sine udsendelser kontakt med hele befolkningen.

Hjælpeorganisationerne og Statsradiofonien blev som et forsøg enige om at arrangere en række ønskekoncerter, hvor, folk kunne sende en hilsen, ønske et stykke musik – og bidrage med et pengebeløb til især de mange børn, der led under krigens følger.

Den 1. oktober 1946 blev der så sendt en udsendelse, hvor man kom med en omhyggelig instruktion i, hvordan lytterne kunne sende ønsker; og søndag den 13. oktober klokken 13 kunne Karl Bjarnhof byde velkommen til det, der skulle vise sig at blive DR’s mest slidstærke underholdningsprogram i radioen.

Da Bjarnhof jo som bekendt var blind, har jeg været meget nysgerrig efter at finde ud af, hvordan han rent praktisk lavede et sådant program, hvor der skulle læses hilsner op. Havde man f.eks. fået dem overført til punktskrift, eller var det en anden, som læste dem op? Og hvis det sidste var tilfældet, hvad var Karl Bjarnhofs rolle så i programmet?

Desværre står der intet i DR’s årbøger eller øvrige beretninger fra den pågældende periode om ønskeprogrammets struktur, eller hvordan det blev afviklet. Den ældst bevarede udsendelse er fra 1957, og da var Karl Bjarnhof beskæftiget med ganske andre programmer.

Men ud over en hel del oplysninger til denne artikel fra tidligere radiodirektør Leif Lønsmann og arkivmedarbejder i DR, Louise Broch, har sidstnævnte sendt mig følgende oversigt over den første udsendelses musikalske indhold, som adskiller sig markant fra det meste af det, man i de seneste mange år har kunnet høre i Giro 413:

’Prins Jørgens March’, arrangeret af Emil Reesen

Tjajkovskijs ’Klaverkoncert Nr. 1, b-mol’ med NBC Symfoniorkestret

George Bizets Duet af operaen ’Perlefiskerne’ med Giuseppe de Lucca m.fl.

Carl Nielsens ’Underlige aftenlufte’ med Aksel Schiøtz og Christian Christiansen

Carl Nielsens ’Jeronimus’ sang’ fra operaen ’Maskerade’, spillet af Einar Nørby på klaver

Else-Marie og Hans Kurt med Aage Juul Thomsens Orkester med udtog fra operetten ’Den Glade Enke’ af Franz Lehár

Vera Lynn med eget orkester i Alstones ’Symphoni Laurence’

Udtog af festspillet ’Elverhøj’ 1. del af Kuhlau – med Else Brems, Holger Byrding og dirigeret af Emil Reesen

Københavns Drenge- og Mandskor, dirigeret af Mogens Wöldike, med Niels W. Gades ’Morgensang’ af Elverskud

Det Kongelige Kapel med Knudåge Riisagers ’Danmarks Frihedssang’, dirigeret af Emil Reesen.

De første fem år hed programmet ’Lytternes ønskeprogram på grammofon’, men i 1951 omdøbte den daværende vært, Otto Leisner, det til ’Giro 413’ efter det gironummer, man kunne sende penge til.

Nu skulle man jo ikke tro, at et temmelig ukontroversielt radioprogram kunne få lytterne til at fare så meget i harnisk, at der faktisk blev udstedt mordtrusler mod én af de senere værter. Men det var ikke desto mindre, hvad Knud Wissum var udsat for i 1950’erne. Lytteren, der kom med dødstruslen, havde ønsket sig ’Romeo og Julie’, som var et af datidens populære numre, men værten spillede i stedet Tjajkovskijs ’Romeo og Julie’, og det faldt i meget dårlig jord.

Knud Wissum har for mange år siden i en radioudsendelse fortalt, at han ikke havde begreb om populærmusik, da han begyndte i underholdningsafdelingen og blev vært på Giro 413. Han tog fejl af de to vidt forskellige udgaver af Romeo og Julie men gjorde det også på et tidspunkt bevidst og afsluttede udsendelsen med Tjajkovskijs udgave. Den var nemlig så lang, at han kunne forlade studiet og nå et S-tog hjem tidligere, end hvis udsendelsen var blevet afsluttet med et kort nummer.

Knud Wissum overlevede, og det samme har programmet jo altså nu gjort i mere end 75 år, hvor det både har været elsket og udskældt. Faktisk så upopulært, at en mand engang sendte en død, hvid måge til DR, fordi han var træt af sangen ”Hvide måge” med Gustav Winckler, som blev en af klassikerne i Giro 413.

Mågen ankom uheldigvis en fredag eftermiddag og blev placeret i et såkaldt dueslag eller postrum weekenden over, så det stank fælt, da medarbejderne mødte i Radiohuset mandag morgen.

Modsat den døde måge tyder intet på, at Danmarks Radios ældste program med Karl Bjarnhof som første vært nærmer sig en udløbsdato.

8. Tredje del af Ove Gibskovs barndomserindringer

Hvad vi på blindeskolen opnåede gennem et stærkt sammenhold og to strejker, en usportslig konkurrence i højdespring, og hvordan jeg fik to højst forskellige konfirmationsfester.

I forrige nummer af Nyhedsbrevet blev anden del af mine barndomserindringer afsluttet med, at min kæreste i 7. klasse slog op med mig, men hvordan jeg efter en hurtig erobringsindsats, hvor skolens musiklærer blev svinet grundigt til, fik hende tilbage.

En del læsere gør sig sikkert nogle tanker om, hvad det er, der bevirker, at man bliver forelsket i en bestemt person uden at kunne se, hvordan hun eller han ser ud. Men f.eks. kan der være meget erotik i en stemme – både i mine og andres ører, og det gælder også adskillige, der kan se, som jeg har talt med om denne væsentlige del af tilværelsen. Ligesom det første indtryk, nogen får af en køn pige, kan blive ændret, jo mere man lærer hende at kende, gælder det samme naturligvis også for en stemme, som man tænder på. Det er jo meget andet end den første forelskelse, der bestemmer, om man fortsætter med at være kærester.

Og så tilbage til tiden på Refsnæs, hvor vi, som det i det hele taget var almindeligt den gang, spiste varm mad om middagen og smørrebrød som aftensmad. Det er min opfattelse, at mange godt kunne lide det meste af det, der blev serveret; men sådan var det dog ikke altid om aftenen, hvor man fik det, der var blevet tilovers fra middagsmaden som en lun ret. Det var der selvfølgelig ikke i sig selv noget i vejen med, men det foregik på den måde, at der først blev delt smørebrød ud på tallerkenerne, derefter råkost i form af revne æbler og gulerødder og så til sidst resterne fra middagsmaden. Selv om man ikke var færdig med at spise pålægsmadderne, blev råkosten bare øst op, og var den heller ikke spist, ja, så kom de varme rester også på tallerkenen. Det siger sig selv, at denne blanding ikke var særlig lækker, og noget af det, de fleste opfattede som værst, var, når vi havde fået kogt torsk til middag og så om aftenen skulle have det, som var tilbage sammen med smørrebrød og råkost. Det var som regel rogn, lever og resten af fisken med ben, og vi kaldte det torskesnask.

En eftermiddag, mens jeg gik i 4. klasse, og hvor hovedretten om middagen netop var kogt torsk, havde jeg hørt nogle af de store fra 7. klasse tale om, at de ville nægte at spise torskesnask, når vi skulle have aftensmad. Det var lige noget, der passede mig, og jeg fortalte mine klassekammerater, hvad jeg havde hørt og bankede høfligt på til de store drenges opholdsstue og meddelte stolt, at vores klasse også var klar til at sige nej til torskesnask.

Når man skulle spise, blev der slået på en gongong, og alle stillede sig på række udenfor spisestuen og gik først ind, når der blev sagt værsgo. Men den her aften blev vi stående og råbte i kor: ”Vi vil ikke have torskesnask; vi vil ikke have torskesnask”! Assistenten, som sammen med en køkkenpige, skulle servere maden, fik tilkaldt plejemoderen, der forsøgte at få os ind i spisestuen ved at sige, at vi bare kunne nøjes med en lille smule torsk. Men alle blev stående og fortsatte med vores råb i kor, og det endte med, at plejemoderen måtte give sig, så vi den aften slap for den ulækre sammenblanding af smørrebrød, råkost og torskesnask.

Det var virkelig noget af en sejr og flere år før, jeg vidste, hvad en strejke var. Men vi fik i hvert fald i praksis oplevet, hvad et stærkt sammenhold kan føre med sig. Skønt vi dog også fik resterne af torsken om aftenen næste gang, denne fisk stod på middagsbordet, var der nu sket det væsentlige, at hverken de varme rester eller råkosten længere blev sammenblandet med smørrebrødet på tallerkenen.

De fleste af os kunne ligesom næsten alle børn godt lide æbleskiver, og når vi skulle have dem til middag, var der nærmest ingen grænser for, hvor mange man kunne få. Der var dog det store minus, at æbleskiverne først måtte komme i munden, når man havde spist en portion suppe med store stykker fedt flæsk; og det var virkelig fedt – også kaldet rulleflæsk.

Om vi var blevet inspireret og havde fået blod på tanden af ”torskesejren”, husker jeg ikke; men en middag nægtede alle drengene fra 4. til 7. klasse, der boede på Vestskolen, at spise det fede flæsk, selv om vi så måtte undvære den store mængde af dejlige æbleskiver. De blev nemlig igen bragt over til det store fælleskøkken, hvor al maden til både elever og lærere blev lavet. Men da det jo drejede sig om flere hundrede, som man ikke bare ville smide ud, endte det faktisk med, at vi fik dem til aften uden det fede flæsk. Da var vi nu også sultne efter at have gået uden mad siden om morgenen. Den korte ”flæskestrejke” medførte, at der senere blev serveret meget mindre stykker fedt flæsk, men helt slap vi altså ikke for det.

Hjemme i Kolind måtte jeg til gengæld tit selv bestemme, hvad jeg ville have at spise som aftensmad. Og en sommerferie, hvor jeg for første gang havde smagt hotdogs hos en pølsemand på Grenaa Strand, blev jeg så vild med dem, at jeg bad om at få hotdogs til aftensmad næste dag. Vi havde jo slagterbutik og manglede altså ikke pølser. Så også næste aften ville den forkælede Ove igen have hotdogs. Sådan fortsatte det faktisk det meste af en uge, hvor der hverken blev sparet på sennep, ketchup eller rå løg med det resultat, at jeg en nat vågnede med knopper over det meste af kroppen, som kløede voldsomt, og det satte en midlertidig stopper for det ensidige pølsespiseri. Siden har jeg dog altid godt kunnet lide et par ristede med det hele men alligevel ikke nær så tit som den sommerferie.

På Refsnæs fik man som nævnt ikke lov til at slippe for noget som helst mad. Det medførte, at min klassekammerat og gode ven Jørgen, når vi fik gule ærter, som han ikke kunne udstå, tog dem på skeen som vi andre men derefter hældte dem i bukselommerne og så bagefter ud i toilettet. Han havde en smule syn, og faktisk lykkedes det ham mange gange at gennemføre denne ærteproces uden at blive opdaget. Men på et tidspunkt gik det dog galt, og der blev set nøje efter, at ærterne kom i munden i stedet for i lommerne.

Jørgens forældre havde en købmandsforretning i Svinninge ca. 25 km Fra Kalundborg, så han kunne komme hjem på weekend, når undervisningen sluttede kl. to lørdag eftermiddag. Somme tider tog han mig med, og det var rart for en gangs skyld at være alene sammen med en familie men også lidt trist, når Jørgens mor søndag morgen kom og tog ham med ind i forældrenes seng. Da savnede jeg virkelig min mor og far.

I en af ferierne hjemme, mens vi gik i 6. klasse, havde jeg sammen med nogle andre drenge prøvet at ryge cigaretter. Jeg tror, det foregik nede hos bager Rask eller Arne bager, som vi kaldte ham. Der havde flere af byens børn et slags fristed forstået på den måde, at man f.eks. kunne sidde og ryge i det varme bageri, uden at han sagde noget til det. Efter ferien har jeg uden tvivl pralet til mine kammerater på Refsnæs med, at jeg var begyndt at ryge, og det syntes jeg sgu da også, de skulle prøve. Det endte med, at Jørgen blev overtalt til at tage en pakke smøger og nogle tændstikker med fra butikken, næste gang han skulle hjem på weekend. Og så snart skoletimerne var overstået om mandagen, gik en lille udvalgt flok ned til fjorden, hvor skolen havde et bådehus med et par robåde. Der gemte vi os så og fik ild på de cigaretter, Jørgen havde hugget. Vi blev ikke opdaget, hvad der gjorde os temmelig overmodige; for næste dag sparede vi turen til bådehuset og nøjedes med at gå ned i et rum i Vestskolens kælder. Men det lå desværre alt for tæt på spisestuen, så da der skulle spises aftensmad, afslørede lugten tydeligt, at der var blevet røget tobak, og da ingen sladrede, kom alle i forhør hos plejemoderen. Det gav heller ikke resultat, men uden at vi vidste det, begyndte nogle af de ansatte at undersøge vores skabe og lommerne i overtøjet. Så blev resterne af pakken og tændstikkerne fundet i Jørgens frakkelomme, og vi, som havde været med, gik straks til bekendelse. I hvert fald var det ikke kun ham, som skulle straffes; for egentlig var det vist mig, der havde lagt det største pres på ham for at få ham til at tage cigaretterne med til os. Ud over at vi blev skældt voldsomt ud, husker jeg faktisk ikke, at der skete mere.

Der var dog især to andre ting, som betød langt mere end cigaretrygningen det år, og som gjorde, at jeg glædede mig vildt til at komme i 6. klasse. Her begyndte vi nemlig at have fysik, og jeg havde hørt nogle fra klassen over mig fortælle om, hvordan en dampmaskine fungerede og nævne mystiske ord som vægtfylde, varmeledere, at en sten falder hurtigere og hurtigere, jo længere den falder, og at der var noget, som hed Archimedes lov.

Jeg blev da heller ikke skuffet men sugede alt det spændende nye til mig. Det var vores sløjdlærer hr. Ditmann, der, som en meget engageret fysiklærer, lod os prøve så meget som muligt i praksis, og her fik jeg så som nysgerrig og ret dygtig elev en slags oprejsning for mit elendige arbejde i sløjdsalen, som nogle af læserne måske husker fra et tidligere afsnit.

Det andet og mindst ligeså betydningsfulde i 6. klasse var, at man skulle op til en vejprøve, og blev den bestået, måtte man to og to – en blind og en svagsynet – sammen forlade skolens område og f.eks. gå til købmanden, som havde sin butik omkring halvanden km fra skolen.

Vejprøven bestod bl.a. i, at man skulle stå ved vejen og lytte så længe, at man var fuldstændig sikker på, at der ikke var en bil tæt på, når man gik over. Man skulle selvfølgelig også lære at finde rundt i området omkring skolen og tilbage igen. Faktisk tror jeg, at alle bestod prøven, og det var et uhyre stolt øjeblik, da jeg første gang spurgte nogle af de mindre drenge, om de skulle have noget med fra købmanden. Når man forlod skolens grund, skulle man have gult armbind med tre sorte prikker på, så dem, vi mødte, kunne se, at vi var synshandicappede og dermed også tage hensyn til os og flytte sig, hvis de kom i vejen. Det var før, blinde her i landet begyndte at bruge en hvid stok, som er meget mere hensigtsmæssig, fordi man jo med den bl.a. kan føle, om der er forhindringer, man skal tage sig i agt for. I øvrigt har mange blinde både dengang og senere kaldt det gule armbind for sørøverflaget.

Efter at vi var blevet afsløret i at ryge på skolen, turde vi ikke prøve det igen. Men så havde man jo muligheden for at købe smøger hos købmanden og så ryge på hjemvejen. Det var nu ikke noget, jeg ret tit gjorde; for man kunne jo risikere at møde nogen, som ville sladre, hvis de så et par 13-årige blinde drenge med cigaretter i munden.

I slutningen af 7. klasse – altså kort før vi afsluttede skolen på Refsnæs, tog Jørgen og jeg dog endnu et skridt mod det spændende og forbudte voksenliv. Vi var bestemt ikke ganske kry, da vi stod i købmandsbutikken og med lave stemmer sagde, at en af de ansatte havde bedt os om at købe to øl. Købmandskonen ville så høre, om det skulle være hof eller Tuborg, og da jeg ikke vidste, om en hof måske bare var en hvidtøl, sagde jeg Tuborg for at være helt sikker på, at få rigtig øl. Vi var vel næppe kommet mere end 100 meter væk fra butikken, da angsten for at blive opdaget greb os i en sådan grad, at vi gik ind på en mark, fik bajerne åbnet og i lyntempo begyndte at hælde dem i os. På den måde smagte det bestemt ikke godt, og jeg må indrømme, at i hvert fald halvdelen af min endte på jorden, mens jeg hostede højt og håbede, at Jørgen hverken havde set eller hørt det. Man skulle jo nødig blive kendt som en, der ikke kunne drikke en bajer. Jørgen havde dog også hældt meget af sin ud, men vi indrømmede det først overfor hinanden, da vi senere på Blindeinstituttet i København ikke længere lod jorden få vores øl men foretrak at drikke den selv.

Selv om jeg tidligere har fortalt, at der hverken er gået en stor eller lille sportsmand tabt i mig, forsøgte jeg dog engang i 7. klasse at lade som om, jeg faktisk var blevet ganske god til højdespring.

Sammen med Benny, som var et år yngre end mig og ret god til atletik, gik jeg en sommeraften op på sportspladsen, hvor nogle af de svagsynede spillede fodbold. Jeg spurgte, om vi skulle konkurrere i stående højdespring, hvad der sandsynligvis undrede ham, da ingen vist var i tvivl om mine ringe evner. Men Benny kunne se lige så lidt som mig, så jeg var sikker på, at han ikke ville opdage hvordan han nu skulle snydes.

Vi blev enige om at begynde lavt og satte stangen på 60 cm. Den højde var jeg sikker på at kunne klare i første forsøg, og det gjorde vi da også begge to.

Stangen blev så sat ti cm. op, og det lykkedes mig også at komme over den uden problemer. For Benny var det det rene barnemad. Men det ville det bestemt ikke være for mig, når vi nu kom op på 80 cm. Så jeg sprang bare på stedet og lod som om, jeg var kommet over. Efter at Benny havde sprunget, kom stangen op på 90 cm. Jeg gjorde naturligvis som før, mens han igen klarede springet uden besvær.

Jeg vidste ikke, hvor højt han kunne springe, men da vi var kommet et godt stykke over en meter, blev jeg virkelig imponeret; og han må selvfølgelig have været endnu mere forundret over, hvad en håbløs fyr som mig var i stand til.

Nu var vi nået så højt, at stangen kun blev sat fem cm. op ad gangen, og jeg var blevet meget mere optaget af Bennys kolossale dygtighed end af mit eget platte snyderi; og da han havde passeret en meter og fyrre, og stangen stadig blev liggende, råbte jeg højt og dybt imponeret til dem, der spillede fodbold et godt stykke længere væk: ”Benny har sprunget en meter og fyrre i første forsøg”. Men mens de kom løbende hen mod os og ville se ham springe, måtte han gå til bekendelse og indrømme, at han faktisk havde snydt på samme måde som mig, fordi han til sin undren var blevet overbevist om, at jeg kunne springe så højt, og han ville i hvert fald ikke stå tilbage for sådan en som mig, der jo så samtidig blev afsløret. Sådan kan blinde også blive læsterligt snydt af hinanden; men han havde dog sprunget langt højere end mig, før han måtte kapitulere og benytte sig af, at jeg ligesom ham var helt blind.

Jeg husker ikke, at det nogensinde har gjort mig rigtig ked af at være så elendig til sport, som jeg så altså heller ikke interesserede mig det mindste for. Det hænger uden tvivl sammen med, at jeg havde mange andre interesser og kunne hævde mig på områder, som også kom til at betyde noget for flere af mine kammerater. Allerede fra engang i 2. klasse var jeg ret god til at læse højt, og det kunne tit samle en gruppe drenge omkring mig.

Skolens bibliotek havde åbent hver torsdag eftermiddag, og jeg glædede mig altid til lugten af de mange bøger og til at gå rundt og læse, hvad de hed, og hvem der havde skrevet dem. Det var selvfølgelig mest bøger for børn i forskellige aldre men dog også nogle få egentlige voksenbøger, da der tæt ved skolen lå et hjem for blinde kvinder, som man dengang ikke mente ville være i stand til at klare sig alene i en lejlighed.

Mens jeg gik i 3. klasse, stødte jeg en torsdag i min nysgerrige søgen på en bog med den meget pirrende titel: ”Fra min klunketid”. Den var skrevet af en, som hed Otto Rung, og det eneste jeg dengang forbandt med ordet klunker var nosser, så det måtte da helt sikkert være en umådelig fræk bog. Men hr. Ellebæk, der passede biblioteket, bestemte, hvilke bøger man måtte låne i forhold til sin alder, så jeg var overbevist om, at han ville sige nej, og med mine kun ni år turde jeg slet ikke nævne noget om klunker til en voksen.

Jeg fortalte et par kammerater om den uden tvivl meget spændende bog, og når vi talte om den, kaldte vi den bare ”Fra min tid”, så ingen af de ansatte skulle få mistanke om, hvad det var for noget, der optog os. Men bogen ville jeg under alle omstændigheder have fat i, og da biblioteket, som af en eller anden grund aldrig var låst, lå på Østskolen, hvor jeg på det tidspunkt boede, tog vi en aften sagen i egne hænder. Jeg var fuldstændig klar over, hvor den stod, og mens jeg sneg mig ind, for hurtigt at hente den, holdt en af de svagsynede vagt på gangen i nærheden, og hvis en fra personalet kom forbi, skulle han begynde at tale ret højt med hende som signal til, at der ikke var fri bane. Men der kom heldigvis ingen, og jeg forlod glædestrålende biblioteket med min erobring under armen.

En lille udvalgt flok samledes med det samme i 3. klasses opholdsstue, og med lav stemme begyndte jeg at læse, så ingen ude på gangen kunne høre, hvad det var for en forbudt verden, vi med store forventninger bevægede os ind i. Men ak, hurtigt stod det fuldstændig klart, at det var ganske andre klunker, det drejede sig om i Otto Rungs selvbiografi fra slutningen af 1800-tallet – nemlig de små uldkugler, som hang i rækker under mange møbler og var moderne i den periode, som er blevet kaldt klunketiden.

Vores skuffelse fik udtryk i mange af sprogets mest latrinære ord om den røvkedelige møgforfatter, der ikke vidste en skid om rigtige klunker; og da bogen var kommet tilbage på sin plads, blev den ikke længere omtalt med et ord. Vi skulle i hvert fald ikke afsløre vores uvidenhed for nogen af de større drenge.

Men min nysgerrighed og glæde ved at gå på opdagelse blandt bøgerne fortsatte og er aldrig blevet mindre. Det kom til at betyde, at hr. Ellebæk, da jeg gik i 6. klasse, spurgte, om jeg ville være hans biblioteksmedhjælper, og det opfattede jeg i den grad som et skulderklap.

Mit arbejde bestod i at høre noget om nogle af de andre elevers interesser og så foreslå dem en bog, hvis de ikke selv havde en idè til, hvad de skulle læse. Det skal dog ikke forstås sådan, at man havde pligt til at låne bøger; men egentlig var der ret mange, som jævnligt kom på biblioteket.

Der gik ikke længe, før jeg udstyrede mig selv med en stor autoritet og nægtede at låne en bestemt bog ud til en dreng, som blot var et år yngre end mig. Det var en roman om bl.a. engelske sømænd under Anden Verdenskrig, hvor der var nogle få antydninger af sex – dog uden detaljer. Men den 13-årige Ove fortalte Mogens, at han desværre måtte vente et år, før han var gammel nok til at læse sådan en bog. Mogens kunne selvfølgelig have spurgt hr. Ellebæk og havde så nok fået lov men regnede åbenbart med, at han og jeg var enige.

Hr. Ellebæk gjorde mig i øvrigt endnu mere stolt, mens jeg gik i 7. klasse, hvor en ny ung assistent på Vestskolen sagde, at jeg lignede Aljòsja, som var en af hovedpersonerne i en film, der hed: ”Brødrene Karamassof”, som hun lige havde set. Det vakte selvfølgelig min nysgerrighed, og da jeg vidste, at der på biblioteket stod en bog med samme navn som filmen, skrevet af den russiske forfatter Dostojevskij, bad jeg om at låne den. Hr. Ellebæk gav mig lov og sagde, at jeg nok var den eneste dreng på 13 år, som læste denne mange hundrede sider lange roman for voksne. Det har jeg uden tvivl pralet af, og jeg kom da også igennem kæmpeværket, som flere steder var uhyggeligt spændende, men i lange passager også særdeles tung læsning for en nok så interesseret dreng på min alder. Faktisk var der også andre personer, som jeg identificerede mig meget mere med end Aljòsja, der var en from munk med ganske andre synspunkter end mine.

Men uanset hvor from eller i det hele taget kristen, man opfattede sig, blev stort set alle dengang konfirmeret, og det var noget, man af flere grunde så meget frem til. Selvfølgelig var der forventninger til gaverne, men bestemt også til det med at træde ind i de voksnes rækker, som der dengang blev talt meget mere om end nu – alene fordi mange forlod skolen efter 7. klasse og begyndte at arbejde. Det var også ret almindeligt og i hvert fald for mig meget væsentligt, at man som konfirmeret måtte ryge.

Vores konfirmation fandt sted i Raklev Kirke et par km fra blindeskolen, og den meget venlige pastor Norup inviterede altid konfirmandholdet hjem til eftermiddagskaffe et par dage før selve konfirmationen. Men selv om hans kone absolut ikke havde sparet på de mange forskellige kager til kaffen, var vi alligevel nogle stykker, som på vejen hjem gik ind hos bageren og købte wienerbrød. Han lå desværre så tæt på præstegården, at de formodentlig kunne se os gå derind, skønt vi jo allerede havde forsynet os rigeligt; men det var så sjældent at komme til bageren, at det bare skulle gøres, selv om det på ingen måde var pænt overfor de gode præstefolk, hvad vi dog overhovedet ikke tænkte over dengang.

Skolen gav os både konfirmationstøj og andendagstøj og desuden en kuffert som konfirmationsgave. Vores forældre var selvfølgelig også med i kirken og inviteret til at deltage i den efterfølgende fest i skolens gymnastiksal. Man kunne dog ikke få sine søskende med, med mindre de selv var eller havde været elever på skolen, da der til middagen skulle være plads til lærerne og så vidt jeg husker også deres ægtefæller. Så da højtideligheden i kirken var overstået, tog mine søstre Henny og Inge ind på et hotel i Kalundborg, hvor de spiste alene, før de heldigvis kom tilbage og tilbragte resten af dagen sammen med vores forældre og mig.

Søndagen efter blev der så holdt konfirmationsfest i Kolind med ca. 60 gæster fra vores store familie. Og selv om jeg fik masser af gode gaver, var der især en af dem, som optog mig det meste af dagen – nemlig en pibe fra min ven Lars. For skønt det var søndag, lykkedes det at skaffe en pakke tobak, og da vi satte os til bords, måtte min far flere gange sige til mig, at nu kunne jeg altså godt lige tage piben ud af munden og spise noget mad. Der var lavet en god konfirmationssang, som min mor havde fået en blind børstenbinder, der boede i nærheden af Kolind, til at skrive over på punktskrift, og det var en dejlig oplevelse selv at kunne synge med sammen med alle de andre.

Min onkel Anders holdt en fin tale til mig, og et par af mine fætre syntes, jeg skulle lave en takketale om aftenen. Jeg havde med mine knap 14 år aldrig før talt til en større forsamling men tog udfordringen op og skrev nogle ord ned i løbet af eftermiddagen. Efter at jeg lettere nervøs havde slået på glasset og læst dem højt, blev der naturligvis klappet af den blinde konfirmand, som var vældig tilfreds med sin præstation. Men skønt indholdet sikkert har været ganske banalt, hørte jeg et par af mine faster lavmælt snakke om, hvem der mon havde hjulpet mig med at skrive den tale; og jeg fik vist lidt for højt fortalt dem, at det sandelig var mig selv og ingen andre, som havde haft noget med det at gøre.

Her stod en konfirmand med tændt pibe, som i egen bevidsthed nu var trådt ind i de voksnes rækker. Så skulle han vel også nok selv kunne både skrive og holde en tale? Men skønt der gik adskillige år, før jeg med nogenlunde dækning kunne kalde mig voksen, blev fejringen af min konfirmation hjemme en uforglemmelig dag, og den gave, jeg i alle årene mest har været glad for, er en ring, som min mor fik en guldsmed til at sætte prikker på, så der med punktskrift står Ove og datoen for min konfirmation. Den har lige siden siddet på min venstre ringfinger.

I næste nummer fortæller jeg bl.a. om den kolossale forandring, det medførte efter 7. klasse at komme til Blindeinstituttet i København, hvor jeg, i løbet af de første tre uger var i Sverige fire gange og hos mine fætre i Gilleleje mange weekender, havde et fristed næsten uden indblanding fra voksne.

9. Bestyrelsens kontaktoplysninger

Formand Poul Lüneborg

Kålundsvej 6A

3520 Farum

Tlf. +45 44 95 04 72

Mobil +45 23 31 05 21

Mail: poul.luneborg@gmail.com

Næstformand Lena Bang

Solnavej 19, st. th

2860 Søborg

Tlf. +45 39 67 00 67

Mobil +45 20 41 88 67

Mail: lenabanglb@gmail.com

Kasserer John Heilbrunn

Gyldenløvesgade 16 3.tv

1369 København K

Tlf. +45 33 93 33 00

Mobil +45 23 40 92 18

Mail: heilbrunn@mail.dk

Redaktør Ove Gibskov

Brombærhaven 31

8520 Lystrup

Tlf. +45 26 17 98 80

Mail: ove@gibskov.dk

Sekretær Thorvald Kølle

Clermontgade 29. st. th.

4000 Roskilde

Mobil +45 22 78 18 27

Mail: thorvald@cool.dk

1. suppleant

Leif Martinussen

Bryrupvej 55

2770 Kastrup

Mobil +45 23 26 45 52

Mail: mail@leifmartinussen.dk

2. suppleant

Ole Brun Jensen

Skovgårdsvænget 168

8310 Tranbjerg J

Tlf. +45 86 72 55 72

Mobil +45 40 62 11 23

Mail: ole@obj.dk