Nyhedsbrev nr. 1 januar 2016

Blindehistorisk Selskab

Nyhedsbrev januar 2016

Indholdsfortegnelse:

1. Redaktionelt 1

2. Bestyrelsens navne og adresser 1

3. Ordinær generalforsamling i Blindehistorisk selskab 2

4. Årsberetning 2015-2016. 4

5. Det reviderede regnskab. 11

6. Blindehistorisk Selskab er igen gået ud af den blindehistoriske arbejdsgruppe 12

7. Imponerende blindehistorisk indsats 15

8. Finale 19

1. Redaktionelt

I dette nummer modtager I dagsordenen til den ordinære generalforsamling, som I allerede blev indkaldt til i Nyhedsbrevet, der udkom midt i december 2015.

Derudover kan I læse to indlæg af Ove Gibskov.

God læsning og lytning og endnu engang godt nytår.

2. Bestyrelsens navne og adresser

Formand: Hans Erik Olsen, tlf. 64 68 75 89

email: heolyd@vores-mail.dk

Kasserer: Arne Krogh, tlf. 45 85 94 19

email: abkrogh@sorgenfrivang1.dk

Næstformand: Inge Gibskov,

email: inge.gibskov@mail.dk

Redaktør af nyhedsbrevet, Karsten Ahrens

email: ahrens9@gmail.com

Sekretær: Svend Thougaard

email: sth4400@gmail.com

Suppleanter til bestyrelsen:

Leif Martinusen og Andreas Møller Petersen

3. Ordinær generalforsamling i Blindehistorisk selskab

Hermed følger dagsordenen til den ordinære generalforsamling i Blindehistorisk Selskab

søndag den 21. februar 2016 på Fuglsangcentret, Søndermarksvej 150, 7000 Fredericia.

Generalforsamlingen starter kl. 10.00 og forventes afsluttet ca. kl. 12.00.

Bestyrelsen foreslår følgende dagsorden:

1. Mødet åbnes og godkendelse af dagsorden.

2. Valg af stemmetællere og dirigent.

3. Godkendelse af referat fra generalforsamlingen 2015.

4. Årsberetning.

5. Fremlæggelse af det reviderede regnskab.

6. Fastsættelse af kontingent.

7. Indkomne forslag. Forslag, der ønskes behandlet på selskabets generalforsamling skal være bestyrelsen i hænde senest otte dage før generalforsamlingens afholdelse.

8. Forslag om, at selskabets medlemmer får tilsendt en fortegnelse med adresser, mailadresser og telefonnumre på selskabets medlemmer. Fremsat af Hanne Kassandra Skipper, Poul Lüneborg og Ove Gibskov.

9. Valg af:

A. Formand for to år.

B. Kasserer for et år

C. 2 bestyrelsesmedlemmer for 2 år.

D. 1 bestyrelsesmedlem for 1 år.

E. 2 suppleanter,

F. 2 revisorer samt 1 revisorsuppleant.

9. Eventuelt.

Der skal på generalforsamlingen vælges ny bestyrelse, da alle bestyrelsesmedlemmer har besluttet at trække sig.

Arrangementet starter dog allerede lørdag den 20. februar med følgende program:

Kl. 13.00: Ankomst og indkvartering.

Kl. 14:30: Kaffe/the.

kl. 15:00-17:00: Foredrag ved museumsinspektør Jeppe Wichmann Rasmussen. 

Jeppe kommer fra forsorgsmuseet i Svendborg og vil fortælle om en række mænd, som under 2. verdenskrig var indespærret på Svendborg Fattiggård, og for at undslippe indespærringen lod sig hverve til arbejde i Tyskland. Her arbejdede de blandt andet i kulminer, på våbenfabrikker og som “hudarbejdere” på slagterier. Det handler om deres møde med det nazistiske Tyskland, deres oplevelser i landet, hvor flere af dem overlevede bombeangreb, det handler om tvangskastration, om sociallovgivning, som ansporede de svageste til at arbejde for fjenden, et “valg” de senere blev kaldt landsforrædere for at have taget, og det handler om udsatte individers kamp for at klare sig i et samfund som ikke anså dem for at være meget andet end dovne snyltere, forsømmelige forsørgere, afsporede alkoholikere og professionelle vagabonder.”

 

Kl. 18.30: Serveres en dejlig festmiddag, hvorefter vi har socialt samvær med aftenkaffe/the og synger eventuelt nogle fællessange.

Søndag, den 21. februar:

Kl. 07.30-09.00: Morgenmad.

Kl. 09.00-10.00: Værelserne forlades og nøglerne afleveres i receptionen.

Husk! Hvis du skal bruge taxa i forbindelse med din afrejse efter frokosten, skal du selv aftale dette med personalet i receptionen.

Kl. 10.00-12.00: Afvikling af generalforsamlingen.

Kl. 12.00: Frokost.

Kl. 13.00: Afrejse.

Hele arrangementet vil koste 450 kroner (Drikkevarer er for egen regning).

Beløbet kan betales enten via NetBank eller bankoverførsel.

Betaler du via Netbank skal du anføre kontonummeret 01 050-1697.

Overfører du pengene fra din egen bankkonto til Blindehistorisk Selskabs konto, skal du angive følgende. Selskabets registreringsnummer: 1551. Kontonummer: 050-1697.

I meddelelse til beløbsmodtageren skal du anføre navn og generalforsamling.

Beløbet skal være betalt senest den 1. februar 2016.

Har du ikke mulighed for at indbetale beløbet via Netbank eller ved bankoverførsel, kan du kontakte formanden, og du vil så få fremsendt et udfyldt girokort.

Betaling af kontingentet på kr. 150 foregår på præcis samme måde

Vi råder over 26 værelser, så hvis vi bliver mange, kan det blive nødvendigt at dele værelse med en anden.

Bindende tilmelding skal ske senest den 1. februar 2016 til:

formand Hans Erik Olsen, Telefon: 64 68 75 89

E-mail: heolyd@vores-mail.dk.

Ved tilmeldingen til undertegnede bedes du af hensyn til Fuglsangcentret oplyse Navn, cpr-nr., om du er medlem af Dansk Blindesamfund, diabetiker, Vegetar, spiser diætkost eller medbringer førerhund, og hvilken foder din hund spiser. Vi sørger for, at Fuglsangcentret får besked om, at du er tilmeldt arrangementet.

Med denne indkaldelse til den ordinære generalforsamling følger bestyrelsens årsberetning og det reviderede årsregnskab.

Vel mødt til arrangementet den 20.-21. februar 2016.

På bestyrelsens vegne Hans Erik Olsen, formand.

4. Årsberetning 2015-2016.

1. Indledning.

Nærværende årsberetning fra bestyrelsen i Blindehistorisk Selskab omhandler aktiviteterne og initiativer i perioden fra den ordinære generalforsamling den 22. februar 2015 og frem til afholdelse af bestyrelsesmødet 12. januar 2016. Supplerende oplysninger og kommentarer vil blive givet mundtligt under behandlingen af beretningen på generalforsamlingen 21. februar 2016.

2. Medlemsoplysninger.

Medlemstallet er pr. 31. december 2015 opgjort til 102.

Det betyder i forhold til sidste år at vi har mistet nogle medlemmer.

Det er altid kedeligt at miste medlemmer, men glædeligt at vi er en af de største foreninger i Dansk Blindesamfund.

Fra bestyrelsen skal der lyde en opfordring til, at vi alle gør en indsats for at få flere nye medlemmer.

Vi har flere gange i året, der er gået, fortalt om foreningen med indlæg i Dansk Blindesamfunds Medlemsblad og i selskabets nyhedsbreve.

Selskabet kan også med glæde notere, at et par af vore seende venner har meldt sig ind og jo flere vi er, jo bedre, for mere omtale giver som regel resultat.

Der må også i vores medlemskreds være mange af medlemmerne, der har en vennekreds, som kunne være interesseret i at støtte op om foreningen, for vi synes da selv, at det er spændende aktiviteter, vi får stablet på benene.

Vi synes det er rart at være med til at formidle Blindes historie, og det er vigtigt at kende Dansk Blindesamfunds historie.

Kredsbestyrelserne og konsulenterne bør fortælle nye og gamle medlemmer om Blindehistorisk Selskab.

3. Nøgletal om økonomien.

Indtægter: 46.609,00.

Udgifter: 65.036,00.

Årets underskud: 18.427,00.

Egenkapital pr. 1. januar 2015: 170.928,07.

Egenkapital pr. 31. december 2015: 152.501,07.

Kasserer Arne Krogh vil under punktet fremlæggelse af det reviderede regnskab mundtligt gennemgå regnskabstallene.

4. Generalforsamlingen 2015.

Generalforsamlingen fandt sted søndag, den 22. februar 2015 på Fuglsangcentret i Fredericia. Der var fremmødt 31 stemmeberettigede medlemmer. Et fremmøde på næsten 33 procent må siges at være flot.

Husk! Det er på generalforsamlingen at du kan gøre din indflydelse gældende med synspunkter og idéer.

Generalforsamlingen valgte sidste år følgende til selskabets bestyrelse for to år:

Kasserer Arne Krogh.

Næstformand Inge Gibskov.

1. suppleant: Leif Martinussen.

2. suppleant: Andreas Møller Petersen.

Revisorer, Henrik Olsen og Thorben Koed Thomsen.

Revisorsuppleant, Ove Gibskov.

5 Bestyrelsens arbejde og samarbejde

Efter valget på selskabets ordinære generalforsamling den 22. februar 2015 konstituerede bestyrelsen sig således:

Formand: Hans Erik Olsen.

Næstformand: Inge Gibskov.

Kasserer: Arne Krogh.

redaktør af nyhedsbrevet: Karsten Ahrens.

Sekretær: Svend Thougaard.

1. suppleant: Leif Martinussen.

2. suppleant: Andreas Møller Petersen.

Bestyrelsen har i det forløbne år afholdt 7 møder.

Alle har vist stort engagement i arbejdet. Møderne har foregået i en hyggelig atmosfære.

Alle i bestyrelsen korresponderer via E-mail, så på den måde er mange beslutninger blevet truffet, uden at skulle vente på at komme på dagsordenen til næste møde, som måske først kunne afholdes om flere måneder.

Afvikling af mødernes dagsorden har været konstruktiv og har været optaget af de aktiviteter, som Blindehistorisk Selskab har igangsat og afviklet. Der henvises til uddybende bemærkninger under punkt 7.

6. Nyhedsbrevet.

Selskabets nyhedsbrev er i 2015 udkommet 3 gange. Bestyrelsen vil sige jer medlemmer tak for de indsendte bidrag. Uden disse kunne vi ikke udgive vore nyhedsbreve.

Rita Cecilie Varmby har i to nyhedsbreve fortalt om det, at være blindfødt.

Det har nu resulteret i, at hun har udgivet bogen Tanker om blindhed. Den kan læses på hjemmesiden.

I Blindehistorisk Selskab følger vi stadigvæk det princip, at udgivelsen skal udkomme samtidig på medierne: Sort, punkt, cd og E-post. Dette har selskabet til fulde kunnet leve op til.

Synscenter Refsnæs har igen i år både trykt og udsendt nyhedsbrevene i punktskrift. Der skal lyde en varm tak til Synscentret.

Da vi i bestyrelsen siden selskabets start har været klar over hvilket arbejde Synscenter Refsnæs har lagt i produktionen af nyhedsbrevet i punkt, har vi gennem de sidste par år gennem nyhedsbrevet og indlæg i Dansk Blindesamfunds medlemsblade, opfordret vores medlemmer til at benytte sig af muligheden for at modtage det via E-post.

Den mulighed er der mange, der benytter sig af. Det er dejligt. For det sparer os for en masse porto og papir.

De øvrige produktioner i almindelig skrift og på lyd, har selskabet selv stået for.

7. Aktiviteter og initiativer

A: Blindehistorisk hjemmeside

Bestyrelsen har på alle møder drøftet vores hjemmeside.

Hjemmesiden www.Blindehistorie.dk er opdateret og vedligeholdt af Webmaster Haakon Fløe Jensen. En stor tak for et fantastisk fint stykke arbejde.

Siden fungerer med både Jaws og Zoomtext. Tak til Dansk Blindesamfund forretningsudvalget for at vi må bruge deres logo på velkomstsiden.

På hjemmesiden er der blindehistoriske lydoptagelser. Selskabets nyhedsbreve, årsberetninger og generalforsamlingsreferater. Arrangementsoversigt, samt links til Dansk Blindesamfund, Synscenter Refsnæs, Blindeinstituttet med flere.

Der vil løbende komme mere på hjemmesiden. Du vil kunne læse mere i Nyhedsbrevet og i Dansk Blindesamfunds medlemsblad.

Det er bestyrelsen, der har ansvaret for, hvad der kommer op på hjemmesiden. Der ligger ikke personfølsomme oplysninger på Blindehistorie.dk.

B: Foredrag ved Poul Lüneborg.

Årets generalforsamlingsarrangement var et foredrag på godt to timer ved Poul Lüneborg.

Han har gennem længere tid indsamlet oplysninger om Århus-Randers-Viborg-kredsen. Han fortalte om de betydningsfulde ildsjæle i denne kreds.

Først i december modtog vi i bestyrelsen så bogen Blinde pionerer. Det er et skrift på 284 sider, som er humoristisk og velskrevet.

I kan læse mere om denne bogudgivelse i det kommende nyhedsbrev.

Her har Ove Gibskov lovet at anmelde bogen.

C: Digitalisering af båndsamling.

I februar 2014 døde en af selskabets medlemmer og min nære ven gennem 37 år, Hans Peter Christiansen. Han var siden midten af 1950’erne en flittig og dygtig båndamatør, der lå inde med ca. 3.000 lydbånd.

Han testamenterede det hele til Dansk Blindesamfund, og med Forretningsudvalgets accept, blev jeg Dansk Blindesamfunds repræsentant og fik disse mange bånd med hjem. Der skal lyde en stor tak til Forretningsudvalget for et fantastisk godt samarbejde.

Hele denne båndsamling, der indeholder 1.200 spolebånd, ca. 1.000 kassettebånd, og nogenlunde det samme antal datbånd, fyldte godt 60 kasser.

Der er rigtig mange blindehistoriske optagelser i denne samling.

I skrivende stund er der nu digitaliseret næsten 800 optagelser.

Denne båndsamling er blevet mig pålagt at digitalisere, og selskabet har i årets løb måtte få renoveret to Revox spolebåndoptagere, som udgjorde en pris på 10.000 kroner.

Jeg har ikke skrevet disse linjer om digitaliseringsarbejdet for at fremhæve mig selv. Det er blot for at fortælle jer, at vi ikke ligger på den lade side i bestyrelsen.

D: Dansk Blindesamfunds magasin Øjeblikket.

På det skriftlige felt sker der også noget.

Dansk Blindesamfund udgiver to gange årligt magasinet Øjeblikket,der henvender sig til foreningens bidragsydere. Her kan de læse om, hvad deres økonomiske støtte gør for medlemmer af Dansk Blindesamfund.

Vi er fra Blindehistorisk Selskab blevet bidragydere til denne publikation med små anekdoter fra blindehistorien.

E: De blindehistoriske samlinger

I august 2009 blev spørgsmålet om ejerforholdet af de blindehistoriske samlinger så afklaret. Disse blev formelt overdraget Medicinsk Museion, hvorved bevarelsen af samlingerne er sikret.

Der bliver på nuværende tidspunkt ikke tale om at de godt 5.000 effekter udstilles.

På Synscenter Refsnæs har der i flere år stået 170 flyttekasser med museale genstande, men er i sommeren 2013 blevet sat op i den gamle forstanderbolig, og et skøn viser, at samlingen indeholder mellem 5.000 og 6.000 effekter.

F: Registrant af blindehistoriske effekter.

På generalforsamlingen den 22. februar 2015 orienterede Leif Martinussen om selskabets registrant af effekter.

Bestyrelsen har med Leif Martinussen i spidsen orienteret om dette tiltag i både Dansk Blindesamfunds medlemsblad og selskabets nyhedsbrev.

Medlemmer af selskabet og pårørende til blinde/svagsynede kan henvende sig til Leif.

Han forestår registreringen, men på nuværende tidspunkt har der ikke været nogle henvendelser.

Vi vil i hvert nyhedsbrev og med jævne mellemrum i Dansk Blindesamfunds medlemsblad gøre opmærksom på denne registrant.

G: Samarbejde med Fritids- og Kulturpolitisk udvalg i Dansk Blindesamfund.

På sidste generalforsamling blev der nedsat et samarbejdsudvalg mellem Blindehistorisk Selskab og udvalget for Kultur og Fritid.

Fra selskabets bestyrelse blev Hans Erik Olsen og Svend Thougaard udpeget.

Fritids- og Kulturpolitisk udvalg valgte Hanne Skipper og Ove Gibskov.

Svend og jeg deltog i to møder, hvorefter en enig bestyrelse meddelte Dansk Blindesamfunds forretningsudvalg at vi ønskede at stoppe dette samarbejde.

Vi vil under den mundtlige del af beretningen uddybe denne beslutning nærmere.

H: Besøg på Musikhistorisk Museum.

Lørdag, den 14. november 2015 var der arrangeret en guidet rundvisning på næsten to timer på Musikhistorisk Museum.

De har til huse på Rosenørns Allé 22 på Frederiksberg, altså i det gamle Radiohus.

I opslaget om dette arrangement tilbød vi at mødes med deltagerne på Hovedbanegården og tage dertil i samlet flok.

Det var der nogle der benyttede sig af.

Her fik vi en fyldig orientering om musikkens historie og instrumenteringen fra Bronzealderen til i dag.

Efter rundvisningen gik vi på Café Overfor (Lytterkroen) og afsluttede arrangementet med kaffe og kage.

Det er bestyrelsens indtryk at alle deltagere syntes godt om dette arrangement.

8. Afsluttende bemærkninger.

Så er denne beretning ved at være til ende, og vi har fra bestyrelsens side gjort os de største anstrengelser for at tegne et billede af de sager, vi har haft på bestyrelsesmødernes dagsorden i det forløbne år.

På generalforsamlingen den 21. februar 2016 vil vi mundtligt fremkomme med supplerende bemærkninger, som nævnt tidligere i denne beretning.

Bestyrelsen vil gerne benytte lejligheden til at sige alle medlemmer tak for et godt år, for opbakningen til vore aktiviteter og for de tilkendegivelser, vi har fået, og forslag om kommende arrangementer, som vi kan arbejde videre med i den kommende bestyrelse.

På gensyn til Blindehistorisk Selskabs arrangement på Fuglsangcentret lørdag den 20. og søndag den 21. februar 2016.

På bestyrelsens vegne, Hans Erik Olsen, formand.

5. Det reviderede regnskab.

Regnskab for Blindehistorisk selskab 2015

Egenkapital 1.1.2015 170.928,07

Udgifter

Bestyrelsesmøder 19.193,00

Thorben revision 358,00

Gebyrer 649,00

Bankbogsblade 30,00

Beløb til Båndoptagere 6.040,00

Domænenavn 45,00

Flex-trafik 270,00

Flextrafik 230,00

Generalfors. Fsc. . 18.975,00

Stemmemateriale 200,00

Møde på Medicinsk Museion 245,00

Sekretærhjælp 250,00

Poul Luneborg 5.000,00

Musisk museum 2.020,00

Rep. af 2 båndoptagere . 10.040,00

Hjemmesiden 393,00

Udgifter ialt 65.036,00

Indtægter

Kontingent 102 stk. 15.300,00

generalf. 34 stk. 15.300,00

Retur fra Dbs. 1.909,00

Kontingenttilskud 14.100,00

Indtægter ialt 46.609,00

Indtægter 46.609,00

Udgifter 65.036,00

Underskud 18.427,00

Egenkapital 1.1.2015 170.928,07

Underskud. 18.427,00

Egenkapital 31.12.2015 152.501,07

Giro 146.781,75

Bank 11.12.2015 5.719,32

Ialt 152.501,07

12. januar 2016. Revideret og godkendt uden bemærkninger.

Revisorer Thorben Koed Thomsen og Henrik Olsen.

6. Blindehistorisk Selskab er igen gået ud af den blindehistoriske arbejdsgruppe

af Ove Gibskov

På sidste års generalforsamling blev det besluttet at genetablere samarbejdsgruppen mellem Blindehistorisk Selskab og Fritids- og Kulturpolitisk udvalg. Gruppen kom til at bestå af Hans Olsen og Svend Thougaard fra Blindehistorisk Selskab og Hanne Kassandra Skipper og undertegnede fra Fritids- og Kulturpolitisk Udvalg.

Efter generalforsamlingen og indtil september, hvor samarbejdet har fundet sted, er det både Hannes og min opfattelse, at det har været konstruktivt og er forløbet i en god og ind imellem også humoristisk atmosfære.

Et af arbejdsgruppens formål har været, at vi gensidigt skulle inspirere og supplere hinanden

for at udnytte ressourcerne i det blindehistoriske arbejde mest optimalt.

Den 23. april var der møde på Medicinsk Museion med Ion Meyer, og alle gav efterfølgende udtryk for, at det havde været en meget positiv oplevelse. Blandt meget andet, som fremgår af referatet fra mødet, talte vi om, at det var en opgave for arbejdsgruppen at udtænke en

model for indsamling og herunder at få afklaret kredsenes rolle i den sammenhæng.

På arbejdsgruppens første og desværre eneste interne møde, som fandt sted den 11. august, foreslog jeg så, at bestyrelsen i BHS evt. kunne formulere en henvendelse til kredsene med en opfordring om at kontakte afdøde medlemmers pårørende for at undersøge, om de havde efterladte effekter af blindehistorisk interesse, som de ville af med.

Svend gav udtryk for, at det jo var en afgørelse, bestyrelsen suverænt skulle træffe, og jeg præciserede, at arbejdsgruppen naturligvis hverken kan eller skal blande sig i, hvad man beslutter i BHS, men at det blot var et forslag som led i vores gensidige inspiration, og det fremgår da også af mødereferatet. I sin følgeskrivelse til dette referat skriver Svend som referent bl.a.: “Tak for sidst – det var hyggeligt og lover godt for fremtidige møder.”

Efter det følgende bestyrelsesmøde i BHS fortalte Hans mig i telefonen, at bestyrelsen var åben overfor en henvendelse til kredsene men ville vente med at tage endelig stilling på et kommende møde, hvor førstesuppleanten Leif Martinussen var kommet hjem fra udlandet

og derfor også kunne deltage.

Denne samtale fandt sted uden nogen form for uoverensstemmelse, som det i øvrigt hele tiden har været tilfældet i kommunikationen med både Hans og svend, som vi begge har et udmærket forhold til.

I lyset af hele dette positive forløb er det derfor fuldstændig uforståeligt for både Hanne og mig, at vi den 25. september modtog en mail fra bestyrelsen i BHS, hvor man bl.a. kan læse følgende: “samarbejdsånden fra Kultur og fritidsudvalgets repræsentanter har resulteret i, at Blindehistorisk Selskabs bestyrelse har besluttet at trække sig ud af arbejdsgruppen.

Det er med beklagelse, at vi tager dette skridt, men vores tålmodighed og velvilje er opbrugt.

Vi meddeler samtidig, at således som vi desværre har oplevet forholdene, vil de to repræsentanter ikke blive erstattet af andre.”

Denne mail var til vores undren udelukkende sendt til landsformanden for DBS, men ikke til os, som den jo refererer til. Så vi har altså fået den fra Thorkild Olesen; og den 28. september sendte Hanne og jeg et målløst svar til bestyrelsen med nogenlunde det indhold, som er

beskrevet ovenfor.

Men selv om der siden er forløbet mere end tre en halv måned, har vi endnu ikke hørt noget fra BHS.

Det er jo ikke første gang, bestyrelsen i BHS har trukket sig ud af arbejdsgruppen, og vi skal da heller ikke lægge skjul på, at vi opfatter det som meget ærgerligt og ikke særlig produktivt endnu en gang at bruge en hel del tid på den her måde i stedet for at anvende den til blindehistorisk arbejde.

Men selvfølgelig fortsætter Fritids- og Kulturpolitisk Udvalg dette arbejde. Vi har deltaget i både en handicaphistorisk konference og et møde på Post- og Telemuseet, som snart bliver ændret til Post- og Kommunikationsmuseum og derefter er interesseret i at vise forskellige former for blindes kommunikationsudstyr gennem tiden.

Desuden har arbejdsgruppen, som er udvidet med Karen Marie Pedersen i november haft møde med Ion Meyer på Medicinsk Museion. Her talte vi bl.a. om indsamling af blindehistorie, og da BHS i Medlemsbladet har taget initiativ til indsamling af bl.a.

dokumenter og lydoptagelser, har vi sendt bestyrelsen den del af referatet, der omhandler de indsamlingskriterier, som Medicinsk Museion især vil prioritere.

Når ovenstående redegørelse jo er forholdsvis omfattende, skyldes det, at det så ikke bliver nødvendigt at bruge generalforsamlingens tid på en detaljeret gennemgang. Her håber vi, at

det efter en nødvendig diskussion igen vil lykkes at få et samarbejde i stand til gavn for blindes historie.

7. Imponerende blindehistorisk indsats

Poul Lüneborg og Ebbe Espersen

”De blinde pionerer”

Om stifterne bag oprettelsen af Dansk Blindesamfunds lokalkreds for Aarhus, Randers og Viborg amter oktober 1911”.

Anmeldt af journalist Ove Gibskov

“Jeg er lykkelig som et barn, hver gang der sker et lillebitte fremskridt, som kan forbedre de blindes kår. Nu er det lykkedes at få blindeskriftsager gratis med posten, ligesom blinde får rabat på togrejser. Men det største fremskridt var dog, dengang blinde fik tilkendt invaliderente”.

Citatet her er hentet fra et interview med kredsens første formand Karl Hansen i anledning af hans 90-års fødselsdag i 1955, hvor han i øvrigt fortsat var aktiv som selvstændig kurvemager.

Bogen om de første år i den store jyske kreds er fuld af fint udvalgte citater, som siger væsentlige ting om de citerede og i mange tilfælde også viser, hvorfor det havde så afgørende betydning at danne en interessepolitisk forening for blinde og få måneder derefter også etablere lokalkredse. Desuden får man belyst de udfordringer, pionererne måtte forholde sig til, hvad det var for et fundament, de fik skabt, som Dansk Blindesamfund i dag arbejder videre ud fra, og at det stadig ligesom dengang er nødvendigt for foreningen at bruge betydelige ressourcer på centrale områder som bedre erhvervsmuligheder og sikring af et større økonomisk grundlag for mange af medlemmerne.

De mange citater og det øvrige indhold, læseren møder, er blandt andet baseret på en overvældende mængde oplysninger fra Dansk Blindesamfunds medlemsblade, Blindeinstituttets elevjournaler, kirkebøger, folketællinger, aviser og lokalarkiver.

Af de 23 stiftere og andre af kredsens medlemmer, hvis livsforløb, engagement og indsats bliver omtalt, er det fuldt forståeligt, at Karl Hansen kommer til at fylde mest. Der bliver givet en flot og detaljeret gennemgang af hans entusiastiske indsats som kredsens formand og det store engagement i hovedforeningen – både i det daværende repræsentantskab og også i en periode som redaktør af Medlemsbladet.

Vi får Karl Hansens egen levende og lidt underfundige beskrivelse af hans tid som lærling på Blindeinstituttets kurvemagerværksted omkring 1880.

Hans navn dukker også op i forbindelse med mange af de andre, som har fået plads i bogen – ikke mindst, når det drejer sig om at forbedre mulighederne for arbejde og/eller understøttelse til blinde.

Et enkelt, meget illustrativt eksempel skal nævnes: Det gælder Rasmus Svenningsen med tilnavnet Blinde Ras. Efter kun et års ophold på Blindeinstituttet bliver han karakteriseret som åndssvag og kommer hjem til sin mor, der bor på fattiggård. Cirka 15 år senere bliver kredsbestyrelsen opmærksom på hans eksistens, og efter at man har konstateret, at han virker ret fornuftig, skriver Karl Hansen om hans situation til Blindeinstituttets forstander, der sammen med instituttets øjenlæge derefter vurderer, at der måske nu er mulighed for en uddannelse. Dette initiativ fra Karl Hansen medfører, at Rasmus Svenningsen forlader fattiggården og kommer i lære hos børstenbinderen Laurs Jacobsen, som også er medlem af kredsbestyrelsen, og her bor han resten af sit liv og bliver betegnet som en dygtig børstenbinder.

Vi får også en grundig skildring af Karl Hansens ophold på Jebjerg Højskole både som elev og derefter lærer i husflid, inden han nedsætter sig som selvstændig kurvemager i Jebjerg. Selv nævner han, at livet for ham simpelthen begyndte med højskolen, og han opfordrer i Dansk Blindesamfunds Medlemsblad flere gange andre blinde til at tage et højskoleophold – både for at få mere viden og lære mennesker udenfor blindeverdenen at kende.

Foruden sin alsidige indsats i Dansk Blindesamfund var Karl Hansen også engageret i både afholds- og fredsbevægelsen, ligesom årene på Jebjerg Højskole gav ham stor interesse for Grundtvig og det kirkelige.

Religion spillede jo i det hele taget dengang en større rolle, og mange af dem, man kan læse om, har da også et kristent livssyn og er aktive indenfor forskellige kirkelige retninger – for eksempel kredskasserer Katrine Lassen, som var stærkt knyttet til indremission. Men læseren får et klart indtryk af, at de forskellige kirkelige tilhørsforhold havde en underordnet betydning i forhold til det fælles mål om solidaritet og forbedring af forholdene for blinde.

Ud over at Katrine Lassen var kredskasserer og en meget dygtig organisator, som tog initiativ til flere basarer, hvor man udstillede og solgte blindes produkter, kan man også læse, at hun i 1887 som 18-årig blev udskrevet fra Blindeinstituttet, hvor hun havde studeret musik. Hun blev senere ansat som organist i Randers, hvor hun også underviste i musik og var korleder. Der kan ikke have været mange blinde kvindelige organister på det tidspunkt, hvad man senere i bogen får dokumenteret, da Dansk Blindesamfunds repræsentantskab i 1917 sender en resolution til Blindeinstituttet med en henstilling om, at blinde kvinder i samme omfang som mænd får tilbudt musikundervisning og dermed tilsvarende mulighed for at blive organister. Katrine Lassen og en anden af de kvindelige pionerer, Ane Kirstine Poulsen arbejdede både i kredsbestyrelsen og repræsentantskabet intenst på at få forbedret mange blinde kvinders dårlige vilkår.

Men der var dog også nogen, for hvem det lykkedes at få et ret vidtspændende uddannelses- og erhvervsforløb.

Anna Schultz blev for eksempel uddannet børstenbinder og var derefter tjenestepige på blindehjemmet Kjædens børneasyl men fik efter et interessant og temmelig grotesk forløb, som man kan læse om, mulighed for at uddanne sig som massøse. Hun etablerede sig som selvstændig i Hammel, og foruden de patienter, hun havde i sin egen klinik, arbejdede hun på det lokale sygehus og på Herregården Frijsenborg.

Læseren får også kendskab til interne problemer i kredsen, hvor man møder den første næstformand Herman Tom Petersen som en ildsjæl, der tager mange forskellige initiativer – også i samarbejdet med den norske og svenske blindeorganisation. Men pludselig bliver han afsløret i at udstille tyske varer lavet af seende på en basar, hvor man har fået oplyst, at det udelukkende er blindes produkter, der sælges. Derfor mister han alle sine tillidsposter.

Bogens detaljerede indholdsfortegnelse gør det let at gå på opdagelse og finde det, man leder efter, og der er mulighed for at komme rigtig langt omkring. Blandt andet kan man læse om kredsens syge- og begravelseskasse, og hvorfor den var så nødvendig og i øvrigt inspirerede andre kredse til også at oprette sådan en.

Der er også interessante omtaler af flere af de foreninger, som med forskellige formål har været med til at støtte blinde – ikke mindst “Aarhus Blindeforening”, eller som den nu hedder: “Støtteforeningen for Blinde i ˜Aarhus”. Forfatterne har gravet en del frem om denne forening og dens relation til Dansk Blindesamfund, som ikke tidligere har været umiddelbart tilgængeligt.

Der er næppe heller mange læsere, som før har hørt om Instituttet for voksenblinde i Aarhus, der blev oprettet i 1893 af organist Niels Peter Pedersen Dybdahl, som også har fået sin plads i bogen ligesom to af dem, der fik deres håndværksuddannelse på dette institut.

Blandt de øvrige portrætterede skal her lige nævnes organist Laurids Lauridsen, som vel nok er den mest kendte blinde komponist. Omtalen af ham afsluttes med en meget tankevækkende og på et centralt punkt egentlig ret desillusioneret nekrolog af forfatteren Karl Bjarnhof.

Der er også afsnit om landsdækkende institutioner og foreninger for blinde og blindes situation generelt, så kredsens udvikling derigennem bliver sat ind i et større perspektiv.

Mellem det store antal værdifulde informationer, som de to forfattere gennem deres gedigne research lægger frem for læseren, er der efter denne anmelders opfattelse dog en del, der må betegnes som uvedkommende i forhold til bogens hensigt.

Det bliver fortalt, hvornår flere af de portrætterede er døbt og i endnu flere tilfælde, hvornår deres forældre er født, og hvad de hedder. Under beskrivelsen af Laurs Jacobsen bliver det endvidere nævnt, hvornår hans kone er født, hvad hendes forældre og tidligere mand og de to børn, hun havde med ham, hed, og hvornår de var kommet til verden. Hvis den slags perifere oplysninger overhovedet skal med i en fremstilling som den her, må det være i form af noter, så man ikke bliver forstyrret eller måske endog irriteret under læsningen af alt det interessante og betydningsfulde, der bliver fortalt.

Desværre indeholder bogen også lidt for meget sjusk, som let kunne være fjernet ved en mere grundig korrekturlæsning. For eksempel bliver man ikke klar over, om Laurs Jacobsens efternavn skal staves med c eller k, da begge stavemåder optræder adskillige gange. Det samme er tilfældet med flere andre navne, og en af kredsens tidligere formænd, Bent O. Kristensen har fortalt mig, at han i bogen her for første gang oplever at få et d med i sit fornavn.

Skønt der også er flere eksempler på temmelig lemfældig retskrivning, og bogens kommaer desuden er strøet ud over siderne med en ualmindelig løs hånd, der ikke ligefrem gør læsningen lettere, skal det på ingen måde overskygge den kendsgerning, at der her er tale om en kæmpepræstation, som bidrager til en meget større viden på mange områder af Dansk Blindesamfunds tidlige historie. Måske kan den sågar også inspirere nogen til at give sig i kast med at gøre noget tilsvarende i andre af foreningens kredse, så endnu flere, der markerede sig i Dansk Blindesamfunds første år kan blive trukket frem af glemslen.

Bogen er på 284 sider og udkommet på forlaget Kahrius. Vejledende udsalgspris: 200 kr.

Den er også lavet i en elektronisk udgave for blinde, som kan købes for 150 kr. gennem konsulentfirmaet Poul Lüneborg, poul.luneborg@gmail.com, Tlf. 44 95 04 72, mobil 23 31 05 21.

Bogen vil også blive indlæst hos Nota.


8. Finale.

Hermed har du læst det, vi valgte denne gang. Vi vil fortsat meget gerne have indlæg fra medlemmerne. Det er noget, vi ved, der er stor interesse for.

Med venlig hilsen

Karsten Ahrens, redaktør.