Blindehistorisk Selskab
Nyhedsbrev december 1995
Refsnæsskolens trykkeri december 1995
Indholdsfortegnelse:
Nyt om Blindehistorisk Selskab ved Jørgen Eckmann 1
Blindehistorisk Selskab i tal og kendsgerninger ved Henning Eriksen 2
Brugere og klienter – brugere af klienter ved Birgit Kirkebæk 3
Referat af den ordinære generalforsamling 8
Nyt om Blindehistorisk Selskab ved Jørgen Eckmann
Hermed udsender vi første nummer af Nyhedsbrevet. Det har taget lang tid at få det på gaden, men her er det altså, og vi håber, at indholdet vil interessere selskabets medlemmer.
Det er bestyrelsens plan at udsende nyhedsbrevet to gange om året, forår og efterår. Det vil dels indeholde aktuelle nyheder, dels forskellige historiske artikler. For tiden arbejder vi med at få artikler om øjenkirurgiens historie, senblindeundervisningen i Danmark i historisk belysning og lignende emner.
Bestyrelsen modtager meget gerne eventuelle reaktioner, ideer og forslag til det fremtidige indhold. Forslag bedes sendt til undertegnede.
God fornøjelse!
På bestyrelsens vegne Jørgen Eckmann
Nekrolog
Lørdag den 12. august fik vi over telefonen meddelelse om, at Valdemar Paaske natten forinden var afgået ved en rolig og fredelig død.
Valde blev født i Århus den 16. juni 1919 Han tog lærereksamen fra Haderslev Statsseminarium og efter nogle år i folkeskolen blev han ansat som lærer ved Statens Institut for blinde og svagsynede i København i 1957
Valde var humanist i dette ords bedste betydning og han havde en dyb og ægte interesse i og omsorg for de mennesker han mødte på sin vej.
Denne egenskab og Valdes mange andre gode egenskaber kom i Eckmanårenes løb mange blinde og svagsynede enkeltpersoner og grupper til gode. Han var altid parat med råd og ikke mindst med dåd. Det vil føre for vidt her at give en bare nogenlunde fyldestgørende beskrivelse af Valdes indsats inden for blindeområdet. Nævnes skal det, at han var stærkt optaget af at fremme blinde og svagsynedes integration i uddannelsesystemet og i samfundet i øvrigt. Han deltog meget aktivt i punktskriftreformen i slutningen af tresserne og begyndelsen af halvfjerdserne og satte et tydeligt fingeraftryk på punktskriften, som han havde skaffet sig et grundigt kendskab til blandt andet med henblik på at bringe den nye teknologi i anvendelse for at øge produktionen og læsbarheden.
I Blindehistorisk Selskab vil Valde blive husket som en meget aktiv deltager i selskabets stiftelse og som et meget engageret og flittigt bestyrelsesmedlem. Det er således i høj grad hans fortjeneste, at vi nu kan udsende vort nyhedsbrev.
Æret være Valdemar Paaskes minde.
Jørgen Eckmann
Blindehistorisk Selskab i tal og kendsgerninger ved Henning Eriksen
Pr. 30. august er vi 146 medlemmer. De fleste af disse er blinde eller svagsynede. Den frygt, vi havde i starten, for at selskabet ville blive en københavnerforening er heldigvis forsvundet. Vi har medlemmer overalt i landet. København er ligefrem ved at være et af de områder, der ikke er så rigt repræsenteret i foreningens medlemskartotek. Der er indtrådt en stilstand i foreningens medlemstilgang. Lad os håbe, at denne stilstand kun er af midlertidig karakter.
Her er lidt aktuelle regnskabstal. Tallene stammer fra det regnskab, jeg kørte 19. august 1995
I kontingenter har vi haft en indtægt på 14.600 kroner. Vi har modtaget girorenter – såre beskedent 40,92 kroner, men vi har jo heller ikke haft penge på kontoen mere end et halvt år. Vi har modtaget to gaver til fri rådighed på et samlet beløb på 550 kroner. Vi har ikke haft så mange udgifter endnu. Men det kommer. Vi har haft udgifter til afholdelse af vore møder. Til dette formål har vi brugt 3.196,25 kroner. Vi giver ingen diæter, men bestyrelsesmedlemmerne får deres dokumenterede udgifter for at deltage i møderne dækket. På vores diversekonto har vi haft en udgift på 200 kroner. Vi har p.t. et driftsoverskud på 11.844 kroner. Foreningen har nu en økonomi, så vi kan påbegynde at realisere de opstillede tiltag.
I øjeblikket er jeg ved at komplettere vort medlemskartotek. Foruden medlemmernes navn og adresse vil vi gerne vide følgende: telefonnummer, i hvilket medium post fra os ønskes modtaget og fødselsdato. Vi registrerer derimod ikke medlemmernes cpr.nr. Vort kartotek er stadig såre ufuldkomment, så jeg opfordrer medlemmerne til at meddele mig de ønskede oplysninger. Det er også vigtigt, at jeg får at vide, hvis medlemmerne flytter, skifter telefonnummer eller på anden måde gør forandringer. Jeg har ingen overnaturlige evner med hensyn til at skaffe mig informationer, så jeg ved kun det, medlemmerne fortæller mig.
Med venlig hilsen Henning Eriksen, kasserer.
Brugere og klienter – brugere af klienter ved Birgit Kirkebæk
Jeg vil i denne forelæsning prøve at trække linierne op mellem omsorg og overtagelse. Den vanskelige balance mellem positionen som professionel, der traditionelt bestemmes som det at være vidende og til hjælp – og positionen som klient, der traditionelt bestemmes som det at være u-vidende og u-hjulpet. Som baggrundstænkning vil jeg bruge de fire kriterier, som afdøde Sven Ellehammer opstillede for, hvad der er af vigtighed for mennesker i en kliensiseret situation – nemlig:
At bevare og/eller opbygge sin menneskelige identitet.
At bevare og/eller udvikle sin selvtillid.
At bevare sin menneskelige værdighed.
At være herre i eget hus.
Dette vil jeg supplere med ordet selvværd, der i Jesper Juuls og Helene Helledis terminologi ikke er det samme som selvtillid. Selvtilliden går her på de indlærte færdigheder, hvor selvværdet går dybere, vores opfattelse af, hvad vi som menneske er værd under alle omstændigheder i andres øjne. Om vi betyder noget, selv om kræfterne og de indlærte færdigheder skulle svinde. Alle mennesker har brug for at være nogen – og at kunne være noget for nogen. Det er i dette forhold ikke nok alene at skulle indtage rollen som modtagende part.
I dag har vi erstattet ordet klient med bruger. Har vi også erstattet ordet ekspert med forbruger? Forbruger af klienter er en anden måde at karakterisere profession på. Selv om dette perspektiv er provokerende, kan det give tankevækkende perspektiver med hensyn til: Profession og egenidentitet: Problemet med at vi som professionelle har bedre gennemslagskraft, når vi fremhæver det specifikke ved “klienterne” frem for det almene. – Profession og magt: Problemet med at vi som professionelle altid vil stå i en magtrelation til den, vi yder hjælp til, uanset om vedkommende betagnes som klient eller bruger. – Profession og tidsånd: Problemet med at vi som professionelle er bundet ind i tidens diskurs, og at vores såkaldte objektive sandheder må ses i et historisk perspektiv. Hver historisk periode konstruerer sine egne sandheder og afstikker grænseflader mellem normalitet og afvigelse med de politiske konsekvenser, dette kan have. Som professionelle er vi agerende og ansvarlige i tiden – men har – naturligvis – svært ved at træde ud af tiden.
Den eneste sikkerhed, vi som professionelle kan have for ikke at gribe helt forkert, er den sikkerhed som klienten eller brugeren selv kan give os. Med den amerikanske filosof Nel Noddings ord, er omsorg ikke omsorg, før det er defineret som sådan af den, der modtager omsorgen. Modtages omsorgen er det en gave, som aldrig kan fordre modydelser af nogen art.
Samtidig kan heller ikke “brugeren” bestemme alt. “Det informerede samtykke”, som i dag entydigt flytter den etiske vurdering af tilbud inden for sundhedssektoren over på brugeren, er ikke i sig selv garanti for, at der bliver handlet rigtigt. Vi må med den danske filosof Uffe Juul Jensens ord handle på en måde, som hele tiden medtænker den svage parts perspektiv (2).
Samlet betyder det, at alt står til diskussion – og at de stærke i diskussionen må medinddrage de svage som reelle diskussionspartnere med alt, hvad dette indebærer kommunikativ etik.
Den bedste “abnorme” og den værste. Læser man hen over indholdsfortegnelserne i “Nyt tidsskrift for Abnormvæsenet”, er det slående, hvor stærkt abnormhierakiet slår igennem i de opsatte artikler. Det er tydeligt, at de professionelle forventninger til henholdsvis åndssvage, blinde og vanføre er forskellige, og at de professionelle inden for de tre kategorier formidler forskellige billeder af de pågældende persongrupper til hinanden og offentligheden.
Suppleres denne indsigt med det, der andre steder skrives om døve, er det tydeligt, at de professionelle opfatter blinde som mere ligestillede eller menneskelige end døve og åndssvage:
Åndssvage havde, ifølge den opfattelse der formidles i “Nyt tidsskrift for abnormvæsenet”, ingen ånd, hvorfor indsatsen blev rettet mod håndens oplæring og adfærdens disciplinering. Arbejde ses som disciplinerende behandling, som de åndsvages “afbigt” for samfundsmæssig et-nytte og som levevej for de få. Det åndelige, som på den tid blev målt på religiøs indsigt og indstilling, blev vurderet til kun at betyde noget på overfladen. Åndssvage var ifølge den herskende traditionelle opfattelse på forhånd afskåret fra åndelig udvikling, da deres følelser ikke kunne være af særlig dyb natur. Døve kunne gennem opdragelse, undervisning og oplæring få ånd og dermed adgang til religionen og det menneskelige fællesskab, men mange døve ville fortsat være på et mere barnligt stade end andre. De kunne oplæres til arbejde og til selvstændig virksomhed.
Blinde havde ånd fra begyndelsen. De kunne høre både menneskets og guds ord, og de kunne give udtryk for deres tanker og følelser på samme måde som andre. Opgaven var at hjælpe dem til at lære et arbejde særlig egnet for blinde og at udvikle hjælpemidler, som kunne sætte dem i stand til at modtage undervisning på lige fod med andre. Det var en professionel pligt at kæmpe for blindes ret til at arbejde i samfundet – kæmpe for deres borgerlige rettigheder.
Lad os eksempelvis se på “Nyt tidsskrift for abnormvæsenet” årgang 1899 hvor der under rubrikken åndssvage i 1899 er artikler som “en antisocial åndssvag” og “nogle tilfælde af drøvtygning hos mennesket” fremhæves under rubrikken blinde blandt andet “digte af en blind” og “sang af en blind”. Dette er tankevækkende. Af blinde kunne man forvente selvstændige udtryk, som havde med følelseslivet at gøre – mens åndssvage blev beskrevet som personer ledet af dyriske drifter og instinkter.
De blinde havde ånd. De havde ånd, men manglede det materielle. Med hensyn til det materielle måtte de hjælpes af professionelle. Oplæring til arbejde – hjælp til at nedsætte sig og blive accepteret som almindelig håndværker og arbejder er det tema, som eksempelvis forstander Moldenhawer igen og igen tager op i tidsskriftets spalter:
“Saaledes staar altsaa den blinde der som et menneske, der vel ikke som den døvstumme paa en maade staar udenfor samfundet, indtil han ved undervisning føres ind i det, men som træder os i møde som et passivt uvirksomt medlem, indtil han ved vejledning og øvelse føres ind i det aktive liv” ©.
“Formaalet for blindeopdragelsen er nu, i den størst mulige udstrækning at sætte borgerlig agtelse i stedet for medlidenhed, selvstændigt erhverv i stedet for den taalte beskæftigelse” (D). Dette skrev Moldenhawer i et foredrag, som man kaldte “De blindes stilling i verden”, holdt som åbningsforedrag ved den 9. blindelærerkongres i Berlin 1899
Moldenhawer indtog her som professionel en solidarisk position: Han kæmpede for de blindes accept som ligeværdige borgere – og hans fokus var rettet mod de blindes materielle vilkår. Dette fordi hans udgangspunkt var, at blinde med hensyn til åndelig dannelse ikke stod tilbage for seende.
Samtidig var det kun de såkaldt udviklingsdygtige blinde, som indgik i hans univers. Svagtbegavede blinde, mente han, hørte til på en åndssvageanstalt. “Det fordres, at et barn for at optages skal, bortset fra blindheden, i øvrigt være sundt paa sjæl og legeme og ikke moralsk fordærvet” skrev han ved en anden lejlighed. €.
Moldenhawer var ikke i tvivl om, at han som professionel vidste, hvad der var bedst for de blinde – nemlig at opdragelse, undervisning og oplæring af blinde skulle foregå i institutionsregi. Han var så lidt som andre anstaltsledere på sin tid ikke i tvivl om, at han havde retten og ekspertisen til at vurdere og definere: Hvem af de blinde, der var udviklingsdygtige. Hvad de skulle lære. Hvad der var bedst for dem.
Samtidig arbejdede han på, at de udviklingsdygtige blinde med tiden selv skulle blive “herre i eget hus” – bestemme over egne forhold. Han frakendte dem ikke på forhånd habilitet. Dette er måske en vigtig nøgle til at opnå de øvrige kvaliteter, som Ellehammer henviste til: Identitet, selvtillid og værdighed.
Reklame for at alle er som andre – og samtidig sig selv.
På blindekongressen i Breslau 1902 blev de delegerede enige om, at understøttelsesforeningerne for blinde skulle “beskæftige sig virksomt med at skaffe de blinde arbejde, ved hjælp af bekendtgørelser, reklamer af enhver art og ved alle de midler, der staa til deres raadighed, med at udfinde nye beskæftigelser for de blinde og benytte deres indflydelse overfor autoriteter for at skaffe dem adgang”. (6).
Der skulle med andre ord reklameres for, at blinde på trods af deres handicap var som andre og derfor skulle have rettigheder og ansvar som andre.
Hvis vi med baggrund i, hvad jeg tidligere har fortalt om Moldenhawers syn på blindesagen prøvede at overføre Moldenhawers holdning til de såkaldt udviklingsdygtige blinde til “klienter” generelt – hvad enten klientpositionen skyldes handicap, sygdom eller social arv – ville det for mig at se blive muligt at tilgodese alle krav, der ligger i Ellehammers opstilling: Hvis et menneske i en svag og afhængig position skal bevare selvværd, selvtillid og identitet, kræver det, at vi som professionelle på forhånd anser ham eller hende for at være et ligeværdigt menneske: Som et menneske, der er nogen fra begyndelsen – har ånd! Fordi vi har tillid til dette menneske, vil vi også prøve at tage vare dets værdighed.
Det betyder, dels at vi må inddrage vedkommendes erfaringer og perspektiver i diskussionen, dels at vi som professionelle må kæmpe for vedkommendes ret til at komme til orde.
Retten til at blive hørt og menneskelige rettigheder hænger stadig sammen. Og professionelle er stadig den stærke part i forholdet. Vi må arbejde for, at “klienten” selv oplever at kunne bruge vor indsats med selvværdet i behold. I samme takt som det lykkes, nedtones det professionelle forbrug af klienter.
Birgit Kirkebæk.
Lektor Birgit Kirkebæk, Danmarks Lærerhøjskole, er leder af “Center for Handicaphistorisk forskning”.
Ovenstående artikel er en festforelæsning i anledning af Mogens Bangs 50-års dag den 4. november 1994
Kildehenvisninger:
1. Uddannelse, nr. 2, 1928
2. Uffe Juul Jensen: moralsk ansvar og menneskesyn. Munksgaard 1984
3. J. Moldenhawer: De blindes stilling i verden. Nyt tidsskrift for abnormvæsenet 1899:49
4. J. Moldenhawer: De blindes stilling i verden. Nyt tidsskrift for abnormvæsenet 1899:54
5. J. Moldenhawer: Blindesagen i Danmark ved det 19’de aarhundredes slutning. Nyt tidsskrift for abnormvæsenet 1901:267
6. J. Moldenhawer: Den 10’de blindelærer-kongres. Nyt tidsskrift for abnormvæsenet 1902:246
Referat af den ordinære generalforsamling
Ordinær generalforsamling søndag, den 26. februar 1995
Dagsorden:
1. Valg af stemmetællere og dirigent.
2. Godkendelse af dagsorden.
3. Bestyrelsens beretning.
4. Orientering om den øjeblikkelige økonomiske stilling.
5. Fastsættelse af kontingent for 1996
6. Valg af A: Kasserer. B: Et bestyrelsesmedlem. C: To suppleanter. D: To revisorer. E: En revisorsuppleant.
7. Eventuelt.
Ad 1. Valg af stemmetællere og dirigent.
Jørgen Eckmann bød velkommen og foreslog følgende valg. stemmetællere: Bent Størup, Kjeld Stochholm og Ingfred Skogstad. Som dirigent: Niels Eskjær. Der var ikke opstillet andre kandidater. Valgene blev godkendt.
Ad 2. Godkendelse af dagsordenen.
Dagsordenen blev godkendt.
Ad 3. Bestyrelsens beretning.
Jørgen Eckmann sagde: Selskabets stiftende generalforsamling fandt sted 18. november 1994 med 70 tilstedeværende. Den efterfølgende korte tid er gået med at få det administrative arbejde på plads. Derfor bliver der tale om en kort beretning. Nu begynder det egentlige arbejde. Der er i vedtægterne ikke taget højde for foreningsmedlemskab. Men har generalforsamlingen ikke noget herimod, kan der tegnes foreningsmedlemskab. Dette blev accepteret.
Der bliver måske afholdt et historisk træf i efteråret.
Der er planer om at udgive et nyhedsbrev nogle gange om året. Blandt andet med personhistorier om blinde.
Der blev talt om museets beståen. En plan herfor er ikke klar. Vi har rettet henvendelse til instituttet, som har fundet to ugentlige timer til Mogens Bang til at modtage og registrere indkomne materialer. En løsning på længere sigt bør ikke være i Amtsrådsforeningen, men kulturministeriel. Endemålet bør være et handicaphistorisk museum eller selskab. Tanken er, at hver samling forbliver sin egen, men at man har en fælles ramme. For eksempel på det gamle institut.
Jørgen Eckmann gjorde opmærksom på, at Tage Poulsen havde optaget gårsdagens historiske træf. Båndet vil blive mangfoldiggjort. I øvrigt er Tage Poulsen ved at gennemgå sit arkiv.
Folke Johansens bog “Således fik blinde et skriftsprog” blev uddelt. Referatet fra den stiftende generalforsamling ligeledes uddelt.
Fra forsamlingen kom følgende spørgsmål og kommentarer:
Kunne en del af samlingen, i hvert fald dubletter, ikke komme til Fuglsangcentret?
Et egentligt tidsskrift er bedre end nyhedsbreve. Bør også komme på punkt.
Skuffet over Dansk Blindesamfunds manglende moralske støtte.
Der bør udarbejdes en biografi over blindehistorien.
Vil vedtægterne komme på bånd?
Jørgen Eckmann svarede: Tanken om at sende dubletter til Fuglsangcentret noteret. Men man skal være forsigtig med at splitte samlingen. En vandreudstilling er måske en god idé.
Et medlemsblad er mere forpligtende end nyhedsbreve.
Alle informationer vil også komme på bånd.
Håber på en positiv holdning fra Dansk Blindesamfund.
En biografi over blindehistorien findes ikke. Vi vil prøve at realisere tanken.
Yderligere kommentarer fra forsamlingen:
Hvilke institutioner vil støtte os?
Rystet over, hvorledes tingene opbevares på Rymarksvej. Måske er forholdene bedre på Fuglsangcentret.
Hvorfra får vi penge? Kan vi finde sponsorer? Hvad koster den kortsigtede løsning?
Den kortsigtede løsning koster 250.000 til 300.000 kroner.
Kjæden og Refsnæsskolen vil gerne tegne foreningsmedlemskab.
Beretningen blev godkendt.
Ad 4. Orientering om den øjeblikkelige økonomiske stilling.
Henning Eriksen: Der er nu tegnet 96 medlemskaber. Og der indgår 6-7 nye hver dag.
Girokort er ikke udsendt, da det ikke er indlysende, hvem der vil tegne medlemskab. Ønsker flere oplysninger fra medlemmerne af hensyn til tilskud fra Dansk Blindesamfund. Blant andet telefonnummer og fødselsdato. Der er indkommet kroner 9.600,00 i kontingenter. En indsender har sendt kroner 50,00 ekstra.
Der har været følgende udgifter: Kontorartikler kroner 611,25 Afholdelse af møder: kroner 1.830,56 Sammenlagt kroner 2.441,81 Kapitalen er kroner 7.208,19 Tallene er ikke godkendt af revisor.
Henning Eriksen oplyste, at girokonto giver bedre renter, men checkkonto er billigere at betale fra. Det er altså en afvejning, hvor pengene er bedst placeret.
Kjæden har givet kroner 5.000,00 til aktiviteter for museet. De kan altså ikke indgå som driftsomkostninger. Kassererens orientering blev godkendt.
Ad 5. Fastsættelse af kontingent for 1996
Jørgen Eckmann foreslog uændret kontingent. Vedtaget.
Leif Haal foreslog, at kontingentet blev ændret. Det er svært 9 til 12 måneder før et kontingentår at tage stilling til kontingentets størrelse.
Jørgen Eckmann vil drøfte dette forslag i bestyrelsen.
Ad 6. Valg.
Alle valg var genvalg fra den stiftende generalforsamling.
A. Kasserer Henning Eriksen.
B. Bestyrelsesmedlem Anne-Grethe Munch-Petersen.
C. Suppleanter Kjeld Andersen og Karsten Ahrens.
D. Revisorer Ole Jørgensen og Mogens Bang.
E. Revisorsuppleant Esther Seierup.
Ad 7 Eventuelt.
Følgende emner blev bragt på bane:
Bedre information ved lignende arrangementer.
Hvem skal lave nyhedsbrev. Er det bestyrelsen?
Ønske om en vandrende, trådløs mikrofon ved de kommende generalforsamlinger.
Tage Poulsen gjorde opmærksom på, at han privat havde optaget den stiftende generalforsamling og gerne vil give optagelsen til selskabet.
Dirigenten udbragte et leve for selskabet.
Jørgen Eckmann takkede Tage Poulsen for båndene. Han sagde videre, at bestyrelsen vil prøve at blive dygtigere til at tilrettelægge og informere ved kommende arrangementer. Vedrørende nyhedsbrev sagde han, at det foreløbig er bestyrelsen, der udsender nyhedsbrevene. Men man vil kalde på assistance hvis der bliver brug herfor.
Generalforsamlingen sluttede kl. 10,05
Referent: Leif Haal.
I øvrigt kan det oplyses, at den ordinære generalforsamling blev optaget på bånd (i alt tre bånd). Disse kan købes for kroner 50,00 plus forsendelse ved henvendelse til Refsnæsskolen.
Anne-Grethe Munch-Petersen