November 1983: Blindeinstituttets 125 års jubilæum

Festsalen på Københavns Rådhus dannede rammen om en festlig markering af jubilæet. Både Dronning Margrethe og Dronning Ingrid var inviteret til at overvære begivenheden, som blev indledt med tale af Københavns socialborgmester Pelle Jarmer. Konferencier var skuespiller Jens Okking. Programmet bestod af en omfattende historisk kollage til beskrivelse af de 125 år afbrudt af et genhør med jazztrioen med Willy Egmose piano, Leif Martinussen bas og Niels Ove Jørgensen Trommer. Dernæst et indlæg ved Jytte Durhuus samt taler af landsformand Svend Jensen og forstander Kirsten Jansbøl.
Hans Erik og Henrik Olsen stod for optagelse og redigering, Tage Poulsen afslutter optagelsen med lydglimt fra busturen fra rådhuset til instituttet og den efterfølgende fest med ca. 1400 deltagere.

Afspil lydoptagelse

Download lydoptagelse