Referat af generalforsamling 15 02 2020

Referat af generalforsamlingen den 15. februar 2020.

Blindehistorisk selskab havde den glæde at afholde den årlige generalforsamling på Fuglsangscentret

Dagsordenen var som følger:

1. Åbning og velkomst, ved formand Poul Lüneborg.

2. Navneopråb, præsentation af deltagerne

3. Valg af dirigent, stemmetællere og referent

4. Godkendelse af dagsorden

5. Vedr. godkendelse af referatet af sidste års generalforsamling afholdt den 16. februar 2019. Referatet blev godkendt af bestyrelsen den 19. marts 2019 i henhold til vedtægternes paragraf 7 stk. 16 og efterfølgende offentliggjort i Nyhedsbrev nr. 2 / 2019.

6. Formanden fremlægger bestyrelsens beretning til godkendelse.

7. Kassereren fremlægger det reviderede regnskab for 2019 med tilhørende revisionspåtegning til godkendelse.

8. Fastsættelse af kontingent. Bestyrelsen foreslår, at kontingentet fastholdes uændret på 150 kr.

9. Indkomne forslag:

a. “Bogen om Refsnæs” ved Thorvald Kølle, offentliggjort i nyhedsbrev nr. 1/2020.

B. Forslag om, at der etableres en ordning hvorefter deltagerne i selskabets ordinære generalforsamling får deres rejseudgifter refunderet, fremsendt den 27. januar 2019 af Inge Wallin.

c. Forslag om, at selskabets ordinære generalforsamling for fremtiden holdes på en lokalitet i Hovedstadsområdet af hensyn til at begrænse rejseudgifterne mest muligt for flertallet af medlemmerne, fremsat den 27. januar 2019 af Inge Wallin.

10. Valg af bestyrelse, suppleanter, revisorer og revisorsuppleant.

Følgende medlemmer af bestyrelsen er på valg:

a. Poul Lüneborg, valgt for 2 år i 2018.

b. René Ruby, valgt i 2018 for 2 år.

c. Rita Cicilie Varmby blev valgt for 2 år i 2018, Hendes valg blev ved en fejl bekræftet i 2019.

d. Suppleanterne Leif Martinussen og Allan Fohlmann, valgt for et år i 2019.

De nævnte medlemmer og 1. suppleant Leif Martinussen er alle villige til at modtage genvalg. Derimod har 2. suppleant Allan Fohlmann tilkendegivet, at han ikke stiller til genvalg.

e. Revisorerne Kurt Nielsen og Henrik Olsen, valgt i 2019 for 1 år.

f. Revisorsuppleant, Thorben Koed Thomsen, valgt for 1 år i 2019.

11. Eventuelt.

Ad. 1: Åbning og velkomst ved Poul Lüneborg.

Formanden bød alle deltagere velkommen til generalforsamlingen. Han var særdeles glad for det store fremmøde, når man tænker på, hvor stort fremmødet også havde været til jubilæumsarrangementet i november 2019.

Ad. 2: Navneopråb, præsentation af deltagerne.

Alle deltagernes navne blev nævnt, så man havde indtryk af, hvem der var til stede. Der var oprindelig 41 tilmeldinger, men pga. sygdom var der et frafald på to personer. Der var 39 deltagere på generalforsamlingen.

Ad. 3: Valg af dirigent, stemmetællere og referent.

Ifølge vedtægterne vælges der tre personer som stemmetællere. Der skal være en punktlæser, en svagsynet samt en fuldt seende person. Som punktlæser stillede Anne Sparre op. Som seende stemmetæller meldte Henrik Harreschou sig. John Nielsen som også er fuldt seende blev foreslået og sagde ja til det, da der ikke var en svagtseende person som meldte sig.

Efter valget af stemmetællerne kunne kassereren meddele, at der var 35 stemmeberettigede deltagere til stede på mødet. Thorben Koed Thomsen blev enstemmigt valgt som dirigent. Rita Cecilie Varmby sagde ja til referentposten på betingelse af, at mødet kunne blive optaget. Laus Klüwer havde sagt ja til at forestå optagelsen af mødet, hvilket enstemmigt blev accepteret.

Efter det ovennævnte valg havde man konstateret, at generalforsamlingen var lovligt indkaldt 4 uger før generalforsamlingens afholdelse jf. vedtægternes § 7 stk. 4.

Ad. 4: Godkendelse af dagsordenen.

Den blev godkendt uden yderligere kommentarer.

Ad. 5: Vedr. godkendelse af referatet af sidste års generalforsamling afholdt den 16. februar 2019, jf. beskrivelsen af proceduren ovenfor.

Dirigenten spurgte, om der var yderligere bemærkninger til det ovennævnte punkt, hvilket der blev sagt nej til.

Ad. 6: Formanden fremlægger bestyrelsens beretning til godkendelse. Beretningen blev offentliggjort i Nyhedsbrev nr. 1 – 2020.

Poul foreslog, at beretningens hovedpunkter skulle gennemgås, så ingen kunne blive i tvivl om, hvad formandsberetningen handlede om. Derefter kunne man stille spørgsmål, samt at komme med kommentarer til de enkelte punkter, så det kunne give god mening og lette arbejdet for referenten.

Først oplyste Poul mødedeltagerne om, hvordan bestyrelsen havde konstitueret sig, hvilket også kan ses i dagsordenens pkt. 10, samt i de nedenstående underpunkter. Der lød også en stor tak til bestyrelse og suppleanter som havde udvist et stort engagement i det forgangne år. Derefter takkede Poul bestyrelsen og suppleanterne for det store engagement omkring 25-års jubilæet, hvor så mange havde deltaget.

Poul måtte også beklage, at der var arbejdsopgaver, som ikke fik den plads, som de fortjente, men der var beklageligvis ikke tid og kræfter nok til at overkomme alle de mål, bestyrelsen oprindelig havde sat sig for at nå. I samme anledning beklagede formanden, at Allan Fohlmann desværre ikke havde mulighed for at være til stede på generalforsamlingen.

Ved starten på 2019 talte selskabet 127 medlemmer. Heraf var 122 enkeltpersoner og dertil kom institutionerne Instituttet for Blinde og Svagsynede, Synscenter Refsnæs, Bredegård og NOTA samt den erhvervsdrivende fond Blindes Arbejde.

I løbet af 2019 har vi mistet et af selskabets nye medlemmer, der er afgået ved døden.

Vi har kunnet glæde os over, at 12 har indmeldt sig i løbet af 2019. Dertil kommer, at 5 medlemmer desværre ikke har ønsket at opretholde deres medlemskab i 2019 og 2 medlemmer har derudover meddelt, at de ikke ønsker at forlænge deres medlemskab efter udgangen af 2019. Endelig er der 3 medlemmer, som er blevet slettet på grund af kontingentrestance. Det samlede resultat af anstrengelserne med at skaffe nye medlemmer har medført, at der ved udgangen af 2019 var 131 medlemmer som har betalt kontingent. Det betyder at selskabet ved starten af 2020 tæller 128 medlemmer. Der er altså glædeligvis tale om en fortsat tilgang af nye medlemmer.

I samme anledning fortalte Poul, at han på sin rejse til FSC fik lejlighed til at hverve to nye medlemmer, hvilket vakte stor begejstring hos deltagerne. Der blev drøftet lidt frem og tilbage om antallet af medlemmer. I den anledning beklagede formanden, at to af selskabets meget aktive medlemmer gennem mange år har trukket sig. Traditionen tro blev der drøftet om berettigelse af en medlemsliste. Et mindretal af deltagerne havde svært ved at se meningen med den. Det store flertal udtrykte sin begejstring, så medlemslisten fortsætter som hidtil. Et enkelt medlem ønskede på det kraftigste at blive slettet både med navn og kontaktoplysninger.

25-års jubilæet blev også fejret på behørig vis i dagene 25. – 26. november på Fuglsangscentret. Der var 66 deltagere, som havde lyst til de musiske indslag samt fejringen af udgivelsen af Henning Eriksens dagbog.

På bestyrelsens vegne takkede formanden Henrik Olsen for optagelserne af jubilæumsarrangementerne.

Alle medlemmer af Blindehistorisk Selskab har fået tilsendt en udgave af Henning Eriksens museumsdagbog, hvor der også var vedlagt en informationsfolder. Formålet med informationsfolderen er at reklamere for Museumsdagbogen samt at udbrede kendskabet til Blindehistorisk Selskabs eksistens. Formandens håb er også at få gang i salg af museumsdagbogen samt en øget interesse hos Medicinsk Museion, da dagbogen er et glimrende supplement til Den Blindehistoriske Samling. Kommunikationen med samlingsleder Ion Meyer har været vanskelig. Selskabet har forgæves sendt adskillige breve samt et eksemplar af bogen, ligesom der ej heller er modtaget nogen form for reaktion på fremsendelse af professor Birgit Kirkebæks anmeldelse af dagbogen. På samme måde har der heller ikke været nogen særlig interesse fra Den Gamle By i Århus, hvor ”Blind mands lejlighed” har til huse. Denne lejlighed er en kopi af Henning Eriksens lejlighed på Nørrebro fra 1970-erne. Poul har ikke noget overblik over, hvor mange bøger forlaget har solgt. Formanden håber på, at status over salget vil komme i et af de kommende nyhedsbreve eller til næste års generalforsamling. Med ovennævnte del af beretningen lyder der en opfordring til alle medlemmer at udbrede kendskabet til Henning Eriksens museumsdagbog.

I samme moment nævnte Poul, at selskabet håber og forventer, at jubilæumsarrangementet bliver omtalt i den kommende udgivelse af tidsskriftet Øjeblikket. Det samme gælder museumsdagbogen, som forhåbentlig vil blive mere kendt ad den vej. I det seneste nummer af Handicaphistorisk tidsskrift nr. 42 fra december 2019 blev jubilæet omtalt.

Søren Jensen spurgte om receptionen på FSC har solgt museumsdagbogen. Til det meddelte Poul, at receptionen har accepteret at stå for distribution af foldere. Salg af dagbogen må ske ved personlig henvendelse til forlaget, som står for trykning af den. Desuden kan man bestille museumsdagbogen hos de eksisterende boghandlere, da selskabet ikke ser sig i stand til at stå for salget. Her kan der i samme anledning nævnes, at bogen kan bestilles hos NOTA, som har stået for indlæsning af lydudgaven.

Derefter gik Poul over til at orientere om de 52 interviews, som blev lavet i 1990-erne, som fortæller om blindes sociale udvikling. Svend Jensens tanke med de 52 interviews var at kunne dokumentere udviklingen i Dansk Blindesamfund. Optagelserne ligger nu i selskabets arkiv. Optagelserne er siden hen blevet digitaliseret, hvilket selskabet bl.a. kan takke Hans Erik Olsen for. Man har spekuleret på, hvordan man kan gøre brug af disse interviews. Det har så været tanken fra René Rubys side at tage disse interviews i brug sammen med andre projekter, hvor man bl.a. har gamle brevvekslinger mellem gamle elever og forstandere fra blindeinstituttets start i 1858. Disse korrespondancer ligger i rigsarkivet. Brevvekslingerne stammer fra instituttets start og fortæller om udviklingen gennem tiden. Fra begyndelsen var tanken med ovennævnte materiale, at det skulle bruges til en fremstilling af blindes levevilkår gennem 150 år. Selskabet har desangående fået positive tilbagemeldinger fra Dansk Blindesamfund og Medicinsk Museion til ideen. Projektet er ganske omfattende og vil koste mellem 600.000 – 700.000 kroner, når man taler om at ansætte en person med løn på fuld tid. For selskabet har det været afgørende, at den person som står for projektet selv er blind, samt at den pågældende person har et kendskab til blindes forhold. Da René er historiker, var det ganske naturligt, at han som blind historiker ville stå for projektet. Han har desværre set sig nødsaget til ikke at stå for ovennævnte projekt af personlige grunde indtil videre. På nuværende tidspunkt har han ikke ressourcer til at gå ind i et arbejde med fondracing. Bestyrelsen beklager, at ovennævnte projekt må henlægges indtil videre. Poul håber på, at de 52 interviews kan bruges i en helt anden sammenhæng. Her var der hverken spørgsmål eller kommentarer fra deltagerne.

Selskabet blev i 2016 foreslået at gennemføre en interviewundersøgelse til belysning af blindes levevilkår i1960-erne og 1970-erne.

Undersøgelsen skulle belyse de ændrede leve- og arbejdsvilkår i 1960-erne og 1970-erne på baggrund af de uddannelses- og beskæftigelsesmuligheder, som blinde fik adgang til i løbet af 1960-erne. Medicinsk Museion har overfor arbejdsgruppen mellem selskabet og DBS Fritids- og Kulturpolitiske udvalg, givet udtryk for, at man gerne så denne problemstilling beskrevet gennem personhistorier, der illustrerer disse ændrede beskæftigelsesmuligheder.

Bestyrelsen tilkendegav i sidste årsberetning, at arbejdet med dette projekt ville blive forsøgt genoptaget, efter at de første bestræbelser var endt resultatløse. Det må imidlertid konstateres, at gruppen, der tilkendegav interesse for at prøve kræfter med opgaven, ikke har set sig i stand til at prioritere denne på grund af andre opgaver m.v. For atter at forsøge at gennemføre arbejdet med de 25 interviews har næstformand René Ruby meddelt, at han i den kommende arbejdsperiode vil give denne opgave en chance for at blive gennemført gennem et samarbejde med den nedsatte projektgruppe.

I det år som er gået måtte Poul beklage, at samarbejdet med Medicinsk Museion ikke har fungeret, som det burde. Folkene der er tilsyneladende meget travlt beskæftiget med alt muligt andet. Det har desværre sat sig dybe spor i vores registreringsprojekt, hvilket Poul beklagede. Det ovennævnte projekt blev igangsat før Poul Lüneborg blev valgt som formand. Registreringsprojektet blev igangsat i 2015, hvilket var tænkt som en måde, hvorpå den Blindehistoriske samling kunne opdateres ved aktiv deltagelse af medlemmernes interesse for at øge samlingen med relevante effekter, som kan have en historisk interesse for fremtiden. Poul, som har været formand siden 2016, har altid været optaget af registrering af de effekter som selskabet med tiden har fået samlet. I begyndelsen af Pouls formandskab gik det meget trægt med registrering af de effekter, som var indsamlet, hvilket også var den tidligere bestyrelses oplevelse. Notitser i nyhedsbreve samt omtale ved medlemsarrangementer og generalforsamlinger har vist, at der var en stor interesse fra medlemmernes side. Der kom en lind strøm af henvendelser, hvor medlemmer lå inde med apparater og andre effekter af særlig interesse. I 2018 lavede Poul et notat, som omfatter 24 kategorier som rummer mellem 70-80 effekter. Det var så meningen, at Medicinsk Museion skulle gennemse notatet og vurdere hvilke effekter, der havde interesse med henblik på at opdatere samlingen. Det har også været vigtigt for selskabet at finde ud af, hvor mange dubletter, der er af de forskellige effekter. Som det kan ses i det ovennævnte dalede interessen for registreringen hos Medicinsk Museion. Vi kan pga. det ovennævnte opgive at registrere samlingen som hidtil, hvilket er den dårligst tænkelige løsning. For at undgå at opgive registreringen fuldstændig, så har Poul og Laus Klüwer besluttet sig for at sammenholde effekterne oplistet i notatet med de registrerede genstande i Den Blindehistoriske Samling, nu da vi har fået adgang til registraturen på Medicinsk Museions hjemmeside. Denne gennemgang skulle gøre det muligt, at frasortere genstande, som er kendt. Derefter kan vi så lave en fornyet præsentation til Medicinsk Museion om, hvad der er interessant. Poul får fortsat henvendelser om effekter, som har en særlig interesse for selskabet. Vi får også henvendelser om digitale apparater, som Medicinsk Museion ikke har i deres samling. Når man får leveret genstande til Medicinsk Museion, så er det vigtigt at vide, hvordan de er blevet brugt, samt i hvilket tidsrum det handler om. Det er også vigtigt at kende noget til den eller de personer, som indleverer genstande til samlingen, så genstandene får en historisk relevans for eftertiden og knyttes sammen med en bruger. Uanset, hvad Medicinsk Museion beslutter sig for, så skal de mennesker som viser interesse for den historiske samling have et svar. Herefter var der mulighed for spørgsmål og kommentarer.

Søren Jensen vil meget gerne være behjælpelig med de nye digitale apparater, som selskabet med tiden får afhentet hos mennesker rundt i landet. Han har også kendskab til mennesker som meget gerne vil øge samlingen med apparater. Poul takkede varmt for tilbuddet på bestyrelsens vegne. Kurt Nielsen spurgte om, der er mulighed for at aflevere effekter på IBOS. Man kan henvende sig til bestyrelsen og sige, at man har nogle effekter, som man meget gerne vil forøge samlingen med. Bestyrelsen skal så vurdere, om de pågældende effekter har en særlig historisk interesse, som bør opbevares. Selskabet laver så en aftale med Arne Christensen, som har fået stillet et lokale på IBOS til brug for opbevaring af historiske effekter. Man kan ikke bare tage ud på Instituttet med de effekter man har tænkt sig at aflevere. Hans Olsen spurgte om, hvad man gør for de mennesker, som ikke har mulighed for at aflevere deres effekter til bestyrelsen. Hvis det ikke er muligt for en person at aflevere effekter til samlingen, så må man gøre brug af medlemmer i det pågældende område i landet, som kan være behjælpelig med aflevering af effekter til bestyrelsen. Poul lovede, at det nok skal løse sig på en eller anden måde. Karen Margrethe Pedersen ærgrede sig over, at den fine samling som står på Medicinsk Museion bare står pakket i kasser i et magasin. Hun udtrykte håb om en anden løsning på det nuværende problem, da den nuværende opmagasinering aldrig har været i overensstemmelse med det, som Henning Eriksen har tænkt sig med samlingen. Poul oplyste også, at Medicinsk Museion er i gang med at digitalisere alt, hvad man har, som forhåbentlig også kan blive til gavn for Blindehistorisk Selskab.

Derefter fortsatte Poul med at fortælle om Arbejdsgruppen mellem selskabet og Dansk Blindesamfunds Fritids- og Kulturpolitiske udvalg. Det der havde arbejdsgruppens særlige bevågenhed var samlingerne på Refsnæsskolen, disse er i en langt vanskeligere situation end samlingerne på Medicinsk Museion. Arbejdsgruppen havde et møde den 1. juni 2017, hvor det så ud til, at ledelsen på Refsnæsskolen ville prioritere bevarelsen af de sjældne samlinger. Samlingerne består af en række effekter i lighed med dem, man har på Medicinsk Museion samt en omfattende samling af genstande, som har været benyttet i anskuelsesundervisningen. Selskabet og DBS har givet tilsagn om politisk støtte til at sikre samlingernes bevarelse. Desværre er der endnu ikke kommet tilbagemeldinger fra Synscenter Refsnæs, på trods af, at Thorkild Olesen har skrevet en række breve og bragt sagen i erindring. På mødet den 14. november 2019 havde arbejdsgruppen besøg af Dansk Blindesamfunds direktør Ulrik Kampmann. Han blev sat ind i den ulykkelige situation for samlingerne. Hvis de tilbageblevne samlinger på Synscenter Refsnæs skal bevares for fremtiden, så skal Refsnæssamlingen og anskuelsessamlingen registreres her og nu, så man fremover kan vurdere, hvad der har en særlig historisk interesse, idet samlingerne på Synscenter Refsnæs og på Medicinsk Museion supplerer hinanden. Det er så det, man vil fokusere på i samarbejde med Thorkild Olesen og Ulrik Kampmann. Det næste møde i gruppen vil blive afholdt den 26. marts, hvor der skal følges op på sagen, da det er mere end vigtigt, at der snarest handles. I arbejdsgruppen har man også diskuteret digitaliseringen af Dansk Blindesamfunds medlemsblad. Årgangene fra 1911-1916 har Henning Eriksen overskrevet fra punktskrift, de opbevares i selskabets digitale arkiv. René har i forbindelse med sin ph.d.-afhandling fået digitaliseret uddrag af medlemsbladene fra 1917-1999. Selskabet vil meget gerne have digitaliseret alle medlemsblade i deres helhed, da de er det vigtigste kildemateriale til forståelse af blindes sociale udvikling gennem tiden. I samme anledning nævnte Poul, at han har lavet adskillige notater til forretningsudvalget om blandt andet Solgavehjemmet på Vigerslevallé fra dets start til i dag, hvor det har til huse på Følager 15. Det har været muligt gennem indholdet af uddragene af de nævnte medlemsblade. Tidsskriftet Blindesagen som eksisterede fra 1972-2009 er der kun nogle få årgange, som er tilgængelige. Det drejer sig om perioden fra år 2000-2009, så her er også meget, som bør prioriteres, så vor viden om synshandicappede udvides, da Blindesagen også er med til at fortælle om vores historie. Man har i arbejdsgruppen drøftet, hvordan særlige begivenheder som sker omkring os bliver bevaret. Derfor er det vigtigt, at der laves lydoptagelser hver gang en særlig begivenhed markeres. Her skal der også tages en vurdering af, hvad der har en historisk interesse. Derfor har Blindehistorisk selskab en særlig opgave. Det er vigtigt, at vi medlemmer gør opmærksom på, når der sker noget særligt hos os, så der kan blive lavet de nødvendige optagelser af en særlig begivenhed. Henrik Olsen og andre lydentusiaster er mere end villige til at rykke ud, når der skal laves optagelser af sådanne begivenheder.

Herefter var ordet frit, hvor Søren Jensen spurgte Poul, om man er klar over, at DBSU ligger inde med et vældigt arkivmateriale. Søren mener, at der ligger et arkivmateriale af årgangene af Ungdomsbladet fra 1990erne. Inden Poul svarede på Sørens indlæg, så roste Ove Gibskov Poul for fremlæggelse af arbejdsgruppens arbejde, som Ove er en del af. Ove nævnte, at vilkårene for arbejdsgruppen ikke har været helt let, men det har været det værd, da arbejdsgruppen og Blindehistorisk Selskab har stået sammen om at løse de opgaver, der har været undervejs. Som svar til Søren, så er man i selskabet opmærksom på DBSU-arkivet. Det er Pouls håb, at vi kan få seende assistance til forberedelse af arkivet, så det kan blive indleveret til rigsarkivet til fremtidig bevarelse.

Kurt Nielsen udtrykte bekymring over, at ledelsen ved Synscenter Refsnæs ikke i tilstrækkelig grad prioriterer bevarelsen af centrets samlinger. Pt. er samlingerne lukket inde i et rum, hvor de bare får lov at være, uden at man i øvrigt tager stilling til, hvad der ellers skal ske med dem. Hvis Synscenter Refsnæs mener, at Blindehistorisk Selskab ikke skal bekymre sig om samlingerne, må vi tage det til efterretning.

Poul oplyste, at selskabet har modtaget Dansk Blindesamfunds amatørteaters store lydarkiv. Udover lydoptagelserne har selskabet fået en del ringbind som et fint supplement til lydarkivet. Det er selskabets mål at kunne afspille teaterstykkerne på hjemmesiden, men det må gøres i overensstemmelse med oprethavslovens bestemmelser. Henrik Olsen har stået for det store digitaliseringsarbejde, hvilket han skal have tak for. Nu da jubilæet og museumsdagbogen er afviklet, vil Ole og Poul eventuelt med professionel hjælp fra Søren gå i gang med hjemmesiden og optagelserne fra amatørteateret.

Leif Martinussen har udarbejdet en omfattende beskrivelse af blindes deltagelse i sport og idræt fra 1950-erne-1980. Skriftet er blevet forsynet med et omfattende billedmateriale. Skriftet er nu klart til at blive udsendt på selskabets hjemmeside, så snart som muligt. Henning Eriksen havde den kongstanke, at blindes sports- og idrætsaktiviteter skulle have en høj prioritet. I den anledning kan her nævnes, at Henning Eriksen har skrevet en artikel som på bedste vis danner optakt til Leifs udredning om blindes sports- og idrætsaktiviteter. Når Leifs redegørelse kommer på hjemmesiden, vil der også blive lejlighed til at høre de lydoptagelser, som et glimrende supplement.

Her fulgte der ingen kommentarer til de to ovennævnte punkter.

I forbindelse med vores informationsvirksomhed, så havde Poul en stor ros til vores nyhedsbreve, hvor der til stadighed kommer spændende indlæg af mennesker som ikke tilhører selskabets inderkreds. Der lød en stor tak til alle som har bidraget med indlæg til nyhedsbrevene. Poul opfordrede alle til fortsat at komme med gode indlæg, så vi ad den vej kan få nogle spændende nyhedsbreve. I samme moment nævnte Poul, at vi bestræber os på at tematisere nyhedsbrevene, så derfor er der ingen grund til at nogle af os kommer til at føle os overset, da de indsendte artikler godt kan ligge i et stykke tid, inden de bliver udsendt. I den kommende tid vil der komme en del artikler, som omhandler Refsnæsskolen. Selskabets bestyrelse har været i stand til at udsende 4 nyhedsbreve i det forgangne år.

I den sammenhæng var Hans Olsen ked af, punktudgaven af de sidste par nyhedsbreve ikke har den høje standart som tidligere. Poul forklarede, at produktionen af punktudgaven på Synscenter Refsnæs har været ramt af sygdom og tekniske problemer med centrets printer. Derfor har hovedkontoret stået for produktionen af punktudgaverne, som er meget dyrere, hvilket Hans Erik Olsen tog til efterretning. I samme moment nævnte kassereren, at der også har været problemer med udbringningen af nyhedsbrevene fra postvæsnets side.

Om hjemmesiden har Poul ikke så meget at sige, da selskabet forsøger at bringe alt relevant stof samt at rette de fejl, som måtte opstå undervejs. Selskabet har ikke været særlig flittig med opdatering af lydmaterialet, så den kritik, der er forekommet er fuldt berettiget, men ressourcerne har været mangelfulde hos bestyrelsen. Registrering af selskabets litteraturliste trænger også til en opdatering, men vi håber på, at der bliver rettet op på det i 2020.

Derefter talte Poul lidt om de lidt store udgifter vedr. jubilæumsarrangementet og museumsdagbogen, men i samme moment kunne Poul glæde sig på selskabets vegne over den økonomiske støtte, der var givet til de to begivenheder.

På baggrund af den grundige behandling af beretningen blev denne enstemmigt godkendt.

Ad. 7: Kassereren fremlægger det reviderede regnskab for 2019 med tilhørende revisionspåtegning til godkendelse.

Da regnskabet blev drøftet, var der en del spørgsmål vedr. fortolkningen af, hvordan det skulle forstås, da opstillingen for nogle af deltagerne ikke syntes, at forståelsen var så ligetil. Det blev forklaret meget grundigt.

Her følger så nøgletallene samt noterne.

Nøgletal regnskab 2019

Indtægter i alt 36.850 kr.

Samlede udgifter 50.104,47 kr.

Samlet Resultat -13254,47 kr.

Resultat

Danske Bank 01.01.2019 134.817,92 kr.

Danske Bank 31.12.2019 120.658,21 kr.

Forbrugt egenkapital 14.159,71 kr.

difference: 904,74 kr.

Note 1 regnskab museumsdagbog:

Indtægter:

Dansk Blindesamfund: 30.000 kr.

Ernst og Vibeke Husmans fond: 20.000 kr.

Blindes Støttefond: 10.000 kr.

Veluxfonden: 15.000 kr.

Overført direkte til forlaget Kahrius

I alt: 75.000 kr.

Udgifter:

Korrektur Dorthe Silver: 22.837,50 kr.

Forlaget Kahrius: 19.822,50 kr.

Seende bistand: 6.988,71 kr.

Porto: 8.690,00 kr.

Kontorartikler: 1.248,00 kr.

Billede: 128,00 kr.

Trykning af program: 2.941,83kr.

Udbetalt fra Velux direkte til Kahrius: 15.000 kr.

Udgifter I altoverført til driftsregnskab: 62.656,54kr.

I alt inkl. Velux 77656,54kr.

Note 2 regnskab jubilæumsarrangement:

Indtægter:

Deltagerbetaling: 28.080 kr.

Tilskud Dansk Blindesamfund: 10.000 kr.

I alt: 38.080 kr.

Udgifter:

Ophold fuglsangscentret: 38.866,00 kr.

Honorar musikere: 14.000,00 kr.

Transport musikere: 3.038,48 kr.

Transportoplægsholder: 612,00 kr.

Tilbagebetaling deltagere: 1350,00 kr.

Trykning af Program: 2.941,83 kr.

I alt overført til driftsregnskabet: 60.808,31 kr.

Efter regnskabsgennemgangen oplæste Kurt Nielsen revisionsprotokollatet dateret den 11. februar 2020. Fra protokollatet skal følgende citeres:

“Driftsregnskabet har givet anledning til, at bestyrelsen har ladet foretage en ekstern analyse, idet der er konstateret en difference mellem driftsregnskabets samlede resultat beløb: -13.254,47 og nedskrevet egenkapital beløb: 14.159,71 jf.: saldo i Danske Bank pr. 31. december 2019 på beløb: 904,74 kr. Analysen har imidlertid ikke ført til en afklaring af årsag til differencen, og revisionen har ikke fundet forklaring på, hvordan differencen er opstået. Differencen medfører en tilsvarende forøget nedskrivning af selskabets egenkapital.

Revisionen kan konstatere, at driftsregnskabet i hovedtal viser et retvisende billede af bestyrelsens dispositioner og selskabets økonomiske stilling med den anførte anmærkning, ligesom regnskaberne i noterne over Museumsdagbogen og jubilæumsarrangementet er revideret uden anmærkning.”

Regnskabet for 2019 blev med de anførte revisionsbemærkninger enstemmigt godkendt.

Ad. 8: Fastsættelse af kontingent. Bestyrelsen foreslår, at kontingentet fastholdes uændret på 150 kr.

Her var der stor enighed hos deltagerne, så det nuværende kontingent på 150 kroner fortsætter som hidtil.

Ad. 9. Indkomne forslag.

Dirigenten kunne konstatere, at der var modtaget 3 forslag, som alle var modtaget mere end 14 dage før mødet.

Ad. 9.A: “Bogen om Refsnæs” ved Thorvald Kølle. Forslaget er offentliggjort i nyhedsbrev nr. 1/2020.

Thorvalds forslag blev modtaget med stor begejstring. Man vil fortsætte med drøftelsen den næste dag, som omhandler Refsnæsbogen.

Ad. 9.B: Forslag om, at der etableres en ordning hvorefter deltagerne i selskabets ordinære generalforsamling får deres rejseudgifter refunderet, fremsendt til formanden den 27. januar 2019 af Inge Wallin.

Forslaget fik en kold modtagelse. 3 deltagere sagde ja til Inges indsendte forslag. De øvrige deltagere nedstemte forslaget. Proceduren blev afgjort ved håndsoprækning. I samme anledning blev der drøftet, hvordan andre foreninger sørger for rejserefusion til deres medlemmer. Desuden nævnte Poul, at han er villig til at være behjælpelig med ansøgning af legater til Inge samt andre medlemmer, som måtte have behov for det til dækning af rejse og ophold på FSC. Derefter blev punktet afsluttet.

Ad. 9.C: Forslag om, at selskabets ordinære generalforsamling for fremtiden holdes på en lokalitet i Hovedstadsområdet af hensyn til at begrænse rejseudgifterne mest muligt for flertallet af medlemmerne, fremsat den 27. januar 2019 af Inge Wallin.

Forslaget fik ikke nogen god modtagelse. Der var enighed om, at generalforsamlingen fortsat skal afholdes på Fuglsangscentret. Det blev begrundet med, at det sociale ved et arrangement i hovedstadsområdet vil gå tabt. Der vil også blive problemer med overnatning og indkvartering for provinsbeboerne, samt at deres udgifter vil blive større.

Ad. 10: Valg af bestyrelse, suppleanter, revisorer og revisorsuppleant.

Følgende medlemmer af bestyrelsen er på valg:

Ad. 10.a: Formand: Poul Lüneborg, valgt for 2 år i 2018. Han blev enstemmigt genvalgt ved håndsoprækning.

Ad. 10.b: 2 bestyrelsesmedlemmer:

– René Ruby, valgt for 2 år i 2018. René blev valgt in absentia, da han ikke kunne være tilstede pga. sygdom. Han havde på forhånd givet tilsagn om genvalg ved hjælp af fuldmagt, hvilket blev accepteret.

– Rita Cicilie Varmby blev valgt for 2 år i 2018.

Hun blev også genvalgt ved applaus fra deltagerne. Ove Gibskov og Laus Klüwer blev også foreslået, men de takkede begge nej.

Ad. 10.c: 2 suppleanter

– Leif Martinussen valgt for 1 år i 2019. Han blev enstemmigt genvalgt ved deltagernes applaus

– Allan Fohlmann, valgt for 1 år i 2019. Han ønskede ikke at blive genvalgt. Igen blev Ove og Laus foreslået, men de takkede nej. Lena Bang sagde ja til at blive 2. suppleant, hvilket blev godt modtaget af deltagerne.

Ad. 10.d: Revisorerne Kurt Nielsen og Henrik Olsen, valgt i 2019 for 1 år.

Kurt Nielsen ønskede at blive genvalgt, hvilket ikke var tilfældet for Henrik Olsen. Denne gang takkede Ove Gibskov ja til en revisorpost, hvilket blev godkendt af forsamlingen med en applaus.

Ad. 10.e: Revisorsuppleant, Thorben Koed Thomsen, valgt for 1 år i 2019. Han ønskede ikke genvalg. I stedet for blev Nete Parkov valgt, hvilket også blev accepteret af deltagerne.

Ad. 11: Eventuelt.

Bjarne Bryde spurgte til dagsordenens pkt. 5, der handler om godkendelse af sidste års generalforsamling. Når deltagerne alligevel ikke skal godkende punktet, hvorfor står det som et dagsordenspunkt? Poul svarede, at det er en servicemeddelelse og ikke et dagsordenspunkt. Poul lovede, at punktet ikke vil være at finde på dagsordenen til næste års generalforsamling.

Derefter takkede formanden for generalforsamlingen, som foregik i god ro og orden.

Referent: Rita Cecilie Varmby.

Selskabets bestyrelse har den 16. marts 2020 godkendt nærværende referat.

På bestyrelsens vegne Poul Lüneborg, formand.

Som mødets dirigent kan jeg godkende nærværende referat.

Thorben Koed Thomsen, Viborg den 18. marts 2020.

Referat af generalforsamlingen den 15. februar 2020.

Blindehistorisk selskab havde den glæde at afholde den årlige generalforsamling på Fuglsangscentret

Dagsordenen var som følger:

1. Åbning og velkomst, ved formand Poul Lüneborg.

2. Navneopråb, præsentation af deltagerne

3. Valg af dirigent, stemmetællere og referent

4. Godkendelse af dagsorden

5. Vedr. godkendelse af referatet af sidste års generalforsamling afholdt den 16. februar 2019. Referatet blev godkendt af bestyrelsen den 19. marts 2019 i henhold til vedtægternes paragraf 7 stk. 16 og efterfølgende offentliggjort i Nyhedsbrev nr. 2 / 2019.

6. Formanden fremlægger bestyrelsens beretning til godkendelse.

7. Kassereren fremlægger det reviderede regnskab for 2019 med tilhørende revisionspåtegning til godkendelse.

8. Fastsættelse af kontingent. Bestyrelsen foreslår, at kontingentet fastholdes uændret på 150 kr.

9. Indkomne forslag:

a. “Bogen om Refsnæs” ved Thorvald Kølle, offentliggjort i nyhedsbrev nr. 1/2020.

B. Forslag om, at der etableres en ordning hvorefter deltagerne i selskabets ordinære generalforsamling får deres rejseudgifter refunderet, fremsendt den 27. januar 2019 af Inge Wallin.

c. Forslag om, at selskabets ordinære generalforsamling for fremtiden holdes på en lokalitet i Hovedstadsområdet af hensyn til at begrænse rejseudgifterne mest muligt for flertallet af medlemmerne, fremsat den 27. januar 2019 af Inge Wallin.

10. Valg af bestyrelse, suppleanter, revisorer og revisorsuppleant.

Følgende medlemmer af bestyrelsen er på valg:

a. Poul Lüneborg, valgt for 2 år i 2018.

b. René Ruby, valgt i 2018 for 2 år.

c. Rita Cicilie Varmby blev valgt for 2 år i 2018, Hendes valg blev ved en fejl bekræftet i 2019.

d. Suppleanterne Leif Martinussen og Allan Fohlmann, valgt for et år i 2019.

De nævnte medlemmer og 1. suppleant Leif Martinussen er alle villige til at modtage genvalg. Derimod har 2. suppleant Allan Fohlmann tilkendegivet, at han ikke stiller til genvalg.

e. Revisorerne Kurt Nielsen og Henrik Olsen, valgt i 2019 for 1 år.

f. Revisorsuppleant, Thorben Koed Thomsen, valgt for 1 år i 2019.

11. Eventuelt.

Ad. 1: Åbning og velkomst ved Poul Lüneborg.

Formanden bød alle deltagere velkommen til generalforsamlingen. Han var særdeles glad for det store fremmøde, når man tænker på, hvor stort fremmødet også havde været til jubilæumsarrangementet i november 2019.

Ad. 2: Navneopråb, præsentation af deltagerne.

Alle deltagernes navne blev nævnt, så man havde indtryk af, hvem der var til stede. Der var oprindelig 41 tilmeldinger, men pga. sygdom var der et frafald på to personer. Der var 39 deltagere på generalforsamlingen.

Ad. 3: Valg af dirigent, stemmetællere og referent.

Ifølge vedtægterne vælges der tre personer som stemmetællere. Der skal være en punktlæser, en svagsynet samt en fuldt seende person. Som punktlæser stillede Anne Sparre op. Som seende stemmetæller meldte Henrik Harreschou sig. John Nielsen som også er fuldt seende blev foreslået og sagde ja til det, da der ikke var en svagtseende person som meldte sig.

Efter valget af stemmetællerne kunne kassereren meddele, at der var 35 stemmeberettigede deltagere til stede på mødet. Thorben Koed Thomsen blev enstemmigt valgt som dirigent. Rita Cecilie Varmby sagde ja til referentposten på betingelse af, at mødet kunne blive optaget. Laus Klüwer havde sagt ja til at forestå optagelsen af mødet, hvilket enstemmigt blev accepteret.

Efter det ovennævnte valg havde man konstateret, at generalforsamlingen var lovligt indkaldt 4 uger før generalforsamlingens afholdelse jf. vedtægternes § 7 stk. 4.

Ad. 4: Godkendelse af dagsordenen.

Den blev godkendt uden yderligere kommentarer.

Ad. 5: Vedr. godkendelse af referatet af sidste års generalforsamling afholdt den 16. februar 2019, jf. beskrivelsen af proceduren ovenfor.

Dirigenten spurgte, om der var yderligere bemærkninger til det ovennævnte punkt, hvilket der blev sagt nej til.

Ad. 6: Formanden fremlægger bestyrelsens beretning til godkendelse. Beretningen blev offentliggjort i Nyhedsbrev nr. 1 – 2020.

Poul foreslog, at beretningens hovedpunkter skulle gennemgås, så ingen kunne blive i tvivl om, hvad formandsberetningen handlede om. Derefter kunne man stille spørgsmål, samt at komme med kommentarer til de enkelte punkter, så det kunne give god mening og lette arbejdet for referenten.

Først oplyste Poul mødedeltagerne om, hvordan bestyrelsen havde konstitueret sig, hvilket også kan ses i dagsordenens pkt. 10, samt i de nedenstående underpunkter. Der lød også en stor tak til bestyrelse og suppleanter som havde udvist et stort engagement i det forgangne år. Derefter takkede Poul bestyrelsen og suppleanterne for det store engagement omkring 25-års jubilæet, hvor så mange havde deltaget.

Poul måtte også beklage, at der var arbejdsopgaver, som ikke fik den plads, som de fortjente, men der var beklageligvis ikke tid og kræfter nok til at overkomme alle de mål, bestyrelsen oprindelig havde sat sig for at nå. I samme anledning beklagede formanden, at Allan Fohlmann desværre ikke havde mulighed for at være til stede på generalforsamlingen.

Ved starten på 2019 talte selskabet 127 medlemmer. Heraf var 122 enkeltpersoner og dertil kom institutionerne Instituttet for Blinde og Svagsynede, Synscenter Refsnæs, Bredegård og NOTA samt den erhvervsdrivende fond Blindes Arbejde.

I løbet af 2019 har vi mistet et af selskabets nye medlemmer, der er afgået ved døden.

Vi har kunnet glæde os over, at 12 har indmeldt sig i løbet af 2019. Dertil kommer, at 5 medlemmer desværre ikke har ønsket at opretholde deres medlemskab i 2019 og 2 medlemmer har derudover meddelt, at de ikke ønsker at forlænge deres medlemskab efter udgangen af 2019. Endelig er der 3 medlemmer, som er blevet slettet på grund af kontingentrestance. Det samlede resultat af anstrengelserne med at skaffe nye medlemmer har medført, at der ved udgangen af 2019 var 131 medlemmer som har betalt kontingent. Det betyder at selskabet ved starten af 2020 tæller 128 medlemmer. Der er altså glædeligvis tale om en fortsat tilgang af nye medlemmer.

I samme anledning fortalte Poul, at han på sin rejse til FSC fik lejlighed til at hverve to nye medlemmer, hvilket vakte stor begejstring hos deltagerne. Der blev drøftet lidt frem og tilbage om antallet af medlemmer. I den anledning beklagede formanden, at to af selskabets meget aktive medlemmer gennem mange år har trukket sig. Traditionen tro blev der drøftet om berettigelse af en medlemsliste. Et mindretal af deltagerne havde svært ved at se meningen med den. Det store flertal udtrykte sin begejstring, så medlemslisten fortsætter som hidtil. Et enkelt medlem ønskede på det kraftigste at blive slettet både med navn og kontaktoplysninger.

25-års jubilæet blev også fejret på behørig vis i dagene 25. – 26. november på Fuglsangscentret. Der var 66 deltagere, som havde lyst til de musiske indslag samt fejringen af udgivelsen af Henning Eriksens dagbog.

På bestyrelsens vegne takkede formanden Henrik Olsen for optagelserne af jubilæumsarrangementerne.

Alle medlemmer af Blindehistorisk Selskab har fået tilsendt en udgave af Henning Eriksens museumsdagbog, hvor der også var vedlagt en informationsfolder. Formålet med informationsfolderen er at reklamere for Museumsdagbogen samt at udbrede kendskabet til Blindehistorisk Selskabs eksistens. Formandens håb er også at få gang i salg af museumsdagbogen samt en øget interesse hos Medicinsk Museion, da dagbogen er et glimrende supplement til Den Blindehistoriske Samling. Kommunikationen med samlingsleder Ion Meyer har været vanskelig. Selskabet har forgæves sendt adskillige breve samt et eksemplar af bogen, ligesom der ej heller er modtaget nogen form for reaktion på fremsendelse af professor Birgit Kirkebæks anmeldelse af dagbogen. På samme måde har der heller ikke været nogen særlig interesse fra Den Gamle By i Århus, hvor ”Blind mands lejlighed” har til huse. Denne lejlighed er en kopi af Henning Eriksens lejlighed på Nørrebro fra 1970-erne. Poul har ikke noget overblik over, hvor mange bøger forlaget har solgt. Formanden håber på, at status over salget vil komme i et af de kommende nyhedsbreve eller til næste års generalforsamling. Med ovennævnte del af beretningen lyder der en opfordring til alle medlemmer at udbrede kendskabet til Henning Eriksens museumsdagbog.

I samme moment nævnte Poul, at selskabet håber og forventer, at jubilæumsarrangementet bliver omtalt i den kommende udgivelse af tidsskriftet Øjeblikket. Det samme gælder museumsdagbogen, som forhåbentlig vil blive mere kendt ad den vej. I det seneste nummer af Handicaphistorisk tidsskrift nr. 42 fra december 2019 blev jubilæet omtalt.

Søren Jensen spurgte om receptionen på FSC har solgt museumsdagbogen. Til det meddelte Poul, at receptionen har accepteret at stå for distribution af foldere. Salg af dagbogen må ske ved personlig henvendelse til forlaget, som står for trykning af den. Desuden kan man bestille museumsdagbogen hos de eksisterende boghandlere, da selskabet ikke ser sig i stand til at stå for salget. Her kan der i samme anledning nævnes, at bogen kan bestilles hos NOTA, som har stået for indlæsning af lydudgaven.

Derefter gik Poul over til at orientere om de 52 interviews, som blev lavet i 1990-erne, som fortæller om blindes sociale udvikling. Svend Jensens tanke med de 52 interviews var at kunne dokumentere udviklingen i Dansk Blindesamfund. Optagelserne ligger nu i selskabets arkiv. Optagelserne er siden hen blevet digitaliseret, hvilket selskabet bl.a. kan takke Hans Erik Olsen for. Man har spekuleret på, hvordan man kan gøre brug af disse interviews. Det har så været tanken fra René Rubys side at tage disse interviews i brug sammen med andre projekter, hvor man bl.a. har gamle brevvekslinger mellem gamle elever og forstandere fra blindeinstituttets start i 1858. Disse korrespondancer ligger i rigsarkivet. Brevvekslingerne stammer fra instituttets start og fortæller om udviklingen gennem tiden. Fra begyndelsen var tanken med ovennævnte materiale, at det skulle bruges til en fremstilling af blindes levevilkår gennem 150 år. Selskabet har desangående fået positive tilbagemeldinger fra Dansk Blindesamfund og Medicinsk Museion til ideen. Projektet er ganske omfattende og vil koste mellem 600.000 – 700.000 kroner, når man taler om at ansætte en person med løn på fuld tid. For selskabet har det været afgørende, at den person som står for projektet selv er blind, samt at den pågældende person har et kendskab til blindes forhold. Da René er historiker, var det ganske naturligt, at han som blind historiker ville stå for projektet. Han har desværre set sig nødsaget til ikke at stå for ovennævnte projekt af personlige grunde indtil videre. På nuværende tidspunkt har han ikke ressourcer til at gå ind i et arbejde med fondracing. Bestyrelsen beklager, at ovennævnte projekt må henlægges indtil videre. Poul håber på, at de 52 interviews kan bruges i en helt anden sammenhæng. Her var der hverken spørgsmål eller kommentarer fra deltagerne.

Selskabet blev i 2016 foreslået at gennemføre en interviewundersøgelse til belysning af blindes levevilkår i1960-erne og 1970-erne.

Undersøgelsen skulle belyse de ændrede leve- og arbejdsvilkår i 1960-erne og 1970-erne på baggrund af de uddannelses- og beskæftigelsesmuligheder, som blinde fik adgang til i løbet af 1960-erne. Medicinsk Museion har overfor arbejdsgruppen mellem selskabet og DBS Fritids- og Kulturpolitiske udvalg, givet udtryk for, at man gerne så denne problemstilling beskrevet gennem personhistorier, der illustrerer disse ændrede beskæftigelsesmuligheder.

Bestyrelsen tilkendegav i sidste årsberetning, at arbejdet med dette projekt ville blive forsøgt genoptaget, efter at de første bestræbelser var endt resultatløse. Det må imidlertid konstateres, at gruppen, der tilkendegav interesse for at prøve kræfter med opgaven, ikke har set sig i stand til at prioritere denne på grund af andre opgaver m.v. For atter at forsøge at gennemføre arbejdet med de 25 interviews har næstformand René Ruby meddelt, at han i den kommende arbejdsperiode vil give denne opgave en chance for at blive gennemført gennem et samarbejde med den nedsatte projektgruppe.

I det år som er gået måtte Poul beklage, at samarbejdet med Medicinsk Museion ikke har fungeret, som det burde. Folkene der er tilsyneladende meget travlt beskæftiget med alt muligt andet. Det har desværre sat sig dybe spor i vores registreringsprojekt, hvilket Poul beklagede. Det ovennævnte projekt blev igangsat før Poul Lüneborg blev valgt som formand. Registreringsprojektet blev igangsat i 2015, hvilket var tænkt som en måde, hvorpå den Blindehistoriske samling kunne opdateres ved aktiv deltagelse af medlemmernes interesse for at øge samlingen med relevante effekter, som kan have en historisk interesse for fremtiden. Poul, som har været formand siden 2016, har altid været optaget af registrering af de effekter som selskabet med tiden har fået samlet. I begyndelsen af Pouls formandskab gik det meget trægt med registrering af de effekter, som var indsamlet, hvilket også var den tidligere bestyrelses oplevelse. Notitser i nyhedsbreve samt omtale ved medlemsarrangementer og generalforsamlinger har vist, at der var en stor interesse fra medlemmernes side. Der kom en lind strøm af henvendelser, hvor medlemmer lå inde med apparater og andre effekter af særlig interesse. I 2018 lavede Poul et notat, som omfatter 24 kategorier som rummer mellem 70-80 effekter. Det var så meningen, at Medicinsk Museion skulle gennemse notatet og vurdere hvilke effekter, der havde interesse med henblik på at opdatere samlingen. Det har også været vigtigt for selskabet at finde ud af, hvor mange dubletter, der er af de forskellige effekter. Som det kan ses i det ovennævnte dalede interessen for registreringen hos Medicinsk Museion. Vi kan pga. det ovennævnte opgive at registrere samlingen som hidtil, hvilket er den dårligst tænkelige løsning. For at undgå at opgive registreringen fuldstændig, så har Poul og Laus Klüwer besluttet sig for at sammenholde effekterne oplistet i notatet med de registrerede genstande i Den Blindehistoriske Samling, nu da vi har fået adgang til registraturen på Medicinsk Museions hjemmeside. Denne gennemgang skulle gøre det muligt, at frasortere genstande, som er kendt. Derefter kan vi så lave en fornyet præsentation til Medicinsk Museion om, hvad der er interessant. Poul får fortsat henvendelser om effekter, som har en særlig interesse for selskabet. Vi får også henvendelser om digitale apparater, som Medicinsk Museion ikke har i deres samling. Når man får leveret genstande til Medicinsk Museion, så er det vigtigt at vide, hvordan de er blevet brugt, samt i hvilket tidsrum det handler om. Det er også vigtigt at kende noget til den eller de personer, som indleverer genstande til samlingen, så genstandene får en historisk relevans for eftertiden og knyttes sammen med en bruger. Uanset, hvad Medicinsk Museion beslutter sig for, så skal de mennesker som viser interesse for den historiske samling have et svar. Herefter var der mulighed for spørgsmål og kommentarer.

Søren Jensen vil meget gerne være behjælpelig med de nye digitale apparater, som selskabet med tiden får afhentet hos mennesker rundt i landet. Han har også kendskab til mennesker som meget gerne vil øge samlingen med apparater. Poul takkede varmt for tilbuddet på bestyrelsens vegne. Kurt Nielsen spurgte om, der er mulighed for at aflevere effekter på IBOS. Man kan henvende sig til bestyrelsen og sige, at man har nogle effekter, som man meget gerne vil forøge samlingen med. Bestyrelsen skal så vurdere, om de pågældende effekter har en særlig historisk interesse, som bør opbevares. Selskabet laver så en aftale med Arne Christensen, som har fået stillet et lokale på IBOS til brug for opbevaring af historiske effekter. Man kan ikke bare tage ud på Instituttet med de effekter man har tænkt sig at aflevere. Hans Olsen spurgte om, hvad man gør for de mennesker, som ikke har mulighed for at aflevere deres effekter til bestyrelsen. Hvis det ikke er muligt for en person at aflevere effekter til samlingen, så må man gøre brug af medlemmer i det pågældende område i landet, som kan være behjælpelig med aflevering af effekter til bestyrelsen. Poul lovede, at det nok skal løse sig på en eller anden måde. Karen Margrethe Pedersen ærgrede sig over, at den fine samling som står på Medicinsk Museion bare står pakket i kasser i et magasin. Hun udtrykte håb om en anden løsning på det nuværende problem, da den nuværende opmagasinering aldrig har været i overensstemmelse med det, som Henning Eriksen har tænkt sig med samlingen. Poul oplyste også, at Medicinsk Museion er i gang med at digitalisere alt, hvad man har, som forhåbentlig også kan blive til gavn for Blindehistorisk Selskab.

Derefter fortsatte Poul med at fortælle om Arbejdsgruppen mellem selskabet og Dansk Blindesamfunds Fritids- og Kulturpolitiske udvalg. Det der havde arbejdsgruppens særlige bevågenhed var samlingerne på Refsnæsskolen, disse er i en langt vanskeligere situation end samlingerne på Medicinsk Museion. Arbejdsgruppen havde et møde den 1. juni 2017, hvor det så ud til, at ledelsen på Refsnæsskolen ville prioritere bevarelsen af de sjældne samlinger. Samlingerne består af en række effekter i lighed med dem, man har på Medicinsk Museion samt en omfattende samling af genstande, som har været benyttet i anskuelsesundervisningen. Selskabet og DBS har givet tilsagn om politisk støtte til at sikre samlingernes bevarelse. Desværre er der endnu ikke kommet tilbagemeldinger fra Synscenter Refsnæs, på trods af, at Thorkild Olesen har skrevet en række breve og bragt sagen i erindring. På mødet den 14. november 2019 havde arbejdsgruppen besøg af Dansk Blindesamfunds direktør Ulrik Kampmann. Han blev sat ind i den ulykkelige situation for samlingerne. Hvis de tilbageblevne samlinger på Synscenter Refsnæs skal bevares for fremtiden, så skal Refsnæssamlingen og anskuelsessamlingen registreres her og nu, så man fremover kan vurdere, hvad der har en særlig historisk interesse, idet samlingerne på Synscenter Refsnæs og på Medicinsk Museion supplerer hinanden. Det er så det, man vil fokusere på i samarbejde med Thorkild Olesen og Ulrik Kampmann. Det næste møde i gruppen vil blive afholdt den 26. marts, hvor der skal følges op på sagen, da det er mere end vigtigt, at der snarest handles. I arbejdsgruppen har man også diskuteret digitaliseringen af Dansk Blindesamfunds medlemsblad. Årgangene fra 1911-1916 har Henning Eriksen overskrevet fra punktskrift, de opbevares i selskabets digitale arkiv. René har i forbindelse med sin ph.d.-afhandling fået digitaliseret uddrag af medlemsbladene fra 1917-1999. Selskabet vil meget gerne have digitaliseret alle medlemsblade i deres helhed, da de er det vigtigste kildemateriale til forståelse af blindes sociale udvikling gennem tiden. I samme anledning nævnte Poul, at han har lavet adskillige notater til forretningsudvalget om blandt andet Solgavehjemmet på Vigerslevallé fra dets start til i dag, hvor det har til huse på Følager 15. Det har været muligt gennem indholdet af uddragene af de nævnte medlemsblade. Tidsskriftet Blindesagen som eksisterede fra 1972-2009 er der kun nogle få årgange, som er tilgængelige. Det drejer sig om perioden fra år 2000-2009, så her er også meget, som bør prioriteres, så vor viden om synshandicappede udvides, da Blindesagen også er med til at fortælle om vores historie. Man har i arbejdsgruppen drøftet, hvordan særlige begivenheder som sker omkring os bliver bevaret. Derfor er det vigtigt, at der laves lydoptagelser hver gang en særlig begivenhed markeres. Her skal der også tages en vurdering af, hvad der har en historisk interesse. Derfor har Blindehistorisk selskab en særlig opgave. Det er vigtigt, at vi medlemmer gør opmærksom på, når der sker noget særligt hos os, så der kan blive lavet de nødvendige optagelser af en særlig begivenhed. Henrik Olsen og andre lydentusiaster er mere end villige til at rykke ud, når der skal laves optagelser af sådanne begivenheder.

Herefter var ordet frit, hvor Søren Jensen spurgte Poul, om man er klar over, at DBSU ligger inde med et vældigt arkivmateriale. Søren mener, at der ligger et arkivmateriale af årgangene af Ungdomsbladet fra 1990erne. Inden Poul svarede på Sørens indlæg, så roste Ove Gibskov Poul for fremlæggelse af arbejdsgruppens arbejde, som Ove er en del af. Ove nævnte, at vilkårene for arbejdsgruppen ikke har været helt let, men det har været det værd, da arbejdsgruppen og Blindehistorisk Selskab har stået sammen om at løse de opgaver, der har været undervejs. Som svar til Søren, så er man i selskabet opmærksom på DBSU-arkivet. Det er Pouls håb, at vi kan få seende assistance til forberedelse af arkivet, så det kan blive indleveret til rigsarkivet til fremtidig bevarelse.

Kurt Nielsen udtrykte bekymring over, at ledelsen ved Synscenter Refsnæs ikke i tilstrækkelig grad prioriterer bevarelsen af centrets samlinger. Pt. er samlingerne lukket inde i et rum, hvor de bare får lov at være, uden at man i øvrigt tager stilling til, hvad der ellers skal ske med dem. Hvis Synscenter Refsnæs mener, at Blindehistorisk Selskab ikke skal bekymre sig om samlingerne, må vi tage det til efterretning.

Poul oplyste, at selskabet har modtaget Dansk Blindesamfunds amatørteaters store lydarkiv. Udover lydoptagelserne har selskabet fået en del ringbind som et fint supplement til lydarkivet. Det er selskabets mål at kunne afspille teaterstykkerne på hjemmesiden, men det må gøres i overensstemmelse med oprethavslovens bestemmelser. Henrik Olsen har stået for det store digitaliseringsarbejde, hvilket han skal have tak for. Nu da jubilæet og museumsdagbogen er afviklet, vil Ole og Poul eventuelt med professionel hjælp fra Søren gå i gang med hjemmesiden og optagelserne fra amatørteateret.

Leif Martinussen har udarbejdet en omfattende beskrivelse af blindes deltagelse i sport og idræt fra 1950-erne-1980. Skriftet er blevet forsynet med et omfattende billedmateriale. Skriftet er nu klart til at blive udsendt på selskabets hjemmeside, så snart som muligt. Henning Eriksen havde den kongstanke, at blindes sports- og idrætsaktiviteter skulle have en høj prioritet. I den anledning kan her nævnes, at Henning Eriksen har skrevet en artikel som på bedste vis danner optakt til Leifs udredning om blindes sports- og idrætsaktiviteter. Når Leifs redegørelse kommer på hjemmesiden, vil der også blive lejlighed til at høre de lydoptagelser, som et glimrende supplement.

Her fulgte der ingen kommentarer til de to ovennævnte punkter.

I forbindelse med vores informationsvirksomhed, så havde Poul en stor ros til vores nyhedsbreve, hvor der til stadighed kommer spændende indlæg af mennesker som ikke tilhører selskabets inderkreds. Der lød en stor tak til alle som har bidraget med indlæg til nyhedsbrevene. Poul opfordrede alle til fortsat at komme med gode indlæg, så vi ad den vej kan få nogle spændende nyhedsbreve. I samme moment nævnte Poul, at vi bestræber os på at tematisere nyhedsbrevene, så derfor er der ingen grund til at nogle af os kommer til at føle os overset, da de indsendte artikler godt kan ligge i et stykke tid, inden de bliver udsendt. I den kommende tid vil der komme en del artikler, som omhandler Refsnæsskolen. Selskabets bestyrelse har været i stand til at udsende 4 nyhedsbreve i det forgangne år.

I den sammenhæng var Hans Olsen ked af, punktudgaven af de sidste par nyhedsbreve ikke har den høje standart som tidligere. Poul forklarede, at produktionen af punktudgaven på Synscenter Refsnæs har været ramt af sygdom og tekniske problemer med centrets printer. Derfor har hovedkontoret stået for produktionen af punktudgaverne, som er meget dyrere, hvilket Hans Erik Olsen tog til efterretning. I samme moment nævnte kassereren, at der også har været problemer med udbringningen af nyhedsbrevene fra postvæsnets side.

Om hjemmesiden har Poul ikke så meget at sige, da selskabet forsøger at bringe alt relevant stof samt at rette de fejl, som måtte opstå undervejs. Selskabet har ikke været særlig flittig med opdatering af lydmaterialet, så den kritik, der er forekommet er fuldt berettiget, men ressourcerne har været mangelfulde hos bestyrelsen. Registrering af selskabets litteraturliste trænger også til en opdatering, men vi håber på, at der bliver rettet op på det i 2020.

Derefter talte Poul lidt om de lidt store udgifter vedr. jubilæumsarrangementet og museumsdagbogen, men i samme moment kunne Poul glæde sig på selskabets vegne over den økonomiske støtte, der var givet til de to begivenheder.

På baggrund af den grundige behandling af beretningen blev denne enstemmigt godkendt.

Ad. 7: Kassereren fremlægger det reviderede regnskab for 2019 med tilhørende revisionspåtegning til godkendelse.

Da regnskabet blev drøftet, var der en del spørgsmål vedr. fortolkningen af, hvordan det skulle forstås, da opstillingen for nogle af deltagerne ikke syntes, at forståelsen var så ligetil. Det blev forklaret meget grundigt.

Her følger så nøgletallene samt noterne.

Nøgletal regnskab 2019

Indtægter i alt 36.850 kr.

Samlede udgifter 50.104,47 kr.

Samlet Resultat -13254,47 kr.

Resultat

Danske Bank 01.01.2019 134.817,92 kr.

Danske Bank 31.12.2019 120.658,21 kr.

Forbrugt egenkapital 14.159,71 kr.

difference: 904,74 kr.

Note 1 regnskab museumsdagbog:

Indtægter:

Dansk Blindesamfund: 30.000 kr.

Ernst og Vibeke Husmans fond: 20.000 kr.

Blindes Støttefond: 10.000 kr.

Veluxfonden: 15.000 kr.

Overført direkte til forlaget Kahrius

I alt: 75.000 kr.

Udgifter:

Korrektur Dorthe Silver: 22.837,50 kr.

Forlaget Kahrius: 19.822,50 kr.

Seende bistand: 6.988,71 kr.

Porto: 8.690,00 kr.

Kontorartikler: 1.248,00 kr.

Billede: 128,00 kr.

Trykning af program: 2.941,83kr.

Udbetalt fra Velux direkte til Kahrius: 15.000 kr.

Udgifter I altoverført til driftsregnskab: 62.656,54kr.

I alt inkl. Velux 77656,54kr.

Note 2 regnskab jubilæumsarrangement:

Indtægter:

Deltagerbetaling: 28.080 kr.

Tilskud Dansk Blindesamfund: 10.000 kr.

I alt: 38.080 kr.

Udgifter:

Ophold fuglsangscentret: 38.866,00 kr.

Honorar musikere: 14.000,00 kr.

Transport musikere: 3.038,48 kr.

Transportoplægsholder: 612,00 kr.

Tilbagebetaling deltagere: 1350,00 kr.

Trykning af Program: 2.941,83 kr.

I alt overført til driftsregnskabet: 60.808,31 kr.

Efter regnskabsgennemgangen oplæste Kurt Nielsen revisionsprotokollatet dateret den 11. februar 2020. Fra protokollatet skal følgende citeres:

“Driftsregnskabet har givet anledning til, at bestyrelsen har ladet foretage en ekstern analyse, idet der er konstateret en difference mellem driftsregnskabets samlede resultat beløb: -13.254,47 og nedskrevet egenkapital beløb: 14.159,71 jf.: saldo i Danske Bank pr. 31. december 2019 på beløb: 904,74 kr. Analysen har imidlertid ikke ført til en afklaring af årsag til differencen, og revisionen har ikke fundet forklaring på, hvordan differencen er opstået. Differencen medfører en tilsvarende forøget nedskrivning af selskabets egenkapital.

Revisionen kan konstatere, at driftsregnskabet i hovedtal viser et retvisende billede af bestyrelsens dispositioner og selskabets økonomiske stilling med den anførte anmærkning, ligesom regnskaberne i noterne over Museumsdagbogen og jubilæumsarrangementet er revideret uden anmærkning.”

Regnskabet for 2019 blev med de anførte revisionsbemærkninger enstemmigt godkendt.

Ad. 8: Fastsættelse af kontingent. Bestyrelsen foreslår, at kontingentet fastholdes uændret på 150 kr.

Her var der stor enighed hos deltagerne, så det nuværende kontingent på 150 kroner fortsætter som hidtil.

Ad. 9. Indkomne forslag.

Dirigenten kunne konstatere, at der var modtaget 3 forslag, som alle var modtaget mere end 14 dage før mødet.

Ad. 9.A: “Bogen om Refsnæs” ved Thorvald Kølle. Forslaget er offentliggjort i nyhedsbrev nr. 1/2020.

Thorvalds forslag blev modtaget med stor begejstring. Man vil fortsætte med drøftelsen den næste dag, som omhandler Refsnæsbogen.

Ad. 9.B: Forslag om, at der etableres en ordning hvorefter deltagerne i selskabets ordinære generalforsamling får deres rejseudgifter refunderet, fremsendt til formanden den 27. januar 2019 af Inge Wallin.

Forslaget fik en kold modtagelse. 3 deltagere sagde ja til Inges indsendte forslag. De øvrige deltagere nedstemte forslaget. Proceduren blev afgjort ved håndsoprækning. I samme anledning blev der drøftet, hvordan andre foreninger sørger for rejserefusion til deres medlemmer. Desuden nævnte Poul, at han er villig til at være behjælpelig med ansøgning af legater til Inge samt andre medlemmer, som måtte have behov for det til dækning af rejse og ophold på FSC. Derefter blev punktet afsluttet.

Ad. 9.C: Forslag om, at selskabets ordinære generalforsamling for fremtiden holdes på en lokalitet i Hovedstadsområdet af hensyn til at begrænse rejseudgifterne mest muligt for flertallet af medlemmerne, fremsat den 27. januar 2019 af Inge Wallin.

Forslaget fik ikke nogen god modtagelse. Der var enighed om, at generalforsamlingen fortsat skal afholdes på Fuglsangscentret. Det blev begrundet med, at det sociale ved et arrangement i hovedstadsområdet vil gå tabt. Der vil også blive problemer med overnatning og indkvartering for provinsbeboerne, samt at deres udgifter vil blive større.

Ad. 10: Valg af bestyrelse, suppleanter, revisorer og revisorsuppleant.

Følgende medlemmer af bestyrelsen er på valg:

Ad. 10.a: Formand: Poul Lüneborg, valgt for 2 år i 2018. Han blev enstemmigt genvalgt ved håndsoprækning.

Ad. 10.b: 2 bestyrelsesmedlemmer:

– René Ruby, valgt for 2 år i 2018. René blev valgt in absentia, da han ikke kunne være tilstede pga. sygdom. Han havde på forhånd givet tilsagn om genvalg ved hjælp af fuldmagt, hvilket blev accepteret.

– Rita Cicilie Varmby blev valgt for 2 år i 2018.

Hun blev også genvalgt ved applaus fra deltagerne. Ove Gibskov og Laus Klüwer blev også foreslået, men de takkede begge nej.

Ad. 10.c: 2 suppleanter

– Leif Martinussen valgt for 1 år i 2019. Han blev enstemmigt genvalgt ved deltagernes applaus

– Allan Fohlmann, valgt for 1 år i 2019. Han ønskede ikke at blive genvalgt. Igen blev Ove og Laus foreslået, men de takkede nej. Lena Bang sagde ja til at blive 2. suppleant, hvilket blev godt modtaget af deltagerne.

Ad. 10.d: Revisorerne Kurt Nielsen og Henrik Olsen, valgt i 2019 for 1 år.

Kurt Nielsen ønskede at blive genvalgt, hvilket ikke var tilfældet for Henrik Olsen. Denne gang takkede Ove Gibskov ja til en revisorpost, hvilket blev godkendt af forsamlingen med en applaus.

Ad. 10.e: Revisorsuppleant, Thorben Koed Thomsen, valgt for 1 år i 2019. Han ønskede ikke genvalg. I stedet for blev Nete Parkov valgt, hvilket også blev accepteret af deltagerne.

Ad. 11: Eventuelt.

Bjarne Bryde spurgte til dagsordenens pkt. 5, der handler om godkendelse af sidste års generalforsamling. Når deltagerne alligevel ikke skal godkende punktet, hvorfor står det som et dagsordenspunkt? Poul svarede, at det er en servicemeddelelse og ikke et dagsordenspunkt. Poul lovede, at punktet ikke vil være at finde på dagsordenen til næste års generalforsamling.

Derefter takkede formanden for generalforsamlingen, som foregik i god ro og orden.

Referent: Rita Cecilie Varmby.

Selskabets bestyrelse har den 16. marts 2020 godkendt nærværende referat.

På bestyrelsens vegne Poul Lüneborg, formand.

Som mødets dirigent kan jeg godkende nærværende referat.

Thorben Koed Thomsen, Viborg den 18. marts 2020.

Nyhedsbrev nr. 1 januar 2020

Blindehistorisk Selskabs Nyhedsbrev nr. 1 / 2020.

Indhold:

1. Hilsen fra formanden, ved Poul Lüneborg

2. Kontingentbetaling 2020

3. Invitation og program for generalforsamlingen

4. Tilmelding til generalforsamlingen 2020

5. Forslag til dagsorden for generalforsamlingen

6. Beretning 2019 / 2020

7. Regnskab 2019

8. Revisionsprotokol

9. “Bogen om Refsnæs”, forslag ved Thorvald Kølle

10. “Nyhedsbrev nr. 64!”, ved Poul Lüneborg

11. Min musikuddannelse, ved Erik Kiørbye

12. Bestyrelsens kontaktoplysninger

1. Hilsen fra formanden, ved Poul Lüneborg.

2019 har været et spændende og inspirerende år indenfor selskabet. Dette skyldes ikke mindst markeringen af vort 25 års jubilæum i forbindelse med årets generalforsamling, og det særlige jubilæumsarrangement.

Jubilæumsarrangementet fokuserede som bekendt på blindes deltagelse i det klassiske musikliv gennem 200 år, og indenfor jazzmusikken siden 1960-erne. Det har været min opfattelse, at det var første gang, at selskabet gjorde historisk status indenfor disse områder. Imidlertid har min gennemgang omkring årsskiftet af vore nyhedsbreve gennem de sidste 25 år belært mig om, at der også i forbindelse med selskabets generalforsamling 29 – 30. marts 2008 blev sat fokus på blinde musikere. Organist Willy Egmose gav ved den lejlighed et oplæg om blinde musikeres kår før, nu og i fremtiden, efterfulgt af en jazzkoncert. Dengang var det også musikalske arrangementer af fhv. lærer ved Blindeinstituttet Ernst Bruun Hansen, som blev spillet af stort set de samme musikere, som optrådte ved jubilæet.

Forhåbentlig vil alle medlemmer snart kunne genhøre musikken og diskussionerne fra jubilæet på selskabets hjemmeside, takket være en enestående indsats fra vores lydmand Henrik Olsen.

I slutningen af december sidste år udkom Handicaphistorisk Tidsskrift nr. 42 med professor Birgit Kirkebæks anmeldelse af Henning Eriksens Museumsdagbog. Desuden kunne man i samme tidsskrift læse min artikel om Ernst Jørgensen, som var Dansk Blindesamfunds formand fra 1928-1951, samt min omtale af selskabets jubilæum. Så jeg mener vi har grund til at være tilfredse med den opmærksomhed, der er vist vores virksomhed udenfor vore egne rækker. Forhåbentlig vil man også i det første nummer af dette års udgave af tidsskriftet Øjeblikket kunne læse om vores jubilæum, og om Museumsdagbogens udgivelse.

Vort medlem Erik Kiørbye har i en artikel i dette nyhedsbrev fulgt op på omtalen i sidste nyhedsbrev af jubilæet, med en spændende artikel om hans egen uddannelse som klassisk musiker.

Personligt glæder jeg mig til det kommende arbejdsår, hvor jeg forhåbentlig får mere tid til at hellige mig nogle helt andre blindehistoriske emner. Der er for mig ingen tvivl om at 100 året for genforeningen af Sønderjylland med resten af landet må have vores allerstørste bevågenhed. Vi skal vide noget mere om de mange sønderjyder, som kom hjem fra tysk militærtjeneste under 1. Verdenskrig som krigsinvalider, og som havde mistet synet.

Seks af disse krigsblinde blev de første danske førerhundebrugere, der fik bevilget en førerhund, som var trænet på en særlig førerhundeskole. Der var også flere af de hjemvendte krigsblinde, som markerede sig i organisationsarbejde, og som forfattere. Endelig er der grund til at følge op på den indsats, som Dansk Blindesamfund iværksatte for at komme de blinde i Sønderjylland til undsætning.

Der er således mange spændende opgaver som venter. Men allerførst skal vi mødes til årets generalforsamling. Her sætter vi med en blindehistorisk paneldiskussion fokus på Refsnæsskolen. Denne begivenhed er beskrevet i programmet til generalforsamlingen, med henvisning til et par artikler nedenfor.

I bestyrelsen glæder vi os til arrangementet, og til at møde mange af selskabets medlemmer.

2. Kontingentbetaling 2020.

Så er det atter tid til indbetaling af kontingentet til Blindehistorisk selskab på 150 kr.

Du kan indbetale via bankoverførsel til registreringsnummer. 1551, kontonummer 0501697. Du kan også indbetale kontingentet via MobilePay på nummer 44 678. Husk at skrive dit navn i tekstfeltet, hvad enten du benytter bankoverførsel eller MobilePay, så jeg kan identificere indbetalingen.

Har du problemer med at indbetale kontingentet via bank eller MobilePay, så er du altid velkommen til at ringe til mig på 40 62 11 23, så vi sammen kan finde en løsning på, hvorledes betalingen af dit kontingent kan klares.

Jeg vil opfordre alle medlemmer til at klare kontingentindbetalingen inden udgangen af februar i år. Husk at kontingentet skal være indbetalt forud for generalforsamlingen den 15. februar 2020, hvis du agter at deltage i denne.

Ole Brun Jensen, kasserer.

3. Invitation og program for generalforsamlingen 15. – 16. februar 2020.

Det er for mig en stor glæde på bestyrelsens vegne, atter at kunne byde alle medlemmer velkommen til årets generalforsamling, som finder sted på Fuglsangscentret, Søndermarksvej 150, 7000 Fredericia fra lørdag den 15. til søndag den 16. februar 2020.

Deltagerne forventes at ankomme til centret, så indkvartering kan ske omkring kl. 13.00.

Program for lørdag den 15. februar 2020:

Kl. 14.00 – 17.00 Generalforsamling, afbrudt af kaffe / tepause

Kl. 17.00 Fællessang

Afslutning ved formand Poul Lüneborg

Kl. 19.00 Middag i Parken, så deltagerne kan fortsætte hyggeligt samvær efter middagen samme sted.

Bestyrelsen har besluttet at dække merprisen på 75 kr. pr. deltager for festmenu i separat lokale, for at skabe de bedst tænkelige rammer for en underholdende og inspirerende aften.

Kl. 23.30 slutter aftenens officielle program.

Program søndag den 16. februar 2020:

Kl. 7.00 – 9.30 Morgenmad i Fuglsangcentrets restaurant.

Kl. 9.30 Blindehistorisk paneldiskussion om Refsnæsskolen.

– Indhold og dilemmaer i forbindelse med tilblivelsen af et 125 års jubilæumsskrift, skrevet af tidligere elever, jf. artiklerne Bogen om Refsnæs og Nyhedsbrev nr. 64, under punkterne 9 og 10 nedenfor.

– Bør der gives en undskyldning til tidligere elever, i lighed med undskyldningen til drengene fra Institutionen Godhavn? jf. landsformand Thorkild Olesens leder Undskyldningen der endelig kom, i medlemsblad nr. 11/2019.

Journalist Ove Gibskov vil som ordstyrer sammen med bestyrelsesmedlemmerne Rita Cecilie Varmby og Thorvald Kølle, samt medlemmerne Jytte Nielsen og Aage Michelsen, bidrage til behandlingen af de to temaer med efterfølgende diskussion.

Alle 5 medlemmer af panelet har i en række artikler gjort sig overvejelser om deres tid som elev på Refsnæsskolen.

Kl. 11.30 Fællessang og afslutning ved formand Poul Lüneborg. sangen som skal synges er Danske Blindes Nationalsang, af Jørgen Marius Hansen og Laurids Lauridsen.

Kl. 12.00 Frokost og derefter afrejse.

4. Tilmelding til generalforsamlingen 2020.

Såfremt du har planer om at deltage i årets generalforsamling, som finder sted på Fuglsangscentret, Søndermarksvej 150, 7000 Fredericia fra lørdag den 15. til søndag den 16. februar 2020, skal jeg bede dig om at meddele dette til kasserer Ole Brun Jensen senest mandag den 3. februar 2020. Bestyrelsen skal 14 dage før arrangementet informere Fuglsangscentret om antallet af deltagere. Dertil kommer, at der skal være tid til at trykke deltagerlister i punktskrift og på sort inden arrangementet. Der er på forhånd reserveret 30 værelser på centret, en del af disse er allerede i skrivende stund booket, så skynd dig med din tilmelding!

Kasserer Ole Brun Jensen kan kontaktes på tlf. 40 62 11 23 eller på mail ole@obj.dk.

Deltagelse i arrangementet koster 475,00 kr. til dækning af overnatning og fortæring.

Du kan indbetale beløbet via bankoverførsel til reg.nr. 1551, kontonummer 0501697. Du kan også indbetale via MobilePay på nummer 44 678. Husk at skrive dit navn i tekstfeltet, hvad enten du benytter bankoverførsel eller MobilePay, så kassereren kan identificere indbetalingen.

Har du problemer med at indbetale deltagerbetalingen på 475,00 kr. via bank eller MobilePay, så er du altid velkommen til at ringe til Ole Brun Jensen på 40 62 11 23, så der kan findes en løsning på, hvorledes betalingen kan klares.

Husk at kontingentet skal være indbetalt forud for generalforsamlingen.

Hvis du ønsker at spise frokost på Fuglsangscentret inden arrangementet, bedes du selv afgive bestilling herom til centrets reception, da dette måltid ikke er indbefattet i arrangementet – bestillingen afgives på tlf. 76 20 21 00 eller på mail fuglsang@blind.dk

Bestyrelsen glæder sig til at møde rigtig mange medlemmer til årets generalforsamling.

5. Forslag til dagsorden for generalforsamlingen.

Dagsordensforslag:

1. Åbning og velkomst, ved formand Poul Lüneborg

2. Navneopråb, præsentation af deltagerne

3. Valg af dirigent, stemmetællere og referent

4. Godkendelse af dagsorden

5. Vedr. godkendelse af referatet af sidste års generalforsamling, afholdt den 16. februar 2019. Referatet blev godkendt af bestyrelsen den 19. marts 2019 i henhold til vedtægternes § 7 stk. 16, og efterfølgende offentliggjort i Nyhedsbrev nr. 2/2019, som udkom den 26. april 2019. Dette nyhedsbrev kan ses på selskabets hjemmeside www.blindehistorisk.dk.

6. Formanden fremlægger bestyrelsens beretning til godkendelse, se beretningen andet steds i nyhedsbrevet.

7. Kassereren fremlægger det reviderede regnskab for 2019 med tilhørende revisionspåtegning til godkendelse, se regnskabet og revisionsprotokollen andet sted i nyhedsbrevet.

8. Fastsættelse af kontingent. Bestyrelsen foreslår, at kontingentet fastholdes uændret på 150 kr.

9. Indkomne forslag. Forslag, der ønskes behandlet på generalforsamlingen, skal være formanden i hænde i et tilgængeligt medie, senest 14 dage før generalforsamlingens afholdelse.

9.1 Bogen om Refsnæs ved Thorvald Kølle, se forslaget andetsteds i nyhedsbrevet.

10. Valg af bestyrelse, suppleanter, revisorer og revisorsuppleant.

Følgende medlemmer af bestyrelsen er på valg:

a. Formand: Poul Lüneborg, valgt for 2 år i 2018.

b. 2 bestyrelsesmedlemmer:

– René Ruby, valgt for 2 år i 2018.

– Rita Cecilie Varmby blev valgt for 2 år i 2018, Hendes valg blev ved en fejl bekræftet i 2019.

c. 2 suppleanter

– Leif Martinussen valgt for 1 år i 2019

– Allan Fohlmann, valgt for 1 år i 2019.

De nævnte medlemmer og 1. suppleant Leif Martinussen er alle villige til at modtage genvalg. Derimod har 2. suppleant Allan Fohlmann tilkendegivet, at han ikke stiller op til genvalg.

d. Revisorerne Kurt Nielsen og Henrik Olsen, valgt i 2019 for 1 år.

e. Revisorsuppleant, Thorben Koed Thomsen, valgt for 1 år i 2019.

11. Eventuelt.

6. Beretning 2019/2020.

Denne beretning dækker perioden fra generalforsamlingen den 16. februar 2019 til generalforsamlingen den 15. februar 2020.

1. Indledning.

I beretningsperioden har bestyrelsen haft følgende sammensætning:

Poul Lüneborg, formand

René Ruby, næstformand

Ole Brun Jensen, kasserer

Rita Cecilie Varmby, redaktør

Thorvald Kølle, sekretær

Leif Martinussen, 1. suppleant

Allan Folmann, 2. suppleant

Vedtægternes § 6 stk. 3 fastsætter, at der hvert år skal afholdes mindst 4 bestyrelsesmøder. Der er i beretningsperioden afholdt 5 møder.

Konstitueringen, som fremgår af ovenstående, blev besluttet på det første møde, afholdt den 17. februar 2019, umiddelbart efter afslutningen af sidste års generalforsamling.

Alle medlemmer af bestyrelsen har med engagement bestræbt sig på at realisere de opstillede mål, og for at sikre gennemførelsen af vedtagelserne på møderne. Begge suppleanter har så vidt muligt deltaget i alle møder.

2. Medlemsstatus.

Ved starten på 2019 talte selskabet 127 medlemmer, heraf var 122 enkeltpersoner og dertil kom institutionerne Instituttet for Blinde og Svagsynede, Synscenter Refsnæs, Bredegaard, NOTA, samt den erhvervsdrivende fond Blindes Arbejde.

Vigtigheden af, at alle medlemmer gør en indsats for at skaffe nye medlemmer blandt Blinde og svagsynede, blandt deres venner, familie og andre med interesse for blindes historie, kan ikke gentages ofte nok.

Vi har tilstræbt at gøre selskabet synligt overfor medlemmer af Dansk Blindesamfund, ved i en række numre af Medlemsbladet i de seneste 12 måneder, at indrykke en artikel i rubrikken Meddelelser om forskellige emner og aktiviteter. Det er desuden vigtigt at alle institutioner, foreninger og virksomheder indenfor det, der populært benævnes Synsdanmark, opfordres til at tegne medlemskab. I selskabet har vi brug for deres støtte, og vi mener i al beskedenhed, at selskabet kan bibringe disse kollektive medlemmer væsentlig viden om blindes forhold til brug for udviklingen af deres virksomhed. Vi har brug for økonomisk støtte fra så mange som muligt, og hjælp til at informere om selskabets arbejde. For at nå ud med information om selskabet til mennesker udenfor DBS’s medlemskreds, har vi desuden rettet henvendelse til Dansk Blindesamfunds Forretningsudvalg for at forhøre os om, hvorvidt selskabets arbejde direkte eller indirekte kunne omtales i artikler i tidsskriftet Øjeblikket, der udsendes i 80.000 eksemplarer til mennesker som støtter DBS økonomisk. I skrivende stund er der grund til at formode, at selskabets 25-års jubilæum vil blive omtalt i det første nummer af Øjeblikket, der udsendes i 2020.

Efter generalforsamlingen blev alle medlemmer, som endnu ikke havde betalt kontingent kontaktet pr. brev, og i en række tilfælde også pr. telefon.

I løbet af 2019 har vi mistet et af selskabets nye medlemmer, der er afgået ved døden. Det drejer sig om Cecilia Charlotte Hvidebech, ære været hendes minde.

Vi har kunnet glæde os over, at tolv har indmeldt sig i løbet af 2019. Dertil kommer, at fem medlemmer desværre ikke har ønsket at opretholde deres medlemsskab i 2019, og et medlem har derudover meddelt, at vedkommende ikke ønsker at forlænge sit medlemsskab efter udgangen af 2019. Endelig er der 3 medlemmer, som er blevet slettet på grund af kontingentrestance. Det samlede resultat af anstrengelserne med at skaffe nye medlemmer har medført, at der ved udgangen af 2019 var 131 medlemmer, som har betalt kontingent. Det betyder at selskabet ved starten af 2020 tæller 129 medlemmer, der er altså glædeligvis tale om en fortsat tilgang af nye medlemmer.

Ved udgangen af 2004 talte selskabet 150 medlemmer. I sidste års beretning opstillede bestyrelsen en målsætning om atter at nå et tilsvarende medlemstal. Realiseringen af dette mål er således kun rykket en smule nærmere i årets løb.

Alle medlemmer fik i månederne op til jubilæumsarrangementet 25-26. november 2019, tilsendt et eksemplar af Henning Eriksens Museumsdagbog, sammen med 2 info-foldere om bogudgivelsen og om selskabet. Det har været bestyrelsens håb, at mange medlemmer vil benytte bogudgivelsen og informationsfolderne om denne til at synliggøre selskabet overfor mennesker med interesse for blindes historie. Hvorvidt dette initiativ sætter sig spor i medlemstallet, vil afsløre sig i løbet af 2020.

3. Selskabets medlemsliste.

Selskabet udsendte den 30. september 2019 en medlemsliste til alle medlemmer i 4 medier, efter det enkelte medlems eget valg.

På generalforsamlingen i 2018 var der enighed om, at selskabet fremtidig udsender en medlemsliste én gang årligt, snarest muligt efter den ordinære generalforsamling i årets 1. kvartal. Medlemslisten er at betragte som en intern liste, som ikke lægges på selskabets hjemmeside. Listen skal alene tjene til at øge kendskabet medlemmerne imellem, og inspirere til at gøre en aktiv indsats for fremme af selskabets arbejde.

Enhver, der anmoder om at blive optaget som medlem af selskabet, bliver bedt om skriftligt at tage stilling til om vedkommende ønsker at optræde på medlemslisten, og med hvilke personlige kontaktoplysninger.

Opdatering af medlemmernes kontaktoplysninger på listen beror alene på indberetning om ændringer fra det enkelte medlem. Derfor optræder der fortsat fejl i listen, da det fra tid til anden glipper at få meddelelser om sådanne ændringer fremsendt til kassereren.

I 2019 lod udsendelsen af årets medlemsliste vente på sig på grund af problemer med at få skabt fuld klarhed over, hvem der ønskede at opretholde deres medlemsskab, jf. redegørelsen ovenfor under pkt. 2 om medlemsstatus. Bestyrelsen kan derfor kun opfordre alle til straks efter årsskiftet til at indbetale deres kontingent.

4. Selskabets jubilæumsarrangementer.

Kort efter generalforsamlingen i 2018, hvor spørgsmålet om markering af selskabets 25-års jubilæum, blev drøftet, nedsatte bestyrelsen på sit møde den 22. marts 2018 en gruppe, der skulle forberede den runde fødselsdag. Gruppen kom til at bestå af Leif Martinussen, Thorvald Kølle og undertegnede. Gruppen holdt i oktober måned samme år sit første møde, der blev efterfulgt af tre møder i 2019, for at planlægge det særlige jubilæumsarrangement 25. – 26. november 2019.

Gruppens første opgave blev at planlægge et program dagen efter generalforsamlingen. Programmet søndag den 17. februar bestod i et oplæg “om opkomsten af den handicaphistoriske forskning samt om etableringen af de forskellige handicaphistoriske selskaber i 1980erne og 1990erne”. Professor Birgit Kirkebæk gav et inspirerende historisk rids over udviklingen, som blandt andet førte til stiftelsen af Blindehistorisk Selskab. Formiddagens andet tema, som jeg selv stod for, bar titlen “1894, et skæbneår for blindesagen i Danmark”. Dette oplæg fokuserede på det opbrud, der blev resultatet af generalforsamlingen den 29. september 1894 i foreningen “Danske Blinde”. En begivenhed, som lagde kimen til stiftelsen af de blindes egen forening i form af Dansk Blindesamfund 17 år senere. Oplæggene gav anledning til en god diskussion blandt de 45 deltagere, som afsluttede dagens program til markering af selskabets jubilæum med at synge “Danske blindes nationalsang”, skrevet af Jørgen Marius Hansen i 1915, og som Laurids Lauridsen skrev melodi til i 1923.

Den egentlige markering af selskabets 25-års jubilæum fandt som nævnt sted i dagene 25. – 26. november 2019 på Fuglsangscentret, med 64 deltagere. I sidste øjeblik fik arrangementet tildelt nogle ekstra værelser, hvilket sammen med et antal sygemeldinger betød, at alle deltagere på nær to, kunne indkvarteres på centret.

På førstedagen fokuserede jubilæumsprogrammet på blindes deltagelse i det klassiske musikliv gennem 200 år, samt deres medvirken på den hjemlige jazzmusikalske scene siden begyndelsen af 1960-erne.

Leif Martinussen indledte programmet med et oplæg om markante blinde musikere og komponister indenfor den klassiske musik siden begyndelsen af det 19. århundrede, efterfulgt af en koncert, der præsenterede en række af hans egne kompositioner, fremført af pianisten Tom Ernst og mezzosopranen Svafa Thorhallsdottir. Efter en fælles evaluering af denne del af programmet, gav Thorvald Kølle et oplæg om blinde jazzmusikere gennem de seneste 60 år. Hans oplæg gav anledning til en livlig diskussion. Anne Hollænder akkompagnerede på klaver eftermiddagens afsluttende fællessang af Danske Blindes Nationalsang og Refsnæssangen af Jørgen Emborg. Førstedagens program sluttede om aftenen med en jazzkoncert med syv blinde musikere. Disse var: Willy Egmose, piano, Flemming Nørgaard, bas, Niels Ove Jørgensen, trommer, Thorvald Kølle, trompet, flügelhorn, Kurt Nielsen, altsax, Lars Bang Andersen, tenorsax og Lars Svaneborg, vibrafon.

Der var blandt deltagerne stor tilfredshed med disse blindehistoriske strejftog, til belysning af blindes medvirken indenfor de to musikalske genre.

Arrangementets anden dag var helliget præsentationen af selskabets udgivelse af Henning Eriksens Museumsdagbog. Selskabets første formand Jørgen Eckmann, og fhv. museumsleder Mogens Bang var sammen med Dansk Blindesamfunds formand Thorkild Olesen inviteret til, sammen med undertegnede, til at belyse bogens forskellige historiske dimensioner. Læs i øvrigt herom nedenfor under pkt. 6.1.

Generalforsamlingen i 2018 gav bestyrelsen mandat til at fejre selskabets 25-års jubilæum på en markant måde. Det mener vi selv lykkedes, hvilket de mange positive tilbagemeldinger vidner om.

Bestyrelsen takker på selskabets vegne Dansk Blindesamfund for en særlig bevilling på 10.000 kr. til delvis dækning af udgifterne ved arrangementet. De samlede udgifter ved arrangementet er opgjort til 60.808,31 kr. Det betyder efter fradrag af deltagerbetaling og tilskuddet fra DBS, at arrangementet resulterer i en udgift for selskabet på 22.728,31 kr.

Henrik Olsen skal have en særlig tak for hans optagelser af samtlige ovennævnte indslag ved de to arrangementer. Lydfilerne vil siden kunne aflyttes på selskabets hjemmeside.

5. Arbejdsgruppen mellem selskabet og DBS Fritids- og Kulturpolitiske udvalg.

René Ruby og formanden har også i den forgangne periode, været selskabets repræsentanter i gruppen. Karen Marie Petersen meddelte i begyndelsen af august måned, at hun havde besluttet sig for at trække sig fra arbejdet i gruppen som den ene af de to medlemmer, der repræsenterer DBS Fritids- og Kulturpolitiske udvalg. Udvalget har siden været repræsenteret ved Ove Gibskov og Dennis Bonet Aabank.

Gruppen har i perioden afholdt et møde den 14. november 2019, i Handicaporganisationernes Hus.

Mødet behandlede en række sager, som tidligere har været drøftet i gruppen. Den vigtigste af disse var spørgsmålet om sikring af de blindehistoriske samlinger ved Synscenter Refsnæs. Landsformand Thorkild Olesen havde kort tid før mødet skriftligt bragt sagen i erindring overfor institutionens ledelse. I mødet deltog direktør Ulrik Kampmann fra DBS, der planlagde et besøg på Synscenter Refsnæs, hvor han ville tage sagen op. Han blev på mødet orienteret om sagsforløbet siden arbejdsgruppens møde den 1. juni 2017 på Synscenter Refsnæs. Der var enighed om, at der i løbet af 2020 skulle tilvejebringes en plan, hvis disse samlinger skulle sikres for fremtiden. Der bør tilvejebringes økonomi, der kan muliggøre en afslutning af den igangværende registrering af samlingerne. En sådan registrering er en forudsætning for, at der kan gennemføres en vurdering af hvilke genstande, der er af interesse for Den Blindehistoriske Samling under Medicinsk Museion i København. De dele af samlingerne, der har bevaringsværdi og som kan supplere Den Blindehistoriske Samling, bør finde en varig placering i denne, hvis disse genstande m.v. skal overleve. Det må vække til bekymring, at Synscenter Refsnæs tilsyneladende ikke selv føler et behov for at prioritere en fremtidig sikring af den tilbageværende del af de blindehistoriske samlinger, og til anskuelsessamlingen på stedet. Det er arbejdsgruppens oplevelse, at der i dag kun er tre interessenter, som føler et ejerskab til disse samlinger, nemlig Medicinsk Museion, Dansk Blindesamfund og Blindehistorisk Selskab. Derfor bør sagen gives allerhøjeste prioritet i det kommende år.

En anden sag, som blev behandlet på mødet, var spørgsmålet om at digitalisere de årgange af medlemsbladet, som i dag kun findes i uddrag. Det drejer sig om medlemsbladene fra nr. 15/1923 til nr. 1/1998. Hertil kommer tidsskriftet Blindesagen fra 1972 til 2000. Der er grund til at glæde sig over, at dette historiske materiale forhåbentlig inden længe vil blive tilgængeliggjort for selskabets medlemmer. Disse tidsskrifter er formentlig den vigtigste kilde til blindes historie gennem de sidste godt 100 år.

Dansk Blindesamfunds sekretariat er indstillet på at medvirke til, at der laves en lydoptagelse af alle væsentlige blindehistoriske begivenheder. Ulrik Kampmann tilkendegav imidlertid, at man endnu ikke havde fundet en sikker måde til identifikation af sådanne begivenheder. Arbejdsgruppens medlemmer blev på denne baggrund opfordret til at overveje, hvorledes det fremtidigt kunne sikres, at der blev lavet en lydoptagelse af relevante historiske begivenheder. Det betyder, at enhver med interesse for historien løbende må overveje, hvilke begivenheder bør foreviges og markere dette overfor DBS’s hovedkontor og/eller selskabets bestyrelse.

6. Selskabets egne projekter i det forløbne år

6.1 Museumsdagbogen af Henning Eriksen.

Dagbogen, hvori Henning Eriksen fortæller om sit arbejde som frivillig medarbejder ved Blindehistorisk Museum i årene 2001-2011, blev den 1. juli 2019 udsendt af forlaget Kahrius i 500 eksemplarer. Nota påtog sig efterfølgende at producere en digital DAISY-udgave af bogen.

Bestyrelsen har i perioden lagt et stort arbejde i at gennemføre dette projekt, som blev indgående omtalt i sidste års beretning.

Dorte H. Silver har som redaktør ydet et kompetent og inspirerende bidrag til bogudgivelsen. Jeg har som formand for selskabet varetaget hvervet som historisk faglig medredaktør, og har i den egenskab forestået redaktionen af de 156 noter og 40 billedtekster, samt skrevet forordet og nogle noter til at udfylde tidsrummet fra dagbogens slutning til afslutningen af redaktionsarbejdet juli 2019. Det endelige manuskript blev grundigt gennemgået af næstformand René Ruby og Kurt Nielsen. Deres gennemgang af teksten resulterede i en række supplerende bidrag og rettelser af faktuelle fejl.

Bestyrelsen har i beretningsperioden arbejdet på at skaffe de fornødne midler til udgivelsen. Dette arbejde er lykkedes over al forventning, idet udgifterne, der ifølge regnskabet beløber sig til 77.656,54 kr., er blevet dækket gennem bevillinger fra Dansk Blindesamfund med 30.000 kr. Velux Fonden med 15.000 kr. Ernst og Vibeke Husmanns Fond med 20.000 kr. og Blindes Støttefond med 10.000 kr. – i alt 75.000 kr. Der skal her lyde en stor tak til de fire donorer for deres støtte til gennemførelsen af dette projekt.

Udgivelsen af Museumsdagbogen blev præsenteret for offentligheden ved jubilæumsarrangementet den 25.-26. november 2019.

Forud for jubilæumsarrangementet fik selskabets 129 medlemmer tilsendt et eksemplar af bogen i form af en trykt udgave, og en CD med daisyversionen fra Nota. Direktør Michael Wright og produktionschef Stine Duus Svendsen fra Nota skal have stor tak for deres medvirken til, at denne udsendelse kunne lade sig gennemføre. Relevante dagblade samt radio- og TV stationer var forud for arrangementet informeret om udgivelsen gennem udsendelse af en pressemeddelelse herom. Bogen er anmeldt af professor Birgit Kirkebæk i Handicaphistorisk Tidsskrift nr. 42 fra december 2019 og er endvidere omtalt i flere indlæg i Nyhedsbrev nr. 4/2019.

“Blind mands lejlighed” i købstadsmuseet Den Gamle By i Aarhus, er ligeledes et resultat af Henning Eriksens bidrag til at udbrede kendskabet til vores historie. Dette projekt er også omtalt i Museumsdagbogen. Bestyrelsen betragter udgivelsen som et fornemt supplement til Den Blindehistoriske Samling ved Medicinsk Museion og den er desuden en værdigt markering af den store indsats, som Henning Eriksen frem til sin død har ydet, for at bevare og udbrede kendskabet til blindes historie. Bestyrelsen har både før og efter udgivelsen kontaktet Medicinsk Museion og Den Gamle By for at afklare, om de har mulighed for at medvirke ved bogens lancering overfor offentligheden. Resultatet af disse bestræbelser vil vise sig i løbet af 2020. I lighed hermed håber bestyrelsen på, at omtale af Museumsdagbogen i det kommende nummer af tidsskriftet øjeblikket, jf. pkt. 2. ovenfor, vil bidrage til salget af de ca. 350 eksemplarer, som i skrivende stund befinder sig hos forlaget. Endelig er det bestyrelsens håb, at alle medlemmer vil bidrage til at fremme salget ved hjælp af de tilsendte info-foldere om Museumsdagbogen. Der er stadig mellem 500-600 info-foldere i behold, til markedsføring af udgivelsen.

6.2. Dansk Blindesamfunds 52 interview med blinde fra begyndelsen af 1990-erne.

Selskabets årsberetninger gennem de seneste 3 år har indeholdt omtale af bestyrelsens planer om at realisere et projekt om blindes livsvilkår gennem 150 år, belyst gennem disse og en række andre interviewprojekter, samt gennem brevvekslinger, som beror i Rigsarkivet mellem elever og forstandere for Det Kongelige Blindeinstitut siden instituttets oprettelse i 1858.

Selv om dette projekt er blevet positivt modtaget af såvel Dansk Blindesamfund som af Medicinsk Museion, har bestyrelsen set sig nødsaget til at beslutte, indtil videre at lægge planerne om at gennemføre projektet til side. Næstformand René Ruby, som har været udset til at skulle forestå projektet, har meddelt, at han for tiden ikke ser sig i stand til at påtage sig opgaven. Hertil kommer udfordringen med at få projektet finansieret, da dette skønnes at ville kræve en projektansættelse på fuld tid over 3 år. Det har hidtil været bestyrelsens opfattelse, at dette projekt nødvendigvis må forestås af en projektansvarlig som selv er blind, og som har et indgående historisk kendskab til blindes forhold.

René Ruby har samtidig meddelt, at han er indstillet på at påtage sig rollen som tovholder på et af selskabets andre mindre ambitiøse igangværende projekter, jf. nedenfor under pkt. 6.4.

6.3. Projektregistrering af blindehistoriske effekter.

Dette projekt blev startet i 2015, og har siden været omtalt i selskabets årsberetninger. I den seneste årsberetning findes en historisk status over projektets udvikling frem til slutningen af 2018.

På baggrund af henvendelser fra medlemmer og fra et møde den 3. september 2018 med Birgit Christensen, ansvarlig for hjælpemiddeludstillingen ved IBOS, er der den 1. oktober 2018 udarbejdet et notat, der oplister de 61 registrerede genstande og 46 manualer, systematiseret i 24 kategorier.

Det videre arbejde indenfor rammerne af registreringsprojektet har afventet en tilbagemelding fra Medicinsk Museion med oplysning om, hvilke af de registrerede genstande, der kan bidrage til at opdatere og ajourføre Den Blindehistoriske Samling.

I sidste års beretning kunne det oplyses, at det er lykkedes for et af selskabets aktive medlemmer, Arne Christensen, at få rådighed over plads på IBOS til opbevaring af modtagne genstande til registreringsprojektet, så disse kan gives en sikker opbevaring, indtil der foreligger en stillingtagen til, om de ønskes inddraget i samlingen eller ej.

Siden den 1. oktober 2018 har projektet modtaget en række henvendelser om yderligere genstande, bøger m.v. til Den Blindehistoriske Samling. Disse henvendelser er foreløbig blevet registreret og i enkelte tilfælde er genstandene indtil videre placeret i det nævnte lokale på IBOS.

Det er tanken, straks i løbet af 2020, at foretage en vurdering af de modtagne registreringer, i forhold til den digitale registratur på Medicinsk Museions hjemmeside, med henblik på at udskille de genstande m.v. som allerede findes i samlingen. Det er vigtigt, at hver genstand, som foreslås indleveret til samlingen, ledsages af en produktbeskrivelse, og en fortælling om indehaverens anvendelse af produktet.

I bestyrelsen beder vi derfor om tålmodighed endnu en tid fra medlemmer og andre, som har henvendt sig til bestyrelsen med bøger, hjælpemidler og andet, der kan være af interesse for projektet. Arbejdet med dette projekt har vist sig at forløbe i et noget langsommere tempo end forventet. Det er imidlertid forhåbningen, at den planlagte udskillelse af genstande, som allerede findes i Den Blindehistoriske Samling, vil kunne medvirke til at fremskynde tilbagemeldingerne fra Medicinsk Museion.

6.4. Projekt ”Blindes levevilkår i 1970-erne”.

Selskabet blev i 2016 foreslået at gennemføre en interviewundersøgelse, til belysning af blindes levevilkår i 1970-erne.

Undersøgelsen skulle belyse de ændrede leve- og arbejdsvilkår i 1970-erne, på baggrund af de uddannelses- og beskæftigelsesmuligheder, som blinde fik adgang til i løbet af 1960-erne. Medicinsk Museion har overfor arbejdsgruppen mellem selskabet og DBS’s Fritids- og Kulturpolitiske udvalg, givet udtryk for, at man gerne så denne problemstilling beskrevet gennem personhistorier, der illustrerer disse ændrede beskæftigelsesmuligheder.

Bestyrelsen tilkendegav i sidste årsberetning, at arbejdet med dette projekt ville blive forsøgt genoptaget, efter de første bestræbelser var endt resultatløse. Det må imidlertid konstateres, at gruppen, der tilkendegav interesse for at prøve kræfter med opgaven, ikke har set sig i stand til at prioritere denne på grund af andre opgaver m.v. For atter at forsøge at gennemføre arbejdet med de 25 interviews har næstformand René Ruby meddelt, at han i den kommende arbejdsperiode vil give denne opgave en chance for at blive gennemført, gennem et samarbejde med den nedsatte projektgruppe.

6.5. Dansk Blindesamfunds Amatørteater.

Beretningen, som blev forelagt på generalforsamlingen i 2019, indeholdt en omfattende beskrivelse af det hidtidige arbejde med de mange lydoptagelser af forestillinger m.v., som selskabet har fået overdraget. Ud over de mange lydoptagelser omfatter materialet en omfattende scrapbog i tre ringbind. I forbindelse med afviklingen af Dansk Blindesamfunds Amatørteater i begyndelsen af 2007, fik selskabet overleveret denne forenings formue, og 81 DAT-bånd med optagelser af teatrets forestillinger gennem årene.

2017 var 10-året for teatrets opløsning. For at fastholde kendskabet til amatørteatret og dets betydning for blinde, gennemførte selskabet i sidste beretningsperiode en række tiltag, som er beskrevet i ovennævnte beretning. I denne beretningsperiode har der ikke været kræfter til at arbejde videre med at opbygge et arkiv over amatørteatrets lydoptagelser på selskabets hjemmeside, som tidligere beskrevet.

6.6. Registrering af blindes sports- og idrætsaktiviteter.

Bestyrelsen tiltrådte, på sit møde i juni 2017, et forslag fra Henning Eriksen om at påbegynde en registrering af artikler m.v. vedr. dette emne.

Bestyrelsen har i forlængelse heraf oprettet et særligt menupunkt på foreningens hjemmeside, vedrørende Blindes deltagelse i Sport og idræt.

Leif Martinussen har, som omtalt i sidste års beretning, udarbejdet en omfattende beskrivelse af sports- og idrætsområdet, der belyser idrætsaktiviteter fra starten af disse i 1960-erne og frem til 1980-erne, hvor han sluttede sit engagement på området. Denne redegørelse, der er på 38 sider, er nu klar til at blive lagt på hjemmesiden, under det særlige menupunkt om dette emne.

I bestyrelsen har vi i beretningsperioden forgæves eftersøgt et medlem, der har lyst til at anmelde redegørelsen i et kommende nyhedsbrev, for at gøre opmærksom på dette blindehistoriske kildemateriale, og inspirere til at udvikle og benytte menupunktet på hjemmesiden. Dette vil tillige blive udbygget med en række lydoptagelser, leveret af Henrik Olsen.

7. Informationsvirksomhed.

7.1. Udsendte nyhedsbreve.

Ifølge § 3 i selskabets vedtægter udsendes der et nyhedsbrev, så ofte det er praktisk og økonomisk muligt, dog mindst to gange årligt.

I 2019 blev der udsendt fire nyhedsbreve, mens der i skrivende stund kun er truffet beslutning om udsendelse af et nyhedsbrev i 2020, med invitation, program samt forslag til dagsorden for generalforsamlingen den 15. februar 2020 med tilhørende bilag. Det bliver således op til bestyrelsen som vælges på generalforsamlingen, at beslutte det endelige antal nyhedsbreve til udsendelse i 2020. Alle nyhedsbreve udsendes i fire medier efter medlemmernes ønske – almindelig tryk, som DAISY lydfil på CD, som et elektronisk dokument, eller i punktskrift. DBS’s sekretariat bistår mod betaling med at producere de to førstnævnte versioner, mens Svend Thougaard via Refsnæsskolens trykkeri, fortsat forestår punktudgaven, når det er muligt, ellers overlades også denne udgave til DBS’s sekretariat. Bestyrelsen påskønner i høj grad Svend Thougaards arbejde med at producere punktudgaven af nyhedsbrevene.

Bestyrelsen har i beretningsperioden kunnet glæde sig over at modtage et antal artikler fra flere af selskabets medlemmer. Sådanne bidrag medvirker til at gøre nyhedsbrevene interessante, og til tider morsomme. Det vil vi gerne takke alle bidragydere for. I skrivende stund kan det konstateres, at der er modtaget en række artikler / tilsagn om at skrive sådanne til kommende nyhedsbreve fra flere af selskabets medlemmer. Bestyrelsen vil gerne opfordre til, at endnu flere får lyst til at indsende erindringsartikler og fremstillinger af blindehistoriske emner.

7.2. Hjemmesiden – www.blindehistorisk.dk.

Fornyelsen og opdateringen af selskabets hjemmeside spillede en markant rolle i det seneste beretningsår. Denne arbejdsopgave har i indeværende periode stået i skyggen af andre opgaver. Hjemmesiden er løbende blevet opdateret i forbindelse med udsendelse af nyhedsbreve og lignende. Derimod har der ikke været kræfter til for alvor at opdatere hjemmesidens øvrige mange menupunkter. Således har Henrik Olsen fundet nogle optagelser af tidligere medlemsarrangementer frem, ligesom han har produceret og fremsendt optagelser fra medlemsarrangementet i forbindelse med generalforsamlingen i 2019, samt optagelser af de enkelte programpunkter fra jubilæumsarrangementet. Herudover har bestyrelsen modtaget optagelser fra markeringen den 9. april 2019 af 90-års jubilæet i Blindes Arbejde, og fra indvielsen af det nye plejecenter Følager i Valby den 26. september 2019. Alle disse optagelser afventer at blive lagt på hjemmesiden.

Selskabets lydarkiv rummer en mængde lydoptagelser, som bestyrelsen glæder sig til at kunne præsentere på hjemmesiden. Det må imidlertid påregnes at der medgår nogen tid til dette arbejde, idet hver lydfil skal forsynes med et filnavn og en tilhørende informationstekst, så det bliver muligt på forhånd at danne sig et indtryk af filernes indhold.

Årsberetningen for 2017/2018 indeholdt en beskrivelse af litteraturoversigten, som findes på hjemmesiden. Litteraturoversigtens to dele omfatter 25 sider. I indeværende beretningsperiode har det ikke været muligt på grund af andre arbejdsopgaver, at foretage en opdatering af oversigten.

Litteraturoversigten er et vigtigt redskab i forbindelse med at besvare henvendelser fra studerende og andre, der er i færd med at belyse en problemstilling på blindeområdet.

7.3. Andre informationskanaler.

Siden generalforsamlingen i 2019 har bestyrelsen udsendt et enkelt medlemsbrev. Det blev udsendt den 30. september 2019, og blev ledsaget af medlemslisten for 2019, samt et eksemplar af de privatlivspolitiske retningslinjer, som bestyrelsen vedtog på sit møde den 20. december 2018 efter at EU’s regler om databeskyttelse trådte i kraft den 1. maj 2018. Det er næstformand René Ruby, som har stået for at udarbejde forslag til selskabets privatlivspolitik. Der er grund til at notere sig, at selskabet som følge af disse retningslinjer efter aftale med DBS, ikke længere opbevarer medlemmernes cpr-numre, men derimod kun fødselsdag og eventuelt medlemsnummer til brug ved ansøgning om medlemstilskud. Selskabets privatlivspolitik kan læses på hjemmesiden.

Derudover har vi som anført ovenfor under pkt. 2, bestræbt os på at gøre selskabet synligt gennem artikler i en række af årets medlemsblade fra DBS. Forhåbentlig bliver disse anstrengelser i 2020 suppleret med omtale af selskabets jubilæum og udgivelsen af Museumsdagbogen i tidsskriftet Øjeblikket.

Det skal under dette afsnit af beretningen bemærkes at ca. 42 ud af de 131 medlemmer har valgt at modtage post i sort, punkt og i form af en daisylydfil. De nævnte 42 medlemmer omfatter også enkelte, der modtager elektronisk post, men som har ønsket tillige at modtage nyhedsbrev og lignende i punkt eller som DAISY lydfil.

8. Selskabets elektroniske arkiv.

Det har ikke i beretningsperioden været muligt at afse tid til en systematisk opdatering af selskabets arkiv. Det skal dog i denne forbindelse anføres, at arbejdet med opdateringen af hjemmesidens lydarkiv, har givet anledning til en omfattende registrering af lydfiler, som opbevares i arkivet, jf. ovenfor under pkt. 6.2. De fleste lydfiler i arkivet forefindes som WAV-filer, som konverteres til mp3-filer, før de lægges på hjemmesiden. Dette gøres for at opbevare filerne i den bedste kvalitet og for at spare plads på hjemmesiden.

9. Administrative og økonomiske forhold.

Mødevirksomheden i bestyrelsen har i indeværende beretningsperiode været begrænset til fem møder. Dette har været et bevidst valg, idet arbejdet i perioden i høj grad har været præget af udgivelsen af Henning Eriksens Museumsdagbog, og af udfordringerne med at arrangere og gennemføre markeringen af selskabets jubilæum. Denne sidste opgave har resulteret i afholdelsen af tre møder i den nedsatte jubilæumsgruppe.

Til de to nævnte opgaver er det lykkedes at skaffe supplerende fondsfinansiering på i alt 85.000 kr. I bestyrelsen er vi meget tilfredse med at det er lykkedes at gennemføre udgivelsen af Museumsdagbogen med en overkommelig udgift for selskabet, denne er i regnskabet opgjort til 2.656,54 kr. Det bliver spændende at se om salg af bogen i det kommende år, kan medføre indtægter, der delvist dækker denne udgift.

Det offentliggjorte regnskab opererer med nettotal for de enkelte hovedposter. I 2019 var de samlede indtægter, som blev registreret på i alt 170.180,00 kr. De to største udgiftsposter var på 77.656,54 kr. til udgivelsen af Museumsdagbogen og 60.808,31 kr. til det særlige jubilæumsarrangement. De regnskabsmæssige arbejdsopgaver i 2019 indenfor selskabet har således været af betydelig større omfang, end hvad der er sædvanligt. Dette forhold er formentlig baggrunden for eventuelle bogføringsfejl, som kan forklare regnskabsdifferencen på 904,74 kr.

En sammenligning mellem de øvrige driftsudgifter i 2018 med de tilsvarende udgifter i 2019 viser, at forbruget har været noget mindre, hvilket skyldes færre bestyrelsesmøder og færre udsendte nyhedsbreve i det seneste år.

Arbejdet indenfor selskabets bestyrelse i 2020 må forventes at fokusere på en række af de opgaver som er omtalt ovenfor, og som har måttet vige til fordel for de to prioriterede opgaver i beretningsperioden.

10. Afsluttende bemærkninger.

Jeg vil afslutte denne beretning med at takke alle de medlemmer, som på den ene eller anden måde har bidraget til løsningen af de mange opgaver i beretningsperioden. Det er tankevækkende at notere sig, at mange af de beskrevne opgaver har Henning Eriksen, som deres oprindelige ophavsmand.

Der er også grund til at takke Dansk Blindesamfund for den betydelige økonomiske støtte og de tre fonde, som har bevilget penge til bogudgivelsen. Uden denne økonomiske støtte og bistanden fra mange medlemmer, havde det ikke været muligt at gennemføre virksomheden.

Bestyrelsen ser frem til et fortsat godt samarbejde i næste arbejdsperiode, og vi håber på at mange medlemmer også i denne arbejdsperiode vil give en hjælpende hånd med at få arbejdet fra hånden.

På bestyrelsens vegne Poul Lüneborg, formand.

7. Regnskab 2019.

Driftsregnskab 2019 for Blindehistorisk Selskab

Tranbjerg den 8. januar 2020

indtægter

kontingenter 19950

medlemstilskud DBS 16350

Drikkevarer salg medlemsmøder 0

gaver 550

Legater 0

Renter 0

Indtægter i alt 36850 kr.

Udgifter

generalforsamling

ophold 23543

deltagerbetaling -20250

tilbagebetaling deltagerbetaling 0

Rejseudgifter 0

aktiviteter 2277

generalforsamling i alt 5570

bestyrelse

Møder 4276

Rejseudgifter 3237,50

Arbejdsgruppe 513

revisionsmøde mv 436

Seminargebyrer 0

Seende bistand 0

Bestyrelse i alt 8462,5

hjemmeside

webhotel og DK hostmaster 274,36

opgradering af hjemmeside 2000

Hjemmeside i alt 2274,36

Arrangementer

Porto og kontorudgifter 60

Medlemsliste-nyhedsbreve 6804,30

Handicaphistorie 675

Museumsdagbogen 2656,54

Jubilæum ophold 38866

jubilæum netto: 22728,31

medlemsarrangementer 0

Repræsentation 400

Gebyrer 473,46

Arrangementer I alt 33797,61

Samlede udgifter 50104,47 kr.

samlede indtægter 36850

Samlet Resultat -13254,47 kr.

Resultat

bank primo 134.817,92

saldo bank 31. december 2019 120.658,21

14.159,71 kr.

difference: 904,74 kr.

Bestyrelsen har behandlet ovenstående regnskab på sit møde den 9. januar 2020, og besluttet at søge iværksat en analyse til forklaring af den manglende overensstemmelse mellem det opgjorte underskud, og differencen mellem bankkontoens saldo ved begyndelse og slutningen af året.

Regnskabsforklaring følger i revisionsprotokollen, som fremlægges på generalforsamlingen den 15. februar 2020.

Ole Brun Jensen, kasserer.

8. Revisionsprotokol for 2019 fremlægges på generalforsamlingen.

9. Bogen om Refsnæs – skrevet af tidligere elever på Refsnæsskolen. Forslag ved Thorvald Kølle

På opfordring af Poul Lüneborg påbegyndte jeg et erindringsskrift om mit ophold på Refsnæs. Det var først meningen, at det blot skulle være en artikel til et nyhedsbrev, men det blev hurtigt klart for mig, at der var meget mere i den opgave, end jeg først havde troet.

Denne opfordring kom for over et år siden og manuskriptet er stadig under udarbejdelse.

For mig har det haft en stor betydning at skrive dette.

Jeg husker nu ting, som jeg ikke før har bidt mærke i, og med den voksne mands refleksioner er ting dukket op i min erindring, som har betydning for, hvordan jeg i dag kan forholde mig til mange ting.

Kombineret med andre væsentlige ting der er sket i mit liv, så synes jeg, at denne indsigt i min barndom som jeg har fået ved at skrive om den, har givet mig en stor forståelse af mit liv, som det blev og er i dag.

Så hvis man er til den metode, så kan jeg anbefale den.

Vi vil i bestyrelsen arbejde med et projekt, hvor vi indsamler jeres beretninger, og hvor vi skaber en bog som kan udkomme ved Synscenter Refsnæss’s 125-års jubilæum i 2023.

Lad os, som synes at dette her er en god ide, selv medvirke ved nogle godt skrevne erindringer og samtidig opfordre alle andre medlemmer af Blindehistorisk Selskab, såvel som andre til at være med til at gøre dette muligt.

I vil snart kunne læse nogle uddrag af mine erindringer i et nyhedsbrev.

10. Nyhedsbrev nr. 64!, ved Poul Lüneborg.

Du som læser denne artikel sidder netop nu og læser Nyhedsbrev nr. 64.

De sidste uger af jubilæumsåret brugte jeg til at gøre status over udgivelsen af de nyhedsbreve, som er udsendt siden 1995.

Der er i alt gennem de mange år til dato udsendt 63 nyhedsbreve, der samlet har indeholdt 554 artikler og forskellig mindre meddelelser. Nyhedsbrevene kan alle læses på selskabets hjemmeside www.blindehistorisk.dk.

En stor gruppe af disse artikler er erindringer, hvor medlemmer af selskabet skriver om deres ophold på Refsnæsskolen og Blindeinstituttet. En anden stor gruppe af artikler er fremstillinger af blindehistoriske emner og personbeskrivelser. Som eksempel herpå vil jeg nævne fhv. landsformand Svend Jensens omfattende artikel om historien bag det gule armbind.

Andetsteds her i nyhedsbrevet foreslår Thorvald Kølle, at der i 2023 i forbindelse med Refsnæsskolens 125 års jubilæum udgives en bog om denne skole, skrevet af tidligere elever. Derfor følger her en liste over offentliggjorte artikler, der falder ind under dette emne.

Der er tale om 20 artikler og et billede, disse er:

1. Refsnæsskolen 100 år – NB september 1998.

2. Dronning Margrethe i Refsnæsskolens festsal ved 100 års jubilæet 4. november 1998 – NB juni 1999.

3. tanker vedrørende Refsnæsskolens Historiske Samling, af lærer Else Ahrens, Refsnæsskolen – NB november 2000.

4. Barndomserindringer skrevet af Jørgen Eckmann – NB oktober 2001.

5. Barndomserindringer skrevet af Poul Glygård – NB oktober 2001.

6. En beretning 60 år efter, da verden væltede. Om tiden før det blev almindeligt at integrere synshandicappede børn i det almindelige skolesystem. Af Aage Michelsen, 1. del – NB januar 2002.

7. Aage Michelsens erindringer fra krigsårene på Refsnæsskolen, 2. del – NB maj 2002.

8. Vinterbilleder fra Refsnæsskolen, Af Aage Michelsen, 3. del – NB september 2002.

9. Et år i paradis af Johanne Refer (Refsnæsskolen lukkes 13 08 1944) – NB april 2004.

10. Blindehistorisk afskedstale – erindringer efter 40 år på Refsnæs, Af økonoma Tove Block Hansen – NB februar 2006.

11. Krig fra dag ét. Artikel af Johanne Refer – Refsnæsskolen 9. april 1940 – NB december 2006.

12. En beretning om tiden på det daværende Kongelige Institut for Blinde og Svagsynede i Kalundborg, Af Flemming Egedal – NB juli 2008.

13. Jeg kommer hjemmefra – om min optagelse på Refsnæsskolen, Af Henning Eriksen – NB december 2008.

14. Udkomne bøger i 2008: Kurt Kristensens bog Mod til at forandre, udgivet i anledning af hans 75 års fødselsdag – NB december 2008.

15. Elev på Refsnæs 1929 – 1932, ved Stella Østergaard født Nissen – NB oktober 2009.

16. 5 Der var engang Af Erik Neergård, tidligere lærer ved Refsnæsskolen – NB juni 2010.

17. Lidt om livet på en kostskole af Flemming Egedal, om hans ophold fra 1961-1963. – NB april 2013.

18. Fra børnehjemmet på Refsnæsskolen til blinde forældre i Køge, causeri med Hans Erik og Henrik Olsen på Solterrasserne 25. oktober 2018 v/ Rita Cecilie Varmby – NB oktober 2018.

19. Fra børnehjem på Refsnæsskolen til blinde forældre i Køge, anmeldelse af medlemsarrangementet den 25. oktober 2018, ved Thorvald Kølle – NB december 2018.

20. Erindringer 1. del, ved Jørgen Svendsen – NB december 2018.

21. Erindringer om en svunden tid af Rita Varmby – NB april 2019.

Ud over ovenstående artikler, ligger selskabet inde med endnu ikke offentliggjorte manuskripter skrevet af blandt andet Jytte Nielsen, Laus Klüwer og Ove Gibskov.

11. Min musikuddannelse, ved Erik Kiørbye.

For mig, som aldrig har gået i skole på Refsnæs, var det en stor oplevelse at deltage i Blindehistorisk Selskabs 25-års jubilæumsfejring d. 25. og 26. november 2019. Jeg fik en tydelig fornemmelse af den begejstring ved at spille sammen, som i gamle dage herskede der og på blindeinstituttet. Da jeg i første halvdel af 1970-erne begyndte at deltage i de årlige musikerkurser, først og fremmest for organister, blomstrede musiklivet stadig på Tutten, og som jeg sagde i min lille tale på jubilæumsfesten, er det trist, at de synshandicappede børns inklusion i folkeskolen har fået musikudfoldelsen blandt de unge mennesker til at tørre ind.

I det følgende vil jeg fortælle om min egen helt anderledes tilgang til et liv som musikmenneske: – Tidligere numre af nyhedsbrevene har bragt artikler, hvori jeg har fortalt om mit usædvanlige øjenbehandlingsforløb.

Min mor havde i sin ungdom spillet en del klaver, og som lille dreng sad jeg mange gange på skødet af hende og sang af hjertens lyst børnesange, mens hun spillede. Min ældre bror Niels Jørgen kom i gang med at gå til spil hos en lokal “klaverfrøken”; men nogle år senere startede jeg som ni-årig i februar 1941 hos Jette Thikøb på Folkemusikskolen, som lå i Guldsmedgade midt i Århus. Mor fulgte mig derind, først med sporvognen og efterhånden også en del på cykel. Min første nodebog, som havde et fint billede af en række klavertangenter på forsiden, hed ”Så begynder vi”. Nr. 2-hæfte indeholdt en del menuetter og andre småstykker, skrevet eller samlet af en mand, der hed Frey.

Det gik godt, indtil sporvognene blev schalburgteret i sommeren 44. både derfor og pga. den almindelige krigsusikkerhed, var det ikke så lige til at bringe mig frem og tilbage til min halve times klaverundervisning hver uge. Men heldigvis blev der samtidig ansat en ung, nyuddannet klaverpædagog på Folkemusikskolen. Hun boede i Risskov hos sin onkel, som var læge på sindssygehospitalet, så det blev aftalt, at hun skulle kom hjem til os efter skoletid om lørdagen og give mig klaverundervisning. Hun hed Johanne Madsen Mygdal og var datter af den tidligere statsminister af samme efternavn.

Det var en fin ordning, som holdt et år; men da var grænserne jo igen blevet åbnet, og så rejste hun på studieophold i USA, og jeg vendte så tilbage til Jette Thikøb og blev hos hende de næste to år. Efter krigen blev der produceret nye sporvogne, som, så vidt jeg husker, blev indsat i sommeren 45, og vi børn tilbragte flere timer ved Marienlund-endestationen lige ved indgangen til skoven for at beundre de nye sporvogne.

Jette Thikøb gjorde meget for at styrke min interesse for musik, selv om jeg ikke ved, om hun gjorde det for at styre mig imod at vælge musik som min levevej. Bl. a. arrangerede hun en foredragsrække om Chopin, som jeg deltog i. Vi snakkede en del om en idé, jeg havde fået, om at spille cello. ”Hvis du spiller cello, har du sikret din aftenkaffe for al fremtid; for folk, som holder af at spille kammermusik, er altid på jagt efter en, der kan spille cello,” sagde hun til mig. Det var dog først, da min søn Thomas kom i gang med instrumentet, at jeg oplevede at have en cello indenfor husets fire vægge!

De første år gik det godt fremad med mit klaverspil. Jeg kunne ikke læse noderne på nodepulten, mens jeg spillede, så jeg måtte lære det hele udenad. jeg sad så i hjørnestolen med godt lys enten fra vinduerne eller fra en stålampe, og når jeg havde lært et lille stykke, gik jeg til klaveret og prøvede, om det sad fast; ellers måtte jeg tilbage til hjørnestolen igen. Sådan var min arbejdsproces gennem alle årene, så længe jeg kunne se noderne.

Som sagt gik det de første 4-5 år udmærket; men i begyndelsen af puberteten var der en periode, hvor jeg meget hellere ville være ude sammen med de andre fra vejen. Men så i 2. eller 3. mellem blev jeg forelsket i min klassekammerat Karen Søgaard, som jeg i øvrigt havde kendt længe fra privatlivet. Karen var en dygtig pianist, som bl.a. spillede til pigernes gymnastik. I min sammenhæng var Tjajkovskijs b-mol-klaverkoncert, og dén måtte jeg også i gang med. Det gik Jette Thikøb ind på, og jeg blev også kastet ud i Beethovens første klaversonate; jeg kunne dog ikke leve op til, at Karen spille Appasionata!

Min skole havde købt – eller ladet bygge – et lejrhus ved Saksild strand. Engang i eftersommeren 46 fik vores klasse bevilget en weekend-tur, og på denne tur havde jeg en af mine drengeårs helt store åbenbaringer: Gennem hele min barndom var det mit brændende ønske at få en harmonika; men det blev kun til en mundharmonika, som jeg blæste i på livet løs. Kaj Aage i klassen havde en harmonika, som en anden af drengene lovede at bære på turen til Saksild, hvor Karen efter aftale skulle spille på den; men det meste af tiden, var det mig, der trakterede den. Den var ikke ret stor, havde kun to rækker melodiknapper, C-dur og F-dur, og kun ganske få basknapper; men hvor jeg dog nød at spille på den!

Jette Thikøb ledede et børnekor, som opførte arrangementer af diverse musikdramatiske værker. Det havde Karl Bjarnhof, som på den tid var kommet i gang med sit radioarbejde, opdaget, og han sørgede for, at der blev lavet udsendelser med Jette Thikøbs børn. En dag spurgte hun mig, om jeg ikke kunne have lyst til at få besøg af ham, og det blev en meget spændende dag. Efter at vi havde drukket kaffe, blev Bjarnhof og jeg anbragt overfor hinanden og døren mellem stuerne lukket. Han skulle lige have et askebæger, så han kunne kæderyge sine cigaretter, og så spurgte han mig, hvad jeg ville lave, når jeg blev voksen. Jeg fik knap nok begyndt at svare ham, før han startede en ustandselig enetale om sig selv. Men jeg lærte meget om det at være blind.

Niels Viggo Bentzon.

I stedet for cello kom jeg for alvor i gang med at spille ”rigtig” violin hos en anden af musikskolens lærere; men jeg havde svært ved at stryge lige, så min begejstring for instrumentet kølnedes igen, og efter et års undervisning blev violinen igen lagt på hylden, hvor den blev liggende, indtil den blev afskaffet – solgt? I stedet blev der startet et harmonilærehold på 6 deltagere, hvoraf de fire dog faldt fra i løbet af forholdsvis kort tid; som lærer fik vi Niels Viggo Bentzon.

I mellemtiden var Madsen-Mygdahl efter sommerferien 47 vendt tilbage til musikskolen fra sine videregående studier, så jeg blev igen tillagt hende, hvor jeg blev, til hun i efteråret 50 flyttede til København. Da jeg efterhånden spillede forholdsvis komplicerede sonater, blev det besluttet, at jeg flyttede til Niels Viggo Bentzon, som jeg kendte godt fra harmonilæreholdet, og vores samarbejde, både teori og klaverspil, fortsatte i nogle år. Efterhånden faldt også min sidste teorikollega fra, så jeg fik enetimer både i harmonilære og Palestrina-korstil.

Niels Viggo Bentzon var i øvrigt et kapitel for sig. Folkemusikskolen havde en overbygning, som hed Jysk Musikakademi, og som forberedte folk til at gå til eksamen som professionelle musikere. I 1944 blev Bentzon lærer ved denne gren af musikskolen, og han og hans kone flyttede ind i et ganske stort og veludstyret havehus, som hans onkel overlæge Bentzon på ortopædisk hospital netop havde ladet bygge på en tom grund skråt overfor, hvor jeg boede. Vi unge mennesker på vejen var i 44-45 netop ved at komme i den alder, hvor vi jævnligt bare stod og snakkede ude på vejen, og vi havde stor fornøjelse af at lytte til Niels Viggos mange daglige timers øvning på sit flygel.

En dag, da jeg kom ned til musikskolens hoveddør, stod tre-fire af lærerne og kiggede ud i Guldsmedgade, hvor Niels Viggo kørte frem og tilbage på en cykel, og hver gang han trådte med det højre ben, råbte han ”a-av!” Han havde fået en byld på højre balle.

N.V.B. var ikke noget pædagogisk talent, i hvert fald ikke i min sammenhæng; men han var selvfølgelig et meget spændende musikmenneske, og jeg var meget glad for timerne hos ham, ikke mindst teoriundervisningen havde jeg stort udbytte af. Jeg havde forskellige tanker om, hvad jeg ville lave, når jeg blev voksen; men i løbet af min gymnasietid på Århus Katedralskole blev det klart for mig, at jeg måtte gå musikvejen. Den beslutning hang ikke mindst sammen med inspirationen fra min musiklærer Johannes Nørgård, som foruden gymnasieundervisningen også underviste på universitetets musikfakultet og konservatoriet, og så var han organist ved en århusiansk omegnskirke. Jeg sang – selvfølgelig – med i skolens kor, som blev slået sammen med konservatoriekoret og sangere fra universitetet, og sammen nåede vi i mine tre gymnasieår at opføre Johannes Brahms’s “Ein Deutsches Requiem”, og J. S. Bachs Johannespassion, Juleoratorium og kantaten “Ich hatte viel Bekümmernis”. Når jeg sang i kor, kunne jeg ikke følge med i noderne, så jeg lærte det hele udenad; heldigvis var jeg udstyret med en vældig god hukommelse.

På grund af teoriundervisningen hos Benzon gik der et par år, før jeg kom med i den del af undervisningen på Universitetet, og de første fire år frem til organisteksamen i 1955 var det denne del af min uddannelse, jeg vægtede mest. Jeg startede med Nørgaard som orgellærer; men på grund af hans sygdom havde jeg det sidste år før organisteksamen prof. Aksel Andersen som orgellærer. De næste tre år fik jeg orgelundervisning af domorganist Georg Fjelrad, og i den periode oplevede jeg noget helt enestående: i 1957 gik jeg til orgeldiplomeksamen – en koncertspilsprøve. Natten før prøven kunne jeg ikke sove, så min Mor gav mig en sovepille, en rest fra engang, da jeg var syg. Da jeg næste formiddag skulle spille, følte jeg mig helt ved siden af mig selv, og så meget kiksede for mig, at Fjelrad og censor Mogens Wøldike gav mig ganske uhørt lov til at prøve igen næste år, hvor jeg fik udmærkelse. Om eftermiddagen efter den fatale formiddag var jeg helt på toppen, da jeg gik til kantor-, korledereksamen.

I 1950-erne dukkede de første spolebåndoptagere op på markedet. Et halvt år før min organisteksamen i 1955 fik jeg en båndoptager, som var monteret i en fiberkuffert, så jeg kunne tage den med mig og lave optagelser af mit spil, så jeg hjemme kunne kontrollere, hvad jeg lavede. Jeg tog den også med til forelæsningerne på universitetet, og så kunne jeg i ro og mag lave notater, når jeg kom hjem.

I 1956 fik jeg besøg af blindekonsulent Kaj Thor, som sørgede for, at jeg blev medlem af blindesamfundet. Desuden skaffede han mig en af de Tandberg-båndoptagere, som DBS dengang uddelte blandt medlemmerne. Det lyder lovlig luksuriøst, at jeg havde to båndoptagere; men jeg havde rigeligt brug for dem begge. Blandt mine studiekammerater blev jeg nærmest betragtet som et orakel på området, så jeg blev i de følgende år flittigt spurgt til råds om, hvad de skulle købe! Da jeg i 1960 fik min magisterkonferens, blev jeg interviewet af en medarbejder fra spolebåndsproducenten BASF’s fagblad om, hvor stor glæde jeg havde haft af at bruge deres spolebånd.

Med orgelspillet i centrum kom mit klaverspil, som i en årrække havde stået mig nær, efterhånden til at træde noget i baggrunden, og min kontakt med Niels Viggo Benzon stoppede i 1954.

Når man studerer på universitetet, ligger det jo i hele sagens natur, at man læser en masse; men det kunne jeg ikke uden videre gøre. Ganske vist trådte mine forældre til med højtlæsning. Min far var sproglærer med tysk og engelsk som fag, og min mor var hjemmegående, så hun kunne læse danske tekster højt for mig, mens Far tog sig af det udenlandske. Ganske naturligt havde de dog ikke ubegrænset tid til højtlæsning for mig; men det problem fik jeg løst derved, at en række af mine studiekammerater på skift kom hjem til mig og læste mangt og meget, navnlig fremmedsprogede bøger højt. Selv om de i mange tilfælde selv havde direkte brug for det, de læste højt for mig, blev det i årenes løb til en imponerende kammeratlig indsats.

En helt særlig indsats vil jeg nævne: Jeg skulle skrive et såkaldt speciale, hvis emne var orgel- og cembalomusik af en italiensk organist ved navn Frescobaldi fra første halvdel af 1600-tallet. Der var netop lavet en ny udgave af denne musik på i alt fem hæfter, og dette materiale indspillede en af mine kammerater, Kirsten Rabæk Knudsen, på klaver på spolebånd, i alt 12 timer. Da jeg senere arbejdede med musikken sad jeg med godt lys og så i noderne mens Kirstens bånd spillede. Det lykkedes mig faktisk på den måde at få lavet et speciale, som oven i købet fik ros! og d. 19. november 1960 havde jeg min universitetseksamen i hus.

Derefter trængte jeg for alvor til at komme i gang med at spille orgel, så jeg skrev til den dengang meget kendte blinde organist Helmuth Walcha, om jeg måtte komme på studiebesøg hos ham. Walcha var orgelprofessor ved konservatoriet i Frankfurt am Mei n. I sit svar til mig tilbød han, at jeg i forårssemestret 61 kunne blive indskrevet som studerende på konservatoriet, med ham som lærer, og det tog jeg med tak imod. Jeg sendte ham en liste over, hvad jeg havde spillet – først og fremmest værker af J. S. Bach – og han valgte nogle stykker fra listen plus nogle andre stykker, som vi aftalte, at jeg skulle have parat, til jeg kom ned til ham. Derfor havde jeg voldsomt travlt de første tre måneder af året, hvor jeg gik til undervisning hos Fjelrad, så han kunne give mig den første afpudsning af repertoiret. Han var heldigvis ikke spor stødt over, at han kun skulle gøre mig klar til undervisningen hos en anden lærer!

I 1961 havde jeg stadig et rimeligt orienteringssyn, så jeg kunne færdes til fods rundt i Frankfurt. Alligevel krydsede jeg en dag åbenbart en gade så tilpas hasarderet, at jeg blev indhentet af en mand, som skældte mig ud, fordi jeg gik uden blinde-armbind, så andre trafikanter ikke kunne vide, at jeg så dårligt. Hjemme i Danmark havde jeg ikke været vant til at sikre mig på den måde; men det fik mig til at opsøge det lokale blindesamfundskontor, hvor en dame ret modvilligt solgte mig et armbind, som jeg så brugte resten af min tid i Tyskland.

Snarest muligt efter min ankomst til Frankfurt meldte jeg mig på konservatoriets kontor, hvor jeg var ventet, og jeg kom så til min første time hos Walcha ved koncertsalens store orgel. Jeg havde valgt udelukkende at spille værker af J. S. Bach, og jeg havde hjemmefra sørget for at indstudere en række stykker fra den liste, som W. havde sendt til mig. Det viste sig straks, at nok havde jeg lært det hele udenad; men i det forløb havde der indsneget sig en del huskefejl, så aftalen blev, at jeg også fik timer hos Walchas assistent, som hed Köhler, og som var blind ligesom sin chef. Han havde et godt lille to-manualers orgel med pedaltaster i en stue, så det var rigtig hyggeligt at besøge ham privat, når jeg var til undervisning, som først og fremmest bestod i, at han rettede de fejl, som hans fine ører opfangede, når jeg spillede for ham. Det hændte dog, at der smuttede fejl gennem kontrollen, og jeg kan stadig høre Walchas forargede stemme sige: ”Sie müssen doch korrekt spielen”, når jeg var til time hos ham.

Selv om Walcha var blind, kunne han ikke læse punktskriftsnoder. Hans indstudering af nye stykker foregik på den måde, at hans kone spillede nogle få takter af hver enkelt stemme i en sats igennem to gange; så repeterede W. det, han lige havde hørt, og satte efterhånden stemmerne sammen til helheden, hvorefter proceduren gentoges i næste afsnit. Desuden lærte vi en særlig øveteknik, som han havde udarbejdet som blind; men hans normaltseende elever blev også sat til at bruge den: Når vi øvede et stykke, skulle vi skiftevis synge en af stemmerne samtidig med, at vi kun spillede de andre stemmer. Den arbejdsmetode giver et meget indgående kendskab til det, man spiller. Min kone husker tydeligt, navnlig fra de første år, vi boede under samme tag, at jeg øvede mig på den måde.

Samtidig med mig var der også flere andre udlændinge som elever hos ham; jeg husker navnlig en mand fra Sydafrika; men jeg var den eneste synshandicappede, både blandt os fra udlandet og de tyske orgelstuderende. Walcha tog sig slet ikke af kirkespillet, som var lagt i hænderne på to andre lærere: den ene underviste i katolsk kirkemusik, og den anden tog sig af den protestantiske. Konservatoriet havde to små orgler, som var til rådighed som øveinstrumenter for os studerende. Dem benyttede jeg jævnligt om aftenen, og jeg har stadig lyden af en rengøringsdames stemme, når hun smed mig ud med forkyndelsen: ”Feierabend”.

Semesteret sluttede med en koncert, hvor i hvert fald alle vi gæstestuderende spillede. Om der var tyskere med ved den lejlighed, kan jeg ikke huske. Koncerten blev afviklet, ganske kort før min hjemrejse. Da var min sukkersyge blomstret kraftigt op igen, og jeg har stadig W.s velmente beklagelse af min situation: ”Armer Mann” klingende i min hukommelse.

Hjemmefra var jeg vant til at gå meget, så den vane fortsatte jeg med i Frankfurt. Afstanden mellem Fritz Tarnauheim, hvor jeg boede, og konservatoriet, var på ca. tre kvarters gang; men jeg brugte også jævnligt byens sporvogne både dér og til andre mål. Bl.a. gik jeg til en del operaforestillinger og koncerter, hvor det var aften, når jeg skulle hjem. Mange af de ture, jeg foretog, var med mit dårlige syn temmelig hasarderede; men jeg klarede skærene uden uheld. En af de markante koncerter, jeg overværede, var med ”The London Symphony Orchestra”. Man sagde, at det var første gang efter anden verdenskrig, at et engelsk orkester turnerede i Tyskland. Et af koncertens hovedværker var Beethovens Skæbnesymfoni, som vakte enorm begejstring.

Ved en anden koncert hørte jeg Fischer Dieskau synge Gustav Malers ”Lieder eines fahrenden Gesellen”. Trods en forkølelse klarede han koncerten fint; men man fortalte, at han snød de evige autografjægere ved at forlade koncerthuset ad en bagdør; i øvrigt var han tæt hyldet i flere halstørklæder.

Ind imellem mit travle orgelarbejde havde jeg selvfølgelig lyst til at lege turist, og jeg så mig om både i Frankfurt og på nogle ture ud i landet. ”Se og se!” Det var trods alt begrænset, hvad jeg kunne se i de fremmede omgivelser; men jeg gjorde forestillingen som turist. Jeg havde flere større rejseplaner. Bl.a. overvejede jeg at besøge Strassbourg, men opgav tanken igen, fordi det ville blive for omfattende et projekt.

Selv om jeg ikke kunne komme i banken og hæve penge pinselørdag, rejste jeg dog til Heidelberg.

Lige inden hjemrejsen 2. pinsedag om eftermiddagen sad jeg på banegårdsrestauranten for at få lidt mad; men inden jeg kunne bestille noget, talte jeg de sørgeligt få mønter i min pung. Der oplevede jeg for første og eneste gang at få almisse; for idet en lille familie med en halvstor datter gik forbi mig, lagde hun en halv snes D.Mark på bordet foran mig!

Slutteligt må det være nødvendigt, at jeg kort gør rede for min tilgang til punktskriften:

I efteråret 1950 kom jeg i kontakt med århusianeren Marinus Ørskov, som underviste folk i at læse punktskrift. Jeg husker ikke mere, hvordan kontakten kom i stand; sandsynligvis var mine forældre og jeg blevet klare over, at det ville være nødvendigt, at jeg ikke kun kunne stave mig gennem sortskrevne tekster. – læs om Ørskov i Poul Lüneborgs bog “De blinde pionerer”. Ø.s teknik var den, at han hver dag gennem det meste af et år sendte mig et brev, hvor han skrev noget punktskrift, hver gang med lidt nyt. Mine fingre har stadig følelsen af det første brev, hvor han gav mig bogstaverne a b c d, plus det første ord: bad. Det fyrstelige honorar for hele kurset var 200 kroner, og dengang betalte man 4 øre for et brev med punktskrift, så selv med datidens priser blev Ørskov og hans kone ikke millionærer af hans undervisning.

Jeg besøgte de to, inden kurset startede, og ved den lejlighed så jeg for første gang forskellige blindehjælpemidler, og Ørskov sørgede for, at bladet Budstikken blev tilsendt mig. Jeg fik også fat på en musikhistorie i punktskrift; men ellers var der kun lidt faglitteratur til rådighed.

Det var først efter at jeg var flyttet til Esbjerg, det blev klart for mig, at jeg var nødt til at lære blindenodeskrift, og der gik en del år, før jeg blev rigtig dygtig til at bruge punktnoderne. Alligevel blev jeg bedt om at være blindesamfundets repræsentant ved de internationale møder, hvor man planlagde en udgave af nodesystemet, som skulle gælde over hele verden, og i 89 var jeg for første gang i Schweiz til en sådan kongres sammen med områdets ekspert på Statens Trykkeri For Blinde, Leif Haahl. Siden har jeg på den konto været til flere møder: både herhjemme, endnu en gang i Schweiz, i Southend ved den engelske kanal og i Marburg i Tyskland. Da regelsamlingen var blevet trykt og udgivet på engelsk i USA, blev det mit job at sørge for, at bogen blev oversat og trykt på dansk, både ved at finde en oversætter og skaffe den nødvendige økonomi. Det er vemodigt at tænke på, at Nota i dag kun har lejlighed til at udgive få nodebøger, efter at Danmark forhen var storproducent af braillenoder.

12. Bestyrelsens kontaktoplysninger.

Formand Poul Lüneborg

Kålundsvej 6A

3520 Farum

Tlf. +45 44 95 04 72

Mobil +45 23 31 05 21

Mail: poul.luneborg@gmail.com

Næstformand René Ruby

Jagtvej 14A 2. tv.

2200 København N

Mobil +45 29 93 09 69

Mail: rene.ruby@parkmail.dk

Kasserer Ole Brun Jensen

Skovgårdsvænget 168

8310 Tranbjerg J

Tlf. +45 86 72 55 72

Mobil +45 40 62 11 23

Mail: ole@obj.dk

Redaktør Rita Cicilie Varmby

Følager 13 5.sal lejlighed 501

2500 Valby

mobil +45 61 15 02 23 eller mobil +45 21 43 02 23

Mail: rcvarmby48@gmail.com

Sekretær Thorvald Kølle

Clermontgade 29. st. th.

4000 Roskilde

Tlf. +45 22 78 18 27

Mail: thorvald@cool.dk

1. suppleant

Leif Martinussen

Bryrupvej 55

2770 Kastrup

Mobil +45 23 26 45 52

Mail: mail@leifmartinussen.dk

2. suppleant

Allan Fohlmann

Løvegade 69 2. th.

4200 Slagelse

Mobil +45 25 53 82 43

Mail: fohlmann@stofanet.dk

Nyhedsbrev nr. 4 december 2019

Blindehistorisk Selskabs Nyhedsbrev nr. 4 / 2019.

Indhold:

1. Hilsen fra formanden, ved Poul Lüneborg

2. Invitation, program og forslag til dagsorden for generalforsamlingen 15.-16. februar 2020

3. Selskabets 25-års jubilæumsarrangement

4. Anmeldelser af Henning Eriksens Museumsdagbog

5. Studiebogsbiblioteket og studievejledningen, ved Pauli Thomsen

6. Anmeldelse af udgivelser om blinde

7. Bestyrelsens kontaktoplysninger

1. Hilsen fra formanden, ved Poul Lüneborg

Selskabet har rundet en milepæl i sin historie. Et menneske bliver myndig ved det fyldte 18. år, hvilket betyder, at vedkommende kan træffe beslutninger om egne forhold og forpligte sig juridisk. Det er imidlertid først efter det fyldte 25 år, at de fleste har tilstrækkelig viden og erfaring til for alvor at gøre brug af denne kompetence. Spørgsmålet er om selskabet er nået hertil i sin udvikling efter sine første 25 leveår. For mig leverede vores jubilæumsarrangement et bekræftende svar på dette spørgsmål.

66 ud af selskabets 131 medlemmer havde valgt at medvirke ved markeringen af jubilæet.

De musikalske programpunkter og præsentationen af Henning Eriksens Museumsdagbog overfor offentligheden havde alle en kvalitet, der vidner om, hvor langt selskabet er nået i sin udvikling. For mig personligt var diskussionerne med aktiv deltagelse af mange medlemmer, en stor oplevelse. Henrik Olsens lydoptagelser af drøftelserne om blindes deltagelse i det klassiske musikliv gennem 200 år, af blindes jazzmusikalske aktivitet siden 1950-erne og af bogudgivelsens fokus på den blindehistoriske samling, repræsenterer et vigtigt arkivmateriale for eftertiden, idet de rummer væsentlige blindehistoriske fortællinger. Denne, min oplevelse, går som en rød tråd gennem indlæggene, som er gengivet nedenfor under punkterne om jubilæumsarrangementet og bogudgivelsen.

Under jubilæumsarrangementet modtog selskabet nogle gaver, som der er grund til at takke for.

Kurt Nielsen gjorde mig opmærksom på at han ved gennemgang af sine bøger i punktskrift var stødt på 2 bøger af særlig historisk interesse for blinde musikere. Det drejer sig om følgende:

1. “de seendes nodesystem i relief Til brug for blinde”

Udarbejdet af Methea Hoffmann, lærerinde ved det kgl. blindeinstitut i Kjøbenhavn.

Udgivet og trykt i Det kgl. blinde-institut i Kjøbenhavn.

1891

2. “Den brailleske nodeskrift”

Efter bestemmelserne truffet af den internationale kongres, sammenkaldt af:

American braille press

Paris april 1929.

Beskrivelse af de musikalske tegn med eksempler samt en fremstilling af de forskellige måder for nodeopstillinger.

På dansk ved: Karl Bjarnhoff.

statens trykkeri og bibliotek for blinde, det kgl. blindeinstitut københavn 1932.

De 2 bøgers titelblade fortæller noget meget væsentligt om indførelsen af brugen af noder i punktskrift herhjemme.

Johannes Moldenhawer, som var forstander for Det Kongelige Blindeinstitut fra dets oprettelse i 1858 indtil skoleåret 1904/1905 var overbevist om at reliefskriften skulle gives første prioritet i undervisningen af blinde, medens brugen af punktskrift kom i anden række og skulle bruges blandt andet i musikundervisningen. Dette synspunkt fastholdt han gennem hele sin tid som instituttets forstander.

En af instituttets mest engagerede lærer E.T. Wildau foretog i 1888 en rejse til England, hvor han blev bekendt med forkortet punktskrift. Sammen med lærerinde Methea Hoffmann og kurvemager/klaverstemmer Johannes Wulff, formand for “Danmarks Blinde” udarbejdede han det første forkortelsessystem til brug ved produktion af punktskriftsbøger. Foreningen “Danmarks Blinde” – oprindelig “Blindes Støtte- og Læseforening af November 1883” benyttede dette forkortelsessystem ved trykning af bøger efter 1892.

Methea Hoffmann fortjener at blive husket for hendes store indsats for udviklingen af brugen af punktskrift i forbindelse med musikundervisning og som én af pionererne til forbedring af blindes mulighed for at tilegne sig litteratur gennem indførelse af det første forkortelsessystem i den danske punktskrift. Methea Hoffmann overskrev ved siden af sit lærerarbejde gennem mange år en mængde bøger til punktskrift.

Ophavsmanden til bog nr. 2 er Karl Bjarnhof, hvis betydning for udviklingen af arbejdet til fordel for blinde herhjemme, ikke behøver nærmere omtale. Dog skal det i forbindelse med temaet for jubilæumsarrangementet nævnes, at han gennem en årrække som cellist spillede sammen med Aksel Agerby, piano og Christian Kjellerup, violin. Statsradiofonien, nu Danmarks Radio, havde i de første år efter oprettelsen i 1925 behov for levende musik til at udfylde pauserne mellem de enkelte programindslag. Trioen med de 3 blinde musikere opnåede stor bevågenhed som et af de orkestre, der i sidste halvdel af 1920-erne udfyldte denne opgave. Herom kan man læse i hans 3. erindringsbind “Kølvandsstriber” fra 1968. I erindringsbogen fortæller Karl Bjarnhof om sit arbejde som stereotypør ved Statens Bibliotek og Trykkeri for Blinde oprettet i 1924 under Det Kongelige Blindeinstitut. Dette arbejde havde han frem til udgivelsen af bogen om Den brailleske nodeskrift i 1932.

De 2 bøger vil blive overladt til Den Blindehistoriske Samling ved Medicinsk Museion ved først givne lejlighed.

Ud over denne nyhed vil jeg takke et andet medlem af selskabet Inge Andersen, der i anledning af den runde fødselsdag forærede selskabet en af tinskålene fra det gamle Blindeinstitut. Der er tale om en tinskål, som har tilhørt Henry Sørensen (1914-1990) tidligere kredsformand og mangeårig leder af Dansk Blindesamfunds dagcenter i Roskilde. De tinskåle, som eleverne ved Det Kongelige Blindeinstitut benyttede i gamle dage er omtalt i Henning Eriksens Museumsdagbog i hans dagbogsnotat fra den 1. december 2003.

Tak til Inge og Kurt for opmærksomheden i anledning af selskabets fødselsdag.

I bestyrelsen glæder vi os over, at det er lykkedes at opnå fondsstøtte på 75.000 kr. til bogudgivelsen samt et bidrag på 10.000 kr. til dækning af honorarer til de medvirkende ved jubilæet. Det betyder, at bogudgivelsen er finansieret og at udgifterne til jubilæet kan holdes på et niveau svarende til tilkendegivelserne på generalforsamlingen, hvor bestyrelsen blev bemyndiget til at markere jubilæet ved et særligt arrangement.

Så snart forberedelserne af næste års generalforsamling er klaret, vil vi i bestyrelsen tage fat på at opdatere selskabets hjemmeside med lydoptagelserne fra jubilæet.

Det giver mig anledning til at vende opmærksomheden mod den kommende generalforsamling til februar næste år.

Som punkt 2 i dette nyhedsbrev bringes et foreløbigt program for weekenden 15.-16. februar 2020 samt forslag til dagsorden for generalforsamlingen. Endelig dagsorden og årsberetning, regnskab m.v. bliver offentliggjort i det nye års første nyhedsbrev. Tilmelding og betaling af deltagerbetaling bør først ske efter årsskiftet for at lette kassererens arbejde. Men sæt allerede nu kryds i kalenderen ud for dagene for arrangementet.

Mange medlemmer har skrevet erindringsartikler, som gennem årene er offentliggjort i tidligere nyhedsbreve, om deres skolegang og uddannelse på Refsnæsskolen og Blindeinstituttet. I bestyrelsen har vi opfordret til, at medlemmer, der har tilbragt deres skolegang som integreret elev i Folkeskolen og som uddannelsessøgende i det almindelige uddannelsessystem, om også i artikler til selskabet at berette om deres oplevelser og erfaringer. Nogle få har efterkommet denne opfordring, vi håber på mange flere.

Forudsætningen for et integreret skole- og uddannelsessystem er imidlertid et effektivt støttesystem til levering af den nødvendige kompensation i form af tilgængelige undervisningsmidler og studievejledning. Et af selskabets medlemmer, tidligere leder af Studiebogsbiblioteket ved IBOS, Pauli Thomsen, har skrevet 2 væsentlige artikler til belysning af udviklingen på disse områder fra begyndelsen af 1970-erne og de efterfølgende ca. 20 år. Artiklerne fortæller om en vigtig del af blindes nyere historie, som selskabet arbejder på at belyse gennem en interviewundersøgelse af 25 personer, som har været en del af denne udvikling. Pauli Thomsen skal have stor tak for disse bidrag til belysning af denne side af vores historie.

I bestyrelsen modtager vi meget gerne tilbud fra medlemmer, som vil anmelde udgivelser, der belyser blindes historie. Derfor efterlyses anmeldere af de 3 udgivelser, som er omtalt i nyhedsbrevets sidste artikel.

Jeg håber at møde rigtig mange medlemmer til næste års generalforsamling. Indtil da vil jeg slutte med at ønske alle en glædelig jul og et godt nytår samt tak for samarbejde med mange af jer i løbet af 2019.

2. Invitation, program og forslag til dagsorden for generalforsamlingen 15. -16. februar 2020

2.1. Invitation og foreløbigt program, ved Poul Lüneborg

Det er for mig en stor glæde på bestyrelsens vegne, at kunne byde alle medlemmer velkommen til næste års generalforsamling, som finder sted på Fuglsangscentret, Søndermarksvej 150, 7000 Fredericia fra lørdag den 15. til søndag den 16. februar 2020.

Deltagerne forventes at ankomme til centret, så indkvartering kan ske omkring kl. 13.00.


Program for lørdag den 15. februar 2020:

Kl. 14.00 -16.30 Generalforsamling afbrudt af kaffe / te pause

Kl. 16.45 -17.30 oplæg

Kl. 17.30 Fællessang

Afslutning ved formand Poul Lüneborg

Kl. 19.00 Middag i Parken, så deltagerne kan fortsætte hyggeligt samvær efter middagen samme sted.

Bestyrelsen har besluttet at dække merprisen på 75 kr. pr. deltager for festmenu i separat lokale for at skabe de bedst tænkelige rammer for en underholdende og inspirerende aften.

Kl. 23.30 slutter aftenens officielle program.

Program søndag den 16. februar 2020:

Kl. 7.00 – 9.30 Morgenmad i centrets restaurant.

Kl. 9.30 Blindehistorisk oplæg med efterfølgende spørgsmål og diskussion.

Kl. 11.30 Fællessang og afslutning ved formand Poul Lüneborg.

sangen som skal synges er ”Danske Blindes Nationalsang, af Jørgen Marius Hansen og Laurids Lauridsen.

Kl. 12.00 Frokost og derefter afrejse.

I Nyhedsbrev nr. 1/2020 præsenteres et endeligt program for weekenden.

Kassereren beder om, at tilmeldingen til generalforsamlingen og indbetaling for ophold på Fuglsangcenteret på 450 kr. til ham først sker efter årsskiftet.

2.2. Forslag til dagsorden til generalforsamling 2020

Dagsordenen skal, ifølge vedtægternes § 7 stk. 5, indeholde en række punkter. Disse er alle indeholdt i dette forslag. Generalforsamlingen skal ifølge vedtægternes § 7 stk. 3 og 4 indkaldes med 4 ugers varsel og afholdes i årets første kvartal. Selskabets vedtægter er senest revideret på generalforsamlingen den 17. februar 2018, de findes på selskabets hjemmeside www.blindehistorisk.dk.

Dagsordensforslag:

1. Åbning og velkomst, ved formand Poul Lüneborg.

2. Navneopråb, præsentation af deltagerne

3. Valg af dirigent, stemmetællere og referent

4. Godkendelse af dagsorden

5. Vedr. godkendelse af referatet af sidste års generalforsamling afholdt den 16. februar 2019. Referatet blev godkendt af bestyrelsen den 19. marts 2019 i henhold til vedtægternes paragraf 7 stk. 16 og efterfølgende offentliggjort i Nyhedsbrev nr. 2 / 2019, som udkom den 26. april 2019, dette nyhedsbrev kan ses på selskabets hjemmeside www.blindehistorisk.dk.

6. Formanden fremlægger bestyrelsens beretning til godkendelse. Beretningen offentliggøres i Nyhedsbrev nr. 1 / 2020.

7. Kassereren fremlægger det reviderede regnskab for 2019 med tilhørende revisionspåtegning til godkendelse.

Regnskabet og revisionsprotokollen offentliggøres i Nyhedsbrev nr. 1 / 2020.

8. Fastsættelse af kontingent. Bestyrelsen foreslår, at kontingentet fastholdes uændret på 150 kr.

9. Indkomne forslag. Forslag, der ønskes behandlet på generalforsamlingen, skal være formanden i hænde, i et tilgængeligt medie, senest 14 dage før generalforsamlingens afholdelse

10. Valg af bestyrelse, suppleanter, revisorer og revisorsuppleant.

Følgende medlemmer af bestyrelsen er på valg:

a. Poul Lüneborg, valgt for 2 år i 2018.

b. René Ruby, valgt i 2018 for 2 år.

c. Rita Cicilie Varmby blev valgt for 2 år i 2018, Hendes valg blev ved en fejl bekræftet i 2019.

d. Suppleanterne Leif Martinussen og Allan Fohlmann, valgt for et år i 2019.

De nævnte medlemmer og 1. suppleant Leif Martinussen er alle villige til at modtage genvalg. Derimod har 2. suppleant Allan Fohlmann tilkendegivet, at han ikke stiller til genvalg.

e. Revisorerne Kurt Nielsen og Henrik Olsen, valgt i 2019 for 1 år.

f. Revisorsuppleant, Thorben Koed Thomsen, valgt for 1 år i 2019.

11. Eventuelt.

Det endelige forslag til dagsorden offentliggøres i Nyhedsbrev 1 / 2020.

3. Selskabets 25-års jubilæumsarrangement

Forud for arrangementet modtog en række medier torsdag den 21. november en pressemeddelelse om arrangementet. Blandt disse skal nævnes Jyllands-Posten, Fredericia Dagblad, TV2 Syd, Radio 4, DR’s regionalradio i trekantsområdet og program 1, 2 og 8 vedrørende kultur og klassisk musik og jazz.

Nogle af selskabets medlemmer har nedskrevet nogle tanker oven på jubilæumsarrangementet. De gengives her:

3.1. Et par begivenhedsrige dage v/Rita Cecilie Varmby.

Endelig lykkedes det at fastsætte en dato for fejring af Blindehistorisk Selskabs 25-års jubilæum den 25. og 26. november. Det var meget passende, at fejringen blev gjort så tæt på den oprindelige dag som var den 18. november.

Vi var mange, som var mødt op, hvilket vi havde grund til at være stolte af. Mange af os kendte hinanden i forvejen, så her fik vi lejlighed til at være sammen om vores fælles historie.

Poul Lüneborg som er selskabets nuværende formand åbnede arrangementet med en velkomsttale til os alle. Han var glad for, at så mange havde meldt sig til jubilæet.

Derefter fortalte Leif Martinussen meget detaljeret om blinde komponister samt om deres øvrige virke i samfundet. Allerede fra starten af det 19-århundrede var der blinde komponister, som satte deres præg på datidens erhvervsliv. De skabte også grobund for forbedring af blindes vilkår. De var også med til at gøre det muligt for dannelsen af det, der senere blev til Dansk Blindesamfund.

Efter Leif Martinussens fine redegørelse, gik vi over til det første punkt på programmet, som Leif selv havde skrevet, som genremæssigt betegnes som nyere klassisk musik. Medvirkende var: Svafa Thorhallsdottir, sopran, og Tom Ernst, piano.

Først hørte vi: Solkredsen” for piano, som er en suite i 9 dele, opus 2. Derefter fulgte nogle lyriske sange, som var: 7 North Atlantic Songs, opus 40. Teksterne er skrevet af Svafa Thorhallsdottirs mor. De blev sunget på færøsk og islandsk. De fire første sange blev fremført på færøsk, hvorefter de tre næste sange var på islandsk. Svafa Thorhallsdottir læste teksterne på dansk, så vi fik en ide om, hvad teksterne handlede om.

Derefter hørte vi nogle satser for klaver som havde følgende titler: Maj, Juni, juli, August og Oktober, opus nr. 3, 17 og 44

Den klassiske afdeling sluttede med sang og klaver, som var følgende: Arc-en-ciel, opus 41.

Efter den fine koncert var der kaffepause, hvorefter vi alle fik lejlighed til at kommentere det, vi lige havde hørt. Vi fik også mulighed for at fortælle om, hvordan vi lærte den klassiske musik at kende gennem vores opvækst på Refsnæs og Tutten.

For at gøre musikprogrammet så alsidigt som muligt, var der også tid til at høre om jazzmusikken, som Thorvald Kølle fortalte om med stor begejstring, hvor han på bedste vis blev suppleret af nogle af sine musikkolleger. Igen fik vi lejlighed til at fortælle om, hvordan vi lærte jazzmusikken at kende. Der var lejlighed til at fortælle om musikken i 1950erne og frem til nu.

Derefter var det tid til at slutte med Blindes nationalsang og Refsnæssangen, som Anne Hollænder akkompagnerede.

Klokken 18.00 var det tid til festmiddag, som var en flot og festlig trerettersmenu, som jeg sandt og sige ikke husker navnet på. Den smagte i hvert fald godt.

Efter festmiddagen, var det igen tid til musikken, hvor vi fik lejlighed til at høre flere af vore egne dygtige jazzmusikere, som påbegyndte deres koncert fra kl. 20.00 – 23.00. Jazzkoncerten var med Willy Egmose Trio:

Willy Egmose, piano. På elbas var Flemming Nørgaard. Niels Ove (Nick) Jørgensen, trommer. Som gæstesolister medvirkede Thorvald Kølle på trompet og flygelhorn. På saxofonerne medvirkede Kurt Nielsen på altsaxofon sammen med Lars Bang Andersen på tenorsaxofon. Den sidste gæstemusiker var Lars Svaneborg på vibrafon, hvilket efter min mening er en sjældenhed nu om stunder, men skønt var det.

Det var meget festligt at høre dem spille. Der var fart over feltet.

Første afdeling bød på musik af vores egen Ernst Brun Hansens kompositioner, som findes på cd’en Brun og blå. Hvis man ikke kendte den eller havde købt den, var den en appetitvækker og en glimrende lejlighed til at mindes Ernst, som var en fantastisk inspirationskilde for nogle af os.

2. afdeling var et fantastisk genhør med mange af de kendte jazzmelodier, hvor en del af dem var fra 50erne og 60erne.

Efter koncerten kunne vi gå til ro eller hygge os resten af aftenen og måske en del af natten.

Næste morgen påbegyndtes vores dag med morgenmad og pakning af kufferter, da nogle af os skulle hjem samme dag, men formiddagen bød også på et spændende program.

Her blev vi præsenteret for Henrik Eriksens museumsdagbog, som vi i forvejen havde fået tilsendt, så vi kunne læse den inden jubilæet. Uanset om vi var velforberedte eller ej, så var anmeldelsen af bogen enestående.

Poul Lüneborg bød os alle velkomne til jubilæets sidste dag. Jørgen Eckmann, som var selskabets første formand fortsatte med formiddagens program, hvorefter Mogens Bang fortalte om arbejdet på blindemuseet, hvor han gennem ti år arbejdede sammen med Henning Eriksen.

Thorkild Olesen nuværende formand af Dansk Blindesamfund talte en del om betydningen af vores historie.

Herefter var der mulighed for at kommentere og stille spørgsmål til foredragsholderne vedr. Museumsdagbogen. Der blev også talt om fordele og ulemper ved digitalisering af museets genstande.

Til slut afsluttede Poul Lüneborg med en tak til alle for deltagelse af et vellykket jubilæum, hvorefter han ønskede os alle en god hjemrejse. Arrangementet sluttede med en frokost, hvorefter vore veje skiltes.

Afslutningsvis skal der lyde en stor tak til alle, som har sørget for, jubilæet blev til noget og at det blev så vellykket, som det blev. Endelig skal Henrik Olsen også nævnes, da han har gjort det muligt at genhøre arrangementet på selskabets hjemmeside. Hvor meget af det, som er optaget ud over musikken ved jeg ikke, men så vidt jeg har forstået blev der også optaget en del af det på video, så det senere kan ses.

I skrivende stund håber jeg, at optagelserne fremover også er medvirkende til, at vi fremover får flere medlemmer, som har interesse i blindehistorien.

Vi håber på, at de følgende generationer også får kendskab til blindehistorien, da den er medvirkende til, at blinde fremover får en stemme i fremtidens samfund. Hvis ikke det sker, bliver vi en gruppe som ganske langsomt marginaliseres og glemmes.

3.2. To forrygende dage på Fuglsangscentret, af Laus Klüwer

Efter 2 forrygende dage på Fuglsangcentret, har jeg fordøjet oplevelsen og er kommet ned på jorden igen. Vi var 68 deltagere hørte jeg, og det var synd for dem som ikke var med.

Mandag stod i musikkens tegn. Eftermiddagen var helliget den klassiske musik og aftenen bød på jazzkoncert. Leif Martinussen fortalte om nogle af de blinde musikere som har markeret sig i tidens løb, hvorefter der var en spændende koncert med nogle af hans egne kompositioner for klaver og mezzosopran.

Selvom jeg ikke er ekspert, synes jeg det var en spændende koncert. Fremførelsen var fremragende, og jeg syntes det var interessant at følge Leifs udvikling som komponist.

Efter festmiddagen stod aftenen så i Jazzens tegn. Thorvald Kølle fortalte først om tiden med jazz på blindeinstituttet, hvorefter der var koncert med Ernst Bruun Hansens musik. Det havde jeg set frem til, og blev bestemt ikke skuffet. En trio med Villy Egmose piano, Flemming Nørregård på bas og Niels Ove Jørgensen (nik) på trommer blev fremragende suppleret med Thorvald Kølle, trompet og flygelhorn, Kurt Nielsen, altsaxofon, Lars Bang Andersen (tenorsaxofon) og endelig Lars Svaneborg på vibrafon.

Det var et glædeligt og stærkt genhør med Ernsts musik, og navnlig Lars Bang Andersen var en glædelig overraskelse på tenorsaxofon. Lars Svaneborg har jeg kendt som trommeslager, men han kunne sandelig også spille vibrafon.

Tirsdag formiddag blev Henning Eriksens museumsdagbog præsenteret, efter at BHS har fået den udgivet. Bogen er bestemt værd at læse, og Mogens Bang som ledede museet, Jørgen Eckmann, Thorkild Olesen og Poul Lüneborg talte om forskellige vinkler på bogen. Et smukt minde for Henning.

Der er stor grund til at takke selskabets bestyrelse for et rigtig flot arrangement i anledning af Blindehistorisk selskabs 25-års jubilæum.

4. Anmeldelser af Henning Eriksens Museumsdagbog

Her følger nogle anmeldelser, som selskabet har modtaget:

4.1. Henning Eriksen: Museumsdagbog. Om mit arbejde på Blindehistorisk Museum fra 1. januar 2001 til 30. juni 2011. forlaget Kahrius (2019), pris: 200 kr.

Af Birgit Kirkebæk

Man kan ikke undgå at komme til at holde af Henning Eriksen! Han skriver sin museumsdagbog af hjertet – klogt, ærligt, lidt underspillet og med utrolig mange fine pointer både fagligt og menneskeligt. Jeg kan ikke lade være at tænke på, hvad Medicinsk Museion mon stiller op med samlingen uden et menneske som Henning Eriksen, der magter at læse punktskrift!

Udover Henning Eriksens foredragsvirksomhed og hans rundvisninger på Blindehistorisk Museum i de beskrevne år, så var han også den drivende kraft, når ældre materiale med punktskrift skulle læses, vurderes, beskrives og indlemmes i samlingen – eller til slut kasseres, fordi det var en dublet, eller fordi det var uinteressant i museumssammenhæng. Det er et kæmpe arbejde, Henning Eriksen har ydet på dette område – et arbejde eftertiden også har glæde af, idet samlingen nu befinder sig på Medicinsk Museion.

Henning Eriksen afskrev eksempelvis Dansk Blindesamfunds medlemsblade, årgangene fra juli 1911 til juli 1916. De fandtes alene i punktskrift. Han var også en vigtig medspiller, da museets samling skulle registreres, fordi han havde et stort kendskab til de enkelte genstande i samlingen. På mange områder er bogen en skatkiste af vigtig viden – både tekstligt og med brug af nødvendige noter.

Dagbogen giver indsigt i, hvad det vil sige at være blind i et job: Hvordan finde vej, når man skal ud og holde foredrag – og hvad hvis der ikke er nogen til at modtage en, når man når frem med sin tunge taske fyldt med museumsgenstande, der skal fortælles om. Hvordan låser man sig ind på museet en søndag ved brug af det indviklede sikkerhedssystem, uden at alarmen bliver sat i gang. Og hvordan tør man overhovedet give sig i kast med det? Der bruges mange kræfter. Arbejdet er frivilligt. Det foregår i en betonkælder uden vinduer og med dårlig luft. Og kun en gang imellem er der gevinst: Rødvin leveret af taknemmelige museumsbesøgene eller foredragstilhørere for Henning Eriksens indsats, der altid var ulønnet og frivilligt.

Dagbogen giver en meget grundig indsigt i, hvad museumsarbejde består af, hvordan der arbejdes på at skabe et levende museum, og hvordan der kan fortælles om mennesker med blindhed og deres historie tilpasset de tilhørere, der er til stede.

Der kom kasser til museet med materiale, opbevaret af familien til blinde mennesker, der var afgået ved døden. Alle disse kasser undersøgte Henning Eriksen med henblik på, hvad der kunne indgå i museets samling.

22. juni 2001 skriver han eksempelvis:

Museet arvede alle de effekter, der havde tilknytning til, at afdøde var blind. Jeg fik opgaven med at rydde op i afdødes effekter og udtage det, der havde blindehistorisk relevans. Effekterne blev afleveret på min adresse i Albertslund. I dag har jeg tømt fire sække (dagbogen s. 15).

Et tema, der løber som et bånd igennem dagbogens mange år, er usikkerheden om, hvor museet på længere sigt skal have til huse. Der er åbenbart en konflikt om det mellem museet og DBS – og Henning Eriksen føler sig som en lus mellem to negle samtidig med, at han gerne vil have samlingen bevaret.

I 2009 blev samlingen i et samarbejde med Medicinsk museum lovet sikret, men der gik endnu nogle år med op- og nedture, før samlingen blev overflyttet endeligt til det nye regi. 3. juli 2010 skriver Henning Eriksen om samlingen:

DBS vil vist stadig have den til Fuglsangcentret. Det vil museet ikke. Det hele er jo nok en strid om kejserens skæg. Jeg tror nemlig ikke på, at DBS finder penge til det formål”, hvad de åbenbart heller ikke gjorde (dagbogen s. 137).

Bogen er en guldgrube for forskere og andre interesserede. I den kan man på Henning Eriksens lavmælte måde lære meget – både om museale forhold og om blinde menneskers historie og levevilkår.

Professor Birgit Kirkebæks anmeldelse offentliggøres i Handicaphistorisk Tidsskrift nr. 42, som udkommer i løbet af december 2019.

4.2. Betragtninger over bogen af fhv. rektor ved Grenå Gymnasium Ole Fjor Nielsen, en bekendt af formanden.

Tusind tak for “Museumsdagbogen”, som jeg har læst med stor interesse.

Henning Eriksen skriver godt – lige ud af posen og som en gudsbenådet nørd – helt efter min smag.

Og så er det meget interessant at få et fint indblik dels i blindehistorien dels i de mange og komplicerede instrumenter og metoder, der i tidens løb er blevet brugt for at kompensere for synet – med større eller mindre held. Ikke mindst den teknologiske udvikling i vores levetid har jo vendt helt op og ned på konventionel viden (og fordomme) om blinde og deres muligheder.

Dejligt at høre om Hans Rasmussens indsats i denne forbindelse – også for museet.

En tredje ting jeg har lagt mærke til er, at man ind imellem lige stopper op og bliver mindet om, at Dollerup er blind, fx når han skal ud til et foredrag – og ikke bliver taget godt imod. Tankevækkende!

Og så var det sjovt lige pludselig at blive præsenteres for ”interessegruppebanden” fra 70´erne. Kendt ikke mindst fra dine gode fester!

4.3. ”Henning Eriksens museumsdagbog”.

Af fhv. lærer ved IBOS Peter Frederik Hansen.

Bogen modtog jeg, meget flot, som medlem af Blindehistorisk selskab, der i forbindelse med deres 25-års jubilæum har taget initiativ til at udgive den.

Det er Henning Eriksens dagbog fra de 10 år, hvor han arbejdede på Blindehistorisk museum, der lå på Blindeinstituttet i Hellerup.

Bogen var spændende læsning for mig, da jeg selv arbejdede på Instituttet i den periode, og da jeg kender baggrunden for dagbogen.

Henning ønskede meget, at den blindehistoriske samling blev bevaret som en levende kilde, hvor blinde og andre kunne få indblik eller fordybe sig i blindes historie og have mulighed for at tilføre den nye historiske vidnesbyrd om udviklingen af blindes historie og vilkår.

Desværre fik Henning ikke sit ønske om museet fortsatte liv opfyldt. Godt nok blev museets genstande bevaret som genstande; men ikke som udstillingsgenstande, der henvender sig til blinde og andre, der sætter pris på at opleve tingene rigtigt og ikke blot som billeder. Efter museets lukning kan blinde nu ikke længere berøre og undersøge museets genstande. Ærgerligt, at det ikke blev muligt. Men måske vil der efter os komme en generation, der vil værdsætte historiens betydning for de blindes selvforståelse og give dem mulighed for selv at studere den. Det har Henning været med til at muliggøre.

Henning fik dog, morsomt nok sin lejlighed fra halvfjerdserne bevaret som museumsudstilling i den gamle by i Århus og ikke blot som billeder i en scrapbog eller database.

Tak til Poul Lüneborg og de andre, der har gjort det muligt for mig at stifte bekendtskab med Hennings dagbog og hans tanker om ”blindehistorisk museum”.

4.4. Halløj derude, af Allan Fohlmann.

Vil du læse en bog, der ikke engang har været i Inspiration endnu, og vil du gerne læse noget om blindehistorie, skrevet af én af de virkelig skrappe fortællere?

Så skal du læse denne bog, som vi i Blindehistorisk Selskab har fået udgivet i anledning af vores 25-års jubilæum, det er spændende læsning.

Forfatteren er Henning Eriksen – det var kun hans kone, der kaldte ham det, alle vi andre kaldte ham Dollerup, og det er i sig selv en del af blindehistorien.

Da Dollerup gik på pension, begyndte han at arbejde som frivillig på Blindehistorisk Museum, og det er den periode i hans liv, han skriver om her.

Ud over at manden er en god fortæller, så formår han også at uddele et par arrige hug til både Dansk Blindesamfund, Blindehistorisk Selskab, Blindeinstituttet og andre, der kom til at stå ham i vejen i denne periode.

Selv husker jeg ham som et meget elskeligt og storsindet menneske, men jeg skal da lige love for, at han også forstod at håndtere grovfilen!

Nok om min mening, her er oplysningerne om bogen.

Henning Eriksen

Museumsdagbog – om mit arbejde på Blindehistorisk museum fra 1. januar 2001 til 30. juni 2011

Lydbog med tekst

Spilletid: 8 timer 33 minutter

Bognummer: 46922

Indlæsningsår: 2019

Nota udgivelsesår: 2019

Indlæser: Peter Secher Schmidt

Udgave: kahrius.dk, 2019

ISBN: 978877153303

5. Studiebogsbiblioteket og studievejledningen, ved Pauli Thomsen

Selskabets bestyrelse har med vekslende held opfordret medlemmer af selskabet til at fremsende beskrivelser af hvorledes de har oplevet vilkårene som integreret skoleelev og uddannelsessøgende. Forudsætningerne for integrationen har siden 1970-ernes begyndelse været studieservice fra Refsnæsskolen og Instituttet for Blinde og Svagsynede i København. Pauli Thomsen mangeårig leder af studiebogsbiblioteket giver i 2 artikler en beskrivelse af den historiske udvikling på området.

5.1. Baggrunden for Studiebogsbibliotekets tilblivelse

Indtil 1971 var Statens Bibliotek og Trykkeri for Blinde eneansvarlig for produktionen af punktskrift i Danmark.

Ganske vist var der i løbet af 60’erne blevet oprettet materialelaboratorier på de to blindeinstitutioner – Refsnæsskolen og Blindeinstituttet i København, men uden at disse havde et formelt ansvar for en defineret brugergruppe.

Den tidsrevolutionerende nyhed inden for punktskriftproduktion thermoformmaskinen, som fungerede efter et enkelt “brødrister-støvsuger”-princip blev taget i brug til kopiering af undervisningsmaterialer til internt brug, skrevet på picht eller perkinsmaskinen. Desuden blev maskinen brugt ved fremstilling af taktile undervisningsmaterialer (kurver og kort) i plast (PVC), ligeledes til brug i de to institutioners skoler.

Den voksende integration af punktlæsende skoleelever og studerende fra midten af 60’erne stillede imidlertid Statens Bibliotek og Trykkeri for Blinde over for nogle produktions- og leveringskrav, som matchede dårligt med institutionens produktionssystem.

Stereotypering på zinkplader og kopiering på rotationspresse er velegnet til fremstilling af punktskrift i større oplag, men uhensigtsmæssigt / langsommeligt og uøkonomisk, når det drejer sig om materialer, der skal produceres hurtigt og i små oplag.

Og både den hurtige fremstilling og de små oplagstal (ofte kun 1 – 2 eksemplarer af samme titel) er karakteristisk for et integreret uddannelsessystem, hvad enten det drejer sig om folkeskole, gymnasie eller universitetsniveau. Endvidere viste det sig snart, at en vis form for tilrettelægning af materialerne, af personer både med et grundigt kendskab til punktskrift og til undervisning, af blinde var nødvendigt for at de færdige produkter kunne anvendes hensigtsmæssigt i en integreret undervisningssituation.

En så ressourcekrævende produktion gik efterhånden ud over den almindelige produktion af bøger og tidsskrifter til bibliotekets lånere samtidig med, at utilfredsheden med den ofte alt for lange produktionstid voksede hos de integrerede elever og studerende. Sagen blev “sendt i udvalg” med repræsentanter for Refsnæsskolen, Statens Institut for Blinde, Statens Bibliotek og Trykkeri for Blinde, Dansk Blindesamfund samt Socialstyrelsen, og det blev her besluttet, at al fremstilling af undervisningsmaterialer, med undtagelse af noder, fra 1971 skulle udskilles fra Statens Bibliotek og Trykkeri for Blinde.

Refsnæsskolen fik ansvaret for produktionen af undervisningsmaterialer til elever i folkeskolens 1. til 7. klasse, Blindeinstituttet for produktionen til punktlæsende elever i folkeskolens afsluttende klasser (8. til 10. klassetrin), gymnasiet samt erhvervs- og videregående uddannelser.

De første år

Uden overdrivelse kan man godt sige, at medarbejderne i den nyetablerede produktionsafdeling på instituttet gik til opgaven med entusiasme og pionérånd.

Studiebogsbiblioteket for Blinde (herefter SBB) blev lagt ind under det allerede eksisterende Materialelaboratorium under ledelse af Børge Vestergård.

Sammen med en lærer fra instituttet havde Børge Vestergård i 1970 været på en studietur til Sverige for at studere, hvorledes svenskerne havde grebet en lignende sag an.

Rapporten fra denne tur kom til at danne grundlag for etableringen af SBB.

Ansvarlige for produktionen blev, foruden afdelingslederen, en kontormedarbejder til at varetage den daglige administration af SBB, to bogtilrettelæggere, en trykker samt et antal freelance afskrivere. SBB fik desuden eget budget til indkøb af nødvendige materialer og til aflønning af afskrivere (og senere indlæsere). Med den hurtigt voksende integration af punktlæsende elever og studerende og det deraf følgende behov for øget produktion, måtte specielt aflønningsposten i den første halve snes år jævnligt “reddes” af ekstrabevillinger, eller ved at f.eks. udgiften til indkøb af 250 kg plast i realiteten dækkede over honorarer til afskriverne.

Men hvorledes gik det med det, som skulle være forbedringen og fornyelsen af produktionen i forhold til brugergruppen?

Blev leveringstiden reduceret? Og blev materialerne tilrettelagt således, at de blev mere hensigtsmæssige at arbejde med i en integreret undervisningssituation? Til det første tror jeg, at der kan svares et ubetinget ja. Til det andet, ja efterhånden.

Lidt paradoksalt var bogtilrettelæggerne nyansatte ved instituttet, uden nogen pædagogisk baggrund og erfaring m.h.t. undervisning af blinde og helt uden kendskab til punktskrift. Derfor blev den i 1971 dannede “Interessegruppe for Synshandicappede under Uddannelse og i Erhverv” en uvurderlig støttespiller og “læremester” for os som tilrettelæggere på SBB. Foruden at deltage i Interessegruppens konferencer og seminarer, blev de personlige kontakter vi fik gennem denne deltagelse brugt til via telefonen at drøfte ønsker og behov i udformningen af de bestilte materialer med den enkelte bruger. Og deres entusiasme og ihærdige arbejde med at forbedre egne studievilkår, smittede af på os, så vi ikke helt mistede modet og pusten i de første år.

Vi forsøgte os som afskrivere for også ad denne vej at få et bredere kendskab og en dybere forståelse for punktskriftens “mysterier” og “finurligheder” og derved, for os selv, nå til en afmystificering af de seks “knopper”. Efterhånden nåede vi til at opfatte punktskrift som et skriftsprog, ligeværdigt med “sortskriften” og som brugt lidt utraditionelt og måske ikke helt i overensstemmelse med reglerne i “Den danske Punktskrift 1970”, rummede mange flere muligheder end de 63 tegn umiddelbart indbød til. Samtidigt blev det klart for os, at det ofte er de samme redaktionelle krav og studietekniske metoder, der gælder for punktskrift som for sortskrift, når bogen skal anvendes som et hensigtsmæssigt arbejdsredskab. Derfor var vi heller ikke sene til at fatte nødvendigheden af en markering af sortsideskift og sortsidetalsangivelse i tillæg til den kronologiske punktsidetalsangivelse. En absolut nødvendighed i en integreret undervisningssituation i et samarbejde med seende.

Nogle mere generelle redaktionelle retningslinjer for udarbejdelsen af skole- og studiebøger for såvel afskrivere som tilrettelæggere begyndte at udkrystallisere sig.

Fra Sverige hentede vi endnu engang yderligere inspiration i arbejdet gennem PUSS projektets forskningsrapporter, som netop omhandlede Pedagogiska Undersökningar kring Synsskadades Studiesituation.

På Materialelaboratoriet arbejdede Børge Vestergård med retningslinjer og metoder til relief fremstilling af det stadigt øgende antal illustrationer i bøgerne. Kopiering på plast på thermoformmaskine gjorde det muligt at arbejde med flere forskellige overfladestrukturer og var samtidigt en relativt hurtig kopieringsform.

Men plasten havde også sine ulemper, især ved kopiering af tekst. Ikke blot er plast tungere end papir, som traditionelt anvendes ved kopiering af stereotyperet punktskrift (et punktbind på plast vejer ca. 1,5 kg og en gennemsnits skolebog er på 5 – 6 bind!); men plasten har også den kedelige egenskab, at den er glat og uporøs, og derfor ikke kan absorbere den naturlige varme og sved, som udvikles under læsning. I den “hede” eksamenslæsningstid kunne punktlæseren derfor, i bogstaveligste forstand, sidde som klæbet til bogen. Problemet blev til en vis grad afhjulpet ved at drysse talkum ud over siden, ofte i sådanne mængder, at trykkeriet ved udpakningen af returbøger mere lignede et bageri end et trykkeri!

Senere lykkedes det at finde frem til en både lettere og ikke mindst mere struktureret plast – og dermed rense luften for talkum.

I administrationen blev der arbejdet ihærdigt på at fremstille et katalog over bøger i punktskrift og senere på lydbånd – et længe næret ønske hos de studerende og de skoler, hvor der gik synshandicappede elever.

Det første katalog lå færdigt til udsendelse i 1973.

Produktion af lydbøger

Det viste sig snart, at adskillelsen af lyd og punktbogsproduktionen var uhensigtsmæssig. I 1973 blev det derfor besluttet at overflytte fremstillingen af undervisningsmaterialer på lydbånd fra Statens Bibliotek for Blinde til SBB.

To års erfaring med produktion af materialer på punktskrift gjorde, at denne opgave blev mere overkommelig, og ikke gav anledning til større problemer med undtagelse af ét.

Sammen med overflytningen af lydbogsproduktionen fulgte et antal indlæsere, som i mange år havde dannet en fast indlæserstab på Statens Bibliotek for Blinde. Ved et første møde med disse indlæsere meddelte samtlige, med undtagelse af én, at de ikke ønskede at læse på de betingelser, som SBB kunne tilbyde (hjemmeindlæsning og derfor lavere takst end for studieindlæsning på Biblioteket). Noget af en chokstart, som medførte nogle hektiske måneder med at rekruttere en ny indlæserstab; men også dette lykkedes.

Samtidigt hermed blev der foretaget en omlægning af lydbogsproduktionen, kopiering på kassettebånd og der blev indført “ny teknologi”-brug af lavfrekvente lydsignaler under indlæsningen til markering af de annoncerede kapitler, afsnit og sideskift. Man kunne nu for første gang “bladre” i sin lydbog, referere til bestemte sidetal og benytte referencer fra lærere og medstuderende.

Både overgangen til kassettebånd og indførelsen af lavfrekvente lydsignaler må i dag betragtes som to af de største landvindinger i SBBs historie.

Om fuglekvidder, fløjtekedler, russiske “spionsendere” og en “runehugger”

I en produktion, hvor en af de fornemste kvaliteter ved produktet er, at brugeren får sit materiale til tiden, bliver der sjældent tid til korrekturlæsning eller kontrollytning.

Det har derfor ikke helt kunnet undgås, at der i tidens løb er blevet produceret og udsendt materialer med utilsigtede kommentarer og teksten uvedkommende effekter.

Hjemmeindlæsning for åbne vinduer også hos naboen, hvis sommerglade kanariefugls kvidren blandede sig med de lavfrekvente lydsignaler …

Den kaffetørstige indlæser, som for tredje gang inden for de sidste 30 sider havde kaffekedelen hidsigt fløjtende ude i køkkenet eller brugte han også køkkenet som indlæsningsstudie …

Noget underligt kaudervælsk i en noget forstyrrende dialog med indlæseren; ved en senere sproglig analyse viste det sig at være russisk og stamme fra en russisk sender, hvis frekvens af uforklarlige grunde lå meget tæt op ad båndoptagerens …

Subjektive og meget bramfri kommentarer i en ellers meget akademisk kommenteret udgave af straffeloven. Bogen viste sig at være overført af en afskriver med adressen Statsfængslet i Vridsløselille …

Samarbejdet med fængselsvæsnet og Statsfængslet i Vridsløselille startede så langt tilbage som i 1929 og allerede i 1930 var 3 fanger i gang med at stereotypere punktskrift. SBBs samarbejde med Vridsløselille varede frem til midten af 70’erne, hvor problemerne med at holde styr på “løsladte” afskrivere blev for store. Således blev SBB på et tidspunkt ringet op af politiet i x-købing. Man havde anholdt en person i forbindelse med et indbrud. Blandt de fundne tyvekoster hos den anholdte var der også en “underlig maskine” en stor, klodset genstand, som efter funktionen at dømme i følge politiet nærmest var at sammenligne med en slags “rune-hugger”. Den anholdte påstod, at maskinen ikke var stjålet, men udlånt til ham fra SBB. Det var jo sandt nok, men vi inddrog “runehuggeren” og slettede vedkommende på listen over afskrivere.

En stadig forbedring og finpudsning af de redaktionelle retningslinjer stod centralt i arbejdet på SBB i de følgende år, ved siden af den evige “kampen mod tiden”. Men eksperimenter blev der også tid til.

Reliefkort med farvetryk til både taktil og visuel aflæsning blev fremstillet på Materialelaboratoriet. Lidt af et håndværksmæssigt kunststykke og en pædagogisk nyskabelse. Desværre var der så store tekniske problemer forbundet med fremstillingen, at det blev ved eksperimentet og ikke kunne indpasses i den daglige bogproduktion.

Ny teknologi i punktskrift produktionen

Året 1988 blev skelsættende i produktionen at punktskrift på SBB. På universitetet i Leuven i Belgien havde man udviklet et tekstbehandlingsprogram for punktskrift PCBraille, som både kunne anvendes til direkte indskrivning i punktskrift og til overførsel af maskinlæsbare tekster. Programmet indeholdt endvidere de almindelige redigeringsfaciliteter, som hører til et moderne tekstbehandlingsprogram.

Senere er programmet, i et samarbejde med SBB, blevet udvidet med endnu flere redigeringsmuligheder og fremtræder i dag som et effektivt og hensigtsmæssigt stykke værktøj i fremstillingen af komplicerede tekster i punktskrift.

Den tilhørende printer, som udskriver punktskriften på papir, har en sådan kapacitet, at kun bestillings- og forsendelsesproceduren er bestemmende for, hvor hurtigt en bog, som allerede findes i PCBbraille format, kan være fremme hos brugeren.

Men fortsat genstår den mest tidskrævende del af fremstillingen: at få den trykte bog overført til punktskrift. Her ville megen tid kunne vindes, hvis de redigeringsmæssigt ukomplicerede bøger, eller dele af bøger, kunne overføres mere eller mindre elektronisk fra en forlagsdiskette eller ved optisk scanning og den mere komplicerede part overlades til den punktkyndige tilrettelægger/afskriver. Desværre er det sidste efterhånden vanskeligere at få tag i end det elektroniske udstyr. Et problem alle punktproducenter verden over trækkes med.

Både forlagsdisketter og optisk scanning af tekster er taget i brug på SBB i håb om således at kunne reducere den fortsat ofte for lange produktionstid. Man kan så blot håbe på, at en af forudsætningerne for en vellykket integration af blinde, at det nødvendige undervisningsmateriale foreligger i punktskrift på det ønskede tidspunkt, vil være opfyldt i en ikke alt for fjern fremtid.

Konklusion

De vigtigste kvaliteter for undervisningsmaterialer til integrerede synshandicappede skoleelever og studerende er:

1. at materialet er brugeren i hænde til rette tid;

2. at materialet er redigeret og tilrettelagt således, at det kan fungere som et hensigtsmæssigt arbejdsredskab for brugeren.

Oprettelsen af SBB i 1971 resulterede i kortere leveringstider; men der sidder fortsat brugere af SBB, som i perioder er uden det nødvendige undervisningsmateriale.

De eksisterende retningslinjer for tilrettelægning og afskrivning / indlæsning af skole- og studiebøger har medført en væsentlig forbedring af materialernes anvendelighed i en integreret undervisningssituation.

Markering af sortsideskift og sortsidetalsangivelse på hver side i punktbøgerne, fremstilling af illustrationer i relief, lydbøger på kassettebånd med indlagte lavfrekvente lydsignaler ved kapitel, afsnits- og sideskift samt udførlige indholdsfortegnelser til de enkelte bind / bånd hører til de vigtigste kvalitetsforbedringer.

Til slut kan man stille spørgsmålet om de i indledningen angivne begrundelser og forudsætninger for et SBB fortsat er til stede.

Specielt produktionen af punktskrift har siden 1971 ændret sig radikalt, både når det drejer sig om at overføre sortskrift til punktskrift og, når det drejer sig om at reproducere punktskriften.

Måske var det en ide til overvejelse at sagen atter blev “sendt i udvalg” for at evaluere, om den nuværende opdeling af produktionen fortsat er til brugernes bedste.

5.2. Kurser i studieteknik for integrerede synshandicappede elever

I kølvandet på integrationen opstod der et ønske om specielt tilrettelagte kurser i studieteknik for de synshandicappede elever.

Formålet med kurserne skulle være at træne de specielle teknikker og metoder, man som blind eller svagsynet må tage i anvendelse for at følge et integreret undervisningsforløb.

Initiativtageren til og primus motor i disse kurser var Hans Rasmussen, dengang (i begyndelsen af 70’erne) selv blind studerende ved Københavns universitet og lærer ved instituttets edb-skole. Det faldt endvidere naturligt, at bogtilrettelæggerne ved SBB, som ansvarlige for den pædagogiske udformning af de integrerede elevers undervisningsmaterialer, deltog som undervisere på kurserne; noget som for øvrigt også var yderst lærerigt for bogtilrettelæggerne i deres daglige arbejde på SBB.

Kurserne var internatkurser og af en uges varighed for de punktlæsende elever. På disse kurser blev der arbejdet med emner som,

 aflæsning af taktilt materiale (kort og kurver)

 opslag i tabeller

 forkortelser på fremmedsprog (engelsk, tysk samt de specielle bogstavstegn på fransk); dette blev senere et selvstændigt uge kursus

 indskrivning af matematiske opgaver på almindelig skrivemaskine

 matematisk notation i punktskrift samt brug af hjælpemidler i faget matematik

 brug af kassettebåndoptageren til notater, med efterfølgende renskrivning og opstilling af notaterne på punktskrift

 arbejde med en lydbog (opslag, læse med forøget hastighed, bruge indeks osv.)

Det var for øvrigt på et af de første af disse kurser, under arbejdet med en lydbog, at det viste sig, hvor umulig lydbogen fungerede som arbejdsredskab. På dette tidspunkt blev lydbøgerne indlæst uden sidetalsangivelse, uden lydsignaler og uden indholdsfortegnelse, der kunne give brugeren blot en ide om bogens opbygning. Desuden var bøgerne kopierede på spolebånd. På det pågældende kursus havde eleverne fået udleveret en lydbog på 6 bånd (ikke nogen usædvanlig stor bog) og skulle finde nogle bestemte afsnit og kapitler i bogen (en ganske jordnær undervisningssituation).

De fleste opgav, nogle få holdt ud og efter tyve minutter til en halv times spolen frem og tilbage, fandt de frem til de ønskede afsnit. Meget frustrerende for eleverne og meget lærerigt for de deltagende bogtilrettelæggere. Som beskrevet i omtalen af SBB blev lydbøger senere også til bøger man kunne “bladre” hensigtsmæssigt i.

Tilsvarende weekendkurser blev senere tilbudt svagsynede elever. Indholdet på disse kurser var især koncentreret omkring brugen af båndoptageren,

 brug af kassettebåndoptageren til notater, med efterfølgende renskrivning og opstilling af notaterne på sortskrift

 arbejde med en lydbog (opslag, læse med forøget hastighed, bruge indeks osv.)

Foruden studieteknik og metodik blev der i programmet også indlagt møder og samtaler med voksne synshandicappede under uddannelse eller i erhverv. Kurserne fik således efterhånden et bredere sigte end det rent studietekniske.

Det viste sig da også hurtigt, at disse kurser havde en langt videre og måske endnu vigtigere mission end træningen af de rent tekniske færdigheder.

At blive segregeret elev i en uge eller blot en weekend, få en “fridag” fra hverdagen som ene integreret og være sammen med og føle sig som ligestillede med de andre elever, blev altid fremhævet ved kursusevalueringen som “det allerbedste”. Og “hvor var det spændende” det at få lejlighed til at møde og snakke med voksne synshandicappede. Begge dele noget utrolig vigtigt, når man står midt i puberteten i en søgen efter en egen identitet som synshandicappet.

Og hvor var det givende og lærerigt for os, som underviste på disse kurser, at lytte til elevernes store og små problemer med at være ene integrerede, men også, og ikke mindst, hvor meget de nu glædede sig til at komme hjem igen og på gensyn til næste år!

Kurser for lærere med synshandicappede elever

Op gennem 70’erne udviklede Blindeinstituttet sig gradvist, men sikkert, fra hovedsageligt at være en traditionel institution med segregerede skole og erhvervsuddannelser til en serviceinstitution for de integrerede elever i folkeskolens 8.- 10. klasse, i gymnasiet og under erhvervs- og videregående uddannelse.

Studieteknikkurser, erhvervs- og studievejledningskurser og Studiebogsbiblioteket er eksempler på dette.

Formålet med lærerkurserne, som startede i 1973 / 74, var derfor at give en bred orientering om denne service; endvidere at give lærerne mulighed for sig imellem og med medarbejdere fra instituttet at drøfte og udveksle erfaringer om det at have en synshandicappet elev i klassen.

 Kurserne er af tre dages varighed og behandler områderne: øjensygdomme

 instituttets kursus og vejledningstilbud til integrerede elever

 SBB

 præsentation af hjælpemidler

 dispensationsordninger i forbindelse eksaminer og afsluttende prøver

 samtaler med voksne synshandicappede, som tidligere havde været integrerede i skolesystemet, om deres syn på og oplevelse af integreret undervisning.

Men også indslag, som kunne give lærerne nogle aha oplevelser til senere glæde for deres blinde eller svagsynede elev.

Således resulterede den taktile fremstilling af en sandorm vha. enkle tegneredskaber (et fast programpunkt på alle kurserne) ofte i meget detaljerede og “kunstneriske” produkter, men sikkert lidet anvendelige og forståelige for den blinde elev at se på.

Eller når “læreren” bad “eleverne” finde et bestemt afsnit på side xx i lydbogen, men desværre “glemte” at fortælle, at siderne med helsidesfotografier var sprunget over under indlæsningen. Ja, så kom der uorden i “tælleværket” og eleven landede ustandseligt på forkert sidetal.

Endelig har disse kurser også været lærerige for instituttets medarbejdere, for hvem integration efterhånden kunne blive et teoretisk pædagogisk begreb, mere end en praktisk hverdag for lærer og elev.

6. Anmeldelse af udgivelser om blinde

Selskabets bestyrelse modtager løbende information om bogudgivelser og lignende om blinde og deres historie.

I nyhedsbrevet ønsker vi, at disse publikationer anmeldes, så medlemmer og andre interesserede kan vurdere om det er noget.

På nuværende tidspunkt kan følgende 3 publikationer nævnes:

1. Historisk redegørelse om sport og idræt for blinde, af Leif Martinussen.

Redegørelsen, der er på 38 sider, beskriver udviklingen herhjemme, i Norden og Internationalt fra slutningen af 1950-erne til omkring 1980. Redaktionen er afsluttet den 25. februar 2019.

Der er tale om et meget vigtigt kildeskrift til belysning af området.

2. Bogen ” Du må aldrig give op” af Kurt Videbæk, 166 sider, forlaget Ådalen juni 2019, omtalt i en artikel i Lokalavisen for Århus fra den 29. juni 2019. Bogen er ikke under produktion hos Nota.

3. Bogen “Dømt blind – hva’ så? af Morten Bonde, Senior Art Director hos LEGO, 347 sider. Bogen er udgivet på forlaget Vision den 4. september 2019 i almindelig tryk og som E-bog. Bogen er under produktion hos Nota.

Har du lyst til at anmelde én af disse udgivelser, er vi i bestyrelsen meget interesseret i at høre fra dig. Du er også meget velkommen til at informere os om lignende udgivelser af interesse for selskabet og dets medlemmer.

7. Bestyrelsens kontaktoplysninger


Formand Poul Lüneborg

Kålundsvej 6A, 3520 Farum

Tlf. 44 95 04 72

Mobil 23 31 05 21

Mail: poul.luneborg@gmail.com


Næstformand René Ruby

Jagtvej 14A 2. tv., 2200 København N

Mobil 29 93 09 69

Mail: rene.ruby@parkmail.dk


Kasserer Ole Brun Jensen

Skovgårdsvænget 168, 8310 Tranbjerg J

Telefon 86 72 55 72

Mobil 40 62 11 23

Mail: ole@obj.dk


Sekretær Thorvald Kølle

Clermontgade29. 1., 4000 Roskilde

Tlf. 22 78 18 27

Mail: thorvald@cool.dk


Redaktør Rita Cecilie Varmby

Følager 13 5.sal lejlighed 501, 2500 Valby

Tlf. 21 43 02 23 / 61 15 02 23

Mail: rcvarmby48@gmail.com


1. suppleant Leif Martinussen

Bryrupvej 55, 2770 Kastrup

Mobil 23 26 45 52

Mail: mail@leifmartinussen.dk


2. suppleant Allan Fohlmann

Løvegade 69 2. th., 4200 Slagelse

Mobil 25 53 82 43

Mail: fohlmann@stofanet.dk

November 2019 præsentation af Museumsdagbogen

Et panel bestående af selskabets første formand Jørgen Eckmann, forhv. leder af Blindehistorisk Museum Mogens Bang og Selskabets formand Poul Lüneborg præsenterede udgivelsen af Henning Eriksens Museumsdagbog ved 25-års jubilæumsarrange.

Afspilning af lydoptagelse.

Download lydoptagelse

November 2019 Medlemmernes erindringer om jazzmusik gennem 60 år

Som oplæg til ´jazzkoncerten på selskabets jubilæumsarrangement 25. november 2019 gav Thorvald Kølle et oplæg om blinde jazzmusikere gennem 60 år, efterfulgt af meningsudveksling bland medlemmerne – ordstyrer selskabets formand Poul Lüneborg.

Afspilning af lydoptagelse.

Download lydoptagelse

November 2019 Erindringer og debat om klassisk musik

Ved selskabets jubilæumsarrangement 25. november 2019 udvekslede medlemmerne erindringer om klassisk musik på baggrund af det forudgående historiske oplæg om blinde komponister og den forudgående koncert – ordstyrer selskabets formand Poul Lüneborg

Afspilning af lydoptagelse.

Download lydoptagelse

November 2019 Koncert med værker af Leif Martinussen

Ved selskabets jubilæumsarrangement 25. november 2019 opførte mezzosopran Svafa Thorhallsdottir og pianist Tom Ernst følgende kompositioner af Leif Martinussen:
Circle of the Sun / Solkredsen for piano into 9 pieces 1959-63, opus 2:
1 Sunset / Solopgang
2 Flowing rush / Viftende siv
3 Demonical Night on the Beach / Dæmonisk aften ved havet
4 Quiet Song from the Forest Creek / Skovbækkens sagte nynnen
5 The Song of the Vind / Vindens sang
6 The Drew in the Meadow / Duggen i enge
7 Moonbeams in the Clouds / Månestrejf
8 Silent Night / Stille nat
9 Sunrise / Solopgang
7 North Atlantic Songs, 2013-14, opus 40:
Tekst: Frits Johannesen (Færøerne):
1 Valjós / Forårslys
2 Vármynd / Forårsbilleder
3 Summár / Sommer
4 Summarvón / Håbefuld sommer
Tekst: Kristrun Gudmundsdottir (Island):
1 Vórljod / Forårsdigt
2 Jónsmessunótt / Midsommer nat
3 Sumarljós / Sommerlys
Pieces for piano:
”Maj”, ”Juni”, 1963, opus 2 nr. 1 og 2
”Juli”, 1980, opus 17
”August”, 1963, opus 2 nr. 3
”Oktober”, 2019, opus 44 (uropførelse)
”Arc-en-ciel” / Regnbue 2016, opus 41 (opr. for guitar)

Afspilning af lydoptagelse.

Download lydoptagelse

November 2019 Velkomst og historisk oversigt over blinde komponister ved Leif Martinussen

Velkomst ved selskabets formand Poul Lüneborg efterfulgt af historisk oversigt over blinde komponister gennem 200 år af Leif Martinussen ved selskabets 25 års jubilæum, den 25. november 2019.

Afspilning af lydoptagelse.

Download lydoptagelse

Nyhedsbrev nr. 3 oktober 2019

Blindehistorisk Selskabs Nyhedsbrev nr. 3 / 2019.

Indhold:

1. Hilsen fra formanden, ved Poul Lüneborg

2. Program for 25 års jubilæumsarrangementet 25.-26. november 2019

3. “Danske Blindes nationalsang” skrevet af J. Marius Hansen

4. “Refsnæssangen” skrevet af Jørgen Emborg

5. Om landsformand Ernst Jørgensen, ved Poul Lüneborg

6. Bestyrelsens kontaktoplysninger

1. Hilsen fra formanden, ved Poul Lüneborg

Hilsen fra formanden

Af Poul Lüneborg.

Så nærmer vi os med stormskridt selskabets 25-års jubilæum. Arrangementet den 25. – 26. november i år på Fuglsangscentret, er en begivenhed, som vi i bestyrelsen har lagt stor energi i at planlægge og give et indhold, som bliver noget helt særligt.

Allerede i begyndelsen af oktober måned var alle værelser booket. Det glæder vi os naturligt over i bestyrelsen. Håbet er, at vi kan få rådighed over nogle flere værelser, når vi nærmer os tidspunktet for arrangementet, så de der står på venteliste kan komme med.

Så vidt jeg kan vurdere er det første gang, at vi i selskabet, i historisk belysning, sætter fokus på blindes deltagelse i den klassiske musik og i jazzmusikken. Dertil kommer udgivelsen af Henning Eriksens Museumsdagbog, som vil blive præsenteret for offentligheden på jubilæumsarrangementets anden dag. Det hører til sjældenhederne, at selskabet påtager sig en egentlig bogudgivelse. Med Museumsdagbogen sætter vi lys på den blindehistoriske samling, som var et af de væsentlige omdrejningspunkter ved selskabets oprettelse i 1994. Nu er det oprindelige ønske, om at sikre samlingen for fremtiden, nået og jubilæet er derfor en anledning til at enes om andre opgaver. Vi skal selvfølgelig yde vores bidrag til at opdatere og supplere samlingen ved Medicinsk Museion, men vi skal også sætte os nye mål.

I forbindelse med jubilæet er der for mig grund til at takke alle min forgængere på formandsposten for deres indsats.

Jørgen Eckmann var selskabets første formand gennem 8 år frem til 2002. Derefter fulgte Thorkild Olesen frem til 2005 efterfulgt af René Ruby til 2006, Elin Andreasen til 2007, hvorefter Hans Erik Olsen gennem 9 år var formand frem til 2016. Der er grund til at sende dem og alle deres bestyrelseskolleger en hilsen i anledning af den runde dag.

Der er imidlertid også god grund til at vende opmærksomheden mod mere overordnede handicaphistoriske udviklingstræk i forbindelse med jubilæet. Det gør man i Historisk Selskab for Handicap og Samfund med næste udgivelse af Handicaphistorisk Tidsskrift, hvor forskellige forfattere sætter fokus på mennesker som hver på deres måde har bidraget til den handicappolitiske udvikling i Danmark. Jeg har bidraget til denne udgivelse med nedenstående artikel om Dansk Blindesamfunds formand Ernst Jørgensen, som hører til én af foreningens fremmeste og mest betydningsfulde ledere.

Da dette nyhedsbrev retter sig mod jubilæumsarrangementet, har vi begrænset os til at bringe ovennævnte artikel, programmet samt de 2 sange som vil blive sunget. Jeg opfordrer alle som deltager i jubilæumsarrangementet om at øve sig i at lære sangteksterne udenad, så der rigtigt kan blive sunget igennem på dagen.

Vel mødt på Fuglsangscentret til november.

2. Program for 25-års jubilæumsarrangementet 25. – 26. november 2019

Blindehistorisk Selskab 25 års jubilæum på Fuglsangcentret, Søndermarksvej 150, 7000 Fredericia

Jubilæumsudvalg:

Poul Lüneborg (formand)

Leif Martinussen

Thorvald Kølle


Side 3 Forord

Side 4 Jubilæumsprogram

Side 5 Program for klassisk koncert

Side 6 Medvirkende ved klassisk koncert

Side 9 Egmose Trioen

Side 12 Gæstende solister ved jazzkoncerten

Forord

Velkommen til Selskabets 25-års jubilæum.

Det er mig en stor glæde, at kunne byde alle gæster ved jubilæumsarrangementet velkommen til 2 meget spændende dage på Fuglsangscentret.

I de forløbne 25 år har vi i selskabet indsamlet og formidlet mange artikler og bøger, der beskriver blinde og svagsynedes tilværelse. Denne skriftlige dokumentation er suppleret med lydoptagelser af begivenheder og personinterview.

Mange mennesker er bibragt en forestilling om, at blinde er musikalske. Det er næppe tilfældet, men sandt er det, at musik har spillet en stor rolle i mange blindes tilværelse gennem de godt 200 år, der er forløbet, siden oprettelsen af Kjædeordenens Kongelige Blindeinstitut i 1811.

Musikalske aktiviteter har hidtil spillet en mindre rolle i vores virksomhed. I selskabets arkiv har vi ej heller mange beskrivelser og lydoptagelser.

I de kommende 2 dage har vi derfor valgt at præsentere blindes deltagelse i den klassiske musik og i jazzmusikken. Derudover sætter vi med en bogudgivelse fokus på bevarelsen af Den Blindehistoriske Samling, som spillede en afgørende rolle for selskabets stiftelse de 18. november 1994.

Jeg håber, at jubilæumsarrangementets program vil fremkalde mange minder hos deltagerne og blive husket i mange år som en nyskabelse i vores bestræbelser på at fastholde interessen for blindes historie.

Poul Lüneborg, formand

Jubilæumsprogram mandag:

12.00 Frokost

13.30 Velkomst v/ Poul Lüneborg. (lokale: Konference 2)

Kort historisk rids over blinde komponister v/ Leif Martinussen

14.00 Koncert – værker af Leif Martinussen

medv.: Svafa Thorhallsdottir, mezzosopran og Tom Ernst, piano

15.00 Kaffe (Konference 1)

15.30 Oplæg vedrørende klassisk musik ved Poul Lüneborg

16.00 Oplæg vedrørende jazzmusik ved Thorvald Kølle

16.15 Spørgerunde

16.45 ”Blindes nationalsang” – ”Refsnæssangen”, akk. Anne Hollænder 18.00 Festmiddag. (Konference 2 hele aftenen)

20.00 – 23.00 Jazzkoncert med Egmose Trio:

Willy Egmose, piano, Flemming Nørgaard, bas,

Niels Ove Jørgensen, trommer

+ solister:

Thorvald Kølle, trompet, flügelhorn, Kurt Nielsen, altsax,

Lars Bang Andersen, tenorsax, Lars Svaneborg, vibrafon

Tirsdag

08.00 Morgenmad

09.30 Præsentation af Henning Eriksens Museumsdagbog ved

fhv. museumsleder Mogens Bang, selskabets første formand Jørgen Eckmann, DBSs formand Thorkild Olesen og selskabets nuværende formand, Poul Lüneborg. (Konference 2)

12.00 Frokost / Afrejse

Koncert mandag kl. 14.00 Musik af Leif Martinussen

Svafa Thorhallsdottir, mezzosopran, Tom Ernst, piano

Program:

Circle of the Sun / Solkredsen for piano into 9 pieces 1959-63, opus 2:

1 Sunset / Solopgang

2 Flowing rush / Viftende siv

3 Demonical Night on the Beach / Dæmonisk aften ved havet

4 Quiet Song from the Forest Creek / Skovbækkens sagte nynnen

5 The Song of the Vind / Vindens sang

6 The Drew in the Meadow / Duggen i enge

7 Moonbeams in the Clouds / Månestrejf

8 Silent Night / Stille nat

9 Sunrise / Solopgang

7 North Atlantic Songs, 2013-14, opus 40:

Tekst: Frits Johannesen (Færøerne):

1 Valjós / Forårslys

2 Vármynd / Forårsbilleder

3 Summár / Sommer

4 Summarvón / Håbefuld sommer

Tekst: Kristrun Gudmundsdottir (Island):

1 Vórljod / Forårsdigt

2 Jónsmessunótt / Midsommer nat

3 Sumarljós / Sommerlys

Pieces for piano:

”Maj”, ”Juni”, 1963, opus 2 nr. 1 og 2

”Juli”, 1980, opus 17

”August”, 1963, opus 2 nr. 3

”Oktober”, 2019, opus 44 (uropførelse)

”Arc-en-ciel” / Regnbue 2016, opus 41 (opr. for guitar)

Solisterne

Svafa Thorhallsdottir er født 1981 i Reykjavik i Island. Uddannet på byens musikkonservatorium med videregående studier på Det Kgl. Danske Musikkonservatorium (DKDM) i København. Hun arbejder som musiklærer, freelance sanger og korleder i København og omegn. Hun

har stor interesse for børns musikalske udvikling og har eksperimenteret med formidling af klassisk musik til børn sammen med ensemblet ”Den Poetiske Elefant”.

Har regelmæssige solokoncerter i Danmark og udlandet. Har været solist i bl.a. ”Fynsk Forår” af Carl Nielsen, ”Stabat Mater” af Pergolesi, ”Messias” af G.F. Händel, ”Petite Messe Solennelle” af Rossini, ”Messe i D-dur” og ”Stabat Mater” af Dvorak. I efteråret 2018 deltog ST i Operafestivalen ”Óperudagar i Reykjavik” som solist og lærer i babysang. Hun har tidligere deltaget i andre festivaler såsom ”Summartonár” på Færøerne og ”Dark Music Days” i Island.

Tom Ernst er født i Kristiansand i Norge. Han fik sin første klaverundervisning som 6-årig hos Bertha Steen. Fra 15-års alderen fik han undervisning i klaver og orgel hos domorganist Bjarne Sløgedal, Kristiansand Domkirke. I 1963 kom han til DKDM i København. Organisteksamen 1967, elev af prof. Leif Thybo. Diplomeksamen 1968, elev af prof. Arne Skjold Rasmussen. Musikpædagogisk eksamen i klaver 1971, elev af docent Anne Karin Høgenhaven. Klaverdebut fra DKDMs solistklasse 1969. Kantoreksamen fra Lund Domkapel 1971. Videre klaverstudier hos prof. Robert Riefling i Oslo, prof. Josef Dichler i Wien, samt mesterkurser hos internationalt kendte organister og pianister.

Koncertvirksomhed som orgelsolist, klaversolist, kammermusiker og akkompagnatør i Skandinavien, Europa og USA. Jurymedlem ved internationale klaverkonkurrencer.

Modtager af talrige legater og udmærkelser. 1971- 80: Repetitør ved Det Kgl. Teater og Operaakademiet. 1980- 82: Lærer ved Musikhögskolan i Malmö. 1981- 2003: Klaverdocent ved DKDM.

Organistansættelse: Kong Haakons Kirke 1963- 69., Ballerup Kirke 1971- 72 (konstitueret). Sundby Kirke 2002- 12. I dag ansat som organist ved ved Immanuelskirken (Københavns Valgmenighed).

Leif Martinussen er født 1941 i Hobro. Har modtaget sin musik-uddannelse på Blindeinstituttet i København.

1967: Organisteksamen, DKDM. 1969: Kantoreksamen, DKDM.

1972: Studier hos organist og komponist Bedrich Jánacek i Lund, Sverige.

1973: Studier hos prof. og komponist Ingvar Lidholm og domorganist Gotthard Arnér i Stockholm. 1978: Studierejse til London (kor) og 1980: Wien (orgel). Ansættelse 1970- 2012 ved Allehelgens Kirke i København. 1971- 80: Værløse Musikskole (klaver) og 1980- 96: i Tårnby Musikskole. 1988: Medlem af Dansk Komponistforening. Komponist af klaver-,

orgel-, orkester-, kor- og vokalværker og liturgisk musik.

Opførelser i 30 lande i Europa, Israel, USA, Sydamerika, Sydafrika og New Zealand.

Nodeudgivelser fra flere forlag: 1974: Edition Egtved og Edition Wilhelm Hansen. 2005: Cantando Musikkforlag, Stavanger. 2010: Kirkemusikforlaget. 2012: Forlaget Mixtur i Esbjerg.

CD-udgivelser fra: Studio Budikov i Tjekkiet, OH-Musik Aps, Paula Records, 2me printemps de l’ orgue à Saint- Antoine, Paris.

Legater: 1972: Krista & Viggo Petersens Fond. 1992: Johan Otto Wroblewski ´s Fond. 2010: Ludvig Preetzmann-Aggerholm & Hustrus Stiftelse (Statens Legatbolig i Paris). 2009, 2015 og 2017 Dansk Komponistforenings Legatbolig i Tuscania, Italien.

Musikpriser: 1964: Danmarks Radios Jazzamatørkonkurrence sammen med Kvintetten OK 63. 1981: Special-pris og 1. pris ved Nordisk Komponistkonkurrence i Helsinki, udskrevet af Det Finske Blindeforbund.

1985: 1. pris ved den internationale komponistkonkurrence i Mariánské Lázne i Tjekkoslovakiet med ”Ode to light” for a capella mixed choir.

1990: Værket ”Fountain-music to Mariánské Lázne” udvalgt til indvielse af nyopført fontæne i en komponistkonkurrence, udskrevet af kurbyen Mariánské Lázne og West Bohemian Symphony Orchestra.

Tillidshverv: 1971- 80: Dansk Blindesamfunds repræsentant i en gruppe af handicaporganisationer i et udvalg til etablering af Dansk Handicap Idræts Forbund med placering i hovedbestyrelse, forretningsudvalg og Nordisk komité. 1973- 97: medstifter og formand for Amager Musikfestival, medlem af bestyrelse frem til 2013. 1984 – 2000 medl. af Dansk Organist og Kantor Samfunds Legatbestyrelse. 1988, -91, -94, -97 medl. af jury for den internationale konkurrence for blinde og svagsynede musikere i Mariánské Lázne, og 2000 og 2003 i Prag i Tjekkiet. 2004: medl. af jury for den internationale ”Marcello Galanti” orgelkonkurrence i Rimini i Italien.

Opførelser ved udenlandske kunstnere:

Domorganist Gotthard Arnér og organist Karl-Erik Welin, Stockholm.

Orgelprof. Letzek Werner, Krakow, Polen.

Organist Lászlo Attila Almásy, Budapest, Ungarn.

Orgelprof. og pianist Lidia Ksiazkiewicz, Strasbourg, Frankrig.

Egmose Trioen:

Willy Egmose er født 1944, fik sin uddannelse på Blindeinstituttet. Organisteksamen fra DKDM 1967. Fagprøve i pianostemning. Koncertvirksomhed som organist, korleder og jazzpianist i ind- og udland, bl.a. Kina. Komponist af salmemelodier og korværker.

1987: Medstifter af og medlem af arbejdsudvalget for ”Forum for rytme i kirken”. Willy Egmose er Initiativtager til og medredaktør af ”Salmer og Sange i Skole og Kirke”, udg. 2000 og ”Salmer og Sange 2”, udg. 2010.

Musikpriser og legater: I 1964 vinder han sammen med Kvintetten OK 63 Danmarks Radio Jazzamatørkonkurrence. Modtager i 1983 Carl Ludvig Pers Legat, og bliver samme år tildelt prisen som Årets JAS-musiker. I 2001 modtager han Ringkøbing Amts Musikpris.

Han har fået optaget melodier i ”Koralbogen af 2003”. Ansættelse i Skjern Kirke 1968- 2014. Leder af Skjern Kirkes Pigekor 1987- 2004 og ”Willys Jeep” 1984- 96. Har utallige gange medvirket i dansk radio og TV.

Plade- og CD udgivelser:

Krappe Records 1986: ”Jazz på vilkår”.

Music Mecca 1997: ”På gyngende grund”.

”Johnsson i jazzdrakt og bånsullar fra Gulbrandsdalen” 2003.

”Salmer i spil” 2012, ”With Love And Jazz”.

”Sünder Mis / Snitser Kantorij” (med en sats af WE)

Flemming Nørgaard, bassist. Tog eksamen fra Københavns Musikhøjskole og derefter 5 år på Blindeinstituttet og musikkonservatoriet. Har haft privatelever og undervist på Smørum Musikskole og Refsnæsskolen. FN har skrevet musik til teaterforestillinger samt egen musik. Har indspillet CD-er med forskellige kunstnere og givet kirkekoncerter på blokfløjte.

Endvidere guitar og bas i forskellige musikalske sammenhænge.

Niels Ove (Nick) Jørgensen, født 1943. Fik som 10-årig sin første march-tromme og et par stikker i Spejderforbundet FDF Sønderborg. Et års tid senere medlem af skoleorkester.

Fra 1958 videregående undervisning i trommespil og opdragelse i flere musikalske genrer på Blindeinstituttet i København. Var medlem af forskellige bands – OK 60 (et orkester, bestående af 9 musikere, 7 elever og 2 musiklærere), Egmose Trio, Studiebandet Sekstetten samt kvintetten OK 63, der nød stor popularitet og vandt en landsomfattende jazzamatørkonkurrence udskrevet af Danmarks Radio.

I 1965 ansat som fritidspædagog ved Blindeforsorgen på Refsnæsskolen.

I 1985 medlem af Brændgårds Trio, Kalundborg.

Gæstende solister ved jazzkoncerten:

Thorvald Kølle, trompet og flügelhorn ”Jeg begyndte at spille trompet som 16-årig og spillede hver dag, dels i bands og dels hjemme, hvor tiden gik med at øve teknik, senere lå det stille i mange år. Siden først i 80´erne har jeg spillet regelmæssigt fortrinsvis jazz, dog også gerne klassisk. Jeg holder af at spille med i forskellige sammenhænge, hvor der spilles musik i mange genrer. Instrumenterne er flügelhorn, kornet og trompet. Lejlighedsvis spiller jeg også gerne kirkemusik. I dag spiller jeg med i ”Jazz Prom”, der består af blinde musikere, og i bandet ”Jazz Combo”.

Kurt Nielsen, altsax ”Amatørspillet på saxofon i 60 år har for mig været en berigelse. Efter at jeg på Refsnæsskolen og videre på ”Tutten” havde spillet klaver og violin, åbnede der sig på Kastelsvej en helt ny og stor verden med tilbud om at spille på forskellige instrumenter. Der var tilsyneladende ingen begrænsninger. Hvis instituttet ikke rådede over egne musiklærere, fik vi tilbud om undervisning af fremmede lærere. ”Tutten” viste sig at blive en stor inspirerende musikskole for amatørmusikere såvel som elever, der havde professionel sigte mod en uddannelse som organist. Jeg opgav at fortsætte med klaver og violin og begyndte i stedet at spille saxofon. Jeg måtte imidlertid utålmodigt først vente nogen tid på, at en gammel altsax blev sat istand. Så kom jeg igang med undervisning først hos Eyvind Lorensen – svagsynet og ansat på ”Statens Institut og Trykkeri for Blinde” som bogbinder. Senere fik jeg undervisning hos Thorkild Nielsen, blind lærer på instituttet. Der gik ikke lang før end jeg fik tilbud om at være med i sammenspil i ”OK 60”, et lille bigband med 9 medlemmer. Dette band blev ledet af Ernst Bruun Hansen (trompetlærer) og Thorkild Nielsen. Besætningen var 3 trompeter, 3 saxofoner og rytme med piano, bas og trommer. De medvirkende var: Ernst Bruun Hansen, Poul Erik Meincke (nu Thorvald Kølle) Bent Andersen, Kurt Nielsen altsax, Jørgen Bjerring Sørensen og Thorkild Nielsen tenorsax. Willy Egmose, piano, Leif Martinussen, bas og Niels Ove Jørgensen, trommer. Orkesterets arrangementer blev lavet af Willy Egmose og Ernst Bruun Hansen. Vi optrådte med ”OK 60” ved fester på ”Tutten” og deltog i flere jazzamatørkonkurrencer, bl.a. i Odd Fellow Palæet i 1962. Er medl. af ”kvintetten ”OK 63”, der vinder en jazzamatørkonkurrence udskrevet af Danmarks Radio. Her blev præmien egen radioudsendelse med selvvalgt dansk jazzmusiker, hvilket blev trompetist og vibrafonist Perry Knudsen fra ”Jørn Grauengaards Kvintet”.

I de mange år siden har jeg spillet on and off i forskellige sammenhænge, når lejlighed har budt sig. Det var saxofonen, jeg følte mig tiltrukket af. Inspirationen kom fra flere af de store altsaxofonspilllere, her kan nævnes Charlie Parker og Canon Ball Addyly. En formidabel instrumentbeherskelse, – musikalsk, teknisk og med let genkendelig klang på instrumentet. Inspirationen rakte ikke til nogen form for sammenligning med idolerne. Selv om jeg havde flirtet med både klarinet og obo blev jeg hos altsaxofonen. Sopransaxofonen kan spilles med nogle klangegenskaber, der ikke kan fremkomme hos de andre medlemmer af saxofon-familien. Af store sopransaxspillere kan nævnes Zoot Sims, Bradford Masalis og vor egen Jesper Thilo.

Iøvrigt er tenorsaxofonen den helt dominerende sax i jazzmusikken. Jeg hører med stor fornøjelse på de gode navne som Lester Young, Stan Gets, Zoot Sims, – og Gerry Muligan på baritonsax. Mange er ikke mere.

Jazzmusikken er vidunderlig”.

Lars Bang Andersen, saxofon ”Jeg begyndte at spille trommer i 1977, men skiftede til saxofon i gymnasieårene på Roskilde Katedralskole. Fra midten af 1980´erne og frem har jeg spillet i forskellige sammenhænge i flere midtsjællandske bands f.eks. i det mezzoforte-inspirerede ”Collage” 1984-86.

I bluesbandet ”Crossroads” 1986-99 og rockbandet ”Woodstrup Jam” 1992- 2000, her som trommeslager. Også i soulbandet ”Instant On” 1992- 2012. Siden 2010 medl. af ”Jazz Prom”, hvis medlemmer alle er synshandicappede. Har medvirket på folkemusikerne Bente Kure og Leif Ernstsens 2 album ”Ovenover alting” 2003 og ”Den niende udsigt” 2006”.

Lars Svaneborg, vibrafon ”Jeg er født i 1951. I 1978 købte jeg en vibrafon af Finn Ziegler. Det var den store Musser model som er lidt vanskelig at komme rundt med, derfor skilte han sig af med den og anskaffede sig en mere mobil model. Da jeg ikke havde tænkt at skulle turnere, kunne jeg jo godt købe den. Den har i nogle år været benyttet til undervisning, men nu hvor jeg er blevet pensionist har jeg fået blod på tanden og har en duo sammen med en kontrabassist, Jørgen Lorentzen. Vi kalder os ”Vibe N Bass DUO” og har spillet til kirkekoncerter. I 2017 spillede vi i Nyk. Mors til Folkemødet” .

Tak for støtte til arrangementets gennemførelse.

Blindehistorisk Selskabs arbejde bygger på det frivillige arbejde,

som medlemmerne yder. Denne virksomhed finansieres først og fremmest gennem de årlige kontingentindtægter suppleret med

et årligt tilskud fra Dansk Blindesamfund.

Gennemførelsen af jubilæumsarrangementet fordrer imidlertid

en finansiering langt ud over disse økonomiske rammer. Dansk Blindesamfund skal derfor have stor tak for bevillingen af

økonomisk støtte til arrangementets gennemførelse. På tilsvarende måde er der grund til at takke alle medvirkende for deres accept af beskedne honorarer for deres medvirken. Det er disse forhold og en betydelig underskudsdækning fra selskabet selv, der har muliggjort arrangementets gennemførelse.

Poul Lüneborg, formand

3. “Danske Blindes nationalsang” skrevet af J. Marius Hansen.

Danske Blindes nationalsang

tekst: Marius Hansen

musik: Laurids Lauridsen

1. Danske blinde, vågn til virke;

øv i flid din hånd.

Træn din vilje, kraft og tanke,

styrk din bange ånd.

Dræb den sorte mismods drage,

som fra hjertet fred vil jage.

Tab ej troen på at livet

dig til gavn er givet

2. Fri og frejdig, rank og modig

træd i kampen ind.

Tillid til dig selv og andre

modner først dit sind.

Synk ej hen i navnløs jammer,

selvforagt din evne lammer,

men forfægt din ret i verden

ved en gavnlig færden.

3. Danske blinde! Retten har du

til at leve selv.

Men så må du selv ej dæmme

op for kraftens elv.

Rejs dit hoved, rens dit hjerte

for din svagheds ynk og smerte.

Der er dem, der mere lider –

kæmper dog og strider.

4. Fremad på de gode veje,

se de fjerne mål.

Renslib energiens klinge,

gør den stærk som stål.

Brister håbet, bøj ej nakken,

du er halvvejs kun på bakken.

Sving din hat og syng fornøjet,

glem hvad du har døjet.

5. Gør til ven dig alle blinde,

føl og del med dem.

Bort med skillevæg og kløfter,

støt og enigt frem!

Tanken bryder nye baner,

nød og trang til handling maner.

Med på skansen, danske blinde!

Så skal sejr vi vinde.

4. “Refsnæssangen” skrevet af Jørgen Emborg.

Refsnæssangen

tekst: Jørgen Emborg

musik: Viggo Wøhlk

1. På Refsnæskysten er luften karsk,

og der er læ bag skolemure,

når fjorden vælter sig jævndøgnsbarsk, og stormen blæser i lurer.

I forårsnætter med fugletræk

blandt blege stjerner bli´r tanken væk.

Den barndomsstrand

du aldrig kan

forglemme, hvor du end færdes.

2. Du lærte sange og eventyr,

selv kunne bedre du digte.

En sten, du fandt, var et elsket dyr,

en ven, du aldrig turde svigte.

Men ingen, ingen dig helt forstod

– din vilde glæde, din trods, dit mod.

Den barndomstid

– snart hård, snart blid –

du skal bestandig erindre.

3. Tag, når du rejser fra dette sted,

(en trækfugl vender tilbage)

dets egen hilsen og ønske med

ud i de ukendte dage:

Om skæbnen truer med sorg og skræk

da husk de jublende forårstræk:

Hvem førte dem

i mørket frem

og gennem stormfulde dage?

blandt blege stjerner bli´r

5. Om landsformand Ernst Jørgensen, ved Poul Lüneborg.

Redaktør Birgit Kirkebæk fra Handicaphistorisk Tidsskrift opfordrede mig for nogen tid siden til at skrive en artikel om en personlighed, der i særlig grad har markeret sig indenfor indsatsen til fordel for blinde. Historisk Selskab for Handicap og Samfund ønskede at udsende et temanummer med artikler der tegnede portrætter af mennesker, som har haft en særlig betydning for forskellige grupper af mennesker med handicap. Denne udfordring tog jeg med glæde imod. Gennem mere end 30 år har jeg været engageret i dette arbejde, senest som formand for nærværende selskab. Mange navne meldte sig i min bevidsthed. Det kunne være Dansk Blindesamfunds første formand Carl Cohn Haste, som i april 1898 blev udnævnt som den første blinde lærer ved det Kongelige Blindeinstitut. Det kunne også være komponisten Niels Peter Jensen, som i 1838 som den første blinde i Danmark fik et offentligt embede som organist ved Sankt Petri Kirke i København og som i sin samtid var en meget værdsat komponist. Eller skulle valget falde på forfatteren Karl Bjarnhof eller en af de 3 markante formænd for Dansk Blindesamfund Ernst Jørgensen (1928-1951), H.C. Seierup (1951-1968) eller Svend Jensen (1968-1998)? Jeg har valgt at skrive om Ernst Jørgensen, dels fordi han er ukendt af mange, dels grundet den store betydning, som jeg mener, han har haft for den hjemlige handicappolitiske udvikling.

Hvem var Ernst Jørgensen?

Han blev født den 12. september 1899 i Tranekær på Langeland som nummer 5 ud af en søskendeflok på 6. Hans far var ingeniør, og hans forældre havde valgt at stå udenfor Folkekirken, hvilket dengang var usædvanligt. På grund af blindhed blev han 8 år gammel optaget på Refsnæsskolen ved Kalundborg. Denne kostskole for blinde børn og unge var blevet oprettet i 1898 som en forskole for de yngste elever under Det Kongelige Blindeinstitut i København.

Efter han var fyldt 10 år, fortsatte han sin skolegang på Blindeinstituttet, hvor han tillige modtog musikundervisning. Efter første verdenskrig tog han som den første blinde det store spring og drog til England. Her fortsatte han sin erhvervsmæssige uddannelse ved College for the Blinds i Worcester i England, hvor han blev uddannet til sproglærer, hvilket senere skulle vise sig at få afgørende betydning for hans tilværelse. Efter endt uddannelse vendte han tilbage til København, hvor han fik ansættelse som underviser i engelsk ved Blindeinstituttet. Han engagerede sig samtidig i arbejdet i den københavnske lokalafdeling under Dansk Blindesamfund og blev hurtigt valgt som en af afdelingens 5 medlemmer i foreningens repræsentantskab. Den 6. marts 1928 blev han 28 år gammel indvalgt i foreningens forretningsudvalg, der på et efterfølgende møde valgte ham som formand.

Det skulle vise sig, at han kom til at beklæde denne post i 23 år frem til foråret 1951.

Et gennemgående træk i alle artikler, der omhandler Ernst Jørgensen, er beskrivelsen af hans beskedenhed, ledsaget af et optimistisk livssyn. Således skrev Svend Jensen i sine mindeord i oktober 1988 om ham: “Han holdt altid humørets fane højt og han var en ukuelig optimist. »Du skal se, det går nok«, ja sådan sagde han tit, og det gjorde det jo også tit, navnlig hvis man fulgte de gode råd han havde givet, og det gjorde vi så.”

Til forståelse af baggrunden for de resultater, som Ernst Jørgensen opnåede i sit mangeårige virke indenfor den danske og den internationale blindesag gengives nogle bemærkninger, som hans forretningsudvalgskollega Ernst Sandberg anførte i en hilsen i anledning af hans 50 års fødselsdag. Ernst Sandberg pegede på hans særlige evne til at forhandle med folk, en evne “der har været til uvurderlig nytte for os, når der skulle forhandles med de forskellige myndigheder. Der er en gang sagt til E. J.: »De er en farlig mand. Det ender næsten altid med, at De får Deres vilje«. Og der er noget om det. Han har en særlig evne til at gå ind på modpartens tanke, så han tror, han har fået ret, men bagefter er det alligevel E. J., der har fået ført sin vilje igennem. Det er ikke så underligt, at så mange kommer til ham med deres forskellige vanskeligheder. De véd, at når han har taget sig af deres sag — og der da er grundlag for hjælpen — så skal han nok gøre alt, hvad der kan gøres, for at hjælpe vedkommende. Hans vindende væsen og gode humør gør ham afholdt alle vegne, hvad der også har sin store betydning.”

I årene efter sit ophold på Blindeinstituttet demonstrerede han ved flere lejligheder sine musikalske talenter. Ved Dansk Blindesamfunds 10 års fødselsdag i 1921 bidrog han som violinist til den del af underholdningen, som blev leveret af et orkester under ledelse af Axel Agerby. Både i 1948 og i 1958 var han en af ophavsmændene til de kantater, som blev opført i anledning af Refsnæsskolens 50 års- og Blindeinstituttets 100 års jubilæer.

Hvordan forbedre blindes beskæftigelsesmuligheder?

Dansk Blindesamfund var i 1928, hvor Ernst Jørgensen vælges som formand, en organisation først og fremmest bestående af tidligere elever ved Blindeinstituttet. En til tider ganske livlig og uregerlig flok mennesker præget af deres meget vanskelige livsvilkår. Det var lykkedes foreningen i 1914 at fjerne tabet af borgerlige rettigheder for blinde, der modtog fattighjælp. Dertil kom vedtagelsen af den første invalidepensionslov i 1921, som gav en enlig ret til en årlig pension på 800 kr. og 1200 kr. til ægtepar, hvor begge var berettiget til pension. Regeringen under ledelse af statsminister Th. Madsen-Mygdal fra partiet Venstre nedsatte i 1927 under henvisning til landets økonomiske udfordringer disse beløb, således at en enlig pensionist fremover måtte nøjes med 540 kr. Det lykkedes dog for Ernst Jørgensens forgænger Martinus Christiansen, at få indføjet en regel i lovgivningen om, at kommunerne skulle yde et tillæg på 260 kr. til blinde, så de værste følger af denne straf over landets invalidepensionister blev mildnet noget for dem.

For Ernst Jørgensen var hovedopgaven, da han tiltrådte som formand for Dansk Blindesamfund, først og fremmest at forbedre blindes beskæftigelsesmuligheder og ydelserne fra det offentlige. Det var ikke blot et ønske, men et krav fra flertallet af foreningens medlemmer på baggrund af deres vanskelige økonomiske og sociale livsvilkår.

Allerede året efter sin tiltræden kunne han notere det første resultat af sine bestræbelser. Blindes Arbejde A/S blev stiftet af Dansk Blindesamfund, Foreningen til Fremme af Blindes Selvvirksomhed og Socialministeriet den første april 1929. Virksomheden var baseret på en sammenlægning af butikker, værksteder og et depot. De tidligere bevilgede statstilskud til disse blev overført til det nye aktieselskab. Gennem årene lykkedes det for Blindes Arbejde at skaffe arbejde til mange blinde indenfor de traditionelle blindehåndværk, reducere omkostningerne ved produktionen og øge omsætningen ved at oprette butikker i de største byer og engagere salgsagenter. Denne udvikling forløb dog ikke uden store sværdslag med de mange selvstændige blinde børstenbindere og kurvemagere rundt om i landet, som følte at virksomheden påførte dem en ulige konkurrence.

Udviklingen indenfor tyske industrivirksomheder efter 1. Verdenskrig viste, at det var muligt at skaffe blinde ansættelse til at forestå særlige arbejdsopgaver, som de var blevet optrænet til at bestride. Inspireret heraf tog Ernst Jørgensen i 1938 initiativ til oprettelsen af fabrikken BLIFA, der skulle optræne blinde indenfor industriarbejde. Der var blinde, som meget aktivt argumenterede imod forestillingen om at blinde havde en fremtid indenfor industriel masseproduktion. BLIFA projektets økonomi var i 1940 tæt ved at koste Ernst Jørgensen formandsposten på grund af et betydeligt underskud. Det lykkedes imidlertid for ham at ride stormen af og videreføre projektet, som sidenhen skulle vise sig at være bæredygtigt. Virksomheden måtte dog i perioder for at overleve basere sin produktion på en arbejdsfordeling blandt de ansatte, hvilket der ikke var nogen større tilfredshed med på grund af den deraf følgende nedsatte indtjening. Det var fremstilling af låse til skuffer og skabe, som var det produkt, der i mange år var eksistensgrundlaget, idet BLIFA var den eneste virksomhed her i landet, som lavede sådanne låse. BLIFA blev blindes introduktion til industriarbejde i en årrække, indtil udviklingen af automatiserede produktionsprocesser eliminerede de arbejdsopgaver, som blinde nåede at udføre i en række danske virksomheder.

Ernst Jørgensen var gennem alle sine år som formand for Dansk Blindesamfund konstant på udkik efter nye beskæftigelsesmuligheder for blinde. Han støttede således i høj grad det initiativ som Blindeinstituttets forstander O. Wüstenberg tog i løbet af 1928 om at opstarte vævning af gulvklude indenfor Blindes Arbejde. Denne nye produktionsmulighed viste sig i mange år at resultere i arbejde til mange blinde, der herved opnåede en betydelig bedre fortjeneste, end de havde mulighed for ved de gamle blindehåndværk. Efter 2. Verdenskrig genoptog man herhjemme uddannelsen af blinde fysioterapeuter, som dengang blev benævnt “lægeeksamineret massør”. Det var et erhverv, som blinde havde udført frem til begyndelsen af 1. Verdenskrig. Denne beskæftigelsesmulighed for blinde ophørte den gang på grund af de praktiserende lægers uvilje mod at henvise patienter til behandling af blinde massører, der derved blev afskåret fra at blive honoreret med tilskud fra sygekasserne.

Der blev endvidere efter 2. Verdenskrig taget initiativ til oprettelse af en kontoruddannelse gennem et samarbejde mellem Blindeinstituttet og Købmandsskolen i København. Endvidere blev de første blinde optrænet til at fungere ved telefonomstilling, et arbejdsområde, som senere fik en meget stor udbredelse helt frem til indførelsen af informationsteknologien. Gennemlæsningen af artikler og mødereferater om Dansk Blindesamfunds virksomhed i de 23 år hvor Ernst Jørgensen varetog formandsopgaven, efterlader læseren med en oplevelse af, at enhver idé og ethvert forslag, som kunne forbedre beskæftigelsesmulighederne for blinde blev endevendt.

I 1920 påbegyndtes et samarbejde mellem de nordiske blindeorganisationer. Ernst Jørgensen lagde stor vægt på at forstærke og udvikle dette samarbejde. Han ønskede at udvikle nye arbejdsmuligheder på baggrund af erfaringerne i de andre lande. Umiddelbart efter 2. Verdenskrig fastslog Ernst Jørgensen på repræsentantskabsmødet i oktober 1945, at man herhjemme havde været alt for optaget af at udvikle eksisterende beskæftigelsesmuligheder, uden i tilstrækkelig grad at søge at hente inspiration udefra.

Dette forhold blev der i nogen grad rådet bod på, da socialministeren den 7. april 1949 nedsatte en kommission, der fik til opgave af vurdere en omorganisation af forsorgen for blinde og svagsynede.

Hvorledes forbedre den gældende invalidepensionslovgivning?

Den anden udfordring, som Ernst Jørgensen stod overfor som Dansk Blindesamfunds formand i 1928 og de efterfølgende år, var at søge en forbedring af invalidepensionen. Ovenfor er beskrevet nedskæringerne som blev gennemført i 1927. De økonomiske forhold for landets dårligst stillede borgere blev taget op til en gennemgribende revision ved socialminister K.K. Steinckes socialreform fra 1933, der var et led i Kanslergadeforliget. Ernst Jørgensen fortæller om denne reform, at han i første omgang havde svært ved at overskue de fulde konsekvenser af den ændrede lovgivning.

Retten til invalidepension efter 1921-loven var baseret på et forsikringsprincip. Den årlige pension på 800 kr. blev udbetalt uden hensyn til modtagerens økonomiske forhold iøvrigt. Det kom imidlertid hurtigt til at stå klart, at de nye fradragsregler på invalidepensionsområdet betød en betydelig reduktion af pensionen ved samtidig arbejdsindtægt. Dette var et forhold som vanskeliggjorde blinde håndværkeres situation, et forhold, som gav anledning til betydelig utilfredshed indenfor Dansk Blindesamfund. I februar 1936 skrev Ernst Jørgensen i et brev til Socialministeriet, at fradragsreglerne i Folkeforsikringslovens § 41 var at betegne som livsfjendtlige, der er tale om “regler der forgifter selve centralnervesystemet i invalideredes sjæleliv”. Disse fradragsregler har siden gennem årtier givet anledning til mange diskussioner om deres berettigelse og der er ofte stillet forslag om ændringer i reglerne eller om deres afskaffelse. Selv om det ikke lykkedes ved socialreformens forberedelse at undgå de nævnte fradragsregler, så blev der til forbedring af de invalideredes situation indført et invaliditetstillæg og et blindetillæg. Invaliditetstillægget skulle dække de særlige udgifter, som alle modtagere af invalidepension måtte antages at have på grund af deres nedsatte erhvervsevne. Blindetillægget var derimod en særlig kompensation til blinde til dækning af udgifter som følge af det manglende syn. Ernst Jørgensen fortæller i et interview fra 1986 om baggrunden for tilblivelsen af dette tillæg. Invaliderede, der havde behov for en protese, en bandage eller et hjælpemiddel, der satte vedkommende i stand til at fastholde et arbejde kunne få udgiften hertil dækket. Han nævnte det absurde i den gældende praksis, hvorefter en invalid uden et arbejde var afskåret fra at få en sådan støtte bevilget, hvilket jo var en forudsætning for at vedkommende kunne gå ud i byen for at skaffe sig et arbejde. For blinde findes der ikke mulighed for at afhjælpe følgerne af invaliditeten ved en protese eller lignende. Derfor argumenterede han for, at blinde skulle ligestilles gennem et økonomisk tilskud til dækning af arbejdsrelaterede udgifter som følge af blindheden. En argumentation som vandt gehør. I samme interview nævner han endvidere, at der på dette tidspunkt i realiteten fandtes 6 forskellige satser for invalidepension, idet der var forskellig satser for mænd og kvinder, samt at pensionens størrelse beroede på om vedkommende boede i København, i en af de større byer eller på landet. Ernst Jørgensen påpegede, at disse forskelle var latterligt små, men at forskellene bestod fuldt ud indtil resultatet af det udvalgsarbejde, som blev påbegyndt i 1946, blev ført ud i livet. I det nævnte interview anfører han endvidere det urimelige i, at der er forskel på størrelsen af pensionen til mænd og kvinder, idet lejen i udlejningsejendomme ikke skelner mellem mænd og kvinder. Han omtaler endelig en besynderlig begrundelse for denne forskel i pension til mænd og kvinder, det hed sig, at den blandt andet var begrundet i det forhold, at mænd har udgifter til indkøb af tobak.

Ernst Jørgensen var ikke den eneste, som måtte erkende, at gennemførelsen af Steinckes socialreform medførte udfordringer for landets invaliderede, som ikke kunne løses af en enkelt organisation. I løbet af 1933 stod det ham klart, af der var behov for et samarbejde mellem de forskellige foreninger, som repræsenterede de invaliderede.

Den 23. april 1934 blev der i Dansk Blindesamfunds hus, Randersgade 68 på Østerbro i København afholdt et møde med det formål, at stifte “De Samvirkende Invalideorganisationer – DSI”. Forslaget blev straks på mødet tiltrådt af “Tunghøres Vel”, “Døvstummeforeningen af 1866” og “Landsforeningen af Vanføre og Lemlæstede”. Arkitekt R. Rasmussen fra sidstnævnte forening blev valgt som sammenslutningens formand. Dansk Blindesamfunds repræsentantskab havde forud for mødet udtalt sin støtte til initiativet, men endeligt tilsagn kunne først meddeles efter sagens behandling på møder i lokalkredsene. Efter at denne godkendelse var opnået, blev Ernst Jørgensen senere samme år valgt som sammenslutningens første næstformand.

DSI’s bestræbelser på at tage fat på de mange udfordringer, som pensionssystemet repræsenterede, blev på trods af stor ihærdighed fra organisationens side bremset af den politiske udvikling, som førte frem til 2. Verdenskrig.

Den 2. oktober 1945 blev Ernst Jørgensen valgt som formand for De Samvirkende Invalideorganisationer. Et par uger senere afholdt Dansk Blindesamfund repræsentantskabsmøde, hvor han redegjorde for den omfattende agitation, som var udfoldet for at forbedre forholdene for invalidepensionisterne. DSI havde tillige søgt at overbevise myndighederne om nødvendigheden af, at organisationen blev medinddraget i alle beslutninger, der berørte landets invaliderede. DSI ønskede at blive repræsenteret i invalideforsikringsretten og i fremtidige kommissioner og udvalg, som skulle vurdere lovændringer på områder, der var af væsentlig betydning for medlemmerne i de foreninger, som var tilsluttet organisationen.

I begyndelsen af 1946 fremsatte regeringen forslag til forbedring af vilkårene for alders- og invalidepensionisterne. Forslaget, som blev vedtaget inden Rigsdagen påbegyndte sin sommerferie, indeholdt imidlertid ikke nogen afklaring af de mange spørgsmål, som DSI havde påpeget siden socialreformens vedtagelse. I en omfattende redegørelse fra maj måned til regeringen og de politiske partier opsummerede DSI endnu engang sine krav og gentog ønsket om nedsættelse af en kommission til behandling af de fremsatte forslag. Nogen egentlig kommission blev det ikke til, men socialministeren besluttede i efteråret at nedsætte 2 ministerielle embedsmandsudvalg, som fik til opgave at vurdere “erhvervsmæssige foranstaltninger for erhvervshæmmede” og spørgsmål vedr. invaliditetsbegrebet m.v. DSI kunne med rette betragte nedsættelsen af disse udvalg som en sejr, idet Ernst Jørgensen som organisationens formand samtidig blev inviteret til at deltage i udvalgenes møder.

I begyndelsen af august 1949 kunne Ernst Jørgensen give en redegørelse om resultatet af arbejdet i det ministerielle udvalg vedr. spørgsmål i relation til invalidepensionslovgivningen m.v. Det viste sig, at udvalget kunne anbefale de fleste af DSI’s fremsatte forslag . Socialministeren kunne med enkelte ændringer anbefale udvalgets ændringsforslag, der blev gennemført den 31. marts 1950. Hermed blev kompensationsprincippet fastslået i den danske lovgivning gennem indførelse af regler om bistands- og plejetillæg til invalidepensionister med særlige handicapbetingede behov. Invaliderede med en erhvervsindkomst, der afskar vedkommende fra at modtage invalidepension grundet lovens fradragsregler, fik med lovændringen adgang til at modtage kompensation i form af en bistandsydelse eller plejeydelse, såfremt invaliditeten kunne begrunde dette. Endvidere blev adgangen til at få bevilget hjælpemidler uanset om vedkommende var i arbejde eller ej fastslået. Alle disse ydelser var skattefrie og bevilgedes uanset vedkommendes øvrige økonomiske og familiemæssige forhold.

De mange andre ændringer, som blev gennemført takket være udvalgets anbefalinger, skal ikke omtales her. Blot skal det noteres at DSI ikke fik sit ønske om at blive repræsenteret i Invalideforsikringsretten opfyldt. Først i 1957 i forbindelse med oprettelsen af invalideforsikringsrettens ankeudvalg blev DSI opfordret til at lade sig repræsentere i dette. Det lykkedes dog efterfølgende for organisationen også at blive repræsenteret i selve Invalideforsikringsretten.

Initiativer til forbedring af blindes sociale situation.

Beskæftigelses- og pensionsproblemerne var ikke de eneste spørgsmål, som optog Ernst Jørgensen under hans lange periode som Dansk Blindesamfunds formand.

I forbindelse med Dansk Blindesamfunds 25 års jubilæum i 1936 kunne Ernst Jørgensen indvi en tilbygning i Bogensegade med 20 lejligheder m.v. til foreningens ejendom på hjørnet af Randersgade /Bogensegade på Østerbro i København. Året efter kunne han indvie foreningens ferie- og kursushjem i Hobro. Endelig kunne Solgavehjemmet i Nærum for 12 døvblinde tages i brug i 1949.

I begyndelsen af 1920-erne fik et antal krigsblinde sønderjyder bevilget en førerhund i henhold til den særlige lov om hjælp til invaliderede sønderjyder, som havde gjort tysk militærtjeneste under 1. Verdenskrig. Disse hunde var trænet i Tyskland på særlige førerhundeskoler. Først i 1932 fik 2 såkaldte civilblinde bevilget hver en førerhund af Invalideforsikringsretten til brug i forbindelse med deres arbejde. Disse hunde var også leveret fra en af de tyske førerhundeskoler og blev stillet til rådighed efter de særlige regler om hjælpemidler, som er omtalt ovenfor. Førerhundesagen gav anledning til mange overvejelser indenfor Dansk Blindesamfund, og blev tillige drøftet på møder indenfor det nordiske samarbejde. Et antal medlemmer tog selv initiativ til optræning af en førerhund. Først i 1949 engagerede Dansk Blindesamfund sig for alvor i dette arbejde. ET højdepunkt, som indledte dette arbejde, var arrangementet med en hundeopvisning den 6. juli 1949 i Løvparken i Køge, hvor foreningens dressør, Kaj Nielsen, bl.a. viste en afrettet førerhund i funktion. Opvisningen, der var iscenesat af hundeføreklubben for Køge, havde samlet ca.1000 tilskuere, som med interesse fulgte opvisningen. Politimester Vagn Bro og borgmester Poul Jørgensen slog til lyd for, at de tilstedeværende skulle give et bidrag til årets solgaveindsamling.

I 1936 gennemførte Dansk Blindesamfund en landsindsamling, hvor Ernst Jørgensen fik lejlighed til at omtale foreningens arbejde i en radioudsendelse. I den forbindelse nævnte han indsamlingens gironummer. Denne diskrete markering af indsamlingens gironummer resulterede i et ikke ubetydeligt antal indbetalinger. Dette overraskende resultat gav ham ideen til året efter at foreslå, at foreningen skulle udsende en giroblanket til alle landets husstande. Det var den første landsindsamling af denne karakter herhjemme. Landsindsamlingen i 1937 fik navnet Solgaveindsamlingen, og er siden gennemført hvert år under dette navn til stor gavn og glæde for foreningens medlemmer. Det var således resultatet af den første Solgaveindsamling i 1937 på ca. 112.000 kr., der muliggjorde opstarten af fabrikken BLIFA, som omtalt ovenfor. De årlige indsamlinger har siden muliggjort byggeri af boliger og plejehjem til blinde og meget mere.

I en artikel som denne er det ikke muligt i detaljer at beskrive alle de områder og problemstillinger, som Ernst Jørgensen har beskæftiget sig med i de 23 år, hvor han var formand for Dansk Blindesamfund og samtidig næstformand/formand for De Samvirkende Invalideorganisationer i de sidste 17 år. Men jeg mener trods alt, at ovenstående beskrivelse dækker de vigtigste resultater. For denne indsats blev han i april måned 1949 gjort til ridder af Dannebrog af Hans Majestæt Kong Frederik den 9.

Det internationale blindesagsarbejde.

Der er imidlertid yderligere en side af Ernst Jørgensens arbejde til fordel for blinde som skal berøres. Gennem sit studieophold i England i begyndelsen af 1920-erne erhvervede han sig forudsætninger for at vende sig mod det internationale blindesagsarbejde. Hans interesse for at hente inspiration udefra til det hjemlige arbejde udfoldede sig i de første mange år indenfor samarbejdet mellem de nordiske blindeorganisationer .

I dagene 3-13 august 1949 deltog Ernst Jørgensen og H.C. Seierup som observatører i en konference i Oxford i England med ca. 100 deltagere fra 20 lande. Det var “National Institute for the Blind” i England, der sammen med “American Foundation for Over Seas Blind” der stod for dette initiativ under titlen “De blindes stilling i den moderne verden”.

Hensigten var at samle alle de krav, blinde har at stille samfundet, i et såkaldt minimumsprogram, som derefter skulle tilsendes de enkelte landes regeringer via FN, der ligesom UNESCO var direkte repræsenteret på konferencen.

Konferencedeltagerne konstaterede,, at de ydre forhold kan variere fra land til land, men inderst inde er problemerne de samme. Hvorfor i alverden så ikke i langt højere grad samarbejde om deres løsning? Ud fra denne betragtning foreslog de skandinaviske repræsentanter oprettelsen af et internationalt oplysningskontor, hvis opgave det skulle være:

1. at samle oplysninger om sociallovgivningen verden over,

2. at søge fremstillingen af hjælpemidler — herunder skrivemaskiner, talende bøger og noder — internationaliseret, så man slap for den prisfordyrende småproduktion, og

3. at undersøge mulighederne for oprettelsen af en verdensorganisation med en vis tilknytning til de forenede nationer.

The American foundation for overseas blind tilbød at betale driftsomkostningerne det første år, medens de deltagende lande må betale komitéen, der skulle lede kontoret.

Tanken fik tilslutning fra alle sider, og følgende komité blev valgt: Erich T. Boulter for Amerika, W. Mc. G. Eager for England, P. Guinot for Frankrig, Aurelio Nicolodi for Italien, Carl Streehl for Tyskland, G. Borré for Belgien og andre små lande i Europa ¬samt Ernst Jørgensen for Skandinavien. Det var tanken at supplere komiteen med yderligere to medlemmer, såfremt de østeuropæiske lande ønskede at deltage i arbejdet. Konferencen udpegede Wladimir Dolanski fra Warschawa som ottende medlem af komiteen. Det var alles håb, at ikke alene Østeuropas, men hele den øvrige verdens blindeorganisationer ville støtte tanken om et fremtidigt samarbejde.

Komitéen, som blev valgt på mødet i Oxford, afholdt i løbet af 1950 3 møder. Som resultat af denne imponerende indsats blev der i foråret 1951 udsendt et udkast til love for den nye organisation, som fik det noget lange navn »World Council for the wel¬fare of the Blind«, hvilket blev oversat til »Blindes Verdensråd«.

Den første generalforsamling i den nye organisation blev sammenkaldt den 18. juli 1951 for at tage stilling til udkastet. Mødet, som blev holdt i Paris, blev betragtet som en ren formssag. Den nye organisation blev registreret i Frankrig og skulle derfor underkaste sig fransk lovgivning.

Den nedsatte komité førte i løbet af 1950 forhandlinger med De Forenede Nationer, der som følge af den entusiasme, der i denne sag blev lagt for dagen, besluttede at anerkende Blindes Verdensråd inden den formelle stiftelse af organisationen. Der blev samtidig truffet beslutning indenfor FN om at oprette et oplysningskontor om blindesagsarbejde, som foreslået på konferencen i Oxford i 1949. Kontoret blev besluttet at skulle sortere under sektionen for invaliderede, en underafdeling af det Social-Økonomiske Råd. Efter opfordring fra ledelsen af Blindes Verdensråd ansøgte Ernst Jørgensen stillingen som leder af blindesagskontoret. FN ansatte ham i første omgang for et år til at varetage denne meget vigtige post. Det betød at Ernst Jørgensen skulle flytte til New York med arbejdsplads i FN-bygningen.

På et ekstraordinært repræsentantskabsmødet den 28. marts 1951 i Dansk Blindesamfund enedes man om at vælge H.C. Seierup til at efterfølge ham som foreningens formand og samtidig garantere, at der ville være en stilling til ham, når han måtte vende hjem fra New York.

Ernst Jørgensen var gennem sit arbejde i FN frem til december 1954 med til at udvikle de handlingsprogrammer til fremme at blindes sociale livsvilkår, som har spillet en afgørende rolle for forbedring af blindes tilværelse i mange af verdens udviklingslande. Dette arbejde bidrog desuden til at udvikle arbejdet indenfor Blindes Verdensråd. Arbejdet indenfor denne organisation blev i 1984 videreført indenfor World Blind Union – WBU.

Afsluttende bemærkninger.

Efter sin tilbagekomst til Danmark i slutningen af november 1954, blev Ernst Jørgensen ansat som en af de 2 socialkonsulenter, som blev oprettet af Blindekommissionen, som han selv havde medvirket til at nedsætte, kort tid før han forlod hvervet som Dansk Blindesamfunds formand.

I arbejdet som socialkonsulent, som han bestred frem til den 31. marts 1970, fik han lejlighed til at løse utallige problemer for de mange blinde som han besøgte .

Til slut skal det nævnes at han blev medlem af den sidste bestyrelse for foreningen “Danmarks Blinde”, som blev stiftet i november 1883 og opløst med udgangen af 1959, efter at foreningens bibliotek blev overgivet til Statens Bibliotek for Blinde og dens formue blev overført til Dansk Blindesamfund.

Til slut nogle stikord om, hvorfor jeg betragter Ernst Jørgensen som en af mine helte:

– Han turde som ung drage udenlands for at dygtiggøre sig.

– Han magtede i en ung alder at føre DBS gennem nogle meget vanskelige år efter finanskrisen i 1929.

– Han er den formand for DBS der har betydet mest for udvikling af blindes beskæftigelsesmuligheder.

– Han fik som DSI formand knæsat kompensationsprincippet i dansk sociallovgivning på handicapområdet.

– Han fik afgørende betydning for udviklingen af det internationale blindesagsarbejde, som det kendes i dag.

Kilder:

Dansk Blindesamfunds medlemsblade 1914-1970

De blinde pionerer, af Poul Lüneborg og Ebbe Espersen, nov. 1915

Betænkning nr. 129/1955 vedrørende blinde og stærkt svagsynede

Dansk Blindesamfunds 25 års jubilæumsskrift, 1936

100 år i lydglimt, lydmontage af Ove Gibskov 2011

6. Bestyrelsens kontaktoplysninger.

Formand Poul Lüneborg

Kålundsvej 6A, 3520 Farum

Tlf. 44 95 04 72

Mobil 23 31 05 21

Mail: poul.luneborg@gmail.com

Næstformand René Ruby

Jagtvej 14A 2. tv., 2200 København N

Mobil 29 93 09 69

Mail: rene.ruby@parkmail.dk

Kasserer Ole Brun Jensen

Skovgårdsvænget 168, 8310 Tranbjerg J

Telefon 86 72 55 72

Mobil 40 62 11 23

Mail: ole@obj.dk

Sekretær Thorvald Kølle

Clermontgade29. 1., 4000 Roskilde

Tlf. 22 78 18 27

Mail: thorvald@cool.dk

Redaktør Rita Cecilie Varmby

Følager 13 5.sal lejlighed 501, 2500 Valby

Tlf. 21 43 02 23 / 61 15 02 23

Mail: rcvarmby48@gmail.com

1. suppleant Leif Martinussen

Bryrupvej 55, 2770 Kastrup

Mobil 23 26 45 52

Mail: mail@leifmartinussen.dk

2. suppleant Allan Fohlmann

Løvegade 69 2. th., 4200 Slagelse

Mobil 25 53 82 43

Mail: fohlmann@stofanet.dk

April 2019:Blindes Arbejde fylder 90 år

90 års jubilæet blev fejret den 9. april 2019 på adressen Tomsgårdsvej 19, København NV, virksomheden flyttede i 1983 sin hovedafdeling til denne adresse. 1983 var tillige året hvor virksomheden overgik fra at være organiseret som et aktieselskab til en selvejende institution under Københavns kommune, en status som blev fastholdt frem til den1. januar 2005, hvor selskabet blev registreret som en erhvervsdrivende fond.
Jubilæumsarrangementet indledtes med en velkomsttale med en fin historisk gennemgang af Direktør Kristin Espedal, der efterfølgende gav ordet til:
Thomas Dickson, forfatter til Dansk Design
Socialborgmester Mia Nyegaard – om socialøkonomi og velfærd i København.
Bestyrelsesformand John Heilbrunn – om mission, mål og resultater.
Selveje Danmark, Direktør Jon Krog – selveje og socialøkonomi i historisk rids mellem civilsamfund, stat og marked.
Optagelsen er foretaget og redigeret af Henrik Olsen.

Afspilning af lydoptagelse.

Download lydoptagelse