Nyhedsbrev nr. 3 oktober 2019

Blindehistorisk Selskabs Nyhedsbrev nr. 3 / 2019.

Indhold:

1. Hilsen fra formanden, ved Poul Lüneborg

2. Program for 25 års jubilæumsarrangementet 25.-26. november 2019

3. “Danske Blindes nationalsang” skrevet af J. Marius Hansen

4. “Refsnæssangen” skrevet af Jørgen Emborg

5. Om landsformand Ernst Jørgensen, ved Poul Lüneborg

6. Bestyrelsens kontaktoplysninger

1. Hilsen fra formanden, ved Poul Lüneborg

Hilsen fra formanden

Af Poul Lüneborg.

Så nærmer vi os med stormskridt selskabets 25-års jubilæum. Arrangementet den 25. – 26. november i år på Fuglsangscentret, er en begivenhed, som vi i bestyrelsen har lagt stor energi i at planlægge og give et indhold, som bliver noget helt særligt.

Allerede i begyndelsen af oktober måned var alle værelser booket. Det glæder vi os naturligt over i bestyrelsen. Håbet er, at vi kan få rådighed over nogle flere værelser, når vi nærmer os tidspunktet for arrangementet, så de der står på venteliste kan komme med.

Så vidt jeg kan vurdere er det første gang, at vi i selskabet, i historisk belysning, sætter fokus på blindes deltagelse i den klassiske musik og i jazzmusikken. Dertil kommer udgivelsen af Henning Eriksens Museumsdagbog, som vil blive præsenteret for offentligheden på jubilæumsarrangementets anden dag. Det hører til sjældenhederne, at selskabet påtager sig en egentlig bogudgivelse. Med Museumsdagbogen sætter vi lys på den blindehistoriske samling, som var et af de væsentlige omdrejningspunkter ved selskabets oprettelse i 1994. Nu er det oprindelige ønske, om at sikre samlingen for fremtiden, nået og jubilæet er derfor en anledning til at enes om andre opgaver. Vi skal selvfølgelig yde vores bidrag til at opdatere og supplere samlingen ved Medicinsk Museion, men vi skal også sætte os nye mål.

I forbindelse med jubilæet er der for mig grund til at takke alle min forgængere på formandsposten for deres indsats.

Jørgen Eckmann var selskabets første formand gennem 8 år frem til 2002. Derefter fulgte Thorkild Olesen frem til 2005 efterfulgt af René Ruby til 2006, Elin Andreasen til 2007, hvorefter Hans Erik Olsen gennem 9 år var formand frem til 2016. Der er grund til at sende dem og alle deres bestyrelseskolleger en hilsen i anledning af den runde dag.

Der er imidlertid også god grund til at vende opmærksomheden mod mere overordnede handicaphistoriske udviklingstræk i forbindelse med jubilæet. Det gør man i Historisk Selskab for Handicap og Samfund med næste udgivelse af Handicaphistorisk Tidsskrift, hvor forskellige forfattere sætter fokus på mennesker som hver på deres måde har bidraget til den handicappolitiske udvikling i Danmark. Jeg har bidraget til denne udgivelse med nedenstående artikel om Dansk Blindesamfunds formand Ernst Jørgensen, som hører til én af foreningens fremmeste og mest betydningsfulde ledere.

Da dette nyhedsbrev retter sig mod jubilæumsarrangementet, har vi begrænset os til at bringe ovennævnte artikel, programmet samt de 2 sange som vil blive sunget. Jeg opfordrer alle som deltager i jubilæumsarrangementet om at øve sig i at lære sangteksterne udenad, så der rigtigt kan blive sunget igennem på dagen.

Vel mødt på Fuglsangscentret til november.

2. Program for 25-års jubilæumsarrangementet 25. – 26. november 2019

Blindehistorisk Selskab 25 års jubilæum på Fuglsangcentret, Søndermarksvej 150, 7000 Fredericia

Jubilæumsudvalg:

Poul Lüneborg (formand)

Leif Martinussen

Thorvald Kølle


Side 3 Forord

Side 4 Jubilæumsprogram

Side 5 Program for klassisk koncert

Side 6 Medvirkende ved klassisk koncert

Side 9 Egmose Trioen

Side 12 Gæstende solister ved jazzkoncerten

Forord

Velkommen til Selskabets 25-års jubilæum.

Det er mig en stor glæde, at kunne byde alle gæster ved jubilæumsarrangementet velkommen til 2 meget spændende dage på Fuglsangscentret.

I de forløbne 25 år har vi i selskabet indsamlet og formidlet mange artikler og bøger, der beskriver blinde og svagsynedes tilværelse. Denne skriftlige dokumentation er suppleret med lydoptagelser af begivenheder og personinterview.

Mange mennesker er bibragt en forestilling om, at blinde er musikalske. Det er næppe tilfældet, men sandt er det, at musik har spillet en stor rolle i mange blindes tilværelse gennem de godt 200 år, der er forløbet, siden oprettelsen af Kjædeordenens Kongelige Blindeinstitut i 1811.

Musikalske aktiviteter har hidtil spillet en mindre rolle i vores virksomhed. I selskabets arkiv har vi ej heller mange beskrivelser og lydoptagelser.

I de kommende 2 dage har vi derfor valgt at præsentere blindes deltagelse i den klassiske musik og i jazzmusikken. Derudover sætter vi med en bogudgivelse fokus på bevarelsen af Den Blindehistoriske Samling, som spillede en afgørende rolle for selskabets stiftelse de 18. november 1994.

Jeg håber, at jubilæumsarrangementets program vil fremkalde mange minder hos deltagerne og blive husket i mange år som en nyskabelse i vores bestræbelser på at fastholde interessen for blindes historie.

Poul Lüneborg, formand

Jubilæumsprogram mandag:

12.00 Frokost

13.30 Velkomst v/ Poul Lüneborg. (lokale: Konference 2)

Kort historisk rids over blinde komponister v/ Leif Martinussen

14.00 Koncert – værker af Leif Martinussen

medv.: Svafa Thorhallsdottir, mezzosopran og Tom Ernst, piano

15.00 Kaffe (Konference 1)

15.30 Oplæg vedrørende klassisk musik ved Poul Lüneborg

16.00 Oplæg vedrørende jazzmusik ved Thorvald Kølle

16.15 Spørgerunde

16.45 ”Blindes nationalsang” – ”Refsnæssangen”, akk. Anne Hollænder 18.00 Festmiddag. (Konference 2 hele aftenen)

20.00 – 23.00 Jazzkoncert med Egmose Trio:

Willy Egmose, piano, Flemming Nørgaard, bas,

Niels Ove Jørgensen, trommer

+ solister:

Thorvald Kølle, trompet, flügelhorn, Kurt Nielsen, altsax,

Lars Bang Andersen, tenorsax, Lars Svaneborg, vibrafon

Tirsdag

08.00 Morgenmad

09.30 Præsentation af Henning Eriksens Museumsdagbog ved

fhv. museumsleder Mogens Bang, selskabets første formand Jørgen Eckmann, DBSs formand Thorkild Olesen og selskabets nuværende formand, Poul Lüneborg. (Konference 2)

12.00 Frokost / Afrejse

Koncert mandag kl. 14.00 Musik af Leif Martinussen

Svafa Thorhallsdottir, mezzosopran, Tom Ernst, piano

Program:

Circle of the Sun / Solkredsen for piano into 9 pieces 1959-63, opus 2:

1 Sunset / Solopgang

2 Flowing rush / Viftende siv

3 Demonical Night on the Beach / Dæmonisk aften ved havet

4 Quiet Song from the Forest Creek / Skovbækkens sagte nynnen

5 The Song of the Vind / Vindens sang

6 The Drew in the Meadow / Duggen i enge

7 Moonbeams in the Clouds / Månestrejf

8 Silent Night / Stille nat

9 Sunrise / Solopgang

7 North Atlantic Songs, 2013-14, opus 40:

Tekst: Frits Johannesen (Færøerne):

1 Valjós / Forårslys

2 Vármynd / Forårsbilleder

3 Summár / Sommer

4 Summarvón / Håbefuld sommer

Tekst: Kristrun Gudmundsdottir (Island):

1 Vórljod / Forårsdigt

2 Jónsmessunótt / Midsommer nat

3 Sumarljós / Sommerlys

Pieces for piano:

”Maj”, ”Juni”, 1963, opus 2 nr. 1 og 2

”Juli”, 1980, opus 17

”August”, 1963, opus 2 nr. 3

”Oktober”, 2019, opus 44 (uropførelse)

”Arc-en-ciel” / Regnbue 2016, opus 41 (opr. for guitar)

Solisterne

Svafa Thorhallsdottir er født 1981 i Reykjavik i Island. Uddannet på byens musikkonservatorium med videregående studier på Det Kgl. Danske Musikkonservatorium (DKDM) i København. Hun arbejder som musiklærer, freelance sanger og korleder i København og omegn. Hun

har stor interesse for børns musikalske udvikling og har eksperimenteret med formidling af klassisk musik til børn sammen med ensemblet ”Den Poetiske Elefant”.

Har regelmæssige solokoncerter i Danmark og udlandet. Har været solist i bl.a. ”Fynsk Forår” af Carl Nielsen, ”Stabat Mater” af Pergolesi, ”Messias” af G.F. Händel, ”Petite Messe Solennelle” af Rossini, ”Messe i D-dur” og ”Stabat Mater” af Dvorak. I efteråret 2018 deltog ST i Operafestivalen ”Óperudagar i Reykjavik” som solist og lærer i babysang. Hun har tidligere deltaget i andre festivaler såsom ”Summartonár” på Færøerne og ”Dark Music Days” i Island.

Tom Ernst er født i Kristiansand i Norge. Han fik sin første klaverundervisning som 6-årig hos Bertha Steen. Fra 15-års alderen fik han undervisning i klaver og orgel hos domorganist Bjarne Sløgedal, Kristiansand Domkirke. I 1963 kom han til DKDM i København. Organisteksamen 1967, elev af prof. Leif Thybo. Diplomeksamen 1968, elev af prof. Arne Skjold Rasmussen. Musikpædagogisk eksamen i klaver 1971, elev af docent Anne Karin Høgenhaven. Klaverdebut fra DKDMs solistklasse 1969. Kantoreksamen fra Lund Domkapel 1971. Videre klaverstudier hos prof. Robert Riefling i Oslo, prof. Josef Dichler i Wien, samt mesterkurser hos internationalt kendte organister og pianister.

Koncertvirksomhed som orgelsolist, klaversolist, kammermusiker og akkompagnatør i Skandinavien, Europa og USA. Jurymedlem ved internationale klaverkonkurrencer.

Modtager af talrige legater og udmærkelser. 1971- 80: Repetitør ved Det Kgl. Teater og Operaakademiet. 1980- 82: Lærer ved Musikhögskolan i Malmö. 1981- 2003: Klaverdocent ved DKDM.

Organistansættelse: Kong Haakons Kirke 1963- 69., Ballerup Kirke 1971- 72 (konstitueret). Sundby Kirke 2002- 12. I dag ansat som organist ved ved Immanuelskirken (Københavns Valgmenighed).

Leif Martinussen er født 1941 i Hobro. Har modtaget sin musik-uddannelse på Blindeinstituttet i København.

1967: Organisteksamen, DKDM. 1969: Kantoreksamen, DKDM.

1972: Studier hos organist og komponist Bedrich Jánacek i Lund, Sverige.

1973: Studier hos prof. og komponist Ingvar Lidholm og domorganist Gotthard Arnér i Stockholm. 1978: Studierejse til London (kor) og 1980: Wien (orgel). Ansættelse 1970- 2012 ved Allehelgens Kirke i København. 1971- 80: Værløse Musikskole (klaver) og 1980- 96: i Tårnby Musikskole. 1988: Medlem af Dansk Komponistforening. Komponist af klaver-,

orgel-, orkester-, kor- og vokalværker og liturgisk musik.

Opførelser i 30 lande i Europa, Israel, USA, Sydamerika, Sydafrika og New Zealand.

Nodeudgivelser fra flere forlag: 1974: Edition Egtved og Edition Wilhelm Hansen. 2005: Cantando Musikkforlag, Stavanger. 2010: Kirkemusikforlaget. 2012: Forlaget Mixtur i Esbjerg.

CD-udgivelser fra: Studio Budikov i Tjekkiet, OH-Musik Aps, Paula Records, 2me printemps de l’ orgue à Saint- Antoine, Paris.

Legater: 1972: Krista & Viggo Petersens Fond. 1992: Johan Otto Wroblewski ´s Fond. 2010: Ludvig Preetzmann-Aggerholm & Hustrus Stiftelse (Statens Legatbolig i Paris). 2009, 2015 og 2017 Dansk Komponistforenings Legatbolig i Tuscania, Italien.

Musikpriser: 1964: Danmarks Radios Jazzamatørkonkurrence sammen med Kvintetten OK 63. 1981: Special-pris og 1. pris ved Nordisk Komponistkonkurrence i Helsinki, udskrevet af Det Finske Blindeforbund.

1985: 1. pris ved den internationale komponistkonkurrence i Mariánské Lázne i Tjekkoslovakiet med ”Ode to light” for a capella mixed choir.

1990: Værket ”Fountain-music to Mariánské Lázne” udvalgt til indvielse af nyopført fontæne i en komponistkonkurrence, udskrevet af kurbyen Mariánské Lázne og West Bohemian Symphony Orchestra.

Tillidshverv: 1971- 80: Dansk Blindesamfunds repræsentant i en gruppe af handicaporganisationer i et udvalg til etablering af Dansk Handicap Idræts Forbund med placering i hovedbestyrelse, forretningsudvalg og Nordisk komité. 1973- 97: medstifter og formand for Amager Musikfestival, medlem af bestyrelse frem til 2013. 1984 – 2000 medl. af Dansk Organist og Kantor Samfunds Legatbestyrelse. 1988, -91, -94, -97 medl. af jury for den internationale konkurrence for blinde og svagsynede musikere i Mariánské Lázne, og 2000 og 2003 i Prag i Tjekkiet. 2004: medl. af jury for den internationale ”Marcello Galanti” orgelkonkurrence i Rimini i Italien.

Opførelser ved udenlandske kunstnere:

Domorganist Gotthard Arnér og organist Karl-Erik Welin, Stockholm.

Orgelprof. Letzek Werner, Krakow, Polen.

Organist Lászlo Attila Almásy, Budapest, Ungarn.

Orgelprof. og pianist Lidia Ksiazkiewicz, Strasbourg, Frankrig.

Egmose Trioen:

Willy Egmose er født 1944, fik sin uddannelse på Blindeinstituttet. Organisteksamen fra DKDM 1967. Fagprøve i pianostemning. Koncertvirksomhed som organist, korleder og jazzpianist i ind- og udland, bl.a. Kina. Komponist af salmemelodier og korværker.

1987: Medstifter af og medlem af arbejdsudvalget for ”Forum for rytme i kirken”. Willy Egmose er Initiativtager til og medredaktør af ”Salmer og Sange i Skole og Kirke”, udg. 2000 og ”Salmer og Sange 2”, udg. 2010.

Musikpriser og legater: I 1964 vinder han sammen med Kvintetten OK 63 Danmarks Radio Jazzamatørkonkurrence. Modtager i 1983 Carl Ludvig Pers Legat, og bliver samme år tildelt prisen som Årets JAS-musiker. I 2001 modtager han Ringkøbing Amts Musikpris.

Han har fået optaget melodier i ”Koralbogen af 2003”. Ansættelse i Skjern Kirke 1968- 2014. Leder af Skjern Kirkes Pigekor 1987- 2004 og ”Willys Jeep” 1984- 96. Har utallige gange medvirket i dansk radio og TV.

Plade- og CD udgivelser:

Krappe Records 1986: ”Jazz på vilkår”.

Music Mecca 1997: ”På gyngende grund”.

”Johnsson i jazzdrakt og bånsullar fra Gulbrandsdalen” 2003.

”Salmer i spil” 2012, ”With Love And Jazz”.

”Sünder Mis / Snitser Kantorij” (med en sats af WE)

Flemming Nørgaard, bassist. Tog eksamen fra Københavns Musikhøjskole og derefter 5 år på Blindeinstituttet og musikkonservatoriet. Har haft privatelever og undervist på Smørum Musikskole og Refsnæsskolen. FN har skrevet musik til teaterforestillinger samt egen musik. Har indspillet CD-er med forskellige kunstnere og givet kirkekoncerter på blokfløjte.

Endvidere guitar og bas i forskellige musikalske sammenhænge.

Niels Ove (Nick) Jørgensen, født 1943. Fik som 10-årig sin første march-tromme og et par stikker i Spejderforbundet FDF Sønderborg. Et års tid senere medlem af skoleorkester.

Fra 1958 videregående undervisning i trommespil og opdragelse i flere musikalske genrer på Blindeinstituttet i København. Var medlem af forskellige bands – OK 60 (et orkester, bestående af 9 musikere, 7 elever og 2 musiklærere), Egmose Trio, Studiebandet Sekstetten samt kvintetten OK 63, der nød stor popularitet og vandt en landsomfattende jazzamatørkonkurrence udskrevet af Danmarks Radio.

I 1965 ansat som fritidspædagog ved Blindeforsorgen på Refsnæsskolen.

I 1985 medlem af Brændgårds Trio, Kalundborg.

Gæstende solister ved jazzkoncerten:

Thorvald Kølle, trompet og flügelhorn ”Jeg begyndte at spille trompet som 16-årig og spillede hver dag, dels i bands og dels hjemme, hvor tiden gik med at øve teknik, senere lå det stille i mange år. Siden først i 80´erne har jeg spillet regelmæssigt fortrinsvis jazz, dog også gerne klassisk. Jeg holder af at spille med i forskellige sammenhænge, hvor der spilles musik i mange genrer. Instrumenterne er flügelhorn, kornet og trompet. Lejlighedsvis spiller jeg også gerne kirkemusik. I dag spiller jeg med i ”Jazz Prom”, der består af blinde musikere, og i bandet ”Jazz Combo”.

Kurt Nielsen, altsax ”Amatørspillet på saxofon i 60 år har for mig været en berigelse. Efter at jeg på Refsnæsskolen og videre på ”Tutten” havde spillet klaver og violin, åbnede der sig på Kastelsvej en helt ny og stor verden med tilbud om at spille på forskellige instrumenter. Der var tilsyneladende ingen begrænsninger. Hvis instituttet ikke rådede over egne musiklærere, fik vi tilbud om undervisning af fremmede lærere. ”Tutten” viste sig at blive en stor inspirerende musikskole for amatørmusikere såvel som elever, der havde professionel sigte mod en uddannelse som organist. Jeg opgav at fortsætte med klaver og violin og begyndte i stedet at spille saxofon. Jeg måtte imidlertid utålmodigt først vente nogen tid på, at en gammel altsax blev sat istand. Så kom jeg igang med undervisning først hos Eyvind Lorensen – svagsynet og ansat på ”Statens Institut og Trykkeri for Blinde” som bogbinder. Senere fik jeg undervisning hos Thorkild Nielsen, blind lærer på instituttet. Der gik ikke lang før end jeg fik tilbud om at være med i sammenspil i ”OK 60”, et lille bigband med 9 medlemmer. Dette band blev ledet af Ernst Bruun Hansen (trompetlærer) og Thorkild Nielsen. Besætningen var 3 trompeter, 3 saxofoner og rytme med piano, bas og trommer. De medvirkende var: Ernst Bruun Hansen, Poul Erik Meincke (nu Thorvald Kølle) Bent Andersen, Kurt Nielsen altsax, Jørgen Bjerring Sørensen og Thorkild Nielsen tenorsax. Willy Egmose, piano, Leif Martinussen, bas og Niels Ove Jørgensen, trommer. Orkesterets arrangementer blev lavet af Willy Egmose og Ernst Bruun Hansen. Vi optrådte med ”OK 60” ved fester på ”Tutten” og deltog i flere jazzamatørkonkurrencer, bl.a. i Odd Fellow Palæet i 1962. Er medl. af ”kvintetten ”OK 63”, der vinder en jazzamatørkonkurrence udskrevet af Danmarks Radio. Her blev præmien egen radioudsendelse med selvvalgt dansk jazzmusiker, hvilket blev trompetist og vibrafonist Perry Knudsen fra ”Jørn Grauengaards Kvintet”.

I de mange år siden har jeg spillet on and off i forskellige sammenhænge, når lejlighed har budt sig. Det var saxofonen, jeg følte mig tiltrukket af. Inspirationen kom fra flere af de store altsaxofonspilllere, her kan nævnes Charlie Parker og Canon Ball Addyly. En formidabel instrumentbeherskelse, – musikalsk, teknisk og med let genkendelig klang på instrumentet. Inspirationen rakte ikke til nogen form for sammenligning med idolerne. Selv om jeg havde flirtet med både klarinet og obo blev jeg hos altsaxofonen. Sopransaxofonen kan spilles med nogle klangegenskaber, der ikke kan fremkomme hos de andre medlemmer af saxofon-familien. Af store sopransaxspillere kan nævnes Zoot Sims, Bradford Masalis og vor egen Jesper Thilo.

Iøvrigt er tenorsaxofonen den helt dominerende sax i jazzmusikken. Jeg hører med stor fornøjelse på de gode navne som Lester Young, Stan Gets, Zoot Sims, – og Gerry Muligan på baritonsax. Mange er ikke mere.

Jazzmusikken er vidunderlig”.

Lars Bang Andersen, saxofon ”Jeg begyndte at spille trommer i 1977, men skiftede til saxofon i gymnasieårene på Roskilde Katedralskole. Fra midten af 1980´erne og frem har jeg spillet i forskellige sammenhænge i flere midtsjællandske bands f.eks. i det mezzoforte-inspirerede ”Collage” 1984-86.

I bluesbandet ”Crossroads” 1986-99 og rockbandet ”Woodstrup Jam” 1992- 2000, her som trommeslager. Også i soulbandet ”Instant On” 1992- 2012. Siden 2010 medl. af ”Jazz Prom”, hvis medlemmer alle er synshandicappede. Har medvirket på folkemusikerne Bente Kure og Leif Ernstsens 2 album ”Ovenover alting” 2003 og ”Den niende udsigt” 2006”.

Lars Svaneborg, vibrafon ”Jeg er født i 1951. I 1978 købte jeg en vibrafon af Finn Ziegler. Det var den store Musser model som er lidt vanskelig at komme rundt med, derfor skilte han sig af med den og anskaffede sig en mere mobil model. Da jeg ikke havde tænkt at skulle turnere, kunne jeg jo godt købe den. Den har i nogle år været benyttet til undervisning, men nu hvor jeg er blevet pensionist har jeg fået blod på tanden og har en duo sammen med en kontrabassist, Jørgen Lorentzen. Vi kalder os ”Vibe N Bass DUO” og har spillet til kirkekoncerter. I 2017 spillede vi i Nyk. Mors til Folkemødet” .

Tak for støtte til arrangementets gennemførelse.

Blindehistorisk Selskabs arbejde bygger på det frivillige arbejde,

som medlemmerne yder. Denne virksomhed finansieres først og fremmest gennem de årlige kontingentindtægter suppleret med

et årligt tilskud fra Dansk Blindesamfund.

Gennemførelsen af jubilæumsarrangementet fordrer imidlertid

en finansiering langt ud over disse økonomiske rammer. Dansk Blindesamfund skal derfor have stor tak for bevillingen af

økonomisk støtte til arrangementets gennemførelse. På tilsvarende måde er der grund til at takke alle medvirkende for deres accept af beskedne honorarer for deres medvirken. Det er disse forhold og en betydelig underskudsdækning fra selskabet selv, der har muliggjort arrangementets gennemførelse.

Poul Lüneborg, formand

3. “Danske Blindes nationalsang” skrevet af J. Marius Hansen.

Danske Blindes nationalsang

tekst: Marius Hansen

musik: Laurids Lauridsen

1. Danske blinde, vågn til virke;

øv i flid din hånd.

Træn din vilje, kraft og tanke,

styrk din bange ånd.

Dræb den sorte mismods drage,

som fra hjertet fred vil jage.

Tab ej troen på at livet

dig til gavn er givet

2. Fri og frejdig, rank og modig

træd i kampen ind.

Tillid til dig selv og andre

modner først dit sind.

Synk ej hen i navnløs jammer,

selvforagt din evne lammer,

men forfægt din ret i verden

ved en gavnlig færden.

3. Danske blinde! Retten har du

til at leve selv.

Men så må du selv ej dæmme

op for kraftens elv.

Rejs dit hoved, rens dit hjerte

for din svagheds ynk og smerte.

Der er dem, der mere lider –

kæmper dog og strider.

4. Fremad på de gode veje,

se de fjerne mål.

Renslib energiens klinge,

gør den stærk som stål.

Brister håbet, bøj ej nakken,

du er halvvejs kun på bakken.

Sving din hat og syng fornøjet,

glem hvad du har døjet.

5. Gør til ven dig alle blinde,

føl og del med dem.

Bort med skillevæg og kløfter,

støt og enigt frem!

Tanken bryder nye baner,

nød og trang til handling maner.

Med på skansen, danske blinde!

Så skal sejr vi vinde.

4. “Refsnæssangen” skrevet af Jørgen Emborg.

Refsnæssangen

tekst: Jørgen Emborg

musik: Viggo Wøhlk

1. På Refsnæskysten er luften karsk,

og der er læ bag skolemure,

når fjorden vælter sig jævndøgnsbarsk, og stormen blæser i lurer.

I forårsnætter med fugletræk

blandt blege stjerner bli´r tanken væk.

Den barndomsstrand

du aldrig kan

forglemme, hvor du end færdes.

2. Du lærte sange og eventyr,

selv kunne bedre du digte.

En sten, du fandt, var et elsket dyr,

en ven, du aldrig turde svigte.

Men ingen, ingen dig helt forstod

– din vilde glæde, din trods, dit mod.

Den barndomstid

– snart hård, snart blid –

du skal bestandig erindre.

3. Tag, når du rejser fra dette sted,

(en trækfugl vender tilbage)

dets egen hilsen og ønske med

ud i de ukendte dage:

Om skæbnen truer med sorg og skræk

da husk de jublende forårstræk:

Hvem førte dem

i mørket frem

og gennem stormfulde dage?

blandt blege stjerner bli´r

5. Om landsformand Ernst Jørgensen, ved Poul Lüneborg.

Redaktør Birgit Kirkebæk fra Handicaphistorisk Tidsskrift opfordrede mig for nogen tid siden til at skrive en artikel om en personlighed, der i særlig grad har markeret sig indenfor indsatsen til fordel for blinde. Historisk Selskab for Handicap og Samfund ønskede at udsende et temanummer med artikler der tegnede portrætter af mennesker, som har haft en særlig betydning for forskellige grupper af mennesker med handicap. Denne udfordring tog jeg med glæde imod. Gennem mere end 30 år har jeg været engageret i dette arbejde, senest som formand for nærværende selskab. Mange navne meldte sig i min bevidsthed. Det kunne være Dansk Blindesamfunds første formand Carl Cohn Haste, som i april 1898 blev udnævnt som den første blinde lærer ved det Kongelige Blindeinstitut. Det kunne også være komponisten Niels Peter Jensen, som i 1838 som den første blinde i Danmark fik et offentligt embede som organist ved Sankt Petri Kirke i København og som i sin samtid var en meget værdsat komponist. Eller skulle valget falde på forfatteren Karl Bjarnhof eller en af de 3 markante formænd for Dansk Blindesamfund Ernst Jørgensen (1928-1951), H.C. Seierup (1951-1968) eller Svend Jensen (1968-1998)? Jeg har valgt at skrive om Ernst Jørgensen, dels fordi han er ukendt af mange, dels grundet den store betydning, som jeg mener, han har haft for den hjemlige handicappolitiske udvikling.

Hvem var Ernst Jørgensen?

Han blev født den 12. september 1899 i Tranekær på Langeland som nummer 5 ud af en søskendeflok på 6. Hans far var ingeniør, og hans forældre havde valgt at stå udenfor Folkekirken, hvilket dengang var usædvanligt. På grund af blindhed blev han 8 år gammel optaget på Refsnæsskolen ved Kalundborg. Denne kostskole for blinde børn og unge var blevet oprettet i 1898 som en forskole for de yngste elever under Det Kongelige Blindeinstitut i København.

Efter han var fyldt 10 år, fortsatte han sin skolegang på Blindeinstituttet, hvor han tillige modtog musikundervisning. Efter første verdenskrig tog han som den første blinde det store spring og drog til England. Her fortsatte han sin erhvervsmæssige uddannelse ved College for the Blinds i Worcester i England, hvor han blev uddannet til sproglærer, hvilket senere skulle vise sig at få afgørende betydning for hans tilværelse. Efter endt uddannelse vendte han tilbage til København, hvor han fik ansættelse som underviser i engelsk ved Blindeinstituttet. Han engagerede sig samtidig i arbejdet i den københavnske lokalafdeling under Dansk Blindesamfund og blev hurtigt valgt som en af afdelingens 5 medlemmer i foreningens repræsentantskab. Den 6. marts 1928 blev han 28 år gammel indvalgt i foreningens forretningsudvalg, der på et efterfølgende møde valgte ham som formand.

Det skulle vise sig, at han kom til at beklæde denne post i 23 år frem til foråret 1951.

Et gennemgående træk i alle artikler, der omhandler Ernst Jørgensen, er beskrivelsen af hans beskedenhed, ledsaget af et optimistisk livssyn. Således skrev Svend Jensen i sine mindeord i oktober 1988 om ham: “Han holdt altid humørets fane højt og han var en ukuelig optimist. »Du skal se, det går nok«, ja sådan sagde han tit, og det gjorde det jo også tit, navnlig hvis man fulgte de gode råd han havde givet, og det gjorde vi så.”

Til forståelse af baggrunden for de resultater, som Ernst Jørgensen opnåede i sit mangeårige virke indenfor den danske og den internationale blindesag gengives nogle bemærkninger, som hans forretningsudvalgskollega Ernst Sandberg anførte i en hilsen i anledning af hans 50 års fødselsdag. Ernst Sandberg pegede på hans særlige evne til at forhandle med folk, en evne “der har været til uvurderlig nytte for os, når der skulle forhandles med de forskellige myndigheder. Der er en gang sagt til E. J.: »De er en farlig mand. Det ender næsten altid med, at De får Deres vilje«. Og der er noget om det. Han har en særlig evne til at gå ind på modpartens tanke, så han tror, han har fået ret, men bagefter er det alligevel E. J., der har fået ført sin vilje igennem. Det er ikke så underligt, at så mange kommer til ham med deres forskellige vanskeligheder. De véd, at når han har taget sig af deres sag — og der da er grundlag for hjælpen — så skal han nok gøre alt, hvad der kan gøres, for at hjælpe vedkommende. Hans vindende væsen og gode humør gør ham afholdt alle vegne, hvad der også har sin store betydning.”

I årene efter sit ophold på Blindeinstituttet demonstrerede han ved flere lejligheder sine musikalske talenter. Ved Dansk Blindesamfunds 10 års fødselsdag i 1921 bidrog han som violinist til den del af underholdningen, som blev leveret af et orkester under ledelse af Axel Agerby. Både i 1948 og i 1958 var han en af ophavsmændene til de kantater, som blev opført i anledning af Refsnæsskolens 50 års- og Blindeinstituttets 100 års jubilæer.

Hvordan forbedre blindes beskæftigelsesmuligheder?

Dansk Blindesamfund var i 1928, hvor Ernst Jørgensen vælges som formand, en organisation først og fremmest bestående af tidligere elever ved Blindeinstituttet. En til tider ganske livlig og uregerlig flok mennesker præget af deres meget vanskelige livsvilkår. Det var lykkedes foreningen i 1914 at fjerne tabet af borgerlige rettigheder for blinde, der modtog fattighjælp. Dertil kom vedtagelsen af den første invalidepensionslov i 1921, som gav en enlig ret til en årlig pension på 800 kr. og 1200 kr. til ægtepar, hvor begge var berettiget til pension. Regeringen under ledelse af statsminister Th. Madsen-Mygdal fra partiet Venstre nedsatte i 1927 under henvisning til landets økonomiske udfordringer disse beløb, således at en enlig pensionist fremover måtte nøjes med 540 kr. Det lykkedes dog for Ernst Jørgensens forgænger Martinus Christiansen, at få indføjet en regel i lovgivningen om, at kommunerne skulle yde et tillæg på 260 kr. til blinde, så de værste følger af denne straf over landets invalidepensionister blev mildnet noget for dem.

For Ernst Jørgensen var hovedopgaven, da han tiltrådte som formand for Dansk Blindesamfund, først og fremmest at forbedre blindes beskæftigelsesmuligheder og ydelserne fra det offentlige. Det var ikke blot et ønske, men et krav fra flertallet af foreningens medlemmer på baggrund af deres vanskelige økonomiske og sociale livsvilkår.

Allerede året efter sin tiltræden kunne han notere det første resultat af sine bestræbelser. Blindes Arbejde A/S blev stiftet af Dansk Blindesamfund, Foreningen til Fremme af Blindes Selvvirksomhed og Socialministeriet den første april 1929. Virksomheden var baseret på en sammenlægning af butikker, værksteder og et depot. De tidligere bevilgede statstilskud til disse blev overført til det nye aktieselskab. Gennem årene lykkedes det for Blindes Arbejde at skaffe arbejde til mange blinde indenfor de traditionelle blindehåndværk, reducere omkostningerne ved produktionen og øge omsætningen ved at oprette butikker i de største byer og engagere salgsagenter. Denne udvikling forløb dog ikke uden store sværdslag med de mange selvstændige blinde børstenbindere og kurvemagere rundt om i landet, som følte at virksomheden påførte dem en ulige konkurrence.

Udviklingen indenfor tyske industrivirksomheder efter 1. Verdenskrig viste, at det var muligt at skaffe blinde ansættelse til at forestå særlige arbejdsopgaver, som de var blevet optrænet til at bestride. Inspireret heraf tog Ernst Jørgensen i 1938 initiativ til oprettelsen af fabrikken BLIFA, der skulle optræne blinde indenfor industriarbejde. Der var blinde, som meget aktivt argumenterede imod forestillingen om at blinde havde en fremtid indenfor industriel masseproduktion. BLIFA projektets økonomi var i 1940 tæt ved at koste Ernst Jørgensen formandsposten på grund af et betydeligt underskud. Det lykkedes imidlertid for ham at ride stormen af og videreføre projektet, som sidenhen skulle vise sig at være bæredygtigt. Virksomheden måtte dog i perioder for at overleve basere sin produktion på en arbejdsfordeling blandt de ansatte, hvilket der ikke var nogen større tilfredshed med på grund af den deraf følgende nedsatte indtjening. Det var fremstilling af låse til skuffer og skabe, som var det produkt, der i mange år var eksistensgrundlaget, idet BLIFA var den eneste virksomhed her i landet, som lavede sådanne låse. BLIFA blev blindes introduktion til industriarbejde i en årrække, indtil udviklingen af automatiserede produktionsprocesser eliminerede de arbejdsopgaver, som blinde nåede at udføre i en række danske virksomheder.

Ernst Jørgensen var gennem alle sine år som formand for Dansk Blindesamfund konstant på udkik efter nye beskæftigelsesmuligheder for blinde. Han støttede således i høj grad det initiativ som Blindeinstituttets forstander O. Wüstenberg tog i løbet af 1928 om at opstarte vævning af gulvklude indenfor Blindes Arbejde. Denne nye produktionsmulighed viste sig i mange år at resultere i arbejde til mange blinde, der herved opnåede en betydelig bedre fortjeneste, end de havde mulighed for ved de gamle blindehåndværk. Efter 2. Verdenskrig genoptog man herhjemme uddannelsen af blinde fysioterapeuter, som dengang blev benævnt “lægeeksamineret massør”. Det var et erhverv, som blinde havde udført frem til begyndelsen af 1. Verdenskrig. Denne beskæftigelsesmulighed for blinde ophørte den gang på grund af de praktiserende lægers uvilje mod at henvise patienter til behandling af blinde massører, der derved blev afskåret fra at blive honoreret med tilskud fra sygekasserne.

Der blev endvidere efter 2. Verdenskrig taget initiativ til oprettelse af en kontoruddannelse gennem et samarbejde mellem Blindeinstituttet og Købmandsskolen i København. Endvidere blev de første blinde optrænet til at fungere ved telefonomstilling, et arbejdsområde, som senere fik en meget stor udbredelse helt frem til indførelsen af informationsteknologien. Gennemlæsningen af artikler og mødereferater om Dansk Blindesamfunds virksomhed i de 23 år hvor Ernst Jørgensen varetog formandsopgaven, efterlader læseren med en oplevelse af, at enhver idé og ethvert forslag, som kunne forbedre beskæftigelsesmulighederne for blinde blev endevendt.

I 1920 påbegyndtes et samarbejde mellem de nordiske blindeorganisationer. Ernst Jørgensen lagde stor vægt på at forstærke og udvikle dette samarbejde. Han ønskede at udvikle nye arbejdsmuligheder på baggrund af erfaringerne i de andre lande. Umiddelbart efter 2. Verdenskrig fastslog Ernst Jørgensen på repræsentantskabsmødet i oktober 1945, at man herhjemme havde været alt for optaget af at udvikle eksisterende beskæftigelsesmuligheder, uden i tilstrækkelig grad at søge at hente inspiration udefra.

Dette forhold blev der i nogen grad rådet bod på, da socialministeren den 7. april 1949 nedsatte en kommission, der fik til opgave af vurdere en omorganisation af forsorgen for blinde og svagsynede.

Hvorledes forbedre den gældende invalidepensionslovgivning?

Den anden udfordring, som Ernst Jørgensen stod overfor som Dansk Blindesamfunds formand i 1928 og de efterfølgende år, var at søge en forbedring af invalidepensionen. Ovenfor er beskrevet nedskæringerne som blev gennemført i 1927. De økonomiske forhold for landets dårligst stillede borgere blev taget op til en gennemgribende revision ved socialminister K.K. Steinckes socialreform fra 1933, der var et led i Kanslergadeforliget. Ernst Jørgensen fortæller om denne reform, at han i første omgang havde svært ved at overskue de fulde konsekvenser af den ændrede lovgivning.

Retten til invalidepension efter 1921-loven var baseret på et forsikringsprincip. Den årlige pension på 800 kr. blev udbetalt uden hensyn til modtagerens økonomiske forhold iøvrigt. Det kom imidlertid hurtigt til at stå klart, at de nye fradragsregler på invalidepensionsområdet betød en betydelig reduktion af pensionen ved samtidig arbejdsindtægt. Dette var et forhold som vanskeliggjorde blinde håndværkeres situation, et forhold, som gav anledning til betydelig utilfredshed indenfor Dansk Blindesamfund. I februar 1936 skrev Ernst Jørgensen i et brev til Socialministeriet, at fradragsreglerne i Folkeforsikringslovens § 41 var at betegne som livsfjendtlige, der er tale om “regler der forgifter selve centralnervesystemet i invalideredes sjæleliv”. Disse fradragsregler har siden gennem årtier givet anledning til mange diskussioner om deres berettigelse og der er ofte stillet forslag om ændringer i reglerne eller om deres afskaffelse. Selv om det ikke lykkedes ved socialreformens forberedelse at undgå de nævnte fradragsregler, så blev der til forbedring af de invalideredes situation indført et invaliditetstillæg og et blindetillæg. Invaliditetstillægget skulle dække de særlige udgifter, som alle modtagere af invalidepension måtte antages at have på grund af deres nedsatte erhvervsevne. Blindetillægget var derimod en særlig kompensation til blinde til dækning af udgifter som følge af det manglende syn. Ernst Jørgensen fortæller i et interview fra 1986 om baggrunden for tilblivelsen af dette tillæg. Invaliderede, der havde behov for en protese, en bandage eller et hjælpemiddel, der satte vedkommende i stand til at fastholde et arbejde kunne få udgiften hertil dækket. Han nævnte det absurde i den gældende praksis, hvorefter en invalid uden et arbejde var afskåret fra at få en sådan støtte bevilget, hvilket jo var en forudsætning for at vedkommende kunne gå ud i byen for at skaffe sig et arbejde. For blinde findes der ikke mulighed for at afhjælpe følgerne af invaliditeten ved en protese eller lignende. Derfor argumenterede han for, at blinde skulle ligestilles gennem et økonomisk tilskud til dækning af arbejdsrelaterede udgifter som følge af blindheden. En argumentation som vandt gehør. I samme interview nævner han endvidere, at der på dette tidspunkt i realiteten fandtes 6 forskellige satser for invalidepension, idet der var forskellig satser for mænd og kvinder, samt at pensionens størrelse beroede på om vedkommende boede i København, i en af de større byer eller på landet. Ernst Jørgensen påpegede, at disse forskelle var latterligt små, men at forskellene bestod fuldt ud indtil resultatet af det udvalgsarbejde, som blev påbegyndt i 1946, blev ført ud i livet. I det nævnte interview anfører han endvidere det urimelige i, at der er forskel på størrelsen af pensionen til mænd og kvinder, idet lejen i udlejningsejendomme ikke skelner mellem mænd og kvinder. Han omtaler endelig en besynderlig begrundelse for denne forskel i pension til mænd og kvinder, det hed sig, at den blandt andet var begrundet i det forhold, at mænd har udgifter til indkøb af tobak.

Ernst Jørgensen var ikke den eneste, som måtte erkende, at gennemførelsen af Steinckes socialreform medførte udfordringer for landets invaliderede, som ikke kunne løses af en enkelt organisation. I løbet af 1933 stod det ham klart, af der var behov for et samarbejde mellem de forskellige foreninger, som repræsenterede de invaliderede.

Den 23. april 1934 blev der i Dansk Blindesamfunds hus, Randersgade 68 på Østerbro i København afholdt et møde med det formål, at stifte “De Samvirkende Invalideorganisationer – DSI”. Forslaget blev straks på mødet tiltrådt af “Tunghøres Vel”, “Døvstummeforeningen af 1866” og “Landsforeningen af Vanføre og Lemlæstede”. Arkitekt R. Rasmussen fra sidstnævnte forening blev valgt som sammenslutningens formand. Dansk Blindesamfunds repræsentantskab havde forud for mødet udtalt sin støtte til initiativet, men endeligt tilsagn kunne først meddeles efter sagens behandling på møder i lokalkredsene. Efter at denne godkendelse var opnået, blev Ernst Jørgensen senere samme år valgt som sammenslutningens første næstformand.

DSI’s bestræbelser på at tage fat på de mange udfordringer, som pensionssystemet repræsenterede, blev på trods af stor ihærdighed fra organisationens side bremset af den politiske udvikling, som førte frem til 2. Verdenskrig.

Den 2. oktober 1945 blev Ernst Jørgensen valgt som formand for De Samvirkende Invalideorganisationer. Et par uger senere afholdt Dansk Blindesamfund repræsentantskabsmøde, hvor han redegjorde for den omfattende agitation, som var udfoldet for at forbedre forholdene for invalidepensionisterne. DSI havde tillige søgt at overbevise myndighederne om nødvendigheden af, at organisationen blev medinddraget i alle beslutninger, der berørte landets invaliderede. DSI ønskede at blive repræsenteret i invalideforsikringsretten og i fremtidige kommissioner og udvalg, som skulle vurdere lovændringer på områder, der var af væsentlig betydning for medlemmerne i de foreninger, som var tilsluttet organisationen.

I begyndelsen af 1946 fremsatte regeringen forslag til forbedring af vilkårene for alders- og invalidepensionisterne. Forslaget, som blev vedtaget inden Rigsdagen påbegyndte sin sommerferie, indeholdt imidlertid ikke nogen afklaring af de mange spørgsmål, som DSI havde påpeget siden socialreformens vedtagelse. I en omfattende redegørelse fra maj måned til regeringen og de politiske partier opsummerede DSI endnu engang sine krav og gentog ønsket om nedsættelse af en kommission til behandling af de fremsatte forslag. Nogen egentlig kommission blev det ikke til, men socialministeren besluttede i efteråret at nedsætte 2 ministerielle embedsmandsudvalg, som fik til opgave at vurdere “erhvervsmæssige foranstaltninger for erhvervshæmmede” og spørgsmål vedr. invaliditetsbegrebet m.v. DSI kunne med rette betragte nedsættelsen af disse udvalg som en sejr, idet Ernst Jørgensen som organisationens formand samtidig blev inviteret til at deltage i udvalgenes møder.

I begyndelsen af august 1949 kunne Ernst Jørgensen give en redegørelse om resultatet af arbejdet i det ministerielle udvalg vedr. spørgsmål i relation til invalidepensionslovgivningen m.v. Det viste sig, at udvalget kunne anbefale de fleste af DSI’s fremsatte forslag . Socialministeren kunne med enkelte ændringer anbefale udvalgets ændringsforslag, der blev gennemført den 31. marts 1950. Hermed blev kompensationsprincippet fastslået i den danske lovgivning gennem indførelse af regler om bistands- og plejetillæg til invalidepensionister med særlige handicapbetingede behov. Invaliderede med en erhvervsindkomst, der afskar vedkommende fra at modtage invalidepension grundet lovens fradragsregler, fik med lovændringen adgang til at modtage kompensation i form af en bistandsydelse eller plejeydelse, såfremt invaliditeten kunne begrunde dette. Endvidere blev adgangen til at få bevilget hjælpemidler uanset om vedkommende var i arbejde eller ej fastslået. Alle disse ydelser var skattefrie og bevilgedes uanset vedkommendes øvrige økonomiske og familiemæssige forhold.

De mange andre ændringer, som blev gennemført takket være udvalgets anbefalinger, skal ikke omtales her. Blot skal det noteres at DSI ikke fik sit ønske om at blive repræsenteret i Invalideforsikringsretten opfyldt. Først i 1957 i forbindelse med oprettelsen af invalideforsikringsrettens ankeudvalg blev DSI opfordret til at lade sig repræsentere i dette. Det lykkedes dog efterfølgende for organisationen også at blive repræsenteret i selve Invalideforsikringsretten.

Initiativer til forbedring af blindes sociale situation.

Beskæftigelses- og pensionsproblemerne var ikke de eneste spørgsmål, som optog Ernst Jørgensen under hans lange periode som Dansk Blindesamfunds formand.

I forbindelse med Dansk Blindesamfunds 25 års jubilæum i 1936 kunne Ernst Jørgensen indvi en tilbygning i Bogensegade med 20 lejligheder m.v. til foreningens ejendom på hjørnet af Randersgade /Bogensegade på Østerbro i København. Året efter kunne han indvie foreningens ferie- og kursushjem i Hobro. Endelig kunne Solgavehjemmet i Nærum for 12 døvblinde tages i brug i 1949.

I begyndelsen af 1920-erne fik et antal krigsblinde sønderjyder bevilget en førerhund i henhold til den særlige lov om hjælp til invaliderede sønderjyder, som havde gjort tysk militærtjeneste under 1. Verdenskrig. Disse hunde var trænet i Tyskland på særlige førerhundeskoler. Først i 1932 fik 2 såkaldte civilblinde bevilget hver en førerhund af Invalideforsikringsretten til brug i forbindelse med deres arbejde. Disse hunde var også leveret fra en af de tyske førerhundeskoler og blev stillet til rådighed efter de særlige regler om hjælpemidler, som er omtalt ovenfor. Førerhundesagen gav anledning til mange overvejelser indenfor Dansk Blindesamfund, og blev tillige drøftet på møder indenfor det nordiske samarbejde. Et antal medlemmer tog selv initiativ til optræning af en førerhund. Først i 1949 engagerede Dansk Blindesamfund sig for alvor i dette arbejde. ET højdepunkt, som indledte dette arbejde, var arrangementet med en hundeopvisning den 6. juli 1949 i Løvparken i Køge, hvor foreningens dressør, Kaj Nielsen, bl.a. viste en afrettet førerhund i funktion. Opvisningen, der var iscenesat af hundeføreklubben for Køge, havde samlet ca.1000 tilskuere, som med interesse fulgte opvisningen. Politimester Vagn Bro og borgmester Poul Jørgensen slog til lyd for, at de tilstedeværende skulle give et bidrag til årets solgaveindsamling.

I 1936 gennemførte Dansk Blindesamfund en landsindsamling, hvor Ernst Jørgensen fik lejlighed til at omtale foreningens arbejde i en radioudsendelse. I den forbindelse nævnte han indsamlingens gironummer. Denne diskrete markering af indsamlingens gironummer resulterede i et ikke ubetydeligt antal indbetalinger. Dette overraskende resultat gav ham ideen til året efter at foreslå, at foreningen skulle udsende en giroblanket til alle landets husstande. Det var den første landsindsamling af denne karakter herhjemme. Landsindsamlingen i 1937 fik navnet Solgaveindsamlingen, og er siden gennemført hvert år under dette navn til stor gavn og glæde for foreningens medlemmer. Det var således resultatet af den første Solgaveindsamling i 1937 på ca. 112.000 kr., der muliggjorde opstarten af fabrikken BLIFA, som omtalt ovenfor. De årlige indsamlinger har siden muliggjort byggeri af boliger og plejehjem til blinde og meget mere.

I en artikel som denne er det ikke muligt i detaljer at beskrive alle de områder og problemstillinger, som Ernst Jørgensen har beskæftiget sig med i de 23 år, hvor han var formand for Dansk Blindesamfund og samtidig næstformand/formand for De Samvirkende Invalideorganisationer i de sidste 17 år. Men jeg mener trods alt, at ovenstående beskrivelse dækker de vigtigste resultater. For denne indsats blev han i april måned 1949 gjort til ridder af Dannebrog af Hans Majestæt Kong Frederik den 9.

Det internationale blindesagsarbejde.

Der er imidlertid yderligere en side af Ernst Jørgensens arbejde til fordel for blinde som skal berøres. Gennem sit studieophold i England i begyndelsen af 1920-erne erhvervede han sig forudsætninger for at vende sig mod det internationale blindesagsarbejde. Hans interesse for at hente inspiration udefra til det hjemlige arbejde udfoldede sig i de første mange år indenfor samarbejdet mellem de nordiske blindeorganisationer .

I dagene 3-13 august 1949 deltog Ernst Jørgensen og H.C. Seierup som observatører i en konference i Oxford i England med ca. 100 deltagere fra 20 lande. Det var “National Institute for the Blind” i England, der sammen med “American Foundation for Over Seas Blind” der stod for dette initiativ under titlen “De blindes stilling i den moderne verden”.

Hensigten var at samle alle de krav, blinde har at stille samfundet, i et såkaldt minimumsprogram, som derefter skulle tilsendes de enkelte landes regeringer via FN, der ligesom UNESCO var direkte repræsenteret på konferencen.

Konferencedeltagerne konstaterede,, at de ydre forhold kan variere fra land til land, men inderst inde er problemerne de samme. Hvorfor i alverden så ikke i langt højere grad samarbejde om deres løsning? Ud fra denne betragtning foreslog de skandinaviske repræsentanter oprettelsen af et internationalt oplysningskontor, hvis opgave det skulle være:

1. at samle oplysninger om sociallovgivningen verden over,

2. at søge fremstillingen af hjælpemidler — herunder skrivemaskiner, talende bøger og noder — internationaliseret, så man slap for den prisfordyrende småproduktion, og

3. at undersøge mulighederne for oprettelsen af en verdensorganisation med en vis tilknytning til de forenede nationer.

The American foundation for overseas blind tilbød at betale driftsomkostningerne det første år, medens de deltagende lande må betale komitéen, der skulle lede kontoret.

Tanken fik tilslutning fra alle sider, og følgende komité blev valgt: Erich T. Boulter for Amerika, W. Mc. G. Eager for England, P. Guinot for Frankrig, Aurelio Nicolodi for Italien, Carl Streehl for Tyskland, G. Borré for Belgien og andre små lande i Europa ¬samt Ernst Jørgensen for Skandinavien. Det var tanken at supplere komiteen med yderligere to medlemmer, såfremt de østeuropæiske lande ønskede at deltage i arbejdet. Konferencen udpegede Wladimir Dolanski fra Warschawa som ottende medlem af komiteen. Det var alles håb, at ikke alene Østeuropas, men hele den øvrige verdens blindeorganisationer ville støtte tanken om et fremtidigt samarbejde.

Komitéen, som blev valgt på mødet i Oxford, afholdt i løbet af 1950 3 møder. Som resultat af denne imponerende indsats blev der i foråret 1951 udsendt et udkast til love for den nye organisation, som fik det noget lange navn »World Council for the wel¬fare of the Blind«, hvilket blev oversat til »Blindes Verdensråd«.

Den første generalforsamling i den nye organisation blev sammenkaldt den 18. juli 1951 for at tage stilling til udkastet. Mødet, som blev holdt i Paris, blev betragtet som en ren formssag. Den nye organisation blev registreret i Frankrig og skulle derfor underkaste sig fransk lovgivning.

Den nedsatte komité førte i løbet af 1950 forhandlinger med De Forenede Nationer, der som følge af den entusiasme, der i denne sag blev lagt for dagen, besluttede at anerkende Blindes Verdensråd inden den formelle stiftelse af organisationen. Der blev samtidig truffet beslutning indenfor FN om at oprette et oplysningskontor om blindesagsarbejde, som foreslået på konferencen i Oxford i 1949. Kontoret blev besluttet at skulle sortere under sektionen for invaliderede, en underafdeling af det Social-Økonomiske Råd. Efter opfordring fra ledelsen af Blindes Verdensråd ansøgte Ernst Jørgensen stillingen som leder af blindesagskontoret. FN ansatte ham i første omgang for et år til at varetage denne meget vigtige post. Det betød at Ernst Jørgensen skulle flytte til New York med arbejdsplads i FN-bygningen.

På et ekstraordinært repræsentantskabsmødet den 28. marts 1951 i Dansk Blindesamfund enedes man om at vælge H.C. Seierup til at efterfølge ham som foreningens formand og samtidig garantere, at der ville være en stilling til ham, når han måtte vende hjem fra New York.

Ernst Jørgensen var gennem sit arbejde i FN frem til december 1954 med til at udvikle de handlingsprogrammer til fremme at blindes sociale livsvilkår, som har spillet en afgørende rolle for forbedring af blindes tilværelse i mange af verdens udviklingslande. Dette arbejde bidrog desuden til at udvikle arbejdet indenfor Blindes Verdensråd. Arbejdet indenfor denne organisation blev i 1984 videreført indenfor World Blind Union – WBU.

Afsluttende bemærkninger.

Efter sin tilbagekomst til Danmark i slutningen af november 1954, blev Ernst Jørgensen ansat som en af de 2 socialkonsulenter, som blev oprettet af Blindekommissionen, som han selv havde medvirket til at nedsætte, kort tid før han forlod hvervet som Dansk Blindesamfunds formand.

I arbejdet som socialkonsulent, som han bestred frem til den 31. marts 1970, fik han lejlighed til at løse utallige problemer for de mange blinde som han besøgte .

Til slut skal det nævnes at han blev medlem af den sidste bestyrelse for foreningen “Danmarks Blinde”, som blev stiftet i november 1883 og opløst med udgangen af 1959, efter at foreningens bibliotek blev overgivet til Statens Bibliotek for Blinde og dens formue blev overført til Dansk Blindesamfund.

Til slut nogle stikord om, hvorfor jeg betragter Ernst Jørgensen som en af mine helte:

– Han turde som ung drage udenlands for at dygtiggøre sig.

– Han magtede i en ung alder at føre DBS gennem nogle meget vanskelige år efter finanskrisen i 1929.

– Han er den formand for DBS der har betydet mest for udvikling af blindes beskæftigelsesmuligheder.

– Han fik som DSI formand knæsat kompensationsprincippet i dansk sociallovgivning på handicapområdet.

– Han fik afgørende betydning for udviklingen af det internationale blindesagsarbejde, som det kendes i dag.

Kilder:

Dansk Blindesamfunds medlemsblade 1914-1970

De blinde pionerer, af Poul Lüneborg og Ebbe Espersen, nov. 1915

Betænkning nr. 129/1955 vedrørende blinde og stærkt svagsynede

Dansk Blindesamfunds 25 års jubilæumsskrift, 1936

100 år i lydglimt, lydmontage af Ove Gibskov 2011

6. Bestyrelsens kontaktoplysninger.

Formand Poul Lüneborg

Kålundsvej 6A, 3520 Farum

Tlf. 44 95 04 72

Mobil 23 31 05 21

Mail: poul.luneborg@gmail.com

Næstformand René Ruby

Jagtvej 14A 2. tv., 2200 København N

Mobil 29 93 09 69

Mail: rene.ruby@parkmail.dk

Kasserer Ole Brun Jensen

Skovgårdsvænget 168, 8310 Tranbjerg J

Telefon 86 72 55 72

Mobil 40 62 11 23

Mail: ole@obj.dk

Sekretær Thorvald Kølle

Clermontgade29. 1., 4000 Roskilde

Tlf. 22 78 18 27

Mail: thorvald@cool.dk

Redaktør Rita Cecilie Varmby

Følager 13 5.sal lejlighed 501, 2500 Valby

Tlf. 21 43 02 23 / 61 15 02 23

Mail: rcvarmby48@gmail.com

1. suppleant Leif Martinussen

Bryrupvej 55, 2770 Kastrup

Mobil 23 26 45 52

Mail: mail@leifmartinussen.dk

2. suppleant Allan Fohlmann

Løvegade 69 2. th., 4200 Slagelse

Mobil 25 53 82 43

Mail: fohlmann@stofanet.dk