Sporten for blinde i Danmark. Leif Martinussen, memoirer

Min tilknytning til sporten for blinde

Memoirer v/ organist, kantor, komponist Leif Martinussen.

___________________________________________________________________________

Forord:

Synshandicappede børn og unge har, ligesom andre børn, også haft glæde ved udfoldelse af fysisk aktivitet, der være sig i leg, småløb m.m. Bare dette med at kunne bevæge sig frit og føle

en kropslig glæde, fører efterhånden til mere konkret udfoldelse. Det Kgl. Blindeinstitut ved Kalundborg – en institution for børn op til konfirmationsalderen – gav elever rig lejlighed til at dyrke aktiviteter såsom gymnastik, svømning, atletik og dans, og for svagsynede tillige fodbold og bordtennis.

Indhold:

1956: Min ankomst til Det Kgl. Blindeinstitut i København. Idrætsaktivitet på Blindeskolerne, der

står for at arrangere stævner og bekoster disse. Samarbejde med de øvrige nordiske landes

blindeskoler (afviklet på de nationale stadions):

1961 Stockholm, NM Atletik og Svømning.

1962 Oslo, NM Atletik og Svømning.

1963 København, NM Atletik og Svømning.

1964 Helsinki, NM Atletik og Svømning.

Sportssamarbejde med tyske byer, – og stævner i København:

1965 september: Stuttgart, Atletik.

1966 forår: København, Atletik og Rollball.

september: Stuttgart, Atletik og Torball (Goalball).

1967 forår: København, Atletik og Torball.

september: Stuttgart, Atletik Hold-4 kamp, Torball, Rollball.

1968 september: Stuttgart, Atletik, Hold-4 kamp, Torball.

1969 forår: København, Atletik, Hold-4 kamp, Torball.

september: Stuttgart, Rollball.

1970 maj: Berlin/Vest, Atletik og Rollball.

juni: København, NM i Atletik og Svømning.

Dansk Blindesamfund anbefaler blinde sportsudøvere at opretter sportsklubber:
Landsforeningen af Vanføre Indkalder til et møde med henblik på at skabe et
handicap-idrætsforbund i Danmark.
december: Oslo, møde i Nordisk Idræts Komite for Blinde (NIK f. Bl.)

1971 Tiltag til dannelse af handicap-idrætsforbund i de nordiske lande.

I Danmark stiftes Dansk Handicap Idræts Forbund (DHIF) den 31/10 i Vejlby-Risskovhallen.

1972 august: Helsinki, NM Atletik og Svømning, ledermøde.

december: København, møde i NIK f. Bl. med DHIF.

1973 oktober: Stockholm, møde i handicap-idrætsforbundene.

1974 september: Stockholm, NM Atletik og Svømning.

november: Oslo, møder i NIK f. Bl. og handicap-idrætsforbundene.

1975 april: Stockholm, møde med handicap-idrætsforbundene.

september: Stuttgart, Rollball.

november: Helsinki, møde i NIF f. Bl. og handicap-idrætsforbundene.

1976 maj: Bonn, Tyskland, Goalball jubilæumsstævne.

juni: ”Vöcklemarkt” Østrig, VM i Goalball for Herrer.

juni: Oslo, NM Atletik og Svømning.

august: Toronto, Canada, Para-Olympiske Lege.

1977 august: Poznan, Polen, 1. European Sports Games for the Blind, Atletik, Svømning, Rollball. 1978 maj: Berlin, Atletik, Svømning og Torball, Jubilæumsstævne.

juni: København, NM Atletik og Svømning.

1979 februar: Stockholm, møder i NIK f Bl. og Nordisk-HIF.

1980 august: Beitostølen, Norge, ”Ridderlekene”, Atletik.

november: Langenhagen, Hannover, Tyskland, Torball (herefter benævnt Goalball).

1981 august: Fulda, Vest-tyskland, 2. European Sports Games for the Blind, Atletik, Svm., Rollball.

1983 maj: Greve Hallen, Goalball for Damer.

1985 sommer: Calgary, Canada, World Cup, Goalball for Herrer.

1986 august: Rom, Europeans Games for the Blind, Atletik.

1988 oktober: Seoul, Sydkorea, Paralympic Games.

1992 september: Barcelona, Spanien, Paralympic Games.

1994 marts: Lillehammer, Norge, Paralympic Winter Games.

1996 august: Atlanta, USA, Paralympic Games.

1989: Gymnastik- og idrætsleder J.P. Svennesens erindringer fra perioden 1958-1980.

Tirsdag den I4. august 1956 tager jeg hul på en ny epoke i mit liv. Efter at have tilbragt 4 år på Det Kgl. Blindeinstitut i Kalundborg oprinder dagen, hvor jeg nu flytter til København til adressen Kastelsvej 60 på Østerbro. Området er en mindre park, i hvis midte en firlænget bygning i senitaliensk renæssance fra 1958, træder frem. En smuk bygning, der dog udefra godt kan se lidt tung og knugende ud. Selve indgangspartiet har en portåbning, hvor der på hver side er placeret 2 siddende statuer. I haven foran bygningen er der, udover en stor plæne med spredte træer også en stor ellipse-formet flisegang, der indbyder til traveture i dette åndehul på Østerbro. Og nær krattet til Kastelsvej er der placeret en pæl med et påmonteret ringspil, der er meget populært. En lang kæde påmonteret 3 jernringe skulle sættes i sving hen imod pælen og ramme en krog, hvilket ikke var helt let, men det kunne læres. Her søger man ofte hen til i frikvartererne for at spille og sludre.

Dagene mandag til fredag indledes med morgengymnastik kl. 8 frem til 8.35, hvorefter vi kunne nå et bad og omklædning inden vi skulle til morgensang i festsalen 8.50. Gymnastiklærer Alfred Rye (ansat i 1941), er en rar ældre herrer, der har et godt tag på alle os drenge. Der skulle være disciplin men på en respektfuld måde. Fra 1945-50 leder han sportsaktivitet, der indbefatter svømning, gang og gymnastik og lidt atletik, hvor man kunne tage idrætsmærker, der ofte resulterede i diplomer. Denne aktive gruppe havde dannet en klub med navnet “Olympia”.

Nogle gange kunne Alfred Rye finde på at sige: ”I dag skal vi i stedet for gymnastik gå en tur og få lidt frisk luft”. På tilbagevejen rundede vi så altid Bager Nagel, hvor han købte kager til os med hjem til omklædningsrummet. Engang sagde han også til os: ”Som I ved, har jeg også gymnastik med brandmændene på Østbanegade Brandstation, – hvor mange af jer spiller skak? Det lyder godt, – så skulle vi ikke sætte et hold på 10 skakspillere og lave en aftale med dem”. Det skete, så vi mødte op, spillede skak og stationen bød på kaffe med kage. Vi undgik brandudrykning i de timer. Vi tabte, men det blev en fin aften. Senere bliver holdet inviteret hjem til Alfred Rye privat, hvor hans kone gav middag, – lige noget for os drenge. Samtidig skulle vi denne aften hører radio fra OL i Melbourne i Australien, hvor Danmark fik guld i sejlsport ved Poul Elvstrøm. Præmieoverrækkelsen med nationalmelodi hørte vi så i radioen. Da ”Kong Kristian” så blev intoneret sagde Rye til os: ”Op at stå drenge”, vi røg op fra stolene og stod strunk og følte national stolthed i disse øjeblikke.

Den første weekend i september i 1956, har instituttet den traditionelle fællestur for alle ned til Borrevejle Vig ved Roskilde Fjord. Lørdag formiddag den 1/9 ruller 2 store røde busser af sted, godt proppet af elever fra skoleklasserne og en ikke ringe del af lærerstaben. Stedet, der ligger ned mod vigen, er en slags vandrerhjem, der også besøges af forskellige sportsforeninger, for her er et lille stadion, hvor omkring der en knap 400 m lang løbebane. Vi indkvarteres i nogle store træbarakker med store sovesale. Vi er forventningsfulde og ser frem til denne sommertur hertil. Vi er alle oplagte, er fuld af energi og gåpåmod, – der skal ske noget og opleves noget. Vores hverdag på Kastelsvej 60 er jo ret afsondret fra den ydre omverden, da alle vores daglige funktioner – skole, arbejde m.m. – befinder sig bag de tykke mure. Vi går så rundt på det store område og lokaliser os, træner lidt på stadion – og for nogles vedkommende – foretages der små ture i bådene ud på den lavvandede vig. Ved aftenens arrangement bydes der på mad og kaffe, hvorunder folketingsmand, den radikale Jørgen Jørgensen fra Lejre er til stede og holder et foredrag for os. Efter denne aften går der lang tid før der bliver helt ro i de store sovesale.

Sø 2/9 morgen er vi oppe kl. 7, hvor der kort tid efter er fælles morgengymnastik ude på den store plæne. Herefter er der flaghejsning. Her får jeg lov til at hejse flaget til tops mens alle synger den valgte morgensang. Over middag finder så det traditionelle idrætsstævne sted oppe på stadion, der er placeret lidt højere i terrænet. Udover konkurrencer i forskellige spring er der også det lange 400 m løb. Det hele afsluttes med en fodboldkamp, hvor 2 spændende udvalgte hold skal banke hinanden. Holdenes navne var Egypten og USA, hvor USA vinder 3-0. (Formentlig opkaldt efter den såkaldte Sues-krise samme år). Der er 10 der stiller op til 400 m løbet, også jeg, så denne dag får jeg mit første indtryk af atletik her blandt de nye venner i København. Om aftenen er der fest med underholdning og dans. Før sengetid er vi nogle stykker, der går en aftentur på et par kilometer.

Ma 3/9 Igen morgengymnastik, der denne gang foregår oppe på stadion. Herefter henter busserne os tilbage til Østerbro.

Lige før starten af 400 m løbet. Deltagere (fra venstre) Svend Åge kristensen,

Kurt Petersen, Vilhelm Rütz Jensen, Ejlif Hjort Johansen, Thorkild? og jeg selv.

Tidtager er pianisten Egil Harder, (som jeg få år senere får som klaverlærer)

Opløbet: Leif i tiden 1.01,5 min., herefter Kurt, Svend Åge, Vilhelm, Ejlif.

Alfred Rye stopper i 1958 og hans aftager bliver J.P. Svennesen, officer af reserven, der læste til lærer på aftenseminarium. Han finder hurtigt genklang i sin ansættelse på Instituttet, så udover gymnastik (og svømning i Øbro-Hallen lørdag formiddag) er vi i årets lyse tid, udenfor i haven, til lidt løb og atletik. Der er så gymnastik på plænen, hvorefter vi går over i et hjørne af haven (der senere bliver indhegnet og får navnet ”hønsegården”), hvor der er en lang løbebane frem til en sandgrav, så der kunne trænes i spring og kuglestød. Det udvikler sig til at skolen efterhånden får oparbejdet en lille dygtig sportsgruppe, der efterhånden fører til starten på et nordisk idrætssamarbejde i atletik og svømning mellem de 4 nordiske landes blindeskoler fra hovedstæderne. Et afprøvet stævne i Stockholm i 1961 fører til, at de næste stævner planlægges til afvikling i i Oslo 1962, i København 1963 og Helsinki 1964, og med håb om placering på nationalstadions. (Dette sker og med massemediernes bevågenhed).

12-13/8 1961 NM i Atletik og Svømning, Stockholm

DK-hold: svagsynede (sv.s.): Ernst Lundorff, Ejlif Hjort Johansen, blinde (bl.): Kurt Nielsen

Om stævnet:

Et forsøg, der forhåbentlig kunne indlede en nordisk turnus for idræt. Synsgrænsen var her 3/60 hvilket forhindrede svagsynede med et syn over 3/60 i deltagelse. Danmark bliver nr. 4. I et begrænset deltagerfelt klarede de sig godt. Ejlif får 7 præmier. Leder: J.P. Svennesen.

16-17/6 1962 NM i Atletik og Svømning, Oslo

10 sportsfolk + ledere fra hvert land.

DK-hold: sv.s.: Ernst Lundorff, Ejlif Hjort Johansen, Niels Ove Jørgensen, Jørgen Bjerring Sørensen, Jens Mogens Jensen, Leif Martinussen, Karin Beck Petersen, bl.: Hans Rasmussen,

Birte Jørgensen, Kirsten Kristoffersen. Ledere: J.P. Svennesen, Fr. I Stangerup.

Forsiden til det flotte stævneprogram.


De 4 landes hold til det første officielle NM for blinde og svagsynede.



Det danske hold + de 2 ledere på Bislett Stadion i Oslo.




Niels Ove i st. højdespring. Huseby off. skole, – stedet hvor vi bliver indkvarteret.

Avisen “Morgenposten bringer dette foto fra 100 m løbet, Niels Ove til højre.



Med svævebane op til “Kongens Udsikt”. Leif, Karin, Ejlif og Niels Ove

Om stævnet:

Indkvartering på Huseby off. Skole, institutionen, der svarer til instituttet på Kastelsvej. Sightseeing, og så træning på skolens lille sportsplads. (Norsk sommertid kl. 19 = kl. 18 dansk tid.)

Et professionelt opsæt. Adgangskriteriet havde flyttet synsgrænsen, så der nu også kunne deltage svagsynede. Holdet havde fået udleveret røde dragter, korte hvide bukser og røde bluser + gummisko, løbesko, pigsko. Dette med, at der på trøjens ryg stod DANMARK, fik os til at ranke ryggen ekstra meget.

Nationskonkurrencen med regelsæt:

Herrer: Holdet skal bestå af mindst 2 100 % synsskadede (blinde).

Holdet kan stille med op til 3 i hver disciplin, hvoraf 2 tæller i pointberegningen med henh. 9, 7, 6, osv. For de blinde i 60 m løb, kan kun 2 deltage og kun 1 tæller. Pointberegningen er her 5,3, 2, 1.

I disciplinerne kuglestød, længdespring uden tilløb, og i 100 m brystsvømning skal mindst 1 af de 3 deltagere være blind.

Damer: Kan stille med 3 deltagere. Pointberegningen er som hos herrerne.

Disciplinramme:

Atletik Herrer: 100 m og 1.000 m løb. højdespring, længdespring og trespring uden tilløb. kuglestød. (ved stående spring menes afsæt med samlede fødder. Hvis man forud for selve springet bevæger fødderne, medfører det diskvalifikation af det konkrete spring.) Officials på stadion var meget professionelle til opgaven. Alle stående øvelser var specielt konstrueret for blinde og svagsynede.

Svømning Herrer: 50 m fri, 100 m brystsvømning, 3 + 50 m fri stafet.

Atletik Damer: 60 m løb. længdespring uden tilløb, slyngbold, kuglestød.

Svømning Damer: 50 m fri.

(Antallet af discipliner øges, eller ændres, ved de kommende stævner)

Lø 16/6 Bislett Stadion med officiel åbning. Norsk radio og TV er her. Indmarchen med rækkefølgen Danmark, Sverige, Finland, Norge træder ind på midten og danner en lang lige række. DK med numrene 1-10. Vi er forventningsfulde og noget benovede over dette internationalt kendte atletikstadion. Herefter holder Kong Olav sin tale og erklærer mesterskaberne for åbnet. Som en gestus til sportsfolkene går kongen så hen og hilser på hver og en. Et orkester forøger stemningen og kaster glans over dette sceneri. Vi lytter, er lidt nervøse, for nu skal vi i gang. Da kongen nærmer sig det danske hold, træder holdet et skridt frem og J.P. Svennesen knalder hælene sammen, hvilket tydeligt høres. Tæt på disse hæle havde Svennesen placeret en lille båndoptager, der kunne optage denne festlige indledning.

Sø 17/6 Afvikling af de resterende discipliner i atletik og konkurrencerne i Togata Badet. DK vinder både atletik og svømning, og får flotte pokaler med hjem.

Slutresultat: Danmark 120 p. Finland 98,5 p. Sverige 83 p. Norge 79 p.

De helt store triumfatorer bliver Niels Ove Jørgensen og Karin Beck Petersen.

Erindringsgaven til alle deltagere: et lille norsk flag på en flagstang i Sterlingsølv.


DK-resultater: Atletik, Herrer sv.s.:

100 m løb nr. 1 Niels Ove 12,0 sek. nr. 3. Leif 12,3 nr. 5 Jens 12,8. 1.000 m løb nr. 3 Jens 3.03,7 min. Højdespring nr. 2 Niels Ove 1,34 m. Længdespring nr. 1 Niels Ove 2,87 m.

Trespring. nr. 1 Niels Ove 8,41 m, nr. 3 Ejlif 8,41 m.

Svømning: 50 m fri nr. 1 Niels 0ve 36,8 se0 m bryst nr. 2 Jens 1.41,5 min.

3 + 50 m stafet nr. 1 (Jens, Ejlif, Niels Ove) 2.00,8 min.

Atletik, Damer sv.s.:

60 m løb nr. 1 Karin Beck 9,7 sek. Slyngbold nr. 1 Karin 30,64 m, nr. 2 Birte Jørgensen 28,63 m.

Længdespring nr. 1 Karin 2,04 m. Kuglestød nr. 2 Karin 6,50 m. Svømning 50 m fri nr. 1

Slutresultat: Danmark 120 p. Finland 98,5 p. Sverige 83 p. Norge 79 p.

Afslutningsfesten bliver afholdt i skolens store festsal. Da Niels Ove og jeg havde et par års

erfaring – med trommer og bas – i spil til dans og med kendskab til jazzmusik -, får vi lov til at spille med i skolens orkester, hvilket vi havde meget lyst til. Resultatet blev dog ikke som vi havde håbet, da trommesættet og bassen ikke rigtig passede til os.

22-23/6 1963 NM i Atletik og Svømning, København


2 af de 4 landshold på række ved åbningen på Østerbro Stadion, i baggrunden Øbrohallen.

10 sportsfolk + ledere fra hvert land.

DK-hold: sv.s.: Ejlif Hjort Johansen, Niels Ove Jørgensen, Jens Mogens Jensen, Leif Martinussen, Karin Beck Petersen, Elin Andersen, bl.: Poul Erik Meincke, Kurt Nielsen, Hans Rasmussen, Karen Marie Pedersen. Leder: J.P. Svennesen.



Niels Ove svævende i sit st. højdespring.

Leif i landing efter st. længdespring

Kastelsvej 60: Festsalen, forstander Ditlev Ahrens åbner for uddeling af præmier og pokaler

Sportslegende Knud Lundberg uddeler medaljer i 100 m for herrer til

Jens Mogens, Leif og Niels Ove.

Idrætsleder J.P. Svennesen, pianist Willy Egmose, ryggen af Knud Lundberg,

Kjell Abrahamsen Norge, Forstander Ditlev Ahrens

Om stævnet:

Alle nordiske deltagere ankommer fredag formiddag. På sightseeingturen i København, bliver der også en officiel modtagelse på Københavns Rådhus af overborgmester Urban Hansen.

Lø 22/6 Åbningstalerne holdes af Gunnar ”Nu” Hansen, H.C. Seierup og forstander Ditlev Ahrens. Sidstnævnte kommenterer konkurrencerne over højttaleranlægget. Vi 3 fra løbene i Oslo, Niels Ove Jørgensen, Jens Mogens Jensen og jeg vinder igen vores heat i 100 m løb, hvilket giver Jens Mogens guld og Niels Ove og jeg sølv. 60 m løb for blinde foregår ikke på bane men inde på det store græsområde, hvor man havde målt banen op. 60 m fremme står der så en person, der ved

råb, klap eller en klokke kan tilkendegive om den løbende skal korrigere lidt til venstre eller til højre, for at fastholde løberetningen. Når løberen så nærmer sig mållinjen kan råb så oplyse om hvor mange meter der er igen. I forb. med st. højdespring observerer vi, at de andre lande havde skiftet til en anden springstil. Hidtil havde vi benyttet den velkendte stil med skråspring, der selvsagt havde sin naturlige begrænsning. Her ser vi, at der nu praktiseres en stil, hvor man står med siden til stangen. Armene har så samlet indledende sving, der lige før selve springet, sætter en rotation i gang, og herved trækker kroppen rygvendt med opdrift hen over stangen.

Dagen igennem har der ved radioavis 12.30, 18.30 og 22.10 været oplyst om disse konkurrencer. Om aftenen havde arrangøren aftalt med Tivoli, at sportsdeltagerne kunne få fri entré til alle forlystelser.

Sø 23/6 Svømmekonkurrencerne finder sted i Østerbro Svømmehal. Der som det ønskes, kan der også (under svømmeforløbet op mod vendepunktet), råbes fra bassinkanten, at ”nu er der så og så mange meter igen”. Dette af sikkerhedsmæssige grunde.

Slutresultat: Danmark 146½ p. Finland 134 p. Norge 127 p. Sverige 107 p.

DK-resultater:

Atletik, Herrer sv.s.:

100 m løb nr. 1 Jens 12,1 sek. nr. 2 Leif og Niels Ove 12,2 sek.

1.000 m løb nr. 3 Jens 3.01,6 min.

Højdespring nr.3 Ejlif 1,31 m.

Længdespring med tilløb nr. 2 Jens 5,39 m, nr. 3 Ejlif 5,35 m.

Længdespring uden tilløb nr. 2 Ejlif 2,77 m.

Højdespring med tilløb nr. 3 Ejlif og Jens 1,45 m.

Trespring nr. 3 Ejlif 8,53 m.

Herrer bl.:

60 m løb nr. nr. 3 Poul Erik 8,7 sek.

1.000 m løb nr. 2 Hans 3.17,8 min.

Længdespring uden tilløb nr. 1 Poul Erik 2,54 m.

Atletik Damer sv.s.:

Længdespring nr. 2 Karin 2,10 m.

Slyngbold nr. 1 Karin 30,02 m.

60 m løb nr. 1 Elin Andersen 9,6 sek.

Efter afslutningsmiddagen er der præmieoverrækkelse i festsalen ved redaktør og sportslegende Knud Lundberg. Jeg modtog ham ude ved indgangslågen fra Kastelsvej ind til haven og kunne der se, at han brød dress-kode ved aldrig at bære slips, hvilket viser hvor traditionelt vi andre altid var klædt, når der skulle være fest. Herefter underholdning. Til dansen spiller Willy Egmose, Thorkild Nielsen, Niels Ove og jeg.

14-15/8 1964 NM i Atletik og Svømning, Helsinki

10 sportsfolk + ledere fra hvert land.

DK-hold: sv.s.: Ejlif Hjort Johansen, Jens Mogens Jensen, Leif Martinussen, Carlo Dinesen, Elin Andersen, Jenny Sarka, bl.: Kurt Nielsen, Hans Rasmussen, Benny Sørensen, Inge Gibskov.

Ledere: J.P. & fru Svennesen



De 4 nordiske idrætshold til officiel modtagelse på Helsinki Rådhus. Det høje vartegn på stadion.


Vi indkvarteres på Den Kristelige Højskole, der ligger i et smukt område.uden for Helsinki.


Det danske hold på det imponerende olympiske stadion i Helsinki.


Leif i st. højdespring.


Ude ved svømmestadion: Svennesen, Jens Mogens, Ejlif, fr. Svennesen.


Det danske hold foran indgangen til den pompøse domkirke, der er opført i perioden 1830-52.

To 13/8 ankommer det danske hold med tog kl. ca. 12 til Helsinki. En bus bringer os ud til indkvartering på Den Kristelige Højskole. Kort efter fortsætter bussen til byens rådhus til officiel modtagelse. Borgmesteren byder de nordiske landes sportsfolk velkommen til byen og ønsker alle et godt stævne. Herefter indbydes vi til et flot madtraktement, der består af kalkun. Herefter sightseeing med bus. Vi når ca. 50 km udenfor byen til Det Finske Blindeforbunds kursus- og feriecenter, der er placeret i et smukt landskab med vidder, små søer og en masse birketræer. Her indbydes vi til et flot traktement af mad og drikke. Kører tilbage kl. 22.




Tidsplan for idrætsdagene i Helsinki.

Om stævnet:

Fr 14/8 Åbningen på det imponerende Olympiske Stadion har bevågenhed fra både radio og TV. Kort efter kl. 9 indledes atletikken, der afvikles i dag. Vejret er flot og befordrende for gode resultater. Vedr. løbebaner, havde vi i Oslo og København mødt forskellige materialer som belægning, der gav større eller mindre friktion omkring pigskoenes greb i banelegemet. Her i Helsinki møder vi for første gang det nye materiale tartan, næsten uden friktion (følelse af, at skoene glider lidt for hvert trin), hvilket giver en fantastisk følelse, da man her oplever en sikker kontakt til banen. Trods gode resultater er den danske dominans ikke mere til stede. Min 2. plads i mit 100 m løb rækker kun til en placering som nr. 5.

I atletikken får damerne en 1. plads og herrerne må nøjes med en 4. plads.

Om aftenen er der et arrangement på Købmandsskolen med underholdning og dans.

Lø 15/8 Mesterskaberne fortsætter med svømning på et udendørs svømmestadion.

Dagens resultater bliver for herrer: DK, N, S, F, og for kvinder: DK, N, S, F. Flot af de danske kvinder. Herefter på indkøb i byen, bl.a. I stormagasinet Stockmann. Om aftenen er vi atter med bus udenfor byen, denne gang ca. 30 km væk på et andet kursus- og feriecenter, en slags pendant til det velkendte feriehjem der tidligere var placeret i Hobro Østerskov. Efter en lang og meget festlig aften er bussen tilbage 01.30. Sidst på mandagen er vi atter i København.

Slutresultat: Finland 153 p. Norge 136,5 p. Sverige 126 p. Danmark 111,5 p.

DK-resultater:

Atletik Herrer sv.s.:

Højdespring nr. 1 Ejlif 1,40 m.

Svømning 100 m bryst nr. 3 Jens 1.43,4 min.

Atletik Damer sv.s.:

60 m løb nr. 1 Jenny og Elin 9,1 sek.

Længdespring nr. 1 Jenny 2,16 m. nr. 2 Elin 2,07 m.

Slyngbold nr. 3 Elin 25,60 m.

Svømning 50 m fri nr. 3 Jenny 1.04,1 min.

Sideløbende med Nordens sportssamarbejde, bliver der fra 1965 åbnet op for kontakt til flere tyske byer, først og fremmest Stuttgart, hvor DK sender hold til stævner. Discipliner i atletik og så et nyt spændende boldspil for blinde der hedder Torball (engelsk: goalball), hvoraf der senere udvikles Rollball. Denne kontakt fører også til invitationer til stævner her i København.

(information om disse boldspil: Torball (eller engelsk: Goalball) spilles i indendørs haller.

Et hold består af 3 blinde spillere. Banens mål 26 + 13 m. I hver ende er der anbragt 3 lidt tykke måtter hvorpå spillerne, siddende eller liggende, kan bevæge sig for at modtage bolden og kaste den tilbage mod modparten i den anden ende af banen. Hvis bolden går forbi spillerne og passerer baglinjen registreres det for mål. Rollball har samme opbygning. Et hold består af 5, idet der er tilgået 2 yderligere spillere (svagsynede), der fungerer som skytter, en placeret i hver sin side. Bolden, der spilles med, har en indvendig klokke, der afgiver lyd hver gang den rammer eller ruller hen ad banen frem mod modstanderne. Boldens vægt er på 2 kg eller lidt under. Spilletid: 2 halvlege á 8 minutter. Disse spil udfordrer spillerne både fysisk og mentalt og forbedrer deres motorik, styrke og orienteringsevne.)

I starten af 1960´erne var de blinde og svagsynede sportsfolks træningsfaciliteter meget begrænsede og tillige mangelfulde. Stedet var Instituttet på Kastelsvej 60. Her var en gymnastiksal med 4 bærende søjler midt i lokalet, ikke de bedste betingelser for boldspil, og især ikke Torball (hvor de blinde også er skytter). Men da entusiasmen var i højsædet, og der ikke fandtes alternativer, kæmpede man ufortrødent videre. Vedr. atletik var der i et hjørne af instituttets have en indhegning, hvor der ud over et græsstykke var en lang løbebane hen til en aflang sandkasse, hvor vi kunne træne i spring. Hvis der skulle trænes i løb, kunne vi så løbe (uden at forstyrre de gående) på en ret lang flisegang, der i haven var anlagt som en ellipse.

Vedr. afholdelse af de nordiske mesterskaber var det udelukkende blindeskolerne i de nordiske landes hovedstæder, der påtog sig denne opgave. Senere blev kontakten til DBS mere mærkbar med en foreløbig indstilling til at blive garant for at det kunne fortsætte. Men DBS ønskede nu, at sportsfolkene manifesterede sig i foreninger, så der kunne komme faste strukturer omkring aktiviteter også vedr. økonomi. Dette sker så. Dette manifesterer sig til organisatoriske rammer. Den første er ”Blinde og Svagsynedes Idrætsforening af 1968”, (BSI). Etableringsmødet finder sted den 11/11 i min lejlighed i Engelstedsgade 35 på Østerbro. Gruppen, der udarbejder et koncept til fremlæggelse på en senere afholdt stiftende generalforsamling, er Thomas Andersen, Egon Børgesen, Ingolf Andresen og jeg selv.

To 21/11 afholdes denne generalforsamling, hvorefter foreningen bliver stiftet. Vedr. valg kan her oplyses, at Thomas Andersen bliver formand, Palle Lykkeby kasserer og jeg selv sekretær. Kort tid efter etableres ”Tandemklubben af 1971”, der har Jørgen Krogh som formand. Herefter stiger antallet af klubber til også at omfatte ridning m.m.

Forår 1964 Bad Cannstadt, Stuttgart. Atletik

DK-hold: sv.s.: Ejlif Hjort Johansen, Niels Ove Jørgensen

bl.: Ole Berggren, Poul Erik Meincke, Kaj Møller, Kurt Nielsen, Hans Rasmussen, Benny Sørensen.

Om stævnet: Til den efterfølgende underholdning havde arrangøren ønsket bidrag fra Danmark.

Poul Erik (trompet), Kurt (altsax) og Ejlif (piano) opførte Kristian Thomsen: “Fun” og H.C. Lumbye: “Britta Polka”. En kæmpe succes, der førte til ekstra opførelser.

Septenber 1965 Bad Cannstatt, Stuttgart. Atletik

DK-hold: sv.s.: Ejlif Hjort Johansen, Jørgen Bjerring Sørensen, Orla Jacobsen, bl.: Thomas Andersen, Egon Børgesen, H.P. Christiansen, Preben Petersen, Hans Rasmussen, Benny Sørensen.

Forår 1966 København. Atletik og Rollball

DK-hold: sv.s.: Ejlif Hjort Johansen, Carlo Dinesen, Palle Petersen, bl.: Thomas Andersen,

Egon Børgesen, Ove Hansen, Kurt Nielsen, Preben Petersen, Hans Rasmussen, Benny Sørensen.


10-11/9 1966 Bad Cannstatt, Stuttgart. Atletik og Torball

DK-hold: sv.s.: Orla Jacobsen, Leif Martinussen, bl.: Thomas Andersen, Egon Børgesen, Bent Harder,

H.P. Christiansen, Kurt Nielsen. Indkvartering i Smetanastrasse 102.

Egon, Orla, Hans Peter, Kurt, Svennesen, Bent. Middagsbesøg på Stuttgart-Cannstatt Rostadion.

Om stævnet:

Lø 10/9 Atletikken består af 60 m løb, st. længdespring, kuglestød og medicinboldkast. I de 2 først discipliner bliver jeg nr. 1 af alle. I Torball havner vores hold i midten af resultatlisten. Aftenfest i den store Alt Cannstatt Kursaal i byens centrum.

Sø 11/9 Middagsbesøg på Stuttgart-Cannstatt Rostadion ved floden Neckar. Her er servering af mad og øl. Tillige et smukt sted med flot udsigt. Her underholder et stort amerikansk orkester fra en nærliggende base. Så tilbage til vores bosted. Denne aften har vores leder Svennesen været til fest for lederne. Vedr. sporten: et godt udbytte.

Forår 1967 København. Atletik og Torball

DK-hold: sv.s.: Ingolf Andresen, Gunnar Hansen, Orla Jacobsen, Leif Martinussen, Kurt Petersen,

bl.: Thomas Andersen, Egon Børgesen, H.P. Christiansen, Ove Hansen.




9-10/9 1967 Bad Cannstatt, Stuttgart. Atletik, Hold-4 kamp, Rollball, Torball

DK-hold: sv.s.: Gunnar Hansen, Orla Jacobsen, Ejlif Hjort Johansen, Leif Martinussen,

bl.: Thomas Andersen, Egon Børgesen, H.P. Christiansen, Hans Rasmussen.

Orla, Hans Peter, Hans, Ejlif, Thomas, Gunnar, Egon Foran bostedet, ventende på chaufføren

Hygge på bostedet. Hans, Gunnar, Thomas, Ejlif, Orla

Om stævnet:

I Stuttgart afhentes vi i et militærkøretøj, et ”folkevogns-rugbrød”, der kører os ud til samme bosted som sidste år på adressen Smetanastrasse 102, og i de samme værelser.

Lø 9/9 Selv om dagen nærmest drukner i regn, opnås der fine resultater i atletik. I Rollball kommer vi efter 1-6, 5-2 og 7-4 blandt de 8 bedste hold. Da de følgende kampe tabes 2-3, 3-4, 1-4 slutter vi som nr. 8.

Aftenfesten finder sted i den store Kursaal, hvor der trakteres med mad øl og vin, og senere dans hen til kl. 02. Udenfor er der en lille fontæne med kurvand, som vi alle skal smage på.

Sø 10/9 Som året før bliver der igen en udflugt til Stuttgart-Cannstadt Roklub ved Neckarfloden. Her middag og underholdning fra et stort band.

Orla og Leif i kuglestød.

14-15/9 1968 Bad Cannstatt, Stuttgart. Atletik, Hold-4 kamp, Torball

DK-hold: sv.s.: Per Andersen, Ingolf Andresen, Orla Jacobsen, Leif Martinussen, bl.: Bent Harder, H.P. Christiansen, Egon Børgesen

Om stævnet:

Da vi ankommer til HBH afhentes vi af sportskomiteens formand Hr. Rochhausen, der sørger for,

at vi i flere biler kan køre ud til vinfirmaet Hiling. Her bydes vi på mange smagsprøver: rødvin, hvidvin, lys og rød champagne. Da vi forlader stedet får vi alle en mindre flaske champagne med som gave. På et center i udkanten af byen bydes vi på varm mad og hertil et glas øl.



Smetanastrasse 102. Aftenhygge med guiderne Ulrikke og Juta, der synger for os


Ingolf, Per og Orla Bent med guiderne i TV-tårnet

Herefter køres vi ud til det gammelkendte bosted, hvor værtinden byder os på kaffe, kage og vin.

Vi sportsfolk er åbenbart lette at overtale til at indtage alkohol, for vi gjorde det. Men som optakt til et idrætsstævne med lidt ”buldrende hoveder” aftenen før, er jo ikke heldigt, men festligt og sjovt var det.

Lø 14/9 Kl. 09 er alle klar på Ruit Sportsskole. Der opnås fine resultater i atletik. I Torball bliver vores hold nr. 5. Aftenfest i den føromtalte Alt Cannstatt Kursaal.

Sø 15/9 er vi – som årene før – på rostadion. De 2 guides, der er tilknyttet vores hold, Ulrikke og Juta, ledsager Orla, Bent, Per og jeg med sporvogn ud til et besøg i det høje TV-tårn. Heroppefra kunne vi både se og hører larmen fra det store stadion tæt på, hvor byens Bundesligahold var i kamp. Herefter følger de 2 piger med os til vores bosted, hvor værtinden sørger for mad, vin og kaffe. På et tidspunkt synger de 2 piger for os, hvilket H.P. Christiansen, også kaldet Voldborg, optager.

( Danmark deltager ikke ved de Nordiske Mesterskaber i 1966 og 1968, da vi ikke kan stille et kvalificeret hold.)

Forår 1969 København. Atletik, Hold-4 kamp, Torball

DK-hold: sv.s.: Per Andersen, Ingolf Andreasen, Henning Eriksen, Gunnar Hansen, Orla Jacobsen, Leif Martinussen, bl.: Thomas Andersen, Egon Børgesen, H.P. Christiansen, Bent Harder, Kurt Nielsen.

27-28/9 1969 Bad Cannstatt, Stuttgart. Rollball

DK-hold: sv.s.: Per Andersen, Ingolf Andresen, Henning Eriksen, Gunnar Hansen, Orla Jacobsen, Leif Martinussen.

Leder for hold til disse stævner: J:P: Svennesen. (i 1964 + en ekstra: Kirsten Jansbøl).

Indkvartering på Ruit Sportsskole.

Om stævnet:

Lø 27/9 Vores hold er klar fra kl. 09. Her er 12 hold til fordeling i 2 haller, så der er kampe hele dagen. Resultaterne bliver 2-5, 4-4, 4-4, 1-5, 2-7. Også denne gang skal vi spille om pladserne 7-12. I de følgende kampe går det bedre: 11-2, 2-1, 0-0, 3-1,

1-6. Vores slutplacering bliver forbedret fra sidste år. Aftenfest i Kursaal.

Sø 28/9 Som annonceret bliver der ikke atletik i denne omgang. Vi tager ind til byen og fordriver timer på den store Folkefestplads, hvor der spises kylling og hertil store glaskrus, der kan rumme 1 liter øl, så tørsten bliver slukket. Trods oplysning om flere glade timer med alkohol, skal her pointeres, at når vi er på sportsbanen er motivationen i top.

Maj 1970 Berlin/Vest. Atletik og Rollball stævne

DK-hold: bl.: Egon Børgesen, H.P. Christiansen, Thomas Andersen. Leder?

24-26 /6 1970 NM i atletik og svømning, København

10 sportsfolk + ledere fra hvert land. Danmark er så med igen.

DK-hold: sv.s.: Preben Breed, Jens Mogens Jensen, Orla Jacobsen, Niels Ove Jørgensen, Bent Marcussen, Leif Martinussen, Karin Beck Petersen, Ole Østergård, bl.: Thomas Andersen, H.P. Christiansen.

Om stævnet:

I tiden op til bliver jeg af næsten alle opfattet som omdrejningspunktet, hvor alle aftaletråde samles. Det har jeg ikke noget imod, men der skal også briefes meget: telefonsamtaler med de nordiske lande og med Palle Lassen, (formand for Københavns Idrætsforbund, hvis team var fuldt forberedt på opgaverne ved stævnet) K.W. Andersen DBS og Instituttet i Hellerup (hvor de udenlandske sportsfolk + ledere bor).

On 24/6 Om formiddagen er der på instituttet et opfølgningsmøde med lederne, hvor jeg orienterer om alt praktisk vedr. stævnet.

Kl. 15.30 finder den officielle åbning sted på Østerbro Stadion. Efter opmarch af landenes mandskaber på linje og nationalmelodierne har lydt, bliver der åbningstaler af BSI´s formand Thomas Andersen og Dansk Blindesamfunds formand Svend Jensen.

Frokosten (medbragt fra Instituttet) indtages på pladsen. De danske resultater bliver gode med ”pil opefter”. Mit 100 m løb giver en fin tid, men ingen medaljer.

Senere fortæller Palle Lassen mig, at alt var fungeret godt. Senere får jeg foretaget fotokopier af dommersedlerne på Instituttet. Herefter aftentraktement med kaffe.

To 25/6 Den arrangerede udflugt med bus bliver aflyst, da deltagerne hellere ville på indkøb i byen. I dagens Ekstra bladet kan vi læse i tekst og billeder fra den 1. stævnedag.

2. dagens atletik slutter først ud på aftenen med de lange løb, hvor lysanlægget måtte tages i anvendelse. De fleste danske resultater er på det jævne.

(Kl. 16.30-17.30 blev der et komite-møde, der trods nogen voldsomhed alligevel blev fair. Årsag hertil var lidt spændinger omkring DK´s udebleven fra stævnerne i 1966 og 1968. Men som nu, Danmark er igen med fremover.)

Fr 26/6 Tidligt morgen kommer Palle Lassen forbi med de færdige atletikresultater, hvorefter vi herhjemme går i gang med at tjekke pointberegningen efter samt renskrive listerne for placering af 1., 2. og 3. pladser til præmieuddelingen. Kl. 11 møder jeg på instituttet Danmarks Radios sportskommentator John Idorn, hvor jeg i festsalen sætter ham ind i proceduren for præmieuddeling. Vi pakker det hele ud og placerer det på et langt bord, så det er klar. Kort efter modtager jeg dagens resultatlister fra konkurrencerne i Østerbro Svømmehal her i formiddag.

Slutresultatet: (herrer – Damer):

1: Norge 119 p. 2: Finland 99½ p. 3: Sverige 79 p. 4: Danmark 64½ p.

Når så hjem, hvor Palle Lassen igen briefer med mig.

Aftenfesten finder sted i lokalerne i Bogensegade 4, hvor middagen er kl. 18. Herunder modtager jeg et meget positivt brev om stævnet fra Palle Lassen, som jeg læser højt for forsamlingen. Arvo Karvinen fungerer som tolk, bl.a. oversætter han også en tale fra Thomas Andersen (formand for Idrætsforeningen af 1968). Herefter fornøjeligt samvær og dans frem til kl. 24. Da jeg under festen spørger John Idorn, hvad han skulle have i honorar for sin afsatte tid til os, svarer han: ”Kun betaling for en sporvognsbillet”.

Dagen efter får jeg renskrevet resultaterne fra svømning samt får redigeret en totalopgørelse fra stævnet. Desforuden gjort et brev klar til Palle Lassen med en liste over de danske rekorder indenfor blinde- og svagsynssport.

Lø 12/12 er jeg udsendt som DBS´s repræsentant til et møde i Nordisk Idræts Komite for Blinde, NIK f. Bl., der finder sted i Oslo. Mødet afholdes i ”De Blindes Hus” på adressen Bergliensgata 13.

Deltagerne er: DK: Leif Martinussen, Sverige: Nils Forsberg, Finland: Arvo Karvinen, Norge: Kjell Abrahamsen, Gunleik Bergrud. Abrahamsen hentede os i Fornabu Airport. De her nævnte er alle gode kendinge fra sportsstævner. Da mødets første del omhandler regler for nordiske mesterskaber i ski, holder jeg mig tilbage og siger: ”Danmark har ikke nogen erfaring og skal derfor heller ikke have indflydelse på dette område”. Denne udtalelse overrasker og aftvinger respekt (og som der blev sagt) udviser dømmekraft. Efter en pause flytter selskabet i biler 25 km udenfor Oslo til Kjell Abrahamsens bopæl på Myrebakken 25 i Asker. Her fortsætter mødet så med 2. del, der indeholder punktet atletik og svømning, og her holder jeg mig absolut ikke tilbage, men går frisk ind i dialogen. Efter det positive møde og et efterfølgende fint traktement, køres vi tilbage til Fornabu. Kort efter denne tur skriver jeg (som ved flere følgende mange møder i Norden) referat til K.V. Andersen i DBS.

Hvad denne udvikling fører til, vil fremgå af det følgende:

_ _ _ _ _ _ _

1971:

Hvis man ser på handicaporganisationerne over en bred kam, havde idræt på organisatorisk plan fortrinsvis været at se i Dansk Døve Forbund og i Landsforeningen af Vanføre. Sidstnævnte med idrætsorganisationen Lavia havde i flere år deltaget i sportslegene i Stoke Mandeville Games i England, (med tilknytning til Rygmarvs-klinikken ved Mandeville-sygehuset i Aylesbury).

Dansk Døve Forbund, der i flere årtier havde en god tradition for sport, også internationalt, kunne i virkeligheden klare sig selv, – men ønskede også at komme ind under denne store fælles handicap-idrætsparaply, så alle disse aktiviteter kunne stå samlet.

Her omkring årsskiftet til 1971 havde Allan Hein fra Landsforeningen af Vanføres idrætsudvalg, taget initiativ til indkaldelse til et orienteringsmøde med repræsentanter fra andre handicaporganisationer, for her at se om der kunne blive interesse for en fælles overbygning for handicapsport. Til dette møde var 4 organisationer mødt frem. Da interessen viste sig at være

bæredygtig, blev der etableret et arbejdsudvalg, der så skulle gå videre med et oplæg til et projekt.

Formand for udvalget blev projektets initiativtager Allan Hegn, der kort efter annoncerede møde nr. 2 til fredag den 19/2 på Vanførehjemmet i København. Til dette møde blev Dansk Blindesamfund også indbudt og mødte frem for at observere og tage stilling til denne idé.

Landsorganisationerne lod sig repræsentere af organisationsfolk og folk, der var tilknyttet idrætten.

De fremmødte var:

Foreningen for Spastisk Lammede v/ Leif Sørensen, Døves Idrætsforbund v/ Knud Søndergård, Dansk Blindesamfund v/ næstformand K.V. Andersen og Leif Martinussen, Landsforeningen af Vanføre v/ Allan Hein, Evnesvages Vel v/ Børge W. Olsen havde sendt afbud, men tilkendegav positiv indstilling til projektet, – desuden deltog Bent Agerskov fra Dansk Idræts Forbund.


Indkaldelse til møde nr. 2 angående oplæg til stiftelse af et handicapidrætsforbund.

I sin velkomst udtrykte Allan Hein glæde over, at de blinde nu også kom med til dette møde. Herved var der nu kontakt med 5 landsorganisationer, formentlig de mest oplagte at henvende sig til i første omgang. Allan Hein kunne herefter fremkomme med en slags dagsorden med emneliste til forhandling, der indeholdt: 1. Love, opbygning og vedtægter, 2. Økonomi, 3. Forslag til opbygning af et forbund:

Forbundsstyrelse (Komite for teknik og medicin / Udvalg for idræt og kursus)

Hovedsbestyrelse

Repræsentantskab (Landsregioner Jylland – Fyn – København med kredsudvalg)

Foreninger

Punktet vedr. økonomi måtte delvis udskydes til de følgende møder, der var berammet til 5/5 og 27/9, -så det blev til i alt 4 møder i arbejdsudvalget.

Ved at kunne fremstå samlet kunne et sådant DHIF også markerer sig stærkere overfor myndigheder, kommuner, amt, stat m.m.

Sporten for handicappede kunne blive mere synlig i det offentlige rum og herigennem fremme større forståelse for de mange handicapgruppers ønske om at kunne dyrke idræt. Dette ønske skulle vise sig senere at blive opfyldt. Jeg blev udpeget som Dansk Blindesamfunds repræsentant i dette arbejdsudvalg og varetog ”de blindes interesser” med fuldgyldigt mandat herfra. Min kontakt mellem DBS med Formand Svend Jensen og næstformand Karl Wilhelm Andersen fungerede fint. Grunden til at netop jeg blev DBS´s repræsentant skal ses i det faktum, at jeg var med til at arrangerer nordiske stævner i København i årene før, hvor jeg repræsenterede DBS i ”Den Nordiske Idrætskomite for blinde og svagsynede”.

Den 31/10 1971 stiftes så Dansk Handicap Idræts Forbund, DHIF i Vejlby Riskovhallen i Århus. Som landsformand vælges overlæge Bodil Eskesen. Fra min synsvinkel dog forinden lidt drama: 4 dage før får jeg den besked fra DBS, at de alligevel ikke vil lade mig repræsentere dem officielt, og at de ikke vil sende en anden til dette stiftende møde. Denne meddelelse chokerer mig. Jeg var tilmeldt og ville tage til Aarhus, så jeg giver mig selv den opgave at være observatør, hvorfra jeg senere kunne give DBS min vurdering fra mødet. Så da jeg er til stede, og fortsat var DBS´s mand i arbejdsudvalget til udarbejdelse af materiale til en sådan stiftelse, fremkom jeg så med oplysning om DBS´s opfattelse af de mange uklarheder omkring mandat og indmeldelse. Reaktionen på mit indlæg havde megen forståelse og sympati, der også viste min manglende handlekraft, da jeg ikke havde mandat.

Til trods for visse uklarheder, blev hovedholdningen fra generalforsamlingen alligevel et klart ja til at stifte DHIF. Jeg oplevede den tillid, at der var flere der ville stille mig op som emne til kasserer, hvilket jeg dog takkede nej til. 3 dage efter ringer jeg til K.V. Andersen i DBS, der reagerer meget positivt på min rapport.

To 25/11 indbydes jeg til at deltage i det første HB-møde i DHIF, hvor jeg får den 12. plads. Ud af de 12 pladser får de 5 invalideorganisationer hver et ”født sæde”. Jeg bliver fuldt ud respekteret som en ”værdig repræsentant for blindegruppen”, og forhåbentligt senere som officiel repræsentant for DBS. Dette bliver et langt møde, hvor man skal lære at kende hinandens forskellighed vedr. ståsted, mandatbredde m.m. Selvom et officielt referat senere ville tilgå DBS, sender jeg alligevel mine egne notater om mødet til Dansk Blindesamfund (DBS).

1972:

Sø 16/1 oplyses det så i radio og TV, at DHIF var blevet optaget i Dansk Idræts Forbund (DIF), hvor DIF´s generalsekretær Emanuel Rose havde sagt god for det. En bekendtgørelse fra Dansk Idræts Forbunds Hovedkontor, som jeg også fik mulighed for at deltage i. Hvilken sejr for handicapidrætten, der herved gav accept på, at handicappede også kunne møde respekt og anerkendelse på dette område.

Fr 21/4 I denne weekend er der DHIF-årsmøde i Odense, hvortil K.V. Andersen og jeg er tilmeldt. På turen fortæller han mig, hvor hans fødestavn var, hvilket der overrasker mig: han stammede fra min hjemegn, fra Mariager Hedegård. På lørdagens generalforsamling føler vi hurtigt, at der er spændinger i luften. Allan Hein ”lader bomben springe” ved selv at stille op mod formand Overlæge Bodil Eskesen. Herefter er balladen total. Jeg går ind i diskussionerne og gør, ifølge K. V. Andersen, en god figur. Jeg bliver opstillet til Hovedbestyrelsen, men mangler 2 st. i at kunne komme ind. Men jeg bliver i bestyrelsen på DBS´s sæde og nu som deres officielle repræsentant. Herefter udspiller der sig nærmest skandaløse scener, i den grad uværdigt for hele forbundets renommé. Uha, hvad nu? Civilforsvaret stod for forplejningen, hvor jeg husker, at den varme ret var: forloren skildpadde. At ambitionsniveauet i meget nyt ofte kan være højere end i realiteternes verden, blev også en lære, man i HB måtte sande, og endda lidt smerteligt, idet, der opstod så megen uro og turbulens i rammerne, at det måtte resultere i en form for kommende afklaring, men hvilken?

To 4/5 er der et DHIF-møde afholdt i Evnesvages Vel, hvor der fokuseres på alle fejlene fra årsmødet i Odense.

Lø 10/6 finder det ekstraordinære DHIF-landsmøde sted i Svendborg. Den tidligere landsformand, Bodil Eskesen, ”får sin plads tilbage” og der kommer god orden i rækkerne og i det, der før var resultatet fra et uværdigt møde i Odense. Forbundet kommer igen ”op på skinnerne” med kurs fremover. Problematikken vedr. min officielle DBS-plads i hovedbestyrelsen bliver klaret til vores fulde tilfredshed.

Ti 13/6 afholdes der HB-møde i DHIF på Vester Voldgade 11. Et godt møde der giver gode løfter for fremtiden. Kjeld Flemming (valgt på mødet i Odense) afgår som sekretær, en portofølge, der overtages af Leif Sørensen. Jeg bliver indvalgt i bladudvalget. Herefter har jeg opkald til K.V. Andersen med et mundtligt referat fra mødet, (der senere efterfølges af et skriftligt).

Ma 24/7 Grundet min placering bliver jeg et omdrejningspunkt vedr. planlægning og aftaler forud for rejsen til NM i Helsinki. Dagen har mange telefonsamtaler, bl.a. til Flyvestation Karup, hvor jeg aftaler rejsetider fra Flyvestation Værløse, Vi var meget heldige med, at Flyvevåbnet havde stillet en DC 3 til rådighed for idrætsholdet + ledsagere. Også snak med min gamle idrætsven fra Finland Arvo Karvinen DFB, der skulle godkende den danske delegation på i alt 20 personer. Herefter info til DBS. Alt skulle så være klar til deltagelse i NM i Helsinki.


4- 5/8 1972 NM i atletik og svømning i Helsinki

DK-hold: sv.s.: Preben Breed, Orla Jacobsen, Bent Marcussen, Leif Martinussen (+Kirsten), Ole Bull Petersen (+Ella), Leif Rasmussen, Ole Østergård, Karin Østergård (tidligere Beck Petersen),

bl.: Thomas Andersen (+Birgit), H.P. Christiansen.

Sportsledere: J.P. Svennesen, Birte Munkner. Holdleder: Thomas Andersen, Leif Martinussen.

Desuden: A. Clausen (DIF), Kaj Sørensen (instruktør), Gudrun Larsen, Rita Jørgensen fra Aalborg + H.L. Løkken (DHIF og journalist). Et fly til 20 personer, derfor også 3 fruer.

Om stævnet:

To 3/8 Vi er oppe kl. 05. DHIF-journalist Harry L. Løkken kommer i sin bil og kører Kirsten og mig til Hellerup Station, hvor jeg skaffer taxaer til holdet til Flyvestation Værløse. 07.30 går vi ud til det lille lyserøde fly. Vi har selv proviant med. Højt humør under den 5 timers lange flyvetur. Da vi ankommer, opstår der kaos, da tidsfaktoren snyder os: vi kommer en time for sent. Der er ingen til at hente os, så jeg må ringe og får foranstaltet, at der kommer en bus og bringer os til Helsinki Rådhus, hvor vi så kommer den omtalte 1 time for sent til den officielle modtagelse, ret pinligt, virkelig flovt, – jeg havde glemt tidszoneskift, havde ikke været omhyggelig nok.

Så med bus ud til Tapiola, et for mig kendt sted fra 1964. Videre til Invarlidarnes Yrkeskole i Westend til indkvartering. Her opstår en masse sjov omkring min indkvartering af 20 personer på 5

4-mandsstuer. Middag på rest. Tapionoppi, Pohjantie 3.

Luftvåbnets gamle DC 3 fra 1941 bringer os frem og tilbage fra Helsinki




Et besøg hos piloterne, der byder på kaffe Kirsten (ledsager) og sportsmand Ole



Leif i st. højdespring, – forløbet i 4 billeder:

Nyt blindeinstitut i København.

(I efteråret 1968 lukker det gamle Blindeinstitut på Kastelsvej 60 på Østerbro og det nye “Statens Institut for Blinde og Svagsynede” åbner på Rymarksvej 1 i Hellerup. Grunden er en nabogrund til Mindelunden. For sportsfolkene giver det en utrolig forbedring. En stor gymnastiksal – uden 4 bærende søjler i midten af rummet -, hvilket endelig giver optimale muligheder for boldspillene Torball og Rollball. I parkområdet bag Instituttet er der anlagt et mindre stadion med en oval løbebane på ca. 180 m (belagt med asfalt) og sandgrave til kuglestød, en for højdespring og en for længdespring med en tilløbsbane. Forud for stævner har sportsgruppen stadig mulighed for at benytte sportsfaciliteterne på Forsvarets Gymnastikskole i Ryvangen i Hellerup. Her er der en 400 m oval bane, hvilket giver mulighed for lange løb og 100 m løb på lige bane. Så siden 1968 har sportsfolkene haft gode vilkår for at kunne forberede sig til stævner, – således også her til Helsinki.

Som jeg husker det, har der altid været en entusiastisk tilgang til øveaftener omgærdet af et godt kammeratskab. Dette skyldes også den fine kemi os alle imellem og med vores leder Jens Peter Svennesen. Efterhånden opstår der en tradition med, at Svennesen lige før jul og igen lige før sommer, inviterer hele holdet til hygge med middag i privaten i huset på adressen: Langs Banen i Virum. En gestus, der også i høj grad bekræfter det fine sammenhold.)

Dansk Handicap Idræts Forbund får et informationsblad.

(I forb. med stiftelsen af Dansk Handicap Idræts Forbund (DHIF) etableres der også et bladudvalg, hvor jeg får sæde. Bladet skulle have et navn, men hvilket? I Hovedbestyrelsen gav dette spørgsmål anledning til stor diskussion. Her fremkom flere forsigtige bud på et navn, man fraveg ligesom direkte at antyde her, hvad sagen drejede sig om. På et tidspunkt kom der forslag om, at det kunne hedde Helse, som Sygekassernes blad. Begrundelsen var, at det på en maskeret måde oplyste om en sygdomsrelateret baggrund, uden dog at nævne ordet handicap. Problemet var dog bare, at denne bladtitel på ingen måde oplyste om dette forbunds hovedsigte: at præsentere sportsaktiviteter og problemstillinger indenfor handicapsport. Som den måske yngste i denne bestyrelse tillod jeg mig at opponere kraftigt mod denne forsigtige og noget uventede holdning til dette spørgsmål. Jeg slog til lyd for, at denne titel skulle være oplysende, – klar og direkte. ”Dette at vi opretter et forbund for handicappede sportsfolk ville kun få klar gyldighed og respekt, hvis vi tonede rent flag til det omgivende samfund”. Men man skal huske på, at på der tidspunkt var der mange der opfattede idræt i forhold til handicappede mere som noget i retning af et tidsfordriv eller en hobby, der selvfølgelig havde et motionsgivende element i sig, – men som seriøs konkurrencesport hen på linje med friskidrætten, det ville nok være for langt at gå! Efterhånden som debatten herom skred frem tippede holdningen mere og mere hen i retning af mit synspunkt. ”Den forsigtige attitude” afløstes af ”at tone rent flag” og endte med enighed om

at bladet skulle hedde: ”DHIF INFORMATION”. Undertitel og indhold kunne så her oplyse om forbundets sigte og mål.



Dagsprogram for idrætsdagene i Helsinki.

Herefter deltager J.P. Svennesen og jeg i et i ledermøde, hvor jeg fra svenske og norske ledere får anerkendelse for mine præcise fremførelser af danske synspunkter.

Fr 4/8 NM i atletik og svømning i Helsinki indledes på svømmestadion, hvor DK opnår 3 medaljer.

Kl. 17 finder den officielle åbning af ”Nordiske Mesterskaber for blinde og svagsynede” sted på det Olympiske Stadion med taler, nationalmelodier, blomsterpiger m.m. Kort efter drukner flere discipliner i regn. Min deltagelse i 100 m løb bliver ret så dramatisk, der skulle hele 3 starter til, før det første heat kunne godkendes. (en tyvstart, og en person på banen). Jeg vinder sikkert i tiden 12,5 sek. falder/glider over målstregen i en regulær maveplasker. Vinder bronze, DK´s eneste medalje på stadion. Om aftenen er der skandinavisk sammenkomst ude hos den finske leder Arvo Karvinen privat: en fantastisk aften med stor entusiasme for nordisk blinde/svagsynedes sport.




Fotos fra det olympiske stadion, regn på banerne, og min medalje

Svømmestadion, – Karin og Preben med deres medaljer. Preben og Karin

Lø 5/8 2. dag på stadion, der kun giver en medalje af bronze til Karin B. Petersen.

I mine andre discipliner bliver jeg den bedste dansker.

NM-resultatet: Finland 119,5 p., Norge 15 p., Sverige 99 p. og DK 35,5 p. Så det blev i princippet et opgør mellem de 2 dominerende parter Sverige og Finland.

Kl. 18 er der afslutningsmiddag i rest. Luolamies, Otaniemi, et fantastisk flot sted.

På det danske holds vegne modtager jeg 2 vaser og uddeler på DK´s vegne en vase i Kgl. Porcelæn til Helsingfors Blindeforening. Til Arvo Karvinen: 2 fl. Aalborg snaps. Aftenen slutter med dans.

Sø 6/8 Hjemrejse med ankomst i Værløse kl. 16. Trods køb, ingen toldere.

Slutresultat: Danmark bliver nr. 4.

DK-resultater:

Atletik Herrer sv.s. 100 m løb nr. 3 Leif 12,5 sek. Svømning 50 m fri nr. 3 Preben 41,7 sek.

Atletik Damer sv.s. Kuglestød nr. 3 Karin 7,17 m. Svømning 50 m bryst nr. 1 Karin 49,8 sek.

To 7/9 Generalforsamling i Idrætsforeningen BSI. Thomas Andersen går af som formand, og jeg vælges som ny formand.

Ma 11/12 Konference i NIK f. Bl, der afholdes i Bogensegade 8. Til dette møde deltager DHIF´s formand Bodil Eskesen. DBS giver en flot middag. Et vellykket møde. Senere er BSI (i vores bolig i Polensagde 49) vært ved en aftenfrokost.

On 13/12 er der DHIF HB-møde i Kildeskovhallen i Gentofte. Som medlemmer af bladudvalget forventedes det, at H.L. Løkken og jeg fremkom med en udtalelse om status quo. Da Løkken ikke havde forberedt sig grundigt nok, måtte jeg så stå for skud, hvilket passede mig udmærket, da jeg havde forberedt mig. Herved kom jeg til at uddybe min holdning til udgivelsen af et forbundsblad måske lidt for skarpt, men FU accepterede min holdning. Jeg havde ikke før på disse møder sagt så meget som ved denne lejlighed. Men mit lange indlæg fremtvang respekt, – heldigvis for det.

Et langt møde fra 16.30-22.30.

(Indtil nu har jeg koncentreret mig om sportsdiscipliner som jeg har haft kontakt til: gymnastik, atletik, svømning og boldspillene: Toreball (Goulball) og Rolball. Men viften af discipliner bliver større, der opstår også rideklubber og ikke mindst tandemcykling, hvor “Tandemklubben af 1971” på Østerbro, bliver den første klub. Senere oprettes der mange tandemklubber rundt omkring i Danmark. Udover disse klubbers daglige træning og forskellige konkurrencer, opstod der et landsløb med titlen “Solgaveløbet”.

Søndag den 14. maj 1972 finder det første løb sted. Løbet bliver startet af Aalborgs borgmester Marius Andersen på Vester Fjordvej i Aalborg. Her deltager et felt på 26 tandemer med en seende pilot på 1. sæde og en blind på bagsædet. Distancen var på 54,2 km og har rute ned gennem Himmerland mod Hobro. Opløbet finder sted ved Solgavehjemmet i Hobro Østerskov. Løbet bliver en succes der under afviklingen påkalder sig megen opmærksomhed fra pressen og massemedier, – hvilket jo er herligt. Dette fører naturligt til, at herved er starten på en tilbagevendende tradition sat i gang.)

1973:

On 31/1 får jeg skrevet en artikel om idrætskonferencen 11/12- 72 til DBS´s medlemsblad.

Ti 6/2 er der på DBS´s kontor et uformelt møde mellem K.V. Andersen, K.E. Paulsen og jeg med DHIF´s nye konsulent Svend Ohrt, for at alle parter kunne lære hinanden at kende. Konsulenten gjorde et fordelagtigt indtryk.

Forbundets start og første år forløb ikke uden gnidninger og problematikker – her skulle forskellige sportstraditioner og holdninger lige pludselig ind under samme fælles ordning – det var ikke let, og det tog nogen tid før man nåede frem til, at der under denne fælles sportsparaply skulle befinde sig suverænt adskilte sports-divisioner med de respektive grupper af handicappede som bestemmende eksperter indenfor deres eget område. Dette vil respektere de igennem årene indhøstede erfaringer, og styrke mulighederne for selv at skulle afstikke linjerne for den bedste udvikling og idrætsudøvelse. – Rent ud sagt, fagudvalg i en udadvendt fælles organisation. Forud var gået et år med tilrettelæggelse af rammen for en sådan organisation. Arbejdsudvalget bestod af en repræsentant fra 5 invalideorganisationer (hvor jeg varetog DBS’s mandat), og hele tiden havde sikret mig mit mandats spændvidde, hvilket dog aldrig blev et problem. I de første år havde disse 5 handicaporganisationer fast plads i hovedbestyrelsen, hvor udover skulle vælges 7 på det årlige landsmøde. Denne bestemmelse for at kunne sikre de handicappedes egen indflydelse på udviklingen. Senere udgik ”de fødte sæder”, hvorefter alle blev valgt på demokratisk vis. Forbundets egen struktur kunne nu fungere med sikkerhed for alle handicappedes idrætsudøvelse. Oven over disse særinteresser med egen styring, kom så hovedorganisationen DHIF til at fungere udadtil med større indflydelse, der skabte mere og mere respekt i det offentlige rum.

På nordisk plan får de andre lande også fælles handicap-sportsforbund der senere i 70’erne munder ud i et Nordisk Handicap Idræts Forbund. I tiden inden dette etableres, havde der fundet møder sted, afholdt i de nordiske hovedstæder, hvor de forskellige handicaporganisationer, blinde, døve, vanføre o.a. havde haft deres fællesmøder og justeringer omkring sportens udvikling. For mig blev dette uhyre interessant at deltage i alle disse møder i de nordiske hovedstæder, her må man forstå, at alt var i bevægelse og ganske uafklaret indtil man i 1978 endelig fik ro på ”alle fronter” til at kunne acceptere og stifte et Nordisk Handicap Idrætsforbund.

26-28/10 er jeg i Stockholm, hvor Nordisk Handicap Idræts Forbund (Nordisk-HIF) havde kaldt til møde, der også indeholdt en lægekonference. Fra DK deltog Bodil Eskesen (formand), Svend Ohrt (konsulent), Knud Adrian og jeg fra HB samt Claes Hellesen (læge). Sidst på ankomstdagen når jeg, efter aftale, ud til domorganist Gotthard Arnér i Storkyrkan (byens domkirke, hvor jeg studerede i april-maj) for at overrække ham noderne til min 2. toccata for orgel, opus 14 der er tilegnet ham.

Lø 27/10 Dagens møder er berammet fra 09-12 og 13.30-15.30. Ved det 2. møde kommer jeg på hårdt arbejde, da jeg forespørger om hvorfor man ikke kunne behandle de fra mødet den 11/12-72 stillede forslag til NIK f. Bl.? Trods fin støtte fra norsk og finsk side møder jeg svensk vaghed, så der kommer ikke svar vedr. denne anmodning. Herefter en udmærket debat. Så en hurtig tur ud i byen. Smørrebrød i restauranten og så omklædning. Så følger et lille whisky-møde hos islændingen Sigurdur Magnusson. Om aftenen er flere delegerede inviteret ud til den svenske læge Ulla Chöler. Jeg viser vej, da jeg kendte destinationen fra kortet. Det bliver til et selskab på knap 20 i den store lejlighed. Da 10 er gået inviteres de resterende 8 på en herlig middag. Her møder jeg Alf Nygren formand for Svensk Handicap Idrætsforbund (SHIF). Megen snak med alle. Det bliver en ”våd aften”. Tilbage på hotellet kl. 01.

Sø 28/10 Kl. 09 kører vi i taxa ud til et idrætsanlæg på Beckomberga vest for byen. Her får vi forevisning og instruktion i siddende volleyball. Fra siden ser vi 2 hold i kamp. Alle spillere i fint idrætstøj siddende på flade plader påsat rulleskøjtehjul, der med stor kampgejst dyster med bold over det ret flade net. Tankevækkende. Når jeg ser det, er det mennesker, der gerne vil dyrke kropslig aktivitet, og gør det handicappet eller ej. Og jeg tænker: endnu et bevis for, at handicapsport skal være kommet for at blive. Herefter ser vi svømmeundervisning af stærkt handicappede børn. Hjemturen i bil går via Gamla Stan for atter at se den smukke gamle bydel.

Middag hvorefter følge det afsluttende møde kl. 13. Her får jeg ført til protokols, at vores komite, Nordisk Idræts Komité for Blinde (NIK f. Bl.) ved mødet næste år i Oslo, skal have repræsentation, og ikke ”som jeg her i år, der har repræsentation indirekte via DHIF”. Herefter tager vi 4 taxa til Arlanda og fly hjem. På hjemrejsen til Kastrup tænker jeg på den gode kemi mellem mødedeltagerne, hvilket jo altid vil være en forudsætning for positive og gode samtaler.

1974:

26-28/6 I Helsinki Airport hentes jeg af Arvo Karvinen og hans kone i bil. Kører til deres hus i bydelen Tuusula. Til velkomst får jeg en whiskysjus, og straks efter får vi 2 mænd hver en kurv med et håndklæde og en øl til sauna og en lille svømmetur i en swimmingpool i kælderen. Så grillparty på terrassen og skøn middag. Så dukker en god ven op til en aften gåtur, – herefter igen gode drinks. Næste morgen hentes vi af gymnastiklærerinde Ritva Kuuskinen, der kører os til Träskända, hvor mødet skal holdes på et stort kursus- og feriecenter. Mødedeltagere fra nordiske handicap idrætsforbund og vores egen NIK f. Bl.

Vores egen komite ønskede et formøde inden mødet med handicapidrætsforbundene. Her genvælges Arvo som formand og jeg som næstformand.

31/8-1/9 1974 NM i atletik og svømning, Stockholm

10 sportsfolk + ledere fra hvert land.

DK-hold: (kun 7): sv.s.: Preben Breed, Leif Rasmussen, Ole Bull Petersen, Orla Jacobsen, Leif Martinussen, Else Andersen, bl.: H.P. Christiansen. Ledere: Orla J. og Leif M.

Herforuden 2 bevægelseshæmmede piger fra Aalborg: Lene Strøm Hansen, Lajla Götter + leder

Grethe Henriksen.

.

En omtale af blinde og svagsynede atletikfolk i avisen BT

Om stævnet:

Det danske hold er med tog til Stockholm, men på turen har vi betænkeligheder omkring indkvarteringsform og måde. Ikke om sportslig placering, vores hold kan kun forvente en 4. plads. Efter ankomst modtages vi af vores tildelte guide. Beril Karlsson. En SL-minibus bringer os ud til OK Motor hotel i Johannehov. Et stort dyrt hotel med farve-tv på værelserne. Alt for høje priser i forhold til aftalerne fra København. Trods dette et højt humør. Aftensmad for egen regning.

Lø 31/8 Tidlig busafgang til Torvalla Simhall og Idrotsplats i bydelen Handen 25 km. væk.

NM i atletik og svømning indledes. KL. 10.30 er der indmarch i svømmehallen med landsnavneskilte, flag efterfulgt af talere fra N, F. og S. DK markerede sig negativt ved ikke at komme til mikrofonen, noget som Orla og jeg bagefter følte os flove over, her svigtede vi begge.

Kl. 11 indledes konkurrencerne i svømmehallen, hvor der kun tilfalder DK en medalje i 100 m bryst til Leif Rasmussen. Efter frokost på en nærliggende skole bliver der et ledermøde, hvor jeg deltager. Det danske islæt står svagt, da vi i alle discipliner kun får pladser fra nr. 5 og nedefter. I atletik kommer jeg i min disciplin 100 m i 1. heat og bliver nr. 3 i pæn tid, der

giver en samlet 6. plads. Kl. 18-19 er der ”kammeratligt samvær”. Og så bus retur til hotellet,

hvor der bliver frit samvær og fest i restauranten.

Sø 1/9 Da det viser sig at vores lunch-billetter var meget dyre, smører vi i smug frokostpakker ved morgenbordet og tager det med til stadion. Trods enkelte lyspunkter med personlige rekorder (Preben Breed bliver nr. 5 i kuglestød), fortsætter den ret svage danske indsats.

Vores venner fra Aalborg klarer sig i deres discipliner i svømmehallen fornemt med 4 sølv og 1

bronze. Kl. 15.30 er der afslutningsceremoni i svømmehallen. Så farvel til venner fra F, bl.a. Arvo Karvinen inden bussen kører til Centralstationen. Her deler vores gruppe sig i 2, (det ene hold bliver på en restaurant), mens jeg viser de seende rundt i centrum, som jeg tydeligt husker fra mit studieophold i foråret 1973. Samlet igen så taxa ud til hotellet.

Ma 2/9 Vi er oppe kl. 05. Ved morgenbordet smører vi madpakker til togturen hjem. Søndag aften betalte jeg den store hotelregning. Under togturen tilbage til København, hjælper Orla Jacobsen mig med at få en kyndig og klar opstilling af regnskabet for denne tur. Kort efter jeg er helt hjemme, ringer telefonen. En journalist fra BT havde fra dagbladet Dagens Nyheder hørt om stævnet i Stockholm og ønskede et interview og ønskede at få det klaret her i aften. Senere dukker denne kvindelige journalist op sammen med en fotograf, da de også ville tage et billede af mig. Da de ønskede et af mig, hvor jeg stod på hænder, måtte jeg sige, at det ville jeg ikke, kun et ”normalt” billede.

DK-resultater: Ingen pladser i top3. De 2 gæster fra Aalborg, Lena og Laila henter i svømning en 2. og 3. plads.

Fr 22-24/11 Er med fly til Oslo, hvor jeg indlogeres på Hotel Viking tæt på Østbanegården. Fra 18- 22 er jeg i Norges Blindeforbunds bygning, hvor jeg sammen med vennerne i BIK f. Bl. har et formøde inden fællesmødet i morgen. Fra 22.30-02 er hele gruppen inviteret ud til sekretær Arne Husveg i dennes skønne villa, beliggende ca. 15 km udenfor Oslo. Både før og efter inviteres vi hen til husets bar, – den største i et privat hjem, som jeg har set. Husveg roser mig for min holdning og taleevne på mødet. Atter tilbage på hotellet, hvor de andre også bor, får vi en godnatdrink hos finske Aapo Koskinen. Før jeg lægger hovedet på puden, skuer jeg lige ud ad vinduet og ser et billede af aftenstemning over Oslo.

Lø 23/11 Er tidligt oppe, så jeg kan skrive et referat af gårsdagens møde. Efter en lille bytur indtages der morgenmad til 5 på v. 906. Her er 2 svenske, 2 finske og jeg. Et traktement, som jeg arrangerer på bordet, da jeg er den bedst seende.

Her kan vi så gøre os helt klar til mødet med landshandicaporganisationers delegerede. Kl. 11 møder jeg så fra DHIF Bodil Eskesen, Simonsen og Knud Adrian, der kom med båden fra København. Det store fællesmøde har så mødetiderne 11-14 og 15-18. Her har jeg mange indlæg og kommer ganske godt fra det, men situationen er vanskelig, da de nordiske landes handicap-idrætsforbund gerne vil ”sluge blindesporten” uden at denne gruppe kan beholde en vis selvbestemmelse, – men det accepteres ikke. Vi vil i en ”paraply” bevare egen profil. Vi i NIK f. Bl. er gode til at støtte hinanden, især Kjell Abrahamsen (Norge) og Arvo Karvinen (Finland) har fornemme indlæg.

Fra 18-19 skriver jeg referat fra dagens møder, der senere vil tilgå DBS.

Fra 20-24 er arrangøren vært for et aftenarrangement med pindemadder og drinks fra en fri bar. Trods uoverensstemmelser bliver det et fornøjeligt samvær, så barrieren så småt falder, så vi blander os og får det rart sammen. Det bliver også til lidt dans. Fra 00-01 nyder jeg et glas kampari hos finnerne på Arvos værelse, hvor han og jeg opsummerer dagens møderesultater. Også denne aften eller nu nat, kikker jeg ud over Oslo før jeg finder sengen.

Sø 24/11 Dagens møder er fra 09-14 med indlagte pauser til kaffe eller drinks.

Udover takketaler fra de forskellige komiteer, forholder jeg mig præcis til min rolle som observatør. Efter middagen siger jeg farvel til de 3 fra DHIF. Sammen med 5 svenskere er jeg i

taxa ud til lufthavnen kl. 16. Fin hjemtur.

1975:

Ti 15/4 K.V. Andersen og jeg er til handicap-idrætsforbundenes møde i Stockholm, hvor der igen tales om en endelig løsning på i verserende problemer. Der sker dog fremskridt. Enighed om, at

NIK f. Bl. stadig skal bestå, og have kompetence til at stå for stævner, turnus og valg af discipliner. Udtalelsen lyder meget godt, men hvad med realiteterne?

19-20/4 holder DHIF Landsmøde i Vingsted Centret ved Vejle. Et positivt møde, der nu giver håb for fremtiden.

September 1975 Rollball-stævne i Bad Canstadt, Stuttgart

DK-hold: sv.s.: Bent Marcussen, Bent Christensen, Preben Breed, Henning Eriksen, bl.: Preben Petersen, H.P. Christiansen, Egon Børgesen.

Fr 7/11 er jeg igen i Oslo, hvor der er møde i NIK f. Bl. Dagsordenen med 12 punkter, – et fint møde. Er tilbage kl. 23.

Fr 21/11 Bodil Eskesen, Knud Adrian og jeg fra DHIF flyver til handicapidræts-forbundenes sportsmøde i Helsinki. Indkvartering på Tapiola Garden Hotel.

Samtaler med delegerede, fra Norge og Island om emnerne til mødet i morgen. Først i seng kl. 03.

Lø 22/11 Selv efter få timers søvn bliver det en herlig morgen. Efter morgenmaden en lille gåtur til Tapiola Center. Dagens møder er 11-14 og 15-17. Dagsordenen viser tydeligt dagens problematikker, hvor man genoptager status quo fra mødet i Oslo. På trods af de kendte modsætningsforhold bliver det en god debat. Jeg er meget med og bliver kraftigt støttet af Arvo Karvinen F og Ebers S. Senere bliver det også til separate møder hos DHIF´s formand Bodil Eskesen og Ebers S. Selv om der skænkes drinks, løser det ikke den hårdknude, der er ved at opstå: skal der ved dette møde stiftes et Nordisk Handicap Idræts Forbund? Efter middagen er afsluttet er der fra kl. 19 frit samvær. Så går Knud Adrian og jeg systematisk i gang med at kontakte ”vores modpoler” og vi når dem alle. Det bliver til 6 timers hårdt arbejde. Aftenen var ellers lagt festligt an, men Adrian og jeg havde en mission der skulle udføres. Aftenens mulighed for dans gled os forbi, Adrian har jo dårlige ben og jeg prøvede det lige.

Efter Adrian og min runde sætter vi os ved vores bord og slapper lidt af. Her får vi komplimenter for vores ihærdige indsats, bl.a. fra islændingen Sigurdsson. Lokalet havde egen fri bar, så det bliver til flere whiskyer, min forkølelse tager til og stemmen bliver slidt. Til ro kl. 02.

Sø 23/11 Atter en fantastisk morgen. Udsynet fra hotellet over denne ret nye bydel og landskabet er meget fascinerende. Dagens møde bliver fra 10-12.30.

At der ikke bliver stiftet et Nordisk Handicap Idræts Forbund ved denne lejlighed bliver hurtigt en kendsgerning efter indlæg fra Adrian og Ebers, som aftalt lørdag aften. Selv om vores formand Bodil Eskesen ønskede det etableret, kunne vi andre ikke støtte det. I så fald skulle kommissoriet først have været besluttet i DHIF og ikke omvendt. Egentlig ret pinligt for vores formand, at komme her ”på udebane”, og ikke havde styr på dette ”hjemmefra”.

For vores NIK f. Bl. bliver dette lidt af en sejr over for handicaporganisationerne, da der, stadig – fra visse sider – kunne være tvivl om denne komités kompetenceområder. Arvo Karvinen og jeg, der har sæde i komiteen, kunne her sikre os, at ”de blindes område ikke blev løbet over ende”. En god 3-dages tur.

1976:

Sø 5/4 Her på min søn Peters 5-årsdag er der DHIF HB- møde i Idrættens Hus. Resultat fra mødet bliver, at DHIF´s konsulent afskediges, da han havde overskredet sin kompetence ved at udtale sig ”politisk”, hvad han ikke kunne. Herefter meddelte formanden Bodil Eskesen, at hun ikke stiller op ved næste landsmøde, da hendes forslag til strukturændring formentlig ikke godkendes. På dette møde havde jeg mange indlæg med stærke markeringer. Dagen efter giver jeg referat til Svend Jensen, der blev glad for min indsats på mødet.

24-25/4 DHIF Landsmøde i Idrættens Hus. Desværre kunne Knud Adrian ikke komme. Hovedpunktet – Strukturdebatten – kommer kl. 19. Her oplever jeg det fatale, at dirigenten og min HB-kollega Leif Sørensen, affejer den af mig fra 4 landsorganisationer fremlagte principbeslutning til struktur. Straks efter beder jeg dirigenten om at suspendere mødet i 5 minutter, hvor jeg lige kan ”sunde mig” og gøre klar til en vurdering til denne uventede drejning af mødet og fundere over Leif Sørensens mærkelige holdning, der var anderledes kort forinden. Hans anke var, og det er jo utroligt, at Svend Jensen, der havde udfærdiget skrivelsen ved en fejl var kommet til at benytte et ark brevpapir med ”DBS´s hoved” og ikke ”DSI´s hoved” (De Samvirkende Invalideorganisationer). Herefter påbegyndes B. Eskesens forslag, der går til afstemning og vedtages. Jens Bromann og jeg beder om at få dette materiale overført til Strukturudvalget, der dog ikke tillades. Herefter var vi virkelig kommet i klemme. Senere taler jeg meget med Knud Adrian i telefon. Ved morgenkaffen søndag får jeg en fin samtale med den svenske Bengt Hallén fra SHIF. På formiddagsmødet bliver der debat om Bodil Eskesens forslag.

Efter middagspausen skal der stemmes om forslaget. Forinden kommenterer både Jens Bromann og jeg problematikken i det. Afstemningen viser: 59 for, 9 imod. Herefter aftaler alle vi, der repræsenterer blindeidrætten, at vi afstår fra at stille op til valgene. Vedr. disse lod Bodil Eskesen sig genvælge. Knud Adrian, Ravn og jeg går. For mig – der har siddet i stiftelsen siden 31/10-71 – får jeg en opfattelse af, at DBS nu trækker sig helt ud. Da jeg kommer hjem, ringer jeg til Knud Adrian. Dagen efter kontakter jeg formand Svend Jensen med info om weekenden.

On 28/4 er jeg til møde i DBS med Svend Jensen, K.V. Andersen og Kaj Cramer. Et godt møde.

Maj 1976 Jubilæumsstævne Goalball i Bonn

DK-hold: sv.s.: Bent Christensen, Henning Eriksen, Orla Jacobsen,

bl.: Jens Bromann Jensen. Leder: J.P. Svennesen.

Ma 21/6 ringer jeg til Svend Jensen vedr. snak om DHIF. Hans kommentar er, at de stadig har fuld tillid til mig og tilføjer: ”Leif, du kan frit boltre dig”.

23-28/6 1976 NM i Atletik og Svømning i Oslo.

DK-hold: sv.s.: Inge Jørgensen, Else Hansen, Bodil Nielsen Orla Jacobsen, Leif Martinussen,

bl.: Jens Bromann Jensen og Birthe Narvi.

Om stævnet:

Da Orla Jacobsen og jeg er ledere på denne tur er vi også til møder, endda et par sene møder med spiritus, hvilket vi sportsfolk skulle holde os fra, men vi lod os friste. Resultaterne bliver derefter, – så jeg, der også er sportsdeltager, er langt svagere end ellers til NM. Den dalende danske interesse for atletik gjorde, at også dette stævne gav et svagt slutresultat. Eneste lyspunkter er i svømning:

Damer sv.s.: 5o m, bryst nr. 2 Else 1.03,0 min. nr. 3 Inge Jørgensen 1.03,3

Damer bl.: 50 m bryst nr. 2 Birte 1.41,1 Min.





Bislett Stadion. Torben, Leif, Arne, klar til at løbe 100 m. Sandgraven til springøvelser. Præmieoverrækkelse.



DHIF´s flotte LOGO



En hilsen til NM i Oslo fra Jan Molberg Norsk Handicap Idrætsforbund.

31/7 1976 Paralympic Games, Toronto i Canada

DK-hold: sv.s.: Orla Jacobsen, Henning Eriksen, Bent Christensen, bl.: Jens Bromann

Leder: J.P. Svennesen. Jeg kunne ikke komme med, da mit syn ”er for godt”.

Men jeg kunne glæde mig over, at de blinde sportsudøvere også nu havde fået adgang til Olympiade-niveau. I goalball hentede disse herrer bronze. Henning Eriksen fik bronze i kapgang.

1977:

21-22/2 er i Helsinki, hvor jeg modtages af Carl Lind og Riitva Kuukoski og den norske nygifte Britt Kjellstad. Vi kører i bil 15 km nord for byen til Onnela ved Tuusula til Det Finske Blindeforbunds Feriehjem; en samling huse beliggende i et smukt snelandskab. Her skal der være møde i NIK f. Bl. Her møder vi deltagerne fra Sverige: Ebers og Judenström. Til mødet fra 14-19 ser jeg også min gamle ven Arvo Karvinen. Så ned til en sauna ved søen, hvor nogle også gik ud og tog en dukkert i et hul i isen. Herefter er der en fin middag i en flot ramme, med vodka, øl og cognac. Her kommer talere og gode samtaler, hvor jeg også må markere mig. Arvo viser mig rundt i det smukke center. Vi kommer også til festsalen, hvor Arvo gerne ville have at jeg spiller Mendelssohns Bryllupsmarch på klaveret for den nygifte Britt. Herefter er vi igen i sauna, hvorefter vi går nøgne ud og ruller os sneen. Klokken var da blevet 01, kort efter i seng. Fra mit værelse har jeg i dagtimerne en fantastisk udsigt udover søen og landskaberne med de store vidder.

Den følgende dags møde fra 8.30-13 viser samme holdning til de mange spørgsmål: Vi er alle enige i synspunkterne omkring blindeidræt overfor handicap-forbundene. Under punktet valg, foreslår man fra norsk og svensk side mig som ny næstformand, hvilket jeg accepterer og takker for. Formand er jo Arvo Karvinen. Denne udnævnelse viser sig at blive historisk, da Danmark ikke tidligere har haft denne placering. Så en frisk travetur i landskabet. Så kommer der en oplysning om, at vejene hertil for øjeblikket var blokeret af sne, så vi må håbe på, at der senere bliver mulighed for taxaer til lufthavnen. Da vi befinder os på et feriested, foreslår de finske venner, at vi her efter frokost, deltager i fællesdans, hvilket vi gør. Det bliver en pragtfuld oplevelse, men også mærkelig fordi de finske piger ikke kunne et ord svensk eller engelsk. Efter dansen går vi igen i sauna. Ved 17-tiden er vejene igen farbare, så vi kan få taxaer til lufthavnen. En fornøjelig biltur med mine norske og svenske venner. Efter mellemstop i Arlanda, ankommer jeg til Kastrup 21.10, hvor jeg hentes hjem i bil. Dagen efter giver jeg Svend Jensen et telefonisk referat fra mødet. Hans reaktion er meget positiv, – for der er fælles holdning. Senere får han (som, vanligt) et skriftligt referat fra mig.

Lø 16/4 BSI (Blinde og Svagsynedes Idrætsforening) afholder et seminar på Raklevgården ved Kalundborg over emnet: BSI – DBS – DHIF. Her deltager DBS´s hovedkasserer Kaj Cramer og Orla Jacobsen fra BSI. Fra DHIF deltager Karl Vilhelm Nielsen, en gæv person, der altid har udvist forståelse for blindeorganisationen. Min fornemmelse af Kaj Cramers vurdering af mig under dette møde er, at jeg stadig er en støtte for DBS, (jeg har jo også repræsenteret dem siden etableringen til et DHIF tilbage i sommeren 1970).

Ti 17/5 Kl. 10-11 er jeg indkaldt til møde i DBS, hvortil også er Svend Jensen, Kaj Cramer og K.V. Andersen. Emnet er: Nordisk Komite og EM i Poznan i august i Polen. På denne tur skulle jeg være repræsentant for DBS, og som aktiv deltager ville jeg få mit deltagergebyr dækket. Stor tilfredshed til mit udkast til brev vedr. indbydelse til møde i København.

Ma 15/8 Nordisk Komitemøde her i København, emnet er turen til Polen. Inden det egentlige møde er der en orientering til repræsentanter fra tandemklubberne. For DBS deltager kvartetten Svend Jensen, K.V. Andersen, Kaj Cramer og jeg. Arvo Karvinen og Aapo Koskinen fra Finland. S. Jensen byder velkommen og foreslår mig som dirigent og Cramer som referent. Bag disse sidder Torben Langer og Jørgen Krogh (fra tandemklubberne) og Orla Jacobsen, Jens Bromann og Nils Ruberg, der skal lede turen. Et godt og velgennemført møde. Alle aftaler bliver som ønsket.

Herefter tager finnerne og jeg en taxa hjem til Kirsten, der byder på kaffe og cognac inden finnerne skal i lufthavnen. Herefter skriver jeg kladde til referat fra mødet.


24/8-31/8 1977 1. European Sport Games for the Blind, Poznan, Polen.
Atletik, Svømning, Torball,
(opdelt i bl. og sv.s.)

DK-hold: sv.s.: Arne Christensen, Bent Christensen, Jørgen Ulf Christensen, Henning Jacobsen, Orla Jacobsen, Palle Lykkeby Jensen, Niels Ove Jørgensen, Torben Kinderup, Leif Martinussen, Åse Sørensen, bl.: Jens Bromann Jensen, Kirsten Baltzen, Else Hansen.

Turleder: Niels Ruberg Larsen, + J.P. Svennesen, Birgit Storgård, Hans Pedersen.

Poznan Åbningen på stadion, – der ventes på indmarchen


Poznan-avisen “Gazeta Zachodnia” har den 27-28/8 på side 2 og 6 billeder og længere omtale af mesterskaberne. 1. billede er fra indmarchen, hvor der i nederste højre hjørne lige skimtes det danske hold. Overskriften er: “Repræsentation af 17 lande på Poznan stadion”. 2. billede er af manden med sportsflag, der med faldskærm lander på stadion. DLA KAZDEGO COS SPORTOWEGO er overskrift til artiklen, hvorunder der i oversættelse står: “Vi har i lang tid ikke haft så mange interessante sportsbegivenheder i byen. Dette er resultatet af People´s Tribune-festivalen, der for første gang bliver arrangeret i vores by”. (Nedenfor: Det danske hold ved indmarchen).



Det danske hold ved indmarchen



Orkester ved indmarch.


Ventetid før konkurrencer.


Orla, Else, Niels og Kirsten venter på at det skal begynde.


Min start på 100 m løbet.



Pokaler der venter på at blive uddelt.


– og her sker det.


Fra hallen, hvor der spilles Torbal (Goulball).

Om stævnet:

On 24/8 Min familie kører mig til Hellerup Station, hvor holdet skal mødes og stige ind i vores bus til Polen med afgang 06.30. Ankomst Varnemünde 13.40. Så grundig pas- og toldeftersyn af et ikke særligt venligt personale. Bussen fortsætter gennem Rostock, Braunschweig, Prenzlau til den polske grænse, hvor proceduren med stempler i mange papirer i et træskur tager 2 timer. Videre gennem Stettin til en landevejskro, hvor vi spiser mad. Så gennem Gorkow og frem til Poznan. På vejene har vi set mange lastbiler og traktorer, ikke så mange personbiler. Flere strækninger har været smukke alléer, rolige landskaber. Af nyt kun kæmpe boligblokke, ellers mest forsømte bygninger, der alle fremtræder farveløse og misligholdt. KL. 23 når vi til Poznan og kører meget rundt, inden vi finder den rigtige adresse. Akademischen Zentrum, Dozynkowa strasse. Vi indkvarteres i blok A på 2. sal. Får v. 239, hvor jeg deler værelse med Svennesen, Orla og Ulf. Dette er et meget trist sted, lidt dårlig lugt og dårlige toiletforhold med et begrænset antal toiletruller. Vaskeforholdene var også kritisable.

To 25/8 Her til morgen får vi at vide, at urene skal stilles 1 time frem. Morgenmaden indtages i en anden blok på 1. sal. Menuen: står på mælkesuppe, agurker, tomater, løg, hamburgryg, , brød, boller og te. I alt 17 deltagerlande, der hver får stillet 3 guides til rådighed. Vores er de 2 midaldrende Elizabeth og Kristina (der udover polsk også kan lidt tysk, – ikke engelsk), og den unge pige Rosa på 25 år, der kan engelsk. Da vi ser hende, har hun en rose med til vores leder Niels. Alle deltagere har modtaget en pose med forskelligt + en bluse. Formiddagstur til city hvor vi besøger ”Mercury Hotel”, der har en butik med vestlige varer: spiritus, parfume, kun vestlig valuta. Ingen adgang for ”almindelige polakker”? Så tilbage til middag, hvor alle have fået spisekuponer. Så ud i aftenen hen mod den gamle bydel med torvet. Niels Ove og jeg møder en polak, der gerne vil veksle til vestlig valuta. For at nå frem til en handel, går vi ned i en kælder, og ved et bord viser vi ”med hånden” hvilke tal, der skulle indgå. I tilfælde af, at “der sad én og iagttog os”, måtte der ikke blive beviser på nogen aftale, det var forbudt. Ser det monumentale torv, domkirken og teatret.

Her købes en dug af hør og lommeknive. Møder igen ”vores polske ven”, der vil købe valuta. Er med sporvognen tilbage. Herefter snak med lederen Niels til kl. 03.


Et fotostop fra en hyggelig gåtur.

Fr 26/8 Om formiddagen er der træning på forskellige steder. 2 stadions, svømmehallen og i en meget flot hal.

Deltagerne var inddelt i 3 grupper efter deres syns-kvalifikation, hvor klasse A, er totalt blinde.

Klasse B ((0-3/60) stærkt svagsynede. Klasse C (3/60- 6/60) svagsynede.

Kl. 15 finder den Officielle åbning sted på STARTS Stadion. En flot indmarch, hvor der foran hvert af de 17 hold er 2 piger, en med landsskiltet og en med flaget. En ceremoni med musikkorps og så tændes en fakkel med ild til ære for dette stævne. Et flot skue. Det store danske hold er alle i røde træningsdragter, og der er orden i rækken. Så brydes den solbeskinnede himmel af fly over stadion med en transparent, hvor der står Europsport. En helikopter dukker frem hvorfra der springer 2 mand ud med faldskærm. Det polske TV optager åbningen. Varighed ca. 2 timer. Tilbage i vores indkvartering, blok A, bliver der en orientering om de følgende dages program. Derefter på værelset lidt øl, vodka og kiks.



søen: Jezioro Rusalka torvet: Duzy torf



Lø 27/8 Til træning på stadion er der busser, der hele tiden pendler mellem frem og tilbage. Fra 14- 18 er turlederen Neils, den unge polske guide Rosa og jeg på indkøb i den gamle bydel. Vi når også op i det 10 etager høje runde varehus, hvor der øverst oppe er en Dollar-butik. Her køber jeg bl.a. sko til min Peter (6 år) til 200 zloty, der omregnet svarer til ca. 12 danske kroner. Der købes fine tørklæder, og naturligvis også et til Rosa. Lander på en restaurant, hvor snakken falder på traditioner: jul, nytår, påske m.m. Under snakken nyder vi is-sherry. Af oplysninger om landet hører vi, at officielt gifter 50 % af polakkerne sig i kirke, uofficielt langt flere.

Om aftenen inviteres vi til koncert på byens konservatorium, der netop havde fået indviet sin nye flotte koncertsal, der dog knap var helt færdig. Det musikalske program blev fremført af blinde og svagsynede musikere.

Sø 28/8 Konkurrencerne indledes kl. 09. Herunder får jeg lang snak med Rosa, der fortæller om dagens levevilkår i Polen. Hun ville gerne invitere nogle af os på besøg hos sig og sin mor, hvor hun stadig bor, men hun var lidt flov over, at vi skulle komme på et tidspunkt, hvor der var vaskedag, for så hang alt tøjet til tørre over stoleryggene i stuen. Hun fortæller også, at grunden til at hun havde taget dette job som guide var for at kunne skaffe sig goodwill hos staten og tjene penge til at købe sig et pas. Hun viser mig sit id-kort, Hun havde søgt om et pas i 4 år, endnu intet resultat. For at erhverve sig et pas, skulle der ske følgende: Skaffe sig 113 Dollar samt købe 24 Dollar af staten til en købspris á 70 zloty for 1 Dollar. Det store problem var bare, hvordan skaffede man sig illegalt Dollar? Vi befinder os i hallen, hvor vores Rollball hold spiller, og dem følger vi. Pludselig bliver hun nervøs, da hun fornemmer, at der er en ”stikker” i hallen, der følger os på afstand. Senere får jeg et møde med Arvo fra Finland. Han og jeg skal jo repræsentere nordisk regelsæt under dette stævne, så hvis der opstod problemer, skulle vi træde til. Regn om eftermiddagen. Til ro kl. 23.

Besøg i Kórnik, slottet med forskellig byggestil i de 4 verdenshjørner



Inde fra slottet: holdleder Niels Ruberg Niels Ove, Orla og guiden Rosa

Ma 29/8 Vi er tidligt oppe og vejret er fantastisk. For mig bliver det en spændende dag på stadion. På stadion varmer vi op, og jeg tripper lidt inden mit 100 m løb i gruppe B heat 5. Mit rygnummer er 113. I vores gruppe hersker der stor spænding om Torben kan slå mig tidsmæssigt, vi bliver placeret i forskellige heat, hvor vi. begge bliver nr. 4. Han løber på 13,0 sek. jeg på 12,8 sek. Mit løb er ellers godt, men taber fart på de sidste 20 m. Hos damerne opnår Åse igen en medalje, da hun får bronze i 60 m løb. Dagen før vandt hun også bronze i en svømmedisciplin. Vi fra Norden konstaterer, at her er mange dygtige atleter, så vores placeringer bliver ret beskedne. Sverige

og Finland holder dog fanen højt i nation konkurrencen.

Vi overværer ceremonien ved præmieoverrækkelserne med blæsefanfare, flaghejsning og nationalmelodier, hvor piger i nationaldragter kommer med medaljerne på en bakke, et meget festligt skue. Den officielle afslutning, hvor vi igen er opstillet i grupper, finder sted fra 15- 16.30. Efter udmarch begiver vi os alle hjem til et hvil på værelserne. Om aftenen er der så afslutningsfest, hvor vi deltager i diskoteket på 2 etager. Det bliver en festlig aften, hvor vi hygger os. Niels Ove og jeg slutter med en lang snak på gangen, – til ro kl. 03.

EM slutresultat:

Nationplacering i Svømning: 1. DDR 113 p. 2. Sverige 105 p. 3. Sovjet 91 p.

Nationplacering i Atletik: 1. Sovjet 222 p. 2. Polen 211 p. 3. Finland 105

Nationplacering i Atletik og Svømning: 1. Sovjet 312 p. 2. Polen 243½ p. 3. DDR 169 p.

Danmark fik 2 bronzemedaljer, begge gik til Åse Sørensen hentet i atletik og svømning.

Torben Kinderup satte personlig rekord i sine 3 discipliner: 100 m og 800 m løb og længdespring. Atletikholdets ældste Leif Martinussen løb et flot 100 m løb. Else Hansen satte også personlig rekord i svømning. Rollball-holdets forventninger lå ret højt men endte på en 5. plads. De kunne have håbet på mere, ikke mindst fordi 3 af spillerne sidste år ved Para-Olympiaden i Toronto i Canada i Goalball hentede bronze. Slutresultat i Poznan: Belgien guld, Bulgarien sølv og Polen bronze.

Om de 2 holdspil (som tidligere oplyst):

Goalball: 3 blinde spillere, der er målmænd, forsvarere og skytter.

Roll Ball: som i Goalball, + 2 svagsynede skytter.

Banen har målene 26 + 13 m. Bolden med en klokke har vægten: 2 kg.

Ti 30/8 Vi er allerede oppe kl. 06 for at kunne tage en bustur ca. 30 km. Syd for byen Kórnik. Vi ser den flotte slotspark, hvor vi konstaterer, at de 4 udvendige slotssider repræsenterer hver sin stilart. Inde i slottet ser vi et af Chopins klaverer. Tilbage i Poznan ser vi en mindelund med et stort mindesmærke for den for den ukendte soldat, – her er også et museum for krigsmateriel. Vores guider der er med pointerer, “at dette sted er et mindesmærke for faldne polske soldater, ikke russiske”. Alle ønskede fred i verden, ikke de store forsvarspagter, der står overfor hinanden.

Om eftermiddagen besøger Niels Ove og jeg lige et SUPER SAM, hvor vi køber vander, kiks og mandler. En slags ”brugs” , et sted med mange ansatte og kun delvis opfyldte hyller. Herefter gøres der klar til rejsen hjem i morgen. Svennesen, Niels Ove og jeg slutter dagen med at vi gæster diskoteket og deler en fl. Riesling den sidste aften i byen.

On 31/8 Oppe kl. 06 Guiderne Elizabeth, Kristina og Rosa kommer og siger farvel til os. Holdets gave til dem er en rigtig fransk parfume. Gaver der var næsten uopnåelig for de 2 ældre kvinder, da det skulle købes for vestlig valuta. KL. 08 forlader vores bus stedet, foran os venter mange kilometer hjemad. På turen sidder vi og falder sammen i sæderne og halvsover. Let grænseovergang til Østtyskland. Finder så igen en kro for at spise varm mad, der smager fortræffeligt. På færgeoverfarten spiser vi dansk bøf med Tuborg øl til. Da vi kommer til Gedser, glider vi let gennem tolden, grundet vores leder Niels Rubergs bemærkning om, ”at bussen indeholder det danske blindesportslandshold”. Hvilken uskyldig bemærkning. Men, hvis sandheden skal frem, så blev der smuglet voldsomt. Historien om en ekstra kuffert i bussen, hvor visse ejermænd havde et særligt indhold, vil jeg lade stå i det uvisse.

I Hellerup hentes jeg af min kone og 2 sønner hjem efter ugen i Polen.


Et madstop ved en østtysk landevejskro. Her får vi virkelig et dejligt måltid mad med øl til

Ti 4/10 er jeg til møde i DBS. Her er Svend Jensen, K.V. Andersen og folkene fra DHIF Steffen Andersen og Karl Vilhelm Nielsen. Emnet er ”Blindeidrætten og DHIF” forløber meget positivt. Efterhånden kan DHIF indse, at de blinde selv skal lede og styre ud fra en mangeårig erfaring. Vi vil dog gerne være under ”en fælles paraply” (En sætning vi tidligere har givet udtryk for).

Fr 11/11 Jeg ringer til Svend Jensen for at få præciseret min placering i ”nordisk idræt”. DBS ønsker fortsat at jeg skal sidde i ”Nordisk Idræts Komite for Bl.” uanset resultatet af mødet i morgen. Han var tilfreds med min rapport fra EM i Polen.

Lø 12/11 Fra 09.30-15 er der på Instituttet i Hellerup arrangeret et landsmøde med debat og beslutning om blindeidrættens tilknytning til DHIF. Her kommer også tanker frem vedr. at kunne etablere et Blindeidrætsforbund. Dagens debat forløber roligt og meget bliver afklaret. Da jeg er med ”som observatør for DBS” har jeg gode samtaler med Steffen Andersen og Karl Vilhelm Nielsen fra DHIF. DBS dækker mine vikarudgifter til 4 tjenester i min kirke.

1978:

Ma 20/3 Svend Jensen DBS beder mig om at udfærdige den officielle indbydelse til NM i atletik og svømning i København 23-24/6-78.

On 22/3 Møde i DBS, hvori også deltager Jens Bromann og Bent Christensen. Her bliver min indbydelsen til Norden + mine aftaler med firmaet DEKI vedr. køb af medaljer m.m. godkendt.

11-15/5 1978 Jubilæumsstævne, Atletik, Svømning Torball i Berlin.

To 11/5 sv.s.: DK-hold: Arne Christensen, Bent Christensen, Kirsten Christensen, Else Hansen, Orla Jacobsen, Leif Martinussen, bl.: Jens Bromann Jensen, Jeanet Høst Hansen, Heidi Nielsen.

Leder: J.P. Svennesen. Ledsagere: Karen Ellemann, Kirsten Martinussen. Discipliner i atletik, svømning og goalball.




Svennesen sammen med flere fra det danske hold


Om stævnet:


Togafgang kl. 22. Holdet på i alt 12 fordeler sig på 2 kupeer. Vi 2 deler kupe med Arne, Orla, Heidi og Jeanet. Fin togtur sydover mod Gedser- Varnemünde, hvor der ikke bliver så meget søvn, dertil er der for megen sjov og højt humør.

Fr 12/5 Det er en kold morgen, hvor vi kl. 08.48 ank. til Vest-Berlin til stationen Berlin ZOO, hvor vi anbringer vores bagage i bokse, og derefter ud i byen til en restaurant til morgenmad. Her bliver vi enige om at tage en smut over til Øst-Berlin. Vi benytter overgangen ved Friedrichsstrasse, hvilket giver en stærk og overraskende oplevelse. Da vi endelig kommer igennem den sidste sluse ind til Øst-Berlin oplever vi forskellen på øst og vest. I modtagerlokalet i Øst melder luften en duft af billige rengøringsmidler. Adgangsbilletten koster 5 D-mark + 6,5 Øst-mark.

Her er ventende mennesker, der står i kø for at komme den anden vej, alle har nærmest udslukte ansigtsudtryk, – farverne er triste og ikke særlig velholdte. Da vi så kommer op til gadeniveau, opdager vi hurtigt andre forskelle: langt færre biler, ret så farveløs, – en koldere atmosfære. Vi kommer ind på byens hovedstrøg ”Unter den Linden”, der ved grænselinjen på Brandenburg Tor på den anden side munder ud i ”Kurfürstendam”. På en café køber vi kaffe, cognac og lagkage, en god oplevelse. Så fortsætter vi ned mod Brandenburg Tor med den skarpe grænse. Tilbage igen og lige før overgangen tilbage til Vest, ser vi salgsboder med udstillede varer, der alle har dateringer, der minder os om ting og design for 15 år siden derhjemme. Så gennem slusen og hen at finde vores bagage. Vi tager med U-banen mod nord til vores adresse: ”Jugendhotel Nord” på Hochstrasse 3/4, 1000 Berlin 65, hvor vi bliver indkvarteret: Svennesen, Orla og jeg på v.501, Kirsten og Jeanet på v. 407. Efter aftensmaden der er spartansk, traver vi ud i byen, hvor vi i nabolaget køber varme pølser m.m., og så besøger vi værtshuset ”Fass”. Inden sengetid – samt efter og under hele turen – er der ”små bægre” med dram fra Svennesen og Orla. Kl. 22 er alle i deres senge.

Lø 13/5 Efter en rar nats søvn er vi alle oppe kl. 06. Efter morgenmaden tager vi ud til Herthas Stadion, hvor atletikken skal finde sted. Her føles vejret meget koldt, hvilket bestemt ikke bliver befordrende for gode resultater, desuden ser løbebanerne dårlige ud. Trods det giver det alligevel mange fine resultater. Mit 100 m løb, giver tiden 13,5 sek. Pigerne er generelt gode i noget svagt tilmeldte discipliner. I kvindernes 400 m løb, løber jeg med Jeanet, hvilket giver hende 1. pladsen. Derefter ind i klubhuset til vores madpakker og kaffe og noget varme. Mens pigerne er til konkurrencer i svømmehallen, er mændene + Kirsten tilbage på hotellet til lidt hvil. Efter aftensmaden 17.30 og efter et møde på v. 502 (hvor berlinerne havde givet os en kasse øl til hygge) deler gruppen sig. Nogle vælger værtshuset ”Fass”. Andre, dvs. Jens, Karen, Heidi, Kirsten og jeg tager med U-banen ind til ”Kurfyrstendam”, hvor der virkelig sker meget. Et sted med flotte forretninger og voldsomt liv i gaderne. Sikken en atmosfære. Her er storby med alt hvad der hører til. Da vi kommer tilbage, smutter vi lige forbi ”Fass” inden sengetid.

Sø 14/5 Kl. 07.30 afgår en dobbeltdækkerbus ind til sportshaller nær City, hvor kampene i Rollball skal finde sted. Der er tilmeldt 12, der fordeles på de 2 haller. Vores kampe fører til følgende resultater:

Marburg- Kbh: 1- 3. (jeg scorer det 1. mål). Langenhagen- Kbh: 1-2 (jeg scorer det 1. mål). London- Kbh. 3-11 (jeg scorer 6 mål). Braunschweig- Kbh. 2-1. Berlin- Kbh. 3-0.

Vi bliver nr. 2 i gruppen. Herefter omspil mellem 1´erne og 2´erne. Vores kampe.

Kbh.- Nürnberg 1-2 og Stuttgart- Kbh. 3-2. Slutstatus: Berlin, Nürnberg, Stuttgart, Kbh. Så hjem til hotellet til bad og omklædning. Så ud til et meget flot sted ”Marmorbanketsaal”. Præmieoverrækkelse, Traktement med ostebord, øl og kaffe.

Så spilles der op til dans. Er hjemme igen 02.30.

Ma 15/5 Oppe kl. 06. Er med U-banen til Centralstationen ZOO. Køber flere mærker til drengene. Afg. 08.42. Fin hjemtur, – på færgen køber vi lidt og smugler lidt. Jørgen henter os på Hovedbanegården. Drengene bliver glade for at se os.

11-17/6 1978 VM i Goalball for Herrer, ”Vöcklemarkt”, Østrig

DK-hold: sv.s.: Arne Christensen, Bent Christensen, Palle Lykkeby, Orla Jacobsen.

Ledere: Sven W. Jensen, J.P. Svennesen. Bronze til DK.

On 14/6 Bliver jeg færdig med det store og komplicerede papirarbejde, der omhandler hele projektet til atletik, svømning (fordeling i discipliner og placering i tid) + udarbejdet tale ved åbning (som jeg skal holde i stedet for Arvo Karvinen, der sender afbud). Og så kontakt til Københavns Atletikforbund v/ Ivan Holmqvist og Palle Lassen.

Ti 20/6 Skriver en rammebeskrivelse til NM-idrætsmødet om 2 dage. Svend Jensen ringer og fortæller, at Sverige alligevel ikke kan komme, og, at jeg til mødet kan udtale mig på vegne af NIK f. Bl. Skriver så min tale og en ”køreplan for åbningen” på Østerbro Stadion.

On 21/6 Mange telefonopkald, bl.a. fra Sportskommentator Poul-Erik Andersson fra DR TV-Sporten, der ville foretage optagelser + samtaler med sportsfolk og mig. Ringer også til Svend Jensen, så han kan høre min tale til åbningen, som han finder helt fin. Holdene fra Norge og Finland bor på instituttet i Hellerup, desværre afbud fra Sverige. Om aftenen er der briefing i Hellerup før NM i København, hvilket bliver 11. gang de afholdes. Her udleveres et meget flot stævnehæfte. I programmet kan man se farvesymbol vedr. de 4 grupper:

Damer blinde: mørkeblå. Damer sv.s. Lyseblå. Herrer blinde: sort. Herrer sv.s. grå. Dette for at skabe større overblik. Side 2 har en kolofon med info: Kontaktpersoner:

Bustransport: Else Hansen – Indkvartering: Bent Christensen – Finland, Norge: Inge A. Jørgensen – Afslutningsfesten: Ole Bull Petersen – Stævnets afvikling: Orla Jacobsen og Leif Martinussen

Københavns Idrætspark (Østerbro Stadion) Dommere: Københavns Atletikforbund. – Københavns Idrætspark (Øbrohallen) Dommere: Københavns Svømmeunion.

At programmet kunne få dette flotte ydre skyldes også, at der var indlagt flere reklamesider. Arrangør: Dansk Blindesamfund i samarbejde med Dansk Handicap Idræts Forbund.

23-24/6 1978 NM i Atletik og Svømning i København

DK-hold: sv.s.: Arne Christensen, Bent Christensen, Kirsten Christensen, Else Hansen, Torben Kinderup, Ellen Madsen, Jan Taiblom, Keld Vedel, bl.: Carsten Baltzen, Jeanet Høst, Henning Lohse, Heidi Nielsen, Gert Wulff. Ledere: Orla Jacobsen, Leif Martinussen, Else Hansen, Sven W. Jensen.



Fr 23/6 I Øbro-Hallen indledes konkurrencen i svømning, hvorefter, hvor Svend Jensen så uddeler medaljer, assisteret af mig. Den officielle åbning sker kl.15.30 på Østerbro Stadion. Holdene er placeret på linje og nationalmelodierne lyder. 3 talere, fra DHIF, Nordisk Komite ved mig, og Svend Jensen fra DBS, alt ud gennem det store lydanlæg på stadion.


Danmarks Radio´s sportskommentator Gunnar ”Nu” Hansen mellem mine drenge Morten og Peter

”På vegne af den nordiske idrætskomite for blinde, siger jeg i min tale:

Da formanden for den nordiske idrætskomite, Arvo Kavinen desværre ikke kan være til stede ved disse mesterskaber, har han bedt mig på nordisk idrætskomite´s vegne bringe en hilsen og herved udtrykke de bedste ønsker for disse mesterskaber.

Nordisk blindeidræt har siden dens formelle start med de første officielle mesterskaber 1961 i Stockholm oplevet og gennemlevet strømninger der har præget udviklingen siden da. Datidens mesterskabsramme, hvor karakteren og fællesskabet bar præg af næsten indadvendt hygge og rolig atmosfære, har ikke samme mulighed i dag, hvor vi fra nær og fjern konfronteres med andre tilbud indenfor blindeidrætten. Vi er nu begyndt at lytte til og imødekomme de invitationer, som vor mere udadvendte hverdag giver os mulighed for at realisere. Blindeidrætten er nu ikke mere kun et interskandinavisk fællesskab, men også præget af relationer i større målestok.

Vi har været med til at se de nordiske landes handicapidrætsforbund opstå og påtage sig de store opgaver der ventede indenfor det store og brede spektrum som handicapidrætten omfatter.
Vi har også set handicapidrætsforbundene manifestere sig mere og mere og glædet os over det store arbejde, der derved er blevet udført. – Men samtidig har vi også følt vores egen nordiske blindeidrætstradition taget op til fornyet overvejelse og vurdering for at se om de præmisser, hvorpå vores tradition bygger, fortsat kan og skal bestå. Denne problematik har i de senere år ført til prøvelser der ofte har haft konfliktens karakter over sig. Men selvom ofte skelsættende forskelle i vurderingerne stadig gør sig gældende, er der alligevel flere positive træk i udviklingen – ikke mindst her i Danmark – der giver håb for en endelig løsning vedr. blindeidrættens placering og udvikling fremover.

Til slut en tak til DHIF´s repræsentant der glæder os ved sit fremmøde til disse 11. nordiske mesterskabers officielle åbning.
Og ikke mindst en tak til Københavns Atletikforbund og Københavns Svømmeunion, der har bistået os med at få disse mesterskaber afviklet”.

Atletikken indledes og både Orla og jeg er speakere.

Til stævnet er der tilføjet en ny øvelse for idrætsudøvere over 40 år, en 5-kamp.

Herrer bl.: 60 m løb, 800 m løb kuglestød, højdespring og længdespring uden tilløb

Herrer sv.s. 100 m løb, 800 m løb, kuglestød, højdespring uden tilløb og længdespring med tilløb.

Lø 24/6 2. konkurrencedag indledes kl. 12. Sportskommentator Gunnar ”Nu” Hansen er her og uddeler medaljer sammen med Svend Jensen.

DR TV-Sporten får interview med brødrene Arne og Bent Christensen.

Senere foretager Gunnar ”Nu” Hansen interview med Jeanet Høst, Orla og jeg til hans udsendelse ”Gunnar Nu´s Dagbogblade”, der bliver udsendt på Københavns Radio. Mine drenge, Morten og Peter, er med og er hjælpere for GNH, der efterhånden var blevet ret gangbesværet. Og så tages der billeder af mine drenge med GNH i midten. Om aftenen er der en flot aftenfest på Instituttet i Hellerup. PR udadtil: fredag aften: TV-Avis, (hvor jeg er med), søndag aften: Sports-søndag med interview fra 3 deltagere. Onsdag (i kommende uge) ”GNH´s Dagbogblade” med 3 interview fra Jeanet Høst, Orla Jacobsen og jeg. (Se: Blindehistorisk Selskabs Hjemmeside under ”aktiviteter”.)

Fr 1/9 Ringer til Svend Jensen og læser mit forberedte materiale op, der skal bruges til formødet i dag før mødet i morgen i Idrættens Hus. Til mødet 17.30-20.30 her i huset kommer: G. Bergrud fra Norge, Max Stälnacke fra Sverige og Hannu fra Finland + en tolk. Alle havde en flaske med til os. Tilfredshed med mit oplæg, – et godt møde. Kirsten sørger for et traktement (betalt af DBS).

Lø 2/9 Til det store møde fra 09.30-16.30 kommer (dem fra i går) + repræsentanter fra DHIF, NHIF og SHIF. Mødet forløber godt og strukturforslaget, som jeg fremlægger, bliver godt modtaget. Et forslag som alle i princippet kan godtage. Gode traktementer. Sidst på dagen er der en drink hos Molberg (NHIF) hvor andre også er til stede. ”Isen er, og må nu være blevet brudt for en endelig løsning?”. En løsning, der kan accepteres mellem blindeorganisationer og handicaporganisationer. Alle i godt humør og smil på læben. Dagen efter skriver jeg referaterne til DBS.

22-24/9 1978 Jubil. stævne med Torball i Bad Canstatt, Stuttgart

DK-hold: sv.s.: Jørgen Ulf Christensen, Arne Christensen, Bent Christensen, Orla Jacobsen,

bl.: H.P. Christiansen. Ledere: Svend W. Jensen, J.P. Svennesen.

Sø 15/10 Grundet en dags forsinket hjemtur fra London kommer jeg først ud til Idrættens Hus til møde i Nordisk Handicap Idræts Forbund. Møde fra 09.30-14. Jeg indleder med at sanktionere den fælles principbeslutning fra i går. Min udtalelse bliver modtaget med tilfredshed og brede smil. Hertil kommer venlige ord fra DHIF´s formand Bodil Eskesen, Alf Nygren og Hollén fra Sverige. Også Molberg fra Norge har en positiv kommentar, hvilket også gælder de andre danske deltagere. Da alt dette er ”faldet på plads”, kan vi alle kun se positivt mod fremtiden.

Ti 17/10 Får skrevet referat + regning for min vikar i kirken til DBS.

On 25/10 Ringer min sportskammerat Bent Christensen og fortæller, at man blandt sportsudøverne gerne vil se mig som repræsentation i Nordisk Komite. En oplysning, der glæder mig, da jeg jo hidtil havde været udpeget af DBS. Nu var det sportsudøverne der ville have mig.

Fr 27/10 Ringer til Svend Jensen vedr. afklaringen mellem blindeorganisationerne og handicap-idrætsforbundene. Herefter siger jeg, at jeg gerne vil fratræde dette arbejde, – men gerne senere udfylde andre opgaver, dog gerne i andet regi, helst i musikken. – Men selvfølgelig vil jeg bistå i en overgangsperiode, hvor en anden så vil træde i mit sted. Hertil svarede Svend Jensen mig: ”At det som teknisk rådgiver, vil få stor betydning”. Han udtrykte også glæde over mit gennem mange år udførte arbejde for blindeidrættens struktur og målrettethed. Min sidste rapport var han også glad for, især for det fornemme i min formulering omkring ”fortolkninger”: Med min formulering ville blindeidrætten aldrig helt blive overtaget af handicap-sportsorganisationerne. En fin samtale.

Ti 7/11 Min sportskammerat Bent Christensen ringer til mig. Her giver jeg ham mit afslag til en plads i Nordisk Komite paragraf 12-udvalg, hvilket han bliver ked af at høre, da jeg lå inde med stor erfaring. Senere hører jeg, at Jens Bromann får denne plads. Når jeg her mange år senere ser tilbage på denne udvikling, hvor de handicappede nu arrangerer mangeartede stævner bl.a. EM, VM og OL, kan jeg glæde mig over denne fantastiske udvikling.


Min artikel i DHIF´s Information nr. 5 1978

1979:

Fr 9/2 Kl. 07 Afhentes jeg af Jens Bromann og Bent Christensen i taxa til Kastrup. Er så med jumbojetten til Arlanda: en enorm stor maskine, det føltes som om vi var på en færge Herfra bus til Centralstationen i Stockholm. Så over i en taxa, der kører os ca. 40 km sydøst ud mod Almåsa Kurs- og Rekreationsgård. Et rart sted, der ligger ret så isoleret i en skøn natur. Vi indkvarteres. Herefter frokost og møde med de andre: Alf Nygren, Sture D., Arvo Karvinen fra Finland og en nordmand. Så et formøde i den ”gamle komite” og start i den ”nye komite”. Det bliver et godt møde. Arvo Karvinen (min finske ven fra 1962) holder en fin tale for mig, hvor han omtaler mit engagement i idrætten. Jeg siger også nogle ord og takker for Arvos ord til mig. Henvender mig så til de svenske værter og giver dem en fl. Gl. Dansk. Dette var som en tak for, at de forskellige holdninger efterhånden havde fundet plads i en placering i et udvalg i regi af Nordisk Handicap-idrætsforbund og blindeorganisationerne. En fælles styring kunne nu etableres. Vi havde nået målet: blindeidrætten ville fremover blive forvaltet ud fra handicap-idrætsforbund, men med blindeidrættens indhøstede erfaring inkorporeret.

Dagens vejr byder på frostklart blå sol-fri himmel med masser af sne udenfor bygningerne, – indenfor hersker der varme og mange forlystende smil hos de delegerede til mødet. Så indbydes der på aftenmiddag, saunabesøg og en svømmetur i en næsten for varm svømmehal, hvor jeg gennem ruderne kunne se ud på en natur fyldt med sne: en stærk stemningsoplevelse. Og så bydes vi på en mellanöl. Resten af aftenen er der drinks hos Bent Christensen og Arvo, efterfulgt af værternes ostebord med vin. Højt humør i en dejlig stemning af tilfredse mødedeltagere.

Lø 10/2 Efter den vellykkede dag i går er det skønt at vågne her til morgen. Her ved dagens begyndelse nyder jeg udsynet udover den snedækkede sø midt i landskabet.

Kl. 09-10 afvikles mødets sidste punkter. Herefter igen en svømmetur.

Herefter følger en demonstration af en skydekonkurrence for blinde, hvor skytten har høretelefoner, der via en bevægelig, stigende lydfrekvens viser det rette sigte. En utrolig oplevelse. Når så igen i svømmehallen inden middagen. Pakker og gør klar til turen tilbage til Stockholm, hvor en bus bringer os til Arlanda. Lidt indkøb og fortæring inden vi kan tage et tidligere fly tilbage til Kastrup. 2 dage efter skriver jeg så rapport fra møderne i Sverige til Svend Jensen.

Lø 18/8 Vi er på Bagsværd Stadion, hvor der afvikles de første uofficielle danske mesterskaber i atletik for blinde og svagsynede, forbundsmesterskaber. Jeg var kun tilmeldt i st. højdespring, men stiller alligevel også op i 100 m løb for at Torben Kinderup ikke skulle løbe alene. Jeg vinder hårfint i tiden 12,9 sek., så Torben har stadig en revanche til gode! Mit resultat imponerer vores leder J.P. Svennesen, der siger: ” Torben er 19 år og Leif 38 år, fantastisk”. Løbet gør at jeg svækker mit venstre ben så derfor kun 1,30 m i højdespring og placering som nr. 2. Torben springer flot over 1,43 m og vinder disciplinen.

(Hvad jeg herefter noterer, er efter information set udefra og observeret på afstand, hvor jeg kan iagttage den gode udvikling indenfor blindesporten i regi af DHIF.)


6-11/8 1980 ”Ridderlekene 1980” i Beitostølen Norge, Atletik




Heidi med ledsager Leif i 400 m løb Her er fotografen til rapportens mange

på tartan-bane, en optimal løbebane. billeder selv kommet med.

DK-hold: sv.s.: Kirsten Christensen, Leif Martinussen, bl.: Birgit Hansen, Heidi Nielsen.

Leder: Steffen Andersen fra DHIF.

Om stævnet:

On 6/8 Ankommer til Oslo med tog, hvorfra 2 biler bringer os op til Beitostølen Helsesportscenter lidt syd for Fagernes.

To 7/8 En kold morgen med åbning på det lille stadion, der har tartan-belægning på løbebanerne. Jeg deltager i 100 m, der har 5 deltagere og bliver nr. 2 i tiden 12,5 sek. Mine modstandere var alle mellem 20 og 25 år. For dette resultat høster jeg megen anerkendelse.

Senere lokkes jeg til at prøve en 600 m lang træningsbane, der var fremstillet af træ med kanter til siderne, så man ikke kunne skride ud. Jeg tager rulleskiene på og går frisk til den, godt ned i knæene og stavre mig frem med skistokke. For mig blev denne bane næsten ulidelig lang. Den steg og faldt i terrænet. Efterhånden føltes mine knæ som gele, i den grad en grænseoverskridende oplevelse. Da jeg havde fart på var jeg flere gange ved at gå i panik, – jeg kunne ikke stoppe.

Fr 8/8 I 400 m løb for blinde kvinder, er jeg ledsager (med 30 cm lang snor mellem os) for Heidi. Vi vinder heatet i tiden 1.22,6 min.

Lø 9/8 Ved aftenfesten møder jeg den store skikkelse i norsk blindesport Erling Stordahl, der giver en øl og omtaler et stort ønskeprojekt, som han bad mig ventilere i Danmark hos DBS og DHIF.

Sø 10/8 er der et længere løb på stadion. Sidst på dagen påbegyndes tilbagerejsen til København.


Leif på rulleski på en 600 m lang træbane Holdet: Heidi, Birgit, Kirsten og Steffen

(en træningsbane for de norske skiløbere,

så de også kan træne om sommeren)


I DHIF s Informatikonsblad kunne man senere læse følgende:

13-17/11 1980 Sportsturen til Langenhagen ved Hannover, Goalball

Holdet består af 9 personer (heri 2 ledere) og deltagerne er flere af ”de gamle” fra turene til Stuttgart, bl.a. Orla Jacobsen + et par nye. Holdet har togafgang fra Hovedbanegården ved midnatstid.

Fr 14/11 Ankomst til Hannover HBH kl. 10.00, hvor vi afhentes af vores værter, der kører os til et særforsorgscenter, hvor vi kan ”morgenfriske os”. Herefter er vi på en mindre bytur, hvor vi ser ”Kröpcke-ur”, den centrale del af centrum med restaurerede bygninger og den ca. 6 km lange gågade i 2 etager. Slår os ned i et center, hvor vi spiser vores medbragte madpakker til øl, cognac og kaffe. Så vises vi ud til en restaurant i forstaden Langenhagen. Efter lang ventetid henter vi selv grillmad. Endelig kommer der en større bil, der kører os ud til vores indkvartering på en kaserne

for officerer. Jeg kommer i sovelokale sammen med Orla, Nikke og Martin. Er så ovre i officersmessen til en øl inden sengetid, et sted med ufattelig små priser. Vi er godt trætte, så selvom lokalet er koldt falder vi hurtigt i søvn.

Lø 15/11 Er så klar til at køre med et mindre militærkøretøj til en anden kaserne til en stor hal, hvor konkurrencen i Goalball finder sted. Resultater: 3-1 mod Salzburg,

0-2 mod Langenhagen II, 3-1 mod Berlin (hvor jeg som skytte, scorer på 11. skud), 2-1 mod Braunschweig. Taber 1-7 til Stuttgart. I en anden hal spilles om 5-6 pladsen, hvor vi vinder over Dortmund. Slutresultat: København nr. 5. Aftenfesten var blevet henlagt til vores officersmesse, hvor formen er lidt stiv i det. God mad og tyndt øl, og mange talere. Så mere snak, enkelte danser og så til ro.

Sø 16/11 Kl. 10 er vi klar til at køre væk. Vores chauffør tilbyder os en 2 timers rundtur, som vi

med tak tager imod. Første stop er ”Groser Garten” i Herrenhausen, slotsparken, hvor slottet blev bombet under krigen. Vi ser også rådhuset og den store håndgravede sø, et arbejdsprojekt fra før krigen. Så i toget og hjemefter.

Ma 17/11 Ankomst København H kl. 06.45. En herlig sportstur med gode venner.

August 1981 2. European Sports Games for the Blind, Fulda Vesttyskland.
Atletik, Svømning, Rollball, (bl. og sv.s.).

DK-hold: sv.s.: Arne Christensen, Svend Erik Smidemand, Niels Ove Jørgensen, flere?

bl.: Jørgen Krogh, Jørgen Ulf Christensen, Torben Langer.

Ledere: Svend W. Jensen, Martin Vestergaard.

Danmark vinder sølv i Rollball.

tid? 1982 WM i Goalball for herrer Indianapolis, USA

DK-hold: bl.: Torben Jensen, Jørgen Krogh, Hedin Nolsøe, Svend Erik Smidemand, Torben Langer.

Danmark bliver nr. 7


14-15/5 1983 EM i Goalball for blinde kvinder i Greve Hallen.

Danmark vinder guld.

Sommer: 1985 World Cup Goal Ball for herrer, Galgary, Canada

DK-hold: Niels Burgaard, Torben Langer, Hedin Nolsøe, Jørgen Krogh, Svend Erik Smidemand.

Ledere: Svend W. Jensen, Martin Vestergaard.

Danmark vinder guld.

August 1986 Rom, Italien, European Games for the Blind, Atletik, (bl. og sv.s.) DK-hold: sv.s.: Arne Christensen, Arne Petersen, Svend Erik Smidemand, Niels Ove Jørgensen

Om stævnet:

Konkurrencerne afvikles på det Olympiske Stadion fra 1960. Præsidenten for International Blind Sports Federation (BSA), Jens Bromann Jensen fra Danmark holder åbningstalen på engels/tysk.

Det danske hold + ledere inviteres ud til Pavens sommerresidens, hvor kun BSA´s præsident, Jens Bromann Jensen får lov til at hilse, med håndtryk, på Paven.

Oktober 1988 Paralympic Games, Seoul i Sydkorea

De danske kvinder vinder guld i Goulball. Leder: Orla S. Jacobsen.

Præsidenten for BSA, Jens Bromann Jensen, holder åbningstalen på koreansk, hvilken fornem gestus ved denne lejlighed.

1991:

Som en af de oprindelige bestyrelsesmedlemmer m.m. er jeg inviteret til forbundets 20-års jubilæum der afholdes i Idrættens Hus i Brøndby. Omkring 9 af ”os gamle” modtager hver en medalje. Ved et tilbageblik til forbundets etablerings år giver det flere af os anledning til at holde tale, hvilket også jeg gør. Hyggeligt at møde kendinge fra den gang.


September 1992 Paralympic Games, Barcelona, Spanien.

Dette bliver det hidtil største stævne for handicappede sportsudøvere. I forb. hermed havde firmaet JYSK v/ Lars Larsen ydet et stort sponsorart, som støtte til udstyr og rejseudgifter.

Lars Larsen udtaler: Det begyndte i 1988, hvor Dansk Handicap Idræts Forbund havde stor succes ved Paralympic Games i Seoul i Sydkorea, men manglede kapital til for alvor at udløse potentialet for at atleterne frem mod de næste Paraolympic Games. 1. juni 1989 trådte JYSK derfor ind som hovedsponsor for Dansk Handicap Idræts Forbund, i dag kaldet Parasport Danmark. Det er dermed et af Danmarks længstvarende sportssponsorater, og JYSK er stolt af at have været med på sidelinjen til at støtte atleterne og parasporten til at opnå store sportslige præstationer gennem årene. Siden er sponsoratet af parasporten blevet udvidet til flere lande i takt med JYSKs ekspansion med nye butikker rundt i verden. JYSK er i dag hovedsponsor af parasports-forbundene i Danmark og Norge, samt sponsor af de paralympiske komitéer i Sverige, Finland, Tjekkiet, Slovakiet og Rumænien. JYSKs franchise forretning er sponsor i Canada, Island og Færøerne.
JYSK er bygget op på en stor dedikation til forretningsidéen, en stærk fightervilje til at gøre idéerne til virkelighed. Den samme vindermentalitet, fightervilje og dedikation findes hos de mange dygtige paraatleter, og JYSK´s grundlæggelse og kultur har således mange værdier til fælles med parasportens verden.
Paraatleterne har taget en beslutning om ikke at lade sig begrænse af deres handicap. Sponsoratet bygger derfor på en fælles forståelse af, at viljestyrke og dedikation baner vejen for store resultater, succeser og muligheder. Atleternes drive og gåpåmod er en stor inspirationskilde for alle, og JYSK er stolt af samarbejdet med atleterne for at opnå deres mål og drømme, men derimod se det som en mulighed for at udfordre de fysiske grænser og opnå succes i parasportens verden- både personligt og professionelt.


– – – – – – –

Den ledende gymnastik- og sportslærer Jens Peter Svennesen – fra Kastelsvej 60 på Østerbro, og Rymarksvej 1 i Hellerup – dør den 10. juni. Blindesportens omdrejningspunkt gennem mange år.

I oktober 1989 modtog den her ofte nævnte sportsmand Orla S. Jacobsen en skrivelse med

J.P. Svennesens erindringer om sporten med overskriften:

“Tilbageblik over den frivillige gymnastik på Blindeinstituttet”
I 1958 blev jeg ansat på Blindeinstituttet og har fungeret som faglærer i gymnastik siden da, sideløbende med skoleundervisningen havde jeg også den frivillige gymnastik, som bragte mig megen fornøjelse, og jeg tror også, deltagerne har haft det fornøjeligt og gavn af disse timer og ture vi har haft sammen. Om det skal jeg i det følgende efter hukommelse og spontant prøve at fortælle om.

Det begyndte – og fortsatte.
“Kan vi stille med et hold eller nogle idrætsfolk til et stævne i Stockholm?” spurgte forstanderen mig? Der var kommet forespørgsel til instituttet fra Dansk Blindesamfund. DBS havde ingen idrætsfolk som sådan, men havde instituttet nogle, som havde interesse? Det havde vi, jeg spurgte blandt de største drenge og der var straks nogle som meldte sig. Med lidt ekstra træning og lidt forberedelse rejste jeg med det første hold blinde til idræts-konkurrence til udlandet. Stedet var Stockholm og året var 1961. Deltagerne var Ejlif, Kurt og Ernst. De gjorde sig vist nok ikke særlig bemærket vedr. sportslige resultater, men begyndelsen var lagt. Sverige havde her taget initiativ til og startet det første “nordiske idrætsstævne for blinde og svagsynede. Der blev holdt møde ved samme lejlighed angående sporten og idrættens fremtid – jeg fik indvirket, at skulle Danmark fortsat være med, måtte synsgrænsen for deltagere ændres. Her ved det første stævne var, som jeg husker det, var den sat til 3/60. Året efter inviterede Norge, og vi deltog med 10 aktive. Jeg har ikke ført eller gemt resultatlisterne fra stævnerne – jeg syntes, det vigtigste er at være med, at træne og holde sig i form, at måle sig med de andre. Jeg husker dog, at Danmark gjorde sig godt bemærket. Vi vandt stævnet pointmæssigt sammenlagt. Konkurrencerne for damer og herrer (piger og drenge) for det var jo skoleelever, vi deltog med. Mange præmier gik til de samme personer. Ved præmieuddelingen hørte vi ustandselig: “Nr. 1 Karin Beck Petersen, Danmark” og “Nr. 1 Niels Ove Jørgensen, Danmark”. Man måtte ligefrem skamme sig over det store antal præmier vi slæbte hjem. Et vellykket stævne, som overværedes af Kong Håkon, og med kongeligt håndtryk til alle. Året efter blev det så Danmarks til at afholde stævne. Man er lige ved at blive idealist, når alt går tilfredsstillende, eleverne var glade og interesseret. Forældrene (ved forældredagen) var glade og imponeret for arrangementerne, og jeg gik forventningsfuldt til DBS for at være tidligt på færde, (det havde været DBS der finansierede elevernes deltagelse). Men jeg fik koldt vand i blodet da jeg hørte DBS´s vurdering: Jeg fik at vide, at der ikke skulle skabes præcedens, at man ikke skulle tro og regne med, at DBS betalte rejse, fordi man tog et par sportsbukser på. Spørgsmålet var i det hele taget, om DBS skulle være med til at finansiere et sådant cirkus?

I 1963 afholdtes det 3. nordiske stævne i København, arrangeret i samarbejde mellem DBS og Statens Institut for og svagsynede. Det var et stort arrangement – vel nok større end man var klar over, – vi var vist nok alle begyndere på området. Vi havde dog udmærket hjælp fra “Københavns Atletikforbund” (formand Palle Lassen) og fra “Københavns Svømmeunion”. Forstander Ditlev Ahrens gjorde en stor personlig indsats under stævnets afvikling. Og så var der os gymnastiklærere frk. Kirsten Jansbøl og undertegnede J.P. Svennesen. Præmiemæssigt klarede vi os pænt, men vi måtte erfare, at de andre nordiske lande havde stor fremgang i præstationerne. Om ikke just tilbagegang, så stagnerede vore resultater. Og så må jeg vel nok sige, at det har det gjort lige siden.

Pæne og adskillige gode resultater opnåedes to år efter, hvor det var Finland der stod for stævnet i 1964. De nordiske blindeorganisationer havde imidlertid udvirket, at “Det nordiske stævne for blinde og svagsynede” nu fremover skulle finde sted hvert andet år. Vores træningsmuligheder var ikke de bedste. Til atletiktræning brugte vi kun “sandkassen” i tuthaven til kuglestød, højde- og længdespring. Forud for stævner tyede vi til Forsvarets Gymnastikskole i Ryvangen, hvor vi i særdeleshed trænede løbene. Svømmehal havde vi jo heller ikke, så vi måtte gå til Øbro-Hallen, fortrinsvis tidlig søndag morgen, da der ikke var så mange andre på det tidspunkt. Her fik vi mulighed for at træne start-spring og vendinger. Til Tor Ball og Rol Ball var vores sal på den “gamle tut” dårlig 12 + 14 m med 4 søjler i midten. Ofte drønede bolden mod en søjle og returnerede omgående. Også til dette spil måtte vi ty til Forsvarets Gymnastikskole i Ryvangen forud for stævner, for dog at prøve enkelte gange en bane af normal størrelse.

Noget nyt dukker op!

Fra den initiativrige formand for “Verscherten sportsverein Stuttgart” herr Rochhausen, modtog vi en invitation til et stævne der – arrangementet lykkedes og invitationen gentog sig år efter år. En gang imellem lykkedes det også, at vi kunne gøre os gældende. Den første tur til Stuttgart blev bemærkelsesværdig – ikke alene, at det var første tur sydpå, men vi var blevet opfordret til at yde bidrag til underholdning ved den festlige afslutning om aftenen i den store “Kurfyrstensal”. Jeg henvendte mig til dirigent og violinlærer på instituttet Lavard Friisholm, der yderst velvilligt var behjælpelig og på mit forslag udskrev nogle små H.C. Lumbye-stykker, der kunne bruges. Vi var nemlig så heldige, at vi havde sportsfolk, som også kunne spille, eller sagt på en anden måde, vi havde musikfolk, som også plejede deres kroppe med fysisk aktivitet. Joh – Ejlif Hjort Johansen – klaver, Poul Erik Meincke – trompet Kurt Nielsen – saxofon gjorde lykke med “Britta-polka” m.fl.
Fremkaldelser, da capo, gentagelser og klapsalver ville ingen ende tage.

Jeg syntes det er på sin plads at nævne Torball og Rolball. Det var ved et af de første stævner i Stuttgart, jeg så spillet og blev opfordret til at sætte det i gang i Danmark. Samtidig havde vi besøg af en skoleklasse med lærere fra Berlin. Lærerne fra Berlin påvirkede mig til at gå i gang med spillet, og da de efter deres hjemkomst til Berlin sendte os en “medicinbold” m/klokke i – gik jeg forsigtigt i gang med spillet for blinde. Ja, der var sandelig nogle elever der – efter at have prøvet spillet – spurgte om de måtte prøve igen. Det måtte de.

Spillet var begyndt – og det fortsatte.
Dette spil blev nu også indført ved den frivillige aftengymnastik, hvor nu også gamle elever kom og deltog. Gymnastik, boldspil og atletik var i god fremgang – ikke mindst fungerede samarbejdet med “tutelever” og gamle elever godt, hvilket bl.a. skyldtes en meget positiv indstilling fra instituttets side – gamle elever var altid velkomne på instituttet. Det var ikke den helt store flok, der virkede aktivt, men det var en stabil, trofast og interesseret lille skare, der holdt liv i den fysiske aktivitet. Uden den havde der nok ikke været en BSI-idrætsforening. lad mig her blandt adskillige andre i særdeleshed nævne Kaj Thomsen, Gunnar Hansen, Gunnar Andersen, Kaj Christiansen, H.P. Christiansen, (kaldet Voldborg), Egon Børgesen, Orla Simmelkær Jacobsen, Henning Eriksen (kaldet Dollerup), Leif Martinussen m.fl. Mange andre kunne nævne, som har deltaget mere eller mindre i kortere eller længere tid – spredt deltagelse bl.a. også pga. arbejde. Som det fremgår, kan læserne nok se, at jeg er blander skoleelever (interne) og gamle elever sammen. Der skete jo det, at mens deltagerne de første år til de første sportsarrangementer bestod af skoleelever (interne) – viste det sig snart, at de (eksterne elever) dvs. de gamle elever også blev interesseret, og det blev en gensidig praktisk foranstaltning, idet det er som om tilgangen til skolen fysisk stærke og sportslig henseende interesserede elever lader meget tilbage at ønske, og samtidig reduceres antallet af gymnastiktimerne i skolen , hvilket ikke befordrede udviklingen.

Det vil føre for vidt at komme ind på oplevelser og detaljer fra hvert stævne, men jeg tror, de har haft stor betydning, for som der blev talt: “Den som har overvundet sig selv og deltager, har vundet en sejr”- og som en af vore deltagere (jeg tror det var Kurt Nielsen), der i et svømmeheat i Finland var blandt de sidste spontant og begejstret råbte højt udover omgivelserne: “Hurra – personlig rekord”. Han havde forbedret sin rekord hjemmefra. Og så var der Thomas Andersen, der under omklædningen i omklædningsrummet i Stuttgart, der syntes, at sidemanden godt kunne give ham lidt mere plads – Thomas talte dansk, og den “fremmede” hummede sig ikke, efterhånden opdagede Thomas da, at det var en benprotese, der var efterladt på bænken ved siden af ham, der ikke ville “humme” sig. – den var jo efterladt af en ejermand, der humpede rundt på gumpen oppe i salen i en “sitzball-kamp”. En af vore deltagere havde pakket sin kuffert i omklædningsrummet (det var også i Stuttgart) – han spurgte mig, hvad det var der sad i klemme og flagrede i den lukkede kuffert – det var et par yndige små dametrusser – det så interessant ud, og jeg foreslog, at han godt kunne rejse hjem således – det ønskede han dog ikke – og under stor moro fjernede vi så trusserne fra den klemte tilstand de sad i. Sådan kunne der refereres til mange morsomme oplevelser og episoder. Når den frivillige sport for blinde og svagsynede har haft den gode fremgang, skyldes det det bl.a. og især den positive holdning, jeg i de 22 år der er gået, har mødt.
Jeg vil tillade mig at nævne Blindeinstituttet som helhed (forstander A. Søgård-Andersen, Ditlev Ahrens, lærer Folke Johansen, konstitueret H.C. Seirup og gymnastiklærer Kirsten Jansbøl) thi uden økonomisk støtte, “åbent hus”, og frihed til at sætte i gang, arrangere og gennemføre, ville det
ikke have gået så godt. I de år, hvor vi ikke havde sportsplads, stillede Forsvarets Gymnastikskole sine faciliteter velvilligt til rådighed til enkelte stævner og til for-træning, når vi skulle udenlands.
Flyvevåbnet har sørget for transporten enkelte gange, bl.a. til Finland, Stuttgart og nu til Holland.

Selvom pressen, radio og fjernsyn, ikke just har været overvældende energisk med udsendelser, bør dog nævnes, at bl.a. både Gunnar “Nu” Hansen og John Idorn har været meget positivt indstillet. John Idorns fjernsynsudsendelse (13 minutter) om gymnastik og boldspillet Tor Ball på instituttet fik megen ros og anerkendelse i særdeleshed udefra. Danmarks Højskole for Legemsøvelser har ydet alt, især skal nævnes Karen Inge Halkjær, der bl.a. for mange år siden var behjælpelig med at stille instruktører til rådighed (vordende gymnastiklærere). Københavns Atletikforbund og Københavns Svømmeunion var behjælpelig ved arrangementer med dommere og officials. De første år (1959-1964) var deltagere til stævner udelukkende skolens (instituttets) elever, herefter begyndte deltagerne at suppleres med “gamle elever”. Der var en periode, hvor jeg synes, at der var en manglende forståelse fra Dansk Blindesamfunds side for disse stævner – dette forhold var nok til at befordre dannelsen af BSI (Blinde og Svagsynedes Idrætsforening). Der skulle åbenbart nogle af deres egne til at overbevise DBS, at den side af tilværelsen også havde sin betydning for deres medlemmer. For ca. 11 år siden i 1968 dannedes så BSI. De forskellige bestyrelser havde vist nok ikke altid helt let, men det stabiliserede sig i de seneste år ved at have Dansk handicap Idræts Forbund (DHIF) i ryggen. Foreningen er blomstret op med ret stor tilgang af medlemmer. En stor udvidelse har fundet sted, så ikke alene gymnastik, atletik, svømning, tor ball finder sted, men cykelsporten, tandemkørsel og skisporten er også en meget eftertragtet aktivitet.

Foruden undertegnede beskæftigede foreningen andre instruktører som Sven Jensen, Martin Westergaard, Karen Ellermann, Lise Søndergaard, Birthe Nielsen og Orla S. Jacobsen. Orla, der har virket både som instruktør og vikar har været, og er en meget stabil, trofast og pligtopfyldende og hjælpsom deltage, til hvem man altid kunne henvende sig og få en “hjælpende hånd”, og alt bringes i orden efter endt brug. Nå, det var et lille sidespring. Det skal her slås fast, at det er den konstante, vedvarende træning – almindelig deltagelse i den fysiske aktivitet, der for sig er den vigtigste – således, at den blinde/svagsynede, der oftest er beskæftiget med stilsiddende aktivitet, får lejlighed til at røre sin krop. At man også deltager i konkurrencer skulle være med til at anspore og fremme interessen for fysisk aktivitet. Der kunne skrives meget om den fysiske aktivitets betydning, hvilket jeg skal afholde mig fra. Efter 22 års virksomhed med sport på Blindeinstituttet slutter jeg med at føre lister over deltagere i de forskellige arrangementer og stævner – det vil jeg nu overlade til andre.
Der har været udført gymnastik med blinde helt tilbage fra instituttets oprettelse i 1858. Den har været ledet af kendte og dygtige lærere. Jeg kan kun se tilbage på 22 års beskæftigelse med fritidssporten med glæde og fornøjelse. Vi har haft mange hyggelige timer og rejser sammen.
– – – – – – –

Lø 5/9 Hjemme ser vi i TV en transmission og optagelse fra Paralympic Games i Barcelona i 1992.

En værdig og respektfuld udsendelse, der er med til at udbrede kendskabet til handicappedes sportsudøvelse, og her bidrage med et forøget kendskab til disse gæve sportsfolk.

10-19 marts 1994 Paralympic Winter Games, Lillehammer, Norge.

For den danske deltager, Anne Mette Bredahl, blev det den helt store succes, da hun hjemførte 1 guld og 2 bronzemedaljer. Guldet kom i 7,5 km skiskydning med tiden 34,07,9 min. Skydningen foregår ved hjælp af lydsignaler. En tone i skyttens hovedtelefon fortæller hvornår sigtet peger mod centrum, hvorefter der så skydes. Hver forbier giver et ½ minuts tidsstraf. Af sine 10 skud blev det kun til en forbier. De 2 + bronze blev vundet i henh. 5 km og 10 km klassisk langrend.

15-25/8 1996 Paralympic Games, Atlanta, USA. 4.000 idrætsudøvere fra 122 nationer dyster om medaljer. Fra DK sendes 45 idrætsfolk, hvor de 10 er blinde, der deltager i svømning, ridning og goalball. Deltagere i svømning er Christian Bundgaard (der allerede har flere internationale sejre bag sig), Ivan B. Nielsen og Flemming Bertelsen. I ridning deltager Pia Jørgensen, der har vundet mange priser i handicap-dressurridning. Disse konkurrencer afholdes altid på lånte heste. Det er et forsøg på retfærdighed, da ikke alle ryttere har egen hest, og kun få har midler til at transportere en hest rundt i verden. I goal ball deltager kvindelandsholdet, der består af Anne Hansen, Inger Kehoe, Jannie Thomsen, Karina Kristensen, Susanne Have Nooyen og Ann Howaldt. Da spillet kan være hårdt, bærer alle sikkerhedsudstyr.

Afrunding:

Efter at jeg havde været repræsentant for Dansk Blindesamfund siden 1960´erne ønsker jeg at fratræde omkring 1980. Min efterfølger, Jens Bromann Jensen, fik en fornem placering i toppen af handicapidræt på verdensplan, hvilket fremgår af følgende notater:

1997-2002: International Olympic Committee (IOC) Member of the Sports and Law Committee.

1982-1997: International Paralympic Committee (IPC) Member of the executive Committee

!985-1993: International Blind Sports Association (IBSA) President

1988-1992: International Paralympic Organization (IPC) President,

President of the Paralympic Games in Seoul, 1988.

Når jeg tænker tilbage på blindesportens spæde start i 1960´erne, er det en utrolig udvikling der har fundet sted siden da. Nu her, 20 år inde i et nyt årtusind, kan vi med glæde konstatere, at handicappede sportsfolk nu har opnået “fuld ligeberettigelse”, da disse sportsfolk – på lige fod med “frisk-idrættens repræsentanter” nu også får glæde af tildelinger fra “Team Danmark”.

Arkiv til DHIF:

Primo maj 2009 fremsender jeg min store arkivmappe med referater fra HB-møder, FU-møder Strukturudvalgs-møder, landsmøder, nordiske møder, breve m.m. fra DHIF´s første år til opbevaring i forbundets arkiv. Dels fordi jeg ved, at DHIF´s eget arkiv gik tabt i forb. med flytningen ud til kontorerne i Idrættens Hus i Brøndby. Og dels fordi jeg føler, at materialet kun bør være på et centralt sted.

11/5 2009 Svarbrev fra DHIF, som jeg her gengiver:

Kære Leif Martinussen, Tak for det historiske materiale, som jeg blev glad for at modtage. Jeg skal sørge for at det bliver opbevaret sikkert og godt – også af hensyn til historieskrivningen. Tak for at du har passet godt på historien – og tænkte på DHIF, da du fandt anledning til at ”rydde op i privaten”. De bedste hilsner Karl Vilhelm

2011:

Jeg havde den glæde at modtage invitation til DHIF´s 40-års jubilæum i 2011, der blev afviklet i Assens på Fyn, hvor der samtidig afholdtes et internationalt sportsstævne. Vi var 2 tilbageværende fra hovedbestyrelsen fra 1971, udover mig var der Allan Hein, der repræsenterede De Vanføre. Æresgæst var HKH Prinsesse Benedikte, der er protektrice for DHIF.

– – – – – – –

Status januar 2020:

Dansk Handicap Idræts Forbund, DHIF, havde nu skiftet navn til Parasport Danmark. Hertil er knyttet ca. 400 medlemsklubber med tilsammen ca. 12.200 medlemmer. Parasports -klubber tilbyder aktiviteter inden for mere end 33 idrætsgrene, og inden for alle slags handicap, inkl. synshandicap, alle former for fysiske handicap, udviklingshandicap og hørehandicap. Klubberne er meget forskellige. Nogle har mange idrætter, andre kun en enkelt. Nogle tilbyder idræt for mange forskellige handicapgrupper, andre kun for få. Nogle er ”rene” handicap-idrætsklubber, andre såkaldte almen-klubber der også tilbyder idræt for handicappede. Til forskel fra frisk-idrætten har man i handicap-idrætten ofte discipliner med flere underopdelinger.

Tårnby den 1. maj 2020

Leif Martinussen