Blindehistorisk Selskabs Nyhedsbrev nr. 1 / 2021.
Indhold:
1. Hilsen fra formanden
2. Kontingentindbetaling 2021 ved kasserer Ole Brun Jensen
3. Invitation, program og forslag til dagsorden for generalforsamlingen 20. – 21. juni 2021
4. Tilmelding til selskabets generalforsamling 2021
5. Beretning for perioden 15. februar 2020 til 20. marts 2021 ved Poul Lüneborg
6. Regnskab for året 2020 samt revisionsprotokol ved kasserer Ole Brun Jensen
7. En ondskabsfuld hævn med 13 års forsinkelse, af Ove Gibskov
8. Boganmeldelse “Mit liv som blind” af Rita Cicilie Varmby, ved Thorben Koed Thomsen
9. “Afvigelsens dilemmaer” ved René Ruby – anmeldt af professor Birgit Kirkebæk
10. Familiekrønike af Henning Østrup Rasmussen, omtale ved Poul Lüneborg
11. Bestyrelsens kontaktoplysninger
1. Hilsen fra formanden af Poul Lüneborg.
De første måneder af det nye år, opleves som en forlængelse af de sidste 3 kvartaler af 2020 på grund af de begrænsninger, som covid19 restriktionerne pålægger os alle. Der er grund til at tro på, at en lettelse kan forventes i løbet af forårsmånederne, når vaccinationskampagnen mod epidemien for alvor når befolkningens flertal. Jeg håber, at denne min vurdering står til troende, når vi når frem til juni måned.
Bestyrelsen har forgæves forsøgt at gennemføre årets generalforsamling i overensstemmelse med de gældende vedtægters krav om, at denne begivenhed skal finde sted i årets første kvartal. Efter 2 forgæves forsøg, er vi nu landet på at afholde generalforsamlingen søndag den 20. juni. Hermed håber bestyrelsen at have tilgodeset hensynet til, at alle skulle kunne tilmelde sig til generalforsamlingen uanset bopæl og arbejde.
Nyhedsbrevet indeholder foreløbigt program og forslag til dagsorden for arrangementet. Derudover bringes information om kontingentbetaling, tilmelding til generalforsamlingen og bilag til denne i form af beretning og regnskab for 2020.
Som det kan ses af beretningen og regnskabet, så har det i de seneste 12 måneder været muligt at få en del arbejde fra hånden til en meget lav omkostning. Beretningen fortæller ikke om alle opnåede resultater. Således har Leif Martinussen i perioden udarbejdet en værkfortegnelse over alle Henning Riisers kompositioner til indlevering til Det Kongelige Biblioteks musikafdeling, i lighed med den tidligere indleverede værkfortegnelse over Laurids Lauridsens musik. Denne værkfortegnelse vil blive anmeldt og omtalt i et senere nyhedsbrev. Værkfortegnelsen nævnes her for at mindes Henning Riiser og hans store betydning som musiker, komponist og som et meget aktivt og værdsat medlem af Dansk Blindesamfund.
Ud over de mange opgaver, som er omtalt i beretningen vil jeg for beretningsåret henlede opmærksomheden på 2 væsentlige blindehistoriske artikler, som er blevet offentliggjort i perioden og som jeg mener har særlig interesse for vore efterkommere. Det drejer sig om:
– “Lovmæssig adskillelse” artikel ved Thorben Koed Thomsen, offentliggjort i HT nr. 43 fra juni 2020.
– “Jørgen Plenge – en humanistisk ildsjæl med visionært vingefang i blindeverdenen”, artikel ved Ove Gibskov, offentliggjort i Nyhedsbrev nr. 4/2020.
Sidstnævnte artikel følges op i dette nyhedsbrev med en supplerende beskrivelse af Jørgen Plenges vurdering af Carl Bjarnhofs virke under og efter 2. Verdenskrig.
Nyhedsbrevet afsluttes med en præsentation af 3 udgivelser forfattet af medlemmer af selskabet. Stor kompliment til Rita Cicilie Varmby, René Ruby og Henning Østrup Rasmussen for disse markante bidrag til beskrivelsen af blindes historie. Rita og René skal derudover have en kæmpe stor tak for deres indsats i selskabets bestyrelse gennem de seneste 5 år. De har begge besluttet at forlade bestyrelsen for at vende sig mod andre opgaver, jeg ønsker begge held og lykke med deres kommende udfordringer.
Til slut ønsker jeg alle medlemmer god fornøjelse med læsningen af dette nyhedsbrev og glæder mig til at møde mange af jer den 20. juni ved generalforsamlingen på Fuglsangscentret.
2. Kontingentindbetaling 2021 ved kasserer Ole Brun Jensen
Så er det atter tid til indbetaling af kontingentet til blindehistorisk selskab på 150 kr.
Du kan indbetale via bankoverførsel eller benytte bliindegirokonto til reg 1551 0501697. Du kan også indbetale kontingentet via mobilepay på nummer 44678. Husk at skrive dit navn i tekstfeltet, hvad enten du benytter bankoverførsel eller Mobilepay, så jeg kan identificere indbetalingen.
Har du problemer med at indbetale kontingentet via bank eller Mobilepay, så er du altid velkommen til at ringe til mig på 40 62 11 23, så vi sammen kan finde en løsning på, hvorledes betalingen af dit kontingent kan klares.
Jeg vil opfordre alle medlemmer til at klare kontingentindbetalingen inden udgangen af marts i år. Husk at kontingentet skal være indbetalt forud for generalforsamlingen den 20. juni 2021, hvis du agter at deltage i denne.
3. Invitation, program og forslag til dagsorden for generalforsamlingen 20. – 21. juni 2021, ved Poul Lüneborg
Det er for mig en stor glæde på bestyrelsens vegne, at kunne byde alle medlemmer velkommen til årets generalforsamling, som finder sted på Fuglsangscentret, Søndermarksvej 150, 7000 Fredericia fra søndag den 20. til mandag den 21. juni 2021.
Deltagerne forventes at ankomme til centret, så indkvartering kan ske omkring kl. 13.00.
Program for søndag den 20. juni 2021:
Kl. 14.00-17.00 Generalforsamling afbrudt af kaffe / te pause
Kl. 17.00-17.30 oplæg og fællessang
Afslutning ved formand Poul Lüneborg
Kl. 18.30 Middag i separat lokale, så deltagerne kan fortsætte hyggeligt samvær efter middagen samme sted.
Bestyrelsen har besluttet at dække merprisen på 75 kr. pr. deltager for festmenu i separat lokale for at skabe de bedst tænkelige rammer for en underholdende og inspirerende aften.
Kl. 20.00-21.00 Oplæsning af uddrag af Carl Bjarnhof’s erindringsbog “Kølvandsstriber” ved Lars Ringholm.
Kl. 23.30 slutter aftenens officielle program.
Program mandag den 21. juni 2020:
Kl. 7.00 – 9.30 Morgenmad i centrets restaurant.
Kl. 9.30 Blindehistorisk oplæg med efterfølgende spørgsmål og diskussion.
Kl. 11.30 Fællessang og afslutning ved formand Poul Lüneborg.
Sangen som skal synges er ”Danske Blindes Nationalsang, af Jørgen Marius Hansen og Laurids Lauridsen.
Kl. 12.00 Frokost og derefter afrejse.
Kassereren beder om, at indbetaling af deltagergebyr for deltagelse i generalforsamlingen for ophold på Fuglsangcenteret på 475 kr. til ham sker i tilknytning til tilmelding til arrangementet eller straks derefter.
Forslag til dagsorden til generalforsamling 2021
Ifølge vedtægternes § 7 stk. 5, skal dagsordenen indeholde en række punkter, som er medtaget nedenfor. Indkaldelsen skal ifølge vedtægternes § 7 stk. 3 og 4 ske med 4 ugers varsel og afholdes i årets første kvartal. Dette sidste punkt har det i år grundet covid19 restriktioner ikke været muligt at efterleve. Generalforsamlingen har forgæves været forsøgt gennemført både den 27. februar og den 20. marts.
Selskabets vedtægter er senest revideret på generalforsamlingen den 17. februar 2018, de findes på selskabets hjemmeside www.blindehistorisk.dk.
Dagsordensforslag:
1. Åbning og velkomst, ved formand Poul Lüneborg.
2. Navneopråb, præsentation af deltagerne
3. Valg af dirigent, stemmetællere og referent
4. Godkendelse af dagsorden
5. Referatet af sidste års generalforsamling afholdt den 15. februar 2020 blev efter at være godkendt af dirigenten og bestyrelsen offentliggjort i Nyhedsbrev nr. 2/ 2020
6. Formanden fremlægger bestyrelsens beretning til godkendelse
7. Kassereren fremlægger det reviderede regnskab for 2020 med tilhørende revisionspåtegning til godkendelse
8. Fastsættelse af kontingent. Bestyrelsen foreslår, at kontingentet fastholdes uændret på 150 kr.
9. Indkomne forslag
Forslag, der ønskes behandlet på generalforsamlingen, skal være formanden i hænde, i et tilgængeligt medie, senest 14 dage før generalforsamlingen.
10. Valg af bestyrelse, suppleanter, revisorer og revisorsuppleant
Følgende medlemmer af bestyrelsen er på valg:
a. Kasserer Ole Brun Jensen, valgt for 2 år i 2019
b. Thorvald Kølle, valgt i 2019 for 2 år
c. René Ruby blev valgt for 2 år i 2020
René har ønsket at udtræde af bestyrelsen for at koncentrere sig om andre opgaver.
d. Rita Cicilie Varmby valgt i 2020 for 2 år har på grund af helbredsforhold besluttet at udtræde af bestyrelsen.
Der skal derfor vælges 2 medlemmer af bestyrelsen for et år.
e. Suppleanterne Leif Martinussen og Lena Bang, valgt for et år i 2020.
De nævnte medlemmer og suppleanterne bortset fra René Ruby er alle villige til at kandidere til valg af selskabets bestyrelse enten som ordinært medlem eller som suppleant.
f. Revisorerne Kurt Nielsen og Ove Gibskov, valgt i 2020 for 1 år – Kurt er villig til genvalg, medens Ove er kandidat til en plads i bestyrelsen.
g. Revisorsuppleant, Nete Parkov, valgt for 1 år i 2020.
11. Eventuelt.
4. Tilmelding til selskabets generalforsamling 2021.
Såfremt du ønsker at deltage i årets generalforsamling, som finder sted på Fuglsangscentret, Søndermarksvej 150, 7000 Fredericia fra søndag den 20. juni til mandag den 21. juni 2021, beder jeg dig om at kontakte kasserer Ole Brun Jensen senest fredag den 4. juni 2021. Bestyrelsen skal 14 dage før arrangementet informere Fuglsangscentret om antallet af deltagere. Dertil kommer, at der skal være tid til at trykke deltagerlister i punktskrift og på sort inden arrangementet. Der er på forhånd reserveret 35 værelser på centret, en del af disse er allerede booket, så skynd dig med din tilmelding!
Kasserer Ole Brun Jensen kan kontaktes på tlf. 40 62 11 23 eller på mail ole@obj.dk.
Deltagelse i arrangementet koster 475,00 kr. til dækning af overnatning og fortæring.
Du kan indbetale beløbet via bankoverførsel eller ved at benytte blindegirokonto til reg.nr. 1551 0501697, du kan også indbetale via mobilepay på nummer 44678. Husk at skrive dit navn i tekstfeltet, hvad enten du benytter bankoverførsel eller MobilePay, så kassereren kan identificere indbetalingen.
Har du problemer med at indbetale deltagerbetalingen på 475,00 kr. via bank eller MobilePay, så er du altid velkommen til at ringe til Ole Brun Jensen på 40 62 11 23, så der kan findes en løsning på, hvorledes betalingen kan klares.
Husk at kontingentet skal være indbetalt forud for generalforsamlingen, hvis du agter at deltage i denne.
Hvis du ønsker at spise frokost på Fuglsangscentret inden arrangementet, bedes du selv afgive bestilling herom til centrets reception, da dette måltid ikke er indbefattet i arrangementet – bestillingen afgives på tlf. 76 20 21 00 Eller på mail: fuglsang@blind.dk
Bestyrelsen glæder sig til at se rigtig mange til årets generalforsamling.
5. Beretning for perioden 15. februar 2020 til 20. marts 2021 ved Poul Lüneborg
Denne beretning dækker perioden fra generalforsamlingen den 15. februar 2020 til den planlagte generalforsamling den 20. marts 2021.
1. Indledning.
I beretningsperioden har bestyrelsen haft følgende sammensætning:
Poul Lüneborg, formand
René Ruby, næstformand
Ole Brun Jensen, kasserer
Rita Cecilie Varmby, redaktør
Thorvald Kølle, sekretær
Leif Martinussen, 1. suppleant
Lena Bang, 2. suppleant
Vedtægternes § 6 stk. 3 fastsætter, at der hvert år skal afholdes mindst 4 bestyrelsesmøder. Der er i beretningsperioden afholdt 7 møder. På grund af de restriktioner, som regeringen siden den 11. marts 2020 har iværksat for at begrænse udbredelsen af covid19 smitten, har flertallet af disse møder været afholdt som telefonmøder. Set i bakspejlet kan det konstateres, at det var særdeles heldigt, at sidste års generalforsamling blev afviklet, inden de nævnte covid19 restriktioner blev iværksat.
Konstitueringen, som fremgår af ovenstående, blev besluttet på det første møde, afholdt den 16. februar 2020, umiddelbart efter sidste års generalforsamling.
Alle medlemmer af bestyrelsen har med engagement bestræbt sig på at realisere de opstillede mål, og for at sikre gennemførelsen af vedtagelserne på møderne. Begge suppleanter har så vidt muligt deltaget i alle møder.
2. Medlemsstatus.
Ved starten på 2019 talte selskabet 129 medlemmer, heraf var 124 enkeltpersoner og dertil kom institutionerne Instituttet for Blinde og Svagsynede, Synscenter Refsnæs, Bredegaard, NOTA, samt den erhvervsdrivende fond Blindes Arbejde.
Vigtigheden af, at alle medlemmer gør en indsats for at skaffe nye medlemmer blandt blinde og svagsynede, blandt deres venner, familie og andre med interesse for blindes historie, kan ikke gentages ofte nok.
Vi har tilstræbt at gøre selskabet synligt overfor medlemmer af Dansk Blindesamfund, ved i en række numre af Medlemsbladet i de seneste 12 måneder, at indrykke en artikel i rubrikken Meddelelser om forskellige emner og aktiviteter. Det er desuden vigtigt, at alle institutioner, foreninger og virksomheder indenfor det, der populært benævnes Synsdanmark, opfordres til at tegne medlemskab. I selskabet har vi brug for deres støtte, og vi mener i al beskedenhed, at selskabet kan bibringe disse institutioner, foreninger og virksomheder væsentlig viden om blindes forhold til brug for udviklingen af deres aktiviteter. Vi har brug for økonomisk støtte fra så mange som muligt, og hjælp til at informere om selskabets arbejde. For at nå ud med information om selskabet til mennesker udenfor DBSs medlemskreds, har vi forgæves rettet henvendelse til Dansk Blindesamfunds Forretningsudvalg for at forhøre os om, hvorvidt selskabets arbejde direkte eller indirekte kunne omtales i artikler i tidsskriftet Øjeblikket, der udsendes i 80.000 eksemplarer til mennesker som støtter DBS økonomisk. I bestyrelsen er vi skuffet og uforstående overfor, at markeringen af selskabets 25-års jubilæum og udgivelsen af Henning Eriksens “Museumsdagbog” i 2019 ikke gav anledning til omtale i tidsskriftet i et af de første numre i 2020. Vi har svært ved at forestille os, hvilke begivenheder indenfor selskabets virksomhed, der kan berettige til omtale, når fremsendte pressemeddelelser og baggrundsmateriale om de nævnte begivenheder blev fravalgt af “Øjeblikkets” redaktion.
Vi har i 2020 kunnet glæde os over, at 7 har tegnet medlemskab, 2 medlemmer har ikke ønsket at opretholde deres medlemskab, og hertil kommer, at et medlem er blevet slettet på grund af kontingentrestance. Det samlede resultat af anstrengelserne med at skaffe nye medlemmer i 2020 har medført, at der ved årets udgang var 133 medlemmer, som har betalt kontingent. Det betyder, at selskabet ved starten af 2021 tæller 132 medlemmer, idet vi i årets løb har registreret et enkelt dødsfald i medlemskredsen. I de første måneder af 2021 har yderligere 2 indmeldt sig i selskabet, hvilket betyder, at medlemstallet i skrivende stund er 134. Der er altså glædeligvis tale om en fortsat tilgang af nye medlemmer.
Ved udgangen af 2004 talte selskabet 150 medlemmer. I beretningen for 2018 / 2019 opstillede bestyrelsen en målsætning om atter at nå et tilsvarende medlemstal. Realiseringen af dette mål er således kun rykket en smule nærmere i årets løb.
Alle medlemmer fik i månederne op til jubilæumsarrangementet 25. – 26. november 2019, tilsendt et eksemplar af Henning Eriksens Museumsdagbog, sammen med 2 info-foldere om bogudgivelsen og om selskabet. Det var bestyrelsens håb, at mange medlemmer vil benytte bogudgivelsen og informationsfolderne om denne til at synliggøre selskabet overfor mennesker med interesse for blindes historie. Dette forsøg på at engagere medlemmerne i bestræbelserne på at skaffe nye medlemmer, har desværre ikke givet de resultater som bestyrelsen havde håbet.
3. Selskabets medlemsliste.
Selskabet udsendte den 20. april 2020 en medlemsliste til alle medlemmer i 4 medier, efter det enkelte medlems eget valg.
På generalforsamlingen i 2018 var der enighed om, at selskabet for fremtiden udsender en medlemsliste én gang årligt, snarest muligt efter generalforsamlingen i årets første kvartal. Medlemslisten er at betragte som en intern liste, som ikke lægges på selskabets hjemmeside. Listen skal alene tjene til at øge kendskabet medlemmerne imellem, og inspirere til at gøre en aktiv indsats for fremme af selskabets arbejde.
Enhver, der anmoder om at blive optaget som medlem af selskabet, bliver bedt om skriftligt at tage stilling til om vedkommende ønsker at optræde på medlemslisten, og med hvilke personlige kontaktoplysninger.
Opdatering af medlemmernes kontaktoplysninger på listen beror alene på indberetning om ændringer fra det enkelte medlem. Derfor optræder der fortsat fejl i listen, da det fra tid til anden glipper at få meddelelser om sådanne ændringer fremsendt til kassereren.
Bestyrelsen kan derfor kun opfordre alle til straks efter årsskiftet til at indbetale kontingentet og samtidig give meddelelser om eventuelle ændringer i de kontaktoplysninger, som fremgår at den sidst udsendte medlemsliste.
Selskabet har nu siden 2016 udsendt en medlemsliste. Det er bestyrelsens vurdering, at vi gennem de forløbne 5 år har fået fastlagt en tilfredsstillende procedure for udarbejdelse, ajourføring og produktion af medlemslisten, der tilgodeser både tilhængerne af dette tiltag og de der i sin tid stillede sig skeptisk overfor forslaget.
4. Den Blindehistoriske Arbejdsgruppe.
Denne gruppe, som består af 2 repræsentanter fra Dansk Blindesamfunds Fritids- og Kulturpolitiske udvalg og 2 repræsentanter fra Blindehistorisk selskab, har i 5-års perioden 28. november 2014 – 14. november 2019 afholdt 12 møder. Et 13. møde i gruppen var planlagt til afholdelse den 26. marts 2020, men dette møde måtte desværre aflyses på grund af coronarestriktionerne. Blandt de 12 møder har 3 møder været med repræsentanter fra Medicinsk Museion og 3 møder med repræsentanter fra Post-, Tele- og Kommunikationsmuseet – nu museet Enigma. Til et flertal af møderne har repræsentanter for Dansk Blindesamfunds Forretningsudvalg været inviteret.
René Ruby og formanden har også i den forgangne periode, været selskabets repræsentanter i gruppen.
Dennis Bonnet Aabank har været den ene af medlemmerne fra DBSs Fritids- og Kulturpolitiske udvalg, den anden repræsentant har været Ove Gibskov indtil 31. marts 2020. Han blev den 21. januar 2021 afløst af Lena Bang.
Det fremgår af selskabets beretninger gennem årene, at arbejdet i gruppen først og fremmest har haft som mål at sikre de blindehistoriske samlinger ved Blindeinstituttet og Synscenter Refsnæs. Den Blindehistoriske Samling overgik som bekendt i 2013 til Medicinsk Museion, jf. beskrivelsen af samlingen under pkt. 5.1 nedenfor. Siden har arbejdet i gruppen koncentreret sig om samlingerne ved Synscenter Refsnæs.
Der var på mødet den 14. november 2019 enighed om, at der i løbet af 2020 burde tilvejebringes en plan, hvis disse samlinger skulle sikres for fremtiden. Deltagerne i mødet var enige om, at der bør tilvejebringes økonomi, der kan muliggøre en afslutning af den igangværende registrering af samlingerne på Synscenter Refsnæs. En sådan registrering er en forudsætning for, at der kan gennemføres en vurdering af hvilke genstande, der er af interesse for Den Blindehistoriske Samling. De bevaringsværdige dele af samlingerne ved Synscenter Refsnæs bør finde en varig placering i Den Blindehistorisk Samling, hvis disse genstande m.v. skal overleve. Det må vække til bekymring, at Synscenter Refsnæs ikke selv har mulighed for at engagere sig i en fremtidig sikring af centrets anskuelsessamling og den tilbageværende blindehistoriske samling.
Behandlingen af disse spørgsmål var da også det vigtigste punkt på det aflyste møde i gruppen den 26. marts 2020. Derfor bør sagen, i betragtning af den udsættelse af konkrete løsninger, som covid19 epidemien har afstedkommet, føre til, at sagen gives allerhøjeste prioritet i det kommende års arbejde.
En anden sag, som det var tanken at behandle på det aflyste møde, var spørgsmålet om at digitalisere de årgange af medlemsbladet, som i dag kun findes i uddrag. Det drejer sig om medlemsbladene fra nr. 15/1923 til nr. 1/1998. Hertil kommer tidsskriftet Blindesagen fra 1972 til 2000. Der er grund til at glæde sig over, at Dansk Blindesamfund har prioriteret at gennemføre en digitalisering af dette materiale. Medens jeg skriver denne beretning, er jeg blevet orienteret om, at digitaliseringen af de nævnte årgange af medlemsbladene kan forventes afsluttet i løbet af årets første kvartal. Disse tidsskrifter er formentlig den vigtigste kilde til blindes historie gennem de sidste godt 100 år. I selskabet glæder vi os til at få rådighed over dette materiale.
Dansk Blindesamfunds sekretariat er som anført i sidste beretning indstillet på at medvirke til, at der laves en lydoptagelse af alle væsentlige blindehistoriske begivenheder. Arbejdsgruppens medlemmer er blevet opfordret til at overveje, hvorledes det fremtidigt kunne sikres, at der blev lavet en lydoptagelse af relevante historiske begivenheder. Det betyder, at enhver med interesse for historien løbende må overveje, hvilke begivenheder bør foreviges og markere dette overfor DBSs hovedkontor og / eller selskabets bestyrelse. Denne opfordring, som var indeholdt i den seneste beretning, gentages for at minde enhver om, at historiske begivenheder kun optages, hvis der er nogen som hjælper med til at identificere disse.
Som det kan forstås af ovenstående har gruppens arbejde ligget stille i beretningsperioden på grund af coronarestriktionerne. Forhåbentlig får gruppen held til at genoptage sin virksomhed i det kommende år.
Opgaverne i Den Blindehistoriske Arbejdsgruppe kan kun løses i et samarbejde med DBSs forretningsudvalg. Da forretningsudvalgets sammensætning i begyndelsen af 2021 undergår markante forandringer, står gruppen overfor nye udfordringer med hensyn til at fremme forståelsen for løsningen af disse opgaver.
5. Selskabets egne projekter i det forløbne år
5.1. Projektregistrering af blindehistoriske effekter.
Dette projekt blev startet i 2015, og har siden været omtalt i selskabets beretninger. I beretningen for 2018 / 2019 findes en historisk status over projektets udvikling frem til slutningen af 2018.
Siden den 1. oktober 2018 har projektet modtaget en række yderligere henvendelser om genstande, bøger m.v. til Den Blindehistoriske Samling. Blandt disse henvendelser er der grund til at nævne 3:
– “de seendes nodesystem i relief Til brug for blinde”, Udarbejdet af Methea Hoffmann, lærerinde ved Det kgl. Blindeinstitut i Kjøbenhavn. Udgivet og trykt i Det kgl. Blindeinstitut i Kjøbenhavn i 1891 – 22 sider + sider med noder i reliefskrift.
– “Den brailleske nodeskrift” – Efter bestemmelserne truffet af den internationale kongres, sammenkaldt af American braille press, Paris april 1929, på dansk ved Karl Bjarnhoff. Statens trykkeri og bibliotek for blinde, Det kgl. Blindeinstitut København 1932 – 93 sider + 17 sider med alternativ paginering.
– 25-års jubilæumsskrift for “Hjemmet for Arbejdsføre Blinde Kvinder” indviet den 10. december 1900, Mariendalsvej 30, Frederiksberg, udgivet 1925, 11 sider. Teksten i publikationen er trykt i både punktskrift og almindeligt tryk, illustreret med billeder.
Registreringsprojektet blev afsluttet den 14. maj 2020 med udarbejdelsen af en endelig rapport, som den 24. maj 2020 blev fremsendt til Medicinsk Museion.
Selskabets bestyrelse besluttede allerede på sit møde den 16. februar 2020, at der skulle fastlægges en plan for projektets afvikling. Projektets hovedformål har som bekendt været at inspirere medlemmer af Dansk Blindesamfund og professionelle indenfor det synsfaglige område til at medvirke til at lade registrere genstande m.v. som kunne bidrage til at opdatere og ajourføre Den Blindehistoriske Samling. Dette formål mener vi i bestyrelsen er opfyldt med den foreliggende projektrapport.
Digitaliseringen af Den Blindehistoriske Samling blev afsluttet februar 2019. Den kan ses på Medicinsk Museions hjemmeside. Samtlige registrerede genstande er systematiseret i 5 hovedkategorier. Registraturen over samlingen indeholder 142 emneord, der hver åbner adgang til de registrerede genstande under det pågældende emne.
På selskabets generalforsamling den 17. februar 2018 anførte museumsinspektør Jacob Kjærgaard, at samlingen omfatter godt 3.500 genstande og ca. 800 billeder. Hertil kommer omkring 700 punktbøger, 100 reliefbøger, 700 sortbøger samt en samling kassettebånd, disse bøger og lydoptagelser er ikke digitaliserede. John Heilbrunn har den 21. januar 2021 tilbudt Medicinsk Museion af registrere samlingen af punktbøger.
Samtlige henvendelser til registreringsprojektet er i rapporten sammenlignet med registraturen. Ved denne gennemgang af modtagne henvendelser har det kunnet konstateres, at samlingen allerede indeholder en betydelig del af de registrerede genstande. Rapporten oplister 108 genstande, som ikke findes i Den Blindehistoriske Samling. Der er i alt til dato tilgået registreringsprojektet 154 genstande, dvs. at 46 er identificeret som værende genstande som allerede findes i samlingen.
Det er vigtigt, at hver genstand, som foreslås indleveret til samlingen, ledsages af en produktbeskrivelse, og en fortælling om indehaverens anvendelse af produktet.
I betragtning af at projektet nu har strakt sig over godt 5 år, er der et betydeligt hensyn at tage til de mange som har henvendt sig.
Den 4. juni 2020 meddelte samlingsleder Ion Meyer ved Medicinsk Museion, at museet som udgangspunkt var interesseret i alle de indsamlede genstande. Det ville dog være nødvendigt at foretage en yderligere belysning af enkelte genstande inden endelig stillingtagen til disse. Samlingsmedarbejder Maria Thode Jensen forelagde i en mail fra den 1. juli 2020 en plan til det videre arbejde for indsamling og indlevering af de registrerede genstande.
Arbejdet med dette projekt er på grund af coronarestriktionerne gået helt i stå i beretningsperioden sidste halvdel, da det ikke skønnes forsvarligt, at iværksætte en indsamling af tilbudte genstande så længe covid-19 epidemien gør sig gældende.
I bestyrelsen beder vi derfor om tålmodighed endnu en tid fra medlemmer og andre, som har henvendt sig til bestyrelsen med bøger, hjælpemidler og andet, der kan være af interesse for projektet.
5.2. Projekt ”Blindes levevilkår i 1970-erne”.
Selskabet blev i 2016 opfordret til at gennemføre en interviewundersøgelse, til belysning af blindes levevilkår i 1970-erne.
Undersøgelsen skulle belyse de ændrede leve- og arbejdsvilkår i 1970-erne, som blev en følge af de nye uddannelses- og beskæftigelsesmuligheder, som blinde fik adgang til i løbet af 1960-erne. Medicinsk Museion har overfor Den Blindehistoriske Arbejdsgruppe, givet udtryk for, at man gerne så denne problemstilling beskrevet gennem personhistorier, der illustrerer disse ændrede beskæftigelsesmuligheder.
Næstformand René Ruby tilkendegav forud for generalforsamlingen i 2020, at han i den kommende arbejdsperiode ville give denne opgave en fornyet chance for at blive gennemført, gennem et samarbejde med den projektgruppe, som havde forsøgt at realisere de foreslåede 25 interview. Arbejdet kom i gang gennem afholdelse af et telefonmøde den 12. marts 2020, som skulle efterfølges af et møde på Fuglsangscentret, for her at tilrettelægge interviewene på en måde, der gjorde det muligt efterfølgende at udarbejde en rapport på grundlag af svarene på det spørgepanel, som skulle benyttes ved hvert interview. René Ruby gav i begyndelsen af april måned i Nyhedsbrev nr. 2/2020 en status over projektet.
Det har vist sig, at coronarestriktionerne siden har stillet sig i vejen for det videre arbejde med at planlægge og gennemføre interviewene. Det skulle derfor være muligt at komme videre med projektet, så snart en plan for det videre arbejde kan udarbejdes på et møde blandt de, der skal forestå og koordinere de 25 interview.
5.3. Dansk Blindesamfunds Amatørteater.
Beretningen, som blev forelagt på generalforsamlingen i 2019, indeholdt en omfattende beskrivelse af det hidtidige arbejde med de mange lydoptagelser af forestillinger m.v., som selskabet har fået overdraget.
I denne beretningsperiode har der ikke været kræfter til at arbejde videre med at opbygge et arkiv over amatørteatrets lydoptagelser på selskabets hjemmeside, som tidligere beskrevet. Der er ej heller indgået yderligere optagelser af forestillinger i perioden.
Selskabets arkiv råder i dag over 39 lydoptagelser af Amatørteatrets forestillinger. strækkende sig fra “Pernilles korte frøkenstand” af Ludvig Holberg fra maj 1956 til “Den korte dag er lang nok” af Carl Bjarnhof fra januar 2006. I beretningsperioden har medlemmer, der har henvendt sig med anmodning om at få tilsendt kopi af konkrete forestillinger fået tilsendt et link til de ønskede lydfiler til personlig brug. Denne service vil også fremover være en mulighed for selskabets medlemmer. Forhåbentlig bliver der kræfter til i den kommende periode at placere optagelser af forestillinger på selskabets hjemmeside i det omfang disse ikke er omfattet af ophavsretlige bestemmelser, der afskærer fra en sådan offentliggørelse. Ove Gibskov har i et notat fra den 14. maj 2020 belyst ophavsretsreglernes betydning for offentliggørelse af radio- og TV-udsendelser og pladeindspilninger på selskabets hjemmeside.
5.4. Registrering af blindes sports- og idrætsaktiviteter.
Bestyrelsen tiltrådte, på sit møde i juni 2017, et forslag fra Henning Eriksen om at påbegynde en registrering af artikler m.v. vedr. dette emne.
På foreningens hjemmeside findes et menupunkt vedrørende Blindes deltagelse i Sport og idræt.
Leif Martinussen har, som tidligere omtalt, udarbejdet en omfattende beskrivelse af sports- og idrætsområdet, der i tekst og billeder belyser idrætsaktiviteter fra starten af disse i 1960-erne og frem til 1980-erne, hvor han sluttede sit engagement på området. Denne redegørelse, der er på 92 sider, vil snarest være at finde under nævnte menupunkt. Redegørelsen blev anmeldt i Nyhedsbrev nr. 4/2020 af journalist Kristian Jensen. Menupunktet indeholder desuden på nuværende tidspunkt optagelser om “Nordiske mesterskaber for blinde og svagsynede fra juni 1978” og en “Reportage fra det første Solgaveløb fra 14. maj 1972”.
Svend Mogensen, fra foreningen Blindmotion og Synshandicappedes Motionsfond har den 16. december 2020 anmodet om hjælp til at finde historisk materiale, der belyser blindes deltagelse i Goalball, Forhåbentlig kommer der noget spændende ud af dette initiativ. En kommende redegørelse fra Svend Mogensen vil i givet fald blive lagt på hjemmesiden sammen med andre lydoptagelser m.v. til belysning af sports og idrætsområdet.
5.5. Jubilæumsskrift i anledning af Refsnæsskolens 125-års jubilæum i 2023.
På generalforsamlingen den 15. februar 2020 behandledes et forslag fra Thorvald Kølle om at udgive et jubilæumsskrift skrevet af tidligere elever ved Refsnæsskolen i anledning af skolens 125-års jubilæum i 2023.
Der var bred tilslutning til at fremme dette forslag og der blev nedsat en redaktionsgruppe, jf. omtalen af initiativet i Medlemsblad nr. 9/2020.
Gruppen har den 5. september 2020 afholdt sit første møde og fastlagt en plan for det videre arbejde.
I forbindelse med dette initiativ er der foretaget en registrering af artikler m.v. som findes i selskabets arkiv. Denne oversigt omfatter 23 artikler og 35 lydoptagelser, arkivet rummer derudover mange interviews med blinde, hvoraf nogle af disse muligvis indeholder beskrivelser af vedkommendes ophold på Refsnæsskolen.
6. Informationsvirksomhed.
6.1. Udsendte nyhedsbreve.
Ifølge § 3 i selskabets vedtægter udsendes der et nyhedsbrev, så ofte det er praktisk og økonomisk muligt, dog mindst to gange årligt.
I 2020 blev der udsendt fire nyhedsbreve, mens der i skrivende stund kun er truffet beslutning om udsendelse af et nyhedsbrev i 2021, med invitation, program samt forslag til dagsorden og bilag til årets generalforsamling. Det bliver således op til bestyrelsen som vælges på generalforsamlingen, at beslutte det endelige antal nyhedsbreve til udsendelse i 2021. Alle nyhedsbreve udsendes i fire medier efter medlemmernes ønske – almindeligt tryk, som DAISY lydfil på CD, i punktskrift eller som et elektronisk dokument. DBSs sekretariat bistår mod betaling med at producere de 3 førstnævnte versioner,
Bestyrelsen har i beretningsperioden kunnet glæde sig over at modtage et antal artikler fra flere af selskabets medlemmer. Sådanne bidrag medvirker til at gøre nyhedsbrevene interessante, og til tider morsomme. Det vil vi gerne takke alle bidragydere for.
Bestyrelsen har i skrivende stund registreret 15 forslag og idéer til artikler m.m. til kommende nyhedsbreve. Mange af disse forslag og idéer har endnu ikke set dagens lys. Alle medlemmer, der har lyst til at indsende erindringsartikler og fremstillinger af blindehistoriske emner skal derfor ikke holde sig tilbage med at kontakte bestyrelsen herom.
Afslutningsvis kan det under dette punkt oplyses, at selskabet til dato har udsendt 68 nyhedsbreve, som findes på hjemmesiden. De indeholder tilsammen 593 artikler.
6.2. Hjemmesiden – www.blindehistorisk.dk.
Fornyelsen og opdateringen af selskabets hjemmeside spillede en markant rolle i den forrige beretningsperiode. Hjemmesiden er løbende blevet opdateret i forbindelse med udsendelse af nyhedsbreve og lignende, derimod har det i beretningsperioden knebet med at lægge et større antal lydoptagelser på hjemmesiden. Dog skal det nævnes, at menupunktet “Blindes Arbejde” er blevet opdateret med 6 meget høreværdige optagelser, her skal især fremhæves optagelsen fra 1954 fra virksomhedens 25 års jubilæum.
I begyndelsen af 2021 er hjemmesiden blevet forsynet med et menupunkt, der informerer om nyheder og kommende begivenheder. Det bliver forhåbentlig et bidrag i fremtiden til at fremme informationen til selskabets medlemmer.
Årsberetningen for 2017 / 2018 indeholdt en beskrivelse af litteraturoversigten, som findes på hjemmesiden. Litteraturoversigtens to dele omfatter 25 sider. I indeværende beretningsperiode har det ikke været muligt på grund af andre arbejdsopgaver, at foretage en opdatering af oversigten.
Litteraturoversigten er et vigtigt redskab i forbindelse med at besvare henvendelser fra studerende og andre, der er i færd med at belyse en problemstilling på blindeområdet. I beretningsperioden har vi modtaget en hel del henvendelser fra både medlemmer og andre med anmodning om hjælp til afklaring af blindehistoriske spørgsmål.
Til belysning af karakteren og omfanget af denne virksomhed skal nævnes:
Fra medlemmer af selskabet er modtaget følgende spørgsmål:
– Hvem kan påtage sig at gennemgå Mobilityinstruktørforeningens arkiv?
– Hvem medvirker i filmen om blinde – “Solen bagved”?
– Findes der en oversigt over førerhundekonsulenter i DBS?
– Historien ang. Solgavehjemmet på Vigerslev Allé 117 i Valby.
– Har selskabet kendskab til en blindfødt uddannet professionel skuespiller?
– Hvor findes Christian Kjellerups samling af aforismer ” Rynker og smil”?
– Historien bag DBSs hæderstegn.
– Vurdering af børnebogsmanuskript.
– Roskildekredsens betegnelser gennem 100 år.
– Hvad er historien bag springvand i Kalundborg forsynet med messingplade med punktskrift?
– Hvor kan man læse en novelle af Richard Thorlev?
– Hvem er kunstneren bag statuetten af “Solpigen”?
– Hvor findes teksten til “Danske Blindes Nationalsang”?
– Kan bogen “Den danske punktskrift” fra 1943 udlånes?
– Hvor findes materiale om historien bag Goalball fra den spæde begyndelse og frem til i dag?
– Hvor findes kilder til belysning af udviklingen af reglerne om suppleanternes stilling i en kredsbestyrelse?
Henvendelser fra andre:
– DBS om, hvor findes node i punktskrift til Laurids Lauridsens melodi til “Danske Blindes Nationalsang” fra 1923?
– Slægtning til blind efterlyser historien bag “TV-briller”.
– Kongernes Jelling / Home of the Viking Kings efterlyser skriftlige kilder til belysning af Blinde og vikingerne.
– Medlem af bestyrelsen i Dansk medicinhistorisk selskab efterlyser litteratur om, hvad der er sket indenfor rehabilitering af blinde de sidste 20 – 30 år, særligt arbejdsrettet rehabilitering og statistiske oplysninger.
– Samt om blindeundervisningen efter gennemførelsen af Blindeloven fra 1956 og synskonsulenternes betydning.
– Endelig anmodes om hjælp til fakta om kildehenvisning til forskellige artikler.
Alle disse henvendelser er løbende blevet skriftligt besvaret.
6.3. Andre informationskanaler.
Siden generalforsamlingen i 2020 har bestyrelsen udsendt 2 medlemsbreve og agter at udsende et 3. medlemsbrev i indeværende beretningsperiode. Årets medlemsliste udsendtes den 22. april 2020, kontingentopkrævning for 2021 udsendtes den 21. januar 2021 og endelig planlægger bestyrelsen at udsende et medlemsbrev med den endelige dato for afholdelse af årets generalforsamling efter sit møde den 9. februar 2021.
Det skal under dette afsnit bemærkes, at ud af de 134 medlemmer har 19 ønsket at modtage nyhedsbreve m.v. i punktskrift, 6 i almindeligt tryk og 6 som Daisy-lydfil.
De nævnte medlemmer omfatter også enkelte, der modtager elektronisk post, men som har ønsket tillige at modtage nyhedsbrev og lignende i punkt eller som Daisy-lydfil.
7. Selskabets elektroniske arkiv.
Efter generalforsamlingen i 2016 fik jeg fra min forgænger som formand Hans Erik Olsen overleveret et elektronisk arkiv indeholdende alle selskabets arkiverede dokumenter og lydfiler. Dette arkiv blev i de efterfølgende år løbende opdateret.
I indeværende beretningsperiode er arkivet blevet underkastet en omfattende opdatering. Det har for mig været den mest krævende arbejdsopgave i beretningsperioden.
Arkivet består i sin nye systematik af 4 hovedafsnit.
Afsnit A indeholder dokumenter i 27 hovedmapper. Denne del af arkivet omfatter i alt 379 hoved- og undermapper og 2006 filer .
Afsnit B indeholder lydfiler i 45 hovedmapper. Denne del af arkivet omfatter i alt 268 hoved- og undermapper og 1320 filer .
Afsnit C indeholder publikationer m.v. fra DBS fordelt i 8 hovedmapper. Denne del af arkivet omfatter i alt 83 hoved- og undermapper 1571 filer .
Afsnit D indeholder blindehistoriske bøger, først og fremmest af faglitterær karakter samt diverse artikler og rapporter fordelt i 10 mapper og 62 filer .
På bestyrelsesmødet den 8. oktober 2020 fik medlemmerne af bestyrelsen en kopi af arkivet til personlig brug i deres arbejde i selskabet. Denne spredning af arkivet er tillige en sikring imod, at dette går til grunde ved et uheld eller på anden måde ved ændring af bestyrelsens sammensætning. Arkivet er opdateret frem til februar 2021.
Bestyrelsen har kunnet glæde sig over, at både Hans Erik Olsen og Henrik Olsen – navnlig sidstnævnte – har leveret mange nye lydoptagelser til arkivet i løbet af beretningsperioden.
Afslutningsvis er der grund til at nævne, at der under arbejdet med gennemgang og arkivering af de mange lydfiler, dukkede et interview op med kurvemager Lars Petersen født 1882 i Birkerød og hans kone Olga. Lars Petersen var kasserer i den første kredsbestyrelse i København og aktiv i de første mange år som medlem af foreningens repræsentantskab. Han var tillige én af de få pionerer, som deltog i DBSs 50-års jubilæum i 1961 i lokalerne i foreningens ejendom på Østerbro Randersgade / Bogensegade. Interviewet er optaget i forbindelse med indvielsen af Solgavehjemmet i Valby i 1961, han var sammen med sin kone blandt de første beboere af det nye plejehjem.
8. Har Blindeforsorgens klienter krav på en undskyldning fra regeringen?
Det var det spørgsmål, som selskabet rejste på et debatarrangement den 16. februar 2020 efter generalforsamlingen.
Regeringen har indgået en aftale med Forsorgsmuseet i Svendborg, om at udarbejde en redegørelse om, hvorvidt der er grundlag for at give en undskyldning til tidligere børn, unge og voksne ved institutionerne under den tidligere Åndsvagforsorg og Den Øvrige Særforsorg i lighed med den undskyldning som drengene ved ungdomsinstitutionen Godhavn fik af statsministeren den 13. august 2019, for de overgreb, som de havde været udsat for.
Debatarrangementet blev dækket gennem flere artikler i Nyhedsbrev nr. 2/2020. Henrik Olsens lydoptagelse af debatarrangementet kan aflyttes på selskabets hjemmeside, det findes under menupunktet “Lydoptagelser fra medlemsarrangementer”.
Dansk Blindesamfunds forretningsudvalg opfordrede selskabet til at repræsentere blindeområdet ved et møde den 10. marts 2020 på museet i Svendborg til forberedelse af undersøgelsen.
Ove Gibskov, der forestod hvervet som mødeleder ved debatarrangementet blev af bestyrelsen bedt om at repræsentere selskabet ved dette møde.
Det var den helt overvejende stemning på debatmødet, at blinde elever indenfor Blindeforsorgen i årene 1933-1980 ikke havde behov for en undskyldning i lighed med drengene på Godhavnsinstitutionen.
Ove Gibskov har i Nyhedsbrev nr. 2/2020 givet en omfattende redegørelse for mødets forløb. Det var oprindelig planen, at Forsorgsmuseets undersøgelse skulle foreligge i begyndelsen af august 2021, men denne tidsplan må forventes at blive forlænget på grund af covidd-19 epidemien.
9. Administrative og økonomiske forhold.
Mødevirksomheden i bestyrelsen og arbejdet med de enkelte opgaver har i indeværende beretningsperiode været præget af coronarestriktionerne, hvilket fremstillingen af punkterne ovenfor vidner om.
Disse restriktioner har med hensyn til at efterleve kravet i vedtægternes § 7 stk. 2 om, at den ordinære generalforsamling skal afvikles i årets første kvartal, givet bestyrelsen de største udfordringer. Generalforsamlingen var først planlagt til at skulle finde sted lørdag den 27. februar 2021, men denne plan måtte opgives på grund af coronarestriktionernes begrænsede deltagerantal ved offentlige møder. Bestyrelsen besluttede derfor på sit møde den 18. januar 2021, at udskyde arrangementet til lørdag den 20. marts 2021. Men også denne plan måtte opgives på bestyrelsens efterfølgende møde den 9. februar af de samme årsager som det først planlagte møde i februar. Det betød, at ovennævnte krav i vedtægterne ikke kunne efterleves. Det er bestyrelsenshåb af den efterfølgende fastsatte dato den 20. juni 2021 for generalforsamlingens afholdelse kan opretholdes.
Regnskaberne for de 2 foregående år resulterede for begge års vedkommende i betydelige underskud. I 2018 sluttede regnskabet med -17.066,98 kr. Det var året, hvor hjemmesiden blev underkastet en omfattende fornyelse og i 2019 sluttede regnskabet med -13.254,47 kr., hvilket blandt andet skyldtes markeringen af selskabets jubilæum. Regnskabet for 2020 udviser derimod et overskud på 17.699,37 kr. Dette resultat skal ses på baggrund af den reducerede aktivitet i beretningsperioden, der skyldes restriktionerne som følge af covid-19 epidemien. Der er kun afholdt 2 fysiske bestyrelsesmøder og udsendt 4 nyhedsbreve.
Administrativt sluttede året med en sidste oprydning efter de problemer, som opstod i kølvandet på kasserer Henning Backs død den 26. maj 2018. Bestyrelsen havde i adskillige måneder ikke adgang til selskabets e-Boks som følge af den omstændighed, at diverse koder ikke var tilgængelige, hvilket førte til, at 2 fakturaer ikke blev betalt rettidigt. Det blev de straks efter adgangen til e-Boksen blev genoprettet. I mellemtiden var der blevet pålagt gebyrer for manglende betaling, som bestyrelsen var overbevist om var frafaldet under henvisning til årsagen til den sene betaling. Men nej den 2. oktober 2020 sendte Gældsstyrelsen et krav på manglende betaling af gebyrer på 650,46 kr. som blev betalt. Oplevelsen nævnes her for at illustrere vigtigheden af i disse IT-tider at have absolut styr på, at sikkerhedskoder af enhver art kan overleveres problemfrit ved kassererskifte.
10. Afsluttende bemærkninger.
Jeg vil afslutte denne beretning med at takke alle de medlemmer, som på den ene eller anden måde har bidraget til løsningen af de mange opgaver i beretningsperioden.
En særlig tak for indsatsen skylder vi Næstformand René Ruby og redaktør Rita Cicilie Varmby, der begge har meddelt, at de ikke genopstiller til bestyrelsen på den kommende generalforsamling. De afslutter begge deres indsats med en bogudgivelse. René Ruby offentliggjorde den 28. marts 2020 bogen “Afvigelsens identitetsdilemmaer” og Rita Cicilie Varmby præsenterede den 14. april 2020 sin 3. udgivelse “Mit liv som blind”. Bøgerne anmeldes i Nyhedsbrev nr. 1/2021 og kan lånes på Nota. Der er grund til at ønske dem begge tillykke med disse udgivelser og komplimentere dem for en stor indsats i selskabets bestyrelse i løbet af de sidste 5 år. De har begge sat sig varige spor i selskabets arbejde gennem løsningen af en række opgaver.
Der er tillige grund til at takke Dansk Blindesamfund for et godt samarbejde og for den økonomiske støtte, som selskabet har modtaget i beretningsperioden.
Bestyrelsen ser frem til et fortsat godt samarbejde i næste arbejdsperiode, og vi håber på at mange medlemmer også i denne arbejdsperiode vil give en hjælpende hånd med at få arbejdet fra hånden.
På bestyrelsens vegne Poul Lüneborg, formand.
6. Regnskab for året 2020 samt revisionsprotokol ved kasserer Ole Brun Jensen
Årsregnskab 2020:
Indtægter
Kontingenter 20.100 kr.
Medlemstilskud dbs 16.650 kr.
Drikkevarer salg medlemsmøder 0 kr.
Gaver 350 kr.
Legater 0 kr.
Renter 0 kr.
Indtægter i alt 37.100 kr.
Udgifter
Generalforsamling
Ophold 19.025 kr.
Deltagerbetaling -16.625 kr.
Tilbagebetaling deltagerbetaling 1.700 kr.
Rejseudgifter 0 kr.
Aktiviteter 0 kr.
Generalforsamling i alt 4.100 kr.
Bestyrelse
Møder 2.530 kr.
Rejseudgifter 2.670 kr.
Arbejdsgruppe 0 kr.
Revisionsmøde mv 0 kr.
Seminargebyrer 0 kr.
Seende bistand 0 kr.
Bestyrelse i alt 5.200 kr.
Hjemmeside
Webhotel og dk-hostmaster 324,63 kr.
Opgradering og vedligehold af hjemmeside 3.000 kr.
Hjemmeside i alt 3.324,63 kr.
Arrangementer
Porto og kontorudgifter 2.226 kr.
Medlemsliste-nyhedsbreve 2.570,75 kr.
Handicaphistorie 475 kr.
Museumsdagbogen 175 kr.
Jubilæum 0 kr.
Medlemsarrangementer 0 kr.
Repræsentation 639 kr.
Gebyrer 690,25 kr.
Arrangementer I alt 6.776 kr.
Samlede udgifter 19.400,63 kr.
Samlede indtægter 37.100 kr.
Samlet resultat 17.699,37 kr.
Resultat
Bank primo 2020 120.658,21 kr.
Saldo bank 31. december 2020 141.157,58 kr.
20.499,37 kr.
Aktiver
Likvid beholdning 141.157,58 kr.
Tilgodehavender
Aktiver i alt 141.157,58 kr.
Passiver
Kreditorer 2.800 kr.
Egenkapital primo 120.658,21 kr.
Årets resultat 17.699,37 kr.
Passiver i alt 141.157,58 kr.
Revisionsprotokollat 2020.
Revisionen af regnskab for Blindehistorisk selskab 2020 er gennemført i henhold til selskabets vedtægter § 9, stk. 3, hvor det fremgår: “Ved revisionen gennemgås bøger, bilag og kassebeholdning, og der foretages en almindelig regnskabsbedømmelse.” Revisionen har afstemt regnskabets hovedtal med underliggende konteringer og bilag.
Revisionen har noteret sig og værd at fremhæve, at årets resultat 2020 er positivt kr. 17.699,37, og saldo i Danske Bank pr. 31 december 2020 er steget og udgør nu kr. 141.157,58.
Der er afholdt revisionsmøde 11. februar 2021, hvor revisionen havde lejlighed til at stille opklarende spørgsmål til materialet. I mødet deltog Ole Bruun Jensen, kasserer, og revisorerne Ove Gibskov og Kurt Nielsen.
Revisionen har konstateret en difference på kr. 2.800 i selskabets favør. Differencen viser sig ved at sammenholde følgende hovedtal. Saldo Danske Bank primo 2020 på kr. 120.658,21 plus årets resultat på kr. 17.699,37 = kr. 138.357,58 med saldo Danske Bank 31. december 2020 på kr. 141.157,58. Difference +kr. 2.800.
Under mødet kunne det imidlertid ikke klargøres, hvordan denne difference er opstået.
Med den anførte anmærkning er det revisionens bedømmelse, at regnskabet redegører for selskabets økonomi 2020. Revisionen har ikke yderligere bemærkninger.
Med venlig hilsen
Revisorer Ove Gibskov Kurt Nielsen, den 12. februar 2021.
7. En ondskabsfuld hævn med 13 års forsinkelse af Ove Gibskov
I forrige nummer af Nyhedsbrevet skrev jeg en ret omfattende artikel om Jørgen Plenges store engagement og nogle af de mange initiativer, han på vidt forskellige områder tog fra 1930 og gennem ca. 45 år som bl.a. leder af Statens Trykkeri og Bibliotek for Blinde og forstander for Blindeinstituttet i København. Artiklen blev afsluttet med en kort omtale af, at Jørgen Plenge i bladet ”Frit Danmark” efter befrielsen i 1945 viste, hvor begejstret forfatteren Karl Bjarnhof havde været for det nazistiske Tyskland, indtil han i 1942 gik ind i modstandsbevægelsen, ”da hans kloge Hjerne”, som Plenge skriver, ”sagde ham, at Tyskerne vilde tabe.”
Bjarnhof glemte ikke, hvad Plenge havde skrevet, og I forbindelse med Blindeinstituttets 100-års jubilæum i 1958 misbrugte han i den grad sin stilling i Danmarks Radio eller Statsradiofonien, som institutionen dengang hed, til at tage en nederdrægtig hævn.
Hele dette ret detaljerede forløb lovede jeg at skrive om i denne udgave af Nyhedsbrevet. Det kommer så her, og de parenteser, man møder undervejs, indeholder mine noter som en hjælp til fuld forståelse af teksten.
”Frit Danmark” var et af besættelsestidens mest udbredte illegale blade, og efter befrielsen fortsatte det med at udkomme indtil 1982.
I nr. 18 fra 7. september 1945 skrev Jørgen Plenge under overskriften ”På rette plads” en artikel om, hvor ydmygende og forargeligt det var, ”at nogle af dansk Åndslivs Repræsentanter trods Koncentrationslejre, Jødeforfølgelser samt anden Umenneskelighed, som de jo ikke på noget Tidspunkt af Krigen kunde være ubekendt med, gik ind for tysk Menneskelighed og Åndsliv, medens de fortav alt det, der gjorde disse Ord ganske uanvendelige i Forbindelse med Nazismens Tyskland…. De Skribenter, der i de første vanskelige År, hvor det kunde se ud til, at Tyskerne skulde sejre, forherligede deres Kultur og derved i hvert Fald indirekte opfordrede til at række dem Hånden, kan ikke nu, selv om de på et eller andet senere Tidspunkt tog Omstigning, offentligt drøfte Besættelsestidens og Danskhedens Problemer uden derved at forarge Tusinder og atter Tusinder af jævne danske Mænd og Kvinder, hvoraf de fleste vel ikke har været ude ved Frihedskampens Frontlinje, men dog altid værnede deres Danskhed bedre end Mænd med skiftende Meninger og ingen Overbevisning.
Ud fra ovenstående Betragtninger må man protestere mod, at Forfatteren Karl Bjarnhof i Radioen – for at citere Hans Scherfig i avisen ”Land og Folk”, 11. Juni 1945: »nu interviewer Danskere med samme Elskværdighed, hvormed han tidligere interviewede fremtrædende tyske Nazister« samt som meddelt i »Frit Danmark« for 24. August optræder som Bidragyder til »Frit Danmarks Hvidbog«, der i nær Fremtid skal udkomme. Det virker som en Udfordring mod Ret og Rimelighed, og når han ikke selv kan se det, bliver det nødvendigt for andre at forsøge at sætte ham på Plads.
I »Dansk Blindesamfunds Medlemsblad« for 12. og 26. November 1940 offentliggjorde Hr. Bjarnhof en Artikel »Forsorg for krigsblinde Soldater« og skrev som Indledning disse bombastiske Linjer: »Den tyske Værnemagts Overkommando har tilstillet mig forskellige Oplysninger om Forsorgen for de krigsblinde, og da jeg formoder, at det må være af den allerstørste Interesse for Dansk Blindesamfunds Læsere at erfare, hvad der i så Henseende gøres, videre bringer jeg hermed et Uddrag af det Materiale, man har sendt mig«, et Materiale hvorom Hr. Bjarnhof forkyndte, at »det viser ikke blot, med hvilken Grundighed man er gået til Værks, men også en Forståelse af det psykologiske og menneskelige Moment, der kan tjene som Forbillede«. Den tyske Blindeforsorgs gode Sider var vel kendte, også dens mindre gode Sider, som Hr. Bjarnhof ikke skrev om….
I avisen ”Socialdemokraten”s Kronik for 9 August 1941 fik Hr. Bjarnhof på ny Luft for sin Begejstring for tysk Blindeforsorg for Krigsblinde. Jeg kan tilføje, at også Blinde fik Lejlighed til at læse denne Artikel, idet jeg straks lod den overføre til Blindeskrift i bladet »Blindes Budstikke«.
Som Forklaring over Kronikken oplyses det, at Hr Bjarnhof efter Indbydelse er taget på Studierejse til Tyskland, hvor han har haft Lejlighed til at sætte sig ind i alt, hvad man gør for Krigsinvaliderne. Skønt det i Kronikken oplyses, at dette var »Rejsens eneste Mening og Hensigt«, og Kronikken bærer Titlen »Blandt Krigsinvalider«, anvendes dog flere Spalter til at vise, at »man tager fejl, hvis man tror, at det nye Tysklands Ansigt er en stenhård Maske, uden Menneskelighed, uden Humor og Smil. Gæstfriheden er overstrømmende. Ingen Ulejlighed, ingen Anstrengelse, intet bliver sparet, som kan bidrage til eller forøge den Fremmedes Velbefindende«.
Det havde allerede på det Tidspunkt adskillige Fremmede fra andre Nationer Lejlighed til at føle på en noget anden Måde end Hr. Bjarnhof. Hr. Bjarnhof fortsætter: »Ganske vist er det Kanonerne, der for Tiden taler stærkest, men kun ved Fronterne. I selve Riget, i de gamle tyske Byer med deres Middelalderromantik, hvor Parker og Haver netop i disse Juniaftener blunder i en Dis af Syrenduft, er der stadig stille nok til, at Kunstens Stemme kan høres. Også midt under en Storkrig tager man sig Tid til at hævde Riget som Musikens Fædreland. Man tillader ikke, at Mozart, Beethoven, Schubert, Schumann og Wagner, ja end ikke den aller-spinkleste Violintone overdøves af Flakbatteriernes Trommeild. Kunsten må ikke dø. Den jævne Tysker har et naturligt Behov for Musik, en Sult, en Tørst efter Toner, som man ikke kender Magen til i nogen anden Nation. Og Mennesket lever ikke af Brød alene, derfor tager man sig Tid, tager den på Trods af alt. De stride Storme skal ikke få Lov at slukke Kunstens Flamme«.
Dette skrives om det Tyskland, hvor bl.a. Mendelssohns Musik var forbudt, Thomas Mann og mange andre fremragende Forfattere eller Videnskabsmænd forstødt, det Tyskland, hvis Musikglæde bl.a. også gav sig Udtryk i larmende Krigsmusik og hæslige Sange gennem danske Byer.
Harald Bergstedt (forfatter, som under besættelsen forlod Socialdemokratiet og blev nazist) oplyser i den nazistiske avis »Fædrelandet«, at den ovenfor omtalte Kronik oprindelig var meget længere, men hverken han eller Bjarnhof mødte inden for »Socialdemokraten« den Forståelse for »den ny Tid«, de selv var kommet til. Harald Bergstedt kom bort fra »Socialdemokraten«, Hr. Bjarnhof blev og kom — heldigvis for ham — tillige ind i en af Frihedsbevægelsens Grupper — hvordan det så er gået til? Hans gamle Ven Bergstedt svigtede ham dog ikke af den Grund. Endnu i 1945 roser Bergstedt i sine Kronikker i »Fædrelandet« Hr. Bjarnhof som en Mand, der forstod, hvad Tiden krævede, og som derfor var blevet forfulgt. Harald Bergstedt påstår, at Hr. Bjarnhof over for ham har erklæret, at han var enig med ham på mange Punkter, men at man ikke kunde omtale det nye Tysklands gode Sider, så længe tyske Tropper var her i Landet. Dette Hensyn tog Hr. Bjarnhof så vist ikke i 1941. Jeg kan ikke sige, når Hr. Bjarnhof steg af Tysklandstoget, men han kørte i hvert Fald frejdigt med så langt, at det, han eventuelt senere måtte have udrettet for Frihedsbevægelsen, højst kan berettige ham til på rent faglige Områder at få Brug for sine rige Evner. Han bør derimod hverken i Radioen, i »Frit Danmarks Hvidbog« eller noget andet Sted offentligt og officielt have Lejlighed til at tale om Danskhedens Problemer. Dertil hører Mænd, der ikke har haft hurtigt skiftende Meninger, men fast Overbevisning. Det må også vi menige Danskere, der ikke har vist Heltemod, men heller ikke har skiftet Holdning, eftersom Vinden blæste, med Rimelighed kunne forlange.
København, den 28. August 1945.
Jørgen Plenge,Inspektør ved Det kgl. Blindeinstitut”.
Under dette indlæg skrev redaktionen af ”Frit Danmark”: ”Det er de ledende Mænd ved de største illegale Blade, som i dokumentariske Fakta i Hvidbogen skildrer det Blad, som de stod i Spidsen for, og vi har bedt de forskellige Blade om selv at udpege den Repræsentant, som de ønskede til at skrive deres Historie. »Studenternes Efterretningstjeneste« henviste os i den Forbindelse til Hr. Karl Bjarnhof”.
(15. September 1945 udkom første bind af den omtalte hvidbog med titlen ”Frit Danmarks Hvidbog – Besættelsestiden i Dokumenter og Kommentarer”).
Den ellers meget skrivende Karl Bjarnhof reagerede ikke på Jørgen Plenges artikel. Men det gjorde lederen af Studenternes Efterretningstjeneste, Arne Sejr, som i ”Frit Danmark” nr. 20 fra 21. september 1945 under overskriften ”Et svar” skrev:
”På Foranledning af Hr. Jørgen Plenges Artikel i »Frit Danmark« for 8. Sept. ønsker vi at fremkomme med følgende:
Karl Bjarnhof blev i Efteråret 1943 efter en Henvendelse fra os Medlem af Ledelsen for Studenternes Efterretningstjeneste, og han havde på dette Tidspunkt i mere end et År været Medlem af Bladudvalget, han har ledet vores hemmelige Radiotjeneste, og da der blev etableret Samarbejde mellem Studenternes Efterretningstjeneste og Ringen, blev Karl Bjarnhof vores Repræsentant i Ringens Hovedbestyrelse.
Skulde der mon ikke kunne findes mere nærliggende nationale Opgaver – også for Forstander Plenge på det kgl. Blindeinstitut, med hvilken vi overhovedet ikke ønsker at indlade os i Diskussion – end at kaste med Sten efter en Mand, som ikke er veget tilbage fra at løbe en betydelig personlig Risiko, og hvis Arbejde under Besættelsen har aftvunget Respekt, ikke blot indenfor Studenternes Efterretningstjeneste, men i alle Kredse, han fik Berøring med.
Arne Sejr.”
(Ringen var ligesom Studenternes Efterretningstjeneste en af besættelsestidens modstandsorganisationer).
Under overskriften Konstatering svarede Jørgen Plenge i ”Frit Danmark” Den 12. oktober 1945 sådan her:
”I sit Indlæg i Bjarnhofsagen i »Frit Danmark« for 21. September. meddeler Lederen af Studenternes Efterretningstjeneste, Hr. Arne Sejr, at man derfra overhovedet ikke ønsker at indlade sig i Diskussion med undertegnede. Det må man selvfølgelig ganske selv om, men denne Ulyst kan ikke på nogen Måde berettige til at vende op og ned på Kendsgerningerne. De Sten, der er kastet efter Hr. Bjarnhof, er udelukkende Sten, han selv har efterladt, og de stammer fra Årene 1940-42, der også i højeste Grad hører med til Besættelsestiden, og hvor han ganske unødvendigt stillede sig til Tjeneste for Tyskerne og sikkert også vandt Respekt i de Kredse, ja, i så høj Grad at Harald Bergstedt endnu i 1945 ikke har glemt det. Hr. Bjarnhof var endda så ivrig, at han ikke var tilfreds med, at »Dansk Blindesamfunds Medlemsblad« gav det Materiale, han bragte fra den tyske Værnemagts Overkommando, en mindre fremtrædende Plads. Dette er et lille, men såre oplysende Træk, der sammen med selve Karakteren af Hr. Bjarnhofs Skriveri og Radiointerviews fortæller ikke så lidt om Motiverne, der efter alt at dømme vel blot har været de samme, som i 1942 førte ham over i Modstandsbevægelsen, da hans kloge Hjerne sagde ham, at Tyskerne vilde tabe. Man har før i Historien set Tropper gøre godt Arbejde for en Krigsherre og senere gå over til hans Fjende.
Jeg har ikke villet kritisere Frihedsbevægelsen som sådan og mener heller ikke, at den kan straffe en Mand, hvis Hjælp den har fået og været tilfreds med. Men derfra og til at lade en Vendekåbe optræde som Åndspersonlighed og offentligt og officielt tale med om Danskhed og Besættelsestidens Problemer er der så stort et Spring, at det ikke kan gøres på anstændig Måde, især ikke når så mange Mennesker nu kræves til Ansvar for deres Ord og Gerninger. Denne Opfattelse, som jeg ved deles af mange, kan hverken Beundring for Frihedsbevægelsen eller en flot Bemærkning fra en af dens Mænd rokke en Tøddel ved. Her er ikke Tale om at løse nationale Opgaver, men ganske simpelt om, at Mennesker ikke bør holdes for Nar.
København, den 24. September 1945.
Jørgen Plenge”.
Som yderligere dokumentation af Jørgen Plenges udsagn om Karl Bjarnhofs positive holdning til Nazi-Tyskland vil jeg henvise til Børge Houmanns erindringsbog ”Kommunist under besættelsen” fra 1990. Der kan man på s. 164 læse, at føreren for det danske nazistparti Frits Clausen udsendte et spørgeskema (til partimedlemmer og udvalgte sympatisører), som skulle oplyse, hvad folk på deres egn sagde om den politiske situation.
En af dem var Karl Bjarnhof, som bl.a. svarede: ”Man har spurgt mig, om jeg mener, at forholdet mellem danske og tyske er blevet bedre i den senere tid. Hertil må jeg desværre svare benægtende. Ikke mindst efter Antikominternpagtens underskrivelse er stemningen i store kredse blevet meget ond. Når man – som jeg – har en søn i Frikorps Danmark, og selv har forsøgt at fremme et godt forhold, må man daglig tage imod mange ubehagelige ting, rent bortset fra at éns positive stilling til det nye Europa uden al tvivl betyder en særdeles effektiv trussel mod min og min families økonomi”.
(Antikominternpagten blev oprettet i 1936 af det nazistiske Tyskland og Japan for at bekæmpe Sovjetunionen og de kommunistiske partier verden over, der var sluttet sammen i Kommunistisk Internationale Komintern.
Danmark blev medlem i november 1941 efter stærkt tysk pres, og underskrivelsen blev ledsaget af omfattende protestdemonstrationer i København, hvor især studenterne gjorde sig gældende).
(Frikorps Danmark blev oprettet i 1941 som et frikorps, der skulle deltage i kampene på Østfronten på tysk side. Formålet med korpset var at bekæmpe kommunismen).
Også denne gang måtte ”Frit Danmark”s læsere vente forgæves på et svar fra Karl Bjarnhof. Men han glemte på ingen måde Jørgen Plenges beskrivelse af hans positive holdning til det nazistiske Tyskland, og godt 13 år senere kom hans reaktion på en uventet og gennemført perfid måde.
I 1958 lavede Karl Bjarnhof nemlig en to timer lang radioudsendelse om Blindeinstituttets 100-års jubilæum, som man kan finde på Blindehistorisk Sellskabs hjemmeside under titlen: Blindeinstituttet fylder 100 år.
Første halvdel af udsendelsen forløb kronologisk på den måde, at en elev under hver af de forstandere, der havde været på instituttet siden begyndelsen i 1858, skulle fortælle om nogle af sine oplevelser i den pågældende periode. Bjarnhof spurgte bl.a., om eleverne nogensinde var blevet inviteret ind i forstanderboligen, hvad alle sagde nej til.
Men som man måske husker fra min artikel om Jørgen Plenge i forrige nr. af Nyhedsbrevet, læste han hver onsdag aften gennem mere en 30 år højt for instituttets elever og andre blinde i sit hjem både før, under og efter sin tid som forstander på instituttet.
Det undrede da også i høj grad ham og hans søn Vagn, at hverken dette eller hans navn og tid som forstander overhovedet blev nævnt i Bjarnhofs udsendelse, da de en fredag aften sad hjemme og hørte den. Vagn Plenge har fortalt mig, at en af instituttets tidligere elever, Jørgen Holt, næste formiddag kom og ville tale med hans far. Selv om det var lørdag, befandt Plenge sig ovre på sit kontor, som han ofte gjorde en stor del af weekenden. Da han kom hjem til frokost, ventede Jørgen Holt stadig for at fortælle, at alt, hvad han havde sagt til Bjarnhof om Plenge og hans tid som forstander, simpelthen var klippet ud af udsendelsen.
Bjarnhof benyttede altså sin stilling i Statsradiofonien til at gennemføre dette nederdrægtige magtmisbrug, hvad der ramte Plenge hårdt. Da han i 1955 havde været ansat på Blindeinstituttet i 25 år, gav de forskellige blindeorganisationer og mange af hans tidligere elever ham hhv. en knallert og et bornholmerur. Men Plenge reagerede ifølge sin søn Vagn så voldsomt på Bjarnhofs manipulerede radioudsendelse, at både knallerten og uret kom ned i kælderen. Plenge tog dem dog heldigvis begge senere i anvendelse, og Vagn har i dag bornholmeruret.
I Danmarks Radios tidligere generaldirektør Hans Sølvhøjs selvbiografi ”Rødt på hvidt” fra 1989, der ligesom den før nævnte bog af Børge Houmann stærkt kan anbefales, står der på s. 82, at ”Bjarnhof var en god kunstner og en excellent hader. Karen Blixen foragtede han. Hun havde engang bidt ham af ved en reception på Gyldendal. Det glemte han aldrig. Aldrig et sekund”.
Men hverken en positiv opfattelse af nazismen, en hadefuld og hævnende adfærd eller flere eksempler på magtmisbrug, som jeg har kendskab til, rokker naturligvis ved Karl Bjarnhofs litterære præstationer – ikke mindst erindringsbøgerne ”Stjernerne blegner”, ”Det gode lys” og ”Kølvandsstriber”.
Her er det også på sin plads at inddrage hans før omtalte ven, Harald Bergstedt, som forblev tro mod nazismen og ikke bare ændrede kurs, da han så, hvilken vej vinden blæste. Hans fine børnesange som ”Solen er så rød, mor”, ”Jeg ved en lærkerede” og ”Hør den lille stær” har en uopslidelig kvalitet; men i Danmarks Radio var der forbud mod at spille dem fra befrielsen i 1945 og helt frem til 1963.
I øvrigt vender jeg i et af årets senere nyhedsbreve tilbage til Karl Bjarnhof, men det bliver i en ganske anden og for mange sikkert ret overraskende sammenhæng i forbindelse med et af DR’s jubilæer.
8. Boganmeldelse “Mit liv som blind” af Rita Cicilie Varmby, ved Thorben Koed Thomsen.
Rita Cecilie Varmby har skrevet tre små bøger, Tanker om blindhed, Indenfor hos Jehovas vidner fra 2015 og senest Mit liv som blind fra 2020.
I den seneste bog kommer vi hele vejen rundt om Rita, vi følger hende fra barn og opvækst på Refsnæsskolen til i dag, hvor hun som 72-årig fortsat er tilknyttet Blindes Arbejde som børstenbinder. Bogen handler om meget andet end om Ritas blindhed, selv om blindheden har været til stede hele livet, og naturligvis på denne baggrund har haft afgørende betydning for det daglige liv. Bogen handler om meget mere end blindheden – meget mere.
Når vi læser hendes beskrivelse af opholdet på Refsnæsskolen, læser vi om et meget ensomt barn uden megen voksenkontakt. Hun gør meget for at få opmærksomhed – hellere dårlig kontakt end ingen kontakt. Efter fødslen på Rigshospitalet kommer Rita på børnehjem og derfra til Refsnæsskolen og får først som seksårig kontakt med forældrene, et forhold der aldrig bliver rigtig godt.
Det bliver ikke meget bedre på “tutten” – blindeinstituttet i København. Rita bliver under opholdet der indlagt på psykiatrisk hospital i Nykøbing Sjælland og får her kontakt til Jehovas Vidner, som hun bliver en del af. Heller ikke her finder hun plads og slipper efter nogle år, et dårligt ægteskab og andre skrammer ud igen og ind i den katolske menighed, hvor hun føler sig “hjemme”.
Rita får ikke familie men knytter sig meget til de kammerater, hun har haft på Refsnæsskolen og “tutten”. Hun beskriver i bogen sine tanker og følelser ærligt og på en måde, så vi får indtryk af et meget ensomt barn og et voksent menneske med et stort indre liv – hun beskriver meget mere end sin blindhed, men det ved hun ikke selv.
Bogen kan bestemt anbefales og kan bestilles hos NOTA eller købes i boghandlen, Bogen er udgivet på forlaget Saxo.
9. “Afvigelsens dilemmaer” af René Ruby – anmeldt af professor Birgit Kirkebæk
Blindes organisering i det 20. århundrede – anmeldelsen er offentliggjort i Handicaphistorisk Tidsskrift nr. 44.
Bogen er udgivet af Saxo Publish 2020 og kan lånes på NOTA.
Bogen er en omredigeret Ph.D. afhandling fra 2011, som jeg på det tidspunkt læste med stor fornøjelse – og fornøjelsen er ikke blevet mindre ved genlæsningen. Det er en klog bog, der sætter fingeren på mange ømme punkter og mere eller mindre fastlåste dilemmaer. Det arkiv, der tages udgangspunkt i, er udover relevant litteratur, avisartikler, betænkninger, korrespondancesager, årsberetninger m.v. ikke mindst Dansk Blindesamfunds medlemstidsskrift, hvor mange citater er hentet fra. I det afsluttende afsnit samler René Ruby sine pointer op både i relation til normaliseringsbegrebet og i relation til forholdet mellem seende og blinde, som det har udviklet sig historisk, og som han aflæser det i de løbende diskussioner mellem Dansk Blindesamfunds medlemmer.
Ruby ser Dansk Blindesamfund som en rettighedsbevægelse. Fra midten af 1800-tallet fik blinde en gruppeidentitet i kraft af institutionaliseringen, hvor uformuende blinde fra at have tilhørt fattigdomspotentialet blev differentieret fra andre grupper af fattige og forsøgt oplært på særlige institutioner, hvis han eller hun vel og mærke blev betragtet som oplæringsdygtig. Gruppeidentiteten betød, at modbilledet blev de seende. „Gennem institutionaliseringen konstitueres blinde om gruppe i modsætning til de seende“ skriver Ruby (s. 183), og der er blandt Dansk Blindesamfunds medlemmer et ønske om at holde seende ude. Det er de blindes forening, og den skal være selvstyrende. Samtidig er der en række indbyggede dilemmaer og en række modstridende synspunkter i foreningen. Skal det være tilladt at benytte sig af en medlidenhedsappel „som kolliderer med kravet om ligeværdighed“. Og skal der satses på arbejde eller forsørgelse? „Implicit stilles begreberne rettighed, selvstændighed, uafhængighed og stolthed overfor velgørenhed, ydmyghed, underdanighed og taknemmelighed. Mere grundlæggende drejer diskussionen sig om, hvorvidt medlidenhed og accepten af denne kan eksistere parallelt med kravet om ligeværd og en positiv identitetspolitik, der giver udtryk for uafhængighed“
(s. 184). Økonomisk afhængighed var i hele perioden en realitet. Det gjaldt både forsørgelse og hjælp til beskæftigelse. Det er et dilemma at blive identificeret som blind, når ønsket er ikke at skille sig ud fra den øvrige befolkning. I den forbindelse blev det diskuteret i Dansk Blindesamfund, hvorvidt det gule armbind og den hvide stok var en god ide. Ruby kalder det et „afviger dilemma“: „På den en side stolthed på trods af afvigelsen, på den anden side skam, mindreværdsfølelse m.m. på grund af afvigelsen“ (s.185).
Der er også et dilemma angående beskæftigelsen. Skulle foreningen fortsat arbejde for fuld beskæftigelse, eller var det en utopi i lyset af, at mange veluddannede gik ledige. Ruby pointerer, at foreningens oprindelige fokus på beskæftigelse og oplæring til selvstændigt arbejde blev flyttet, efter at både erhvervsfrekvensen og medlemsgrundlaget ændrede sig fra midten af 1950erne og frem til 1970erne. Mange mennesker med blindhed stod udenfor arbejdsmarkedet på trods af uddannelse. Samtidig var de fleste nye medlemmer over den erhvervsaktive alder. Ruby skriver i den forbindelse, at beskæftigelsesideologien blev opgivet „til fordel for en omsorgs- og forsørgelsesideologi rettet mod flertalsgruppen af ældre medlemmer“ (s.186).
Fra 1970’erne blev Dansk Blindesamfund som andre minoritetsgrupper en aktør i den politiske proces – „fra at have været et kampfællesskab for fuld samfundsdeltagelse til i stedet i højre grad at blive et støttefællesskab med henblik på overlevelse i det samfund, der er på de seendes præmisser“ (s. 189).
Det med „de seendes præmisser“ væver sig ind i Rubys diskussion af normalisering: „Et tilbageværende spørgsmål er imidlertid, om normalisering er mulig. Hvis normalisering alene handler om fysisk integration, er den mulig, og den er også lykkedes. Hvis normalisering derimod står i forbindelse med normalitet – altså at gøre blinde til helt normale, der blot ikke kan se – er der meget, som tyder på, at normalisering kun kan lade sig gøre gennem undertrykkelse og fornægtelse af det anderledes i den enkelte. Normalisering er sket på de seendes præmisser, og normalisering udspringer af magt til at definere det normale og afvigende. Videre synes en anden problematik i normaliseringen at være usynliggørelse, idet problemet skulle være løst eller kompenseret bort. Imidlertid er blinde fortsat blinde, og blindhed kan ikke kompenseres bort“ (s. 191).
Det centrale dilemma ved afvigelsen er ifølge Ruby, at der kan kompenseres for fænomenet blindhed, men det kan aldrig fjernes som en individuel anderledeshed. Dilemmaet består dels i blindes afvisning af at være forskellige og samtidig behovet for at identificere sig med blinde som gruppe. Et andet dilemma er afvisningen af, at blindhed
betyder hjælpeløshed samtidig med, at der er behov for bistand i et eller andet omfang. Hos Duedahl betyder normalisering ligestilling af levevilkår. Hos Ruby betyder normalisering et muligt identitetspåtryk, som begrænser retten til at være anderledes på egne præmisser. Med det er vi tilbage i den rettighedsproblematik for minoriteter, som Dansk Blindesamfund i begyndelsen stod for.
10. Familiekrønike af Henning Østrup Rasmussen, omtale ved Poul Lüneborg
En imponerende udgivelse skrevet af et af selskabets medlemmer. Forlaget Mellemgård har antaget Henning Østrup Rasmussens erindringsværk i 3 bind til udgivelse. Han fortæller, at “det har strakt sig over rigtig mange år, faktisk ”on and off” siden 2006. Krisen har bevirket, at jeg nu har tilendebragt projektet, sat det sidste punktum”.
Det første bind, ”Ud i Verden og retur – fra Østrup til Amager” udkommer den 19. april i år. Bogen der er på 292 sider, kan købes gennem forlaget og i enhver boghandel til en pris på 259,95 kr. Bogen vil blive fremsendt til Nota til indlæsning som daisylydfil. Der er endnu ikke fastsat nogen dato for udgivelsen af de efterfølgende bind.
Henning fortæller videre at “Bind 2, er en nøgleroman om ungdommen under besættelsen, mine forælder og deres omgangskreds. Bind 3, er en dagbog skrevet af min fars førerhund ”Jack”. Denne giver, på en humoristisk måde et billede af, hvordan det føles at blive blind i en forholdsvis fremskreden alder”. Henning Østrup Rasmussens far Egon mistede synet i løbet af 1970-erne, han døde i 1994. Henning er også selv blevet ramt af et alvorligt synshandicap på grund af en øjensygdom, som blev konstateret for en snes år siden.
UD I VERDEN OG RETUR FRA ØSTRUP TIL AMAGER er EN FAMILIEKRØNIKE FRA 1888 TIL I DAG. Bogen beskriver generationers liv i lyst og nød fra 1800-tallet og op til vore dage. Som det fremgår af titlen, startede det hele i Glud Sogn, nærmere betegnet i en lille flække Østrup. Marius var søn af Søren og Bodil Johanne Rasmussen og forfatterens farfar. Marius kom ud at tjene som vogterdreng, 7 år gammel. Han kom aldrig siden til at bo fast hos sine forældre. Han valgte som 14-årig et liv på søen, stiftede senere familie på Amager, hvor familien boede hele livet.
Bogen er blevet til på baggrund af Marius’ søn, Egon, som har samlet og nedskrevet sin fars historier, tilføjet egne erindringer, blandt andet om sin ungdom under besættelsen. Henning har samlet disse sider, tilføjet egne erindringer og hændelser fra sit liv. Det bemærkes, at det skrevne er nedfældet, som det er dukket op i erindringen på skribenterne, og absolut ikke i kronologisk orden.
Henning Østrup Rasmussen bor i Skodsborg. Han er født 1943 på Amager. Realeksamen fra Højdevangens Skole 1961. Handelsuddannet i bilbranchen, arbejdede et par år som privatchauffør og butler i New York City. De sidste 21 år af sit arbejdsliv i landbrugsmaskinbranchen. Herefter er tiden gået med at samle fakta om familien og færdiggøre denne krønike.
I Nyhedsbrev nr. 4/2017 kan man læse et uddrag af “Jacks dagbog” – nyhedsbrevet kan læses på selskabets hjemmeside www.blindehistorisk.dk.
11. Bestyrelsens kontaktoplysninger
Formand Poul Lüneborg
Kålundsvej 6A
3520 Farum
Tlf. +45 44 95 04 72 Mobil +45 23 31 05 21
Mail: poul.luneborg@gmail.com
Næstformand René Ruby
Jagtvej 14A 2. tv.
2200 København N
Mobil +45 29 93 09 69
Mail: rene.ruby@parkmail.dk
Kasserer Ole Brun Jensen
Skovgårdsvænget 168
8310 Tranbjerg J
Tlf. +45 86 72 55 72 Mobil +45 40 62 11 23
Mail: ole@obj.dk
Redaktør Rita Cicilie Varmby
Følager 13 5.sal lejlighed 501
2500 Valby
mobil +45 61 15 02 23 Mobil +45 21 43 02 23
Mail: rcvarmby48@gmail.com
Sekretær Thorvald Kølle
Clermontgade 29. st. th.
4000 Roskilde
Mobil +45 22 78 18 27
Mail: thorvald@cool.dk
1. suppleant
Leif Martinussen
Bryrupvej 55
2770 Kastrup
Mobil +45 23 26 45 52
Mail: mail@leifmartinussen.dk
2. suppleant
Lena Bang
Solnavej 19, st. th
2860 Søborg
Tlf. +45 39 67 00 67 Mobil +45 20 41 88 67
Mail: lenabanglb@gmail.com