Nyhedsbrev nr. 3 2012

Danmarks Blindehistoriske Selskab

Nyhedsbrev december 2012

Indholdsfortegnelse:

1. Redaktionelt 1

2. Bestyrelsen 2

3. Formanden har ordet 2

4. Dansk Blindesamfund: Ved Henning Eriksen 3

5. Da spolebåndoptageren kom 9

6. Besøget på Radiohistorisk Museum i Ringsted 12

7. Indkaldelse til ordinær generalforsamling 12

8. Finale 12


1. Redaktionelt

Velkommen til den nye udgave af Nyhedsbrevet.

Denne gang har vi valgt at bringe en artikel om Dansk Blindesamfunds historie, som en af selskabets stiftere, Henning Eriksen har skrevet i sin artikelsamling: Noter om blindes historie.

Den giver på en god og overskuelig måde en fyldestgørende og dog kortfattet oversigt over hele Dansk Blindesamfunds historie.

Endvidere har et af vores medlemmer, Luise Lind sendt en meget fin skildring af, hvordan det var at få en båndoptager udleveret i gamle dage det vil sige i 1960’erne.

Til almindelig orientering kan vi oplyse, at vi med hensyn til produktionen og udsendelsen af Nyhedsbrevet på de fire medier (punkt, it, cd og sort) har reduceret udgiften betragteligt, idet vi nu kun skal lave 8 eksemplarer på sort og 18 på punkt.

Afslutningsvis vil jeg på selskabets vegne ønske alle en rigtig glædelig jul og et godt nytår.

Og dermed god fornøjelse med lytningen og læsningen.

Karsten Ahrens

2. Bestyrelsen

Formand: Hans Erik Olsen, tlf. 28 12 21 28.

e-mail: heolyd@vores-mail.dk

Kasserer: Arne Krogh, tlf. 45 85 94 19

e-mail: abkrogh@sorgenfrivang1.dk

Næstformand: Inge Gibskov

e-mail: inge.gibskov@mail.dk

Bestyrelsesmedlem og Redaktør af Nyhedsbrevet, Karsten Ahrens

e-mail: ahrens9@gmail.com

Sekretær: Svend Thougaard

e-mail: sth@sensus.dk

Suppleanter til bestyrelsen:

Leif Martinusen og Andreas Møller Petersen


3. Formanden har ordet.

Så er det igen blevet tid for at vi har lidt godt til jer her op imod julen nemlig i form af Selskabet sidste Nyhedsbrev i 2012. Det tredje.

Siden det sidste nyhedsbrev udkom, har vi afholdt et bestyrelsesmøde på Synscenter Refsnæs, hvor ledelsen deltog, og vi har igen fået mulighed for at få printet nyhedsbrevet på punkt på Synscenter Refsnæs, hvilket vi i bestyrelsen er meget taknemmelige for, og siger tak til Synscentrets ledelse for et godt og positivt møde.

Efter vores bestyrelsesmøde skulle vi selvfølgelig da lige rundt på vores gamle skole, og det var et gensyn, der vakte mange glade minder.

Næste arrangement er i februar 2013 nemlig den 23. og 24. februar, hvor vi afholder et arrangement lørdag eftermiddag, hvor vi skal høre om lirekassen og dens historie, samt prøver på, hvordan det lyder, og Sven Erik Vedel Hansen, der fortæller, viser meget gerne, hvordan lirekassen ser ud, og hvordan han får melodierne programmeret ned på rullerne. Et spændende foredrag, der gør det værd at afsætte weekenden til deltagelse i både foredrag og generalforsamling søndag formiddag.

Bestyrelsen ønsker alle medlemmer med venner, familie og andre pårørende en rigtig glædelig jul og godt nytår, og siger tak for de tilbagemeldinger vi har fået fra jer i løbet af året, samt indlæg til vores nyhedsbreve.

På bestyrelsens vegne,

Hans Erik Olsen, formand.

4. Dansk Blindesamfund: Ved Henning Eriksen

(Bringes med tilladelse af forfatteren).

I 1883 blev den første forening for blinde stiftet her i landet. Det var imidlertid en forening både for seende og blinde. De seende havde flertallet i bestyrelsen. En myte i Dansk Blindesamfund – herefter kaldt DBS – hævder, at blinde mistede flertallet ved et regulært kup. Se i øvrigt artiklen om Danmarks Blinde. Myten er senere blevet bestridt. Men den har haft afgørende indflydelse i DBS. Derfor vogter DBS for eksempel så nøje over sine medlemsbegrænsninger. Disse restriktioner har fuld opbakning i medlemskredsen.

Der begyndte efterhånden at rejse sig røster blandt de blinde for, at disse skulle danne deres helt egen forening, hvor seende ikke kunne blive medlemmer. Hvor blinde altså fik mulighed for helt på egen hånd at varetage blindes interesser. Der blev fra tid til anden afholdt såkaldte stævner, hvor blinde fra hele landet mødtes til fejring af diverse begivenheder, til samvær og til drøftelser af sager, blinde fandt betydningsfulde. Det var i forbindelse med et sådant stævne, foreningen Danmarks Blinde blev stiftet. Anledningen var Blindeinstituttets 25 års jubilæum.

I 1908 var der stævne igen. Anledningen var denne gang Blindeinstituttets 50 års jubilæum. Her samledes mange blinde. Det var her, tanken om at danne en ny forening fik mere konkret indhold. I de følgende år, blev tanken drøftet videre ved indlæg i Danmarks Blindes blad “Blindes Budstikke”. I 1911 var der stævne igen. Denne gang var anledningen 100-året for oprettelsen af Kjæde-Ordenens første blindeinstitut. Under dette stævne blev DBS stiftet. Det skete 8. juni 1911.

Foreningen udgav fra begyndelsen et medlemsblad. Det udkom en gang om måneden. Fra 1911 til 1916 blev dette blad kun udgivet i punktskrift. Men da mindst en tredjedel af medlemmerne allerede på det tidspunkt ikke kunne læse punktskrift, blev det vedtaget at udgive det også på almindelig skrift – sortskrift – fra juli 1916. Det blev trykt på Danmarks Blindes trykkeri i punktskrift.

I løbet af foreningens første år blev der oprettet 9 underafdelinger – “kredse” – af DBS rundt i landet. Denne kredsstruktur holdt helt frem til 1968. Den eneste ændring var, at da Sønderjylland blev genforenet med Danmark i 1920 blev der oprettet en sønderjysk kreds, der altså blev kreds nr. 10. Den første indsamling blev gennemført allerede i 1911. Målet med den var at skaffe penge til realisering af en af foreningens første mærkesager. Nemlig at rejse et hjem for syge og gamle blinde. Der kom dog ikke penge nok ind. De indsamlede midler blev bundet i en bank. Renterne blev uddelt som huslejelegater.

DBS’s første år var vanskelige. De var også yderst turbulente. Der var hyppige formandsskift. Midlerne, foreningen kunne råde over, var meget små. Tiderne var vanskelige. Første verdenskrig bragte varemangel og dyrtid. Allerede i foreningens første år oplevede foreningen sin første lederkrise. Det skyldtes en ulykkelig personstrid. Den valgte bestyrelse kunne ikke arbejde sammen med foreningens første formand Carl Cohn. Krisen blev løst på et ekstraordinært repræsentantskabsmøde november 1911. Cohn trådte tilbage som formand. Der blev valgt et forretningsudvalg, der skulle stå for foreningens daglige drift. Formændene i DBS sad i de år ikke længe på deres poster. Hvervet var ulønnet. Det var nok svært både at være foreningens formand og samtidig skulle bestride et erhverv. Formanden skulle udføre meget administrativt arbejde.

I 1924 ansatte DBS formanden som forretningsfører. Den første forretningsfører var Martinus Christiansen. Han sluttede på posten i 1929, da han ikke kunne blive enig med repræsentantskabet om den aflønning, han skulle have. Ordningen med formanden som forretningsfører fortsatte frem til 1968. Denne tid bragte DBS betydelige sejre i form af forbedringer for de blinde.

Da DBS begyndte sin virksomhed, var de fleste aktive blinde fattige håndværkere. Men der var undtagelser. En af dem var Carl Cohn. Han var uddannet musiker og virkede som musiklærer på Blindeinstituttet i København. Han var en af de ledende ved dannelsen af DBS. Han havde uddannelse til at kunne omgås politikerne på Christiansborg og påvirke dem til gavn for blinde. Han blev DBS’s første formand. Men også efter at han var fratrådt som formand, virkede han til gavn for blinde.

DBS’s største mærkesag i de første år var at skaffe blinde en ydelse fra det offentlige, der ikke fik fattiglovens virkninger på blindes borgerlige rettigheder, så deres kår kunne højnes. Blindes vilkår var ikke opmuntrende. Ikke ret mange blinde håndværkere kunne leve af det, de kunne tjene ved deres arbejde. Værre stod det til med de blinde, der ingen uddannelse havde. For eksempel blev det nævnt i et indlæg i DBS’s medlemsblad, at blinde kvinder, der strikkede for fremmede, ikke en gang kunne tjene nok til at skaffe sig tag over hovedet og mad på bordet, selv om de havde beskæftigelse i 14 timer i døgnet.

De blinde, der ikke kunne tjene nok til livets opretholdelse ved eget arbejde, måtte søge fattighjælp. Den fik de – blinde har altid været anset for at være værdigt trængende – men fattighjælpen havde retsvirkninger. Den der fik fattighjælp kunne for eksempel ikke stemme ved offentlige valg. Det var vel heller ikke afgørende. Værre var det, at der skete store indskrænkninger i deres personlige frihed. De kunne for eksempel ikke gifte sig uden fattigvæsnets tilladelse.

Nu blev målet for DBS at skaffe blinde en ydelse uden fattiglovens retsvirkninger. Det blev i første omgang afvist af regeringen. Men i 1913 skete der et regeringsskifte. Nu var det Det Radikale Venstre, der regerede. Denne regering var mere positivt stemt over for forslaget. Loven, der var en ændring af paragraf 61 i fattigloven, blev vedtaget i vinteren 1914. Denne lovændring var DBS’s første og måske største politiske sejr. At det lykkedes, skyldtes i høj grad Carl Cohns ihærdige lobbyarbejde i Rigsdagen.

I 1929 blev Ernst Jørgensen valgt som formand og ansat som forretningsfører. Han kom til at virke som DBS’s formand i 22 år. I hans formandstid skete der mange forbedringer af blindes vilkår og mange udvidelser af DBS’s virkefelter. Solgaveindsamlingen, den årlige indsamling af midler til foreningens arbejde, forbedrede foreningens økonomi. Socialreformen i 1933 betød yderligere forbedringer af blindes sociale niveau. Mange nye tiltag blev sat i værk: feriehjemmet i Hobro, fabrikken Blifa, førerhundeordningen. Der blev indledt et samarbejde med Danske Døves Landsforbund om forbedring af døvblindes forhold. Dette samarbejde førte til oprettelsen af et hjem for døvblinde i Nærum.

I 1951 fik Ernst Jørgensen en stilling i FN. Han fratrådte derfor som formand for DBS. Hans afløser blev Hans Cai Seierup. Han havde hidtil været hovedkasserer. Under Seierups ledelse skete der væsentlige forandringer. Hans formandstid faldt sammen med velfærdsstatens opbygning. Seierup havde held til at skaffe blinde væsentlige forbedringer. Han fik også sat nye services i værk til gavn for blinde: konsulentordningen, et stort byggeprogram omfattende boliger til blinde og plejehjem specielt indrettet til blinde. Han afsluttede sin indsats i DBS med at designe og gennemføre den største strukturreform i DBS nogensinde.

I 1968 blev H. C. Seierup tilbudt stillingen som forstander på Blindeinstituttet i København Han opgav derfor sin formandspost i DBS. Hans afgang faldt sammen med iværksættelsen af den store strukturreform i DBS. Hans afløser blev den hidtidige hovedkasserer Svend Jensen.

Svend Jensen kom til at beklæde formandsposten i 31 år. Han fik på mange måder et vanskeligere job, end hans forgængere havde haft. Nu var politikerne ikke nær så nemme at overbevise om nødvendigheden af forbedringer til de blinde. Der skete i Svend Jensens formandstid mange væsentlige forandringer i det danske samfund. De var forårsaget af nye måder at tænke på. Det skabte konfrontationer mellem den gamle generation – den Svend Jensen tilhørte – og de yngre aktive medlemmer. Medlemmerne begyndte at danne interessegrupper, hvilket slet ikke var indtænkt i strukturen fra 1968. BSIEU – Blinde og Svagsynedes Interessegruppe for Erhverv og Uddannelse – blev således stiftet i 1971. Blindeidrætsklubberne bredte sig i halvfjerdserne og fik til slut et eget udvalg. DBSU – Dansk Blindesamfunds Ungdom – blev stiftet i 1979. Siden kom RP-gruppen – gruppen for retinitis pigmentosa ramte blinde – og DBSK – DBS’s kvindegruppe – til plus DBHS – Danmarks Blindehistoriske Selskab.

Stiftelsen af foreningen Værn om Synet og den selvejende institution KLO – Blindes Kultur og Litteratur Orientering – førte til langvarige stridigheder med DBS, idet DBS mente, at andre herved gik ind på DBS’s interesseområder og påførte foreningen konkurrence.

Af synlige resultater, der skete i Svend Jensens formandstid kan nævnes: færdiggørelsen af det store byggeprogram fra tresserne, oprettelsen af et informatørkorps, overgang til IT i DBS’s administration, som blinde kunne betjene og bygningen af Fuglsangcentret i Fredericia.

Svend Jensen blev afløst som formand af Poul Lüneborg. Han havde hidtil været næstformand i DBS. Hans formandstid i DBS blev ikke så lang. Han måtte allerede fratræde som formand efter 4 år på posten på grund af sygdom. Han blev afløst af Jens Bromann. Jens Bromann havde været initiativtager til stiftelsen af Dansk Blindesamfunds Ungdom og blev denne forenings første formand. Men ellers var det inden for Dansk Handicap Idræts-Forbund, han havde virket og fået sine organisatoriske erfaringer. Han fratrådte i 2009 som formand efter eget ønske.

DBS har gennem årene gennemgået store forandringer. Økonomisk gik det godt i lang tid. Foreningen arvede mange penge. Den førte også en forsigtig udgiftspolitik. Der blev derved opsamlet en betydelig formue. Men den økonomiske krise, omstillingen til IT, svigtende arveindtægter og en noget mere ekspansiv udgiftspolitik tærede slemt på formuen.

Den gruppe, der dannede DBS i 1911, var primært blinde udøvende håndværkere og musikere. Men især efter konsulentordningens indførelse kom der mange ældre medlemmer i DBS. Nu er det den absolut største gruppe i DBS.

DBS’s interesseområde gælder alle blindes behov og ønsker. Der er blevet gjort et meget stort arbejde og der er skabt mange resultater. Ved at læse disse noter igennem, vil man se, at rigtig mange af noterne handler om ting, DBS har sat i gang eller har medvirket til blev sat i gang. DBS kan i 2011 fejre sit et hundredårs jubilæum. Meget er der gjort og meget er der sket, men DBS vil stadig have opgaver at løse.

Henning Eriksen.


5. Da spolebåndoptageren kom.

Af Luise Lind

Hej, det er mig en ære at få lov til at være med i jeres forening og jeg vil da gerne bidrage med en beretning, som jeg er blevet inspireret til da jeg engang i 1960 erne var på sommerferie hos min mormor, som havde sin blinde søn boende hos sig.

Hans navn var Ricard Thorlev og var den sidste børstenbinder på Langeland.

Jeg er for øvrigt søster til Signe Lynglund som sendte et indlæg om vores dejlige familie i det sydfynske.

Han havde ikke sovet hele natten af bar spænding. I dag kom den. Postbudet smed pakken på bordet og gik hurtig ud til bilen.

Drønet fra bilen forplantede sig i hele huset.

Han sad ude i køkkenet og turde knap rejse sig, ville vente lidt endnu. Han ville gemme den lidt ligesom juleaften. Forventningens glæde var altid størst.

Han rejste sig så nærmest højtidelig ud og gik ind i stuen. Der på spisebordet lå den – pakken.

Han mærkede derefter nøje på papiret og sejlgarnet. Han gik ud i køkkenet og fandt saksen, den lå heldigvis på sin plads. Han pakkede den ud og bar den nye maskine ud i værkstedet. Han bar den, som man bærer et barn og satte den på bordet og mærkede med hænderne, den var så fin og flot. Det tog sin tid førend han fik sat båndet på, men da det lykkedes og ordene strømmede ud i lokalet, voksede glæden i hans sind. Noget som havde været gemt, som i en puppe, foldede sig ud og fløj afsted. Stor var lykken og han fløj med. Det ene bogstav tog det andet blev sat sammen til ord, til hele sætninger til historie og til viden.

Han sad på sin skammel og alle historierne blev inde i hans hoved og skulle fortælles videre.

Hans bitterhed svandt for en stund som dug for solen. Han hørte og hørte lige til den dag, hvor han fandt ud af at han også selv kunne sige noget på båndet. Han talte andægtigt til maskinen, som var det til kongen.

Så en dag blev han træt, træt af maskinen og ville have levende mennesker omkring sig, ikke metalliske stemmer. De kom og fyldte huset med snak, diskussioner og larm. Det blev lidt for meget for ham, han brød sig ikke om at diskutere.

Men han opdagede at hans egen stemme også kunne stige op til loftet. Han rejste sig op og gik væk og isolerede sig. Væk fra dem alle sammen og deres støj, han ville genfinde roen og selvbeherskelsen. De var så anderledes end ham. Han ønskede at de ville tage hjem igen, ikke engang stueuret kunne han høre for al deres snak.

Sommerferien gik og han havde brugt sig selv, nu ville han ud til maskinen, til verdenshistorien, Danmarkshistorien og romanerne.

Der var dødstille efter at bussen var kørt og han havde mest lyst til at gå ud ved vejen og råbe Kom igen. Men nej, de var trætte af ham og hans vekslende humør, de skulle hjem til deres eget.

Han gik ind i et mørke, som han ikke forstod hvad var. Alle i landsbyen kiggede på ham og rystede på hovedet.

En dag tog han alle sine sammensparede penge rejste fra huset og maskinen. Han rejste med tog og færge hen til sin søster. Der sad han midt i alle stemmerne, lyden steg op og ned, men alligevel sad han midt i det hele – og nød det.

Ind i mellem faldt han i søvn, men prøvede nu at tage del i samtalen, og fandt ud af at de lyttede til ham.

Der sad han ”Patriarken” hørte sine egne ord og blev lidt forskrækket over så veltalende han var blevet. Han prøvede igen og de lyttede alle sammen på ham.

Glæden voksede et tilhørsforhold havde han fundet, snakken og latteren fortsatte i huset. Der blev drukket mange kopper kaffe den dag. Han havde ikke lyst til at sove den nat, de snakkede og tiden løb, ingen ænsede det, det var så inderligt ligegyldigt med tiden.

At vide at alting er i bevægelse og ændrer sig. At dette øjeblik engang vil være fortid- tænkte han og tav et øjeblik.

Morgensolen sendte sine stråler ind ad vinduerne og trætheden meldte sig. Endnu en dag-måned -år.

Der var en i familien som satte æg over. Timeglasset blev vendt og sandet løb ned

Stille stille – ingen så det

Luise Lind

luiselind55@live.dk


6. Besøget på Radiohistorisk Museum i Ringsted.

Lørdag den 6. oktober 2012 var vi ti personer fra Blindehistorisk Selskab, der besøgte museet i Ringsted, hvor formanden Bjarne Dahlin Nielsen fortalte om museet fra start i 2000 og frem til i dag, hvor de har en samling på over 5.000 genstande, hovedsagelig radioer og fjernsyn produceret på danske fabrikker, men de har også den maskine stående, som blev brugt til at mangfoldiggøre Hitlers taler under 2. verdenskrig.

Der blev under foredraget sendt forskellige dele rundt, som vi kunne se og føle på, og så fik vi ellers lov til at gå rundt på museet og mærke på de gamle radioapparater, og det var en stor oplevelse.

Det er bestyrelsens opfattelse, at de medlemmer, der deltog i dette arrangement, havde en god og fornøjelig eftermiddag.

Et par dage efter vores besøg fik jeg en mail fra formand Bjarne Dahjlin Nielsen, som fortalte, at han havde skrevet en bog med titlen ”Bella og alle de andre”, og at denne er indlæst på Nota af Jesper Anthonsen.

Hans Erik Olsen.


7. Indkaldelse til ordinær generalforsamling søndag den 24. februar 2013 med tilhørende arrangement. Læs om dette arrangement under punkt 3, Formanden har ordet. Dagsordenen fremsendes i januar 2013.


8. Finale.

Hermed har du læst det, vi havde valgt at bringe denne gang. Vi vil fortsat meget gerne have indlæg fra medlemmerne. Det er noget, vi ved, interesserer alle og enhver.

Hvis du har læst dette hefte på sort eller punkt, vil vi, som tidligere skrevet, opfordre dig til at oplyse os om, at du fremover gerne vil modtage bladet på e-mail eller cd.

Det gøres ved, at du ringer eller skriver til Hans Erik Olsen.

Mobil. 28 12 21 28.

E-mail: heolyd@vores-mail.dk

Med venlig hilsen.

Karsten Ahrens, redaktør.

E-mail: ahrens9@gmail.com