Nyhedsbrev Maj 2012
Danmarks Blindehistoriske Selskab
Nyhedsbrev
MAJ 2002
INDHOLD
Redaktionelt
Aage Michelsens erindringer fra krigsårene på Refsnæsskolen
Referat af Blindehistorisk Selskabs ordinære generalforsamlin
Formanden har ordet
Nyt om selskabets aktiviteter i den nærmeste fremtid
Finale
Kære læser!
Hermed har vi fornøjelsen at bringe dig Nyhedsbrev nr. 2 i 2002. Dette nummer er det første Nyhedsbrev med en fast redaktør. Bestyrelsen har fundet det vigtigt, at man har én person at forholde sig til, når det drejer sig om Nyhedsbrevet. Valget af redaktør er faldet på Aage Michelsen, som udtaler følgende:
Det er mit håb at kunne gøre Nyhedsbrevet mere læseværdig, at
gøre det mere levende og aktivt. For at det skal kunne lykkes, må
jeg bede dig kære læser om at være mig behjælpelig. Du skal være
med til at give Nyhedsbrevet liv og indhold.
Det er i dette forum, der bl.a. skal foregå en debat om Blindehistorisk
Selskabs liv og færden. Det er også her, vi skal bringe aktuelt og
historisk stof, som relaterer sig til vort område. Vær derfor selv
med til at skabe Nyhedsbrevets profil.
Med venlig hilsen Bestyrelse
REDAKTIONELT
Goddag kære læser. Ja, det er så faldet i min lod at have den store fornøjelse at skulle redigere Nyhedsbrevet fremover. Du er altid velkommen til at indsende relevant stof til mig. Du er også velkommen til at ringe til mig, så kan jeg måske være dig behjælpelig med at formulere stofet.
Min adresse er Drastrup Skovvej 43 A. 9200 Aalborg SV. Telefon 98 18 52 88.
Aage Michelsen
Budt op til „runddans midt under luftalarm!
En beretning om de spændende brandprøver, der årligt blev afholdt på Refsnæsskolen i årene under 2. verdenskrig.
AF AAGE MICHELSEN
Det er tidligt forår 1944. Tyskernes favntag om Danmark blev fastere og fastere. På Refsnæsskolen mærkede vi elever mest til krigen gennem mangel på tøj og så de hyppigere og hyppigere luftalarmer.
Om dagen når vi opholdt os i skolebygningen, var ingen i tvivl, når sirenen gik i gang. Den stod nemlig lige midt for denne bygning. Når sirenen lød blev undervisningen straks afbrudt, og vi fik besked på hurtigst muligt at søge til vore respektive afdelingers beskyttelsesrum.
Vestskolen var en af de bygninger, der lå længst fra skolebygningen, så vi skulle løbe så hurtigt, vi kunne dertil. På Vestskolen var beskyttelsesrummet indrettet i spisesalen, som var beliggende i kælderetagen. Der var sat sandsække foran vinduerne i lyskassen, og loftet var afstivet med noget kraftigt tømmer. Gad vide om det ville have hjulpet, hvis ulykken havde været ude? Om natten var det slemt at komme ud af den dejlige varme seng, ud på det iskolde gulv og videre ad lange kolde gange og trapper ned i beskyttelsesrummet, som dog var nødtørftigt opvarmet. Der sov de fleste af os videre med hovedet på armene hen over de voksdugsbeklædte borde.
Om dagen kunne det være ganske svært at holde styr på 30-35 aktive drenge i forskellige aldre. Under en sådan luftalarm – vi havde netop spist – kom skolens oldfrue frøken Overgaard ind i spisesalen = beskyttelsesrummet. Lidt højrystet udbad hun sig lov til hos den inspektionshavende lærer at måtte tage mig med til forstander Grove Rasmussens kontor. Hr. Ellebæk, som var læreren, protesterede og gjorde opmærksom på, at der var luftalarm.
Frøken Overgaard stampede i gulvet og holdt på sit. Der var ikke noget at gøre, jeg måtte gå med. På turen fra Vestskolen til Østskolen, hvor forstanderens kontor lå, foreholdt hun mig, at jeg havde slidt huler i fem par sokker, og det kunne hun under ingen omstændigheder tolerere.
Efter at have banket på kontordøren et par gange, lød der et brøsigt: „kom ind” Jeg fik besked på at stå midt på gulvet, og frøken Overgaard berettede om min alvorlige forseelse. Derefter rejste den store mand sig op, nærmede sig truende min lille person, tog fat i mine overarme, og så dansede vi rundt i kontoret under prusten og stønnen og med besked til mig om, at i denne for vort land så alvorlige situation måtte jeg passe bedre på mine sokker.
Runddansen var slut, og jeg fik besked på omgående at gå tilbage til beskyttelsesrummet på Vestskolen. Jeg spurgte forsigtigt, om jeg ikke måtte forklare, hvorfor jeg havde huller på sokkerne. Det mente forstanderen ikke, der var nogen mening i. Jeg fastholdt imidlertid stædigt mit ønske og fik forklaret årsagen til hullerne.
Jeg var udset til at kravle op på taget af det nye badehus, som vi store drenge var ved at bygge under kyndig vejledning af sløjdlærer Aage Ditmann. Af sikkerhedsmæssige grunde måtte jeg ikke have træsko på, når jeg opholdt mig på taget. Derfor kom der store huller på sokkerne, når jeg kravlede på det ru træ og tagpap. Badehuset blev opført på Strandmarken neden for Værne hjemmet ved siden af det ene hus, der stod der i forvejen, således at piger og drenge kunne få hver sit badehus at klæde om i.
Jeg fik ikke nogen undskyldning for revselsen, hverken af forstanderen eller oldfruen. Nå, jeg overlevede også uden den og fik oven i købet lov til at forlade beskyttelsesrummet midt under en luftalarm.
Brandprøver sluttede med køretur i brandbil
De årlige brandprøver var i høj grad noget, vi drenge så hen til med den største forventning. Kalundborg brandvæsen mødte frem med en brandbil og rigtige brandmænd udstyret med flotte hjelme med blankpudsede messingkamme.
Først blev vi elever samlet ved Østskolens udvendige trætrappetåm, der netop i anledning af krigen var opført som en flugtvej. Trappetåmet blev fuldstændig oversprøjtet med skum, så det næsten lignede en kæmpemæssig flødeskumskage.
Derefter fik vi – de af os der turde – lov til at glide gennem en lang sækkelignende genstand, vist nok kaldet en brandsæk, der blev fastgjort i en vindueskarm på l. sal.Vi skulle kravle ned i åbningen med benene først og sørge for at holde arme og ben tæt ind til kroppen. Det gik temmelig stærkt ned gennem sækken. I skolegården stod der brandfolk og tog imod os og fik os halet ud af sækken, inden den næste kom farende.
Så var der saftevand og kager til alle, og dagen sluttede af med en køretur i brandbilen hen ad Kystvejen med fuld udrykning. Det bedste var naturligvis, hvis man blev den heldige, der skulle betjene hornet, som skulle trækkes ud og ind med håndkraft.
Skolen havde også sin egen brandsprøjte, som stod parkeret i vognporten ved stalden. Det var en model „l 800 og hvidkål” med en håndbetjent pumpe midt på køretøjet, som i øvrigt blev trukket og skubbet af os elever. Der blev hældt vand i den store træbalje, og så var vi nogle drenge, der fik lov til at prøve kræfter ved pumpestængeme. Jo, det skulle nok have hjulpet, hvis der havde væet ildløs. Aage Michelsen
Referat:
Generalforsamling i Blindehistorisk Selskab
Den 16. februar 2002 på Fuglsangcentret.
Dagsorden:
Velkomst samt valg af stemmetællere og dirigent.
2 Godkendelse af dagsordenen.
3 Godkendelse af referatet fra 2001.
4 Bestyrelsens beretning.
5 Forelæggelse af det reviderede regnskab for 2001 til godkendelse.
6 Kontingent.
7 Bestyrelsens forslag til vedtægtsændringer.
8 Indkomne forslag.
9 Valg af A: formand B: to bestyrelsesmedlemmer, C: to suppleanter, D: to revisorer E: en revisor-suppleant. l O Eventuelt.
l. Velkomst samt valg af stemmetællere og dirigent:
Jørgen Eckmann bød velkommen og konstaterede, at der var 26 stemmeberettigede tilstede, og herunder bestyrelsen bestående af:
Karsten Ahrens, Jørgen Eckmann, Arne Krogh, René Ruby Larsen, Åge Michelsen og suppleanterne Else Ahrens og Bente Krogh. Som stemmetællere valgtes Gitte Michelsen, Kirsten Hansen og Mikolina Bastholm. Der var ikke flere kandidater. Som dirigent valgtes Torben Koed Thomsen uden modkandidater. Dirigenten konstaterede herefter, at indkaldelsen til generalforsamlingen var lovligt varslet.
2. Godkendelse af dagsordenen:
Dagsordenen godkendtes uden bemærkninger.
3. Godkendelse af referatet fra 2001:
Alle havde modtaget referatet og dette godkendtes uden bemærkninger.
4. Bestyrelsens beretning:
Jørgen Eckmann gennemgik, hvad der er sket det forløbne år, og konstaterede en stigende aktivitet på det historiske område. Herunder nævntes registreringen af de handicaphistoriske samlinger og igangsættelsen af „Projekt Danmarks virtuelle museum”, som forventes iværksat 2003 og omfatter registreringen af 20 handicaphistoriske samlinger. Endvidere er Kjædeordenens arkiv indleveret til Landsarkivet, og er her under registrering. Til foråret 2002 forventes endvidere en bogudgivelse om Kjædeordenen og Blindesagen.
Jørgen Eckmann omtalte også etableringen af en hjemmeside. Der har i forbindelse hermed været forskellige praktiske problemer, men den er nu under tilrettelæggelse og vil blive etableret snarest. Vedrørende udsendelse af en adresseliste, som der blev ytret ønske om på generalforsamlingen 2001, er der i nyhedsbrevet blevet annonceret efter tilkendegivelser fra de medlemmer, som måtte ønske at blive påført en sådan. På grund af for få tilkendegivelser er denne imidlertid bortfaldet.
Endelig nævntes rejsegodtgørelse, som bestyrelsen enstemmigt har fundet, at der ikke er økonomisk grundlag for, med mindre denne følges op af en kontmgentforhøjelse, men hvorved denne ingen reel betydning vil få.
Bemærkninger til beretningen:
Hanne Skipper stillede spørgsmål, om hvad bestyrelsen har foretaget sig det seneste år, og hvor mange møder, der er afholdt. Ove Gibsskov bemærkede, at bestyrelsen på sidste års generalfor-
samling var blevet pålagt at fremkomme med et forslag vedrørende rejsegodtgørelse, således som det var blevet besluttet på baggrund af Svend Jensens forslag. Gibsskov afviste, at der skulle være noget, der taler imod og spurgte videre, om bestyrelsen får dækket deres rejsegudgiftertil generalforsamlingen? Foreslog endelig, at der arbejdes videre med en rejseudligning. Arne Krogh svarede, at bestyrelsen får dækket rejsen. Poul Villadsen bemærkede, at han på sidste generalforsamling var imod en rejsegodtgørelse og fortsat er imod en sådan. Foreslog at selvbetalingen også kommer til at omfatte bestyrelsen. Åge Michelsen oplyste, at bestyrelsen det seneste år har afholdt fire møder foruden flere udvalgsmøder. Michelsen vidste endvidere ikke af, at bestyrelsens rejseudgifter blev betalt, da han stillede op og fremhævede, at det er interessen, der er det drivende. Endelig, da foreningen ikke råder over en stor kassebeholdning, vil en rejseudligning betyde en kontingentforhøjelse og dermed ingen reel betydning få.
Poul Villadsen foreslog, at Gibsskovs forslag bortfalder, og at ingen, heller ikke bestyrelsen, får dækket rejseudgiftene. Tage Poulsen beklagede, at en økonomisk disposition manglede i indkaldelsen, og foreslog en kontingentforhøjelse. Arne Krogh afviste en kontingentforhøjelse. Tilstede ved generalforsamlingerne møder ca 30 ud afca 120 medlemmer, og hvis alle
120 stiger i kontingent for, at de 30 fremmødende kan få rejsen dækket, kan det muligvis medføre tab af medlemmer. Ove Gibssskov ønskede, at fastholde forslaget om rejseudligning. Dirigenten konkluderede, at der forelå to forslag, et vedrørende en rejseudligning og Poul Villadsens forslag om bortfald af forslaget og gældende for alle. Forslagene sattes til afstemning ved håndsoprækning. 20 var imod en rejseudligning og 4 for. Forslaget er derfor bortfaldet og bestyrelsens rejseudgifter til generalforsamlingen er fremtidig for egen regning. Hanne Skipper nævnte adresselisten og mente, at denne ville
fremme sagen.
Jørgen Eckmann oplyste, at det ikke er muligt at påføre medlemmernes adresser en liste, med mindre hvert enkelt medlem har givet tilladelse, og da kun 4 medlemmer foruden bestyrelsen har besvaret henvendelsen i nyhedsbrevet er denne bortfaldet. Hanne Skipper foreslog, at kontakte medlemmerne telefonisk. Åge Michelsen afviste dette, da det drejer sig om voksne mennesker.
Ove Gibsskov omtalte den kritik, som han har rettet i medlemsbladet. Denne har været foranlediget af nogle relevante kritikpunkter, eksempelvis omkring udsendelsen af indkaldelsen, hvor det, af dagsordenen, ikke fremgik, hvem der genopstiller, og hvem der ikke gør.
Karsten Ahrens bemærkede, at han har fuldt Gibsskovs skriverier, men har kun fundet kritik af det der ikke er i nyhedsbrevet, og ikke af hvad nyhedsbrevene faktisk indeholder. Således har ingen givet udtryk for at indlæggene i nyhedsbrevene er interessante. Kritikken kunne endvidere udformes som indlæg i nyhedsbrevene og ikke i medlemsbladene, hvor størstedelen er udenforstående. Ove Gibsskov omtalte, at han har rost indlægget af Karen Marie Pedersen. I sommer-nyhedsbrevet var der imidlertid så. mange fejl, at dette måtte påtales.
Åge Michelsen beklagede fejlene. Der er nedsat et redaktionsudvalg til korrekturlæsning. Dette har betydet, at de sidste tre numre er forbedret meget. Michelsen støttede endvidere, at fremtidig kritik bringes i nyhedsbrevene.
Tage Poulsen beklagede, at han ikke har hørt noget vedrørende båndoptagelsen af Svend Jensens foredrag fra generalforsamlingen 2001. Tage Poulsen har sendt båndkopien til Jørgen Eckmann. Tage Poulsen stiller i øvrigt sin tekniske kunnen til fremtidig rådighed.
Jørgen Eckmann udtalte, at han aldrig har modtaget båndet. Tage Poulsen afviste dette, men vil sende det igen. Hanne Skipper spurgte, om båndet med Svend Jensens foredrag vil blive udsendt.
Ove Gibsskov udtrykte ønske om, at bidrage med historiske indlæg til nyhedsbrevet.
Aktiviteter:
Bestyrelsen har nedsat et aktivitetsudvalg, bestående af Bente Krogh og René Ruby Larsen, for at udarbejde forslag om medlemsarrange- l menter. René Ruby Larsen havde udarbejdet en redegørelse for udvalgets forslag til forelæggelse for generalforsamlingen. Forslagene omhandlede dels medlemsarrangementer med besøg på historiske institutioner eller lignende med rundvisning, foredrag og spisning, og dels et forslag vedrørende et weekendseminar. Der forelå 5 konkrete forslag omkring medlemsarrangementer. Disse var for det første et besøg i Kjædeordenen til foråret i forbindelse med bogudgivelsen om denne, for det andet et besøg på Danmarks Blindebibliotek til efteråret i forbindelse med bibliotekets
50 års jubilæum som selvstændig institution og desuden besøg på Refsnæsskolen, det gamle Blindeinstitut samt et arrangement omkring Blindes Arbejde.
Vedrørende weekend-seminaret fremsattes et tema-forslag, omhandlende identitet og rammer for identitetsskabelse under skiftende historiske betingelser belyst udfra forskellige sider af forholdene før integrationsbølgen og udlægningen af Særforsorgen i 1980, og modstille med udviklingen efter denne, trukket op til nutiden.
Tilføjelser til redegørelsen:
Bente Krogh oplyste, at Danmarks Blindebibliotek er kontaktet og er imødekommende. Arrangementet på DBB forventes således, at ville finde sted omkring starten af september. Jørgen Eckmann har kontaktet Kjædeordenens stormester vedrørende arrangementet her. Denne vil tage det op på ordenens førstkommende bestyrelsesmøde. Arrangementet håbes afholdt omkring slutningen af maj eller starten af juni. Bemærkninger til redegørelsen:
Ove Gibsskov udtalte, at han så positivt på fremtiden vedrørende
10
de nye aktiviteter, og så med forventning frem til arrangementet
omkring Kjæden og DBB.
Herefter godkendtes bestyrelsens beretning.
i 5. Forelæggelse af det reviderede regnskab for 2001 ti godken-
/ delse:
Arne Krogh gennemgik regnskabet, som er godkendt og påtegnet af begge revisorer, og udsendt med indkaldelsen. Herudover tilføjedes, at Blindehistorisk Selskab har givet tilsagn om at støtte „Projekt Danmarks virtuelle handicaphistoriske museum” med 10.000 kr. og bogudgivelsen om Kjædeordenen og Blindesagen med 5.000 kr. Disse beløb er imidlertid endnu ikke kommet til udbetaling og figurerer derfor ikke på regnskabet.
Åge Michelsen nævnte, at i det kommende år må der påregnes udgifter til aktiviteter, etableringen af hjemmeside ligesom ti l hjemmesidens opretholdelse. Herefter godkendtes regnskabet.
6. Kontingent:
Kontingentet vil være uændret 100 kr.
7. Bestyrelsens forslag til vedtægtsændringer:
Jørgen Eckmann beklagede, at de gamle vedtægter ikke var udsendt med indkaldelsen.
Ove Gibsskov fremførte, at der manglede en præcisering af hvilke paragraffer, man ønsker ændret og hvorfor. Gibsskov havde talt med flere som er enige i at forslaget, således som dette foreligger, er uacceptabel. Gibsskov foreslog derfor, at forslaget om vedtægtsændringer udskydes til næste år, og at der kommer en grundig debat i det kommende år.
( Jørgen Eckmann erklærede sig enig. Det har intet hastværk. / Åge Michelsen tilsluttede sig, på grund af de procedurermæssige fejl, og foreslog, at det udlægges i nyhedsbrevet. Da ingen havde noget at indvende blev vedtægtsændringerne udskudt til generalforsamlingen 2003.
11
8. Indkomne forslag:
Der var ingen indkomne forslag.
9. Valg:
A: Formand:
Jørgen Eckmann ønskede ikke at genopstille. Bestyrelsen foreslog Thorkild Olesen. Thorkild Olesen var på grund af sygdom ikke tilstede, men havde givet skriftligt tilsagn. Thorkild Olesen blev herefter valgt uden modkandidater.
B: To bestyrelsesmedlemmer:
Karsten Ahrens og René Ruby Larsen var på valg. Begge ønskede at genopstille og blev valgt: uden modkandidater.
C: To suppleanter:
Bente Krogh og Else Ahrens genopstillede, og blev valgt uden modkandidater.
D: To revisorer:
Edith Nygaard og Svend Tougård genopstillede og blev valgt uden modkandidater.
E: En revisorsuppleant:
Bente Eckmann var ikke tilstede og havde ikke tilkendegivet ønske om genvalg. I stedet valgtes Gitte Michelsen uden modkandidater.
10. Eventuelt:
Arne Krogh meddelte, at bestyrelsen har foranlediget, at nyhedsbrevet nu udsendes på bånd til dem der har tilkendegivet ønske herom. Nyhedsbrevet udsendes således på både sort, punkt og bånd. Jørgen Eckmann omtalte arbejdet med at få Danmarks Blindebibliotek til at udarbejde en bibliografi over litteratur vedrørende blindes forhold og blindehistorie. Dette startede for flere år siden, men først i efteråret lykkedes det at formå DBB til at udarbejde den, som blev bragt i lyd og punkt i januar. DBB har lovet, at bib-
12
liografien vil blive mere udførlig, når der gives ressourcer. Der eksisterer således en del stof, som er indlæst på Studieservice, men som ikke er medtaget.
Åge Michelsen præsenterede et udkast til udseendet af hjemmesiden med links m.v., og bad om input og ideer. Poul Villadsen nævnte, at der på en lokalradios hjemmeside, er etableret et sted, hvor man kan skrive sine erindringer, og foreslog noget tilsvarende på den fremtidige hjemmeside. Ove Gibsskov nævnte, at der er paralleller mellem 30mes sterilisationspolitik og ægteskabslovgivning og fosterdiagnostikken i dag. Blinde var også tæt på at blive omfattet af 30mes lovgivning, hvilket er berørt i historikeren Lene Kochs disputats. Denne sammenligning mellem 30me og i dag kunne være interessant at tage op. René Ruby Larsen nævnte, at Lene Kochs disputats er indlæst på Studieservice. Vedrørende 30mes sterilisations- og ægteskabslovgivning omkring blinde-, døve- og talelidende er dette behandlet i en artikel af Steen Fibiger i Handicap og Samfund nr. 10, som er indlæst på DBB.
Åge Michelsen takkede Jørgen Eckmann for hans arbejde for foreningen fra stiftelsen i 1994 og som formand for denne gennem de forløbne 8 år.
Jørgen Eckmann takkede alle, som har været med de 8 år, og udtrykte tilfredshed med, at det er Thorkild Olesen, der er valgt. Bevidstheden omkring blindes historie er en følge af en stigende bevidsthed i samfundet. Selskabets stiftelse har betydet, at der også har været andre, som har følt, at der her er noget, der skulle tages fat i. Eckmann ønskede endelig bestyrelsen og den nye formand held og lykke i fremtiden.
Dirigenten afsluttede herefter og takkede for god ro og orden.
Dirigent Torben Koed Thomsen og referent René Ruby Larsen.
Formand Thorkild Olesen:
Nok arbejde at se frem til –
Jeg blev, som det fremgår af referatet fra generalforsamlingen andetsteds i dette nyhedsbrev, valgt som selskabets nye formand. Man kan vist godt sige, at generalforsamlingen valgte katten i sækken, idet jeg jo desværre på grund af sygdom ikke kunne være til stede, så jeg er utrolig beæret over den tillid, man har vist mig ved at vælge mig in absentia.
Til de af jer, som ikke kender mig, kan jeg oplyse, at jeg er 31 år, født svagsynet og siden blevet helt blind. Jeg bor i Århus, men er oprindeligt fra egnen omkring Ringkjøbing, rødder jeg ikke helt er vokset fra. Jeg er ved at færdiggøre mit historiestudium, idet jeg skriver speciale om nationalisme med udgangspunkt i en kroatisk biskop i slutningen af 1800-tallet.
Jeg er ikke foreningsmæssigt helt nogen novice længere. Jeg har været formand for DB SU, er aktiv i DBS’ stående udvalg 2 og er også p.t. formand for Blinde og Svagsynedes Interessegruppe for Erhverv og Uddannelse.
I denne sammenhæng er det dog vigtigst, at jeg for tiden er medlem af DBS’ arbejdsgruppe vedrørende bevarelse afblindes historie, et arbejde som først og fremmest går ud på at bevare de samlinger af historiske remedier og tekster, som findes på hhv. Instituttet for Blinde og Svagsynede og på Refsnæsskolen. Vi arbejder endvidere på at finde måder at opbevare båndsamlinger fra medlemmer, som har samlet store arkiver, og på at lave et korps af frivillige medlemmer af DBS, som vil formidle blindes historie til blinde og andre interesserede.
Som det har været nævnt i DBS’ Medlemsblad har bestyrelsen afholdt sit første møde efter generalforsamlingen. Mødet var dels et
14
konstituerende møde, og dels et møde, hvor vi så fremad og planlagde aktiviteterne i det kommende år. Mødet var endelig en mulighed for mig for at blive sat lidt ind i selskabets arbejde, ud over det jeg på forhånd kunne finde ud af via referater og samtaler med andre bestyrelsesmedlemmer.
Bestyrelsen besluttede på sit møde at konstituere Karsten Ahrens som næstformand, og at konstituere René Ruby Larsen som sekretær.
Det blev endvidere besluttet, at Aage Michelsen – som det ses i dette nyhedsbrev – fremover skal være redaktør af nyhedsbrevet. Dermed har I som medlemmer en person, som I kan sende jeres indlæg til, såfremt der er noget, I ønsker at debattere. Og det bliver der forhåbentlig, idet vi i et af de kommende nyhedsbreve vil fremlægge vedtægtsændringerne, som blev trukket tilbage på generalforsamlingen, til fornyet debat.
Som det også er fremgået af Medlemsbladet vil selskabet afholde to arrangementer i år, nemlig et besøg hos ”Kjæden” og et besøg på Danmarks Blindebibliotek i 50-året for dets etablering som egen institution.
Til næste år arbejder bestyrelsen på at kunne afholde et seminar om Blindes historie og denne histories rolle som identitetsopbygger. Det lyder måske lidt kedeligt, men jeg tror, at vi kan fa meget ud af et sådant arrangement. I denne tid, hvor integrationen af blinde og svagsynede har været i gang i 25-30 år er det i hvert fald klart for mig, at en identitet som blind, der er forankret i vores historie, er vigtig, fordi man ellers kan risikere at blive rodløs og miste pejlingen i en verden, der er så utrolig visuelt fokuseret.
Bestyrelsen er desuden i gang med at udbrede kendskabet til selskabet. Det gøres ved at oprette en hjemmeside under DBS’ hjemmeside, hvor man – forhåbentlig i september måned – kan finde frem til oplysninger om selskabet, referater fra bestyrelsens møder, fra generalforsamlingerne siden 1994, samt finde vore
15
nyhedsbreve fra selskabets start. Vi vil endvidere lave links til samarbejdspartnere og finde ud af, om vi kan lave links til litteratur af og om blinde og svagsynede gennem historien.
På tidligere generalforsaminger er der blevet udtrykt ønske om, at der skal laves en adresseliste over medlemmer af selskabet. Bestyrelsen diskuterede dette på sit møde, og det blev her oplyst, at lovgivningen ikke levner mulighed for at udsende en adresseliste, med mindre man skriftligt har forespurgt alle medlemmer og ligeledes skriftligt har fået en positiv tilbagemelding fra de medlemmer, som gerne vil vasre med på en adresseliste. Det ser altså umiddelbart ud til at være en større opgave, som involverer udsendelse til alle medlemmer, hvilket bestyrelsen p.t. ikke vil gøre.
Jeg vil gerne afslutningsvis sige, at jeg ser meget frem til arbejdet med at være formand for dette selskab. Jeg vil søge at gøre Blindehistorisk Selskab til et endnu mere fremtrædende selskab, der har indflydelse på bevarelsen og fremstillingen afblindes historie, og jeg vil arbejde for flere aktiviteter til gavn for medlemmerne af selskabet.
Blindehistorisk Selskab er et selskab under Dansk Blindesamfund, og DBS nærmer sig de 100 år. Efter min mening er der gode aktiviteter i gang for at fejre dette, herunder en historisk fremstilling, men vi skal fra selskabets side også arbejde meget på at bevare den historie, som allerede findes, og som lige nu behandles mindre godt. Jeg tænker naturligvis på samlingerne på instituttet og Refsnæsskolen, og på andre arkivalier. Der er altså arbejde nok at se frem til…
16
Nyt om
Selskabets aktiviteter i den nærmeste tid
Egentlig havde vi planlagt et arrangement i maj måned. Det drejede sig om et besøg i Kjæden. Det har imidlertid ikke været muligt at fa aftalt en endelig dato. I stedet forsøges arrangementet afviklet en gang til efteråret. Læs nærmere herom i næste Nyhedsbrev.
Besøg på Danmarks Blindebibliotek
I august 2002 kan DBB fejre sit 50 års jubilæum. Begivenheden vil blive markeret på mange måder af DBB. Blindehistorisk Selskab vil gerne være med til at festliggøre jubilæet. Netop det at kunne tilegne sig litteratur har været en uvurderlig landvinding for blinde. Derfor arrangeres i samarbejde med DBB en spændende eftermiddagdag for medlemmer af Blindehistorisk Selskab. Arrangementet finder sted fredag den 6. september 2002 med mødested DBB, Teglværksgade 37, 2100 København Ø. Arrangementet starter kl. 12.30 med en let frokost. Kl. 13.15-14.30 rundvisning i huset. Kl. 14.30 kaffe og te.
Kl. 15-17.15: 3-4 spændende foredrag om tiden, der gik og et lille blik ind i fremtiden. Derefter serveres der smørrebrød. Arrangementet er gratis, dog skal der betales for drikkevarerne. Der er af praktiske grunde kun plads til cirka 40 deltagere. Det er derfor nødvendigt at tilmelde sig senest den 23. august til Arne Krogh, telefon 45 85 94 19. Tilmelding sker efter „først-til-mølle-princippet.”
Adresseliste over bestyrelsen i Blindehistorisk Selskab
Formand:
Thorkild Olesen,
Bogfmkevej 23, st. tv., 8210 Århus V.
Tif.nr.: 86 16 19 08. E-post: th.olesen@stofanet.dk
Kasserer:
Arne Krogh,
Abildgårdsvej 16, 2. th., 2830 Virum.
Tif.nr. 45 85 94 19. E-post: abkrogh@mail.dk
Næstformand:
Karsten Ahrens,
Høj vangen 15,4470 Svebølle.
Tif.nr.: 59 29 32 92. E-post: karsten.ahrens@get2net.dk
Sekretær:
René Ruby Larsen,
Lyshøjgårdsvej 93,2. l, 2500 Valby. Tif.nr.: 36 30 77 68.
Redaktør:
Aage Michelsen,
Drastrup Skovvej 43 A, Drastrup, 9200 Aalborg SV.
Tif.nr.: 98 185288.
Suppleanter:
Bente Krogh og Else Ahrens.
18