Blindehistorisk Selskabs Nyhedsbrev nr. 2 / 2020.
Indhold:
1. Hilsen fra formanden, ved Poul Lüneborg
2. Referat af generalforsamlingen den 15. marts 2020, ved Rita Cicilie Varmby
3. Anmeldelse af Refsnæsdebatten ved Thorvald kølle
4. Er der behov for flere undskyldninger fra den danske stat? ved Ove Gibskov
5. Kommissorium fra 22. november 2019
6. “Hvem var de?” ved Jytte Nielsen
7. Interviewprojektet, ved René Ruby
8. Bestyrelsens kontaktoplysninger
1. Hilsen fra formanden, ved Poul Lüneborg.
Det føles som en stor lettelse, at kunne se tilbage på en vel overstået generalforsamling for godt en måned siden. Rita Cicilie Varmby varetog hvervet som referent på mødet, hendes fyldige referat af generalforsamlingen, fortæller ikke blot om arbejdet i det forgangne år, men tillige om de opgaver som fik lov til at ligge i jubilæumsåret. Det er netop disse spørgsmål, som bestyrelsen nu med fornyet energi har taget fat på at løse. Et meget synligt bevis herpå får man, ved at læse næstformand René Rubys artikel om fremdriften i det såkaldte “Interviewprojekt, der har til formål at belyse udviklingen i 1960-70-erne i blindes uddannelses- og beskæftigelsesmuligheder. Efterfølgende har René fortalt, at gruppen har fået tilsagn fra 3 medlemmer, som er indstillet på at være interviewere. Der er derfor grund til at ønske projektet al muligt held med det videre arbejde.
Sammen med kasserer Ole Brun Jensen, der tillige er selskabets webmaster, har jeg sat skub i opdateringen af selskabets hjemmeside. Vi er i gang med en række tiltag, som skal forbedre hjemmesidens indhold. Med hensyn til lydoptagelser fra medlemsarrangementer har vi kunnet afslutte opdateringen af dette vigtige menupunkt. Fra hjemmesiden kan der nu aflyttes 26 optagelser, fra årene 1998 til 2020. Paneldebatten om Refsnæsskolen søndag den 16. februar 2020 er den seneste optagelse, som kan aflyttes fra menupunktet “Lydoptagelser af medlemsarrangementer” på www.blindehistorisk.dk.
Programmet denne formiddag havde som anført Refsnæsskolen som tema. Det viste sig, at bestyrelsen havde set helt rigtigt, da vi valgte at fokusere på spørgsmålet, om der blandt blinde er et ønske om at få en undskyldning fra regeringen på grund af den behandling, som elever på skolen havde været udsat for i årene 1933-1980. Thorvald Kølle giver nedenfor i sin anmeldelse en kort beskrivelse af forløbet af paneldebatten, som havde Ove Gibskov som ordstyrer. Varetagelsen af denne opgave gav Ove de bedst tænkelige forudsætninger for at repræsentere Dansk Blindesamfund ved et forberedende møde på Forsorgsmuseet i Svendborg. Regeringen har indgået en aftale med dette museum, om at udarbejde en redegørelse om, hvorvidt der er grundlag for at give en undskyldning til tidligere børn, unge og voksne ved institutionerne under den tidligere Åndsvagforsorg og Den Øvrige Særforsorg i lighed med den undskyldning som drengene ved ungdomsinstitutionen Godhavn fik af statsministeren sidste år, for de overgreb de havde været udsat for.
Nedenfor giver Ove Gibskov i en artikel en beskrivelse af forløbet af det nævnte møde, som fandt sted den 10. marts 2020 på Forsorgsmuseet. Ove Gibskovs artikel efterfølges af det kommissorium, som skal danne grundlag for undersøgelsen
Nyhedsbrevets næstsidste artikel er skrevet af Jytte Nielsen, som var én af deltagerne i paneldebatten, Jytte har selv været tidligere elev på Refsnæsskolen. Der er i selskabet registreret knap 70 artikler, bøger og lydoptagelser, der fortæller om Refsnæsskolen på godt og ondt. Langt de fleste af disse kilder er fortællinger om tidligere elevers erindringer om deres ophold på skolen. I artiklen anlægger Jytte en hel anden vinkel, idet hun gør sig en række overvejelser om de medarbejdere, som var ansat på skolen. Hvilke faglige kvalifikationer havde de for at bestride de opgaver, som de var ansat til at varetage? Havde de et privatliv ved siden af deres ansættelse? Artiklen er et særdeles tankevækkende bidrag til forståelse af vilkårene for elevernes ophold på skolen i 1950-erne. Paneldebatten afslørede et fortsat behov hos mange tidligere elever for at bearbejde deres ophold på Refsnæsskolen. Thorvald Kølle havde stillet forslag på generalforsamlingen om, at selskabet tager op til overvejelse, at udgive et jubilæumsskrift i 2023 i anledning af, at Refsnæsskolen til den tid fylder 125 år. Forslaget fik mange positive ord med på vejen såvel under behandlingen på generalforsamlingen som under den efterfølgende paneldebat. Der blev nedsat en redaktionsgruppe, som skal se på forslaget og fremkomme med et oplæg til bestyrelsen. Forslaget har kun mening, hvis der er tilstrækkeligt mange tidligere elever, som vil lægge et arbejde i at realisere Thorvalds gode idé.
Uanset hvad der kommer ud af forslaget om en jubilæumsudgivelse i 2023, så modtager selskabet til stadighed nye artikler fra tidligere elever på Refsnæsskolen. Disse vil blive bragt i kommende nyhedsbreve.
Til slut vil jeg minde om, at vi i år i kommende nyhedsbreve bør bringe nogle artikler om de krigsblinde sønderjyder, som kom hjem fra 1. Verdenskrigs slagmarker.
Ved genforeningen i 1920 var Dansk Blindesamfund en lille fattig forening med omkring 600 medlemmer og ca. 4.000 bidragydere organiseret i 9 lokalkredse. På et møde i Tinglev den 13. marts 1921 besluttedes det at oprette en Sønderjyllandskreds, der første gang deltog i repræsentantskabsmødet juni 1921 i forbindelse med Stævnet i København, hvor foreningens 10-års jubilæum blev markeret. Forud herfor var blinde i den genforenede landsdel blevet besøgt af et udvalg med 3 medlemmer, som DBS havde nedsat for at skabe forudsætningerne for oprettelsen af en lokalkreds i Sønderjylland. Til støtte for opstarten af den nye Kreds havde de øvrige kredse indsamlet 492 kr. Et smukt eksempel på solidaritet. Denne holdning blandt Dansk Blindesamfunds medlemmer udtrykte medlemsbladets redaktør Peter Ommerbo i følgende digt, som blev bragt i det blad, som udkom juli 1920. Digtet kan synges på melodien “Kommer hid, i piger små”.
Hil dig, broder sønden å!
nødens tid er omme;
sprængt er fængselsdørens slå,
dig og os til fromme:
endt er nattemørkets gys,
endt for morgensolens lys.
Frihedsdagen rødmer;
Frihedsdagen – tak, o Gud!
Tak, at du os hørte!
Tak, at krigens bitre bad
frem til frihed førte!
Tak, at modgangs kval og strid
endte i en morgen blid!
Tak for frihedsdagen!
Tak, o Gud! men broderlil,
dig vi også takker!
du som midt i stormen vild!
rådløs aldrig flakker
men stod fast trods onde kår
i de mange mange år
tryg i retfærdssagen.
Dannebroge atter frit
kan i vinden smælde,
modersmålet hjemlig blidt
tør igen nu gælde.
Broderlil nu skal du hjem!
glad vi strækker hånd frem:
Vær velkommen, broder!
Lad mig slutte med at ønske alle god fornøjelse med læsning af nyhedsbrevet. Jeg håber, at i hver især passer på jer selv og jeres familie i denne tid, som jo i den grad er præget af restriktionerne som følge af Corona-epidemien.
2. Referat af generalforsamlingen den 15. februar 2020, ved Rita Cicilie Varmby.
Blindehistorisk selskab havde den glæde at afholde den årlige generalforsamling på Fuglsangscentret
Dagsordenen var som følger:
1. Åbning og velkomst, ved formand Poul Lüneborg.
2. Navneopråb, præsentation af deltagerne
3. Valg af dirigent, stemmetællere og referent
4. Godkendelse af dagsorden
5. Vedr. godkendelse af referatet af sidste års generalforsamling afholdt den 16. februar 2019. Referatet blev godkendt af bestyrelsen den 19. marts 2019 i henhold til vedtægternes paragraf 7 stk. 16 og efterfølgende offentliggjort i Nyhedsbrev nr. 2 / 2019.
6. Formanden fremlægger bestyrelsens beretning til godkendelse.
7. Kassereren fremlægger det reviderede regnskab for 2019 med tilhørende revisionspåtegning til godkendelse.
8. Fastsættelse af kontingent. Bestyrelsen foreslår, at kontingentet fastholdes uændret på 150 kr.
9. Indkomne forslag:
a. “Bogen om Refsnæs” ved Thorvald Kølle, offentliggjort i nyhedsbrev nr. 1/2020.
b. Forslag om, at der etableres en ordning hvorefter deltagerne i selskabets ordinære generalforsamling får deres rejseudgifter refunderet, fremsendt den 27. januar 2019 af Inge Wallin.
c. Forslag om, at selskabets ordinære generalforsamling for fremtiden holdes på en lokalitet i Hovedstadsområdet af hensyn til at begrænse rejseudgifterne mest muligt for flertallet af medlemmerne, fremsat den 27. januar 2019 af Inge Wallin.
10. Valg af bestyrelse, suppleanter, revisorer og revisorsuppleant.
Følgende medlemmer af bestyrelsen er på valg:
a. Poul Lüneborg, valgt for 2 år i 2018.
b. René Ruby, valgt i 2018 for 2 år.
c. Rita Cicilie Varmby blev valgt for 2 år i 2018, Hendes valg blev ved en fejl bekræftet i 2019.
d. Suppleanterne Leif Martinussen og Allan Fohlmann, valgt for et år i 2019.
De nævnte medlemmer og 1. suppleant Leif Martinussen er alle villige til at modtage genvalg. Derimod har 2. suppleant Allan Fohlmann tilkendegivet, at han ikke stiller til genvalg.
e. Revisorerne Kurt Nielsen og Henrik Olsen, valgt i 2019 for 1 år.
f. Revisorsuppleant, Thorben Koed Thomsen, valgt for 1 år i 2019.
11. Eventuelt.
Ad. 1: Åbning og velkomst ved Poul Lüneborg.
Formanden bød alle deltagere velkommen til generalforsamlingen. Han var særdeles glad for det store fremmøde, når man tænker på, hvor stort fremmødet også havde været til jubilæumsarrangementet i november 2019.
Ad. 2: Navneopråb, præsentation af deltagerne.
Alle deltagernes navne blev nævnt, så man havde indtryk af, hvem der var til stede. Der var oprindelig 41 tilmeldinger, men pga. sygdom var der et frafald på to personer. Der var 39 deltagere på generalforsamlingen.
Ad. 3: Valg af dirigent, stemmetællere og referent.
Ifølge vedtægterne vælges der tre personer som stemmetællere. Der skal være en punktlæser, en svagsynet samt en fuldt seende person. Som punktlæser stillede Anne Sparre op. Som seende stemmetæller meldte Henrik Harreschou sig. John Nielsen som også er fuldt seende blev foreslået og sagde ja til det, da der ikke var en svagtseende person som meldte sig.
Efter valget af stemmetællerne kunne kassereren meddele, at der var 35 stemmeberettigede deltagere til stede på mødet. Thorben Koed Thomsen blev enstemmigt valgt som dirigent. Rita Cecilie Varmby sagde ja til referentposten på betingelse af, at mødet kunne blive optaget. Laus Klüwer havde sagt ja til at forestå optagelsen af mødet, hvilket enstemmigt blev accepteret.
Efter det ovennævnte valg havde man konstateret, at generalforsamlingen var lovligt indkaldt 4 uger før generalforsamlingens afholdelse jf. vedtægternes § 7 stk. 4.
Ad. 4: Godkendelse af dagsordenen.
Den blev godkendt uden yderligere kommentarer.
Ad. 5: Vedr. godkendelse af referatet af sidste års generalforsamling afholdt den 16. februar 2019, jf. beskrivelsen af proceduren ovenfor.
Dirigenten spurgte, om der var yderligere bemærkninger til det ovennævnte punkt, hvilket der blev sagt nej til.
Ad. 6: Formanden fremlægger bestyrelsens beretning til godkendelse. Beretningen blev offentliggjort i Nyhedsbrev nr. 1 – 2020.
Poul foreslog, at beretningens hovedpunkter skulle gennemgås, så ingen kunne blive i tvivl om, hvad formandsberetningen handlede om. Derefter kunne man stille spørgsmål, samt at komme med kommentarer til de enkelte punkter, så det kunne give god mening og lette arbejdet for referenten.
Først oplyste Poul mødedeltagerne om, hvordan bestyrelsen havde konstitueret sig, hvilket også kan ses i dagsordenens pkt. 10, samt i de nedenstående underpunkter. Der lød også en stor tak til bestyrelse og suppleanter som havde udvist et stort engagement i det forgangne år. Derefter takkede Poul bestyrelsen og suppleanterne for det store engagement omkring 25-års jubilæet, hvor så mange havde deltaget.
Poul måtte også beklage, at der var arbejdsopgaver, som ikke fik den plads, som de fortjente, men der var beklageligvis ikke tid og kræfter nok til at overkomme alle de mål, bestyrelsen oprindelig havde sat sig for at nå. I samme anledning beklagede formanden, at Allan Fohlmann desværre ikke havde mulighed for at være til stede på generalforsamlingen.
Ved starten på 2019 talte selskabet 127 medlemmer. Heraf var 122 enkeltpersoner og dertil kom institutionerne Instituttet for Blinde og Svagsynede, Synscenter Refsnæs, Bredegård og NOTA samt den erhvervsdrivende fond Blindes Arbejde.
I løbet af 2019 har vi mistet et af selskabets nye medlemmer, der er afgået ved døden.
Vi har kunnet glæde os over, at 12 har indmeldt sig i løbet af 2019. Dertil kommer, at 5 medlemmer desværre ikke har ønsket at opretholde deres medlemskab i 2019 og 2 medlemmer har derudover meddelt, at de ikke ønsker at forlænge deres medlemskab efter udgangen af 2019. Endelig er der 3 medlemmer, som er blevet slettet på grund af kontingentrestance. Det samlede resultat af anstrengelserne med at skaffe nye medlemmer har medført, at der ved udgangen af 2019 var 131 medlemmer som har betalt kontingent. Det betyder at selskabet ved starten af 2020 tæller 128 medlemmer. Der er altså glædeligvis tale om en fortsat tilgang af nye medlemmer.
I samme anledning fortalte Poul, at han på sin rejse til FSC fik lejlighed til at hverve to nye medlemmer, hvilket vakte stor begejstring hos deltagerne. Der blev drøftet lidt frem og tilbage om antallet af medlemmer. I den anledning beklagede formanden, at to af selskabets meget aktive medlemmer gennem mange år har trukket sig. Traditionen tro blev der drøftet om berettigelse af en medlemsliste. Et mindretal af deltagerne havde svært ved at se meningen med den. Det store flertal udtrykte sin begejstring, så medlemslisten fortsætter som hidtil. Et enkelt medlem ønskede på det kraftigste at blive slettet både med navn og kontaktoplysninger.
25-års jubilæet blev også fejret på behørig vis i dagene 25. – 26. november på Fuglsangscentret. Der var 66 deltagere, som havde lyst til de musiske indslag samt fejringen af udgivelsen af Henning Eriksens dagbog.
På bestyrelsens vegne takkede formanden Henrik Olsen for optagelserne af jubilæumsarrangementerne.
Alle medlemmer af Blindehistorisk Selskab har fået tilsendt en udgave af Henning Eriksens museumsdagbog, hvor der også var vedlagt en informationsfolder. Formålet med informationsfolderen er at reklamere for Museumsdagbogen samt at udbrede kendskabet til Blindehistorisk Selskabs eksistens. Formandens håb er også at få gang i salg af museumsdagbogen samt en øget interesse hos Medicinsk Museion, da dagbogen er et glimrende supplement til Den Blindehistoriske Samling. Kommunikationen med samlingsleder Ion Meyer har været vanskelig. Selskabet har forgæves sendt adskillige breve samt et eksemplar af bogen, ligesom der ej heller er modtaget nogen form for reaktion på fremsendelse af professor Birgit Kirkebæks anmeldelse af dagbogen. På samme måde har der heller ikke været nogen særlig interesse fra Den Gamle By i Århus, hvor ”Blind mands lejlighed” har til huse. Denne lejlighed er en kopi af Henning Eriksens lejlighed på Nørrebro fra 1970-erne. Poul har ikke noget overblik over, hvor mange bøger forlaget har solgt. Formanden håber på, at status over salget vil komme i et af de kommende nyhedsbreve eller til næste års generalforsamling. Med ovennævnte del af beretningen lyder der en opfordring til alle medlemmer at udbrede kendskabet til Henning Eriksens museumsdagbog.
I samme moment nævnte Poul, at selskabet håber og forventer, at jubilæumsarrangementet bliver omtalt i den kommende udgivelse af tidsskriftet Øjeblikket. Det samme gælder museumsdagbogen, som forhåbentlig vil blive mere kendt ad den vej. I det seneste nummer af Handicaphistorisk tidsskrift nr. 42 fra december 2019 blev jubilæet omtalt.
Søren Jensen spurgte om receptionen på FSC har solgt museumsdagbogen. Til det meddelte Poul, at receptionen har accepteret at stå for distribution af foldere. Salg af dagbogen må ske ved personlig henvendelse til forlaget, som står for trykning af den. Desuden kan man bestille museumsdagbogen hos de eksisterende boghandlere, da selskabet ikke ser sig i stand til at stå for salget. Her kan der i samme anledning nævnes, at bogen kan bestilles hos NOTA, som har stået for indlæsning af lydudgaven.
Derefter gik Poul over til at orientere om de 52 interviews, som blev lavet i 1990-erne, som fortæller om blindes sociale udvikling. Svend Jensens tanke med de 52 interviews var at kunne dokumentere udviklingen i Dansk Blindesamfund. Optagelserne ligger nu i selskabets arkiv. Optagelserne er siden hen blevet digitaliseret, hvilket selskabet bl.a. kan takke Hans Erik Olsen for. Man har spekuleret på, hvordan man kan gøre brug af disse interviews. Det har så været tanken fra René Rubys side at tage disse interviews i brug sammen med andre projekter, hvor man bl.a. har gamle brevvekslinger mellem gamle elever og forstandere fra blindeinstituttets start i 1858. Disse korrespondancer ligger i rigsarkivet. Brevvekslingerne stammer fra instituttets start og fortæller om udviklingen gennem tiden. Fra begyndelsen var tanken med ovennævnte materiale, at det skulle bruges til en fremstilling af blindes levevilkår gennem 150 år. Selskabet har desangående fået positive tilbagemeldinger fra Dansk Blindesamfund og Medicinsk Museion til ideen. Projektet er ganske omfattende og vil koste mellem 600.000 – 700.000 kroner, når man taler om at ansætte en person med løn på fuld tid. For selskabet har det været afgørende, at den person som står for projektet selv er blind, samt at den pågældende person har et kendskab til blindes forhold. Da René er historiker, var det ganske naturligt, at han som blind historiker ville stå for projektet. Han har desværre set sig nødsaget til ikke at stå for ovennævnte projekt af personlige grunde indtil videre. På nuværende tidspunkt har han ikke ressourcer til at gå ind i et arbejde med fondracing. Bestyrelsen beklager, at ovennævnte projekt må henlægges indtil videre. Poul håber på, at de 52 interviews kan bruges i en helt anden sammenhæng. Her var der hverken spørgsmål eller kommentarer fra deltagerne.
Selskabet blev i 2016 foreslået at gennemføre en interviewundersøgelse til belysning af blindes levevilkår i1960-erne og 1970-erne.
Undersøgelsen skulle belyse de ændrede leve- og arbejdsvilkår i 1960-erne og 1970-erne på baggrund af de uddannelses- og beskæftigelsesmuligheder, som blinde fik adgang til i løbet af 1960-erne. Medicinsk Museion har overfor arbejdsgruppen mellem selskabet og DBS Fritids- og Kulturpolitiske udvalg, givet udtryk for, at man gerne så denne problemstilling beskrevet gennem personhistorier, der illustrerer disse ændrede beskæftigelsesmuligheder.
Bestyrelsen tilkendegav i sidste årsberetning, at arbejdet med dette projekt ville blive forsøgt genoptaget, efter at de første bestræbelser var endt resultatløse. Det må imidlertid konstateres, at gruppen, der tilkendegav interesse for at prøve kræfter med opgaven, ikke har set sig i stand til at prioritere denne på grund af andre opgaver m.v. For atter at forsøge at gennemføre arbejdet med de 25 interviews har næstformand René Ruby meddelt, at han i den kommende arbejdsperiode vil give denne opgave en chance for at blive gennemført gennem et samarbejde med den nedsatte projektgruppe.
I det år som er gået måtte Poul beklage, at samarbejdet med Medicinsk Museion ikke har fungeret, som det burde. Folkene der er tilsyneladende meget travlt beskæftiget med alt muligt andet. Det har desværre sat sig dybe spor i vores registreringsprojekt, hvilket Poul beklagede. Det ovennævnte projekt blev igangsat før Poul Lüneborg blev valgt som formand. Registreringsprojektet blev igangsat i 2015, hvilket var tænkt som en måde, hvorpå den Blindehistoriske samling kunne opdateres ved aktiv deltagelse af medlemmernes interesse for at øge samlingen med relevante effekter, som kan have en historisk interesse for fremtiden. Poul, som har været formand siden 2016, har altid været optaget af registrering af de effekter som selskabet med tiden har fået samlet. I begyndelsen af Pouls formandskab gik det meget trægt med registrering af de effekter, som var indsamlet, hvilket også var den tidligere bestyrelses oplevelse. Notitser i nyhedsbreve samt omtale ved medlemsarrangementer og generalforsamlinger har vist, at der var en stor interesse fra medlemmernes side. Der kom en lind strøm af henvendelser, hvor medlemmer lå inde med apparater og andre effekter af særlig interesse. I 2018 lavede Poul et notat, som omfatter 24 kategorier som rummer mellem 70-80 effekter. Det var så meningen, at Medicinsk Museion skulle gennemse notatet og vurdere hvilke effekter, der havde interesse med henblik på at opdatere samlingen. Det har også været vigtigt for selskabet at finde ud af, hvor mange dubletter, der er af de forskellige effekter. Som det kan ses i det ovennævnte dalede interessen for registreringen hos Medicinsk Museion. Vi kan pga. det ovennævnte opgive at registrere samlingen som hidtil, hvilket er den dårligst tænkelige løsning. For at undgå at opgive registreringen fuldstændig, så har Poul og Laus Klüwer besluttet sig for at sammenholde effekterne oplistet i notatet med de registrerede genstande i Den Blindehistoriske Samling, nu da vi har fået adgang til registraturen på Medicinsk Museions hjemmeside. Denne gennemgang skulle gøre det muligt, at frasortere genstande, som er kendt. Derefter kan vi så lave en fornyet præsentation til Medicinsk Museion om, hvad der er interessant. Poul får fortsat henvendelser om effekter, som har en særlig interesse for selskabet. Vi får også henvendelser om digitale apparater, som Medicinsk Museion ikke har i deres samling. Når man får leveret genstande til Medicinsk Museion, så er det vigtigt at vide, hvordan de er blevet brugt, samt i hvilket tidsrum det handler om. Det er også vigtigt at kende noget til den eller de personer, som indleverer genstande til samlingen, så genstandene får en historisk relevans for eftertiden og knyttes sammen med en bruger. Uanset, hvad Medicinsk Museion beslutter sig for, så skal de mennesker som viser interesse for den historiske samling have et svar. Herefter var der mulighed for spørgsmål og kommentarer.
Søren Jensen vil meget gerne være behjælpelig med de nye digitale apparater, som selskabet med tiden får afhentet hos mennesker rundt i landet. Han har også kendskab til mennesker som meget gerne vil øge samlingen med apparater. Poul takkede varmt for tilbuddet på bestyrelsens vegne. Kurt Nielsen spurgte om, der er mulighed for at aflevere effekter på IBOS. Man kan henvende sig til bestyrelsen og sige, at man har nogle effekter, som man meget gerne vil forøge samlingen med. Bestyrelsen skal så vurdere, om de pågældende effekter har en særlig historisk interesse, som bør opbevares. Selskabet laver så en aftale med Arne Christensen, som har fået stillet et lokale på IBOS til brug for opbevaring af historiske effekter. Man kan ikke bare tage ud på Instituttet med de effekter man har tænkt sig at aflevere. Hans Olsen spurgte om, hvad man gør for de mennesker, som ikke har mulighed for at aflevere deres effekter til bestyrelsen. Hvis det ikke er muligt for en person at aflevere effekter til samlingen, så må man gøre brug af medlemmer i det pågældende område i landet, som kan være behjælpelig med aflevering af effekter til bestyrelsen. Poul lovede, at det nok skal løse sig på en eller anden måde. Karen Margrethe Pedersen ærgrede sig over, at den fine samling som står på Medicinsk Museion bare står pakket i kasser i et magasin. Hun udtrykte håb om en anden løsning på det nuværende problem, da den nuværende opmagasinering aldrig har været i overensstemmelse med det, som Henning Eriksen har tænkt sig med samlingen. Poul oplyste også, at Medicinsk Museion er i gang med at digitalisere alt, hvad man har, som forhåbentlig også kan blive til gavn for Blindehistorisk Selskab.
Derefter fortsatte Poul med at fortælle om Arbejdsgruppen mellem selskabet og Dansk Blindesamfunds Fritids- og Kulturpolitiske udvalg. Det der havde arbejdsgruppens særlige bevågenhed var samlingerne på Refsnæsskolen, disse er i en langt vanskeligere situation end samlingerne på Medicinsk Museion. Arbejdsgruppen havde et møde den 1. juni 2017, hvor det så ud til, at ledelsen på Refsnæsskolen ville prioritere bevarelsen af de sjældne samlinger. Samlingerne består af en række effekter i lighed med dem, man har på Medicinsk Museion samt en omfattende samling af genstande, som har været benyttet i anskuelsesundervisningen. Selskabet og DBS har givet tilsagn om politisk støtte til at sikre samlingernes bevarelse. Desværre er der endnu ikke kommet tilbagemeldinger fra Synscenter Refsnæs, på trods af, at Thorkild Olesen har skrevet en række breve og bragt sagen i erindring. På mødet den 14. november 2019 havde arbejdsgruppen besøg af Dansk Blindesamfunds direktør Ulrik Kampmann. Han blev sat ind i den ulykkelige situation for samlingerne. Hvis de tilbageblevne samlinger på Synscenter Refsnæs skal bevares for fremtiden, så skal Refsnæssamlingen og anskuelsessamlingen registreres her og nu, så man fremover kan vurdere, hvad der har en særlig historisk interesse, idet samlingerne på Synscenter Refsnæs og på Medicinsk Museion supplerer hinanden. Det er så det, man vil fokusere på i samarbejde med Thorkild Olesen og Ulrik Kampmann. Det næste møde i gruppen vil blive afholdt den 26. marts, hvor der skal følges op på sagen, da det er mere end vigtigt, at der snarest handles. I arbejdsgruppen har man også diskuteret digitaliseringen af Dansk Blindesamfunds medlemsblad. Årgangene fra 1911-1916 har Henning Eriksen overskrevet fra punktskrift, de opbevares i selskabets digitale arkiv. René har i forbindelse med sin ph.d.-afhandling fået digitaliseret uddrag af medlemsbladene fra 1917-1999. Selskabet vil meget gerne have digitaliseret alle medlemsblade i deres helhed, da de er det vigtigste kildemateriale til forståelse af blindes sociale udvikling gennem tiden. I samme anledning nævnte Poul, at han har lavet adskillige notater til forretningsudvalget om blandt andet Solgavehjemmet på Vigerslevallé fra dets start til i dag, hvor det har til huse på Følager 15. Det har været muligt gennem indholdet af uddragene af de nævnte medlemsblade. Tidsskriftet Blindesagen som eksisterede fra 1972-2009 er der kun nogle få årgange, som er tilgængelige. Det drejer sig om perioden fra år 2000-2009, så her er også meget, som bør prioriteres, så vor viden om synshandicappede udvides, da Blindesagen også er med til at fortælle om vores historie. Man har i arbejdsgruppen drøftet, hvordan særlige begivenheder som sker omkring os bliver bevaret. Derfor er det vigtigt, at der laves lydoptagelser hver gang en særlig begivenhed markeres. Her skal der også tages en vurdering af, hvad der har en historisk interesse. Derfor har Blindehistorisk selskab en særlig opgave. Det er vigtigt, at vi medlemmer gør opmærksom på, når der sker noget særligt hos os, så der kan blive lavet de nødvendige optagelser af en særlig begivenhed. Henrik Olsen og andre lydentusiaster er mere end villige til at rykke ud, når der skal laves optagelser af sådanne begivenheder.
Herefter var ordet frit, hvor Søren Jensen spurgte Poul, om man er klar over, at DBSU ligger inde med et vældigt arkivmateriale. Søren mener, at der ligger et arkivmateriale af årgangene af Ungdomsbladet fra 1990erne. Inden Poul svarede på Sørens indlæg, så roste Ove Gibskov Poul for fremlæggelse af arbejdsgruppens arbejde, som Ove er en del af. Ove nævnte, at vilkårene for arbejdsgruppen ikke har været helt let, men det har været det værd, da arbejdsgruppen og Blindehistorisk Selskab har stået sammen om at løse de opgaver, der har været undervejs. Som svar til Søren, så er man i selskabet opmærksom på DBSU-arkivet. Det er Pouls håb, at vi kan få seende assistance til forberedelse af arkivet, så det kan blive indleveret til rigsarkivet til fremtidig bevarelse.
Kurt Nielsen udtrykte bekymring over, at ledelsen ved Synscenter Refsnæs ikke i tilstrækkelig grad prioriterer bevarelsen af centrets samlinger. Pt. er samlingerne lukket inde i et rum, hvor de bare får lov at være, uden at man i øvrigt tager stilling til, hvad der ellers skal ske med dem. Hvis Synscenter Refsnæs mener, at Blindehistorisk Selskab ikke skal bekymre sig om samlingerne, må vi tage det til efterretning.
Poul oplyste, at selskabet har modtaget Dansk Blindesamfunds amatørteaters store lydarkiv. Udover lydoptagelserne har selskabet fået en del ringbind som et fint supplement til lydarkivet. Det er selskabets mål at kunne afspille teaterstykkerne på hjemmesiden, men det må gøres i overensstemmelse med oprethavslovens bestemmelser. Henrik Olsen har stået for det store digitaliseringsarbejde, hvilket han skal have tak for. Nu da jubilæet og museumsdagbogen er afviklet, vil Ole og Poul eventuelt med professionel hjælp fra Søren gå i gang med hjemmesiden og optagelserne fra amatørteateret.
Leif Martinussen har udarbejdet en omfattende beskrivelse af blindes deltagelse i sport og idræt fra 1950-erne-1980. Skriftet er blevet forsynet med et omfattende billedmateriale. Skriftet er nu klart til at blive udsendt på selskabets hjemmeside, så snart som muligt. Henning Eriksen havde den kongstanke, at blindes sports- og idrætsaktiviteter skulle have en høj prioritet. I den anledning kan her nævnes, at Henning Eriksen har skrevet en artikel som på bedste vis danner optakt til Leifs udredning om blindes sports- og idrætsaktiviteter. Når Leifs redegørelse kommer på hjemmesiden, vil der også blive lejlighed til at høre de lydoptagelser, som et glimrende supplement.
Her fulgte der ingen kommentarer til de to ovennævnte punkter.
I forbindelse med vores informationsvirksomhed, så havde Poul en stor ros til vores nyhedsbreve, hvor der til stadighed kommer spændende indlæg af mennesker som ikke tilhører selskabets inderkreds. Der lød en stor tak til alle som har bidraget med indlæg til nyhedsbrevene. Poul opfordrede alle til fortsat at komme med gode indlæg, så vi ad den vej kan få nogle spændende nyhedsbreve. I samme moment nævnte Poul, at vi bestræber os på at tematisere nyhedsbrevene, så derfor er der ingen grund til at nogle af os kommer til at føle os overset, da de indsendte artikler godt kan ligge i et stykke tid, inden de bliver udsendt. I den kommende tid vil der komme en del artikler, som omhandler Refsnæsskolen. Selskabets bestyrelse har været i stand til at udsende 4 nyhedsbreve i det forgangne år.
I den sammenhæng var Hans Olsen ked af, punktudgaven af de sidste par nyhedsbreve ikke har den høje standart som tidligere. Poul forklarede, at produktionen af punktudgaven på Synscenter Refsnæs har været ramt af sygdom og tekniske problemer med centrets printer. Derfor har hovedkontoret stået for produktionen af punktudgaverne, som er meget dyrere, hvilket Hans Erik Olsen tog til efterretning. I samme moment nævnte kassereren, at der også har været problemer med udbringningen af nyhedsbrevene fra postvæsnets side.
Om hjemmesiden har Poul ikke så meget at sige, da selskabet forsøger at bringe alt relevant stof samt at rette de fejl, som måtte opstå undervejs. Selskabet har ikke været særlig flittig med opdatering af lydmaterialet, så den kritik, der er forekommet er fuldt berettiget, men ressourcerne har været mangelfulde hos bestyrelsen. Registrering af selskabets litteraturliste trænger også til en opdatering, men vi håber på, at der bliver rettet op på det i 2020.
Derefter talte Poul lidt om de lidt store udgifter vedr. jubilæumsarrangementet og museumsdagbogen, men i samme moment kunne Poul glæde sig på selskabets vegne over den økonomiske støtte, der var givet til de to begivenheder.
På baggrund af den grundige behandling af beretningen blev denne enstemmigt godkendt.
Ad. 7: Kassereren fremlægger det reviderede regnskab for 2019 med tilhørende revisionspåtegning til godkendelse.
Da regnskabet blev drøftet, var der en del spørgsmål vedr. fortolkningen af, hvordan det skulle forstås, da opstillingen for nogle af deltagerne ikke syntes, at forståelsen var så ligetil. Det blev forklaret meget grundigt.
Her følger så nøgletallene samt noterne.
Nøgletal regnskab 2019
Indtægter i alt 36.850 kr.
Samlede udgifter 50.104,47 kr.
Samlet Resultat -13254,47 kr.
Resultat
Danske Bank 01.01.2019 134.817,92 kr.
Danske Bank 31.12.2019 120.658,21 kr.
Forbrugt egenkapital 14.159,71 kr.
difference: 904,74 kr.
Note 1 regnskab museumsdagbog:
Indtægter:
Dansk Blindesamfund: 30.000 kr.
Ernst og Vibeke Husmans fond: 20.000 kr.
Blindes Støttefond: 10.000 kr.
Veluxfonden: 15.000 kr.
Overført direkte til forlaget Kahrius
I alt: 75.000 kr.
Udgifter:
Korrektur Dorthe Silver: 22.837,50 kr.
Forlaget Kahrius: 19.822,50 kr.
Seende bistand: 6.988,71 kr.
Porto: 8.690,00 kr.
Kontorartikler: 1.248,00 kr.
Billede: 128,00 kr.
Trykning af program: 2.941,83kr.
Udbetalt fra Velux direkte til Kahrius: 15.000 kr.
Udgifter I altoverført til driftsregnskab: 62.656,54kr.
I alt inkl. Velux 77656,54kr.
Note 2 regnskab jubilæumsarrangement:
Indtægter:
Deltagerbetaling: 28.080 kr.
Tilskud Dansk Blindesamfund: 10.000 kr.
I alt: 38.080 kr.
Udgifter:
Ophold fuglsangscentret: 38.866,00 kr.
Honorar musikere: 14.000,00 kr.
Transport musikere: 3.038,48 kr.
Transportoplægsholder: 612,00 kr.
Tilbagebetaling deltagere: 1350,00 kr.
Trykning af Program: 2.941,83 kr.
I alt overført til driftsregnskabet: 60.808,31 kr.
Efter regnskabsgennemgangen oplæste Kurt Nielsen revisionsprotokollatet dateret den 11. februar 2020. Fra protokollatet skal følgende citeres:
“Driftsregnskabet har givet anledning til, at bestyrelsen har ladet foretage en ekstern analyse, idet der er konstateret en difference mellem driftsregnskabets samlede resultat beløb: -13.254,47 og nedskrevet egenkapital beløb: 14.159,71 jf.: saldo i Danske Bank pr. 31. december 2019 på beløb: 904,74 kr. Analysen har imidlertid ikke ført til en afklaring af årsag til differencen, og revisionen har ikke fundet forklaring på, hvordan differencen er opstået. Differencen medfører en tilsvarende forøget nedskrivning af selskabets egenkapital.
Revisionen kan konstatere, at driftsregnskabet i hovedtal viser et retvisende billede af bestyrelsens dispositioner og selskabets økonomiske stilling med den anførte anmærkning, ligesom regnskaberne i noterne over Museumsdagbogen og jubilæumsarrangementet er revideret uden anmærkning.”
Regnskabet for 2019 blev med de anførte revisionsbemærkninger enstemmigt godkendt.
Ad. 8: Fastsættelse af kontingent. Bestyrelsen foreslår, at kontingentet fastholdes uændret på 150 kr.
Her var der stor enighed hos deltagerne, så det nuværende kontingent på 150 kroner fortsætter som hidtil.
Ad. 9. Indkomne forslag.
Dirigenten kunne konstatere, at der var modtaget 3 forslag, som alle var modtaget mere end 14 dage før mødet.
Ad. 9.A: “Bogen om Refsnæs” ved Thorvald Kølle. Forslaget er offentliggjort i nyhedsbrev nr. 1/2020.
Thorvalds forslag blev modtaget med stor begejstring. Man vil fortsætte med drøftelsen den næste dag, som omhandler Refsnæsbogen.
Ad. 9.B: Forslag om, at der etableres en ordning hvorefter deltagerne i selskabets ordinære generalforsamling får deres rejseudgifter refunderet, fremsendt til formanden den 27. januar 2019 af Inge Wallin.
Forslaget fik en kold modtagelse. 3 deltagere sagde ja til Inges indsendte forslag. De øvrige deltagere nedstemte forslaget. Proceduren blev afgjort ved håndsoprækning. I samme anledning blev der drøftet, hvordan andre foreninger sørger for rejserefusion til deres medlemmer. Desuden nævnte Poul, at han er villig til at være behjælpelig med ansøgning af legater til Inge samt andre medlemmer, som måtte have behov for det til dækning af rejse og ophold på FSC. Derefter blev punktet afsluttet.
Ad. 9.C: Forslag om, at selskabets ordinære generalforsamling for fremtiden holdes på en lokalitet i Hovedstadsområdet af hensyn til at begrænse rejseudgifterne mest muligt for flertallet af medlemmerne, fremsat den 27. januar 2019 af Inge Wallin.
Forslaget fik ikke nogen god modtagelse. Der var enighed om, at generalforsamlingen fortsat skal afholdes på Fuglsangscentret. Det blev begrundet med, at det sociale ved et arrangement i hovedstadsområdet vil gå tabt. Der vil også blive problemer med overnatning og indkvartering for provinsbeboerne, samt at deres udgifter vil blive større.
Ad. 10: Valg af bestyrelse, suppleanter, revisorer og revisorsuppleant.
Følgende medlemmer af bestyrelsen er på valg:
Ad. 10.a: Formand: Poul Lüneborg, valgt for 2 år i 2018. Han blev enstemmigt genvalgt ved håndsoprækning.
Ad. 10.b: 2 bestyrelsesmedlemmer:
– René Ruby, valgt for 2 år i 2018. René blev valgt in absentia, da han ikke kunne være tilstede pga. sygdom. Han havde på forhånd givet tilsagn om genvalg ved hjælp af fuldmagt, hvilket blev accepteret.
– Rita Cicilie Varmby blev valgt for 2 år i 2018.
Hun blev også genvalgt ved applaus fra deltagerne. Ove Gibskov og Laus Klüwer blev også foreslået, men de takkede begge nej.
Ad. 10.c: 2 suppleanter
– Leif Martinussen valgt for 1 år i 2019. Han blev enstemmigt genvalgt ved deltagernes applaus
– Allan Fohlmann, valgt for 1 år i 2019. Han ønskede ikke at blive genvalgt. Igen blev Ove og Laus foreslået, men de takkede nej. Lena Bang sagde ja til at blive 2. suppleant, hvilket blev godt modtaget af deltagerne.
Ad. 10.d: Revisorerne Kurt Nielsen og Henrik Olsen, valgt i 2019 for 1 år.
Kurt Nielsen ønskede at blive genvalgt, hvilket ikke var tilfældet for Henrik Olsen. Denne gang takkede Ove Gibskov ja til en revisorpost, hvilket blev godkendt af forsamlingen med en applaus.
Ad. 10.e: Revisorsuppleant, Thorben Koed Thomsen, valgt for 1 år i 2019. Han ønskede ikke genvalg. I stedet for blev Nete Parkov valgt, hvilket også blev accepteret af deltagerne.
Ad. 11: Eventuelt.
Bjarne Bryde spurgte til dagsordenens pkt. 5, der handler om godkendelse af sidste års generalforsamling. Når deltagerne alligevel ikke skal godkende punktet, hvorfor står det som et dagsordenspunkt? Poul svarede, at det er en servicemeddelelse og ikke et dagsordenspunkt. Poul lovede, at punktet ikke vil være at finde på dagsordenen til næste års generalforsamling.
Derefter takkede formanden for generalforsamlingen, som foregik i god ro og orden.
Referent: Rita Cecilie Varmby.
Selskabets bestyrelse har den 16. marts 2020 godkendt nærværende referat.
På bestyrelsens vegne Poul Lüneborg, formand.
Som mødets dirigent kan jeg godkende nærværende referat.
Thorben Koed Thomsen, Viborg den 18. marts 2020.
3. Anmeldelse af Refsnæsdebatten ved Thorvald kølle.
Refsnæsdebatten fandt sted på Fuglsangcenteret søndag den 16. februar i forlængelse af generalforsamlingen, som fandt sted dagen før.
Selskabets formand Poul Lüneborg indledte mødet med at byde alle velkommen til formiddagens program.
Der var en åben, venlig og behagelig stemning i gruppen under hele debatten.
Folk var meget opmærksomme og der var en naturlig stilhed og man fornemmede, at folk virkelig lyttede og reflekterede over de fortællinger, som blev præsenteret af de enkelte deltagere.
Ove Gibskov var ordstyrer og moderator, og bragte os godt igennem debatten, hjulpet af John Nielsen, som seende assistance. Der var et panel bestående af 2 fra bestyrelsen nemlig Rita Cecilie Varmby og undertegnede Thorvald Kølle.
De andre i panelet var Aage Michelsen og Jytte Nielsen.
Først fortalte paneldeltagerne lidt om deres ophold på Refsnæs og betragtninger over dette tema.
Så blev ordet givet frit.
Debatten bestod af 2 temaer.
1. Skal gamle elever bede om en undskyldning fra staten i lighed med godhavnsdrengene eller ej?
Der var ikke i gruppen stemning for at bede om en undskyldning for endskønt, de fleste af os havde haft oplevelser af grove overgreb, så var gruppen også enige om, at vi fra Refsnæs havde fået en rigtig god ballast med videre.
Et godt fundament at komme videre i livet på.
2. Det andet punkt handlede om bogen om Refsnæs skrevet af gamle elever på Refsnæsskolen. Der var en god åbenhed overfor dette forslag.
Der blev talt lidt om, hvordan det kunne gribes an.
Der blev talt om, hvorvidt der skulle nedsættes en redaktionsgruppe. Bogen var tænkt udgivet i anledningen af Refsnæsskolens 125-års fødselsdag i 2023.
Mødet sluttede med, at vi sang danske blindes nationalsang, som jeg mener er højaktuel i forhold til blindesagen i dag.
4. Er der behov for flere undskyldninger fra den danske stat? ved Ove Gibskov
Den 13. august sidste år gav statsminister Mette Frederiksen på regeringens vegne en undskyldning til Godhavndrengene for de uhyrlige overgreb, de helt op til 1970’erne havde været udsat for. Derefter blev der taget initiativ til at undersøge, om nogle af de mennesker, der har været udsat for svigt og overgreb, mens de boede på sær- og åndssvageforsorgens institutioner også skal have en officiel undskyldning. Det drejer sig om dem, der var anbragt på institutionerne i årene fra 1933, da staten, efter at Socialreformen var blevet vedtaget, overtog ansvaret for forsorgen og indtil 1980, hvor ansvaret blev udlagt til amter og kommuner.
Forholdene på institutionerne vil blive kortlagt af en historisk udredning, og det er Danmarks Forsorgsmuseum i Svendborg, som skal stå for dette arbejde.
Som en del af baggrunden for udredningen blev repræsentanter for de berørte interesseorganisationer inviteret til at deltage i et møde 10. marts på forsorgsmuseet sammen med den arbejdsgruppe af historikere, som skal stå for udredningen.
Der deltog repræsentanter for bl.a. Udviklingshæmmedes Landsforbund ULF, Landsforeningen LEV, Danske Døves Landsforbund og Dansk Blindesamfund. Her var jeg af Blindehistorisk Selskab med opbakning fra DBSs forretningsudvalg blevet bedt om at deltage.
Efter en præsentationsrunde understregede historieprofessor Klaus Petersen fra arbejdsgruppen, at der er tale om en uafhængig undersøgelse. Det betyder, at hverken Social- og Indenrigsministeriet eller de involverede interesseorganisationer får kendskab til delresultater eller tekstuddrag, før undersøgelsen er helt færdig. På den måde vil man sikre, at der ikke forekommer nogen politisk påvirkning udefra, som kan have betydning for resultatet.
Undersøgelsen vil blive baseret på både arkivmateriale og interviews med nogle af dem, som oplevede forholdene på de forskellige institutioner. Arbejdsgruppen må dog ikke selv kontakte enkeltpersoner på baggrund af arkivmateriale; men interesseorganisationerne kan så høre, om de pågældende ønsker at medvirke. De gav alle udtryk for, at de gerne ville hjælpe med at finde medlemmer, som kunne fortælle om deres oplevelser, ligesom det også blev nævnt, at pårørende kan være væsentlige kilder. Man skulle desuden være opmærksom på, at nogle af dem, som undersøgelsen omfatter, ikke er i stand til selv at udtrykke sig, men at de ikke må glemmes af den grund. Det blev foreslået, at pårørende og ansatte i den sammenhæng kunne anvendes som kilder.
Arbejdsgruppen er meget opmærksom på, at interviewsituationen bliver gjort så tryg som mulig, og derfor kommer interviewet til at foregå der, hvor den, som skal interviewes, føler sig mest tryg – typisk i personens eget hjem.
Man er bevidst om, at det at fortælle sin historie kan få både gode og dårlige følelser frem hos den, der bliver interviewet. Derfor er der tilknyttet en psykolog til projektet, hvis nogen skulle få brug for at tale med hende efter interviewet.
Undersøgelsen vil bl.a. redegøre for, om noget af det, der kommer frem, var lovligt eller ulovligt ud fra datidens regler, da det fandt sted. I den forbindelse blev det dog også af nogen pointeret, at det dengang jo godt kunne være lovligt at handle på en bestemt måde men alligevel blive betragtet som etisk og moralsk uacceptabelt. Desuden blev det understreget, at det kunne være lige så slemt blot at være anbragt, som det var at være fejlanbragt.
Udviklingshæmmedes Landsforbund så positivt på, at der også kommer fokus på pårørendes viden men understregede, at det selvfølgelig er de anbragtes egen historie, der skal vægtes højest. Og selv om nogle måske har behov for at få en undskyldning, er der også flere, som mener, at det væsentligste må være at få mulighed for at fortælle sin egen historie og være med til at sikre, at noget lignende ikke vil kunne ske igen.
Når det var mig, der repræsenterede DBS, hænger det i høj grad sammen med, at jeg kort tid inden mødet havde været ordstyrer ved en debat i Blindehistorisk Selskab, som skulle afdække, om der blandt de tidligere Refsnæselever, som deltog, var behov for en undskyldning i lighed med den, der blev givet til Godhavndrengene. Ingen af deltagerne havde brug for en undskyldning, og det er heller ikke landsformand Thorkild Olesens opfattelse, at ret mange af Refsnæsskolens tidligere elever ønsker en undskyldning. Men der kan naturligvis godt melde sig nogle i den periode, arbejdet med udredningen foregår. Det oplyste jeg bl.a. under mødet på forsorgsmuseet, hvor jeg også nævnte, at adskillige havde oplevet undervisningen på Refsnæsskolen som god, selv om der nogle gange skulle meget lidt til, før man blev slået, som det jo i det hele taget var tilfældet i landets skoler dengang. Flere havde dog især på boafdelingerne været ude for nogle få ansatte, der udviste en forfærdelig adfærd – også set i datidens lys. F.eks. kunne man blive tvunget til at spise sit eget bræk, hvis man havde kastet op i havregrøden om morgenen. Der var også enkelte elever, som det var ”tilladt” for de andre at drille, uden at nogen af de få ondskabsfulde fra personalet blandede sig.
Jeg lagde dog i mit indlæg stor vægt på, at der langt fra kan paralleliseres mellem Refsnæsskolen og f.eks. Godhavn, hvor man blandt mange andre overgreb vel nærmest gjorde, hvad man kunne for at ødelægge alle elevernes selvværd.
Jeg henviste desuden til det ret omfattende og nuancerede kildemateriale om tiden på Refsnæsskolen set fra et elevperspektiv, som findes i Blindehistorisk Selskabs nyhedsbreve. Efter mødet har lederen af Forsorgsmuseet, Sarah Smed, i en mail modtaget en henvisning til selskabets hjemmeside og en oversigt over det relevante Refsnæsindhold i nyhedsbrevene.
Danske Døves Landsforbund lå meget på linje med Dansk Blindesamfund og mente heller ikke, at der blandt medlemmerne var et stort behov for en undskyldning eller tale om voldsomme overgreb som dem, der fandt sted på Godhavn.
Arbejdsgruppen laver en folder, der bliver sendt rundt til organisationerne i både digital og trykt form og i et sprog, som skal kunne forstås af så mange som muligt af de involverede personer, og forsorgsmuseet vil gerne have interesseorganisationerne til at hjælpe med at få den distribueret til de medlemmer, som er med i målgruppen. Folderen kommer bl.a. til at indeholde en præsentation af udredningsprojektet og information om, hvem man søger at komme i forbindelse med, og hvor lang tid, man skal regne med, et interview tager. I folderen vil der også være oplysninger om, hvordan det undervejs i forløbet bliver muligt både at skrive og indtale sin historie på hjemmesiden www.anbragtihistorien.dk.
Folderen skulle meget gerne være klar omkring midten af april.
Det var oprindeligt hensigten, at udredningen skulle være færdig i løbet af halvandet år – dvs. 1. august 2021. Men pga. den aktuelle Coronasituation, hvor det meste af landet er lukket, har Social- og Indenrigsministeriet vist forståelse for, at arbejdet muligvis først bliver afsluttet på et senere tidspunkt. I øvrigt er det en generel opfattelse blandt forskere, at halvandet år i det hele taget er kort tid til en så stor udredning, Men det har i den her sammenhæng været afgørende at tage et væsentligt hensyn til målgruppen, hvoraf mange af dem, der stadig lever, jo er godt oppe i årene og gerne skulle kunne nå at modtage en undskyldning, hvis udredningen kommer frem til, at der er behov for at give en sådan.
5. Kommissorium fra 22. november 2019
– historisk udredning vedrørende børn, unge og voksne, der som følge af en anbringelse i sær- og åndssvageforsorgens institutioner kan have været udsat for svigt og overgreb.
Indledning
Kommissoriet beskriver rammen for den historiske udredning vedrørende børn, unge og voksne, der som følge af en anbringelse i sær- og åndssvageforsorgens institutioner kan have været udsat for svigt og overgreb.
Formål og indhold
Udredningen har til formål at undersøge, om der er børn, unge og voksne, der kan have været udsat for svigt og overgreb, mens de havde ophold i sær- og åndssvageforsorgens institutioner under statens varetægt i perioden 1933-1980.
Den historiske udredning skal søge at beskrive følgende:
• Den historiske kontekst for etablering og udvikling af sær- og åndssvageforsorgen.
• Drift af institutioner, visitation til institutionerne og tilsyn med institutionerne.
• De generelle forhold på de institutioner, som var omfattet af sær- og åndssvageforsorgen i perioden 1933-1980 med særligt fokus på tidsperioden 1950-1980, herunder livsforholdene på institutionerne.
• De berørte målgrupper, som havde ophold i sær- og åndssvageforsorgens institutioner.
• De lovgivningsmæssige rammer for sær- og åndssvageforsorgen, herunder en beskrivelse af de fysiske indgreb, som blev udøvet over for målgruppen inden for rammerne af datidens lovgivning herunder som behandling, oplevelser og konsekvenser for de berørte målgrupper.
Den historiske udredning skal desuden afdække:
• Udførelsen af statens tilsynsforpligtelse i relation til sær- og åndssvageforsorgens institutioner.
• Evt. svigt og overgreb, som f.eks. fysiske / seksuelle overgreb, psykisk vold, alvorlige mangler ved den lægelige, praktiske eller følelsesmæssig omsorg, som kan have været blevet påført børn, unge og voksne som konsekvens af datidens lovgivning samt datidens moral, etik og normer på et af sær- og åndssvageforsorgens institutioner.
• Oplevelser, traumer, sekundære traumer og deraf konsekvenser for de berørte børn, unge og voksne, herunder gennem interviews med nulevende personer. I den forbindelse inddrages også perspektivet fra de mennesker, der var ansat på institutionerne.
Eventuelle andre relevante vinkler, der måtte opstå undervejs i arbejdet, og som ønskes inddraget og beskrevet, afklares med Social- og Indenrigsministeriet.
Organisering af den historiske udredning
Den historiske udredning forestås af Danmarks Forsorgsmuseum inden for en tidsperiode på 1-1 1/2 år. Der lægges vægt på, at fagpersonerne, der skal varetage opgaven, har indgående kendskab til sær- og åndssvageforsorgens historie.
Den historiske udredning skal bygge på fagpersonernes generelle viden, relevante historiske kilder samt interviews med nulevende personer, som var involveret i eller berørt af de forhold, som var omfattet af sær- og åndssvageforsorgens institutioner.
Det står fagpersonerne frit for at rådføre sig med relevante institutioner, organisationer m.v. i forbindelse med udarbejdelsen af den historiske udredning.
Iværksættelse af den historiske udredning
Social- og Indenrigsministeren udpeger Danmarks Forsorgsmuseum til at forestå udredningen, der ligeledes indgår kontrakt med museet. Danmarks Forsorgsmuseum forpligtes herunder til at forelægge udredningens foreløbige resultater halvårligt for Social- og Indenrigsministeriet.
Det tilstræbes, at den historiske udredning senest afleveres til regeringen den 1. august 2021 med henblik på efterfølgende offentliggørelse.
6. “Hvem var de?” ved Jytte Nielsen – skrevet maj 2019
Hvem var de? Det spørgsmål har jeg tit stillet mig selv i tidens løb. Hvem var de mennesker, som skulle være i forældres sted på blindeinstitutterne eller jeg burde måske sige i mors sted, da mænd ikke var ansat som plejepersonale.
Det var ugifte kvinder uden egne erfaringer med mand og børn. Hvordan gik det til, at de kom til at arbejde med at passe blinde børn? Hvad var kravene til kvindernes baggrund? Jeg ved det ikke, men det optager mig. Jeg tror ikke, det var en kvindes drøm at tilbringe sit voksne liv med at passe andres blinde eller svagtseende børn på en institution ude på landet, hvor de hjemlige private rammer ikke var meget bedre end børnenes. De havde en dør, de kunne lukke bag sig, de havde ikke eget bad og toilet, og døren til deres bolig åbnede direkte ud til den gang, hvor sovesalene var. Det var så lidt privat, at alle kunne følge med, hvis der kom en besøgende, mand eller kvinde. Kom den samme person på besøg flere gange, så ville rygterne ingen ende tage. Som jeg skriver, interesserer disse kvinders liv mig. Jeg var blind og kunne ikke selv se dem personligt, men ifølge min mor, som nu er 93 år, og som udmærket husker den tid, hvor hun måtte overlade sit barn til fremmede, så var det kvinder med et underligt fysiognomi, maskuline, knoglede eller direkte uskønne kvinder. Hun er min mor og kan have set disse kvinder gennem et troldspejl, da de skulle optræde i hendes sted. Jeg vælger at tro hende. Hvad angår det maskuline var der en assistent, der blev kaldt Niels. Hun hed frøken Nielsen, og hvis det havde været mod hendes vilje, havde det aldrig fået lov til at finde sted. I 1965 kom der en ny forstander på stedet, som sagde, at hun nu skulle kalde sig ved sit kvindenavn Ellen. Blinde børn skulle ikke være i tvivl om køn, da navn er en markør for køn.
Jeg er født i 1950 og oplevede institutterne i perioden 57-68. Måske er tiden forpasset, minder og erindringer støvet til. Glemsel og fortrængning er resignationens følgesvend for at forlige sig med fortiden.
Der er meget, vi tilskriver tiden. ”Sådan var det jo den gang”. Børn skulle så meget som for eksempel spise op, selv når de ikke selv havde sagt, hvor meget de kunne spise. De skulle i det hele taget en masse ting, bare en voksen beordrede det. Men selv med henvisning til tiden og de sociale normer den gang, så var der ting, der var grænseoverskridende eller direkte overgrebsagtige. Det var ikke normen, at børn skulle spise op, når der var tale om opgylp eller opkast på tallerkenen. Eller med at afstraffe en pige for et eller andet sandsynligvis ligegyldigt med, at hun ved sengetid skulle trække af sit tøj inde hos de små drenge. Om assistenten, der fandt på dette, stod og lurede på, ved jeg ikke. Der var en anden pige, der blev afstraffet ved at skulle sove en nat på de små drenges sovesal. Her må være tale om en voksen kvinde, som har personlige problemer og en umoden seksualitet. For ca. 15 år siden mødte jeg tilfældigt niecen til den pågældende assistent. Hun fortalte, at hendes faster tilbragte sin alderdom hos sin bror ude på gården. Jeg gætter på, at denne bror var en lillebror.
Jeg kan ikke undlade at fortælle om en vigtig erindringstråd på debatforummet blindeforum. Her fortalte en kvinde om de overgreb, hun som barn var udsat for af en klaverlærer. Hun havde været traumatiseret hele sit liv. Jeg kunne straks fortælle hende, at vi var flere, der havde været udsat for det samme. At pågældende lærer befamlede de små pigers bryster og kommenterede deres størrelse, og hans store interesse var at bemærke, når man var begyndt at gå med brystholder. Det har ikke gjort noget varigt indtryk på mig, da vi heldigvis var et par piger, der fik talt om det. Vi blev enige om, at han var ulækker, og vi gjorde alt, hvad vi kunne, for at drille og chikanere ham.
Der var en assistent, som samtidig også var gymnastik- og svømmelærerinde. I en periode udså hun sig den svageste og mest vandskrække pige som sit offer. Først beordrede hun os andre op af bassinet, så blev døren lukket ind til bruseafdelingen. Medens vi brusebadede, kunne vi høre hjerteskærende skrig fra svømmebassinet. Her blev pigen trukket i en svømmestang ud over det dybeste sted. Pigen var helt blind og panikslagen. Jeg husker tydeligt, at vi andre var helt stille og meget pinligt berørt. Da det var slut, og de to kom ind til os andre, marcherede lærerinden hurtigt og målrettet på toilettet. Det stod på et par gange, så vidt jeg husker. Måske lykkedes det det stakkels offer at få sagt det til nogen. Havde vi ellers bemærket det, ville det sikkert have heddet sig, at eleven skulle lære at overvinde sin vandskræk.
På Refsnæsskolen var der ansat en sygeplejerske. Hun boede på sygeafdelingen dør om dør med de syge børn, der blev indlagt der. For at komme ind på sygeafdelingen skulle man gennem flere døre, så al diskretion var udelukket. Det er svært at forestille sig et privatliv under sådanne forhold. Arme kvinde siger jeg. Sygeplejersken var altid den samme, meget skrap og hårdhændet. Skulle man for eksempel have dryppet øjne, så fik hagen først et kraftigt skub, ikke et slag, men næsten. Når så hovedet røg bagover, greb hun det, og medens man forsøgte at få balancen, så fik hun øjenlågene op og dryppede. Hun var altid den samme, hun var ikke sadistisk og gjorde mig bekendt ikke noget, der gik over grænsen.
Cirka tre måneder om året var der ferier, når man lægger tiderne sammen. Hvad lavede de i den tid? Sad de og filede negle og læste dameblade på værelset? Besøgte de familie, eller tog de på herlige kurophold i Tyskland?
Når unge teenagepiger kom på instituttet i København, så var der et totalt fravær af voksne. Der var ansat en plejemor, der boede på den samme gang som pigerne. Der var ingen assistenter ansat, så disse 20 unge piger mellem 14 og 18 år var helt overladt til sig selv og hinanden. Plejemor var en ubegribeligt selvusikker og selvudslettende kvinde, som var så forskrækket over sin egen opgave, at hun altid flygtede ind til sig selv. Da hendes dør var direkte til pigernes område blev det hurtigt noteret, at en mand kom på besøg. Det var altid midt på dagen, og det var en mand, som var ansat på værkstederne. Vi fandt aldrig ud af, hvornår han gik igen. Det har sandsynligvis været noget arbejdsrelateret, de skulle tale om. Jeg håber alligevel, at dette herrebesøg var af mere amourøs karakter. Blinde fra den tid kan i dag fortælle om et ungdomsliv, der blev tilbragt både dag og nat på sekssengsstue, hvor al aktivitet var fantasilege og flugt ind i drømme. De kom virkelig ingen steder og blev totalt svigtet. De havde ikke, hvad der lignede et godt ungdomsliv.
På drengeafdelingen var det anderledes, tror jeg. Her fraveg man kyskhedsprincippet og havde ansat en venlig og kompetent kvinde, som boede på skolen med sin familie, mand og børn. Hendes mand var dog også ansat på skolen.
Når man interesserer sig for historie, og når man er med i en forening, der beskæftiger sig med blindes historie, så åbner der sig hele tiden nye døre og nye emneområder dukker frem. Jeg mener, at personalets historie er en del af blinde børns historie. Jeg mener, at blinde børn, nu voksne / gamle, har behov for at kende det menneskemiljø, de er vokset op i. Mange mennesker forsøger at afdække deres genetiske baggrund. Det kan være for at forstå sig selv i en arvelig sammenhæng. Men miljøet har også stor betydning for et menneskes udvikling, så derfor er interessen helt relevant.
Skal vi lade emnet ligge? Er det for svært at tage fat på det? Al historie handler om fortiden og gravearbejdet kan være besværligt og langsommeligt. Kan vi få fat om emnet, tror jeg, det vil være et vigtigt kapitel.
7. Projekt interview om blindes erhvervs- og levevilkår i 1960-erne og 1970-erne ved René Ruby
I 2015 blev der nedsat en arbejdsgruppe med repræsentanter fra Dansk Blindesamfunds Fritids- og Kulturpolitiske Udvalg og Blindehistorisk Selskab. Blindehistorisk Selskab har med udgangspunkt i drøftelserne i arbejdsgruppen og med forskningschef Ion Meyer fra Medicinsk Museion besluttet at supplere og opdatere Den Blindehistoriske Samling på Medicinsk Museion gennem forskellige initiativer. Et af disse initiativer, har til formål at beskrive blindes leve-, uddannelses- og erhvervsvilkår i 1960-erne og 1970-erne. Det har været et ønske fra Medicinsk Museion at få nogle personprofiler, som fortæller om de vigtige ændringer i blindes beskæftigelsesmuligheder, som tog sin begyndelse for omkring 50 år siden. Med baggrund heri nedsatte bestyrelsen, en projektgruppe, hvis opgave det er at gennemføre 25 interview til belysning af blindes levevilkår m.v. i 1960-erne og 1970-erne.
Projektet falder i 3 faser:
Fase 1. Fastlæggelse af interviewguide, panel på 25 interviewdeltagere og budget for det videre arbejde.
Fase 2. Gennemførelse af de 25 interview.
Fase 3. Afrapportering af projektet i form af en mindre rapport.
Den oprindelige arbejdsgruppe har på grund af frafald blandt sine medlemmer ikke set sig i stand til at gennemføre projektet. I stedet har 3 af bestyrelsens medlemmer imidlertid taget udfordringen op og søger at gennemføre de 25 interview og sammenskrive indtrykkene fra disse i en rapport. Disse tre er Redaktør Rita Cicilie Varmby, kasserer Ole Brun Jensen og sekretær Thorvald Kølle med undertegnede som tovholder.
Der er allerede lagt et betydeligt arbejde i dette projekt med hensyn til at formulere de spørgsmål som skal lægges til grund ved hvert interview. Der er på nuværende tidspunkt formuleret 17 spørgsmål som drejer sig om:
- Om skole og ungdomsliv
- Om uddannelse
- Om erhvervsmæssig beskæftigelse
- Generelt om hjælpemidler
- Om socialt liv
- OM fritidsaktiviteter
De tre i projektgruppen minus tovholderen vil sammen med yderligere tre gennemføre de 25 interview. De tre interviewer udenfor projektgruppen er nu ved at blive kontaktet med henblik på deres deltagelse. Næste trin er derpå, at de 6 interviewer samles på Fuglsangscentret en dag med henblik på at teste spørgsmålene på hinanden for eventuelt at udarbejde supplerende spørgsmål. Herudover skal optagelsestekniske spørgsmål afklares. Endelig skal der ske en udvælgelse af 25 interviewpersoner på baggrund af en længere liste over oplagte kandidater. Når der er indhentet tilsagn om deltagelse fra de 25 interviewpersoner skal selve interviewene så gennemføres. Gennemførelsen af de 25 interview vil medføre en del rejseaktiviteter for de 6 interviewer, hvilket vil påføre selskabet en udgiftspost til rejseudgifter.
Når interviewene er gennemført skal de udskrives og sammenskrives i en rapport. Projektgruppen vil i udgangspunktet påtage sig denne udskrivning og sammenskrivning, men da det er en tidskrævende proces, vil det blive nødvendigt at søge hjælp hertil blandt selskabets medlemmer. Nyhedsbrevet vil være et oplagt sted at annoncere efter denne hjælp blandt medlemmerne.
Som det fremgår af ovenstående gennemgang er det en langvarig og tidskrævende proces at få forberedt, gennemført og endelig afrapporteret de 25 interview i en afsluttende rapport. Denne rapport kan derfor tidligst forventes i sidste halvdel af 2021.
8. Bestyrelsens kontaktoplysninger
Formand Poul Lüneborg
Kålundsvej 6A
3520 Farum
Tlf. +45 44 95 04 72
Mobil +45 23 31 05 21
Mail: poul.luneborg@gmail.com
Næstformand René Ruby
Jagtvej 14A 2. tv.
2200 København N
Mobil +45 29 93 09 69
Mail: rene.ruby@parkmail.dk
Kasserer Ole Brun Jensen
Skovgårdsvænget 168
8310 Tranbjerg J
Tlf. +45 86 72 55 72
Mobil +45 40 62 11 23
Mail: ole@obj.dk
Redaktør Rita Cicilie Varmby
Følager 13 5.sal lejlighed 501
2500 Valby
mobil +45 61 15 02 23 eller mobil +45 21 43 02 23
Mail: rcvarmby48@gmail.com
Sekretær Thorvald Kølle
Clermontgade 29. st. th.
4000 Roskilde
Mobil +45 22 78 18 27
Mail: thorvald@cool.dk
1. suppleant
Leif Martinussen
Bryrupvej 55
2770 Kastrup
Mobil +45 23 26 45 52
Mail: mail@leifmartinussen.dk
2. suppleant
Lena Bang
Solnavej 19, st. th
2860 Søborg
tlf. 39 67 00 67 m 20 41 88 67
Mail: lenabanglb@gmail.com