Nyhedsbrev nr. 2 april 2017

Blindehistorisk Selskab

Nyhedsbrev nr. 2, 2017

Indholdsfortegnelse:

1. Hilsen fra formanden.

2. Referat af generalforsamlingen ved René Ruby.

3.”Starten af KLO” ved Kirsten Broager og Ole Mejndor.

4.”Erindringsbilleder om min mor” ved Luise Lind.

5. Om Litteraturoversigten ved Poul Lüneborg.

6. Indlevering af Blindes Arbejdes arkiv ved René Ruby.

7. Registreringsprojektet ved Poul Lüneborg.

8. Lars Bangs foredrag om ”Johannes Wahl” ved Poul Lüneborg.

9. Bestyrelsens kontaktoplysninger

1. Hilsen fra formanden

Af Poul Lüneborg.

Vi kan nu se tilbage på en veloverstået generalforsamling med et meget fint fremmøde. Bestyrelsens beretning blev genstand for en god og konstruktiv diskussion, som har givet den nyvalgte bestyrelse et solidt grundlag for det videre arbejde.

Jeg håber, at behandlingen af de enkelte dagsordenspunkter én gang for alle har fastslået, at der ikke er noget sagligt grundlag for at kritisere den tidligere bestyrelses dispositioner, som blev godkendt på generalforsamlingen i februar 2016 og som var i fuld overensstemmelse med det mandat, som bestyrelsens arbejde hviler på i henhold til selskabets vedtægter.

Næstformand René Ruby har på udmærket måde beskrevet generalforsamlingens forløb i referatet, der bringes i sin helhed i nærværende nyhedsbrev.

Som formand glæder jeg mig over valget af Thorvald Kølle og Henning Eriksen som nye medlemmer af bestyrelsen. Bestyrelsen konstituerede sig på sit første ordinære møde den 14. marts med Henning som redaktør og med Thorvald som sekretær. Det er naturligvis også glædeligt, at Henning Backs har indvilget i at fortsætte som kasserer og at Leif Martinussen og Erik Kiørbye har ladet sig vælge som suppleanter.

Den nye litteraturoversigt på selskabets hjemmeside var én af de nyskabelser, som deltagerne på årets generalforsamling fik præsenteret. Personligt er jeg meget glad for, at det er lykkedes at nå til vejs ende med revisionen af denne oversigt. Alle læsere af nyhedsbrevet opfordres til at komme med tilføjelser og rettelser til oversigten, kun derved kan den bevare sin funktion som et pålideligt opslagsværk. Bestyrelsen har på sit seneste møde besluttet at opdatere oversigten hvert halve år. Jeg har i en særskilt artikel nedenfor nærmere beskrevet litteraturoversigten.

Det registreringsprojekt, som den tidligere bestyrelse søsatte i 2015, blev naturligvis også drøftet på generalforsamlingen. Det har vist sig vanskeligt, at formå selskabets medlemmer og andre til at kontakte Leif Martinussen med forslag til emner, der bør registreres. Dette til trods for, at alle synes, det er et godt og relevant initiativ. I bestyrelsen håber vi, at det med artiklen i dette nyhedsbrev vil lykkes at inspirere til aktivitet på dette område.

Generalforsamlingsarrangementet på Fuglsangscentret blev oven på en festmiddag lørdag aften afsluttet med et foredrag søndag formiddag om den blinde sanger og pianist Johannes Wahl ved musiker og radiomedarbejder Lars Bang Andersen. Det blev en formiddag, som alle deltagerne sent vil glemme. I ord og lyd demonstrerede Lars Bang Andersen, Johannes Wahls store format som kunstner. Denne uforglemmelige oplevelse er forsøgt beskrevet i en artikel i dette nyhedsbrev. Dertil kommer inden længe et særligt menupunkt på vores hjemmeside til belysning af Johannes Wahls mange talenter og initiativer.

Som formand glæder jeg mig over løbende at få henvendelser og ideer til artikler af blindehistorisk interesse. I dette nummer fortæller Luise Lind om nogle af de glæder og sorger hendes mor oplevede som et menneske, der gradvist mister synet på grund af øjensygdommen retinitis pigmentosa. Det hører til sjældenhederne, at vi fra et seende familiemedlem får en fremstilling af følelserne og vanskelighederne, når synet gradvis svinder. I disse erindringsbilleder får vi en meget nærværende beskrivelse af nogle af de udfordringer, som tilværelsen for mere end 70 år siden stillede hendes mor overfor i situationer, hvor omgivelserne ikke forstod konsekvenserne af hendes nedsatte syn. Tilsvarende oplevelser er desværre siden overgået mange andre i samme situation.

Kirsten Broager og Ole Menjndor har i en artikel på glimrende måde suppleret beskrivelsen af baggrunden for opstarten af KLO. Deres artikel skal ses som et supplement til Henning Eriksens interview med Kai Østergaard om dette emne i nyhedsbrev nr. 3/2016.

Lad mig afslutte omtalen af indholdet af dette nyhedsbrev med at fortælle, at bestyrelsen på sit møde den 14. marts 2017 med stor tilfredshed kunne takke René Ruby for veludført arbejde ved gennemførelsen af projektet vedrørende indlevering af Blindes Arbejdes arkiv til Rigsarkivet. Hans læseværdige projektrapport bringes i dette nyhedsbrev. Vi vil naturligvis give en orientering, når arkivet er registreret på Rigsarkivets hjemmeside.

På mødet besluttede vi snarest at udsende en opdateret version af medlemslisten og at gennemføre et medlemsarrangement i hovedstadsområdet i juni måned med Hans Erik Olsen, der i ord og lyd vil belyse hans far Ove Olsens betydning for Dansk Blindesamfunds Amatørteater. Endelig vedtog vi, at udsende næste nyhedsbrev i slutningen af september eller i begyndelsen af oktober, medmindre der på det kommende bestyrelsesmøde den 8. juni viser sig, at der er så meget stof, at en sommerudgave bør komme på tale.

Jeg ønsker alle medlemmer god fornøjelse med læsningen af dette nyhedsbrev, nu hvor foråret nærmer sig.

2. Referat af generalforsamlingen ved René Ruby.

Referat af generalforsamling i Blindehistorisk Selskab den 18. februar 2017 på Fuglsangscentret

Dagsorden:

1. Åbning og velkomst.

2. Navneopråb og præsentation af deltagerne.

3. Valg af dirigent og stemmetællere.

4. Godkendelse af dagsorden.

5. Godkendelse af referatet fra generalforsamlingen 2016.

6. Bestyrelsens beretning.

7. Fremlæggelse af det reviderede regnskab.

8. Fastsættelse af kontingent.

9. Indkomne forslag.

10. Bestyrelsens forslag om ændring af selskabets vedtægter.

11. Valg af:

a. Kasserer,

b. Et bestyrelsesmedlem for to år,

c. Et bestyrelsesmedlem for et år,

d. To suppleanter,

e. To revisorer,

f. En revisorsuppleant.

12. Eventuelt.

Ad punkt 1 Åbning og velkomst:

formand Poul Lüneborg åbnede mødet og bød velkommen til de fremmødte.

Ad punkt 2 Navneopråb og præsentation af deltagerne:

Efter præsentationsrunden blev det konstateret, at der var 36 stemmeberettigede deltagere til stede.

Ad punkt 3 Valg af dirigent og stemmetællere:

Som dirigent valgtes Torben Koed Thomsen uden modkandidater. Dirigenten takkede for valget og gik herefter over til valg af stemmetællere. Som stemmetællere valgtes Hans Erik Olsen, Karsten Ahrens og Per Andersen.

Ad punkt 4 Godkendelse af dagsorden:

Dagsordenen blev godkendt uden bemærkninger.

Ad punkt 5 Godkendelse af referatet fra generalforsamlingen 2016:

Hanne Skipper foreslog, at generalforsamlingsreferatet fremtidig ikke skal godkendes på generalforsamlingen, men at der i stedet skal indføres en anden procedure omkring godkendelse af referaterne af generalforsamlingerne. Det giver ikke meget mening af generalforsamlingen skal tage stilling til en begivenhed der er refereret for et helt år siden.

Haakon Fløe foreslog, at referatet fremtidigt alene godkendes af dirigenten og formanden.

Formand Poul Lüneborg udtrykte enighed i, at det ikke er nogen hensigtsmæssig måde referatet godkendes på og foreslog, at referatet offentliggøres i det førstkommende nyhedsbrev efter en generalforsamling med en frist for at fremkomme med indsigelser, hvorefter det er godkendt.

Der opnåedes enighed om, at bestyrelsen overvejer og fremkommer med forslag til en ny fremtidigt procedure for godkendelse af generalforsamlingsreferater.

Herefter blev referatet af generalforsamlingen i 2016 godkendt uden yderligere bemærkninger.

Ad punkt 6 Bestyrelsens beretning:

Poul Lüneborg gennemgik hovedpunkterne i den udsendte beretning. Mellem gennemgangen af de enkelte punkter i beretningen var der mulighed for debat.

Indledningsvist blev Haakon Fløe takket for hans arbejde med hjemmesiden og for fortsat at ville være webmaster på hjemmesiden.

Der var 102 medlemmer ved generalforsamlingen i 2016 og det er nu steget til 112 medlemmer. Anstrengelserne med at få institutioner til at indmelde sig er genoptaget og IBOS og Nota har således meldt sig ind.

I juli 2016 udsendtes medlemslisten for første gang efter mange års diskussion af en sådan. Kun 5 medlemmer har ikke ønsket at blive påført medlemslisten.

Videre redegjorde Poul Lüneborg for det genoptagede samarbejde med Dansk Blindesamfunds Fritids- og Kulturpolitiske udvalg og selskabet og der er nu blevet udarbejdet et kommissorium for denne arbejdsgruppes arbejde.

Under den indskudte debat i beretningen konstaterede Ove Gibskov, som har sæde i gruppen, at der er et meget konstruktivt samarbejde i gruppen.

Jørgen Eckmann udtrykte glæde ved selskabets iværksatte indsamling af genstande og påpegede, at hvert enkelt medlem må have på sinde at indsende genstande af historisk interesse. Videre opfordrede Jørgen Eckmann til at skabe en fremtidscontainer. Nutidsgenstande som henlægges i en sådan container vil på sigt blive af historisk interesse og værdi.

Herefter fulgte flere indlæg om indlevering af genstande og hvortil de forskellige typer genstande skal indleveres til. Dette afsluttedes med en opfordring fra Hanne Skipper til formanden om at lave et indlæg til nyhedsbrevet og medlemsbladet om de præcise regler herfor.

Efter Poul Lüneborg havde gennemgået selskabets egne projekter og informationsvirksomheden gik han over til en omtale af selskabets elektroniske arkiv. I forhold til dette vil indsatsen i det kommende år være at følge op på selskabets lydoptagelser og herefter vil følge en indsats i forhold til det blindehistoriske billedmateriale.

Videre gik Poul Lüneborg over til en omtale af medlemsarrangementet i Århus og endte denne del af beretningen med en opfordring til salen om at komme med forslag til arrangementer for det kommende år. Der fremkom imidlertid ingen forslag til arrangementer fra salen.

Sluttelig kom Poul Lüneborg ind på økonomien i årsberetningen, som er solid takket være ansvarlige bestyrelser gennem årene.

Under de afsluttende kommentarer til årsberetningen udtrykte Ove Gibskov tilfredshed med, at der er blevet afsat god tid til selve generalforsamlingen. Endvidere, at Selskabets arrangementer er blevet blindehistorisk relevante og takkede for en idérig og aktiv formand og bestyrelse.

Efter enkelte øvrige kommentarer blev beretningen enstemmigt godkendt.

Ad punkt 7 Fremlæggelse af det reviderede regnskab:

Kasserer Henning Backs gennemgik hovedpunkterne i det udsendte reviderede regnskab.

I 2016 havde der været 55.300 i indtægter mod budgetteret 30.750 kr. Udgifterne havde været 17.100.50 kr. Resultatet har været et overskud i 2016 på 10.646 mod et budgetteret underskud på 2.000 kr.

Selskabets passiver var ved udgangen af 2016 167.700 og egenkapitalen var 163.193,50 kr.

Henning Backs oplyste, at fra 2017 følger regnskabet kalenderåret på grund af overgangen til netbank.

Regnskabet blev herefter godkendt.

Som følge af, at det ikke havde været muligt at nå, at udsende revisionsprotokollatet sammen med det øvrige materiale til generalforsamlingen, inden deadline på nyhedsbrev nr. 1 2017, blev revisionsprotokollatet herefter oplæst. Revisionsprotokollatet havde en kritisk anmærkning i forhold til udgifter til bestyrelsen, hvor udgiften for de første to måneder i 2016 var større end for de resterende måneder i 2016. Dette førte til flere indlæg fra salen og herunder en diskussion af reglerne for revisorer samt hvad revisorers opgaver er og ikke er. Formand Poul Lüneborg redegjorde sluttelig for bestyrelsesudgifterne i 2016. Situationen for den tidligere og for den nuværende bestyrelse har ikke været den samme. Den tidligere bestyrelse var bosat geografisk spredt i landet og herunder Jylland, hvorimod den nuværende bestyrelses medlemmer alle er bosat i Københavnsområdet. Som følge af udgiften til rejseomkostninger har situationen for den tidligere bestyrelse og bestyrelsen som blev valgt i 2016 ikke været den samme. Endelig vil den kommende bestyrelse tage reglerne for revisionens opgaver op og præciserer disse regler. Herefter afsluttedes fremlæggelsen af det reviderede regnskab.

Ad punkt 8 Fastsættelse af kontingent:

Bestyrelsen foreslog et uændret kontingent på 150 kr. årligt. Dette blev vedtaget uden bemærkninger.

Ad punkt 9 Indkomne forslag:

Henning backs redegjorde for et forslag indsendt af Allan Richard Andresen. Forslaget drejede sig om, at selskabet skulle overgå til opkrævning via pbs. Henning Backs frarådede en sådan overgang idet pbs.s hjemmeside ikke er tilgængelige for synshandicappede. Det betyder, at alle indberetninger, opdateringer, registreringer mv. vil blive meget svært og i praksis kun ville kunne foretages med seende assistance. På baggrund heraf kunne bestyrelsen ikke anbefale forslaget.

Efter enkelte opklarende bemærkninger blev forslaget enstemmigt forkastet.

Ad punkt 10 Bestyrelsens forslag om ændring af selskabets vedtægter:

Bestyrelsen havde fremsat en vedtægtsændring i form af en tilføjelse til § 5, hvorved bestyrelsen bemyndigedes til at investere overskydende likvid kapital i værdipapirer i bank eller investeringsforening. Der må dog højest investeres i 30 % aktier og resten i obligationer. Bestyrelsens begrundelse er, at der for tiden er 125.000,00 i likvid kapital udover den nødvendige driftskapital, som ikke forrentes. Ved investering i danske realkreditobligationer kan der forventes en renteindtægt på 2½ %, og ved investeringsforening med fordeling med 70 % obligationer og max. 30 % aktier, kan der forventes et renteafkast på 3,5 %.

Efter enkelte kommentarer til forslaget blev vedtægtsændringen enstemmigt vedtaget.

Ad punkt 11 Valg af:

a. Kasserer:

Henning Backs blev genvalgt uden modkandidater.

b. Et bestyrelsesmedlem for to år,

Thorvald Kølle blev valgt uden modkandidater.

c. Et bestyrelsesmedlem for et år,

Henning Eriksen blev valgt uden modkandidater.

d. To suppleanter,

Leif Martinussen blev valgt som første suppleant og Erik Kiørbye blev valgt som anden suppleant. Der var ikke øvrige kandidater.

e. To revisorer,

Ove Gibskov og Inge Wallin blev genvalgt uden modkandidater.

f. En revisorsuppleant.

Henrik Olsen blev valgt til revisorsuppleant uden modkandidater.

Ad punkt 12 Eventuelt:

Jørgen Svendsen takkede bestyrelsen for en flot beretning og et stort stykke arbejde.

Hans Rasmussen foreslog, at rejseudgifterne til generalforsamlingen udlignes. Forslaget blev støttet af Hanne Skipper.

Kirsten Koed Hansen opfordrede til, at bestyrelsen, ved planlægning af fremtidige arrangementer, tager højde for årstiden og lægger sådanne i enten foråret eller sommeren.

Karsten Ahrens takkede for en god generalforsamling og for opbakningen i beretningen fra den nuværende bestyrelse til den tidligere bestyrelse. Den siddende bestyrelse har i alle årene søgt at gøre det bedste.

Afslutningsvis takkede Poul Lüneborg de afgåede bestyrelsesmedlemmer Hanne Skipper og Bent Nygaard Jensen for deres arbejde og indsats i bestyrelsen og bød de nyvalgte medlemmer velkommen og så frem til samarbejdet. Bestyrelsens arbejde i det forgangne år har taget udgangspunkt i de initiativer som allerede var startet op og nu er videreført sammen med igangsættelsen af nye tiltag. Det er på samme måde det kommende års arbejde vil finde sted. Poul Lüneborg opfordrede medlemmerne til at fremkomme med idéer og initiativer til bestyrelsen. Herefter takkede Poul Lüneborg for en god og livlig generalforsamling og for stort engagement.

Endelig takkedes dirigenten for sin gennemførelse af generalforsamlingen i god ro og orden.

Lørdag den 18. februar 2017 René Ruby, referent

3. ”Starten af KLO” – et kulturelt initiativ for blinde.

Af Kirsten Broager og Ole Menjndor – medlemmer af Blindehistorisk Selskab.

Vi har med stor interesse læst den grundige beretning om KLO, som Henning Eriksen har skrevet efter en lang samtale med Kai Østergård. Artiklen blev bragt i selskabets nyhedsbrev nr. 3 fra oktober 2016.

Kai kom ind i arbejdet med KLO i 1983, da det havde kørt i fem år, og har derfor ikke selv haft den oplevelse at have været med fra starten, som undertegnede har.

Vi håber at denne tilføjelse fra to personer, der var med til at starte KLO, også vil være interessant at læse for andre.

Vi skruer tiden tilbage til den weekend i foråret 1978, hvor der blev holdt en konference i Holte om Blindes litteraturforsyning, arrangeret af DBS Interessegruppe for erhverv og uddannelse. Her blev Socialstyrelsen, Statens Bibliotek og Trykkeri for Blinde og andre bevilgende myndigheder konfronteret med de skrappeste og mest kritiske blandt brugerne, og det stod klart for enhver, at noget måtte der gøres. Blindebiblioteket (der hørte under Socialministeriet) magtede kun de interne kampe, hvad der betød at der faktisk ikke blev produceret aktuel litteratur på noget medie, og man var håbløs bagud med alt.

Derfor opstod tanken og ideen om selv at sætte en udvikling i gang indenfor viden og information, specielt på lyd. De to par Ole Størup og Karin Bech Petersen og Ole og Lene Mejndor havde den vision, at KLO skulle orientere, informere og aktivisere brugerne. Det skulle være muligt som blind eller ordblind at forfølge et hvilket som helst emne på lyd. Ligegyldig hvilken interesse man havde, så skulle der være et stort udvalg af læsestof på bånd tilgængelig. Den tanke fik stor opbakning af en række engagerede personer som Åse Ferslew, Elmer Framvig, Erik Bahl, Arne Petersen og Birthe Cohn. Hertil kom Carsten Baltsen, Mona Dahl og bibliotekarerne Kirsten Broager og Gyda Skat Nielsen. Fra ordblindekredsen kom Karen Eggen. Forfatteren Vagn Steen gav stor inspiration i startfasen ved en række møder.

KLO startede med at udgive et månedligt blad på kassettebånd om nye trykte bøger, som vi sendte hjem til brugerne. Det gjorde vi for at opbygge en viden hos den enkelte om hvad der løbende udkom på de danske forlag. Det ville danne grundlaget for at sende ønsker på bestemte titler ind til Blindebiblioteket.

I 1980 blev KLO organiseret, hvad der skaffede uvenner – men med tiden langt flere venner. De sad rundt om i kommunerne, i folkebibliotekerne, på Blindebiblioteket (nu NOTA), Bibliotekstilsynet (nu Kulturstyrelsen), Danmarks Biblioteksskole (nu Det Informationsvidenskabelige Akademi), Danmarks Biblioteksforening, Bibliotekarforbundet, Ordblinde/Dysleksiforeningen i Danmark, Landsforeningen af Læsepædagoger- og ikke mindst i de politiske partier og i Folketinget.

Samtidig var situationen i starten af 80´erne, at Bibliotekscentralen- og forlagslydbøgerne var et helt nyt og ukendt medie for folkebibliotekerne. Bibliotekarerne anede ikke, hvordan de skulle betjene de nye blinde lånere. KLO blev derfor inviteret med på konferencer og kurser på Biblioteksskolen. Ligeså var blinde og læsehandicappede slet ikke vant til at komme på bibliotekerne, og her måtte der også sættes ind med information.

På dette tidspunkt var der ingen fortegnelse over lydbøger i Danmark. Ingen steder kunne man slå op og finde ud af, hvilke bøger der fandtes på lyd. KLO kom derfor naturligt med i udvalg under Bibliotekscentralen, der startede Dansk Lydfortegnelse i 1982.

Der var kun få kommuner, der udgav lydaviser. KLO lavede derfor konferencer og skubbede på udviklingen i kommunerne. For den indsats fik vi Lysholdt Hansens Bibliotekspris i 1983 på 20.000 kr.

Vi råbte hurra, da Statens Bibliotek for Blinde i 1985 overførtes til Kulturministeriet, og professionelt kunne påtage sig opgaven at forsyne blinde og læsehandicappede med information og viden. På det tidspunkt var lydaviser og indlæsningstjenester særdeles kendte begreber i kommunerne.

Så kastede KLO sig over et nyt emne: indlæsning af tidsskrifter og blade – og lokale bøger. Det skete på kontoret i Vejen, og det er også her det meste af Kais arbejde har foregået.

Med denne beskrivelse af baggrunden for starten af KLO in mente, kan man læse videre i Kais udmærkede beretning, fortalt til Henning Eriksen.

4. Erindringsbilleder om min mor

Af Luise Lind.

Inspireret af tidligere omtale af min morbror Ricard Thorlev fra Langeland, har jeg skrevet de efterfølgende 3 episoder.

Jeg er datter af Emilie Holt Nielsen, som stammede fra Thorlev familien på Langeland. I 1960-erne gik jeg meget inde i køkkenet med min nu afdøde mor. Hun fortalte jo meget og snakkede i timer, fordi jeg var hendes datter, som hun sagde “Hvor er det mærkeligt, at jeg som er synshandicappet har fået en datter som ser godt”.

Når min mor fortalte dannede der sig billeder og historier inde i mit hoved. Min mor har utallige gange fortalt mig om sin ungdom.

Jeg er søster til Signe Lynglund, som desværre som vores mor har et synshandicap på grund af en arvelig øjensygdom. Hun har også hen ad vejen bidraget med artikler. Både min mor og min søster er begge to glimrende fortællere, og hvad de har fortalt mig dukker som sagt op i mit sind og bliver omsat til fortællinger.

Det første erindringsbillede angår min mors første plads som tjenestepige. Vi er i tiden omkring 1934, hvor min mor skal ud og tjene:

“Den første plads”.

Mille stod i døren, nu skulle det være, hun skulle sige farvel og ud og tjene.

Hun stod og fumlede lidt ved sit bælte, det var vigtigt at det sad rigtigt og ordentligt.

Jamen så farvel mor og farvel far kom det forsigtigt fra hende.

Moderen stod ovre ved komfuret med jernringene og var i gang med at tage en ring på til kaffekanden, det skulle jo passe til størrelsen.

Farvel min pige, kom det hjertevarmt fra hendes mor.

Pas nu godt på dig selv og kom hjem med pengene til os.

Mille havde fået at vide at hun ville få 10 kr. om måneden for at passe børn i en anden familie.

Og gør nu hvad de siger du skal og opfør dig pænt, det lønner sig.

Mille kunne høre lyde ude fra værkstedet, om lidt ville hendes far komme ud og skulle ud med spanden for at rense hårene, det lugtede fælt men det skulle gøres. Hendes far var børstenbinder som hans far var børstenbinder, det var gået i arv for at skaffe penge til huse.

Mille cyklede ud til sin plads, imens 10 kr. hele tiden lød inde i hendes sind, og gør hvad der bliver sagt.

Om aftenen fik Mille at vide at hun skulle lægge sig ind til de 2 børn i huset for at de skulle kunne holde varmen, hun var ved at dø, tænk at lægge sig ved vildtfremmede børn.

Det blev en lang nat, og hun savnede det lille hjem i Henninge, alle lydene, alt det var deres-selv stueuret savnede hun.

Hun kunne ikke lukke et øje, og var meget træt dagen efter.

Kæmpede med mange tanker og skulle til at begå sig i et fremmed hjem.

Hun ville bare hjem og så hen til at det blev søndag, så havde hun en halv fridag, nej, den uge kunne ikke gå hurtigt nok, hun var lykkelig da hun skulle hjem til kaffe i det lille køkken, så skulle hun nok fortælle om alt det hun havde oplevet.

De skulle ikke mærke hvor meget hun havde længtes efter dem alle sammen.

Pjatte med hendes storebror, hvis han ikke havde alt for travlt ude i værkstedet, og få deres egen velkendte mad til middag.

Hun cyklede alt det hun orkede, og ind ad fordøren og ind i stuen med den velkendte duft af hendes familie og ud til hendes mor der havde travlt med at bælge ærter.

Goddag min pige, kom det varmt fra hendes mor, jeg har siddet og ventet på dig og bedt for dig, og endelig kommer du hjem, sagde hendes mor imens hun tog fingeren op til næsen for at skjule et snøft.

Det andet erindringsbillede omhandler min mors lillebror Ejner, tidsmæssigt befinder vi os i midten af 1930-erne i et landsbysamfund på Langeland.

En dag fik min mor besked på at hun skulle passe sin lillebror, begge forældre skulle jo tjene penge til det daglige brød.

”Lille Ejner.”

Hele formiddagen havde hun gået og sunget sådan lidt halvhøjt for sig selv, hun var i strålende humør ikke mindst fordi hun lige havde fået en ny kjole.

Hun syntes at den var skøn at tage på og hendes søster havde også fået en, så kunne de jo stå og posere når deres storebror Ricard tog billeder af dem.

Overstadige og pjattede var de, nu kom foråret jo snart og fuglene begyndte at synge, og markerne begyndte at lugte af jord, hun elskede bare jord og sin cykel.

Hun stod i køkkenet og tænkte på alle de ordrer hun havde fået tidligt om morgenen, hvad var det nu hun skulle huske, åh, der var så meget hendes mor havde sagt, lige der midt om natten.

Mille, så husker du at kigge efter ham, hører du???

Kunne han da ikke bare passe sig selv, der var så meget med et barn, altid skulle man kigge, hun var lidt træt om morgenen i sine øjne.

Og der var så meget man skulle nå og gøre.

Hun glattede sin kjole, der var ikke nogen som skulle ødelægge hendes humør den dag.

Hun var lidt længe om at lave havregrøden, og så skulle der laves kaffe og det, og det…

Og hunden havde tisset over det hele, selv på måtten, sådan noget svineri…….

Hun fik sin lillebror op, han var så sød med alle de krøller og helt hvidt hår.

Han ville ud og lege og løb afsted hen ad landevejen, han ville da bare være sig selv.

Hvad var det?

Var det ikke vand?

Mille stod og undrede sig over alle de lyde, råb og opskræmte stemmer hun hørte.

Lidt efter bankede det hårdt på døren.

Vi må have drengen ind, blev der råbt.

Har du ikke holdt øje med den lillebror, hva…

Hvad er du for en søster???

Hun var lammet af skræk, og begyndte at græde og råbe.

Hvad sker der?

Jeg tror at han er død, kom det stille fra en bondekone.

Jensine overlever ikke det her, var der en anden som sagde.

Ja, de skal jo have til føden.

Thorlev skal jo op på gården og passe deres arbejde.

Jensine kom hjem og så sin lille dreng ligge i køkkenet på en bænk, hun foldede hans hænder og græd utrøsteligt.

Hun bestemte sig for hvilken sten der skulle være på hans gravsted, det blev en lille bitte sten som hed lille Ejner.

Mille, eller Emilie overvandt aldrig sin skyldfølelse over det skete og hele landsbyens foragt for hende og det skete.

Min mor Emilie fortalte mig den episode igen og igen og gik i graven med den.

Den tredje og sidste fortælling fra min mor hedder “Bos tøj”, den omhandler en oplevelse fra 1944 under 2 verdenskrig også fra øsamfundet Langeland

”Lille Bos Tøj.”

Hun stod og skuttede sig, havde taget to trøjer på for uh, hvor var det koldt.

Der var stille i huset, og hun skulle igen få varme i hele huset, det var dog mærkeligt tænkte hun hvorfor er det altid mig, der skal stå først op.

Mærkeligt.

Nå, hun stod og fik fat i noget avispapir og knugede det hårdt sammen til at lægge i bunden, det havde hendes far da vist hende.

Og ovenpå lidt kviste.

Og så koks.

Hun håbede snart at ilden ville fænge så hun ikke fik bemærkninger fra huset datter, hun kunne godt se lidt underlig på hende i gang imellem, bare fordi hun talte godt med husets frue.

Frue Krog kunne hun lide, hun havde et godt tonefald og hvor de kunne snakke sammen længe og så hyggeligt.

Mille havde det ikke så godt i dag, havde lige fået sin menstruation, og havde ondt, og så var der aldrig tid til at børste tænder, altid skulle man skynde sig med alting, det var så svært.

Men drømmeprinsen kom vel også snart, ham gartner medhjælperen kunne godt lide at drille hende, det kunne hun faktisk godt lide.

SLAM, sagde det og hun mærkede en lussing på sin kind

Hele verdenen sank i grus, og en underlig lugt bredte sig over hele huset.

”Hvad bilder du dig, al Bos tøj er ødelagt, alt”.

Stemmerne var høje og hidsige.

Mille løb sin vej op på sit værelse, hev sin kuffert ned og næste nat listede hun ud af huset og cyklede hjem til sine forældre i Henninge.

Hun løftede krampen op på døren, den var aldrig låst og hørte sin far ude i værkstedet med sine koste, det var jo lige meget hvornår han arbejdede han var jo blind alligevel og kostene skulle være færdige til tiden, til tiden, til tiden.

Mille listede ud til sin far og græd hjerteskærende.

Gå du ind til mor og få lidt morgenmad sagde han med en svag stemme.

Fru Krog kom og ville have Mille tilbage til sin plads.

Mille var stædig og sagde nej.

Fru Krog blev ked af det og sagde” Det var ellers en trofast ung pige”

Redaktionel tilføjelse:

Luise Lind har tidligere i en artikel i Nyhedsbrevet fra september 2012 fortalt om, da hendes morbror Ricard Thorlev fik en spolebåndoptager, medens hendes søster i nyhedsbrevet fra maj samme år har beskrevet hvorledes den arvelige øjensygdom retinitis Pigmentosa har præget familien gennem mange slægtled.

Luise Lind glæder sig over det store trofaste arbejde for alle synshæmmede, som selskabet udfører, og fortsætter: Det er så vigtigt at historier bliver fortalt så det ikke går i glemmebogen, selvom slægten dør har der været en kampånd og viljestyrke til at være sammen og få det til at lykkes.

Hun fortæller, at hun kommer med mere når hun lige får snakket med sine søskende for at få alle detaljer med.

I sær under krigen var det svært for Thorlev familien at få det til at hænge sammen, det kommer senere……., slutter hun.

5. Om Litteraturoversigten

Af Poul Lüneborg

Selskabets første oversigt over blindehistoriske dokumenter blev den 7. januar 2004 udarbejdet af næstformand PH. D. René Ruby og lagt på vores daværende hjemmeside. Denne liste blev på initiativ af en række af selskabets aktive medlemmer revideret den 26. januar 2011 i anledning af Dansk Blindesamfunds 100-års jubilæum.

I februar 2017 har selskabets bestyrelse med Henning Eriksen og undertegnede som initiativtagere gennemført en revision af oversigten fra 2011. Bestyrelsen har hermed ønsket at tilvejebringe en aktuel oversigt over litteratur af særlig blindehistorisk interesse på selskabets hjemmeside www.blindehistorie.dk. Litteraturoversigten vil fremover løbende blive opdateret. Selskabets bestyrelse modtager derfor meget gerne forslag om rettelser og tilføjelser til listen.

Enhver der ønsker rådighed over en tilgængelig version af et dokument, som ikke kan læses på andre hjemmesider, er velkommen til at rette henvendelse til selskabets bestyrelse herom. Bestyrelsen er sig bevidst, at oversigten langt fra er komplet. Der vil kunne hentes værdifuld supplerende viden ved at gennemgå kildeoversigterne i en række af de væsentligste bogudgivelser på listen.

Blindehistoriske Dokumenter, som findes i tilgængelige formater på andre hjemmesider, omtales selvfølgelig på listen med oplysning om, hvor de foreligger i et tilgængeligt format, men sådanne dokumenter vil ikke kunne findes på selskabets egen hjemmeside. I den forbindelse skal det nævnes, at bestyrelsen råder over ganske mange tilgængelige tekster, som af ophavsretlige årsager ikke uden videre kan lægges på selskabets hjemmeside. Dette forhold er nævnt i forbindelse med disse titler. Bestyrelsen mener dog at udlån af en kopi af en sådan publikation kan finde sted.

Listen er opdelt i 2 afdelinger. Del nr. 1 omfatter biografier og faglitterære bøger og artikler, medens del 2 omfatter udgivelser af skønlitterær karakter og erindringer.

Her følger en beskrivelse af de stamoplysninger som listen forventes at indeholde om alle anførte udgivelser:

1. Forfatterens efternavn / navne

2. Fornavn / fornavne

3. Nationalitet, anføres kun hvis vedkommende ikke er dansk, dog vil også Grønlandsk og Færøsk oprindelse blive anført.

4. Udgivne titler nævnes i tidskronologisk rækkefølge med de ældste først og med angivelse af forlag, udgivelsesår og sidetal, samt information om, hvor dokumentet kan findes og eventuelt oplysning om, hvem der i givet fald har overskrevet dokumentet fra punktskrift.

Hvis ikke dokumentets titel giver tilstrækkelig information om dokumentets indhold er omtalen suppleret med nogle få stikord til belysning af dette.

Årbøger, jubilæumsskrifter og lignende er angivet med organisationen som forfatter, dette vil i enkelte tilfælde betyde, at en artikel fra en sådan publikation også registreres under forfatteren med henvisning til publikationen.

Gennem denne registrering af bøger og artikler håber bestyrelsen at bidrage til udbredelsen af kendskabet til blindes historie, som er et af selskabets formål.

På vores hjemmeside kunne vi den 1. februar i år præsentere selskabets nye litteraturoversigt.

Der er tale om en omfattende oversigt på 22 sider. Vi har fået registreret rigtig mange udgivelser skrevet af danske blinde, herunder ikke mindst medlemmer af selskabet. Således tegner adskillige medlemmer af den nuværende og af tidligere bestyrelser sig for ganske mange titler. Jeg kan kun opfordre til at besøge hjemmesiden og forvisse sig herom.

Det er mit håb, at enhver, der besøger hjemmesiden for at bruge den nye litteraturoversigt, vil bistå med den løbende opdatering af listen, kun derved kan den bevare sin værdi som et pålideligt opslagsværk.

Studievejleder Anne Bjørkmann fra IBOS var den første der bidrog til en sådan opdatering med 10 titler fra Blindeinstituttet. Forhåbentligt følger mange hendes eksempel i den nærmeste fremtid.

Medlemmer, som ikke har adgang til internettet og som måtte være interesseret i at få rådighed over en kopi af listen i punkt, sort eller som lydfil baseret på digital oplæsning, kan rette henvendelse til bestyrelsen herom. Så vil vi gøre hvad vi kan for at efterkomme dette ønske.

6. Indlevering af Blindes Arbejdes arkiv

Ved næstformand René Ruby

Over en fire ugers periode fra mandag den 30. januar til fredag den 24. februar var jeg ansat på Blindes Arbejde via en bevilling fra Blindes Støttefond ansøgt af Blindehistorisk Selskab. Formålet var at klargøre Blindes Arbejdes arkiv til overdragelse til Rigsarkivet. Processen bestod i en gennemgang af arkivet og udarbejdelse af en foreløbig arkivfortegnelse. Efter Rigsarkivet, på baggrund af denne fortegnelse havde udvalgt det materiale, de ønskede indleveret, bestod mit arbejde i at rense arkivmaterialet og endelig nedpakke arkivet med henblik på forsendelse til Rigsarkivet i Viborg.

Arkivet befandt sig forskellige steder på Blindes Arbejde. En mindre del var sat frem som følge af en netop gennemført omflytning og oprydning på virksomheden. En anden og større del af arkivet var samlet i skabe på et gangområde og den sidste del af arkivmaterialet befandt sig på kontorer. Efter det hele var samlet og afstøvet viste det sig at bestå af 116 mapper og bøger samt 31 pakker. Mapper og bøger vil sige ringbind og bøger med håndskrevne referater mv. og pakker vil sige charteks, tidsskriftskassetter og endelig adskilte papirbunker.

Af hensyn til, at arkivet skulle være uden adgangsklausul og altså frit tilgængeligt for offentligheden, besluttedes det, at materiale yngre end 10 år ikke på nuværende tidspunkt skulle overdrages til Rigsarkivet. Det vil sige at Rigsarkivet har modtaget materiale fra før 1. januar 2007. Rigsarkivet var særligt interesseret i materiale som kan beskrive virksomhedens drift og udvikling samt ikke mindst beskrive livet på virksomheden. På baggrund af den arkivfortegnelse jeg udarbejdede udvalgte Rigsarkivet 59 mapper og bøger samt 23 pakker.

En større del af arkivet bestod af omkring 30 mapper med kalkulationer. Kalkulationer vil sige optegnelser over varer, kundeoplysninger, priser, mm. Denne del af materialet har Rigsarkivet ikke ønsket og de har kun modtaget udvalgte eksempler på kalkulationsmapperne. Det samme gælder i forhold til varekataloger som de ligeledes kun har modtaget udvalgte eksempler på. Endelig ønsker Rigsarkivet generelt ikke at opbevare regnskabsbilag.

Arkivet viste sig at være ganske righoldigt og varieret og materialet dækkede perioden lige fra 1929 og frem til 2006. Materialet bestod eksempelvis i opgørelser over lageret, bestillinger og ordre, prislister fra forskellige perioder, varesortiment, oversigter over materialeforbrug og lignende. Arkivet rummede desuden manual over arbejdsprocesser herunder manual over arbejdsgangen i butikkerne, værktøjsbeskrivelser, arbejdsbøger for hjemmearbejdere samt lønaftaler, ansættelseskontrakter og personaleoversigter. Videre indeholdt arkivet en større bevaret korrespondance. Det drejede sig dels om korrespondance fra kunder mv. og dels diverse korrespondance med myndigheder etc.

Herudover indeholdt arkivet regnskaber og revisionsberetninger, driftsbudgetter, referater af ledelsesmøder, referater fra produktionsmøder, bestyrelsesreferater, referater af generalforsamlinger og årsberetninger. Denne sidste type materiale er noget sporadisk bevaret. Der er således store huller og længer perioder, hvor der eksempelvis først er bevaret bestyrelsesreferater fra slutningen af 1960erne men med en række manglende referater frem til 2007. Et helt lille klenodie dukkede dog op i form af 10 bøger med referater af forretningsudvalgsmøder dækkende perioden 1931 til 1950. Af andre små klenodier kan nævnes en gæstebog over besøgende i fabrikken fra 1938, en aktiebog fra 1931 diverse korrespondance med forskellige ministerier omkring etableringen af virksomheden i 1929.

I udstillede montre ved receptionen på Blindes Arbejde befinder sig forskellige andre klenodier som Blindes Arbejde imidlertid har valgt at beholde. Det drejer sig eksempelvis om: en aktie fra 1929, optagelseserklæring i aktieselskabsregistret fra 1929, aktiebog fra 1931 over aktietegninger, brev om etableringen af Blindes Arbejde A/S dateret den 3. april 1929, bestyrelsens forhandlingsprotokol for Blindes Arbejde startende den 3. april 1929, med mere. Dette materiale har jeg fotokopieret og vedlagt arkivet med det håb, at Rigsarkivet finder det så interessant, at de vil kunne formå Blindes Arbejde til at overdrage materialet til Rigsarkivet.

Arkivet viste sig også at rumme et større billedmateriale. Der er anslået op mod 1500 fotos. De afbilleder bygninger gennem tiden, butikker, udførelse af de forskellige håndværk, materialer, jubilæer, firmafester i virksomheden, mm. Der er også fotos fra før etableringen af Blindes Arbejde i 1929. Eksempelvis fra 1910 fra værkstedet i Store Kongensgade oprettet af Foreningen til at fremme Blindes Selvvirksomhed. Samlingen rummede herudover omkring 100 lysbilleder. Det samlede billedmateriale er blevet overdraget til Rigsarkivet.

Arkivet indeholdt endelig 6 videofilm. Filmene er optagelser af udstillinger, åbent hus arrangementer, seminarer, firmafester, mm. Da der blev fundet plads i budgettet til at få filmene digitaliseret blev dette udført af Datanord og filmene er overdraget i mp4 format på en usb-pind. Prisen for digitaliseringen inklusiv forsendelse og en usb-pind beløb sig til 874 kr. På samme usb-pind er ligeledes lagt fire mp3 lydfiler. Det drejer sig om: lydoptagelsen fra Blindes Arbejdes 25 års jubilæum, Blindes Arbejdes 50 års jubilæum, 75 år i lyd. Sidstnævnte er en samling af lydoptagelser vedrørende virksomheden Blindes Arbejde udarbejdet i forbindelse med virksomhedens 75 års jubilæum i 2004. Optagelsen er venligst konverteret til mp3 af Henrik Olsen. Endelig drejer det sig om et lydbrev fra kurvemager Flemming Neumann, dateret 9. september 2001, til direktøren i Blindes Arbejde Erik Vinding, hvori han fortæller om sin tid i Blindes Arbejde med start i 1950erne. Sidstnævnte er venligst konverteret fra kassettebånd til mp3 af Hans Olsen.

Under hele min ansættelsesperiode var jeg i løbende kontakt med arkivar Henrik Knudsen på Rigsarkivet i Viborg i forhold til systematisering af materialet og i forhold til behandlingen af materialet. Da Rigsarkivet havde besluttet hvilken del af arkivet, de ønskede overdraget blev den del, det ikke drejede sig om, bragt tilbage i skabene på Blindes Arbejde, hvor det nu befinder sig. Herefter begyndte rensningen af det arkivmateriale som Rigsarkivet skulle modtage. Rensning vil sige, at papirerne tages ud af ringbind, tidsskriftskassetter, etc. Herefter fjernes plastikcharteks metalklips og hæfteklammer. Det rensede indhold af mapper mv. pakkes derpå ind i A3 papirer og påføres tekstmærkater med angivelse af indholdet. Endelig nedpakkes materialet i flyttekasser. Befriet for ringbind mv. fyldte det nedpakkede arkiv fire flyttekasser.

Fredag den 24. februar var arkivet nedpakket og det blev afsendt mandag den 27. februar med fragtmand fra Blindes Arbejde. Den 28. februar modtog jeg en kvittering fra Rigsarkivet i Viborg for modtagelsen. I forbindelse med overdragelsen af arkivet blev der udarbejdet en overdragelsesaftale som er underskrevet af Blindes Arbejdes direktør Kristin Espedal. Blindes Arbejde står som donator af arkivet og arkivskaber er ligeledes Blindes Arbejde. Endelig er Kristin Espedal orienteret om at fremsende det endelige og afsluttede regnskab for projektet til Kasserer Henning Backs.

Jeg opfatter opgaven som løst og afsluttet Jeg har oplevet et meget fint og konstruktivt samarbejde med såvel Rigsarkivet som Blindes Arbejde. Ligesom medarbejderne på Blindes Arbejde har vist stor støtte, forståelse og interesse for projektet.

7. Registreringsprojektet

Af Poul Lüneborg

Jeg føler mig overbevist om, at alle læsere af selskabets nyhedsbreve har noteret sig, at vi i 2015 besluttede, at iværksætte en registrering af effekter af blindehistorisk interesse. Både Henning Eriksen og Leif Martinussen har i nyhedsbrevene nr. 2 og 3 fra 2016 beskrevet projektet og de tanker, der ligger til grund for dette.

Jeg har nu som formand for selskabet deltaget i 6 bestyrelsesmøder, hvor vi på hvert eneste møde har spurgt os selv om, hvad der kan gøres for at inspirere medlemmer og andre til at følge vores opfordring om at rette henvendelse til Leif Martinussen med forslag om registrering af ting af særlig blindehistorisk interesse.

Det er tilsyneladende den almindelige opfattelse blandt læserne, at de ikke mener at ligge inde med noget, som kan antages at repræsentere en blindehistorisk værdi, og som kan begrunde en registreringshenvendelse. Det er imidlertid en helt forkert vurdering, som formentlig skyldes, at det kan være særdeles svært, at afgøre hvad der har blindehistorisk interesse.

Der var på årets generalforsamling flere deltagere, som i deres indlæg understregede vigtigheden af dette projekt og opfordrede til en aktiv støtte til den iværksatte registrering.

Vi skal alle forsøge at gøre os klart, at alle de hjælpemidler og hensigtsmæssige redskaber, som vi benytter i det daglige repræsenterer en sådan værdi. Det samme gælder bøger og dokumenter, der fortæller om vores dagligdag, hvad enten der er tale om uddannelse, arbejde eller fritid, og som bidrager til at beskrive vore livsvilkår og måden, hvorpå vi har indrettet os privat og i forskellige foreninger.

Alle disse ting og dokumenter benytter vi jo i dagligdagen, men vi foretager også en løbende udskiftning, hvor vi må erkende, at der er ting, bøger og dokumenter, som hører fortiden til. Det er disse ting, som vi ikke længere har brug for, der skal registreres i projektet.

Det er så tanken, at vi sammen med Medicinsk Museion løbende vil gennemgå disse registreringer og vende tilbage til alle som har henvendt sig. Kun herved kan vi medvirke til at ajourføre den blindehistoriske samling.

Derfor vil jeg opfordre enhver, der læser denne artikel til at gøre det til en rutine med mellemrum, at standse op og overveje, om der er ting, som jeg bør fortælle Leif Martinussen. Han kan kontaktes på tlf. 32 51 35 52

eller 23 26 45 52

og på mail: mail@leifmartinussen.dk.

I bestyrelsen vil vi glæde os til at høre om en masse registreringshenvendelser!

8. Lars Bangs foredrag om ”Johannes Wahl”

Af Poul Lüneborg, formand.

I forbindelse med årets generalforsamling arrangerede selskabet søndag den 19. februar 2017 et foredrag ved musiker og radiomedarbejder Lars Bang Andersen om sangeren og pianisten Johannes Wahl. Han havde i 2012 sammen med sin kone Tina Christiansen – begge medlemmer af Blindehistorisk Selskab – og René Aagaard udarbejdet en særdeles omfattende diskografi om Johannes Wahls grammofonpladeudgivelser.

Diskografien, der er på 131 sider, beskriver de 286 indspilninger, som Johannes Wahl medvirkede i fra 1939 til 1959.

Lars Bang Andersen leverede et særdeles fascinerende og meget lytteværdigt foredrag, hvor han afspillede nogle udvalgte indspilninger fra sin store pladesamling, som rummer 264 optagelser med Johannes Wahl, det betyder, at samlingen kun mangler 22 i at være komplet.

Samtlige godt 40 tilstedeværende mødedeltagere sad som på nåle under hele Lars Bang Andersens præsentation for ikke at gå glip af noget. Der var efterfølgende stor spørgelyst og begejstring over foredraget.

Jeg fik som formand for selskabet ved arrangementets afslutning overrakt et USB stik med 264 pladeindspilninger, diskografien og nogle ikke offentliggjorte optagelser med Johannes Wahl. Dette imponerende materiale vil med Lars Bang Andersens indforståelse, under henvisning til de begrænsninger som de gældende ophavsretlige regler udgør, blive lagt på selskabets hjemmeside i den nærmeste fremtid.

Lars Bang Andersens foredrag fokuserede på Johannes Wahls grammofonpladeindspilninger, men der er jo også andre sider af hans virke, som har selskabets interesse. Der er tilsyneladende ikke bevaret mange optagelser af radioudsendelserne ”Vers og viser fra aviser” fra 1960-erne, hvor Johannes Wahl medvirkede. Hans Erik Olsen oplyser, at han har hørt en af disse udsendelser fra den 31. december 1965 på godt 43 minutter. Han fortæller endvidere, at udsendelsen blev genudsendt på Dab-kanalen Gyldne Genhør den 19. november 2007. Hans Erik Olsen kan imidlertid ikke finde denne udsendelse i sit arkiv, derimod oplyser han, at han ligger inde med 2 udsendelser fra 2004 fra programmet ”Radioklassikeren” omhandlende ”Vers og viser fra aviser”. Jeg vil på denne baggrund opfordre alle medlemmer som ligger inde med private optagelser af radioens udsendelser ”Vers og viser fra aviser” om at kontakte bestyrelsen herom, idet vi meget gerne vil indsamle sådanne til vort lydarkiv.

Ove Gibskov har efterfølgende givet tilsagn om at han gennem sine gamle kontakter indenfor Danmarks Radio vil undersøge hvilke udsendelser med Johannes Wahl der findes arkiveret ud over ovennævnte udsendelser fra 2004.

For at give nyhedsbrevets læsere et indtryk af Lars Bang Andersens foredrag bringes efterfølgende 3 indledende afsnit fra diskografien uden billeder men med tilføjelse af billedtekster. Det drejer sig om forfatternes indledning samt uddrag fra erindringer af Wandy Tworek og Otto Lington.

Indledning ved René Aargaard, Tina Christiansen og Lars Bang Andersen:

”Johannes Egon Wahl født 8. november 1915 på Rigshospitalet i København og død 27. juli 1994.

Søn af maskinarbejder Einar Viggo Wahl og Ida Petrea Ingeborg, født Bresson, gift 18. april 1915 i Garnisons kirke.

Johannes Wahl var født blind og fik sin første musikalske uddannelse på Blindeinstituttet med orgel som hovedfag. Han indledte sin sangkarriere i Zigeunerhallen i 1938, hvorfra radioprogrammer blev udsendt. Han sang han under pseudonymet “Det syngende X”. Efter at være blevet kendt begyndte han en egentlig uddannelse som sanger og debuterede som koncertsanger i 1940. Sammen med Otto Lington skabte han senere et orkester med blinde musikere, der ofte hørtes i radioen.

Johannes Wahl huskes bl.a. fra radioudsendelsen “Vers og viser fra aviser”, hvor han fortolkede satiriske rim på baggrund af udklip fra forskellige dagblade.

Johannes Wahl indsang utallige grammofonplader bl.a. “Wollesens boogie woogie vals” (1950) og “Ih, hvor vi flyver” (1952). Bedst huskes han nok for den tragikomiske “Græsenkemandens blues”, “Aclutti Busch Bosch Bumpa Albertina”, hvor han blev ædt af kannibaler, og visen “Med Amor som blind passager”, der ofte blev spillet i radioens Giro 413 udsendelser.

Johannes Wahl har medvirket i én film:

Fra den gamle Købmandsgaard (1951) JW synger og spiller “Julen har bragt velsignet bud”, “Panis Angelicus” (“Herre, vi takker dig”). “Marken er mejet” og “Sig mig lille Karen, hvad mente du da”.

”Naar Johs. Wahl synger en Sang, en Vise eller en Døgnmelodi, kan man være sikker paa, at baade Musikken og Teksten vederfares al den Retfærdighed, som man kan ønske sig. […] Den Omstændighed, at Johs. Wahl fra Naturens Haand er blevet nægtet den Øjenlyst, som Livet rummer, har i den grad skærpet hans øvrige Sanser, saa alt hvad han synger, er saa fyldt med dramatisk Nerve og musikalsk Følsomhed, at man Gang paa Gang betages.”

Denne korte karakteristik af Johannes Wahl fra grammofonselskabet Odeon’s specialkatalog fra begyndelsen af 1940’erne er ganske rammende. Ingen samtidig sanger var så alsidig i sin kunst som netop Wahl; allerede fra grammofondebuten i begyndelsen af 1939 indsang han døgnmelodier som refrænsanger med tidens swingprægede danseorkestre, sentimentale sange, potpourrier over wienermelodier – endda på tysk – samt smægtende valse og tangoer. Fra 1940 tilføjede han en række danske sange af bl.a. Weyse og Lange-Müller til sit grammofon-og koncertrepertoire.

Uanset hvad der forlangtes af grammofonselskaberne, ydede Johannes Wahl altid det ypperste. Af de mere end 250 titler vi har gennemlyttet, er der ikke en eneste indspilning hvor man kan sætte en finger. Altid velforberedt, altid tydeligt og klart formulerende i sin tekst og altid veloplagt. Johannes Wahl har selv, i et interview med journalisten Ove Gibskov i 1985, udtalt at han altid kunne stå inde for sine indspilninger, hvad enten det drejede sig om ”de tovlige”, de populære, eller de lødige.

Johannes Wahl var en af de eneste, hvis ikke den eneste, danske kunstner, der indspillede på flere konkurrerende grammofonselskaber samtidig – endda uden brug af pseudonym. Allerede fra starten, da han endnu kun var kendt som ”Det syngende X”, udsendtes plader på His Master’s Voice og Polyphon. Ret hurtigt kom Columbia til, her blev hans navn afsløret – det var dog allerede kendt i offentligheden – og fra efteråret 1940 indspillede han ligeledes for Odeon.

Under Besættelsen havde HMV, Columbia og Odeon et samarbejde, men alligevel var det usædvanligt at kunstnerne optrådte på alle tre selskaber, det er vist kun Elsa Sigfuss der kan præstere noget lignende. Men indtil 1942 var Johannes Wahl ligeledes på Polyphon!

Noget kunne tyde på, at han har haft en særlig kontrakt med de respektive pladeselskaber. Alt i alt en stemme der kunne det hele, fra operette til tidens dansemusik og revyslagere, til danske sange og Povel Ramel. Kort sagt: Et usædvanligt talent.

Tina Christiansen og Lars Bang Andersen, Juni 2012

I sin bog ”Mit liv” fortæller Wandy Tworek, som var musikalsk leder af Zigøjnerhallen, om nogle af de kunstnere, som blev kendte via hans talentspejdervirke:

”En af dem var en ganske ung mand, der meldte sig til en af de utallige amatørkonkurrencer, som vi altid havde på tapetet. Han bar mørke briller og måtte ledes op på scenen af et par venner. For han var blind! Men det glemte folk, da han endelig fik skubbet sig ind bag flyglet og begyndte at synge. Publikum ville simpelthen ikke slippe ham igen. Den unge mand viste sig at hedde Johannes Wahl, og han arbejdede dengang som organist ved en kirke i København.

Illustration – …. (ejerne af Zigeunerhallen havde indvendinger mod at ansætte Wahl)

Og så var der manden selv. Han havde også indvendinger. den mest tungtvejende var, at han faktisk arbejdede som organist, og at han af denne grund ikke samtidig kunne synge på en danserestaurant.

-Men hvis De nu kun synger i vore radiotransmissioner, så er der ingen, der opdager, hvem De er, sagde jeg, så kan vi jo kalde Dem, øh… ”Det syngende X”.”

Illustration -Johs. Wahl som ”Det syngende X” – Grete Hemmeshøj – Wandy Tworek under en radiotransmission

Lidt om De blinde musikeres Orkester – fra www.ottolington.dk Tre som havde stor betydning for etableringen af Blinde musikeres orkester:

H.C. Seierup, Otto Lington og Johannes Wahl

Programmet fra De Blinde Musikeres Orkesters første offentlige optræden. Musikerne var: Adolph Andersen, Peder Lybye, Hans Caj Seierup, Axel Gleerup, Martin Winther, Niels Møller Nielsen, Paul Jeppson, Holger Peetz, Johannes Jørgensen, Eivind Lorentzen, Alton Petersen, Anders Pedersen, Eli Smith, Christian Pauls, Siegfred Sørensen, Theodor Jaque. Og sangerne Johannes Wahl og Manitto Klitgaard.

Den 28. marts 1944 fejrede Otto Lington sit 25 års jubilæum som kapelmester. Det foregik i Valencia ved en ”Æresaften”, hvor der indløb masser af telegrammer og blomster, foruden gæstesolister, som ville fejre kapelmesteren: Hans W. Petersen, Tove Steiness, Knud Pfeiffer, Ole Monty, Johannes Wahl, Peter Sørensen, Valsø Holm og Aase Werrild. Ved debuten i 1919 med en trio i restauranten ”Lille Vibenshus”, var han blot 16 år. De to andre spillede klaver og cello.

På Kapelmesterens Æres-aften, ”spillede” et gæsteorkester for ham. Fra venstre: Hans W. Petersen, Jubilaren, Ole Monty, Aase Werrild, Johannes Wahl (og formentlig Wahls hjælper). Stående bagved: Valsø Holm, Otto Schrayh, Knud Pfeiffer og Gunnar NU Hansen.

Otto Lington: -Jo da, vi faar to gange aarligt transmitteret de blinde musikeres koncerter, og det betyder naturligvis meget for den sag. For resten er radioen den indirekte aarsag til, at de blindes orkester blev startet. Jeg traf Johannes Wahl ved en radio-udsendelse, og han gav mig idéen.

Den 8. november 1944 gav Lington og De blinde Musikeres Orkester en koncert i Odd Fellow Palæets store sal. I den forbindelse fortalte Lington, at der blev prøvet 2 gange én time hver uge og at det tog ca. et helt års prøver – alt skulle jo læres udenad – at forberede en koncert med nyt repertoire. Og han fortsatte: ”For mit eget Vedkommende vil jeg kun sige, at det er en stor og rig Glæde at arbejde med de Blinde; jeg er lykkelig ved det, og vi glæder os alle meget til Koncerten.” Formanden for orkesteret H.C. Seirup ringede til aviserne og sagde: ”Der har nu været skrevet saa meget om De Blindes Orkester, men alt for lidt om dets Stifter, Otto Lington. Det burde en Gang for alle Slaas fast, at uden Lingtons fuldkomne Foragt for at overvinde Vanskeligheder var Orkestret aldrig blevet til. Da vi startede, mødte der kun 7-8 Mand, og vi var selv meget skeptiske. Nu er der dog et Orkester paa en Snes Mand af en vis Standard, og vor Program ved Koncerten paa Onsdag er ganske vist folkeligt, men det lefler ikke for den banale Smag. Det er alt sammen Lingtons Skyld, og det bør Folk have at vide!” Seirup sagde også: ”Vi ønsker ikke at vort Orkester, fordi vi er blinde, skal betragtes som en Kuriositet. Vi er Musikere. Og dermed Basta.” Koncerten var ikke udsolgt, men ”dog godt besat” og anmeldtes som en succes. Dagen efter gav orkesteret koncert i De gamles By.

Den 20. november i Aarhus startede Lington med De blinde Musikeres Orkester på en tourné rundt i landet. Johannes Wahl og Eivind Lorentzen (saxophon) var solister. Tournéen gik bla. til: Odense, Vejle, Nykøbing Mors, Aalborg, Viborg, Silkeborg, Frederikshavn og på Bornholm.

Blinde Musikeres orkester. Program fra koncerten 8. nov. 1944

To af de vigtigste medlemmer af De Blinde Musikeres Orkester Otto Lington og Johannes Wahl. Fotograferet ved Dansk Blindesamfunds 50 års jubilæum i 1961.

Det blev fejret på Christiansborg med bl.a. tale af statsminister Viggo Kampmann

Den 31. maj 1951 gav De blinde musikeres orkester en stor koncert i Tivolis koncertsal. Indstuderingen havde taget et halvt år. Og Lington fortæller, at da han startede orkesteret var der 8 mand nu er der 16 og senest har de udvidet med en obo. Koncerten var – som vanligt -til fordel for Solgaven og overborgmester H.P. Sørensen indledte med en tale.

Otto Lington skulle som sædvanligt dirigere, men Cirkusrevyen, som jo var hans arbejdsgiver, ville ikke give ham fri, da de netop den dag havde ”fornyelsespremiere” på revyen, som havde fået dårlige anmeldelser. Et eksempel: ”Operettetenoren Karl Dall og skuespillerinden Inge Ketti er for nye i Revuefaget til nogen sinde at blive gamle i det, mens Chr. Arhoff er det omvendte.” Premieren på ”fornyelsen” blev anmeldt lidt mere positivt, bl.a. fremhævede man Elga Olga i et barokt cello-nummer, skrevet af Lington og Buemann.

Johannes Wahl måtte tage over som dirigent og det gav store overskrifter: ”Danmarks første blinde dirigentdebut i Tivoli.” Wahl forklarede, at han kunne anvende forskellige metoder: Sit pianette, en flækket taktstok der ”siger noget”. Den er spaltet langt ned mod hånden, og ved at slå dens yderste ende mod den anden hånd, så musikerne kan høre lyden, kan man nå en virkning. Ved dæmpet at stampe i tribunen og desuden frembringe små lyde ved at trække vejret!”

Der skulle holdes koncert med De blinde musikeres Orkester i Tivoli den 12. juni, men dagen før skulle orkesteret for første gang optræde i tv. Det gav fornyet omtale af orkesteret og Lington blev interviewet igen og igen. Han blev bl.a. spurgt om hvad han fik for at dirigere orkesteret. ”Jeg faar akkurat det samme som de øvrige i orkesteret.” ”Hvor meget er det?” – ”Fornøjelsen. Det er en meget høj betaling.” Det var normalt at alle indtægter gik til Solgave-indsamlingen.

Både i Tivoli og i TV var programmet med musik af Eric Coates, Peterson-Berger, Mozart, Carl Nielsen, Chr. Kjellerup og Emil Aarestup. Der blev afsluttet med ouverturen til Offenbachs ”Orfeus i Underverdenen”. ”Det bliver let og sommerligt og broget. Passende til aarstiden.” Siden sidst var kommet et par nye solister med. Fløjtenisten Knud Clausen med pianisten Edwin Nielsen og violinisten Johannes Christensen, og stadig Eivind Lorentzen på saxofon og Johannes Wahl som sanger og pianist. Sverre Forchhammer, producent af musik og opera i DR, præsenterede udsendelsen med god grund, idet han var lærer i violinspil på Blindeinstituttet og flere af orkestermedlemmerne var hans tidligere elever. Koncerten blev tilsyneladende udsendt i radioen et par dage efter. Der findes en optagelse af den og de indledende Tv-interviews i Lingtons båndarkiv.

På samme tid blev foretaget en pladeindspilning med orkesteret, hvor Kirsten Hermansen og Mogens Wieth var solister. Alle medvirkende havde doneret deres indtægter fra pladen til Solgaven.

Johannes Wahl virkede også som sanglærer, bl.a. for Lis Bjørnholt, Katy Bødtger, Lis Adelvard, Grethe Ingmann, Grethe Mogensen o.m.a.”

9. Bestyrelsens kontaktoplysninger.

Formand Poul Lüneborg

Kålundsvej 6A

3520 Farum

Tlf. +45 44 95 04 72

Mobil +45 23 31 05 21

Mail: poul.luneborg@gmail.com

Næstformand René Ruby

Jagtvej 14A 2. tv.

2200 København N

Mobil +45 29 93 09 69

Mail: rene.ruby@parkmail.dk

Kasserer Henning Backs

Ringmarken 37

4623 Lille Skensved

Tlf. +45 23 11 79 88

Mail: henning@backs.dk

Sekretær Thorvald Kølle

Clermontgade29. 1.

4000 Roskilde

Tlf. 20 19 32 72

Mail: thorvald@cool.dk

Redaktør Henning Eriksen

Lyngby Hovedgade 104B 4. tv.

2800 Lyngby

Tlf. +45 43 64 13 90

Mail: henning.eriksen@c.dk

1. suppleant Leif Martinussen

Bryrupvej 55

2770 Kastrup

Tlf. +45 32 51 35 52

Mobil +45 23 26 45 52

Mail: mail@leifmartinussen.dk

2. suppleant Erik Otto Kiørbye

Finsensgade 7 2-3

6700 Esbjerg

Tlf. +45 75 13 12 28

Mobil +45 51 64 65 58

Mail: kiorbye@esenet.dk