Nyhedsbrev September 98
Blindehistorisk Selskab
Nyhedsbrev
September 1998
TOMTEBODA 5. juni 997. – Museet bliver indviet med slag på en kopi af klokken på Tomtebodas tag.
Det er med dyb beklagelse, at bestyrelsen må konstatere, at det først nu er lykkedes os at få det nyhedsbrev sendt ud, som burde have været hos medlemmerne i maj måned. Vi blev dels ramt af storkonflikten på arbejdsmarkedet og dels af et stort arbejdspres på Refsnæsskolen. Vi beklager!
Konstituering
Efter generalforsamlingen har bestyrelsen konstitueret sig som følger:
Jørgen Eckmann, formand.
Henning Eriksen, kasserer.
Karsten Ahrens, næstformand.
Jørn Ebdrup Clausen, bestyrelsesformand.
Jytte Durhuus, bestyrelsesmedlem.
LeifHaal, l. suppleant, sekretær.
Brahim Talibi, 2. suppleant.
INDHOLD
Hvorfor være medlem? ……………………………………. 3
Refsnæsskolen 100 år………………………………………. 3
To blindehistoriske museer ……………………………… 4
Hvad blev der af dem? …………………………………….. 6
Generalforsamling …………………………………………. 11
Det var virkelig et besøg værd……………………….. 15
Redaktion: Karsten Ahrens, Jrn Ebdrup Clausen, LeifHaal og Anne Bente Rosenkilde.
ISSN: 1398-0238. Nøgletitel: Nyhedsbrev. Blindehistorisk Selskab
Hvorfor være medlem?
Betaling af kontingent for 1998
Blindehistorisk Selskab er en interesseforening omkring minderne om blindes fortid og bevarelse af disse minder for fremtiden. Med dit medlemskab er du med til at muliggøre, at synspunkter omkring bevarelsen af blindes historie kan blive hørt af beslutningstagerne i samfundet. Foreningen udsender flere nyhedsbreve til medlemmerne om året med interessant stof om blindes historie. Foreningen arrangerer lige-ledes møder, ture og lejlighedsvis også rejser for medlemmerne. Der er derfor god grund til at være medlem af Blindehistorisk Selskab.
Kasserer i Blindehistorisk Selskab: Henning Eriksen,
Ørnens Kvarter 17 B, 2620 Albertslund.
Telefon 43 64 13 90. Gironr. 050 1697.
Refsnæsskolen 100 år
Refsnæsskolen fylder 100 år den 5. november. I den anledning afholdes der bl.a. et ”åbent hus” arrangement, hvor blandt andre tidligere elever er velkomne.
Vi vil i den anledning forsøge at lave et fælles arrangement for de af selskabets medlemmer, der måtte være interesserede. Det betyder, at I bedes ringe både til Refsnæsskolen af hensyn til forplejningen og til undertegnede af hensyn til et eventuelt fælles arrangement.
Telefon til Refsnæsskolen: 59 57 02 11. Telefon til Jørgen Eckmann: 35 26 70 35.
Med venlig hilsen Jørgen Eckmann
Se program for ”åbent hus” på Refsnæsskolen side 10.
To blindehistoriske museer
Festligt arrangement i Stockholm 5.-6. juni 1997
I forbindelse med ombygningen afTomteboda lykkedes det at skaffe lokaler i kælderen, således at der dermed var blevet mulighed for at få samlet alle de gamle ting, man igennem årene havde passet på fra blindeskolens historie til et blindehistorisk museum. Museet blev efter forsinkelser indviet ved et meget flot og festligt arrangement, der strakte sig over to dage.
Indvielsen var med deltagelse af repræsentanter fra mange lande herunder også fra Danmark, hvor der var repræsentanter både fra Blindeinstituttet, Danmarks Blindebibliotek, Refsnæsskolen, synskonsulenteme og Blindehistorisk Selskab.
Indvielsen indledtes med en sammenkomst, hvor der var taler af bl.a. rektor Gunilla Stenberg og Torsten Andersn, der har haft en meget primær rolle ved tilblivelsen af dette nye museum. Han var i dagens anledning klædt i jaket!
Endvidere blev selve åbningen foretaget ved slag på en klokke, der var kopi af klokken i Tomtebodas tam. Også uddeling af medalje til en medarbejder, der havde været 30 år på Tomteboda, fandt sted ved denne anledning. Dernæst meget musikalske indslag ved tidligere elever fra Tomtebodaskolen – både orgel og sang ledsaget af guitar.
Efter selve åbningen var der frokost, hvorefter der var mulighed for at se det nye museum, som var meget flot indrettet – selvfølgelig med både punktskrifts- og storskriftsoplysninger om alle de udstillede genstande bekvemt anbragt både for punkt- og sortlæsere. Der var naturligvis også tænkt på hensigtsmæssig belysning.
Museet rummede især genstande fra undervisningen på Tomteboda i form af diverse udgaver af punktskriftbøger, men også et klasse-
4
værelse fra gammel tid var udstillet, ligesom der var vist aktiviteter fra vævning og kurvefletning. Ligeledes udstilledes også genstande fra elevernes hverdag, hvordan de spiste og boede på Tomteboda. Alt i alt en meget flot og spændende historisk samling. Første dag sluttede med en meget fin festmiddag.
Anden dag indledtes med et besøg på Vasamuseet, hvo man har en speciel service for synshandicappede. Museets opbygning og tilgængelighed for handicappede er foretaget i samarbejde med Tomtebodaskolen. En meget stor oplevelse, som kan anbefales for synshandicappede, hvis man besøger Stockholm.
Dernæst var der efter frokost besøg på Synskadades Museum, Synsskadades Riksforbund i Enskede. Museet beretter om svenske synshandicappedes historie og livsvilkår fra 1800-tallets begyndelse og fremad. I over 100 år har synshandicappedes organisationer aktivt påvirket udviklingen, hvorfor deres indsats også belyses. Museet vil ikke kun fortælle. Det vil også give den normaltseende besøgende dybere indsigt om det at være synshandicappet.
Det var to dage fulde af oplevelser og indtryk af, hvordan vi i Danmark også har behov for lignende tiltag både i form af bedre forhold for Blindehistorisk Museum i Hellerup i København, men især for at den historiske samling på Refsnæsskolen får tilgængelige forhold og i det hele taget bedre lokaler til gavn både for synshandicappede og normaltseende f.eks. anvendeligt i forbindelse med Refsnæsskolens kurser.
Det kunne være et stort fødselsdagsønske i forbindelse med Refsnæsskolens 100 års fødselsdag 4. november 1998.
Overlærer Else Ahrens, Refsnæsskolen.
Hvad blev der af dem?
Maria
Der blev stor glæde hos husmand Mads Jørgensen i Grevinge i nærheden af Nykøbing S den 11. januar 1840. Da fødtes hun. Få dage efter fik hun i dåben navnet Marie Madsen. Hun tegnede til at blive en sund pige, men i senere beretninger står der at læse: ”Hun blev blind i sit første Leveaar, har Lysfomemmelse, men ikke tilstrækkelig til derved at kunne veilede sig.” Maria trivedes godt derude på landet, men hun fik ikke nogen skolelærdom, som andre børn fik det. Først da hun var knap 14 år, gjorde hun den lange, lange rejse til Det kongelige Blindeinstitut i Helliggeiststræde i København. Det var i året 1853.
Pladsen var lille på instituttet, men der var kammerater, både drenge og piger, der var humør, men først og fremmest lærte hun noget nu. Desuden havde hun jo ikke kendt bedre før. Verden blev pludselig så stor for Marie.
Her gik hun i skole. Hun lærte katekismus, bibelhistorie og salmevers, men også hovedregning og historie. Alt lærte hun gennem øret, der fandtes ikke bøger, som blinde kunne læse. Undervisningen foregik ved, at gode Kjædebrødre gennemgik stoffet i fortælleform, og det blev senere repeteret af ældre elever, de såkaldte ”repetenter”, der var ansvarlige for hver sit kapitel af stoffet. Maries veninde Sophie måtte således svare for 5te kapitel af bibelhistorien. Men også sang og gymnastik blev der undervist i. Erhvervsfagene var ens for drenge og piger, der var kun strikning og spind på dette tidspunkt, hvor Marie var elev. Dog fik de fleste drenge
violinspil og ganske enkelte orgelspil. Men de sidste måneder, Marie var på instituttet, kom noget nyt til. ”Man modtog frk. Conradine Daus Tilbud om uden Godtgjørelse at vejlede de blinde Piger i Haandarbejde.” Hun indførte filering og var således med til ”at tilvejebringe nogen Afvexling i Arbejdet.” Der var dog ikke noget særligt ved, at frk. Dau ikke fik løn, for det var der ingen lærer, der fik.
Sundheden på instituttet var ikke altid helt god. Et par bekymrede læger skrev en snes år før Maries optagelse bl.a. her citeret fra en senere beretning: Blindheden er ”en tung, ulykkelig Skæbne, – saa synes dog Enkeltes altfor paafaldende blege Udseende, samt hyppige Krampetilfælde at henpege paa andre Aarsager, vi tillade os i denne Henseende at bemærke, at Luftens Renhed, som en nødvendig Betingelse for Sundhedens Vedligeholdelse, vanskeligen tilveiebringes, hvor flere Mennesker dagligen ere forsamlede i eet Værelse, og give os derfor den Frihed at foreslaae, at Eleverne under deres Arbeide fordeeltes i flere Værelser, fremdeles at det blev dem paalagt oftere at skifte Linned og i Særdeleshed Strømper, og at Bevægelse i den frie Luft anbefales dem, som en Nødvendighed, hvorfra ingen maatte fritages uden paa Grund af Sygdom.” Den citerede beretning fortsætter: ”Sluttelig omtales nogle formeentlige Ulemper ved Samlivet mellem de to Kjøn og en rimeligviis stedfindende sygelig Udvikling af Kjønslivet som medvirkende Aarsag til i det mindste Enkeltes sygelige Tilstand.”
Som før skrevet var der her på instituttet lidelsesfæller, mkring 20 drenge og piger, flest drenge samt 12 ældre blinde, der arbejdede på værkstedet. Der har været veninderne: Marn Hansen, Ane Hansen, Kam Pedersen, Caroline og Trine samt mange drenge, hvoraf skal nævnes: Hans, Rasmus, Michael Bech, Niels Madsen. Dette er ikke navne taget fra en protokol, men fra en over 120 år gammel lap papir, på hvilken eleverne har moret sig med at skrive ved hjælp af en speciel fransk maskine til sortskrift for blinde, opfundet af en
blind franskmand. Maskinen fandtes så sent som 1872 på instituttet, den er opgivet i den tids inventarliste. Der skal her nævnes et lille udpluk af sætningerne fra papirlappen: ”Helliggjæstes kjirketaam. Blinindstitutet i Kjøbenhavn. Abonnenten: Jeg maa gjøre Dem j opmærksom paa, at jeg ikke har faaet Corsaren. Ved Dagens glade , Brudebord vort Hjertes Sang skal lyde, mens Mythen sig om Panen snoer om. Carl – Marie. Carl mon amie bon jour petit garcon Marie” osv. Det kan vist kun være vor Marie, der er tale om. Marie blev konfirmeret sammen med seende 5te april 1857, flyttede hjem i maj, og hun skulle bidrage til føden ved at strikke. Der var brydningstid for blindesagen i Danmark, de år Marie var elev på instituttet i Helliggeiststræde. Man diskuterede, planlagde og lavede undervisningsforsøg, altsammen med henblik på den nye store institution, som Kjæden ville bygge på Kastelsvej. Marie sugede til sig. Vi ved, at hun var dygtig til håndarbejde, dvs. strikning og filering, men også andet har optaget hendes tanker. En af instituttets unge lærere, cand. theol. Otto Ottesen, havde været i Paris og der set en mærkelig skrift, som kunne sætte blinde i stand til på let måde at skrive til andre blinde, og man kunne trykke tykke letlæselige bøger med denne skrift. Den var konstrueret af en 16årig blind fransk dreng ved navn Louis Braille. Denne skrift skulle forsøges her i København, og Marie og hendes kammerater trænede. Hendes veninde Laura fik ikke sin parisiske tavle med sig, da hun forlod instituttet, den er der endnu. Fredag den 5te november 1858 blev det nye institut indviet, og næste dags formiddag vandrede den gamle, hvidhårede justitsråd Brorson, der var søn af instituttets første leder, den lange vej fra Helliggeiststræde og ud på landet til ”Citadelsvej” med 22 elever. Samme eftermiddag begyndte undervisningen. Dagen efter fandt den første andagt sted i den store bedesal, som i over 100 år har heddet ”Andagt- , salen”. Marie kunne ikke trives i Grevinge. Om hun var med til festlighe-
derne vides ikke, men hun er genoptaget som elev 6te november. Påny sidder hun på skolebænken, hvor hun lytter til det nye, de unge lærere fortæller om. Hun har siddet og prøvet at forstå pum| pemes mærkelige indretning ved hjælp af en relieftegning af træ, . som en af lærerne lavede i 1860, og som vel samtlige danske blinde skoleelever med forsigtighed har studeret i over 100 år. En anden lærer konstruerede et skriveapparat med hvilket hun kunne skrive breve med blyant til sine forældre i Grevinge. I skolen fik eleverne rigtige bøger at læse, de var ikke trykte med punktskrift, men med latinske bogstaver i relief. Det var svært at læse bøgerne, men der var tid nok ind imellem håndarbejdet i fritiden. Punktskrift blev ikke brugt i bøger, men det blev brugt ved diktatskrivning og indbyrdes mellem blinde samt til nodeskrivning.
Ret hurtigt udvides fagene for Marie, så hun får ”Tydsk” hos forstanderen, og hos musiklæreren får hun punktnodeskrift klaverspil og sang ”som Begyndelse til en videregaaende Uddannelse, hvortil hendes smukke Syngestemme, gode Gehør og musikalske Begavelse opfordrer.” Et par år efter udtaler den kendte komponist professor Brggreen, at hun foredrog ”Romancerne (afWeyse og Gade) med Ynde og sjælfulde Foredrag og Sang Solfeggien og Træffeøvelser med megen Sikkerhed.”
Men Marie får efterhånden også andre opgaver udover skole og musik. Allerede i begyndelsen af 1860, da hun er 20 år, assisterer hun lærerinden ved undervisningen af de små i håndarbejde og ved inspektionen i fritiden. Den blinde Maren Hansdatter fra en landsby på Stevns kommer ind som elev på instituttet, hun har aldrig lært noget, men er nu for gammel til at gå i skole, hvorfor Marie lærer hende den kunst at læse de bibelske skrifter skrevet med relief; skrift, hun lærer hende at læse og skrive punktskrift og at skrive i blyantskrift. Maren kan nu skrive til sine forældre. Marie begynder også at undervise Maren i strikning, men det er formodentlig blevet for meget, for det overgik til Sophie, eller måske Sophie skulle
prøve at undervise. Marie har holdt sommerferie i Marens hjem. Regnelærer Madsen bliver syg i januar 1864 og dør senere, men Marie træder til og vikarierer helt til august, hvor der ansættes en ny lærer. Hun eksaminerer også til årsprøven i marts måned. Men der kom den dag, hvor instituttiden var overstået for Marie, og ”hun udtraadte af Instituttet i 1865 Aar gi.)”
(Fortsættes i næste Nyhedsbrev) FOLKE JOHANSEN
Q ___
Åbent hus på Refsnæsskolen
Torsdag den 5. november kl. 10.00-18.00
10.00-11.30 Åbning med musikalske indslag.
12.00-13.30 Frokost
13.30-16.00 Alle døre er åbne for besøg. Se bl.a. vores udstilling arrangeret i anledning af fødselsdagen.
16.00 Teaterforestilling
Dyrene i Hakkebakkeskoven.
Blindehistorisk Selskab: Jørgen Eckmann, Bogensegade 8, 2100 København Ø. Henning Eriksen, Øens Kvarter 17 B, 2620 Albertslund. Karsten Ahrens, Højvangen 15, 4470 Svebølle. Jørn Ebdrup Clausen, Favrholmsvænget 36, 3400 Hillerød. Jytte Durhuus, Ved Vejgården 30, 5270 Odense N. LeifHaal, Opnæsgård 59, 2970 Hørsholm. Brahim Talibi, Stationsvej 6, Nyråd, 4760 Vordingborg.
10
Generalfors amiing
Blindehistorisk Selskab havde generalforsamling på Fuglsangcentret 21. marts 1998.
Der var 23 fremmødte. Referent: Leif Haal (LH). Dagsorden: l. Valg af stemmetællere og dirigent. 2. Godkendelse af dagsorden. 3. Godkendelse af referat fra generalforsamlingen 1997.
4. Bestyrelsens beretning. 5. Godkendelse af det reviderede regnskab for 1997.6. Fastsættelse af kontingent. 7. Valg af formand (villig til genvalg). Valg af to bestyrelsesmedlemmer (Karsten Ahrens og Jørn Clausen er på valg. Begge er villige til genvalg.) Valg af to suppleanter. Valg af to revisorer og en revisorsuppleant. 8. Indkomne forslag. 9. Eventuelt.
Tage Poulsen spurgte om tilladelse til at optage generalforsamlingen på bånd. Ingen havde noget at indvende mod dette.
Åd l. Valg astemmetællere og dirigent.
Som stemmetællere valgtes Else Ahrens, Lilian Larsen og Edith
Nygaard. – Ingen andre kandidater.
Som dirigent valgtes Henning Riiser. – Ingen andre kandidater.
Ad 2. Godkendelse af dagsorden.
Brahim Talibi (BT) sagde, at han ikke havde modtaget indkaldelse
til generalforsamlings lovlige varsling blev til trods herfor godkendt.
Ad 3. Godkendelse af referat fra generalforsamlingen 1997. BT gjorde opmærksom på, at han ikke var bekendt med dette referat. Jørgen Eckmann (JE) spurgte, om der var andre, som ikke modtog post fra Selskabet. LH oplæste referat, som blev godkendt.
11
Ad 4. Bestyrelsens beretning.
JE fortalte, at registrering af de små samlinger er en tung proces. Samarbejdet med Svendborg Museum er ikke et reelt samarbejde. Dette museum ønsker blot at få alt til sig. Og det er vi ikke interesserede i.
Der er indledt et positivt samarbejde med Historisk Selskab for Handicap og Samfund (HSHS), Center for Handicaphistorie og Sorø Amts Kulturhistoriske Samling. Alle de små samlinger, som fysisk skal forblive, hvor de er, bliver registreret. Andersvænge er base herfor, og ph.d. Edith Mandrup Rønn bliver knyttet til projektet. Dette kan udløse de 300.000 kr., som er indefrosset i Kulturministeriet.
Den anden internationale blindehistoriske konference afholdes i Paris i dagene 22.-24.juni.
I konsekvens af den første konference i København har WBU executiv committee meddelt, at man sætter blindes historiske meget højt. Det samme gælder på regionalt plan. Bestyrelsen arbejder på at arrangere en tur til de to blindemuseer i Stockholm i dagene 15.-16. maj.
Jørn Clausen (JC) talte om blindes muligheder for at komme på museer og samlinger – suppleret med oplysninger om en temadag om emnet, som afholdes på Instituttet 5. maj. JE: Refsnæsskolen fylder 00 år i år. I den anledning skal der udarbejdes en beretning. Arbejdet udføres af Niels Strandsbjerg, som kender området fra tidligere arbejde med at indsamle arkivalier fra Refsnæs og Instituttet til Landsarkivet i København. Konsekvenserne for Refsnæssamlingens fremtid kendes ikke. JE: Der er med Poul Liineborg aftalt et møde mellem Instituttets bestyrelse og Blindehistorisk Selskab. Tidspunkt dog ikke fastlagt, da den nydannede bestyrelse har mange opgaver her i begyndelsen. BT gjorde opmærksom på, at Rodin-museet i Paris er langt fremme i service for synshandicappede. JC bør tage kontakt.
12
JC svarede, at vi naturligvis bør drage nytte af andres erfaringer. Kjeld Andersen mente endvidere, at magasinopbevaringen på Rymarksvej ikke var forsvarlig.
Thorben Koed Thomsen (TKT) sagde, at materialer fra Videnscentret for Synshandicap vedrørende behandling af historisk materiale bør sendes ud til kredsene. Bestyrelsen bør overveje, hvordan materialer sikres bedst.
Anne Bente Rosenkilde (ABR) mente, at Selskabet bør være mere synligt. Det gælder både via nyhedsbreve og i andre publikationer. BT sagde, at franske tidsskrifter orienterer bedre om emnet. Henning Eriksen (HE) mente, at lokale formænd bare smider væk. Selskabet bør være ”opdragere”. Han har en aftale med Idrætsudvalget om, at Landsarkivet samler materialer herfra. JE gav HE ret vedrørende Selskabet opgave over for formændene. Til Kjeld Andersen sagde han, at opbevaring på magasin ikke er det bedste. Men det er et økonomisk spørgsmål. Andet trin af den store plan er at skaffe penge til bevaringsaktiviteter. Til TKT: ”Vi bør gøre en aktiv indsats over for kredsene”. Selv havde han en uge før denne generalforsamling reddet otte kasser fra en container. De indeholdt materiale om Seierups virke i 50erne og 60erne.
JE kunne ikke sige noget om Refsnæsskolens jubilæum. Else Ahrens (EA) fortalte, at hun er medlem af en arbejdsgruppe, der arbejder på jubilæumsarrangementerne. Hun redegjorde for det foreløbige program.
ABR efterlyste en annoncering af turen til Paris. JE svarede, at han først i begyndelsen af marts, havde modtaget materiale om konferencen. Der vil blive annonceret. Med ovenstående bemærkninger blev beretningen godkendt.
13
Ad 5. Godkendelse af det reviderede regnskab for 1997. Regnskabet blev uddelt og gennemgået. ABR spurgte, hvad den første inteationale blindehistoriske festival havde kostet selskabet.
HE svarede, at det ikke var selskabets arrangement. Edith Nygaard (EN) ville gee have regnskabet udsendt sammen med indkaldelsen.
Pia Norlund Hansen (PHN) var betænkelig ved, at der kun var indkommet 73 indbetalinger.
HE var ikke betænkelig. Der indkommer jævnt nye indbetalinger. At regnskabet ikke var udsendt med indkaldelsen skyldes, at det havde været svært at samle revisorerne. Generelt mente forsamlingen, at informationsniveauet var for lavt, og at der burde gøres en indsats for at gøre selskabet mere synligt. Karsten Ahrens (KA) var enig, men bemærkede, at det kunne være svært, når det skal gøres på et lavbudget. Med disse kommentarer blev regnskabet godkendt.
Ad 6. Fastsættelse af kontingent.
Bestyrelsen foreslog uændret kontingent på 100 kr. Dette blev godkendt.
Ad 7. Valg.
Jørgen Eckmann genvalgtes som formand uden modkandidater. Til bestyrelsen genvalgtes Karsten Ahrens og Jørn Clausen efter afstemning. Afstemningsresultatet: Karsten Ahrens 16 stemmer, Jørn Clausen 14 stemmer, Anne Bente Rosenkilde 4 stemmer og Brahim Talibi 6 stemmer.
Som suppleanter til bestyrelsen valgtes Leif Haal og Brahim Talibi efter afstemning. Afstemningsresultat: Leif Haal 14 stemmer, Brahim Talibi 11 stemmer og Anne Bente Rosenkilde 8 stemmer. Som revisorer valgtes Lilian Larsen og Else Ahrens. Revisorsuppleant blev Thorben Koed Thomsen.
14
A d 8. Indkomne forslag Der var ikke indkommet forslag.
Ad 9. Eventuelt.
BT mente, at der blev skrevet for lidt om Paris-turen. Der er mange artikler i franske tidsskrifter. Hvorfor er der kun givet plads til tre deltagere.
JE svarede, at deltagerantallet er begrænset fra fransk side. Det gælder af pladsmæssige grunde også deltagelse i seve konferencen.
KA redegjorde for turen til Stockholm. JE afsluttede med at takke for god ro og orden og tog generalforsamlingens bemærkninger til efterretning.
Det var virkelig et besøg værd
Lørdag 21. marts afholdt Blindehistorisk Selskab sin ordinære generalforsamling på Fuglsangcentret.
Efter en dejlig frokost var vi 16 medlemmer, der kørte med bus til Kellers Mindes Museum i Brejning ved Vejle. Det var en kæmpestor institution for psykisk udviklingshæmmede eller åndssvage, som det hed tidligere. Da vi ankom, blev vi placeret rundt om et langt bord, hvor Henning Christensen, en pensioneret medarbejder (som for øvrigt selv er næsten blind, og som står for hele samlingen på museet) fortalte fremragende om hele åndssvageforsorgens historie – først og fremmest om manden dr. Keller, som startede hele projektet i slutningen af 1800-tallet. Dengang var der kun nogle få huse.
I midten af 1950erne havde institutionen 1750 beboere. 11980erne blev hele åndssvageforsorgen som bekendt udlagt til amterne og kommunerne, så der i stedet blev oprettet de bofællesskaber, som vi har hørt om, rundt om i landet.
15
Under hans beretning drak vi den medbragte kaffe. Senere var vi rundt og kigge på hele terrænet, men selve museet var nok det største trækplaster. Der var så sandelig også en masse ting, man rigtig kunne få lov at røre ved.
Der var f.eks. en kæmpebamevogn beregnet til handicappede børn, der hverken kunne stå eller sidde. Der var kørestole i alle mulige afskygninger, som beboerne selv havde fremstillet. Der stod bl.a. en gine påklædt i en blå uniformskjole med et stift hvidt forklæde. Det skulle forestille en nattevagt med sit ur. Der var et skomagerværksted, hvor remediee lå spredt på et bord. Henne i et hjørne i et af værelserne stod en meget høj kasse. Ja, det lignede nærmest en kæmpestor kommodeskuffe med spænder i. Vi troede først, at det var en torturkasse for de uvorne klienter, indtil der var en af de andre, der udbrød: Der er ingen pigge i. Henning fortalte, at det var en ståkasse for spastikere. I et andet rum stod en kasseformet seng, hvori der lå et uhyre af tøj. En af væggene var spækket med forskelligt fikseringsudstyr (bælter, fodremme og handsker), da jeg ville studere det nøjere, faldt det hele på gulvet.
Ja, jeg kunne blive ved, der var simpelt hen så meget at se på, men jeg vil til sidst sige Blindehistorisk Selskab tusind tak for et storartet arrangement. Det var virkelig et besøg værd. Til dem, som ikke deltog i arrangementet: Fortryd ikke, jeg vil prøve at få et museumsbesøg på Andersvænge op at stå til efteråret.
Anne Bente Rosenkilde
Refsnsskolens trykkeri
16