Nyhedsbrev nr. 1 januar 2015

BLINDEHISTORISK SELSKAB

NYHEDSBREV JANUAR 2015

Indholdsfortegnelse

  1. Redaktionelt
  2. Bestyrelsens navne og adresser
  3. Indkaldelse til generalforsamling i Blindehistorisk Selskab
  4. Årsberetning
  5. Finale

1. Redaktionelt

Velkommen til Nyhedsbrevet.

Bestyrelsen ønsker alle medlemmer og deres pårørende et rigtigt godt nytår.

Som I vil konstatere, handler dette nyhedsbrev udelukkende om den kommende generalforsamling,

men det er jo også noget af det vigtigste i en forenings liv og virke.. Hvordan gik perioden siden

den sidst afholdte generalforsamling osv? Det vil I kunne læse i bestyrelsens beretning.

Karsten Ahrens.

2. Bestyrelsens navne og adresser

Formand: Hans Erik Olsen, tlf. 64 68 75 89

email: heolyd@vores-mail.dk

Kasserer: Arne Krogh, tlf. 45 85 94 19

email: abkrogh@sorgenfrivang1.dk

Næstformand: Inge Gibskov,

email: inge.gibskov@mail.dk

Redaktør af nyhedsbrevet, Karsten Ahrens

email: ahrens9@gmail.com

Sekretær: Svend Thougaard

email: sth4400@gmail.com

Suppleanter til bestyrelsen:

Leif Martinusen og Andreas Møller Petersen

3.

Indkaldelse til ordinær generalforsamling i

Blindehistorisk Selskab

Herfølge, den 12. januar 2013

Hermed indkaldes til ordinær generalforsamling i Blindehistorisk Selskab søndag, den 22. februar 2015 på Fuglsangcentret, Søndermarksvej 150, 7000 Fredericia.

Generalforsamlingen starter kl. 10.00 og forventes afsluttet ca. kl. 12.00.

Bestyrelsen foreslår følgende dagsorden.

1. Mødet åbnes og godkendelse af dagsorden.

2. Valg af stemmetællere og dirigent.

3. Godkendelse af referat fra generalforsamlingen 2014.

4. Årsberetning.

5. Fremlæggelse af det reviderede regnskab.

6. Fastsættelse af kontingent.

7. Valg af:

A. Kasserer, (for 2 år). Arne Krogh ønsker genvalg.

B. Valg af 1 bestyrelsesmedlem (2 år). Inge Gibskov ønsker genvalg.

C. 2 suppleanter,

D. 2 revisorer samt 1 revisorsuppleant.

8. Indkomne forslag. Eventuelle forslag skal være bestyrelsen i hænde senest 8 dage før mødets afholdelse.

9. Eventuelt.

Arrangementet starter dog allerede lørdag, den 21. februar med følgende program.

Kl. 13,00-15,00: Ankomst og indkvartering på Fuglsangcentret.

Kl. 15,00: Serveres der eftermidagskaffe/the.

Kl. 15,30: Poul Lüneborg fortæller om sin publikation Århuskredsens 100 års historie. Ved vores 20 års jubilæumsfest den 15.-16. november 2014 tilbød Poul selv at fortælle om hvordan hans skriftlige materiale er blevet til, og det er et tilbud, som vi selvfølgelig med glæde fra bestyrelsens side tog imod.

Kl. 18.30: Serveres en dejlig festMiddag, hvorefter vi har socialt samvær og synger eventuelt nogle fællessange.

Søndag, den 22. februar:

Kl. 07.30-09.00: Morgenmad.

Kl. 09.00-10.00: Værelserne forlades og nøglerne afleveres i receptionen.

Kl. 10.00-12.00: Afvikling af generalforsamlingen.

Kl. 12.00: Frokost.

Hele arrangementet vil koste 450 kroner og bindende tilmelding skal ske senest mandag den 2. februar 2015.

Tilmelding skal ske til formand Hans Erik Olsen,

Tlf. 64 68 75 89. E-post: heolyd@vores-mail.dk.

Vi råder over 25 værelser så her gælder først til mølle princippet.

Du vil umiddelbart efter tilmeldingen modtage et udfyldt girokort, der skal være indbetalt senest den 9. februar.

Ved tilmeldingen bedes du af hensyn til Fuglsangcentret oplyse Navn, adresse, cpr-nr., om Du ønsker allergiværelse, om du er medlem af Dansk Blindesamfund, diabetiker, Vegetar, spiser diætkost eller medbringer førerhund, og hvilken foder din hund spiser. Vi sørger for, at Fuglsangcentret får besked om, at du er tilmeldt arrangementet.

Med denne indkaldelse til den ordinære generalforsamling følger bestyrelsens årsberetning.

Vel mødt den 21.-22. februar 2015 på Fuglsangcentret.

På bestyrelsens vegne Hans Erik Olsen, formand.

4.

Blindehistorisk Selskab, (BHS).

Årsberetning 2014-2015.

Indholdsfortegnelse:

BLINDEHISTORISK SELSKAB 1

NYHEDSBREV JANUAR 2015 1

Indholdsfortegnelse 1

4. Generalforsamlingen 2014. 6

5 Bestyrelsens arbejde og samarbejde 6

7. Aktiviteter og initiativer 8

1. Indledning.

Nærværende årsberetning fra bestyrelsen i Blindehistorisk Selskab omhandler aktiviteterne og initiativer i perioden fra den ordinære generalforsamling den 23. februar 2014 og frem til afholdelse af bestyrelsesmødet 6. januar 2015. Supplerende oplysninger og kommentarer vil blive givet mundtligt under behandlingen af beretningen på generalforsamlingen 22. februar 2015.

2. Medlemsoplysninger.

Medlemstallet er pr. 31. december 2014 opgjort til 104.

Det betyder i forhold til sidste år at vi har mistet nogle medlemmer.

Det er altid kedeligt at miste medlemmer, men glædeligt at vi er en af de største foreninger i Dansk Blindesamfund.

Fra bestyrelsen skal der lyde en opfordring til, at vi alle gør en indsats for at få flere nye medlemmer.

Vi har flere gange i året, der er gået, fortalt om foreningen med indlæg i Dansk Blindesamfunds Medlemsblad og i selskabets nyhedsbreve.

Selskabet kan også med glæde notere, at et par af vore seende venner har meldt sig ind og jo flere vi er, jo bedre, for mere omtale giver som regel resultat.

Der må også i vores medlemskreds være mange af medlemmerne, der har en vennekreds, som kunne være interesseret i at støtte op om foreningen, for vi synes da selv, at det er spændende aktiviteter, vi får stablet på benene.

Vi synes det er rart at være med til at formidle Blindes historie, og det er vigtigt at kende Dansk Blindesamfunds historie.

Kredsbestyrelserne og konsulenterne bør fortælle nye og gamle medlemmer om Blindehistorisk Selskab.

3. Nøgletal om økonomien.

Indtægter: 59.342,00.

Udgifter: 89.212,40.

Årets underskud: 29.870,40.

Egenkapital pr. 1. januar 2014: 200.798,47.

Egenkapital pr. 31. december 2014: 170.928,07.

Kasserer Arne Krogh vil under punktet fremlæggelse af det reviderede regnskab mundtligt gennemgå regnskabstallene.

4. Generalforsamlingen 2014.

Generalforsamlingen fandt sted søndag, den 23. februar 2014 på Fuglsangcentret i Fredericia. Der var fremmødt 32 stemmeberettigede medlemmer. Et fremmøde på godt 25 procent.

Husk! Det er på generalforsamlingen at du kan gøre din indflydelse gældende med synspunkter og idéer.

Generalforsamlingen valgte sidste år følgende til selskabets bestyrelse for to år:

Formand Hans Erik Olsen.

Bestyrelsesmedlemmerne Karsten Ahrens og Svend Thougaard.

1. suppleant: Leif Martimussen.

2. suppleant: Andreas Møller Petersen.

Revisorer, Henrik Olsen og Haakon Fløe Jensen.

Revisorsuppleant, Thorben Koed Thomsen.

5 Bestyrelsens arbejde og samarbejde

Efter valget på selskabets ordinære generalforsamling den 23. februar 2014 konstituerede bestyrelsen sig således:

Formand: Hans Erik Olsen.

Næstformand: Inge Gibskov.

Kasserer: Arne Krogh.

redaktør af nyhedsbrevet: Karsten Ahrens.

Sekretær: Svend Thougaard.

1. suppleant: Leif Martinussen.

2. suppleant: Andreas Møller Petersen.

Bestyrelsen har i det forløbne år afholdt 5 møder.

Alle har vist stort engagement i arbejdet. Møderne har foregået i en hyggelig atmosfære.

Alle i bestyrelsen korresponderer via E-mail, så på den måde er mange beslutninger blevet truffet, uden at skulle vente på at komme på dagsordenen til næste møde, som måske først kunne afholdes om flere måneder.

Afvikling af mødernes dagsorden har været konstruktiv og har været optaget af de aktiviteter, som Blindehistorisk Selskab har igangsat og afviklet. Der henvises til uddybende bemærkninger under punkt 7.

6. Nyhedsbrevet.

Selskabets nyhedsbrev er i 2014 udkommet 3 gange. Bestyrelsen vil sige jer medlemmer tak for de indsendte bidrag. Uden disse kunne vi ikke udgive vore nyhedsbreve.

Flemming Egedal fra Sønderborg har været en flittig skribent, og delt sine oplevelser med os andre. Det har været spændende og fornøjelig læsning.

Rita Cecilie Varmby har i to nyhedsbreve fortalt om det, at være blindfødt.

I Blindehistorisk Selskab følger vi stadigvæk det princip, at udgivelsen skal udkomme samtidig på medierne: Sort, punkt, cd og E-post. Dette har selskabet til fulde kunnet leve op til.

Synscenter Refsnæs har igen i år forestået og udsendelsen af nyhedsbrevene i punktskrift. Der skal lyde en varm tak til Synscentret.

Da vi i bestyrelsen siden selskabets start har været klar over hvilket arbejde Synscenter Refsnæs har lagt i produktionen af nyhedsbrevet i punkt, har vi gennem de sidste par år gennem nyhedsbrevet og indlæg i Dansk Blindesamfunds medlemsblade, opfordret vores medlemmer til at benytte sig af muligheden for af modtage det via E-post.

Den mulighed er der mange, der benytter sig af. Det er dejligt for det sparer os for en masse porto og papir.

De øvrige produktioner i almindelig skrift og på lyd, har selskabet selv stået for.

Vi må ikke ifølge dataloven udsende adresser uden medlemmernes udtrykkelige samtykke. For nogle år siden besluttedes det på generalforsamlingen at vi ikke udsender adresselister, da det er et stort arbejde at vedligeholde disse.

Hanne Kassandra Skipper ønskede I medlemsbladet og nyhedsbrevet at selskabet udsendte en adresseliste.

Bestyrelsen opfordrede gennem de samme kanaler medlemmerne til at melde sig på. Det er der tre medlemmer, der har gjort.

7. Aktiviteter og initiativer

A: Blindehistorisk hjemmeside

Bestyrelsen har på alle møder drøftet vores hjemmeside.

Hjemmesiden www.Blindehistorie.dk er opdateret og vedligeholdt af Webmaster Haakon Fløe Jensen. En stor tak for et fantastisk fint stykke arbejde.

Siden fungerer med både Jaws og Zoomtext. Tak til DBS forretningsudvalget for at vi må bruge deres logo på velkomstsiden.

På hjemmesiden er der blindehistoriske lydoptagelser. Selskabets nyhedsbreve, årsberetninger og generalforsamlingsreferater. Arrangementsoversigt, samt links til Dansk Blindesamfund, Synscenter Refsnæs, Blindeinstituttet med flere.

Der vil løbende komme mere på hjemmesiden. Du vil kunne læse mere i Nyhedsbrevet og i medlemsbladene.

Det er bestyrelsen, der har ansvaret for, hvad der kommer op på hjemmesiden. Der ligger ikke personfølsomme oplysninger på Blindehistorie.dk.

B: Besøget i Horsens Statsfængsel.

Årets generalforsamlingsarrangement var et besøg i Horsens Statsfængsel.

På en 2 timer guidet rundvisning fik vi 27, der var med en række sjove og gode historier. Vi så Albertis bukser. Og vi fik hørt om udbryderkongen Carl August Lorentzen.

C: Selskabets 20 års jubilæum.

Tirsdag, den 18. november 2014 var det 20 år siden selskabet blev stiftet.

Lørdag, den 15. november blev jubilæumsfesten afholdt på Fuglsangcentret.

Arrangementet indledtes med Christian Alvads musikalske foredrag “Ræk mig så de skysko”.

Om aftenen var der festmiddag. Vi havde inviteret Dansk Blindesamfunds formand, Thorkild Olesen, til at holde festtalen.

Thorkild, der er uddannet historiker og tidligere formand for selskabet, nævnte blandt andet. Historie og blindes historie er lige præcis det, de mennesker der er en del af historien, gør det til. Og ikke hvordan andre opfatter det. Oplever vi noget, der er sket, er det en del af historien. Historie er både det, der er skrevet og fortalt. Historie er så unik, og kan altid diskuteres. Det er vigtigt at få fortalt blindehistorien på den rigtige måde. Vi skal derfor bruge vores historie til at diskutere og opleve den som medlemmer af blindesagen.

Han ønskede os tillykke med jubilæet, og håbede at han igen om 5 år kunne stå her og holde festtalen ved 25-års jubilæet.

Så takkede Poul Lüneborg Blindehistorisk Selskab for økonomisk støtte på 5.000 kroner til udgivelsen om Århuskredsens 100 års historie. Ved læsning af medlemsblade i perioden 1911-1923 og ved at lytte til Ove Gibskovs lydmontage: Århuskredsen i 100 år.

Den udkom sidste år, et projekt, som vi også støttede økonomisk.

I et skrift fortæller Poul om 22 af disse medlemmer fra Århus, Randers og Viborg kreds. En publikation, vi glæder os til at stifte nærmere bekendtskab med.

Arrangementet sluttede lørdag aften med en underholdende quiz. Det var Leif Martinussen, der havde tilrettelagt spørgsmålene. Der var gevinster til vinderne, indkøbt af selskabet.

Der var til festaftenen en gave til medlemmerne. De fik overrakt en cd med titlen “Det Kongelige Blindeinstitut på Refsnæs 1898-1. november 1948. Den havde jeg produceret og tilrettelagt i tæt samarbejde med Børge Pedersen fra Præstø.

Thorkild Olesen fik ved festmiddagen også en cd, plus to eksemplarer som han tog med hjem til de to øvrige medlemmer af Forretningsudvalget John Heilbrunn og Tanja Vegeberg Andersen som tak for godt og loyalt samarbejde.

CD’en, som alle selskabets medlemmer har fået, indeholder: Barnets øje med Mogens Wieth. Blinde musikeres orkester dirigeres af Otto Lington. Tekst og musikk Christian Kjellerup og Aage Herman. Komponisten var på et tidspunkt formand for Blindes Selvvirksomhed. Indspillet på plademærket Polyphon til fordel for Dansk Blindesamfunds Solgaveindsamling 1956.

Lærer Erik Neergaards erindringer om sin ansættelse på skolen. Radioudsendelsen Julebesøg på Blindeinstituttet i Refsnæs december 1945. Aksel Dahlerup taler med skolens inspektør Ilsøe. Eleverne synger Dejlig er den himmel blå. Jørgen Eckmann fortæller om at slagte gris. Johanne Refer inviterer på kaffe, og blandt de øvrige elever, der medvirker nævner jeg Poul Rudolph, Aage Michelsen, Erling Bjerregaard, Elly Stidsen og Anne Sylvest.

Så følger pladeindspilningen af Refsnæskantaten skrevet i anledning af skolens 50 års jubilæum.

Derefter læser Elly Stidsen teksten til Refsnæskantaten.

Lone Jørgensen, der er Min private indlæser gjorde det muligt at få bogen om Det Kongelige Blindeinstitut på Refsnæs indtalt. Denne bog har aldrig tidligere været indlæst.

Cd’en slutter med Den blinde pige, sunget af Kirsten Hermansen. Teksten er af Sigfred Pedersen, og musikken af Kai Normann Andersen. Det er Blinde musikeres orkester, dirigeret af Otto Lington som akkompagnerer. Det er den anden side af pladen Barnets øje.

I februar 2014 døde en af selskabets medlemmer og min nære ven gennem 37 år, Hans Peter Christiansen. Han var siden midten af 1950’erne en flittig og dygtig båndamatør, der lå inde med ca. 3.000 lydbånd.

Han testamenterede det hele til Dansk Blindesamfund, og med Forretningsudvalgets accept, blev jeg Dansk Blindesamfunds repræsentant og fik disse mange bånd med hjem. Der skal lyde en stor tak til Forretningsudvalget for et fantastisk godt samarbejde.

Hele denne båndsamling, der indeholder 1.200 spolebånd, ca. 1.000 kassettebånd, og nogenlunde det samme antal datbånd, fyldte godt 60 kasser.

Forretningsudvalget bevilgede et legat på 9.000 til indkøb af en Revox spolebåndoptager, og fra august og til nu, er der digitaliseret godt 300 lydfiler.

Der er mange blindehistoriske optagelser, som Børge Pedersen og jeg har digitaliseret.

Jeg har ikke skrevet disse linier om digitaliseringsarbejdet for at fremhæve mig selv. Det er blot for at fortælle jer, at vi ikke ligger på den lade side i bestyrelsen.

D: Dansk Blindesamfunds magasin Øjeblikket.

På det skriftlige felt sker der også noget.

Dansk Blindesamfund udgiver to gange årligt magasinet Øjeblikket,henvender sig til foreningens bidragsydere. Her kan de læse om, hvad deres økonomiske støtte gør for medlemmer af Dansk Blindesamfund.

Vi er fra Blindehistorisk Selskab blevet bidragydere til denne publikation med små anekdoter fra blindehistorien.

E: De blindehistoriske samlinger

I august 2009 blev spørgsmålet om ejerforholdet af de blindehistoriske samlinger så afklaret. Disse blev formelt overdraget Medicinsk Museion, hvorved bevarelsen af samlingerne er sikret.

Der bliver på nuværende tidspunkt ikke tale om at de godt 5.000 effekter udstilles.

På Synscenter Refsnæs har der i flere år stået 170 flyttekasser med museale genstande, men i sommeren 2013 blevet sat op i den gamle forstanderbolig, og et skøn viser, at samlingen indeholder mellem 5.000 og 6.000 effekter.

8. Afsluttende bemærkninger.

Så er denne beretning ved at være til ende, og vi har fra bestyrelsens side gjort os de største anstrengelser for at tegne et billede af de sager, vi har haft på bestyrelsesmødernes dagsorden i det forløbne år.

På generalforsamlingen den 22. februar 2015 vil

vi mundtligt fremkomme med supplerende bemærkninger, som nævnt tidligere i denne beretning.

Bestyrelsen vil gerne benytte lejligheden til at sige alle medlemmer tak for et godt år, for opbakningen til vore aktiviteter og for de tilkendegivelser, vi har fået, og forslag om kommende arrangementer, som vi kan arbejde videre med i den kommende bestyrelse.

På gensyn til Blindehistorisk Selskabs arrangement på Fuglsangcentret lørdag den 21. og søndag den 22. februar 2015.

På bestyrelsens vegne, Hans Erik Olsen, formand.

Finale

Hermed har du læst eller hørt det, vi havde valgt at bringe denne gang.

Vi vil fortsat meget gerne have indlæg fra medlemmerne. Vi ved, at det er noget, der er rigtig stor interesse for.

Hvis du har læst Nyhedsbrevet på sort eller punkt, vil vi, som vi tidligere har gjort opmærksom på, af produtions- og forsendelsesmæssige årsager, (omkostninger) opfordre til, at du oplyser til Hans Erik Olsen,

Tlf. 64 68 75 89, e-mail: heolyd@vores-mail.dk

at du fremover gerne vil modtage brevet som e-mail eller på en cd.

Med venlig hilsen.

Karsten Ahrens, redaktør.

ahrens9@gmail.com