NYHEDSBREV 1 / 2026
Indholdsfortegnelse
1. Hilsen fra formanden ved Poul Lüneborg
2. Kontingentindbetaling 2026 ved kasserer John Heilbrunn
3. Invitation, program og forslag til dagsorden for generalforsamlingen ved Poul Lüneborg
4. Tilmelding til generalforsamlingen ved John Heilbrunn
5. Beretning for Blindehistorisk Selskab 2025 / 2026 ved Poul Lüneborg
6. Regnskab 2025 samt revisionsprotokol ved kasserer John Heilbrunn
7. Artikel af Rudi Kurt Geert-Jørgensen: “Musik blev min identitet!”
9. Bestyrelsens kontaktoplysninger
1. Hilsen fra formanden
ved Poul Lüneborg
Vi har lagt 2025 bag os og taget hul på 2026. Jeg håber alle er kommet godt ind i det nye år, hvor vi for alvor har oplevet rigtigt vintervejr med sne og frost. Det er ikke kun klimaet, som viser sig fra den kolde side, det gør sig tillige også gældende, når vi vender blikket mod Christiansborg og den storpolitiske scene.
Jeg hører til den generation, som er født i 1945 efter afslutningen af 2. verdenskrig. Dvs. at fredstid uden større krigshandlinger i Europa har været baggrunden for min opvækst, skolegang og mit arbejdsliv. Politisk har der herhjemme været fokus på at forbedre livsvilkårene for mennesker med handicap gennem 1960-70-erne. Det var ikke mindst en udvikling til gavn for blinde og stærkt svagsynede.
Med udviklingen af det indre marked i Den Europæiske Union, og i konsekvens af den demografiske udvikling, har regering og Folketing med udgangen af det 20. århundrede slået ind på en kurs, hvor handicappolitikken og ældrepolitikken adskilles. Handicappolitisk er kompensationsprincippet blevet svækket gennem en legalisering af økonomiske hensyn i forbindelse med tildeling af visse støttemuligheder, mens princippet er blevet nedtonet eller helt afskaffet på det ældrepolitiske område.
Når jeg ser tilbage på denne udvikling, føler jeg trang til at udtrykke taknemmelighed over, at tilværelsen for mit vedkommende blev formet af 1970-ernes socialreform, som fulgte i kølvandet på Socialreformkommissionen fra 1964.
Vilkårene for blinde og svagsynede, som vokser op i det 21. århundrede, er nogle ganske andre. Jeg er fuld af beundring over dem, som klarer tilværelsens udfordringer under de ændrede betingelser. For mig som medlem af bestyrelsen for Blindes Støttefond, har det været en øjenåbner at erfare, at flere yngre synshandicappede tager ophold på et udenlandsk universitet, som led i deres uddannelse. Det kom ikke på tale i min tid på Aarhus Universitet.
Ud over de ændrede uddannelsesvilkår for studerende med et alvorligt synshandicap kommer helt ændrede grundlæggende vilkår for samfundets udvikling. Disse blev indvarslet med valget af Donald Trump for USA i 2016 og Ruslands overfald på Ukraine i 2022. Jeg opfordrer til at fastholde et optimistisk livssyn, selv om et lavt konfliktniveau i Europa ikke længere er en selvfølge.
Troen på egne evner er en rød tråd, som fra start til slut præger John Heilbrunns musikalske erindringer i sidste nyhedsbrev. Hans artikel er i nærværende nyhedsbrev fulgt op at en mindst lige så livsbekræftende artikel, hvori Rudi Kurt Geert-Jørgensen beskriver sit fantastiske livsforløb fra slutningen af 1950-erne til i dag. Her udfolder han historien om orkestret Feo.
De 2 artikler fortæller om blinde musikere, der i løbet af 1960-70-erne lod sig gribe af den rytmiske musik, til fordel for den tidligere klassiske musikuddannelse på Blindeinstituttet.
Dette nyhedsbrev indeholder desuden en meget omfattende artikel af Ove Gibskov om forslaget fra 1938 vedrørende indførelse af et krav om, at blandt andet blinde skulle lade sig sterilisere som et vilkår for ægteskab. Forslaget faldt under behandlingen i Rigsdagen, ikke mindst på grund af indgriben fra Retslægerådet. Det er en tankevækkende historie, som må give os alle noget at tænke på i en tid, hvor muligheden for at skelne mellem facts og udokumenterede påstande bliver en stedse mere og mere påtrængende udfordring i dagligdagen.
Til slut vil jeg henlede opmærksomheden på min beretning for selskabets virksomhed i perioden marts 2025 til marts 2026 til behandling på den forestående generalforsamling. Her kan man blandt andet læse, at opgaverne i arbejdsgruppen, der blev nedsat i 2014 mellem selskabet og Fritid- og kulturpolitisk udvalg under Dansk Blindesamfund synger på sit sidste vers, idet sikringen af Refsnæsskolens anskuelsessamling nærmer sig sin afslutning.
Jeg har nu været selskabets formand i 10 år og fortsætter gerne i endnu nogle år, så længe kræfterne slår til. For mig er arbejdet i selskabet en væsentlig inspirationskilde. Det giver mig perspektiv i tilværelsen og kontakt til mange gode venner og engagerede mennesker.
Jeg håber at møde rigtig mange medlemmer den 28. februar på Fuglsangscentret i Fredericia, når selskabet for 32. gang holder sin ordinære generalforsamling.
2. Kontingentindbetaling 2026
ved John Heilbrunn, kasserer
Så er kalenderbladet vendt til et nyt år, og det er derfor tid til indbetaling af kontingentet for medlemskab af Blindehistorisk Selskab på 150 kr.
Du kan indbetale via bankoverførsel til reg. 1551 0501697 eller via MobilePay på 44678. Husk at skrive dit navn i tekstfeltet, så kassereren kan identificere indbetalingen.
Har du problemer med at indbetale kontingentet via bank eller MobilePay, så er du altid velkommen til at ringe til undertegnede, John Heilbrunn på 23 40 92 18, så vi sammen kan finde en løsning på, hvorledes betalingen af dit kontingent kan klares.
Alle medlemmer opfordres til at klare kontingentindbetalingen inden udgangen af februar. Husk at kontingentet skal være indbetalt forud for generalforsamlingen den 28. februar 2026, hvis du agter at deltage i denne.
3. Invitation, program og forslag til dagsorden for generalforsamlingen
ved Poul Lüneborg
Det er for mig en stor glæde på bestyrelsens vegne for 10. gang at kunne byde alle medlemmer velkommen til årets generalforsamling, som finder sted på Fuglsangscentret, Søndermarksvej 150, 7000 Fredericia, fra lørdag den 28. februar til søndag den 1. marts 2026.
Deltagerne forventes at ankomme til centret, så indkvartering kan ske omkring kl. 12.30.
Program for lørdag den 28. februar 2026:
Kl. 14.00 – 16.30: Generalforsamling, afbrudt af kaffe / te pause
Afslutning ved formand Poul Lüneborg
Kl. 18.30: Selskabet serverer i samme lokale som middagen en aperitif forud for festmenuen.
Kl. 19.00: Festmiddag i separat lokale
Kl. 20.30: Et musikbaseret arrangement som en sensitiv musikquizz, hvor vi inspireret af blinde kunstnere gennem tiderne gætter, inspirerer og udveksler erfaringer og oplevelser. Flemming Meyer og John Heilbrunn er værter og discjockeys.
Der vil midtvejs i programmet blive serveret kaffe / te og kage.
Kl. 23.00: Slutter aftenens officielle program
Program søndag den 1. marts 2026:
Kl. 7.00 – 9.00: Morgenmad i centrets restaurant
Kl. 9.00: Blindehistorisk temaarrangement: Historiker Rita Ilsted Smith fortæller under titlen: “Livet på Mariendalshjemmet 1946 – 1958”.
1946 er et skelsættende år i Mariendalshjemmets historie. Forstander for Blindeinstituttet Otto Wüstenberg var fratrådt som forstander i 1944, men fortsatte som formand for Mariendalshjemmets bestyrelse indtil sin død i 1946. Ved hans død mistede hjemmet en kraftfuld, iderig leder, men også en autokratisk skikkelse, der var vant til at få sin vilje i alt. Det betød nye muligheder for beboerindflydelse på Mariendalshjemmet.
Efterkrigstidens manglende efterspørgsel på hjemmets tekstilvarer betød ringere økonomiske vilkår for Mariendalshjemmet. Selvom tiderne bedredes op gennem 1950’erne, blev årene vanskelige for hjemmet økonomisk set.
I 1958 sluttede epoken på flere måder. Hjemmets selvsupplerende bestyrelse blev afløst af et statsligt tilsynsråd, produktionen af strikkede og vævede varer blev udskilt fra hjemmet og underlagt Blindes Arbejde A/S.
Perioden skildres i fire temaer:
1. Blindelovgivningens betydning for Mariendalshjemmet
Oprettelsen af Statens Blindevæsen 1944
Blindekommissionens betænkning 1955
Blindeloven af 1956
2. Beboernes liv
Beboere og elever organiserer sig
Lempelser i husordenen
Nye beboergrupper: studerende elever og udearbejdende beboere
Er beboerne lykkelige? – en trend i 1950’erne
Flugten fra væven og strikkemaskinen
3. Personalet
De langtidsansatte – forstanderinde, husmoder, portner, lærerinder, systueleder, økonoma
De korttidsansatte – husassistenter, køkkenassistenter, kontorister, kasserersker, syersker
4. Økonomien
Stigende underskud
Forhandling med Socialministeriet om statstilskuddet
Arbejdet med manuskriptet til udgivelsen er nu så langt fremme, at projektet kan forventes afsluttet i løbet af i år.
Der vil midt på formiddagen blive en pause til at indtage kaffe / te.
Der vil være mulighed for spørgsmål og supplerende kommentarer undervejs.
Kl. 11.45: Afslutning med fællessang
Sangen som skal synges er ”Danske Blindes Nationalsang, af Jørgen Marius Hansen og Laurids Lauridsen. Teksten blev første gang offentliggjort i Medlemsblad nr. 52 fra oktober 1915, mens melodien første gang omtales i medlemsblad nr. 6 fra den 24. marts 1923 – forud for Laurids Lauridsens melodi benyttedes melodien til “Danmark dejligst vang og vænge” komponeret 1811 af P.E. Rasmussen fra Farum.
Kl. 12.00: Frokost i centrets restaurant og derefter afrejse
Bestyrelsen har besluttet at reducere opholdsbetalingen til 500 kr. pr. deltager. Selskabet dækker den resterende del af prisen for et døgnophold, merprisen for festmenu i separat lokale og en aperitif før festmenuen.
Deltagerne opfordres til at indbetale deltagergebyret i tilknytning til tilmelding til arrangementet eller straks derefter, jf. nyhedsbrevets punkt om tilmelding til generalforsamlingen.
Forslag til dagsorden til generalforsamling 2025
Dagsordenen skal, ifølge vedtægternes § 7 stk. 5, indeholde en række punkter. Disse er alle indeholdt i dette forslag. Generalforsamlingen skal ifølge vedtægternes § 7 stk. 3 og 4 indkaldes med 4 ugers varsel og afholdes i årets første kvartal. Selskabets vedtægter er senest revideret på generalforsamlingen den 17. februar 2018. De findes på selskabets hjemmeside www.blindehistorisk.dk.
Dagsordensforslag:
1. Åbning og velkomst, ved formand Poul Lüneborg
2. Navneopråb, præsentation af deltagerne
3. Valg af dirigent, stemmetællere og referent
4. Godkendelse af dagsorden
5. Referatet af sidste års generalforsamling afholdt den 1. marts 2025 blev efter at være godkendt af dirigenten og bestyrelsen, offentliggjort i Nyhedsbrev nr. 2/2025. Nyhedsbrevet kan ses på selskabets hjemmeside www.blindehistorisk.dk.
6. Formanden fremlægger bestyrelsens beretning 2025 / 2026 til godkendelse. Beretningen offentliggøres i nærværende nyhedsbrev
7. Kassereren fremlægger det reviderede regnskab for 2025 med tilhørende revisionspåtegning til godkendelse. Regnskab og revisionsprotokol offentliggøres i nærværende Nyhedsbrev
8. Fastsættelse af kontingent. Bestyrelsen foreslår, at kontingentet fastholdes uændret på 150 kr.
9. Indkomne forslag. Forslag, der ønskes behandlet på generalforsamlingen, skal være formanden i hænde i et tilgængeligt medie senest 14 dage før generalforsamlingens afholdelse, dvs. senest lørdag den 14. februar 2026
10. Valg af bestyrelse, suppleanter, revisorer og revisorsuppleant
Følgende medlemmer af bestyrelsen er på valg:
a. Formand Poul Lüneborg for en 2 års periode
b. Næstformand Lena Bang for en 2 års periode
c. Bestyrelsesmedlem Jytte Nielsen har meddelt, at hun ikke genopstiller. Der skal derfor vælges et bestyrelsesmedlem for et år i hendes sted, idet hun på sidste års generalforsamling blev valgt for 2 år.
d. Bestyrelsesmedlem Flemming Georg Meier, blev på generalforsamlingen sidste år valgt for et år – han genopstiller for valg til de kommende 2 år.
e. Suppleanter for et år, Leif Martinussen døde 10 09 2025, hvorfor der skal vælges en første suppleant i hans sted.
Thorvald Kølle blev sidste år valgt som 2. suppleant. Han genopstiller ikke, hvorfor der skal vælges en 2. suppleant i hans sted.
f. Revisorer:
Kurt Nielsen blev valgt i 2025 for 1 år, er villig til at modtage genvalg.
Nete Parkov blev valgt for 1 år i 2025 som revisor, er villig til at modtage genvalg.
g. Revisorsuppleant: Hanne Skipper blev sidste år valgt for et år – hun er villig til genvalg, hvis ikke andre melder sig.
Det skal under dette punkt bemærkes, at kasserer John Heilbrunn blev valgt for en 2 års periode på generalforsamlingen den 1. marts 2025.
11. Eventuelt
4. Tilmelding til generalforsamlingen
ved John Heilbrunn, kasserer
Såfremt du ønsker at deltage i årets generalforsamling, som finder sted på Fuglsangscentret, Søndermarksvej 150, 7000 Fredericia, fra lørdag den 28. februar til søndag den 1. marts, bedes du tilmelde dig senest lørdag den 15. februar. Bestyrelsen skal 14 dage før arrangementet informere Fuglsangscentret om antallet af deltagere. Dertil kommer, at der skal være tid til at trykke deltagerlister i punkt- og sortskrift inden arrangementet.
Der er på forhånd reserveret 30 værelser, og en del af disse er allerede booket, så skynd dig med din tilmelding!
Jeg kan kontaktes på tlf. 23 40 92 18 eller på mail heilbrunn@mail.dk. Deltagelse i arrangementet koster 500 kr. til dækning af overnatning og fortæring.
Du kan indbetale beløbet enten som bankoverførsel til reg.nr. 1551, konto 0501697 eller via MobilePay på 44678. Husk at skrive dit navn i tekstfeltet, så kassereren kan identificere indbetalingen.
Har du problemer med at indbetale deltagerbetalingen via bank eller MobilePay, er du velkommen til at kontakte mig på ovennævnte telefonnummer eller mail, så der kan findes en løsning på, hvorledes betalingen kan klares. Husk at kontingentet på 150 kr. skal være indbetalt forud for generalforsamlingen, hvis du agter at deltage i denne.
Ønsker du at spise frokost på Fuglsangscentret inden arrangementet, bedes du selv afgive bestilling herom til centrets reception, da dette måltid ikke er indbefattet i arrangementet på tlf. 76 20 21 00 eller mail: fuglsang@blind.dk
Særlige kosthensyn bedes meddelt til kassereren ved tilmelding.
Bestyrelsen glæder sig til at møde rigtig mange medlemmer til årets generalforsamling.
5. Beretning for Blindehistorisk Selskab 2025 / 2026
Ved formand Poul Lüneborg.
Denne beretning dækker perioden fra generalforsamlingen den 1. marts 2025 til dette års generalforsamling den 28. februar 2026.
1. Indledning.
I beretningsperioden har bestyrelsen haft følgende medlemmer, som blev valgt på generalforsamlingen den 1. marts 2025:
Poul Lüneborg, formand
Lena Bang, næstformand
John Heilbrunn, kasserer / sekretær
Flemming Georg Meier, bestyrelsesmedlem
Jytte Nielsen, ansvarlig for indholdet af selskabets nyhedsbreve
Leif Martinussen, 1. suppleant frem til hans død den 10. september 2025
Thorvald Kølle, 2. suppleant
Vedtægternes § 6 stk. 3 fastsætter, at der hvert år skal afholdes mindst 4 bestyrelsesmøder. Der forventes i skrivende stund afholdt 4 møder i beretningsperioden. Møderne er holdt i Handicaporganisationernes Hus i Taastrup og på Fuglsangscentret.
Konstitueringen, som fremgår af ovenstående, blev besluttet på det første møde den 2. marts 2025 efter generalforsamlingen.
Bestyrelsen har med engagement bestræbt sig på at realisere de opstillede mål, og bidraget til gennemførelsen af trufne beslutninger. Jytte Nielsen meddelte den 27. september 2025, at hun ikke så sig i stand til at deltage i bestyrelsens møder i den resterende del af valgperioden. Hun tilkendegav efterfølgende, at hun ikke genopstiller til bestyrelsen på den kommende generalforsamling. Suppleanterne har været indkaldt til bestyrelsens møder.
2. Medlemsstatus.
Ved udgangen af 2025 kunne kassereren notere, at 133 medlemmer havde betalt kontingent i løbet af året, heraf var 128 enkeltpersoner og dertil kom institutionerne Instituttet for Blinde og Svagsynede, Synscenter Refsnæs, Blindecenter Bredegaard, NOTA, samt den erhvervsdrivende fond Blindes Arbejde.
I løbet af 2025 har vi kunnet glæde os over at byde velkommen til 3 nye medlemmer. I løbet af beretningsperioden meddelte 3 medlemmer, at de ikke ønskede at opretholde deres medlemsskab. Endelig skal det her nævnes, at 6 medlemmer afgik ved døden i beretningsperioden.
– Bent Harder døde den 6. marts 2025, jf. mindeord i Medlemsblad nr. 4/2025.
– Lis-Vibeke Wallin døde den 14. marts 2025, jf. mindeord i Medlemsblad nr. 3 og 4 i 2025 og i nyhedsbrev nr. 2/2025.
– Allan Gravesen, jf. mindeord i Medlemsblad nr. 6/2025 under DBS Storstrømmen.
– Karen Margrethe Pedersen, jf. mindeord i Medlemsblad nr. 7/2025 under DBS Storkøbenhavn Syd.
– Leif Martinussen døde den 10 09 2025, jf. mindeord i Medlemsblad nr.13/2025 samt artikel i Nyhedsbrev nr. 3/2025.
– Hanne Tietgen Eriksen, det foreligger oplyst, at hun afgik ved døden i oktober måned 2025.
I bestyrelsen glæder vi os over, at der fortsat er mennesker blandt såvel synshandicappede som blandt seende, der har interesse i at støtte selskabet gennem et medlemsskab.
Vigtigheden af, at alle medlemmer gør en indsats for at skaffe nye medlemmer blandt blinde og svagsynede, blandt deres venner, familie og andre med interesse for blindes historie, kan imidlertid på trods af den positive udvikling i beretningsåret ikke gentages ofte nok.
Vi har tilstræbt at gøre selskabet synligt overfor medlemmer af Dansk Blindesamfund, ved i en række numre af Medlemsbladet i de seneste 12 måneder at indrykke artikler under rubrikken Meddelelser. Det er desuden vigtigt, at alle institutioner, foreninger og virksomheder indenfor det, der populært benævnes Synsdanmark, opfordres til at tegne medlemskab. I selskabet har vi brug for deres støtte, og vi mener i al beskedenhed, at selskabet kan bibringe disse institutioner, foreninger og virksomheder væsentlig viden, om blindes forhold til brug for udviklingen af deres aktiviteter.
Vi har brug for økonomisk støtte fra så mange som muligt, og hjælp til at informere om selskabets arbejde. Det samlede resultat af anstrengelserne med at skaffe nye medlemmer i 2025 har medført, at der ved årets udgang var 129 medlemmer, som havde betalt kontingent. Det betyder, at selskabet ved starten af 2026 tæller 127 medlemmer.
Ved udgangen af 2004 talte selskabet 150 medlemmer. I beretningen for 2018 / 2019 opstillede bestyrelsen en målsætning om atter at nå et tilsvarende medlemstal. Det må erkendes, at selskabet i beretningsperioden ikke er kommet dette mål nærmere.
Jeg har, sammen med den til enhver tid siddende bestyrelse, igennem de seneste 10 år, bestræbt mig på at udtænke idéer og tage initiativer til at rekruttere nye medlemmer udenfor Dansk Blindesamfunds medlemskreds. Disse bestræbelser har desværre kun haft ringe succes. Derfor opfordrer jeg endnu engang alle medlemmer af selskabet til at fremkomme med forslag på dette område.
3. Selskabets medlemsliste.
Selskabet udsendte den 7. juni 2025 medlemslisten for 2025, til alle medlemmer med en mailadresse. Denne blev efterfølgende udsendt i sort, punkt og som daisy-lydfil efter det enkelte medlems eget valg.
På generalforsamlingen i 2018 var der enighed om, at selskabet udsender en medlemsliste én gang årligt, snarest muligt efter den årlige generalforsamling. Medlemslisten er at betragte som en intern liste, som ikke lægges på selskabets hjemmeside. Listen skal alene tjene til at øge kendskabet medlemmerne imellem, og inspirere til at gøre en aktiv indsats for fremme af selskabets arbejde.
Enhver, der anmoder om at blive optaget som medlem af selskabet, bliver bedt om skriftligt at tage stilling til om vedkommende ønsker at optræde på medlemslisten, og i givet fald med hvilke personlige kontaktoplysninger. Dette for at sikre efterlevelsen af de gældende databeskyttelsesregler.
Opdatering af medlemmernes kontaktoplysninger på listen, beror alene på indberetning om ændringer fra det enkelte medlem. Derfor optræder der fortsat fejl i listen, da det fra tid til anden glipper at få meddelelser om sådanne ændringer videregivet til kassereren.
Bestyrelsen kan derfor kun opfordre alle til straks efter et årsskifte at indbetale kontingentet, og samtidig give meddelelse om eventuelle ændringer i de kontaktoplysninger, som fremgår af den sidst udsendte medlemsliste.
Selskabet har nu siden 2016 udsendt en medlemsliste. Det er bestyrelsens vurdering, at vi gennem de forløbne 10 år har fået fastlagt en tilfredsstillende procedure for udarbejdelse, ajourføring og produktion af medlemslisten, der tilgodeser både tilhængerne af dette tiltag og de, der i sin tid stillede sig skeptisk overfor forslaget.
4. Den Blindehistoriske Arbejdsgruppe.
Gruppen holdt sit første møde den 28. november 2014, indkaldt på initiativ af medlemmer udpeget af Dansk Blindesamfunds Fritids- og kulturpolitisk udvalg. Gruppen har i beretningsperioden rundet 11-året for sit virke. Der er til dato afholdt 16 møder i gruppen. Karen Marie Pedersen stod bag indkaldelsen til det seneste møde den 23. februar 2025 med deltagelse af Dennis Aabank og Karen Marie Pedersen fra DBS Fritids- og Kulturpolitisk Udvalg samt Ove Gibskov og Poul Lüneborg fra selskabet. Til mødet var inviteret Jesper Bentil Holten fra DBS’ forretningsudvalg og Winnie Ankerdal fra den ad hoc gruppe, som blev nedsat i begyndelsen af 2024, jf. beskrivelsen under pkt. 4 i beretningen fra 2023 / 2024.
Med hensyn til opfølgning på det seneste møde i gruppen den 25. februar 2025 er der grund til at nævne, at arbejdet med registreringsopgaven vedr. anskuelsessamlingens genstande udvikler sig godt. Gruppen af fagfolk bestående af Winnie Ankerdal, Bodil Gaarsmand og Mogens Johansen, der alle 3 har en mangeårig karriere indenfor det synsfaglige område, er i fuld gang med registreringen og beskrivelsen af de udvalgte genstande fra anskuelsessamlingen ved Refsnæsskolen. De har i skrivende stund mødtes flere gange. Winnie Ankerdal har udarbejdet en generel overordnet beskrivelse af anskuelsessamlingen, som hun har sendt til de 2 kolleger. Hun har desuden haft en lang samtale med Lilian Larsen, tidligere lærer på Refsnæs, som har arbejdet meget med netop anskuelse. Det har været god sparring i det videre arbejde. Endelig har Maria Thode-Jensen fra Medicinsk Museion givet eksempler på de beskrivelser, som skal udarbejdes. Eksemplerne omhandler materialer fra IBOS, som Medicinsk Museion har modtaget, så de vil være gode at bruge som udgangspunkt for opgavens løsning, ved fordelingen af de forskellige kategorier i samlingen blandt de 3. Engagementet er meget højt, hvortil kommer at de 3 fagfolk tilsammen rummer en stor viden.
Så arbejdet med anskuelsessamlingen er omfattende, og bliver gjort grundigt. Derfor tager det tid, men det skrider frem som planlagt. Der er grund til at forvente en endelig statusrapport over arbejdet med anskuelsessamlingen på tidspunktet for generalforsamlingens afholdelse.
I betragtning af det arbejde, som arbejdsgruppen har udført siden 2014, kan det konstateres, at gruppens hovedopgave vedr. sikringen af de blindehistoriske samlinger ved Blindeinstituttet og Refsnæsskolen, må anses som afsluttet med sikringen af Refsnæsskolens anskuelsessamling. Der er herefter grund til at overveje, om ikke tiden er inde til at afslutte gruppens virksomhed. Hertil kommer, at Fritids- og kulturpolitisk udvalg under DBS, efter nyvalg til udvalget, ikke har kunne nå til enighed om udvalgets repræsentation i gruppen. Foreløbig har kun udvalgets formand Susanne Nolsøe meldt sin interesse.
Blindehistorisk Selskab er indstillet på at medvirke til nedsættelse af en ny arbejdsgruppe, såfremt der fremkommer et forslag om behandlingen af en problemstilling, som kan berettige til nedsættelse af en sådan gruppe.
Arbejdsgruppen har ved flere lejligheder påpeget vigtigheden af, at enhver med interesse for blindes historie, føler et ansvar for, at blindehistoriske begivenheder optages, og at personer, som har gjort en særlig indsats indenfor Den Danske Blindesag, mindes ved deres død, jf. omtalen herom i pkt. 4 i beretningen for 2024 / 2025. Der er grund til at gentage denne opfordring i denne beretning.
5. Projekter som selskabet har støttet i beretningsåret
5.1. Projektregistrering af blindehistoriske effekter.
Dette projekt blev startet i 2015 på forslag af Leif Martinussen, og har siden været omtalt i selskabets beretninger.
Det oprindelige registreringsprojekt blev afsluttet den 14. maj 2020 med udarbejdelsen af en rapport, som den 24. maj 2020 blev fremsendt til Medicinsk Museion.
Digitaliseringen af Den Blindehistoriske Samling blev afsluttet februar 2019. Den kan ses på Medicinsk Museions hjemmeside.
Beretningen for perioden 2023 / 2024 indeholder en beskrivelse af Den Blindehistoriske Samling og formålet med projektet.
Det er vigtigt, at hver genstand, som foreslås indleveret til samlingen, ledsages af en genstandsbeskrivelse, og en fortælling om indehaverens anvendelse af genstanden.
I den endelige projektrapport fra maj 2020 oplistes 154 genstande. 46 af disse er allerede registreret i Den Blindehistoriske Samling. I det omfang det vil være muligt at indsamle de registrerede genstande, er Medicinsk Museion interesseret i dem alle, dels for at supplere samlingen, dels for at vurdere, om de tilbudte eksemplarer er af en bedre kvalitet end de allerede registrerede; disse dubletter vil derudover kunne indgå i museets undervisnings- og udstillingsaktiviteter.
Blindehistorisk Selskab står for indsamling af 28 tilbudte genstande. De øvrige genstande kræver ikke indsamling på initiativ af selskabet, idet disse er tilbudt af IBOS og andre lignende aktører.
Bestyrelsen arbejder på at indsamle de nævnte genstande. En række medlemmer har tilbudt yderligere genstande til indlevering til samlingen på Medicinsk Museion. Blandt dem vil jeg nævne musiklærer Niels Eskjær, som har overdraget ca. 50 genstande til selskabet, en liste over disse kan ses under pkt. 5.1. i beretningen for 2024 / 2025.
Endelig skal det nævnes, at fhv. IKT-konsulent Birgit Christensen fra IBOS har efterladt en kasse med genstande til gennemgang. Denne blev gennemgået på et møde på IBOS den 7. oktober 2025. Fra selskabet deltog Arne Christensen, John Heilbrunn og Poul Lüneborg mens Nanna Frørup Mikkelsen, Projektleder for NVT og Anne Aagaard Gaye, personlig assistent, repræsenterede IBOS. Der var tale om et omfattende materiale bestående af bøger, publikationer, rapporter mv. Der blev foreslået henvisning af de enkelte udgivelser til Det Kongelige Bibliotek, Medicinsk Museion m.m.
Projektet er ikke endeligt afsluttet i denne beretningsperiode, da der er tilkommet en mængde yderligere bidrag til indlevering til Medicinsk Museion. Men på et tidspunkt skal det nok lykkes at nå til vejs ende med denne opgave. Det skal i den forbindelse nævnes, at Medicinsk Museion har store magasinudfordringer, hvilket har bidraget til at nedprioritere projektets afslutning. Det er mit håb at det vil lykkes at overtale den nye samlingsleder Abdi Hedayat for Medicinsk Museion at overtage materialet, så snart det er registreret og beskrevet.
5.2. Projektet ”Et liv i lys og skygge – Hjem for arbejdsføre blinde kvinder 1900 – 1976”
Dette er titlen på det historiske projekt, som Rita Ilsted Smith arbejder på at realisere. Det drejer sig om en gennemgang af historien bag Mariendalshjemmet på Frederiksberg – hjem for arbejdsføre blinde kvinder, oprettet i 1900 og som fungerede frem til 1973.
Rita Ilsted Smith har ved flere lejligheder i skrift og tale informeret om udviklingen af dette projekt, jf. blandt andet en opdateret indholdsfortegnelse, som sammen med artiklen i nyhedsbrev nr. 1/2025 belyser dette spændende projekt.
Rita Ilsted Smith giver efter dette års generalforsamling en redegørelse for forholdene på hjemmet 1946 – 1958.
Dansk Blindesamfund og selskabet har støttet projektet i researchfasen frem til i dag.
Det vil i første halvår af 2026 være nødvendigt at skaffe yderligere midler til færdiggørelsen og udgivelsen af redegørelsen, som i bedste fald kan forventes afsluttet i løbet af dette år. Bestyrelsen er indstillet på økonomisk at støtte projektets færdiggørelse, hvis det ikke lykkes at skaffe fondsmidler fra anden side.
5.3 Digitalisering af den blindehistoriske billedsamling på Medicinsk Museion
Der blev den 6. november 2025 afholdt et møde på Medicinsk Museion mellem samlingsleder Abdi Hedayat, samlingsassistent Maria Thode Jensen, Poul Lüneborg og Rita Ilsted Smith. Mødet vedrørte en evt. digitalisering af den del af billedsamlingen fra Blindehistorisk Museum, som ikke blev medtaget i forbindelse med det store digitaliseringsprojekt af Den Blindehistoriske Samling. Det drejer sig om flere tusind billeder. På mødet tilbød Poul Lüneborg og Rita Ilsted Smith, som repræsenterede selskabet, at skaffe finansiering af digitaliseringen. Man blev enige om at iværksætte et pilotprojekt, hvor 50 – 100 billeder indscannes og beskrives, med det formål at vurdere tidsforbruget og dermed gøre det muligt at estimere, hvad en digitalisering vil koste. Maria Thode Jensen og Rita Ilsted Smith udfører pilotprojektet i løbet af foråret 2026.
5.4 Historien fra 1937 om særlige krav til blinde for at kunne indgå ægteskab.
Ove Gibskov ansøgte i juni 2021 om støtte til at undersøge, hvorfor regeringen i 1937 fremsatte forslag om, at blinde ikke måtte indgå ægteskab, medmindre de lod sig sterilisere, og med hvilke begrundelser Retslægerådet fik forhindret, at dette blev en realitet.
Såvel Blindes Støttefond som selskabet bevilgede penge til aflønning af seende bistand i forbindelse med en undersøgelse af baggrunden for dette lovforslag og den offentlige debat, som førte til, at dette blev opgivet i 1938.
Bestyrelsen er løbende, på møderne i beretningsåret, blevet orienteret om, at de mange undersøgelser i Rigsarkivet, i arkiverne fra den tidligere øjenklinik ved Blindeinstituttet m.m. var afsluttet, og at resultatet af anstrengelserne gennem knap 4 år kan forventes offentliggjort i løbet af sidste halvår af 2025. Mange har tilkendegivet interesse for at blive gjort bekendt med den endelige projektredegørelse.
Der vil blive informeret om projektet i nyhedsbrev nr. 1/2026. I forbindelse med markeringen af selskabets fødselsdag på et medlemsmøde den 21. november 2025 gav Ove Gibskov en meget spændende og detaljeret beretning om resultatet af de mange anstrengelser, for at belyse dette kontroversielle tema. Dette foredrag gentog han under titlen “Da de blinde, døvstumme og talelidende slap med skrækken” i forbindelse med generalforsamlingen i Historisk Selskab for Handicap og Samfund den 28. november 2025. Næste nummer af Handicaphistorisk Tidsskrift nr. 55, som forventes udsendt i foråret 2026, vil indeholde en skriftlig fremstilling af projektet.
5.5 Indlevering til Rigsarkivet af arkivalier fra DBSU
Den 19. oktober 2021 blev selskabet kontaktet af Andreas Mailand om, hvorledes han skulle forholde sig med arkivalier fra Dansk Blindesamfund Ungdoms første årtier efter stiftelsen i 1978. Afklaringen af denne henvendelse har været særdeles vanskelig.
For at komme til en afklaring af sagen arrangerede Leif Martinussen og John Heilbrunn på vegne af bestyrelsen et møde den 2. oktober 2023 med Andreas Mailand. Dette møde resulterede i en kort rapport, som beskriver det omhandlede arkivmateriale.
I forbindelse med at Dansk Blindesamfund i sin tid indleverede sine arkiver til Rigsarkivet, blev også en del arkivalier vedr. DBSU indleveret til Rigsarkivet.
I betragtning af at Rigsarkivet allerede er i besiddelse af en væsentlig del af DBSUs arkiv, vil det for selskabet være naturligt at rette henvendelse til Rigsarkivet for at høre, om de er interesserede i at overtage arkivalierne fra Andreas Mailand.
Blindehistorisk Selskab har erfaring på området, idet selskabet har været inddraget i indleveringen af arkiverne fra Blindes Arbejde og fra Blindes Støttefond til Rigsarkivet. Selskabet er gerne behjælpeligt i denne sag, men for at komme videre kræves en klar tilkendegivelse herom fra ledelsen af DBSU ved forperson Ida Raunkiær. Efter yderligere et langt afklaringsforløb foreligger den 23. november 2025 en sådan tilkendegivelse.
Det bliver en opgave for bestyrelsen i løbet af 2026 at afklare, om Rigsarkivet er interesseret i at modtage materialet og på hvilke vilkår. Gennemførelsen af et sådant indleveringsprojekt vil indebære aflønning mv. af en projektansvarlig.
5.6 Markering af Laurids Lauridsens betydning som komponist
Blindehistorisk Selskab blev få år efter stiftelsen i 1994 kontaktet af Laurids Lauridsens familie, der den 1. januar 1984 havde oprettet ”Laurids Lauridsen og hustrus Fond”. Familien ønskede, at alle hans kompositioner skulle kortlægges og registreres med henblik på indlevering til musikafdelingen på Det Kongelige Bibliotek. Gennem en bevilling fra Dansk Blindesamfunds daværende Kulturfond lykkedes det for selskabet at tilvejebringe de nødvendige økonomiske midler til løsning af opgaven.
Ved en reception den 4.november 1999 i Skive overrakte selskabets daværende formand Jørgen Eckmann og Leif Bjørn Bloch værkfortegnelsen til bestyrelsen for ”Laurids Lauridsen og hustrus Fond”.
På bestyrelsens sidste møde afholdt i Kolding 12. maj 2007, forelå en bekræftelse fra Det Kgl. Bibliotek ang. modtagelsen. Man gav udtryk for tilfredshed med samlingens tilgængelighed.
Fonden blev afviklet den 31. december 2007.
I slutningen af marts 2016 blev selskabet kontaktet af familien til Laurids Lauridsen, som ønskede at oprette en hjemmeside, der skulle have til formål at fastholde kendskabet til hans liv og musik. Da der på dette tidspunkt var forløbet 70 år efter hans død den 10. januar 2016, betales der ikke længere Coda afgifter, når hans kompositioner benyttes. Den 8. juni 2016 modtog selskabet meddelelse om, at www.lauridslauridsen.dk var ”i luften”.
Den 16. april 2025 blev selskabet informeret om, at familien havde besluttet at nedlægge hjemmesiden på grund af et meget sparsomt antal besøg.
Bestyrelsen har på denne baggrund drøftet, hvad selskabet kunne gøre for at fastholde kendskabet til Laurids Lauridsens musik og virke. Disse overvejelser har resulteret i en plan om på selskabets egen hjemmeside at oprette et menupunkt med omtale af de kendte blinde komponister, herunder ikke mindst en omtale af Laurids Lauridsen. Arbejdet med realiseringen af dette forslag er påbegyndt. De første resultater af dette initiativ vil forhåbentlig se dagens lys i løbet af 2026. Det vil selvsagt være naturligt også at omtale Leif Martinussen under dette menupunkt.
6. Informationsvirksomhed
6.1. Udsendte nyhedsbreve
Ifølge § 3 i selskabets vedtægter udsendes der et nyhedsbrev, så ofte det er praktisk og økonomisk muligt, dog mindst to gange årligt.
I beretningsperioden er der til dato udsendt 3 nyhedsbreve. I skrivende stund er der kun truffet beslutning om udsendelse af et nyhedsbrev i 2026, med invitation, bilag m.v. forud for den ordinære generalforsamling den 28. februar 2026. Det bliver således op til bestyrelsen, som vælges på generalforsamlingen, at beslutte det endelige antal nyhedsbreve til udsendelse i den kommende beretningsperiode. Alle nyhedsbreve udsendes i fire medier efter medlemmernes ønske – almindeligt tryk, som daisy-lydfil på CD, i punktskrift eller som et elektronisk dokument. Det er DBS, som med teknisk bistand fra Nota står for produktion af punktudgaven, samt for udprintning og udsendelse af denne. DBS sørger tillige for produktion og udsendelse af udgaverne som daisy-lydfil og som almindelig trykt tekst. Den elektroniske udgave udsendes derimod af kassereren.
Bestyrelsen har noteret sig ønsket om, at indholdsfortegnelsen i nyhedsbrevene forsynes med sidehenvisning og at nyhedsbrevene pagineres for at lette opslag i disse. Dette ønske gælder ikke mindst den elektroniske udgave. Dette ønske er i forbindelse med de seneste nyhedsbreve forsøgt imødekommet. I forbindelse med udsendelse af den elektroniske version af nyhedsbrevene, offentliggøres disse på selskabets hjemmeside. I disse er indholdsfortegnelsen forsynet med links til de enkelte artikler.
Selskabet har for længst opgivet tanken om, at nyhedsbrevene i de 4 versioner samtidig kan nå frem til medlemmerne. Den elektroniske udgave udsendes så snart en endelig master foreligger, hvorefter de øvrige udgaver sættes i produktion, for derefter at blive udsendt så hurtigt som muligt.
For at lette læsningen af nyhedsbrevene har Jytte Nielsen i beretningsperioden fremsat en række forslag. Det maksimale omfang af et nyhedsbrev har været fastsat til 30 A4-sider i skrifttypen Arial 12. Jytte har foreslået hellere flere nyhedsbreve – 4 – 5 pr. år – med et mindre omfang og gerne med et gennemgående tema. Disse forslag vil blive inddraget i den kommende tilrettelæggelse af selskabets nyhedsbreve.
Bestyrelsen vil benytte lejligheden til at takke alle, der gennem artikler m.v. har bidraget til nyhedsbrevenes indhold.
Bestyrelsen har i skrivende stund registreret en række forslag og idéer til artikler m.m. til kommende nyhedsbreve. Alle medlemmer, der har lyst til at indsende erindringsartikler og fremstillinger af blindehistoriske emner, skal desuagtet ikke holde sig tilbage med at kontakte bestyrelsen herom.
Afslutningsvis kan det under dette punkt oplyses, at ud af de 127 medlemmer har 18 ønsket at modtage nyhedsbreve m.v. i punktskrift, 4 i almindeligt tryk og 8 som daisy-lydfil.
Selskabet har siden sin stiftelse den 18. november 1994 udsendt 82 nyhedsbreve, som alle findes på hjemmesiden.
6.2. Hjemmesiden – www.blindehistorisk.dk
Selskabets webmaster Rita Ilsted Smith har i sidste og indeværende beretningsperiode med tilslutning fra bestyrelsen gennemført en rekonstruktion af hjemmesiden. Den vil blive forsynet med billeder, som skal medvirke til at gøre hjemmesiden mere attraktiv for offentligheden og ikke mindst for seende medlemmer. Det bliver nu op til bestyrelsen og medlemmerne at komme med kritik og forslag til den videre udvikling af hjemmesiden. Jeg kan kun opfordre enhver, som læser denne beretning, til at besøge hjemmesiden og vurdere indhold og tilgængelighed af denne. Bestyrelsen er meget interesseret i at modtage ris og ros af hjemmesiden.
Litteraturoversigten på hjemmesiden, som senest er blevet opdateret oktober 2023, er et vigtigt redskab i forbindelse med at besvare henvendelser fra studerende og andre, der er i færd med at belyse en problemstilling på blindeområdet. I beretningsperioden har bestyrelsen modtaget en række henvendelser fra både medlemmer og andre, med anmodning om hjælp til afklaring af blindehistoriske spørgsmål.
7.Blindehistoriske medlemsarrangementer i beretningsperioden
a. Dansk Blindesamfunds synskriterie for opnåelse af medlemsskab, ved Karen Marie Pedersen.
Oplæg med efterfølgende diskussion af den historiske baggrund og udvikling af disse regler. Arrangementet fandt sted lørdag den 1. marts 2025 på Fuglsangscentret.
b. Blindehistorisk temaarrangement søndag den 2. marts 2025 på fuglsangscentret:
“Et liv i lys og skygge – Hjem for arbejdsføre blinde kvinder 1900 – 1976”
Historiker Rita Ilsted Smith fortalte om det blindehistoriske projekt, som hun påbegyndte i maj 2022, jf. omtalen ovenfor under pkt. 5.2.
c. Selskabets 31-års fødselsdag den 21. november 2025 i Handicaporganisationernes Hus med Ove Gibskovs foredrag “Da de blinde, døvstumme og talelidende slap med skrækken”, jf. omtalen ovenfor under pkt. 5.3.
Alle selskabets medlemmer var inviteret til fødselsdagsfest i mødelokale “København” i Handicaporganisationernes Hus – knap 30 havde taget imod invitationen.
8. Selskabets elektroniske arkiv
Af pladshensyn undlades en omtale af dette i indeværende beretning. Arkivet er opdateret frem til januar 2026. Dette er nærmere beskrevet i beretningen fra 2023 / 2024 under pkt. 8. Arkivet er i beretningsperioden forøget med 219 filer og rummer pt. i alt 7212 filer.
9. Administrative og økonomiske forhold.
De samlede indtægter ifølge regnskabet for 2025 er opgjort til 59.325 kr. mens de samlede udgifter udgør 64.670 kr., dvs. at selskabet kommer ud af året med et underskud på -5.345 kr.
Til sammenligning skal det bemærkes, at resultatet for 2024 var et underskud på 8.863,89 kr. mens regnskabet for 2023 udviste et overskud på 17.531 kr. og i 2022 et overskud på 12.795 kr.
Medlemstilskuddet fra DBS blev i 2022 forhøjet fra 150 kr. til 250 kr. pr. DBS-medlem af selskabet. Dette tilskud på 26.250 kr. i regnskabet for 2025 yder et meget væsentligt bidrag til at dække dette års udgifter.
Der er i indeværende beretningsperiode kun afholdt 4 fysiske bestyrelsesmøder og udsendt 3 nyhedsbreve, hvilket har bidraget til at holde udgifterne nede.
Selskabets likviditet giver bestyrelsen en betydelig handlefrihed til at iværksætte nye initiativer ved at yde en økonomisk garanti. Denne mulighed er i beretningsåret benyttet i 2 tilfælde:
– Projektet ”Et liv i lys og skygge – Hjem for arbejdsføre blinde kvinder 1900 – 1976” ved Rita Ilsted Smith.
– Udgifter til digitalisering af samlingen af billeder stammende fra Blindehistorisk Museum og som ikke blev inddraget i det store digitaliseringsprojekt under Medicinsk Museion.
Disse garantier søges efterfølgende eventuelt dækket gennem fondsansøgninger.
10. Afsluttende bemærkninger.
Jeg har gennem de seneste 10 år haft det privilegium at afgive en beretning for selskabet. For mig er arbejdet i selskabet en spændende og inspirerende udfordring, som er med til at sætte mit eget liv i et historisk perspektiv.
Jeg vil afslutte denne beretning med at takke alle de medlemmer, som på den ene eller anden måde har bidraget til løsningen af de mange opgaver i beretningsperioden.
Der er tillige grund til at takke Dansk Blindesamfund for et godt samarbejde og for den økonomiske støtte, som selskabet har modtaget.
Bestyrelsen ser frem til et fortsat godt samarbejde i næste arbejdsperiode, og vi håber på, at mange medlemmer, også i denne arbejdsperiode, vil give en hjælpende hånd med at få arbejdet fra hånden.
På bestyrelsens vegne
Poul Lüneborg, formand
6.
Regnskab 2025 samt revisionsprotokol
ved kasserer John Heilbrunn
Blindehistorisk Selskab – resultatopgørelse pr 31.12.2025
Sammenfatning af Selskabets drift
Årets samlede indtægter: 59.325,00
Årets samlede udgifter: 64.670,02
Årets driftsresultat til dato: -5.345,02
Finansielle Poster
Renteindtægter: Afventer
Samlet resultat
Årets samlede resultat: Afventer
Driftskonto, Danske Bank: 70.687,00
Opsparingskonto, Danske Bank: 100.568,31 (afventer rentetilskrivning)
Samlet: 171.255,31
Kontingent 19.500,00
Foredrag: 0,00
Støtte og tilskud: 26.445,00
Indtægter fra stævner, arrangementer og lign. 12.880,00
Salg af publikationer 500,00
Støtte og tilskud
DBS medlemsstøtte: 26.250
Private bidrag fra medlemmer: 195,00
DBS FU-bevilling: 0,00
Salg af publikationer
Synscenter Refsnæs – Jubilæumsskrift: 0,00
Et tilbageblik på Det Kongelige Blindeinstitut ved Kalundborg Fjord: 500,00
Udgifter
Transportudgifter 447,00
Transportudgifter, bestyrelse 4.223,00
Udgifter til stævner, arrangementer og lign. 10.946,50
Porto og gebyrer 2.403,61
Køb af software 0,00
Internet og webhotel 2.459,40
Mødeudgifter 4.495,00
Generalforsamling 17.497,00
Gaver & Blomster 1.236,00
Diverse udgifter 962,51
Udgivelsesprojekter 20.000,00
Generalforsamling
Optagelse og redigering af indslag 2.500,00
Fuglsangcentret 14.997,00
Udgivelsesprojekter
Mariendalshjemmet 20.000,00
Balance pr 31.12.2025
Aktiver.
Tilgodehavender 500,00 (Kahrius – ikke modregnet)
Likvide beholdninger: 171.255,31
Aktiver: 171.755,31
Passiver:
Formue: 176.600,33
Periodens resultat: -5.345,02
Passiver: 171.755,33
København, 21. januar 2025
John Heilbrunn, kasserer
Revisionsprotokollat 2025
Revisionen har gennemført afstemning af regnskabets opstillede posteringer herunder: Indtægter, udgifter, årets driftsresultat, aktiver og pasiver.
Afstemningen viser fuld overensstemmelse mellem posteringerne.
Her følger regnskabets nøgletal: Indtægter: 59.325,00 Udgifter: 64.670,02
Årets driftsresultat: -5.345,02 Aktiver: 171.755,31 Passiver: 171,755,31
Formue: 176.600,33
Revisionen kan konstatere, at regnskabet er udtryk for et retvisende billede af selskabets økonomi 2025.
Renteindtægter for selskabets indestående i Danske Bank var ikke oplyst ved regnskabsårets afslutning 31-12-25. Rentetilskrivningen 2025 indsættes i regnskabet 2026.
Herefter har revisionen ikke yderligere bemærkninger at tilføje.
Revision 22. januar 2026.
Revisorer: Nete Parkov, Vordingborg og Kurt Nielsen, Birkerød.
7. Musik blev min identitet
af Rudi Kurt Geert-Jørgensen
Musik har så længe jeg kan huske fyldt noget i mit liv. Men jeg har også måttet gå til den for at få lov.
Jeg var ikke en flittig studerende, men en rodløs søger.
Som barn var dampradioen en stor del af mit liv. I mine ferier “hjemme” i Fredericia sad jeg tit med det ene øre inde i radioen og sugede lyden. Jeg forsøgte at få min stemme til at lyde som det orkester, der kom ud af radioen. Til en start var det meget giro 413. Det kom til at ændre sig. Men det var bestemt ikke mit hjem i Fredericia, der kom til at præge mig. Det var de mange børn fra Refsnæsskolen, der udgjorde min hverdag. I skolen blev vi præsenteret for klassisk musik, og der var både aften- og morgensang. Men faktisk spillede vores sanglærer en radioudsendelse om Louis Armstrong for os.
På vestskolen havde vi en balladeklub, hvis formål det var at gøre ting vi ikke måtte. Ud over at få læst højt af pornoblade, låste vi os ind på østskolens lærerværelse, forstanderens søn var nemlig formand, og der tog vi i al uskyldighed den store spolebåndoptager frem og satte bånd i med Louis Armstrong og Mills Brothers. Snart fik vi selv grammofonplader. Little Richard og Elvis Presley, som i øvrigt fik lov at drøne, så det kunne høres helt over til østskolen. Og så kom al jazzen, især bee-bop.
I ‘59 blev jeg konfirmeret.
Og derefter tresserne, hvor jeg kom til København.
Jeg havde det svært med skolen og fik også guitarundervisning! Men var heller ikke nogen flittig elev der. Man gav mig en chance for at blive mere moden og tilbød mig et halvt år på Bornholm Højskole. Førhen havde jeg ikke rigtigt gidet at læse. Det ændrede sig på højskolen, efter den tid har jeg altid læst meget. Og så tilbage til København. Efter Bornholm kom jeg i realen. Det var ude i byen med helt nye mennesker og helt nye påvirkninger og en masse ny musik. Blues, Povl Dissing og så Beatles og Rolling Stones, Donovan og Dylan. I den periode var det også, at jeg begyndte at skrive digte, jeg skrev ned i en lille notesbog, som jeg gik rundt med alle steder, selv et biltag kunne bruges som skrivebord.
1970 – Nu har vi også Jimi Hendrix, Janis Joplin og The Doors. Her mistede rocken sin uskyld, og blev til syre, nedtur og stor kunst. Der var Bob Dylan og Joni Mitchell, der var store lyrikere, og her i Danmark havde vi Steppeulvene med Eik Skalø.
Her er scenen sat.
Ingen studentereksamen, ikke mere lærerseminarium, men den store invalidepension. Jeg var sgu ikke invalid – jeg kunne bare ikke finde ud af det.
1968 – 71 boede jeg på det nye blindeinstitut på Rymarksvej i Hellerup. Det var et mangfoldigt sted at være. Dels boede der mange, og der kom mange på besøg.
Det var her Feo blev dannet. Vi var en lille flok, der var meget sammen. Flemming Nørgaard, Sune Durhuus, Thorkild Blond Andersen og en selv. Flemming var allerede den gang en kompetent musiker, bl.a. med Jørgen Plätners eksperimenterende undervisning som baggrund.
En sen nattetime var vi en lille flok hjemme hos Flemming på Bjelkes Allé, og der var gang i den. Vi var ryge skæve og fjollede løs på bedste beskub. Flemming og Preben Strojek sad og jammede løs på guitarer, og jeg sad ovre i et hjørne med min notesbog. Og så kom sangen “Hos Min Gamle Bedstemor “.
Thorkild, Sune, Flemming og jeg, var enige om, at det var helt skævt. Sune spillede guitar ikke så godt – endnu. Thorkild var helt vild med Ian Anderson fra Jethro Tull, så han købte en tværfløjte. Han spillede i forvejen blokfløjte, hvilket både han og Flemming havde lært på Refsnæs.
Flemming havde lavet en melodi “Bjergfyr”, som jeg var så begejstret for, at jeg prøvede at sætte tekst til. Det lykkedes. Det var den næste Feo-sang. Vi besluttede at lave et band, der bestod mestendels af dem, der ikke rigtigt kunne noget. Flemming havde lavet nogle melodier, der ikke egnede sig for sang, så hr. Nørgaard arrangerede dem for fløjter og guitar i bedste renæssance-stil. Næste gang der var fest på Tutten, stillede vi op ved den første lejlighed. Det gav pote.
Anette Thulesen, der var lærer og ikke meget ældre end os, faldt for det ret så anderledes orkester. Hun havde kontakter til nogle fra “Dansk Folkemindesamling”.
Der mødte vi Thorkild og Anne Lise Knudsen, der var ledere af foretagendet. De var ikke blot interesseret i fortidens danske folkemusik. De ville undersøge hvad, der foregår nu og her. På den måde kom vi til at møde folk som Ewald Thomsen, der var en levende legende inden for dansk spillemandsmusik. Han var en dynamo. Det gik ikke ud på at spille smukt; men der skulle være tryk på, og der var stemning. Og så blev vi venner med nogle unge mennesker, der kaldte sig for Furekåben. De spillede på mange forskellige akustiske instrumenter og temmelig syret. Den mest fremtrædende af dem var Hans Vinding, der skrev deres tekster og senere dannede det elektriske Hyldemor.
Og så mødte vi Pelle! Som blev vores nære ven og roadie. Han arbejdede i folkemindesamlingen med at indsamle stof om okkulte emner blandt andet sammen med folkemindeforskeren Iørn Piø. Udover det, havde han også arbejdet hos Abbe Pierre-klunsere. Det gav os en masse muligheder vi ellers ikke havde. Pelle og hans kone “Mulle” havde et folkevognsrugbrød, som de kørte os rundt i, så vi på den måde fik en del spillejob. De havde en datter, Minna, på 4 – 5 år. Hun blev slæbt med alle steder, og når vi spillede, lå hun og sov nede i “rugbrødet”.
Gennem folkemindesamlingen fik vi kontakt med et pladeselskab, Spectator Records, der ejedes af en tidligere journalist Jørgen Bornefeldt.
Han var meget visionær, noget af en fantast, meget begavet og morsom at være sammen med. Han havde også været radiomekaniker og telegrafist, og nu kastede han sig over musikken. Da han ikke selv spillede, blev det som pladeproducent med to Ferrograph båndoptagere, Quad elektrostatiske højttalere og en del hjemmebygget udstyr. Sammen med sin lydtekniker Michael Edinger. Han boede i Ballonparken på Amager, der også blev et sted, vi kom meget. Der optog de en bred vifte af meget forskellig musik, spændende over jazz, folk og rock mm. Vi indspillede over to dage. Under de noget primitive forhold – her og nu. Sådan lød vi og sådan spillede vi.
Vi var glade for resultatet. Pladen blev udsendt uden markedsføring og solgte derefter – ikke noget. Dog blev den præsenteret i Folknyt. Et af de musikformidlende programmer, der ikke længere findes.
Et år senere var vi igen hos Spectator og indspillede en LP, der aldrig blev udsendt, dog fik vi en kopi af masterbåndet med hjem – heldigvis. Et år efter nedbrændte Spectator. Der gik rygter om at det var påsat, men det var rygter. Der var ikke noget bevist.
Det var virkelig en fantastisk tid at være musiker i. Der havde aldrig været en sådan mangfoldighed af genrer – og musikken, den var blevet – nåh ja – ikke helt så nemt tilgængelig som i dag. Feo’s musik kan i dag streames på nettet.
Efter udsendelsen af den første LP havde vi faktisk en hel del spillejob. De vigtigste steder var “Mikroskopet” på H.C. Andersens Boulevard tæt på Rådhuspladsen. Det blev bestyret af folkemusikeren Hermann. Han var kendt som gadesanger med bækken og stortromme samt 12 strenget guitar på maven og mundharpe på stativ i munden. Han blev min meget nære ven. “Huset” i Magstræde, hvor vi som musikere kunne komme og gå frit, som vi ville og tage ind at høre meget forskelligt. Her kom vi til at kende Mick Schack, der sad i døren eller spillede vaskebræt og Jan Monrad med 12-strenget guitar og sine absurde viser.
Purple Door, der ejedes af bluesmusikeren Joe Banks, som var stedfar til Paul Banks. Og så var der “Vognhjulet”, her kom folk som Sebastian og Erik Grip. Og det var her vi lærte Kaj Folkmar at kende. Han drømte om at lave et pladeselskab, og havde produceret en single sammen med entertaineren Bjarne Lisby. Selskabet hed “Lucifer Records” Så vi kaldte ham Lucifar. Han var ikke nogen dygtig forretningsmand, han havde store armbevægelser og hjertet på rette sted og megen energi. Vi brugte den masterkopi vi havde og indspillede det, der manglede i Tømrer-Claus’ private studie og havde Kaj Møller med til at lytte. Feo nr. 2 “Filtskolyd” udkom og solgte ingenting!
Men det var en spændende tid. Vi spillede en del rundt omkring og mødte mange af dem, der var noget inden for musikken. Vi ville gerne have flere spillejobs, og mødte op hos Peter Abrahamsen, der havde Exlibris, det var lige os; men de havde selvfølgelig nok. Der mødte vi Trille. Hun kunne ikke lide min hund Snude, hun var til katte.
Nogen af dem vi snakkede en del med, var Søren Kragh-Jacobsen, Peter Bastian og folkene fra “ Savage Rose”, men tættere kontakter fik vi nu ikke.
Efter ‘75 ebbede det ud med Feo. Men så blev jeg kontaktet af CBS-produceren Poul Bruun. Han var vild med blues- og folkesangeren Leadbelly (Good Night Irene, Rock Island Line, Take This Hammer). Poul ville lave en Leadbelly-LP med forskellige danske kunstnere! Men han endte med at give mig hele projektet. Jeg skulle bare lave hans tekster på dansk. Jeg anede ikke hvem Leadbelly var. Jeg vidste ikke meget om livet i bomuldsmarkerne. Jeg fik fat i nogle plader og så – det kan jeg sgu ikke. Så hvad med at lave noget helt andet? Det gjorde jeg så. En del af teksterne blev lavet på sommerlejr på Vejlø og i Thylejren, hvor både Dan Turell og Povl Dissing (et utroligt venligt menneske) kom. Pladen kom ikke til at ligne noget Leadbelly havde lavet, men den var såmænd ganske vellykket på trods af de mærkelige betingelser, hvorunder den blev lavet. Dem jeg havde øvet sammen med, blev sendt hjem, bortset fra at Flemming var med på to numre. Resten var studiemusikere, som jeg stort set ikke havde noget at gøre med. De kom, leverede varen, hævede hyren og gik igen. Så var der to numre som var indspillet af amerikanske musikere from overthere. Og endelig var der en duet med Lone Kellermann, jeg skulle lave en tekst til “Good Night Irene”. Jeg mødte hende ude på Christiania. Hun var stort set ligeglad, hvad jeg lavede, bare det fungerede. Det gjorde det, til trods for at det blev lavet til larmen af Bob Marley for fuld udblæsning … og nummeret var i 3/4 og med langsom tung blues-feeling. Det var i øvrigt Stig Kreutzfeld, der sad bag teknikken. Han var ikke vild med musikken, der var det stik modsatte af hans polerede, perfekte stil. Han var med til at synge kor og havde en fuldkommen professionel tilgang til det han lavede.
Jeg kom i “Se og Hør” sammen med Kellermann. Dan Turèll kom fra “Ekstrabladet” og interviewede mig. Ham følte jeg mig godt på bølgelængde med. Så kom jeg i fjernsynet, blev efterfølgende genkendt på gaden! Det kunne jeg ikke lide. Men – pladen – den kom ikke. Og da den endelig kom, var den glemt og solgte ikke.
Og så slutter sagaen. Poul Bruun havde oprettet sit eget selskab. Her indspillede jeg en LP med Flemming Nørgaard bas og superguitaristen Niels Ringling, som jeg oprindelig ville have haft med på Leadbelly-LP-en. Vi producerede den faktisk selv og havde HI FI superlytteren Kaj Møller med til at lytte. Resultatet blev godt, men den fik ingen omtale eller opbakning. Den solgte ikke.
I dag spiller jeg stadig! Men ikke min egen musik. Jeg har en kælder! Hvor der står guitarer, bas og klaver sågar en trommemaskine. Ovenpå har jeg et værelse med computere! hvor jeg kan indspille og mixe.
Og jeg prøver ikke på at sælge noget.
8. Da danske blinde, døvstumme og talelidende slap med skrækken for at blive steriliseret
Af Ove Gibskov
(Noterne, der henvises til i teksten, findes umiddelbart efter artiklen)
”Hvis et menneskeligt Væsen, der er belastet med arvelige Anlæg, nu engang er født, skal han have Ret til at leve og glæde sig ved Tilværelsen, så vidt han kan og Hensynet til hans Medmenneskers Velfærd tillader det, men èn Ret skal han miste, én Mulighed skal berøves ham, nemlig at overføre sine Mangler til Efterkommerne og på den Måde forevige og mangedoble Ulykken. Vi behandler Undermåleren med al Omsigt og Kærlighed, men forbyder ham blot til gengæld at formere sig”.
Det her citat stammer fra den markante socialdemokratiske politiker Karl Kristian Steinckes bog: ”Fremtidens forsørgelsesvæsen”, som udkom i 1920. Steincke blev senere både social- og justitsminister – og var selv drivkraft i at få gennemført meget af det, han gjorde sig til talsmand for i teksten ovenfor.
Det fik store socialpolitiske konsekvenser, hvad jeg i høj grad blev opmærksom på under mit arbejde med en omfattende historisk lydmontage i forbindelse med Dansk Blindesamfunds 100-års jubilæum. I min gennemgang af foreningens medlemsblade blev jeg i blad nr. 3 fra 1938 særdeles overrasket over en artikel med overskriften: ”Ægteskabsforbud for Blinde, Døvstumme og Talelidende”.
(Note 1)
Den var skrevet af daværende landsformand Ernst Jørgensen og havde følgende indledning: ”Under Fremsættelsen og ved 1. Behandling af Ændringer til Ægteskabsloven blev det saavel af Socialministeren som af Justitsministeren nævnt, at der havde været Ønsker fremme om at overveje, hvorvidt der var Grund til i visse Tilfælde, nemlig hvor der var Fare for Arvelighed, ogsaa overfor Blinde, Døvstumme og Talelidende at gennemføre Forbud mod Ægteskab eller Pligt til før dettes Indgaaelse at lade sig sterilisere.
Imidlertid har Retslægeraadet ikke ment, at Grundlaget for en saadan Bestemmelse var til Stede. Der er saaledes i Øjeblikket ikke Tale om at lovgive paa dette Omraade. Blinde og Døvstumme samt Talelidende behøver altsaa ikke lige nu at frygte for Ægteskabsforbud eller lignende Indgreb i deres Menneskerettigheder, men den Kendsgerning, at man fra ansvarligt Sted har kunnet fremsætte en saadan Tanke, opfordrer til i Tide at tage Stilling til det her rejste Problem”.
Min forundring skyldtes, at jeg efter mange år som engageret medlem af DBS aldrig havde hørt noget om, at landets regering efter midten af 1930’erne overvejede et sådant indgreb overfor blinde, døve og talelidende. Det var jo nu så længe siden, at der desværre ikke længere levede nogen, jeg kunne tale med, som selv havde oplevet denne mulige risiko for ikke at måtte gifte sig, uden først at blive steriliseret, og så ikke kunne føre deres slægt videre. Men i hvert fald måtte jeg finde ud af, hvorfor regeringen havde ønsket en sådan bestemmelse, og hvilke begrundelser Retslægerådet anvendte, så den ikke blev gennemført.
(Note 2)
I sammenhængen her har det betydning at citere lidt mere fra artiklen af Ernst Jørgensen: ”Saavidt os bekendt er der ingen, som paa Grund af Talelidelse faar Invaliderente eller paa anden væsentlig Maade ligger Samfundet til Byrde, og Grundlaget for at tage dem med i Betragtning maa derfor, indtil andet oplyses, synes saa spinkelt, at vi i det følgende skal afholde os fra at beskæftige os med dem.
De nu foreslaaede Ændringer tager kun Sigte paa at udvide Ægteskabsforbudet til ogsaa at gælde Aandssvage i lettere Grad og Psykopater i højere Grad, da disse ved deres aandelige Mangel eller sjælelige Lidelse, ikke mindst paa Grund af deres Talrighed, maa siges at frembyde en alvorlig Fare for Samfundet. Blindhed og Døvhed rummer i sig selv ikke noget usundt, og talmæssigt er de Tilfælde, hvor Arvelighed kunde befrygtes, saa ubetydelige, at en Sammenligning er ganske uberettiget, og det er uheldigt, naar man fra Tinge ved at nævne os sammen med Aandssvage og Psykopater i den almindelige Bevidsthed klassificerer os paa Linie med disse”.
Initiativet til at få gennemført ændringer i ægteskabsloven var oprindelig kommet fra Retslægerådet, og som det tydeligt fremgår af ovenstående citat, fandt formanden for DBS og i øvrigt også næstformand for paraplyorganisationen De Samvirkende Invalideorganisationer det helt på sin plads, at ægteskabsforbuddet kom til at gælde åndssvage i lettere grad og psykopater i højere grad, men altså hverken blinde, døve eller talelidende. Og når han med den position kunne gå ind for forslaget, kan man formodentlig gå ud fra, at det blev bredt accepteret i befolkningen.
K.K. Steincke var bestemt heller ikke den eneste toneangivende dansker, der udtrykte sig særdeles direkte og med ord, som i dag ville vække voldsom forargelse om, hvem der ikke burde have ret til at sætte børn i verden. F.eks. sagde den meget kendte forfatter Thit Jensen i et foredrag fra 1924: ”Usunde og arveligt belastede Forældre skal ikke sætte Børn i verden, for det er synd for de sunde, der ikke kan få Plads for de syge…Jeg mener, vi kan ikke være bekendt at have 20.000 arbejdsløse, mens vi vedbliver at lade menneskeligt Vragmateriale formere sig og opsluge den Føde, de sunde Familier skulle udvikle sig på”.
I 1929 – altså fem år efter Thit Jensens foredrag – fik Danmark som det første land i Europa en sterilisationslov, der gjorde det tilladt at sterilisere blandt andre åndssvage for at forhindre, at de fik børn.
Det er altid vigtigt at se begivenheder og beslutninger i en historisk sammenhæng og ikke blot med nutidens holdninger, og for at forstå baggrunden for en sådan lov er det væsentligt at vide noget om, hvad betegnelserne eugenik og ”Den eugeniske bevægelse” dækker over.
Fra 1880’erne blev der udviklet en videnskabsgren, som man kaldte eugenik (fra græsk: ’god slægt’). Og eugenikkens hovedtese var, at den moderne civilisation med lægevidenskab, bedre hygiejne og større statslig styring af samfundet med sociale foranstaltninger som fattighjælp, var medvirkende til, at flere, der blev opfattet som såkaldt ’svage individer’, overlevede, samtidig med, at den bedre stillede del af befolkningen valgte at få færre børn. For at modvirke dette måtte samfundet og videnskaben finde metoder, der kunne hindre de svages forplantning (negativ eugenik), og støtte de stærkes udbredelse (positiv eugenik). De metoder, der blev foreslået, var bl.a. rådgivning af befolkningen, sterilisation, ægteskabsforbud, regulering af indvandring og isolation af de personer, der blev set som uønskede i befolkningens formering.
De eugeniske tanker var i høj grad inspireret af den britiske naturforsker Charles Darwin, der i 1859 skrev sin banebrydende bog, som i den seneste danske oversættelse har titlen: ”Arternes oprindelse ved naturlig udvælgelse eller bevarelse af de bedst tilpassede racer i kampen for tilværelsen”. I den bliver der argumenteret for, at de, der er stærkest og bedst tilpasset, har størst mulighed for at føre deres slægt videre. Han indledte dermed udbredelsen af arvelighedslæren, som senere i 1800-tallet blev videreudviklet med Gregor Mendels teori om, at organismers egenskaber er uforanderlige og går i arv. Teorien var baseret på forsøg med ærteblomster, men Mendel var sikker på, at den også måtte gælde for mennesker. Så derfor ville afvigere producere uhelbredelige afvigere.
Det var så bl.a. inspireret af disse tanker, at ”Den eugeniske bevægelse” advarede imod konsekvenserne af den samfundsudvikling, som er nævnt ovenfor. Bevægelsen fik stor opmærksomhed omkring 1920; og det var en følge af, at adskillige europæiske lande i årtierne før havde oplevet en stor udvandring – ikke mindst til USA. 1. Verdenskrig medførte desuden et stort tab af unge mænd. Samtidig betød socialpolitiske reformer i flere lande øgede offentlige udgifter til f.eks. hospitaler, forsorgsinstitutioner og fattighjælp. Det var derfor en udbredt opfattelse, at Darwins naturlige udvælgelse i det moderne samfund var sat ud af kraft, og at staten derfor ved hjælp af eugenikken skulle sikre, at man sørgede for de svage i samfundet, men samtidig undgik, at deres antal voksede.
Her i landet var det i høj grad læger, forsorgspersoner, kulturpersonligheder og politikere, som engagerede sig i eugenikken. Blandt politikerne var det ikke mindst socialdemokrater og i særdeleshed K.K. Steincke. Han var så optaget af eugenikken, at han ifølge Danmarkshistorien.dk, da han i 1907 skulle giftes, henvendte sig til psykiateren og racehygiejnikeren August Wimmer for at få fastslået sin ”Slægts biologiske Kvalitet”. Wimmer konkluderede, at der var 2 % risiko for ”aandssvagt Afkom”, og ægteparret Steincke valgte at få 5 børn. August Wimmer var i øvrigt en af de fagpersoner, der senere medvirkede ved udformningen af den danske sterilisationslov.
Steincke blev som medlem af Landstinget i 1919 af den radikale indenrigsminister Ove Rode bedt om at komme med forslag til en omfattende revision af hele sociallovgivningen.
(Note 3)
Resultatet blev bogen ”Fremtidens Forsørgelsesvæsen”, som mit indledningscitat jo stammer fra. Her argumenterede Steincke blandt meget andet for, at flere skulle have hjælp, fordi det var et statsligt ansvar at sørge for borgerne, og at staten ud fra en social etik og solidaritet var forpligtet til at tage sig af “de abnorme”. Til gengæld mente han så også, at samfundet havde ret og pligt til at begrænse udbredelsen af ”Defekter”, der blev set som uønskede. For som han skrev: ”Ved at holde Liv i disse Tusinder, siger man, giver vi dem Mulighed for at sætte Titusinder af endnu daarligere udrustede og paa forskellig Vis arveligt belastede Efterkommere i Verden, og vi naar efterhaanden, — er forøvrigt allerede stærkt paa Vej til — de samme Forhold, som har bragt alle tidligere Civilisationer til at gaa til Grunde, nemlig at Børneantallet med den stigende Civilisation indskrænkes mere og mere i Befolkningens Overklasse og i Middelstanden, medens de aller laveste Lag, derunder Forbrydere og Undermaalere af enhver Art, formerer sig langt stærkere”.
Steincke var stærkt inspireret af USA, hvor den første sterilisationsoperation allerede var blevet gennemført i 1897. Men hans konklusion var dog her i 1920, at der lige nu var for stor videnskabelig usikkerhed i forhold til en sådan lovgivning, men at området i hvert fald burde undersøges nærmere af fagpersoner. Han fik nedsat en ”Kommission angaaende sociale Foranstaltninger overfor degenerativt bestemte Personer”, hvis medlemmer bestod af arvelighedsforskere og fagpersoner fra forsorgsvæsenet. Kommissionens væsentligste opgave var at undersøge, om det var relevant at indføre en adgang til ”Ophævelse af Forplantningsevnen” for bestemte grupper. Konklusionen blev en opbakning til et forslag om en sådan lovgivning, især ud fra et kriminalpræventivt hensyn for at dæmme op for seksualforbrydelser, men også for at forhindre, at andre målgrupper satte børn i verden, de ikke kunne forsørge og opdrage og/eller med nedarvede handicaps eller sygdomme.
Det blev så en væsentlig del af indholdet i Europas første lov om sterilisation, som Danmark altså fik vedtaget i 1929. Den var som udgangspunkt baseret på frivillighed, og det blev bestemt, at den skulle tages op til vurdering efter fem års forløb, hvad man dog ikke nåede. Så den lov, der blev vedtaget i 1934, kom udelukkende til at omfatte åndssvage, som man nu fik større mulighed for at tvangssterilisere men også at indrapportere og tilbageholde på åndssvageforsorgens forskellige anstalter, hvor sterilisation kunne være en betingelse for at blive udskrevet.
Året efter blev den oprindelige lov fra 1929 så revideret, og ud over sterilisation blev det nu også gjort lovligt at gennemføre kastrationer, som man indtil da kun havde foretaget på dispensation i ganske få tilfælde. Loven kunne især anvendes overfor personer, ”hvis Kønsdrifts abnorme Styrke eller Retning enten udsætter dem for at begaa Forbrydelser og derved fremkalder Fare for dem selv og for Samfundet eller medfører betydeligere sjælelige Lidelser for dem”.
Men nu kommer vi så til de grupper, det her i særdeleshed drejer sig om. For Retslægerådet, der var blevet bedt om at kommentere lovforslaget, foreslog nemlig, at mennesker med ”visse nedarvelige organiske Sygdomme, som f.Eks. Døvstumhed og arvelig Blindhed” kunne få tilladelse til sterilisation, hvis de selv bad om det og først ”efter forudgaaende lægelig Vejledning om Indgrebets Følger”.
Og da dette forslag om frivillig sterilisation jo kom fra Retslægerådet, kan det vel ikke udelukkes, at det har inspireret medlemmer af regeringen til at gå videre og foreslå, at disse grupper også blev omfattet af tvangssteriliseringen i den kommende ægteskabslov.
For Steincke var bestemt ikke den eneste i regeringen, som engagerede sig stærkt i eugenikken; for i forbindelse med overvejelser om at ændre og stramme ægteskabsloven fra 1922, skrev socialminister Ludvig Christensen som en mulig udvidelse af Retslægerådets forslag i september 1936 til Justitsministeriet bl.a. at Socialministeriet finder ”Anledning til at bemærke, at det af eugeniske og sociale Hensyn maa anses for uheldigt, at blinde, døve og om end i mindre grad talelidende Børn fødes til Verden, og at man derfor, hvis der maatte kunne opstilles paalidelige Kriterier for Nedarveligheden af disse Defekter, i Tilslutning til Retslægeraadets…Udtalelse skal henstille, at sterilisation, som for sindssyge og epileptikere, kan stilles som Betingelse for Ægteskabs Indgaaelse”.
Det var jo unægtelig en klar melding fra socialministeren, og efter det her, synes jeg, nødvendige historiske tilbageblik, er vi nu igen fremme ved Ernst Jørgensens berettigede indignation. For ifølge avisen BT fra 9. december 1937 – altså langt over et år efter det markante forslag fra socialministeren, vidste DBS’ formand intet om det.
På forsiden af BT stod der: ”Ingen Begrundelse for Ægteskabsforbud mod blinde og døve. Formanden for 2500 blinde om Socialministerens mærkelige Krav om Ændringer i Loven om Ægteskaber.
Det vækker i Dag megen Opsigt, at Justitsministeren under Forelæggelsen af sit Forslag om Ændringer for Ægteskabs Indgaaelse i Gaar i Landstinget meddelte, at Socialministeren havde krævet, at Ægteskabsforbud i Fremtiden også skulde omfatte blinde, døve og talelidende. Der er ikke i første Omgang taget hensyn til Socialministerens Ønsker, idet især en Erklæring fra Retslægerådet om hele Spørgsmålet skal have gjort Ministeren højst betænkelig. Men usandsynligt er det ikke, at der om nogen Tid foreligger et sådant Erfaringsmateriale, at Problemet på ny vil blive taget op til Overvejelse.
Ikke spurgt de blinde.
Dansk Blindesamfunds Formand, Forretningsfører Ernst Jørgensen, siger til Morgen til BT: ”Jeg har selv lige læst Morgenbladet om Ministerens Ændringsforslag, som jeg forud intet kendte til. Hverken Socialministeren eller Justitsministeren har ønsket at høre om Betimeligheden af at forbyde Ægteskab mellem blinde. Men jeg finder Ideen ganske overordentlig mærkelig”.
DBS var altså ikke blevet hørt, mens det derimod var Retslægerådet, som havde gjort socialministeren betænkelig.
Naturligvis blev jeg derfor – ud over mit kendskab til Retslægerådets korte udmelding – meget interesseret i at finde en detaljeret begrundelse for rådets betænkelighed ved lovforslaget. Det viste sig dog at være forbundet med et væld af vanskeligheder, som senere vil blive udfoldet. Det samme gjorde sig mærkeligt nok også gældende, da jeg forsøgte at få kortlagt, hvad DBS havde skrevet om forløbet ud over den før citerede artikel fra foreningens medlemsblad. En gennemlæsning af Forretningsudvalgets mødereferater 1937 – 38 gav nemlig intet resultat, selv om det jo drejede sig om et hidtil uset indgreb i blindes tilværelse, der i første omgang var blevet afværget.
Derimod var BT langt fra den eneste både landsdækkende og provinsavis, som i de følgende dage forholdt sig til Socialministerens udtalelser. F.eks. skrev Børsen 11. december under overskriften:
”GiftermaalsRestriktioner
I det Lovforslag, som Justitsministeren forleden forelagde Landstinget om, at sindssyge, aandssvage, kroniske Alkoholister, Psykopater og Epileptikere ikke maa gifte sig uden ministeriel Tilladelse, oplyses, at Socialministeriet ogsaa havde ønsket at kunne hindre Giftermaal mellem blinde, døve og talelidende.
Hele Forslaget, hvis Formaal er at værne Samfundet mod Nedarvelse af aandelige og fysiske Defekter, er i god Overensstemmelse med Regeringens Bestræbelser for at bringe alting, ogsaa mange privat-personlige Forhold, ind under Myndighedernes Kontrol… Det kan være formaalstjenligt at hindre Idioter i at formere sig, men at tænke paa at hindre aandeligt sunde Mennesker i at gifte sig, fordi de er blinde eller døve, er at skyde langt over Maalet.
Denne Gang har et medicinsk Raad sat Bom for en ministeriel Tanketorsk. Men man kan jo ikke altid vente, at der er et Retslægeraad ved Haanden, naar ”Staten” er paa Afveje”.
Dagen før kunne man i Morsø Folkeblad under overskriften: ”Maa de blinde ikke have noget Familieliv”? bl.a. læse, at: ”Den racehygiejniske Tanke, som Socialminister Ludvig Christensen synes saa stærkt optaget af, slaar dog forhaabentlig ikke an. Der findes utallige Ægteskaber her i Landet mellem Medborgere, som lider under en eller anden Mangel, og de fleste klarer sig udmærket gennem Livets Modgang, men det Familieliv, de lever, er som hos alle andre deres Livs Indhold.
Det er tvivlsomt, at Livet og Samfundet gøres lykkeligere, ved at Mennesker, som mangler en af deres Sanser, ikke maa gifte sig”.
Her kommer så lige citater fra endnu to af de mange avisartikler – først Vendsyssel Tidende 13. december med overskriften: ”En brutal Tankegang”, hvor der stod, at ”Tilværelsens Mening er ikke at gøre Menneskeheden til et Stutteri…Ludvig Christensen tænker naturligvis ud fra det Synspunkt, at Racehygiejne drevet så vidt ud, skal betyde Besparelse af sociale Udgifter, og her er også et Problem, men det er opstået som følge af, at det stive Tarifsystem kun giver Mulighed for Beskæftigelse af de allerbedst udrustede.
At et Menneske, som er blind, som mangler Hørelsen eller har en Talefejl, ikke skulle have sin ret til Livet som andre Mennesker, er en brutal Tankegang”.
Den måske skarpeste pressereaktion kom dog 12. december fra en leder i Aarhus Stiftstidende, hvis skribent under overskriften ”Fanatikere er altid farlige” skrev: ”: ”Vi skal aldrig lægge os til Hvile paa den Sovepude, at overdreven og hensynsløs Racehygiejne er noget, som kun dyrkes af Diktaturstaterne. Ogsaa i vort eget Demokrati er der mange, som er grebet af Tendensen til i stadig højere Grad at favorisere Samfundet paa den Enkeltes Bekostning, og at lade Barmhjertigheden og en ideel Opfattelse af Tilværelsen skubbes til Side til Gunst for en kold Nyttevurdering…Hvis Racehygiejnens Fanatikere nogensinde faar Overhaand og man kan frygte Muligheden, saa skimtes forude et i teknisk Henseende fuldkomment Samfund. Maaske og sandsynligvis kan dets Mennesker ikke længere digte og male.
Til Gengæld kan de allesammen slaa baglæns Saltomortale, for Kroppen er i Orden! Man kan drømme om et saadant Samfund af Atleter og Akrobater. Men man skal ikke gøre det ret længe. For saa kommer man til at fryse”!
Kritikken i Rigsdagen – altså Folketinget og Landstinget – blev dog mindst lige så markant, som den var i aviserne, hvor læsere ikke dengang deltog nær så meget i debatter, som de gør i dag.
Selv om det faktisk var K.K. Steincke, der som justitsminister fremsatte lovforslaget i Landstinget, fik han helt usædvanligt socialministeren til at indlede førstebehandlingen og forholde sig til pressens reaktioner. Steincke var formodentlig temmelig irriteret over de mange kritiske artikler, og da det jo var Ludvig Christensens bemærkninger om blinde, døve og talelidende, aviserne havde kastet sig over, måtte han altså selv tage den del af debatten med de øvrige partier. Senere vil jeg dog give eksempler på, at Steincke formodentlig havde været lige så indstillet på, at de 3 grupper skulle have været taget med i loven.
I sin indledning til Landstingets førstebehandling sagde Ludvig Christensen: ”Jeg har ikke, som de paagældende Blade mener, betingelsesløst gjort mig til Talsmand for, at blinde, døve og talelidende skulde henføres under Loven. Jeg skal som Begrundelse herfor tillade mig at citere Slutningen af Socialministeriets Skrivelse fra september 1936 til Justitsministeriet: “Af eugeniske og sociale Hensyn maa det anses for uheldigt, at blinde, døve og omend i mindre Grad talelidende Børn fødes til Verden, og at man derfor, hvis der maatte kunne opstilles paalidelige Kriterier for Nedarveligheden af disse Defekter, i Tilslutning til Retslægeraadets Udtalelse skal henstille, at Sterilisation, som for sindssyge og epileptikere, kan stilles som Betingelse for Ægteskabs Indgaaelse”. Det vil heraf ses, at Socialministeriet kun gaar ind paa Tanken, hvis der maatte kunne opstilles paalidelige Kriterier for Nedarveligheden af disse Defekter”.
Men selv om Retslægerådet altså ikke kunne opstille sådanne kriterier, hvad der betød, at de tre grupper ikke kom med i loven, havde Ludvig Christensen jo i bemærkningen til forslaget givet udtryk for sin holdning om, at det af eugeniske og sociale hensyn var uheldigt, at der blev født børn, der var blinde, døve eller havde talelidelser. Som mangeårig journalist ligger jeg helt på linje med mine tidligere fagfællers kritik, som Ludvig Christensen derimod ikke havde nogen forståelse for.
Efter hans ret krampagtige indledning gik den tidligere justitsminister, venstremanden Svenning Rytter på talerstolen, og han var ikke mildere stemt end mange af aviserne: “Hvad det foreliggende Lovforslag angår, synes jeg, man skulle have oplyst i Bemærkningerne, at Grundlaget for det, er de to tyske Love, Lov af 14. Juli 1933 om Forhindring af arvesygt Afkom og Lov af 18. Oktober 1935 om Beskyttelse af det tyske Folks Arvesundhed. Disse Love danner i Virkeligheden Grundlaget for det Lovforslag, der her foreligger”.
Herefter gengav han udtalelserne fra Ludvig Christensen og Retslægerådet, som tidligere er citeret og fortsatte: “Så vidt går man i Tyskland, men herhjemme er Mentaliteten heldigvis på dette Punkt anderledes.
Jeg nævnte Titlerne paa de to tyske Love for at vise, at det, man i Tyskland lægger Vægten paa, er, at Børnene kan blive sunde og raske; derfor gøres der alt for at forhindre Ægteskab mellem de omtalte Personer, og derfor griber man til Sterilisation i stor Udstrækning”.
Der var også kritiske kommentarer fra andre i oppositionen, inden justitsminister K.K. Steincke tog ordet: “Den ærede Ordfører for Venstre havde fordybet sig stærkt i tysk Lovgivning i 1933 og 1935…Jeg erindrer, at så langt tilbage som i 1919, da jeg beskæftigede mig med disse Problemer i Anledning af Sociallovgivningens Revision…studerede jeg i høj Grad amerikansk Lovgivning; så vidt jeg mindes, forelå der allerede dengang 135 større Værker om Racehygiejne…så derfor må jeg ganske tilbagevise den ærede Ordfører for Venstre, når han mener, at Grundlaget for dette Lovforslag er de to tyske Love”.
Og så tilføjer Steincke, at den kritiserede udtalelse fra Ludvig Christensen desværre fremstår anderledes, end da den oprindelig blev skrevet. Nogen i embedsværket har begået en fejl, så den er blevet alt for kortfattet og hårdere og mere unuanceret i sin endelige udformning.
Det gjorde mig naturligvis nysgerrig, men ingen af de forarbejder til teksten, det er lykkedes at finde, adskiller sig fra den endelige formulering. Så jeg tror ikke på Steinckes forklaring eller rettere bortforklaring; og hvorfor var det ikke Ludvig Christensen, der selv kom med den?
Under de senere behandlinger i både Lands- og Folketinget fortsatte debatten om, hvorvidt lovforslaget var påvirket af den tyske lovgivning. Her citerer jeg ikke mere bortset fra følgende som eksempel på, hvordan sprogbrug i Rigsdagen kunne være. Johannes Selchau fra Det Frie Folkeparti: “Jeg har engang oplevet at komme i et Hjem, hvor jeg så 5 blå Kødklumper, der kaldtes Børn. Når man har haft en sådan Oplevelse, tror jeg, man vil mene, at en Lovgivning som denne er absolut påkrævet”. Der har formodentlig været tale om åndssvage børn.
Men blandt de argumenter, der i øvrigt gik imod lovforslaget, brugte medlemmer af Det Konservative Folkeparti en religiøs begrundelse ud fra den opfattelse, at det menneskelige legeme var ukrænkeligt. De advarede også imod, at mennesker, der blev steriliseret, kunne leve et meget løssluppent liv uden risiko for at få børn, og det ønskede man af moralske grunde ikke at lægge stemmer til.
Ægteskabsloven blev endelig vedtaget 13. april 1938 af den socialdemokratisk-radikale regering, mens Venstre, Konservative og Det Frie Folkeparti stemte imod, da de ikke kunne acceptere, at alle psykopater blev medregnet.
På det her tidspunkt havde socialreformen med dens øgede udgifter eksisteret i ca. 5 år. Og når det især var Socialdemokratiet, der praktiserede de eugeniske tanker, skyldtes det ikke mindst, at partiet med sit sociale engagement ville sikre mennesker med forskellige handicap et eksistensgrundlag. Men prisen for dette økonomiske sikkerhedsnet var så til gengæld, at de skulle forhindres i at få børn, så man bl.a. kunne begrænse samfundsudgifterne.
Forløbet omkring de forskellige love, der er omtalt, er efterfølgende blevet kritiseret for, at man stolede for meget på en upræcis videnskab og tilsidesatte grundlæggende menneskerettigheder.
Et af mine væsentligste formål med den her undersøgelse drejede sig som nævnt om at finde en detaljeret begrundelse for Retslægerådets betænkelighed ved at medtage blinde, døve og talelidende i ægteskabsloven. Det viste sig dog at være forbundet med mange undrende overraskelser gennem det meste af processen.
Uden her at give en detaljeret orientering om hele forløbet, gennemgik jeg rådets årsberetninger 1935 – 38, som ikke indeholdt den mindste antydning af den begrundelse, det her drejede sig om. Heller ikke i det jubilæumsskrift, Retslægerådet i 2009 udgav, da det fyldte 100 år, var der gevinst. For ordet blind fandtes simpelthen ikke i rådets egen historie.
Denne mangel på disse væsentlige oplysninger gjorde til gengæld Retslægerådet meget interesseret i, hvad jeg evt. kunne finde frem til. Men undersøgelser af forskellige arkiver i både Justits- og Socialministeriet har heller ikke givet resultat.
Derfor prøvede jeg så også at få hjælp fra kunstig intelligens, og til min store glæde præsterede Google Bard på få sekunder et ret omfattende svar, hvis centrale indhold kommer her: ”Jeg har i Rigsarkivet fundet en betænkning fra Retslægerådet fra 1937, hvor rådet besvarer et spørgsmål fra Justitsministeriet om, hvorvidt det var hensigtsmæssigt at indføre en lov, der krævede sterilisering af blinde, talelidende og døvstumme, før de kunne indgå ægteskab. Retslægerådet afviser forslaget med følgende begrundelse: “Et lovforslag, hvorefter blinde, talelidende og døvstumme ikke ville kunne indgå ægteskab, medmindre de var blevet steriliseret, vil ifølge rådets opfattelse være i strid med grundlovens § 72, der fastslår, at enhver har ret til at gifte sig”. Betænkningen har titlen “Om ægteskabsberettigelse for døvstumme, blinde og talelidende”.
Jeg kontaktede straks Rigsarkivet, hvor en meget hjælpsom medarbejder ret hurtigt konstaterede, at denne betænkning ganske enkelt ikke findes. Og referencen til grundloven var her lige så ubrugelig, da den paragraf, der bliver henvist til, intet har at gøre med ægteskab men drejer sig om boligens ukrænkelighed og privatlivets fred.
Google Bard har altså kombineret forskellige oplysninger til en umiddelbart meget overbevisende tekst, og skønt jeg ofte med godt resultat har benyttet forskellige former for kunstig intelligens, er det her jo en lærerig illustration af, hvor vigtigt det er at kontrollere de oplysninger, som AI er så villig og hurtig til at formidle.
Det er altså ikke lykkedes at finde flere argumenter for Retslægerådets holdning, og måske må man bare konkludere, at der aldrig har eksisteret en mere detaljeret begrundelse. Men under alle omstændigheder forekommer det underligt, at en så væsentlig indsats ikke er omtalt noget sted i rådets historie.
Jeg tog så kontakt til Toke Bek, som er professor i øjensygdomme på Aarhus Universitetshospital for at høre, hvad han kan forestille sig især har været årsag til rådets udtalelse. Og når man kommer med en sådan vurdering så mange år efter, at noget har fundet sted, er det naturligvis nødvendigt at tage forskellige forbehold, og Toke Bek skriver: “Jeg formoder, at Retslægerådets konklusion bygger på en viden om betydningen af arvelige sygdomme for udvikling af synshandicap, som ikke har været tilgængelig for socialministeren, der stillede lovforslaget”. Ludvig Christensen og andre i regeringen har altså ikke vidst nok om, hvor lille sandsynligheden for arvelig blindhed var, men vi ved jo så heller ikke, om Retslægerådet ville have bakket regeringen op, hvis risikoen for arvelig blindhed havde været væsentlig større.
De mange forgæves forsøg på at finde mere detaljerede oplysninger fra Retslægerådet førte heldigvis til andre ganske interessante resultater. Under en gennemgang af breve til og fra Socialministeriet lå der nemlig et dokument med overskriften: ”Svar til Den Døve Socialist”. Selv om jeg jo primært ledte efter noget om blinde, lød den dog så kuriøs, at dokumentet var en undersøgelse værd. Det viste sig, at ”Den Døve Socialist” var titlen på et foreningsblad udgivet af ”Socialdemokratisk Døvstummeforening”, og den første overskrift på forsiden af nummeret fra maj 1935 hed simpelthen: ”Er Døve uegnede til at opdrage Børn”? Den henviste til et diskussionsmøde i Studenterforeningen om sterilisationsloven, der blev vedtaget 11. maj samme år.
I artiklen stod der, at ”Hr. Socialdirektør Fenger kunde tænke sig, at Loven ogsaa kom til at omfatte Døve og Blinde, da de er uegnede til at opdrage Børn”. Denne markante udmelding gav anledning til flere udtalelser fra døve i bladet, hvor bl.a. foreningens formand, som havde måttet have hjælp af hørende til sine børns opdragelse, erklærede sig enig med socialdirektøren, mens andre døve var fuldstændig uenige i denne opfattelse, og der blev givet udtryk for, at en så generel holdning var ”en Uforskammethed” fra rådets formand, og bladets redaktør leverede følgende skarpe betragtning: ”Min Erfaring er, at Børn, der har døvstumme Forældre, er mindst lige saa kvikke og vaagne som de Børn, der har Forældre med alle deres Sanser i Behold. Og at ikke alle normale Forældre er egnede som børneopdragere, kan vore Opdragelsesanstalter give talende Bevis på”. Og ”Hr. Socialdirektør Fengers Udtalelser aabenbarer, at han har meget lidt Kendskab til Døvstummes praktiske Liv”.
Socialdirektøren, der andre steder betegnes som kontorchef i Socialministeriet, havde jo også under mødet i Studenterforeningen sagt, at heller ikke blinde var egnede til at opdrage børn. Men jeg har ikke fundet reaktioner fra DBS eller blinde i det hele taget på denne meget kategoriske udtalelse, hvad der måske hænger sammen med, at den blev refereret i et foreningsblad for døvstumme.
Her blev O. Fenger naturligt nok bedt om en uddybende forklaring; den kom i augustnummeret og var mindst lige så interessant som det, han havde sagt i Studenterforeningen: ”Vender man Blikket mod Tyskland, der på det eugeniske, det racebiologiske Område har den mest udpenslede Lovgivning, ser man, at den tyske Lov af 1934 hjemler Adgang til Sterilisation af Personer, der lider af bl.a. medfødt arvelig Aandssvaghed, Schizofreni, Blindhed og Døvhed.
Loven åbner Mulighed for, at der fødes så få Børn som muligt, som fra Fødselen er hæmmet ved en sådan Defekt. Dette Lovens Formål finder jeg respektabelt, så vist som jeg finder, at det er et frygteligt, uforskyldt Handikap, altså en Ulykke at være døv.
Jeg må have lov til at mene, og deri er der for de døve ikke det allermindste fornærmende, at døve Forældre på Grund af deres Handicap er mindre egnede end hørende Forældre til opdragerens vanskelige Kald, og jeg må have lov til at betragte det som et gode for de døve, at den nye Sterilisationslov kom til at indeholde Hjemmel for døve Forældre, som nærer Frygt for at forplante Slægten og i den mulig deres Døvhed, til at begære sig steriliserede”.
Med baggrund i O. Fengers udtalelse i Studenterforeningen kan man nok gå ud fra, at han har haft samme holdning til blinde, som jo nu også fik mulighed for at ansøge om sterilisation. Og jeg har svært ved at forestille mig, at han som topembedsmand i Socialministeriet, mens Steincke var socialminister, ville være kommet med sin klare udmelding i Studenterforeningen, hvis hans magtfulde politiske chef havde været imod det. Det samme har formentlig også været tilfældet, da Fenger henviste til den før citerede tyske racebiologiske lov fra 1934, hvis formål han jo fandt respektabelt.
I den sammenhæng kan jeg Ikke lade være med at nævne, at Steincke, iflg. tidligere udenrigsminister Per Stig Møller, på Folketingets talerstol i 1938 roste sig af, at der i år er færre jøder i Danmark end sidste år. Og Per Stig Møller tilføjer, at jøder, der kom fra Tyskland, blev sendt videre til Norge.
Men som professor emerita Lene Koch skriver i artiklen ”Dansk og tysk racehygiejne” fra 1995, kan ”kun den groveste betragtning hævde, at de skandinaviske lande udførte forbrydelser, der kan tåle sammenligning med dem, der udførtes i Tyskland, i racehygiejnens navn”. I samme artikel fremgår det dog også, at der eksisterede ”et betydeligt teoretisk og praktisk fællesskab mellem tyske nazistiske genetikere og andre vestlige videnskabsmænd både før, under og efter Det tredje Rige”. F.eks. bad to tyske professorer i 1947 direktøren for Institut for Arvebiologi og Eugenik ved Københavns Universitet, Tage Kemp ”om en erklæring om deres videnskabelige arbejdes betydning for efterkrigsperiodens forskning”. De var begge internationalt anerkendte videnskabsmænd, havde været medlemmer af det nazistiske parti og bidraget til den nazistiske racehygiejnes forbrydelser. Den ene havde bl.a. været ”mentor og sponsor for Auschwitzlægen Joseph Mengele”, mens den anden som en del af sin karriere var ”aktiv i arbejdet for gennemførelse af både sterilisations- og eutanasilovgivning (altså lovgivning om såkaldte medlidenhedsdrab) i Nazityskland”.
Tage Kemp havde haft venskabelige og kollegiale relationer til begge før krigen og gav dem de ønskede erklæringer. Begge blev senere ansat i nye professorater og bidrog såmænd også med artikler til Tage Kemps 60-års fødselsdagsskrift i 1956.
Der var altså før Anden Verdenskrig udveksling af erfaringer på det eugeniske område mellem flere lande, og jo ikke blot blandt videnskabsfolk. Men så sent som i 1949 gik Danmark i modsætning til andre lande faktisk så langt i sit engagement for retten til at foretage tvangssterilisation af åndssvage, at den meget anerkendte danske jurist Max Sørensen foreslog, at dette skulle tages med som en undtagelsesbestemmelse for Danmark i FN’s konvention om borgerlige og politiske rettigheder.
Forslaget blev fremsat på et møde i FN’s kommission om menneskerettigheder, og Max Sørensens begrundelse, som han også brugte året efter, var bl.a., at ”Mange års erfaringer har lært danske eksperter, at det ikke altid var nødvendigt at indespærre de åndssvage i institutioner i fællesskabets interesse; de kunne få lov til at blive i frihed, såfremt de var steriliserede eller kastrerede. At ændre den lovgivning ville være et tilbageskridt”.
Det danske udspil vakte markante reaktioner. F.eks. henviste den franske, libanesiske og sovjetiske repræsentant direkte til naziregimets gerninger herunder udryddelseslejrene. Max Sørensen forsvarede sit forslag med, at det med love fra 1934 og -35 var en godkendt og anvendt praksis i Danmark.
Det er Steven L.B. Jensen – seniorforsker på Institut for Menneskerettigheder, som for nogle år siden ved et tilfælde i et gammelt FN-mødereferat stødte på de her opsigtsvækkende oplysninger, som han aldrig tidligere havde hørt om.
Max Sørensen blev i øvrigt senere præsident for Den Europæiske Menneskeretskommission.
Det danske ønske om tvangssterilisation blev jo ikke anerkendt som en del af menneskerettighederne, men hvis man havde vedtaget undtagelsesbestemmelsen, ville andre lande iflg. Steven L.B. Jensen også kunne benytte denne mulighed.
Frem til 1967, hvor det ikke længere var tilladt, blev omkring 13.000 tvangssteriliseret her i landet. Professor Jesper Vaczy Kragh har dog i sin fremragende bog ”Erling og åndssvageforsorgen” fra 2022 vist, at flere så sent som i 1970’erne blev steriliseret for at komme ud af åndssvageforsorgens institutioner.
Men i 1930’erne slap blinde, døve og talelidende altså med skrækken. Kan man så sige, at alt for dem dermed bare blev såre godt, som det hedder i 1. Mosebogs skabelsesberetning? I hvert fald har samfundet ikke derefter forsøgt at stille krav om, at mennesker med disse handicap ikke skal have ret til livet.
Men i mange år har det ved brug af fosterdiagnostik været muligt at registrere stadig flere genetiske defekter, så forældre indenfor abortgrænsen har mulighed for at fravælge børn med forskellige handicap. Kennedycentret i Hellerup oplyser, at man i omkring 20 år har været i stand til at genteste fostre for en del øjensygdomme, og hvis der hos kommende forældre er risiko for en alvorlig arvelig gendefekt, kan de benytte denne mulighed. Og fravælger stadig flere forældre børn med forskellige handicap, jo større mulighederne bliver, nærmer vi os vel i praksis det lovforslag, som Retslægerådet for ca. 90 år siden fik forhindret?
Naturligvis er der stor forskel på samfundets ønske om, at mennesker med bestemte handicap af bl.a. samfundsøkonomiske hensyn ikke måtte fødes og så, at forældre selv har ret til at afgøre, hvilke børn de ikke vil have. Men konsekvensen kan jo blive den samme – selvfølgelig i mindre omfang– nemlig, at nogen børn ikke findes egnede til at få en tilværelse.
Det var lige et kort nutidsperspektiv på et ca. 90 år gammelt forløb, som heldigvis endte godt for blinde, døve og talelidende samt deres og måske også senere generationers børn. jeg ved jo ikke, hvor længe en sådan lov ville have eksisteret men er sammen med mange andre lykkelig for, at den aldrig blev til noget.
Noter
1: I den her sammenhæng er det § 10 i ændringen af Ægteskabsloven fra 1922, som har særlig Interesse. Her står der bl.a.: ”Den, som er sindssyg, aandssvag, Psykopat i højere Grad eller kronisk Alkoholist, maa ikke indgaa Ægteskab uden dertil af Justitsministeriet meddelt Tilladelse…Saadan Tilladelse kan kun meddeles, saafremt Justitsministeriet efter indhentet Erklæring fra Retslægeraadet skønner, at det under Hensyn til Lidelsens Art, den ringe Fare for Overførelse paa Afkommet maa anses for forsvarligt, at Ægteskabet indgaas.
Tilladelsen kan betinges af, at den paagældende lader sig underkaste Sterilisation”.
2: Retslægerådet har eksisteret siden 1909 og afgiver lægevidenskabelige og farmaceutiske skøn til offentlige myndigheder i sager om enkeltpersoners retsforhold. Rådet består af læger med hhv. psykiatriske og somatiske specialer, og medlemmerne udvælges via offentligt opslag og vurdering i faglige bedømmelsesudvalg og indstilles af justitsministeren.
3: Med vedtagelsen af grundloven i 1849 fik Danmark et tokammersystem, som bestod af Folketinget og Landstinget. En tredjedel af Landstingets medlemmer blev indtil 1915 valgt af kongen, og både for at få stemmeret til og blive medlem af Landstinget skulle man være ældre, end når det drejede sig om Folketinget. Landstinget blev dermed væsentligt mere konservativt, og alle love skulle vedtages i begge ting for at være gyldige. Op igennem 1930’erne blev der en stadig mere ensartet partimæssig sammensætning i de to ting, og Landstinget forsvandt ud af dansk politik med grundlovsændringen i 1953.
Kilder: Ud over referencer nævnt i teksten, avisartikler, arkivalier fra Folketingets Bibliotek, Rigsarkivet, Retslægerådet, Justits- og Socialministeriet er følgende skriftlige kilder benyttet:
Duedahl, Poul: Billeder fra en anden verden – De Kellerske Anstalters historie, 2019.
Kirkebæk, Birgit: Sprogø og Livø – danske ø-anstalter for uønskede. Fra ”Historisk Udredning vedrørende børn, unge og voksne anbragt i særforsorgens institutioner 1933 -1980”, 2022.
Kaarsted, Tage: De danske ministerier, bind 2, 1977.
I forbindelse med min research har jeg fra Blindehistorisk Selskab og Blindes Støttefond fået økonomisk hjælp til nødvendig seende assistance.
9. Bestyrelsens kontaktoplysninger
Formand Poul Lüneborg
Lille Fredensvej 1C st. tv.
2920 Charlottenlund
Mobil +45 30 44 44 36
Mail: poul.luneborg@gmail.com
Næstformand Lena Bang
Solnavej 19, st. th.
2860 Søborg
Tlf. +45 39 67 00 67
Mobil +45 20 41 88 67
Mail: lenabanglb@gmail.com
Kasserer / sekretær John Heilbrunn
Gyldenløvesgade 16 3.tv.
1369 København K
Tlf. +45 33 93 33 00
Mobil +45 23 40 92 18
Mail: heilbrunn@mail.dk
Bestyrelsesmedlem
Flemming Georg Meier
Odensegade 7, 3. sal til højre
2100 København Ø
Mobil +45 22 16 13 79
Mail: meier@edu.au.dk