Blindehistorisk Selskabs Nyhedsbrev nr. 1/2025.
Indhold:
1. Hilsen fra formanden, ved Poul Lüneborg
2. Kontingentindbetaling 2025, ved Ove Gibskov
3. Invitation, program og forslag til dagsorden for generalforsamlingen, ved Poul Lüneborg
4. Tilmelding til generalforsamlingen, ved Ove Gibskov
5. Beretning for Blindehistorisk Selskab 2024 / 2025, ved Poul Lüneborg
6. Regnskab 2024 samt revisionsprotokol, ved kasserer John Heilbrunn
7. Kvinderne på Mariendalshjemmet, ved historiker Rita Ilsted Smith
8. Omtale af første del af Thomas J. Carrolls bogværk ”Blindhed”, ved Jytte Louison Nielsen
9. 250 års betydning for blindesagen i Danmark, ved Diana Stentoft og Tina Adele Hoff
10. 200 år med punktskrift, der endnu ikke er anerkendt som officielt skriftsprog i Danmark, ved Ove Gibskov
11. Oversigt over udgivelser fra Blindehistorisk Selskab, ved Poul Lüneborg
12. Bestyrelsens kontaktoplysninger
1. Hilsen fra formanden, ved Poul Lüneborg
Hermed årets første nyhedsbrev med invitation og bilag til årets ordinære generalforsamling i selskabet. Jeg håber at møde mange medlemmer ved arrangementet lørdag den 1. marts.
Efter generalforsamlingen skal vi sidst lørdag eftermiddag, på grundlag af et oplæg fra Karen Marie Pedersen, drøfte kriterierne for optagelse som medlem i Dansk Blindesamfund, således som disse har udviklet sig gennem de forgangne 114 år. Søndag formiddag fortæller Rita Smith om sit historiske projekt, om Hjemmet for arbejdsføre Blinde kvinder på Frederiksberg gennem dets 73-årige levetid. Begge disse programpunkter vil helt sikkert give anledning til nogle spændende og udbytterige diskussioner. John Heilbrunn bidrog med et indlæg på 8 sider, om reglerne om medlemskab, til drøftelserne på møde den 21. – 23. juni 2024, på møde i hovedbestyrelsen for Dansk Blindesamfund. I dette nyhedsbrev giver Rita Smith en kort introduktion til sit oplæg søndag formiddag.
Jytte Nielsen har skrevet en inspirerende anmeldelse af den nye digitale udgave af Thomas Carrolls klassiske værk Blindhed fra 1961. Bogen består af 3 dele. Jytte fokuserer navnlig på 1. del i sit indlæg, hvor hun blandt andet beskriver, hvorledes indsatsen overfor nyblinde har udviklet sig gennem sidste halvdel af det 20. århundrede. Jeg kan kun opfordre til at læse denne omtale, som optakt til at låne bogen på Nota.
Endelig er der grund til at nævne omtalen af Selskabet Kjædens virke, til fordel for blinde i anledning af dets 250-års jubilæum skrevet af Dansk Blindesamfunds næstformand Diana Stentoft.
Redaktøren bringer en kort notits om, at det i år er 200 år siden Louis Braille præsenterede sit punktskriftssystem i Paris.
Inden jeg slutter denne hilsen, føler jeg anledning til at mindes socialrådgiver og samfundsrevser Hanne Reintoft, der den 20. januar 2025 døde 90 år gammel. Hun kæmpede for mennesker på bunden af samfundet, men nægtede at kalde dem de svage. Hun var fra 1976 en højt respekteret redaktør af “Den sociale brevkasse” i Danmarks Radio gennem 28 år. Hun var for mig et socialpolitisk fyrtårn i den hjemlige socialpolitiske debat gennem mere end 2 generationer.
Dette nyhedsbrev på 33 sider, er nr. 80, som selskabet har udsendt. Bestyrelsen håber på forståelse for, at rammerne for nyhedsbreve denne gang er sprængt for at få alt stof med. Nyhedsbrevet afsluttes med en oversigt over de udgivelser, som selskabet på den ene eller anden måde har medvirket til at udgive, siden stiftelsen den 15. november 1994.
På forhåbentligt gensyn på Fuglsangscentret den 1. – 2. marts.
2. Kontingentindbetaling 2025, ved Ove Gibskov
Så er det atter tid til indbetaling af kontingentet på 150 kr. til Blindehistorisk Selskab. Du kan indbetale via bankoverførsel til reg. 1551 0501697 eller via MobilePay på 44678. Husk at skrive dit navn i tekstfeltet, så kassereren kan identificere indbetalingen.
Har du problemer med at indbetale kontingentet via bank eller MobilePay, så er du altid velkommen til at ringe til John Heilbrunn på 23 40 92 18, så I sammen kan finde en løsning på, hvorledes betalingen af dit kontingent kan klares.
Alle medlemmer opfordres til at klare kontingentindbetalingen inden udgangen af februar. Husk at kontingentet skal være indbetalt forud for generalforsamlingen den 1. marts 2025, hvis du agter at deltage i denne.
3. Invitation, program og forslag til dagsorden for generalforsamlingen, ved Poul Lüneborg
Det er for mig en stor glæde på bestyrelsens vegne, endnu engang at kunne byde alle medlemmer velkommen til årets generalforsamling, som finder sted på Fuglsangscentret, Søndermarksvej 150, 7000 Fredericia, fra lørdag den 1. marts til søndag den 2. marts 2025.
Deltagerne forventes at ankomme til centret, så indkvartering kan ske omkring kl. 12.30.
Program for lørdag den 1. marts 2025:
Kl. 14.00 – 16.30 Generalforsamling, afbrudt af kaffe / te pause
Afslutning ved formand Poul Lüneborg
Kl. 17.00 – 18.00 Dansk Blindesamfunds synskriterie for opnåelse af medlemskab, ved Karen Marie Pedersen. Oplæg med efterfølgende diskussion.
Kl. 19.00 Middag i separat lokale
Kl. 21.00 Kaffe / te + kage
Kl. 23.00 slutter aftenens officielle program
Program søndag den 2. marts 2025:
Kl. 7.00 – 9.00 Morgenmad i centrets restaurant
Kl. 9.00 Blindehistorisk temaarrangement:
“Et liv i lys og skygge – Hjem for arbejdsføre blinde kvinder 1900 – 1976”
Historiker Rita Ilsted Smith fortæller om dette blindehistoriske projekt, som hun påbegyndte i maj 2022. Arbejdet med manuskriptet til udgivelsen er nu så langt fremme, at der foreligger en samlet indholdsfortegnelse med et omfang på ca. 250 sider, jf. oplæg om projektet i Nyhedsbrev nr. 1/2025.
Der vil midt på formiddagen blive en pause til at indtage kaffe / te.
Der vil være mulighed for spørgsmål og supplerende kommentarer undervejs.
Kl. 11.45 Afslutning med fællessang.
Sangen som skal synges er ”Danske Blindes Nationalsang, af Jørgen Marius Hansen og Laurids Lauridsen. Teksten blev første gang offentliggjort i Medlemsblad nr. 52 fra oktober 1915, mens melodien første gang omtales i medlemsblad nr. 6 fra den 24. marts 1923 – forud for Laurids Lauridsens melodi benyttedes melodien til “Danmark dejligst vang og vænge” komponeret 1811 af P.E. Rasmussen fra Farum.
Kl. 12.00 Frokost i centrets restaurant og derefter afrejse
Bestyrelsen beder om, at indbetaling, af deltagergebyr for deltagelse i generalforsamlingen og ophold på Fuglsangcenteret på 560 kr., sker i tilknytning til tilmelding til arrangementet eller straks derefter, jf. nyhedsbrevets punkt om tilmelding til generalforsamlingen.
Forslag til dagsorden til generalforsamling 2025
Dagsordenen skal, ifølge vedtægternes § 7 stk. 5, indeholde en række punkter. Disse er alle indeholdt i dette forslag. Generalforsamlingen skal ifølge vedtægternes § 7 stk. 3 og 4 indkaldes med 4 ugers varsel og afholdes i årets første kvartal. Selskabets vedtægter er senest revideret på generalforsamlingen den 17. februar 2018. De findes på selskabets hjemmeside www.blindehistorisk.dk.
Dagsordensforslag:
1. Åbning og velkomst, ved formand Poul Lüneborg
2. Navneopråb, præsentation af deltagerne
3. Valg af dirigent, stemmetællere og referent
4. Godkendelse af dagsorden
5. Referatet af sidste års generalforsamling afholdt den 9. marts 2024 blev, efter at være godkendt af dirigenten og bestyrelsen, offentliggjort i Nyhedsbrev nr. 2/ 2024. Nyhedsbrevet kan ses på selskabets hjemmeside www.blindehistorisk.dk.
6. Formanden fremlægger bestyrelsens beretning 2024 / 2025 til godkendelse. Beretningen offentliggøres i nærværende nyhedsbrev.
7. Kassereren fremlægger det reviderede regnskab for 2024 med tilhørende revisionspåtegning til godkendelse. Regnskab og revisionsprotokol offentliggøres i nærværende Nyhedsbrev.
8. Fastsættelse af kontingent. Bestyrelsen foreslår, at kontingentet fastholdes uændret på 150 kr.
9. Indkomne forslag. Forslag, der ønskes behandlet på generalforsamlingen, skal være formanden i hænde, i et tilgængeligt medie, senest 14 dage før generalforsamlingens afholdelse, dvs. senest lørdag den 15. februar 2025.
10. Valg af bestyrelse, suppleanter, revisorer og revisorsuppleant.
Følgende medlemmer af bestyrelsen er på valg:
a. Kasserer John Heilbrunn for en 2 års periode.
b. Bestyrelsesmedlem Jytte Nielsen for en 2 års periode.
c. Redaktør Ove Gibskov har meddelt, at han ikke genopstiller. Der skal derfor vælges et bestyrelsesmedlem for et år i hans sted, idet han på sidste års generalforsamling kun gav tilsagn om valg for et år.
d. Suppleanter for et år, Leif Martinussen blev sidste år valgt som 1. suppleant, han genopstiller.
Thorvald Kølle blev sidste år valgt som 2. suppleant, han genopstiller.
e. Revisorer:
Kurt Nielsen blev valgt i 2024 for 1 år, er villig til at overveje genvalg.
Nete Parkov blev valgt for 1 år i 2024 som revisor, er villig til at modtage genvalg.
f. Revisorsuppleant: Hanne Skipper blev sidste år valgt for et år – Hanne er ikke afvisende overfor at stille til genvalg.
Det skal under dette punkt bemærkes at formand Poul Lüneborg og næstformand Lena Bang begge blev valgt for en 2 års periode på generalforsamlingen den 9. marts 2024.
11. Eventuelt.
4. Tilmelding til generalforsamlingen, ved Ove Gibskov
Såfremt du ønsker at deltage i årets generalforsamling, som finder sted på Fuglsangscentret, Søndermarksvej 150, 7000 Fredericia, fra lørdag den 1. til søndag den 2. marts, bedes du tilmelde dig senest lørdag 15. februar. Bestyrelsen skal 14 dage før arrangementet informere Fuglsangscentret om antallet af deltagere. Dertil kommer, at der skal være tid til at trykke deltagerlister i punkt- og sortskrift inden arrangementet. Der er på forhånd reserveret 30 værelser, og en del af disse er allerede booket, så skynd dig med din tilmelding!
Kasserer John Heilbrunn kan kontaktes på tlf. 23 40 92 18 eller på mail heilbrunn@mail.dk. Deltagelse i arrangementet koster 560,00 kr. til dækning af overnatning og fortæring.
Du kan indbetale beløbet enten som bankoverførsel til reg.nr. 1551, konto 0501697 eller via MobilePay på 44678. Husk at skrive dit navn i tekstfeltet, så kassereren kan identificere indbetalingen.
Har du problemer med at indbetale deltagerbetalingen via bank eller MobilePay, er du velkommen til at kontakte John Heilbrunn på ovennævnte telefonnummer eller mail, så der kan findes en løsning på, hvorledes betalingen kan klares. Husk at kontingentet på 150 kr. skal være indbetalt forud for generalforsamlingen, hvis du agter at deltage i denne.
Ønsker du at spise frokost på Fuglsangscentret inden arrangementet, bedes du selv afgive bestilling herom til centrets reception, da dette måltid ikke er indbefattet i arrangementet Tlf. 76 20 21 00 eller mail: fuglsang@blind.dk
Bestyrelsen glæder sig til at møde rigtig mange medlemmer til årets generalforsamling.
5. Beretning for Blindehistorisk Selskab 2024 / 2025, ved formand Poul Lüneborg
Denne beretning dækker perioden fra generalforsamlingen den 9. marts 2024 til dette års generalforsamling den 1. marts 2025.
1. Indledning.
I beretningsperioden har bestyrelsen haft følgende medlemmer, som blev valgt på generalforsamlingen den 9. marts 2024:
Poul Lüneborg, formand
Lena Bang, næstformand
John Heilbrunn, kasserer / sekretær
Ove Gibskov, redaktør
Jytte Nielsen, bestyrelsesmedlem
Leif Martinussen, 1. suppleant
Thorvald Kølle, 2. suppleant
Vedtægternes § 6 stk. 3 fastsætter, at der hvert år skal afholdes mindst 4 bestyrelsesmøder. Der forventes i skrivende stund afholdt 4 møder i beretningsperioden. Møderne er holdt i Handicaporganisationernes Hus i Taastrup og på Fuglsangscentret.
Konstitueringen, som fremgår af ovenstående, blev besluttet på det første møde den 10. marts 2024 efter generalforsamlingen.
Alle medlemmer af bestyrelsen har med engagement bestræbt sig på at realisere de opstillede mål, og bidrage til gennemførelsen af trufne beslutninger. Begge suppleanter har deltaget i alle møder.
2. Medlemsstatus.
Ved udgangen af 2024 kunne kassereren notere, at 129 medlemmer havde betalt kontingent i løbet af året, heraf var 122 enkeltpersoner og dertil kom institutionerne Instituttet for Blinde og Svagsynede, Synscenter Refsnæs, Blindecenter Bredegaard, NOTA, samt den erhvervsdrivende fond Blindes Arbejde.
I løbet af 2024 har vi kunnet glæde os over at byde velkommen til 10 nye medlemmer. Ved årets begyndelse meddelte 4 medlemmer, at de ikke ønskede at opretholde deres medlemskab. Endelig skal det her nævnes, at 2 medlemmer afgik ved døden i 2024.
Kirsten Harreschou meddelte den 5. maj 2024, at hendes mand Henrik var afgået ved døden. Godt 4 måneder senere modtog bestyrelsen meddelelsen om Kaj Cramers død den 15. september 2024. Jeg skrev en nekrolog om Kaj Cramers store betydning, som Dansk Blindesamfunds hovedkasserer gennem mere end 27 år. Denne blev bragt i Dansk Blindesamfunds Medlemsblad nr. 13/2024 og i selskabets Nyhedsbrev nr. 3/2024.
I bestyrelsen glæder vi os over, at der fortsat er mennesker blandt såvel synshandicappede som blandt seende, der har interesse i at støtte selskabet gennem et medlemskab.
Vigtigheden af, at alle medlemmer gør en indsats for at skaffe nye medlemmer blandt blinde og svagsynede, blandt deres venner, familie og andre med interesse for blindes historie, kan imidlertid på trods af den positive udvikling i beretningsåret ikke gentages ofte nok.
Vi har tilstræbt at gøre selskabet synligt overfor medlemmer af Dansk Blindesamfund, ved i en række numre af Medlemsbladet i de seneste 12 måneder at indrykke artikler under rubrikken Meddelelser. Det er desuden vigtigt, at alle institutioner, foreninger og virksomheder indenfor det, der populært benævnes Synsdanmark, opfordres til at tegne medlemskab. I selskabet har vi brug for deres støtte, og vi mener i al beskedenhed, at selskabet kan bibringe disse institutioner, foreninger og virksomheder væsentlig viden om blindes forhold til brug for udviklingen af deres aktiviteter. At dette udsagn har et reelt indhold, oplevede vi den 1. november 2023, da selskabet i forbindelse med Refsnæsskolens officielle jubilæumsarrangement kunne præsentere jubilæumsskriftet om institutionens 125-års fødselsdag. På tilsvarende måde var selskabet med til ved arrangementet den 5. december 2024 i anledning af Notas markering af 100-årsdagen for institutionens virke med til at sætte fokus på historiens betydning gennem udgivelsen af en beretning, om udviklingen af blindes adgang til litteratur mv. gennem de mange år.
Vi har brug for økonomisk støtte fra så mange som muligt, og hjælp til at informere om selskabets arbejde. Det samlede resultat af anstrengelserne med at skaffe nye medlemmer i 2024 har medført som anført, at der ved årets udgang var 129 medlemmer, som havde betalt kontingent. Det betyder, at selskabet ved starten af 2025 tæller 127 medlemmer.
Ved udgangen af 2004 talte selskabet 150 medlemmer. I beretningen for 2018 / 2019 opstillede bestyrelsen en målsætning om atter at nå et tilsvarende medlemstal. Det må erkendes, at selskabet i beretningsperioden kun er kommet dette mål en smule nærmere. Det skal dog nævnes, at der i skrivende stund er en håndfuld personer, som i 2025 har ønsket at indmelde sig i selskabet.
Jeg har, sammen med den til enhver tid siddende bestyrelse, igennem de seneste 9 år, bestræbt mig på at udtænke idéer og tage initiativer til at rekruttere nye medlemmer udenfor Dansk Blindesamfunds medlemskreds. Disse bestræbelser har desværre kun haft ringe succes. Derfor opfordrer jeg endnu engang alle medlemmer af selskabet, til at fremkomme med forslag på dette område.
3. Selskabets medlemsliste.
Selskabet udsendte den 13. maj 2024 Medlemslisten for 2024, til alle medlemmer med en mailadresse. Denne blev efterfølgende udsendt i sort punkt og som Daisy-lydfil efter det enkelte medlems eget valg.
På generalforsamlingen i 2018 var der enighed om, at selskabet udsender en medlemsliste én gang årligt, snarest muligt efter den årlige generalforsamling. Medlemslisten er at betragte som en intern liste, som ikke lægges på selskabets hjemmeside. Listen skal alene tjene til at øge kendskabet medlemmerne imellem, og inspirere til at gøre en aktiv indsats for fremme af selskabets arbejde.
Enhver, der anmoder om at blive optaget som medlem af selskabet, bliver bedt om skriftligt at tage stilling til om vedkommende ønsker at optræde på medlemslisten, og i givet fald med hvilke personlige kontaktoplysninger. Dette for at sikre efterlevelsen af de gældende databeskyttelsesregler.
Opdatering, af medlemmernes kontaktoplysninger på listen, beror alene på indberetning om ændringer fra det enkelte medlem. Derfor optræder der fortsat fejl i listen, da det fra tid til anden glipper at få meddelelser om sådanne ændringer videregivet til kassereren.
Bestyrelsen kan derfor kun opfordre alle til straks efter et årsskifte at indbetale kontingentet, og samtidig give meddelelse om eventuelle ændringer i de kontaktoplysninger, som fremgår af den sidst udsendte medlemsliste.
Selskabet har nu siden 2016 udsendt en medlemsliste. Det er bestyrelsens vurdering, at vi gennem de forløbne 9 år har fået fastlagt en tilfredsstillende procedure for udarbejdelse, ajourføring og produktion af medlemslisten, der tilgodeser både tilhængerne af dette tiltag og de der i sin tid stillede sig skeptisk overfor forslaget.
4. Den Blindehistoriske Arbejdsgruppe.
Gruppen holdt sit første møde den 28. november 2014, indkaldt på initiativ af medlemmer udpeget af Dansk Blindesamfunds fritids- og kulturpolitiske udvalg. Gruppen har i beretningsperioden rundet 10-året for sit virke. Der er til dato afholdt 16 møder i gruppen. Karen Marie Pedersen stod bag indkaldelsen til det seneste møde den 19. august 2024 med deltagelse af Dennis Aabank og Karen Marie Pedersen fra DBS’s Fritids- og Kulturpolitisk Udvalg samt Ove Gibskov og Poul Lüneborg fra selskabet. Til mødet var inviteret samlingsleder Ion Meyer og samlingsassistent Maria Thode-Jensen fra Medicinsk Museion, Jesper Bentil Holten fra DSB’s forretningsudvalg og Winnie Ankerdal fra den ad hoc gruppe, som blev nedsat i begyndelsen af 2024, jf. beskrivelsen under pkt. 4 i beretningen fra 2023 / 2024.
Hovedopgaven på mødet var at få fastlagt en handlingsplan, med det formål at gennemgå de eksisterende samlinger på Refsnæsskolen, for at udskille den såkaldte “Anskuelsessamling”. Til mødet forelå et oplæg fra den 25. juli 2024 fra Ion Meyer.
Handlingsplanen, som blev besluttet på mødet, resulterede i, at en større samling af billeder blev overdraget til Medicinsk Museion. Derudover førte planen til, at Karen Marie Pedersen og Winnie Ankerdal den 31. oktober 2024 foretog en grovsortering af Refsnæsskolens samling af genstande mv. som har været benyttet i undervisningen gennem årene.
Det viste sig, at der udover anskuelsessamlingen var et meget stort antal undervisningsmaterialer. Blandt de sidstnævnte var der en del genstande, som det viste sig at være svært at vurdere med hensyn til bevaring. Disse genstande er efterfølgende af Winnie Ankerdal med faglig bistand af Dorthe Larsen, fhv. lærer ved Refsnæsskolen, gennemgået. Denne gennemgang har medført, at der er udtaget enkelte genstande til anskuelsessamlingen, som ønskes bevaret til Medicinsk Museion.
Samlingen rummer tillige nogle grammofonplader, som Dansk Blindesamfunds Podcastredaktion er interesserede i at kigge på. Tilbage står besvarelsen af følgende spørgsmål:
1. At finde opbevaringsmulighed for anskuelsessamlingen, indtil medicinsk Museion kan overtage den. Skal løses i samarbejde mellem Synscenter Refsnæs og DBS.
2. At afvikle de øvrige samlinger så godt som muligt. Dette varetages af Synscenter Refsnæs med mulighed for rådgivning fra Medicinsk Museion og Den Blindehistoriske Arbejdsgruppe.
3. At udarbejde beskrivelser af pædagogikken vedr. Anskuelsessamlingen, og dens funktion i undervisningspraksis. Skal udføres af den nedsatte ad hoc gruppebestående af Thorvald Kølle, Kurt Nielsen, Niels Ove Jørgensen og Winnie Ankerdal. Spørgsmålet er, om gruppen har brug for yderligere medlemmer eller bistand til at formulere og strukturere stoffet. Det er stadig en meget omfattende opgave.
Der er, takket være en stor indsats fra nogle få ildsjæle, nået langt med af sikre bevarelsen af Anskuelsessamlingen ved Refsnæsskolen i beretningsperioden. Der påtænkes et møde i arbejdsgruppen i løbet af 1. kvartal af 2025 med henblik på at finde udveje for at afslutte denne opgave, som har været på arbejdsgruppens dagsorden siden oprettelsen af denne.
Endelig skal det nævnes, at de frasorterede undervisningsgenstande, som Refsnæsskolen ikke selv ønsker at beholde kunne f.eks. tilbydes til Jonstrupsamlingen, som er den tilbageblevne del af den tidligere Skolehistoriske Samling.
Arbejdsgruppen har i beretningsperioden overfor Medicinsk Museion gentaget ønsket om at få udarbejdet en oversigt over de ca. 700 trykte bøger, de ca. 100 reliefbøger og de ca. 700 bøger trykt med punktskrift, som indgår i Den Blindehistoriske Samling, da adgang til information herom ikke indeholdes i registraturen over samlingen på museets hjemmeside.
Der er grund til under dette afsnit at takke samlingsleder Ion Meyer, for hans indsats gennem 26 år, for udviklingen af samlingerne under Medicinsk Museion. Det var ikke mindst Ion Meyers forståelse for betydningen af Den Blindehistoriske Samling, som førte til at denne blev sikret for eftertiden i 2011, gennem en overflytning til museet. Han har valgt at lade sig pensionere, hvilket blev markeret ved en meget velbesøgt reception den 4. december 2024, hvor jeg deltog på selskabets vegne.
Sammensætningen af Den Blindehistoriske Arbejdsgruppe forventes at undergå betydelige ændringer i løbet af 2025. Det er derfor vigtigt at fastholde status på gruppens hidtidige indsats, hvilket har været tanken med dette afsnit af beretningen. Det er afgørende, at også den kommende arbejdsgruppe har øje for vigtigheden af, at blindehistoriske begivenheder optages, og at personer, som har gjort en særlig indsats indenfor Den Danske Blindesag, mindes ved deres død, jf. omtalen herom i pkt. 4 i seneste beretning.
5. Projekter som selskabet har støttet i beretningsåret.
5.1. Projektregistrering af blindehistoriske effekter.
Dette projekt blev startet i 2015 på forslag af Leif Martinussen, og har siden været omtalt i selskabets beretninger. I beretningen for 2018 / 2019 findes en historisk status over projektets udvikling frem til slutningen af 2018.
Det oprindelige registreringsprojekt blev afsluttet den 14. maj 2020, med udarbejdelsen af en rapport, som den 24. maj 2020 blev fremsendt til Medicinsk Museion.
Digitaliseringen af Den Blindehistoriske Samling blev afsluttet februar 2019. Den kan ses på Medicinsk Museions hjemmeside.
Beretningen for perioden 2023 / 2024 indeholder en beskrivelse af Den Blindehistoriske Samling og formålet med projektet.
Det er vigtigt, at hver genstand, som foreslås indleveret til samlingen, ledsages af en produktbeskrivelse, og en fortælling om indehaverens anvendelse af produktet.
I den endelige projektrapport fra maj 2020 oplistes 154 genstande. 46 af disse er allerede registreret i Den Blindehistoriske Samling. I det omfang, det vil være muligt at indsamle de registrerede genstande, er Medicinsk Museion interesseret i dem alle dels for at supplere samlingen dels for at vurdere om de tilbudte eksemplarer er af en bedre kvalitet end de allerede registrerede. Disse dubletter vil derudover kunne indgå i museets undervisnings- og udstillingsaktiviteter.
Blindehistorisk Selskab står for indsamling af ca. 30 tilbudte genstande. De øvrige genstande kræver ikke indsamling på initiativ af selskabet, idet disse er tilbudt af IBOS og andre lignende aktører.
Bestyrelsen arbejder på at indsamle de nævnte genstande. En række medlemmer har tilbudt yderligere genstande, til indlevering til samlingen på Medicinsk Museion. Blandt dem vil jeg nævne musiklærer Niels Eskjær, som har overdraget ca. 50 genstande til selskabet, en liste over disse kan ses under pkt. 5.1. i seneste beretning.
Endvidere er registreret lister over genstande til indlevering fra Kaj Cramer, Leif Martinussen og fra mig selv. Endelig skal det nævnes at IKT-konsulent Birgit Christensen fra IBOS har efterladt en kasse med genstande til gennemgang.
Som det kan forstås, er dette projekt langt fra afsluttet i denne beretningsperiode, tværtimod er der tilkommet en mængde yderligere bidrag til indlevering til Medicinsk Museion. Men på et tidspunkt skal det nok lykkes at nå til vejs ende med denne opgave. Det skal i den forbindelse nævnes, at Medicinsk Museion har store magasinudfordringer, hvilket har bidraget til at nedprioritere projektets afslutning.
5.2. Beretningen om Notas virke gennem 100 år.
Jesper Bentil Holten fra DBS’s forretningsudvalg gjorde i begyndelsen af juni måned 2024 opmærksom på, at Nota – National Bibliotek for Mennesker med Læsevanskeligheder – i 2024 kunne fejre sin 100-års fødselsdag. Hans henvendelse til vicedirektør Michael Karvø fra Det Kongelige Bibliotek resulterede i, at selskabet tog 2 initiativer til markering af dette jubilæum.
1. I Nyhedsbrev nr. 3/2024 kunne man læse følgende 2 artikler:
– Markering af Notas 100-års jubilæum. Bogforsyning til blinde og svagsynede gennem mere end 100 år, af John Heilbrunn.
– Anders Tindrup – en af de mest jyske jyder og den første leder af Statens Trykkeri og Bibliotek for Blinde, af Poul Lüneborg.
2. I forbindelse med Notas markering af jubilæet ved en reception den 5. december 2024 blev de 2 nævnte artikler præsenteret af forfatterne. Derudover kunne jeg, på selskabets vegne, overrække en trykt beretning om institutionens historie gennem 100 år under overskriften – Fra Det Kongelige Blindeinstitut til Det Kongelige Bibliotek, en rejse gennem 100 år. Denne beretning med billeder er på 46 sider og blev ved receptionen overrakt til chefrådgiver Michael Karvø, vicedirektør Kira Stine Hansen og direktør Svend Larsen fra Det Kongelige Bibliotek, som en påmindelse om at passe godt på Nota, som har været en afgørende institution for blinde gennem de mange år. Beretningen indeholder blandt andet en kort beskrivelse af de 10 ledere, som har stået i spidsen for virksomheden i løbet af de 100 år.
På selskabets hjemmeside kan man læse beretningen, som også vil kunne lånes gennem Nota.
5.3. Projektet ” Et liv i lys og skygge – Hjem for arbejdsføre blinde kvinder 1900 – 1976.
Dette er titlen på det historiske projekt, som Rita Ilsted Smith arbejder på at realisere. Det drejer sig om en gennemgang af historien bag Mariendalshjemmet på Frederiksberg – hjem for arbejdsføre blinde kvinder, oprettet i 1900 og som fungerede frem til 1973. Dansk Blindesamfund har bevilget 15.000 kr. til finansiering af researchfasen af projektet, mens selskabet har garanteret resten af det foreliggende budget på godt 18.000 kr. Det vil i første halvår af 2025 være nødvendigt at skaffe yderligere midler til færdiggørelsen og udgivelsen af redegørelsen, som i bedste fald kan forventes afsluttet i løbet af 2025.
Der foreligger i skrivende stund en opdateret indholdsfortegnelse, som sammen med artiklen i nyhedsbrev nr. 1/2025 belyser, hvad der kan forventes af dette spændende projekt.
Mogens Bang, der fra 1986 og indtil 2011 var leder af Det Blindehistoriske Museum under IBOS, efterlyste, i sin Epilog til Henning Eriksens Museumsdagbog, initiativer, der kunne bidrage til at belyse den officielle indsats overfor blinde. Baggrunden herfor var det forhold, at denne indsats ikke var beskrevet efter offentliggørelsen af Blindeinstituttets 100-års jubilæumsskrift fra 1958. Dette projekt kan i et vist omfang ses som et bidrag til at imødekomme dette ønske.
5.4. Forløbet i 1937 om særlige krav til blinde for at indgå ægteskab.
Ove Gibskov ansøgte og fik i slutningen af 2021 bevilget 12.000 kr. fra Blindes Støttefond til seende hjælp for at undersøge, hvorfor regeringen i 1937 fremsatte forslag om, at blinde ikke måtte indgå ægteskab, medmindre de lod sig sterilisere, og med hvilke begrundelser Retslægerådet fik forhindret dette.
Beløbet blev ret hurtigt anvendt til bl.a. at finde materiale om ændringer af ægteskabsloven og herunder behandlingerne i Lands- og Folketinget; ligesom pengene blev brugt til at vise, hvordan forskellige dele af dagspressen beskrev sagen. Der blev også investeret en hel del i at gennemgå årsberetninger og andre arkivalier fra Retslægerådet, men desværre uden at få kendskab til den efterlyste argumentation.
I oktober 2023 blev der så fra selskabet bevilget yderligere 5.000 kr. De er blevet anvendt til arkivstudier i Justits- og Socialministeriet for at sandsynliggøre eller helst finde begrundelsen fra Retslægerådet. Ove Gibskovs nuværende hjælper har særdeles stor erfaring med arkivstudier, og i nærværende sammenhæng bidraget væsentligt til det samlede resultat. Desværre har han dog også haft flere meget lange sygdomsforløb, hvor det har været umuligt at få kontakt til ham. Selv om det ikke er lykkedes at finde Retslægerådets præcise begrundelse, er der nu fremskaffet så meget relevant materiale, at der vil blive holdt et foredrag om hele forløbet, i forbindelse med selskabets fødselsdag i november 2025. Desuden bliver der bragt en større artikel i Nyhedsbrev nr. 1 2026 og i Handicaphistorisk Tidsskrift, ligesom Ove Gibskov også har talt med Politikens kronikredaktør, som umiddelbart har vist sig interesseret.
6. Informationsvirksomhed
6.1. Udsendte nyhedsbreve.
Ifølge § 3 i selskabets vedtægter udsendes der et nyhedsbrev, så ofte det er praktisk og økonomisk muligt, dog mindst to gange årligt.
I beretningsperioden er der til dato udsendt 3 nyhedsbreve. I skrivende stund er der kun truffet beslutning om udsendelse af et nyhedsbrev i 2025, med invitation, bilag m.v. forud for den ordinære generalforsamling den 1. marts 2025. Det bliver således op til bestyrelsen, som vælges på generalforsamlingen, at beslutte det endelige antal nyhedsbreve til udsendelse i den kommende beretningsperiode. Alle nyhedsbreve udsendes i fire medier efter medlemmernes ønske – almindeligt tryk, som Daisy-lydfil på CD, i punktskrift eller som et elektronisk dokument. Det er DBS, som med teknisk bistand fra Nota står for produktion af punktudgaven, samt for udprintning og udsendelse af denne. DBS sørger tillige for produktion og udsendelse af udgaverne som Daisy-lydfil og som almindelig trykt tekst. Den elektroniske udgave udsendes derimod af kassereren.
Bestyrelsen har noteret sig ønsket om, at indholdsfortegnelsen i nyhedsbrevene forsynes med sidehenvisning, og at nyhedsbrevene pagineres for at lette opslag i disse. Dette ønske gælder ikke mindst den elektroniske udgave. Dette ønske er i forbindelse med de seneste nyhedsbreve forsøgt imødekommet. I forbindelse med udsendelse af den elektroniske version af nyhedsbrevene, offentliggøres disse på selskabets hjemmeside. I disse er indholdsfortegnelsen forsynet med links til de enkelte artikler.
Selskabet har for længst opgivet tanken om, at nyhedsbrevene i de 4 versioner samtidig kan nå frem til medlemmerne. Den elektroniske udgave udsendes så snart en endelig master foreligger, hvorefter de øvrige udgaver sættes i produktion, for derefter at blive udsendt så hurtigt som muligt.
Bestyrelsen vil benytte lejligheden til at takke alle, der gennem artikler m.v. har bidraget til nyhedsbrevenes indhold.
Bestyrelsen har i skrivende stund registreret en række forslag og idéer til artikler m.m. til kommende nyhedsbreve. Alle medlemmer, der har lyst til at indsende erindringsartikler og fremstillinger af blindehistoriske emner, skal desuagtet ikke holde sig tilbage med at kontakte redaktøren herom.
Afslutningsvis kan det under dette punkt oplyses, at selskabet til dato har udsendt 80 nyhedsbreve, som alle findes på hjemmesiden.
6.2. Hjemmesiden – www.blindehistorisk.dk.
Selskabets webmaster Rita Ilsted Smith har i beretningsperioden med tilslutning fra bestyrelsen gennemført en rekonstruktion af hjemmesiden. Det bliver nu op til bestyrelsen og medlemmerne at komme med kritik og forslag til den videre udvikling af hjemmesiden. Jeg kan kun opfordre enhver, som læser denne beretning, til at besøge hjemmesiden og vurdere indhold og tilgængelighed af denne.
Litteraturoversigten på hjemmesiden, som senest er blevet opdateret oktober 2023, er et vigtigt redskab i forbindelse med at besvare henvendelser fra studerende og andre, der er i færd med at belyse en problemstilling på blindeområdet. I beretningsperioden har bestyrelsen modtaget en række henvendelser fra både medlemmer og andre, med anmodning om hjælp til afklaring af blindehistoriske spørgsmål.
6.3. Andre informationskanaler.
Siden generalforsamlingen den 21. februar 2016 har bestyrelsen hvert år udsendt et medlemsbrev med selskabets medlemsliste, først som et forsøg og siden 2018 som en årlig begivenhed, jf. ovenfor under pkt. 3. Derudover blev der den 14. januar 2025 udsendt et medlemsbrev vedr. opkrævning af kontingent for 2025.
Det skal under dette afsnit bemærkes, at ud af de 127 medlemmer har 20 ønsket at modtage nyhedsbreve m.v. i punktskrift, 4 i almindeligt tryk og 7 som Daisy-lydfil.
De nævnte medlemmer omfatter også enkelte, der modtager elektronisk post, men som har ønsket tillige at modtage nyhedsbrev og lignende i punkt eller som Daisy-lydfil.
7.Blindehistoriske medlemsarrangementer i beretningsperioden.
a. Jazzkoncert den 9. marts 2024 på FSC.
Gruppen, som ved denne lejlighed gav en fremragende koncert i anledning af 30-året for selskabets stiftelse, kalder sig OK24 og spillede jazz fra ca. 1940 og til op i 1960-erne.
Gruppen består udelukkende af blinde musikere, disse er:
Lars Svaneborg vibrafon. Uddannet i slagtøj ved Aarhus Musikkonservatorium.
Flemming Nørgaard bas. Har modtaget undervisning i bas ved Københavns musikkonservatorium.
Heidi Madsen trommer. Har modtaget undervisning af Niels Ove Jørgensen på Synscenter Refsnæs. Er delvis autodidakt.
Lars Bang Andersen saxofoner, (baryton, tenor og sopran). Lars er autodidakt og har fået nogle få tips i starten.
Thorvald Kølle trompet og flygelhorn. Har modtaget undervisning af Ernst Brunn Hansen, trompetlærer ved Blindeinstituttet og er desuden blevet undervist af emeritus kongelig musikus Søren Emtoft.
Koncerten blev optaget af René H. Nielsen og medlemmer kan få den tilsendt ved henvendelse til bestyrelsen. Optagelsen kan af ophavsretlige grunde ikke lægges på selskabets hjemmeside.
b. Belysning af temaet “Blinde tiggere” den 10. marts 2024 på FSC.
Temaet om tiggeri, blinde betlere og det billede, som dette skaber i omverdenen, var den udfordring, som Jytte Louison Nielsen, Lena Bang og John Heilbrunn tog hul på ved denne lejlighed. Et ømtåleligt, mangesidet og for mange ganske personligt emne: Hvordan fremstår vi som blinde i et moderne indsamlingssamfund, hvor går og hvor gik grænsen mellem udøvende kunst, dette at falbyde sine evner af varierende art og egentligt tiggeri?
Arrangementet er omtalt i Nyhedsbrev nr. 1 og 3 i 2024. Desuden optog René H. Nielsen hele arrangementet, som kan høres på selskabets hjemmeside under menupunktet “Medlemsarrangementer”.
c. Selskabets 30-års fødselsdag den 15. november 2024 i Handicaporganisationernes Hus.
Alle selskabets medlemmer var inviteret til fødselsdagsfest i mødelokale “København” i Handicaporganisationernes Hus – ca. 40 havde taget imod invitationen.
Begivenheden blev indledt af formanden og derefter gav et af selskabets medlemmer Arne Christensen et meget spændende foredrag, om sin imponerende tur på ski til sydpolen i begyndelsen af 2024. Arne har i Nyhedsbrev nr. 1/2024 givet en introduktion til sit oplæg. Under og efter Arnes oplæg serverede selskabet drikke, sandwiches, kaffe og kage. En lydoptagelse af arrangementet kan aflyttes på selskabets hjemmeside. Det er Henrik Olsen, som i dette tilfælde har stået for optagelsen, som findes på hjemmesiden under menupunktet “Medlemsarrangementer”.
8. Blindehistoriske begivenheder som ikke er omtalt andetsteds.
2024 04 01: Den Erhvervsdrivende Fond – Blindes Arbejde fylder 95 år.
2024 04 04: Poul Lüneborg præsenterer ved et arrangement i Aarhus sin bogudgivelse på 75 sider om “Foreningen Aarhus Blinde” fra 1893, jf. omtale i Nyhedsbrev nr. 3/2024 ved Finn Amby.
2024 06 08: Solgaven i Farum fejrer 50-års fødselsdag med deltagelse af Prinsesse Benedikte.
2024 08 29: Dansk Blindesamfund præsenterer podcastserien “Vi blev statens børn” i 8 afsnit, jf. omtale i Nyhedsbrevene nr. 1 og 3 fra 2024.
2024 08 30: Nota meddeler, at en digital udgave af bogen Blindhed af T. Carroll kan lånes, jf. omtale i Nyhedsbrev nr. 1/2025 ved Jytte Nielsen.
2024 09 08: Meddelelse om, at Professor Thomas Rosenberg er gået bort, jf. mindeord i Nyhedsbrev nr. 3/2024 ved Poul Lüneborg.
2024 10 31: Landsformand Ask Løvbjerg Abildgaard meddeler, at han ultimo marts 2025 træder tilbage.
2024 11 14: Leder af Forsorgsmuseet i Svendborg Sarah Smed modtager Bent Melchiors Pris 2024.
2024 11 27: Selskabet Kjæden fylder 250 år.
2024 12 02: Dansk Blindesamfunds første ejendom på hjørnet af Randers- og Bogensegade i København fylder 100 år, jf. omtale i Nyhedsbrev nr. 3/2024 ved Rita Smith og John Heilbrunn. Begivenheden blev allerede den 7. oktober 2024 markeret ved en fest for beboerne.
2025 01 04: Louis Braille præsenterede for 200 år siden sit punktskriftssystem. Den 4. januar er af FN udråbt til “World Braille Day”. Dansk Blindesamfund benyttede lejligheden til overfor myndighederne at gentage ønsket om en officiel anerkendelse af punktskriften på linje med anerkendelsen af døves tegnsprog.
9. Selskabets elektroniske arkiv.
Af pladshensyn undlades en omtale af dette i indeværende beretning. Arkivet er opdateret frem til januar 2025. Dette er nærmere beskrevet i beretningen fra 2023 / 2024 under pkt. 8. Arkivet er i beretningsperioden forøget med 211 filer og rummer pt. 6993 filer i alt.
10. Administrative og økonomiske forhold.
De samlede indtægter ifølge regnskabet for 2024 er opgjort til 79.186,75 kr. mens de samlede udgifter udgør 88.050,64 kr. dvs. at selskabet kommer ud af året med et underskud på 8.863,89 kr.
Til sammenligning skal det bemærkes, at resultatet for 2023 var et overskud på 17.531 kr. I 2022 sluttede regnskabet med et overskud på 12.795 kr.
Medlemstilskuddet fra DBS blev i 2022 forhøjet fra 150 kr. til 250 kr. pr. DBS-medlem af selskabet. Dette tilskud på 26.500 kr. i regnskabet for 2024 yder et meget væsentligt bidrag til at dække dette års udgifter.
Der er i indeværende beretningsperiode kun afholdt 4 fysiske bestyrelsesmøder og udsendt 3 nyhedsbreve, hvilket har bidraget til at holde udgifterne nede.
Selskabets likviditet giver bestyrelsen en betydelig handlefrihed til at iværksætte nye initiativer ved at yde en økonomisk garanti. Denne mulighed er i beretningsåret benyttet i 2 tilfælde:
– Projektet ” Et liv i lys og skygge – Hjem for arbejdsføre blinde kvinder 1900 – 1976” ved Rita Ilsted Smith.
– Den historiske beretning om Notas virke gennem 100 år.
Disse garantier søges efterfølgende eventuelt dækket gennem fondsansøgninger.
12. Afsluttende bemærkninger.
Jeg vil afslutte denne beretning med at takke alle de medlemmer, som på den ene eller anden måde har bidraget til løsningen af de mange opgaver i beretningsperioden.
Der er tillige grund til at takke Dansk Blindesamfund for et godt samarbejde og for den økonomiske støtte, som selskabet har modtaget.
Bestyrelsen ser frem til et fortsat godt samarbejde i næste arbejdsperiode, og vi håber på, at mange medlemmer, også i denne arbejdsperiode, vil give en hjælpende hånd med at få arbejdet fra hånden.
På bestyrelsens vegne
Poul Lüneborg, formand.
6. Regnskab 2024 samt revisionsprotokol, ved kasserer John Heilbrunn
Resultatopgørelse pr 31.12.2024
Sammenfatning af Selskabets drift
Driftsresultat
Årets samlede indtægter: 79.186,75
Årets samlede udgifter: 88.050,64
Årets driftsresultat til dato: -8.863,89
Finansielle Poster
Renteindtægter: 568,31
Samlet resultat
Årets samlede resultat: -8.295,58
Selskabets formue
Driftskonto, Danske Bank: 75.532,02
Opsparingskonto, Danske Bank: 100.568,31 (ikke medregnet rentetilskrivning)
Samlet: 176.100,33
Indtægter
Kontingent 19.500
Foredrag: 400
Støtte og tilskud: 35.034
Indtægter fra stævner, arrangementer og lign. 12.984
Salg af publikationer 11.268,75
Støtte og tilskud
DBS medlemsstøtte: 26.500
Private bidrag fra medlemmer: 1.534
DBS FU-bevilling: 7.000
Salg af publikationer
Synscenter Refsnæs – Jubilæumsskrift: 10.568,75
Et tilbageblik på Det Kongelige Blindeinstitut ved Kalundborg Fjord: 700
Udgifter
Transportudgifter 11.472,02
Udgifter til stævner, arrangementer og lign. 105
Porto og gebyrer 1.104,98
Køb af software 2.125
Internet og webhotel 3.957,44
Mødeudgifter 17.793
Generalforsamling 30.690,20
Diverse udgifter 386,18
Udgivelsesprojekter 20.416,82
Noter til udgifter
Generalforsamling
Kørsel i forbindelse med underholdning til Generalforsamling 2.114,60
Honorar – Musik 2.500
Optagelse og redigering af indslag 1.875
Øvesession musikalsk indslag 5.229
Fuglsangcentret 17.405
Udgivelsesprojekter
Bevilling Foreningen Aarhus Blinde 2.064,25
Årsgebyr Museumsdagbogen 250
Artikel om Anders Tindrup 1.395,66
Årsgebyr – Et tilbageblik på Det kongelige Blindeinstitut ved Kalundborg Fjord 518,75
Årsberetning: 875
Historisk Beretning: 3.914,96
Nyhedsbreve: 1.398,20
Balance pr 31.12.2024
Aktiver
Tilgodehavende 400
Likvide beholdninger: 176.100,33
Aktiver: 176.500,33
Passiver:
Formue: 184.795,91
Periodens resultat: -8.295,58
Passiver: 176.500,33
John Heilbrunn, kasserer
Revisionens bemærkninger:
Blindehistorisk selskab. Revisionsprotokollat 2024.
Revisionen har afstemt konteringer i henhold til Sammenfatningen af Selskabets drift, balance, aktiver og passiver.
Nøgletal i regnskabet følger her:
Årets samlede indtægter: kr. 79.186,75
Årets samlede udgifter kr. 88.050,64
Årets driftsresultat pr. 31.12.2024: kr. -8.863,89
Finansielle Poster
Renteindtægter: kr. 568,31
Årets samlede resultat: kr. -8.295,58. Renteindtægter ikke medregn et.
Selskabets formue
Driftskonto: kr. 75.532,02
Opsparingskonto: kr. 100.568,31 (ikke medregnet rentetilskrivning)
Afstemningen har ikke givet revisionen anledning til bemærkninger vedr. konteringerne, og revisionen kan bekræfte et retvisende billede af selskabets økonomi 2024.
Herefter ingen yderligere bemærkninger at tilføje.
Revision 13. januar 2025.
Med venlig hilsen
Nete Parkov – Kurt Nielsen.
7. Kvinderne på Mariendalshjemmet, ved historiker Rita Ilsted Smith
Siden maj 2022 har jeg, med økonomisk støtte og opbakning fra Dansk Blindesamfund og Blindehistorisk Selskab, arbejdet på et projekt om Hjem for arbejdsføreblinde kvinder, populært kaldet Mariendalshjemmet pga. dets beliggenhed på Mariendalsvej 30, Frederiksberg. Projektet er baseret på Mariendalshjemmets arkiv på Rigsarkivet, en række andre arkiver, aviser og tidsskrifter samt – ikke mindst – erindringer fra kvinder, der har boet på Mariendalshjemmet. I Blindehistorisk Selskabs Nyhedsbrev nr. 2 2024 kan man læse en nærmere præsentation af projektet.
Efter en storstilet indsamling i befolkningen blev Mariendalshjemmet bygget som privat velgørende institution i 1900. Det var et arbejds- og bosted for enligt stillede blinde kvinder, og bestod helt frem til 1973, hvor de sidste kvinder flyttede ud. Den statelige bygning stod færdig 10. december 1900, og 1. april 1901 flyttede de første beboere ind. I de følgende mange år passerede 326 kvinder igennem institutionen. Nogle boede der fra de var helt unge frem til alderdommen, andre var der kun et par år eller endnu kortere tid. I begyndelsen arbejdede kvinderne med børstenbinderi, rørsædefletning, syning, strikning m.m. Fra starten af 1930’erne omlagdes kvindernes arbejde til vævning eller maskinstrikning.
Mariendalshjemmet var moderne for sin tid. Beboerne havde eget værelse, der var indlagt centralvarme, og lyset strømmede ind gennem store vinduer på alle etager. Der var en velanlagt have med frugttræer, der med årene gav rigelig høst, mulighed for at spadsere på de anlagte stier (ikke på græsplænerne!), sidde og nyde solen i lysthuse og på bænke, lytte til det myldrende liv både sommer og vinter på Ladegårdsåen, som strømmede forbi baghaven.
Som på enhver institution var livet reguleret ned til mindste detalje. Der var en husorden, der fastsatte regler for adfærd, og en dagsplan, der forordnede, hvornår man stod op, spiste, arbejdede og gik i seng. Husorden og dagsplan ændredes flere gange i løbet af hjemmets levetid, i takt med, at de samfundsmæssige forhold ændrede sig.
I hjemmets sidste tid husede det fortrinsvis pensionærer, der enten arbejdede uden for hjemmet eller var under uddannelse. Hjemmet affolkedes langsomt fra sidst i 1960’erne, og måtte til sidst lukke af mangel på søgning. Der var nu andre samfundsmæssige muligheder for enligt stillede blinde kvinder.
Jeg nærmer mig afslutningen af projektet. En bog med titlen ’Et liv i lys og skygge – hjem for arbejdsføre blinde kvinder 1900 – 1976’ forventes at udkomme i slutningen af 2025.
I snart 3 år har jeg beskæftiget mig med de blinde kvinder på Mariendalshjemmet.
Jeg har fulgt deres dagligdag så tæt som kilderne tillader, og med interesse og medleven iagttaget, hvordan det autoritære greb om kvinderne på hjemmet løsnedes med tiden – ikke mindst ved deres egen indsats.
Mariendalshjemmet var helt fra begyndelsen tæt knyttet sammen med Blindeinstituttet og foreningen Danmarks Blinde. Senere blev Dansk Blindesamfund og Blindes Arbejde de vigtigste aktører. Også mange engagerede enkeltpersoner spillede en rolle, både blinde og seende – som bidragydere, fundraisere, oplæsere, købere af de varer, der produceredes på hjemmet m.m.
De fleste tidligere beboere på hjemmet er for længst døde. En lille flok lever endnu, og dem har jeg talt med. Det har været en stor glæde at lære disse kvinder – og et par enkelte mænd (mænd fik adgang til at bo på hjemmet fra 1968) – at kende, og lytte til deres fortællinger fra Mariendalsvej. Disse samtaler har været en væsentlig forudsætning for at skrive bogen.
Blindes vilkår op gennem det 20. århundrede, og især blinde kvinders vilkår, er endnu ikke veldokumenterede i handicapforskningen. Det er mit håb, at jeg med denne kildebaserede, historiske undersøgelse kan kaste lys over en væsentlig side af voksne blinde kvinders liv i forrige århundrede. Det lange tidsspand giver mulighed for at vise, hvordan en velgørende kvindeinstitution af denne art opstår, lever og dør. Og hvordan den hele tiden interagerer med samfundsudviklingen.
Jeg er af Blindehistorisk Selskab blevet inviteret til at holde et oplæg om projekt Mariendalshjemmet i forbindelse med selskabets generalforsamling på Fuglsangcentret 2. marts i år.
I oplægget vil jeg dels trække nogle lange linjer gennem projektet, dels fortælle nogle historier fra hverdagen på hjemmet.
8. Omtale af første del af Thomas J. Carrolls bogværk ”Blindhed”, ved Jytte Louison Nielsen
Bogen udkom i USA i 1961. Thomas Carroll blev født i 1909 og døde i 1971. Han var katolsk præst og uddannet som psykolog. Hans store interesse og engagement lå hos mennesker, der rammes af blindhed. I 1972 oversatte lærer ved Blindeinstituttet i København, Heinrich Meyer, bogen til dansk, og den blev indlæst på spolebånd men blev aldrig udgivet. Det var således en begrænset kreds af mennesker, som fik adgang til bogen, og da jeg lige var begyndt at studere psykologi, var det en spændende bog for mig.
I 70’erne gav bogen anledning til kraftige reaktioner i de blindepædagogiske miljøer. Man fandt, at den var alt for direkte og næsten intimiderende i sine analyser, for dyster og negativ i hele tonen. Man overså de positive og optimistiske forslag, der er i bogen om rehabilitering.
Senblinderehabiliteringen blev først virkelig aktuel i Danmark, da Blindeinstituttet flyttede til Rymarksvej i Hellerup i 1968, hvor der var plads og rammer.
Dansk Blindesamfund arrangerede også senblindekurser på kursus- og feriehjemmet i Hobro. Det var kurser af tre ugers varighed, og jeg underviste der i punktskrift i 80’erne. Det var kurser, hvor vægten var lagt på praktisk færdighedspædagogik. Det mere mentale og psykologiske mente man blev klaret gennem samværet med de andre kursister. På den tid blev den øvrige familie ikke inddraget.
Selv om psykologien har sin oprindelse og udsprang fra filosofien i Europa med Wilhelm Wundt og Sigmund Freud, så blev det i USA, at psykologien blev udbredt og anvendt på mange forskellige grupper mennesker. Her havde man, i modsætning til i Danmark, unge mænd, der kom hjem fra krige, 2. Verdenskrig, Koreakrigen, krigen i Vietnam osv. Disse soldater kom hjem med krigsskader f.eks. blindhed. Disse unge mænd havde akut brug for hjælp, og Carroll og hans kolleger fik herigennem et erfaringsgrundlag.
I USA har man et afslappet forhold til psykologien og psykologer, og de fleste psykoterapeutiske retninger kommer fra USA.
Hvad senblinderehabilitering, nu kaldet nyblinderehabilitering, angår i dagens Danmark, så har den helt sikkert gennemgået en stor udvikling. Man inddrager nu i høj grad den øvrige familie.
Bogen er nu efter de mange år blevet digitaliseret og kan lånes som e-bog på Nota, bognummer 724362, og den kan fås som punktbog på bognummer 424362.
Bogen handler om blindhed, hvad er det, hvad gør det ved et menneske. Bogværket er i tre dele. 1. del: Hvad er tabt? 2. del: Rehabilitering og 3. del: Andre tilstande.
Carroll arbejder med 20 tab, hvert af de tyvetab udgør et smertepunkt for personen. De 20 tab er grundlaget, og i bogen ”Rehabilitering” arbejdes der på at vende tabene til sejre og nye kompetencer. Carroll opfatter blindhed som et meget alvorligt handicap, vis konsekvenser griber ind i alle livets forhold.
Jeg var i sin tid meget optaget af bogen, for forfatterens mod og dristighed til at udtrykke sig så tydeligt om den store sorg, det må være at miste synet, den vigtigste af sanserne.
Han udviser respekt og empati ved at gå med helt ind i sorgen. Ved at anerkende alle aspekter af tabene dannes grundlaget for en rehabilitering. Rehabilitering handler i høj grad om nye måder at kommunikere på, og nu 70 år efter udgivelsen har tiden i den grad givet blinde meget bedre muligheder.
Den teknologiske udvikling har løst mange af de problemer, som hobede sig op omkring en senblind førhen.
3. del omhandler blindhed i forbindelse med andre handicaps, døvhed, spasticitet, sklerose, åndsvaghed og psykisk sygdom. I denne 3. del kommer Carroll ind på spørgsmålet om blindfødte børn. Som forældre til et blindfødt barn, må man blive gjort klar til den store opgave, der venter i fremtiden. Forældrene skal kunne tale om de erfaringer, de selv har med blindhed. Har de overhovedet nogensinde mødt en blind? Hvilke følelser kommer til dem ved tanken om blinde, f.eks. frygt, angst måske ligefrem afsky.
Et blindt barn må lære verden at kende på en anderledes måde end seende børn, et seende barn lærer gennem imitation, ansigtsudtryk, kropssprog og social adfærd. Et blindt barn kan lære at nikke og ryste på hovedet, men det kan ikke aflæse andre artsfæller, som gør det samme. Barnet kan lære at vinke farvel til gæsterne, når de går, men det kan ikke vide, om de lige netop vender ryggen til.
Jeg vil i det følgende holde mig til en nærmere omtale af bogens 1. del, en omtale af, hvad der er tabt.
De chok, som blindheden giver et menneske, de tab, han lider, rammer ham ikke et efter et for at blive behandlet et efter et. De rammer på èn gang, lige meget om blindheden indtræder gradvist eller pludseligt. Der må dannes et fuldstændigt billede af de tab, som udgør det totale handicap. Forfatteren skriver således: ”At rammes af synstab er at dø. Når blindheden kommer til et menneske, som står midt i sit liv som seende, er det afslutningen, døden, på hans tilværelse som seende”.
De 20 tab
1. Tab der ryster grundlaget for psykologisk sikkerhed og tab af fysisk integritet.
Det menneske, som voksede op, som byggede sit liv som et helt menneske, er nu kun en del af sig selv. Han kan føle sig beskadiget, lemlæstet, vanfør, plaget af ulykke. Han er blevet et blindt menneske, et skræmmende ord. Han føler sig forskellig fra andre, anderledes og udstødt fra den gruppe, han altid har stræbt efter at være en del af. Hans følelser dukker frem fra det skjulte, fra underbevidstheden, og de nægter at bøje sig for bevidsthedens logik. Hvis han tidligere har haft ubehag ved blinde eller medlidenhed, så kommer sådanne følelser til udtryk nu, hvor han er blevet en af dem. Følelserne må bevidstgøres for at kunne slippe deres skadelige greb.
At tabet af synet vil opfattes, som skade på kroppen, er indlysende, tab af fysik og integritet. Evnen til at kunne handle og agere selvstændigt. En mand kan føle sig usikker på sin mandighed, og en kvinde føle sig ukvindelig. Øjet er på et dybdepsykologisk plan forbundet med køn og seksualitet.
2. Tab af tillid til de andre sanser.
Det er en misforståelse at tro, at der som et mirakel indtræder en skærpelse af de andre sanser, hvis man bliver blind. Det er en udbredt opfattelse, at blinde både hører og føler bedre end seende. Synssansen er en forstærkende sans for alle andre sanser. Man ser lige efter for en sikkerheds skyld, man tjekker med synet. Gennem tests hører blinde ikke bedre end andre, det gælder også for følesans, lugtesans og evnen til at kunne smage.
Årsager til blindhed kan i sig selv være sansesvækkende. Man kan oparbejde sanseeffektivitet, det er ikke skærpede sanser. Kropssanser, ligevægt og muskelsansen kommer lettere ud af kontrol uden synet. Bliver en blind usikker på underlaget, trapper og gulve, kan det virke helt lammende.
3. Tab af virkelighedskontakt med omgivelserne.
I chokstadiet, når blindheden er indtrådt, kan manglende kontakt til virkeligheden være lammende. Det er synet, som bringer os i kontakt med omgivelserne. Hvad er der til højre? Hvad er der til venstre? Op og ned, foran og bagved? Hvem er man i stue med? Hvem står lige ved siden af en?
Man kan planlægge, hvor man vil hen, og hvem man vil hen til med synet som vejleder. Synet griber ud, holder fast og binder til omgivelserne.
4. Tab af visuel baggrund.
Med dette tab følger tomhed og ensomhed. Det er den visuelle stilhed, som findes overalt. Bevægelser i gadebilledet, andre menneskers færden og gøren. Konstant ser man sig omkring, der foregår en evindelig affotografering ind i vores opmærksomhed.
5. Tab af lyssikkerhed.
At tale om blindhed som et fravær af lys er helt forkert og skadeligt for de blinde. At sige, at man skal bringe lys ind i de blindes verden, er således forkert. Mange blinde har lyssans og kan føle sig overvældet af lys, som de ikke kan bruge til noget. Brugen af ord som lys og mørke, i forbindelse med blinde, bringer tankerne hen på, at det gode er lys, glæde og livskraften selv. Mørke forbindes med død, ensomhed, det onde og formørkelse.
6. Tab af bevægelsesfrihed.
Med blindhed følger en bundethed til stedet. Barnets evne til at rejse sig og gå er den absolutte start på den personlige frihed. Den senblinde bliver for en tid slået tilbage til før voksentid. Bevægelserne bliver anspændte og kluntede, han føler sig iagttaget og holdt øje med. Denne situation er et stort tilbageskridt for et voksent menneske – ikke at kunne bevæge sig frit, og hjemmet kan føles som et åbent fængsel. Man må gerne gå ud men kan ikke.
7. Tab af dagliglivets tekniske færdigheder.
Dagligdagen byder på mange udfordringer, tilbagevendende situationer som man ikke kan komme uden om. Det er svært at spise pænt uden at spilde. Mange undlader derfor at gå ud at spise sammen med andre. Hjemme klares situationen, som man nu bedst kan det. Påklædning, barbering, for kvinder at sminke sig, og andet strengt personligt, skal man nu have hjælp til. Valg af personlig stil og farver kræver hjælp.
8. Tab af evnen til let at kunne komme i kontakt med andre, skriftligt.
Dette tab, som bliver udførligt beskrevet af Carroll, vil jeg ikke komme nærmere ind på, da tiden heldigvis har ændret situationen så meget til det bedre for blinde, med den teknologiske udvikling på området.
9. Tabet af let at kunne komme i kontakt med andre, mundtligt.
Her beskriver Carroll den manglende evne til at kommunikere spontant mundtligt med andre. Meget mundtlig kommunikation understøttes af kropssprog. Man peger, man markerer gennem ansigtsudtryk, forkaster og godkender gennem små bevægelser med ansigt og krop.
Nogen forfalder til den overfladiske betragtning, at døvhed afskærer fra menneskers verden, og blindhed udelukker fra tingenes verden. Blindhed afskærer fra mennesker såvel som fra situationer. Pauser i en samtale er naturlig for en seende, pauserne stresser den blinde, som derfor snakker løs for ikke at virke uinteresseret og miste fokus.
Sådan noget kan oversvømme situationen. Seende bemærker, at der er en uforklarlig anderledeshed, en blind taler på. Stemmen fejler ikke noget, sproget er meget fint, men henvendelsesformen er anderledes. Den blindes ansigtsudtryk mangler den afspejling, andre tager af hinandens ansigter. Man kan sige, når spejlet er knust, er der ingen afspejling.
10. Tab af muligheden for at kunne udvide sine kundskaber.
Dette tab kunne gives forskellige navne, tab af kendskab til, hvad der foregår på samfundsområdet. Tab af muligheden for at få oplysninger. Tab af evnen til at følge med tiden og tab af evne til kontakt med nutiden. Det kan føles som stilstand, mens verden går forbi en. En senblind bliver sat tilbage i forhold til tidligere liv. Det ikke at kunne læse tidsskrifter, bøger, aviser med mere. Beskrivelserne fortsætter, og det er ikke for at underkende den tids kommunikationsproblemer, men teksten bærer naturligvis præg af at være mere end 70 år gammel.
11. Tab af den visuelle tilegnelse af det der skaber glæde.
Der er en slående forskel mellem den indstilling, seende har til emnet, og det senblinde udtrykker. Når seende taler om blindhed, nævner de ubærligheden ved aldrig mere at kunne se elskede menneskers ansigter, hus og hjem og alt det velkendte.
Senblinde undviger emnet og nævner ikke noget konkret, det er alt for smerteligt og pinefuldt at udtrykke i ord.
Tabet, vi her beskæftiger os med, er tabet af at kunne se i alle aspekter. Det smukke, det grimme, det kedelige, ja alt. Den tabte glæde kan også være der, hvor den sanselige og den åndelige glæde følges ad. Synet af en smuk mand for en kvinde og synet af en smuk kvinde for en mand. Men det kan også være på de syndige og de abnorme glæders område, der hvor erotisk tilfredsstillelse går over gevind.
Der findes en glæde, som hele det menneskelige væsen nyder, og denne glæde må holdes stærkt adskilt fra den syndefulde glæde. Glæden kan blive alt for sanselig og alt for kødelig. Den normale unge mand og den normale unge kvinde bør føle glæde ved at møde en af det andet køn. Det kan vi kalde en normalglæde. Var der ikke denne sondring, kunne nogen fristes til at sørge over tabet af evnen til at synde. Dog, tabet af en sans fjerner ikke trangen til at synde. Det syndefulde fortsætter i fantasien. Arbejdet vil derfor være at fjerne smerten ved tabet uden at genskabe synden.
Tilbage til det normale som kan være glæden ved en selv, den almindelige og måske lidt tåbelige glæde ved at se sig selv i spejlet.
12. Tab af den visuelle tilegnelse af det skønne.
Ikke alle senblinde føler dette særlige tab. Nogen mennesker kan ikke føle glæden ved det skønne, de oplever ikke tabet, fordi de aldrig har oplevet noget smukt og skønt. For nogen opleves det som et stort tab, som en døen bort fra tingene. At stå foran et maleri, et mesterværk, man har kunnet se en gang, og vide at det er lige foran en, og man kan ikke se det. Det virkelig egenartede og smukke kan ikke beskrives gennem andres øjne. Prøv ikke på det. Det gør kun ondt værre.
13. Tab af muligheden for rekreation.
Som blind, senblind, kan man ikke længere selv vælge sin rekreation og fritidsudfoldelse frit. Kortspil, dans, løbe i skoven eller på skøjter og dyrke sport. Mange aktiviteter og hobbyer må opgives eller gå videre med hjælp fra seende.
Musikken har altid betydet meget for blinde, men mister man synet, og har man spillet efter noder, så bliver det meget besværligt at udøve musik.
14. Tab af arbejde og fremtid.
Bliver man senblind efter 65 år, er man sandsynligvis ophørt med sin arbejdskarriere. Mister man synet i en yngre alder, vil den senblinde opleve mange problemer. Carroll mener at vide, at der er fag, som man uden videre kan fortsætte med. Det gælder for sagførere og dommere, personalerådgivere og direktører.
15. Tab af finansiel tryghed.
Det kan blive dyrt at miste synet. Kun få har en opsparing, så de kan fortsætte deres tidligere levestandard. Carroll skriver, at det ikke er nødvendigt at tigge, og at blindeorganisationer i USA slår hårdt ned på tiggeri.
Det kan blive dyrt at købe sig til hjælp, og bevæger man sig ud på markedet af helbredere, er udgifterne uendelige.
16. Tab af den personlige afhængighed.
At blive blind er et angreb på den personlige uafhængighed. Mennesker reagerer forskelligt på afhængighed. For at kunne hjælpe gennem rehabilitering må vi forstå, at der er to stærke kræfter, der virker modsatrettede i os mennesker. Ønsket om uafhængighed og ønsket om afhængighed med den tryghed, det kan give. For nogen er blindhed bare et praktisk problem, for andre er det et altdominerende problem.
Pårørendes holdning er en vigtig faktor i rehabiliteringen. For nogen giver afhængigheden en oplevelse af nærhed og betydningsfuldhed. Andre pårørende er en stor støtte i motivering for rehabilitering.
17. Tab af social ligestilling.
Tabet af den personlige godkendelse, af menneskelig værdighed, af individualitet og personlighed. Tabet af social ligestilling kommer ikke af selve blindheden men påføres den blinde. Omgivelserne undgår ham, fordi han minder om alt det dunkle, der forbindes med et liv i skyggen og i dyster alvor. Vi er bange for blindhedens konsekvenser. Vi hader at se frygten i øjnene. Vi har de voldsomme følelser, og vi ved, at man ikke må vise det. Vi kan dulme følelserne med almisser, men handicappede isoleres fra samfundet. Den senblinde har de samme følelser overfor blindheden, han medtager dem fra sit tidligere liv som seende. Har følelser af afsky været stærke, kan han have svært ved at acceptere sig selv.
18. Tab af muligheden for at kunne være ubemærket.
Som blind er det svært at være anonym. Man er anderledes, og man bedømmes konstant af andre, som om det er deres naturlige ret. I en lille by vil privatliv og personlige forhold være kendt af mange. Den blinde lever i et udstillingsvindue og bliver begloet, men han kan ikke glo igen, han bliver tingsliggjort. Han bliver bedømt på sin påklædning, sin adfærd, sin anderledeshed. Ja, man kan ligefrem række tunge af ham, uden han reagerer. Der er blinde, som aldrig nogensinde kan udholde at vise sig med blindestok eller hund, fordi de kender fra sig selv, hvad andre tænker og mener om ham.
19. Tabet af selvrespekt.
Den måde, vi opfatter os selv på, er både objektiv og subjektiv. Selvopfattelse kan være både overvurderende men også nedgørende og selvudslettende.
At selvbilledet tager skade, når man bliver blind, er helt forståeligt. En ellers kompetent og selvsikker mand mister kompetencer og selvsikkerhed. Han oplever, at han ikke har nogens interesse. Før var han fri i sin kommen og gåen, nu er han hæmmet i sine bevægelser, sat tilbage til barndommen. I en tilværelse uden synsindtryk er han ensom og oplever sig amputeret. Et nyt selvbillede må dannes for at komme videre i tilværelsen.
20. Tab af hele personlighedsstrukturen.
Selv om man rammes af blindhed, fører man den unikke personlighed med sig. Blindheden bringer uorden og underminerer personlighedsstrukturen. Personligheden rammes af et slag, der rummer den samlede pulje af tab. Vores civilisation har givet os meget få forsvarsmekanismer mod traumer og chok. Vi er blevet gode til at behandle de fysiske traumer, men de psykiske chok ved vi ikke ret meget om. Heldigvis er der meget mere viden i dag 70 år efter denne bog.
Et menneske kan miste hele sin psykiske tryghed og stabilitet ved blot et enkelt tab, og hos de fleste senblinde udløses en eller anden psykisk reaktion. Sædvanligvis kommer der en depressionsperiode i starten, med en efterfølgende omorganisering af personligheden.
Nogen opbygger en distance til situationen ved at omtale det, der er sket som et praktisk problem, som kan løses. Nogen udskyder deres egen stillingtagen, og nogen opfatter blindheden som ikke permanent. For nogen er blindheden uovervindelig. De fremtræder opgivende og distancerede.
Der er dem, der nyder langt om længe at kunne svælge i afhængighed. Mange bliver ængstelige, selv om de ikke tidligere har været det. Indre usikkerhed kan komme til udtryk gennem pralerier, og de vil roses hele tiden for alt det, de dog kan. Kønslig usikkerhed kan vise sig ved promiskuitet.
Ledsagereaktioner til de tyve tab benævnet konkomitante tab.
De forskellige tab overlapper og griber ind i hinanden. Der er tre tilstande, der knytter sig til den senblindes situation.
1. Tabet af evnen til at kunne tage en bestemmelse. Ved dette tab er der to aspekter i spil. Den senblinde, som tidligere tog bestemmelser på familiens vegne, oplever nu, at andre træffer vigtige beslutninger. Det sker, at et familiemedlem nyder den nye rolle at være familiens overhoved, at være ansvarlig for beslutninger. Rehabilitering her består i et arbejde med hele familiens dynamik. Den senblinde kan ubevidst være meget villig til at give afkald på sin autoritet og nyde afhængigheden. Det andet aspekt ved tabet af evnen til at træffe beslutninger er det, at ubeslutsomhed er et symptom på usikkerhed og en naturlig reaktion i en periode. Når personen er tilstrækkeligt rehabiliteret til igen at have overskuddet til at genoptage sin naturlige rolle og plads i familien og træffe beslutninger, kan der så opstå en alvorlig og kompliceret konflikt, så den, der for en tid har haft autoriteten, nyder sin rolle så meget, og derfor ikke umiddelbart vil opgive den igen. Den senblinde kan så opleve modstand imod den positive udvikling henimod selvstændighed.
2. Et problem, som mange senblinde nævner, er tabet af evnen til at kunne sove på normale tidspunkter. Baggrunden for ikke at kunne sove er af emotionel karakter. Tankemylder giver uro og søvnløshed, så man ikke kan slappe af og give slip. Søvnen bliver afbrudt og utilfredsstillende. Døgnrytmen forskydes for den, der har været vandt til at gå på arbejde. Er der tale om en person med total blindhed, er det svært at holde styr på dag og nat, når lyset ikke er en naturlig markør for døgnets skiften.
3. Et tredje ledsageproblem er tab af fysisk tonus. Det er normalt, at emotionelt pres, angst og stres giver tab af tonus. Kroppen falder sammen, krop og lemmer trækkes sammen i forsøg på at beskytte sig. Den blinde får ikke den motion ved at bevæge sig, som han plejede. Vedligeholdelse af fysisk tonus kan opnås gennem aktiviteter, sport osv. og ved en bevidstgørelse af den fysiske fremtræden.
Thomas Carroll skriver: ”Utvivlsomt er der andre tab forbundet med at miste synet, erfaringen har imidlertid vist, at de fleste af dem vil kunne forstås i lyset af de tyve tab”.
Til slut vil jeg omtale et afsnit fra bogen, som Carroll kalder formodet vinding ved følge af blindhed.
Nogen mener, måske som et forsøg på trøst eller beroligelse, at der kan være vinding ved blindheden. De eventuelle vindinger vil i så fald være tilfældige og ikke systematiske. Men da det nu kan være en opfattelse, at der er en gevinst gennem blindheden, må det undersøges nærmere.
Erhvervsmæssig vinding for personer der mister synet. For en del af dem, der bliver blinde under militærtjeneste, er det almindeligt, at de har dårlig skolegang og ingen faglig uddannelse som baggrund. Havde de ikke mistet synet, havde arbejdskarrieren været ufaglært. Blindheden ændrer nu deres mål, og måske viser der sig muligheder for at gå videre med en højere boglig uddannelse.
Det blinde familiemedlem, som nu får mulighed for en mere prestigegivende uddannelse, ændrer også status indenfor familien. Den uddannede blinde møder dog ny frustration, når han efter endt uddannelse opdager, at beskæftigelsesmulighederne er meget begrænsede.
Er der så gevinst på tænkningens område, det intellektuelle felt?
Blindhed giver anledning til mere abstrakt tænkning. Fraværet af de mange visuelle distraktioner kan give mulighed for mere eftertænksomhed. Og dog, der er mange distraktioner ved selve blindheden og tanker og bekymringer om det at være i verden.
Carroll har ikke personligt kendt nogen, som har profiteret i den retning. Der er også dem, der taler mere end tænker.
Ændres selvbilledet i positiv retning, kan man spørge? Nogle senblinde nævner, at de har fået højere status, en helterolle eller endda en martyrrolle. Den, der tidligere ikke var noget, han har nu en historie. Han kan opnå beundring, noget som er nyt for ham. Om dette er en egentlig vinding, i forhold til at kunne se, er tvivlsomt. Det kan være en gevinst, hvis der med lidelsen kommer selvindsigt. Er det en vinding nu at kunne påskønne venlighed og hjælpsomhed?
Den underdanighed, der udtrykkes, kan virke automatisk, og den dækker over en skyldfølelse for den harme og bitterhed, der fylder mere end taknemmeligheden.
Nogen oplever, at man får nye venskaber. Det kan ske, man får nye venner, men mennesker får nye venner ind i mellem. Mænd møder deres udkårne gennem deres sygdom, en sygeplejerske, en plejeperson, som så bliver ægtefælle. Men der er langt flere, hvor blindheden giver frustrationer og problemer i et ægteskab med brud til følge.
Jamen er det så en vinding ikke at kunne se alt det grimme i verden?
Det er ikke en gevinst, det fjerner ikke det grimme i verden, og man må ikke sløre sin bevidsthed overfor det, da det ikke afskaffer det onde og grimme. Selv om man er blind, har man stadigvæk et ansvar.
Bliver man stærkere ved at miste noget så stort som synet? Gennem en vellykket rehabilitering kan det bestemt føles som en stor sejr. Men det er ikke en forudsætning for personlig udvikling, at man kommer ud for en ulykke.
9. 250 års betydning for blindesagen i Danmark, ved Diana Stentoft og Tina Adele Hoff
En mørk novemberaften i 2024 havde næstformand i Dansk Blindesamfund Diana Stentoft og politisk konsulent Tina Adele Hoff den store fornøjelse at deltage i Selskabet Kjædens 250 års jubilæumsmiddag i ordenens smukke lokaler i Klerkegade i København.
Spoler vi tiden 250 år tilbage blev Selskabet Kjæden dannet i den sidste del af oplysningstiden d. 27. november 1774, hvor grundpillerne var de klassiske borgerlige dyder og den protestantiske tros værdigrundlag. Kjæden lagde fra begyndelsen vægt på, at adgang til viden og uddannelse var af afgørende betydning for det enkelte menneskes udvikling og samfundets stabilitet[1]. Mange ordener og loger så dagens lys blandt borgerskabet i byerne i slutningen af 1700-tallet og starten af 1800-tallet, men en særlig ting adskilte Selskabet Kjæden fra øvrige ordener allerede fra begyndelsen – kvinder kunne nemlig opnå optagelse i ordenen på lige fod med mænd. Denne progressive anskuelse af alle mennesker som ligeværdige har gennemsyret Selskabet Kjædens arbejde lige siden.
Det stod hurtigt klart, for de første medlemmer af Kjæden, at der skulle findes et arbejdsområde, hvor ordenen kunne gøre en markant forskel, og i begyndelsen af 1800-tallet begyndte man at undersøge, hvilken sag, Kjæden kunne markere sig med. I vinteren 1810 bad Selskabet Kjæden således ordenens brødre og søstre om at indsende forslag til en velgørende sag, som ordenen kunne arbejde for. Netop dette ønske blev definerende for blindesagen i Danmark, idet præsten C.F. Brorsons forslag om at oprette ”Virksomhedens og Trøstens Boelig for Blinde” fik stor opbakning blandt ordensmedlemmer, og derfor blev det blindesagen, som Selskabet Kjæden igennem mere end 200 år har understøttet og været med til at forme.
Allerede d. 10. juni 1811 begyndte Selskabet Kjæden den første undervisning af blinde i København. I starten blev eleverne undervist mundtligt i fagene religion, regning, historie, geografi, naturhistorie, håndarbejde, spind, strikning, knytning, paparbejde og kurvefletning. Derudover fik de musikundervisning i fløjte, klarinet, klaver og guitar. Man supplerede den boglige undervisning med reliefbøger, som eleverne kunne aflæse med fingrene. Det var dog ikke en holdbar løsning, da man ikke selv kunne skrive med reliefbogstaver. Egentlige undervisningsmaterialer til blinde eksisterede ikke på dette tidspunkt.
Uddannelsen af blinde blev efterhånden en stor opgave for Kjæden, og en opgave man ønskede at overdrage til den danske stat. Den 5. november 1858 blev Det Kgl. Blindeinstitut i København indviet i en bygning, som Selskabet Kjæden havde opført til formålet på Kastelsvej på Østerbro. Instituttet blev ved samme lejlighed overdraget til staten[2]. Forud for overdragelsen havde Selskabet Kjæden drevet blindeinstituttet og for at sikre kvalificerede kandidater til at overtage institutleder-funktionen, blev en lille håndfuld dygtige undervisere sendt på studietur til europæiske blindeinstitutter for derefter at genoptage undervisningen af blinde på Kjædens Blindeinstitut. På den måde blev underviserne præsenteret for punktskrift i Paris, som allerede havde været anvendt der siden 1825, hvor Louis Braille udviklede vores eget skriftsprog[3]. Dette visionære udsyn og vilje til at understøtte nye undervisningsformer har fortsat stor betydning i dag, hvor børn, unge og voksne blinde, som har lært og bruger punktskrift, gennemsnitligt har et højere uddannelsesniveau, højere indkomst og bedre livsmuligheder end de unge blinde der ikke lærer og anvender punktskrift i uddannelsen[4].
Selskabet Kjædens betydning for Dansk Blindesamfund og blindesagen i nyere tid
For Dansk Blindesamfund har Kjæden også en ganske særlig betydning. Det var nemlig under fejringen af 100-året for Selskabet Kjædens opstart af blindeundervisningen i Danmark d. 8. juni 1911, at en gruppe blinde besluttede at etablere Dansk Blindesamfund. Takket være Selskabet Kjædens fremsynede arbejde op igennem 1800-tallet, lykkedes det blinde og stærkt svagsynede at uddanne sig for derigennem at vokse sig stærke til at insistere på egen ret og stemme ved at danne vores egen forening. Den tro på, at man som blind kan uddanne sig og deltage i samfundslivet, som Kjæden i sin tid udviste i valget af blindesagen som mærkesag, blev dermed også helt central for etableringen af Dansk Blindesamfund.
Selv om Selskabet Kjæden overdrog Blindeinstituttet til staten allerede i midten af 1800-tallet, fastholdt man et stærkt fokus på at støtte uddannelsen og beskæftigelsen af blinde i Danmark. Det er i høj grad som følge af den undervisning i håndarbejde, som blinde modtog på Blindeinstituttet i løbet af 1800-tallet, at det var muligt at etablere Blindes Arbejde i 1929. Her fik man mulighed for at ernære sig som håndværkere. I dag 96 år senere lever Blindes Arbejde fortsat og leverer fortsat meningsfuld beskæftigelse som samtidig hviler på stolte faglige traditioner. Stort set samtidig med opstarten af Blindes Arbejde opstartede Selskabet Kjæden en husmorskole for blinde kvinder, for derigennem at styrke kvindernes huslige uddannelse.
Det, der i vid udstrækning har kendetegnet Kjædens aktiviteter gennem 250 år er at skabe hjælp til selvhjælp. Denne tankegang og dette menneskesyn gennemsyrer fortsat Selskabet Kjædens store og ihærdige arbejde i dag, hvor unge med synshandicap kan søge legater til understøttelse af deres uddannelse. Samtidig stiller Selskabet Kjæden generøst både tid og lokaler til rådighed for Dansk Blindesamfunds arrangementer, og der er en fin og respektfuld løbende dialog om, hvordan Selskabet Kjæden og Dansk Blindesamfund i fællesskab kan styrke blindesagen.
At blindesagen fortsat er en del af Selskabet Kjædens DNA kunne også tydeligt mærkes ved den flotte og festlige jubilæumsmiddag i november, hvor vi fra Dansk Blindesamfund var æresgæster, og hvor blindesagen blev fremhævet af Selskabets stormester som den vigtigste og mest meningsfulde del af ordenens arbejde, som også omfatter projekter og initiativer til bekæmpelse af fattigdom i København.
Selskabet Kjæden hviler på et grundfundament, hvor selskabets brødre og søstre både forventes at se indad og reflektere over, hvordan de selv bidrager til at skabe et godt og trygt samfund med plads til alle. Samtidig er der også forventninger om, at man aktivt bidrager og handler. For os som blinde og stærkt svagsynede var det dengang i 1811 helt uvurderligt, at en gruppe bemidlede borgere så et potentiale for at uddanne vores gruppe, som ellers ikke havde denne adgang. Og også i dag har vi brug for, at det omgivende samfund har en tro på, at vi kan og vil bidrage. Derfor er det også vigtigt at fastholde og udbygge det gode samarbejde vi i dag har med Selskabet Kjæden, som igennem årene har grundlagt stærke venskaber på tværs af køn og på tværs af synsstatus. Blinde og svagsynede er naturligvis også meget velkomne som ligeværdige brødre og søstre i ordenen. Det væsentlige er, at man ønsker at være en aktiv del af et fællesskab med fokus på at gøre en forskel.
10. 200 år med punktskrift, der endnu ikke er anerkendt som officielt skriftsprog i Danmark, ved Ove Gibskov
Den 4. januar blev Den Internationale Braille-dag som sædvanlig fejret over det meste af verden. I år var det dog en ganske særlig begivenhed, da det er 200 år siden, Louis Braille opfandt punktskriften og gjorde det muligt at ændre livet for mennesker med synshandicap verden over.
Forretningsudvalget i Dansk Blindesamfund har markeret denne mærkedag med en nytårshilsen til politikerne – skrevet på punktskrift. Brevet kan de jo ikke selv læse, men der er vedlagt en QR-kode, som leder dem til en video, hvor budskabet bliver forklaret. Det indeholder bl.a. argumenter for, at punktskrift bør anerkendes som officielt skriftsprog her i landet, ligesom det er tilfældet i flere andre lande. Når der forhåbentlig snart sker noget, på dette meget væsentlige område, vil man naturligvis blive informeret om det både i DBS’s Medlemsblad og også her i Nyhedsbrevet.
11. Oversigt over udgivelser fra Blindehistorisk Selskab, ved Poul Lüneborg
Selskabet har siden sin oprettelse 18. november 1994 og frem til januar 2025 udsendt 80 nyhedsbreve indeholdende 715 artikler, som alle kan ses på www.blindehistorisk.dk
Følgende bøger / rapporter er udgivet af selskabet eller med støtte fra dette:
1996 i december – ”En blind håndværker – En rebslager” af Søren Thorlacius-Ussing, 38 sider, udgivet af Blindehistorisk Selskab i samarbejde med IBOS – Instituttet for Blinde og Svagsynede.
2002 – “Til gavn for menneskeheden og fædrenelandet. Kjæde-Ordenen og dens blindeforsorg gennem 225 år”, af Kristian Larsen, 160 sider. Udgivet på forlaget Arkivaria gennem økonomisk støtte fra Dansk Blindesamfund, Kjæde-Ordenen, Institut for Blinde og Svagsynede, Statens Øjenklinik og Blindehistorisk Selskab.
2004 – ”Louis Braille og Blindskriften” af Norman Wymer. Oversat af Gerhard Kaimer, 78 sider, udgivet på Forlaget Klim og Det Danske Louis Braille Selskab med økonomisk støtte fra Blindefonden – Fonden for Aktive Blinde, Videnscenter for Synshandicap og Blindehistorisk Selskab.
2015 i november – ”De blinde pionerer” af Poul Johan Lüneborg, udgivet på forlaget Kahrius med Ebbe Espersen som medforfatter, 284 sider. En beretning om de blinde, som i 1911 stiftede Dansk Blindesamfunds lokalkreds for Aarhus, Randers og Viborg amter samt en beskrivelse af datidens landsdækkende og lokale foreninger og institutioner til støtte for blinde og svagsynede. Udgivelsen er støttet økonomisk af en række fonde herunder af Blindehistorisk Selskab.
2019 i oktober – “Museumsdagbogen” af Henning Eriksen, udgivet på forlaget Kahrius, 174 sider. En beskrivelse af dagligdagen på Blindehistorisk museum i tiden fra 2001 til lukningen i 2011, bogens tekst og illustrationer er samtidig en fortælling om blindes historie gennem 200 år. Udgivet af Blindehistorisk Selskab med økonomisk støtte fra en række fonde herunder Veluxfonden og Blindes Støttefond.
2020 i marts – ”Afvigelsens identitetsdilemmaer, blindes organisering i det 20. århundrede”, af René Ruby, 228 sider, udgivet på forlaget Saxo Publish. Udgivelsen er støttet økonomisk af Dansk Blindesamfund, Den Bøhmske Fond og Blindehistorisk Selskab.
2020 i maj – ”Rapport om Registreringsprojektet” af Poul Lüneborg og Henning Eriksen, 19 sider, udgivet af Blindehistorisk Selskab. Der er tale om en registrering af 154 indsamlede hjælpemidler mv. der skal tjene til opdatering og supplering af Den Blindehistoriske Samling ved Medicinsk Museion under Københavns Universitet.
2022 i oktober – ”Nye uddannelses- og beskæftigelsesmuligheder i 1960 – 1970’erne” af John Heilbrunn, i samarbejde med Helle Riley og Kurt Nielsen. Rapport på 117 sider udgivet af Blindehistorisk Selskab med økonomisk støtte fra Blindes Støttefond. Rapporten er præsenteret i Handicaphistorisk Tidsskrift nr. 49 fra maj 2023, udgivet af HSHS – Historisk Selskab for Handicap og Samfund.
Rapporten baserer sig på 26 interview af blinde- og svagsynede med tilknytning til blindeforsorgen.
2023 i oktober – 125-års jubilæumsskrift “Et tilbageblik på Det Kgl. Blindeinstitut ved Kalundborg Fjord” af Leif Martinussen i samarbejde med Thorvald Kølle og Rudi Kurt Geert-Jørgensen, 340 sider, udgivet af Blindehistorisk Selskab gennem forlaget Kahrius med økonomisk støtte fra bl.a. Dansk Blindesamfund og Veluxfonden.
2024 i december – ”Nota, Nationalt Bibliotek for mennesker med læsevanskeligheder 1924-2024”.
En historisk rejse gennem 100 år fra Det Kongelige Blindeinstitut til Det Kongelige Bibliotek, ved Poul Lüneborg, 46 sider, udgivet af Blindehistorisk Selskab.
2025 i 4. kvartal – ” Et liv i lys og skygge – Hjem for arbejdsføre blinde kvinder 1900 – 1976″, af Rita Ilsted Smith.
Historisk fortælling om hjemmet og dets beboere 1900 – 1976. Kvindernes liv og færden følges, og ændringer i hjemmets praksis beskrives i lyset af den generelle samfundsudvikling og de skiftende vilkår for blinde.
Forventes udgivet i slutningen af 2025 af Blindehistorisk Selskab med støtte fra forskellige fonde. Manuskriptet anslås til at omfatte 250 sider.
12. Bestyrelsens kontaktoplysninger
Formand Poul Lüneborg
Kålundsvej 6A
3520 Farum
Tlf. +45 44 95 04 72
Mobil +45 23 31 05 21
Mail: poul.luneborg@gmail.com
Næstformand Lena Bang
Solnavej 19, st. th.
2860 Søborg
Tlf. +45 39 67 00 67
Mobil +45 20 41 88 67
Mail: lenabanglb@gmail.com
Kasserer / sekretær John Heilbrunn
Gyldenløvesgade 16 3.tv.
1369 København K
Tlf. +45 33 93 33 00
Mobil +45 23 40 92 18
Mail: heilbrunn@mail.dk
Redaktør Ove Gibskov
Brombærhaven 31
8520 Lystrup
Tlf. +45 26 17 98 80
Mail: ove@gibskov.dk
Bestyrelsesmedlem
Jytte Nielsen
Oldenborggade 46 B 2. tv.
7000 Fredericia
66 18 29 11
Mail: jyttelouison@post7000.dk
1. suppleant
Leif Martinussen
Bryrupvej 55
2770 Kastrup
Mobil +45 23 26 45 52
Mail: mail@leifmartinussen.dk
2. suppleant
Thorvald Kølle
Clermontgade 29. st. th.
4000 Roskilde
Mobil +45 22 78 18 27
Mail: thorvald@cool.dk
- https://xn--kjden-tra.dk/historien/ ↑
- Side 50, Handicaphistorisk Tidsskrift nr. 8, 2002 ↑
- Side 11, Tidsskriftet Handicap og Samfund nr. 1, 1993 ↑
- https://www.euroblind.org/sites/default/files/documents/ebu_statement_braille_20220222.pdf ↑