September 1961: Den nye lydavis kommer til Væveriet på Blindes Arbejde

DBS-s lokalradio i København blev indviet den 15. juni 1959. Den kunne høres af beboere i foreningens ejendom Randersgade/Bogensegade på Østerbro. Udsendelserne blev derudover afspillet pr. bånd i andre af foreningens ejendomme, det gjaldt også på Blindes arbejde. Den 30. september 1961 blev det muligt for medarbejderne i Væveriet på Blindes Arbejde tillige at høre den nye landslydsavis, som blev afspillet på en Tandberg båndoptager, der blev tilsluttet til radioanlægget, så medarbejderne kunne høre avisen i hovedtelefoner, medens de arbejdede.
Tage Poulsen fortæller om indvielsen af det nye anlæg, der blev forestået af direktør Kai Wüstenberg.
Tage Poulsen har forestået optagelsen, der er digitaliseret af Henrik Olsen i 2008.

Afspilning af lydoptagelse.

Download lydoptagelse