Nyhedsbrev Juni 99
Blindehistorisk Selskab
Nyhedsbrev
Juni 1999
Dronning Margrethe i Refsnæsskolens festsal ved 100 års jubilæet 4. november 1998.
Nyt fra redaktionen
Så lykkedes det endelig for redaktionen at få udsendt en ny udgave
af Nyhedsbrevet. I hørte fra os sidste gang i efteråret 1998. Så der
er desværre gået alt for lang tid. Det er stadig bestyrelsens mål at
udgive to nyhedsbreve om året, så det vil vi naturligvis bestræbe os
på at opfylde.
Denne gang kan I læse fortsættelsen på ”Marie Madsens historie”.
Hvis der er nogen, der ønsker første del – f.eks. nye medlemmer, er
meget velkomne til at henvende jer til os.
Endvidere kan I læse nyt fra formanden og referatet fra den årlige
generalforsamling. LeifHaal og Karsten Ahrens
Bestyrelsens sammensætning
Jørgen Eckmann, formand.
Bogensegade 8, 2100 København Ø.
Telefon 35 26 70 35 (arbejde), 35 26 97 90 (privat).
Fax. 35 26 70 36.
Henning Eriksen, kasserer.
Ørnens Kvarter 17 B, 2620 Albertslund.
Giro 050 1697. Telefon 43 64 13 90.
Karsten Ahrens, næstformand. Høj vangen 15, 4470 Svebølle. Telefon 59 57 01 51 (arbejde), 59 29 32 92 (privat).
Arne Krogh. Telefon 45 85 94 19.
Leif Haal, sekretær. Telefon 45 86 98 46.
Suppleanter:
Bente Krogh. Telefon 45 85 94 19. Else Ahrens. Telefon 59 29 32 92.
ISSN: 1398-0238. Nøgletitel: Nyhedsbrev. Blindehistorisk Selskab
2
Nyt fra selskabet
Blindehistorisk Selskab har afholdt sin ordinære generalforsamling søndag 21. marts på Fuglsangcentret. I tilslutning til generalforsamlingen havde vi en debat om selskabets fremtidige virksomhed. Deltagerne var enige om, at selskabet skal fortsætte sin virksomhed, men påpegede at der skal gøres mere for at synliggøre selskabet.
På den baggrund har bestyrelsen på sit møde den 28. april 1999 besluttet, at Nyhedsbrevet fremover skal produceres i punktskrift, på bånd og i sortskrift.
Medlemmer, der ønsker båndudgaven, bedes henvende sig til selskabets næstformand Karsten Ahrens på telefon 59 57 01 51 (arbejde) eller 59 29 32 92 (privat).
Endvidere besluttede bestyrelsen at forsøge at producere bånd med optagelser af historiske begivenheder og/eller lydoptagelser, der på én eller anden måde belyser blindes levevilkår.
Jørgen Eckmann
Blindehistorisk Selskabs generalforsamling på Fuglsangcentret 21. marts 1999 kl. 10.00
Der var 17 stemmeberettigede til stede. Fra bestyrelsen var der afbud fra Jytte Durhuus.
I forbindelse med generalforsamlingen var planlagt en uformel drøftelse af selskabets virke fremover. Formand Jørgen Eckmann (JE) foreslog at holde denne drøftelse om formiddagen og afholde generalforsamlingen efter frokost. Der var enighed herom.
Der blev nedsat tre grupper, som behandlede følgende emner:
. Skal vi fortsat have et selskab med den nuværende struktur.
2. Hvad skal selskabet bruges til? Andre opgaver end anført
i vedtægterne (interessegruppe?) BT (Brahim Talibi) mente, at årsberetningen burde behandles,
før man gik til gruppearbejdet. JE mente, det kunne blokere for en åben debat.
Der blev opnået enighed om gruppearbejde før frokost og behandling af resultaterne i forlængelse af bestyrelsens beretning. Den årlige ordinære generalforsamling blev påbegyndt kl. 13.00.
DAGSORDEN
. Valg af stemmetællere og dirigent.
2. Godkendelse af dagsorden.
3. Godkendelse af referat fra generalforsamlingen 1998. Er udsendt, men vil blive læst op inden vedtagelse.
4. Bestyrelsens beretning.
5. Godkendelse af det reviderede regnskab for 1998.
6. Fastsættelse af kontingent for 2000.
7. Valg af tre bestyrelsesmedlemmer.
Nuværende medlemmer: a. Henning Eriksen b. Jytte Durhuus. c. Leif Haal. d. To suppleanter. Nuværende suppleant. Brahim Talibi. e. To revisorer: Lilian Krogh Larsen og Else Ahrens. f. En revisorsuppleant. Nuværende revisorsuppleant: Torben Koed Thomsen.
8. Indkomne forslag.
9. Eventuelt.
JE undskyldte, at indkaldelsen var udsendt for sent. Man vedtog at se bort herfra og betragtede generalforsamlingen som lovligt varslet.
Ad l. Valg astemmetællere og dirigent.
Stemmetællere: Edith Nygaard, Hanne Eriksen, Bente Eckmann.
Dirigent: Tage Poulsen.
Ad 2. Godkendelse af dagsorden. Godkendt.
Ad 3. Godkendelse af referat fra generalforsamlingen 1998. KA (Karsten Ahrens) oplæste referatet, som blev godkendt.
Ad 4. Bestyrelsens beretning. JE oplæste beretningen, som indeholdt følgende emner:
Foreningens første år var travlt optaget med etableringen, men resultaterne fra det seneste år er magre. Udsendelse af sidste års nyhedsbreve var blevet ramt af konflikt og af travlhed på Refsnæsskolen. Efterlyste indlæg fra medlemmerne. Udtalte mindeord om Jørn Clausen, som døde i november. Refsnæsskolens 100 års dag: Selskabet var ikke direkte involveret, men havde arrangeret en tur. Over tredive deltog havde desuden arrangeret et ”børnekor”, hvis medlemmer i dag er omkring de 60. Etableret et endnu ældre ”bømekor”, dvs. Axel Andersen, som i dag er midt i firserne.
De handicaphistoriske samlinger: Et sejt og måske næsten umuligt
arbejde. Der er problemer med udløsningen af de 300.000 kr. fra
Kulturministeriet. Udbad sig ideer til at komme videre.
KA: Selskabet har givet museet på Refsnæsskolen en gave på 500
kr. i forbindelse med 100 års dagen.
EN (Edith Nygaard) spurgte, hvor mange bestyrelsesmøder, der var
afholdt.
JE: Fire og et telefonmøde.
Fra formiddagens gruppemøder
Gruppe l. Være bevidste om, at Selskabet har to arbejdsområder, det sociale og det politiske. Gøre mere ud af PRarbejdet.
Her og nu: Adresseliste, medlemsundersøgelse, ”hvorfor medlem”.
Gruppe 2. Selskabet skal bevares. Større aktivitetsniveau.
Motivere medlemmerne til aktivt historisk arbejde. Medlemsarrangementer.
Gruppe 3. Selskabet skal fortsætte. Spørgsmål om Selskabet skal være åbent eller forbeholdt synshandicappede. Sociale aktiviteter er ikke det primære. PR-virksomhed meget væsentlig. Spørgsmål om fremtiden, når næste generation de synshandicappede, som vokser integreret i folkeskolen og ikke har samme kontakt til blindeverdenen, som de nuværende generationer. Gruppernes indlæg blev drøftet.
JE fandt indlæggene opmuntrende. Det er en række gode forslag,
som er at betragte som pålæg.
HE (Henning Eriksen) har etableret samarbejde med udvalg 3.
AK (Arne Krogh) gjorde opmærksom på, at beretningerne fra ’97 og ’98 opridser problemer, som nu nævnes igen i gruppearbejdet.
EAn (Elin Andreasen) foreslog at afholde et weekendarrangement. BE (Bente Eckmann) foreslog, at generalforsamlingen blev afholdt på Sjælland hvert andet år.
Bestyrelsen tog de faldne bemærkninger til efterretning. Beretningen blev godkendt.
Ad 5. Godkendelse af det reviderede regnskab for 1998. HE gennemgik regnskabet. BT sagde, at regnskabet burde være udsendt med indkaldelsen. HE var enig heri og beklagede, at det ikke var sket. Regnskabet blev godkendt.
Åd 6. Fastsættelse af kontingent for år 2000 HE foreslog uændret kontingent på 100 kr. Vedtaget.
Ad 7. Valg
Kasserer Henning Eriksen blev valgt. Ingen andre kandidater. Som nye bestyrelsesmedlemmer valgtes Ame Krogh med 15 stemmer og LeifHaal med 13 stemmer. Brahim Talibi fik 4 stemmer. Jytte Durhuus genopstillede ikke.
Som l. suppleant valgtes Else Ahrens med 9 stemmer. 2. suppleant blev Bente Krogh med 7 stemmer. Brahim Talibi og Edith Nygaard fik hver 5 stemmer, og Elin Andreasen fik 4. En stemme var ugyldig.
JE gjorde opmærksom på, at man ikke kan benytte de sædvanlige regler for l. og 2. suppleant, da man må tage hensyn til DBS’ regler for tilskud.
Som revisorer valgtes Lilian Krogh Larsen og Edith Nygaard. Revisorsuppleant blev Bente Eckmann. JE takkede for en god og konstruktiv debat, som kan bringe selskabet videre. Konstituerende bestyrelsesmøde vil blive aftalt umiddelbart efter generalforsamlingens afslutning. Generalforsamlingen sluttede kl. 15.20. LeifHaal, referent
Hvad blev der af dem?
Maria
ALIAS MADAM TOUCHER
Sidst vi hørte om Marie, var hun blevet for gammel til at fortsætte som elev på instituttet. Hun blev udskrevet og skulle nu til at stå på egne ben. Det var i året 1865. Det var spændende, om hun kunne tjene tilstrækkeligt til livets ophold ved det, hun havde lært på instituttet, eller om hun blev nødt til at flytte hjem til forældrene på husmandsstedet i Odsherred for at lade sig forsørge af dem eller evt. af sognet.
For at lette hende i overgangen fra det beskyttede liv på institutionen til det frie liv i København, blev hun støttet på forskellig vis. Midlertidig fik hun ophold på Kjædens ”Forsørgelsesanstalt for Blinde”. Normalt arbejdede de 12 blinde, der boede der, på anstaltens værksted, og indtægten gik til betaling for ophold m.m. Marie fik fri rådighed og vask. ”Foreningen til fremme af Blindes Selvvirksomhed”, der var blevet stiftet i 1862, ydede hende 20 rigsdaler til hjælp. Instituttet forsynede hende med ”en deel relieftrykte Musikalier”, og et fortepiano blev stillet til hendes disposition. Censor ved musikeksamen på instituttet gav hende en ”Attest for Duelighed for at undervise i Musik”.
Vi ved, at Marie i 1866 og 67 ernærede sig ved at undervise både seende og blinde børn i musik og ved at lave forskelligt håndarbejde for folk. Enkelte gange fik hun dog også nogen økonomisk støtte dels fra Kjæden og dels af instituttets små legatmidler. Vel
mest for at slå sit navn fast gav hun også koncerter bl.a. i Lyngby, på hotel Phonix i København og i Sorø. Sidste sted sammen med den da kendte Fr. Jacobsen fra Sakskøbing.
Hun boede kun et års tid i forsørgelsesanstalten, så lejede hun sig et værelse ude i byen, og ”efter en Tidlang at have havt den svagsynede Christine Priiskom hos sig, der var iden Kondition, da hendes Øine vare syge – har hun senere taget den svagsynede Dorothea Isaksen til sig”. Da hun flyttede fra forsørgelsesanstalten, skaffede instituttets musiklærer Valdemar Schiøtt hende et klaver. Syarbejdet for fremmede blev efterhånden til fast sy arbejde på instituttet. Det har formodentlig været lappe- og reparationsarbejde, hun har lavet, for i årsberetninger fortælles der om, at de kvindelige elever dengang syede alt linned, både drengenes og pigernes, alt dækketøj, lagner, pudevår og håndklæder samt strikkede alle de strikkevarer, der blev brugt på institutionen.
Men i 1868 skete der noget, der fuldstændigt ændrede hendes liv. Hun blev forlovet med den jævnaldrende xylograf August Toucher. Augusts far var også xylograf, men han var desuden en meget frisindet forfatter og journalist, der en overgang redigerede ”Corsaren” og senere ”Republikaneren”, begge kritiske blade. Han var meget stærkt politisk engageret, og på grund af politisk konflikt måtte han V år i fængsel, da August var en lille dreng. Moderen var da død. Far og søn levede i meget små kår, og August oplevede hver dag eksempler på knugende armod, pjaltede og underernærede naboer og megen druk. Men han hørte også hver dag faderens samtaler med adskillige af datidens betydende personer om politiske og sociale forhold. August blev selv meget politisk engageret.
I april 1871 udsendte løjtnant og postskriver Louis Pio nogle tryksager, der blev begyndelsen til socialismens indtog i Danmark, og han blev derved Socialdemokratiets grundlægger. August og hans far sluttede sig straks til bevægelsen, og i november samme år sad Marie en aften blandt tilhørerne, da August holdt sin første tale ved
et socialistisk møde, og hun blev senere ilhører til mange af hans taler. Samme år blev hun gift, og nu hed hun Madam Toucher.
I juni 1872 holdt August en tale, hvori han fastslog, at der skulle oprettes en ungdomssektion i ”Internationale”, som bevægelsen kaldtes, en tanke, der vakte den heftigste kritik i borgerskabet i København. Augusts ideer er dog senere virkeliggjort i Socialdemokratisk Ungdom. Det år fik Marie og August et barn. ”Det gaaer hende godt, og hun er tilfreds i sin Stilling. Hun har et B am, som hun selv passer”. Men lykken varede kun kort. Barnet døde ved etårs alderen, og August blev kort efter angrebet af tuberkulose. I et mindeskrift om ham kan man læse, at hans blinde hustru plejede ham med rørende omhu. Han døde 28 år gammel efter 3 års ægteskab.
Deltagende ved begavelsen var efter den tids forhold ganske overvældende, man har anslået, at deltagerantallet i processionen fra Helliggeistkirke og til Assistens-kirkegård var omkring 2000. Nu var det Augusts far, der havde pligt til at støtte Marie, men hans indtægt var lille, hvorfor hun flyttede sammen med ham og hans nye kone. Imidlertid kom han i unåde hos Prior i det socialistiske parti, og han blev udstødt af partiet, hvorved han mistede sin indtægt. Det resulterede i, at familien emigrerede til Kapstaden i Sydafrika, men Marie blev tilbage.
Marie var nu alene og uden synderlig indtægt, hun tjente kun lidt ved håndarbejde. I annalerne kan man læse: ”Hun har i de senere Aar havt det strengt, idet hendes Mands Slægt ikke have opfyldt deres pecuniaire Forpligtigelser imod hende. Hun har derfor paadraget sig Gæld til hvis Afbetaling hun har gjort sig store Anstrengelser. Af og til har hun faaet Hjælp af Foreningen til fremme afBlindes Selvhjælp, blandt andet til Anskaffelse af en Strikkemaskine”.
Marie var ikke bange for at prøve noget nyt, og i løbet af kort tid havde hun fast arbejde som husbestyrerinde for en svagelig musi
10
ker ved navn Hansen. Hun lavede mad for Hansen og hun gjorde rent i hans lejlighed, til gengæld fik hun kosten hos Hansen, og han lejede og betalte et værelse for hende. Marie var sikret både kost og logi. Af en samtidig oversigt over blindes erhvervsmuligheder fremgår det, at hun desuden har indtjent 2-3 kr. om måneden ved syarbejde, og det har sikkert været tilstrækkeligt til hendes små fornødenheder.
Senere gav hendes familie hende en mindre årlig understøttelse, og efter musiker Hansens død arvede hun hans møbler, hvorfor hun var i stand til at oprette Enkefru Touchers Pensionat for blinde unge kvinder på Frederiksberg. Det må formodes, at Marie nu havde mindst en halv snes gode år, førend hun i 1903 opgav pensionatet. Vi kender nogle få piger, der flyttede fra Instituttet til Maries pensionat, hvor de var beskæftiget med håndarbejde som strikning, knytning, syning og lignende. Der blev ydet støtte til dem på forskellige måder, som regel de 200 kr. årligt, det kostede at bo og spise hos Marie. Her nævnes bl.a. (ved fornavn): Johanne, der var forældreløs, Marie, hvis mor var ugift og derfor ikke kunne forsørge sin datter, og Gyda, der ikke ville bo hjemme hos sine forældre.
Man kender ikke meget til Marie efter pensionatets ophør, men det vides dog, at den nu 63-årige enke fortsat blev boende på Frederiksberg, idet hun mindst en halv snes år fik boligtilskud af legatmidler, ligesom hun også fik støtte til andre formål, f.eks. til en rekreationsrejse og et større beløb til tandbehandling. Hun har ikke haft bolig på Hjemmet for blinde Kvinder på Mariendalsvej eller på Kjædens hjem i Klerkegade. Marie Toucher døde 1917, hun var da 77 år gammel.
Marie må antages at være den første danske blinde pige, der har forsøgt at frigøre sig fra sin fattige familie og fra fattigvæsenet og selv har styret sin tilværelse efter de muligheder, der nu engang forelå. At det lykkedes for hende med de få indtjeningsmuligheder,
11
der var for en enlig kvinde af små kår, ja oven i købet en blind kvinde, skyldtes dog ikke alene hendes egen store indsats, men hun fik også megen menneskelig støtte fra andre. På den tid voksede der en social forståelse frem hos den almindelige borger i samfundet. Man ville meget gerne medvirke til, at dårligt stillede medborgere skulle føle, at de var nyttige borgere, og at de skulle have den tilfredsstillelse, det var at klare sig selv. Til dette formål var der for blinde bl.a. Det Kongelige Blindeinstitut, hjælpende foreninger og legatmidler. Altsammen foranstaltninger, der var startet på privat initiativ.
Marie var en af de første, der kom til at opleve noget, der var helt nyt for blinde, ja for alle stærkt handicappede. Det var blevet muligt at flytte fra et usselt og dårligt miljø til et helt andet miljø, hvor der var mulighed for meget større livsudfoldelse.
FOLKE JOHANSEN
4
Dronning Margrethe bliver vist rundt på den historiske udstilling 4. november 1998. På billedet ses også forstander Keld Stocholm, tidligere forstander Kurt Christensen og Else Ahrens, der stod for udstillingen, som var lavet i gymnastiksalen.