Nyhedsbrev nr. 1 januar 2017

Blindehistorisk Selskab

Nyhedsbrev nr. 1, 2017

Indholdsfortegnelse:

1. Hilsen fra formanden 1

2. Invitation, program og dagsorden til generalforsamlingen 3

3. Årsberetning 7

4. Regnskab 2016 21

5. Forslag til vedtægtsændirng 23

6. Artikel fra Kristeligt Dagblad om indvielsen af ”Blind mands lejlighed” 25

7. Reportage fr medlemsarrangement den 18. november 2016 31

8. Portrætsamtale med tidligere formand Hans Erik Olsen 35

9. Bestyrelsens kontaktoplysninger 41

1. Hilsen fra formanden

Af Poul Lüneborg

Lad mig allerførst ønske alle medlemmer et Godt Nytår. Jeg føler mig overbevist om, at 2017 bliver et godt år for Blindehistorisk Selskab. Denne optimisme bygger jeg på de mange initiativer og projekter som det er lykkedes at forberede i det forgangne år og som skal se dagens lys i de kommende måneder. Disse kan der læses om i min beretning nedenfor, heri fortæller jeg om arbejdet i bestyrelsen siden sidste års generalforsamling.

Dette nyhedsbrev fokuserer først og fremmest på den forestående generalforsamling på Fuglsangscentret lørdag den 18. og søndag den 19. februar 2017. Bestyrelsen håber, at rigtig mange medlemmer vil møde op til generalforsamlingen, det har både vi og selskabet brug for. Jeg er sikker på, at det foredrag om den blinde sanger Johannes Wahl, som et af selskabets medlemmer Lars Bang skal holde søndag formiddag, bliver en stor oplevelse for alle tilstedeværende.

Ud over årsberetningen kan man i dette nyhedsbrev læse invitationen til vores ordinære generalforsamling med program og dagsorden. Derudover har kasserer Henning Backs offentliggjort regnskabet for 2016 sammen med et forslag til ændring af vedtægterne.

Nyhedsbrevet fortæller desuden om indvielsen den 4. oktober 2016 af “Blind mands lejlighed” i museet Den Gamle By i Aarhus, hvor jeg havde den glæde at være til stede. Det drejer sig om Henning Eriksens gamle lejlighed på Nørrebro i København fra 1970-erne. Et besøg i lejligheden var et af højdepunkterne i årets medlemsarrangement på selskabets fødselsdag den 18. november 2016, et arrangement, som også er omtalt i nyhedsbrevet. Endelig har Henning Eriksen skrevet en artikel, som har overskriften “Portrætsamtale med Hans Erik Olsen om hans arbejde som selskabets formand gennem 9 år.

Med hensyn til arbejdet i bestyrelsen kan jeg afslutningsvis i skrivende stund nævne, at vi har afholdt et møde den 3. november. De emner, som blev behandlet på dette møde, er alle omtalt i beretningen. Arbejdsgruppen mellem selskabet og DBs Fritids- og Kulturpolitiske udvalg holdt et møde den 22. november med deltagelse af Svend Thougaard fra Synscenter Refsnæs. Han gav en detaljeret redegørelse om det igangværende registreringsarbejde af institutionens anskuelsessamling som omfatter mere end 6.000 genstande. Lad os håbe, at denne samling kan blive flyttet til et blivende sikkert sted i løbet af 2017. Den tåler ikke godt at blive flyttet endnu engang til en midlertidig placering.

Til slut vil jeg ønske alle god læselyst og på gensyn lørdag den 18. februar 2017 i Fredericia.

2. Invitation, program og dagsorden til generalforsamlingen

Invitation, program og dagsorden til generalforsamling 2017.

Det er for mig en stor glæde på bestyrelsens vegne, at kunne byde alle medlemmer velkommen til årets generalforsamling, som finder sted på Fuglsangscentret fra lørdag den 18. til søndag den 19. februar 2017.

Vi forventer, at deltagerne ankommer til Fredericia, så indkvartering kan ske omkring kl. 13.00.

Selve generalforsamlingen, der forventes at finde sted i Konference 1 begynder kl. 14.00 og varer sandsynligvis frem til kl. 17.00, afbrudt midtvejs af en kaffe/te pause.

Efter generalforsamlingen serveres kl. 18.30 festmiddag i Opholdsstuen, så deltagerne kan fortsætte hyggeligt samvær efter middagen samme sted.

Bestyrelsen har besluttet at dække merprisen på 75 kr. pr. deltager for festmenu i separat lokale for at skabe de bedst tænkelige rammer for en underholdende og inspirerende aften. Efter middagen vil det derfor være muligt for deltagerne at bidrage til den fælles underholdning med fortællinger, sange og andet.

Søndag morgen serveres der morgenmad fra kl. 7.00 til 9.30.

Kl. 10.00 fortæller Lars Bang om sangeren Johannes Wahl og spiller eksempler på hans sange. Dette arrangement forventes også at finde sted i Konference 1. Det vil naturligvis blive muligt at kommentere og stille spørgsmål til Lars Bang efter oplægget.

Under foredraget, som forventes at vare frem til kl. 11.30, vil der blive serveret kaffe/te.

Kl. 12.00 serveres der frokost i restauranten.

Arrangementet slutter kl. 13.00, hvorefter hjemrejse kan planlægges.

Prisen for deltagelse i arrangementet er 450 kr. Bindende tilmelding sker ved, senest onsdag den 1. februar 2017, at indbetale beløbet til selskabets bank – Reg nr. 1551 konto nr. 0501697. Hvis du har brug for et girokort til indbetalingen, skal du, for at få et sådant tilsendt, henvende dig til kasserer Henning Backs, Ringmarken 37, 4623 Lille Skensved, Tlf. +45 23 11 79 88, Mail: henning@backs.dk.

Det er vigtigt, at du er opmærksom på, at kontingentet for 2017 på 150 kr. skal være indbetalt til selskabet inden generalforsamlingen, for at kunne deltage i denne. Kassereren planlægger at udsende opfordring til indbetaling af kontingent i løbet af den første uge af januar 2017.

Der er foreløbig reserveret 30 værelser på Fuglsangscentret, som vi naturligvis håber bliver besat. Jeg kan derfor kun opfordre dig til hurtigst muligt at tage stilling til din deltagelse i arrangementet. Tilmeldingsfristen den 1. februar 2017 er fastsat, så bestyrelsen kan tage stilling til det endelige deltagerantal 14 dage før arrangementet og fremsende den endelige deltagerliste til Fuglsangscentret til trykning i punkt og sortskrift.

Her følger til slut forslag til dagsordenen for generalforsamlingen. Dagsordenen skal, ifølge vedtægternes §7 stk. 5, indeholde en række punkter. Disse er alle indeholdt i det efterfølgende forslag. Endelig skal det nævnes, at generalforsamlingen ifølge vedtægternes §7 stk 3 og 4 skal indkaldes med 4 ugers varsel og afholdes i årets første kvartal. Selskabets vedtægter er senest revideret på generalforsamlingen den 24. februar 2013.

Dagsordensforslag:

1. Åbning og velkomst ved formand Poul Lüneborg.

2. Navneopråb, præsentation af deltagerne.

3. Valg af dirigent og stemmetællere.

4. Godkendelse af dagsorden.

5. Godkendelse af referatet af sidste års generalforsamling afholdt den 21. februar 2016. Referatet blev offentliggjort i Nyhedsbrev nr. 2/2016, som udkom den 10. maj 2016.

6. Formanden fremlægger bestyrelsens beretning til godkendelse. Beretningen er offentliggjort i Nyhedsbrev nr. 1/2017.

7. Kassereren fremlægger det reviderede regnskab med tilhørende revisionspåtegning til godkendelse.

Regnskabet blev offentliggjort i Nyhedsbrev nr. 1/2017.

8. Fastsættelse af kontingent. Bestyrelsen foreslår, at kontingentet fastholdes uændret på 150 kr.

9. Indkomne forslag. (Forslag, der ønskes behandlet på generalforsamlingen, skal være formanden i hænde, i et tilgængeligt medie, senest 14 dage før generalforsamlingens afholdelse).

10. Forslag om ændring af selskabets vedtægter. Bestyrelsen foreslår, at det skal være muligt at investere en del af selskabets formue i værdipapirer. Forslaget er offentliggjort i Nyhedsbrev nr. 1/2017.

11. Valg af bestyrelse, suppleanter, revisorer og revisorsuppleant.

Følgende medlemmer af bestyrelsen er på valg:

a. Kasserer Henning Backs, valgt for et år i 2016.

b. Hanne Kassandra Skipper, valgt for et år i 2016.

c. Bendt Nygaard Jensen, der blev valgt på sidste års generalforsamling for en 2 års periode. På grund af nyt arbejde ønsker Bendt at udtræde af bestyrelsen efter et år.

d. Suppleanterne Henning Eriksen og Leif Martinussen, valgt for et år i 2016.

e. Revisorerne Inge Valin og Ove Gibskov, valgt i 2016.

f. Revisorsuppleant, der blev i 2016 ikke valgt nogen til dette hverv.

12. Eventuelt.

Vel mødt til generalforsamlingen.

På bestyrelsens vegne Poul Lüneborg, formand.

3. Årsberetning

Beretning 2016-2017 for Blindehistorisk Selskab

Denne beretning dækker perioden fra generalforsamlingen den 21. februar 2016 til generalforsamlingen den 18. februar 2017. I beretningsperioden har bestyrelsen haft følgende sammensætning:

Poul Lüneborg, formand

René Ruby, næstformand

Henning Backs, kasserer

Bendt Nygaard Jensen, redaktør

Hanne Kassandra Skipper, sekretær

Henning Eriksen, 1. suppleant

Leif Martinussen, 2. suppleant

Vedtægternes § 6 stk. 3 fastsætter, at der hvert år skal afholdes mindst 4 bestyrelsesmøder. Der er siden generalforsamlingen i 2016 afholdt 6 møder.

Konstitueringen, som fremgår af ovenstående blev besluttet på det første møde afholdt umiddelbart efter afslutningen af sidste års generalforsamling.

Alle medlemmer af bestyrelsen har med engagement bestræbt sig på at realisere opstillede mål for at sikre gennemførelsen af vedtagelserne på møderne. Begge suppleanter har deltaget i alle møder.

Bendt Nygaard Jensen har ikke haft mulighed for at deltage i de sidste 3 møder som følge af ansættelse pr. 1. september 2016 på Refsnæsskolen. Det var en glædelig begivenhed for Bendt, men det betød på den anden side, at han kun i begrænset omfang kunne varetage opgaverne som redaktør af selskabets nyhedsbreve og kontakten til webmaster Haakon Fløe Jensen. Bendt har siden sin ansættelse på Refsnæsskolen bidraget til arbejdet med skriftlige kommentarer til dagsordenen for hvert møde. Det er på denne baggrund, at Bendt har fundet det mest rigtigt at overlade hvervet som selskabets redaktør til en anden efter den kommende generalforsamling.

Derudover har Hanne Kassandra Skipper på grund af operation i højre hånd og familiemæssige forhold set sig nødsaget til at meddele forfald til mødet den 1. september og til fra begyndelsen af april måned at afstå fra at bestride skriftlige opgaver. Disse forhold har selvsagt lagt et vis arbejdspres på øvrige bestyrelsesmedlemmer.

Uagtet disse forhold er der grund til at glæde sig over de mange resultater som bestyrelsen har været i stand til at opnå i det sidste år. Disse resultater vil blive belyst i de følgende 8 afsnit af denne beretning.

1. Medlemsstatus

Ved udgangen af 2015 talte selskabet 102 medlemmer, heraf var 101 enkeltpersoner og dertil kom institutionen Brede gård.

Efter generalforsamlingen blev alle medlemmer som endnu ikke havde betalt kontingent kontaktet pr. brev og i en række tilfælde også pr. telefon. Denne gennemgang førte til, at der var 8 som ikke ønskede at forny deres medlemskab. Bestyrelsen har fra sit første møde lagt stor vægt på at forstærke kontakten til medlemmerne. Vi har i den forbindelse opfordret til, at alle gør en indsats for at skaffe nye medlemmer blandt Blinde og svagsynede, medlemmer af deres familie og andre med interesse for blindes historie.

Vi har tilstræbt at gøre selskabet synligt overfor medlemmer af Dansk Blindesamfund ved i hvert nummer af Medlemsbladet siden nr. 4/2016 at indrykke en artikel i rubrikken ”Meddelelser” om forskellige emner og aktiviteter.

I oktober måned udsendte bestyrelsen et brev til 30 institutioner, foreninger og virksomheder, indenfor det der populært benævnes Syns Danmark. Der er grund til at glæde sig over, at NOTA har indmeldt sig som følge af henvendelsen, medens Øjenklinikken på Kennedy Instituttet og institutionen Kommunikation og Hjælpemidler i Esbjerg begge har anført, at det ligger udenfor rammerne af deres virksomhed at indmelde sig i selskabet. Alle ubesvarede henvendelser vil blive fulgt op i det nye år.

Senest har bestyrelsen, på forslag af Hanne Skipper, ladet trykke en lille informationsfolder, som retter sig mod mennesker udenfor Dansk Blindesamfunds medlemskreds. Medlemsblad nr. 16/2016 indeholdt en artikel om, at samtlige enkeltpersoner som er medlem af selskabet omkring den 13. december ville få tilsendt et brev med 2 af disse informationsfoldere med en opfordring til at skaffe medlemmer blandt mennesker med interesse for vort arbejde. Vi har brug for økonomisk støtte fra så mange som muligt og hjælp til at informere om selskabets arbejde. Dertil kommer, at nogle af selskabets medlemmer fra tid til anden har behov for bistand fra frivillige til at gennemgå og registrere dokumenter og lignende med henblik på eventuel arkivering.

For at nå ud med information om selskabet til mennesker udenfor DBSs medlemskreds, har vi desuden rettet henvendelse til landsformand Thorkild Olesen for at forhøre os om, hvorvidt selskabets arbejde direkte eller indirekte kunne omtales i artikler i tidsskriftet Øjeblikket, hvilket tidligere har været accepteret.

I bestyrelsen håber vi på, at disse bestræbelser på længere sigt vil kunne bidrage til at konsolidere grundlaget for selskabets aktiviteter.

I løbet af 2016 har vi sagt farvel til 4 medlemmer som er afgået ved døden. Det samlede resultat af disse anstrengelser har betydet, at vi i skrivende stund tæller 108 medlemmer. Der er altså tale om en beskeden vækst på trods af 8 udmeldelser og 4 dødsfald. Denne udvikling i medlemstallet blev blandt andet beskrevet i en artikel i Medlemsblad nr. 14/2016.

2. Den første medlemsliste

På generalforsamlingen i 2016 besluttedes det, at den nyvalgte bestyrelse skulle oprette en medlemsliste til udsendelse til alle medlemmer. Tanken om en sådan blev første gang drøftet på generalforsamlingen i 1999. Selv om forslaget har været taget op ved flere efterfølgende lejligheder, er der aldrig tidligere kommet noget ud af disse anstrengelser. Bestyrelsen udsendte derfor den 9. april 2016 medlemsbrev nr. 1 til samtlige registrerede enkeltpersoner. Heri blev det enkelte medlem anmodet om at tage stilling til om vedkommende ønskede at blive optaget på den kommende liste. Det blev i brevet understreget, at medlemslisten skulle betragtes som en intern liste, som ikke ville blive lagt på selskabets hjemmeside. Listen skal alene tjene til at øge kendskabet medlemmerne imellem og inspirere til at gøre en aktiv indsats til fremme af selskabets arbejde. I bestyrelsen var vi glædeligt overrasket over, at et helt overvejende antal af medlemmerne – nemlig 96 ud af 101 – ønskede at blive optaget på listen.

Medlemsblad nr. 8/2016 indeholdt på denne baggrund en artikel om, at selskabet havde skrevet historie med udsendelsen af det andet medlemsbrev dateret den 16. juli 2016 vedlagt et eksemplar af medlemslisten i et af de 4 medier efter det enkelte medlems ønske.

Bestyrelsen foreslår en evaluering af forslaget på den kommende generalforsamling forud for udsendelsen af en ajourført medlemsliste i foråret 2017.

Der opstod desværre nogle få fejl i forbindelse med udsendelsen af medlemslisten. De berørte medlemmer har fået en undskyldning for den mangelfulde ajourføring af vore udsendelseslister. Bestyrelsen har gennem oprettelsen af en elektronisk udsendelsesliste under DBS søgt at forebygge gentagelser af sådanne fejl.

3. Arbejdsgruppen mellem selskabet og DBs Fritids- og Kulturpolitiske udvalg

En anden opgave, som generalforsamlingen i 2016 bad bestyrelsen om at tage fat på, var ønsket om at retablere samarbejdet med Dansk Blindesamfund gennem arbejdsgruppen med repræsentation fra selskabet og fra DBs Fritids- og Kulturpolitiske udvalg.

Bestyrelsen bad om at få udarbejdet et kommissorium for det fremtidige arbejde i gruppen og udpegede på sit andet møde Poul Lüneborg og Henning Eriksen som selskabets repræsentanter i gruppen.

Der er i løbet af 2016 afholdt 2 møder i gruppen dertil kommer, at denne har afholdt et møde med Post-, Tele- og Kommunikationsmuseet, som er flyttet til det gamle Østerbro Posthus og taget navnet Enigma.

Arbejdet i gruppen har koncentreret sig om, hvad der skal ske med samlingen af dokumenter og genstande fra den blindehistoriske samling fra Instituttet, som i 2011 blev overført til Medicinsk Museion under Københavns Universitet og anskuelsessamlingen ved Refsnæsskolen. Der er grund til at glæde sig over, at DBS har skaffet 1.3 mio. kr. til digitalisering af den blindehistoriske samling og at det nu ser ud til, at anskuelsessamlingen på Refsnæsskolen er ved at blive registreret gennem en lokal indsats. Der er imidlertid endnu ikke truffet beslutning om en varig sikring af Refsnæsskolens anskuelsessamling.

Ud over gensidig orientering om igangværende aktiviteter, har gruppen på opfordring af Medicinsk Museion overvejet, hvorledes den blindehistoriske samling kunne suppleres. Her har vi fra selskabet peget på projektet vedrørende registrering af blindehistoriske effekter, som blev iværksat i 2015 og som vi i det seneste år har omtalt i nyhedsbrevene nr. 2 og 3 fra 2016 og i en artikel i Medlemsblad nr. 8/2016. Registreringsindberetninger til Leif Martinussen har ikke været overvældende, hvorfor alle medlemmer opfordres til at overveje en indsats til fremme af dette projekt.

Derudover har arbejdsgruppen, inspireret af Medicinsk Museion, opfordret selskabet til at gennemføre en interviewundersøgelse til belysning af blindes levevilkår i 1970-erne.

Henning Eriksen og Leif Martinussen har forberedt et sådant projekt til behandling i bestyrelsen. Deres oplæg har resulteret i, at 5 af selskabets aktive medlemmer – Thorben Koed Thomsen, Jørgen Eckmann, Hans Erik Olsen, Henrik Olsen samt Henning Eriksen selv har indvilget i at indgå i en projektgruppe, som skal gennemføre projektet, som omfatter 25 interview og som afsluttes med en rapport. Selskabet forventer at kunne finansiere projektet af egne midler. Gruppen blev nedsat i begyndelsen af december 2016 og den endelige projektrapport kan forhåbentlig foreligge i slutningen af 2. kvartal i 2017. I bestyrelsen er vi meget tilfredse med, at det er lykkedes at få igangsat dette projekt, som forhåbentlig vil kunne demonstrere, at et væsentlig blindehistorisk problem kan belyses for beskedne udgifter ved at inddrage nogle af selskabets erfarne medlemmer i opgaveløsningen.

Afslutningsvis er der grund til at nævne, at arbejdsgruppen er enedes om at fremsende 3 anbefalinger til ledelsen i DBS. Det drejer sig om følgende:

– Forretningsudvalget opfordres til at tage initiativ til at fortsætte indleveringen af foreningens arkivalier til Rigsarkivet.

– Forretningsudvalget opfordres til at tage initiativ til digitalisering af medlemsbladet fra 1923 til 1999 og til tidsskriftet Blindesagen for årene 1972 til 2000.

– Forretningsudvalget opfordres til at søge etableret en praksis, hvorefter der altid tages initiativ til, at væsentlige begivenheder indenfor foreningen sikres for eftertiden og for medlemmerne gennem produktion af en lydoptagelse af disse.

Landsformand Thorkild Olesen har tilkendegivet, at man ser positivt på alle 3 henstillinger og vil søge disse realiseret i den nærmeste fremtid.

4. Selskabets egne projekter i det forløbne år

4.1. Blindes Arbejdes arkiv

Bestyrelsen besluttede på sit første møde at søge gennemført en indlevering til Rigsarkivet af arkiverne for Blindes arbejde fra virksomhedens oprettelse 1. april 1929 og for de efterfølgende omkring 80 år. Både Rigsarkivet, DBS og direktør Kristin Espedal fra Blindes Arbejde har alle givet deres positive støtte til forslaget. Rigsarkivet er allerede i besiddelse af arkiverne fra Blindes arbejdes fhv. butik og værksted i Ålborg og en smule andre arkivalier fra virksomheden.

Blindes Støttefond er blevet ansøgt om 20.000 kr. til projektets realisering. Fonden besluttede på sit møde den 6. december 2016 at godkende ansøgningen, hvorved projektet med René Ruby som ankermand er planlagt til at skulle gennemføres i løbet af februar måned 2017.

Behandlingen af ansøgningen i bestyrelsen for Blindes Støttefond, resulterede endvidere i en beslutning om at lade undersøge, om ikke også fondens egne arkiver skulle indleveres til Rigsarkivet. Disse arkiver er af den allerstørste blindehistoriske interesse, idet en meget væsentlig bestanddel af fondens grundlag stammer fra Foreningen til Fremme af Blindes Selvvirksomhed, som blev stiftet i januar 1862.

4.2. Henning Eriksens Museumsdagbog

Henning Eriksen var ansat som frivillig medarbejder ved den blindehistoriske samling på Blindeinstituttet i årene 2001 til 2011, hvor samlingen blev overdraget til Medicinsk Museion. I gennem hele denne periode skrev han dagbog. Efter en kritisk gennemgang af manuskriptet og efter, at det var blevet forsynet med et noteapparat, fremlagde han manuskriptet for bestyrelsen med henblik på stillingtagen til, om det kunne anses for at have mere almén interesse.

I bestyrelsen var der enighed om, at manuskriptet burde offentliggøres, idet det fandtes at være af blindehistorisk værdi. Hertil kom, at manuskriptet ud over at være en personlig dagbog, tillige var en beskrivelse af museets sidste 10 leveår. Endelig rummer manuskriptet en beskrivelse af mange genstande og publikationer, hvortil kommer, at det kan betragtes som en nøgle til mange af de udgivelser som Henning Eriksen har skrevet.

Bestyrelsen bad på denne baggrund 3 eksterne personer med kendskab til området om at vurdere manuskriptet. 2 af disse – professor Birgit Kirkebæk og fhv. informationschef på NOTA Kirsten Broager – har afgivet meget positive vurderinger, hvori de peger på, at manuskriptet bør indleveres til Rigsarkivet og underkastes en redaktionel bearbejdning, hvis det skal offentliggøres.

Bestyrelsen er på baggrund heraf indstillet på at søge gennemført en udgivelse af manuskriptet, såfremt der udefra kan skaffes de fornødne midler hertil. Det søges for tiden afklaret, hvem der i givet fald ville kunne påtage sig opgaven som redaktør af manuskriptet.

René Ruby har påtaget sig at drage omsorg for indlevering af manuskriptet og de 2 vurderinger til Rigsarkivet.

4.3. Dansk Blindesamfunds 52 interview med blinde fra begyndelsen af 1990-erne

DBSs fhv. formand Svend Jensen, der var med til, den 21. februar 1986, at stifte Historisk Selskab for Handicap og Samfund, nu Handicaphistorien, tog i begyndelsen af 1990-erne initiativ til at lade foreningens informatører interviewe 52 medlemmer, der var blevet myndige omkring 1945, for at dokumentere udviklingen i blindes levevilkår efter 2. Verdenskrig. Initiativet var inspireret af en henstilling fra Nationalmuseets afdeling, vedrørende etnologiske undersøgelser til Handicaphistorisk Selskab, om at indsamle sådanne levnedsbeskrivelser. Materialet blev i begyndelsen af januar 1994 overdraget til Nationalmuseet og til Blindehistorisk Museum i anledning af Det Europæiske Ældreår, som EF i 1993 havde proklameret.

Bestyrelsen har på flere møder drøftet, hvorledes disse interview kan inddrages i en beskrivelse af udviklingen af blindes levevilkår. Til brug for disse drøftelser har René Ruby udarbejdet et par oplæg. Bestyrelsen har opfordret ham til at udarbejdet en beskrivelse af et omfattende projekt, til beskrivelse af udviklingen af blindes levevilkår, fra etableringen af Det Kongelige Blindeinstitut i 1858 og frem til i dag, baseret på breve i Rigsarkivet fra instituttets elever, de 52 ovennævnte interview og en række senere interviewprojekter. Et sådant projekt vil naturligvis forudsætte en betydelig finansiering gennem bevillinger fra fonde samt medvirken fra både DBS og Medicinsk Museion.

Bestyrelsen finder, at disse 52 interview repræsenterer en så væsentlig blindehistorisk værdi, at de bør anvendes konstruktivt til glæde for eftertiden. Derfor vil der blive arbejdet videre med disse projektovervejelser.

Størstedelen af disse interview findes i et digitaliseret format i selskabets elektroniske arkiv.

4.4. Projekt registrering af blindehistoriske effekter

Dette projekt blev startet af den tidligere bestyrelse i 2015. Projektet er omtalt ovenfor under pkt. 3 sammen med selskabets nye interviewprojekt ang. Blindes levevilkår i 1970-erne.

4.5. Hjemmesiden www.lauridslauridsen.dk

Selskabet har, lige siden afholdelsen af Den Internationale Blindehistoriske Konference i oktober 1996, med rette viet betydelig opmærksomhed overfor den blinde komponist Laurids Lauridsen. Gennem forår- og sommermånederne i 2016 har jeg, som formand for selskabet, været engageret i at skaffe baggrundsviden til hjemmesiden som familien til Laurids Lauridsen har taget initiativ til at etablere, for at fastholde kendskabet til hans liv og musik. Dette arbejde har jeg beskrevet i en artikel i Nyhedsbrev nr. 3/2016 og i en artikel i Medlemsblad nr. 11/2016. Hjemmesiden blev tilgængelig for offentligheden i begyndelsen af juni 2016. Bestyrelsen har kunnet glæde sig over, at artiklen om Laurids Lauridsen er blevet offentliggjort i en tilpasset og illustreret version i decemberudgaven af Organistbladet fra 2016. Det må jo siges at være den bedst tænkelige promovering af vort arbejde og ikke mindst af den nye hjemmeside.

4.6. Dansk Blindesamfunds Amatørteater og Tage Poulsen

I forbindelse med afviklingen af Dansk Blindesamfunds Amatørteater i begyndelsen af 2007, fik selskabet overleveret denne forenings formue på 26.984 kr. og 81 DAT bånd med optagelser af teatrets forestillinger gennem årene. 21 af teatrets forestillinger findes i digitaliseret form i selskabets elektroniske arkiv.

På tilsvarende måde fik selskabet, efter Tage Poulsens død den 29. marts 2003, overleveret 139 lydoptagelser. En del af disse er blevet digitaliseret og findes i selskabets elektroniske arkiv.

Bestyrelsen har i løbet af beretningsperioden forsøgt at skaffe sig et overblik over, hvad der er blevet af disse 2 donerede båndsamlinger. Det har vi gjort ud fra en betragtning om, at selskabet skylder giverne af disse en redegørelse om båndenes skæbne. Nogle bånd har været af høj kvalitet og har let kunne ladet sig digitalisere, medens andre er ødelagt af ælde eller af så ringe kvalitet, at de ikke er egnet til digitalisering.

Bestyrelsen vil arbejde videre sammen med blandt andet fhv. formand Hans Erik Olsen om at udarbejde redegørelser om digitaliseringen af de donerede bånd.

Hans Erik Olsen oplyser, at hans arbejde med disse båndsamlinger har stået lidt i skyggen af hans arbejde med en betydelig båndsamling efter afdøde Hans Peter Christiansen. Denne båndsamling har han efter aftale med DBS påtaget sig at digitalisere. Ved årets udgang fortæller han, at digitaliseringen af samlingens 1200 spolebånd er blevet til 1449 lydfiler og at han i 2017 agter at fortsætte digitaliseringen af samlingens kassettebånd og DAT bånd. Der er blandt de 1449 lydfiler en række optagelser af blindehistorisk interesse.

4.7. Diverse artikelprojekter

Henning Eriksen har færdiggjort 2 artikler i beretningsperioden. I nyhedsbrev nr. 3/2016 kunne man læse en artikel baseret på en samtale med Kai Østergaard om historien bag KLO – Kultur, Litteratur Orientering. I Nyhedsbrev nr. 1/2017 har han indrykket en portrætsamtale med Hans Erik Olsen om hans arbejde som selskabets formand gennem 9 år.

2 af selskabets medlemmer Signe Lynglund og Luise Lind har begge fremsendt baggrundsmateriale om deres morbror Ricard Thorlev fra Langeland. De har begge bidraget med artikler til nyhedsbrevene fra maj og september i i 2012 om udbredelsen af øjensygdommen Retinitis Pigmentosa i deres familie og om deres morbrors brug af en spolebåndoptager. Jeg har som formand for selskabet taget udfordringen bag deres henvendelser op og har kunnet konstatere, at der på lokalmuseet i Rudkøbing findes en del materiale om Richard Thorlev, der drømte om at blive forfatter. Dette materiale vil formentlig resultere i en artikel i et senere nyhedsbrev.

Derudover har jeg arbejdet med tanken om en beskrivelse af førerhundens historie i Danmark før 1949. Selskabet, Dansk Blindesamfund og Landsorganisationen af Førerhundebrugere har hver bevilget 5000 kr. til dækning af sekretærbistand i forbindelse med forstudier på Rigsarkivet og på Det Kongelige Bibliotek til en sådan fortælling. I forbindelse med forberedelsen af dette projekt er der grund til at antage, at organist Frantz Wilhelm Rosenqvist fra Esbjerg er en af de hjemlige førerhundepionerer. Hans betydning for blindesagen fra hans ansættelse i 1904 ved Vor Frelser Kirke i Esbjerg og til hans død i 1954 vil formentlig også resultere i en artikel i et kommende nyhedsbrev.

Disse artikelprojekter medtages i beretningen, da de har lagt beslag på en del opmærksomhed i beretningsåret. Hertil kommer, at bestyrelsen har bevilget 5.000 kr. i tilknytning til en af dem.

5. Informationsvirksomhed

5.1. Udsendte nyhedsbreve

Ifølge §3 i selskabets vedtægter udsendes der et nyhedsbrev, så ofte det er praktisk og økonomisk muligt, dog mindst 2 gange årligt.

I 2016 blev der udsendt 3 nyhedsbreve, medens der i skrivende stund kun er truffet beslutning om udsendelse af et nyhedsbrev i 2017 forud for generalforsamlingen. Det bliver således op til bestyrelsen som vælges på generalforsamlingen, at beslutte det endelige antal nyhedsbreve for dette år. Alle nyhedsbreve udsendes i 4 medier efter medlemmernes ønske – almindelig tryk, indlæst på CD, som et elektronisk dokument, eller i punktskrift. DBSs sekretariat bistår mod et mindre gebyr med at producere de 3 førstnævnte versioner, medens Synscenter Refsnæs trykkeri fortsat forestår punktudgaven, hvilket bestyrelsen er meget taknemmelig for.

5.2. Hjemmesiden – www.blindehistorie.dk

Selskabet oprettede i 2004 en hjemmeside under Dansk Blindesamfund. Den nuværende selvstændige hjemmeside blev oprettet i slutningen af 2011. Den har fra begyndelsen haft Haakon Fløe Jensen som webmaster. I bestyrelsen har vi været meget glade for, at Haakon har indvilget i at fortsætte på posten.

Alle Nyhedsbreve ligger nu på hjemmesiden takket være Hans Erik Olsens indsats med at overskrive de gamle numre fra punktskrift.

Referaterne af generalforsamlingerne findes nu også alle på hjemmesiden bortset fra referatet af det stiftende møde den 18. november 1994. Dette referat har tidligere forgæves været eftersøgt, senest har bestyrelsen gentaget efterlysningen i en artikel i Medlemsblad 5/2016.

Endelig har bestyrelsen taget initiativ til at udfærdige en formel årsberetning til hjemmesiden for hvert af selskabets første 6 leveår for at markere nogle vigtige data. Beretningerne for disse år blev alene givet mundtligt på de årlige generalforsamlinger.

Derudover har bestyrelsen besluttet, at der skal udarbejdes retningslinjer for at optage dokumenter, lydoptagelser og billeder af blindehistorisk interesse på hjemmesiden.

Der er i beretningsåret taget initiativ til at opstille retningslinjer for udarbejdelse af en blindehistorisk litteraturliste. Udgangspunktet for indholdet af en sådan er listen over blindehistoriske dokumenter, som den tidligere bestyrelse udarbejdede i 2011 i forbindelse med DBSs 100 års jubilæum. Der skal tillige opstilles nogle betingelser for optagelse af dokumenter i deres helhed, idet et stort antal af de dokumenter som vil blive optaget på litteraturlisten findes på andre hjemmesider. Bestyrelsen forventer i løbet af 1. kvartal af 2017 at kunne præsentere den første version af en opdateret litteraturliste på hjemmesiden. Først når arbejdet med de blindehistoriske dokumenter er afsluttet, er det tanken at tage fat på lydoptagelser og billeder.

5.3. Andre informationskanaler

Bestyrelsen har som omtalt under pkt. 2 udsendt 3 medlemsbreve i alle 4 medier til medlemmerne. Derudover har vi også som anført ovenfor under pkt. 1 bestræbt os på at gøre selskabet synligt gennem artikler i alle Medlemsblade, bortset fra Medlemsblad 9/2016. Indholdet af disse artikler er omtalt i beretningens øvrige afsnit, bortset fra 3 artikler, der vedrører blindehistoriske begivenheder.

Endelig skal det under dette punkt anføres, at bestyrelsen drøftede oprettelsen af en diskussionsliste på DBSs server, i forbindelse med etableringen af en elektronisk postliste.

Et lignende forslag har tidligere været til behandling, men blev afvist under henvisning til, at kun 70 % af medlemmerne modtager elektronisk post. Derfor ønsker bestyrelsen, at deltagerne på den kommende generalforsamling drøfter en eventuel oprettelse af en sådan liste.

6. Selskabets elektroniske arkiv

Den tidligere bestyrelse overdrog et meget fint elektronisk arkiv med dokumenter vedrørende selskabets drift og med en mængde digitaliserede lydoptagelser.

Der er i beretningsperioden udarbejdet en arkivnøgle til arkivet, hvortil kommer, at dette er opdateret på alle fronter og udvidet med en del nye hovedmapper. Som eksempler på arkivets omfang kan det nævnes, at det nu omfatter 75 bestyrelsesmødereferater (samlingen er dog stadig ikke komplet), 15 mapper angående selskabets egne projekter gennem årene og 11 mapper til belysning af medlemsarrangementer.

7. Medlemsarrangement i Aarhus

På selskabets fødselsdag den 18. november 2016 gennemførtes et vellykket medlemsarrangement i Aarhus med besøg og frokost i DBS Østjyllands lokaler, i Blindes Arbejdes butik med arbejdende værksteder og i ”Blind mands lejlighed” i Den Gamle By, jf. omtalen af arrangementet og Henning Eriksens gamle Nørrebrolejlighed i nyhedsbrev 1/2017 Der deltog 9 medlemmer i arrangementet, fra bestyrelsen deltog formanden, kassereren og dagens hovedperson Henning Eriksen.

8. Økonomi

Indtægterne har bestået af kontingentindtægter, et tilskud fra DBS, tilbagebetaling af et tidligere bevilget støttebeløb på 5.000 kr. samt en projektbevilling på 20.000 kr. i alt 55.300,00 kr.

Kassereren har på grundlag, af et af bestyrelsen vedtaget budget, med stor sikkerhed administreret indtægter og udgifter i årets løb. De samlede udgifter er opgjort til 44.607,57 kr.

Henning Backs har lagt et stort arbejde i at bringe selskabets økonomiske forvaltning i overensstemmelse med de skrappe retningslinjer, som er blevet gennemført efter finanskrisen i 2008, jf. omtalen heraf i min formandshilsen i nyhedsbrev 3/2016. Hertil kommer opgaverne med at passe medlemskartoteket og den nye opgave med at opbygge administrationen af selskabets medlemsliste.

Som det kan ses af regnskabstallene for 2016, kan selskabet notere et overskud på 10.692,43 kr. Dette skyldes først og fremmest den nævnte projektbevilling, som forventes forbrugt i begyndelsen af 2017.

Blandt udgiftsposterne skal 3 anføres. Fra tiden forud for generalforsamlingen den 21. februar 2016 var der afholdt 4.393,00 kr. i forbindelse med bestyrelsesmøder og 6.968,50 kr. til dækning af rejseudgifter i forbindelse med møder, disse 2 udgiftsposter har den nuværende bestyrelse ikke haft indflydelse på. Derimod har bestyrelsen afholdt udgifterne til medlemsaktionerne, som er beskrevet under pkt. 1. Denne sidste udgift betragter bestyrelsen som en investering til sikring af fremtiden, de beløb sig til 8.428,59 kr.

I forbindelse med vedtagelsen af et budget for selskabet, drøftede bestyrelsen mulighederne for at skaffe yderligere indtægter. Konklusionen blev at yderligere indtægter kun kunne skaffes gennem hvervning af nye medlemmer, gennem fondsstøtte til konkrete projekter og gennem en bedre forrentning af den del af den likvide kapital, som henstår til sikkerhed for selskabets drift. På denne baggrund besluttedes det at investere 125.000 kr. i realkreditobligationer. Det viste sig imidlertid, at de skærpede regler for foreninger efter finanskrisen i 2008 afskar bestyrelsen fra at gennemføre denne beslutning. Der stilles nu krav om, at det fremgår af en forenings vedtægter, at bestyrelsen er bemyndiget til at forestå sådanne investeringer, derfor forslaget om en ændring af selskabets vedtægter.

På bestyrelsens vegne Poul Lüneborg, formand.

4. Regnskab 2016

saldo budget

Indtægter

Kontingenter kr. 15.900,00 kr. 15.000,00

Medlemstilskud kr. 14.400,00 kr. 13.950,00

Gaver kr. – kr. –

Blinde Pionerer kr. 5.000,00

Legater kr. 20.000,00

Renter kr. – kr. 1.800,00

Indtægter i alt kr. 55.300,00 kr. 30.750,00

Udgifter

Bestyrelse

Møder kr. -6.831,00 kr. -7.000,00

Rejseudgifter kr. -10.269,50 kr. -8.000,00

Bestyrelse i alt kr. -17.100,50 kr. -15.000,00

Generalforsamling

Ophold kr. -13.609,00

Aktiviteter kr. -2.825,00

Rejseudgifter kr. –

Deltagerbetaling kr. 12.000,00

Generalforsamling i alt kr. -4.434,00 kr. -4.200,00

Arrangementer kr. -1.726,00 kr. -3.000,00

Porto + kontorudg kr. -3.624,73 kr. -2.500,00

Med.liste-nyhedsb.kr. -9.537,89 kr. -1.500,00

Hjem.side-konting.kr. -520,00 kr. -300,00

Gebyrer kr. -967,00 kr. -1.500,00

Gaver kr. -1.451,45 kr. –

I alt kr. -16.101,07 kr. -5.800,00

Nye projekter kr. -5.246,00 kr. -10.000,00

Udgifter i alt kr. -44.607,57 kr. -38.000,00

Resultat kr. 10.692,43 kr. -7.250,00

Likvid beholdning i år sidste år

kasse kr. – kr. –

giro kr. 167.038,35 kr. 146.781,75

bank kr. – kr. 5.719,32

i alt kr. 167.038,35 kr. 152.501,07

Aktiver i år sidste år

Likvid beholdning kr. 167.038,35 kr. 152.501,07

Tilgodehavender kr. – kr. –

Aktiver i alt kr. 167.038,35 kr. 152.501,07

Passiver

Kreditorer kr. 3.844,85 kr. –

Egenkapital primo kr. 152.501,07 kr. 170.928,07

Årets resultat kr. 10.692,43 kr. -18.427,00

Egenkapital i alt kr. 167.038,35 kr. 152.501,07

Kasserer Henning Backs, Lille Skensved den 1. januar 2017

Revision:

De 2 valgte revisorer Inge Wallin og Ove Gibskov har aftalt revision med kassereren den 11. januar 2017. Revisionsprotokollatet fremlægges på generalforsamlingen den 18. februar 2017 under dagsordenens punkt 7

5. Forslag til vedtægtsændring

Forslag til vedtægtsændring.

Bestyrelsen foreslår som anført under pkt. 8 i beretningen, at generalforsamlingen på mødet den 18. februar 2017 godkender følgende ændring af den gældende vedtægts § 5:

§ 5. Selskabets Økonomi.

Stk. 1. Selskabets økonomi baserer sig på medlemmernes kontingentindbetalinger og økonomisk støtte fra Dansk Blindesamfund, eller andre eksterne donatorer.

Stk. 2. Bevilling af økonomisk støtte fra Dansk Blindesamfund og ansøgning om økonomisk støtte til eksterne donatorer i selskabets navn forudsætter, at de herved opnåede økonomiske midler anvendes i overensstemmelse med selskabets formål.

Stk. 3. Selskabet skal angive størrelsen af ethvert tilskud det modtager, fra for eksempel legater, fonde og offentlige/private myndigheder, samt fra andre foreninger eller enkeltpersoner i årsregnskabet.

Stk. 4. Selskabet skal underrette Dansk Blindesamfunds forretningsudvalg, såfremt selskabet står som modtager af arv.

Stk. 5. Selskabet foretager ikke indsamlinger. Indsamlingsvirksomhed kan dog godt finde sted, såfremt det sker i samråd med Dansk Blindesamfunds forretningsudvalg.

Der foreslås tilføjet et stk. 6.

Bestyrelsen er bemyndiget til at investere overskydende likvid kapital i værdipapirer i bank eller investeringsforening. Der må højest investeres i 30 % aktier og resten i obligationer.

Begrundelse.

Der er for tiden 125.000,00 i likvid kapital udover den nødvendige driftskapital, der ikke forrentes. Ved investering i danske realkreditobligationer kan der forventes en renteindtægt på 2½ %, og ved investeringsforening med fordeling med 70 % obligationer og max. 30 % aktier, kan der forventes et renteafkast på 3,5 %.

P.B.V. Henning Backs, kasserer.

6. Artikel fra Kristeligt Dagblad om indvielsen af ”Blind mands lejlighed”

Ved journalist Dorte Washuus Bundgaard – Redaktionel indledning af Poul Lüneborg

4. oktober 2016 – en blindehistorisk mærkedag

Henning Eriksens gamle lejlighed fra 1974 blev officielt indviet som en del af ”Københavnerhuset” i Den Gamle By i Aarhus på denne dag. Museets ledelse havde i anledning af indvielsen arrangeret en flot reception.

Henning var naturligvis dagens hovedperson. Der var fuld hus i lejligheden og i Jazz-bar Bendt J på dagen. Lejligheden og baren ligger dør om dør i huset. Landsformand Thorkild Olesen var også til stede og holdt en tale ved indvielsen sammen med museets direktør Thomas Bloch Ravn og museumsinspektør Anna Wowk Vestergaard, der har været ansvarlig for projekt ”Blind mands lejlighed”.

Mange repræsentanter for DBS-Østjylland var naturligvis også til stede, det gælder ikke mindst følgegruppen bestående af Kirsten Christensen, Poul Villasen og Ole Bruun Jensen, som har været ”de lokale eksperter”, der har bistået museeumsinspektøren med projektets gennemførelse.

Jeg havde den glæde at opleve begivenheden som formand for Blindehistorisk Selskab.

Indvielsen af ”Blind mands lejlighed” havde i høj grad mediernes bevågenhed. Her bringes en artikel skrevet af journalist Dorte Washuus Bundgaard fra Kristeligt Dagblad, avisen bragte artiklen torsdag den 13. oktober 2016.

Gensyn med de blindes guldalder.

Af journalist Dorte Washuus Bundgaard

Blinde i Danmark | Den Gamle By i Aarhus har genskabt synshandicappede Henning Eriksens Nørrebro-lejlighed fra 1974. Dengang arbejdede han som edb-programmør i det, han kalder de blindes erhvervsmæssige guldalder. I dag er kun få mennesker med synshandicap i arbejde.

Et par brune hyttesko står tæt sammen helt ind til fodpanelet i hjørnet af et kombineret sove-og arbejdsværelse. I tøjskabet, der hænger i ansigtshøjde over en sovesofa, ligger sengetøj, håndklæder, fire par bukser, undertøj og et par uldne trøjer. Alt i sirlige bunker.

På skrivebordet ved siden af fylder en skrivemaskine og en grå telefon med drejeskive, ellers ingenting. Trækker man skufferne ud, afslører indholdet den samme orden og akuratesse: Papir i én skuffe, kuverter i en anden og saks i en tredje.

Det lillebitte køkken og stuen, hvor Henning Eriksen har sat sig til rette i det, han kalder sin læsestol, følger samme mønster. Når man som han kun kan se meget, meget lidt, så er ordenssans ikke bare en dyd, det er også en nødvendighed.

Det kulturhistoriske museum Den Gamle By i Aarhus har genskabt nu 77-årige Henning Eriksens lejlighed, som den så ud i 1974. Dengang var han 35 år og boede alene i en lille toværelseslejlighed på ydre Nørrebro i København, hvorfra han hver dag gik til og fra sit arbejde som programmør på Gutenberghus.

“Du må endelig ikke kalde mig blind. For min kone, der er helt blind, siger, jeg ser som en ørn,” griner Henning Eriksen, da vi sidder over for hinanden i det hjem i Den Gamle By, der placerer ham 42 år tilbage i tiden.

Faktum er dog, at hans synsevne, eller mangel på samme, har betegnelsen 2/ 60. Det betyder, at Henning Eriksens syn på to meter er lige så uskarpt som en normaltseendes syn på 60 meter.

Det svarer til konstant at gå rundt i meget tæt tåge, hvilket man kan forvisse sig om ved at se ham vise rundt i sit hjem på en opsat skærm i museumslejligheden. Optagelserne er sløret, så publikum ser hjemmet, som Henning Eriksen ser det. Handicappet besværliggør naturligvis alting, og med Henning Eriksens genskabte lejlighed vil museet gerne gøre deres gæster nysgerrige på, hvordan et liv som blind kan arte sig. Dengang i 1974 – og nu for den sags skyld.

“Man kan spejle sig i Hennings ryddelige hjem, hvor graden af orden sætter ens eget rod i perspektiv. Jeg håber samtidig, at gæsterne vil reflektere over, hvor meget man kan uden syn,” siger museumsinspektør Anna Wowk Vestergaard.

Hun har stået for indretningen af lejligheden, der i Den Gamle By er placeret neden under Red Barnets Børnehave fra 1974.

Selv siger Henning Eriksen om sit hjem dengang og nu: ” Når man er blind, er man ikke et rodehoved. Det er vigtigt, at tingene ligger præcis der, hvor jeg har lagt dem.

Det kan virkelig være en prøvelse, hvis nogen prøver at hjælpe mig med at rydde op.” Hjælpemidlerne i lejligheden hører sammen med 1970′ ernes teknologiske niveau.

Spolebåndoptageren var uundværlig, når Henning Eriksen skulle ” læse” bøger eller de historiske tidsskrifter, som han betalte en skleroseramt kvinde for at tale ind på bånd. Det samme var punktskrivemaskinen, når han skulle skrive breve til andre blinde eller næsten-blinde samt lave notater til sig selv, ligesom skrivemaskinen sammen med telefonen var hans vigtigste kommunikationsmidler over for sine seende venner og offentlige myndigheder.

Ligesom alle andre har Henning Eriksen i dag fået andre muligheder. Det er blevet muligt at integrere lyd, punktskriftog sortskrift, som almindelig skrift kaldes, og det gør ham i stand til at sende mails og gå på internettet ligesom alle andre. Derimod er tv og video ikke interessant.

De fleste blinde foretrækker radio, der ligestiller blinde og seende, og for Henning Eriksen er det en stor lykke med eksempelvis det store antal lydbøger, der findes i dag.

” I 1974 skulle man som synshandicappet ikke være kræsen eller have smalle interesser.

Selvom man allerede i 1955 begyndte at lave lydbøger på Statens Institut for Blinde, så var udbuddet ikke ret stort, så man var jo nødt til at læse det, der var. Det er heldigvis helt anderledes i dag, hvor alle og enhver jo lytter til bøger,” siger han.

På Henning Eriksens 1974-reol er der også enkelte indbundne bøger i et så stort format, at de ligner A4-mapper.

Det er skønlitterære værker skrevet med punktskrift, der fylder en hel del mere end almindelig skrift, og dem var Henning Eriksen dengang særligt glad for.

“Der er forskel på at læse en bog med sine fingre frem for at læse den med ørerne.

Det giver mig på en eller anden måde en større læseglæde, når jeg sidder selv og læser, i stedet for at lytte til den, der læser op. Det går langsommere, men til gengæld kan jeg bedre huske det, jeg har læst på den måde,” fortæller han, der stadig læser bøger med punktskrift.

Uddannelse og arbejde er en stor del af menneskers identitet, og sådan er det naturligvis også, hvis man er blind eller svagtseende.

Henning Eriksen, der er født i 1939 på et husmandssted ved Blendstrup i Himmerland, mistede sit syn som ganske lille. En operation, han fik som toårig, mislykkedes, og på grund af Anden Verdenskrig blev han først genopereret som syvårig. Det gav ham den smule syn, han har i dag, og hans forældre sendte ham i den lokale landsbyskole. Det gik imidlertid slet ikke, og han kom til Refsnæs ved Kalundborg, der var en kostskole for blinde.

Herefter gik turen videre til København og Statens Blindeinstitut, hvor han som mange andre fik en oplæring i at være telefonist og kunne betjene et omstillingsbord.

Senere blev han uddannet til programmør og havde blandt andet arbejde på General Motors og Gutenberghus.

“Erhvervsmæssigt var den tid lidt af en guldalder for synshandicappede, for der var masser af den slags arbejde at få,” siger Henning Eriksen og fortæller, at mange også fik arbejde som eksempelvis klaverstemmer, organist, børstenbinder og kurvemager.

Siden er det gået ned ad bakke med erhvervsfrekvensen for blinde. Finn Amby, der er cand. scient. pol., konkluderede for et år siden i en ph. d.- afhandling fra Aalborg Universitet, at det i dag er særdeles svært for blinde og meget svagtseende at finde fodfæste på arbejdsmarkedet.

“Generelt kan vi sige, at erhvervsfrekvensen er lav hos grupper af mennesker med handicap, og blandt synshandicappede er den rigtig lav. Kun omkring 10 procent i den erhvervsaktive alder er aktive på det ordinære arbejdsmarked.

I 1975 lå beskæftigelsesprocenten på omkring det dobbelte,” siger han.

Det mønster kan formanden for Dansk Blindesamfund, Thorkild Olesen, godt kende, og han har også et bud på årsagerne: ” Mange af de jobfunktioner, som blinde havde, er forsvundet, fordi teknologien har taget over. Men det største problem er, at man i Danmark er gået fra at have en central viden i eksempelvis Statens Institut for Blinde, som var tilgængelig for alle, til at det nu er kommunernes opgave at hjælpe synshandicappede i gang med uddannelse eller arbejde,” siger han.

Poul Lüneborg, der er formand for Blindehistorisk Selskab, er enig: ” I 1960′ erne og 1970′ erne sad der masser af synshandicappede ved telefonomstillingerne i offentlige virksomheder.

Blandt andet var der nok ikke et eneste ministerium, der ikke havde en blind ansat. De job findes ikke mere, ligesom programmering med hulkort og båndmaskiner også er overhalet af teknologien.

Desværre har vi ikke været gode nok til uddanne folk, for hvis der var vilje til det, ville der også i dag være masser af jobfunktioner, som blinde kan udføre,” siger Poul Lüneborg og tilføjer: ” Der er ingen tvivl om, at det er blevet sværere at være blind i den erhvervsaktive alder, for vi har indrettet et samfund, hvor nøgleordene er omstillingsparathed og fleksibilitet. Det er ikke let, når man er blind og har brug for faste rutiner. Naturligvis er der solstrålehistorier og især synshandicappede, der er i stand til at tage en akademisk uddannelse, klarer sig godt. Men for flertallet bliver det sværere og sværere.” Ifølge Poul Lüneborg er der i takt med samfundsudviklingen blevet mindre respekt for synshandicappedes arbejdsevne.

“På et arbejdsmarked med hård konkurrence, og hvor mange er bange for ikke at kunne klare dagligdagens udfordringer, er tolerancen blevet mindre. Øget effektivitet befordrer mindre tolerance,” mener han.

Set i det perspektiv er Dansk Blindesamfund begejstret for, at Den Gamle By i Aarhus har indrettet en blind mands lejlighed i deres 1974-kvarter.

“Det betyder meget for os, at Den Gamle By har valgt at indlemme os i den permanente udstilling. På den måde kan folk se, at vi bor og lever i vores egne hjem, og at der, på nær hjælpemidlerne og ordenssansen, ikke er den store forskel på os,” siger Thorkild Olesen.

Henning Eriksen er også glad for at have fået muligheden for at vise sit liv frem.

“Jeg er en gammel mand nu, og selvfølgelig er alting stadig mere besværligt for mig end for jer, der kan se.

Men jeg har og har haft et spændende liv. De mindreværdsfølelser, jeg nok havde som ung og begyndende voksen, er forsvundet. Nu tager jeg på højskole mindst en gang om året og har rejst i 45 lande. Så jo, jeg har et godt liv,” siger han, inden han tager hjem til sin nuværende bolig i Lyngby og overlader ” sin” stue til museumsgæsterne i Den Gamle By.

7. Reportage fra medlemsarrangement den 18. november 2016

Blindehistorisk Selskab markerede sin 22-års fødselsdag i Aarhus.

af Henning Eriksen og Poul Lüneborg

Selskabet fejrede sin stiftelsesdag med et arrangement i Aarhus med besøg på 3 steder i byen, hvor blinde havde gjort sig gældende.

For broderparten af de deltagende medlemmer begyndte dagen med at tilbagelægge togturen fra København til Aarhus, der skulle vi være kl.11.30. Efterhånden samledes deltagerne fra København. Det var foruden os selv, Thorvald Kølle, Henning Backs og et medlem fra Birkerød, der hed Niels Peter Dahl med sin kontaktperson. I Aarhus mødte vi Henrik Olsen, hans kone Hanne samt Poul Villadsen. det var altså et beskedent fremmøde kun på 9 deltagere. Vi, der var med, fik en meget fin tur ud af det, netop, fordi vi ikke var flere.

Første punkt på programmet i Aarhus var et besøg i “DBS-Østjyllands” lokaler i Sønder Allé 10. Dertil skulle vi gå med Poul Villadsen som vejviser. Vi kom ud i et forfærdeligt regnvejr, så selv om der ikke var særlig langt at gå der hen, så var vi alle mere end halvvåde, da vi nåede frem.


I Lokalerne blev vi modtaget af næstformanden i “DBS-Østjylland” Jørgen Bak. Han bød os velkommen. Jørgen fortalte om lokalerne. I Aarhus findes en støtteforening for blinde. Denne blev oprettet i begyndelsen af 1890-erne og havde i sin tid ejet en ejendom med lejligheder, som blev udlejet til blinde. Denne boligejendom blev afhændet for en del år siden. Det var pengene fra dette salg, som havde muliggjort købet af de fine lokaler midt i Aarhus, hvor vi nu befandt os. Disse lokaler var de meget glade for i lokalkredsen. De har gjort det muligt at arrangere mange forskellige aktiviteter. De blev også brugt flittigt. Kredsen modtager støtte fra Aarhus kommune til betaling af lejeudgiften til støtteforeningen. Der er lokaler på tre etager. På første sal er der kantine og køkken, på anden sal er der undervisningslokaler og værksteder og på tredje sal råder man over en stor mødesal. Vi var dog ikke rundt for at bese lokalerne på de øverste etager, hvilket nogle deltagere beklagede. På etagen med kantine og køkken hørte et par kontorer til. I huset er der ansat en undervisningsleder på fuld tid, hun hedder Merete Poulsen. Det gav mulighed for stor aktivitet. Jørgen Baks redegørelse blev suppleret af Poul Lüneborg, der kunne fortælle, at støtteforeningen i Aarhus som anført kunne føre sine aner helt tilbage til længe før stiftelsen af DBS.

Vi fik i disse fine lokaler en frokost, som selskabet var vært for. Det var en fortræffelig frokost.

Vi gik der fra kl.13,00. Nu var vejret slået om og det var holdt op med at regne. Vi gik ned til Blindes Arbejdes butik med arbejdende værksteder “børste og væv”, der lå nede ved åen på adressen Åboulevarden 59. Her blev vi modtaget af børstenbinder Bent O. Nielsen. Han havde været beskæftiget i denne butik, siden den blev etableret i 1999. Vi kom først ind i butikslokalet, som var mindre, end det, de har i “vi ses” i København, men der var bag butikken arbejdende værksteder. Længere bagude i huset var der en frokoststue. Vi samledes i denne frokoststue, hvor butikken bød på kaffe. Bent fortalte om butikken, at den havde nu eksisteret i knap 20 år og der var sket meget i de år, især i de senere år. Blindes Arbejde var nu blevet en registreret socialøkonomisk virksomhed, som kunne ansætte folk på almindelige overenskomstsvilkår, som fleksjobbere, folk på job med tilskud eller andre former for offentlig støtte. Der var ansat en leder på fuld tid, tre i fleksjob og resten var ansat i job med tilskud. Blindes arbejde havde nu oprettet afdelinger i Horsens, Odense og Slagelse og alle steder undtagen i København var det med arbejdende værksteder, der var knyttet til butikken. Til gengæld var der nu meget få hjemmearbejdere tilbage i Blindes Arbejde. Værkstederne gav medarbejderne mulighed for sociale kontakter, når de var på arbejde og der var etableret et fælles computersystem, som forbandt afdelingerne. Ligeledes havde de fået et fælles telefonsystem og der var oprettet en netbutik. Der var indledt et samarbejde med en ung designer inden for tekstilkunst. Dette samarbejde havde foreløbig resulteret i skabelsen af en pude, hvor ingen pude var helt lig de andre puder i samme serie. Den havde vundet en designerpris. Derudover var man begyndt at sælge kludetæpper på bestilling med mønstre og farvevalg efter kundens ønske. Denne nye produktion var også et resultat af et samarbejde med en tekstildesigner fra skolen i Kolding.

Der var nu også indledt et samarbejde om udviklingen af børsterne.

Det var vigtigt, at firmaet ikke forsøgte at konkurrere på prisen. det, der bliver produceret i Blindes Arbejde, er varer for kunder, der ønsker håndværksprodukter af høj kvalitet og som i mindre grad ser på prisen. Vigtigheden af, at firmaet producerer kvalitetsvarer, sikres ved at alt, hvad der laves i firmaet, nøje kontrolleres i hovedafdelingen i København. Der var stor tilslutning til den ny direktørs mange initiativer for at gøre virksomheden til en moderne fremadrettet virksomhed, der kunne sikre dens overlevelse.

Kl.14.30 kom museumsinspektør Anna Vestergård fra “Den Gamle By” ned i butikken og hentede os. hun fulgte os op til “Den Gamle By”. Vi gik ned til Københavnerhuset, og gik ind i “lejligheden”. Her fortalte hun om arbejdet med at etablere den. Det havde været en udfordring, at der ikke fandtes noget billede fra denne lejlighed, så de havde måttet forlade sig helt på Hennings hukommelse. Den var de da også imponeret af. Hun fortalte også, at hun havde vist lejligheden frem for en gruppe fra museumsforeningen. Her havde den vakt så stor interesse, at det nær havde væltet deres tidsplan, for de ville se alle de tre videoer, der kørte i lejligheden, hvor Henning viser rundt og demonstrerer brugen af de hjælpemidler, der er i lejligheden. Godt, vi ikke var flere i gruppen, så havde der ikke været plads til os.

Lejligheden og indvielsen af denne, den 4. oktober 2016, er omtalt i en anden artikel i nyhedsbrevet.

kl.16,00 gik vi ind i jazzværtshuset Bent J. her var der godt gang i den med mange gæster. Der var en pianist, der spillede, og en sangerinde, der sang. De spillede jazz og det gjorde de udmærket. Thorvald Kølle havde sin kornet med. Han skulle nemlig videre, efter besøget i Aarhus. Nu pakkede han den ud og begyndte at spille med. Det gjorde han ganske udmærket. Han faldt fuldstændig ind i deres stil og de roste ham da også i høje toner. Her gav selskabet et sæt, til de deltagere, der ønskede det – det hed et Aarhussæt. Det var ganske flot men da vi jo ikke var så mange, så belastede vi ikke foreningens økonomi særlig meget. Øllen var god. men den bitter, der hørte til sættet, syntes Henning ikke rigtig om, den smagte ham for meget af lakrids.

Vi brød op og tog med en bus, så vi kunne nå et tog kl.17,45. Det nåede vi da også i fin stil. Så var der tre timers togtur, til vi atter var i København. Det havde været en lang dag men også en god og vellykket dag.


8. Portrætsamtale med tidligere formand Hans Erik Olsen

Af Henning Eriksen

Jeg besøgte Blindehistorisk Selskabs mangeårige formand Hans Erik Olsen i hans hjem i Herfølge. Der havde vi en lang samtale, om hans tid som formand for selskabet og måske især om hans store arbejde med at digitalisere lydbånd af blindehistorisk interesse, så de også bliver hørbare i fremtiden.

Hans er født i 1960. Han blev født som helt blind. Han blev født tre måneder for tidlig og kom i marts 1961 på børnehjemmet på Refsnæsskolen. Han blev bortadopteret i november 1962, hvor han kom i forbindelse med sine adoptivforældre. Det var Ove Olsen og hans kone Linda. De var begge synshandicappede.  De boede i Køge. Han gik hele Refsnæsskolen igennem: børnehjem, Østskolen og Vestskolen. Hans kom dog til at opleve begyndelsen af de store forandringer, der skete på Refsnæsskolen i 1960erne. Han var således med til at flytte ind i de ny huse, som skolen havde fået bygget i Byens Mose. Der fik de hver sit værelse som var noget helt andet end at sove på sovesalene nede på skolen. Han kom på Blindeinstituttet i København i 1976, og var elev der i to år. Han gik ud af skolen med niende klasses afgangsprøve.

I 1978-79 var han elev på højskolen i Silkeborg. Det var for at komme ud blandt seende. Det var lidt vanskeligt i begyndelsen, syntes han. Måske skyldtes vanskelighederne den segregerede tilværelse, han havde levet igennem hele sit liv.

Han blev uddannet som telefonist efter højskoleopholdet. Det havde været hans højeste ønske siden barndommen, fordi hans far arbejdede på NOTA, hvor han ind imellem passede institutionens omstillingsbord. Han fik selv lov til at passe telefonen på Refsnæsskolen en gang om ugen.

Han fik hurtigt arbejde som telefonist. Det var i flere forskellige statsinstitutioner. Han stoppede til sidst, fordi den administration, han arbejdede i, blev for stor. Da han sluttede, var der over 800 medarbejdere, der blev betjent gennem det telefonanlæg, han skulle passe.

Han søgte førtidspension i 1996. Fra 2001 til 2005 var han ansat i Telehandelshuset på Blindeinstituttet. Han var med til at etablere et callcenter. Han trivedes imidlertid ikke med at skulle ringe op til folk. Han har ikke været i job siden.

i 1999 blev han valgt ind i kredsbestyrelsen i Roskilde Amt, hvor han blev valgt til kredskasserer i 2000 i samme kreds. Han var kredskasserer i 4 år. Han var glad for arbejdet som kredskasserer. Han trivedes især med den medlemskontakt, posten som kredskasserer gav mulighed for. Der var dog også problemer ved dette arbejde, fordi der var ting i medlemskartoteket, han ikke selv kunne gøre, som han måtte have seendes hjælp til.

Han blev kontaktet af Else Arents og Renè Ruby angående Tage Poulsens båndarkiv. Arbejdet med dette gjorde ham interesseret i blindehistorien, fordi han syntes, at den verden, han var vokset op i, ikke måtte gå i glemmebogen. han blev valgt som suppleant til bestyrelsen i Blindehistorisk Selskab sammen med Jørgen Svendsen. Det var det år, Elin Andreasen blev valgt som formand. Han blev valgt som formand i selskabet året efter. Da han blev foreslået som formand, sagde han i første omgang nej tak til posten. Han mente, der var andre, der var ældre end ham og som havde meget mere erfaring med arbejdet med blindes historie. Han syntes ikke, det var ham, der skulle overtage formandsposten – men han blev overtalt.

Han betegner sig selv som praktiker og påtager sig gerne praktiske opgaver men han mener ikke selv, han er politiker. Han ville være gået af som formand for selskabet for to og et halvt år siden. Han mente da, at han havde opbrugt sine ideer.

Hans var formand for Blindehistorisk Selskab i 9 år. Selskabet arbejdede i hans formandstid mest med medlemsarrangementer og med båndsamlinger. De tre medlemsarrangementer, han syntes bedst om, der blev arrangeret i hans formandstid, var “Danmark kort på kryds og tværs” med Carsten Videmann. Et Arrangement, hvor Ove Gibskov fortalte om arbejdet med lyddokumentet: “DBS i 100 år”. Og så Selskabets besøg på “Blindehistorisk museum”.

Af vigtige møder, der er blevet holdt, medens han var formand for selskabet, nævner Hans. at der blev arrangeret et møde om de lydbånd, der blev resultatet af informatørernes interviews med gamle blinde i begyndelsen af 1990erne.

Som led i fejringen af Blindehistorisk Selskabs 20 års jubilæum fik Hans indlæst Refsnæsskolens jubilæumsbog fra 1948. Den blev udsendt til medlemmerne. Børge Pedersen, Præstø var med til at redigere CD-en, der blev send ud. Det skete kun en måned, før han døde.

i 2014 døde Hans Peter Christiansen – Hans venner kaldte ham Voldborg – han havde en meget stor båndsamling. Dansk Blindesamfund arvede denne båndsamling. Hans vidste, at der måtte være optagelser af blindehistorisk interesse i denne båndsamling. Hans fik derfor lov til af Dansk Blindesamfunds forretningsudvalg at gennemgå båndsamlingen, og digitalisere det hele. Der var 3000 bånd i alt, adskillige kassettebånd og godt 1200 spolebånd, som Hans nu næsten er færdig med. Der er interessante ting imellem, som optagelser fra båndklubbens ture, fra grundstensnedlæggelsen ved det ny Blindeinstitut i Hellerup og fra begivenheder på Dansk Blindesamfunds feriehjem i Hobro. Båndene tilhører DBS. det er derfor DBS, der bestemmer, hvad der skal ske med dem.

Det har taget ham et par år at komme så vidt med Voldborgs bånd, som han nu er. Han begyndte at arbejde med samlingen i 2014. Samtidig med, at han digitaliserer båndene, skriver han en fortegnelse over båndenes indhold. Denne fortegnelse fylder til dato 300 sortsider. Det er en meget grundig fortegnelse. Som bilag til denne artikel bringes et eksempel på, hvad der står i denne fortegnelse.

Som eksempler på båndoptagelser, nævnte Hans, at Gunner Rasmussen interviewede mange forskellige mennesker. bl.a. var der interviews med Ernst Jørgensen og med H C Seierup. Han talte også med mange andre. Der var f.eks. en reportage fra plejehjemmet i Hobro om den helt specielle gangsti for blinde, de havde lavet der, hvor blinde på egen hånd selv skulle kunne finde vej ved brug af deres stokke.

De allerførste lydoptagelser af blindehistorisk interesse blev gjort på lakplader. De blev til på initiativ af Gustav Olsson og Johannes Whal. Disse lakplader blev overført til lydbånd, og kom med i Voldborgs båndsamling. Det ser ud til, at Voldborg også har gjort en del af optagelserne af “Dansk Blindesamfunds amatørteaters” forestillinger – også Gunnar Rasmussen har bidraget til båndsamlingen.

Hans synes, at arbejdet med blindes historie har været spændende. Han vil meget gerne fortsætte med at løse opgaver vedrørende blindes historie. Han vil udføre de opgaver, han får overladt.

Han synes, det var ni gode år, han havde som formand for Blindehistorisk Selskab. Han havde et positivt samarbejde med bestyrelsen og med foreningens kontakter ud ad til. Han ser tilbage på tiden som formand for selskabet med glæde og han synes, det er et prisværdigt initiativ, at den ny bestyrelse vil tegne et portræt af den afgående bestyrelsesformand.

Henning Eriksen.

Bilag:

Eksempel på et blad i den indholdsfortegnelse, Hans Erik Olsen laver over de digitaliserede bånd.

Dansk Blindesamfunds Amatørteater opfører Fysikerne i Teaterkatten, Frederiksborggade 48, København.

Forfatter: Friedrich Dyhrenmatt.

Indledning: Kresten Sørensen.

Medvirkende: Paul Aaved, Arne Krogh, Niels Eskjær, Inger Sørensen, Edith Nygaard, Bente Krogh, Lis Klausen, Benjamin Hansen, Knud Klausen, Bent Ebbe og Hans Olesen.

Instruktion: Erik Faurschou.

Det var det første stykke Niels Eskjær spillede med i, efter at han i starten af 1967 mistede synet.

Optagelsen er foretaget af båndamatøren Hans Peter Christiansen 29. september 1967.

Digitaliseret fra 18 centimeter spolebånd 11. januar 2016.

Hastighed: 9,5 centimeter.

Monooptagelse.

Spilletid: 1 time, 26 minutter, 44 sekunder.


9.Bestyrelsens kontaktoplysninger

Bestyrelsens kontaktoplysninger pr. 1. januar 2017

Formand Poul Lüneborg

Kålundsvej 6A

3520 Farum

Tlf. 44 95 04 72

Mobil 23 31 05 21

Mail: poul.luneborg@gmail.com

Næstformand René Ruby

Jagtvej 14A 2. tv.

2200 København N

Mobil 29 93 09 69

Mail: rene.ruby@parkmail.dk

Kasserer Henning Backs

Ringmarken 37

4623 Lille Skensved

Tlf. 23 11 79 88

Mail: henning@backs.dk


Redaktør Bendt Nygaard Jensen

Rørkær 16

2765 Smørum

Tlf. 44 65 30 92

Mobil 30 43 10 49

Mail: bendtnjensen@gmail.com

Sekretær Hanne Kassandra Skipper

Bramslykkevej 18, 1. tv

2500 Valby

Tlf. 36 16 74 08

Mobil 27 21 74 08

Mail: mail@hanneskipper.dk

1. suppleant Henning Eriksen

Lyngby Hovedgade 104B 4. tv.

2800 Lyngby

Tlf. 43 64 13 90

Mail: henning.eriksen@c.dk

2. suppleant Leif Martinussen

Bryrupvej 55

2770 Kastrup

Tlf. 32 51 35 52

Mobil 23 26 45 52

Mail: mail@leifmartinussen.dk

Redaktør: Bendt Nygaard Jensen