27. oktober 2023: Udgivelsesreception i anledning af Refsnæsskolens 125 års jubilæum

Refsnæsskolen har den 1. november 2023 eksisteret i 125 år. I anledning af den runde fødselsdag har Blindehistorisk Selskab udsendt jubilæumsskriftet ’Et tilbageblik på Det Kgl. Blindeinstitut ved Kalundborg Fjord. Erindringer fra elever på Børnehjemmet, Østskolen og Vestskolen’. Skriftet fylder 330 sider. Det er redigeret af Leif Martinussen og rummer en række vidnesbyrd fra tidligere elever om livet på skolen fra dens grundlæggelse i 1898 og frem.

Jubilæumsskriftet blev præsenteret for selskabets medlemmer og offentligheden ved en reception fredag den 27. oktober 2023 fra kl. 15.00-17.00 i mødelokale ”København” i Handicaporganisationernes Hus Blekinge Boulevard 2 i Tåstrup.

40 personer deltog i receptionen. Formand for Blindehistorisk Selskab Poul Lüneborg bød velkommen. Thorvald Kølle, bidragyder til bogen, forklarede, hvordan han i 2020 havde fået ideen til en bog om Refsnæsskolen. Værkets redaktør og bidragyder Leif Martinussen redegjorde for arbejdet med bogen, dens opbygning og hensigten med den. Medlem af forretningsudvalget for Dansk Blindesamfund Jesper Holten ønskede tillykke med udgivelsen og understregede betydningen af, at de erfaringer fra Refsnæsskolen, som bogen er udtryk for, aldrig må blive glemt. Herefter var der åbnet for andre indlæg om Refsnæsskolen, inden man gik over til hygge og samvær blandt de fremmødte.

Lydoptagelsen af receptionen er udført og redigeret af Henrik Olsen, varighed 1 time.

Download optagelsen

5. marts 2023 Blinde og svagsynedes båndklub med John Heilbrunn og Henrik Olsen

Efter Blindehistorisk Selskabs generalforsamling på Fuglsangcentret d. 5. marts 2023 fortalte John Heilbrunn og Henrik Olesen om  Blinde og svagsynedes båndklub. Arrangementet varede 1 time og 40 minutter og var krydret med mange eksempler fra båndklubbens aktiviteter, herunder hørespil, lavet af klubben og møder optaget af klubben.

Henrik Olsen har foretaget optagelsen samt de mange klip fra båndklubbens aktiviteter.

Download optagelsen

Koncert med Rune Most og Berit Juul Rasmussen 5. marts 2022

Koncerten fandt sted på Fuglsang 5. marts 2022 efter afholdelsen af Blindehistorisk Selskabs ordinære generalforsamling samme sted. Medvirkende var fløjtenist Rune Most og pianist Berit Juul Rasmussen, som spillede Niels Peter Jensens sonate i G-dur for fløjte og klaver.
Organist Leif Martinussen bød velkommen. Rune Most introducerede Niels Peter Jensen og hans fløjtesonate i G-dur. Niels Peter Jensen (1802-46) var komponist, fløjtenist og organist. Han var den første blinde, der opnåede offentligt embede, nemlig som organist i Sct. Petri Kirke i København. Han havde en fremtrædende position i datidens musikliv.
Efter introduktionen spillede Rune Most og Berit Juul Rasmussen første og anden sats af fløjtesonaten i G-dur. Efter de to satser fortalte Rune Most udførligt om Niels Peter Jensens tilværelse, hans værker og hans placering i datidens musikliv. Som eksempel på komponistens øvrige produktion spillede Berit Juul Rasmussen en rondo. Herefter spilledes de to sidste satser af fløjtesonaten.
Koncerten varede ca. 1 time.

Download optagelse

Februar 2020 Paneldiskussion 16 02 2020 om Refsnæsskolen

Et panel med Ove Gibskov som ordstyrer og med Jytte Nielsen, Rita Cicilie Varmby, Thorvald Kølle og Aage Michelsen behandlede spørgsmålet om hvorvidt tidligere elever skal gives en undskyldning i lighed med undskyldningen til drengene fra Godhavnsinstitutionen samt et forslag om udgivelse af et jubilæumsskrift i 2023.

Afspilning af lydoptagelse.

Download lydoptagelse

November 2019 præsentation af Museumsdagbogen

Et panel bestående af selskabets første formand Jørgen Eckmann, forhv. leder af Blindehistorisk Museum Mogens Bang og Selskabets formand Poul Lüneborg præsenterede udgivelsen af Henning Eriksens Museumsdagbog ved 25-års jubilæumsarrange.

Afspilning af lydoptagelse.

Download lydoptagelse

November 2019 Medlemmernes erindringer om jazzmusik gennem 60 år

Som oplæg til ´jazzkoncerten på selskabets jubilæumsarrangement 25. november 2019 gav Thorvald Kølle et oplæg om blinde jazzmusikere gennem 60 år, efterfulgt af meningsudveksling bland medlemmerne – ordstyrer selskabets formand Poul Lüneborg.

Afspilning af lydoptagelse.

Download lydoptagelse

November 2019 Erindringer og debat om klassisk musik

Ved selskabets jubilæumsarrangement 25. november 2019 udvekslede medlemmerne erindringer om klassisk musik på baggrund af det forudgående historiske oplæg om blinde komponister og den forudgående koncert – ordstyrer selskabets formand Poul Lüneborg

Afspilning af lydoptagelse.

Download lydoptagelse

November 2019 Koncert med værker af Leif Martinussen

Ved selskabets jubilæumsarrangement 25. november 2019 opførte mezzosopran Svafa Thorhallsdottir og pianist Tom Ernst følgende kompositioner af Leif Martinussen:
Circle of the Sun / Solkredsen for piano into 9 pieces 1959-63, opus 2:
1 Sunset / Solopgang
2 Flowing rush / Viftende siv
3 Demonical Night on the Beach / Dæmonisk aften ved havet
4 Quiet Song from the Forest Creek / Skovbækkens sagte nynnen
5 The Song of the Vind / Vindens sang
6 The Drew in the Meadow / Duggen i enge
7 Moonbeams in the Clouds / Månestrejf
8 Silent Night / Stille nat
9 Sunrise / Solopgang
7 North Atlantic Songs, 2013-14, opus 40:
Tekst: Frits Johannesen (Færøerne):
1 Valjós / Forårslys
2 Vármynd / Forårsbilleder
3 Summár / Sommer
4 Summarvón / Håbefuld sommer
Tekst: Kristrun Gudmundsdottir (Island):
1 Vórljod / Forårsdigt
2 Jónsmessunótt / Midsommer nat
3 Sumarljós / Sommerlys
Pieces for piano:
”Maj”, ”Juni”, 1963, opus 2 nr. 1 og 2
”Juli”, 1980, opus 17
”August”, 1963, opus 2 nr. 3
”Oktober”, 2019, opus 44 (uropførelse)
”Arc-en-ciel” / Regnbue 2016, opus 41 (opr. for guitar)

Afspilning af lydoptagelse.

Download lydoptagelse

November 2019 Velkomst og historisk oversigt over blinde komponister ved Leif Martinussen

Velkomst ved selskabets formand Poul Lüneborg efterfulgt af historisk oversigt over blinde komponister gennem 200 år af Leif Martinussen ved selskabets 25 års jubilæum, den 25. november 2019.

Afspilning af lydoptagelse.

Download lydoptagelse

Februar 2019 Opkomsten af den handicaphistoriske forskning.

I anledning af selskabets 25 års jubilæum præsenterede professor Birgit Kirkebæk den 17. februar 2019 et historisk oplæg om udviklingen indenfor den hjemlige handicappolitiske forskning. En udvikling der efter 1980 førte til oprettelsen af en række foreninger på området, herunder Blindehistorisk Selskab.

Afspilning af lydoptagelse.

Download lydoptagelse